Industriens Fond - pre camp info

Page 1

INDUSTRIENS

CAMP den 2. november

2011


“ Fonden håber, at den enkelte deltager op til mødet vil gøre sig overvejelser om konkrete projektideer og temaer, som man gerne så et projekt gennemført omkring.

“ Temasporene med tilhørende inspirationsspørgsmål er udvalgt med det sigte både at favne de muligheder, som danske virksomheder har for selv at løfte konkurrenceevnen på tværs af virksomheder og samtidigt konkretisere arbejdet, så det lettere kan omsættes til operationelle projektspor.


HVORFOR INDUSTRIENS CAMP?

AFSÆT! Ideen med Industriens Camp er at trække direkte på danske virksomhedslederes indsigt og viden i arbejdet med at udvikle nye projektspor, som Industriens Fond eventuelt kan realisere efterfølgende. Industriens Camp bliver et intensivt og afvekslende forløb, der kommer til at veksle mellem oplæg, projektudvikling i arbejdsgrupper og afprøvning af ideer. Fonden har modtaget mange positive tilmeldinger på meget højt niveau og kan derfor gennemføre Campen med det ideelle deltagerantal på godt 40. Fonden håber, at den enkelte deltager op til mødet vil gøre sig overvejelser om konkrete projektideer og temaer, som man gerne så et projekt gennemført omkring. Det må meget gerne være temaer, der relaterer sig direkte til de problemer, der betyder mest for konkurrenceevnen ude i danske virksomheder. Styrken på dagen er deltagernes individuelle udkigspost. Vi har derfor indarbejdet i programmet, at det bliver muligt at tænke på tværs af temaerne og præsentere og ”tryk-teste” dem for andre deltagere. Deltagerne vil på dagen også skulle deltage i såvel plenumdrøftelser som i aktive arbejdsgrupper. Det er tanken med dagens program, at arbejdsgrupperne skal arbejde relativt frit – men også konkret - efter nogle temaspor, som bliver fælles for alle arbejdsgrupper. Temasporene med tilhørende inspirationsspørgsmål er udvalgt med det sigte både at favne de muligheder, som danske virksomheder har for selv at løfte konkurrenceevnen på tværs af virksomheder og samtidigt konkretisere arbejdet, så det lettere kan omsættes til operationelle projektspor. Vi vil derfor gerne undgå en diskussion om rammevilkår og forhold, som vi ikke direkte kan påvirke. Temaer som skatteniveau m.v. vil således ikke skulle adresseres. Det bliver op til den enkelte arbejdsgruppe at prioritere, om man vil arbejde med alle temaspor eller vil fokusere på enkelte af dem.



TEMASPOR TEMASPORENE ER: 

PRODUKTIVITET SOM PARAPLY FOR KONKURRENCEEVNEN Hvilke redskaber eller viden har virksomhederne brug for, som (uden at være et rammevilkår) kan medvirke til at løfte evnen til at producere varer for lavere omkostninger? INNOVATION Hvordan kan man styrke virksomhedernes evne til at nytænke produkter og produktionssystemer? Hvordan styrkes virksomheders evne til at kommercialisere nye forretningsideer? ARBEJDSKRAFT Hvordan sikres virksomhedernes adgang til kvalificeret og kompetent arbejdskraft? Hvilke egenskaber vil virksomhederne særligt have brug for styrkes? GLOBALISERING Hvordan kan virksomhedernes evne til at se nye markedsmuligheder styrkes, og hvordan indgår denne viden i udvikling af produkter og produktsortiment? Hvad stiller den intensive globalisering af udfordringer for den enkelte virksomhed? Er der en særlig rolle, der kan styrkes som underleverandør lokalt og i globale netværk?



HVAD SKAL DER NÅS PÅ CAMPEN?

Industriens Fonds mål er, at der på Industriens Camp lægges en række konkrete projektspor ud. Projektspor, som Fonden kan tage afsæt i, når der i de kommende år skal udvikles nye projekter til gavn særligt for virksomheder med produktion og udvikling i Danmark. Således er det ikke forventningen, at der skal ligge færdigbearbejdede projektforslag klar, når deltagerne forlader Marketenderiet. FONDENS SUCCESKRITERIUM FOR CAMPEN ER: 

En bruttoliste over virksomhedernes vigtigste udfordringer og muligheder (som ikke kan tilbageføres til de generelle rammevilkårs udfordringer – som eksempelvis det høje skattetryk).

Ideer til indsatsområder, som deltagerne anbefaler at satse på.

En bruttoliste over store og små ideer til projekter, der kan øge konkurrenceevnen.

En liste over ”fyrtårnsprojekter”, som deltagerne selv mener vil have stor effekt for konkurrenceevnen.

Industriens Fond sørger for at samle op på Campens resultater. En opsamling, som vi videreformidler til deltagerne.


DAGENS PROGRAM


Deltagerne vil blive guidet igennem dagen af procesledere både i arbejds-grupperne og i plenumsessionerne. Proceslederne kommer fra virksomheden Bindslev, der bistår Industriens Fond med at arrangere Industriens Camp.

FORELØBIGT PROGRAM FOR INDUSTRIENS CAMP DEN 2. NOVEMBER 2011 I MARKETENDERIET, GAMMEL KØGE LANDEVEJ 22, 2500 VALBY 10.00 Mødet starter med en session på tværs af dagens temaspor, hvor deltagerne kan byde ind med ”wildcard-ideer” 11.00 Afsæt og mål for Campen – ved bestyrelsesformand for Industriens Fond Sten Scheibye og administrerende direktør i Industriens Fond Mads Lebech 11.30 Rundbordssession, hvilke udfordringer betyder mest for danske virksomheder? 12.30 Frokost 13.15 Forandringernes muligheder, inspirationsoplæg fra professor og tidligere vismand Jan Rose Skaksen, CBS og direktør Lars B. Goldschmidt, DI 14.15 Udpegning af indsatser, som vil kunne hjælpe virksomhederne med at løse de identificerede udfordringer 14.45 Udvikling af konkrete projektideer 15.45 Sparring på tværs af arbejdsgrupper 16.35 Fokusér ideen – oplæg til fyrtårnsprojekter – udvikling af en projektidé, som arbejdsgruppen brænder mest for 18.30 Inspirationsoplæg ved Professor Uday Athavankar, Emeritus Fellow and Chair Professor, Industrial Design Centre, Indian Institute of Technology in Mumbai 19.00 Uformel buffetmiddag 19.45 Plenumpræsentation og fælles drøftelse af fyrtårnsprojekter 21.45 Afslutning


BAGGRUND OM INDUSTRIENS CAMP

HVORFOR INDUSTRIENS CAMP? Industriens Fonds formue på ca. 4 milliarder kroner stammer oprindeligt fra realkreditlån til primært danske industrivirksomheder.

Fondens mission er at støtte nyskabende, inspirerende og økonomisk bæredygtige projekter, som kan styrke dansk erhvervslivs, især dansk industris, konkurrenceevne. Konkurrencevene forstået som grundlaget for værdiskabelse i Danmark. Fondens uddelinger, for nærværende på 100 mio.kr. årligt, sker såvel på baggrund af ansøgninger som til projekter, der er udviklet helt eller delvist i samarbejde med Fondens sekretariat. For at skabe størst mulig effekt og værdi for danske industrivirksomheders konkurrenceevne, har Fondens bestyrelse ønsket at engagere en udvalgt kreds af repræsentanter for danske virksomheder m.fl. til at tænke ”ud af boksen” på at udvikle nye projektspor i forbindelse med Industriens Camp. På Industriens Camp vil der være en bred repræsentation fra topledelsen for en række danske industrivirksomheder, med hver deres udsigtspost for konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv.


- OG INDUSTRIEN FOND

INDUSTRIENS FONDS STRATEGISKE AFSÆT Industriens Fond er en filantropisk fond og skal derfor ikke have et egentligt økonomisk afkast af sine projekter. ”Afkastet” skal komme gennem en samfundsmæssig værdi. Det handler i Industriens Fonds tilfælde om at fremme grundlaget for job og investeringer herhjemme. Alle de godt 50 projekter, som Fonden indtil videre har engageret sig i, har det til fælles, at målet er at styrke industriens og erhvervslivets evne til selv at løfte konkurrenceevneudfordringerne – på tværs af virksomheder, geografi, institutioner og brancher. Industriens Fonds virksomhed tager således afsæt i de forhold, som direkte og indirekte spiller ind på virksomheders vækst og konkurrenceevne. Disse faktorer kan ordnes inden for syv vækstdrivere, som alle har betydning for danske virksomheders konkurrenceevne.


INDUSTRIENS FONDS STRATEGISKE AFSÆT - DE 7 VÆKSTDRIVERE

Effektivitet i offentlig sektor

Infrastruktur

VIRKELYST OG IVÆRKSÆTTERI VIDEN OG Nogle af disse vækstdrivere omhandler overordnede samfundsmæssige forhold og kan defineres som rammevilkår. Industriens Fonds bestyrelse har besluttet, at de dermed ligger udenfor Industriens Fonds arbejdsfelt. De tre vækstdrivere ”Viden & Kompetencer”, ”Virkelyst & Iværksætteri” samt ”Globalisering & Åbenhed” er mere snævert knyttet til virksomhedernes egne forhold, hvor virksomhederne mere eller mindre direkte selv har en betydelig indflydelse på at løfte konkurrenceevnen. Netop disse tre faktorer er derfor i fokus i Industriens Fonds virke.


Omkostninger og skat

Fleksibilitet for virksomheder

GLOBALISERING OG ÅBENHED KOMPETENCER For at sikre fokus i Fondens virksomhed arbejdes der også med en negativ afgrænsning af projekter. Således medvirker Fonden som udgangspunkt ikke i projekter, der har deres afsæt i ikke-industrielle brancher, som f.eks. landbrug og finanssektoren. Da Industriens Fond også arbejder med at fremme konkurrenceevnen på tværs af danske virksomheder og ikke i enkeltvirksomheder, betyder det også, at Fonden hverken engagerer sig i konkret produktudvikling, med venturekapital eller med equity. Endelig er det også en del af Fondens mission at skabe nye projekter, og derfor afholder Fonden sig også fra at engagere sig i projekter, der har sit afsæt i at erstatte offentligt finansierede projekter.


STØTTEDE PROJEKTER

Industriens Fond har allerede i dag søsat en række projekter, som Fonden selv har udviklet i partnerskab med andre partnere og som er ansøgt gennem Fonden. Blandt disse projekter er:

COMPLEX CLEANTECH SOLUTIONS Projektet Complex Cleantech Solutions skal hjælpe danske cleantech virksomheder med at innovere på tværs af virksomheder og kunder. Bl.a. NASA har gode erfaringer med denne metode og metoden skal hjælpe danske cleantech virksomheder til at stå stærkere i mødet med kunder, der står foran meget komplekse klimaudfordringer. Fonden støtter projektet med 10,8 mio.kr.

CENTRES OF EXCELLENCE Industriens Fond og DI er gået i strategisk samarbejde med fire erhvervsskoler om at sikre dygtige unge på erhvervsuddannelserne undervisning på højt niveau. Det sker med udgangspunkt i procesteknik & cleantech. Industriens Fond støtter Centres of Excellence med 14 millioner kr. fordelt på et center i Vestdanmark (Herningsholm & Mercantec) og et i øst (Københavns Tekniske Skole & TEC)

SUITABLE FOR GROWTH Suitable for Growth er et partnerskabsprojekt udviklet af Universe Fonden og Industriens Fond. I projektet inviteres en række større danske virksomheder til at deltage i et udviklingsforløb om at skabe specifikke produkter rettet mod mellemindkomstforbrugere i primært Kina. Industriens Fond støtter projektet med 16,5 mio. kr.

AUTOMATISERING OG UDNYTTELSE AF ROBOTTEKNOLOGI Industriens Fond støtter med 12 mio. kr. et projekt, som vil afdække fordele og forudsætninger for succesfuld implementering af robotteknologi på alle niveauer af en virksomhed. Danmark kan skabe en konkurrencemæssigfordel ved at intensivere kapitalanvendelsen. Her rummer en mere intensiv anvendelse af avanceret robotteknologi et stort potentiale. Projektpartnere er bl.a. CBS, Teknologisk Institut og Aalborg Universitet.


ISI 2015 Dansk erhvervsliv har brug for, at flere unge vælger en naturvidenskabelig uddannelse. I 2009 støttede Industriens Fond derfor et projekt på fem skoler i Odense med 8,5 mio. kr. Her bliver 230 elever fra 6. klasse undervist i innovation og naturfag. Projektpartner er Dansk Naturvidenskabsformidling

LEAN LEDELSE Lean Ledelse er et projekt, der fokuserer på i højere grad at involvere toplederne i at bruge Lean som redskab til at få danske virksomheder ud af produktivitetskrisen. Projektet er udviklet sammen med DI og vil i højere grad end andre leanprojekter fokusere på den ledelsesmæssige håndtering af Lean. Industriens Fond støtter projektet med 9,3 mio. kr.

SOURCING EXELLENCE Industriens Fond står bag en forskergruppe på Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet. Projeket skal finde veje til at hindre udflytningen af udviklingsjobs. En af vejene er at give virksomhederne mere viden om sammenhængen mellem produktion, indkøb og innovation. Det vil gøre det muligt at øge virksomhedernes samlede effektivitet. Industriens Fond støtter projektet med 6 mio. kr.

SE MERE PÅ WWW.INDUSTRIENSFOND.DK

INDUSTRIENS FONDS HUS I KINA Danmark bliver et af de første lande i verden, som etablerer et universitetscenter i Kina. Et center som tillige skal blive et vindue for dansk teknologi. Industriens Fond er ledende sponsor i projektet og har bevilget et beløb på indtil 80 mio. kr. Projektpartnere er Videnskabsministeriet, de danske universiteter og Sino-Danish Center.


Industriens Fond er en privat filantropisk fond. Formuen på knap 4 milliarder kr. er gennem 100 år grundlagt via realkreditlån til industrien. I dag støtter og udvikler Fonden nyskabende projekter, som styrker konkurrenceevnen for dansk industri og erhvervsliv generelt. Fondens bestyrelse består af: Sten Scheibye (formand) Hans Skov Christensen (næstformand) Lisbet Thyge Frandsen Michael Møller Torben D. Svanholm Lars Sandahl Sørensen Fondens administrerende direktør er Mads Lebech Se mere på www.Industriensfond.dk

Industriens Camp finder sted i Marketenderiet, Gammel Køge Landevej 22, 2500 Valby. På dagen (den 2. november 2011) træffes Industriens Fonds Sekretariat på 40 60 80 40


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.