Basunen 2020 nr. 3

33. ürgang - oktober 2020 • Basunen

1

2

Basunen • oktober 2020 - 33. ürgang

Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

Forside SHE - Freja Helbo Foto - Lone Helbo

Det personlige møde Gyngen flytter til FO-byen SHE - Freja Helbo Berlin lejligheden 2021 Den symfoniske mester Lars Kiehn 117 symfonier - bøger Gearkassen Morten Ramsbøl Siden sidst Musikudgivelser Flemming Både Utopier og teksturmusik Talende toner Gateway i Aarhus DMF Aarhus tilbyder

04 05 06 08 09 10 12 13 14 16 17 18 22 25 26 28

06 14 22

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Camilla Overgaard (ansv.) • Lars Knudsen (koordinator, skribent og fotograf) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonce- og infografik) • Jes Halding (korrektur) • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 20. november 2020.

Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden.

33. årgang - oktober 2020 • Basunen

3

DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus

Camilla Overgaard Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 cor@dmf.dk

DMF-Randers

Vibeke Bonde Persson Dronningborg Boulevard 76 8930 Randers NØ Tlf. 2872 9527 vibekebondepersson@gmail.com

DMF-Silkeborg

Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 2020 4646 kim.schulz@jensen.mail.dk

DMF-Djursland

Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 nytliv@norddjursnet.dk

DMF-Holstebro

Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk

DMF-Viborg

Anja Maindal Mobil: 5028 2829 Mail: anjamaindal@outlook.dk

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål !

Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade.

Du kan også kontakte os pr. telefon eller email.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor

Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599

4

Basunen • oktober 2020 - 33. årgang

Det personlige møde

går aldrig af mode

Af Camilla Overgaard - formand for DMF Aarhus

Som nyvalgt formand for Aarhusafdelingen overtager jeg posten med stor ydmyghed og taknemmelighed over den tillid, der er blevet vist mig.

Begge dele vil jeg tage med mig ind i formandskabet og det spændende og vigtige arbejde, der venter forude.

Jeg overtager posten i Aarhus-afdelingen fra Lars Kiehn, som gennem sit mangeårige engagement i afdelingen og dens medlemmer har ydet et stort bidrag til DMFs arbejde for musikerne og til musiklivet i Danmark. Det skal han have stor tak for!

I Aarhus-afdelingen har man altid vægtet det højt at se det enkelte medlem, og det vil jeg ligeledes gøre. Det personlige møde går aldrig af mode – heller ikke selvom vi i fremtiden skal være stærkere tilstede online. Derfor glæder jeg mig meget til at møde jer, og jeg håber, at I vil henvende jer til mig.

Det seneste nummer af Basunen var, som Lars her skrev i sin leder, det sidste som trykt blad. Med 32 år på bagen er bladet blevet en del af afdelingens dna, og udgivelserne står indbundet i en række fine blå bøger på kontoret.

Det er rigtigt sjovt at bladre dem igennem og følge udviklingen af bladet gennem tiden. Vi går derfor en spændende tid i møde, hvor Basunen skal ’finde hjem’ i et nyt format. Det bliver interessant at arbejde med, hvordan de kvaliteter, bladet har, kan bevares, og hvordan vi samtidig kan udnytte de nye muligheder, der ligger i et digitalt format. Dette nummer er således en overgang mellem det gamle og det nye, og det er muligt, at det næste nummer vil udkomme på samme måde, hvis vi

endnu ikke er helt i mål med det nye format på det tidspunkt.

2020 har været og er fortsat for rigtigt mange medlemmer og for vores branche som helhed et vanskeligt år som følge af coronakrisen. Det er også et år, hvor det, vi kender, ustandseligt bliver kastet op i luften, og hvor uvisheden fylder meget for mange af os.

Det tvinger os til at tænke anderledes og gøre os mange nye erfaringer, men har også store personlige omkostninger for mange. Der er, måske mere end nogensinde, brug for, at vi som fagfællesskab står sammen og tænker sammen på tværs af genrer og generationer. Ligesom Basunen står vi selv på mange måder mellem det gamle og det nye og venter på at finde hjem i en virkelighed, som ingen af os helt ved, hvordan kommer til at se ud. Her kender vi heller ikke formatet endnu, men ønsker selvfølgelig at bevare og fortsat gøre det, vi er gode til. Samtidig skal vi også her holde øjnene åbne for de nye muligheder, der måtte opstå.

Det er også her i tiden mellem det, man kunne beskrive som ’før krisen’ og ’efter krisen’ eller mellem det gamle og det nye og ukendte, at mit formandskab begynder. Jeg får dag for dag større og større indsigt i afdelingen og dens historie, hvilket er af stor vigtighed for mit arbejde og ser samtidig ind i en ny virkelighed, som jeg ikke helt kender endnu. Det leder mig tilbage til vigtigheden og nødvendigheden af, at vi står sammen, for vi står alle i en brydningstid. Vi er alle forskellige, men det er vi fælles om.

Ny adresse eller e-mail

Hermed en venlig opfordring til alle vores medlemmer om at huske at oplyse og opdatere os om evt. adresseændring, ændring af telefonnummer, samt at registrere din e-mail adresse hos os.

På den måde finder for eksempel både Basunen, Musikeren, brevpost, e-nyt og beskeder om alle de spændende tiltag fra din lokalafdeling nemmere vej frem til dig.

Gammelt spillested i nye rammer Af: Lars Borup

Det traditionsrige spillested, Gyngen, har forladt Mejlgade efter mange år og er nu blevet en del af FO-Byen i hjørnet mellem Frederiksgade og Vester Allé.

Gyngen skrantede, og det endte med, at man lukkede stedet. Mod slutningen kom Torben Dreier fra FO-Byen ind i bestyrelsen. Han havde en redningsplan, som omfattede at lade Gyngen genopstå i FO’s rammer.

Det er nu sket, og FO-Byen har ansat Peder Udengaard som arrangementsansvarlig.

Søger samarbejdspartnere ”Vi vil gerne have lokale musikarrangører til at bruge vores lokaler, både foreninger og selvstændige. Vi søger efter samarbejdspartnere inden for især folk og jazz. Vi stræber efter at kunne præsentere world music, jazz, folkemusik og blues. Vi har allerede i en periode haft et nært samarbejde med Jazzselskabet Aarhus, som tidligere havde primær base i Kunsthal Aarhus,” fortæller Udengaard, som udover arrangementsjobbet i FO-Byen er byrådspolitiker og ansat som leder af LGBT+Huset i Aarhus, der også hører hjemme i FO’s lokaler.

Gyngen i ny sal ”Nyeste koncertlokale er Maritza salen, som er placeret i bygningen Frederiksgade 78 B. Som lokalenavnet antyder,

var det her, det legendariske dansested Maritza havde til huse. Salen er allerede taget i brug, men indretningen er endnu ikke helt på plads.

En trappe skal vendes for at give mere plads til scenen.

Der skal tæpper på væggene af hensyn til akustikken, og der skal også etableres en bar i et sidelokale,” siger Peder Udengaard. ”Prisen for at bruge vores lokaler er lidt forskellig og afhænger af, hvilken ugedag man ønsker at benytte Peder Udengaard er ansat som arrangementsansvarlig lokalet. Søndag er billigst. Vi sørger for opstilling, lyd og ved Vester Allé bygningen. Haven er lys og indkasserer indtjeninbygget sådan, at den kan overdækkes, gen i baren. Arrangørerne får pengene og man kan også overdække arealet for billetsalget. Covid 19-opstilingen neden for haven. Det giver nogle helt giver plads til 55 tilhørere. Under mere unikke muligheder for arrangementer,” normale omstændigheder vil der være tilføjer Peder Udengaard, som kan plads til mere end hundrede.” fortælle, at der arbejdes på samarbejde med Comedy Zoo og som et eksempel Flere muligheder på et ”ikke-koncert-arrangement”, næv”Vi er som udgangspunkt interesserede ner han en fotoudstilling. i henvendelser vedrørende alle typer arrangementer. Maritza salen er kun en af de muligheder, vi kan tilbyde.

Foredragssalen er også velegnet til koncerter, og her havde Jazzselskabet fra starten hos os sine koncerter. Ud over dette har vi Stiften Lounge og Café Nicolai. Endelig er der Den Hængende Have, som er placeret over p-pladserne

Tegner godt FO-Byen har mange gode tilbud til arrangører, nu skal rammerne blot fyldes ud. Gyngens nye lokale, Maritza salen. mangler at komme helt på plads, og der mangler også skilte, der fortæller, at her bor Gyngen. Men det tegner godt.

33. årgang - oktober 2020 • Basunen

5

Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus

D

en 20-årige sangerinde Freja Helbo er af flere omgange blevet kontaktet af X-Factor, men vil hellere ’gå den lange vej og være med i alle facetterne’ af at bygge karrieren op. Et par erfarne Aarhus musikere stod netop og manglede en ny popstemme, så matchet var perfekt, og nu ruller bandet SHE musik ud med to forskellige besætninger: som produceret radiovenlig trio og som håndspillet live kvartet.

Det føltes helt rigtigt, da Freja Helbo sidste år mødte singer-songwriter og tidligere formand for foreningen Musikhavnen, Robert Snider, og musikeren Simon Stadsholt. Tilsammen danner de musikprojektet SHE med Freja som sangerinde og frontfigur. Lyden af deres første single ’Chameleon’ beskrives bedst som en lækker, melankolsk og moderne elektropoppet radiovenlig ørehænger, der i både produktion og sangskrivning stiler i kommerciel retning mod hitlisterne. Bandet har to ben at gå på. Den kreative fase i studiet med sangskrivning, indspilning og produktion hvor Robert, Simon og Freja arbejder tæt sammen. Og så ’live holdet’ hvor Robert bliver hjemme i

Kasper, Johannes, Freja og Simon

6

Basunen • oktober 2020 - 33. årgang

studiet og i stedet afløses på scenen af guitarist Johannes Hieronymus Mynster og trommeslager Kasper Viinberg sammen med Simon og Freja.

I øvelokalet Basunen møder SHE en formiddag i Åbyhøj, hvor de har stillet gear op på scenen i Ægget i Monorama, da der øves op til et forestående spillejob. ”Forhistorien er, at Robert og jeg gik og ledte efter en sangerinde, som virkelig kunne synge pop”, starter Simon.

Han og Robert er begge erfarne på den aarhusianske scene, hvor Simon desuden er bassist i Keep Camping og The Broken Beats. 20-årige Freja har

lavet musik i cirka tre år, men gled helt naturligt ind i samarbejdet med de garvede drenge. Det kommer der foreløbig to singler mere ud af i år, og en EP forventes til næste år.

Singler vs. album ”Albumformatet er nok, om vi vil det eller ej, ikke så vigtigt længere. På nær i forhold til anmeldelser i blade, hvor der er flere steder, hvor de kun tager det seriøst hvis der kommer et album.

Men vores plan er nok at sende singler ud hen ad vejen”, fortæller Simon.

Kasper, som også spiller trommer med forskellige andre danske kunstnere og solister, mener at tendensen i øjeblikket er lidt omvendt i forhold til, hvordan det har været tidligere: ”Jeg synes, at man ser, at de som arbejder seriøst på en professionel og kommerciel vej ind i musikken, markedsfører sig med singleudgivelser. De, som gør det mere for sjov og som fritidsbeskæftigelse, vil gerne lave albumudgivelser. Det er lidt omvendt i forhold til, hvordan det hidtil har været”. Johannes tilføjer: ”Og alligevel, så er der også de etablerede navne, der har arbejdet med singler som f.eks. Nørrebro-rapperen Sivas, der synes, at det er ærgerligt, at albumformatet er ved at fade ud og derfor går ud og siger, at nu vil han lave et nyt album”. Johannes arbejder også som tekniker og session guitarist/korsanger i Studio Communale i Silkeborg, et studio som i højere grad traditionelt indspiller albums med etablerede navne, som tænker i fuldlængde udgivelser.

Pistolen i ryggen SHE optrådte første gang den 7. december 2019 på Radar i Aarhus.

SHE

Ny og erfarne slår kræfterne sammen

SHE - Freja Helbo

Et ’kaosjob’ hvor numrene egentlig overhovedet ikke var klare. Men som Simon fortæller, så er han vant til at arbejde på den måde, med ”pistolen i ryggen” sammen med Kim Munk og The Broken Beats. ”Det er godt med deadlines, for ellers kan ting godt gå hen og blive til en masse snak om planer. Nogle gange kan bandkonstellationer godt gå hen og blive for perfektionistiske, på en måde hvor man aldrig rigtig kommer nogle vegne. Du ved, evighedsøvere for bare at øve, og det hele skal ’arkitekttegnes’ og på papiret være så tjekket, at man aldrig bliver klar til noget som helst. Man kan godt skrue ned for sikkerhedsnettet og kaste sig ud i mulighederne. Bare gør det! Og så må du undervejs samle op og lære af erfaringerne, du får med af det. Men ja… nu er jeg jo også bassist i The Broken Beats, så lad mig lige huske at tilføje: Med måde!”, griner Simon. ”Kaos har også godt af at blive tøjlet”.

Men det er det gode ved SHE, synes

Freja – Simons umiddelbarhed sammen med Robert, som er enormt god til at holde jordforbindelsen.

Musikken skabes i studiet Robert havde i starten nogle færdige numre liggende, som bare manglede vokal. Men Simon, Robert og Freja deler efterhånden den kreative proces i bandet, der tit tager udgangspunkt i tekst eller melodiideer, som Freja kommer med. ”Det er ret fedt bare at skrive og producere musikken, uden at vi på den måde er et øvelokale band. Med den her slags popmusik vil det være lidt bagvendt at skabe det sammen i ”live formatet” først. Vi har derfor en dropbox, hvor vi alle tre smider en masse skitser i. Vi skriver tingene i studiet, og så omsætter vi numrene til koncertformat bagefter sammen med Johannes og Kasper”. Johannes fortsætter: ”Kasper og jeg er ikke som sådan en del af SHE, vi er session musikere. Men vi føler alligevel, at vi har aktier i det her

band. Vi har ligesom Robert, Simon og Freja også ambitioner med SHE om at bygge projektet op, så vi kan komme ud og lave nogle spilleindtægter”.

Flere dimensioner Bandet fortæller, at de er helt bevidste om, at når man skaber popmusik på computeren, så får man et rigtig godt udtryk til radio. Men det kan ret let gå hen og blive todimensionelt live. ”Det er sådan, mange gør. Altså stiller op og synger til en mp3 fil eller en masse backing tracks. Vi er musikere i klassisk forstand, hvor vi er rundet af en masse håndspillet liveerfaring. Men man behøver som lytter ikke være speciel musikkyndig for at mærke forskel på f.eks. Britney Spears på SmukFest for et par år siden, hvor de muligvis kun åbnede op for hendes mikrofon mellem numrene, og så et liveband som Alphabeat der svinger røven ud af bukserne.

Eller Lukas Graham, som har den fede blæsersektion med live for at give pub-

33. årgang - oktober 2020 • Basunen

7

>

likum fuld kvalitet på oplevelsen. Hr. og fru Danmark kan altså godt mærke forskel!”.

Samarbejde på vej SHE arbejder for tiden på at få singler i radiorotation og blive inkluderet på diverse playlister på Spotify etc. De vil gerne ud på det kommercielle marked og fange mange lyttere på en gang og vil derfor gerne ramme det unge publikum i alderen 15-25. Det nysgerrige segment som samler nye ting op som f.eks. Billy Eilish, norske Astrid S, danske Elba. ”Vi knokler med at skrive så gode numre så vi kan få et gennembrud. Men der er som bekendt mere i det end bare at skrive et hit, så vi er i gang med at lede efter nogen som kan hjælpe os. I forbindelse med vores første singleudspil har vi fået en forbindelse, som ikke kan offentliggøres endnu, men som er interesseret i et samarbejde omkring at pitche sangene og management. Bookingdelen giver mest mening, når vi har fået hul igennem”.

Ingen dybe spor i sjælen De synes, udfordringen og det hårde arbejde med at bryde igennem kom-

8

Basunen • oktober 2020 - 33. årgang

mercielt er superfedt. ”Præmissen er, at du ikke kommer i rotation på f.eks. DR P3, hvis du ikke tilnærmelsesvis 100 procent har det, som et hit skal have”.

Johannes siger: ”Jeg synes der er noget fedt over det at være ærlig omkring, at du ikke er et indie band, som prøver at lave stor poesi. En af grundene til, at jeg synes, det er så sjovt at være med i SHE, er, at det er sjovt at spille musik, som er så hudløst ligeglad med at være kunst. Det behøver ikke eksperimentere og være skævt, det skal bare være fedt at danse til og at høre i radioen. Musik skal ikke altid sætte dybe spor i din sjæl, det skal også bare virke perfekt som en ’pop-smasker’! Der er musikere og bands, som siger: ’Vi gider ikke være kommercielle og deltage i Karrierekanonen og spilles i radioen’ osv. Fint nok, men det er måske også, fordi de bare ikke har evnerne til at spille godt nok til at komme igennem det kommercielle nåleøje”, siger han med et glimt i øjet.

Ingen storytelling Simon fortsætter: ”Du bliver nødt til at være kynisk fokuseret, hvis du vil ind på de kommercielle platforme. Du skal kunne ramme en poppet lyd, som er

rendyrket mainstream og bredt appellerende. Listen er lang med bands, som har anstrengt sig med at opfinde bestemte vinkler og udtryk at klistre på deres orkester. Vi har ikke et forceret image, for hvor meget skal det dreje sig om historier i stedet for musikken? Vi er bare ret almindelige”. Johannes griner imens han tilføjer: Det skulle da lige være, at da jeg gik i 7. klasse, var jeg muligvis lidt i tvivl om min seksualitet.

Og Simon har snavet med Kim Munk på scenen en gang, haha! Det må være vores brand!”. Her er interviewet ved at køre lidt af sporet, og bandet begynder at trænge til at komme op af sofaen og øve videre. Efter der er blevet pjattet af: ”Man kan sige, at der kommercielt ikke er den store appel i at en flok erfarne gutter i 30’erne prøver at bryde igennem med popmusik. Det er dér, hvor vi behøver et ungt ubeskrevet upcoming talent som Freja, og hvor hun behøver os og vores erfaring, rundes der af. ”Vi er også ramt af aflysninger for tiden, og det er svært at booke koncerter på grund af corona. Men vi arbejder videre med sangskrivningen og på, at vores singler kan blive pitchet til P3 playlisteudvalget og andre steder.

Den symfoniske mester Af: Erik Lyhne

Peter Dürrfeld: Beethoven – Den symfoniske mester ISBN-13: 9788774674276 288 sider – Vejl. 299,95 kroner Kristeligt Dagblads Forlag 2020 http://kortlink.dk/27krs Peter Dürrfeld, der dels er klassisk musikskribent ved Kristeligt Dagblad og dels skakekspert på Information, har skrevet bogen Beethoven – Den symfoniske mester, der udkommer i 250 året for Beethovens fødsel i 1770.

Haydn skrev 106, Mozart 41 og en del uregisterede, Beethoven 9 og Brahms 4 – Ja symfonier.

Haydn og Mozart skrev symfonier over wienerklassikkens læst. Mens Beethovens to første symfonier tog afsæt i wienerklassikken, var den 3. symfoni Eroica et endeligt farvel til Haydn og Mozart. Mange musikhistorikere kalder denne symfoni for det mest skelsættende værk i historien pga. den nytænkning, det repræsenterer. Beethovens efterfølgende symfonier var hver især banebrydende og nyskabende. Vi kender den 5. symfoni, Skæbnessymfonien og den 9. symfoni, som var så revolutionerende med stort kor og solister i sidste sats, at Brahms efter sigende var handlingslammet i mange år, inden han turde binde an med sin første symfoni, som tog ham 21 år at skrive (1855 – 1876). Beethoven var selv 12 år om at skrive den 9. symfoni.

Dette siger lidt om de musikalske krav, der lå i overgangen fra wienerklassikken til romantikken.

Beethoven var et musikalsk vidunderbarn. Han spiller offentlig i 1778 ved en akademikoncert i Köln. Som 11-årig er han elev og assistent for Chr. Gottlob Neefe, der udtalte, at Ludvig van Beethoven spiller klaver med stor færdighed og kraft, læser glimrende fra bladet og kan spille stort set hele Das Wohltemperierte Klavier. Beethoven får trykt det første

værk i 1782 og i 1785 komponerer han 3 pianokvartetter, som senere registres som WoO 36 (Werkeohne Opuszahl).

Opus nummereringen starter Beethoven i 1795 med 3 klavertrioer.

Det vides ikke, om Beethoven har mødt Mozart. Der verserer rygter om, at de er mødtes i Wien i 1792, men vi ved, at Beethoven spiller ved en velgørenhedskoncert i 1795 arrangeret af Mozarts enke, hvor han spiller sine første to klaverkoncerter samt som en cadeau også Mozarts klaverkoncert nr. 20.

Stort set alle, der har spillet klassisk klaver, har prøvet kræfter med Für Elise og Måneskinssonaten, og Beethoven komponerede mange klaverstykker, som er brugt i nutidens klaverundervisning for børn og unge.

Beethoven var en kendt person og komponist, men det var stadigvæk sådan, at musikere og komponister på denne tid ikke i adelens øjne rangerede højere end bagere og kuske. Dette voldte af og til Beethoven store problemer, for han rendte hovedkulds ind i flere store forelskelser i sine klaverelever, men de kunne pga. standsforskelle ikke leves ud.

Skæbnessymfonien blev uropført i december 1808. Det skete sammen med den 6. symfoni (Pastorale). På aftenen for uropførelsen, var der allerede flere andre store koncerter, så det endte med, at orkestret til denne begivenhed bestod af amatører og semiprofessionelle musikere.

I 1815 komponerede Beethoven kantaten ”Der Glorreiche Augenblick”, der blev opført på Wienerkongressen, hvor alle Europas fyrster, inkl. Frederik d. 6, var til stede for at forhandle forløbet efter Napoleonskrigene.

Beethoven kæmpede længe med tiltagende døvhed, og i 1816 blev den næsten total. Han afprøvede alle tilgængelige hjælpemidler uden held og måtte til sidst afstå at dirigere sine egne værker.

Bogen Beethoven – Den symfoniske

mester starter med beskrivelser af uropførelsen af den 9. symfoni. Den døve Beethoven sprænger alle rammer ved at indsætte koret i sidstesatsen, og der var en øredøvende applaus efterfølgende.

Freude Schöner Götterfunken har levet lige siden og er blevet brugt i mange sammenhænge. Hitler brugte den. Ian Smith i Sydafrika brugte den. Da der i 1964 var et fælles Øst- og Vesttysk olympiadehold, blev melodien spillet ved medaljeoverrækkelse, og den er blevet Europas nationalhymne.

Bogen afsluttes med anbefalinger af udvalgte indspilninger af centrale Beethovenværker, med komplet værkfortegnelse, en tidstavle over Beethovens liv samt en liste med forklaringer på de anvendte musikudtryk.

Bogen afveksler fremragende mellem en historisk fremstilling og analyser af udvalgte værker.

Undervejs i læsningen har jeg for mit indre øre haft min Beethoven jukebox til at køre med de værker, jeg kendte, og de ukendte har jeg søgt på YouTube.

33. årgang - oktober 2020 • Basunen

9

Manglende løn fra spillested førte til fagligt engagement Tekst og fotos - Jørn Gade.

Ved den ekstraordinære og coronaforsinkede generalforsamling den 28. september i Dansk Musiker Forbund i Aarhus stoppede Lars Kiehn efter 24½ år som formand for lokalafdelingen. Men hvad gemmer sig bag den nu afgåede formand.

Mange mennesker i det kreative og musiske miljø kender til Lars Kiehn.

Med det store let røde skæg og hår, let til grin og en stor pondus lægger man hurtigt mærke til ham.

– Jeg er jo en Aarhusdreng. Født på Fødselsstiftelsen for 64 år siden, boede først på Store torv – og senere på Trøjborg for at ende i Holme/ Højbjerg. Det er her, jeg har slået mine folder. Jeg kommer ikke fra et hjem med klaver. Vi havde en grammofon – og en onkel kom med nogle singleplader med Elvis. Når jeg stod på tæerne, kunne jeg se op på vidunderet og rokke til musikken. Jeg har nok haft noget musik og rytme i kroppen, så da jeg kom i skolen på Møllevangen, blev jeg hurtigt inddraget i stedets sang. Det var min første sanglærerinde, som fik mig i gang. Hun stod for en masse lokalt korarbejde. Så jeg var med i skolekoret, sang solo – jo jo. Selvom jeg ikke fik musikundervisning, så kunne jeg betjene xylofonen. Der må have været noget med rytmen …

At komme videre – med musikken Lars Kiehn fortæller under en gåtur på stranden ved Egå om sit tidlige musikalske liv – og om hvordan Elvis blev efterfulgt at Beatles, Stones og alle de andre. Men mere

10

Basunen • oktober 2020 - 33. årgang

musik blev det ikke umiddelbart til, for der var jo også fodbold, som han også var god til. Han var på AGFs drenge-førstehold. Og det der med skolegang var ikke lige det, der fængede i længden.

– Jeg kom så ind som arbejdsdreng på Homa i Højbjerg, hvor der blev produceret havemøbler. Her mødte jeg nogle unge studerende, som, mens vi samlede havestole, fortalte om det, der rørte sig i tiden. Det fortalte mig, at jeg skulle genoptage skolen og komme videre.

Jeg flyttede ud af byen til et bofællesskab ved Sjelle. Her begyndte jeg blandt andet at spille saxofon. Jeg gik i gang og fik en lærer, men det var ikke lige mig og ham. Så blev jeg henvist til at kontakte en lærer ved navn Jens Klüver. Det var noget helt andet – og jeg blev endnu mere engageret. Øvede mig flittigt hver dag. Jeg tror, jeg valgte saxofonen, fordi den for mig lå så tæt på menneskets sang, og så havde saxofonen altid fascineret mig.

Med Klüver kom jeg til at spille sammen med nogle af hans andre elever og i nogle af hans grupper. Og inden jeg så mig om, var jeg i gang med at spille her og der.

Og det blev ikke bare ved saxofonen, snart fulgte keyboard ef-

ter. I de tidligere 80eres boblende, rytmiske århusianske musikmiljø var der masser af plads til Lars og de andre musikalske boblere.

Mellem de grupper, som Lars var mere fast med i, var bl.a. ”8000 C”, ”The Intellectuals” og ”Warm Guns”.

Med sidstnævnte gruppe var han to gange med på Roskilde Festival.

Men i slutfirserne var der spillemæssigt nogle stille perioder, og der fungerede Lars både som revisormedhjælper og som DJ. To funktioner som senere skulle få betydning for hans arbejde i DMF. Fagforening med stort F – Jeg kom tæt på en masse musikere, ikke mindst da jeg som booker på V58 sad på kontoret sammen med Aarhus Musikkontor. Her hørte

Lars Kiehn har været en fast og kendt person i musikerkredse. Nærværende for sine medlemmer. Nu skal han tænke nyt for sig selv – og sin musik. Han elsker at friske sig op med en tur ved det blæsende hav.

jeg om musikernes problemer og vilkår, men så var jeg også nogle dage DJ i Klostergade. På et tidspunkt fik vi ingen løn. Det var jo noget skidt. Ikke bare for mig, men for alle ansatte og også musikerne.

Hvad gør man så? Jeg henvendte mig til folkene i Hotel- og Restaurations fagforeningen. Det var jo nok begyndelsen på det faglige. En rigtig god og vigtig kontakt.

– Mellem mine andre jobs i starten af 80’erne var også at hjælpe min daværende revisor. Han havde en masse musikere mellem sine kunder. I en selvangivelsesperiode hjalp jeg på timebasis med at sortere bilagene. På et tidspunkt spurgte han, om jeg ikke ville fortsætte hos ham.

Det blev til næsten fuldtids. Det gav jo mad på bordet, men betød, at jeg spillede mindre, siger Lars.

Han kom i stadig tættere kontakt med det lokale DMF. Først som

repræsentant til en kongres i 1988, kort derefter kom han i bestyrelsen i Aarhus, siden som kasserer og sluttelig som formand. Undervejs var han med til at finde økonomisk råderum til en ansættelsessituation, der var noget bedre end den tidligere formand, der var den eneste på kontoret i det daglige og som samtidig fik et beskedent honorar.

Kommunal understøttelse – og hva’ nu?

– En vigtig del af det, som siden skete, tillægger jeg de gode dagpengeregler for musikerne. En anden faktor var daværende kulturrådmand Thorkild Ibsen fra SF, som understøttede byens kulturliv – og herunder musikken. Der kom lokale kommunale støtteordninger, som virkelig gav nye muligheder for en masse musikere i byen. Meget af det, som vi kender i dag – og meget af det som sker i dag, fik sin begyn-

delse her – og vi i DMF var godt med og prøvede at spille en rolle for musikerne, mener Lars.

På det personlige plan blev han midt i sin formandsperiode ramt af en heftig omgang kræft, der betød tre måneder væk fra formandsjobbet. I dag er han sund og rask – og frisk til at tage turen fra Egå til midtbyen på cykel.

Og hvad så nu, som tidligere formand …?

– Jeg må jo finde tilbage til musikken, siger han og kigger ud over sin flåde af instrumenter i sin lejlighed.

Jeg tænker ikke på en ny karriere.

Jeg har prøvet det, og det er kørt for mig. Det er sgu hårdt og kræver meget, men jeg kan nok ikke leve uden musikken..

33. årgang - oktober 2020 • Basunen

11

Bøger - Peter Dürrfeld: 117 Symfonier Af: Erik Lyhne

117 Symfonier Peter Dürrfeld: 117 Symfonier ISBN: 978-87-7467-299-9 403 sider – vejl. 299,95 kroner Kristeligt Dagblads Forlag 2016 Link: http://kortlink.dk/27wcv Peter Dürrfeld starter bogen med en prolog, hvor han skriver: Et stykke inde i andensatsen af Schuberts store symfoni i C-dur er det, som om musikken er ved at gå i stå. En slentrende melodi i oboen, suppleret af de øvrige træblæsere, har længe kæmpet hårdt mod en lige så iørefaldende march fra hele orkestret…Det er et magisk øjeblik, en klingende forsmag på paradiset. Med denne indledning blev jeg grebet af den fortættede beskrivelse af musikken og satte Schuberts symfoni på anlægget og lyttede på en helt anden måde, end jeg var vant til. Musikken åbnede sig, og jeg kom dybere ind i den.

Sådan er det også med mange af de andre 116 beskrivelser af de symfonier, Dürrfeld har udvalgt i bogen.

Gennem læsningen fik jeg udvidet min egen musikalske horisont, da der var indtil flere symfonier, jeg slet ikke kendte til. Jeg kan ikke nævne alle komponisterne og symfonierne, der er med i bogen, men her er nogle af dem: Haydn, Mozart, Beethoven, Berlioz, Schumann, Liszt, Bruckner, Brahms, Tchaikovskij, Nielsen, Sibelius, Prokofiev, Langgaard, Sjostakovitj, Nørgård m.fl.

Musikanalyser går hånd i hånd med historik, anekdoter om komponisterne og mange andre detaljer, som man ikke kan undgå at blive grebet af.

Bogen har et fyldigt register og kan både bruges som opslagsbog og stof til fordybelse.

12

Basunen • oktober 2020 - 33. årgang

I afsnittet om Carl Nielsen er historien om hans ægteskab med Anne Marie flettet ind, og det fortælles, hvordan de gennem en lang periode ikke levede sammen, og at de først igen fandt sammen, da Carl Nielsen i 1922 havde afsluttet arbejdet med sin 5. symfoni Den uudslukkelige.

I afsnittet om Dmitrij Sjostakovitj fortælles også om komponistens forhold i Sovjetunionen og de styringsmekanismer og krav, han blev udsat for af styret under Stalin.

Jeg vil her fremhæve omtalen af hans symfoni nr.

7 – Leningrad, hvor der oprindeligt var planer om en slags programsymfoni med fire satsbetegnelser, 1. Krig, 2. Minder, 3. Fædrelandets vidder og 4. Sejr. Han lod sig nøje med tempobetegnelserne, da det for den tids publikum ikke var svært at høre budskabet i musikken. Partituret blev mikrofilmet og fløjet til USA via Teheran og England, og millioner af amerikanere kunne d. 19. juli 1942 lytte til symfonien i den amerikanske radiotransmission.

Videre står, at det ikke nødvendigvis var en fordel for Sjostakovitj at være berømt i vesten. Det afhang af de skiftende vinde fra Kreml. Denne symfoni er en af mine yndlingssymfonier.

GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus.

Ti spørgsmål om gear til trommeslager Christian Windfeld.

Her i efteråret arbejder trommeslager Christian Windfeld på at færdiggøre sit 5. soloalbum, der kommer til at hedde ’I am a deadbeat repercussionist’. Han fortæller: Man kan måske godt sige, at Corona har givet anledning til at grave i arkiverne, og jeg har sammensat en lang komposition ud af optagelser, jeg har lavet siden 2012. Det består af udvalgte stedsspecifikke improvisationer og feltoptagelser fra Lofoten, Rocky Mountains, Himalayabjergene, Alperne og Australien, som jeg har klippet sammen og spillet oven i. Derudover skal jeg ud at spille godt 25 skolekoncerter med Admiral Awesome.

Vi spiller vores selvopfundne genre ”kapow-jazz”, mens den fabelagtige tegner, Anders Frang, tegner en fortælling i et superhelteunivers.

1. Hvad er dit yndlingsinstrument/ gear for tiden?

Brugte en god del af sommeren i selskab med en stor Chau Gong. Er

fuldstændig blæst omkuld af, hvad disse forhistoriske synthesizers kan levere af klangrigdom og drama.

2. Hvad skulle du aldrig have solgt/ skilt dig af med?

Jeg har kun skilt mig af med to instrumenter i min levetid og savner ingen af dem.

Det ene var mit første trommesæt, et gammelt Yamaha, som indgik i handlen, da jeg skulle købe de trommer, jeg primært spiller på i dag.

Det andet var en lilletromme, jeg havde fået sponsoreret og som gik videre til en, der havde mere brug for den.

3. Hvad har du købt for nylig?

Friction-sticks og percussion-borde.

En kinesisk vandspringsskål i kobber (et rituelt instrument der minder om en syngeskål).

4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/ studie?

Jeg er hurtig som en ninja, når det kommer til ild.

Derfor når jeg et par ture ind i øvelokalet og snupper bækkentasken med det gamle tyrkiske, amerikanske og schweiziske jern samt Gretschtrommerne.

5. Hvad er næste instrument/gear på listen?

Et sæt med 4-6 woodblocks i nordamerikansk ahorntræ.

Flere naturskind, jeg er træt af plastik på trommerne.

30-40” Earth Gong fra Tone of Life.

6. Den dårligste investering?

Som så mange andre har jeg også i et øjebliks grådighed købt noget, der står “millenium” på. Lad være med det.

7. Den bedste handel?

Det var ikke, fordi prisen var et vanvittigt scoop, men da jeg som 15årig i 1999 fandt mine drømmetrommer, et Gretsch US-custom, 12”,14”,18” + 14X6,5” lilletromme i dark walnut lakering, var jeg en glad dreng! Elsker stadig det sæt, og det lyder kun bedre med årene.

8. Har du et tip til et godt køb?

Køb det bedste, altid.

9 Seneste musik gadget?

Jeg ved ikke, hvad det er, eller hvad jeg skal med det.

10. Det urealistiske ønske?

80” Paiste Symphonic Gong. Fylder pænt i øvelokalet, vejer over 100 kg. og koster 180000 kr. uden stativ og køller.

Christian Windfeld - solo-cymbal

33. årgang - oktober 2020 • Basunen

13

Jeg er taknemmelig for mit liv med musik Af Lars Borup - Foto: Albert Meier

”Jeg er taknemmelig for mit liv med musik og alle de facetter, det indeholder. Kontrabassen har været omdrejningspunktet i det hele og skabt et rigt og oplevelsesrigt liv,” konstaterer bassisten og komponisten Morten Toftgaard Ramsbøl.

Morten er en rigtig spillemand, der brænder for livet med bassen og de mange elementer, der bliver skabt med afsæt i dette.

Udover at han er en flittigt benyttet ensemblemand, er han i dag professor i jazzbas ved University of Music and Performing Arts i Graz i Østrig og senest producent ved Musikkens Hus i Aalborg.

Startede i Beder Det hele startede i Beder på Beder skole, hvor hans far var folkeskolelærer og vild med jazz. Min musiklæ-

Morten Toftgaard Ramsbøl

14

Basunen • oktober 2020 - 33. årgang

rer i skolen var Sv. Erik Holm, og han har betydet meget for mig. Han ejede bl.a. en kontrabas.

Jeg startede dog med elbas og spillede reggae og funk og var inspireret af Bob Marley. Senere blev et af mine idoler Michael Friis, som jeg regner for en af landets bedste. Han spillede med Sebastian. Senere blev jeg fanget af Level 42, og i Beder Ungdomsskole mødte jeg Kaspar Vadsholt (nu bassist i bl.a. DR’s Big Band). Han introducerede mig til Jaco Pastorius og Joni Mitchell, hvilket lukkede op for en ny del af musikken,” fortæller Morten Ramsbøl.

Fik øje på jazzen ”I Aarhus Musikskole fik jeg for alvor øje på jazzen. Vi spillede Charlie Parker, og jeg prøvede at spille en ”walking bass”. Det var en ren åbenbaring. Jeg var på familiehøjskole med min far om sommeren, og her blev der spillet masser af musik.

Som 20 -årig mødte jeg min kone, Marianne, som jeg stadig er gift med. Hun har betydet alt for mit liv, og hun er min solide sparringspartner.

I en periode prøvede jeg lidt forskelligt, og musikken var lidt i baggrunden.

Jeg var bl.a. ufaglært journalist på en radio-

Morten Toftgaard Ramsbøl

station, stagehand hos RMF og fik næsen indenfor på Aarhus Teater.

Her oplevede jeg musikere på job og tænkte, det må jeg prøve.

Kontrabas ”Jeg kom på MGK i Holstebro sammen med bl.a. Kresten Osgood. Her blev jeg for alvor klar over, at musikken og især jazzen var mit livs vej.”

Morten Ramsbøl kom på konservatoriet i Aarhus på elbas og blev venner med Morten Lund, Jesper Bodilsen, Mads Bærentzen, Kathrine Madsen, Veronica Mortensen og mange flere.

Det blev også til en trio sammen med Mads Bærentzen og Kristian Leth.

Her spillede han kontrabas og blev klar over, at det var hans instrument.

Morten fik først Peter Vuust og siden Jens Jefsen som undervisere, og basspillet kom for alvor på plads.

Han fik også undervisning af Jesper Lundgaard og Niels-Henning Ørsted Petersen.

Ejer Bavnehøj I 1998 fik han hus ved Ejer Bavnehøj, og han bor fortsat i området sammen med Marianne. De tre børn,

Casper, Marius og Sebastian er rejst hjemmefra og bor i Aarhus. ”I 2004 blev jeg ringet op af Jens Klüver, som ville høre, om jeg ville spille i big bandet. Det blev efterfølgende til 10 år i orkesteret. Få år senere blev jeg ringet op af Niels Lan Doky. Han ville gerne have mig med i en trio med Alex Riel. Fantastisk, og det betød også, at jeg i en periode var husbassist i Montmartre i København, som Lan Doky stod for.

Det blev også starten på et længere samarbejde med sangerinden Sinne Eeg”, fortæller Morten Ramsbøl.

I 2012 bliver Ramsbøl ringet op af sangerinden og pianisten Dena Derose. Hun fortalte, at der var en ledig professorstilling i jazzkontrabas ved Universitetet i Graz i Østrig.

Basprofessor i Østrig ”Jeg valgte at søge stillingen og tog til Østrig til prøvespil, hvor alle mine kompetencer blev testet. Jeg fik stillingen, og i 2014 rejste jeg med hele familien til Østrig. Min kone havde orlov fra jobbet som sygeplejerske, men børnene havde svært ved at passe ind i det østrigske skolesystem. Derfor flyttede vi tilbage til Danmark. I stedet pendler jeg til Graz og prøver at samle undervisningen på så få dage som muligt.

Udover professoratet og opgaverne som bassist i forskellige sammenhænge fik jeg i april endnu en stilling, nemlig som producent ved Musikkens Hus i Aalborg. Et spændende job hvor jeg arbejder med jazzprogramlægningen og tværgående kunstneriske aktiviteter. Sideløbende har jeg fået til opgave at være husets producent på TV2’s juleshow og kontakt til Aalborgs Symfoniorkester.

De mange opgaver kræver en del planlægning, og de mange opgaver betyder, at jeg nu må være mere selektiv, når det gælder spillejobs, men jeg er rigtig glad for, at jeg er så heldig at kunne beskæftige mig med flere typer job,” siger Morten.

Dejligt at skabe Morten Ramsbøl skriver også musik.

Et af projekterne var True North, som han skrev til sine yndlingsmusikere.

Ensemblet var en jazzgruppe suppleret med en strygekvartet. Musikken blev arrangeret af Ramsbøls gode ven, den østrigske trommeslager Reini Schmölzer. Holdet gav bl.a. koncert i Den Sorte Diamant i København og gæstede også Jazzselskabet Aarhus.

”Jeg er vild med at være med til at skabe musikprojekter. Det er sjovt at være med til at forme noget. Jeg har i dag en broget butik og er glad for alle facetter. Der er fart på, men så er det dejligt at have en fast base med min kone, Marianne i huset ved Ejer Bavnehøj, omgivet af natur. Det elsker jeg,” slutter Morten Ramsbøl.

33. årgang - oktober 2020 • Basunen

15

SIDEN SIDST

NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

DMA Blues – årets prismodtagere Årets bluesfest fik atter Turbinen/Værket i Randers som affyringsrampe, da der den 12. august blev uddelt Danish Music Awards-blues-statuetter for de bedste blå toner og initiativer gennem det seneste år. Spillestedet Turbinen, Randers Eventsekretariat, ROSA og JazzDanmark stod bag aftenen, hvor en fagjury af danske og internationale blues- og musikeksperter forinden nøje have lyttet og vurderet årets nomineringer. DMA Blues prisen for Årets Bluesudgivelse gik til HP Lange & Big Gumbo for albummet “I Feel Fine”. Og DMA Blues liveprisen blev uddelt til Mike Andersen for sine koncerter i kølvandet på sin akustiske soloplade ”One Million Miles”.

Hoochie Coochie Man/Woman-anerkendelsen gik til Jakob Wandam fra Bluesnews. dk - for hans engagement ud i den danske blues med interviews, anmeldelser og meget mere.

900.000 kr. til udendørs koncerter Direktør for Musikhuset i Aarhus, Jan Christensen, kunne i august måned offentliggøre den glade nyhed, at Spar Nord Fonden i de næste tre år donerer 300.000 kr. årligt til udendørs koncerter i Musikhusets park.

De foregående tre år har Musikhuset haft samme beløb til rådighed, og har afholdt 23 koncerter udendørs. Tidligere lå Musikhuset stille om sommeren, men med de udendørs koncerter er der dermed mulighed for at forlænge sæsonen.

Statens Kunstfond støtter det turkise telt Siden Aarhus Festuge 2010 har foreningen Det turkise telt fokuseret på at præsentere mere og mere nysgerrig musik i det aarhusianske kulturliv. Sammen med genreorganisationen Tempi, ROSA/SPOT festivalen, Aarhus Festuge og flere andre lokale samarbejdspartnere arbejder det turkise telt med at skabe et nyt landskab for livemusikken i Danmark ved at udbrede Roots&Hybrid-musikken. Statens Kunstfond har skænket det turkise telt en bevilling hvor de i de næste to år vil modtage tilskud på 500.000 kr. årligt fra puljen ’Nye formater for samtidsmusikken’. Her skal koncerten være en helhedsoplevelse, hvor alle sanser vækkes, og hvor musik og location spiller sammen, så f.eks. rootsjazz opleves i smukke skovlandskaber, og elektroniske folk-fortolkninger finder sted i kantede industribygninger.

16

Basunen • oktober 2020 - 33. årgang

Professor med musik på hjernen får 46 mio. kr. til grundforskning Hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust har modtaget 46 mio.kr. fra Danmarks Grundforskningsfond til forlængelse af

at man ikke længere ønskede at pege på Atlas som regionalt spillested. Men siden er forligspartierne i Aarhus Byråd nået til enighed om at bevilge 500.000 kroner årligt i perioden 2021-2024 til driften af Atlas.

Peter Vuust - foto: Mads Bjørn Christiansen Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium. Pengene skal bruges til at undersøge, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til, synger og spiller musik sammen. For fem år siden etablerede professor Peter Vuust Danmarks Grundforskningsfonds Center for Music in the Brain (MIB), et tværdisciplinært forskningscenter, der undersøger, hvordan musik påvirker vores hjerner. Nu får han endnu en grundforskningsbevilling, så han og kollegerne, som tæller både musikere, psykologer, læger og naturvidenskabsfolk, kan tage den igangværende forskning et skridt videre. Peter Vuust har i næsten tyve år forsket i, hvordan musik bliver bearbejdet i hjernen og forsøgt at omsætte det til ny viden om hjernens funktioner, som læger kan bruge til udvikling og optimering af behandling af en række sygdomme i fremtiden. Forskningen vil for eksempel være relevant ved rehabilitering efter slagtilfælde, til Parkinsonpatienter, til smertebehandling, til forbedring af søvnkvalitet og i forbindelse med autisme eller ADHD. Voxhall driver fortsat Atlas Spillestedet Atlas’ fremtid har været uvis, siden Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik i foråret bekendtgjorde,

Driften skal fortsat varetages af Fonden VoxHall, som har drevet scenen siden dens tilblivelse i 2010. ”Vi glæder os over, at det med denne nye bevilling fra Aarhus Kommune er blevet muligt at fortsætte driften af spillestedet Atlas, nu som et honorarstøttet spillested med fokus på de smalle genrer,” udtalte Fonden VoxHalls bestyrelsesformand Astrid Elbek.

Lyden af Ejer Bavnehøj I anledningen af fejringen i år af genforeningen med Sønderjylland har komponist Wayne Siegel skabt et unikt lydværk til det gamle genforeningstårn på Ejer Bavnehøj.

Værket er bestilt af foreningen Ejer Bavnehøjs Venner og blev fejret med officiel uropførelse den 30. august. Genforeningstårnet er 12,5 meter højt og har en særlig akustik og hvælving, som komponisten har tænkt ind i ”Signal”, som værket hedder. Det er ikke indspillet på forhånd, men er i stedet computergenereret ud fra et sæt koderegler og algoritmer, som kombinerer korte harmonisektioner og kompositioner. Værket spiller ikke hele tiden, men starter op af sig selv og overrasker dermed de besøgende på Ejer Bavnehøj. Wayne Siegel er tidl. leder af DIEM ved Det Jyske Musikkonservatorium og professor i elektronisk musik.

MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Carsten Knudsen: Ukulele 2 Carsten Knudsen har indspillet og udgivet 18 numre, både kendte klassikere såvel

har fået destilleret organisk soul og r&b ned i rillerne på et hiphopalbum, som med 5 stjerner i GAFFA fik betegnelsen ”verdensklasse”.

at det kunne være sjovt at udfordre den komfort ved at invitere gæstemusikere med ind i vores univers”. Ud over den oprindelige trio indeholder pladen numre med flygelhorn (Jakob Sørensen), Trommer (Lasse Jacobsen) og Celli (Gabriella og Rebecca Carvalho Silva Fuglsig). Al musikken er skrevet af Hvalfugl og er hyldestsange til forskellige oplevelser og minder delt i bandet – Øjeblikke Vi Husker.

Banddoktor Bogudgivelse af Jens Munch, Tejs Dragheim-Lauritsen, Frej Vammen Lesner og Nikolaj Bugge.

som egne kompositioner, hvor han på ny udforsker og studerer ukulelen. Ingen siger det bedre end ham selv: ”Musikalsk kommer jeg rundt på de fleste af jordens kontinenter, jeg ved dog endnu ikke, hvad genrerne er på Antarktis, men måske Nice Little Pinguins ved det. Jeg har Thomas Ousager med på percussion på to numre.

Numrene er indspillet over en periode på tre år, henholdsvis i Lundgård Studios i Vejen, teknik Morten Maltesen, Kaspar Vorbeck i Viby, Leo Thygesen i Løvens Hule,og i mit eget studie, Knudsens Kitchen. Så kan jeg høre nogen spørge: Hvorfor studerede jeg ikke blokfløjten?

Fordi det har Mikaela Petri gjort godt og grundigt. Krumhorn? Den er vist ikke på mode. Saxofon? Okay, måske, men jeg ved ikke, om jeg kan nå det, før jeg bliver beamed op”.

Monti: All Hard Feelings Det længe ventede debutalbum fra Aarhus bandet Monti har sparket stoleben væk under anmelderne. De 10 numre, med klar inspiration fra Mac Miller og Kendrick Lamar, fik GAFFA til at finde vendinger frem som: ”Et nærmest mesterværk af en debut” og ”… imponerende og omhyggelige arbejde, der er lagt i de 10 suveræne tracks på All Hard Feelings. Det er et mesterligt møde mellem præcision og legelyst”. Selvom frontmand Sebastian Bang Monti har lagt navn til, er der tale om et band, som foruden at levere live også

Hvalfugl: Øjeblikke vi husker Skandinavisk jazz. Nordisk folk-jazz. Moderne folkemusik. Hvalfugl har fået mange forskellige betegnelser. Det nye tredje album er instrumentalmusik med lyriske melodier i atmosfæriske stemninger. Det er legende og samtidig højtideligt, smukt og melankolsk. Efter to albums og en EP har trioen samlet erfaringer, udviklet idéer og

sat et nyt ambitionsniveau for deres musik. ”Hvalfugl har altid bare været os tre. Vi har kendt hinanden i mange år, lang tid før vi startede bandet. Vi kender hinanden rigtig godt, også musikalsk, og derfor tænkte vi

Grobund Bandakademi har i mere end 10 år arbejdet med at undervise unge bands i alderen 14-20 år i at komponere og skabe deres eget musik. Nu udgiver de bogen ”Banddoktor”, hvor de deler deres didaktiske erfaringer om, hvordan man kan tilgå dette arbejde. Bogen forefindes både digitalt og i fysisk form. I forbindelse med udgivelsen er desuden oprettet en hjemmeside med henblik på deling af viden og konkrete redskaber til brug i det pædagogiske arbejde. Læs og bestil bogen her: www.grobundbandakademi.dk/banddoktor

33. årgang - oktober 2020 • Basunen

17

Levende musik skaber levende stemning Interview med Flemming Både Af Erik Lyhne

Hvordan startede din musikalske karriere?

Egentlig startede jeg med at spille ud af det blå. Ved en tilfældighed fik jeg en lille legetøjsmelodika i julegave som 7-årig. Min søster lærte mig noderne, og så gik det videre med en harmonika, som jeg fik undervisning på. Senere blev det klaver, kirkeorgel mv. Jeg var vældig bidt af musik og fik skrabet penge sammen til et lille elorgel, der dengang i 1971 kostede en formue.

Jeg ville selvfølgelig gerne have et større. Den eneste måde, jeg kunne tjene penge på, var ved at begynde at spille for folk, og det var mest for mine forældres venner og familie. Derfra gik det slag i slag, da jeg fandt ud af, at der var gode penge i at spille for folk.

Hvad var dit første spillejob – hvornår begyndte du at optræde?

Mit første spillejob var en ”koncert” for nogle drenge på et feriehjem, hvor mine forældre kendte en af pædagogerne. Jeg var ca. 12 år og spillede de 9 sange, jeg kunne, på mit elorgel. Det tog sådan ca. et kvarter, og da ingen helt havde tænkt over, hvad resten af aftenen skulle gå med, spillede jeg da bare de samme 9 numre igen. Så vidt jeg husker, fik jeg en halvtredser for jobbet.

Røverstuen i Rebild ca. 2001

18

Basunen • oktober 2020 - 33. årgang

Hvordan blev du fuldtids spillemand?

Efter at have været bankmand i 14 år besluttede jeg mig for 25 år siden at opsige min stilling som bankfuldmægtig og begyndte på musikvidenskab på Aalborg Universitetscenter sideløbende med, at jeg spillede alle de job, jeg kunne få. Jeg var lige blevet skilt og havde en ”lille økonomi”. Jeg kunne derfor gøre næsten, hvad jeg ville. Min plan var at blive gymnasielærer i musik, men jeg var på det tidspunkt også begyndt at holde musiske foredrag samtidig med spillejobbene. Mens jeg var i banken, havde jeg også spillet på fritidsbasis, men nu gik jeg all in. Det gik rigtig godt og var lidt sjovere.

Coronaperioden. Det er et stort arbejde at samle anekdoter, finde sange og få det hele øvet, timet og få lagt præsentationsvideoer mv. op på min hjemmeside, så det kan bruges i professionel sammenhæng. I mine foredrag fortæller jeg historier om kunstnerens liv,og krydrer det med masser af fællessang og musik/sang, som jeg selv fremfører.

Jeg skifter hele tiden mellem at tale, spille/synge og fællessang. Det holder mit publikum i gang. Vægtningen i mit arbejde er ca. 50% foredrag og 50% spillejobs. Det er også rigtig godt, for foredrag er tit på hverdage, hvor de ikke ligger i vejen for festerne som oftest er i weekenden.

Foredrag og spillejobs Du har holdt foredrag om musikeres og komponisters liv, hvordan begyndte det?

Mit første foredrag var om Carl Nielsen, men det droppede jeg hurtigt. Da Sigfred Pedersen blev 100 år i 2003, skrev jeg mit første egentlige foredrag i den stil, som jeg holder nu. Siden er der kommet foredrag om Kai Normann Andersen, højskolesangbogen, Benny Andersen, John Mogensen og Kim Larsen. For nogle år siden lavede jeg også et om Bent Fabricius-Bjerre, som jeg ikke fik rullet ud, da det gik så godt med John Mogensen. Men da Bent Fabricius-Bjerre døde, fik jeg gjort foredraget færdigt i

Du er troubadour – hvordan udmønter det sig?

Jeg har spillet harmonika, siden jeg var barn. Men så blev elorglet og klaveret mere interessant, og jeg koncentrerede mig om disse instrumenter. På et tidspunkt købte jeg en harmonika igen og fandt ud af, at jeg var god til at synge sjove viser med en pointe. Til festerne begyndte jeg at inddrage harmonikaen mere og mere. På et tidspunkt fik jeg en henvendelse fra Røverstuen i Rebild, der manglede en troubadour, der kunne underholde de spisende gæster. Det var 4,5 time hver torsdag aften, og det er virkelig lang tid at skulle gå rundt mel-

Ditte og Flemming Både CD

Røverstuen i Rebild ca. 2001

til en fest og skal akkompagnere til en sang, man måske ikke lige kender, så er det ikke så godt, hvis man kun kan spille med en finger og automatik for resten. Jeg er også begyndt at spille mere gammel salonmusik, wienervalse Strauss og den slags. Folk er vilde med det, og med bedre instrumenter med samplede lyde kan man faktisk gøre det lydmæssigt fornuftigt. Det, sammen med harmonikaen, har virkelig solgt mig gennem tiderne.

lem bordene og underholde kun med viser og harmonika. Engagementet varede i 5 år og gav virkelig hår på brystet og et enormt bagkatalog samt masser af erfaring i at foredrage viser og få folk med i historierne. Harmonikaen er et super supplement til festerne, når jeg ellers spiller på keyboard. Fin afveksling og folk kan lide at høre, at man faktisk godt kan spille. Mange fester i dag er små og korte og ofte uden dans. Og jeg har mange engagementer på 2-3 timer kun med harmonika. Der er et fint marked for det, fordi de fleste andre musikere skal stille en masse grej op og derfor ikke vil spille under 4-5 timer.

Spiller med arme og ben Du spiller til fester og mange andre forskellige arrangementer. Hvordan foregår det?

Altså det er jo sådan set meget ligesom andre selskabs-, fest eller suppe-stegis musikere, og hvad vi nu bliver kaldt.

Det specielle for mig er bl.a., at jeg inddrager harmonikaen en del, hvilket mine kunder er ret vilde med. Det giver afveksling og nærvær og en anderledes oplevelse. Da jeg startede i 70’erne, var vi tvunget til at spille fodbas, og det har jeg holdt fast i. Jeg spiller så meget jeg evner selv, når jeg er ude. Men jeg må i samme åndedrag også sige, at det er en kæmpe fordel både at kunne håndtere og bruge midi-filerne og at spille musikken selv. Hvis min style til et nummer ikke lige har den rigtige basgang, så vælger jeg helt klart at droppe den og spille den rigtige bas på pedalerne.

Så jeg spiller med arme og ben, når det giver mening og bruger teknikken, når det passer ind i festen og det behov, der er for bl.a. at kunne trykke ”For evigt” af på dansegulvet. Den kan jeg ikke spille uden midi-fil. Men jeg er glad for, at jeg kan begge dele, for kommer man

Du har undervist i musikskole – hvordan er det at give musikken videre?

Jeg underviste i elorgel, klaver og harmonika i 10 år. Det var fint nok, men ikke noget, jeg tror, jeg kommer til igen.

Jeg synes, det er meget sjovere at holde foredrag, og jeg blev lidt træt af både børn og voksne, som aldrig havde øvet sig. Nogle få af mine elever blev til noget, men for at være helt ærligt synes jeg, der var langt mellem de gode historier.

Musikposten Når du spiller til familiefester, synges der så mere eller mindre end før – og hvad betyder fællessangen og festsangene for en fest?

Hvis jeg tænker tilbage, så sang man meget mere førhen, og der var også mange flere festsange. Der er en tendens til, at folk synger mindre, og så er folk mere hæmmede – de er flove over ikke at kunne synge. I gamle dage var man mere ligeglade med det, man sang bare – og man drak også mere og slog sig mere løs. Det var en anden

og sjovere tid i 70’erne og 80’erne. Jeg tror, at folk i dag er så fortravlede, at de ikke har tid til at bruge den halve dag, det tager at lave en god festsang. De holder enten en tale eller har lavet noget underholdning. Men når der endelig er en sang, så synger folk godt med.

Det er faktisk en skidt udvikling for os festmusikere, for det er jo lige nøjagtig der, vores kompetence er størst, hvor vi kan noget, som en iPhone eller jukebox ikke kan. Det er her, den levende musik gør en forskel. Når jeg er ude at spille, har jeg min iPad med, der er fyldt med noder. Det er meget sjældent, jeg møder en sang, jeg ikke kan finde selv, men når det sker, kan jeg søge på YouTube og tage den derfra eller også kontakte musikerposten, der er et stort netværk med gode kolleger. Her kan jeg efterlyse en sang, og så er der altid én, der lige kan scanne noden ind og sende den til mig. Så lader man som ingenting og spiller til sangen.

Hvordan er du som musiker med til at bygge en stemning op til festerne?

Personligt holder jeg mig meget i baggrunden. Jeg falder ikke i med tapetet, men det meste at tiden skal folk ikke tænke over, at jeg er der. Og så sætter jeg nogle ”nålestiksoperationer” ind imellem, hvor jeg fyrer noget af, folk lægger mærke til. Fx spiller jeg et potpourri med nogle franske melodier, hvor jeg går rundt mellem bordene og har taget en baskerhue på. Det varer nok 10 minutter, men bagefter føler mange, at det fyldte det halve af aftenen. Eller lige når stegen er serveret, og folk er mere

Flemming Både - foto: Erik Lyhne

33. årgang - oktober 2020 • Basunen

19

>

Derfor skal vi prøve ikke at være en metervare, men give en speciel oplevelse – så gæsterne får noget at snakke om – og helst noget positivt. Stjernestunder er der mange af. Jeg spillede en gang til en konfirmation, hvor mormoren var død to dage inden. Hun havde nået at skrive en sang, som blev sunget til festen. Umiddelbart efter var der dødstille i lokalet, det hele dirrede, alle sad med tårerne lige bag øjenlågene og klump i halsen. Ingen var i stand til at sige noget. Men da jeg sagte spillede ”I skovens dybe stille ro” løsnede det hele sig, og gæsterne sang spontant med, og det blev en god oplevelse.

Flemming Både - musiker og foredragsholder - foto: Erik Lyhne

stille, så spiller jeg fx ”An der schönen blauen Donau”, også ofte noget folk husker. Og ellers forsøger jeg at se, hvilke mennesker der er der og spille for dem og være der lige nøjagtig for dem. De er ikke kommet for at høre mig, men det er min opgave er servicere dem. Hvis folk vil sejle op og ned ad åen, skal jeg ikke være for fin til at spille den, men jeg gør det normalt ikke af mig selv. Og hvis folk hellere vil danse til Kandis end til noget af den musik, jeg måske selv synes er sjovere at spille – skal jeg ikke være smagsdommer og på tværs. Så får de

Flemming Både ca. 10 år

20

Basunen • oktober 2020 - 33. årgang

dét – eller Himmelhunden eller Kærligheden brænder. Egentlig betyder det ikke så meget, hvad jeg spiller, bare det får folk på gulvet – det må være min opgave. Det samme hvis folk synes, det er fedt at danse vals eller Totur til Vejle og slutte af med ”Skuld gammel venskaw”, så gør vi det. Jeg betragter mig ikke som kunstner men som håndværker, og min aften er bedst, hvis jeg får givet folk lige præcis den fest, de ønskede sig.

Så er det flintrende ligegyldig, hvad jeg i øvrigt spillede.

Hvorfor er det vigtigt med levende musik til fester og arrangementer?

Musik skaber stemning, og levende musik skaber levende stemning – sådan er det bare. Derfor skal vi som musikere også prøve at være så levende som muligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke må bruge automatik, midi filer o.l., men at du skal give noget af dig selv i musikken. Når der sidder en levende musiker til en fest, lytter du altid mere intenst. Og især hvis den musiker kan give dig en god oplevelse, du ikke havde regnet med. Derfor skal musikeren VÆRE der og ikke sidde og tænke på, at der nu kun er tre timer, til man kan få sine penge og køre hjem.

Når man sidder som gæst til en fest, kan man være blevet uheldig placeret, maden er kedelig, man har ikke noget tilfælles med dem, man sidder ved siden af osv. Og her kan musikken ofte være den katalysator, der får snakken i gang.

Fejlplacering Hvad med booking – klarer du det selv?

Jeg booker stort set alle mine jobs selv gennem mit kæmpestore netværk. Når man skal gennem en booker, kan der tit ske en fejlplacerering, hvor forventninger til musikken, og det en musiker kan, ikke stemmer overens. Det er min oplevelse, at bookeren ikke altid har det samme kendskab til musikerne og har tid til at spørge ind til festernes karakter, og så kommer musikerne på herrens mark. Jeg tror, det bl.a. skyldes, at der ikke er så mange penge i at booke festmusikere som at arrangere en byfest med nogle store navne. Når mine kunder ringer til mig, ved jeg lige nøjagtig, hvad jeg skal spørge ind til.

I min branche er det nr. 1 at have den direkte kontakt til kunderne. Derfor kan det være et svært marked at komme ind på som nystartet musiker. Som selskabsmusiker ser jeg mig selv som en god håndværker fremfor som kunstner.

Hvorfor er det vigtigt at være organiseret i DMF? DMF har i vores del af branchen stor betydning i forhold til hjælp med manglende betaling for jobs og misligholdte kontrakter. Gennem DMF har vi også et fællesskab fx til vores TEMA-aftner, som vi afholder her i Aarhus, og så tilbyder DMF nogle fantastiske forsikringer, som er skræddersyet til os og til ganske fornuftige penge. Som selskabsmusikere er vi meget ”lonely riders” derude i landskabet og har ofte ikke kollegaer tæt på, derfor er det vigtigt at have et bagland og fællesskab via DMF.

Hvorfor er du i DMF-Aarhus bestyrelsen og hvor længe har du været det?

Jeg har siddet i bestyrelsen i otte år og sidder der, fordi jeg synes, det er vigtigt, at selskabsmusikken er repræsenteret i DMF. DMF er mange forskellige, genrer og vi har vidt forskellig tilgang til DMF-medlemskabet. Symfonikerne, jazzmusikerne, rockmusikerne har nogle udfordringer, der er væsentlig anderledes end os, og hvis vi ikke sørger for at være repræsenteret, vil fokus flytte sig over på andre. Men vi har også brug for DMF, og kun ved at gøre vores stemme gældende kan vi sikre, at DMF også er der og arbejder for selskabsmusikken.

Hjælpepakker og Corona Hvordan har Corona-krisen påvirket dit levebrød, og hvad har du brugt DMF til i den periode?

Corona-krisen har selvfølgelig givet omsætningen et ordentligt hak, men personligt skal jeg nok klare mig. Jeg er heldig at kunne få god hjælp af hjælpepakker, og jeg synes, det er fantastisk at bo i et land, hvor systemet - regeringen, DMF m.v. – i en krisetid straks går i gang med at redde os, så godt de kan. Selvfølgelig falder nogen igennem af forskellige årsager, men langt de fleste seriøse levebrødsmusikere er godt hjulpet af hjælpepakkerne. Jeg har selv søgt hjælpepakker udenom DMF. Men DMF administrerede nogle penge for Gramex-midlerne, og her fik jeg lidt penge til at lave nogle udendørskoncerter for demente plejehjemsbeboere. Det er jeg meget taknemlig for.

Hvad er nogle af dine største oplevelser som musiker?

Der er mange, og nogle gange er det de små oplevelser, der i virkeligheden er de største. Som når man kan tryllebinde et barn med sin musik, få tårer frem i sølvbrudens øjne, eller når folk efter festen sender et langt takkebrev om, hvor meget man betød for festen. Men ellers er det fedt, når man kan få stemningen op under loftet, og folk hygger sig, og dansegulvet er helt oppe at køre. Skal jeg nævne andre oplevelser, kunne det fx være den gang, jeg spillede for et bosted for mentalt handicappede, hvor én af beboerne pludselig brød ud i sang til min musik. Ingen anede, at han havde et sprog overhovedet. Eller da jeg spillede på et plejehjem, og en af

Flemming Både med harmonikaen - foto: Erik Lyhne

beboerne rejste sig fra sin kørestol og begyndte at danse og udbrød ”A hår æ dans’t i 13 or” – han havde være lam i benene længe.

Hvordan med fremtiden?

Jeg håber aldrig at gå på pension, men at jeg blot kan spille mindre og mindre efterhånden, som jeg bliver ældre. Jeg er nu 60 år og behøver ikke at knokle så hårdt på og kan tillade mig at sige nej til jobs, hvor jeg ikke føler mig godt tilpas.

Jeg er bedst til, og det passer mig bedst at spille for folk på min egen alder og op efter, og det tillader jeg mig at prioritere.

Jeg gør ikke noget for at være god til at spille til bryllupper for helt unge mennesker – det er andre bedre til.

Det er min opfattelse, at selskabsmusikken ændrer sig, og der bliver mindre og mindre brug for sådan nogen som mig i fremtiden. De gamle kunder dør, og de yngre bruger andre typer musik og musikere, så kundegruppen indsnævres. Festerne er mindre, der er ikke så mange sange, og folk danser ikke så meget mere. Derfor vælger mange os fra og bruger andre løsninger – det hedder udvikling. Musikken og måden at bruge musik på har altid udviklet sig.

Det skal vi ikke begræde, vi skal udvikle os med det, og hvis man ikke kan det, skal man erkende det og stoppe.

Det vigtige er at finde sine nicher, hvor man kan noget, andre ikke kan og gøre det godt, så kan man være heldig, at der stadig er brug for én. Og heldet har det med at favorisere den forberedte.

Efterhånden som musik til festerne bliver mindre brugt, håber jeg, at mine foredrag bliver ved med at give mig et levebrød. Jeg elsker at holde foredrag, og så kommer jeg også hjem og i seng i ordentlig tid.

FAKTABOX Flemming Både’s baggrund som musiker er alsidig.

Han har spillet, siden han var 7 år og til selskaber fra 14 års-alderen. I de første mange år var det som hobby, men siden 1995 på fuld tid, hvor han gik all in og sagde sit job som bankfuldmægtig op for at hellige sig musikken.

Flemming holder sideløbende mange forskellige foredrag om kendte musikere og komponister. Flemming har indspillet cd, bl.a. i samarbejde med sin datter.

Læs mere: flemmingbaade.dk

33. årgang - oktober 2020 • Basunen

21

Hang til utopier og teksturmusik Tekst og fotos - Lars Knudsen, DMF-Aarhus.

H

vad gør, at vi spidser ører, bliver interesserede, mærker det i kroppen eller ved, hvornår det er rigtigt, når vi hører og skaber musik. Der er naturligvis mange, individuelle tilgange til arbejdet, og for de fleste involverer det nok både rytme og musikteori. Det gør det ikke kun for Johan Brøndum de Reybekill. Han er uddannet elektronisk musiker og tænker og komponerer ’teksturmusik’.

I sidste nummer af Basunen bragte vi en artikel fra Motherland lydstudiet på Godsbanen i Aarhus. Vi har igen været på besøg i det kreative miljø og denne gang opsøgt et af de andre og mindre elektroniske studier. Siden sidst er betonbyggeriet af blandt andet den nye arkitektskole skudt i vejret klos op ad områdets kreative oase. Så tæt på, at skyggerne næsten knejser ind over den gamle DSB-rødstensbygning AHuset, og de mange små skurvogne og selvbyggerier. ”Støjen fra byggeriet udenfor kan godt være lidt forstyrrende, når man sidder og arbejder med drone- og ambient musik”, smiler musiker Johan Brøndum de Reybekill, imens han lukker vinduet i sit studie, som er etableret i en ældre træskur-

Johan Brøndum de Reybekill

22

Basunen • oktober 2020 - 33. årgang

vogn. Den er ca. seks meter lang og tre meter bred. Hjulene underneden virker ikke, så han erhvervede den til en god pris og fik den fragtet til Godsbanearealet, hvor han deler studie med en techno DJ. Bas tyveri blev ny start Man kunne tro at det er et kunstnernavn. Men det flotte efternavn med nærmest Tarantinoske associationer- de Reybekill – har han fra sin engelske far. Men Johan er opvokset i Nimtofte på Djursland, og med trommesæt og slagtøj bed interessen for musik sig fast fra starten af folkeskolen. Vejen gik omkring efterskolen i Mellerup, hvor han også begyndte at spille bas. I 2002 startede han på Den

Fri Ungdomsuddannelse, et uddannelsestilbud som eksisterede i starten af 00’erne, hvor man selv kunne stykke et uddannelsesforløb sammen. Det blev til projektarbejde hos Frontløberne i Mejlgade, et sprogskoleophold i Frankrig, et forløb på musikprojektet Music Academy og en tur på Vestbirk Højskole. Her fik han stjålet sin bas, og tabet af sit elskede instrument ledte ham i stedet over i den elektroniske computerverden.

Inspiration fra den danske og tyske scene ”I 2004 flyttede jeg sammen med min efterskolekammerat Rene Middelhede, og vi begyndte at lave hiphop musik i programmet Fruity Loops på den computer, som jeg købte for forsikringspengene fra bassen.

Siden gik jeg over til Steinberg’s Cubase software og har brugt det lige siden. Fra at lave straight up hiphop udviklede det sig til mere abstrakte beats, og jeg købte en diktafon og begyndte at optage en masse forskellige reallyde, alle steder jeg kom frem. Jeg blev rigtig interesseret i at bruge lyde, sætte dem i systemer så det bliver til musik. Inspirationen kom fra den danske elektroniske scene med folk som Sofus Forsberg og Badun. Min musik var stadig rytmisk på det tidspunkt. Jeg startede på Byhøjskolens Frontsession kursus, og her begyndte min musik at blive mere abstrakt. Jeg blev introduceret til tyske Alva Noto, som i sin musik meget bruger digital fejlæstetik såsom at ridse i en CD og bruge lyden, når

den skipper, og omprogrammering i lydfiler, så de støjer. I 2011-2013 opdagede jeg eksperimenterende tyske kunstnere, som Microstoria, Oval, Stephan Mathieu/Full Swing og engelske Autechre, som i større grad har influeret min musik den dag i dag”.

Teksturmusik uden puls Efter et par år i København kom Johan i 2011 ind på Det Jyske Musikkonservatorium, den elektroniske linje på DIEM, blev kandidat i elektronisk musik og fandt her sin musikalske hylde i ambient abstrakt dronemusik, som han siden har beskæftiget sig med. ”Den måde, jeg tænker musik på, handler mere om lyd end om musikteori. Når jeg skaber musik, så sætter jeg systemer op. Det gør jeg i programmet Max/MSP, som er et visuelt programmeringssprog, man kan sige en slags modular verden, der består af en række enheder og moduler, man kan oprette og skrive værdier ind i, som man så sætter sammen og forbinder. Jeg programmerer så at sige et system med en masse parametre, som trigger nogle maskiner til at stå og sample og re-sample lyd og lave om på tidsligheden i lydfilerne. For mig er det en tanke om, hvordan jeg kan lave et system som jeg kan interagere og improvisere på. Ja, jeg har vildt mange knapper som jeg kan dreje på og improvisere og ændre lydene med.

På den måde skabes musikken live.

Jeg ser den her slags musik som et lydkanvas, hvor det ikke handler om at udtrykke noget specifikt, som det kan gøre i en pop eller rock sang – f.eks. om kærlighed eller noget andet tematisk. Jeg laver musik, som lytteren selv går ind og tolker og associerer på. Det kræver en smule mere fordybelse.

Vi lytter som mennesker rigtig meget efter rytme, sådan er hele vores kultur omkring musik grundlæggende, og det er vi flasket op med. Klang derimod, hvis man ikke koncentrer sig, så bliver det hurtigt noget, der falder i bag-

Johan Brøndum de Reybekill

grunden. Til gengæld, hvis du prøver at være opmærksom på det og finder din nysgerrighed og tålmodighed frem, så lukker der sig nogle indre veje og landskaber op i dig selv, som kan give dig fantastisk stemningsfulde musikoplevelser”.

og til det bruger jeg f.eks. min gamle Revox spolebåndoptager. Jeg indspiller lyden på bånd og afspiller det igen måske ved halv hastighed en oktav dybere – i det hele taget re-sampling af klange bruger jeg rigtig meget i min musik”.

Programmeret tilfældighed ”Jeg tænker på to forskellige måder, alt efter hvilken kompositorisk proces jeg arbejder med. I øjeblikket er jeg ved at indspille et nummer til en kommende EP-udgivelse med mit soloprojekt, Phaedrus. Jeg opbygger ikke lineært og ud fra en tidslinie med en intro og så et a-stykke osv. Nej, jeg koncentrerer mig i stedet om dissonans og harmoni. Jeg sætter filtereffekter og moduler op, som går ind og forandrer, forvrænger og ændrer, for jeg tænker meget i bevægelser som godt kan være sekvenseret over tid, så de på den måde gentager sig. Med bevægelser mener jeg, at der ’skyller’ klange ind over lydbilledet”, forklarer han og laver bølgende bevægelser med armene. ”Jeg kan godt lide tilfældighed, så der er altid en form for kvasi-tilfældighed inden for nogle parametre programmeret ind. Når det er sat op, står det og kører som grundspor til tracket. Anden halvdel af kompositionsarbejdet er mere analytisk, hvor jeg kan gå ind og klippe i lyden og sætte den sammen igen, jeg arbejder med loops som varieres,

Eget label Den 28. august spillede Johan under overskriften ”Ud og Ind” sammen med filmkunstneren Olivia Droob en udendørs koncert ved Aarhus å. ”Jeg spillede 25 minutters musik, som skulle matche hendes videoer, så det var en anden måde for mig at arbejde på. Jeg har blandt andet eksperimenteret en del med at få lyde til at feede og også indspillet lyde på CD, ridset i dem og brugt den glitch lyd og fejl æstetik, som jeg tidligere nævnte, hvor man prøver at få maskiner til at lave fejl”. Oftest laver Johan musik med udgivelse som formål. Sammen med Rene Middelhede startede han i 2013 pladeselskabet Phloq med dobbelt vinyl compilation udgivelsen ”Compilation 12”. Foruden vinylplader udsender de også kassettebånd og brændbare CD’ere med eksperimenterende, elektroniske kunstnere.

>

Lydinstallationer For et par år siden byggede Johan en stor dome i træ, en slags kugle med indbyggede højtalere, som én person kunne opholde sig i. Med titlen

33. årgang - oktober 2020 • Basunen

23

”Kompositioner for SOLO-DOME” var konceptet, at han som komponist på forhånd havde skabt musikken inde i domen, og at publikum og lyttere således oplevede musikken i præcis samme omgivelser, som den var blevet skabt. ”Når jeg sidder i mit studie og skaber musikken, vil der ske en forandring af musikken, når den når frem og afspilles af lytterne hjemme i stuen. De vil uundgåeligt lytte på andre tekniske og akustiske vilkår, alt andet vil naturligvis være fuldstændig utopi. Det er nødvendigvis heller ikke meningen, at forudsætningen for musikken skal være den samme.

Men jeg kan ret godt li’ utopier. Det kan jeg, fordi der er noget fantastisk ved at stræbe efter noget, som er uopnåeligt. Og her er du tvunget til at tænke anderledes. På den baggrund kom min ide til denne dome, som jeg skabte fra bunden med genbrugstræ og højtalerne, som jeg byggede blandt andet ud af nogle gamle brugte skåle fra IKEA osv. Indbygget i domen var der en indikator på, præcist hvor du befandt dig derinde, hvor jeg så hele tiden havde et referencepunkt ud fra midten, som jeg kunne bearbejde lyden ud fra. Så alle havde dermed - tilnærmelsesvis - de fuldstændigt samme forudsætninger for oplevelsen af musikken. Jeg har lavet andre kunstinstallationer, som også indbefatter det visuelle. Eksempelvis som at opstille 3 bærbare Mac computere i en cirkel, stående så deres indbygSolo-Dome: Pressefoto

Johan Brøndum de Reybekill

gede kameraer kiggede på hinanden, hvor jeg så brugte et visuelt computerprogram til at lave visuals ud af det”.

Foruden Aarhus og København har han spillet koncerter i Tyskland og på den anerkendte elektroniske Nordberg festival i Sverige. ”Med installationskunst kan man komme dybere ned i nogle temaer, hvor mine udgivelser er mere abstrakte”.

Aktuelle planer Måske er det en utopisk drøm at komme til at leve 100% af at lave ambient elektronisk dronemusik, siger

Johan, men der er musikere og kunstnere inden for den eksperimenterende elektroniske genre, som arbejder og turnerer med det på fuld tid. Men en moderat version af utopien kunne han også godt tænke sig. Johan har et ungdomsskolehold, som han underviser i elektronisk musik og er desuden tegnelærer. Han brygger på muligheden for at holde workshops for efterskoler, højskoler, virksomheder og musikere, som er interesserede i elektronisk musik. I øjeblikket arbejder han på nye numre til en vinyludgivelse, som foreløbig forventes at udkomme i 2021. ”Til næste år skal jeg lave en række koncerter i samarbejde med en yoga instruktør. Ofte forbindes lydsiden til yoga med meget harmonisk og organisk new age musik. Vi vil i stedet prøve at sætte yoga ind i et nyt og mere elektronisk lydlandskab.

Jeg er desuden med i et projekt, som kaldes ARTours, hvor vi gerne vil skabe noget kunst inden for hospitalog sygehusvæsenet, som forhåbentlig kan have en positiv betydning for patienter. Og så overvejer jeg at afholde nogle ’sove-koncerter’”.

Mere info om musikken og pladeselskabet: phaedrus.dk og phloq.dk.

24

Basunen • oktober 2020 - 33. årgang

Nye bøger - Talende Toner Af: Erik Lyhne Karl Aage Rasmussen: Talende Toner – Georg Friedrich Händels livsfuga ISBN 9788702295146 312 sider – Vejl. pris 249,95 kr.

Gyldendal 2020 http://kortlink.dk/27gs5 og https://www. karlaagerasmussen.com/ Talende Toner er titlen på Karl Aage Rasmussens (KAR) nyeste udgivelse. Den omhandler komponisten Georg Friedrich Händels liv.

KAR beskriver først i bogen, hvordan Johann Sebastian Bach og Georg Friedrich Händel fødes med 26 dages mellemrum med kun ca. 100 kilometers afstand mellem fødestederne. De to komponister får trods samtidigheden vidt forskellige livsforløb og betingelser i deres arbejde. Hvor KAR beskriver Händel som en samtidig superstar, ænser Bachs menighed nærmest ikke den musik, der ledsager dem til kirkegangen.

Bachs begravelse fortaber sig i historiens mørke, han dør fattig, og hans værker arves af hele familien og spredes for alle vinde, hvorved mange går tabt for eftertiden.

Händels begravelse overværes af over 3000 mennesker, og der rejses hurtigt en statue af ham. Han efterlader sig en stor formue, og alle Händels værker er testamenteret til hans personlige assistent og nodeskriver, hvorfor stort set alle Händels værker er bevaret for eftertiden. Intet i de historiske kilder sandsynliggør, at Händel kendte Bachs musik, men Bach forsøgte to gange med 20 års mellemrum at få et møde i stand, men det lykkes ikke.

Händel startede som 5-årig med at spille clavicord hos en moster, og som 9-årig blev han undervist af en højt anset organist. Det siges, at Händel på et tidspunkt blev reddet af et operapartitur. Han og en anden musiker duellerede med sværd, og i kampens hede stak modstanderen Händel lige mod hjertet, men han havde operapartituret under frakken og blev på den måde reddet.

Händel var ansat hos kurfyrste Georg Ludwig fra 1710, og da denne kronedes som Englands konge i 1714, fortsatte Händel sit arbejde i kongehusets tjeneste, hvor han blev fyrstelig gageret. Senere i 1727 bliver han engelsk statsborger. I samtiden var det normalt at bruge kastratsangere i ope-

raen, og KAR beskriver, hvordan Händel rejste rundt i Europa for at finde de bedste sangere til sine operaer. Senere afløstes kastratsangerne af alter eller sopraner alt efter stemmelejet, og i moderne tid har kontratenorer opøvet en teknik, hvor de har overtaget kastratsangernes roller i operaerne.

Händel var uhyre arbejdsom og produktiv.

Messias, der uropførtes i Irland, er f.eks. skrevet på 24 dage. Den blev opført som en velgørenhedskoncert, hvor kvinderne blev opfordret til at lade de store rober blive hjemme og herrerne til at lade være med at bære sværd, så der kunne være så mange tilskuere som muligt i kirken. Der kom i alt ca. 700 og overværede premieren på Messias, der senere er blevet et af de mest opførte større korværker i den klassiske musikhistorie.

Bach skrev ”Das Wohltemperierte Klavier” som en hyldest til, at den tempererede stemning havde gjort det muligt at spille i alle tonearter. I London var den veltempererede stemning ikke særlig udbredt, så Händels musik blev i den absolutte stemning, hvilket betød, dels at cembaloet kunne være stemt højere eller lavere end den kammertone, vi bruger i dag, og dels at ikke alle instrumenter kunne bruges og fungere i alle tonearter. For Händel havde tonearterne også betydning.

C-dur stod for renlivet lykke og C#mol for fortvivlelse og sorg. I det hele taget steg effekten i musikken proportionalt med antallet af fortegn.

Händel genbrugte gennem hele livet både eget og andres musikalske stof, og man ser således både arier og andre passager forekomme i flere værker.

KAR har igen skrevet en bog, som jeg varmt kan anbefale. Den er velskrevet, velfortalt og fængende. Den indeholder gode og inspirerende fortællinger fra samtiden.

KAR prætenderer ikke at lave en forskningsmæssig korrekt fremstilling af Händels liv og kompositioner, men baseret på en lang række kilder leverer han en medrivende fremstilling.

Jeg har i hvert fald med stor interesse udvidet mit eget kendskab til Händel og den samtid, han har fungeret i. Sideløbende har jeg hørt mange af de musikalske eksempler, som KAR nævner på musikanlægget. Det er talende toner, der kommer ud af højttalerne.

33. årgang - oktober 2020 • Basunen

25

GATEWAY I AARHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2020 fortsat være at træffe regelmæssigt i Aarhus afdelingen.

Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.

Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox.

Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk.

Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.

Se også mere på www.audiovox.dk.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

26

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale.

Mvh Uffe Fink Isaksen

Basunen • oktober 2020 - 33. årgang

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor Vestergade 19, 2 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599

33. ürgang - oktober 2020 • Basunen

27

DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 28 Basunen • oktober 2020 - 33. årgang www.dmf-aarhus.dk