domino april 2011 by domino

Nr. 4 April 2011 ISSN: 1604-6528

P책sketid er n책detid Tema: Hvad for n책de? side 9-21

Jeg har fanget en solstr책le

Mislykket og midt i Guds vilje

Udsyn: Verdens heldigste pige

side 4-5

side 16-18

side 26-28

P m fo Å od K r Hu ta øb be S g sk GR to ho K at AT vare ldt Egø d t IS r re op ”P et fra om il d in b m å v ek o s en æ rk egn em ne s læ u d so e pl an m af ar no se på Je afH nc re: at sus en e, du ” ri og N er ou do we m ns in olæ se r!

på vegne af jesus

Når GUd hvisker

På vegne af Jesus er

At høre fra Gud er ikke som at få en sms eller læse en e-mail. I sin nye bog skriver Bill Hybels konkret og meget personligt om at høre Guds hvisken og kraften deri.

Henri Nouwens modige, ærlige og hjertevarme bog om kristen tjeneste. Nouwen siger her, at kristne skal slippe deres ønske om magt og i stedet tage imod en autoritet, der er baseret på bøn og tilgivelse. Hans vægtlægning på dynamisk Jesus-centreret liv er værdifuld for alle, der ønsker at leve i efterfølgelse af Kristus og med Kristi sindelag. 74 sider indb.

266 sider indb.

kr 249,95

kr 99,95

kr 199,95

Børstet stål 14 x 22 cm, kr 375,00

Gunni Bjørsteds bog er en revolutionerende og livsbekræftende vandring at begive sig ud på. Den bringer dig nærmere Gud, dig selv og dine omgivelser og styrker fortrøstningen til at være menneske med kærlighed i hjertet.

192 sider indb.

CD: Leinum lovsang

ProRex har egen import af en lang række kristne gaveartikler – bl.a. disse smukke opstandelseskors af kunstneren Andrea Zrenner.

Bronze 10 x 13 cm, kr 278,00

Elsket nok

Opstandelseskors

Det er først lige begyndt

14 nye danske lovsange. Christina og Nina Leinum synger fra hjertet om livet med Gud, troen på Jesus og det kristne håb.

kr 149,95

Tid med gud Familiens andagtsbog – helt nyt koncept!

52 ”interaktive” andagter · 13 temaer · fotos og tegninger · samtalekort · oplæg til bøn · cd med nye sange

kr 299,95

kærlighed & krig Ægteparret Eldredge viser, at det nytter at kæmpe for kærligheden og lykken i ægteskabet. Bogen kalder mand og hustru til sammen at træde ind i det store eventyr, Gud har til dem. Følg Stasi & John Eldredge på deres vandring og oplev, at jeres fælles rejse får mere dybde og større værdi, end I kan forestille jer. 280 sider indb.

kr 249,95

Se varerne – og bestil allerede i dag på www.prorex.dk · info@prorex.dk · telefon 7456 3343

aZ Y Z g Z c

Os imellem

d h 5^b Z a a Z b

Påsketid er nådetid Wg Z k ` V h h Z c

Kristentroen adskiller sig især fra andre religioner på ét område: At Gud blev et menneske, som døde for mennesker. Og det er blandt andet det, som vi fejrer, når vi i denne måned fejrer påske. Denne given sig hen for mennesker for selv at tage straffen for menneskers synd er et af de stærkeste udtryk for Guds nåde. Derfor hedder temaet i denne påskemåned Hvad for nåde?

domino · Nr. 4 April 2011

Y Z WV i

` g d c ^`

Guds nåde rummer dybder, facetter og potentiale for bevidsthedsskred, der ikke tilnærmelsesvis kan beskrives her, men de udtryk for nåde, som vi berører i temaet, handler blandt andet om, at Gud ikke giver mennesker, hvad de har fortjent – efter fortjeneste, på grund af – men giver mennesker, hvad de ikke har fortjent, på trods af. k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Vi møder blandt andre en tidligere buddhist, en tidligere muslim samt et par erfarne kristne, som i store kriser smagte Guds nåde på en ny måde. Og vi får lejlighed til sammen med Gunni Bjørsted at reflektere over, hvad det egentlig er for noget med det kors, som er så uløseligt knyttet til den kristne tro. Behøver vi have så meget fokus på, at Jesus døde og opstod fra de døde? I vores artikelserie om kirken set med globale briller, kaldet Udsyn, er vi denne gang taget til Peru, hvor vi har mødt verdens heldigste pige – som udefra betragtet har været alt andet end heldig det seneste halvandet år. God læselyst!

Jens Linde jensl@domino-online.dk

domino udgives af FrikirkeNet

Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00 info@domino-online.dk Se mere om organisationen på frikirkenet.dk Læs mere om domino på domino-online.dk Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992 Redaktionen: Poul Kirk, ansvarshavende redaktør - poulk@domino-online.dk Ole Bækgaard - oleb@domino-online.dk Martin Højgaard Jensen - hojjensen@mail.dk Heidi Pugh - heidip@domino-online.dk René Ottesen - reneo@domino-online.dk Thomas Christensen - tc@openchurch.dk Daniel Ringsmose - dr@kulturcenter.dk Gunni Bjørsted - gunni@bethel.dk Jens Linde, redaktionssekretær - jensl@domino-online.dk

Jeg har fanget en solstråle side 4-5

Bøger side 23

Tæt på præsten: Ruben vil hjælpe andre til at lykkes side 6-7

Migrant churches: Passionate people with hearts beating for refugees side 24-25

Korte nyheder side 8, 22, 29

Udsyn: Verdens heldigste pige side 26-28

TEMA: Hvad for nåde? side 9-21

Kronik: Længslernes og hengivelsernes bord side 30

Nåden er en juvel med mange facetter side 10

Leder: Dem, Jesus tager et opgør med side 31

Ramt af Guds nåde side 11

Klumme: Helt til bunds! side 32

Guds nåde er som en gulerod i hånden side 12-13 Else Marie fandt opmærksomhed hos Jesus side 14-15 Mislykket og midt i Guds vilje side 16-18 Nåde man ikke kan slippe billigt om ved side 19 Hvad er det for noget med det kors? side 20-21

4-5

12-13

Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - janier@domino-online.dk Annoncer: Erik Damm - annoncer@domino-online.dk Forsidefoto: Arpad Nagy-Bagoly Trykning: AKA-Print tlf. 86 75 00 33 Oplag: 6.350 stk. Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

16-18 domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

26-28 Side 3

Jeg har fange Med min fars selvmord, stedfars og storebrors overgreb, voldtægter, stofmisbrug, selvmordsforsøg og utallige indlæggelser på psykiatriske afdelinger, er det lidt af et mirakel, at jeg lever. Men Gud har holdt hånden over mig og givet mig styrken til at leve

Sidste gang, jeg så min far, var i Tivoli. Min mor sagde, at det var hans måde at sige farvel på. Få dage efter tømte han et pilleglas. Da jeg kun var fire år, forstod jeg ikke rigtigt, hvad det ville sige at være død, og jeg fik ikke lov til at kigge ned i kisten. Et halvt år senere fandt min mor en kæreste. Han forgreb sig jævnligt på mig, men fuldbyrdede aldrig en voldtægt. Min fire år ældre storebror så ham åbenbart som et forbillede, for han begyndte også hurtigt at rage rundt på mig og komme med perverse kommentarer. Endda i fuld offentlighed. Min mor så det, men greb aldrig ind. For at overleve lukkede jeg af. Følte ingenting og vænnede mig efterhånden til overgrebene. Jeg flygtede ind i balletten, musikken og malerierne. Mine frirum, som for en stund dulmede smerten. Jeg havde kun min tvillingesøster at tale med. Hun forstod mig, men var samtidig magtesløs. På en sommerferie i teenageårene mødte jeg en gadepræst. Hun fortalte om Gud og fik min søster og jeg med på et Alpha-kursus. En dag, hvor vi begge sad og græd over savnet af vores far, hørte vi en klar stemme sige: I er ikke faderløse. Jeg er jeres far! Ingen af os var i tvivl om, at Gud havde talt til os, for vi hørte nøjagtigt de samme ord. Oplevelsen satte sig fast og gav mig en vished om, at Gud virkelig var med mig. Dét fik jeg i sandhed brug for.

Ballet og barberblade

Som 16-årig kunne jeg ikke holde ud at bo hjemme længere. Jeg ville væk fra det hele og søgte derfor ind på Den Kongelige Balletskole i Oslo. Jeg kom ind og trænede så hårdt, at mine negle faldt af. Jeg kendte ikke mine egne grænser, så jeg ødelagde mine ben og fødder, og efter tre år og en bestået eksamen måtte jeg slippe drømmen om at blive professionel balletdanser. Det slog mig helt ud, og samtidig dukkede minderne om min stedfars og storebrors overgreb op. Jeg flygtede ind i et hashmisbrug, der gav mig en

Side 4

Jeg ønskede bare at blive så fed, grim og ulækker, at ingen mænd ville røre mig igen Line

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

et en solstråle ro, så tankerne forsvandt, og Derfor beder jeg med tårer: jeg kunne falde Led den ind i mine årer, i søvn uden floden, som kan klipper vælte, mareridt. floden, som kan isbjerg smelte, For at dulme som kan blodskyld tvætte af! den uhåndFra ’Hil dig, Frelser og Forsoner ’ af N.F.S. Grundtvig, 1837 terlige smerte indeni begyndte jeg at skære i mig selv med barbarblade og glasskår. Og for at straffe mine uduelige ben brændte jeg dem hver dag med et cigaretskod. Det skubbede min psykiske smerte i baggrunden. Jeg gjorde også et par ynkelige forsøg på at begå selvmord. Både med piller og et barberblad, som jeg uhjælpeligt forsøgte at skære mine pulsårer over med. Jeg blev indlagt på en åben psykiatrisk afdeling i Oslo, hvor trangen til at ødelægge mig selv tog til. Jeg ønskede bare at blive så fed, grim og ulækker, at ingen mænd ville røre mig igen.

Lines yndlingssalmevers

Voldtaget og stemplet

Foto: Alex Wallin

Jeg flyttede tilbage til min mor, men kunne ikke lade være med at skære i mig selv. Det ville jeg ikke byde min mor, så jeg bad om at blive indlagt. Det blev begyndelsen på en lang række indlæggelser på både Kommunehospitalet, Sct. Hans, Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital. I den periode blev jeg udsat for to voldtægter. Den ene begået af en anden patient, der var indlagt på Sct. Hans for at have myrdet sin ekskæreste med 21 knivstik. Jeg vovede ikke at gøre modstand af frygt for også at miste livet. Den anden voldtægt foregik på et bosted for psykisk syge. Jeg sniffede coke, tog metadon og drak for at kunne holde livet ud. Og en aften, hvor jeg var så skæv, at jeg knapt vidste, hvor jeg selv var, forgreb endnu en mand sig på mig. Derefter tog jeg et barberblad og skar. Det endte med 27 sting og en opvågnen til samme kaotiske tilværelse. Diagnoser som anoreksi, bulimi, borderline, skizofreni, maniodepressiv og psykotisk blev skrevet ind i min journal. Jeg følte mig stemplet og kategoriseret, og i stedet for at tale med mig, proppede lægerne mig med piller. På et tidspunkt hele 13 forskellige præparater på én gang. Jeg var en let patient. Råbte aldrig op og lavede aldrig ballade. Derfor endte jeg ofte på gangen, når der ikke var plads på stuerne. Kun et tyndt forhæng adskilte mig fra de øvrige patienter og personalet. Engang lå jeg der i fire nætter uden at lukke et øje. Flere gange bad jeg om et værelse, så jeg kunne få noget søvn. Men lægerne nægtede. Jeg blev så frustreret, at jeg smed nogle ting på gulvet. Straks

slog en sygeplejerske alarm, hvorefter 12 stærke mænd kom løbende og lagde mig i bælte, arm- og fodremme. Det var så ydmygende – især fordi det mindede mig om overgrebene, hvor jeg heller ikke kunne gøre modstand.

Rensende lovsange

Selv om Gud virkede uendeligt langt væk, holdt jeg jævnligt kontakt med gadepræsten. Hun lærte mig, at jeg altid kunne tale med Gud, og ofte bad jeg til ham, når jeg lå i hospitalssengen. Han havde altid tid. Dømte mig aldrig og elskede mig, selv om jeg både slugte batterier og sikkerhedsnåle. Og når jeg følte mig allermest beskidt og udnyttet, bad jeg og sang lovsange. Det fjernede for en stund laget af skidt og skam. For fem år siden mødte Gud mig igen. Jeg var allerlængst nede og kunne ikke andet end at tale med ham for at holde det hele ud. I to uger delte jeg nærmest uafbrudt alle mine frustrationer, al min vrede og al min angst med ham. Han kunne rumme det hele. Mens jeg bad, blev jeg pludselig fyldt af en højere kraft, og fremtiden så en anelse lysere ud. Jeg bemærkede, at solen skinnede – det havde jeg ikke registreret i flere år. Jeg kontaktede atter gadepræsten og fortalte om de seneste begivenheder, heriblandt de to voldtægter. Hun henviste mig til en psykolog i KRIS (Kristen rådgivning for incestofre og seksuelt misbrugte, red.), og selv om jeg havde talt med en bunke psykologer, valgte jeg alligevel at give hendes tilbud en chance. Som den første troede psykologen på mig og lyttede til mig. Hun forstod min skam og mine selvbebrejdelser, og igennem fire års ugentlige samtaler fik jeg genopbygget min selvtillid. I dag forstår jeg med min hjerne, at jeg ikke selv er skyld i min fortid. Og efterhånden er overbevisningen også ved at flytte ind i mit hjerte. Jeg blev tilkendt førtidspension som 21-årig, men drømmer om en dag at blive professionel kirkesanger og få et arbejde på deltid. Jeg arbejder i øjeblikket som vikar i tre kirker og holder især af at synge til begravelser. Så synger jeg for min far og mine venner, som det lykkedes at begå selvmord. I dag er Gud min far, og han lod mig fange en solstråle af liv, som jeg vælger at holde fast i. Line er ikke hovedpersonens rigtige navn, da hun har ønsket at være anonym. Hendes sande identitet er redaktionen bekendt. Line er i dag 30 år og tilknyttet en folkekirke i København. Fortalt til Runa Pihlmann redaktion@domino-online.dk

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 5

TÆT PÅ PRÆSTEN

Ruben vil hjælpe andre til at

LYKKES

Siden de tidlige teenageår har Ruben Andersen-Hoel vidst, at han skulle være præst. I dag er han ansat i Frikirken Betlehem i Vanløse og nyder at hjælpe andre til at lykkes. Og så har han ifølge eget udsagn scoret langt over evne, da han blev gift med Ditte Maria

Hvad er din værste prædikenoplevelse?

- Mens jeg var teologistuderende, glemte jeg engang, at jeg havde lovet at prædike i en kirke og var i stedet taget på weekendarbejde som handicaphjælper. Fredag aften blev jeg ringet op af en mødeleder og mindet om vores aftale, og derfor måtte jeg skrive en prædiken på bagsiden af et par kuverter i løbet af lørdagen. - Søndag morgen kørte jeg i stor hast frem og tilbage til gudstjenesten i handicapbussen. Det var noget hektisk, og jeg aner ikke, hvad jeg prædikede om…

Hvad har du fortrudt allermest i dit liv?

Jeg bliver allermest lykkelig, når jeg får lov til at hjælpe andre mennesker i en god retning og gøre en forskel i deres liv. Så føler jeg, at mit liv lykkes

- Jeg har meget lidt grund til at være utilfreds med den måde, mit liv har formet sig på indtil nu, og de Ruben Andersen-Hoel rejse- eller uddannelsesdrømme jeg har, satser jeg stærkt på at nå i fremtiden. Hvis jeg skal nævne noget, som jeg fortryder, er det nok, at jeg aldrig har lært at spille guitar eller klaver – det savner jeg at kunne bruge i dag.

Hvilke tre personer har haft størst indflydelse på dig?

- Min hustru: Der er mange, der kan vidne om, at jeg er blevet et bedre menneske, siden jeg traf hende. Hun er smilende og livsglad og gør hele min tilværelse meget smukkere! - Min familie: Efterhånden som jeg bliver ældre, sætter jeg mere og mere pris på den opvækst, jeg har fået. Det er meget værd at være barn i en familie med gode mennesker. - Mine venner: Jeg har været heldig at komme tæt på mange sjove og kloge mennesker. Jeg er meget taknemmelig over at kende så mange af Guds pudsige skabninger. De er til daglig inspiration for mig.

Hvilken bog har betydet mest for dig?

- Der er flere meter af gode bøger, som har betydet

Side 6

noget for mig. Men siden jeg hørte Peter Halldorf undervise, har hans bøger stået i meget høj kurs hos mig. De er mættet med så mange gode tanker, at bare et par enkelte sider giver stof til eftertanke i flere uger. - Jeg har fundet meget inspiration i Drik dybt af Ånden og i hans fremstilling af kirkefædrene i Det fædrene ophav.

Hvorfor er du præst?

- Fordi jeg ikke kan lade være. Siden jeg var helt ung teenager, har jeg altid svaret præst, når nogen spurgte mig, hvad jeg skulle være, når jeg blev stor. Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at være præst resten af mit liv, men det føles naturligt for mig at arbejde i en kirke. - Jeg nyder at være præst, fordi det er meningsfuldt. På mange måder kan man sammenligne det at være præst med at være god ven på fuld tid.

Hvad er den største krise, du har overvundet?

- Da jeg for syv-otte år siden havde taget alt for meget arbejde på mig. Jeg arbejdede både i kirke, på efterskole og som handicaphjælper, samtidig med at jeg lavede lejre og lederkurser. Efter nogle uger med søvnløse nætter og bankende hjerte måtte jeg smide håndklædet i ringen og sige stop til noget af det. - Siden da har jeg været god til at passe på mig selv og min tid.

Hvad skal der stå på din gravsten - og hvorfor? - Han hjalp mennesker til at lykkes. - Fordi jeg bliver allermest lykkelig, når jeg får lov til at hjælpe andre mennesker i en god retning og gøre en forskel i deres liv. Så føler jeg, at mit liv lykkes.

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Hvilket nederlag smerter det dig mest at tænke på?

- Alle de gange, hvor jeg havde muligheden for at hjælpe et andet menneske, men valgte den komfortable løsning og passede mig selv.

Hvor oplever du succes?

- Generelt er min største gave at undervise og formidle. Det er også her, jeg oplever at være til inspiration. De sidste par år har jeg dog også opdaget, at jeg kan hjælpe mennesker ved bare at stille tid og tavshedspligt til rådighed.

Den største glæde i dit liv indtil nu – hvad var det?

- At jeg får lov til at dele mit liv med min hustru, Ditte Maria. Jeg har scoret langt over evne.

Kort om Ruben Andersen-Hoel Navn på kone, børn og uddannelse?

- Jeg er lykkelig gift med Ditte Maria. Vi har ingen børn endnu, men vi arbejder på det… - I 2004 blev jeg færdig som bachelor fra Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi. Desuden studerer jeg medborgerskab, som er en masteruddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Hvad er navnet på den seneste bog, du har læst?

- Sex Gud af den amerikanske præst Robert Bell. Han har en forrygende evne til at formidle, og i Sex Gud underviser han om to vigtige emner.

Din seneste huslige opgave?

- Det er mig, der står for madpakker hver morgen. Og ellers deles vi om de fleste opgaver - bortset fra at lægge tøj sammen; det bryder jeg mig slet ikke om!

Hvor ofte er du offline?

- Ikke ret tit. Hvis jeg skal være offline, skal jeg faktisk flyttes hen til et sted, hvor der ikke er noget valg.

Hvornår og hvor var du sidst ude og spise med din kone?

- Det sker ofte. Vi har testet de fleste caféer i København. Men vores stamsted er Hadis Café lige rundt om hjørnet. Der spørger de ikke længere, hvad vi skal have at spise; de går bare ud og laver det, når vi dukker op.

Hvilken form for motion dyrker du?

- Jeg træner til et halvmaraton i maj, og ellers dyrker jeg fitness og spiller badminton med min hustru. Jeg savner at spille squash.

Hvad gør du helst, når du skal slappe af?

- Jeg rejser langt væk! I sidste uge havde jeg ferie og tog et par dage til Paris for at besøge en god ven. Jeg tog løbeskoene med og nød foråret, mens jeg løb et par lange ture langs med kanalerne.

Mit livs største glæde er, at jeg får lov til at dele mit liv med min hustru, Ditte Maria. Jeg har scoret langt over evne Ruben Andersen-Hoel

Jens Linde jensl@domino-online.dk

Foto: Alex Wallin

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 7

Gyldne sange i Stenum

Vil skærpe kirkers ulandsprojekter Den kirkelige hjælpeorganisation International Aid Services (IAS) har skabt et kirkepartnertilbud, hvor daglig leder af IAS, Torben Madsen (foto), tilbyder at komme ud som konsulent for at optimere kirkers missions- og hjælpearbejde. Han har netop indgået en partneraftale med frikirken Åbenkirke i Herning. - IAS gør et flot stykke arbejde, og partnerskabet har givet vores missionsarbejde et helt nyt boost. Torben Madsen har blandt andet givet rådgivning og sparring til et nyt missionærpar, som vi sender ud, siger missionskoordinator Jens Peder Pedersen fra Åbenkirke. Alle kirker kan blive IAS-partnere og på den måde få sparring og hjælp til fundraising, synliggørelse og ansættelse af missionærer og hjælpearbejdere. IAS hjælper også med ansøgning om Danida-midler til udviklingsprojekter i den tredje verden og kan være kirkens projektafdeling. IAS har eksisteret i 10 år, og Torben Madsen har 25 års erfaring med missions- og hjælpearbejde. Han har selv været missionær i Kenya, og alene i Østafrika har IAS lige nu 310 lokale medarbejdere i gang. JL

Koret Evangeliets Gyldne Sange inviterer den 16. april til sang- og musikaften i Vesterkirken i Stenum. Evangeliets Gyldne Sange består af 21 personer fra brønderslevegnen, og repertoiret er klassiske sange fra den kristne vækkelsesarv og sangskat. Korets stemmer ledsages af en række instrumenter: klaver, saxofon, violin, bas, harmonika, guitar og banjo. Det er ni år siden, at koret blev stiftet, og det har sunget og spillet i pensionistgrupper, ved seniorarrangementer og sangaftner samt på bibelcampinger og sommerhøjskole. Læs mere på egsnet.dk eller lyt til koret på youtube.com. JL

 I maj og juni  fra 1500  2700 pr. uge 

Kontakt os og hør, hvilke fordele du får ved at tegne vores specialforsikringer til valgmenigheder og frikirker. x Bygningsforsikringer x Løsøreforsikringer x Ansvarsforsikring x Ulykkesforsikring x Arbejdsskadeforsikring

Thisted Forsikring g/s Thyparken 16 - 7700 Thisted

Tlf. 96 19 45 00 - www.ThistedForsikring.dk

I samarbejde med Danske Kirkers Forsikringsservice Tlf. 86 26 03 95 - Fax 86 26 20 95 Side 8

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

HVAD FOR NÅDE?

TEMA

Foto: Gustavo Andrade

Side 10-21 >> domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 9

tema: hvad for nåde?

Nåden er en juvel

med mange facetter

Nåde er meget mere end tilgivelse. Den er begyndelsen på en vandring, hvor Helligånden bliver en indre forudsætning og drivkraft, der bryder de gamle syndige livsmønstre og skaber en ny karakter i os Nåden som teologisk begreb er et af de motiver, der giver den kristne livstolkning en særlig skønhed. Nåden er en juvel med mange facetter, der afslører stadig smukkere nuancer af Guds natur. At Gud benævnes som al nådes Gud betyder, at han i sit væsens kerne definerer, hvad nåde er. Nåden er Guds årsag; hans imødekommenhed over for den, der indrømmer sig fortabt. Af nåde rækker han os det, vi ikke fortjener - som en fri gave fra vores himmelske far.

Den frelsende nåde

Reformatoren Marin Luther har forklaret erfaringen af Guds nåde bedre end nogen anden teolog i historien. Ud fra Paulus’ breve forstod Luther nåden som en dommerkendelse, hvor Gud i sin kærlighed lagde straffen for vores synd på Jesus, da han døde på korset. På grundlag af Jesus’ offer rækker Gud os en ny identitet, når han erklærer os skyldfrie og retfærdige. Denne retfærdiggørelse af nåde kan alle mennesker modtage ved at tro på Jesus, og selv troen var for Luther ingen præstation. Den var ganske enkelt en accept af, at vi er blevet accepteret. En gave af vished fra Helligånden.

Bonhoeffer mente, at den sande nådes naturlige forlængelse er et liv i efterfølgelse af Jesus. Det samme syn havde apostlen Paulus, der beskrev nådens hensigt som et nyt liv i fællesskab med den opstandne Jesus. Guds nåde er altså mere end tilgivelse. Den er begyndelsen på en vandring, hvor Helligånden bliver en indre forudsætning og drivkraft, der bryder de gamle syndige livsmønstre og skaber en ny karakter i os. Denne dannelsesproces er ikke et resultat af selvanstrengelse, men af en stadig læring, der sker i fællesskabet med andre disciple, der følger Jesus’

Nåde og discipelskab

Nådesbegrebet er ofte blevet misbrugt til at billige et liv i ligegyldighed over for synd. Denne forfladigelse fik teologen Dietrich Bonhoeffer til, i sin tid, at kalde kirken til besindelse: Billig nåde er vor kirkes dødsfjende… Billig nåde Kenneth Kühn betyder nåde som udsalgsvare, tilgivelse, trøst og sakramente til spotpris; nåde som kirkens uudtømmelige forrådskammer, hvorfra der øses ud med letfærdig hånd, tankeløst og grænseløst; nåde uden pris, uden omkostninger.

De gamle kirkefædre Ignatius, Irenæus og Augustin forstod kirken som et åndeligt apotek, der skulle uddele nådens medicin til mennesker

Foto: Jaycy Castañeda

Side 10

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

kald til at leve Guds retfærdighed ud i deres relationer og praktiske livsstil.

Nåde til mission

En yderligere facet ved nåden kan betegnes som den tilmålte nåde. Biblen siger, at Gud giver hver enkelt af os nåde og åndelige gaver, der sætter os i stand til at tjene. Vi lykkes, når vi tjener med det, vi har fået nåde til. I dette perspektiv er nåden den kraft, der flyder fra den opstandne Jesus og ledsager kirkens mission i verden. De gamle kirkefædre Ignatius, Irenæus og Augustin forstod kirken som et åndeligt apotek, der skulle uddele nådens medicin til mennesker. Kuren mod synd var tilvejebragt på korset, men den skulle administreres af kirken. Selv om kristne i dag divergerer i forståelsen af de kirkelige handlingers betydning, er den fælles grundtone, at kirken står som nådens formidler. I den mission kan vi alle deltage med vores tilmålte nåde, som er kirkens egentlige kraft. Af den nåde kan Guds mission lykkes - også i Danmark i 2011. I sit ord har Gud nemlig lovet: I de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i (Efeserbrevet 2:7-10).

Kenneth Kühn præst i Netværkskirken og Evangeliekirken redaktion@domino-online.dk

Foto: David Schauer

tema: hvad for nåde?

Ramt af

GUDS NÅDE Som præst havde Thomas Christensen mange gange talt om Guds nåde, men det var først efter en stor krise, at Guds nåde for alvor foldede sin kraft ud i hans liv og førte ham ind i en vedvarende hvile

Jeg smilede udvendigt, men indvendigt føltes det, som om mit liv stille og roligt forsvandt som sand i et timeglas Thomas Christensen

KOMMENTAR Efter en fejloperation i min højre hånd i 2006 faldt min verden sammen omkring mig. Jeg sad tilbage med konstante, brændende smerter i hånden og fik beskeden: Der er ikke noget, vi kan gøre. Du må leve med det resten af dit liv. Jeg forsøgte at fortsætte, som om intet var hændt, men følte mig mere og mere distanceret fra den virkelighed, jeg tidligere havde kendt. Jeg smilede udvendigt, men indvendigt føltes det, som om mit liv stille og roligt forsvandt som sand i et timeglas. Det værste for mig var faktisk ikke de konstante smerter, men den voksende følelse af skyld over ikke at slå til - som far, ægtemand, præst og kollega. At jeg ikke kunne præstere på samme niveau, som jeg tidligere var i stand til, gav mig skyldfølelse; selv over for Gud. Mit bønsliv gik i stå, og det eneste, jeg formåede, var at sige: Hjælp. Senere forstod jeg dybden i salmistens ord: Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt (Salme 34:19).

Nåden forandrede alt

På en oktoberkonference i England blev jeg nemlig ramt af Guds store og vidunderlige nåde. Jeg tager altid noter og får inspiration, mens jeg lytter til andre præster. Aftenens taler skulle introduceres, og der blev sagt: Lad vær med at lave søndagens

prædiken, mens du lytter - i aften er budskabet til dig. Jeg lukkede derfor mit noteshæfte i og satte mig til at lytte. Budskabet handlede om Guds nåde, og et øjeblik inde i forkyndelsen begyndte tårerne at løbe ned ad mine kinder, og resten af talen var som et stort springvand. Taleren sagde blandt andet: Gud elsker dig ikke på grund af det, du gør, men for den du er. Kernen i budskabet var, at så længe vi forsøger at leve livet i vores egen kraft, siger Gud: Okay, du klarer det selv. Men i samme øjeblik vi erkender vores behov for ham, forløses nådens kraft i vores liv. Der var sådan set ikke noget nyt i det, som blev sagt, men noget i mig begyndte at forandres.

En ny åbenbaring

Den kolde oktoberaften i England oplevede jeg en varm følelse af accept, tilgivelse og kærlighed – jeg fik en åbenbaring af Guds nåde. Jeg havde prædiket og undervist om Guds nåde, men denne aften oplevede jeg den. Det, som tidligere var teologi og teori, blev på et øjeblik til overflod af åbenbaring og liv. Selv om jeg havde en forståelse af, hvad Guds nåde indbefatter, så havde jeg aldrig oplevet den på så kraftfuld en måde i mit liv. Mit slutpunkt blev Guds startpunkt, og jeg fandt ind i en hvile i hans favn. Nåden gav mig ikke kun hvile, men også styrken til at få styr på mit liv. Med hjælp fra Gud, familien, venner og kirken fandt jeg igen balancen i min hverdag.

En anderledes realitet

Tidligere var jeg meget fokuseret på det, som jeg kunne gøre og opnå i livet – for Guds skyld… naturligvis. Mit liv blev radikalt ændret efter fejloperationen, men det, som så ud til at ødelægge mit liv og min fremtid, har været det, som har gjort mig til et mere brugbart redskab i Guds hænder. Jeg har i dag ved Guds nåde fået nogle evner og færdigheder, som måske manglede tidligere. Det har gjort mig meget mere effektiv i min tjeneste som præst, fordi det har givet mig mere empati over for mennesker, som har det vanskeligt og svært. Jeg er et levende bevis på, at selv om lægerne siger, at der ikke er noget at gøre, så venter Gud på, at vi kigger hans vej, så han kan møde os med det, vi har brug for.

Thomas Christensen Præst i Åbenkirke, Herning tc@openchurch.dk

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 11

tema: hvad for nåde?

Guds nåde er som en

En gulerod i hånden er bedre end én, som venter i paradis. Det mener Massoud Fouroozandeh, som konverterede fra islam til kristentro og kalder Guds nåde for en gulerod i hånden, som han kan gå og spise af, mens guleroden i islam er henvist til paradis, som man kun kommer til ved at leve op til en masse krav 113 af Koranens 114 suraer (kapitler) indledes med ordene I Allahs navn, den Nådige, den Barmhjertige. Alligevel er der en verden – eller en himmel – til forskel på nådesbegrebet i Koranen og i Bibelen. Det forklarer den tidligere eliteelev og koransanger ved en af Teherans bedste skoler og nuværende cand.theol. og leder af migrantkirken Church of Love, Massoud Fouroozandeh. - Inden for islam er nåde et af de 99 smukke navne, som Koranen bruger om Allah. Men det er tillægsord, som fortæller noget om, hvordan Allah er: Stor, barmhjertig, mægtig og så videre. På den front ligner islam og kristentro hinanden meget, for i Bibelen kaldes Gud også for smukke navne som almægtig, stor og barmhjertig. - Forskellen er blot, at ordene i kristentroen er en beskrivelse af Guds natur og ikke kun af hans adfærd. I kristentroen kan Gud ikke vælge nåden eller kærligheden til og fra, for han er kærlighed,

Side 12

og han er nåde og kan ikke lade være med at være det. I islam er Allah kærlig og barmhjertig, men han er ikke kærligheden, forklarer Fouroozandeh.

En svingende præmienåde

En anden ting er, at når man i islam siger, at Allah er nådig, så er hans nåde oftest forbundet til menneskers måde at være på - på den ene eller anden måde. Jo flere gode gerninger man gør, des mere nådig bliver Allah. - Hans nåde stiger og falder alt efter, hvordan man opfører sig. I kristentroen er Guds nåde derimod fuldstændig uafhængig af, hvor godt eller hvor dårligt et menneske, man er. Hans nåde gælder på trods af og ikke på grund af, siger Massoud Fouroozandeh. - I alle de suraer, som jeg kan huske fra Koranen, bliver Allah som nådig altid nævnt i sammenhæng med, at man skal gøre dit eller dat. Det står altid

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

sammen med noget, som er til Mohammeds eller hans jihadiske budskabs fordel. Allah er nådig og vil elske dig, hvis du gør sådan og sådan. På den måde bliver Allahs nåde en præmie, som man kan modtage efter at have ydet en indsats.

Diakonale point hos Allah

Ifølge Massoud Fouroozandeh kan man ikke være muslimsk opdraget uden hele tiden at have kravet om at leve op til visse standarder for at opleve en nådig og barmhjertig Allah dybt integreret i sin personlighed og identitet. - Kravene ligger som et åg hen over én, for det er, hvad der praktiseres samt undervises og nogle gange manipuleres om inden for islam. Samtidig er det måske en redningsbåd for de fattige i en række islamiske samfund, hvor man ikke har det samme velfærdssystem som i Danmark. For de diakonale opgaver giver point hos Allah, og derfor tager folk

n gulerod i hånden sig af de fattige, forklarer han. Massoud mener faktisk, at denne tankegang ligger så dybt hos muslimsk opdragede personer, at de bliver ude af stand til at gøre noget, som er 100 procent uselvisk. - Man vil altid have det i baghovedet, at det giver nogle point hos Allah, siger han og understreger: - Det betyder ikke, at der er dårlige motiver bag alt godt, som gøres i muslimske lande. Mange gør gode ting ud af kærlighed, eller fordi de ønsker at være ordentlige mennesker, men man kan ikke komme uden om, at hver gang man gør en god gerning, så er Allah glad, og man har fået nogle flere point hos ham. Derfor er der også mange, som – hvis de ikke får menneskelig respons på deres gode gerninger – siger: Nå ja, jeg gjorde det for Allahs skyld. Man får altid et eller andet ud af det – om ikke andet så point på sin egen himmelske konto.

I kristentroen derimod går man ikke kun efter guleroden – man har den i hånden og kan nyde den Massoud Fouroozandeh

En gulerod i hånden

Pressefoto

Det kan være svært at afgøre, hvilken religion, der rummer mest dynamik: Islam med sine krav om gode gerninger, som efterfølges af nåde. Eller kristentroen, hvor nåden er det udgangspunkt, som de gode gerninger udføres fra. Men der er ifølge Massoud Fouroozandeh ingen tvivl om, hvor man som menneske er bedst tilpas og mest glad. - Man kan sammenligne det med en variant af princippet om pisken eller guleroden. Selv om der også er en gulerod inden for islam, nemlig paradis, så virker den konstant dårlige samvittighed som en pisk, der driver én frem. I kristentroen derimod går man ikke kun efter guleroden – man har den i hånden og kan nyde den. Og fordi den smager så godt, så er du glad og kan slet ikke lade være med at dele din gulerod med andre mennesker, smiler han.

Fascineret af fortabt søns far

Inden Massoud Fouroozandeh blev kristen, begyndte han at læse i Bibelen for at finde fejl og svagheder ved kristentroen, så han kunne angribe kristne med deres egne våben. Men jo mere han læste i Bibelen, des mere fascineret blev han af budskabet. - Særligt historien om den fortabte søn, syntes jeg, var storslået (Lukasevangeliet 15:11-32, red.). Der mødte jeg en Gud, som ventede på og løb hen imod den fortabte søn, da han kom tilbage. For mig var det et fantastisk billede på, at Gud er en far, som elsker sin søn på trods af og ikke på grund af nogle bestemte gerninger. Han var hele tiden afventende og så frem til den dag, hvor sønnen kom tilbage. - Og da sønnen åbnede munden for at forklare sig, lukkede faren hans mund med kærlighed: Glem det, sagde han. Lad os bare holde fest. Han kvalte sønnens fejltrin i sin kærlighed og vaskede alt, hvad der var beskidt, med sin nådige og kærlige Ånd. Den beretning var højdepunktet for mig, da jeg første gang mødte Gud som en kærlig far.

Omvendt rækkefølge

Det var en stor lettelse for Massoud Fouroozandeh at møde Gud, som han giver sig til kende i Bibelen. Åget af krav og regler fra islam faldt af Massouds skuldre, og han kunne nu leve sit religiøse liv ud fra glæde og overskud. - Martin Luther sagde, at det ikke er gode gerninger, som gør en mand god. Men en god mand gør gode gerninger. Det er rækkefølgen, som er anderledes. Og det er, hvad jeg har oplevet. Før i tiden kunne jeg finde på at gøre gode gerninger for at opnå frelse i fremtiden. I dag er det omvendt – hvis jeg gør gode gerninger, er det fordi, jeg ved Guds nåde allerede har opnået frelse. Jens Linde jensl@domino-online.dk

Rådgivning - for personer, par, familier og virksomheder Vil du have struktur på din hverdag og økonomi? Er der problemer i parforholdet eller familien? Mangler du selvværd eller gennemslagskraft? Vil du have retning på livet/jobbet. Så kontakt os for en uforpligtende samtale. Hanne Schulze • Mail: hanne@stenschulze.dk • Mobil: 24 24 17 85 • Sten Schulze • Mail: sten@stenschulze.dk • Mobil: 40 41 13 14 • www.stenschulze.dk

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 13

tema: hvad for nåde?

HOS JESUS

Else Marie Kjerkegaard var erklæret ateist og praktiserende buddhist, men gav kristentroen en chance, da hendes buddhistiske lærer opfordrede hende til at forsone sig med sine rødder

Else Marie Kjerkegaard bor på Vemmetofte Kloster på Stevns, hvor dominos udsendte på en af årets første forårsdage møder hende til en samtale om hendes åndelige opdagelsesrejse fra buddhisme til

I en årrække praktiserede Else Marie buddhismen og var selv meditationslærer for andre. Den buddhistiske praksis gav hende åndelige erfaringer, som hun stadig er taknemlig for. Men hun oplevede at blive ført videre af en indre længsel. I dag tror hun, det var Helligånden, der ledte hende videre til den tro, som hun som barn havde forkastet på egen hånd.

Det blev en befrielse for mig at gå til alters i kirken og på knæ erfare, at jeg er elsket, som den jeg er Else Marie Kjerkegaard

kristentro. I dag er hun foredragsholder, skribent og kristen retræte- og meditationsvejleder. Hendes historie er fortalt i bogen Nærværets vej, som udkom på forlaget Boedal i 2007.

Kærlighedsbudet Hvad var det, du søgte og fandt i den kristne tro, som du ikke fandt i buddhismen? - Det, som er helt afgørende for mig i kristendommen, er, at næstekærligheden står så centralt. Kærlighedsbudet er ikke til at tage fejl af! I bud-

Åndelige oplevelser

Hvordan var det at blive en kristen, når du kom med en buddhistisk bagage? - Det blev en befrielse for mig at gå til alters i kirken og på knæ erfare, at jeg er elsket, som den jeg er. Der er ikke nogen forpligtigelse til hele tiden at blive bedre, men jeg forstod, at jeg var elsket først for at kunne elske andre. For Else Marie blev det at tage imod nadverbrødet og vinen og høre ordene fra velsignelsen: Herren velsigne dig og bevare dig et konkret mødested med nåden. Hun oplevede sig set og tilgivet af Gud. - Jeg knyttede mig tæt til det katolske klostermiljø, og det hjalp mig meget, fordi jeg der fandt ligesindede omkring bøn og stille meditation. Her

blive kristen meditationslærer. Det var så overraskende, at jeg måtte vende tilbage et par måneder efter for at tale med den ledende munk om min glæde ved den buddhistiske praksis og min usikkerhed på, om jeg var kristen. Som afslutning på samtalen gav han mig hånden og sagde: Gud er med dig. Det blev vigtigt. Om natten vågnede Else Marie og mærkede Jesus’ tilstedeværelse meget konkret i værelset. Det blev det tegn, som førte hende til at vælge kristendommen: - Det tog jeg som en bekræftelse på, at jeg virkelig skulle vælge kristendommen og blive kristen meditationslærer. Derefter lagde Else Marie det buddhistiske miljø bag sig.

Buddha eller Jesus Hvad fandt du hos Jesus, som du ikke fandt i Buddhas lære? - Den sociale bevidsthed og ansvaret over for den enkelte. Det var egentlig det, som i min ungdom i 1960’erne gjorde mig aktiv på den politiske venstrefløj. Jesus’ liv er for mig et bevis for kristentroens større sandhed. For mig er buddhisme mere

Jeg må give slip på mit ego og overgive mig. Det, jeg så gerne vil opnå, lykkes først, når jeg lægger mit liv i Guds hænder Else Marie Kjerkegaard

dhismen står medfølelsen som noget centralt, men det handler i første række om din egen udvikling. Medfølelse med andre mennesker er noget, man skal udvikle i bevidstheden, så man til sidst når til et stadie af medfølelse. På den vej risikerer individualistiske vesterlændinge at tage buddhismen til sig som et blot og bart selvudviklingsprojekt. Der bliver for meget fokus på den enkeltes tilstand og for lidt opmærksomhed på næsten.

Side 14

fandt jeg også støtte til at blive kristen meditationslærer, selv om jeg var ganske grøn som kristen.

Gud er med dig

Særligt et par oplevelser på retræte i et karmeliterkloster i Sverige betød meget for hende, da hun stod i en valgsituation mellem Buddha og Jesus. - Under min første kristne retræte fik jeg det indskud under en morgenmeditation, at jeg skulle

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

livsfilosofi og psykologi end egentlig gudstro. Zenbuddhismens bagside er, at den har en tendens til at blive elitær og til at rangordne folk, hvorimod kristendommen er lighedsorienteret og inkluderende over for de allermest udstødte. - Jeg husker for eksempel de rituelle middage, hvor de ordinerede munke og nonner altid stod først i rækken, og vi lægfolk måtte stå bagerst. Her tænkte jeg ofte på min bibelske barnelærdom,

Kristen meditation

Meditation er fortsat en vigtig praksis i Else Maries liv. Her erfarer hun Gud. Hun træner stadig sin opmærksomhed og trækker gerne på erfaringer fra den buddhistiske tradition, som lægger vægt på at gøre undervisningen praktisk og livsnær. Den metode forsøger hun at give videre i sit arbejde som retræte- og meditationsvejleder. Men nu bruger hun udelukkende kristendommens udtryk og sprog, for hun ønsker, at andre mennesker også skal møde en levende tro: - Jo mere man kommer i kontakt med Gud og sig selv, des mindre præstationsorienteret bliver man. Væren er vigtig for gøren. Samfundet omkring os bygger mere og mere på præstation og noget for noget. - I mine første år, hvor jeg kom i folkekirken, var der absolut ingen forståelse for det, som medita-

Jo mere man kommer i kontakt med Gud og sig selv, des mindre præstationsorienteret bliver man. Væren er vigtig for gøren Else Marie Kjerkegaard

Foto: Martin Højgaard

at de sidste skal blive de første. Det var med til at skubbe mig over på den kristne vej.

Genfundet tro

I en tidlig alder var Kjerkegaards barnetro blevet udfordret, så hun endte med at fraskrive sig troen. - Min mor havde for eksempel for vane at stå med ryggen til min seng under aftenbønnen, men i 9-10-årsalderen nægtede jeg at bede Fadervor. Det tog hun til sig uden videre diskussion. En højt elsket mosters død kom også til at spille en vigtig rolle for mit tab af tro. Else Marie beskriver en barndom, hvor hun gik alene med sine eksistentielle spørgsmål og tvivl, manglede nærhed og snart mistede troen på Gud. Hun kom derfor ud af teenageårene uden nogen tro. I studieårene og de yngre år definerede hun sig som ateist og venstresocialist. En mindre depression i slutningen af 1980’erne satte hende på sporet af en dybereliggende åndelig længsel og efter flere år i et hinduistisk inspireret

miljø og senere som en af den buddhistiske zenmester Thich Nhat Hahns elever, nærmede hun sig kristendommen og endte i 2004 med at blive optaget i Den Katolske Kirke. Her oplevede hun, at stilhed og meditation var noget naturligt, og at mystiske erfaringer ikke var tabuiserede.

Mødet med nåde Hvad betyder nåden for dig? - At jeg dybest set ingenting kan selv, men at jeg hele tiden må stole på, at Gud vil tage sig af mig. Hvis jeg giver mig selv for meget plads, så lykkes det ikke. Jeg må give slip på mit ego og overgive mig. Det, jeg så gerne vil opnå, lykkes først, når jeg lægger mit liv i Guds hænder. - At overgive sig er dog ikke at forveksle med at blive passiv, for jeg tror på et samvirke med Gud. Selvfølgelig må jeg gøre en indsats. Vi er Guds medarbejdere, men må sige ske din vilje. Den holdning hænger tæt sammen med nåden i den kristne tro.

tion betød for mig. Der var modstand mod det, og det skubbede mig over til Den Katolske Kirke, hvor jeg fandt mere rum og forståelse for det. For mig er meditation ikke en feel good-oplevelse, men en daglig påmindelse om at leve som et ordentligt menneske både indvendigt og udvendigt. Det er efterfølgelse. Jesus siger følg mig. - Jeg kan godt lide den udfordring, der ligger i at skulle gå Vejen, selv om jeg også er meget bevidst om, at jeg rammer ved siden af. At jeg er en synder. Hverdagslivet består i at være opmærksom på, hvornår jeg rammer ved siden af. Så nadveren betyder meget for mig. Det er et kraftfuldt tilgivelsesritual.

Martin Højgaard redaktion@domino-online.dk

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 15

tema: hvad for nåde?

Mislykket Selv om Karen Margrethe Kirk gennem hele sit liv havde både hørt om, talt om og troet på nåden, var det mest et ord for hende. Indtil hun blev ramt af en kronisk sygdom og kom ind i et forløb, hvor hun fik kigget grundigt på sit billede af sig selv og Gud. Nu har hun erfaret, at hun er elsket, som hun er, og at hun kan være midt i Guds vilje, selv når hun oplever sig mislykket

- Jeg troede aldrig, at jeg skulle komme igennem det sidste år i Mariager – jeg var simpelthen gennemtræt. Men på det tidspunkt troede jeg bare, at det var almindelig træthed og mæthed efter mange år med ansvar. Ordene er Karen Margrethe Kirks. Efter gennem 19 år at have været lærer og forstanderkone på tre forskellige efterskoler i Mariager stod hun sammen med sin mand, Poul, og tre af deres fire børn over for at skulle flytte til Odense i løbet af sommeren 2000. Men det skulle siden vise sig, at trætheden havde en helt anden og langt mere konkret årsag, som skulle efterlade Karen Margrethe i mislykkethedens land.

Ansvarlig storesøster

Karen Margrethes far var frikirkepræst, så hun har gennem hele livet været vant til at høre de store ord om

af 14 år mistede sin far i en voldsom trafikulykke, trådte hun helt automatisk til og bidrog med det, hun kunne i forhold til de behov, som opstod i familien. - Og sådan fortsatte jeg faktisk også, da jeg blev gift. Jeg har altid haft en stor glæde ved at hjælpe og få tingene til at hænge sammen. Og derfor har jeg haft virkelig svært ved at leve med den mislykkethed, som jeg pludselig følte, at jeg havnede i, forklarer hun. Det viste sig nemlig, at den voldsomme træthed og energiforladthed, som Karen Margrethe i stigende grad mærkede, stammede fra en sjælden og kronisk blodsygdom, som der ikke findes medicin imod. Sygdommen betyder, at hun højst kan være aktiv tre-fire timer om dagen.

En sætning fra Gud

Det tog lægerne flere år at finde frem til den præcise diagnose på sygdommen, og undervejs var der et forløb, hvor man frygtede for, at det handlede om kræft i maven. I 14 lange dage var Karen Margrethe indlagt, mens lægerne tjekkede hende på kryds og tværs for spor efter kræftceller. - Det var nogle voldsomme dage, hvor den bibelske sætning Min nåde er dig nok pludselig dukkede op igen. Det var en sætning, som jeg oplevede, at Gud havde givet mig under et kirkeligt sommerstævne i 2000, umiddelbart inden vi flyttede til Odense. - På et af møderne under stævnet var

Dybest nede længes vi alle sammen efter at blive elsket uafhængigt af, hvad vi selv kan præstere Karen Margrethe Kirk

kernen i Gudstroen. Når hun skulle beskrive sin tro, var hun meget fortrolig med ordene om frelse, synd og tilgivelse. Men nåde – var mere abstrakt. Hun forstod begrebet med sin forstand, men der var en dybde og en dimension, som hun havde til gode at opleve. Samtidig var hun den ældste af tre søskende og havde en naturlig trang til at tage ansvar, så da hun i en alder

Side 16

der en kvindelig, afrikansk taler, som stod på scenen og kaldte folk med dårlige knæ frem foran i salen, så man kunne bede for dem. Det sagde mig ingenting. Jeg var tilskuer og havde ikke noget dårligt knæ. Men pludselig oplevede jeg, at tid og sted ligesom forsvandt, mens én enkelt sætning voksede frem i mig: Min nåde er dig nok. - Da jeg igen blev bevidst om tid og sted, havde folk forladt mødet, og jeg stod ret alene tilbage, så der må være gået en rum tid. Men sætningen blev ved med at arbejde i mig, og jeg vidste instinktivt, at det var noget vigtigt, som var blevet givet mig – derfor skrev jeg ordene ned på hvide A-4 ark, som jeg placerede rundt om i lejligheden, da jeg kom hjem. Der var mange sedler, og min familie kiggede lidt undrende, da det var meget atypisk for mig at reagere på den måde. - Men jeg var bare så bange for at miste noget meget værdifuldt, selv om jeg ikke straks så, hvordan den erfaring skulle blive guld værd for mig: Min nåde er dig nok. Under de 14 dage på hospitalet var der også en anden bibelsk sætning, som Karen Margrethe støttede sig til, nemlig: …din nåde er bedre end liv (Salme 63:4, 1933-oversættelsen). - Med en reel mulighed for at få en meget dyster diagnose, var det en sætning, som gav mig en utrolig fred i de 14 dage, mindes hun.

Farvel til en kær ven

Til at begynde med var Karen Margrethe meget aktiv efter flytningen til Odense. Men gradvist havde hun måttet droppe den ene ting efter den anden, og til sidst – da den definitive diagnose med ordet kronisk udkrystalliserede sig, måtte hun også sige

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

farvel til en kær ven: sin arbejdsevne. Hun måtte indse, at hun ikke kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, men skulle pensioneres, før hun var fyldt 50 år. Følelsen i hende kunne udtrykkes med ét ord: Mislykket. - Jeg syntes, at jeg var et helt andet sted i livet, end jeg nogensinde havde forestillet mig, jeg skulle komme. I stedet for at være aktiv lærer, i gang med en uddannelse til psykolog, aktiv præstekone, gæstfri værtinde, hustru og mor med masser af overskud, så var jeg en 46-årig ikke-arbejdende, ikke-studerende, ikke-aktiv præstekone med næsten ingen gæster samt en hustru og mor, som havde brug for uendelige mængder forståelse og hensyn fra mine allernærmeste. - I den tilstand blev ordene fra Johannesevangeliet 21:18 sande for mig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil. - Det var præcis, hvad der skete med mig. Jeg var ikke længere i stand til at give til andre og lede dem videre i livet. Nu var det mig, der var tvunget til at tage imod. Jeg måtte lægge mit liv i andres hænder. Og i Guds.

Orkede kun nettoaviser

Inden den endelige diagnose blev fundet, var der en periode, hvor Karen Margrethes voldsomme træthed gjorde, at hun ikke orkede at læse i Bibelen. Til gengæld huskede hun ofte på Jeremias, David og de andre store helte, som havde oplevet meget

>> side 18

og midt i Guds vilje Vi tror, at vi ved at være produktive kan vise, at vi fortjener at blive holdt af. Jeg tror, at dette ligger meget dybt i os Karen Margrethe Kirk

Arkivfotos

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 17

side 17 >>

Men jeg kunne ofte – især forstærket i mine teenageår - have en fornemmelse af, at jeg ikke var helt tilgivet Karen Margrethe Kirk

mislykkethed midt i storhed og sejre. - De blev mine lidelsesfæller, mens jeg ledte efter en mening med det, jeg selv mødte. I en lang periode kunne jeg ikke overskue at læse andet end reklameaviserne fra Netto – de var tilpas korte. Dem fra Bilka og Føtex var for store, smiler hun. Alligevel var der en dag en titel på ryggen af en bog, som fangede hendes opmærksomhed. Forandring, hed den. - Jeg tænkte, at det var, hvad jeg havde brug for. Den er skrevet af den norske præst Jens-Petter Jørgensen, som havde været igennem en periode med udbrændthed, og han havde fået stor hjælp gennem et norsk center ved navn Institut for Sjelesorg, Modum Bad, som blandt andet har stor erfaring i at hjælpe udbrændte kirkeledere. De har en unik evne til at kombinere faglighed og åndelighed. Karen Margrethe rejste op til Modum Bad, hvor hun oplevede en tryg ramme, for, som hun siger: Man har brug for et trygt sted, når man rammer bunden. Og det blev begyndelsen til hendes nye erfaring af ordet nåde.

Kom ikke igennem

- Samtalerne i Norge tog udgangspunkt i årsagen til min negative selvfølelse. Det var befriende at sætte ord på de sjælelige smertepunkter, som jeg med tiden måtte indse, jeg havde slæbt rundt på alt for længe, forklarer hun. Det var dog ikke kun sit selvbillede, Karen Margrethe måtte forholde sig til under opholdet på Modum Bad. Også hendes forståelse af Gud kom under lup.

Side 18

- Jeg opfattede Gud som en god, kærlig og barmhjertig far, der aldrig svigter mig, men altid respekterer mig, forstår mig og elsker mig. Dette vidste jeg med min forstand. Men jeg kunne ofte – især forstærket i mine teenageår - have en fornemmelse af, at jeg ikke var helt tilgivet. At der var et eller andet i forhold til Gud, der ikke var helt på plads. Jeg havde en grundlæggende fornemmelse af, at jeg var vejet og fundet for let. At jeg blev bedømt og måske ikke slap igennem. - Alle prædikerne, der handlede om, at man skulle omvende sig og blive mere hellig, talte altid til mig. Jeg ønskede så meget, at jeg var helt med. Men fordi jeg ikke helt genkendte den store frihedsfølelse, som prædikanterne ofte talte om, tænkte jeg, at der nok var noget skjult, som jeg måtte omvende mig fra; en synd, som gjorde, at jeg ikke helt kom igennem til fuld glæde og frihed i troen på Gud.

Forskellen på skyld og skam

Men i samtalerne og undervisningen på Modum Bad, som blandt andet handlede om forskellen på skyld og skam, blev Karen Margrethe opmærksom på, at skyld og skam er to forskellige ting, selv om Jesus tog begge dele på sig, da han døde på korset. Skyld handler om noget, som man har gjort. Det er en handling, som man kan bede om tilgivelse for, og så er dén ude af verden. Men skam har at gøre med, hvem man er – en oplevelse af, at der er noget galt med én selv som sådan. Og skamfølelse klistrer! - Derfor er vejen ud af skammen en anden end opgøret med skyld. Det var

nyt for mig. Nu så jeg gamle, velkendte bibeltekster i et andet lys. Når Jesus mødte mennesker, der kæmpede med skamfølelse, mødte han dem med respekt og værdighed og indbød til en relation. Her tænker jeg især på kvinden ved brønden og Zakæus (Johannesevangeliet 4 og Lukasevangeliet 19, red.). - Jesus forventede ikke, at de bøjede sig ned, men han så op på for eksempel Zakæus og gav ham værdigheden tilbage. I mødet med værdigheden turde disse mennesker tro på nåden – og senere tage et opgør med synd. Kun i nådens lys er de smertelige sandheder om os selv mulige at se i øjnene. - I mødet med værdigheden kunne jeg pludselig tro på, at nåden også gjaldt mig. Nåden blev mit ord.

Elsket uanset

Således fandt Karen Margrethe fodfæste i den selvsamme sætning, som hun oplevede, Gud havde givet hende på sommerstævnet i 2000: Min nåde er dig nok. - En gammel kristen sjælesørger har sagt, at det største problem blandt evangeliske kristne er, at de hører om nåden hele deres liv, men de føler stadigvæk, at de skal gøre sig fortjent til den. Det er også min erfaring. - Vi tror, at vi ved at være produktive kan vise, at vi fortjener at blive holdt af. Jeg tror, at dette ligger meget dybt i os. Derfor kræver mange så meget af sig selv og det er som at stå på tæer hele tiden. Vi søger at blive gode nok til at blive elsket. - Men dybest nede længes vi alle

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Det er som at stå på tæer hele tiden. Vi søger at blive gode nok til at blive elsket Karen Margrethe Kirk

sammen efter at blive elsket uafhængigt af, hvad vi selv kan præstere. Vi længes alle sammen efter at høre det, som Gud sagde til Jesus, da han blev døbt: Du er min søn, den elskede. I dig har jeg velbehag (Lukasevangeliet 3:22, red.).

Guds nåde er mig nok

Denne nye vished om, at hun er dybt elsket af Gud, var et stort skridt på vejen for Karen Margrethe i forhold til at kunne leve med en følelse af mislykkethed. Næste afgørende skridt tog hun i et mørkt jordkapel på Modum Bad, hvor der hænger et maleri af Jesus. Mens hun så på billedet, gik det pludselig op for hende: - Gud havde bedt Jesus om at leve et liv, som i mange menneskers øjne var en fiasko; var mislykket. Han endte sit liv i den ultimative menneskelige fiasko på et kors. Men selv i den menneskelige mislykkethed, var han midt i Guds vilje. - Da jeg så dét, forstod jeg, at når Jesus kunne være fuldkommen i mislykkethed, så kunne jeg også leve et liv, som kunne opfattes som mislykket og uværdigt, men alligevel være midt i Guds vilje. Guds nåde er mig nok. Jens Linde jensl@domino-online.dk

tema: hvad for nåde?

I sin bog ’Efterfølgelse’ skelner den tyske teolog og modstandsmand Dietrich Bonhoeffer mellem ’billig nåde’ og ’dyr nåde’. Den virkelige nåde; den nåde, der er frelse og forvandling i, er dyr. Det følgende er et koncentrat fra ét af kapitlerne i Bonhoeffers bog

NÅDE

man ikke kan slippe billigt om ved Den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skriver i sin bog Efterfølgelse, at billig nåde er vor kirkes dødsfjende. Og han uddyber: Billig nåde betyder nåde som udsalgsvare, tilgivelse, trøst og sakramente til spotpris; nåde som kirkens uudtømmelige forrådskammer, hvorfra der øses ud med letfærdig hånd, tankeløst og grænseløst… I denne kirke finder verden billig dækning for synder, som den ikke angrer og egentlig slet ikke ønsker at komme fri af… Billig nåde betyder retfærdiggørelse af synden, ikke af synderen. Fordi alt er af nåde alene, kan alt blive ved det gamle… Billig nåde er den nåde, vi har – med os selv… Billig nåde er nåde uden efterfølgelse, nåde uden kors, nåde uden den levende, menneskevordne Jesus Kristus.

Dyr nåde

De følgende citater er eksempler på, hvordan Dietrich Bonhoeffer prøver at indkredse den dyre nåde: Den dyre nåde er evangeliet, der sta-

dig på ny må søges, gaven, der må bedes om, døren, der må bankes på. Dyr er den, fordi den kalder til efterfølgelse, nåde er den, fordi den kalder til Jesu Kristi efterfølgelse… Dyr er nåden frem for alt, fordi den har kostet Gud hans Søns liv – ’I blev købt dyrt’ – og fordi det, som har været dyrt for Gud, ikke kan være billigt for os… Den dyre nåde er nåden som Guds hellige gave, der må beskyttes mod verden og ikke kastes for hundene. Det er nåden, som Guds levende ord, Guds ord, som han selv taler, sådan som det behager ham. Det rammer os som et nådigt kald ind i Jesu efterfølgelse, det kommer som et tilgivende ord til det ængstede sind og det sønderknuste hjerte.

gave fra den levende Gud; nåde modvirker status quo og virker efterfølgelse af Jesus. Den billige nåde er ubarmhjertig, for den lader os forblive på afveje. Den dyre nåde er barmhjertig, for den leder os ind på efterfølgelsens vej. Alle citater er fra Efterfølgelse, Scandinavia 1989 Gunni Bjørsted gunni@bethel.dk

Thygospelkor – et energisk kor, søger instruktør/korleder Kontakt formanden Birgit Muff tlf. 22858791- senest den 17. april 2011 www.ThyGospel.dk

Billig nåde er ubarmhjertig

Nåde er ikke noget, vi har; nåde er ikke vores selvfølgelige ejendom; nåde er ikke blåstempling af det, der er ondt og selvisk. Nåde er noget, vi får, når vi angrer og bekender vores synd; nåde er en dynamisk virkende

Dietrich Bonhoeffer Levede 1906-1945 og var fremtrædende i bekendelseskirkens modstand mod nazismen. Som teolog søgte han at gøre op med billige nåde og bovlam kristentro. Fra 1943 sad han fængslet og blev i april 1945 hængt i koncentrationslejren Flossenbürg. Kilde: Den store danske encyklopædi Vil man vide mere om Dietrich Bonhoeffer er den mest aktuelle bog lige nu biografien Bonhoeffer: Pastor, Martyr, Prophet, Spy, som er solgt i flere end 160.000 eksemplarer i USA.

the victorio

LANDSLEJREN / 9-15. JULI 2011 / TILMELDING PÅ LANDSLEJREN.DK Så er LANDSLEJREN2011 i farvandet og det bliver vildere, sjovere og mere livsforvandlende end nogensinde før!! Årets tema er

the victorio

vi vil sammen fejre, at selvom X-factor viser os det modsatte, så er vi ALLE sammen vindere! Man kan nemlig godt føle sig som en taber, men stadig være en vinder – Jesus gjorde det engang og i år sommeren 2011 er det din og min tur.

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 19

tema: hvad for nåde?

Hvad er det for noget med det Hvorfor var det nødvendigt, at Jesus døde på korset? Hvilken forskel gjorde det? Var det virkelig helt nødvendigt – eller er der andre veje til Gud end gennem Jesus’ død og opstandelse?

KOMMENTAR Uden nærkontakt med, at Jesus døde på korset for vores skyld, visner vores tro og bliver rodløs og slatten. Guds riges power og radikale forandringskraft i vores liv bliver fjerne og teoretiske begreber. Kirke og såkaldt ’kristentro’ bliver til traditioner, hygge og venskaber; lidt højtidelighed i livets ydersituationer. Hvis ellers kirken kan servicere os ordentligt… Gud er rar, og vi skal også være rare ved hinanden, og hvis ikke vi er det, er Gud selvfølgelig rar

En afgørende korsdød

Det var i bevidsthed om Jesus’ død og opstandelse, at disciplene investerede deres liv i at følge ham og dele budskabet om Jesus med dem, de mødte. Mange rystede på hovedet af deres snak om korset, og fristelsen til at droppe Jesus’ korsdød som det afgørende var stor. Apostlen Paulus skriver, at ordet om korset virker som tåbelig snak for mennesker, og for nogle endda dybt provokerende: For jøder kræver tegn (vis os nu noget spektakulært, mand, kom med noget synligt, der kan overbevise os…!) og grækere søger visdom (kom med kvalificerede

Guds kærlighed var ikke en følge af langfredag; Guds kærlighed var årsagen til langfredag Gunni Bjørsted

alligevel… Åh, det bliver bare så tamt og kraftesløst! Heldigvis leder Helligånden i hver generation mennesker ind i nærkontakt med korsets virkelighed.

Det var nødvendigt

For dem, der var førstegenerationssmittet af Jesus, var hans død på korset og hans opstandelse fra de døde helt, helt afgørende. Selv talte han meget om det: Menneskesønnen er kommet for at… give sit liv som løsesum for mange (Matthæusevangeliet 20: 28). Jeg er den gode hyrde, den gode hyrde sætter sit liv til for fårene (Johannesevangeliet 10:11). Dette er mit blod… som udgydes for mange til syndernes forladelse (Matthæusevangeliet 26:28). Vi ser i Jesus’ liv og ord, at korset var nødvendigt for at frelse verden. Hvis Gud havde haft en anden mulighed, en anden måde at frelse verden på, så havde han nok valgt dén.

Side 20

bidrag ind i den filosofiske proces!), men vi prædiker Kristus som korsfæstet… som Guds kraft og Guds visdom (Første Korintherbrev 1:22-24). Det er, når vi går i fællesskab med Jesus som den, der er korsfæstet for vores skyld, at vi møder Guds kraft til at frelse os. Hvis ikke Jesus havde givet sit liv på korset for os, kunne han ikke møde os som frelser. En evig visning bort fra kærlighed og mening og håb ville være vores eneste vilkår.

Men hvorfor? Jamen, er Gud da ond? Nej, det er det, han netop ikke er. Er Gud kærlighed? Er Gud god? Ja, det er netop det, han er. Jamen, hvad er så problemet? Hvad skal alt det postyr til for? Kan han ikke bare være vores gode Gud? Problemet er ikke, at Gud er ond, eller at der er forbehold i hans kærlighed. Han elsker, elsker, elsker

– og vil livet og kærligheden. Derfor ligger det implicit i hans væsen, at han vil stoppe det onde. Og han vil nyskabe sin verden til igen at blive den fantastisk gode verden, den var tænkt til at være. Gud er god - derfor vil han stoppe det onde og ødelægge det, der ødelægger. Hvis han var ligeglad med det onde og tolerant over for ødelæggelse, ville han ikke være god. Det er fordi, han er god, at han vred på det onde. Når jeg læser i Bibelen om Guds vrede, bliver jeg ét eller andet sted lettet og glad: Yes! Gud elsker så ubetinget og gennemført, at han ikke vil acceptere det onde. Heldigvis er Gud vred. Så er der håb for verden.

En anden slags vrede

Religionshistorikeren P.H. Lange fortæller i sin bog På opdagelse i troens verden, side 121-122 om en dame, han kendte, at hun var: … et af de bedste, mest opofrende og uendeligt sagtmodige og beskedne mennesker, jeg har haft den lykke at kende. Men et par gange har jeg set hende reagere lidenskabeligt og med tårer i øjnene over for grovkornede tilfælde af dyrplageri, og det slog mig, at her var der tale om en helt anden slags vrede end den oven for omtalte (den, der er forbundet med hidsighed, hævnlyst og ond vilje, red.); en vrede, som ikke udsprang af ondskab, men af godhed. Jeg mindedes uvilkårligt udtrykket ’Lammets vrede’ i Johannes’ Åbenbaring, og jeg følte, at hvis hun havde sagt: ’Kære banditter, mor jer bare!’, så var hun sunket dybt i min agtelse… Guds vrede er hans hellige kærligheds og godheds brændende had til alt, som er ondt. Kan Guds hellige kærlighed reagere anderledes, når vi krænker hans billede i hans skabninger eller i os selv? Og ville vi elske og ære ham, hvis han ikke reagerede over for den slags?

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Derfor!

Det onde må stoppes. Men så er det, at vi ramler ind i problemet: For hvor befinder det onde sig? Det befinder sig hér, i os. Vi er bærere og udførere af det onde. Det onde sidder i det dybeste af vores dna og er filtret ind i alt, vi er og gør. Så når vi engang imellem ønsker, at Gud trykker på delete-knappen for det onde, ønsker vi egentlig, at han trykker på delete-knappen for hele verden og for os selv. Det er vores uløselige dilemma, og det gør ofte vores bønner noget ambivalente. Og det var Guds kærligheds forfærdelige dilemma. Hans kærlighed ville og måtte stoppe det onde. Men dét ville betyde vores alles død. Der var én måde, Gud kunne stoppe det onde på – og samtidig tilbyde nyt liv til ethvert menneske. Nemlig ved at Jesus, Guds Søn, påtog sig ansvaret for alt ondt. Han blev gjort til synd for os (Andet Korintherbrev 5:21). Han døde i stedet for os. I hans død blev det onde dømt og stoppet. Ikke for at Gud skulle have hævn i vores nedrige betydning af det ord. Og ikke for at Gud skulle overtales. Det er jo ham selv, der giver sig selv på korset. Men for at kunne stoppe det onde: lade det afgå ved døden og så skabe nyt. Guds kærlighed var ikke en følge af langfredag; Guds kærlighed var årsagen til langfredag: Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv. Men som en følge af Jesus’ død på korset langfredag kan han nu komme til at nå os med sin kærlighed. Han har forandret vores situation, så vi nu kan være i relation med ham.

Nærkontakt med korsets gåde

Der er meget, vi ikke forstår ved dette frelsesdrama. Det er virkelig relevant at bruge udtrykket korsets gåde. Men jeg tror, det vigtigste i

Foto: Liliboas

KORS?

Mange rystede på hovedet af disciplenes snak om korset, og fristelsen til at droppe Jesus’ korsdød som det afgørende var stor Gunni Bjørsted

vores liv er at leve i nærkontakt med korsets gåde. Ikke med en eksperttro, men med en synders klyngen sig til Jesus: Ja, jeg forstår ikke så meget, men jeg forstår,

at jeg har brug for dig Jesus; jeg suger til mig af, at Gud elsker mig, og at den relation med Gud, som var umulig for mig at genetablere, den skabte Gud ved at Jesus døde for

mig på korset. Ja, jeg tror; jeg klynger mig til korsets gåde. Og jeg vil følge dig, som ved din opstandelse har gjort mig til en ny skabning, hvor jeg er borger i

dit rige og bærer af din kærlighed. Gunni Bjørsted gunni@bethel.dk

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 21

Bornholmske børn strømmer til Supermax Børneklubben Supermax fra Missionskirken i Rønne samler hver uge 50-60 børn til fodbold, sjov og ballade samt undervisning i den kristne tro. Klubben har kun to år på bagen, men forventer i år at passere de 100 medlemmer Supermax er navnet på en børneklub, som holder til i Missionskirken i Rønne. Der var 10-12 børn i klubben, da den for to år siden blev etableret, men siden da har flere end 200 børn været inde forbi klubben, som hver uge samler 50-60 børn. I øjeblikket har klubben 80 medlemmer. - Vi har egentlig ikke gjort noget for at reklamere for klubben – det er udelukkende børnene, som har taget deres venner med. Der er nye børn med hver uge, så der må siges at være en vis dominoeffekt i det. Vi forventer at runde de 100 medlemmer i løbet af i år, fortæller leder af klubben, Noah Bay Mogensen, som er deltidsansat af kirken til denne opgave.

Plastikmotorcykler og indendørs kælkebakke

Klubben er delt op i forskellige aldersgrupper: • Minimax er en tumleklub for de et-treårige med fokus på bevægelse, balance og leg. Børnene har masse af plads til at løbe på og kan for eksempel kravle i tunneler, hoppe på madrasser, spille med bolde og køre på trehjulede plastikmotorcykler. • Supermax er for de fire-10-årige, hvor en klubaften består af sjove konkurrencer; sange; grupper, hvor børnene hører om den kristne

tro; varm aftensmad og en stor variation af aktiviteter. Aktiviteterne varierer fra uge til uge og kan for eksempel være pudekamp, hobbyværksted, fisketure, ridning, hoppeborg, Wii, trampolin, isklump-curling, indendørs kælkebakke (med ægte sne) og meget mere. • Superking er for børn i 4.-7. klasse og aktiviteterne er langt hen ad vejen de samme som hos Supermax-børnene. Derudover har klubben Supermax fodbold for børn i 0.-3. klasse og deltager med to hold i lokale turneringer, ligesom alle ovenstående også mødes til særlige Supermax-arrangementer – blandt andet de halvårlige maxdage, som er store legedage, hvor

man blandt andet sætter en sauna og en indendørs varmtvandspool med vandrutsjebane op i kirken.

Ny udfordring på vej

- Klubben har i øjeblikket 20-25 frivillige medarbejdere i alle aldre, hvilket er ret mange for en kirke af vores beskedne størrelse, lyder det fra Noah Bay Mogensen, som erkender, at kirken med børneklubbens succes skabt en udfordring for sig selv: - Børn har det jo med at blive ældre og ældre, så den næste store udfordring bliver at skabe et tilbud til teenagere, smiler han.

Nye Dimensioner i liv og tjeneste Pastor & Lederbibelskole 2011

12. februar i Esbjerg - Richard Hays, Mexico, 14. maj i Randers - Kim Torp 17. september i Ølgod - Ray Booth, UK 19. november i Holstebro - Werner Kniesel, Schweiz

Side 22

Tilmelding & info på

www.connectionsdk.dk

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Bøger

Ny fire i én-bibel

Forkyndelse til øjet

En bibel på 2016 sider designet til skoleelever? Det lyder måske ikke som verdens bedste cocktail, men ikke desto mindre er det, hvad Det Danske Bibelselskab har sendt på markedet. Og idéen er faktisk ganske god: I stedet for blot at udlevere en almindelig bibel til skoleelever, får de i Skolebibelen både en illustreret bibelguide til uøvede bibellæsere, et bibelleksikon samt bibelselskabets nudanske oversættelse af Det Nye Testamente, Den Nye Aftale. Samt naturligvis den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992 – med forstørret skrift for at lette læsningen. Forfatteren til både leksikon og bibelguide er cand.pæd. Inger Røgild, som også har en master i medborgerskab. Skolebibelen, der er blevet til på opfordring fra religionspædagoger og lærere fra hele landet, opfylder tilsyneladende et stort behov. Allerede inden bogen udkom, var næsten to tredjedele af det første oplag således afsat via forhåndsbestillinger – blandt andet fordi menighedsråd flere steder i landet har købt Skolebibelen og foræret den til lokale skoler. • Bibelselskabets Forlag • 2016 sider • 324,95 kroner

Den autodidakte kunstner Arne Haugens Sørensen var i 1960’erne og nogle tiår frem kendt som lidt af en provokatør med et voldsomt temperament, og han malede billeder, som bugnede af indestængt vrede og ironi. Men siden 1983 har han udsmykket kirker, og i bogen Arne Haugen Sørensens kirkekunst – hvor ordene ikke rækker gennemgår og reflekterer cand.theol. et art. Lisbeth Smedegaard Andersen over Haugens Sørensens – indtil nu – 26 kirkeudsmykninger fra Ringkøbing i Vest til Vartov i Øst. Kirkeudsmykningerne spænder vidt: Glasmosaikker, malerier, altertavler, keramisk altervæg, krucifikser, vinduesmosaikker, bænkegavle og prædikestole. Om det er kirkekunsten, som har forandret Arne Haugen Sørensen – eller det er hans flytning til et mildere klima i Spanien – vides ikke. Men det er et faktum, at han har sluppet det vrede og ironiske, hvor han betragtede menneskers færd udefra med et hånligt grin, og er gået fra at foragte de bibelske beretninger til at se, at de indeholdt alt det, han hele tiden havde bestræbt sig på at udtrykke: At tilværelsen er en stadig kamp mellem godt og ondt, kærlighed og had, magt og afmagt. Og i dag er selve det at lave kunst forbundet med noget religiøst for Arne Haugen Sørensen: Jeg insisterer på, at det at lave kunst er en religiøs handling, en måde at bede på, der bygger på et savn. Lisbeth Smedegaard Andersen er tidligere sognepræst og har skrevet en række bøger og salmer. Hun regnes for at være en af Danmarks førende fortolkere af religiøs kunst. • Bibelselskabets forlag • 176 sider • 299,95 kroner JL

Mariager Højskole indbyder igen i år til 3 ugers sommerkursus

sommerhøjskole

2011

- ALTID VOKSENDE TRO

uge 26: - Når det gælder: Helbred og helbredelse! uge 31: - Når det gælder: Livets kriser, tvivl, lidelser og sejre!

Sang & Musikaften Lørdag den 16. april kl. 19.00 Vesterkirken, Nattergalevej 7, Stenum Med ”Evangeliets Gyldne Sange” og gæstesolist Benny Kusk, Aalborg Indsamling til skoleprojekt i Rumænien. Andagt ved Jørgen Christensen, Dronninglund.

uge 32: - Når det gælder: Om at være fornyet i troen! Mere info og tilmelding på www.mariager-hojskole.dk tlf. 96 68 26 68 eller mail@mariager-hojskole.dk

Der kan købes kaffe i pausen. Salg af DVD og CD-ere.

Fri entre.

Arr.: Evangeliets Gyldne Sange Kontakt: 9880 2177 • andersenbent@mail.dk • www.egsnet.dk

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 23

migrant

churches

Passionate people with hearts b

In free churches all over Denmark engaged people spend many hours on creating contact with refug met three of these passionate people

Camilla wants to show

Ove og Birgit Petersen Privatfoto

LOVE

Birgit wants to do her part Birgit Petersen is 64 years old and will retire in a few months. She is part of the leadership in Løgstør Frikirke and works with both quota refugees and other refugees. - It basically started by itself around three years ago. All of a sudden there were some people here from Congo who did not understand the language. Both my husband and I speak Swahili because both of us have been missionaries in Africa, so we could interpret when the Congolese people took part of the service in the church, she explains. - Besides that our Danish pastor’s wife speaks Swahili as she is from Tanzania. Having fellowship with them was natural. - We have also tried being foreigners. Both in London where I took my education as a midwife and in Africa. This creates a love for foreigners and a spontaneous desire: I will do my best for them to feel at home in Denmark.

A helping hand

It is important for Løgstør Frikirke that the refugees become a fully integrated part of the fellowship in the church and not just end up isolated on the sideline – or on the last rows of the church. - Our desire is that they will have a good life with God – also in Denmark. We will help them when they meet things that are difficult; all from visiting the doctor and midwife to giving birth and other things. But also the more practical things: How does one defrost a freezer? How to clean a water boiler? All those things that are new to them, Birgit says.

Integration happens in everyday life

According to Birgit Petersen the size of the city makes it easy to spot when new refugees arrive in Løgstør. Therefore Løgstør Frikirke has ’hands on’ knowing who are the refugees in town. - We hear about it when new arrive. It spreads fast. I.e. one of the African girls from the church met some other Africans at the bus stop, so they naturally greeted each other. The others had only lived here one month, Birgit says and underlines that integration happens in everyday life: - It happens when refugees get a job or a place to do their practice or when we begin to visit each other’s homes and share daily life together. It is in the everyday life it happens. The best we can do is to be fellowmen for them and meet them in love and understanding.

Side 24

Camilla Quistgaard-Nielsen is 72 years old. She is retired and is part of Sjølundkirken in Næstved. She works both with the quota refugees and other refugees. – Some years ago a girlfriend of mine was going to a cultural meeting and she invited me along. It is just something for you, she said. At first I thought: Well, I am not quite sure, but I came along anyhow and I was taken straight away, Camilla says. Today she is in the board of Sam-X in Næstved. It is an organization under the Danish Refugee Council and the name stands for co-existence.

From cradle to grave

Camilla has worked with people all her life and the interest for people is still inside her as a driving force. – I have a title I call from cradle to grave. I was trained as a nanny and have later worked as a pedagogue in a day care and later as a leader. Then I took an education to become a nurse and a leadership education on a nursing home, she explains. Even as a retired woman Camilla cannot let go of the joy she experiences from working with people and through her work with the refugees her work got a new angle. - I always had an interest for foreign people and other nationalities. Why did they come to Denmark, well, their entire situation. There is no need for fearing the refugees – on the contrary, we must be loving towards them, she claims.

The meeting with Jesus

Even though Camilla desires to help the refugees in all possible ways, she also has an overall dream for the work she does: - I wish that people may have a deeper knowledge about Jesus. A Muslim woman said to me at some point: I know somebody who would like to know how one can be sure that Jesus lives in the heart. Of course I told her how that could happen. Afterwards the woman told her interpreter that she could tell me that the question was from her. Today the woman goes many places without the scarf she was bound to before.

The practical help

In the work for Sam-X Camilla is responsible for finding new contact families who will reach out to the newly arrived. – They need everything. Sam-X has a good cooperation with the municipality and we go together with the refugees to secondhand shops to buy furniture. We help them in general to settle down in their new apartments.

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

beating for refugees

gees and help them to feel at home in the Danish society. domino

Bjarke wants to give security Bjarke Schmidt is 64 years old and retired. He is a part of Sønderborg Frikirke, which works with refugees – primarily the so-called UN quota refugees. Denmark has an agreement with the UN to receive 500 refugees per year. It is in this work of the church that Bjarke is involved. - It began eight years ago when I was contacted by the leader of the integration department in Sønderborg Kommune. The municipality was in contact with some Christian Iranians who would like to get in contact with a Pentecostal church, Bjarke says. - Later on we began to help the refugees with other things, and as more refugees came, the work developed.

A wish to see success

Bjarke’s dream is to help the refugees to function really well and that they may have a good life despite the deprivation they have when taken into consideration that they have had to leave behind their families and surroundings. - What really makes it worth everything is when they begin to function on their own. I.e. when somebody tells us that he passed the driving test and he can start applying for jobs which requires driving license. It is important for us to help them become independent so they can take care of themselves, earn money and not depend on social welfare, he underlines.

Security more important than anything When the quota refugees come to Denmark, the

Elsebeth og Bjarke Schmidt Privatfoto

municipality makes sure they have an apartment and the most basic things. Then the church steps in and helps them to buy i.e. furniture. – But I believe that security is the biggest need, Bjarke says. - What kind of country have they arrived in? Who are we Danish people? Security is a really big thing, and we try to give them that by spending much time with them – visiting them and inviting them to our homes.

Kæmper du med misbrug, har du ønske om professionel kristen behandling

KONTAKT: Tlf. 86 43 14 15

shalom@shalom.dk

www.shalom.dk

Kristrupvej 33, 8960 Randers SØ

Integration is a must

According to Bjarke Schmidt the best way of helping the refugees in this country is to accept that they are different. - We must not expect them to become just like us. There are of course things they need to relate to if they are to live in our country, but we need to accept that there are things they view differently than we do. If we force them to have the same opinions as us we will have some very unhappy people.

Maria Josefin og Nina Knudsen redaktion@domino-online.dk

:: et netværk af relationer :: pastor og lederbibelskole :: årligt fælles event - læs meget mere på: www.connectionsdk.dk domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 25

UDSYN PERU

VERDENS HELDIGSTE PIGE Helmi Lundin de Castro har gennem 28 år været missionær i Peru, og selv om det sidste halvandet år har budt på personlig ulykke og tragedie, føler hun sig som verdens heldigste pige

Jeg er verdens heldigste pige, og jeg kan det af hjertet sige. Sådan sang Helmi Lundin de Castro, da hun for 28 år siden stod over for at skulle rejse til Peru som missionær. Hvis hun sang den samme sang i dag, ville dem, som ikke kender hende, formentlig opfatte hende som en anelse utroværdig, for det seneste halvandet år er det ikke ligefrem held, som Helmi har været omgivet af: • Den 30. november 2009 gled hun og slog en stor revne i sit kranium og forskubbede to diskosser samt nogle knogler i nakken. Det betød, at hun frem til marts 2010 skulle gå med et stativ, som holdt nakke og hoved oppe. Selv om natten skulle hun have stativet på. • I maj 2010 måtte hun i al hast rejse hjem til Danmark, da hendes far lå for døden. Hun nåede at få et par dage sammen med ham og var med til at begrave ham.

uge, før de fik besked om, at Helmis svigerfar havde hængt sig selv. Verdens heldigste pige? - Ja, erklærer Helmi uden tøven. - Jeg er i live, Gud er den samme, og himlen venter. Det er der ingen, som kan tage fra mig, fastslår hun. - Jeg tror, at når der er noget ubehageligt, så er det altid fordi, at der et gode, som er prisen værd.

Du kan elske

Helmi er gift med Felipe, og sammen har de drengene André (19) og Mike (17), som begge er flyttet til Danmark for at studere. Rødovre var byen, hvor Helmi voksede op, og som teenager fik hun kontakt med pinsebevægelsen og tog siden på pinsekirkernes bibelskole, i dag kaldet Mariager Højskole. - Efter et år som elev blev jeg ansat som sekretær på skolens kontor, hvor jeg arbejdede de næste fire år og lærte en masse. Mens jeg var der, blev der bygget både sportshal, musikhus, ny elevfløj samt en efterskole. Efter fire år som sekretær bekendtgjorde Helmi, at hun skulle rejse til Peru som missionær. Hun havde været derude og set, hvor store behovene var, og hun havde spurgt Gud: Hvad kan jeg gøre? - Og svaret var klart: Du kan elske! Det er så det, som jeg har prøvet på i alle disse 28 år i Peru. Alt i alt; den virkelige mangelvare i manges liv er netop kærlighed; Gud er kærlighed! Hvis vi ikke elsker vores medmennesker lidt længere ude end vores familie og venner, så har vi mistet formålet med at leve og være en kristen, pointerer Helmi. Jeg tror, at vi som kristne har mulighed for at få andre til at føle sig elskede og værdsatte, og det er

Jeg er i live, Gud er den samme, og himlen venter. Det er der ingen, som kan tage fra mig Helmi Lundin de Castro

•

Julen 2010 skulle fejres i Danmark, men familien Castro var kun ankommet til Perus hovedstad, Lima, som de skulle flyve fra, da de fik besked om, at der havde været indbrud i deres hus. Tyvene havde stjålet stort set alt af værdi: Lydanlæg, tv, computere, kamera, scanner, guitarer, keyboard, køkkenmaskiner med videre. Mange af tingene havde de brugt år på at anskaffe sig. I begyndelsen af februar i år vendte familien tilbage til Peru og gik i gang med at rydde op efter indbruddet – men der gik kun en

Side 26

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Privatfotos

den bedste åbning for troen på Jesus i menneskers liv. Det gælder om at se det enkelte menneske og vise det dets værdi. En omfavnelse, et knus, et kærligt blik – det kan får alt til at vælte i et menneskes liv, så de åbner sig for Gud. Intet er for lille, og intet er for stort… i andres liv. Hvis man tænker og handler sådan, vil andre føle sig elskede.

På småstier i terroristjungle

Inden Helmi besluttede at rejse til Peru, havde hun for længst gjort op med sig selv, at Gud skulle være chef i hendes liv. Den beslutning tog hun allerede som teenager. - Det hele begyndte måske den dag, hvor jeg grædende sagde til Gud, at han måtte sende mig hvor som helst, bare han hjalp min bror, som fra barnsben havde været stofmisbruger. - I dag forstår jeg, at man ikke kan handle med Gud på den måde, men min overgivelse til at tjene Gud var reel nok – også selv om jeg ikke var andet end en teenager. Og jeg er sikker på, at Gud på sin måde også hjalp min bror, men Gud kan ikke gå længere, end det enkelte mennesker giver ham mulighed for. Bevæbnet med et båndkursus i spansk overtog Helmi ansvaret for et missionsarbejde, som norske missionærer havde påbegyndt. Det var midt i den peruvianske jungle, hvor hun måtte gå ad små stier til forskellige landsbyer, hvor der var et kirkeligt arbejde. - Det var en hovedkirke med en række såkaldte udposter i landsbyer rundt omkring. Jeg stod også med ansvaret for flere byggerier, som blev finansieret af den norske stat. Det var hårdt arbejde i et område, hvor terroristorganisationen Den lysende sti havde sit domæne. Det kan man kun, hvis Gud er med. Jeg havde lavet en aftale med Gud, at jeg skulle gøre alt, hvad der var muligt for mig, og så måtte han gøre alt det andet.

Jeg har lært at finde min glæde i Jesus midt i mange utrolig barske omstændigheder, og jeg har lært at kunne give en dyb kærlighed til andre midt i personlige kriser

Forkælelseslejre for præstefamilier

Helmi følte sig på rette plads i Peru, og det lidt primitive liv i junglen føltes naturligt for hende. Men efter en periode bad et svensk missionærpar hende om at overtage deres plads i en kirke ved kystbyen Chulucanas i det nordlige Peru. - Jeg skulle være en del af ledelsen i kirken, og jeg etablerede en boghandel, hjalp med børnearbejdet, som voksede til omkring 1.000 børn, ligesom jeg også stod for teenagearbejdet. Det var også der, jeg mødte min mand, Felipe, som også arbejdede i

Helmi Lundin de Castro

>> side 28 domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 27

side 27 >> kirken. Helmi og Felipe bor nu i Trujillo, og i dag består deres kirkelige arbejde primært i at hjælpe, lede og støtte præster og deres familier. - Vi holder samlinger for dem, arrangerer forkælelseslejre og står til deres disposition med råd, en skulder at græde ved og et øre at høre med. Ved at betjene dem og støtte dem i deres opgave, så er vi også til velsignelse for de kirker, som de arbejder i. - Derudover er vi selv ansvarlige for en mindre kirke, ligesom vi udfører socialt arbejde og holder konferencer. Og så elsker jeg stadig at arbejde med børn!

Vækst, men ikke vækkelse

Flere lande i Sydamerika har de senere tiår oplevet store kristne vækkelser, men ikke Peru. Kirken er vokset meget, men der er megen okkultisme og åndelig modstand, oplyser Helmi. - Det er meget forskelligt fra sted til sted, hvordan kirkerne trives - men vi er glade for at kunne opmuntre kristne ledere over hele Peru til at fortsætte deres arbejde. Der er ikke noget, som kommer let. - Tidligere kunne det koste livet at være protestan-

tisk kristen i Peru, men sådan er det ikke mere. Dog har den katolske kirke nogle særlige rettigheder – for eksempel går al social hjælp via den katolske kirke, som kun giver til sine egne, hvilket betyder, at protestantiske kristne i krisesituationer som oversvømmelse eller jordskælv ikke får den samme hjælp, som katolikkerne gør.

Helmi Lundin de Castro

Kender du egentlig Jesus?

Helmi har skrevet en bog om sit liv, som udkom sidste sommer. Et øjeblik – et liv, hedder den, og i den fortæller hun blandt andet om, hvordan hun har gjort sig til et med det peruvianske folk – hvilket ikke har været helt uden personlige omkostninger. - Hvis du gør dig til et med et folk, så tager du også deres forhold ind i dit liv: du må føle, hvad de føler, bære deres byrder og søge Gud for svar på deres behov. Jesus gjorde sig til ét med verdens lidelse – og det bør vi også gøre, og da bærer man på sin egen krop og sin egen sjæl de andres smerte. - Jeg har lært at finde min glæde i Jesus midt i mange utrolig barske omstændigheder, og jeg har lært at kunne give en dyb kærlighed til andre midt i personlige kriser. Gud har givet mig en evne til i krisesituationer at kunne udsætte min egen reaktion for en tid, så jeg kan hjælpe andre. Alt, hvad

“Gå ikke glip af KBCs KVINDEKONFERENCE den 8-9/04 med Else-Marie Hansen, Hanne Dalgaard, Jens & Lena Garnfeldt. Sæt kryds i kalenderen den 26/06 til 03/07 til SOMMERKONFERENCE TRO 2011. Meld dig på KBCs bibelskole inden 1/09. Følg med på KBC LIVE webcast, download mp3, se WEB TV m.m. Vi opdaterer kbc.dk hver uge...så du kan se hvad der sker.”

Se alle KBCs arrangementer på:

www.kbc.dk

Side 28

Intet er for lille, og intet er for stort - i andres liv. Hvis man tænker og handler sådan, vil andre føle sig elskede

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

der sker i ens liv, bør man se i et meget længere perspektiv, et evighedsperspektiv: Ups, det her gjorde ondt, men nu vil jeg bruge det til velsignelse og hjælp for andre. - Brug dagen i dag for Jesus, hvilket vil sige: for dit medmenneske. Du er ikke frelst på grund af dine gerninger, men hvis du kun lever for dig selv, så kender du måske i grunden ikke Jesus rigtigt?! Og hvis du ikke selv formår det, så gør det muligt for andre med din støtte og forbøn. Du kan mere, end du i din vildeste drøm kunne forestille dig. Bed for os. Læs mere om Felipe og Helmi på kml-peru.blogspot.com Jens Linde jensl@domino-online.dk

Bedre ægteskaber på Sjælland

”Jorden er fuld af Guds herlighed” Baptisternes Missionsstævne den 17.–23. juli 2011 i Mariager Graven Nielsen og 2x80 - 05 06/06/08 11:03 Side 1 Informationer tilmelding: www.missionsstaevne.dk

Advokatselskab med møderet for højesteret

Jernbanegade 37 · DK-6870 Ølgod · Tlf.: 7524 4600 www.advopartner.dk · e-mail: post@advopartner.dk Kontortid: 8.00-16.00

Nu kommer foreningen Agapes uddannelse i Sjælesorg og Familierådgivning til Sjælland. Kurset har eksisteret vest for Storebælt de seneste 10 år, men til juni tager man hul på første del af en sjællandsk udgave – nærmere bestemt på Tersløse Sognegård ved Dianalund. Uddannelsen giver pædagogiske og psykologiske redskaber til at udøve sjælesorg i kirke og samfund samt mulighed for personlig udvikling og udvidet indsigt i eget liv: • øget kendskab til eget liv og ægteskab • redskaber til bedre at tage hånd om ægteskabs- og familielivet • frimodighed til at vedkende sig sine holdninger • kendskab til, hvor der er yderligere hjælp at hente • frimodighed til at bruge sig selv Kurset løber over et år, hvor deltagerne ni gange mødes til undervisning af tre-fem dages varighed. Imellem samlingerne er der selvstudie. Kursets form består af foredrag, debat, samtaleøvelser, gruppearbejde og personlige rådgivnings- og evalueringssamtaler. Kurset afsluttes med en personlig projektopgave, og der udleveres et kursusbevis. Underviserne på uddannelsen er psykoterapeuter, psykologer og teologer, og uddannelsen på Sjælland ledes af Lise Berggren Smidt, som er uddannet lærer samt krop- og psykoterapeut. Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser og foredrag. JL

”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”

Fokus på unge kirkeledere Jens Graven Nielsen

Søren Kokkenborg

Thomas Harder

Per Bovien Christensen

Månedens kunstværk

Foreningen frikirkeleder.dk inviterer den 30. april til såkaldt Next-samling på Mariager Højskole. Next er et forum, som forsøger at imødekomme efterspørgslen fra unge ledere på nære relationer til erfarne kirkeledere samt træning og fællesskab med andre unge ledere. På programmet den 30. april er blandt andet en erfaren frikirkeleder i den varme stol, hvilket vil sige, at personen er klar til at svare på spørgsmål af enhver slags i forhold til det at være leder i en frikirke. Derudover er der workshops, netværk,

inspiration og gruppesamtaler på programmet. Samlingen den 30. april er den første Next-samling i regi af frikirkeleder.dk – tidligere var Next et initiativ, som havde sit udgangspunkt i de danske pinsekirker, men man ønsker nu at brede det ud og tilbyde det til alle interesserede. frikirkeleder.dk har også sit oprindelige udgangspunkt i pinsekirkerne, men er i dag en fælleskirkelig lederforening. JL

www.kongensbutik.dk

Hvis derfor sønnen gør jer fri, skal I virkelig blive frie Johannes 8:36 Peer Leigaard

Akryl på lærred

sallingkunst.mono.net

Tøj der taler FÅ DEN GODE SMAG bragt lige til døren! POSTORDRE til hele Danmark Bestil i dag - levering i morgen

Prøv vo

res Søn derjys ke Spegep ølse Fedtfa ttig - k un 13%

• Morgenbord • Frokostbuffet • Natmad

Ikast kristne Antikvariat Brugte kristne bøger sælges. Tlf. 9725 2077

www.bogsvend.dk

• “Efterbryllup” • eller til den daglige madpakke

* Sønderjyllands * * største specialforretning *

Jernbanegade 31 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 28 75

Læs mere og bestil direkte på www.schmidtsdelikatesse.dk

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 29

Foto: Zsuzsanna Kilian

Y Z WV i

KRONIK

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Længslernes og hengivelsens bord Nadvermåltidet må deles med andre, hvor min lille længsel, min lille kærlighed, min begrænsede hengivelse forenes med de andres. Sammen møder vi hans kærlighed og forenes i brødet og vinen med ham og med hinanden ved længslernes og hengivelsens bord Jeg har oplevet den i mange variationer. Den mest komiske var i en lille forsamling i en nyetableret kirke i provinsen. De havde ikke fået helt styr på formerne endnu og havde vænnet sig til interimistiske minimalløsninger. Dette er Kristi legeme, som er blevet brudt for jer, sagde mødelederen, mens han fremdrog en mariekiks, som han herefter knækkede i små stykker ledsaget af uproportionale høje knæklyde i det lille lokale. Den smukkeste oplevelse var på et loft i et 200 år gammelt slot, hvor et lille kristent kommunitet hver uge fejrede gudstjeneste, og alt var centreret omkring måltidet. Den intense glæde i ansigterne udstrålede en fest, som jeg sjældent havde oplevet ved et nadverbord. For dem var dette ugens centrum og højdepunkt.

At længes med længsel Med længsel har jeg længtes efter at dele dette måltid med jer, sagde Jesus. Et ikke helt normalt udtryk på noget sprog. Hvad skulle man ellers længes med? På græsk er det oversat med to for-

Side 30

skellige ord for længsler, epithymia og epithymeo. Epithymia blev normalt brugt om onde, destruktive længsler. Det, som vi måske ville kalde skjulte lyster og lidenskaber – noget, som vi på den ene side finder dragende, mystisk, og som kan være det, der sætter kulør på tilværelsen – men som vi på den anden side har oplevet mange smertelige konsekvenser af. Epithymeo er et ord, som understreger længslen frem for at fokusere på det, længslen retter sig imod – altså selve fornemmelsen, følelsen af længsel.

Tilfredsstillelse af alle længsler

Hvad er det, Jesus siger? At han er fyldt med en længsel, som er så stærk, at den rummer alt, hvad længsel kan rumme af glæde, smerte, lidenskab og håb. Når Jesus siger det, forstår vi, at måltidet må være mere end betydningsfuldt. Det må betyde, at måltidet rummer en tilfredsstillelse af alle længsler, også de fejlrettede - at det indeholder en fylde, som får alle andre længslers røster til at forstumme.

Himmel og jord mødes i dette måltid. Det himmelske og jordiske er forenet i Kristus, og han giver sig selv hen til os i brødet og vinen, med sin krop og sit blod – sit alt. Det er hengivelsen, som er den naturlige konsekvens af den store længsel. Den længsel, som fik Jesus til at bryde op fra den himmelske herlighed, og som gav retningen for hans vandring hele vejen til korsets ubeskrivelige lidelse og ensomhed.

Her sættes kammertonen

Uden længsel, ingen hengivelse. Uden hengivelse, intet sandt fællesskab. Uden sandt fællesskab er vi overladt til sand ensomhed. Længsel må mødes med længsel, ligesom hengivelse må modtages med hengivelse. Det er ikke måltidets form, mariekiksen eller højkirkelig mystik, vi hengiver os til, men ham, Jesus Kristus. Kærligheden er så stor, hengivelsen så total, at ingen af os kan møde den i os selv. Måltidet må deles med andre, hvor min lille længsel, min lille kærlighed, min begrænsede hengivelse forenes med de andres. Sammen møder vi hans kærlighed og

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

forenes i brødet og vinen med ham og med hinanden. Her sættes kammertonen for mit livs måltider og fællesskaber. Ikke som en overligger, jeg aldrig kan nå op til, men som en base, der giver bund under alle mine længsler og fællesskaber. Nu vover jeg at leve livet i hengivelse, vel vidende at den aldrig bliver perfekt, og at de andres modtagelse altid vil være blandet. For jeg er båret af et fællesskab og en hengivelse, som er større, og som aldrig svigter. Find din længsel og lad den mødes med hans og de andres ved længslernes og hengivelsens bord.

Lars Due-Christensen redaktion@domino-online.dk

leder

aZ Y Z g Z c

Dem, Jesus tager et med d h 5^b Z a a Z b

OPGØR

Wg Z k ` V h h Z c

Læs næste nummer af domino, som udkommer den 8. maj

Vi kender vel dem begge: Farisæeren og saddukæeren. Og mange af os kæmper dagligt med dem begge – i vores eget sind. Det var disse to grupperinger i det jødiske samfund, som til sidst fik Jesus henrettet. Y Z WV i

` g d c ^`

Farisæerne var dem, der tog troen mest alvorligt. De tilhørte et lille mindretal på omkring 6.000 personer i Israel - ud af en befolkning på én million. De var lovens – toraens – vogtere og havde færdige svar på alle spørgsmål. For at kunne håndtere de mange udfordringer om præcise svar og tolkninger, havde de inddelt både loven og den mundtlige tradition i tunge og lette bud – efter deres eget hoved. Dermed havde de en facitliste, som gjorde dem i stand til at dømme alle. Men Jesus kaldte farisæerne for kalkede grave, som på afstand så fromme og respektable ud, men når man kom tættere på dem, var der en stank af råddenskab.

FORFULGTEKRISTNE.DK

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Saddukæerne var den største gruppering i Det Nye Testamentets Israel. De havde forstået at indrette sig efter, hvad der var politisk korrekt og bøjede af, når den romerske besættelsesmagt krævede dette. De forholdt sig til toraen med en vis distance. Det var fuldt legalt at sammensætte troen, som det passede sig til tiden. Der var ingen dyb kærlighed til alle de bibelske tekster og ingen tro på skriftens evige sandhed. De havde afskaffet det evige liv til fordel for en satsning på livet før døden. Fundet af ypperstepræstens Kajfas’ grav i Jerusalem vidner om en næsten total assimilering med romerrigets liv og praksis.

DANSK EUROPAMISSION

HJÆLP TIL FORFULGTE · EVANGELIET TIL ALLE

16.-22. JULI 2011 I ODDER TILMELD DIG PÅ SOMMEROASE.DK

Virker farisæeren og saddukæeren ikke velkendte i kirken – også i 2011? Hvorfor var Jesus på kollisionskurs med disse to grupperinger? Saddukæerne kunne ikke leve med Jesus’ undervisning om himlen. De syntes heller ikke om læren om den store dag, hvor Guds retfærdighed sejrer, og hvor alt kommer på rette plads. Og de ville slet ikke høre om fortabelsen for dem, der ikke mente at have brug for den nåde, Jesus kom med. Undervisningen om, at Skriften kan ikke rokkes (Johannesevangeliet 10:35), var for hård kost for saddukæerne. Og Jesus’ undervisning om sig selv som Guds søn provokerede dem voldsomt. Det var dog farisæerne, Jesus oftest stødte sammen med. Jesus sagde for eksempel til dem: I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes (Matthæusevangeliet 23:23). Han tog et opgør med den fromhed, der kunne måles og vejes. Han mødte synderinden på tempelpladsen, som de ville stene, med dyb respekt og kærlighed og rejste hende op fra dommen og skammen og hjalp hende videre til et nyt liv. Han gjorde godt på sabbatten og dyrkede fællesskabet med toldere og syndere ved middagsbordet. Selv datidens spedalske rørte han ved.

Foto: Jesper Rais

EN TILMELD DIG TIL

N LAVERE PRIS INDE

D. 1. MAJ

UDRUSTNING – I JESU FØLGE

Jesus elskede mennesker. Derfor sagde han: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matthæusevangeliet 11:28). Ikke så underligt, at alle flokkedes om ham. Her kunne man sænke skulderne og leve. Her var nåden og sandheden – i nævnte rækkefølge. God påske! Poul Kirk poulk@domino-online.dk

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 31

` g d c ^`

MM M EE KK LL UU M k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Helt til bunds!

Så er indskrivningen til 2011-12 i gang! Illustration: Peter Nielsen

Nu skal der laves en undersøgelseskommission af Birthe Rønn Hornbechs embede - hendes gøren og laden de sidste år skal kigges efter i sømmene. Det er noget med nogle udviste palæstinensere – eller skulle de have været udvist? Det er vist en bekostelig affære, som tager flere år at få udredt; og til hvilken nytte? Så vi kan komme til bunds i denne sag, lover socialdemokraten, der har lugtet politisk blod. Kommissionen skal udspørge sagens nøglepersoner om tider og detaljer og siden komme med en rapport, der kommer til bunds! Sikke en kedelig metafor – hvem gider komme til bunds? Nede i det kolde, mørke dyb, hvor lyset aldrig kommer. Er det ikke der, Titanic ligger? Og hvor hyggeligt er det lige at snuse til bundfald – for ikke at tale om at smage på det? Og det bruger vi millioner på at fremdyrke…? En professor udtaler i TV Avisen, at der typisk ikke kommer en Pind ud af disse sager; nåh, ja, altså med undtagelse af Søren Pind, der lover at vokse til i Rønnebuskadset. Altså skønne spildte kræfter på ævl og kiv. Gad vide, om man kunne bruge de mindst 50 millioner kroner, som kommissionen koster, på noget andet? Noget sjovere? Medvind på cykelstierne eller en parterapeut som mægler mellem regering og opposition, så man kunne arbejde lidt sammen i stedet; finde fælles mål, gøre en forskel sammen og andre lignende gammeldags dyder. Måske skulle en undersøgelseskommission komme til bunds i motiverne for at lave undersøgelseskommissioner; for hvad skal vi i bund og grund med dem?

Sigbjørn Sørensen redaktion@domino-online.dk

Side 32

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker