Handletanken: Foreningslivet er vigtigt og udfordret

Danmark er verdenskendt for sit stærke, fintmaskede og aktive foreningsliv. Foreningslivet udspringer først og fremmest af lyst og engagement til at udøve en bestemt aktivitet sammen med andre. Interessefælleskabet har ofte en række positive afledte effekter. Det styrker den personlige udvikling, tilliden til andre, ansvarsfølelsen og engagementet i samfundet. Mange ser foreningslivet som vigtige byggesten i demokratiet.

En af de centrale kvaliteter ved folkeoplysningen er nemlig, at den skaber et forpligtende fællesskab. Ved at deltage i foreningslivet lærer man at tage ansvar og bidrage til et fællesskab, der handler om mere end en selv. Foreningerne udgør et forum, hvor man kan mødes på tværs af baggrund og forskelle om en aktivitet, som man har til fælles. Det skaber et socialt fællesskab, hvor man udveksler meninger og opbygger tillid til hinanden, hvilket i sidste ende hjælper til at understøtte sammenhængskraften i samfundet. Folkeoplysende foreninger bygger på demokratiske principper og er styret af medlemmerne, f.eks. via valg til bestyrelser. Foreningerne opdrager til demokrati, fordi medlemmerne lærer om demokratiske processer og værdier via foreningslivet. Samtidig findes der mange eksempler på, at man i foreningerne kan gå sammen om en sag og ændre noget i samfundet. Oplevelsen af, at man kan gøre en forskel både som individ og i fællesskab, kan motivere den enkelte til at engagere sig yderligere i samfundet og deltage i lokaldemokratiet. Det forpligtende og organiserede er en væsentlig del af foreningslivet, ikke kun fordi det er nødvendigt, men fordi det skaber ansvar og fællesskabsfølelse og dermed bidrager med stor værdi til foreningerne og samfundet.

Foreningslivet og kommunerne står i øjeblikket med en række fælles problemer. For det første betyder individualiseringen af samfundet en udfordring for borgernes engagement og skaber rekrutteringsproblemer for både partier og andre foreninger. Partierne har haft stor nedgang i medlemstal, og flere foreninger har fået sværere ved at finde frivillige og bestyrelsesmedlemmer. Hvordan findes der flere frivillige og bestyrelsesmedlemmer, og hvordan får man flere medlemmer? For det andet spiller borgernes store engagement i løse netværk, hverdagsaktivisme og digitale fællesskaber ikke så godt sammen med de etablerede foreningers måde at arbejde på. Og endelig ønsker kommuner undertiden at inddrage foreninger og frivillige i løsning af samfundsmæssige og sociale problemer, hvilket ikke nødvendigvis ligger i kernen af de folkeoplysende foreningers interessefællesskaber eller den enkelte borgers motivation for at være med i foreningen. Handletanken for Lokalt Demokrati mener, at Aarhus Kommune bør arbejde videre med disse udfordringer i tæt samarbejde med foreningerne og borgerne.

Hvad er en folkeoplysende forening?

”Folkeoplysende forening” er for mange et ukendt udtryk. Men alle kender den lokale fodboldklub, skakklubben, spejdergruppen eller foredragsforeningen, som netop er ”folkeoplysende foreninger.” Foreningslivet spiller en stor rolle for mange mennesker, og det er et lovkrav, at Aarhus Kommune skal støtte foreningerne. Men for at få offentlig støtte fra Aarhus Kommune skal foreninger til gengæld leve op til nogle krav, blandt andet: være demokratisk organiserede, åbne for alle, baseret på et interessefællesskab og drevet af frivilligt engagement. I Aarhus findes der knap 1.000 folkeoplysende foreninger, som kommunen støtter med lokaler, penge til aktiviteter og på andre måder.