Hver spiller har en bold og skal løse forskellige udfordringer - kun fantasien sætter grænser Det kan f eks være at:
slå bolden i gulvet, og grib den bag ryggen
dribl roligt fremad, skift retning og tag 4-5 hurtige skridt
lav gadedrengeløb på tværs af hallen. Dribl med skiftevis højre og venstre hånd. Udføres fremad på vejen ud og baglæns på vejen hjem.
tril bolden fremad, løb efter bolden, og stop den med panden.
tril bolden fremad, løb efter bolden, og stop den ved at sætte dig på den.
Øvelsesopsætning: 1 bold pr spiller
Formål:
Øvelsens formål er at træne spillernes boldfortrolighed Desuden er øvelsens formål at give spillerne mulighed for at lege lidt med bolden. Der er kun fokus på spilleren og hans/hendes kontrol med bolden
Fokuspunkt:
Øvelsens fokuspunkt er spillernes evne til at udføre kontrollerede driblinger – og dette samtidig med udførelsen af en given aktivitet.
Differentiering:
For de bedste spillere kan de forskellige aktiviteter kombineres i én og samme dribletur
Øvelse #2 (10 min)
Stafet med koordination
Øvelsesopsætning:
Parvis opstilling
1 bold pr par
Spillerne går sammen parvis og stiller sig på sidelinjen af minihåndboldbanen
Hvert par har en bold På signal fra træneren dribler den ene spiller til den modsatte sidelinje på minihåndboldbanen. Når spilleren er ved sidelinjen vendes rundt, og bolden kastes tilbage til makkeren på den anden sidelinje På vejen retur er der indlagt en løbeform, der udfordrer koordinationsevnen. Når denne løbetur er klaret, og spilleren er tilbage ved udgangspunktet, sætter makkeren i gang
Løbeturen uden bold kan være med sidelæns løb, baglæns løb, krydsende ben, kravlende på alle fire, eller hvad din fantasi ellers kan komme op med.
1 minihåndboldbane
Formål:
Stafet er en oplagt måde at aktivere børnene på og sikre et højt aktivitetsniveau Det er vigtigt, at øvelsen sættes op, så de er sammen parvis. For børnene er det vigtigste, at være i aktivitet, og de motiveres af ønsket om fart.
Fokuspunkt:
Fokus bør være på de motoriske udfordringer og sikre, at børnene forsøger Det er ikke afgørende, hvem der kommer først, men accepter, at nogle af børnene bruger dette som motivation til høj aktivitet.
Differentiering:
Sværhedsgraden af de udfordringer, du giver, kan justeres Det kan evt overvejes, om bolden skal afleveres tilbage, så returløbet er uden bold, eller om børnene kan løbe og lave koordinationsudfordring på samme tid, som der dribles.
Øvelse #3 (10 min)
kontraløb enkeltvis
Øvelsesopsætning:
Hvis der er mange spillere, kan øvelsen organiseres, så der arbejdes i begge retninger af minibanen Øvelse
1 tilspiller
En spiller starter ved midten, hvor bolden afleveres til tilspilleren, der står i midtercirklen. Spilleren løber ud og runder keglen og fortsætter mod mål. Tilspilleren afleverer fra midtercirkel over en afstand, der passer til spillerens niveau. Bolden skal gribes med to hænder, og udfordringen er at løbe fremad og samtidig orientere sig bagud efter afleveringen. Bolden gribes, og der afsluttes - der kan evt stilles krav om bestemte skudformer.
Spillere ved midten med én bold hver 1-2 kegler
Formål:
Øvelsens formål er at træne spillernes evne til løbe fremad og gribe bolden. Det er med andre ord målet, at spilleren skal være i bevægelse, når bolden gribes i stedet for at standse op, før bolden modtages.
Fokuspunkt:
Et fokuspunkt i øvelsen er den korrekte gribning af bolden i et løb fremad
Differentiering:
Afstanden, hvormed afleveringen udføres, kan varieres efter den enkelte spillers niveau
Øvelse #4 (10 min)
afvisning af angreb
Øvelsesopsætning:
En angriber og en forsvarer.
Angriberen har en bold og må bevæge sig frit med bolden
Angriberen skal forsøge at lægge bolden på et område, der er afgrænset af to kegler. Forsvareren skal arbejde på stregen mellem keglerne og skal med gode sidebevægelser afvise angriberen.
Udgangspunkt for forsvarer kan justeres ved at begynde 1-3 meter foran stregen, så der er plads til at bevæge sig i området foran stregen Øvelse
8-10 spillere i par 1 bold pr. par kegler
Formål:
At træne 1:1 forsvarsarbejde med afvisning og ikke mindst arbejde med placering og timing af tacklinger
Fokuspunkt:
At forsvarsspilleren får en fornemmelse af, at det er arbejdet med benarbejde, der er nødvendigt for at lykkes med sine afvisninger
Der skal især lægges vægt på forsvarerens udgangsstilling med vægten på for- foden, let bøjede knæ og fremstrakte arme med let bøjede albuer.
Differentiering:
Sværhedsgrad på øvelsen kan ændres ved at justere det område, der skal forsvares.
Øvelse #5 (15 min)
totalhåndbold med bander
Øvelse
To hold spiller mod hinanden på en minibane. Der spilles totalhåndbold med tre markspillere på hvert hold. Der er dog den undtagelse, at reglen om, at forsvarsspillere skal tilbage og røre egen mållinje, ikke benyttes i dette spil Forsvar må presse med det samme. En træner står på midterlinjen, og når et hold får bolden, skal de indlede angrebet ved med det samme at kaste bolden op til træneren.
Herefter skal de tre angribere løbe sig fri og modtage en aflevering tilbage fra træner/bande
Når de dermed har spillet sig frem til modsatte banehalvdel, skal de drible og spille sig fri til en afslutning.
Øvelsesopsætning:
1 minihåndboldbane
1 bold
1 bandespiller
4 spillere på hvert hold – målvogter + 3 i marken
Formål:
En øvelse, hvor der er højt aktivitetsniveau, og hvor der med aflevering til bande er fokus på evnen til at løbe sig fri og modtage en aflevering.
Fokuspunkt:
Angribernes evne til at løbe sig fri og blive spilbar for bandeaflevering Det samme gælder, når en medspiller har fået bolden, og spil på modstanders banehalvdel skal resultere i en god scoringschance.
Differentiering:
I stedet for at have en bande placeret inde på banen ved midterlinjen, kan der spilles med to bander, der er placeret på hver sin sidelinje af minihåndboldbanen. I dette tilfælde skal der laves en aflevering med en bande på vej frem af banen.