MORGENMADS MISSIONEN
Ditte Ingemann / The Food Club
Indhold 8
Min morgenmadsmission
14
Bagværk
48
Grød
86
Salte sager
118 Søde sager 172 Drikkelse 202 Tak 204 Instagram
MIN morgenmadsmission Jeg elsker morgenmad – faktisk så meget, at jeg kan glæde mig allerede om aftenen, hvis jeg ved der er lækker morgenmad i sigte. Det er bestemt ikke alle morgener jeg har lige god tid, eller den store appetit, men jeg spiser alligevel altid morgenmad. Nogle gange er det bare en hurtig smoothie, en myslibar eller køleskabgrød, og andre gange forkæler jeg mig selv med en omelet, surdejsboller eller tykke bananvafler. Jeg gør rigtig meget ud af at variere min morgenmad, da jeg ret hurtigt bliver træt af at spise det samme flere dage i træk. Min mission er at få gode, hjemmelavede morgenmåltider på bordet i flere hjem, og udrydde alle de forarbejdede og sukkerholdige morgenmadsprodukter. Jeg håber at kunne få flere til at prioritere morgenmaden og lægge en smule mere energi i måltidet. Desværre bliver morgenmaden ofte nedprioriteret, og mange ender dagligt med at tage det nemme og identiske valg, mens aftensmad uden variation ville være utænkeligt - specielt hvis den skulle hældes fra en færdigpakket boks. Der er naturligvis en masse gode grunde til at spise morgenmad, bl.a. at give kroppen en god og sund start på dagen. Morgenmåltidet er for de fleste nok det mest rutineprægede måltid, og det måltid, som vi tænker mindst over, men efter min overbevisning dagens vigtigste måltid. Morgenmåltidet er en del af dagens tre hovedmåltider, og bør derfor prioriteres i lige så høj grad som frokost og aftensmad.
Morgenmadsmissionen A 9
Omkring 25 procent af danskerne springer morgenmaden over, hvilket kan skyldes tids- eller sultmangel, men jeg vil alligevel gerne opfordre til at spise morgenmad, og være kreativ og eksperimenterende i forhold til måltidet. Der er stor gevinst ved at spise morgenmad, bl.a. i forhold til appetitregulering og stabilisering af blodsukker, hvilket bedst opnås med komplekse kulhydrater (også kaldet langsomme kulhydrater), som kroppen er længere tid om at nedbryde og optage. Ved at starte morgenen med frugt, grønt, masser af fibre og protein får du en rigtig god og lang mæthedsfornemmelse, som påvirker dit energi- og koncentrationsniveau resten af dagen. Hvis du er i gang med et vægttab eller gerne vil tabe dig, så lad endelig være med at springe morgenmaden over, da du bedre kan skippe fristelserne senere på dagen, hvis du kommer godt fra start med en sund og mættende morgenmad. I denne bog er der lidt for enhver smag; både den sultne, den knap så sultne, den travle, den med god tid, den sunde, den med en sød tand, den med børn og den der bor alene. Jeg håber du vil finde inspiration i mine opskrifter, og få lyst til at stå en smule tidligere op, og gå på opdagelse i mit morgenunivers.
Kærlig hilsen og god fornøjelse
Ditte IngemannA
Morgenmadsmissionen A 10
KOKOSBRØD med BANAN Lækkert brød uden gluten og med masser af smag fra både kokos og banan.
G 6 pers.
Ingredienser 2 modne bananer 3 æg 3 spsk god honning 4 spsk skyr 100 g mandelmel 50 g kokosmel 1 tsk bagepulver havregryn og mandler til topping
Mos bananerne og rør dem sammen med æg, honning og skyr. Bland mandelmel, kokosmel og bagepulver sammen i en anden skål og rør de våde og de tørre ingredienser godt sammen. Hæld dejen i en form (1 L), beklædt med bagepapir. Drys brødet med havregryn og hakkede mandler. Bag brødet ved 180 grader, varmluft, i ca. 45-55 minutter. Lad brødet køle helt af inden det serveres.
Bagværk A 23
KOKOS- & CHIAGRØD med FRISKE brombær
Chiafrø er blevet udråbt som en superfood og det er med god grund. De små frø har et rigtig højt indhold af fibre og kan absorbere og holde på 12 gange sin egen vægt i væske, hvilket gør dem til en stor fugtgiver. Chiafrø indeholder 30% essentielle fedtsyrer, hvilket er planterigets verdensrekord. Frøene indeholder to gange så meget protein som andre frø og fem gange så meget kalcium som mælk.
G 4 pers.
Ingredienser 40 g chiafrø 400 ml kokosmælk 2 spsk agavesirup 125 g friske brombær
Kom chiafrø, kokosmælk og agavesirup i en blender og blend det hele godt sammen. Hæld blandingen i 4 små glas, og stil dem på køl i ca. 1 time. Grøden kan sagtens stå længere, men er klar efter ca. 1 time. Pynt med masser af friske brombær.
Grød A 52
G
KARTOFFEL-CHORIZO-PERSILLE
TORTILLA En tortilla er en kartoffelomelet, som er super nem at lave – den smager også godt på madpakken dagen efter. Jeg kan rigtig godt lide en tortilla med kogte kartofler og en rest kød – i denne version har jeg brugt en god, spicy chorizo.
G 4 pers.
Ingredienser 2 spsk olivenolie 350 g kogte, kolde kartofler
Varm olie godt op i en pande, og svits kartofler og hvidløg i ca. 4-5 minutter. Skær chorizo’en ud i
1 fed hvidløg
små tern og lad det svitse med i ca. 3-4 minutter.
100 g chorizo
Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen. Rør
8-10 æg, str. M 1 håndfuld bredbladet persille
persille, salt og peber sammen med æggene og hæld det over kartoffelblandingen på panden.
salt og peber purløg
Lad tortilla’en stege ved medium varme i ca. 6 minutter, hvorefter den bages færdig i ovnen ved 180 grader i ca. 10 minutter eller indtil æggemassen har sat sig. Pynt med purløg inden servering.
Salte sager A 91
MYSLIBARER
med CASHEWNØDDER & KOKOS Den perfekte morgenmad til en travl morgen on-the-go.
G 10-12 stk.
Ingredienser 75 g mandler, grofthakkede 50 g usaltede cashewnødder, grofthakkede 75 g soltørrede dadler eller abrikoser, grofthakkede 20 g solsikkekerner 25 g kokosmel 1,2 dl rismaltsirup, dadelsirup, yaconsirup el. almindelig sirup ½ tsk salt
Bland alle ingredienserne rigtig godt sammen – massen skal være forholdsvis klistret. Fordel massen i en form eller ildfast fad, 20*20 cm, beklædt med bagepapir og bag massen ved 200 grader i ca. 25 minutter. Tag formen ud af ovnen og lad den køle helt af inden massen skæres ud i små barer. Opbevar myslibarerne i en tætsluttet dåse.
Søde sager A 135
{ Drikkelse }
VITAMINBOOSTER med ingefær & rødbede Kombinationen af ingefær og rødbede er rigtig lækker – denne version er klart en af mine favoritter.
G 2 pers.
Ingredienser 50 g rødbede 15 g ingefær, revet 125 g frosne jordbær
Rengør rødbeden og skær den ud i små stykker. Kom alle ingredienserne i en blender og blend indtil blandingen er ensartet og glat.
1 tsk acaipulver 2-3 dl ufiltreret æblesaft
Fordel saften i to glas og servér med det samme.
Drikkelse A 192
G
INSTAGRAM Del dine magiske morgenmadsøjeblikke - hashtag’ dine billeder med #morgenmadsmissionen