Basunen 2017 nr. 04

30. ürgang - december 2017 • basunen

1

2

basunen • december 2017 - 30. ürgang

Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

Forside Bastian Thusgaard Foto: Lars V. Andersen (www.lavarockphoto.dk)

Sponsorering af kulturlivet Carmel - nyt sted for voksne Bastian ThusgaardSkattemøde Portræt - Henrik Jespersen Lån pedaler og PA Musikerdag 2017 Mini Merchandise Management Tal til publikum Korlivet i Aarhus Siden sidst Gearkassen Ny udgivelser Julestue DMF Aarhus 2017 Musikskolernes Band Event Berlin Songwriter Summit Temaaften for selskabsmusikere Dead Rat Studio Seniorjulefrokost ePianister besøgte temaaften DMF Aarhus medlemstilbud

04 05 06 08 11 12 14 16 18 20 21 22 24 25 26 29 30 32 33 36

06 12 18

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Lars Knudsen (koordinator, skribent og fotograf) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonceog infografik) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10. febr. 2018.

Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden.

30. årgang - december 2017 • basunen

3

DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus

Lars Kiehn Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers

Vibeke Bonde Persson Dronningborg Boulevard 76 8930 Randers NØ Tlf. 2872 9527 vibekebondepersson@gmail.com

DMF-Silkeborg

Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 2020 4646 kim.schulz@jensen.mail.dk

DMF-Djursland

Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 nytliv@norddjursnet.dk

DMF-Holstebro

Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk

DMF-Viborg

Nils-Anker Margon Mobil: 2636 4361 Mail: namargon@gmail.com

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål !

Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade.

Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor

Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

4

basunen • december 2017 - 30. årgang

Sponsorering af kulturlivet Af Lars Kiehn - formand DMF-Aarhus

S

amfundet har i en del år haft svært ved at finansiere kulturen i alle dens aspekter. Institutioner er blevet nedlagt og andre er skåret ned. Nogen er dog også kommet til. Der er ikke kommet flere kulturmidler, og de midler der er, de skal deles mellem flere og flere.

Da Brian Mikkelsen var kulturminister, brugte han et buzz-word, der hed sponsorering. Han mente, at der lå en masse penge i at kultivere det aspekt.

Det er helt sikkert, at der er penge i sponsorering, men det er desværre kun de store institutioner forundt. Dem, der har en administration af en vis størrelse, har adgang til sponsormidlerne. De små kulturinstitutioner og foreninger kan kun hente beskedne beløb den vej, om nogen overhovedet.

I sidste leder kunne vi fortælle om Aarhus Symfoniorkester, der har modtaget fondsmidler til to specifikke projekter.

Orkesteret har dog også modtaget 5 millioner fra købmand Herman Salling fonden. Pengene skal række de næste 5 år og skal bruges til at finansiere lønnen til to violinister. Det er smukt at Salling fonden betænker orkesteret med så mange midler. Det er svært ikke at være ovenud begejstret.

Salling fonden er en enestående ting for os århusianere og østjyder. Karin Salling, der er ansigtet og næstformand i købmand Herman Salling fonden og købmand Ferdinand Sallings mindefond, har rundhåndet delt ud til kulturen de senere år. Især er det de større institutioner, og dem vi kan kalde de kulturelle flagskibe, der er blevet tilgodeset. Nogle endda med overordentlig store beløb.

Aarhus Teater fik henholdsvis 23.1 og 12.7 millioner til at renovere bygningerne og teaterets mange scener. Aarhus Musikhus modtog godt 11 millioner til renovering af teknisk udstyr og facade mm. Aarhus Musikskole modtog 1 million til et flygel, stole og akustisk regulering

af deres koncertsal. Det forholdsvist nye regionale spillested i Randers, Turbinen, fik 10 millioner til at skabe rammerne for den rytmiske musik i Randers. Jeg kunne blive ved med at nævne en masse andre modtagere. De uddelte midler til kulturen i Østjylland er astronomiske. Det er intet mindre end imponerende og overordentlig glædeligt. Hvor er vi heldige.

Men hvor kunne jeg godt ønske mig, at nogle af de mange små spillere, og det er dem, der lever af et beskedent offentligt kulturtilskud og lidt entre, at de også kunne komme i betragtning til at modtage midler fra Salling fonden en dag. Hvor ville fonden kunne glæde mange og skabe en positiv energi hos rigtig mange med forholdsvise beskedne tilskud. Set i lyset af Sallings fondens midler og størrelsen af de uddelinger de gør år efter år, så kunne man med ikke specielt mange penge gøre en verden til forskel for de mange foreninger og privatdrevne steder, hvoraf de fleste drives af idealister og mennesker, der arbejder gratis med og for deres kulturelle kærlighed.

Prøv eksempelvis at se succes og den mangfoldighed, der er blomstret op nede på godsbanearealet skabt af unge iderige og kulturelle alternative mennesker. Lydhavnen nede i det gamle slagtehus på havnen er et andet sted hvor kreativiteten blomstrer og forretningerne og kulturen vælter op af undergrunden.

Hvad ville det betyde, hvis eksempelvis Fatter Eskil, Headquarters og Tape ville modtage forholdsvis beskedne midler fra fonden. Det ville have kolossal betydning, hvis fonden valgte at støtte nogle af de mange mindre aktører i Østjylland. Lad det være mit juleønske.

Glædelig jul og godt nytår til jer alle sammen og jeres familier og venner.

Håber I må få en skøn jul og må jeres ønsker for julen og det nye år gå i opfyldelse.

Carmel skal være kultsted for de voksne Af Lars Borup - Foto: Poul Nyholm

D

et gamle, markante missionshus på hjørnet af Nørre Allé og Klosterport, som senest husede Granhøj Dans, åbnede i starten af 2017 som Hotel Carmel. Her har der siden bl.a. været forskellige kulturaktiviteter i salonen og koncerter under Aarhus Jazz Festival. Lige nu er stedet lukket, men åbner for alvor i foråret 2018. ”Vi besluttede at lukke, indtil den omfattende ombygning er afsluttet. Jørn Tækker, der udlejer bygningen er gået ind i det omfattende projekt, som nu for alvor skal færdiggøres,” fortæller Niels Præstholm m.fl. på Missionshotel Carmel Kenny Jess Brandt, der er manden bag projektet. Han har i forvejen Løve’s Bog og Vincafé i var det fornuftigt at stoppe salondaNørregade, Vincafé og forlag i Borggene, der præsenterede musik og gade og antikvariat i Høegh Guldlitteratur. Der var ikke penge i det. Jeg bergs Gade. tror Aarhus er for lille til dette,” konstaterer Kenny.

Lukkede salonen ”Ombygningen er så stor, at det vil Når Carmel genåbner i foråret vil den være svært at have både håndværkestore bygning indeholde hotel med 14 re og arrangementer i huset. Samtidig værelser, restaurant og selskabslokale. ”Det er i første omgang planen at have musik fredag og lørdag for det modne publikum.

Det skal indeholde stemningen fra starten af 1900tallet, primært jazz, swing og måske også cabaret,” fortæller Kenny Jess Brandt.

”Får vi henvendelser fra arrangører, der gerne vil ind i vores unikke bygning, tager vi stilling til om vi synes projektet passer ind i vores koncept.

Vi vil være selektive.”

Stor interesse ”Bygningen kan virke lidt lukket. Vi skal have den åbnet ud til omverdenen. Vi vil åbne døren og prøve at gøre det folkeligt. Det er min drøm, at det bliver et kultsted, hvor folk kommer for at spise god mad, drikke vin og høre musik. ” ”Der er stor interesse for Carmelprojektet og vi har allerede været omtalt i internationale medier f.eks. et flymagasin. Jeg er fortrøstningsfuld og glæder mig til at komme i gang,” slutter Hotel Carmels bagmand, Kenny Jess Brandt.

30. årgang - december 2017 • basunen

5

Af: Mette Hessellund. Foto: Lars V. Andersen (Lavarockphoto.dk) Toni B. Gunner (Mondkringel-Photography) KimSternkopf (HeartmatterArtworks)

D

en 19. april 2017 offentliggjorde det store svenske metalband, Soilwork, en ny trommeslager, nemlig den 25-årige DMF’er Bastian Thusgaard. Bastian har siden spillet en del koncerter med bandet og har formået at skabe et navn for sig selv i metalbranchen, hvor der er stor respekt for, hvad han har opnået. ”Jeg havde tænkt, vi skulle sidde her”, siger Bastian og viser vej til nogle sofaer i et fællesområde ude i Monorama på Tomsagervej. Bastian har, før han blev en del af Soilwork, allerede opnået at spille med flere af sine helte og har været og er stadig inde over flere danske bands såsom MØL, The Arcane Order, Dawn of Demise, Blood Label og Wrath of Belial.

Interessen for trommer og metal Bastian startede med at spille trommer som 10-årig, da han fik et trommesæt i fødselsdagsgave. Interessen forsvandt dog i nogle år, men kom tilbage med opdagelsen af heavy metal musikken. ”Jeg begyndte at gå i klasse med nogen, der godt kunne lide heavy, og så blev det ligesom

Bastian Thusgaard

6

basunen • december 2017 - 30. årgang

interessant igen. Så var jeg til min første rigtigt heavy koncert, som var med Dawn of Demise, som jeg selv spiller med i nu. Det fangede mig meget på det tidspunkt.” Siden da har det taget fart, men Bastian har også været proaktiv og forsøgt at komme ind, dèr hvor han synes, der var noget interessant at komme efter. ”Man møder jo mennesker på kryds og tværs, når man er ude at spille. For mig har det også været helt naturligt at prøve at komme tæt på de bands, der har inspireret mig. Eksempelvis har The Arcane Orders trommeslager (Morten Løwe, red.) været èn, jeg har været helt vildt inspireret af, og dem endte jeg jo så med at være ude at spille med selv, og jeg skal faktisk også indspille en plade med dem. Jeg

har meget forsøgt at forfølge de ting, jeg har set op til og komme lidt ind på dem og få dem som kontakter. Så jeg har hele tiden forsøgt at sigte efter noget, som jeg kunne se mig selv i eller i hvert fald gerne ville have noget med at gøre.”

Fra den danske scene til Soilwork Det med at opsøge sine inspirationskilder bragte Bastian ind i Soilworklejren, da han opsøgte den tidligere trommeslager Dirk Verbeuren for at få undervisning. ”Han udbød noget undervisning, imens de var på tour, og det bød jeg mig egentligt bare ind på og tog til Aalborg, hvor de skulle spille.

Så endte vi med at hænge lidt ud, og det var ret hyggeligt. Siden da har jeg så brugt ham lidt som en mentor.

Han er helt vildt sød og tager altid tid til at svare på mails. Efter det, for at være lidt taktisk, så lavede jeg nogle Soilwork playthroughs og lagde dem op på min YouTube kanal – bare hvis der nu skulle ske et eller andet, og det gjorde der jo så.” Efter at have været ansat som session trommeslager for Soilwork blev Bastian tilbudt jobbet fast, da Dirk Verbeuren blev tilbudt job som fast trommeslager i et af genrens største amerikanske bands, Megadeth. ”Det er i hvert fald noget andet, end de bands, jeg har spillet i før. Jeg har jo spillet med en del bands her i Danmark, og det er jo lidt noget andet, fordi det ikke er slået så stort op, hvor Soilwork jo er et stort maskineri, hvor der hele tiden er noget i kalenderen, der skal arbejdes frem imod.

For eksempel er der booket studietid i april til et album, der ikke er skrevet

Bastian Thusgaard Fra spirende talent til fastansættelse i Soilwork

endnu”, griner han. ”I starten var det ret skræmmende, og jeg panikkede lidt, da jeg fik en mail, hvor der stod, at de gerne ville have mig. Men jeg har altid ladet mig presse lidt, sådan at hvis man får sådan et tilbud, så må man aldrig sige nej, og så gælder det bare om at knokle sådan, så man kan indhente det, man nu skal. Så jeg svarede selvfølgeligt lynhurtigt, at det ville jeg gerne. Og det var sådan noget med en måneds varsel, så jeg skulle lære et fuldt headline show på relativt kort tid.” Bastian tog derefter over til bandets øvelokale i Helsingborg, hvor han kun fik øvet med noget af bandet. ”Første gang jeg egentligt spillede med hele bandet var som hovednavn på en svensk festival. Der er heldigvis click track på mange af sangene, så jeg havde hele tiden noget at forholde mig til. Men det var stadig ret spændende, også fordi jeg heller ikke var så vant til svensk, så det var svært sådan lige at skulle fange cues til at

starte den næste sang, når han står og ævler på svensk. Men det har helt sikkert været en spændende proces og er det stadig. Jeg vil også sige, at Dirk, der er gået videre til Megadeth, jo også er en stor personlighed at skulle afløse. Jeg gør mit bedste i hvert fald.”

YouTube som CV og promotion Bastian har udover sin medvirken i forskellige bands også fået meget opmærksomhed for sin YouTube kanal, hvor han lægger playthroughvideoer op af de ting, han har indspillet med. ”Jeg har hele tiden brugt det som CV og et redskab til promovering.

Jeg har dog haft nogle overvejelser i forhold til at gøre det, fordi jeg egentligt aldrig har brudt mig om den der fremgangsmåde med at ’så lærer jeg den her sang’. Jeg har altid været mere tilhænger af, at hvis der har været noget i en sang, som jeg synes, er interessant, så at finde ud af hvad

det er, der er i det, om det måske er en teknik eller noget og så øve mig på at kunne det i stedet for. Men jeg har også hele tiden brugt det som redskab til at forsøge at hive sponsorater og sådan noget hjem. Der har jeg tænkt YouTube som en måde at skabe tal på. Så kan du jo sende numre på hvor mange views og abonnenter, man har frem for at sige, at ’jeg har spillet 100 koncerter i Danmark’, når det har taget flere år, fordi man ikke kan spille en hel måned i Danmark, men stort set kun weekender. Så det har været en måde at fastlåse nogle tal på og bevise, at man har et følge, simpelthen for at kunne promovere sig selv og skabe noget interesse i forhold til for eksempel at søge nogle sponsorater.” Planen om, at hive sponsorater hjem har virket, idet Bastian i dag er sponsoreret af Zildjan Cymbals, Yamaha Drums og Rohema Percussion.

30. årgang - december 2017 • basunen

>

7

Kurs mod musikken som levevej Da Bastian som 14-årig begyndte at lytte til metal, fandt han ud af, at han ville se, hvor langt han kunne nå med trommerne. ”Senere er det gået op for mig, hvordan hele den her branche ser ud, og at det ikke bare lige er sådan at komme ind og tjene penge og kunne sige sit job op. Men jeg har, siden jeg blev interesseret i heavy, knoklet for at skabe noget omkring mig selv, der kan tillade, at jeg kan arbejde professionelt med musik, men også så jeg kan tjene mine penge et andet sted, for der er lang vej til at kunne leve udelukkende af musik.”

Hvis man så spørger til fremtiden, er det også det at kunne leve af musikken, der fylder mest. ”Jeg håber da virkeligt også at kunne ende med at kunne leve af musik, for jeg har ikke rigtigt vidst, hvad jeg ville siden sent i folkeskolen. Jeg er ikke startet på en uddannelse, fordi jeg har været optaget af musik, og der er selvfølgeligt noget i mig, der siger, at jeg burde, så jeg har noget at falde tilbage på, som man har hørt 100 gange. Men jeg aner simpelthen ikke, hvad det skulle være. Og jeg synes også lidt, at nu er der en chance, og så vil jeg hellere gribe den end at fokusere på, hvad der kan være praktisk, hvis jeg fejler om 20 år. Så jeg håber virkeligt

8

basunen • december 2017 - 30. årgang

på at kunne få det til at blive til en levevej, om det så er ved at indspille session ting, turnere eller undervise så længe det er noget musikrelateret arbejde.”

Dog fylder Soilwork dog også en del i fremtidsovervejelserne: ”Jeg havde slet ikke regnet med, at Soilwork ville blive noget - det var sådan et band, jeg drømte om at spille med, da jeg var lille. Og så er det jo bare helt vildt mærkeligt, at det gør jeg nu. Men altså, nu skal vi jo til at skrive nyt album, og det, håber jeg da, der bliver taget rigtig godt imod. Det bliver nok min endelige dom, hvor fansene virke-

lig vil tage stilling til udskiftningen. Jeg er heldigvis blevet taget rigtigt godt imod live og online, men med musikkens nye kurs er det altid noget andet, tror jeg. Jeg håber da, at Soilwork kan blive den base, som jeg kan arbejde ud fra, således at jeg kan påtage mig session arbejde i mindre travle perioder. Det er både hårdt og til tider stressende at skulle have helt vildt mange bolde i luften. Det har jeg også kunne mærke her det seneste år, hvor jeg har turneret meget, haft et arbejde og forpligtelser over for og work in progress med andre bands. Hele den koordination kan være vanskelig at få til at gå op.”

Lån pedaler og PA Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus.

Skal du bruge et PA-anlæg til små jobs i Aarhus, kan du låne det gratis hos DMF. Du kan også låne et sæt dertilhørende pedaler, hvilket vil sige en Christiania cykel til at fragte gearet i. ”Jeg skulle spille på TAPE med bandet SOON og havde brug for at fragte gear fra et øvelokale i midtbyen til spillestedet. Det var super nemt både at fragte gearet og hele proceduren

problemer. Koncerten gik super godt, og lyden var skide fin til to sangere + guitar. Kan varmt anbefales”.

Hvad går det ud på?

Ideen med, at vi har købt en Christiania cykel og stiller den, og vores PA anlæg bestående af en 16 kanalers Yamaha MG16/6FX mixer samt et par super gode JBL monitors til fælles rådighed for afdelingens medlemmer, er bl.a. at gøre det nemmere at lave små jobs rundt om i Aarhus by på steder, hvor der f.eks. ikke er anlæg i forvejen. Flere medlemmer

Aske Døssing Bendixen omkring afhentning og tilbagelevering af cyklen”. Sådan siger Aske Døssing Bendixen, musiker og studerende ved MGK-Ø, efter han i Musikerens eNyt havde set DMF Aarhus afdelingens nye tilbud om at medlemmerne frit kan låne en Christiania ladcykel og et PA anlæg.

Nemt at komme omkring i byen DMF Aarhus afdelingens Ungeudvalg står bag det nye initiativ, som startede i oktober måned, og der er allerede kommet rigtig fin gang i brug og udlån af vores nye Christiania cykel og PA anlæg. Sanger og studerende Martin Baltser blev opmærksom på muligheden efter at have skrevet en efterspørgsel på Facebook. ”Mega god stil hos DMF Aarhus hvor jeg hentede PA. Herefter cyklede jeg til venue med anlægget spændt på cyklen uden

Ring eller skriv for at booke ”Det sparer en masse tid og slid, og tilbuddet kan jo benyttes, som man vil. Jeg havde f.eks. ikke brug for PA anlæg i denne omgang, så jeg lånte bare cyklen. Det hjalp ikke kun mig, men hele bandet”, fortæller Aske.

Så hvis du skal have flyttet lidt gear i Aarhus fra A til B, eller hvis du ikke orker at cykle op ad Randersvej med vores PA anlæg og derfor hellere vil komme i egen bil og afhente det, så kan anlæg og cykel, sammen eller hver for sig, lånes ganske gratis hos DMF Aarhus. Du skal blot booke forud ved at kontakte Lars Knudsen på tlf.

86184599 eller lak@dmf.dk og høre, om det er ledigt. Skal du på tur ud i landet eller længerevarende ture, så er dette tilbud ikke det helt rette.

Meningen er, at Christiania cyklen og PA’et står til rådighed for små jobs, transport og lignende i Aarhus området.

Martin Baltser har allerede benyttet sig af muligheden. Eksempelvis Sofie Christensen, som lånte PA anlægget til at spille en børnekoncert på et bibliotek. Michelle Elmhøj, sangerinde og studerende på DJM kandidaten rytmisk musik, kom forbi og lånte anlægget til en forberedende øver med sit gospelkor op til en koncert. ”Tilbuddet er endnu et fantastisk gode ved at være medlem af DMF”, mener hun.

Michelle Elmhøj På vegne af DMF Aarhus Ungeudvalget glæder vi os til at hjælpe dig!

30. årgang - december 2017 • basunen

9

MUSIKERPORTRÆT

Ikke den lige vej gennem Tekst og foto: Jørn Gade.

Det var nok et hjem med klaver, men interessen for musikken har været alt andet end ordinær for Henrik Jespersen. Barndommens musikinteresse, seminarium, lærerjob, konservatorium, lærerjob – og så ellers musik i uendeligt mange afskygninger og former rundt i hele verden. Improvisationsmusiker og lydmaler. Jespersen har mange facetter. Øverst i Høegh Guldbergs Gade og med udsigt til smukke efterårstræer både i gården og i Vennelystparken bor Henrik Jespersen. Hans lejlighed er en hule med instrumenter, hygge og personlige rariteter samlet gennem et 78-årigt og meget engageret liv, hvor det at skabe har været helt centralt.

Der er meget andet end musik Hvor skal man starte fortællingen om, hvem Henrik Jespersen er. Han er selv i tvivl, men går med til at starte fra en ende af: Født i en lægefamilie i Rudkøbing på Langeland. Hans far spillede i bedste Matadorstil i en klassisk duo sammen med en anden af byens lærde.

Et godt sted for den lille dreng var at gemme sig under bordet i stuen og så bare lytte. Han blev derfor selvfølgelig sat til at spille klaver, da han blev lidt større. Klaverlæreren var en nobel dame fra Hovedstaden, der fast under sine ture rundt i landet kom forbi Langeland. Det var det ordinære klassiske terperi, der ikke helt fangede drengen.

– Det var ikke lige mig. Jeg øvede mig ikke nok mellem de ugentlige besøg.

Men når resten af familien tog ud for at kigge på naturen, undslog jeg mig og sad så og hyggede mig for mig selv alene ved klaveret.

Spejderliv i naturen og boldspil med store og små bolde var mere levende og fangede Henrik Jespersen interesse.

Da ”Basunen” kommer forbi i forbindelse med dette interview, var det en udenlandsk tenniskamp, der var på skærmen.

– Ja, det interesserer mig stadig, som det også gjorde dengang. Jeg var ikke så dårligt til det, husker Henrik. – Jeg var fascineret af bevægelsen og balancen i sporten, som jeg så også fandt senere i musikken.

Men det blev ikke sporten eller musikken, der i 1957 drev ham til Aarhus.

10

basunen • december 2017 - 30. årgang

Som spejder og tropsfører havde han stået i spidsen for unge, så på familiens råd blev det seminariet og en kommende lærergerning, der skulle dyrkes.

Improvisation for sjov – Jeg tænkte ikke specielt på musik mere på sport.

Men på Marselisborg Seminarium havde jeg en Henrik Jespersen med sin uundværlige Ewi 4000. En blæser og en synthesizer i ét. Den er fantastisk, når man bor i en ældre lejlighed musiklærer, der samtidig studerede og vil spille i de stille timer uden at forstyrre sine naboer. på musikkonservaskyldende fra Henrik Jespersen. toriet. Jeg blev inddraget som lærerens Efter ti år med lærergerningen på Mølleelev og kom på den måde med på muvangskolen og Virring Skole, kom der et sikkonservatoriet og fik undervisning af personligt skift: skilsmisse og skoleskifte. selveste Emil Telmanyi. Dengang lå konDen nye bolig blev første etage over et servatoriet i små lokaler i Fredensgade. kollektiv i Åbyhøj. På samme adresse Det var før, det flyttede op ved Viborgvej, i kollektivet boede to af hans gamle forklarer Henrik Jespersen. musikelever, der netop var blevet færHan blev færdig på seminariet og bedige på Møllevangskolen. Det var Lars gyndte som lærer på Møllevangskolen.

Hannibal og Lars Ole Gotfredsen, som Den havde som nabo det nye musikkonjo senere har slået deres navne fast som servatorium, og så var det jo fristende henholdsvis kendt guitarist og bassist. lige at gøre lidt mere ved klaveret, blokfløjten og klarinetten.

Sfærisk sammenspil – Jeg fik mulighed for at gå ned på halv Et andet vigtigt skridt for Henrik Jespertid og kunne så begynde på musikkonsen var næste skoleskifte. Nu kom arservatoriet. Der var igen meget nodebejdspladsen til at være Århus Friskole i lære. Det var stilen. Men når vores lærer Stavtrup. En skole med en stærk rytmisk kom for sent eller ikke var til stede, så musikprofil og med kendte musikere som var vi en trio, der lavede vores egen leg.

Leif Falk og Ed Jones blandt lærerkræfDen første satte en tone an, den anden terne. Her fik Henrik endnu mere luft til føjede en til, og den tredje tog så en i skolesammenhæng at dyrke en friere tredje tone, så skiftede den første og så musik. 25 år minus et friår blev det til fremdeles. På den måde mærkede jeg som primært skolelærer. for første gang improvisationens kunst i Nok en frisætning af Henrik Jespersens al sin enkelthed, lyder det mildt og und-

musikkens verden musik var mødet med hollandsk-fødte Ko de Regt, som han ved lidt af et tilfælde mødte i 1980. Også han var konservatorieuddannet og havde som Henrik lyst til at spille en friere musik.

Mens Henrik Jespersen efterhånden var gået over til kun at spille på forskellige akustiske og elektroniske blæseinstrumenter, så fik deres fælles musik en hel anden form og lyd, når Ko de Regt spillede på sin obukano, en baslyre fra Kenya.

Vigtigst for Henrik var dog det, at de i deres duo spillede sammen uden at noget som helst på forhånd var aftalt dem imellem, kun pulsen var vigtig. De lyttede til hinanden og byggede videre på hinandens tonebilleder.

Henrik Jespersen bliver stille, tænksom og taknemmelig, når der tales om deres samarbejde i ”Duo Resonante”, der holdt lige til Ko de Regts død for ni år siden.

Hvad er det for en musik, improvisationsmusik?

– Jah, ”unclassified music” er der nogen, der kalder det eller ”instant composing”; andre omtaler musikken som ”høringer”, hvilket, jeg synes, er meget interessant, svarer Henrik.

I de samme 90’ere og hen omkring årtusindskiftet kom Henrik Jespersen også med i en række lokale events og arrangementer, hvor der indgik musik. Det var i Ridehuset og på Huset. En tid som Henrik husker som meget spændende.

Og det åbnede op for nye og anderledes forbindelser, hvor han alene eller sammen med Ko de Regt blev inviteret ud til festivaler rundt om i verden. Her kom han endnu tættere på publikum og lærte at spille på gaden – uden afstand og ramme.

– Man er næsten nøgen, når man står der, og publikum kommer tæt op til en.

Man afbryder måske deres tanker, får dem til at standse op. En fantastisk kontakt. Vi fandt oftest tomme pladser med ro, så kom kun de folk, der blev tiltrukket af musikken. Gågader holdt vi os fra. Når vi så holdt en pause, kom der måske en tilskuer helt op til os for at snakke om musikken eller livet. En sagde engang: ”Jamen det der i spiller, det er jo MUSIK!”

Indbydelserne til at komme rundt bringer ham stadig ofte ud. Kendskabet til ham går fra mund til mund og bliver til indbydelser fra Italien til Brasilien.

Senest er det sidste sommer blevet til Henrik Jespersen i sit eget lille musikstudio, hvor reallyde og toner fra Berlin og mange instrumenter flyder sammen.

Polen. I Polen er I denne opremsning er der ikke blevet det blevet til flere omgange ved Buplads til omtale af samspil med navne skerBus festivalerne. Til næste sommer som danske Pierre Dørge og den vilde går turen til Estland med koncerter og tyske free-jazzmand Peter Brötzmann. workshops.

Henrik Jespersens virke er mangesidigt.

Blandt Henriks favoritsteder er Mexico, hvor han har en række gode musikvenMaler med lyde ner. Her har han også mødt en musikforOg hvor står Henrik Jespersens musiståelse eller lyst lig hans egen. kalske hjerte så i dag? Han smiler sagte og tager cd’en ”Silent Flute” frem, som Koreansk bjergskråning fortæller om hans sound lige nu, når han Et tilfældigt møde med en koreansk er alene med sin musik. pianist Mr. Lim Dong Chang i ungdoms– Reallyd. Lyden af en bæk, lyden af en foreningen Pappagallo førte til en officiel kirkeklokke, lyden af Mexico, maskinlyde. invitation om at komme til Sydkorea og Jeg optager lyden og tager den med her deltage i et meget fint arrangement med hjem og lægger den ind i min computer, de bedste koreanske sangere og musidublerer den måske, transformer og kere. En Ødipusforestilling fremført ude i former den, så den bliver til ny lyd, en det fri i et fantastisk bjerglandskab. ny klang, som jeg så spiller ovenpå med – Det var en hel anden verden, fastmine akustiske og elektroniske instruslår Henrik og bevæger sig så tilbage menter. Jeg er ”lydmaler” maler med til lokale oplevelser i Aarhus. Her har lyde. Lydene er mine farver, instrumenHenrik Jespersen været involveret som terne mine pensler, som så tilsammen musiker i flere af byens store alternative danner billeder, historier og fortællinger, danseforestillinger, hvoraf en enkelt har hvor der, som jeg siger, altid er plads været opført på Det kongelige Teater. Til til en til. Nemlig dig, lytteren, med dine dans skal der ikke spilles frit, men nøje følelser og fantasier. Jeg er inspireret af i forhold til den indstuderede dans og det spirituelle univers. Jeg elsker at lytte dansernes bevægelse. og være til stede. Dyrke øjeblikket. Det Den trods alt ikke helt unge musiker har er min stil, siger Henrik Jespersen med for nylig også været blandet ind i byens et næsten undskyldende smil. unge kunstkredse som Badun og Snöleoparden.

30. årgang - december 2017 • basunen

11

Musikerdag Aarhus 2017 Af: Mette Hessellund. Foto: Kim Sternkopf – Heartmatter Artwork.

Den 5. oktober blev Musikerdag Aarhus 2017 afholdt i Monorama. Dagen bød på mange forskelligartede arrangementer samt demosessions, fotoshoots og stande med forskellige organisationer og virksomheder, som de fremmødte kunne få en snak med.

Dørene til arrangementet åbnede klokken 16, og cirka en halv time efter blev der af Carsten Holm, som var dagens konferencier, budt velkommen. Derefter blev programmet, de medvirkende og faciliteterne på stedet gennemgået, hvorefter første indslag på scenen blev indledt. Dagen var i gang.

Flere kommer til Efterhånden som eftermiddagen skred frem, kom der flere og flere til, og der var godt gang i den både med demosessions og hos standene, hvor der var livlig snak. ”Det er tredje år, jeg er her, og jeg synes, det er fedt, der er flere stande i år. Men jeg synes generelt, det er godt herude, og at det er godt besøgt. Jeg får nogle gode samtaler med folk og en god mulighed for at ramme nye, potentielle kunder”, fortæller Simon Grástein fra Soundcenter. Også Keld Navntoft fra Audiovox fortæller, at han har haft meget at se til i løbet af dagen. I 4sound lokalet, hvor der var fokus på in-ear monitor systemer samt nogle af de nyeste gulvbaserede modelling amps til guitar og bas, var der også fuld gang i snakken, og de forskellige produkter blev vist frem og demonstreret. Der var god tilgang til lokalet og mange interesserede, der stak hovedet ind på deres rundgang ved standene.

12

basunen • december 2017 - 30. årgang

Udpluk fra programmet Programmet var velsammensat, og der var god tilslutning til de forskellige indslag. Det første indslag havde overskriften ”Producerens rolle”, hvor Eloq (med det borgerlige navn August Fenger Janson) og Carsten Heller snakkede om netop deres rolle i forskellige produktioner samt viste eksempler fra produktioner, de havde været med på. Der er her tale om eksempler fra sange fra Saveus og Minds of 99. For de trommeinteresserede var der drum clinic med Bastian Thusgaard, der efter at have spillet nogle sange tog imod spørgsmål om alt fra gear til teknik og øveteknik.

Derefter fortalte han sin historie og inkluderede, hvordan hans online tilstedeværelse har hjulpet ham til fastansættelse i metalbandet Soilwork.

På scenen var der også gang i den, blandt andet med indslaget ”How to Make a Living”, hvor fire gæster gav deres indspark til, hvordan de havde skruet deres arbejdsliv sammen. Det sidste indslag på scenen var en talk blandet med storytelling og koncert med Steffen Westmark fra The Blue Van og Peppermint B. Selvom dette var det sidste indslag, og der efterhånden var tyndet ud i menneskemængden, var der en god mængde publikum deriblandt nogle fans fra

Tyskland, der var taget til Aarhus for at høre Steffen spille.

Demosession Jeg fik mulighed for at deltage i en demosession sammen med rockbandet Turbulent, som var de sidste i rækken af bands. Bandet havde en session med Sebastian Wolff fra Kellermensch. Der blev taget udgangspunkt i en tekst, bandet havde skrevet om, hvad det var, de søgte råd om for at komme videre. Sebastian brugte eksempler fra sit eget band, og hvad de havde erfaringer med samt gav et overblik over de relevante branchefolk, og hvordan branchen fungerede inden for det område, der var tale om.

Bandet fortalte efterfølgende om deres oplevelse: ”Det var meget informativt, og han havde mange gode pointer. Det var også rart, at han holdte sig til det, vi havde givet udtryk for, vi gerne ville have råd om. Han havde ikke bare en facitliste eller en prækonstrueret tekst, som han læste op fra.

Han var også meget grundig, og det var fedt, at han tog sig lidt ekstra tid til os. Det var også rigtigt rart, at det fungerede som en normal samtale, og at det var straight to the point.”

En god dag En god dag med mange mennesker sluttede klokken 22. De folk, jeg snakkede med, var glade for dagen og synes, det var et godt arrangement.

Blandt andet konstaterede en af fotograferne, der kommer fra Vejle, at mange steder i Danmark godt kunne bruge et sted som Mono og et arrangement som DMF, Mono og ORA’s Musikerdag.

30. ürgang - december 2017 • basunen

13

Mini Merchandise Management Tekst : Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: René Larsen.

Aarhusiansk firma har specialiseret sig i at hjælpe musikere og bands med at få merchandise på hylderne. DMF har lavet en aftale med Soundcenter om medlemsrabat på firmaets produkter.

Simon Grástein Hænderne flyver ikke altid op rundt om i øvelokalerne, på spørgsmålet: ”Hvem vil stå for merchandise?”. Når vi gerne vil trykke musikken på vinyl, lave klistermærker, badges, krus, stofmærker, trøjer med mere, så kan det være et større research arbejde der skal gang i. Hvad kan du få, hvem kan producere det, hvordan leverer du de rigtige filer, hvor findes sammenhæng imellem kvalitet og pris osv. osv. ”Nogen skal jo gøre det, og det var så mig i bandet som skulle stå for det” husker Simon Grástein. Den 28-årige guitarist kommer fra Fredericia, hvor han var aktiv i forskellige rock/metal bands.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde, så Simon gik i gang, og fangede interessen for de mekanismer der skal til, når man gerne vil lave lidt indtjening, og ekvipere sit publikum i bandets t-shirts.

Kan være tidskrævende I forbindelse med sin uddannelse i International handel og markedsføring var Simon i 2012 i Philadelphia, og

14

basunen • december 2017 - 30. årgang

arbejde for det amerikanske pladeselskab Relapse Records. Her fik han skærpet sit fokus omkring hvordan musikere får skabt en forretning omkring musikken. ”Jeg startede Soundcenter op for to år siden, ud fra ideen, at der er et behov for et sted hvor musikere, bands og koncert- og festivalarrangører kan få ikke bare hjælp til de produkter man tænker sig, men også rådgivning og sparring om f.eks. bandets merchandise forretningsplaner. Det som jeg ofte støder på er, at bands som regel ved hvad de nogenlunde gerne vil have produceret. Men for hvert produkt er der i processen omkring bestilling, fremstilling, levering osv. en masse teknikaliteter som kan være både tidskrævende og nemme at gå galt i byen med”.

Hjælp til det praktiske Tidligere var det pladeselskaberne der tog sig af det praktiske for deres kunstnere, Simon Grástein

som kunne koncentrere sig om musikken. I dag er promovering og markedsføring noget mange professionelle også gør, og ofte også er ret skarpe til. ”I alt det arbejde musikere selv gør, er det nemt at miste fokus fra vigtigheden i at have merchandise, trykvarer og andet promoveringsmateriale med rundt, når du skal møde dit publikum.

For at du kan holde fokus på musikken og promovering, så gør Soundcenter adgangen til merchandise og udstyr så nem og overskuelig som overhovedet muligt. Vi hjælper med at skræddersy løsninger og garanterer kvalitetsprodukter til markedets bedste priser”.

Finansiering og deals Simon kører Soundcenter på fuld tid, og sammen med grafiker René Larsen sidder han i Vester Allé, Promus Fælleskontorer, og ser det som en styrke at være i tæt dialog og samarbejde med musikmiljøet lokalt og nationalt.

For bands som Livløs, Impalers og Baest rykker merchandise salg meget,

og de bruger løbende Soundcenter, i stedet for selv at rode med udenlandske producenter. Simon: ”Vi går nogle gange ind og laver finansieringsaftaler og merchandise deals med bands, som har forestående turneer eller lign.

Et relativt nyt band som aarhusianske Baest har allerede et ret omfattende t-shirt og merchandise sortiment, ganske sikkert noget der også har været med til at gøre dem til et af de mest hypede metal bands i Danmark lige nu”.

Uanset om du er upcoming musiker eller etableret band, så stiller Simon og Soundcenter sig til rådighed for en uforpligtende snak om hvad der kan tilbydes af merchandise løsninger som

passer til dit behov. Medlemmer af DMF får 10% rabat hos Soundcenter.

Kontakt Simon Grástein på tlf.

29925817, info@soundcenter.dk.

Merchandise plan ”Vinyl plader for eksempel. Min erfaring er, at bands automatisk tænker i hvor lille et oplag man kan få fremstillet.

Startomkostningerne er høje, så hvorfor i stedet ikke se på hvordan man kan sammensætte en forretningsmodel og deraf salg af flere trykte enheder”, siger Simon. ”En slags ’mini merchandise management’, kan man måske godt kalde det for, noget af det vi laver.

Soundcenter går ikke aktivt ind og promoverer bands, men vi har nogle gode kanaler og samarbejdspartnere f.eks.

Merch City - distributions- og salgsplatform for bands og deres merchandise”.

Medlemsrabat På www.soundcenter.dk ligger et udvalg af essentielle merchandise produkter som det aarhusianske firma tilbyder. Plektre med logo. Trommeskind med tryk, keyhangers, Roll ups, tøj, medieproduktion og meget mere.

30. årgang - december 2017 • basunen

15

Tal til dit publikum Tekst: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Klezmerduo, privatfoto.

T

ale og fortælling er en stor del af musiker Ann-Mai-Britt Fjords arbejdsliv. ”For mig er det, der sker mellem numrene, også musik. Fortællingerne skal have sin egen musikalitet, og de skal åbne op ind til musikken og gerne tilføje en ekstra dimension”.

Nogle foretrækker at spille en koncert uden at sige noget eller ret meget, og det kan fungere fint alt afhængig af genre og sammenhæng. Men hvis man vælger, at der skal tales mellem numrene, så mener Ann-Mai-Britt Fjord, at det kræver ligeså meget opmærksomhed som de enkelte numre. Foruden sin mangeårige, professionelle musikerkarriere som den ene halvdel af Klezmerduo er hun både teater- og journalistuddannet, har undervist i kommunikation og kropssprog, uddannet i Storytelling for Life og er medlem af European Storytelling and Peace Council.

Tale og fortælling udvider repertoiret Klezmerduo har siden starten arbejdet med at kombinere musik og fortælling. Musikken har været i centrum med historier om klezmermusikken eller fra rejser og oplevelser ude i verden, som de har brugt til at lægge op til numrene, når de optræder. Duoen har siden også udvidet repertoiret til at omfatte koncerter, hvor fortællingen er central.

F.eks. ”Oktober 43” - historien om redningen af de danske jøder under krigen i en ramme af klezmermusik. ”Klezmer og Jødiske visdomsfortællinger” samt den svenske forfatter Selma Lagerlöfs fortællinger tilsat nordiske toner.

”Jeg fortæller historier, der fungerer som nøgler til musikken. De skaber billeder og stemninger, som musikken bygger videre på. Jeg ved, at når mine billeder er præcise, så rammer jeg ind i et billed- og erindringslandskab hos publikum. Det, de ser, er selvfølgelig forskelligt fra mine billeder. Hvis jeg nu beskriver svigermødrenes kampdans, som er en tradition i de østeuropæiske jødiske bryllupper, så ser vi forskellige svigermødre, men vi er alle sammen til kæmpebryllup i Bukovina, når vi så spiller ”Broyges Tanz”. ”Ordene mellem numrene giver mig mulighed for at skabe konkrete billeder, der gør folk nysgerrige, og som spænder forventningen til næste nummer. En god historie kræver forberedelse, - hvordan skal den bygges op, hvor vil jeg hen med den, hvilke ord skal jeg bruge, hvordan skal timingen være?”

Muligheder og faldgrupper I årenes løb har Ann-Mai-Britt fået stor erfaring i at bruge sproget, når man optræder.

Lige som sætlisten skal tilpasses, alt efter om der spilles op til større koncerter eller det mere intime, så skal dramaturgien mellem numrene også. Generelt, jo større scene desto mindre snak.

Klezmerduo spillede og fortalte på Scottish Int. Storytelling Festival i Edinburgh.

16

basunen • december 2017 - 30. årgang

Ann-Mai-Britt Fjord

I et almindeligt koncertformat skal der naturligvis være et rimeligt forhold mellem snak og musik. 10 minutters optakt til et nummer på 3 minutter bliver ubalanceret, med mindre du er et naturtalent eller Niels Hausgaard. ”I kontakten med publikum mellem numrene findes der forskellige ”genrer”. Du kan vælge at være hel nøgtern og fortælle kort og præcist om hvem er vi, hvad spiller vi. Det bliver nogle gange lidt farveløst, men fungerer fint som ”skylleskål”

mellem numrene. Du kan også småsludre, improvisere, fortælle hændelser fra din dag eller turen herhen. Det giver fornemmelsen af nærvær og kontakt, men hvis ikke du er garvet, så er det ofte her koncerten falder i energi. Vid, at de, der mestrer denne genre, ofte har øvet sig længe. Faldgruppen er, at man kan ende med at lede efter pointen og fortabe sig i jagten”.

Jeg leder altid efter historier, der betyder noget for mig, og som kan berige musikken”

Hun fortsætter: ”Det kan være fristende at ”kammeratisere” med dem, du kender blandt publikum.

Det skaber umiddelbart kontakt, men det kan give resten af publikum en fornemmelse af at overvære en lukket fest, og i nogle tilfælde kommer det til at signalere usikkerhed og manglende overskud”.

Lær hvordan du selv kan gøre Hvordan forbereder du konkret, hvad du vil sige mellem numrene.

Hvordan planlægger du din speak, så der skabes et flow. Hvordan arbejder du bevidst med at skabe interessant og oprigtig kommunikation med publikum, spontan eller planlagt. I 2018 vil Ann-Mai-Britt Fjord holde et kursus i DMF Aarhus afdeling om at tale/fortælle og kommunikere med publikum i forbindelse med koncerter. Så hold øje med www.dmf-aarhus.dk samt vores Facebook side og nyhedsbrev for mere info, tilmelding og nyheder om tilbuddet.

”Med det du siger mellem numrene, kan du give publikum endnu en side af dig selv ud over musikken. Der ligger et potentiale i at lade publikum hør din stemme og mærke din personlighed igennem dit udtryk mellem numrene”

”Du behøver ikke fortælle, hvad sangen handler om. Det er jo det sangen gør, når du synger den” siger Ann-Mai-Britt. ”For mig fungerer talen og fortællingerne, når de udvider musikken, lægger et ekstra lag på.

De må gerne være underfundige, humoristiske, absurde, overraskende eller smukke, rørende, gribende.

30. årgang - december 2017 • basunen

17

Temaserie: Korlivet i Aarhus

Jens Johansen og Kristoffer Thorning K

orlivet blomstrer i Aarhus i en grad, som få steder i Danmark kan måle sig med. Hvis man googler ”kor i Aarhus”, vælter det op med kor i alle genrer, og det kan derfor virke som om, at Aarhus kan noget specielt, når det kommer til kor. Denne artikelserie kredser om nogle af de aktører, der er med til at løfte korlivet i Aarhus. De giver deres bud på, hvad det er, Aarhus kan i forhold til kor, men også hvad det i hele taget er, kormusikken kan.

Af: Mette Hessellund - Foto: NordSang - Mette Clemens Jørgensen og pressefotos.

I denne artikel snakker jeg med Jens Johansen, der er stifter, dirigent og bærende søjle i Vocal Line samt lektor ved musikinstituttet på Aarhus Universitet. Jens står også bag Aarhus Vokal Festival, som bliver afholdt hvert år med stor tilslutning fra Europa. Jeg snakker også med Kristoffer Thorning, der er med i vokalensemblet Postyr Project og også laver en masse projekter med kor og vokal musik, som eksempelvis en sommer camp hvert år.

Musikuddannelserne som central brik i fødekæden Både Jens og Kristoffer snakker om, at musikuddannelserne i Aarhus i stor grad har været med til at hæve korsangen i Aarhus til det niveau, den er på i dag.

Dog handler denne blomstring også om, at der har været og stadig er nogle dirigenter, der vil noget seriøst med kormusikken. ”Jeg tror, det var fordi, vi var nogle, der ville noget med det (rytmisk kormusik, red.). Jeg tror ikke, hvis vi tager udgangspunkt i musikinstituttet, at de har haft fokus på det så tidligt i København, mens de i Aalborg først kom i gang senere. De havde klassisk sammenspil og korledelse, hvor vi i Aarhus allerede startede op med det rytmiske

Kristoffer Thorning

18

basunen • december 2017 - 30. årgang

sammenspil og kor allerede i 70’erne.

Det har også noget at sige. Hele den udvikling, der kom dèr med eksempelvis AM, der startede på konservatoriet, betyder også rigtigt meget i den sammenhæng. Her var der nogle, der ville noget med den rytmiske musik. Nu er der jo så også oprettet en master uddannelse for korledere på konservatoriet, som er Aarhus/Aalborg baseret, og den trækker virkeligt også folk fra udlandet til. Så er der også oprettet korcentre rundt omkring i Europa, der samarbejder med Aarhus, så det er helt vildt, som det breder sig. Når det både sætter ind på uddannelsessiden med dirigenter, der skal arbejde, og at der også stadig på den kunstneriske side er masser af kor, der kan noget og gør noget, så rykker det” forklarer Jens. Kristoffer er ret enig i dette synspunkt, da han også anser Aarhus’ status som studie- by samt det tidlige fokus på den rytmiske kormusik som en del af grunden til det høje niveau. ”Det er jo en fødekæde, der blandt andet startede ved, at musikvidenskab i Aarhus var en af de første, der havde rytmisk korledelse. Så der er blevet sendt en masse korledere ud, som i løbet af deres studietid har haft brug for at komme ud og øve sig og har lavet nogle kor, og så har det spredt sig.

Man kan mærke i Aarhus, at der leves rigtigt godt på, at der hele tiden bliver uddannet nye korledere, som har den interesse og har en fælles baggrund. Jeg var også selv korleder under min egen uddannelse, efter jeg havde været med i Vocal Line i cirka tre år. Vocal Line bliver jo også kaldt korskolen eller koret med de tusinde korledere, fordi der er rigtigt mange, der kommer ud derfra og selv har haft kor. Men jeg tror også, at det hjælper, at Aarhus er en stor studieby, hvor der er mange, dygtige kor, for så drypper det ligesom nedad. Når der er et kor som Vocal Line, hvor niveauet er så højt, så vil der altid være nogle kor

Jens Johansen - Vocal Line

nedenunder. Men der sidder også nogle kræfter her i Aarhus, der har sat barren højt og har haft ambitioner med deres kor. De bliver til en spydspids og står for nogle fyrtårnsprojekter, der så drypper nedad og får folk til at starte til kor selv.”

Aarhus som Europas korhovedstad Der er forlydender om, at nogle anser Aarhus som Europas hovedstad, når det kommer til rytmisk kor. Dette er noget, som både Kristoffer og Jens kan nikke genkendende til. ”Internationalt synes de, at vi er helt vildt interessante, fordi når der er så mange kor på samme sted, så vil der altid komme noget elite, der vil altid springe noget nyt ud, og der vil altid blive eksperimenteret. Eksempelvis Postyr Project er sprunget direkte ud af det,” forklarer Kristoffer og tilføjer, at det måske udspringer af den stærke fødekæde. ”Med kor er jeg helt sikker på, at det er den der fødekæde. Det at så snart man er uddannet, kan man også få lov til at øve sig, og at man hurtigt får

Aarhus - Europas korhovedstad et netværk. Hvis man bor i byen, vænner man sig jo nok til, at hvis man vil, så kan man måske se tyve korkoncerter i løbet af for eksempel maj måned. Det er ret specielt, og det lægger folk meget mærke til, når de kommer udefra. Det går stærkt her.” Jens mener også, at det handler om de aktører, der ligesom ham selv virkeligt ville noget seriøst med kormusikken og gjorde noget for at komme ud i verden med deres kor.

Dette var også bevægegrunden for at starte Aarhus Vokalfestival. ”I slutningen af 90’erne og starten af 00’erne havde jeg fået et stort netværk af udenlandske kontakter og kor. Det var med til at danne baggrund for, at jeg i ’05/’06 fik den tanke, at nu skulle vi have en international festival selv, som skulle rumme det hele: konkurrencer, koncerter på meget højt niveau, breddekoncerter og at få mange mennesker til at komme sammen – helst fra hele verden, og få dem kaldt til Aarhus. Festivalen blev afholdt første gang i 2006, og jeg tror, vi kunne gøre det i kraft af internationalt netværk, og at folk havde fået øjnene op for, at vi altså lavede noget specielt her i Aarhus.”

Festivalen levede op til forhåbningerne og trak en masse udefrakommende til. ”Festivalen fik meget stor international bevågenhed helt fra starten. Der kom rigtigt mange fra udlandet, og nu kommer der langt flere, end der kommer danskere. De kommer hvert år, det er

bare at trykke på en knap nærmest, og så kommer de, fordi de ved, at det bare er fedt, det der sker i Aarhus”, fortæller Jens. ”Vi vil gerne give det (kor i Aarhus, red.) et ansigt udadtil. Det er også et stort ønske fra Aarhus Vokalfestival at samle alle rytmiske kor i Aarhus til det.

Det formår vi ikke endnu, og det er jo også, fordi det stadig er lidt elitært. Det er de dygtige kor og de meget nørdede korsangere, der kommer. Der er jo heller ikke mange pladser, nok cirka 1200, så det er jo slet ikke nok til, hvis alle kor skulle med”, siger Kristoffer.

Fællesskabet, energien og det gode humør Når man snakker med folk, der arbejder med kor til daglig, er der altid bred enighed om, at kormusik skal bredes mere ud, og at flere gerne skulle få kendskab til det. Det kan være svært at sætte ord på, hvorfor kormusikken er så vigtig, og hvad det helt præcist er, kormusikken kan. ”Kor er vigtigt, for når man står og laver musik sammen og kan mærke den samhørighed og glæde, der er ved det, så slipper man rigtigt meget god energi ud. Folk fortæller tit, hvordan de efter en korprøve er helt oppe at flyve, fordi det bare har været fantastisk at lave musik sammen og få det til at gå op i en højere enhed. Der bliver jo også forsket i, hvad det rent fysisk betyder med endorfiner, der frigøres og lykkefølelse”, siger Jens. ”Korsang er bare mega fedt”, konstaterer Kristoffer og fortsætter: ”Man får en stor oplevelse ud af det, og det giver en stor fælleskabsoplevelse. Og alle kan jo være med, det er også det fedeste. Jeg tror også rigtigt meget på det fysiske, der ligger i at synge i kor, fordi man resonerer i sig selv og bruger sig selv og sin stemme. Man siger jo, at folk, der synger i kor over tid begynder at få det samme hjerteslag og den samme puls, fordi de ligesom tuner ind på hinanden.

Det kan nogle gange føles lidt ligesom en bisværm eller en svalesværm, når man står på scenen og er i gang med et stykke og skal finde et sted hen sammen.”

30. årgang - december 2017 • basunen

19

SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

Plads til Bamse

Det er snart syv år siden Flemming Bamse Jørgensen gik bort, og nu har han fået det længe ventede vejskilt i Aarhus. Både ”Hans Hartvig Seedorffs Stræde” og ”Borgmester Jakob Jensens Gade” må begge se sig slået af det nye skilt med påskriften ”Flemming Bamse Jørgensens Plads”, som med 31 tegn inklusive mellemrum nu er Danmarks længste vejskilt. Pladsen, Bamse har fået opkaldt efter sig, ligger på grænsen af Midtbyen og Aarhus Ø nær Østbanetorvet. Käte Jørgensen sagde til Aarhus Stiftstidende: ”Min familie og jeg er glade for og beærede over, at Flemming nu får sin egen plads i sin elskede hjemby, Aarhus. At det så er denne smukke nye plads mellem havn og by, er bare helt fantastisk”.

Hjemmeside for musik i Aarhus

Musiker Torsten Stistrup Cubel har sammen med radiovært på DR P6 Beat, Carsten Holm, taget initiativ til det nye site www.aarhusecho.dk. ”Vi giver dig overblikket over alle aktuelle begivenheder, nyheder og musik – inviterer dig med på en slentretur ned at hukommelsens lange landevej” siger de om projektet, som går ud på at indsamle lokale bandprofiler, nye som tidligere, samt historier og anekdoter og derved at skabe en online database og hjemsted for musikken i Aarhus. ”På sigt vil brugerne kunne benytte sig af Aarhus Echo til at navigere imellem arrangementer, musikalske navne fra fortiden og de bands, der opstår hver dag og til daglig slår sine folder i det lokale musikmiljø”.

20

basunen • december 2017 - 30. årgang

P2 Kammermusikkonkurrence

Danmarks Radio afholder hvert tredje år P2 Kammermusikkonkurrence for unge musikere under 35 år, og i år var det 12. gang siden starten i 1991. De fire spanske studerende på Det Jyske Musikkonservatorium, Carla Obach Esteban, sopransaxofon, Marta Bellés Muñoz, altsaxofon, Marina Rosés Gibert, tenorsaxofon og Laura Allès Pascual, barytonsaxofon, vandt 3. prisen på 20.000 kr. doneret af Wilhelm Hansen Fonden. Derudover var der også en præmie på 25.000 kr. fra Dansk Komponistforening til den deltager, der bød på den bedste fremførelse af et nyere dansk værk. Her gik prisen til Aros Guitar Duo, bestående af Simon Wildau og Mikkel Egelund Nielsen fra Aarhus.

til projektet Musikkens Børn støttet af Nordea-fonden og Det Obelske Familiefond. Huskomponistforløbet er støttet af Statens Kunstfond med 230.000 kr. øremærket til komponistens honorar.

Endnu en pris til sangskrivernes formand Årets modtager af Den Danske Oversætterpris 2017 blev Misha Hoekstra.

Misha kommer oprindeligt fra Illinois USA, men har boet i Aarhus igennem mange år, hvor han har sin faste gang i DMF Aarhus’ lokaler i sit virke som musiker, sangskriver og formand for Århus Sangskriverværksted. Den

MUSIKERDAG i Nordjylland og på Sjælland

DMF Aarhus, ORA og MONO står bag MUSIKERDAG AARHUS konceptet, som i nogle år nu er blevet afholdt som en stor endags event i Monorama, Åbyhøj. Nu har succesen bredt sig til både Aalborg og Roskilde. MUSIKERDAG ROSKILDE 2017 og MUSIKERDAG NORD 2017 blev afholdt den 2. december og den 7. december 2017. Planlægningen af MUSIKERDAG AARHUS 2018 er så småt ved at starte op. Hvor og hvornår vi kører det igen, samt hvilke spændende, faglige inputs vi præsenterer, vil vi offentliggøre løbende. Har du ris/ros/forslag eller kommentarer omkring MUSIKERDAG AARHUS, så send dem til aarhus@dmf.dk.

Ny huskomponist

Aarhus Symfoniorkester får ny huskomponist i perioden 2018-2021. Allan Gravgaard Madsen skal i aftaleperioden skrive tre større orkesterværker, bl.a. en Concerto Grosso for strygekvartet og orkester. Samarbejdet med orkesteret er dog allerede i gang, da komponisten lige nu skriver musik

Danske Oversætterpris uddeles af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur, men desuden har Misha også tidligere i år været i søgelyset, da han sammen med forfatteren Dorthe Nors var blandt de seks finalister til The Man Booker International Prize 2017 for den engelske oversættelse af romanen ”Skulder, spejl, blink”. Fredag den 13. oktober blev han hædret på Den Danske Ambassade i London som optakt til det dansk/nordiske fokus på London Literature Festival 2017.

GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Helle Arensbak.

Ti spørgsmål om gear til Simon Bekker Gearkassen er denne gang med guitarist Simon Bekker. Aktuelt har han spillet på Elisabeths nye album, ”Rettidig Ømhed”, barslet med Keminova Cowboys debutplade som kom 3. november, spiller fast med Sonja Hald og fungerer ellers som side man på guitar og steel rundt omkring, bl.a. som guitarvikar for Ida Nielsen.

1. Hvad er dit yndlingsinstrument/gear for tiden?

En danelectro bariton. Det er virkelig ikke en særlig god guitar, men jeg elsker lyden, størrelsen og de ting, den får mig til at finde på.

2. Hvad skulle du aldrig have solgt/ skilt dig af med?

En sort SG standard midt i halvfemserne. Den var megafed, og jeg arbejdede på et lager en hel sommerferie efter 8. klasse for at få råd til den guitar. Men i et øjebliks svaghed byttede jeg den væk for en eller anden floyd rose-befængt ulykke af en superstrat. Dumt!

3. Hvad har du købt for nylig?

Crown Jewel fra Build Your Own Clone, en fantastisk analog forvrænger der har alle de forskellige clipping-typer indbygget. Kombineret med en EQ ud over det almindelige og en booster der kan placeres før/ efter forvrængningen, giver det en pedal, der kan alt. ALT! Man skal så lige lodde den sammen selv, men hvem elsker ikke at lodde?

4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/ studie?

Min kærestes Martin, som familien og jeg gav hende i 30 års

fødselsdagsgave. I den anden hånd min Ibanez am-205 fra sluthalvfjerdserne.

som helst, hvorefter den stod 50+ år på et loft og ventede på mig. Herligt!

5. Hvad er næste instrument/gear på listen?

Spåkuglen siger, at jeg får brug for en tolvstrenget elguitar snart. Men forrest på ønskesedlen står nu nogle pedaler fra Chase Bliss, bl.a. Tonal Recall.

8. Har du et tip til et godt køb?

Det kan betale sig at kigge den anden vej end klassikerne og mærkevarerne, især når det gælder guitarer. Der er så meget andet godt, små og mellemstore firmaer der laver instrumenter af virkelig høj klasse.

Vær nysgerrig!

6. Den dårligste investering?

Førnævnte superstrat. Den lå i sin kasse i et par år, før den indgik i en handel med anden SG, som jeg heldigvis har evnet at beholde.

7. Den bedste handel?

Min Teisco Checkmate 25 fra ’66.

Fantastisk forstærker som jeg købte ude ved Ringkøbing et sted for nærmest ingen penge. Den var købt som ny hos Alfred Christensen af en harmonikaklub, som hurtigt opdagede, at de ikke kunne bruge den til noget

9. Seneste musik gadget?

Et trådløst system til guitaren. Jeg købte det for at kunne bevæge mig rundt på scenen, men ironisk nok var det så uvant for mig, at jeg stod naglet til stedet de første par koncerter.

10. Det urealistiske ønske?

En verden uden krig, had og bækkener :0). En pedalsteel, man kan stille op og pakke ned på mindre end et kvart århundrede, ville heller ikke være at foragte.

30. årgang - december 2017 • basunen

21

MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Poul Krebs: Maleren og delfinerne på bugten I løbet af de sidste to år har Krebs skrevet og indspillet disse sange under stop på lange KrebsFalch turneer. ”Hvorfor laver jeg så overhovedet endnu et nyt album, når jeg bare ku’ ta’ rundt og spille alle de gamle sange? Fordi det er motoren i det hele - det er den rastløshed, der startede den motor, og som nu er blevet til nysgerrigheden, det er det jeg hele tiden lærer noget af! Og fordi der altid skal være noget nyt blandt det gamle, hvis ikke overliggeren skal sænkes, og alle os med de lange karrierer skal ende som kustoder i det rockmuseum, hvor der kun spilles gamle sange! - Når den dag kommer, bli’r det nok uden mig! På albummet medvirker Rasmus Valldorf, Troels Skjærbæk, Palle Hjort, Rune Kjeldsen, Niels Mathiasen, Rune Harder Olesen, Rasmus Bøgelund, Line Kjeldsen Jensen, Michael Falch og Thomas Fleron. www.poulkrebs.org.

Code Electro: Triads Martin Ahm har under sit elektroniske alias Code Elektro udgivet det tredje album, Triads. Musikken er karakteriseret ved brugen af synthesizers og sound design. Tankerne ledes hen på soundtrack fra film såsom Blade Runner og TRON:Legacy.

Men der bygges også ovenpå, og udtrykket er nyt ved hjælp af moderne sound design og komposition. De forrige plader, ”Superstrings” og ”WOLF”, blev rigtig godt modtaget af anmeldere og publikum i hele verden – og blev begge indstillet til nominering til en GAFFA Pris for Bedste Danske Elektroniske Album (2015 & 2016). Vi

22

basunen • december 2017 - 30. årgang

befinder os stadig i en verden af Cyberpunk og Science Fiction. Coveret er designet af John Bergin, som også har arbejdet på udgivelser såsom Stranger Things, DRIVE og Mr. Robot. Pladen ligger på iTunes, Spotify, Tidal etc. samt på vinyl. www.codeelektro.com.

Velvet Volume: Look Look Look!

Her har vi et band, som allerede inden deres debutalbum, har prydet forsiden på musikbladet Gaffa, fået stående applaus – som eneste optrædende – ved P6 BEAT Rocker Koncerthuset, spillet ved Kronprinsparrets Kulturpris, udsolgt Pumpehuset og spillet på NorthSide. De tre søstre i Velvet Volume har efterfølgende i oktober måned udgivet en af de nok mest ventede rock debutplader herhjemme i lang tid. Svendestykket Look Look Look! indeholder 12 kompromisløse garagerock skæringer, som Noa, Naomi og Nataja Lachmi har indspillet live i Antfarm studiet hos Tue Madsen, der sammen med Nick Foss har produceret albummet. ”Albummet rummer mange one-takes, hvor vi har stået sammen og talt for 1-2-3-4 og så spillet. Normalen i dag er, at man indspiller hver for sig, men vi har brug for at skabe energien sammen. Så en sang kan godt stige og falde i tempo, men det har vi ikke rettet, for det skal være sådan,” siger Velvet Volume. www.facebook.com/velvetvolume/ Allan Folmer: Knaster Sofasange fra det almindelig liv. I Allan Folmers hjemmestudie har han sammen med gamle venner skabt en lyd, der er akustisk og autentisk med stænk af nordisk Americana, men samtidig umiskendeligt dansk. Følger man de musikalske tråde, vil man finde tilbage til Skousen/Ingeman, Benny Holst og frem til Folkeklubben. I tekstuniverset reflekteres over hverdagslivet som

almindelig lønmodtager, der nærmer sig de 60 og kommenterer dagens Danmark set fra sofahøjde i provinsen. ”I disse tider hvor mange har travlt med at definere sig selv som specielle, finder jeg en stor tilfredshed i at gøre det modsatte.

Derfor skriver jeg sange om de mest almindelige hverdagsemner. Det som danskerne taler om over hækken eller rundt om sofabordet om knasterne i vores liv, personligt og samfundsmæssigt”. Albummet er ude på CD, iTunes, Spotify, Tidal osv. www.allanfolmer.dk.

Drengen der gav den blinde sine øjne Dette er titlen på en helt ny bogudgivelse af Lars Muhl. Bogen er udgivet på Turbine Forlaget og skal markere Lars Muhls 50-års kunstnerjubilæum.

Muhl startede sin musikalske karriere i Dragon Fly, og kort efter i 67 blev han en del af Daisy. Med afsæt i barndommens Aarhus kommer Muhl vidt og bredt omkring med beretninger fra Israel turneen, hvor Daisy endte i fængsel til hans besøg hos Al Jardine (the Beach Boys) i Californien. Undervejs beskriver Muhl sit møde med en række kulturpersonligheder og oplevelser, som har haft betydning for ham og hans karriere. Bogen er lavet i Coffee table format.

KAOS: Live at Kastens Esben Langkniv lavede en fælles turne rundt i Danmark, Tyskland og Holland i foråret 2017 sammen med islandske Siggi Björns og tyske Franziska Günther under navnet KAOS. På den allersidste aften hvor de tre sangere og sangskrivere sluttede af på et udsolgt

Kastens Landhaus i Nordtyskland, blev musikken, publikum og atmosfæren omkring KAOS optaget og udgives nu som live CD. Den meget enkle stereo- optagelse betyder, at den tekniske kvalitet ikke er perfekt, og det er heller ikke musikalsk perfekt, siger de. Men helheden viser i den grad, hvad levende musik og et levende og medlevende publikum sammen kan skabe. En ægte plade som bygger videre på traditionen inden for folk og roots music, nemlig at en sang, en guitar og et publikum sammen kan skabe en dejlig oplevelse. www.langkniv.dk.

Keminova Cowboys: Prinsessen af Jylland Kan man lave en plade på en weekend? Sådan spurgte Telestjernen sine musikalske kollegaer Sonja Hald, Ulvetimen, Hverdagens Helte og Laura Mo. Svaret er ja, det kan man godt! `Prinsessen Af Jylland´ er netop resultatet af dette. Pladen er blevet til i fællesskab over en enkelt weekend på en nedlagt

skole i Fly, hvor alle musikerne trådte ud af deres faste sammenhænge på sangenes præmisser. Pladen er ude nu på vinyl, cd og streaming. www.facebook.com/keminovacowboys.

Helle Hansen: Integrity Produktive Helle Hansen har udsendt sin 11. albumudgivelse ”Integrity”. De ti albums, der går forud for dette, har således budt på alt fra duoplade over mellemstore grupper til bigband og klassisk kammerorkester. Men hvor det førhen ofte har været med et afsæt i jazzen, kan soloudgivelse nummer 11 nok mest betegnes som et singer/songwriter album.

Sangene er personlige, men almengyldige, håndspillede, enkle og usædvanlige i instrumenteringen. Basklarinet, cello, kalimba og flygelhorn er med til at farve musikken, og en balkan-duduk tilfører lyden af bjerge og 300 år gammel længsel. Teksterne berører emner som sorg, tab, håb og længsel, livsglæde og venskab. Et lyst blik på de mørke sider af tilværelsen. Musikalsk slowfood som Hansen selv kalder det.

Henrik Platz: Nu kommer lyset ”Nu kommer lyset” er en kombineret CD & bog med nye musikalske fortolkninger af Johannes V. Jensens skønne naturdigte. Musikken er komponeret til et udpluk af naturdigte fra perioden 1917–1944 og digte skrevet under indtryk af Anden Verdenskrig, som kan have en særlig betydning for vor tid. Bogen indeholder smukke naturfotos og fortællinger om Johannes V. Jensens naturdigte og hans indsats for naturfredningen og bevaringen af vore kulturminder af litteraturhistoriker og forfatter Aage Jørgensen, idéhistoriker, forfatter og naturfotograf Rune Engelbreth Larsen og musiker og komponist Henrik Platz.

Med et sjældent nærvær og en evig længsel leder Johannes V. Jensen os igennem årets gang med gentagelsen som omdrejningspunkt, hvor naturen i det store og i det små bliver adgangen til evigheden. Hans digte kan hjælpe os til, at vi genfinder glæden ved naturen, så vi som noget selvfølgeligt vil værne om den. Samtidig kan vi med hans ord besinde os over krigens rædsler og spørge os selv, om hadet ikke har høstet nok? Musikken kan også høres på de digitale tjenester. www.nukommerlyset.dk.

30. årgang - december 2017 • basunen

23

GATEWAY I AARHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2018 fortsat være at træffe regelmæssigt i Aarhus afdelingen.

Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk 24

basunen • december 2017 - 30. årgang

FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale.

Mvh Uffe Fink Isaksen

30. ürgang - december 2017 • basunen

25

Berlin Songwriter Dagbog fra Jes Meinertz Byg - med mobilfotos.

M

andag den 30. oktober klokken 11:54 gik jeg ombord på toget mod hovedstaden i en halvsøvnig og uafklaret tilstand. Jeg havde egentlig ikke gjort mig så mange overvejelser om, hvad jeg havde sagt ja til og begyndte så småt at mærke lidt kriblen i maven, da jeg fandt min plads. Var det værd at bruge en hel uge af min tid på at skrive sange med fremmede og så unødvendigt langt væk fra soveværelsets velkendte inspiration. Det var en let nok tanke at kaste af sig, men bevares, den var der.

Jeg ankom på hovedbanegården og mødtes i kulden foran dgi-byen med resten af sangskriverholdet. Benjamin Aggerbæk, der stod for turen, pakkede bilen, mens vi begyndte at lære hinanden at kende. Efter et kort pitstop på Amager var vi på vej, og lynhurtigt tøede al social stivhed op som dug for solen i lyset af vestjysk sømandslatter fra humørbomben Stine og i livlig diskussion på kryds og tværs. Vi nåede Gedser og ramte Rostock efter en omgang aftensmad på færgen, og så var der autobahn. Vi fik allerede her spillet

lidt musik for hinanden, og på trods af motorvejsstøj var det søde toner i luften.

Vi nåede til Berlin omkring midnat og sad omkring middagsbordet med godnat djunglevrål/snickers og whiskey, da den sidste fra vores gruppe ankom. Hun var fløjet fra London og nåede lige at falde til og få hilst på os syv andre, før vi måtte hoppe i seng.

Lejligheden har syv sovepladser, så Benjamin havde taget den utaknemmelige tørn at sove på en topmadras på gulvtæppet i stuen. Dette gav ham på den anden side retten til at smide os i seng, når vi begyndte at vrøvle lidt for meget i skumringen og whiskeyen.

Første morgen var der fuld knald på med lækker morgenmad og så første cowrite. Vi skulle trække nogle filmtitler og musikalske cues fra en pose og så gå igang. Jeg var lidt spændt, da jeg skulle arbejde sammen med en virkelig dygtig sangerinde, og jeg ikke

26

basunen • december 2017 - 30. årgang

ofte før har skrevet med andre sangskrivere. Ville vi godt kunne have en ligebyrdig proces med et fedt resultat?

Det blev dog kort efter irrelevant, da vi kiggede på vores lapper med papir og fandt en feeling fra første go. Derefter var det bare at lade sangen komme ud.

Tre timer efter vi havde trukket vores stikord, var vi samlet i “studiet” for at optræde. Lettere nervøse optrådte vi i de tre grupper, og jeg var blown away over, hvad alle havde præsteret på tre timer. Ikke bare færdige, men også dynamiske sange var der kommet frem i tre forskellige udtryk. Sågar trestemmighed havde den ene gruppe nået!!

Vi spiste frokost og startede forfra klokken 1. Denne gang tog vi en gåtur i Prenzlauer Berg og skulle finde inspirationen undervejs. Hvor den første sang, jeg var med til, var blues/rock med attitude, blev denne sang silkeblød jazz, der igennem Berlins kulde og graffiti-facader krøb sig ind i hjer-

Summit 2017 tet. Ingen af de to sange repræsenterede fuldstændig mig, men alligevel lidt, og jeg var helt oppe at køre over, hvor fed første dag havde været.

Og så var jeg også ret træt.

Om aftenen var to af pigerne, Nora og Maria, super seje og tog afsted lige efter maden, da de hørte, at der var en open mic på den anden side af byen.

Vi andre, der var lidt mere trætte, tog en tur i området og fandt en beværtning, hvor vi snakkede om store og små ting. Vi gik hjemad og alt var fint (udover at jeg trådte i en pose, der var umistænkelig blød og klistret, men mere om det senere).

Næste dag var det op på hesten igen, og nu skrev jeg i en tremandsgruppe en sang. Dette var, måske på grund af morgentræthed, måske på grund af gruppens størrelse, en lidt sværere proces, men vi kom i mål med en hel sang og bidrag fra alle.

Pigerne havde dagen før mødt nogle sangskrivere til open mic, som de havde inviteret til eftermiddagssessionen. Vi fik derfor besøg og blev lige pludselig en lidt større flok!

Vi spiste frokost sammen og begyndte så at skrive. Jeg blev sat sammen med en californisk dude, der hed Ab, som boede i Madrid, men besøgte Berlin. Han var meget om sig med store armbevægelser og energi, som man kunne forvente af en amerikaner, og vi havde det sindssygt sjovt, mens vi skrev en catchy popsang.

Om aftenen tog vi ud og spise lækker italiensk mad, før vi skulle spille vores første open mic.

The Danish Invasion had landed.

Fordi vi var blevet to ekstra deltagere med vores nye venner, ville Benjamin gerne have os til at spille nogle af de nye sange sammen og dermed give os alle mere tid på scenen. Det var super noiern. Vi spillede stort set alle sammen materiale, der var skrevet

Jes Meinertz Byg på guitar samme dag, og selvom (især mig og Ab’s) nogle var meget upolerede, nåede vi alle igennem og til stor applaus og opbakning. Der var et publikum på omkring 30 mennesker på cirka lige så mange kvadratmeter, og det, at det var en rygerbar, gjorde det til en virkelig intens optræden. Jeg fandt kæmpe respekt for hver og en af mine medsangskrivere for at være så mega seje at spille så nyt materiale dèr.

Benjamin agerede host for os og både startede og sluttede i fed stil med sin ikoniske mundtrompet.

Vi må have gjort noget rigtigt, for en mand blandt publikum, Dario, der tilfældigvis selv havde en open mic, kom bagefter til os og ville have os til at spille på hans “Ofen Mic” næste dag. Desværre havde vi allerede et gig planlagt torsdag, så vi takkede nej og tog det bare med os som en kompliment.

Næste dag var der flere sangskrivere på besøg, og jeg skrev med de to fra den originale gruppe, jeg endnu ikke havde skrevet med. Både dybt personlige og verdensanskuende ting blev vendt, og det lød pisse fedt, så jeg var glad. Om aftenen tog vi til den koncert, vi havde haft planlagt og fandt ud af, de havde glemt, at det var den dag, og at de faktisk var i gang med at lukke baren ned, fordi der ikke var kunder(!!!) Heldigvis havde vi jo fået et tilbud dagen før, så vi skyndte os at tage kontakt til Dario, der lovede os at få tid til sidst på aftenen. Vi hev vores gear tilbage til bilen, men da jeg skulle til at række Benjamin et nodestativ, der havde ligget på jorden, så jeg en mystisk klistret klat som dækkede hele højre hjørne af stativet. Fucking lort. Jeg tog mig af det og Benjamin tjekkede bilen, men den var vist ok. Vi var knap nok trukket

30. årgang - december 2017 • basunen

>

27

ud i trafikken før jeg så, at han havde overset en klat. Den lå “heldigvis” foran mit sæde af alle, så det blev den mest rutinerede, der tog sig af det.

Babywipes, babywipes, babywipes.

Vi drønede afsted mod først den rigtige gade på forkerte postnummer, men så mod Neuköln, hvor vi fandt “Ofen Mic”. Det var ham Darios koncept at tage rundt til barer og lave “headphone concerts”, og det blev denne gang holdt et ret vildt sted med sofaer på væggene og laset tapet. Vi så nogle gode og nogle knap så gode sangskrivere, før vi fik lov at spille vores sange. Her var der igen nogen, der efterfølgende spurgte os, om vi ville holde en koncert for dem. Denne gang en lejlighedskoncert, og Benjamin sørgede for at tage kommunikationen op.

Jeg var super træt efter hele den her aften og endte med at sidde med hovedet mellem min ben på en bænk, indtil Benjamin så mig, troede jeg havde det dårligt og fik hele holdet ind i bilen og hjemad. De var faeme søde.

Næste morgen var det sidste cowrite, og her var der en ny rekord af gæster. Syv udefrakommende fra alle verdenshjørner. Jeg cowritede med to kvinder, der begge har levet mere end mig, men det gjorde intet, for vi skrev om barndom og lavede den måske

28

basunen • december 2017 - 30. årgang

mest færdige sang hidtil på turen.

Dette var også dagen, hvor de første tog afsted, fordi de skulle hjem til koncerter i weekenden, så desværre mærkede vi her det første stik af, at vores lille sangskriverparadis ikke ville blive ved for evigt. Det blev dog en hyggelig aften alligevel, og med vores fritid brugte vi aften på at vise hinanden noget af alt det fede musik, som vi hver især kendte. Her blev godnat whiskeyen færdiggjort efter at have kæmpet en brav kamp hele ugen.

Næste dag tog jeg og Hannah (pigen fra England) DMF’s cykler med på sightseeing. Det var super dejligt endelig at være udenfor i en længere periode. Vi kom hjem, og alle tussede rundt og hyggede i lejligheden indtil aften, hvor vi havde fået arrangeret den private koncert. Det endte med at

foregå i et tomt galleri i Wedding, hvor nogle lokale kunstnere og kunstinteresserede hjalp med at gøre stedet hyggeligt og hive folk til. Her fik vi tid til at spille mere af vores fælles og egne kompositioner, og stemningen var virkelig dejlig. Alle i publikum var super lyttende, og bagefter tror jeg, alle fik ros af flere forskellige nye tyske fans. Benjamin var designated driver, og da klokken blev 1, kunne vi ikke rigtig trække den mere. Vi kørte hjem og satte en af vores nye venner og cowritere, guitaristen John Teglgaard, af undervejs.

Næste dag skulle vi pakke sammen.

Hannah smuttede tidligt for at nå sit fly, og vi samlede lapper af papir med filmtitler og musikbegreber op i et lidt trist morgenlys. Vi nåede dog lige i Maurpark, før vi tog helt afsted fra Berlin, og der mødte vi nogle af dem fra aftenen før. En sidste lille kærlighedserklæring fra byen måske. Vi hentede John, der lige så godt kunne få et lift med tilbage til DK, og hørte Beatles hele vejen hjem. Vi nåede mit tog med 10 minutters overskud og var i Aarhus klokken tre om natten.

Fuldstændig smadret, med syv nye sange, rig på oplevelser, inspireret og (vigtigst af alt) med nye venner, jeg glæder mig til at se igen.

TEMAAFTEN FOR SELSKABSMUSIKERE Af: Axel Boel

Introduktion til “DJ-Workshop for musikere”

Mandag d. 22. januar kl. 19-22 på Trykkeriet, Lykkesholms Allé 98, 8260 Viby J. Festmusikere spiller livemusik til festen - Det er klart. Men når nu nogle i stedet bruger en DJ og andre nødigt vil fravælge den levende musik - Hvad så med - Både og?

Vil du kunne levere hele pakken til festen Både levende musik og DJ-set?

Eller er du som musiker nysgerrig efter hvad DJ’ing går ud på?

Så mød op til næste Temaaften for selskabsmusikere og oplev DJ-CHRELLE, som vil lave en introduktion til kurset “DJ-Workshop for musikere”, der bliver afviklet hos DMF-Aarhus d. 27. februar 2018.

Om DJ-CHRELLE

- Chrelle Larsen er en af de dygtigste DJ’s i Danmark - har 30 års erfaring og et væld af jobs og nomineringer bag sig.

- Spiller både på danske og udenlandske klubber, til bryllup, firmafest, rund fødselsdag med en energi og udstråling som smitter af på alt og alle omkring ham.

- Har blandt andet samarbejdet med Rasmus Seebach, Boy George, Danseorkestret, Infernal, Darwich og Anna David.

- Er stifter og ejer af Copenhagen DJ School hvor han siden 2014 har undervist i hvordan man DJ-er.

Glæd jer til en spændende Temaaften med fagligt indhold og socialt samvær med gode kollegaer.

Tid/Sted: Mandag d. 22. januar kl. 19-22 på Trykkeriet, Lykkesholms Allé 98, 8260 Viby J. Der er ingen tilmelding - Bare mød op!

DMF-Århus er værter med en lille forfriskning.

Alle er velkomne.

30. årgang - december 2017 • basunen

29

Jacob Bredahls Dead Rat Studio Med den levende musik i fokus I et industrikvarter i Åbyhøj ligger Dead Rat Studio, som er ejet af producer Jacob Bredahl. Jacob og hans studie er velkendt i metalmiljøet, og han har i løbet af sin producerkarriere produceret en del dansk såvel som udenlandsk metal, men også andre genrer er blevet produceret i studiet, bl.a. folk. Vigtigst er det, at musikken lyder levende og individuel.

Tekst og fotos: Mette Hessellund.

”Ja, der er lidt rodet, jeg er i gang med at indspille en plade med Grusom”, fortæller Jacob efter at have inviteret indenfor i sit studie. Studiet består af et stort indspilningsrum, et mixerum samt et køkken, der samtidig fungerer lidt som ”lounge” for bandsene. Jacob har haft lokalerne i otte år og viser et trommeskind med skrift på, der er fra den første indspilning, der blev lavet derude med bandet Dødning, som nu spiller under navnet Helhorse.

Bare for sjov ”Det er længe siden, det opstod”, fortæller Jacob, da han bliver spurgt til studiets og hans egen historie med

Jacob Bredahl

30

basunen • december 2017 - 30. årgang

indspilning. ”Jeg begyndte for en 15-17 år siden at optage ting lidt for sjov, da jeg fandt ud af, at man kunne sidde i et øvelokale med en 8-spors optager og en lille mixer. Så fik jeg lidt smag for det og optog noget ska, punk og dødsmetal i øvelokalet for bands, jeg kendte. Jeg optog også nogle demoer af noget af mit eget.

Så på et tidspunkt optog jeg et band, der hed Human Erupt, og det, syntes folk, lød rigtigt godt, selvom det ikke var min skyld, men fordi bandet var fedt. På grund af det, var der et band, der hed Koldborn, der havde indspillet noget i København, som ikke var blevet så godt, så de skulle gøre det om, men helst for ingen penge. De spurgte mig, om jeg ville indspille for dem, og det gjorde vi så ude i Glamsbjerg, samtidig med at jeg var i gang med at indspille en Hatesphere plade (som vokalist i bandet, red.) i Horsens ved Tommy Hansen. Det var stadig bare for sjov, at jeg producerede, for jeg skulle jo spille musik i mine egne bands, og mit hovedfokus lå i at komme ud og turnere og lave plader med min egen musik.

Borsing studios Koldborn pladen, som Jacob havde indspillet, gik dog ikke ubemærket hen, og Jan Borsing, der i 90’erne producerede dødsmetal, spurgte, om Jacob ikke skulle ud til ham og lave nogle ting. ”Jeg sagde først nej, fordi det var alt for seriøst, og jeg skulle

jo bare lave min egen musik. Men jeg endte så med at sige ja, fordi jeg tænkte, at jeg jo så kunne blive bedre til at lave demoer med min egen musik.” Så ringede Tue Madsen en dag, fordi han skulle indspille bandet Zero Mentality, men ikke havde tid til det. ”Jeg tænkte tysk band, plade, puha.

Men jeg endte med at sige ja”, griner han. ”Det var den plade, der startede det hele. Da den kom ud, var der pludseligt en masse bands fra Tyskland, der ville lave en plade med mig, fordi den åbenbart bare lød fed.”

Smart’n’hard og Dead Rat Studio ”Jeg havde en kammerat, der havde købt en landsted i Aarhus N, hvor han havde snakket om at lave et studie.

Det gjorde han så, og jeg var med inde over. Det hed Smart’n’Hard. Jeg gik med på det, fordi jeg tænkte, at jeg gerne ville finde et sted, hvor jeg kunne få lidt mere ud af det rent økonomisk, for det kunne jo være fedt nok at have nogle penge, når jeg gerne ville spille musik og hverken havde arbejde eller havde gået i skole”, griner han. I Smart’n’Hard studiet producerede han blandt andet en ny Zero Mentality plade, End Of Days, Koldborn, Purified in Bloods første plade samt hovedparten af en Hatesphere plade. ”Jeg turnerede en masse, og så indspillede jeg, når jeg var hjemme”, siger han og fortsætter: ”På et tidspunkt fik jeg så lyst til at have mit eget og have noget mere plads. Så

var der en, der fortalte mig, at han, der havde stedet her, var i gang med at flytte til København. Så jeg tog ud og så det og tænkte ’det tager jeg’, og så overtalte jeg min bankdame om, at det var en god idé at låne mig penge til det, lavede et firma og sådan noget voksenagtigt noget. Så havnede jeg her og laver stadig plader herude.”

Den levende og individuelle lyd Om hvordan han går til musikken, er Jacob en mand med klare holdninger til. ”Det, der selvfølgeligt er vigtigst for mig, er, at det, der kommer ud i sidste ende, lyder fedt. Men det, jeg også plejer at sige, er, at det er vigtigt for mig, at bandet lyder som bandet og ikke mit studie. Det synes jeg, at der er tendens til i nogle studier, at lige meget om det er dødsmetal eller rock, så er det det samme, der kommer ud af højtalerne. Jeg vil også gerne have, at det lyder levende og af folk, der spiller musik. Det er ikke altid helt muligt, hvis der fx er et dødsmetal band, der skal indspille i lagkage. Men det handler om at finde ind til, hvad bandet handler om. For det meste indspiller jeg live, hvor bandet står og spiller sammen. Det er også for at fange det, der er musik, og fange bandet i deres rette element, hvilket oftest er live.”

Med plads til at optimere Selvom Jacob går meget op i, at bandet skal lyde som dem selv og ikke ham, så negligerer han ikke sin egen

rolle. ”Selvfølgelig har jeg en stor indflydelse på, hvordan det band så pludseligt lyder. Fx med Grusom så tror jeg ikke, de helt vidste, hvordan det kom til at lyde, da vi indspillede deres første plade. Og det er så mit job at finde ud af sammen med dem. Det skal lyde af bandet, men med plads til at optimere. Det er også tit, jeg laver nye bands, der ikke ved, hvad fanden det er, de vil. Nogle af dem tror, de ved, hvad de vil, indtil de finder ud af, at det ikke kan lade sig gøre. Og så er der folk med referencer, som synes, at de gerne vil lyde som en bestemt plade, de er vilde med. Og det er tit fede plader, men så må jeg forklare dem, at 1) det er ikke jer, der spiller på pladen, 2) det er ikke jer, der spiller på pladen, og 3) det er et andet studie, en anden mand, der har drejet på knapperne og nogle andre instrumenter, der bliver spillet på. Det er fint at blive inspireret af et univers, men man kan ikke få den samme lyd. Og så handler det også om lyd. Mange tror, at hvis man bare spiller på en bestemt forstærker eller med noget bestemt gear, så er det det, der definerer lyden. Men det starter jo her”, siger han og laver guitar-fagter med hånden og henter en guitar for at demonstrere, hvordan forskellig spillestil får en guitar til at lyde forskelligt. ”Men jeg er også meget ærlig omkring, hvad jeg tænker og lægger ikke fingre imellem.

Der var engang en, der sagde til mig, at sandheden skulle man høre fra

fulde folk – og Jacob Bredahl”, griner han. ”Det handler også om at kende mennesker og finde ud af, hvordan man skal sige tingene til dem, for at det optimerer deres spil.” Dog handler det ikke om at få bandet til at lyde godt primært via teknikken, men via intuitionen. ”Jeg bruger mine ører, og det er jo det vigtigste redskab, synes jeg. Jeg har i hvert fald fundet ud af, at det ikke altid handler om, hvor dyr en pre-amp eller mikrofon du har, men at det handler om at bruge hjerne, ører og sund fornuft. Jeg prøver også tit forskellige ting af for at se, hvad det kan give en bedre lyd.”

Visionen og musikken Jacob har levet af at producere musik de sidste mange år og har sit navn på rigtigt mange produktioner. Omkring fremtiden virker det ikke som om, der er planer om de store forandringer. ”Jeg har ikke rigtigt nogen stor vision.

Jeg har ikke den der vision om at komme til at producere det næste Metallica album eller noget i den dur. Jeg overvejede på et tidspunkt at flytte til Berlin og starte et studie dernede, men det blev lagt på hylden igen. Jeg kunne da måske også godt tænke mig et nyt sted, måske et større sted.

Men ellers så er visionen vel bare at lave fede produktioner med fede bands. Jeg har det fint med at lave en masse med undergrundsbands. Og så er det jo også spændende at følge dem efterfølgende.” Planerne om, at det var hans egen musik, der skulle fylde mest, blev også lagt på hylden.

Lige nu spiller Jacob kun i punkbandet Smertegrænsens Toldere, hvor det handler om den ukomplicerede, men gode musik. ”Vi forbereder ikke noget hjemmefra, men mødes og skriver sange på stedet. Det handler om det umiddelbare og ikke at overtænke musikken alt for meget. Hvis man fx har et riff, der lyder fint, og man så siger ’kunne det ikke lyde sådan her’, så at sige ’jo, det kunne det godt, men det første var også godt’ og så holde sig til det. Det handler om at ’gøre’ musikken i stedet for at tænke den.”

30. årgang - december 2017 • basunen

31

32

basunen • december 2017 - 30. ürgang

Temaaften på Trykkeriet i november Af Flemming Både - Foto: Axel Boel

M

andag den 13. november var der igen temaaften.

Denne gang lagde Trykkeriet i Viby atter hyggelige lokaler til 3 dygtige pianister, og igen var arrangementet velbesøgt af ca.

30 gæster.

Kim Maarup lagde ud med historier om sit musikerliv med dansebands i Norge til sin nuværende tilværelse som solomusiker. Han gav et par meget indlevede numre med bl.a. Elton John.

Jens Kjeldgaard Olesen havde til lejligheden medbragt bassist Martin på båndløs bas. Duoen gav fine eksempler på bl.a. nogle jazz-numre hvor supplementet af bassen giver en masse frihed for pianisten.

Sidst fortalte Jørn Olsen om sit lange musikliv, helt tilbage fra 40’erne. Jørn er en dygtig pianist med styr på jazzarrangementerne.

Som et lille ekstra indslag havde vi lånt det spritnye Yamaha keyboard GENOS af Ottos Musik, og det tiltrak sig naturligvis en del opmærksomhed. Endelig præsenterede Axel Boel kort et computerbaseret program, som både kan afvikle tekster, midi og audio.

30. årgang - december 2017 • basunen

33

Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox.

Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk.

Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.

Se også mere på www.audiovox.dk.

34

basunen • december 2017 - 30. årgang

30. ürgang - december 2017 • basunen

35

DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 36 basunen • december 2017 - 30. årgang www.dmf-aarhus.dk