Industriens
Camp den 2. november
2011
Resultatopsamling
2
Forord Industriens Fond afholdt den 2. november 2011 ”Industriens Camp” i Marketenderiet i Valby. På campen deltog 39 repræsentanter fra nogle af landets største virksomheder, samt mindre og mellemstore. Deltagerne brugte en hel dag og aften med at udvikle tanker og løsninger på de udfordringer, som danske virksomheder står overfor - og hvor Industriens Fond kan bidrage med løsningsorienterede projekter. I dette notat opridses en række af de tanker, indsatser og skitser til fyrtårnsprojekter, som blev vendt og udviklet på dagen. Materialet danner nu udgangspunkt for Fondens videre arbejde med at udvikle projekter, der kan fremme industriens konkurrenceevne. Industriens Fond takker alle deltagere for den positive modtagelse og aktive indsats på dagen.
3
Sten Scheibye
Mads Lebech
Formand
Adm. direktør
4
Indledning
Resultatopsamlingen er en ”rå” dokumentation af det samlede resultat af arbejdet på Industriens Camp 2011. Dokumentationen fungerer samtidig som en opsamling af de debatter deltagerne havde på campen. På dagen arbejdede deltagerne i et forløb, hvor deres observationer fra egne virksomheder blev opsamlet, indsnævret og til sidst fokuseret i såkaldte fyrtårnsprojekter. Konkret indeholder opsamlingen således en præsentation af fem skitser over fyrtårnsprojekter. Fyrtårnsprojekterne betegner de projekter, som deltagerne peger på som mulige store satsninger, som Industriens Fond kan bidrage til at realisere og derigennem styrke konkurrenceevnen i danske (industri)virksomheder. Dokumentet indeholder desuden en oplistning over udfordringerne og mulighederne, som deltagerne oplever med afsæt i egne virksomheder. Og endelig en lang række af de wildcard idéer, som betegner de umiddelbare tanker, som deltagerne havde gjort sig før campen. Opsamlingen er således ikke et udtryk for Industriens Fonds holdninger, men vil indgå som inspiration til fondens videre arbejde. Dokumentationen er udarbejdet af Bindslev AS for Industriens Fond.
5
Fyrt책rnsprojekter
Her skitseres fem projekter som campens deltagere har foresl책et som mulige fyrt책rnsprojekter, hvor Industriens Fond kan bidrage med viden og indsats, der kan styrke konkurrenceevnen hos danske virksomheder.
6
Fra MMV-produkt til Blockbuster
Projekt
1
Mange produkter fra mindre- og mellemstore virksomheder (MMV) i Danmark har et uudnyttet potentiale i at blive til meget store produkter i både volumen og værdi. Med projektet ønsker man at finde tre MMV’er med produkter klar til storskalaproduktion. Disse produkter skal parres med virksomheder/aktører, der kan hjælpe produktionen i gang. Det skal være en forudsætning, at den pågældende produktion skal finde helt eller delvist sted i Danmark. Hele projektet skal faciliteres samlet.
7
Team Vækst Danmark
Projekt
2
Projektets afsæt er spørgsmålet om Danmark med sin begrænsede størrelse, kan gøres til et levende laboratorium for real-life projekter inden for forretningsområder med stort fornyelsespotentiale. En ”Team Danmark” lignende beslutningsenhed skal vurdere, hvor potentialet er størst (som det kendes fra idrættens verden). De mest interessante projekter udvælges, og teams nedsættes inden for de tre mest perspektivrige områder med det formål at skabe et levende laboratorium. En international gruppe følger laboratoriet, hvis produkter sidenhen forsøges afprøvet f.eks. i en indisk sammenhæng. Den oparbejdede viden og erfaringer om metoden skal også søges bragt til anvendelse bredt i dansk erhvervsliv.
8
Det fornyende Danmark
Projekt
3
Viden fra store virksomheder, konsulenthuse og universiteter ønskes tilført mere systematisk til mindre og mellemstore virksomheder. Ambitionen er at omsætte viden til konkret handling i MMV’er, så det får større effekt på produktivitet, antal industriarbejdspladser og kompetenceudvikling. Afsættet for projektideen er, at det skal understøtte udviklingen af en vinderkultur i Danmark. Partnere kunne være forskningsmiljøer, Industriens Fond, GTS’er og faglige organisationer.
9
Industriel Symbiose
Projekt
4
Målet er at styrke samspillet mellem store og små virksomheder. Tre til fem megatrends identificeres – som f.eks. cleantech. Inden for hvert megatrend identificeres relevante MMV’er med kompetencer på området, der således kobles til store virksomheder med komplementerende kompetencer. Ved at forene kræfterne vil de bedre kunne udnytte nye markeder og styrke innovationskraften. Industriens Fond faciliterer processen som projektlods.
10
Accelereret innovationssystem
Projekt
5
Målet er at bruge allerede afprøvede metoder til at accelerere danske virksomheders globale innovationsog forretningsprocesser. Ambitionen er at opbygge Danmark som innovationslaboratorium i det globale innovationssystem. Projektet bygger på at forstærke en systematisk opsamling af læring og erfaringer, så de fødes tilbage til især MMV’er i et højere tempo end i dag. Projektet skal bl.a. måles på, om det om nogle år er lykkedes at transformere en håndfuld mindre- og mellemstore danske virksomheder til globalt orienterede virksomheder.
11
Indsatsområder
Her beskrives de indsatsområder, som campens deltagere har foreslået som mulige satsninger for Industriens Fond med henblik på at styrke konkurrenceevnen hos danske virksomheder. Indsatsområderne er kategoriseret i fem overordnede temaer.
12
Globale samfundsudfordringer som vækstdrivere 1
Indsatsområde 1:
Danmark som eksperimentarium for løsning af store globale udfordringer Hvorfor? Fra et samfundsperspektiv er der et stort behov for at finde løsninger på en række store globale samfundsproblemer. Samtidig kan disse samfundsproblemer være de nye vækstdrivere for danske virksomheder. Hvad? Med projektet ønsker man, at virksomheder samarbejder om en løsningsmodel for vedkommende danske samfundsproblemer med globalt perspektiv. Løsningsmodellen skal bestå af udvikling af såvel processer for problemhåndtering og en portefølje af relevante produkter. Der skal identificeres problemer, hvor udgifterne til en løsningsmodel er radikalt mindre end udgifterne ved f.eks. en oversvømmelsesbegivenhed. Eksempler på konkrete projekter kunne være intelligent energiforsyning i Nordjylland, oversvømmelsesproblematikken på Lyngbyvejen eller Bornholm som forsøgsområde for nye løsningssystemer inden for eksempelvis energi, vand og klima.
2
Indsatsområde 2:
Offentlige kompetencer som ny forretning Hvorfor? Der er stor efterspørgsel på løsninger på ”Grand Challenges” som mega-byer, spildevand og rent vand, aldrende befolkning, energi etc. En udvikling af løsninger og ydelser på disse udfordringer kan sælges til andre. Hvad? Det offentlige er i dag en afgørende aktør for at løse ovennævnte udfordringer. Det skal derfor ske en privat kommercialisering af de løsninger, det offentlige udvikler og implementerer. Både gennem underleverandører fra private virksomheder og gennem interne løsninger (f.eks. systemeksport som tinglysningssystemet). Konkret foreslår man et pilotprojekt, der identificerer hvad, hvor og hvordan kommercialiseringen kan finde sted.
13
3
Indsatsområde 3:
Eksekver på tværs og optimér Hvorfor? Danske virksomheder er ikke produktive nok og ikke gode nok til at eksekvere. Det vil gøre en stor forskel for Danmarks konkurrenceevne, hvis danske virksomheder kan øge deres produktivitet ved at arbejde bevidst og intelligent med optimering af eksekveringen af projekter. Hvad? Der er store muligheder i at optimere processerne i det offentlige og private og på tværs. Med projektet ønsker man at danne fem klynger på baggrund af mega trends (et eksempel kunne være virksomheder, der arbejder med rent vand.)
Innovation 4
Indsatsområde 4:
Global læring Hvorfor? Der er behov for at lære nye markeder at kende for at kunne erobre dem. Det vil samtidig give en skarpere forståelse for ens hjemmemarked. Hvad? Igennem ”reverse innovation” tager man kendte produkter ud i verden for at lære nye markeder at kende for herefter at tager det forenklede produkt eller proces hjem til eget marked. Konkret foreslår man et projekt med fem pilotvirksomheder, som afprøver denne måde at lære nye markeder at kende. Det vil samtidig give mulighed for udveksling af danske og udenlandske medarbejdere fra egen og fra andre virksomheder.
14
Uddannelse og kompetenceudvikling 5
Indsatsområde 5:
Fornyelseskultur ift. F&U-virksomhedssamarbejde Hvorfor? Der er et behov for at styrke innovationsevnen og identificere og optimere nye muligheder i danske virksomheder. Der er behov for ledelse, som understøtter identifikation og brug af nye ideer, idet vi ikke får udnyttet medarbejdernes iderigdom i virksomhederne. Samtidig er der behov for løsningsorienteret nytænkning som bærende støttekompetence hos fremtidens medarbejdere. Hvad? Projekt skal bidrage til, at elever i hele deres uddannelsestid fra grundskole til ungdomsuddannelse lærer at arbejde løsningsorienteret igennem løsning af autentiske problemstillinger. Problemstillingerne skal være baseret på input fra virksomhederne. Det vil samtidig bidrage til en erhvervsretning af uddannelserne og bidrage til nytænkning i virksomhederne.
15
MMV 6
Indsatsområde 6:
How to create hunger in paradise? Hvorfor? Vi ved, at store professionaliserede, globale, eksporterende virksomheder har højere produktivitet, end dem der ikke er det. Vi er i Danmark ikke særligt dygtige til at få de små og mellemstore virksomheder til at vokse til store virksomheder. Hvad? Med dette projekt vil man inspirere og motivere MMV’er til at vokse, blive mere professionaliserede og globale og eksportere deres produkter og ydelser. Det skal ske igennem en national strategi. Herunder ved at sprede indsigt og viden om nye og mulige tendenser og markeder ved at skabe netværksalliancer og match making, der kan bidrage til nye indsigter og muligheder og gennem roadshows med værktøjer til vækst i virksomheden.
7
Indsatsområde 7:
Det samarbejdende Danmark Hvorfor? Der er behov for at overføre viden til MMV’er, som bliver omsat til handling i virksomhederne, for at skabe vækst i Danmark. Hvad? Formålet med projektet er at skabe en mekanisme, der sikrer videnspredning og handling for på den måde at skabe højere produktivitet, fornyelse og kvalitet i MMV’erne. Det skal ske gennem mellemlederne, som er nøglen. De skal have uddannelse og værktøjer, som klæder dem på til at kunne omsætte viden til handlinger, der skaber vækst.
16
8
Indsatsområde 8:
Partnerskab i værdikæden Hvorfor? Der er behov for et bredere samarbejde på tværs af globale virksomheder, MMV’er og entreprenører. Hvad? ”Partnerskaber i værdikæden” er et virtuelt netværk, som skal bidrage til en udbygning af netværk via virtuelle platforme for videndeling på tværs af virksomheder. Målsætningen er at skabe bredere adgang til kompetencer for flere og kunne trække på et større netværk på tværs af virksomhedernes afdelinger.
9
Indsatsområde 9:
Ledelse m.h.p. værdiskabelsen Hvorfor? Der er behov for at uddanne ledere til at forstå problemstillinger og muligheder ved globaliseringen og samtidig arbejde ud fra et kunde- og markedsfokus. Hvad? ”Ledelse m.h.p. værdiskabelsen” er et forløb, som adresserer topledelse og evt. mellemledelse i MMV’er. Gennem forløbet skal der leveres en værktøjskasse til MMV’erne. Der skal være løbende afprøvning internt i virksomheden og individuel sparring, gerne med en virksomhedsleder fra en større virksomhed. Forløbet skal lanceres sammen med eksisterende vidensinstitutioner og sættes ind i en global kontekst.
17
10
Indsatsområde 10:
Company Denmark Hvorfor? Virksomheder i Danmark er tæt på hinanden. Vi bruger tid på at konkurrere med hinanden frem for sammen at skabe mere vækst. Samtidig tænkes og arbejdes der lineært og langsigtet i danske virksomheder. Det skaber for lidt plads til reel innovation på lang sigt og til at tilpasse produkter og koncepter på kort sigt. Der er behov for at MMV’er vokser sig større. Samtidig skal store virksomheder blive mere adrætte og innovative. På den måde kan små og store virksomheder lære meget af hinanden. Hvad? Company Denmark bryder med tanken om, at Danmark er et marked, hvor vi skal kæmpe om en dansk pool af ressourcer. Men ser i stedet Danmark som én virksomhed, der ser verden som sit marked og dermed har en markant større pool af ressourcer at gå efter. Målet er sammen at gøre de danske virksomheder større, mere professionelle, mere globale og innovative og dermed at øge produktivitet og vækst i Danmark. Det skal ske ved at store virksomheder stiller viden, know how, netværk, salgskanaler etc. til rådighed gennem et mentorskab. Helt konkret vil en udvalgt person eller sounding board fra en stor virksomhed stille sig selv og virksomhedens ressourcer til rådighed over en given periode omkring et specifikt projekt på strategisk, taktisk eller operationelt niveau. Det vil desuden også kunne ske igennem clusters og match making.
18
Eksportpotentiale 11
Indsatsområde 11:
Ny intelligent fysik og nye intelligente produkter Hvorfor? Produktivitetsbegrebet ændrer karakter i disse år. En satsning her vil give mere innovation og større produktivitet. Hvad? Konkret skal der laves et eksportprojekt bestående af en task force, der kan gå ud i virksomheder og opdyrke eksportpotentiale. På den måde vil man reducere risikoen for virksomhederne og skabe incitament igennem, at eksport øger produktiviteten. Task forcen skal have en del af en eventuel gevinst i virksomheden.
19
Udfordringer og muligheder for konkurrenceevnen
Campens deltagere identificerede med afsĂŚt i egen virksomhed en rĂŚkke af de udfordringer og muligheder, de sĂĽ for at styrke konkurrenceevnen. Udfordringer og muligheder er kategoriseret her.
20
Udfordringer:
Karakter og mindset
Dovenskab, selviskhed og selvglæde.
Usikkerhed om hvorvidt vi kan blive bedre. Der mangler en realistisk indsigt i nødvendigheden af at gøre noget. En ”følt” internationalisering er ikke til stede. At få mobiliseret virksomhedsledelser til at udnytte de muligheder, som allerede ER til rådighed.
Internationalisering
For få udlændinge, også på produktionsniveau.
Vi tager for dårligt imod udlændinge.
Sprog som kompetence.
Vi skal være tættere på kunderne globalt. Det kræver de rigtige mennesker med (multi) kulturel forståelse.
Vækstmarkeder, globalisering og hastighed
Hvis vi som virksomhed ikke er på vækstmarkederne, går vi under.
Udvælge de rigtige globale trends, der vil give stejle efterspørgselskurver.
Adgang til de rigtige markeder.
Udvikle produkter med høj hastighed.
Det danske samfund er langsomt. Derfor finder virksomhederne steder i verden, hvor der er den tilpas høje hastighed for deres virksomhed. Det sker for at kunne følge med på globalt niveau.
Styrkelse af globale alliancer (high tech/supply chain).
Offshoring/outsourcing.
Omkostninger
For højt omkostningsniveau.
For dyrt af være i Danmark.
Vi skal udforske vores tænkning om omkostningsniveauet. Hvad må det koste – fx lønniveauet? 21
Innovation
Vi har kun råd til ét A-hold.
At tage hånd om de ledige i Danmark pga. tabte industriarbejdspladser de senere år.
Kamp om ressourcerne (ikke mindst energi) og behov for grøn omstilling.
Voksende offentlig sektor under pres.
Uddannelse og kompetence
Afklaring på, hvad de unge skal uddannes til, og hvor længe uddannelsen skal vare.
Manglende holistiske kompetencer. Både faglige og personlige.
Evne til at arbejde sammen over længere tid, faktiske krav til projektledelse og evnen til at kunne holde fast over tid.
De ufaglærte skal uddannes bedre.
22
Muligheder:
Internationalisering
Identificere internationale cases.
Uddannelse, kompetencer og viden
Globale teams som kulturoverskridende læring.
Accelerere vores sprogfærdighed i virksomhederne
Efterlønsprojekt, hvor de ældre (der stadig har erfaring og knowhow) kan trække de unge med.
Nyt dygtighedsbegreb, som ikke alene handler om uddannelsesniveau, men også om hvordan du
omsætter din faglighed.
Opkvalificer – sørg for udfordringer til de unge.
Adgang til de bedste videnmuligheder og klynger (internationalt).
Styrkepositioner og innovation
Danmark som lokalt udviklingslaboratorium. Det er Danmarks lod at have vores diversitet, og at vi skal udvikle nye ting konstant. Det er godt, at Indien og Kina overtager en del af det industrielle arbejde, fordi det nedsætter omkostningerne.
Nærhed til vand bliver en stor ressource (fremtidens olie, den hvide olie). Vi kan lave innovation
på dette.
Oversætte og udvælge de globale trends til konkret innovation i virksomhederne, hvilket siden kan blive til eksport. Finde de stejle efterspørgselskurver.
Samarbejde om at monitorere udviklingen.
Som nation at have en portefølje af projekter.
Etablere en national (senior) taskforce, der skal få os op i den liga, hvor vi kan transformere ideerne og de kloge hoveder (som der er nok af) til vækst.
Udtænke bæredygtig udvikling, der giver mening for den enkelte.
Energisystem i verdensklasse og førende med grøn omstilling og stærkere kompetencer.
Innovation i proces, business model og organisation.
Smart Grid.
Simulering.
Identificere, om der er noget vi rent faktisk kan gøre billigere i Danmark.
23
Finansiering
Bedre tilgang til kapital.
Produktion
Produktion + forskning = skalerbar.
Bliv en procent bedre - konstant.
Re-definere begrebet produktion – tænk bredere.
Reduktion af fejl og spild.
Marked
Hjælpe BRIK landene med at skabe vækst.
BRIK + emerging markets – prøve andre modeller af, da systemerne er åbne.
De nye teknologier
Sociale medier som måde at indsamle den nyeste viden om relationsskabelse på. Crowd sourcing. Samarbejde om dette.
Industriel revolution 2. Udnyt IT-revolutionen i industrien.
Identificer nøgleteknologier fx materialeteknologi/materialesubstitution.
Nye samarbejdsrelationer og partnerskaber
Professionalisering af SMV’ere.
SMV og Store – hver part bliver god til sin del.
Partnerskaber og forretningsmodel.
Eksekvering på tværs af sektorer.
24
25
26
Wildcard idéer
Her er campens mange wildcard idéer samlet i ni forskellige kategorier. Wildcard idéerne er defineret ved at være de umiddelbare tanker og idéer, som deltagerne havde gjort sig før Campen, om hvordan danske virksomheder kan styrke konkurrenceevnen.
Globalt udsyn
Stimulere et globalt udsyn bl.a. igennem reverse innovation, benchmarking op mod hele verden og global segmentering.
Få fat i BRIK landene, hvor der ligger store vækstmuligheder, og hvor mange danske virksomheder ikke er i dag. Det kan gøres igennem samarbejde mellem store danske brands, som kan bruges som spydspids til at komme ud til BRIC. Mange virksomheder (de fleste) har ikke chancen for at komme ind på de nye markeder alene.
VL gruppe med 50 % udenlandske deltagere.
Viden, uddannelse og kompetencer
Metoder til af få unge mennesker/studerende til at efterspørge viden.
Send de bedste ud i verden sammen. Eksempelvis send de 20 bedste nyuddannede ud til Kina, eller 20 bedste erhvervsledere.
Være løsningorienteret allerede i skolen ved at arbejde med virkelige problemer, når man underviser i teori.
Være bedre til at bruge de unge i et samarbejde med virksomhederne – helt ned til gymnasieskolen.
Technology leadership university
Store virksomheder drives af få personer. Man bør derfor arbejde med evnen til at tiltrække og udvikle talenter.
Gentænkning af Dansk Universitet i Kina i eksempelvis Brasilien som styrkepunkt for at opdyrke dette marked.
Alliancer og partnerskaber
Interaktion, sammenhæng og bedre dialog mellem virksomheder, forsknings- og universitetsmiljøer samt kunder og leverandører. Virksomhederne skal blive bedre til at artikulere deres behov.
Partnerskaber mellem videnscentre i verden og store globale virksomheder.
Skabe alliancer.
Organisere teknologi helt anderledes på tværs af virksomheder.
Strategiske partnerskaber både i Danmark og globalt. Mange kan gå sammen og monitorere udviklingen inden for teknologi.
27
Styrkepositioner
Pick the winner! Vær modig – vi kan ikke satse på det hele.
Hvis industrien samarbejder, vil der automatisk ske en destillering. Det vil lede til en ”pick the winner” strategi. Vinderen vil automatisk blive processet frem, så virksomheder går sammen og finder fællesnævnere.
Nordjylland som eksperimentarium for intelligente energisystemer.
Low cost klimatilpasnings projekt.
Vi skal tænke Danmark som et konglomerat.
Spejling mellem excelente virksomheder. Et forslag kunne være at ”Copy paste” fra allerede gode projekter.
Optimering af forretning
Vi skal optimere forretning på kort sigt. På langt sigt skal vi udvælge muligheder, som vi skal gå efter. Og vi skal arbejde med at afgrænse risikoen ift. de muligheder, som vi vælger.
Større fokus på muligheder ift. at omkostningsreducere.
Danske virksomheder kan skabe egne ”rammebetingelser” – vi beskæftiger en million i industrien. Vi kan lave vores egne systemer.
Optimering af processen fra erkendelse til prioritering til fokus til eksekvering.
Kultur og mindset
Skab en kultur, hvor alt er muligt - som minimum inden for virksomhedens egen spidskompetence.
Skabe og bevidstgøre en performancekultur.
Mere forskellighed! Vi er ikke åbne nok. Vi skal være mere nysgerrige og ambitiøse. Ikke mindst på HR-siden. Finland gjorde det godt, da alle flyttede til byen. De blev uddannet i praktiske erhverv. Vi nyder mere, end vi fighter. Det skal ændres! Send lederne ind i skolerne og lærerne ud på virksomhederne, vi skal have en kulturrevolution.
MMV’er skal have mulighed for hjælp til udvikling/paradigmeskift i (vane) tænkningen om egen virksomhed.
28
Ledelse, strategi og organisering
Organisering skal nytænkes og være mere fleksibel. Den skal kunne håndtere både langsigtede og kortsigtede strategier og effektive tilpasninger.
Fornyelsesdynamik ved både kort og langsigtet tænkning samtidig.
Ledelsesstruktur skal sikre implementeringskraft.
Mere systematisk strategiudvikling og bedre strategisk ledelse.
Den skandinaviske ledelsesstil skal dyrkes, den er unik.
Marked
Tilstedeværelse der, hvor markedet, samarbejdspartnerne og kunderne er.
Ikke kun have udviklingsafdelingen til at udvikle, men erkende, at dem der er ude i markedet, er dem, der kan have den afgørende indsigt ift. behov og efterspørgsel.
Kundemarkedsfokus, hvor man tager udefra-ind-perspektivet.
Forstå, hvor udfordringerne vil komme – og hvordan kompetencer kan bringes i spil.
Tage ansvaret for dele eller hele offentlige processer ved at bygge services og teknologier sammen (pharma + pleje, IT + rådgivning og administration).
Innovation og forretningsudvikling
Udvikle idéer og forretningsmuligheder ”i kanten” af virksomheden.
Innovation skal både tænkes som produkt og forretningsmodel.
Strategi og forretningsmodel for den danske industrisektor 2020 (Danmark som én virksomhed)
KUN bæredygtige løsninger.
Produktgørelse af nye produkter til masseproduktion (analyseværktøj)
Behov for afprøvning af prototype-/forretningsideer, som er uafhængig af virksomhedens eksisterende produktion - next practice – accelerated prototype.
Danmark som test-lab.
29
30
Deltagerliste Titel
Fornavn
Efternavn Firmanavn Direktør Mai Louise Agerskov Naturvidenskabernes Hus Adm. direktør Ib Andresen Ib Andresen A/S Executive Vice President Lars Bang Lundbeck Adm. direktør Jørgen Bardenfleth Microsoft A/S Senior Vice President Martin Bendsøe DTU Direktør Henrik Bodskov IBM Adm. direktør Carsten Toft Boesen NIRAS A/S Direktør Thomas Bustrup DI Vice President Jakob Bøss DONG Energy A/S Udviklingsdirektør Stig F Christensen Cowi Adm. Direktør Henrik Uhd Christensen Viking Life-Saving Equipment A/S Koncernchef Peter L. Clausen Unidrain A/S CEO Christian Engsted Martin Professional A/S Direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Højteknologifonden CEO & partner Ole Dahl Ingvardsen Flensby & Partners Koncerndirektør Søren Isaksen NKT Holding Koncerndirektør Søren Holm Johansen Rambøll Professor John Johansen AAU Senior Director Jan Kolbye Jensen Falck CEO Torben Ladegaard Foss A/S CEO Mette Laursen LinKS Denmark Adm. direktør Mads Lebech Industriens Fond Direktør Lars Goldschmidt DI Adm. direktør Jens Moberg Alectia Adm. direktør Jesper Møller TOMS Adm. Direktør Niels Møller Jensen Grundfos A/S Executive Vice President Jesper Nerlov Haldor Topsøe Senior Vice President John Raabo Nielsen Coloplast Bestyrelsesformand Poul R. Rasmussen Leo Pharma A/S Adm. direktør Peter Rindebæk Bladt Industries A/S Bestyrelsesformand Sten Scheibye Industriens Fond Adm. direktør Poul Skadhede Valcon Professor, Ph.d. Jan Rose Skaksen CBS Adm. direktør Bo Stærmose Juliana AS Divisionsdirektør Bjarne Lykke Sørensen Siemens Danmark CEO Henrik Thorning Fiberline Composites A/S Adm. direktør Ernst Tiedemann FORCE Technology Adm. direktør Peter Torstensen Symbion Senior Vice President Per Valstorp Novo Nordisk Vice President Rasmus Von Gottberg Novozymes
31
Industriens Fond er en privat filantropisk fond. Formuen på knap 4 milliarder kr. er gennem 100 år grundlagt via realkreditlån til industrien. I dag støtter og udvikler Fonden nyskabende projekter, som styrker konkurrenceevnen for dansk industri og erhvervsliv generelt. Fondens bestyrelse består af: Sten Scheibye (formand) Hans Skov Christensen (næstformand) Lisbet Thyge Frandsen Michael Møller Torben D. Svanholm Lars Sandahl Sørensen Fondens administrerende direktør er Mads Lebech Se mere på www.industriensfond.dk hvor dette dokument kan downloades elektronisk.
Industriens Fond I Esplanaden 34 A I DK-1263 København K I www.industriensfond.dk