’Forretningsmodeller og fremtidsudsigter for det danske podcast-marked’

Page 50

50

Forretningsmodeller og fremtidsudsigter for det danske podcast-marked

Fase 5: Kvalitative indsigter i podcast-brugernes betalingsvillighed Som tidligere nævnt forstår vi betalingsvillighed som andet og mere end blot direkte betaling med kroner og øre; det inkluderer også mere indirekte støtteformer, for eksempel at acceptere reklamer eller betale for et afledt produkt af podcasten. I de tre fokusgrupper med podcast-brugere har vi således både diskuteret forskellige abonnementsformer, forskellige annonceformater, crowdfunding og afledte former for støtte (så som live-optrædener og merchandise). En hovedpointe er, at det blandt podcast-brugerne ikke skorter på gode intentioner om at støtte. De ved godt, at podcasts produceres og udgives af nogen, og at disse personer også har en husleje at betale. En fokusgruppe-deltager er eksempelvis betalende Podimo-abonnent men bidrager derudover først og fremmest til én podcast. Han køber eksklusiv merchandise i form af T-shirts og tegninger fra den pågældende podcast og tilbagelægger gerne betydelige geografiske afstande for at deltage i dens live-optrædener. Men det er så også dét, understreger han: „Jeg støtter én podcast ud af de seks, jeg lytter til. Jeg er stor tilhænger af at støtte de kreative sjæle, men jeg vil også have noget for mine penge. Det er svært altid at forene de to ting.“ (mand, 18-34 år, Herning) Denne kommentar illustrerer også en central konflikt. For på den ene side forstår mange podcast-brugere godt nødvendigheden af at støtte dem, der producerer og udgiver podcasts, og de vil i princippet også gerne støtte. Som spørgeskema-undersøgelsen blandt de voksne danskere viste, støtter en ikke ubetydelig andel af podcast-brugerne faktisk også. Men på den anden side har de svært ved at tage sig sammen til at betale for noget, som de i mange tilfælde kan få gratis. Denne holdning (som vi vender tilbage til nedenfor) findes på tværs af både køn og alder: „Jeg har lige været studerende, og så prioriterer man, hvad man vil bruge sine penge på, og når der er så meget godt, der ikke koster noget, så har det ikke givet mening for mig at skulle betale.“ (kvinde, 18-34 år, Herning) „Jeg bruger mest det, der er produceret af DR. Og jeg betaler min licens. 500 kroner over skatten. Og det dækker mit behov. Jeg kunne ikke finde på at give noget for podcasts. Nogen steder.“ (mand, 50-75 år, Herning) Der er dog stadig mange, der støtter, og der er mange måder at støtte på. I det følgende vil vi derfor gennemgå de vigtigste faktorer, som positivt og negativt påvirker podcast-brugernes villighed til at støtte podcast-producenter og -brugere økonomisk. Faktorer, som påvirker betalingsvilligheden De to vigtigste faktorer, som påvirker podcasts-brugernes betalingsvillighed positivt, er, at kvaliteten af indholdet og brugervenligheden (af såvel den app, man lytter til podcast på, som betalingsløsningen). Derved ligner podcast-brugerne altså brugerne af video-streaming (jf. DR Medieudviklingen, 2021). Kvalitet kan, for det første, handle både om indholds-, format- og formidlingsmæssige elementer og om noget så lavpraktisk som lydkvalitet:


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.