Nr. 8, december 2013

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · december 2013 · 27. årgang

odus

- version 2 N E M R O F E R E L O K S FOKUS PÅ FOLKE Interview med undervisningsminister Christine Antorini

2013

Udgives af: Dansk Musikpædagogisk Forening Nørrebrogade 45 A 3. tv.

2200 København N Telefon: 35 35 63 33 dmpf@dmpf.dk www: www.dmpf.dk Gironr.: 4 02 62 84 Telefontid: Alle hverdage 9-12 Redaktør: Dan Johnsen (DJ), dan@dmpf.dk Redaktionssekretær: Inger Bjerrum Bentzon Ansvarshavende: Ole Helby

Indhold Interview med undervisningsminister Christine Antorini...................................................... 4 "Spiller musikken i den sammenhængende skoledag?"............................................................... 10 Udgivelse.................................................................. 12 Entertainer eller faglærer – Musikskolens nye udfordringer............................... 14

Grafisk tilrettelæggelse: Skabertrang | Silkeborg Bogtryk www.sb-s.dk

En sønderjysk buffet af idéer..................................... 16

Forsidefoto: Foto: Kia Hartelius

Spydspidser i samarbejdet......................................... 21

Vignetter: Inara Petrusevich, Galleri Gl. Lejre Annoncer: modus@dmpf.dk Tryk: Skabertrang | Silkeborg Bogtryk www.sb-s.dk

Udgivelse.................................................................. 22 Løn & vilkår............................................................... 23

Næste blad udkommer: Onsdag d. 29. januar Næste deadline for artikler/læserbreve o.l.: Torsdag d. 2. januar Vejl. deadline for annoncer: Tirsdag d. 14. januar

Synspunkter i modus udtrykker ikke nødvendigvis foreningens eller bladets holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at foretage mindre redaktionelle rettelser/forkortelser i uopfordret indsendt materiale. Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

2

december 13 : modus

Leder

Ole Helby

LOVGIVNING af historisk karakter I forbindelse med tilblivelsen af folkeskolereformen har vi på musikskoleområdet fokuseret meget på de muligheder, reformen giver for at udvikle og udbrede musikskoletilbuddet, men også på de gener, vi med rette eller urette kan frygte, reformen kan medføre i form af mangel på lokaler og sen undervisningsstart for eleverne. Det må betragtes som helt naturligt, at vi på den måde ser indholdet i reformen med musikskolerne i centrum. Det gjaldt både i den fase, hvor det var vigtigt, at regeringen og folketingets partier blev gjort opmærksom på, at musikskolerne i høj grad skulle tænkes med ind i reformen, og det gælder nu, hvor det er af afgørende betydning, at de nye rammer bliver udfyldt bedst muligt ude i kommunerne.

For helt at forstå betydningen af den politiske proces, vi har været vidne til, skal man imidlertid prøve at se med samfundets øjne på det faktum, at regeringen nu laver en lovgivning, der bestemmer, at musikskolerne ud over at være et fritidstilbud for børn og unge tillige skal indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde med folkeskolen, som også kan omfatte understøttende undervisning og talentklasser. Set fra samfundets side er der tale om et historisk skridt i forhold til musikundervisningen i musikskolerne. Et meget bredt flertal af folketingets politiske

modus: december 13

partier skriver for første gang musikskolerne ind i en af landets vigtigste love. Politikerne tager altså musikskolernes faglighed seriøst, men de vil samtidig noget nyt og mere med musikskolerne. Nogen kunne måske have ønsket, at der i folkeskolereformen var givet bedre plads til de musikskoler, vi kender i dag. Pointen er bare, at musikskoleområdet ikke kan holde til at sidde den klare politiske signalgivning fra et meget bredt flertal i folketinget overhørig. Derfor er det under alle omstændigheder en bunden opgave at gå positivt ind i arbejdet med at udfylde de nye rammer. Naturligvis skal det ske med omtanke og under hensyntagen til de lokale forhold, som i sagens natur er meget forskellige, fordi kommunerne er det.

Et konkret eksempel på, at der er tale om en historisk lovgivning for musikundervisningen i Danmark, kan ses i det forhold, at loven giver mulighed for, at en elev i begrænset omfang kan opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole. Eleverne og deres forældre vil som hidtil selv skulle betale for undervisningen i musikskolen. Desuden skal der gives tilladelse til deltagelsen fra skolens ledelse efter anmodning fra forældrene. ■

3

Interview

Interview med undervisningsminister

Christine Antorini Af Dan Johnsen FOTO: KIA HARTELIUS

4

MODUS har bedt undervisningsminister Christine Antorini om mulighed for at få svar på nogle spørgsmål vedrørende den kommende folkeskolereform, og dens betydning for musikskoleområdet.

Her er resultatet:

MODUS: Kan den kommende reform styrke musikkens position i folkeskolen?

Mange musikskolelærere er spændte på, hvor stor indflydelse den kommende folkeskolereform får på deres fremtidige arbejdsliv - bliver der fortsat plads til musikskoleundervisningen, når folkeskolereformen slår igennem?

MODUS: Den understøttende undervisning Folkeskolelærerne har ansvaret for ”den understøttende undervisning”.

Kan ministeren sige noget om denne særlige form for samarbejde, hvor eksempelvis musik skal "hjælpe"/"støtte" andre fag - hvilken rolle kan musikskolerne spille her?

Ministeren: Ja, der er slet ingen tvivl om, at reformen vil styrke musikkens position - både undervisningen i folkeskolen og den undervisning musikskolerne tilbyder.

Ministeren: Folkeskoleeleverne får en længere skoledag, som, udover at give et timeløft også til musik, forhåbentlig er med til at skærpe interessen for faget så meget, at man også får december 13 : modus

lyst til at vælge det udover de timer, man får i skolen - og åbner samtidig mulighed for flere lektioner i det, vi kalder ”den understøttende undervisning”, og det er jo lige præcis dér, musikskolerne kommer ind i billedet.

Musikskoleområdet har den store fordel frem for andre fritidstilbud, at der allerede i dag eksisterer mange gode eksempler på samarbejde; musikskolen er altså allerede en meget vigtig del af folkeskolens hverdag.

I er jo allerede til stede på de fleste folkeskoler, og nu bliver det implementeret i lovgivningen, at man skal indgå samarbejdsaftaler mellem folkeskoler og musikskoler; hvor forpligtelsen hidtil har været ensidigt pålagt musikskolen, skal den nu være gensidig.

MODUS: Dispensation for undervisningspligten Der vil blive mulighed for ”undervisningspligtige” lektioner med elevbetaling - altså betalt musikskoleundervisning indlagt i elevens skoleskema. Hvor stort et omfang må det få?

Ministeren: Her er skolebestyrelserne særdeles vigtige; det er skolebestyrelserne, som skal fastsætte principper for, hvordan eleverne kan få adgang til de musikalske aktiviteter, herunder hvordan man efter konkret aftale med skolelederen kan få lov til at deltage i musikskolens undervisning og herved opfylde en del af sin undervisningspligt.

Skolen skal vende sig mod det omgivende samfund ved blandt andet at inddrage det lokale idræts- og foreningsliv i skoledagen. I denne sammenhæng vil det være oplagt, at skolerne samarbejder med de kommunale musikskoler i f. eks. understøttende undervisning.

modus: december 13

Jeg har lyst til at nævne, at der jo er andre interessenter i den kommende reform end musikskolerne: idrætsforeningerne og andre, der varetager den type undervisningsforløb, som nu bliver en del af ”den åbne skole”, og de nærer den bekymring, at reformen vil få flere til at vælge deres område fra - jeg tror, der sker det modsatte!

Når alt kommer til alt, er det jo en relativt lille gruppe elever, som går til musikskoleundervisning. Nu vil langt flere elever møde musikken og få bedre mulighed for at dyrke den som en del af den længere skoledag. Og desuden – og det håber jeg virkelig - vil nogle af de forældre, som aldrig ville drømme om at melde deres børn til musik, opdage denne mulighed, når musik bliver en tydeligere del af skolen.

Her vil jeg igen nævne skolebestyrelsen som en særdeles vigtig målgruppe, eftersom reformen i høj grad også er et forældreanliggende. Jeg tror, at det vil virke meget stærkt motiverende på forældrene at kunne vise de konkrete eksempler på velfungerende samarbejder.

De allerede igangsatte samarbejder viser også, at der er mange forskellige veje til musikalsk dannelse - og det er noget af det, vi er optaget af i reformkredsen: at vi ikke skaber en skole, der er ens for alle; vi er optaget af, at alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset baggrund.

De undervisningsaktiviteter, vi vil give skoleeleverne som en del af en mere sammenhængende og varieret skoledag, giver endnu bedre mulighed for, at musikskolen kan være en del af skoledagen.

MODUS: Den gensidige forpligtelse Musikskoleområdet er meget begejstret for bestemmelserne om gensidig forpligtelse til samarbejde, men der er lagt op til et ”kan”-samarbejde…?

Ministeren: Kommunerne har ansvar for, at folkeskolerne indgår aftaler med fritidsområdet, og musik- og kulturskolerne står jo tydeligt i lovforslaget - hvorimod det øvrige forenings- og kulturliv ikke har garanti for graden af inddragelse. Lige præcis omkring musikskolerne står der eksplicit i lovteksten, at der skal indgås en gensidig aftale, og det er med den styrke, at musik- og kulturskolerne kan gå ind i de samarbejdsrelationer der skal etableres. Denne specielle status skyldes, at kvaliteten er i 8

5

Interview

8 orden - desuden er musikskolerne i forvejen en del af det kommunale tilbud.

Det er en gave, at vi i så mange år har haft musikskoler med dygtige, professionelle musiklærere, som kan undervise i hele musikkens spekter og i alle discipliner.

Jeg tror ikke, at der er ret mange elementer i skolereformen, hvor der ikke allerede et eller andet sted er igangsat forsøg eller etableret samarbejde om dele af reformen - det nye er, at det nu er en samlet vision, som alle folkeskoler skal tilbyde deres elever. Det betyder noget for musikskoleområdet, hvor der jo allerede er fremragende eksempler på samarbejde, som vil kunne inspirere til udbredelse i de øvrige kommuner - nu.

Det er jo nu, i dette efterår og i foråret, man skal have etableret samarbejdet, så det kan træde i kraft fra august 2014.

6

Musikudøvelse fører utroligt mange ting med sig; når man øver sig, lærer man at ”knække koden”, ligesom man kan få oplevelsen af at skabe kunst – alene eller i sammenspil – samt glæde andre.

MODUS: Fælles mål I aftalen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen ser det ud, som om musikundervisning skal være et ”redskabsfag”, men i ”Fælles Mål” beskrives faget som ”med en værdi i sig selv”. Skal der ske en revision af lovteksten - eller ændres de ”Fælles Mål”?

Ministeren: I forbindelse med ”Fælles mål” er der nedsat arbejdsgrupper med henblik på at revidere målene i alle fag. Der ligger en ramme for, hvordan man går fra undervisningsmål til læringsmål, så man i stedet for at have et kæmpestort katalog over undervisningsmål, mere præcist ser på,

december 13 : modus

hvad eleverne tager med sig fra faget. Musik skal ikke kun være et redskabsfag - der ligger mange dimensioner i musikfaget - vi vil gerne have fagfolk til at komme med deres bud på, hvad det vil være bedst at gøre, når man går fra undervisningsmål til læringsmål.

Når udvalgene har afleveret deres resultater, vil der - i respekt for, at der er tale om en stor, ny folkeskolereform - blive en drøftelse i forligskredsen, hvorefter Undervisningsministeriet, på baggrund af fagfolkenes anbefalinger, udsender bekendtgørelse om de nye ”Fælles mål”.

Det er et kvalitetsløft, at alle fag i ”Fælles mål”, bliver revideret, og at alle folkeskolelærere skal efteruddannes, så de har, hvad der svarer til linjefagskompetence - det gælder også de lærere, der underviser i musik i folkeskolen, ligesom der kommer flere musiktimer, så der bliver bedre muligheder for at udvikle faget. Ét er at have fine, reviderede fælles mål, men der skal også være tid til arbejdet.

MODUS: Hvordan kan samarbejdet konkret udfolde sig? Ligeværdighed mellem boglige og praktiske/musiske fag?

Valgfag i musik? Musikklasser - eksisterende folkeskoleklasser eller tilvalg? ”Taskforcen”; de fyrre folkeskolelærere, der skal være med til at udvikle undervisningen. Skal musikskolernes samarbejde repræsenteres?

MODUS: I musikskoleområdet er der stor glæde over at have fået både kultur- og undervisningsministerens opmærksomhed!

Ministeren: Fra syvende klassetrin vil der kunne oprettes valgfagspakker eller profil-linjer, hvor musik i højere grad vil kunne ”tone” det. Det bygger på elever, der har motivation for 8

Udover, at vi ønsker at løfte de praktiske/ musiske fag, vil vi også gerne åbne folkeskolen for et endnu større samarbejde med musikskolerne.

Ministeren: Man må sige, at alle partierne i folkeskoleforligskredsen har været optaget af, hvordan man kan styrke musiklivet - ellers var vi aldrig kommet hertil, hvor musikfaget står i dag.

MODUS: Økonomi Er der tilstrækkelige ressourcer til at implementere samarbejdet?

Musikskolerne håber at kunne undgå ”økonomisk kannibalisme” - altså tilfælde af, at udgifterne til samarbejdet ensidigt pålægges musikskolens eksisterende budget.

Ministeren: Dels er der fulgt penge med reformen, og dels sker der en kommunal prioritering af folkeskoleområdet. Men kommunerne har jo forskellige økonomiske situationer, så det spørgsmål må ret beset stilles til den enkelte kommune. Min oplevelse er, at der faktisk er en meget positiv stemning omkring musik- og kulturskolerne - af gode grunde; kommunerne kan se, at de giver merværdi til deres skoler. På trods af en periode med økonomisk smalhals ser det ud til, at der er mange spændende aktiviteter rundt omkring. Men selvfølgelig håndteres det forskelligt fra kommune til kommune, alt efter hvordan deres økonomi ser ud, og om de eventuelt prioriterer andre ting højere - det råderum skal der være.

modus: december 13

7

Interview

8 det. Det er også muligt at ansøge Undervisningsministeriet om forsøg med en talentkasse i musik.

I øvrigt vil vi ikke blande os; Undervisningsministeriet sætter en ramme, med stor frihed til, hvordan man vil organisere sig, og vi har med timeløft og efteruddannelse givet bedre muligheder for, at musik kan spille en tydeligere rolle. Vi opretter et korps af læringskonsulenter, rekrutteret blandt dygtige lærere, skoleledere og pædagoger, opsøgende konsulenter med dyb forankring i egen praksis, som får til opgave at rådgive skolerne og sparre med kommunerne i forhold til udvikling af folkeskolereformen.

Partnerskab for Folkeskolen er midt i en diskussion om, hvilke indsatsområder der skal prioriteres først.

MODUS: De fysiske rammer Vil der overhovedet være nok lokaler til rådighed i ”Den åbne skole”, når institutionerne skal samarbejde - og folkeskolelærerne forberede sig på skolen?

Ministeren: Alle skoler er i gang med at planlægge, hvor lærerne kan forberede sig, og det findes der mange forskellige løs-

8

ninger på. Når man ser på den samlede mængde lokaler på skolerne, må man sige, at mange lokaler står tomme i mange lektioner hver uge - især faglokalerne.

Der skal samarbejdes, og det mener jeg kan bruges som afsæt til at tænke nyt i forhold til, hvordan lokalerne bliver brugt. Selvfølgelig kan der blive bøvl og problemer - eksempelvis i forhold til gamle skolebygninger - men samlet set må man sige, at der er store muligheder for at tænke lokaleudnyttelse på en ny måde.

MODUS: Afsluttende bemærkninger i forbindelse med reformarbejdet?

Ministeren: Jeg glæder mig meget til at se, hvordan hele feltet indenfor de praktiske/musiske fag bliver udfoldet, fordi jeg tror, der er så meget potentiale i samarbejdet om ”Den åbne skole” - både folkeskolens egen musikundervisning og det supplerende, som kommer via musikskoler og andre fagprofessionelle.

Jeg tror simpelthen, at man får tændt lysten til musik i ordets bredeste forstand hos langt flere elever! ■

december 13 : modus

Nyt til de små i musikskolen ... og Hanne Eir Gitte Gregersen : Mille Rude Illustrationer mind Tryllestøv for de

mindsteder et udvalg af sange fra sangbøgerne Tryllestøv og for demindste indehol Tryllestøv for de en Tryllestøv ge for de

Tforyr dellmeinsdstøtev

ste

Sangbog nye sange. og musikle v samt enkelte sange, remser, fortællinger Mer' Tryllestø med ideer til Bogen er fyldt mindste. v for de mindste glæde af Tryllestø Hvem kan have bevægelse ser i musik og r, der undervi • Musikpædagoge r, der underviser babyhold • Musikpædagoge r • Børnehaveklasse r • Daginstitutione • Dagplejen år børn fra 0-6 t af • Forældre med sangene er indspille en, hvor alle en cd i sangbog et.

Der er indlagt Tryllestøvsorkestr musikere fra professionelle

Sang, spil og bevægelse med børn

Hanne Eir

Musisk Indskoling 17 Familie – Musisk indskoling 20

En samling sange med udgangspunkt i et emne om familien, der kommer hele vejen rundt på en legende og sjov måde. Til alle sangene er der forslag til fx dramatik, bevægelse, spil og kazoospil. dans eller leg, rytme-

Tværfaglighed er fint, bare fagligheden er i orden. Musisk indskoling leverer skellige indskolingsemner, der kan musikdelen til forbruges alene eller i samarbejde med andre fag. Sangene åbner mulighed for at lære gennem leg og fysiske udfoldelser og for bl.a. at styrke den sociale, den sproglige og musikalske kompetence.

Bøgerne i serien henvender sig til indskolingsteams, dansklæreren, børnehaveklasselæreren og selvfølgelig også til musiklæreren.

Andre emnehæfter i serien Musisk indskoling: Grundbog med goddagog godmorgensange, Kroppen, Cirkus, Trafik, Cowboy, Afrika, Himmelrummet, Vand, Fugle, Høst, Efterår, Jul 1, Jul 2, Vinter, Fastelavn, Påske, Forår – på skovtur, Sommer og Året – måneder, ugedage, fødselsdage.

Der hører cd til alle hæfter. Brug cd’erne, de gør det nemmere og sjovere at sætte gang i musikaktiviteterne.

Grete Granerud er uddannet almen musikpædagog og er musikpædagogisk nist. Har været højskolelærer, friskolelærer, forfatter og kompokompagnonlærer i folkeskolen og musikskolelærer.

Laver efteruddannelseskurser for lærere og pædagoger.

orium.

Musikkonservat og Kgl. Danske dagog fra Det som lærer i musik Uddannet musikpæ ist. Har mange års erfaring r. Optræder med børspil og børneko på efterudForfatter og kompon ratsch, sammen og instruktør bevægelse, violin/b Desuden foredragsholder nger. neteaterforestilli dannelser i musik.

Familie

MUSIKLÆRERFORENINGENS FORLAG Hovedtitel Tryllestøv for de mindste

Gitte Gregersen

orium i Musikkonservat Kgl. Danske bevægelse dagog fra det iser i musik og for Uddannet musikpæ r og komponist. Underv annelser i musik .

Forfatte ør på efterudd ersonale København. sholder og instrukt og daginstitutionsp for børn, foredrag musikpædagoger

musiklærerforeningens forlag

Tryllestøv for de mindste

Forfatter Hanne Eir og Gitte Gregersen

Grete Granerud

Dorte Schou Martin Gerup

CD Bog med cd B-CD-1127 12-841-8 ISBN 978-87-76

FM-CD-1127 ISBN 978-87-7612-841-8

Bog med cd

Til hæftet hører en audio-cd med en indspilning af sangene.

Cd’en kan købes hos forlaget.

FM-CD-1113 – ISBN 978-87-7612-840-1

Tekst og musik: Gitte Gregersen og Hanne Eir 16/09/13 14.43

Dansk Sang, Gudenåvej 162, DK 7400 Herning de mindste.indd

FM-CD-1127 ISBN 87-7612-841-8

[Øvrige oplysninger som sædvanligt]

1

Arbejdshæfte

Illustration: Mille Rude

© og p Dansk Sang, Musiklærerforeningens forlag 2013

tryllestøv for

KORTEATER

BIEM 2013

© og P

Dansk Sang, Gudenåvej 162 DK 7400 Herning, www.dansksang.dk All riGHtS of tHe proDucer AnD tHe owner of tHe worKS reproDuceD reServeD. unAutHorizeD copyinG, HirinG, lenDinG, public performAnce AnD broADcAStinG of tHiS recorD proHibiteD

24/09/13 09.33

Label tryl for mindste.indd 1

Familie Is IN k Ds kO erud

Grete Gran

us

20

LIN

G

Familieomslag.indd 2-3

til: hjælpemiddel et pædagogisk d Denne cd er ... af Grete Graneru ngen. g 20 – Familie for Musisk indskolin tværfaglige emner for indskoli er også et følsomt emne barn med men det Hæfte i serie familie? Og hvilket det i indskolingen, vigtigt emne har en normal får sagt, hvordan Familie er et huske! Hvem at hvert barn og ler Det skal man at man leger familie? Vigtigt, mange børn. ligheder”, og om en normal “hemme drømt ikke mange har så så der ikke er er derhjemme, at have familie. omkring det

M

B-1113 · ISBN 978-87-7612-839-5

9-5 978-87-7612-83 B-1113 • ISBN ingens forlag Musiklærerforen Dansk Sang, p 7612-840-1 © og 2013 • ISBN 978-87FM-CD-1113

Tyngdekraft og kærlighed Hæfte ... af Martin Gerup og Dorte Schou Korteater.

16/09/13 09.34

_FAM.indd Booklet MUSind20

MU

Redaktion: Ib Thorben Jensen og Jørgen Andresen Klingberg Illustration: Dorte Flagstad & Mand, Henrik

Layout: Mus

S IN ISK DS KO

LIN

G

Dansk Sang ingens forlag Musiklærerforen 7400 Herning Gudenåvej 162, Fax 97 12 94 55 52, Tlf. 97 12 94 .dk www.dansksang

20

24/09/13 11.04

2-3

Familie Hæfte ... af Grete Granerud Musisk indskoling 20. Lege og sange, som på en varm og positiv måde belyser emnet.

Sigurds sange om at være til Hæfte ... af Sigurd Barrett Tolv sange om taknemmelighed, ensomhed, lykke, sorg og alle de andre følelser, børn og voksne kender så godt.

Familie Cd i boks ... af Grete Granerud Musisk indskoling 20. Indspilninger med og uden sang.

Sigurds sange om at være til Cd i boks ... af Sigurd Barrett Forrygende indspilninger af de tolv sange.

Sørøverne på Madagaskar

Benedicte Riis

Sørøverne på Madagascar Bog ... af Benedicte Riis Tag med til sørøverøen og syng, spil, dans og oplev en helt anden virkelighed.

Sørøverne på Madagaskar

Tryllestøv for de mindste Bog og cd ... af Hanne Eir og Gitte Gregersen Ideer til sange, remser, fortællinger og musiklege.

Sørøverne på Madagaskar er en rejseberetning for børn og familier, som gerne vil høre eventyrlige, men helt sande sørøverhistorier fra en ligeså eventyrlig, men helt virkelig ø, nemlig Madagaskar.

Sørøverne på Madagascar Cd i boks ... af Benedicte Riis Sørøvermusik for fuld skrue.

9 sange, uhyggelige besøg på sørøverkirkegården , hverdagsfortællinger om fattige børn i hovedstaden, besøg hos kæmpeedderkoppe rne, beretningen om en magtfuld dronning, som støttede sørøverne og smed kolonimagterne ud, fund af guld og ædelstene, kæmpemæssige baobabtræer, legende lemuer, skolegang og sejlads i udhulede træstammer, ja, det er blot en del af bogens indhold.

Benedicte Riis har endnu engang besøg t et fjernt sted på kloden og bragt sange, historier, tanker og viden om verden med hjem til danske børn, skoler, institutioner og familier. Bogen udkommer i serie med ”Grønlands Hemmeligheder” og ”Det vilde Amazonas”, og til bogen hører en cd med titlen Sørøverne på Madagaskar.

Benedicte

B-950

Riis

ISBN 978-87-7612-558-5

“Sørøverne dans og og syng, spil, Madagaskar nsberømt sørøverøen Tag med til ghed: En verde eedderkopper, anden virkeli dronning, kæmp sser. oplev en helt i papka gård, en stærk ”, sørøverkirke tfugle og børn som bor merika vidste er, elefan erne i Norda 1 indian cyklon til “ Hvad og “Grønlands Af forfatteren “Det vilde Amazonas” ri”, “Safari i Kalaha der”. hemmelighe 1.-4. klasse.

Målgruppe: gens forlag lærerforenin Sang, Musik g © 2013 Dansk 7400 Hernin Gudenåvej 162, 94 55, 52, Fax 97 12 Tlf. 97 12 94 sang.dk www.dansk

Musikken til

på Sørøverne Benedicte Riis r Madagaska

Foruden bogen består materialet af en cd med originale instrumenter og indspillet på stedet. Cd’en kan købes hos forlaget.

FM-CD-950 • ISBN 978-87-7612-559-2 fra Madagaskar”

MAdagascar OMSLAG OK ok.indd

og Jørgen Andresen Thorben Jensen Flagstad Redaktion: Ib & Mand, Henrik Layout: Mus

Booklet

19/09/13 14.11

24/09/13 10.46

2-3 MADA.indd

Du kan læse mere, og du kan k bestille titlerne på www.dansksang.d master@dansksang.dk tlf. 97 12 94 52

Konference

"Spiller MMUSIKKEN USIKKEN i den sammenhængende skoledag?"

Modus' udsendte rapporterer fra Konference på Odense Musikskole Af Ida Marie Skydsgaard Salen var fuld, fredag d. 1. november, da Odense Musikskole afholdt konferencen "Spiller musikken i den sammenhængende skoledag?". Musikskolelærere, musikskoleledere og souschefer, musiklærere, skoleledere, repræsentanter for Odense, Aalborg og Århus Symfoniorkestre, Dansk Amatørmusik og forældrerepræsentanter m. fl. var mødt op for at høre om Odense Musikskoles partnerskabsordninger med lokale folkeskoler. Der var således repræsentanter for et bredt udsnit af de musikfolk, som på nuværende tidspunkt spiller - og efter al sandsynlighed vil komme til at spille - en rolle i folkeskolens musikundervisning og musikliv, når den nye folkeskolereform for alvor rulles ud i 2014.

10

Partnerskabsordningen (og musikskolelederen) Odense Musikskole er en af de musikskoler der allerede nu har taget bolden op og arbejder med implementeringen af den nye folkeskolereform. Musikskolen har igangsat partnerskabsordninger med seks folkeskoler i Odense.

Ifølge musikskoleleder Uffe Most er partnerskabsordningen en rigtig god mulighed for at få musikken tilbage til børnene i skolen og sætte musikken på dagsordenen.

Han talte med begejstring om ordningen, som han ser mange muligheder i. Der skal samarbejdes med musiklærere og pædagoger i folkeskolen og udarbejdes nye pædagogiske koncepter. Musikskolen vil nå ud til flere børn og vil på længere sigt få flere elever. En deleøkonomi med skolerne er nødvendig for at det løber rundt økonomisk.

Partnerskabsordningerne er ikke ens fra skole til skole.

I tidsrummet 8-14 tilbydes der gratis undervisning som f.eks. kompagnonundervisning i indskolingen, koraktiviteter, valghold for udskolingen, musikfagligt projekt for 6. klasse i 10 uger, musik og kristendom m.v. En del af den undervisning, der tilbydes i SFO-tiden, er med elevbetaling, andre tilbud er gratis for eleverne. Tilbuddene i december 13 : modus

Alex Ahrendtsen

Trine Bruun Sørensen

SFO-tiden udgøres af forskellige holdtyper som ”Stryg og leg”, Guitarhold, ”Blæs og leg”, ”Spil i Band”, Blæserorkester m.v.. Instrumentalundervisning foregår om eftermiddagen og om aftenen i musikskolens egne lokaler.

Ifølge Uffe Most er partnerskabsordningen endnu i sin vorden, og der arbejdes stadig på at udvide samarbejdet med skolerne og få flere skoler med i ordningen, allerhelst på frivillig basis.

korterevarende og mindre teoretiske kurser? Hun satte også spørgsmålstegn ved, hvem der skal ansætte musikskolelærerne, musikskolen eller folkeskolen.

Skolelederne Der var 6 oplægsholdere på dagen. Generelt var de to skoleledere, der holdt oplæg på konferencen, meget positive overfor partnerskabsordningen. På den positive side nævnte skoleleder fra Risingskolen, Johnny M. Rasmussen, at arbejdet med musikken falder godt i tråd med skolens visioner om at styrke børnenes kreativitet, ansvarlighed, glæde, tryghed og nysgerrighed. I musikskoletilbuddene inddrages alle elever - også elever, der ikke sædvanligvis går i musikskolen. Eleverne møder ”kompetente, autentiske, fagligt dygtige voksne”. Et mål er at inddrage lokalområdet og gøre skolen til et lokalt kraftcenter. Her er musikken, i form af undervisning og koncerter, med til at få børn og forældre indover dørtærsklen til skolen. På denne måde får musikken også en stor betydning rent socialt.

Skoleleder på Sanderumskolen, Marianne Ubbe, gav udtryk for at partnerskabsordningen i starten var båret af entusiasme: ”Vi er en del af noget nyt og fremadrettet”. Projekterne har skabt glæde, begejstring og øget sanselighed. Senere hen kom der nogle frustrationer. Der var mange ting, som skulle gå op i en højere enhed og det var en ”speedet” proces, som gjorde selve processen og parterne sårbare. Der skal en del tilpasning til, både af de fysiske rammer (adgang til storrum med tilhørende gruppelokaler), og justeringer i, hvordan samarbejdet skal foregå. Der skal nogle ”mentale ommøbleringer” til. ”Vi (Red: musikskolelærere og lærere) er ens, men forskellige.” Man arbejder nu ud fra nogle delmål for at opnå succeser, som kan styrke processen og være med til at motivere de involverede lærere og pædagoger.

Marianne Ubbe efterlyste efteruddannelse i klasserumsledelse til musikskolelærerne. Kan der evt. laves nogle modus: december 13

Musikskolelæreren Musikskolelærer Trine Bruun Sørensen fortalte, at ”Stryg og leg”, som er en del af partnerskabstilbuddene, startede på idéplanet med konstruktive møder mellem lærere, pædagoger og musikskolelærere og god støtte fra ledelsen. Hun sagde endvidere, at det er vigtigt, at musikskolelærerne inddrages i planlægningen, og at det ikke kun er ”det politiske plan”, der har visioner. Der skal være tid til udvikling, tid til arbejdet i lærerteams, forberedelse og samarbejde. Det er en kompleks virkelighed med forskelligt tænkende mennesker. De fysiske rammer og instrumentariet skal være i orden. Tankerne omkring ”Stryg og leg” er at give børnene oplevelser gennem musikalsk aktivitet. Det er godt for børnene at møde nye læringsmiljøer og få succes. Børnene, deres udvikling og velbefindende er i centrum. (Red. : ”Stryg og leg” har tolv elever og to musikskolelærere tilknyttet.)

Politikeren Alex Ahrendtsen, byrådsmedlem og MF for Dansk Folkeparti, udtrykte i sit indlæg stor begejstring for, at musikken kan blive en større del af skolens hverdag.”Musikskolen er en institution der virkelig når ind i mange hjem.” ”Musik er en del af vores dannelse og vores kultur. Musik har en værdi i sig selv (ikke kun som understøttende fag)… Musik holder os sammen.”

Han opfordrer alle i musiklivet til at klæde politikerne bedre på, hvad angår viden om musikundervisningen og musikkens berettigelse i samfundet generelt. Politikerne ved ikke nok om det. Han opfordrer til mere lobbyarbejde

?

8

Landsdelsorkestrene byder også ind med projekter og tiltag for folkeskolerne. Bl.a. ”Max Musik” som er et musikprojekt på Vestre Skole i Odense.

(Læs mere under www.maxmusik.org)

11

Konference 8 på Christiansborg, til etablering af et tættere samarbejde og til at invitere politikerne ud på skoler og musikskoler. ”I skal have al den politiske opbakning I kan få.”

˝I skal have al den politiske opbakning I kan få.˝ Efterfølgende var der mange spørgsmål fra salen.

Her bringes et udpluk (Spørgsmål og svar forkortet): ”Hvordan kan man bevare en stærk musikskole, når man sender musikskolelærerne ud i folkeskolen?” Dette ser Uffe Most ingen problemer i, da det er en lille del af lærerne der tager ud på skolerne lige nu. På sigt skal der ansættes folk med de rette kvalifikationer. Johnny M. Rasmussen, skoleleder: Udfordringen er at bringe musikken ud til de børn, der ikke er så privilegerede.

Alex Ahrendtsen sagde, at musikskolen rekrutterer fra middelklassen og opefter. Den eneste måde at løse det problem på er at sætte undervisningsgebyret ned, og her

må staten træde til. Det er forholdsvis små penge. Fra Svendborg musikskoles souschef, Thorkild Borup Nielsen, lød det: Den individuelle undervisning kan ikke stå alene.

Når man har ti elever på et hold er det om at få den ene til at spille, altså rekruttere mindst en af disse ti elever. ”Kan man forestille sig mere fordybende længere forløb, i stedet for en ugentlig time?”

Johnny M. Rasmussen: ”Vi arbejder på at lave tværfaglige projekter og at omlægge undervisningen. Det kan i fremtiden blive til eksempelvis en musical, hvor musikskolen er med. Timetalstyranniet håber vi at få has på.”

Hvilken stemning møder Musikskolelærerne ude på folkeskolerne lige nu?

Generelt ser folkeskolens lærere musikskolelærerne som et supplement. De er glade for at samarbejde med fagfolk, som løfter kvaliteten i undervisningen.

En musiklærer fra folkeskolen er meget positivt overrasket over tonen i debatten: For ti år siden var italesættelsen af samarbejdet med folkeskolelærerne fra musikskolers og andres side ikke pæn, når der blev talt om folkeskolens musiklærere. ”Det er som om det er kommet frem, at vi i folkeskolen kan noget med tyve børn.”

Han opfordrer på det kraftigste musiklærerforeningerne og musikorganisationerne til at samarbejde. ■

Udgivelse JAGTEN PÅ DET HEMMELIGE ORKESTER Nyt musikcomputerspil for de 5-8-årige og deres nysgerrige forældre, musiklærere og pædagoger.

Her kan børn og voksne komme ind i Rytmejunglen, op i Skalabjergene og ned til Melodihavet sammen med Hunden Henning. Han er musikdetektiv på jagt efter Det Hemmelige Orkester.

Deltagerne kan - blandt andet - lave junglerytmemad med kokken Wagadugu, finde pulsen med Høvding Stortromme, lære hvor noderne skal sidde på nodelinjerne med Alta Skrapperella og ikke mindst kravle op ad bjerget og lære solmisationstegn med Soprana Feta Salata.

Børnene kan lave deres helt egen sang, og spille musik med Det Hemmelige Orkester.

Når man har hjulpet Hunden Henning med at finde det hemmelige orkester, kan man få diplom som musikdetektiv!

Jagten på Det Hemmelige Orkester giver børn mulighed for at lege med musikalske grundbegreber og kan spilles uafhængigt af undervisningsbogen, men også bruges som supplement.

Musikcomputerspillet er fondsstøttet af Undervisningsministeriet, Beckett-Fonden samt flere musikorganisationer, og er en del af det samlede projekt Jagten på Det Hemmelige Orkester, som består af en undervisningsbog/kursus, en cd, en musikteaterforestilling - og nu altså også et computerspil.

Musikken er blevet playlistet på Ramasjang Radio, ligesom en af sangene er blevet kåret til at være blandt de tre bedste børnesange ved en national konkurrence.

Tekst og Musik: Katharina Baetz Rubin Programmering/grafik: Johan Sæverud Tegninger: Sonja Rendtorff

Pris: Det hele er ganske gratis. Prøv det på: www.jagtenpaadethemmeligeorkester. dk/spil.php Yderligere oplysninger: katharina@baetz.dk DJ

12

december 13 : modus

& % å Dansk Musikpædagogisk Forenings løntabel

ç

1. januar 2014

Satser

for musikskolelærere og musikskolens ledelse

0123456789 0123456789

310.171

315.170

320.269

325.479

330.789

302.035

307.126

312.330

317.647

323.087

328.641

31 32 33 34 35

681.465

762.523

859.955

681.465

762.523

859.955

969.212

55+

969.212

859.955

762.523

681.465

620.663

545.458

493.818

461.595

432.565

413.555

406.323

397.357

388.631

380.138

371.873

365.888

360.009

354.240

348.579

342.862

337.520

332.276

327.134

322.085

317.134

312.278

307.514

302.842

298.257

Grp. 2

969.212

859.955

762.523

681.465

620.663

545.458

493.818

461.595

432.565

413.555

406.323

397.357

388.631

380.138

371.873

366.252

360.722

355.280

349.931

344.477

339.409

334.423

329.527

324.708

319.975

315.324

310.749

306.259

301.846

Grp. 3

969.212

859.955

762.523

681.465

620.663

545.458

493.818

461.595

432.565

413.555

406.323

397.357

388.631

380.138

371.873

366.506

361.216

356.002

350.869

345.595

340.717

335.911

331.183

326.522

321.941

317.431

312.990

308.626

304.329

Grp. 4

63.543,58 71.662,92

54 55 80.767,67

56.788,75

53

55+

51.721,92

41.151,50

50 52

38.466,25

49 45.454,83

36.047,08

48

51

34.462,92

33.113,08

45 47

32.385,92

44 33.860,25

31.678,17

43

46

30.989,42

42

29.900,33

40 30.439,08

29.373,17

39 41

28.857,58

38

27.386,75

35 28.344,00

26.923,92

34

37

26.470,58

33

27.860,25

26.027,50

32

36

25.593,83

31

25.169,58

24.754,75

30

24.348,75

29

Grp. 0

28

Trin

80.767,67

71.662,92

63.543,58

56.788,75

51.721,92

45.454,83

41.151,50

38.466,25

36.047,08

34.462,92

33.860,25

33.113,08

32.385,92

31.678,17

30.989,42

30.469,50

29.959,67

29.459,92

28.970,25

28.478,58

28.017,75

27.565,75

27.123,25

26.689,08

26.264,17

25.847,58

25.439,33

25.039,67

24.647,83

Grp. 1

80.767,67

71.662,92

63.543,58

56.788,75

51.721,92

45.454,83

41.151,50

38.466,25

36.047,08

34.462,92

33.860,25

33.113,08

32.385,92

31.678,17

30.989,42

30.490,67

30.000,75

29.520,00

29.048,25

28.571,83

28.126,67

27.689,67

27.261,17

26.840,42

26.427,83

26.023,17

25.626,17

25.236,83

24.854,75

Grp. 2

80.767,67

71.662,92

63.543,58

56.788,75

51.721,92

45.454,83

41.151,50

38.466,25

36.047,08

34.462,92

33.860,25

33.113,08

32.385,92

31.678,17

30.989,42

30.521,00

30.060,17

29.606,67

29.160,92

28.706,42

28.284,08

27.868,58

27.460,58

27.059,00

26.664,58

26.277,00

25.895,75

25.521,58

25.153,83

Grp. 3

Månedslønninger

80.767,67

71.662,92

63.543,58

56.788,75

51.721,92

45.454,83

41.151,50

38.466,25

36.047,08

34.462,92

33.860,25

33.113,08

32.385,92

31.678,17

30.989,42

30.542,17

30.101,33

29.666,83

29.239,08

28.799,58

28.393,08

27.992,58

27.598,58

27.210,17

26.828,42

26.452,58

26.082,50

25.718,83

25.360,75

Grp. 4

Månedlig pensionsindbetaling i alt:

Pension af kronetillæg:

Pensionsbidrag (15,64 %):

15,64 x 7709,40 100 x 12

15,64 x 366.252 x 20,00 100 x 25 x 12

= 3.919,27 kr.

= 100,48 kr.

= 3818,79 kr.

Pension: Musikskolelærere og musikskolens ledelse er omfattet af en pensionsordning på 15,64 %. For den del af pensionen, som overstiger 15,3 %, er der mulighed for at vælge at få pensionen udbetalt som et kontant beløb i henhold til overenskomstens bestemmelser om frit valg.

Eksempel på beregning af månedligt pensionsbidrag for en månedslønnet lærer på trin 41 (gruppe 3) med en beskæftigelsesgrad på 20,00/25,00 med årligt pensionsgivende kronetillæg på 6.000 kr. (31.03.2000-niveau) uafhængigt af beskæftigelsesgrad:

969.212

620.663

493.818

493.818

620.663

461.595

461.595

545.458

432.565

432.565

545.458

413.555

413.555

397.357

397.357

406.323

388.631

388.631

406.323

380.138

380.138

359.516

358.804

371.873

353.519

352.478

371.873

347.643

346.291

365.634

341.743

340.128

365.269

336.213

334.323

51 52 53 54 55

46 47 48 49 50

41 42 43 44 45

36 37 38 39 40

300.476

297.057

30

305.272

295.774

292.185

28 29

Grp. 1

Grp. 0

Trin

Årslønninger

Dansk Musikpædagogisk Forening

DMpF’s LØNTABEL

55+

55

54

53

52

51

50

49

48

47

46

45

44

43

42

41

40

39

38

37

36

35

34

33

32

31

30

29

28

Trin

1.006.804

897.545

800.112

710.135

637.941

560.141

505.466

461.595

432.565

413.555

406.323

397.357

388.631

380.138

371.873

365.269

358.804

352.478

346.291

340.128

334.323

328.641

323.087

317.647

312.330

307.126

302.035

297.057

292.185

Grp. 0

1.006.804

897.545

800.112

710.135

637.941

560.141

505.466

461.595

432.565

413.555

406.323

397.357

388.631

380.138

371.873

365.634

359.516

353.519

347.643

341.743

336.213

330.789

325.479

320.269

315.170

310.171

305.272

300.476

295.774

Grp. 1

1.006.804

897.545

800.112

710.135

637.941

560.141

505.466

461.595

432.565

413.555

406.323

397.357

388.631

380.138

371.873

365.888

360.009

354.240

348.579

342.862

337.520

332.276

327.134

322.085

317.134

312.278

307.514

302.842

298.257

Grp. 2

1.006.804

897.545

800.112

710.135

637.941

560.141

505.466

461.595

432.565

413.555

406.323

397.357

388.631

380.138

371.873

366.252

360.722

355.280

349.931

344.477

339.409

334.423

329.527

324.708

319.975

315.324

310.749

306.259

301.846

Grp. 3

1.006.804

897.545

800.112

710.135

637.941

560.141

505.466

461.595

432.565

413.555

406.323

397.357

388.631

380.138

371.873

366.506

361.216

356.002

350.869

345.595

340.717

335.911

331.183

326.522

321.941

317.431

312.990

308.626

304.329

Grp. 4

Pensionsgivende årsløn for overenskomstansatte

Kommunale lønninger pr. 1. januar 2014

52680,90

25698,00

19273,50

12849,00

12206,55

11564,10

10921,65

10279,20

9636,75

8994,30

8351,85

7709,40

7195,44

6424,50

6039,03

5782,05

5525,07

5268,09

5139,60

4882,62

4625,64

4240,17

3983,19

3726,21

3469,23

3212,25

3083,76

01.01.2014

Aktuelt årligt beløb

4390,08

2141,50

1606,13

1070,75

1017,21

963,68

910,14

856,60

803,06

749,53

695,99

642,45

599,62

535,38

503,25

481,84

460,42

439,01

428,30

406,89

385,47

353,35

331,93

310,52

289,10

267,69

256,98

01.01.2014

Aktuelt mdr. beløb

8239,29

4019,17

3014,38

2009,58

1909,10

1808,63

1708,15

1607,67

1507,19

1406,71

1306,23

1205,75

1125,37

1004,79

944,50

904,31

864,12

823,93

803,83

763,64

723,45

663,16

622,97

582,78

542,59

502,40

482,30

01.01.2014

Pension af årligt beløb

60920,19

29717,17

22287,88

14858,58

14115,65

13372,73

12629,80

11886,87

11143,94

10401,01

9658,08

8915,15

8320,81

7429,29

6983,53

6686,36

6389,19

6092,02

5943,43

5646,26

5349,09

4903,33

4606,16

4308,99

4011,82

3714,65

3566,06

01.01.2014

Årligt beløb inkl.pension

Eksempel på årsløn (ekskl. pension og feriepenge) for en fuldtidsansat musikskolelærer på trin 41 (gruppe 4) med et årligt funktionstillæg på 5.000, - kr. (31.3.2000-niveau) udgør: Årsløn trin 41 (grp. 4): 366.506,00 kr.

Tillæg: (5.000 x 1,284900 kr.)

6.424,50 kr.

I alt 372.930,50 kr.

Beregning af kronetillæg: Det aftalte kronetillæg (31.3.2000-niveau) ganges med den aktuelle reguleringsprocent.

*MGK-tillægget for ledere

*41000

20000

15000

10000

9500

9000

8500

8000

7500

7000

6500

6000

5600

5000

4700

4500

4300

4100

4000

3800

3600

3300

3100

2900

2700

2500

2400

31.3.2000

Nyt grundbeløb

Reguleringsprocent: 1,284900

EKSEMPLER PÅ TILLÆG

62,02 62,02 62,02 62,02 kr. kr. kr. kr. pr. pr. pr. pr. dag dag dag dag

6,68 6,68 6,68 6,68 kr. kr. kr. kr. pr. pr. pr. pr. time time time time

Godtgørelse Godtgørelse Godtgørelse Godtgørelse for for for for tredelt tredelt tredelt tredelt tjeneste: tjeneste: tjeneste: tjeneste: …............……............…. …............……............…. …............……............…. …............……............….

Godtgørelse Godtgørelse Godtgørelse Godtgørelse for for for for delt delt delt delt tjeneste tjeneste tjeneste tjeneste der der der der strækker strækker strækker strækker sig sig sig sig udover udover udover udover 11 11 11 11 timer:............…….......…............……................. timer:............…….......…............……................. timer:............…….......…............……................. timer:............…….......…............…….................

3,73 3,73 3,73 3,73 kr. kr. kr. kr. pr. pr. pr. pr. km km km km 2,10 2,10 2,10 2,10 kr. kr. kr. kr. pr. pr. pr. pr. km km km km

Indtil Indtil Indtil Indtil 20.000 20.000 20.000 20.000 km km km km pr. pr. pr. pr. kalenderår: kalenderår: kalenderår: kalenderår: …............……............… …............……............… …............……............… …............……............…

Ud Ud Ud Ud over over over over 20.000 20.000 20.000 20.000 km. km. km. km. pr. pr. pr. pr. kalenderår…............……............ kalenderår…............……............ kalenderår…............……............ kalenderår…............……............

Takster Takster Takster Takster for for for for tjenestekørsel tjenestekørsel tjenestekørsel tjenestekørsel pr. pr. pr. pr.

1.

1.1.1. januar januar januar januar 2014 2014 2014 2014 ii egen iegen iegen egen bil: bil: bil: bil:

NB: NB: NB: NB: Der Der Der Der vil vil vilvil blive blive blive blive beregnet beregnet beregnet beregnet nye nye nye nye takster takster takster takster for for for for ulempeydelser ulempeydelser ulempeydelser ulempeydelser pr. pr. pr. pr.

1.

1.1.1. april april april april 2014.

2014.

2014.

2014.

Disse Disse Disse Disse vil vil vilvil kunne kunne kunne kunne ses ses ses ses på på på på www.dmpf.dk www.dmpf.dk www.dmpf.dk www.dmpf.dk ,, så ,så så , så snart snart snart snart de de de de bliver bliver bliver bliver tilgængelige. tilgængelige. tilgængelige. tilgængelige.

Der Der Der Der ydes ydes ydes ydes natpenge natpenge natpenge natpenge ved ved ved ved tjeneste tjeneste tjeneste tjeneste ii tiden itiden tiden i tiden 17 17 17 17 –––06 06 –06 06 både både både både ii forbindelse iforbindelse forbindelse i forbindelse med med med med skemalagt skemalagt skemalagt skemalagt undervisning undervisning undervisning undervisning og og og og egentlige egentlige egentlige egentlige arrangementer arrangementer arrangementer arrangementer under under under under forudsætning af, tjenesten forud planlagt og godkendt forudsætning forudsætning forudsætning af, af, af, at atattjenesten at tjenesten tjenesten er ererer forud forud forud planlagt planlagt planlagt og og og godkendt godkendt godkendt af afafaf skolens skolens skolens skolens leder. leder. leder. leder.

22,61 22,61 22,61 22,61 kr. kr. kr. kr. pr. pr. pr. pr. time time time time

II tidsrummet Itidsrummet tidsrummet I tidsrummet fra fra fra fra kl. kl. kl.kl.

17.00 17.00 17.00 17.00 –––06.00: 06.00: –06.00: 06.00: Beregnes Beregnes Beregnes Beregnes pr. pr. pr. pr. påbegyndt påbegyndt påbegyndt påbegyndt halve halve halve halve klokketime…............……... klokketime…............……... klokketime…............……... klokketime…............……...

Statens Statens Statens Statens takster takster takster takster pr. pr. pr. pr.

1.4.2013 1.4.2013 1.4.2013 1.4.2013

Ulempeydelser Ulempeydelser Ulempeydelser Ulempeydelser (natpenge (natpenge (natpenge (natpenge & &&& godtgørelse) godtgørelse) godtgørelse) godtgørelse)

Dansk Musikpædagogisk Forening

DMpF’s DMpF’s DMpF’s DMpF’s LØNTABEL LØNTABEL LØNTABEL LØNTABEL

000 0 333 3 000 0 000 0 111 1 222 2

Region Region Region Region Sjælland Sjælland Sjælland Sjælland Faxe Faxe Faxe Faxe Gribskov Gribskov Gribskov Gribskov Guldborgsund Guldborgsund Guldborgsund Guldborgsund Holbæk Holbæk Holbæk Holbæk Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Køge Køge Køge Køge www.dmpf.dk www.dmpf.dk www.dmpf.dk www.dmpf.dk

444 4 333 3 444 4 000 0 444 4 444 4 444 4 333 3 444 4 333 3 333 3 444 4 444 4 444 4 444 4 444 4 333 3 444 4 333 3 444 4 444 4 333 3 444 4 444 4 444 4 444 4 444 4 444 4 444 4

Region Region Region Region Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Albertslund Albertslund Albertslund Albertslund Allerød Allerød Allerød Allerød Ballerup Ballerup Ballerup Ballerup Bornholm Bornholm Bornholm Bornholm Brøndby Brøndby Brøndby Brøndby Dragør Dragør Dragør Dragør Egedal Egedal Egedal Egedal Fredensborg Fredensborg Fredensborg Fredensborg Frederiksberg Frederiksberg Frederiksberg Frederiksberg Frederikssund Frederikssund Frederikssund Frederikssund Frederiksværk-Hundested Frederiksværk-Hundested Frederiksværk-Hundested Frederiksværk-Hundested Furesø Furesø Furesø Furesø Gentofte Gentofte Gentofte Gentofte Gladsaxe Gladsaxe Gladsaxe Gladsaxe Glostrup Glostrup Glostrup Glostrup Greve Greve Greve Greve Helsingør Helsingør Helsingør Helsingør Herlev Herlev Herlev Herlev Hillerød Hillerød Hillerød Hillerød Hvidovre Hvidovre Hvidovre Hvidovre Høje-Taastrup Høje-Taastrup Høje-Taastrup Høje-Taastrup Hørsholm Hørsholm Hørsholm Hørsholm Ishøj Ishøj Ishøj Ishøj København København København København Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rudersdal Rudersdal Rudersdal Rødovre Rødovre Rødovre Rødovre Tårnby Tårnby Tårnby Tårnby Vallensbæk Vallensbæk Vallensbæk Vallensbæk

Kommunale Kommunale Kommunale Kommunale lønninger lønninger lønninger lønninger pr. pr. pr. pr.

1.

1.1.1. januar januar januar januar 2014 2014 2014 2014 Gruppeoversigt Gruppeoversigt Gruppeoversigt Gruppeoversigt

000 0 000 0 000 0 111 1 000 0 000 0 111 1 000 0 111 1 000 0 000 0 000 0 111 1 111 1 000 0 111 1 000 0 000 0 000 0 000 0 000 0 000 0

000 0 000 0 000 0 000 0 000 0 000 0 000 0 000 0 000 0 000 0 000 0 000 0 000 0 111 1 000 0 000 0 000 0 000 0 222 2 000 0 111 1 000 0 000 0 000 0 000 0 000 0 000 0 000 0 000 0 111 1

Region Region Region Region Midtjylland Midtjylland Midtjylland Midtjylland Favrskov Favrskov Favrskov Favrskov Hedensted Hedensted Hedensted Hedensted Herning Herning Herning Herning Holstebro Holstebro Holstebro Holstebro Horsens Horsens Horsens Horsens Ikast-Brande Ikast-Brande Ikast-Brande Ikast-Brande Lemvig Lemvig Lemvig Lemvig Norddjurs Norddjurs Norddjurs Norddjurs Odder Odder Odder Odder Randers Randers Randers Randers Ringkøbing-Skjern Ringkøbing-Skjern Ringkøbing-Skjern Ringkøbing-Skjern Samsø Samsø Samsø Samsø Silkeborg Silkeborg Silkeborg Silkeborg Skanderborg Skanderborg Skanderborg Skanderborg Skive Skive Skive Skive Struer Struer Struer Struer Syddjurs Syddjurs Syddjurs Syddjurs Viborg Viborg Viborg Viborg Århus Århus Århus Århus Region Region Region Region Nordjylland Nordjylland Nordjylland Nordjylland Brønderslev-Dronninglund Brønderslev-Dronninglund Brønderslev-Dronninglund Brønderslev-Dronninglund Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Jammerbugt Jammerbugt Jammerbugt Jammerbugt Læsø Læsø Læsø Læsø Mariagerfjord Mariagerfjord Mariagerfjord Mariagerfjord Morsø Morsø Morsø Morsø Rebild Rebild Rebild Rebild Thisted Thisted Thisted Thisted Vesthimmerland Vesthimmerland Vesthimmerland Vesthimmerland Ålborg Ålborg Ålborg Ålborg

DMpF DMpF DMpF DMpF fralægger fralægger fralægger fralægger sig sigsig ansvaret ansvaret sig ansvaret ansvaret i iforbindelse forbindelse i forbindelse i forbindelse med med med med evt. evt. evt. evt. fejl fejl fejl i fejl idenne denne i denne i denne løntabel løntabel løntabel løntabel

Region Region Region Region Syddanmark Syddanmark Syddanmark Syddanmark Assens Assens Assens Assens Billund Billund Billund Billund Bogense Bogense Bogense Bogense Esbjerg Esbjerg Esbjerg Esbjerg Fanø Fanø Fanø Fanø Fredericia Fredericia Fredericia Fredericia Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn Haderslev Haderslev Haderslev Haderslev Kerteminde Kerteminde Kerteminde Kerteminde Kolding Kolding Kolding Kolding Langeland Langeland Langeland Langeland Middelfart Middelfart Middelfart Middelfart Nyborg Nyborg Nyborg Nyborg Odense Odense Odense Odense Svendborg Svendborg Svendborg Svendborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Tønder Tønder Tønder Tønder Varde Varde Varde Varde Vejen Vejen Vejen Vejen Vejle Vejle Vejle Vejle Ærø Ærø Ærø Ærø Aabenraa Aabenraa Aabenraa Aabenraa

Region Region Region Region Sjælland Sjælland Sjælland Sjælland fortsat fortsat fortsat fortsat Lejre Lejre Lejre Lejre 222 2 Lolland Lolland Lolland Lolland 000 0 Næstved Næstved Næstved Næstved 111 1 Odsherred Odsherred Odsherred Odsherred 000 0 Ringsted Ringsted Ringsted Ringsted 000 0 Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde 222 2 Slagelse Slagelse Slagelse Slagelse 111 1 Solrød Solrød Solrød Solrød 222 2 Sorø Sorø Sorø Sorø 000 0 Stevns Stevns Stevns Stevns 000 0 Vordingborg Vordingborg Vordingborg Vordingborg 000 0

Dansk Musikpædagogisk Forening

MODUS HOLDER

DIG FAGLIGT

OPDATERET 1121564-Modus-juli-2012-TRYK_210x280mm.pdf - 09:55:18 - June 22, 2012 - Page 1 of 24 - Coated preflight

1121271-Modus-juni-2012-s01OK_210x280mm.pdf - 10:56:30 - May 24, 2012 - Page 1 of 1 - Coated preflight

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · juli 2012 · 26. årgang

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · juni 2012 · 26. årgang

odus

odus Læs bl.a. om: 2012 • LANDSMØDE GE I TIVOLI • MUSIKSKOLEDA • ORGELSKOLE • MUSIK & HJERNE

1123147-Modus-januar-2013-OK_210x280mm.pdf - 12:38:53 - January 18, 2013 - Page 1 of 32

1121879-Modus-september-2012_210x280mm.pdf - 09:39:10 - August 24, 2012 - Page 1 of 24 - Coated preflight

1121271 Modus Juni 2012.indd 1

24/05/12 10.55

1121564 Modus Juli 2012.indd 1

22/06/12 09.01

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · januar 2013 · 27. årgang

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · september 2012 · 26. årgang

odus

odus

DMpF’s sekretariat har særlig ekspertise inden for musik­skoleområdet og lægger stor vægt på MEDLEMSRÅDGIVNING og FORHANDLING

TEMA:

rm folkeskolerefo

Læs bl.a. om: Før & nU • mUSiKHøJSKolen l • ny mUSiK i rUderSdA

DMpF er fagforening og faglig forening for musikere og musikpædagoger

1130662-Modus-April-2013_210x280mm.pdf - 09:55:57 - April 5, 2013 - Page 1 of 28

1130370 Modus Marts 2013.pdf - 12:45:33 - February 21, 2013 - Page 1 of 28

1121879 Modus September 2012.indd 1

24/08/12 09.32

1123147 Modus januar 2013.indd 1

18/01/13 12.34

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · april 2013 · 27. årgang

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · marts 2013 · 27. årgang

Som medlem sikrer du dig sammen med kollegerne POLITISK INDFLYDELSE på jeres ARBEJDSVILKÅR

odus

odus

Sammen er vi stærke!

Interview med

ISAM B

1130984-Modus-Maj-2013_210x280mm.pdf - 10:32:11 - May 3, 2013 - Page 1 of 24

Artikelserien om musikpædagogik ”HVAD ER…?” fortsætter

1131264-Modus-Juni-2013_210x280mm.pdf - 11:09:06 - June 6, 2013 - Page 1 of 24

1130370 Modus Marts 2013.indd 1

21/02/13 10.53

Dansk musikpædagogisk forenings medlemsblad · maj 2013 · 27. årgang

1130662 Modus April 2013.indd 1

05/04/13 09.52

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · juni 2013 · 27. årgang

odus

odus

læs bl.a. om

• reportage fra Christiansborg • musikundervisning i Ghana • ”Hvad er… stilladsering”?

Læs bl.a. om: ? tAVS VIDEN” • ”HVAD ER… GE I tIVoLI • MUSIKSKoLEDA 1131264-Modus-September-2013_210x280mm.pdf - 09:11:58 - August 23, 2013 - Page 1 of 28

1132240-Modus-Oktober-2013_210x280mm.pdf - 12:55:18 - October 3, 2013 - Page 1 of 28

1130984 Modus Maj 2013.indd 1

03/05/13 10.30

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · september 2013 · 27. årgang

1131264 Modus Juni 2013 NY.indd 1

06/06/13 11.06

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · oktober 2013 · 27. årgang

odus

odus

LEREFORM FOKUS PÅ FOLKESKO

1131264 Modus September 2013.indd 1

23/08/13 09.09

EN - version 1

Interview med kulturminister Marianne Jelved

1132240 Modus Oktober 2013.indd 1

03/10/13 12.52

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · december 2013 · 27. årgang

odus Meld dig ind

www.dmpf.dk n2 LEREFORMEN - versio FOKUS PÅ FOLKESKO Interview med undervisningsminister Christine Antorini

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG 245+1+3 mm = 249 mm

34,4 mm

Svend Rastrup Andersen, Finn Gravesen, Trine Boje Mortensen og Helge Baun Sørensen KlassisK for alle

KlassisK for alle

KLASSISK FOR ALLE

Der er nok at tage af. Den klassiske musiks lagre er uudtømmelige – vi kan bare tage for os af retterne. Der er klassisk for alle.

Her i bogen skriverkr. vi om nogle af dem. Tyve af de rigtigt gode af Bach, Bernstein, Vejl. pris 299,00 Orff, Mozart … De fortæller alle sammen en god historie – om kærlighed, om fortvivlelse, optur ogindbundet, nedtur, glæde og sorg. gennemillustreret Det handler altså om musikken selv.

360 sider, i farver Den måde, vi omgås musikken på – i sprog, teori, teknik etc – behandles i kapitlerne ind imellem. Vi taler om musikken, og vi taler om musikken i et sprog, som

274+3+3 mm = 280 mm mm

Den musiks erDetuudtømmelige – vi kan bare er ligetil.klassiske Der er ingen underlige fagudtryk eller lagre svære begreber. er slet ikke nødvendigt, for musikkens sprog er for alle – klassisk for alle. tage for os af retterne. I KLASSISK FOR ALLE fortælles der Selve musikken – den levende musik – er der også. For på bogens hjemmeside om nogle afligger dem.

Tyve rigtigt gode af Bach, Bernstein, www.klassiskforalle.dk den klar.

Musikkenaf i dede bedste indspilninger, og oven i købet nyttige versioner af de tyve musikstykker med kommentarer, mens Orff, Mozart ... De fortæller alle sammen en god historie. Og musikken spiller. Som om vi sad sammen og snakkede om det. Vi deler vores erfaringer, så der bliver klassisk for alle. den måde, vi omgås musikken på – i sprog, teori, teknik etc – behandles i kapitler ind imellem.

Og selve musikken er der også. På bogens hjemmeside www.

KLASSISK FOR ALLE er for dem, der har lyst til at komme ind i den klassiske musiks verden og gerne vil vide mere. ligger den klar i de bedste indspilninger. klassiskforalle.dk KLASSISK FOR ALLE er bogen, der uden nørderi og indforståede fagudtryk fortæller om musikken og dens skabere, om instrumenterne, om udtale af navne,

245+1+3 mm = 249 mm

KlassisK for alle Svend Rastrup Andersen Finn Gravesen Trine Boje Mortensen Helge Baun Sørensen

KLASSISK ALLE erandre foremner dem, der har lyst til at komme ind om noder, tonearter, FOR om dirigenten og mange fra den klassiske i musiks denverden. klassiske musiks verden og gerne vil vide mere.

KLASSISK FOR ALLE har masser af billeder, som fortæller deres egen historie om musikken, musikerne og musikkens publikum.

KLASSISK FOR ALLE er bogen, der uden nørderi og indforKLASSISK FOR ALLE er en bog og en hjemmeside, men først og fremmest musik.

Gå frem og tilbage mellem musikken og det, der omgiver den,musikken viden, kommenståede fagudtryk fortæller om og dens skabere, om tarer, synspunkter. Og vælg selv hvornår du vil nyde den rene musik i lyset af din nye viden. instrumenterne, om noder, tonearter og mange andre emner fra den klassiske musiks verden.

KLASSISK FOR ALLE er den oplagte gaveidé til alle dem, som www.klassiskforalle.dk ikke ved, at de kan lide klassisk musik, men som sætter pris på en god historie og har nysgerrigheden intakt.

WH31551

Jakob Fester Jakob Fester

CD

MÅNEREJSEN VaNdRE-SuitEN

VANDRE-SUITEN indeholder 20 klaverstykker på mellemstadieniveau. Der er lagt stor vægt på, at stykkerne ligger naturligt for hænderne, hvilket giver eleven et ekstra overskud til at arbejde med alle klaverspillets kvaliteter. Stykkerne er selvstændige satser, men supplerer desuden hinanden gennem en bred variation i stil og stemning.

VEDLAGT

19 klaverstykker for let øvede 20 klaverstykker for mellemstadieelever

VANDRE-SUITEN danner sammen med forgængerne HJEMME HOS MIG og MÅNEREJSEN et samlet materiale med repertoire til klaverundervisningen. Bøgerne henvender sig til elever på henholdsvis begynder-, let øvet- og mellemstadieniveau, og de er alle rigt illustrerede samt suppleret med en vejledende indspilning.

Finn Kornebæk

Finn Kornebæk

Spil klaver med Finn

Spil klaver med Finn

for begyndere og øvede i alle aldre

JULEHÆFTET

nter alle arrangeme af indspillet ebæk Finn Korn

Jakob Fester

“Så er det ‘vandretid’ – op og ned ad klaveret!

HJEMME HOS MIG

Jakob Fester har komponeret de mest charmerende klaverstykker, som ovenikøbet er baseret på alle de gode kvaliteter i sundt og dygtigt klaverspil.

Pianisten bliver sundt og godt trænet og kan her lære at nyde udsigten helt oppe fra toppen!

På med vanten – nå nej, på med fingersætningerne :-)” — Anne ØlAnd

lev og estemt bruges

“Jakob Fester byder indenfor i “HJEMME HOS MIG” og det er så sjovt at besøge Jakob, at der stensikkert bliver fuldt hus!

13 firhændige klaverstykker for elev og lærer

“HJEMME HOS MIG” er en vidunderlig spillebog. Den er så lærerig og så hyggelig, at den helt naturligt vil finde plads

MÅNEREJSEN 19 klaverstykker for let øvede

forgængeren HJEMMÅNEREJSEN danner sammen med et samME HOS MIG og efterfølgeren VANDRE-SUITENBøgerne n. let materiale med repertoire til klaverundervisninge øvet- og begynder-, let henvender sig til elever på henholdsvis illustrerede samt supplemellemstadieniveau, og de er alle rigt ret med en vejledende indspilning.

“Så har Jakob Fester inviteret på en rejse

for begyndere og øvede i alle aldre

20 melodier arrangeret for klaver

Jakob Fester

alle steder, hvor der bliver spillet på sorte og hvide tangenter!” ÅNEeleertoire indeholder 19 klaverstykker for let øvede MÅNEREJSEN — Anne ØlAnd hengennemskuelig struktur, ver. Stykkerne har alle en enkel og let WH31414 le rigt gør dem velegnede til udanadsspil og brug ved koncert. som ISBN 978-87-598-2363-7 eleven for forskelGennem de 19 månelandskaber præsenteres stemninger, hvilket lige teknikker, klavereffekter og musikalske stykkerne i spille at varieret og sjovt ekstra samtidig gør det sammenhæng.

24 julemelodier arrangeret for klaver

CD

VEDLAGT

WH31960 ISBN 978-87-598-2951-6

nter alle arrangeme af indspillet ebæk Finn Korn

til månen!!

g Wilhelm hansen musiKForla

træne dét at muHer er der 19 oplagte muligheder for at til frit at sicere uden at kigge på noderne. Overskuddet i TOP, når man opleve de 19 månelandskaber må jo op :-) bliver inviteret på sådan en sjælden rejse Fantastisk charmerende og pædagogisk velkonstruerede stykker!”

— Anne ØlAnd

WH31959 ISBN 978-87-598-2950-9

”Jakob Fester har komponeret de mest charmerende klaverstykker, som ovenikøbet er baseret på alle de gode kvaliteter i sundt og dygtigt klaverspil.” – Anne Øland

Jakob Fester HjEMME HOS MIG, MåNEREjSEN, VANdRE-SUItEN Vejl. pris kr. 139,00 (inkl. moms) pr. stk.

Finn Kornebæk Klaver med Finn Vejl. pris kr. 199,00 (inkl. moms) pr. stk.

Se mer

websho e på p.ewh.d k

VANdRE-SUItEN danner sammen med forgængerne HjEMME HOS MIG og MåNEREjSEN et samlet materiale med repertoire til klaverundervisningen. Bøgerne henvender sig til elever på henholdsvis begynder-, let øvet- og mellemstadieniveau, og de er alle rigt illustrerede samt suppleret med en vejledende indspilning (www.ewh.dk/ sites/jakobfester).

Et godt supplement til klaverundervisningen for begyndere og øvede elever i alle aldre.

Niels Nørager

Klaverets verden klaverskole

Kronik

Entertainer eller faglærer – MUSIKSKOLENS NYE UDFORDRINGER Musikken spiller ikke, hvis vi nedtoner fagligheden Musikskolerne er skrevet ind i folkeskolereformen, og derfor skal vi musikskolelærere og ledere i tæt dialog afklare, hvordan musikskoAf David lerne kan indgå i ”Den sammenEfraim Poulsen hængende skoledag”. Formålet med samarbejdet må ideelt set være at give musikfaget på folkeskolerne et kvalitativt løft, som fremmer diversiteten i musikgenrer og instrumenter samt et fagligt løft af teori, hørelære, rytmik, kor, orkester, band mm. Men spørgsmålet er, om der er en reel fare for, at musikskolen kommer til at sænke det faglige niveau og lader sig reducere til et festligt underholdningsindslag.

Der er naturligvis også muligheder i et tættere samarbejde mellem musik- og folkeskoler, hvis det kan udvikle sig til et frugtbart samarbejde på tværs af forskelle.

Etablering af stærke musikskolemiljøer lokalt på folkeskolerne kan givetvis sikre et grundlag for flere kvalificerede musikskoleelever i fremtiden. De stramme økonomiske rammer besværliggør dog indførelsen af de nye strukturer. Derfor skal musikskolerne være særligt varsomme med at bruge egne ressourcer på projektet.

Holdningsændring er vejen til succes Musikskolerne har i årevis samarbejdet med folkeskolerne og kender alt for godt til de udfordringer, som det indebærer. Med disse erfaringer i baghovedet er der for mig ingen tvivl om, at vejen til succes ligger i at spotte de folkeskoler, hvor der er potentiale for musikalsk samarbejde i form af kvalificerede folkeskoleledere og musiklærere.

Generelt set opfatter folkeskolerne musikfaget som noget ekstra eller luksusbetonet, som enten nedprioriteres eller anses som et simpelt hjælpefag. Derfor bør vore musikskoleledere påtage sig et ideologisk ansvar og gøre folkeskoleledere og politikere opmærksomme på musikfagets

14

unikke og alment dannende egenskaber. Musikskolerne har efter kommunesammenlægningerne fået et format, som rummer faglige ressourcer, der kan underbygger samarbejdet med folkeskolerne. Derfor skal vi tage initiativer i forhold til ”Den sammenhængende skoledag” ved at spille ind med undervisningsforløb og andre kvalificerede musikfaglige løft til den eksisterende musikundervisning i folkeskolen. Noget sådant er ikke gratis, og derfor er en holdningsændring hos beslutningstagerne afgørende for at finde ressourcer til et musikfagligt løft i folkeskolen.

Fremtidssikring af medarbejderne Det er indlysende, at det er en ledelsesopgave at sikre gode rammer om undervisningen og relevant opkvalificering af musikskolens lærere, men samtidig skal vi lokalt på musikskolerne opfordre vore kolleger til at give et kvalificeret indspark til debatten om ”Den sammenhængende skoledag”. Ledere og lærerrepræsentanter i musikskolerne bør samtidig sikre fornuftige arbejdsvilkår for de medarbejdere, der vælger at påtage sig pionerarbejdet med at skabe musikalsk samarbejde med folkeskolelærere, pædagoger og folkeskoleelever i skoletiden.

Reduktioner i undervisningstiden er en effektiv måde at kompensere medarbejderne for den ekstra belastning, som den nye type arbejde uvægerligt vil medføre.

Partnerskab er vejen frem I Odense kommune havde lokalpolitikerne valgt at realisere idéen om heldagsskolen allerede fra august 2013.

Derfor arbejder Odense Musikskole på at lave partnerskabsaftaler med flere folkeskoler i Odense kommune for 2013-16. Partnerskabet går ud på, at folkeskolerne indgår et forpligtende samarbejde med musikskolen omkring: A. Kompagnonundervisning B. aktivitetstimer (undervisningsforløb i skoletiden) C. Instrumentalundervisning. Formålet med partnerskabsskolerne er at opbygge decentrale musikmiljøer, som medvirker til udvikdecember 13 : modus

lingen af det musikfaglige tilbud til børn og unge inden for den sammenhængende skoledags rammer. Odense kommune har bevilliget et engangsbeløb på 1.000.000 kr. til etableringsudgifter.

Rejseholdet på Sanderumskolen Rejseholdet på Sanderumskolen i Odense er et blandt flere tiltag, som Odense Musikskole har sat i værk. Musikskolelærer Anders Sprotte er tilknyttet ”Rejseholdet”, som består af to musikskolelærere og to musiklærere fra Sanderumskolen. Tirsdag er ”Rejseholdet” på mellemtrinnet (4.-6.kl), hvor Anders er sammen med en musikskolekollega og to lærere fra Sanderumskolen.

Første del er en fællesdel hvor han, sammen med de tre andre, laver noget sammen med alle 65-70 børn.

Efterfølgende underviser han 12 -14 elever ad gangen i rytmisk sammenspil, mens de andre kollegaer tager sig af bl.a. stomp, dans og sang. Alle arbejder med det samme nummer, og det hele sættes sammen sidst i forløbet.

Anders oplever, at undervisningen fungerer rigtig godt, da eleverne er undervisningsparate, og musiklæreren er kompetent. Fredag er der fællestime for 100 indskolingsbørn (0.-3. kl.) fra kl. 10-11, og herefter undervises de klassevis fra 11-13.30. ”Her kommer man som musikskolelærer til kort, da undervisningen handler mere om klas-

serumsledelse end egentlig musikundervisning” udtaler Anders, som er bekymret over, at han som kompetent musikskolelærer bruger tiden på at ”hente børn ned fra gardinerne”. ”Jeg har jo ja-hatten på” siger Anders med et smil, men mener samtidig, at ”Det er vigtigt, at der skabes nogle rammer om undervisningen, så det musikfaglige kommer i centrum. Vi er der ikke endnu, men sådan er det jo, når man udforsker nyt land – alligevel er det hårdt!”

Vi skal være progressive, men på egne præmisser Udviklingen af en fagligt stærk musikskoleprofil i det kommunale landskab vil skabe sammenhængskraft internt i musikskolerne og gøre dem til robuste samarbejdspartnere udadtil. Derfor skal vi kontinuerligt stille krav til os selv og vore samarbejdspartnere, som sikrer, at den enkelte medarbejder har ordentlige arbejdsforhold og en kompetenceudvikling, som modsvarer de konkrete opgaver, som ledelsen ønsker udført. Vi skal fortsat fastholde og udvikle musikskolens traditionelle kærneopgaver, hvor der er plads til fordybelse og at ”nørde igennem” med instrumentet. Der skal jo til stadighed uddannes musikere og musiklærere i fremtiden.

David Efraim Poulsen er TR ved Odense Musikskole ■

Musikalsk Grundkursus på Sankt Annæ Gymnasium 4-årig integreret gymnasie/MGKuddannelse Et undervisningstilbud til alle unge, der ønsker at forberede sig til optagelse på en videregående musikuddannelse, kombineret med de muligheder, en studentereksamen giver adgang til Orienteringsmøde om MGK mandag 20. januar 2014 kl.19.30 på Sankt Annæ Gymnasium

Optagelsesprøver afholdes i uge 9 24. - 28. februar 2014 Yderligere oplysninger: www.sag.dk/mgk Telefon 3614 0154 E-mail: mbk@sag.dk

modus: december 13

MGK

Tilmeldingsfrist 1. februar 2014 Tilmelding på www.sag.dk/mgk

4 1 0

2

15

Idé-katalog

En SØNDERJYSK BUFFET af idéer Et kulturpas, færdigpakkede musikforløb og en opfordring til at genoplive kor på folkeskolerne. Det er et udpluk fra det idékatalog som Jesper Ry, der er musikskolechef i Haderslev kommune, har sammensat for at sætte et stort musikalsk aftryk på skolereformen i den sønderjyske kommune.

- Som udgangspunkt vil musikskolen gerne sætte fokus på musikalsk dannelse - den dannelse, der gennem flere år er blevet minimeret på grund af besparelser på flere kulturfag som musik og kor, lyder Af Torben Svane det fra Jesper Ry. Han sidder ved Christensen med bordet, når trådene skal samles i den nye virkelighed med skolereform i Haderslev Kommune.

Han opfordrer til, at man sammen kan gøre en forskel ved at genetablere en solid og mangfoldig platform af kulturelle tilbud til kommunens børn og unge. Det er blevet til et idékatalog fra musikskolechefen, der rummer nyskabelse og henter inspiration fra blandt andet Hol-

Jesper Ry

16

stebro Musikskole. I Holstebro har man siden 2006 haft musikklasser på flere af kommunens folkeskoler. En musikklasse er forankret omkring et harmoniorkester eller et strygerorkester med to lærere fra den lokale musikskole.

Lønudgiften afholdes af folkeskolen, mens ansættelsen ligger i musikskolen.

- Vi vil gerne invitere folkeskolerne ind. Samarbejdet skal være et gensidigt udviklingsforhold med plads til kreativ udvikling. Musikskolen inviterer gerne til en innovationsdag for alle folkeskoler, siger musikskolechefen.

Et pas til kulturtilbud Jesper Ry har en konkret løsning på, hvordan fritidsaktiviteterne kan indgå i skoletiden. Der skal indføres et kulturpas. Det skal være elevens adgang til en lang række fritidsaktiviteter, der er godkendt af forvaltningen Børn og Familie. Det kunne for eksempel være musikskole, idrætsaktiviteter, spejderkorpset m.fl. Det skal fortsat være de enkelte foreninger og kulturinstitutioner, som opkræver deltagerbetaling.

- Med et kulturpas kan folkeskoleeleven forlade skolen for at deltage i kulturrelevante fritidsaktiviteter, siger Jesper Ry. Han understreger, at aktiviteterne skal afspejle social interaktion og dygtiggørelse af aktuelle færdigheder, som ikke kan opnås i den normale folkeskoletid.

En anden idé er etableringen af et musiklærernetværk, som skal erstatte kontaktlærerordningen.

- Det skal give lærerne mulighed for at møde hinanden og udveksle erfaringer. Vi kan præsentere hinanden for nyt materiale og dele viden om musikpædagogisk forskning og strømninger i øvrigt, siger Jesper Ry. Den direkte kommunikation med folkeskolelærerne vil gøre samarbejdet med skolerne om f.eks. lokaler meget lettere. december 13 : modus

- Musiklærernetværket skal i al sin enkelthed være et musikalsk og kreativt åndehul, hvor vi i fællesskab kan genskabe sunde musikmiljøer i og uden for folkeskolen til gavn for alle børn og unge, siger han.

Musikskolen samarbejder allerede med Haderslev Sangakademi (HSA) om en fælles indsats for styrkelse og synliggørelse af sangen i Haderslev Kommune.

Så vil musikskolens afdeling i Vojens Musik- og Kulturhus åbne dørene for formiddagsbesøg, hvor lokalerne med udstyr kan tages i brug.

- Lokalet står jo tomt om formiddagen. Som udgangspunkt kræver det ikke meget mere end en telefonisk aftale, men vi vil gerne meget mere end det. Musikskolen og folkeskolen kan sammen planlægge et musikalsk projekt med udgangspunkt i husets øvelokaler og en mangfoldighed af instrumenter. Vi har rigtigt mange violiner, så det var en mulighed, siger han.

Forslaget forudsætter også, at skolen aflønner en musikskolelærer, den tid eleverne er i huset.

- Endvidere kan musikskolen, mod betaling, stille med en eller flere musikskolelærere til gennemførelse af diverse projekter, siger Jesper Ry. Musikskolen vil udbyde efteruddannelseskurser for musiklærere i folkeskolen. Det kunne være i brugsklaver/guitar, kurser i forskellige emner; f.eks. stomp, sang- og stemmetræning, ”lejrbålsguitar”, sammenspil, musikleg/spil osv. Musikskolen har konservatorieuddannede kandidater som allerede har afviklet efteruddannelseskurser.

- Det kunne geare folkeskolens musiklærere til bedre at kunne varetage undervisningen, siger Jesper Ry.

?

Genoplive morgensangen Musikskolechefen har også en ambition om, at alle skoler har morgensang minimum en gang ugentlig. For at give morgensangen et løft vil musikskolen tilbyde at sende en sangkonsulent og musikere ud til skolerne nogle gange i løbet af skoleåret.

- Vi vil gerne hæve grundniveauet for sangen på skolerne. Vi kan jo mærke, at det ikke er ret højt, når vi får eleverne i musikskolen, siger han.

I samarbejde med folkeskolerne og deres elevråd vil musikskolen udvikle et forslag til en morgensangsmappe, med sange der følger årets gang, og hvor der sættes fokus på sangens historie, kulturelle betydning og andre aspekter, der skal belyses som en del af børn og unges dannelse og forhold til sang og den danske sangskat.

Skolerne skal tilbydes en akkompagnements-cd, som kan afspilles til morgensang.

- Men det er helt klart at foretrække, at der akkompagneres af levende musikere, siger han.

Han vil gerne invitere kommunens musiklærere til årlige sangarrangementer, hvor sangmappen gennemgås dette vil sikkert ske i musiklærernetværket.

Musikskolen vil gerne samarbejde med en eller flere 8 modus: december 13

Forskellige musikalske universer Børneunivers: Max Musik, kor og pakketilbud til daginstitutioner m.fl.

Juniorunivers: Musikklasser, instrumentalundervisning og skoleorkestre.

Ungeunivers: Talentklasser, instrumentalundervisning og sammenspil.

Som udgangspunkt er de beskrevne tilbud en ydelse som skal købes af musikskolen.

Musikskolen foreslår følgende tiltag i kommunens børneunivers: Dagpleje, børnehaver og vuggestuer kan tilbydes ”pakker”.

• Kombineret inspiration til voksne samt undervisning i institutioner. Møder med pædagoger om mål og midler.

• Undervisning til institutioner/dagplejegruppe forskellige tilbud.

Musikskolen kommer ud på skolerne i så mange 0. klasser som overhovedet muligt, og laver musikundervisning i 6. lektion. Børnehaveklasselederen (der har det samlede pædagogiske overblik og styring) er medunderviser. Dette kræver en investering fra folkeskolen.

Max Musik er musikskolens indskolingstilbud, som allerede tilbydes på mange af kommunens skoler i 0.-3. klasse, lige efter skoletid.

1. klasse: Max Musik 2 fortsætter som hidtil, men efter skoletid som forældrebetalt undervisning - eller hvis Holstebro-modellen bliver en realitet; i den midterste SFO-tid.

2. klasse: Max Musik 3: som Max Musik 2.

Skemalægningen afhænger af skolernes individuelle ringetider.

Max Musik er højt koncentreret musikundervisning, hvor alle elementer inden for sang, rytmik, instrumentpræsentationer og sammenspil styrkes.

Max Musik som erstatning for musik i børneuniverserne: - vil kunne løfte det musikalske niveau i folkeskolen. Musikskolen anbefaler dog, at Max Musik i klasserne afvikles som kompagnonundervisning (en folkeskolelærer og en musikskolelærer) hvis klassestørrelserne overstiger 12 elever. Økonomisk fordrer det, at folkeskolen aflønner begge lærere.

Max Musik kan indgå i både den faglige og den understøttende undervisning. Det skal være et tilbud med brugerbetaling.

Læs mere på http://haderslevmusikskole.dk/musikleg/

17

Idé-katalog 8 skoler om at etablere og udvikle musiktalentklasser på linje med idrætsklasserne.

- Vi ville kunne kopiere det organisatoriske, men vi er ikke nået så langt med idéen. Men jeg tænker fælles timer med bl.a. sammenspil, tid til solo-øvning, samarbejde med Haderslev Idrætsakademi og naturligvis en bred teoretisk fagpakke, siger han.

Jesper Ry ser en oplagt mulighed for at kunne tilbyde folkeskolerne supplerende musik- og projektpakker, som kan tilpasses skolernes tværfaglige projekter. Det kunne være lyrikforløb med fokus på danskfaget - rim, remser, digtanalyse - rap, rytmik eller matematikforløb med fokus på rytmer, noder og matemusik.

De fleste skolekor er blevet ofre for nedskæringer, men det vil Jesper Ry gerne lave om på.

- Musikskolen vil slå et slag for at få genetableret korarbejdet lokalt på skolerne, og vi vil gerne støtte arbejdet og tilbyde vores assistance med genetableringen.

Musikskolechefen tror sagtens, at de mange idéer kan virkeliggøres indenfor lovens rammer. Han er også overbevist om, at han har en lærerstab, der kan løfte opgaven.

18

?

Status november 2013 Haderslev Musikskole Musikskolens aktivitetselever udgør knap 1/6 af den samlede elevmasse i 0.-9. klasse.

Musikskolen • tilbyder allerede Max Musik efter skoletid på mange skoler i 0.-3. klasse.

• tilbyder hvert forår skolekoncert decentralt og i kulturhuset Harmonien.

• samarbejder med flere af kommunens skoler.

• har pt. en lærerstab på 40 velkvalificerede musiklærere.

• samarbejder med Sangakademiet, Slesvigske Musikkorps og teatret Møllen.

- Vi har en god bred lærerstab. Måske kræver det noget omskoling, men det skal vi nok klare. Det vigtigste er, at vi er med, der hvor beslutningerne tages, og at vi byder ind med nogle gode ideer, siger Jesper Ry, musikskolechef i Haderslev Kommune. ■

december 13 : modus

Vi passer på dig i hele verden

s Hent vore lp jæ h l ti p ap på rejsen

m ejseKære medle dnu bedre r n e n e r e ov får Du får frem ve pris. Fx la e m m sa l række forsikring ti g i en lang n li il st e fb a t . du dække ved sygdom n u k e k ik vi tilfælde – rk, dækker a m n a D i u .

Rejser d ernatninger ov to r e ft e få e allered rie, kan du fe v ti k a å p vis Og tager du feriedage, h te g la e ød r skierstatning fo å ski i din p e b lø n a k ie. du fx ikke in vandrefer d i e r d n a v ferie eller rie!

Rigtig god fe g, hvis du jseforsikrin

oforsikring

har en indb

Medlem 4 Medlemsvej ved 4700 Næst

RS IK RI NG RU NA FOLB Forsikring – en del af

hos os.

JUNI 2013 JUNI 2013

AUG 2013

JUNI 2013

AUG 2013

JUNI 2013

AUG 2013

Vi er bedst i Tænk Penges test af hus- og ulykkesforsikringer.

AUG 2013

be en re

Du kan kø

Kontakt os for et tilbud www.runa.dk • 33 32 22 00

Rejseannonce Runa - Modus_178x255.indd 1

Vi passer på dig RUNA FORSIKRING – en del af LB Forsikring

14-10-2013 11:15:21

UNGE SYNGER KLASSISK 2014

Ballerup Musikskole afholder landsdækkende

KONKURRENCE

for unge sangere - 13 til 22 år lørdag 22. februar 2014 kl. 9.30 - 17.00 BALTOPPEN, Baltorpvej 20, 2750 Ballerup

1. præmie 18-22 år 8.000 kr.

1. præmie 13-17 år 4.000 kr. samt 2. præmier i begge kategorier

Dommerpanelet består af Margrete Enevold og Tonny Landy Tove Lønskov og Henriette Nederby Du skal synge én dansk sang/romance og én udenlandsk lied/sang/arie på originalsproget Der stilles akkompagnatør til rådighed Alle deltagere får skriftlig udtalelse fra dommerne Tilmelding senest den 7. februar 2014 på www.ungesyngerklassisk.dk hvor du kan læse mere om konkurrencen

Protektor

Ditte Højgaard Andersen

Arrangementet er støttet økonomisk af Ballerup Kommunes Kultur- & Fritidsudvalg Ballerup Musikskole, Gl. Rådhusvej 13, 2750 Ballerup, tlf. 4477 3222, fax 4477 2725, email ballerupmusikskole@balk.dk, www.ballerupmusikskole.dk

DAMUSA

SPYDSPIDSER I SAMARBEJDET Af Nina Ulf Jørgensen, generalsekretær i DAMUSA

Musikkens og musikskolens muligheder i den fremtidige folkeskole dominerer dagsordenen i musikskoleverdenen. Konferencer, temadage og pædagogiske weekender kredser alle om emnet.

I DAMUSA glæder vi os over, at staten har lyttet og imødekommet os med dén gensidige samarbejdsforpligtelse som vi har efterspurgt i årevis, og ministrene påpeger, at det nu er op til de enkelte kommuner at udmønte samarbejdet i praksis. Derfor genlyder temaet ”den sammenhængende skoledag” på mange niveauer – og det er afgørende, at alle interessenter inddrages i tankerne om, hvordan mulighederne og ressourcerne udnyttes bedst.

Både musikskole- og folkeskolelærere skal inddrages i udformningen af det, der for dem skal blive ”den sammenhængende arbejdsdag”. Hver især har de to medarbejdergrupper unikke erfaringer i arbejdet med vores børn, og tilsammen kan disse erfaringer sikre en generel højnelse af det musikalske aktivitetsniveau i børnenes hverdag. Flere undersøgelser, bl.a. fra Danmarks Pædagogiske Universitet, har dokumenteret, at netop kombinationen af skolelærernes pædagogiske kompetencer og

?

musikskolelærernes fagspecifikke kompetencer tilsammen højner kvaliteten af det undervisningstilbud vores børn møder.

På konferencen i Odense d. 1. november (se andetsteds i bladet) påpegede musikskolelærer Trine Bruun Sørensen vigtigheden af, at musikskolens lærere allerede fra processens start er med til at konkretisere de nye samarbejder. For at skabe det bedste afsæt for forandringerne i både folkeskolens og musikskolens hverdag, er det vigtigt at medarbejderne føler sig trygge i samarbejdet.

En del folkeskoler er ramt af, at lærerne stadig slikker sår efter forårets faglige konflikt, og særligt her kan musikskolens lærere respektfuldt møde sine kolleger og blive spydspids på områder, hvor en skoleleder måske vil møde modstand.

Trine Bruun Sørensen fremhævede ydermere DAMUSA som en væsentlig inspiration i debatten indtil nu og som 8

DAMUSAs ros til kultur- og undervisningsministrene for udkastet til den nye folkeskolelov “Statens indblanding i kommunernes gøren og laden har, historisk set, haft stor positiv betydning for de danske musikskoleelever. Og nu har I gjort det igen! Forskellen er bare, at denne gang bliver det ikke kun til gavn for musikskoleeleverne, men for alle danske skolebørn. I skal have en stor tak – og respekt – for, at I har lyttet, og imødekommet os med dén gensidige samarbejdsforpligtelse, som vi har talt om, efterspurgt og ønsket i årevis.”

modus: december 13

21

DAMUSA

Stillingsannoncer

8 kilde til den vidensdeling, som nødvendigvis må ske løbende - og vi SKAL lade os inspirere af hinandens konkrete ideer og høste hinandens gode erfaringer, men i bund og grund vil det være vidt forskelligt, hvordan opgaven bedst løses i den enkelte kommune. Derfor er det glædeligt, at lederforeningen DMKL i sidste nummer af Modus beskriver foreningens fokus på, hvordan medarbejderne kan inddrages, da det er vigtigt, at hver enkelt musikskoleleder sammen med sit lærerkollegium og sin bestyrelse beslutter sig for, hvilken strategi der vil give det mest frugtbare samarbejde i netop deres lokale virkelighed.

Nye undervisningsformer Som den vigtigste aktør inden for uddannelse af vores fremtidige instrumentalister må musikskolerne ikke glemme de gamle dyder som fokus og fordybelse. Dyder som det er en forudsætning at beherske for at blive en god håndværker - eller ligefrem kunstner - på sit instrument. Men samtidig vil der blive brug for et mere varieret undervisningsudbud og for at gribe undervisningen an på nye måder.

Igen er vidensdeling og erfaringsudveksling vigtige brikker for at komme videre. Vi kommer ikke uden om, at instrumentalundervisning i højere grad vil kunne foregå på anden måde end i den traditionelle en-til-en situation.

Både herhjemme og i udlandet gennemføres der i disse år en række nye forsøg med instrumentalundervisning af større grupper, og DAMUSA vil gerne være med til at formidle disse erfaringer. Eksempelvis indgår DAMUSA via den Europæiske Musikskoleunion i projektet Northern Lights, hvor to danske musikskoler er udvalgt som frontløbere til at indgå i direkte sparring og andre udviklingsaktiviteter med udvalgte skoler fra andre EU-lande om holdundervisning af instrumental-elever. Erfaringerne herfra vil kunne få en central plads når de udbredes til hele landet. ■

?

22

DAMUSA Dansk Musikskolesammenslutning, stiftet i 1994, har til formål at fremme driften af og interessen for musikskolearbejdet i Danmark. Sammenslutningen er medlem af Europæisk Musikskole Union (EMU) & Nordisk Musik- og Kulturskole Union (NMKU).

Vi søger engageret, kompetent og dedikeret klaverlærer til 25/25 lektioners stilling Ansøgningsfrist d. 13. december Læs stillingsopslaget på www.lemvigmusikskole.dk

Udgivelse

LÆR AT SPILLE GUITAR Håndbog om akustisk og elektrisk guitarspil Denne bog lover ikke at gøre læseren til professionel guitarist, men indeholder de nødvendige teknikker til at spille både elektrisk og akustisk guitar, og fortæller om både fingerspil og spil med plekter.

Lektionerne er udarbejdet så de kan spilles på alle typer guitarer, ligesom håndstillinger og den bedste måde at sidde på introduceres tidligt i bogen.

Materialet indeholder over 30 lektioner til selvstudium (melodi & akkompagnement), plus et akkordbibliotek med dur, mol + dominant7-akkorder i to positioner, tips for venstrehåndede samt ”indkøbsguide” om guitarer, tilbehør og forstærkere.

Akkordforløb og riffs er illustreret med tabulaturdiagrammer, fotos af fingersætninger, register over akkorder og skaler med tips til funky rockriffs, blueslicks og jazzrytmer.

Forfatter: Phil Capone Pris: Bog m. spiralryg (560 sider) inkl. cd Vejl. udsalgspris kr. 149,95 Forlag: Exlibris Media Aps www.exlibrismedia.dk

DJ

december 13 : modus

LØN & VILKÅR DMpF sætter fokus på udvalgte emner af betydning for medlemmernes arbejdsliv.

Af Jesper Christensen, faglig konsulent, cand.jur.

Pension Med virkning fra 1. januar 2014 får alle overenskomstansatte musikskolelærere og – ledere en pensionsforbedring på 0,34 %.

Herefter udgør den samlede pensionsprocent 15,64 på musikskoleområdet.

Forbedringen er et resultat af overenskomstforhandlingerne på musikskoleområdet for perioden 1. april 2013 til 31. marts 2015.

Imidlertid er det ikke den mindre pensionsforbedring på de 0,34 %, der er mest interessant. Særligt skal derfor bemærkes, at der i dag er en hel række andre overenskomstmæssige forhold og muligheder omkring pensionen, som de færreste har kendskab til: • H vis de ansatte ønsker en større pensionsindbetaling end de 15,64 %, har arbejdsgiveren pligt til at imødekomme et sådant ønske. Et ønske herom betyder naturligvis en tilsvarende reduktion i lønnen. Med henblik på at lette administrationen af frivillige pensionsindbetalinger kan arbejdsgiveren dog fastsætte procedurer herfor f.eks. tidspunkt for anmodning og ændringer af indbetalinger.

• I forlængelse af muligheden for større pensionsindbetalinger har de ansatte i dag frit valg i forhold til den del af pensionsbidraget, som overstiger 15,30 %. Det betyder, at de ansatte faktisk kan vælge, om de pt. 0,34 % af pensionsbidraget skal udbetales kontant eller indbetales til pensionsordningen.

Foretager de ansatte ikke noget aktivt valg, bliver beløbet indbetalt til pensionsordningen.

• Karensperioden for optjening af pension på 1 års sammenlagt forudgående beskæftigelse som musikskolelærer efter overenskomsten kan nu også optjenes gennem en anden kommunal/regional ansættelse (uden for musikskoleområdet).

• For ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales pensionsbidraget som et kontant beløb, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt til en pensionsordning eller at købe frihed.

• Det er muligt at gå på delpension og fortsat være omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser. Ansatte kan altså i dag få udbetalt pension samtidig med, at der bliver indbetalt pensionsbidrag på pensionsordningen.

Ovenstående er nu gennemført i overenskomsterne, hvor musikskolelærere og – ledere som de fleste bekendt er tilknyttet arbejdsmarkedspensionsselskabet Sampension.

modus: december 13

Derudover er det væsentligt at bemærke, at det som hovedregel ikke kan betale sig at have flere pensionsordninger i flere forskellige selskaber, idet administrationsudgifterne i så fald ofte ikke står i et rimeligt forhold til afkastet. I øvrigt kan det anbefales at gå ind på www.pensionsinfo.dk, hvor man kan få et hurtigt og samlet overblik over ens pensionsordninger.

Endeligt bør man være bekendt med de forskellige ordninger og dækninger i Sampension, f.eks. er der ingen grund til at have en ægtefællepension, hvis man ikke har en ægtefælle osv.

Pensionsordningen skal således passe til ens behov og ønsker.

I løbet af 2014 vil DMpF sætte mere fokus på pensionsmulighederne i Sampension. ■

?

Det danske pensionssystem er bygget op, så man kan få sin pension fra flere steder. Man kan normalt få folkepension, når man når folkepensionsalderen.

Som ansat sørger arbejdsgiveren og fagforeningen oftest for, at noget af lønnen bliver indbetalt til en bestemt arbejdsmarkedspension. Og man har mulighed for helt selv at oprette en individuel pensionsordning. Derfor opdeler man typisk det danske pensionssystem i tre forskellige pensionstyper: de lovbaserede pensioner, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner.

De lovbaserede pensioner er de pensioner, som det offentlige står for, f.eks. folkepension, førtidspension, ATP Livslang Pension, LD mv. Arbejdsmarkedspensioner er de pensioner, der bliver oprettet som led i ens ansættelsesforhold, f.eks. Sampension for overenskomstansatte musikskolelærere og – ledere samt tjenestemandspensionerne. De individuelle ordninger er de ordninger, man selv opretter privat gennem et pensionsselskab eller et pengeinstitut.

Alle tre typer pension er til for at sikre dig og familien en rimelig levestandard, når du forlader arbejdsmarkedet, hvad enten du gør det på grund af alder, sygdom eller død. På den måde er din pensionsopsparing også en pensionsforsikring.

23

odus Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad

ønsker alle læserne

GLÆDELIG JUL Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · januar 2013 · 27. årgang

1130662-Modus-April-2013_210x280mm.pdf - 09:55:57 - April 5, 2013 - Page 1 of 28

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · marts 2013 · 27. årgang

odus

1130984-Modus-Maj-2013_210x280mm.pdf - 10:32:11 - May 3, 2013 - Page 1 of 24

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · april 2013 · 27. årgang

odus

Dansk musikpædagogisk forenings medlemsblad · maj 2013 · 27. årgang

odus

odus

læs bl.a. om

• reportage fra Christiansborg • musikundervisning i Ghana • ”Hvad er… stilladsering”?

Interview med

TEMA:

ISAM B

orm folkeskoleref

Artikelserien om musikpædagogik ”HVAD ER…?” fortsætter 1131264-Modus-Juni-2013_210x280mm.pdf - 11:09:06 - June 6, 2013 - Page 1 of 24

1131264-Modus-September-2013_210x280mm.pdf - 09:11:58 - August 23, 2013 - Page 1 of 28

1123147 Modus januar 2013.indd 1

18/01/13 12.34

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · juni 2013 · 27. årgang

1132240-Modus-Oktober-2013_210x280mm.pdf - 12:55:18 - October 3, 2013 - Page 1 of 28

1130370 Modus Marts 2013.indd 1

21/02/13 10.53

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · september 2013 · 27. årgang

1130662 Modus April 2013.indd 1

05/04/13 09.52

1130984 Modus Maj 2013.indd 1

03/05/13 10.30

Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad · oktober 2013 · 27. årgang

Dansk Musik

pædagogisk

odus

odus

Forenings

odus

medlemsbla

d · decem

ber 2013

· 27. årgan

g

odus Læs bl.a. om: ”? tAVS VIDEN • ”HVAD ER… I DAGE I tIVoL • MUSIKSKoLE

1131264 Modus Juni 2013 NY.indd 1

OLEREFO FOKUS PÅ FOLKESK

06/06/13 11.06

1131264 Modus September 2013.indd 1

23/08/13 09.09

1132240 Modus Oktober 2013.indd 1

RMEN - version 1 Interview med kulturminister Marianne Jelved 03/10/13 12.52

FOKUS PÅ FOLKES KOLEREFORME

N - version 2 Interview med undervisnin Christine gsminister Antorini

Konservatoriestuderende er gratis medlemmer.

Studerende ved de danske musikkonservatorier kan melde sig ind i DMpF og er gratis medlemmer under studierne og det første halve år som dimittend. Medlemskab vil give adgang til Modus og til rådgivning på DMpF’s sekretariat.

Indmeldelse kan ske ved henvendelse til foreningen eller direkte på www.dmpf.dk.

Dansk Musikpædagogisk Forening, Nørrebrogade 45 A 3. tv., 2200 København N

1130370 Modus Marts 2013.pdf - 12:45:33 - February 21, 2013 - Page 1 of 28

1123147-Modus-januar-2013-OK_210x280mm.pdf - 12:38:53 - January 18, 2013 - Page 1 of 32

december 13 : modus