Træningsprogram U7-U8, uge 35

Page 1

Program U7 - U8 træning, uge 35

Øvelse 1: Driblinger (10 min)

Øvelse 2: Isvaffel (10 min)

Øvelse 3: "Klem om bolden" (10 min)

Øvelse 4: Kontraløb 2 mod 1 (10 min)

Øvelse 5: Skudbane 3 (15 min)

Træningsprogram U7 - U8, uge 35

Øvelse #1 (10 min)

driblinger

Øvelse

Denne enkle dribleøvelse, hvor spillerne enkeltvis dribler med en bold, kan gradvist gøres vanskeligere ved at stille øgede krav som f.eks.:

Se på bolden, mens du dribler

Se på medspiller, mens du dribler.

Mellem driblinger rører du gulvet og fortsætter derefter driblinger.

Se på medspiller, mens du dribler og bevæger dig rundt i rummet.

Øvelsesopsætning: 1 bold pr spiller

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillernes boldbehandling (boldfortrolighed) ved at udføre driblinger Det er kun fantasien, der sætter grænser for udfordringer, der sættes op, mens der dribles.

Udfordringerne skal være på et niveau, så børnene lykkes med deres opgave, men der må også gerne være nogle øvelser, der i sværhedsgrad er lidt over niveau, så børnene har et mål, de kan arbejde efter.

Fokuspunkt:

Det er et fokuspunkt i øvelsen, at spillerne tilpasser deres tempo, så de kan udføre kontrollerede driblinger

Differentiering:

De bedste spillere kan udfordres ved flere aktiviteter på samme tid

Træningsprogram U7 - U8, uge 35

Øvelse #2 (10 min)

isvaffel

Øvelse

To spillere er sammen om en bold og er placeret med en indbyrdes afstand på ca. 2 meter. Den ene spiller bærer en kegle, der er vendt på hovedet (spidsen nedad), og den anden spiller har bolden.

Bolden kastes i en let bue til medspilleren, der skal gribe den med keglen og lave en “isvaffel”.

Øvelsesopsætning: Spillere i par

1 kegle pr par

1 bold pr. par

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at udføre et præcist kast til makkeren, der har keglen.

Fokuspunkt:

Præcision i kast af bolden, så det er muligt at gribe med keglen og lave ” isvaflen”

Differentiering:

Afstanden mellem de to spillere kan varieres, afhængigt af spillernes niveau En anden variation er at lade bolden studse på jorden på vej til den spiller, der står og skal fange bolden med keglen.

Træningsprogram U7 - U8, uge 35

Øvelse #3 (10 min)

"hold fast på bolden"

Øvelse

Denne øvelse er en kasteøvelse.

Spillerne er sammen to og to om én bold. Spillerne står over for hinanden med tre meters afstand

Bolden gribes og føres op til kasteposition. Der lægges an til skud, og kastebevægelsen føres igennem, men bolden slippes ikke.

Efter skudtruslen føres armen

tilbage til udgangsstilling Spilleren

tager nu bolden bag benene, og der udføres et kast, hvor bolden kastes mellem benene og over til makkeren placeret 3-4 meter væk.

Øvelsesopsætning:

2 og 2 sammen

1 bold pr. par Formål:

Øvelsens formål er at træne spillerne i at klemme om bolden, når gribninger, afleveringer mm skal beherskes i forbindelse med en håndboldkamp. Formålet er desuden at aktivere håndled i forbindelse med kast.

Fokuspunkt:

Opmærksomhed på børnenes evne til at holde fast i bolden Fingrene skal trænes i at klemme sammen om bolden. Det kan på sigt have helt afgørende betydning for udvikling af korrekt afleverings- og skudteknik, at bolden fastholdes med fingrene og ikke ligger løst i hånden.

Differentiering:

De spillere, der har svært ved øvelsen, kan udføre et almindeligt kast til makkeren. Således er fokus rettet mod det at klemme om bolden i udførelsen af kastebevægelsen med bolden i hånden.

Træningsprogram U7 - U8, uge 35

Øvelse #4 (10 min)

afleveringsøvelse med fart

Øvelse

4-5 spillere står i en firkant eller femkant med hver deres bold. To spillere placerer sig inde i firkanten klar til at dyste. Når der gives signal, skal de løbe mod en af de fire-fem boldholdere og tilbyde sig (udpeg det første hjørne, de hver især skal løbe mod) Bolden afleveres retur, og der fortsættes i retning af en anden tilspiller. Hvilken af de to spillere når at få flest boldberøringer i løbet af et minut?

OBS! Der må ikke afleveres med samme tilspiller to gange i træk.

Øvelsesopsætning:

4-5 spillere i en firkant eller femkant

2 spillere i firkanten eller femkanten

1 bold pr. spiller i firkanten eller femkanten

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at orientere sig i forhold til medspillerne og gribe bolden Desuden er øvelsens formål at udføre præcise afleveringer til medspillerne.

Fokuspunkt:

Et fokuspunkt i øvelsen er udførelsen af præcise afleveringer samt gribningen af bolden fra medspillerne

Differentiering: For de bedste spillere kan firkanten gøres større.

Træningsprogram U7 - U8, uge 35

Øvelse #5 (15 min)

totalhåndbold på tid

Der spilles kamp på minibanen med fire markspillere og en målmand på hvert hold.

Der spilles med begrænset opdækningszone, så det forsvarende hold hurtigt skal tilbage i eget “tremeterfelt”, når bolden mistes, eller der scores. Dermed hindres opspillet ikke af et returløbende forsvar Til gengæld øges intensiteten i spillet ved at begrænse den tid, et hold har til et angreb. Eksempelvis kan man give et hold otte sekunder, fra bolden er i spil, til bolden skal være bragt frem til afslutning.

Øvelsesopsætning:

1 minibane

8-10 børn

4-5 overtræksveste

1 bold

Formål:

Dette spil er velegnet som overgang fra de første erfaringer med spil på to mål under meget rolige former til at være totalhåndbold Overgangen består i, at det er et spil, hvor der stadig ikke er pres på boldholder ved at modstander presser, men i stedet er der pres på, at spillerne på tid skal spille bolden frem til afslutning

Fokuspunkt:

Bolden skal spilles hurtigt videre til en medspiller, så der er ikke tid til at stå stille med bolden. Herudover snak med spillerne om at placere sig for boldholder, så de med afleveringer hurtigt kan komme frem i banen

Differentiering:

Der kan spilles med og uden driblinger. Det giver to forskellige former for intensitet, og udgangspunktet for øvelsen er, at det er uden driblinger

Træningsprogram U7 - U8, uge 35
Øvelse
Træningsprogram U7 - U8, uge 35

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.