aGuide til Universelt Design

”Guide til Universelt Design – en tjekliste til fremme af inklusion i det byggede miljø” et værktøj til dig som er arkitekt, konstruktør eller designer og ønsker at tænke Universelt Design-løsninger ind i dit arbejde.

Guiden er udarbejdet af Dissing+Weitling på baggrund af et internt behov, praktisk erfaring og teoretisk viden om Universelt Design. Den er herefter delt med branchen ud fra et ønske om at sætte skub i feltets brug af Universelt Design og fremme opmærksomheden på ligeværdig brugerdeltagelse og social bæredygtighed.

Guiden er udarbejdet som et let-brugbart værktøj, der kan åbne for fere brugerperspektiver og kan fungere som både tjekliste og huskeliste.

Den tilbyder en systematik i overvejelserne om brugeradfærd og omgivelser – ikke mindst i den afgørende første fase af en designproces, skitsefasen, hvor mange vigtige beslutninger bliver taget. I bedste fald er guiden med til at udløse nye universelle ideer, der kan sikre adgang og positive oplevelser for fest mulige brugere.

Guiden er – som det ligger i ordet – kun vejledende, og du vil som arkitekt og designer formodentlig allerede kende fere af de følgende problemstillinger og perspektiver rigtigt godt fra dit daglige arbejde.

Tænk derfor på guiden som en metode, hvormed du kan udfordre den ‘almindelige sunde fornuft’, du allerede bruger; de hensyn, som du plejer at tage i hvert projekt, håber vi, du nu kan udvide i Universelt Design-sammenhæng.

Vores ønske er, at så mange som muligt i branchen kan nå til næste niveau i brugerforståelsen ved at bruge guiden, og vi således sammen kan skabe løsninger, der ikke længere kun retter sig til bestemte brugere nu og her, men ideelt set til alle brugertyper og -behov igennem livet.

Guiden vil stimulere en helhedstænkning både i forhold til projektarbejdet og i videre forstand i bestræbelserne på at skabe et samfund og et fællesskab, som alle mennesker kan deltage ligeværdigt i.

Diversitet i brugerbehov kræver diversitet i løsninger – de byggede miljøer, vi skaber sammen på tværs af branchen, skal rumme et løfte om ikke at lade nogen i stikken!

e Definition af Universelt Design

Universelt Design forstås i samtidens teori som både en designideologi, en strategi og et koncept. Uanset, hvordan vi forstår det, er det lig med viljen til at skabe rum til alle. Universelt Design tager hensyn til menneskelig diversitet og forholder sig til alle målgrupper – altså ikke kun særlige grupper – og deres samfundsdeltagelse og -oplevelse.

Universelt Design er således et socialt værdisæt og en inkluderende designmetode, der tilgodeser forskellige brugerbehov igennem livet. For designtænkeren betyder det, at arbejdet tager afsæt i en grundtanke om at skabe løsninger, der kan rumme så mange som muligt – og dermed bliver gode for de feste. Respekt og ligeværd er ligeledes centrale perspektiver for Universelt Design.

»Universal design means the design of products, environments, programmes and services to be usable by all people, to the greatest extent possible, without the need for adaptation or specialized design. Universal design shall not exclude assistive devices for particular groups of persons with disabilities where this is needed.«

- Convention on the Rights of Persons with Disabilities (CRPD), Article 2, United Nations.

The State University of New York. Deres Universelt Design defnition lyder: (…) » a design process that enables and empowers a diverse population by improving human performance, health and well-

Design Mål ness, and social participation.« ©Steinfeld and

8

1

I 1997 blev det første praksisorienteret manifest om Design Mål, som supplerede de syv principper med Universelt Design formuleret. Det fk titlen "De syv en bredere forståelse af kulturelle og sociale aspekprincipper for Universelt Design" og holdet bag var ter samt velvære og sundhed. Målene er udarbejdet en gruppe forskere og arkitekter fra North Carolina af Steinfeld og Maisel – arkitekt og landskabsarkiState University. Senere, i 2012, kom de 8 Universelt tekt – der begge er forskere fra University at Buffalo, 2 Komfort

3 Bevidsthed kroppe

4

Passe til alle Forståelse

7

8

2012 5 6 Social integration

e Universelt Design versus tilgængelighed

Universelt Design bliver typisk set som en overbygning på tilgængelighed, og selvom de to begreber omhandler brugernes velbefndende og bevægelsesmuligheder, så er deres tilgange til socialt ligeværd forskellige. Tilgængelighed beskriver adgangen for brugere med funktionsnedsættelser, og det er ofte ensbetydende med handicapvenlige løsninger. Universelt Design opdeler ikke brugerne i funktionshæmmede og ikkefunktionshæmmede grupper, men ser på alle brugeres fysiske og psykiske behov. Handicappet er ikke noget man er, det er noget, man bliver, hvis fysiske barrierer i byggeriet eksisterer!

I praksis betyder det, at tilgængelighed berører de tekniske og juridiske minimumskrav, der er defneret i Bygningsreglementet BR18. I modsætning til Universelt Design handler det beslægtede tilgængelighedsbegreb om fysiske forhindringer. Inden for arkitektur, udendørsområder mv. følger vi som fagfolk reglerne i det gældende bygningsreglement og opnår lovmæssig tilgængelighed. Med Universelt Design er det anderledes; Universelt Design er principielt et grænseløst koncept, uden fastlagte konkrete løsninger, der udfordrer vores egen omverdensforståelse og rækker ud over gældende hensyn til krav og certifceringer. Samtidig er det en bevægelse, som gør op med den gængse designpraksis, der – ofte utilsigtet – tegner og bygger til et gennemsnitligt menneske eller fgur, hvorved en stor gruppe brugere potentielt ekskluderes.

Universelt Design

Tilgængelighed

Universelt Design_tilgængelighed model ©Camilla Ryhl, Bevica Fonden

e Ligning for Universelt Design

Vi introducerer her UD-ligningen som en metode, du kan bruge til at overveje alt fra teknik og design, til inklusion og sansestimulering. Prøv at tænke

Universelt Design som ‘en god idé’ og tilgængelighed som et ‘skal’ – eller sagt anderledes: Tænk Universelt Design som det bedste designresultat og tilgængelighed som den nødvendige designtilgang:

Tilgængelighed + X = UD

Nu bliver det helt essentielt at defnere X og spørge sig selv, hvad X kan være? Hvad X kan blive? Hvor stor er X? Hvor mange X’er er der? Osv.

Tilgængelighed + (X1 + X2 + X3.... + X10) = UD

X’ernes vægtning vil variere fra projekt til projekt – nogle gange er X = topografen og af stor betydning, og andre gange er X måske tryghed og komfort.

Universelt Design

“The Modulor Man is a healthy white male enhanced by mathematical proportional gimmicks ‘of nature’, such as golden ratio and Fibonacci series. He represents the normative and normalised body around which Le Corbusier conceived his designs. As a result, most modern architectural forms are all tellingly calibrated on a similar standard, the healthy white male body.“

e Brugeren i centrum

Guiden introducerer UD-ligningen, hvor X er det ubekendte, det ekstra der skal til, for at opnå en inkluderende løsning. Det gælder overvejelser om alt fra social og fysisk kontekst, til forståelse af tryghed og respekt.

Alle X’er kan der skrues på, så de spiller mere eller mindre ind på udformningen af en bygning, en bro eller et (by)rum, med det formål at gøre det så tilgængeligt som muligt, for så mange som muligt.

X1, brugerinddragelsen, har altid arkitektens og designerens førsteprioritet – sådan som det også er i almindelig designtænkning og -praksis – fordi erfaringen siger, at vi opnår det mest inkluderende og mest attraktive byggeri eller infrastrukturprojekt, når alle brugergrupper og -hensyn er sat i spil. De øvrige X’er/ parametre er indbyrdes forbundne og relaterer sig alle til brugeranalysen – eller sagt anderledes: Universelt Design undersøger samspillet mellem brugerne og det byggede miljø –ude og inde og i enhver skala – både hvad behovene er i et givent bygget miljø og hvordan de kan understøttes og stimuleres.

eTjekliste-øvelsen

På de følgende sider fnder du tjeklister, du kan bruge til at overveje ubekendte X’er. Husk, at brugen af tjeklisterne ikke handler om at kunne udfylde alle tjekbokse, men om ikke at glemme noget og tage noter!

e De globale verdensmål

De anbefalinger, vi fremsætter i denne guide, knytter sig i overordnede træk til de globale anbefalinger, du fnder i de 17 Verdensmål, også kaldet Sustainable Development Goals eller SDG’erne. Delmålsikonerne under X1 til X10 er de overordnede verdensmål brudt ned i mindre dele og gjort mere handlingsrettede.

Første gang Universelt Design-begrebet blev brugt i global sammenhæng var i 2006, hvor CRPD (Convention on the Rights of Persons with Disabilities), artikel 2, blev vedtaget.

e Implementering

Det er vigtigt, at du bruger UD-guiden i alle faser af designprocessen. Du bør således overveje X i alle faser – i skitse- og designfasen og senere også som kvalitetskontrol og projektevaluering. Det kræver ikke et bestemt type projekt at tænke Universelt Design – ikke et bestemt budget eller et minimum antal kvadratmeter i bygningen. Guiden kan du princippielt bruge til at stimulere Universelt Design-tænkning hver eneste gang, du skaber nye bygninger og strukturer i en verden, som skal kunne rumme alle.

De 17 Verdensmål blev vedtaget i 2015 af FN’s 193 medlemslande, herunder Danmark. På Danmarks Statistiks Verdensmålsplatform kan du se en lang række delmål, der viser, hvordan det går med at leve op til verdensmålene i Danmark. Samtidig kan du på platformen fnde inspiration til at udfylde de ubekendte X’er i UD-ligningen.