Program U7 - U8 træning, uge 39
Øvelse 1: Dribleslangen (10 min)
Øvelse 2: Klem om bolden (10 min)
Øvelse 3: Skudkonkurrence efter kegler (10 min)
Øvelse 4: Kontraløb enkeltvis (10 min)
Øvelse 5: Skudbane 2 (15 min)
Øvelse #1 (10 min)
Program U7 - U8 træning, uge 39
Øvelse 1: Dribleslangen (10 min)
Øvelse 2: Klem om bolden (10 min)
Øvelse 3: Skudkonkurrence efter kegler (10 min)
Øvelse 4: Kontraløb enkeltvis (10 min)
Øvelse 5: Skudbane 2 (15 min)
Øvelse #1 (10 min)
Spillerne inddeles i grupper á 5-6 spillere – alle spillere har en bold hver. I hver gruppe nummereres spillerne fra 1-5 (eller 6). Opgaven går nu ud på, dels at man skal forsøge at drible fra spilleren bagved, og dels at man skal forsøge at drible efter spilleren foran. (Nr. 2 skal altså forsøge at drible fra nr 3 i gruppen og skal samtidig forsøge at drible efter nr. 1 i gruppen).
Den forreste i rækken skal ikke følge en bestemt, men skal blot sætte fart på, så resten af rækken udfordres.
Øvelsesopsætning:
1 bold pr. spiller Grupper á 5-6 spillere
Formål:
Øvelsens formål er at træne spillernes boldfortrolighed, samtidig med at spillerne skal forholde sig til den spiller, der løber foran.
Fokuspunkt:
Et fokuspunkt i øvelsen er, at tempoet, hvormed øvelsen udføres, er så tilstrækkeligt højt, at spillerne udfordres i de forskellige grupper.
Differentiering:
Grupperne á 5-6 spillere kan dannes ud fra spillernes niveau
Øvelse #2 (10 min)
Øvelsesopsætning:
Spillerne placeres parvist over for hinanden med én bold pr. par. Spilleren med bolden i hånden laver skudtrussel og fører armen igennem uden at aflevere. Efterfølgende gentages bevægelsen, og nu afleveres bolden til makkeren.
I udførelsen af skudtruslen, hvor armen føres igennem, skal spillerne ”klemme om bolden”, så bolden ikke tabes – således tvinges spillerne til ikke blot at have bolden liggende i håndskålen, når man skal kaste med og gribe en bold Øvelse
1 bold pr. par Spillere opstillet parvis over for hinanden
Formål:
Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at holde rigtigt om bolden ved at aktivere de yderste fingerled og klemme om bolden
Fokuspunkt:
Bolden må ikke ligge i en ”skål”, så sæt fokus på, at det er fingrene, der holder i bolden, og at der arbejdes med en høj arm med fleksibel skulder.
Differentiering:
Afstanden mellem de to spillere i et par kan varieres afhængigt af spillernes niveau.
Øvelse #3 (10 min)
Spillerne står parvis på hver sin sidelinje. Afstanden kan varieres afhængig af spillernes formåen. Mellem hvert par stilles en kegle. Hvilket par rammer keglen flest gange på et minut?
Den spiller, der rammer keglen, rejser den selv, mens den anden henter bolden og løber tilbage til sin skudposition.
Øvelsesopsætning:
2 og 2 sammen 1 bold pr. par 1 kegle pr par
Formål:
Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at udføre et præcist kast efter et “mål”
Fokuspunkt:
Et fokuspunkt i øvelsen er spillernes evne til at kaste et hårdt og præcist kast efter keglen Undgå ”ballonkast” og bolde, der trilles af sted langs jorden.
Differentiering:
Øvelsen kan varieres ved at markere en streg, der må springes ind over, så der på denne måde trænes hopskud. Det kan også være, at der stilles krav om en tre skridts rytme, før der sættes af med hopskud.
Øvelse #4 (10 min)
Øvelsesopsætning:
En spiller starter ved midten, hvor bolden afleveres til tilspilleren.
Spilleren løber ud og runder keglen og fortsætter mod mål. Tilspilleren
afleverer fra midten over en afstand, der passer til spillerens niveau
Bolden skal gribes med to hænder, og udfordringen er at løbe fremad og samtidig orientere sig bagud efter afleveringen. Bolden gribes, og der afsluttes - der kan evt. stilles krav om bestemte skudformer
Hvis der er mange spillere, kan øvelsen organiseres, så der arbejdes i begge retninger af minibanen. Øvelse
1 tilspiller
Spillere ved midten med én bold hver 1-2 kegler
Formål:
Øvelsens formål er at træne spillernes evne til løbe fremad og gribe bolden Det er med andre ord målet, at spilleren skal være i bevægelse, når bolden gribes i stedet for at standse op, før bolden modtages
Fokuspunkt:
Et fokuspunkt i øvelsen er den korrekte gribning af bolden i et løb fremad.
Differentiering:
Afstanden, hvormed afleveringen udføres, kan varieres efter den enkelte spillers niveau.
Øvelse #5 (15 min)
En skudbane er en oplagt mulighed for at lave en ramme for træning af skud, hvor der i samme øvelse sikres højt aktivitetsniveau og alsidige motoriske udfordringer. Forslag til bane nr 2 består af følgende fire elementer:
kryb under springstativer hopskud over kegler aflevering og forlæns rulning på madras
modtagning og afslutning med stående skud
Øvelsesopsætning:
Spillere med 1 bold
2 målvogtere
1 madras
2-3 springstativer Kegler
Formål:
At skabe en ramme med et højt aktivitetsniveau, så børnene ikke står på en række og venter på, at det bliver deres tur til at træne enten hopskuddet eller skuddet fra stående position
Fokuspunkt:
Udover de opsatte motoriske udfordringer er fokus her på det stående skud. Placer dig som træner ved den del af banen, der har dette element og sæt fokus på et skud fra stående position
Differentiering:
Spillerne kan konkurrere om at opnå flest scoringer på et bestemt antal minutter