’Forretningsmodeller og fremtidsudsigter for det danske podcast-marked’

Page 29

Forretningsmodeller og fremtidsudsigter for det danske podcast-marked

29

Fase 3: Forretningsmodeller på det kommercielle danske podcast-marked Hvor de to foregående faser har præsenteret en bred gennemlysning af det danske podcast-marked, zoomer Fase 3 ind på udgivertypen medievirksomheder på dette marked. Det empiriske grundlag her er interviews med repræsentanter for de fire dominerende typer af ’institutionelle’ kommercielle aktører (dvs. ikke uafhængige podcastere). Disse typer er podcast-medier, podcast-bureauer, legacy medier og podcast-platforme, og vi redegør for hver af dem nedenfor. Fokusset i disse redegørelser er på forretningsmodeller. En forretningsmodel er grundlæggende „a framework or recipe for making money – for creating and capturing value“ (Afuah, 2014: 4) og består af et samspil mellem dette værditilbud (customer value propositions), kunde-segmenter, vækst-strategier, indtægtskilder og tilgængelige ressourcer. Det konkrete samspil mellem disse forskellige faktorer vil være forskelligt fra organisation til organisation og fra kontekst til kontekst, og vægten lægges derfor også forskelligt undervejs i redegørelsen for de fire typer af kommercielle aktører.

Type 1: Podcast-medier Podcast-medier producerer podcasts professionelt og finansieres primært gennem forskellige former for annoncering (i særlig grad kommercielle partnerskaber). Podcast-mediernes største udfordring er at indsamle ordentlige bruger- og brugsdata og bruge dem meningsfuldt. Podcast-medierne har relativt få tilgængelige ressourcer, de er små entreprenante virksomheder, hvis værdiskabelse består af en eller få podcasts samt de aktiviteter, som udspringer af podcasten og eksisterer omkring den. Disse aktiviteter kan eksempelvis omfatte indhold på sociale medier, en hjemmeside, salg af merchandise, live-optrædener og optræden i andre sammenhænge end podcasten. Podcast-medierne er typisk startet og bestyret af ’udbrydere’ fra legacy medierne, og nogle af de tidlige eksempler på podcasts produceret er de førnævnte ’anders & anders podcast’ (2016-2020) og ’Her Går Det Godt’ (2016-). Selvom podcast-medierne typisk er startet af enkeltpersoner, opfatter de dog ikke sig selv som en del af de uafhængige podcastere eller deres kultur. Tværtimod: „Jeg gør det ikke gratis, det er ikke for sjov, det er et arbejde. Du laver en masse arbejde i en lang periode uden rigtigt at få noget for det. Men med udsigten til, at hvis du bliver ved med at producere godt, og hvis der kommer kunder i butikken, jamen, så vil belønningen komme.“ (Thomas Qvortrup, Qvortrup Media) Den mest fremtrædende indtægtskilde for podcast-medierne er kommercielle partnerskaber, som minder om annoncering, idet kommercielle budskaber indgår i indholdet af de producerede podcasts. De budskaber, der udspringer af kommercielle partnerskaber, er dog anderledes end de reklame-spots, der manuelt eller programmatisk er redigeret ind i en podcast-episode. Forskellen er ifølge Peter Brüchmann fra Mediano at sammenligne med forskellen på et nært forhold og et tilfældigt møde:


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.