LØN & VILKÅR DMpF sætter fokus på udvalgte emner af betydning for medlemmernes arbejdsliv.
Efterløn & beskæftigelseskrav Af Jesper Christensen, faglig konsulent, cand.jur. På trods af den seneste tids politiske debat omkring efterlønnens fortsatte eksistens står mange medlemmer med aktuelle overvejelser om at gå på efterløn. I forbindelse med overgang til efterløn bør man imidlertid være klar over, at kravene til omfanget af ens beskæftigelse er forskellige i en række situationer. Da mange musikpædagoger og musikere har forskellige former for deltidsansættelser, skabes der tilmed et særligt behov for kendskab til mulighederne i efterlønsordningen. I forhold til kravene for at gå på efterløn / få udstedt et efterlønsbevis skal man bl.a. opfylde betingelserne for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet og det almindelige rådighedskrav. I den forbindelse er beskæftigelseskravet, at man som fuldtidsforsikret har haft så meget arbejde som lønmodtager inden for de seneste 3 år, at det svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger (typisk 1924 timer). På musikskoleområdet svarer fuld tid til en beskæftigelsesgrad på 25/25 dvs. 1000 undervisningslektioner på årsplan inden for de seneste 3 år. For at opfylde beskæftigelseskravet skal man således sikre sig en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på minimum ca. 9/25 pr. år inden for de seneste 3 år. En højere efterløn og et begrænset fradrag i efterlønnen for pensionsordninger kan dog opnås ved at vente med at gå på efterløn til det fyldte 62 år (tidligst). Men i så fald kræver det opfyldelse af den såkaldte 2 års-regel, hvilket betyder, at
?
man i perioden fra datoen på efterlønsbeviset (tidligst ved det fyldte 60 år) og 2 år frem som fuldtidsforsikret skal have udført mindst 3120 arbejdstimer. På musikskoleområdet svarer det til en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på ca. 21/25 i 2 år før man opfylder 2 års-reglen. Hvis man har en beskæftigelsesgrad under de 21/25 må man således vente i mere end 2 år dvs. indtil de nødvendige arbejdstimer er udført. Når man opfylder 2 års-reglen kan man derefter ved fortsat arbejde optjene skattefrie præmieportioner. For hver 481 arbejdstimer svarende til et kvart årsværk på fuldtid optjenes kr. 11.950 (2011-sats). Man kan maksimalt optjene 12 skattefrie præmieportioner dvs. maksimalt kr. 143.400 (2011sats). Pengene udbetales som et engangsbeløb, når man når folkepensionsalderen. Efterlønsordningen rummer således nogle muligheder, men den er samtidig betinget af en række væsentlige objektive krav til bl.a. beskæftigelsen. I den forbindelse er det vigtigt, at den enkelte musikpædagog og musiker er bekendt med disse muligheder og krav inden overgangen til efterløn. Det er A-kasserne, der administrerer reglerne om efterløn. DMpF har gennem Akademikernes Centralorganisation et naturligt tilknytningsforhold til Akademikernes A-kasse (AAK), hvorfor de fleste medlemmer er medlem af AAK. ■
Fakta • Efterløn kan udbetales i perioden mellem 60 år og folkepensionsalderen. Hvis man er født før den 1/1 1959, kan man tidligst gå på efterløn ved det fyldte 60 år. Er man født mellem 1/1 1959 – 30/6 1960 findes en overgangsordning. Men er man født fra 1/7 1960 og frem, kan man tidligst gå på efterløn ved det fyldte 62 år. • Efterlønnens størrelse afhænger af, hvornår man går på efterløn. Hvis man går på efterløn som 60-årig, får man inden fradraget for sine pensioner 91 pct. af højeste efterlønssats. Det svarer i 2011 til 181.220 kr. om året før skat. Hvis man herefter venter 2 år og arbejder 3.120 timer i de 2 år, kan man få efterløn op til højeste sats for efterløn. Det svarer til 199.160 kr. om året før skat.
modus: februar 11
19