2 minute read

Restaurering og istandsættelse af Observatoriebygningen i Botanisk Have

Metode

Arbejdet med farvesætning af huset har i høj grad udviklet sig i løbet af projektet. Indledningsvis har den grundige farvearkæologiske undersøgelse hjulpet med en forståelse af hvordan farver aktivt har været brugt til at underbygge bygningens særlige funktioner. I arbejdet med transformation og restaurering har vi overvejet at nytolke farvesætningen, bl.a. for at imødekomme nutidens krav til dagslys på faste arbejdspladser. Særligt de små rum i mellemfløjene har været udgangspunkt for en dialog. Vi ønskede at binde rummene sammen med den røde farve, således at den oprindelige ruminddeling var aflæselig, men samtidigt skal rummene, der har henholdsvis nordvendte vinduer og lave mørke lofter, kunne rumme fremtidige arbejdspladser, hvor man umiddelbart ønsker at trække mere lys ind. Der er lavet flere forsøg med at nedtone den mørke Dodenkop til en lysere rød i samme kulør. Til denne proces har vi brugt simple visualiseringer som værktøj – både ift. overvejelser om nyfortolkning af farvepaletten, men også overvejelser om genetablering af imitationsmaling samt farvesætning af træværk og andre detaljer.

Undervejs har vi været i tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, særligt om farvesætningen. Vi er alle blevet klogere på hvordan farver har været brugt i huset oprindeligt, efterhånden som flere spor kom frem under ombygningen. Derfor er kravene fra SLKS også blevet skærpet undervejs – bl.a. blev der stillet krav til brug af de oprindelige malemedier tilsat de eksakte pigmenter og valør, hvorfor der ikke var rum til fortolkning og ’nedtoning’ af de oprindelige farver. På den måde faldt den samlede farvesætning på plads. Den fremtidige brug af huset må i disse få rum, der har en helt særlig historie, underordne sig den større fortælling om det meget funktionsbestemte hus. Brugerne må indordne sig de rammer huset stiller – til gengæld vil de blive ’belønnet’ med stemningsfulde rum, der er med til at videreformidle den 150 år lange historie om udforskning af himmelrummet på dette særlige sted.

Udvikling, oppefra og ned ses: tidligere forhold, to eksempler på farvestudie-visualiseringer og nederst fotos af nye forhold.

Venstre: Trapperum i den østlige sidefløj. Højre: Gang den østlige mellemfløj.

Proces

Sidefløjene mod øst og vest, der oprindeligt har været indrettet som boliger, var noget anderledes farvesat end den centrale fløj, her er nemlig fundet spor af en bred palet af farver. Udstrækningen af den oprindelige farvesætning er nøje kortlagt, og den nye farvesætning tager højde for hvilke pigmenter, der er fundet på hvilke etager. I stueplan har der oprindeligt hovedsageligt været anvendt afdæmpede kulører som lys rosa, lys gullig og varm grå, samt grønjord og forskellige blå kulører. Førstesalene i de to sidefløje har været varmere farvesat med mere kraftige farver som oxidrød og okker – såvel som grønjord og blå.

I disse fløje har farverne haft mindre med rummenes funktion som familieboliger at gøre, og de varierer også mellem etagerne og de to fløje mod hhv. øst og vest. I arbejdet med den nye farvesætning er der udvalgt seks kulører fra den brede farvepalet, og disse kulører er fordelt på etagerne hvor de fandtes oprindeligt. Der er lagt vægt på at variere den farvemæssige oplevelse gennem rummene, hvorfor forbundne rum er farvesat med øje for kontrasten imellem dem, hvilket bidrager til den oplevelsesmæssige karakter ved færdsel gennem huset.

Oprindelig farvesætning

Mørkerød - Dodenkop

Grøn - Grønjord

Musegrå - oxidrød + hvid + rå umbra

Lys rosa - oxidrød + rå umbra + okker + hvid

Blå (2 varianter) - Preussisk blå m. okker

Lys gul - hvid + okker + umbra

Oxidrød (2 varianter) - oxidrød

Okker - okker

Lys okker - okker + hvid

Blågrøn - Preussisk blå m. umbra

Ny farvesætning

Dodenkop (nr. 1)

Grønjord (nr. 2)

Grå (nr. 3)

Lys rosa (nr. 4)

Oxidrød (nr. 5)

Okker (nr. 7)

Blå (nr. 9)

Hvid (A - S 0500-N)

Sandfarve (B)

Traditionelle malemedier og teknikker

Rent praktisk har der været en del udfordringer med temperamalingen, som dels var svær at påføre for en homogen overflade, og dels havde meget forskellig konsistens i de forskellige farver. Holdbarheden af overfladerne er desuden meget sårbar, da malingen skal påføres vådt i vådt, hvorfor det er svært at udføre reparationer.

This article is from: