Træningsprogram U7-U8, uge 38 2024

Page 1


Øvelse 5: Spil under tidspres (15 min) Program U7 - U8 træning, uge 38

Øvelse 1: "Kaptajnen siger..." (10 min)

Øvelse 2: Ståtrold med bold (10 min)

Øvelse 3: Stafet med koordination (10 min)

Øvelse 4: Workshop med afslutninger (10 min)

Øvelse #1 (10 min)

"kaptajnen siger..."

Øvelsesopsætning:

Øvelse

Hver spiller forsynes med en bold

Træneren (“kaptajnen”) giver en række ordrer, som børnene skal udføre, mens de dribler Det kan fx være:

Kaptajnen siger: “Styrbord!” (drible mod hallens ene ende)

Kaptajnen siger: “Bagbord!” (drible mod den anden ende)

Kaptajnen siger: “Pas på bommen!” (lægge sig på bolden for at undgå at blive ramt)

Kaptajnen siger: “Hop på èt ben” (hoppe på èt ben og drible samtidig)

Kaptajnen siger: “Der er hajer!” (skynde sig op af “vandet” i fx ribber)

”Kaptajnens kone kommer” (stille sig med hånd i siden, mens der vugges med hoften)

Legen kan varieres efter lokale forhold

1 bold pr spiller

Formål:

En leg for børnene, hvor den åbne dagsorden er legens univers Trænerens skjulte dagsorden er at træne kontrollerede driblinger, mens fokus er et andet sted.

Fokuspunkt:

Se efter, at børnene dribler med kontrol og ikke blot slår til bolden. Sæt også fokus på at børnene skal forsøge at løse de forskellige dribleudfordringer uden at samle bolden op i to hænder De skal med andre ord undgå dobbeltdriblinger

Differentiering:

Når rammen er kendt, kan der sættes flere udfordringer på i form af forskellige ordrer fra kaptajnen

Øvelse #2 (10 min)

ståtrold med bold

Øvelse

To fangere med veste på. De øvrige spillere har hver en bold, som de løber omkring på banen med. Man fanger ved at berøre en spiller. Når en spiller fanges, stiller denne sig med bolden på hovedet og med spredte ben. Frie spillere kan befri fangede spillere ved at trille bolden mellem benene på disse.

Øvelsesopsætning:

En afgrænset bane fx 20x20 meter 8-12 spillere 5-10 bolde

Formål:

En leg, hvor fokus er på at kunne drible, mens man orienterer sig i rummet og skynder sig væk fra en fanger. Et andet fokus kan være på børnenes evne til at finte sig fri af en fanger for at undgå at blive taget til fange

Fokuspunkt:

Udover det meget væsentlige fokus på at sikre smil på læberne og sved på panden er det evnen til at udføre driblinger under kontrol. At kunne drible mens orientering i rummet har børnenes opmærksomhed

Differentiering:

Legen kan tilpasses fx ved at justere banestørrelsen eller antallet af fangere.

Øvelse #3 (10 min)

stafet med koordination

Øvelsesopsætning:

Parvis opstilling

Spillerne går sammen parvis og stiller sig på sidelinjen af minihåndboldbanen. Hvert par har en bold På signal fra træneren dribler den ene spiller til den modsatte sidelinje på minihåndboldbanen. Når spilleren er ved sidelinjen vendes rundt, og bolden kastes tilbage til makkeren på den anden sidelinje. På vejen retur er der indlagt en løbeform, der udfordrer koordinationsevnen. Når denne løbetur er klaret, og spilleren er tilbage ved udgangspunktet, sætter makkeren i gang.

Løbeturen uden bold kan være med sidelæns løb, baglæns løb, krydsende ben, kravlende på alle fire, eller hvad din fantasi ellers kan komme op med

1 bold pr. par 1 minihåndboldbane

Formål:

Det er vigtigt, at øvelsen sættes op, så de er sammen parvis. For børnene er det vigtigste, at være i aktivitet, og de motiveres af ønsket om fart. For træneren er det også et formål at få lagt lidt motoriske udfordringer ind i øvelsen.

Fokuspunkt:

Fokus bør være på de motoriske udfordringer og sikre, at børnene forsøger

Det er ikke afgørende, hvem der kommer først, men accepter, at nogle af børnene bruger dette som motivation til høj aktivitet

Differentiering:

Sværhedsgraden af de udfordringer, du giver, kan justeres. Det kan evt. overvejes, om bolden skal afleveres tilbage, så returløbet er uden bold, eller om børnene kan løbe og lave koordinationsudfordring på samme tid, som der dribles

Øvelse #4 (10 min)

workshop med aflutinger

Øvelsesopsætning:

Øvelse

På to minimål samt et regulært håndboldmål opsættes en ramme, hvor spillerne frit kan løbe rundt på banen og udfordres i:

Fløjskud

Underhåndsskud

Tre-skridts-finte

Skuddug

Motorisk træning + dribleudfordringer

Øvelsen udføres efter slangeprincip, hvilket betyder, at spillerne gennemløber en bestemt rækkefølge af udfordringer.

1 bold pr spiller

2 minimål

1 stort mål med skuddug

Kegler til markering

Formål:

Træning af tekniske færdigheder skal ikke altid være stramt styret Ideen med denne øvelse er at sætte en ramme med plads til teknisk træning og så lade spillerne få deres egne erfaringer med forskellige afslutninger

Fokuspunkt:

Træner har fokus på, at de opsatte rammer er passende i forhold til det niveau, børnene har. De må gerne ved nogle af stationerne have udfordringer, der er lidt svære, men der skal være mulighed for succes og høj intensitet.

Differentiering:

I stedet for en opsætning, hvor det er slangeprincip, så spillerne hele tiden skifter mellem stationer, kan der laves grupper, der bliver ved fx fløjskud i to minutter og så roterer videre til næste udfordring

Øvelse #5 (15 min)

spil under tidspres

Øvelse

To hold spiller mod hinanden på en minibane Der spilles med begrænset opdækning, hvilket betyder, at når et hold har afsluttet på mål, skal holdet løbe retur og forsvare inden for tremeteren.

Der spilles med angreb afviklet under tidspres, før det angribende hold skal afslutte på mål. Det må være en vurdering fra træner, om der fx skal sættes en tidsramme på 10 sekunder fra bolden forlader eget målfelt, før der skal være afsluttet.

Øvelsesopsætning:

1 minibane (2 mål)

1 bold pr bane Hold á 4-5 spillere

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at finde gode chancer under tidspres, samtidig med at tidspresset skaber et højt aktivitetsniveau.

Fokuspunkt:

Øvelsens fokuspunkt er, at spillerne bringer bolden hurtigt frem ad banen, så det høje aktivitetsniveau bevares

Differentiering:

Den fastsatte tid for afslutning kan varieres.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.