domino januar 2011

Nr. 1 Januar 2011 ISSN: 1604-6528

En længe ventet Viggo side 10-11

Tema: Et skønt 2010

Sigbjørns store udfordring

Migrantkirker Migrant churches

side 7-19

side 12-13

side/page 24-27

En tyver og en tokrone…

Hvad kan man få for en tyver og en tokrone?

Fire økologiske æbler, en halv liter cola og en slikkepind – eller et eksemplar af domino. domino fås gratis, men er ikke gratis at producere. Hvert enkelt eksemplar af domino koster 22 kroner. De 22 kroner kommer ind på følgende måde: Annoncer: 10 kroner Har du en virksomhed eller et produkt, som du vil annoncere for – kontakt Erik Damm på tlf. 26 81 77 18 eller på mail: annoncer@domino-online.dk domino-partnere: Fire kroner Vi opfordrer flere til at blive partnere - gå ind på domino-online.dk og klik på fanebladet BLIV DOMINO-PARTNER Kontingent fra FrikirkeNet: Syv kroner Når indtægterne fra annoncerne og domino-partnerne stiger, kan en større del af kontingentet bruges i for eksempel pressetjenesten Andre gaver: En krone Vil du støtte domino med en gave – stor eller lille – så indbetal på konto 1569 4795057102.

Tak for jeres støtte!

Poul Kirk, redaktør Nr. 8 September 2010 ISSN: 1604-6528

Nr. 3 Marts 2010

ISSN: 1604-65 28

Nr. 7 Juli/au gust

ISSN: 1604-6 528

er 2010 Nr. 11 Decemb 8 ISSN: 1604-652

2010

Nr. 6 Juni 2010

ISSN: 1604-6528

God somm er!

Nr. 5 Maj 2010 ISSN: 1604-6528

Præst for nattens folk

Sekterisme er syndefaldet om igen

Alice Sprotte side 16-17

side 22-24

4-5 Linda Larsen side

Fragmenter fra frontlinje

Ensomhed Loneliness

Klaus Dahl side 16-17

Farvel til agelse Frøken Fejlt

n

side/page 9-21

Kørestolen fik baghjul af løbe skoe

side 4-5

ne

Tema: Den lidende

side 11-24

kirke

Moder Tere sas 47 år i mør ke

side 14-15

David røg hovedkulds ind i

Den kyske forretningsmand

Complete turn around for Josephine

Migrantkirker side en ny tilværelse 8-9 Migrant churches

side 4-5

page 12-15

side/page 30-37

Side 2

Tema: Vejen til lykk e

Ydmyghed er så sart en blom st

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker side 11-20

side 18-19

Pinse gennem 2.000 år

Tema: Sekterisme? Nej tak!

side 4-5

side 11-31

Faderhuset tur-retur side 12-17

Håbet er det sidste, der dør

side 6-7

Tema: Helt enkelt side 11-25

En enkel evangelist fra Nordjylland

side 22-24

Tema: ldre Åndelige foræ side 7-21

er Når en kulturbær forsvinder side 8-9

Migrantkirker Migrant churches side/page 30-35

aZ Y Z g Z c

Os imellem

d h 5^b Z a a Z b

Velkommen til 2011 Wg Z k ` V h h Z c

Velkommen til et nyt år, hvor domino lancerer to nye artikeltyper. Dels går vi i hele 2011 tæt på en række danske frikirkepræster – hvilket sker under overskriften Tæt på præsten. Og dels vender vi blikket ud mod den globale kirkescene gennem artikler, som fokuserer på kirken i andre lande – dette sker under overskriften Udsyn.

domino · Nr. 1 Januar 2011

Y Z WV i

` g d c ^`

I dette nummer går vi tæt på præst i Apostolsk Kirke i Kolding Jacob Viftrup, og vi vender vores globale opmærksomhed mod Korea, hvor verdens største kirke holder til. k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Et velkommen skal der også rettes til en lang række nye læsere fra Det Danske Missionsforbund, som i hele 2011 vil modtage domino. Det er en glæde for os at have jer med i læserkredsen.

Temaet i dette nummer af domino hedder Et skønt 2010. Vi har ladet os inspirere af årsskiftet, hvor man ofte kigger frem - og tilbage. Vi nøjes i temaet med at kigge tilbage på glædelige begivenheder i året, der gik.

Begivenheder, hvor mennesker fra forskellige egne af landet har fundet glæde ved at komme i en frikirke.

Ved at blive døbt.

Ved hver dag at have nærkontakt med Gud. Ved at finde den eneste ene for anden gang.

Og ved endelig at blive forældre.

Tæt på præsten: Jacob har ramt sit livs grundtone side 4-5 Korte nyheder side 6, 20-23 TEMA: Et skønt 2010 side 7-19 De eneste to gange side 8-9

Migrantkirker er kommet for at blive Migrant churches have come to stay side/page 24-25 Kort nyt fra migrantkirkerne News from migrant churches side/page 26-27 Udsyn: En ydmyg præst side 28-29

En længe ventet Viggo side 10-11

Kronik: Om at være i sit es side 30

Sigbjørns store udfordring side 12-13

Leder: Blindgyder - eller farbare veje side 31

Frihed til at være gæst side 14-15

Godt nytår og god læselyst!

Klumme: Nytårsspin side 32

Familien Frölich fandt deres spirituelle hjem side 16-17 Jens Linde jensl@domino-online.dk

domino udgives af FrikirkeNet

Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00 redaktion@domino-online.dk Se mere om organisationen på www.frikirkenet.dk Læs mere om domino på domino-online.dk Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992

Et 2010 i nærkontakt med Gud side 18-19 Er migrantkirker en dårlig idé?

Are Migrant churches a bad idea? side/page 24-25

4-5

Redaktionen: Poul Kirk, ansvarshavende redaktør - poulk@domino-online.dk Ole Bækgaard - oleb@domino-online.dk Martin Højgaard Jensen - hojjensen@mail.dk Heidi Pugh - heidip@domino-online.dk René Ottesen - reneo@domino-online.dk Thomas Christensen - tc@openchurch.dk Daniel Ringsmose - dr@kulturcenter.dk Gunni Bjørsted - gunni@bethel.dk Jens Linde, redaktionssekretær - jensl@domino-online.dk

8-9

Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - janier@domino-online.dk Annoncer: Erik Damm - annoncer@domino-online.dk Forsidefoto: Rune Lundø Trykning: AKA-Print tlf. 86 75 00 33 Oplag: 6.800 stk.

Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

10-11 domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

16-17 Side 3

TÆT PÅ PRÆSTEN

Jacob har ramt I jobbet som præst oplever præst i Apostolsk Kirke i Kolding Jacob Viftrup, at han har ramt grundtonen i sit liv. I dominos nye artikelserie, Tæt på præsten, fortæller han blandt andet om at være smaskforelsket efter 14 års ægteskab og om en livskrise, hvor alt kirkeligt hang ham langt ud af halsen Hvad er din værste prædikenoplevelse?

- På et tidspunkt skulle jeg prædike i en lille kirke i Pakistan, hvor responsen fra tilhørerne var ikke-eksisterende. Det var som at tale til en mur, og jeg havde fornemmelsen af, at ingen af de tilstedeværende forstod et muk af, hvad jeg prøvede at sige.

- En anden gang skulle jeg dele nadver ud i Valby Frikirke, hvor jeg var kommet til at købe en rosinbolle, hvilket jeg først fandt ud af, mens jeg brød brødet til stor fornøjelse for dem, der stod og skulle hjælpe.

Hvad har du fortrudt allermest i dit liv?

- Generelt lever jeg mit liv fremad og har ikke en liste af ting, som jeg ville ønske, jeg ikke havde gjort. Og de ting, som jeg virkelig fortryder, er nogle meget personlige ting, hvor jeg har fået sagt noget til nogle mennesker, selv om jeg godt ved, hvad ord kan gøre.

- Ord kan ikke trækkes tilbage, og jeg har nogle gange fået sat et aftryk på nogen, hvor en undskyldning ikke er nok; hvor jeg har sået noget ind i et andet menneskes liv med mine ord. Der ville jeg ønske, at jeg havde holdt mund – og det er både i forhold til min familie og til min tjeneste.

Hvilke tre personer har haft størst indflydelse på dig?

•

•

Foto: Jens Linde

•

Side 4

Ord kan ikke trækkes tilbage, og jeg har nogle gange fået sat et aftryk på nogen, hvor en undskyldning ikke er nok Jacob Viftrup

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Præst i Københavns Frikirke Jørgen Mortensen.

Han er min læremester, vejleder, åndelige far og ven igennem mange år.

Min far, Søren Viftrup. Min livsglæde, mit livsmod og mit positive menneskesyn tilskriver jeg ham.

Mine børn. De har udvidet mit følelsesmæssige repertoire dramatisk. Jeg har aldrig vidst, at jeg var i stand til at elske så højt – ej heller vidste jeg, at mit sind kunne komme sådan i kog. Det var en stor overraskelse for mig, hvad det gjorde ved mig at blive far. Det er lige før, at jeg vil sige, at det er i mødet med mine børn, at jeg har mødt mig selv allermest. Efterhånden som de vokser op, bliver de små spejlbilleder af, hvad jeg siger og gør, og det gør noget ved mig.

Kort om Jacob Viftrup

sit livs

grundtone Hvilken bog har betydet mest for dig?

- Mange kunne nævnes, men The Challenge of Jesus af N.T. Wright er nok en af de bøger, som jeg er vendt tilbage til flest gange. Jeg elsker den Jesus, som fremstilles der.

Hvorfor er du præst?

- Jobbet som præst er det mest meningsfyldte for mig, og derfor er jeg det for fuld skrue. Det er ligesom, når man stemmer en guitar i forhold til en grundtone. Man har en grundtone i sit liv, og nogle gange stemmer livet overens med den tone, og andre gange gør det ikke. I jobbet som præst er der en grundklang, hvor tonen, i det jeg gør, bliver ren.

- Jeg var også glad for mit tidligere job som skatterevisor, men der var hele tiden den der fornemmelse af, at det ikke lige præcis var det...

Hvad er den største krise, du har overvundet?

- Det kan jeg ikke fortælle om. Det bliver for personligt, og det vil komme til at involvere andre. Men én af de kriser, som jeg har overvundet, fandt sted for syv-otte år siden, hvor jeg var tæt på at forlade min opgave som præst – og kirken i det hele taget.

- Jeg følte, at jeg sad i et tog, som kørte med 180 kilometer i timen, uden at der var udsigt til, at jeg kunne stige af. Jeg var træt, frustreret og mismodig og følte mig ansvarlig, skyldig og inkompetent. Jeg kunne ikke udstå noget, der havde med kirke at gøre, og følte mig som en forræder, der var ansvarlig

andre mennesker. Jeg håber, at det gør ondt på den gode måde, når jeg dør – det vil være et udtryk for relation og kærlighed.

- Jeg håber ikke, at jeg de sidste 20 år af mit liv fader ud og parkerer mig selv som 60-årig. Det er ok at blive pensionist, men jeg ønsker ikke at ophøre med at investere af mig selv i andre mennesker.

Hvilket nederlag smerter det dig mest at tænke på?

- En af de ting, som smerter mig, og som jeg altid bærer med mig, er, at et af vores børn er født døv på det ene øre og har nedsat hørelse på det andet øre. Han er ellers sund og glad og fungerer fantastisk på trods af sit handicap. Men jeg arbejder med at forstå, at det er sådan, det er, samtidig med at vi beder for syge om søndagen og prædiker om, hvad Gud formår.

– Det er et paradoks, som på den ene side er meget enkelt og på anden side er svært at navigere i.

Hvor oplever du succes?

- For det første i mit ægteskab. Jeg er smaskforelsket i Jeanett og betaget af, at hun tilsyneladende er ligeså vild med mig efter 14 år. Vi skal passe på… ellers kommer der flere børn!

- Vi har løbende arbejdet på vores forhold, det er ikke noget, der er kommet let til os. Mit arbejde gør det ikke lettere, fordi vi der skal øve os i at sætte grænser op, som kan værne vores familieliv. Det er en konstant udfordring at vælge hinanden til og skabe ro til og rum for, at vi kan være sammen, så det hele ikke går op i opgaver.

- For det andet glæder jeg mig over mit samarbejde med min kollega Jesper Kure. At det kan være så berigende og sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde - det kalder jeg en succes! Vi svinger sammen - både menneskeligt og tjenestemæssigt, og jeg kunne unde mange andre at opleve noget lignende.

Jeg følte, at jeg sad i et tog, som kørte med 180 kilometer i timen, uden at der var udsigt til, at jeg kunne stige af Jacob Viftrup

for noget, som jeg dybest set ikke troede på.

- Det skyldes kun gode venner og Guds nåde, at jeg fandt mig selv igen og ikke smed det hele på gulvet.

Jeg lærte en række ting i den proces, som jeg stadig bruger i dag for at forebygge, at det sker igen.

Hvad skal der stå på din gravsten og hvorfor?

- Der skal stå: Vi savner dig Jacob, far, bedstefar, oldefar.

- Jeg vil gerne leve et liv, hvor jeg til det sidste lever i stærke og meningsfulde relationer med andre mennesker, og hvor jeg giver noget af mig selv til

Den største glæde i dit liv indtil nu – hvad var det?

- Da Jeanett sagde ja til mig og jeg til hende. Da vores børn blev født. Og da jeg blev kristen. Det er en kliché, men ikke desto mindre, er min kone, mine børn og mit forhold til Jesus de tre største glæder i mit liv.

Jens Linde jensl@domino-online.dk

Kone, børn og uddannelse?

- Jeg er gift med Jeanett, som jeg har børnene Nicklas (10), Isabella (8), Sebastian (6) og Alexander (4) sammen med.

- Jeg blev uddannet som skatterevisor i 1997 og tog i 2005 en overbygning med speciale i it-efterforskning og økonomisk kriminalitet. Derudover har jeg taget nogle enkeltfag på Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi samt kompaktkurser på Det Teologiske Fakultet i København.

Hvad er navnet på den seneste bog, du har læst?

- Lige nu læser jeg How (not) to speak of God af Peter Rollins og Jesus through Middle Eastern Eyes af Kenneth E. Bailey.

Din seneste huslige opgave?

- Aftensmad og madpakker.

Hvor ofte er du offline?

- Som regel er jeg fuldstændig offline tre uger i sommerferien. Derudover forsøger jeg at være offline alle hverdage klokken 16-20, fordi jeg der er sammen med familien.

Hvornår og hvor var du sidst ude og spise med din kone?

- Jeg har lige haft Jeanett med på en konference Kuala Lumpur. Her havde vi tre dage for os selv og spiste sammen mange gange.

Hvilken form for motion dyrker du?

Jeg spiller oldboys fodbold én gang om ugen, når det er forår, sommer og efterår. Om vinteren spiller jeg squash et par gange om ugen.

Hvad gør du helst, når du skal slappe af?

Læser, leger med børnene eller ser en film.

ERE

PÅ

k

eUropæisk i lovsangskonferenCe "Heaven on Earth" SE M

.d abc

Uge 10 7.–11. marts 2011 med Brian og Jenn Johnson, Bethel ChUrCh, redding, Usa Undervisere fra danmark hanne vinsten, steffen Bay, ole drejer, m.fl. vEd tilmElding før 20. januar 2011: 995,- kr. (dobbeltværelse) du sParEr 555,- Kr!

ÅbEn KoncErt: "Heaven on Earth" Brian & Jenn Johnson m. band fredag den 11. marts 2011 kl. 20.00 // pris: 100,- kr.

Kolding Internationale Højskole International Apostolic Bible College

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

T +45 75 52 47 99 E info@iabc.dk

www.iabc.dk

Side 5

landet rundt| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Ny generalsekretær i Baptistkirken

Ny ungdomspræst i Aalborg

Den 1. januar 2011 tiltræder Lone Møller-Hansen som ny generalsekretær i Baptistkirken i Danmark (BiD). BiD består af 53 lokale kirker, hvoraf en del er migrantkirker.

En af hovedopgaverne for den ny generalsekretær bliver at holde kontakt til alle kirkerne og give og modtage inspiration, hvorfor Møller-Hansens første tid i det nye job vil blive præget af mange besøg rundt omkring i landets baptistkirker. En anden vigtig opgave bliver sammen med BiD’s ledelse at arbejde med en visionsproces i kirkesamfundet.

Ansættelsen som generalsekretær er på halv tid, og Lone Møller-Hansen fortsætter derfor i sin nuværende stilling som præst i Baptistkirken Bornholm; ligeledes på halv tid.

Pinsekirken Aalborg har ansat 23-årige Simon Jakobsen i en deltidsstilling som ungdomspræst for de 16-25-årige. Simon Jakobsen læser til markedsføringsøkonom og er gift med Maria-Lee, der læser sociologi på Aalborg Universitet. Parret er flyttet til Aalborg fra Mariager, hvor de begge arbejdede på efterskolen Alterna som holdledere for den del af skolen, der årligt rejser til Sydamerika for at besøge kirker og være med i lokalt socialarbejde.

Som ungdomspræst leder Jakobsen et team med ansvar for kirkens omkring 60 unge. Han står også for den månedlige Grande-gudstjeneste, som tiltrækker omkring 100 unge fra Aalborg og opland, ligesom han har til opgave at etablere nye små og mellemstore fællesskaber for de unge.

Derudover indgår Simon Jakobsen også i kirkens gruppe af forkyndere samt i kirkens lederteam.

JL

Kæmper du med misbrug, har du ønske om professionel kristen behandling

KONTAKT: Tlf. 86 43 14 15

shalom@shalom.dk

www.shalom.dk

Kristrupvej 33, 8960 Randers SØ

Alpha Visions Lørdag i Karlslunde d. 5. februar 2011 Vision:

at bringe evangeliet til nationen igen!

Inspiration:

for dem, som • har afholdt Alpha-kursus og vil fortsætte med det • er stoppet med Alpha, men vil i gang igen • aldrig har afholdt Alpha, men tænker, at det måske er noget for dem • vil finde redskaber til at nå nye mennesker Mere info på: tlf. 4615 0188 eller info@alphadanmark.dk eller www.alphadanmark.dk

Alpha avler nye planter på Guds Ager Alpha et kursus i Kristentroen

Side 6

/mibo

NEKROLOG

Åse Roswall er død

Åse Roswall, Søborg, gik hjem til Gud om aftenen den 14. december i en alder af knap 55 år. Åse har i længere tid været ramt af kræft og stoppede af samme grund i sommers sin tjeneste i Det Danske Missionsforbunds (DDM) ledelse, Forbundsrådet, hvor hendes funktion dels var at varetage ledelsen af Thailandsudvalget, dels at være missionssekretær for alle vore missionsfelter.

Det blev vores alles store glæde og rigdom i en årrække at arbejde sammen med Åse, der med stor ildhu, engagement, visdom og forståelse for andre mennesker ydede en enorm indsats for DDM’ internationale mission. Æret være Åse Roswalls minde.

Peter Götz, missionsforstander i DDM

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Ikast kristne Antikvariat Brugte kristne bøger sælges.

Tlf. 9725 2077

www.bogsvend.dk

NYSYNET.DK Nysynede biler uden udbetaling - midt i Danmark

Køb . Salg . Bytte . FastPrisSyn www.nysynet.dk

tlf/sms 50300030

Leif og Anna Lundtoft fyldte 70 år

Torsdag den 9. december kunne præst og tidligere missionsforstander i Det Danske Missionsforbund (DDM) Leif Lundtoft, Odense, fejre sin 70-års-fødselsdag – og det kunne hans hustru gennem 50 år, Anna, i øvrigt også, da begge er født den samme dag.

Parret har endvidere guldbryllup den 14. januar 2011.

Leif Lundtoft har hele sit liv været en engageret og farverig person, der gennem adskillige funktioner og tjenester har sat sit præg på DDM. Som ungdomskonsulent, som præst i en række forskellige kirker, som missionsforstander og som en højt skattet forkynder har der altid været bud efter Leif og hans klare og teologisk velfunderede forkyndelse båret af både grundig forberedelse og en pædagogik, så der blev noget at tænke over for alle hans tilhørere. domino ønsker hjertelig tillykke, Leif og Anna - både med de 70 og de 50 år.

Peter Götz Missionsforstander i DDM

Fotolia.com

TEMA

Et skønt

Side 8-19 >> domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 7

TEMA: ET SKØNT 2010

DE ENESTE TO GANGE For halvandet år siden blev Ulla Kusk og Hermann Christensen gift – for anden gang.

Begge har mistet deres første ægtefæller, men har i hinanden fundet den eneste ene for anden gang. 2010 var deres første hele år som nygifte

Fotos: Per Bækgaard

En kold og mørk vinteraften med syv. Da hun var ni år gammel, invityk sne udenfor bliver domino varmt terede hun Jesus ind i sit liv og var budt indenfor hos Ulla Kusk og Hersammen med sin familie meget engamann Christensen i deres hyggelige geret i en pinsekirke. hjem lidt uden for Roskilde. Her er Efter 31 års lykkeligt ægteskab fred og harmoni. Stearinlysene er havde hun den store sorg at miste tændt, og kaffen og de små kager sin mand, Herri, der fik en tumor i bliver sat frem på bordet. Mens vi hjernen og kun nåede at være syg i tager plads i sofaen, fortæller de om et halvt år, inden han døde. deres liv og hændelser sammen og - I det halve år oplevede vi sammen hver for sig. en intens følelse af samhørighed og De er begge i midten af 50’erne, og nærhed, hvor vi talte meget sammen begge har været gift før, hvor domiom livet og ikke mindst døden, som no har fortalt hver deres historie om vi på den måde begge nåede at blive et liv med en syg ægtefælle. Begge fortrolige med, inden Herri døde, mistede deres første ægtefælle, og fortæller hun. for halvandet år siden oplevede de Hermann er født og opvokset på Nørfor anden gang i deres liv at være rebro i København i en kernefamilie nygifte – denne gang med hinanden. med en troende mor. Han er den 2010 har således været deres første yngste af tre brødre. Som barn var hele år som ægtepar. han med i kristent børne- og ungUllas hånd møder Hermanns, hun domsarbejde, og som 16-årig tog han ser på ham og siger næsten undskylimod Gud på en ungdomslejr. dende: Herman nåede at leve med sin første - Det skulle ikke være en lyserød halleluja-historie.

Men det er det næsten, hvis den skal være sand.

- Ja, bekræfter Hermann smiHermann Christensen lende, - det er et stort privilegium for anden gang i sit liv at finde den eneste ene. kone, Janne, i 29 år.

- Vi havde et godt ægteskab til trods for, at Janne var ramt af sklerose.

Lykke og sygdom Sygdommen udviklede sig gennem 18 Ulla er født og opvokset i en kristen år og blev gradvist værre og værre, kernefamilie i Jylland, hvor hun er og de sidste år var det end ikke muden ældste af en søskendeflok på

Det er et stort privilegium for anden gang i sit liv at finde den eneste ene

Side 8

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

ligt for hende at tale, fortæller han.

Faldt pladask for hinanden

Ulla og Hermann mistede deres første ægtefæller på næsten samme tid, og begge fandt i løbet af det første år efter dødsfaldene ud af, at de ikke ønskede et liv som singler.

- Så jeg lagde min profil og et billede ind på en kristen datingside, og efter 10 dage fik jeg en hilsen fra Ulla, smiler Hermann.

De blev enige om at mødes og faldt pladask for hinanden.

- Vores forelskelse var lige så stærk og intens, som den var, da vi var tyve år. Samtidig udviklede vi en kærlighed, som blev stærkere og stærkere, og syv måneder senere blev vi gift.

Ulla opsagde sit direktørjob i Holstebro og fandt en tilsvarende stilling tættere på deres midlertidige fælles hjem i Hermanns hus. Sværere var det at flytte længere væk fra hendes

to sønner og deres familier - specielt et lille barnebarn.

- Jeg måtte også forlade en kirke, som jeg var meget glad for. Jeg har dog fundet et godt alternativ i Roskilde Baptistkirke, hvor vi begge er meget engagerede, forklarer hun.

Sorgen er der stadig

I øjeblikket leder parret efter et nyt fælles hus, hvorfor de har sat både Ullas hus i Jylland og Hermanns hus til salg.

- Selvfølgelig er der meget, man skal tænke over, når man i en moden alder møder et andet menneske, som man skal dele livet og hverdagen med. Der er traditioner, den anden ikke er kendt med, og smag og indretning var meget forskellig i de hjem, vi hver især havde før. Men det finder vi ud af ved at indgå nogle kompromisser, forklarer de.

Spørger man, om den nye lykke sletter den gamle sorg, er svaret fra Ulla

og Hermann enslydende: - Det gør den ikke! Det er to helt forskellige ting, som er til stede hos os på én og samme tid. Ingen af os vil undvære det, vi har haft med vores første ægtefælle.

Og Ulla tilføjer: - Jeg kan stadig savne Herri så meget, at jeg græder over det. Heldigvis forstår Hermann min sorg og kan rumme den, fordi vi også har dette til fælles.

- Men det er vigtigt, at man giver plads til hinanden. Man skal kunne være sig selv. Og så skal man ville et godt ægteskab – det er ikke noget, der kommer af sig selv. Der skal arbejdes med det. Man er ikke altid herre over omstændighederne i sit liv, men man bestemmer selv, hvordan man vil takle en given situation, fastslår de.

Ægteskab kræver knofedt

Ifølge Ulla og Hermann er det meget individuelt, hvornår et menneske er i stand til at indgå i et nyt forhold efter at have mistet en ægtefælle.

- Det må man afgøre med sig selv og så være lidt ligeglad med, hvad andre mener. Vi var begge helt afklarede med, at vi ønskede at finde en at dele resten af livet med – og det var også, hvad både Janne og Herri ønskede for os.

Ole Bækgaard oleb@domino-online.dk

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 9

TEMA: ET SKØNT 2010

EN LÆNGE VENTET

VIGGO

2010 var det første år, hvor Kirsten og Lars Sode Højland dagligt kunne glæde sig over et barn, som var deres eget. Men før Viggo kom til verden, var gået måneder med forgæves forsøg på at blive gravid, og da det langt om længe lykkedes, mistede Kirsten barnet Den 21. december 2009 kom lille Viggo til verden. For hans forældre, Kirsten og Lars Sode Højland, var det en længe ventet dag. For selv om parret var opmærksomme på, at det kan være svært at få børn, havde de håbet, at de ikke skulle have problemer med dette.

- Vi tog det nok for givet, at det var noget, som bare ville lykkes, erkender de.

- Vi syntes, det ville være perfekt, hvis vi kunne time det sådan, at Kirsten kunne gå direkte på barsel efter endt uddannelse i januar 2008, fortæller de.

Parret fejrede 10-års-bryllupsdag i august sidste år og har været sam-

Side 10

men, siden de mødte hinanden på Nordsjællands Efterskole i 1995. Lars er tømrermester, og Kirsten er pædagog.

Overrasket over for lavt stofskifte

Så nemt kom det dog ikke til at gå.

Efter gennem et halvt års tid selv at have prøve at blive gravide, blev Kirsten og Lars henvist til en fertilitetsklinik, hvor de blev undersøgt på kryds og tværs.

- Jeg syntes, det var rart at komme i gang med behandling, for jeg havde længe haft en fornemmelse af, at noget var galt. Det var i hvert fald mere frustrerende at prøve selv uden

resultat, siger Kirsten.

Lars supplerer: - Jeg prøvede at være der så meget som muligt for Kirsten; det var trods alt hende, som skulle stå model til det meste rent fysisk og dermed også psykisk.

som har hørt om PCO, har hver femte danske kvinde i den fødedygtige alder PCO. En fysiologisk tilstand, som hæmmer muligheden for at få børn.

- Til at begynde med blev jeg ikke behandlet for PCO, da mit stofskifte først skulle i orden. Jeg anede ikke,

Vi tog det nok for givet, at det var noget, som bare ville lykkes Kirsten og Lars Sode Højland

- Det viste sig, at jeg havde lavt stofskifte og PCO, fortæller Kirsten.

PCO står for polycystiske ovarier, og selv om det måske er de færreste,

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

at jeg havde problemer med stofskiftet, og det tog otte-ni måneder, før det var på plads. Jeg fik nogle piller, som jeg skal fortsætte med at tage

resten af mit liv, siger Kirsten.

Da første behandlingsforløb for alvor var i gang, oplevede Kirsten det dog som rigtig hårdt. Det, som holdt modet oppe, var visheden om, at de var i gang med noget, som måske kunne blive til noget godt.

I syvende uge gik det galt

I august 2008 fik Kirsten den første insemination – uden at hun blev gravid. Prognoserne var ellers gode, for ifølge personalet på fertilitetsklinikken, var Lars og Kirstens tilfælde et af de milde.

- Men de ser jo også alle de grelle tilfælde, smiler de.

Kirsten og Lars blev ved med at tro på, at det nok skulle lykkes – selv om især Kirsten syntes, det var hårdt at skulle igennem endnu en insemination.

Behandlingen betød, at Kirsten skulle stikke sig med hormoner i maven, og at hun skulle til skanning på fertilitetsklinikken flere gange hver uge.

- De skulle tjekke, om æggene modnedes rigtigt, om der var det rette antal æg, og om de havde den rigtige størrelse. I den ventetid, hvor man ikke rigtig ved, om det bliver til noget, var jeg i en blanding af forventning og skuffelse og op- og nedture. Et virvar af mange følelser, mindes hun.

- Men jeg nåede aldrig dertil, at jeg ikke orkede mere. Det var nødt til at lykkes, for jeg ønskede mig et barn så meget. Det skulle lykkes, siger hun.

Først ved tredje insemination blev Kirsten gravid. I graviditetens syvende uge gik det dog galt. Kirsten mistede barnet.

En hård og smertefuld tid

- Vi havde ønsket os det så meget og havde gået de her ting igennem, inden det endelig lykkedes, og så … Jeg havde allerede knyttet mig meget til det lille barn, så jeg følte, at jeg mistede noget langt mere end blot en graviditet, siger Kirsten.

Det var en hård og smertefuld tid.

Ville det nogensinde lykkes for dem at få et barn?

Kirsten sørgede over sit tab og talte med sine søstre og et par nære veninder om det. Den første uge vågnede hun tit og græd, så snart hun slog øjnene op, og hun græd flere gange i løbet af dagen, mens Lars mere gik for sig selv og tænkte.

- Jeg var ked af det, men jeg var

Fotos: Rune Lundø

ikke knust. Jeg var hele tiden sikker på, at vi nok skulle få det barn, siger han.

- Jeg var ikke vred på Gud - mit forhold til ham styrkes snarere, når livet gør ondt, fortæller Kirsten og fortsætter: - Ret hurtigt efter fik jeg en opmuntring ved et møde med helbredelsesprædikanten Hans Berntsen. For på lige præcis det møde, hvor jeg deltog, stod en kvinde frem med tvillinger i armene og fortalte om, hvordan hun efter flere års barnløshed var blevet gravid, efter at Hans Berntsen havde bedt for hende.

to dage efter mødet med Hans Berntsen, var hun til sådan en samling, hvor de sluttede af med at bede for hinanden.

- Mens de bad for mig, var der én, som fik et billede.

Hun så Jesus’ hænder, som holdt fast under min livmoder – og for mig indikerede det, at det næste barn ville blive i livmoderen, for Jesus passede på det.

- Det skabte en markant ændring for mig og tog brodden ud af min sorg, for det gav mig håb og tro på, at det nok skulle lykkes. Dette skete i februar 2009, hvor aborten fandt sted i januar. Billedet blev faktisk altafgørende for mig, og jeg begyndte mange gange om dagen at takke Gud for, at han ville give os det her barn, siger Kirsten.

I marts blev Kirsten så insemineret for fjerde gang. Og blev gravid.

- Vi var selvfølgelig nervøse for, om vi ville miste barnet, men prøvede at holde fast i billedet af, at det her barn ville vokse sig stort og sundt, forklarer de.

Det var hårdt, mens det stod på, men Viggo har været det hele værd Kirsten og Lars Sode Højland

- Jeg følte, at det ikke var tilfældigt, at hun netop den dag, hvor jeg var til stede, fortalte sin historie, siger Kirsten.

Efterfølgende blev der også bedt for Kirsten.

- I det hele taget har mennesker omkring os og folk fra vores kirke, Kirken i Kulturcenteret i København, været med os i dette og har bedt for os.

Jesus holdt om livmoderen

Kirsten mødes regelmæssigt med en mindre gruppe fra kirken, og kun

Ængstelse undervejs

Et par gange undervejs havde Kirsten et par dage, hvor ængstelsen fyldte mest, men ellers lykkedes det for dem at bevare roen og holde fast i troen på, at de ville få et sundt og velskabt barn. En enkelt episode

skiller sig dog ud: - Da jeg var i niende uge, havde jeg et par dage, hvor jeg ikke mærkede nogen symptomer på graviditeten, fortæller Kirsten.

- Jeg blev ret bange og angst for at miste vores lille baby. Natten efter de her dage, havde jeg en drøm, hvor jeg så to små hænder og fødder, der pressede sig ud imod mit maveskind.

- Da jeg vågnede den morgen var jeg igen fyldt med fred og tro på, at Gud ville passe på vores baby. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det var en drøm fra Gud, siger Kirsten.

Fire dage før termin blev Kirsten også skannet en ekstra gang, fordi hun ikke kunne mærke liv.

- Jeg var nervøs, men der var masser af liv, og skanningssygeplejersken sagde: Jeg kan ikke love dig noget, men du føder snart. Morgenen efter begyndte veerne klokken 05.00, og klokken 20.00 var Viggo født.

- Det var hårdt, mens det stod på, men Viggo har været det hele værd.

Vi er hver dag dybt taknemmelige over, at vi er blevet velsignet med vores dejlige, lille søn.

Jens Linde jensl@domino-online.dk

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 11

TEMA: ET SKØNT 2010

Sigbjørns store udfordring

Sigbjørn Sørensens 2010 bød på store forandringer. Han tiltrådte i december som forstander for Kolding Internationale Højskole, hvor hans store udfordring bliver at skabe fornyelse og et miljø uden færdige forklaringer og sort-hvide svar på store og små spørgsmål

- De må finde en af deres egne, tænkte Sigbjørn Sørensen, da han før sommerferien så en annonce, hvor Kolding Internationale Højskole søgte ny forstander.

Men sådan gik det ikke. Den 1. december 2010 tiltrådte Sigbjørn som den første ikke-apostolske forstander på højskolen, som har bagland i Apostolsk Kirkes netværk af kirker.

Selv er han tilknyttet Odder Frimenighed, som er en del af Dansk Oase; en karismatisk fornyelsesbevægelse i folkekirken.

Kolossal udfordring venter

Der venter en stor opgave for den humørfyldte, 43-årige cand.mag. i musik og dansk, som fremover skal afstikke fremtidens kurs for troens tempel, som højskolen i Kolding i folkemunde har været kaldt. En skole, hvis bygning efter sigende har dimensioner som Noas Ark, hvis skolens tre længer foldes ud. På skolens 5.000 m2 har flere end 5.000 danske og internationale elever studeret, siden den i 1949 blev anerkendt som folkehøjskole.

- Det er en kolossal udfordring, men jeg glæder mig til at skabe en ny historie sammen med de mennesker, der er på og omkring skolen, siger Sigbjørn Sørensen og fortsætter: - Min opgave bliver at iværksætte

Side 12

drømme og skabe fornyelse, og jeg har allerede fået en fantastisk modtagelse.

blive som højskoleforstander, erkender han.

Pendulet på hvile

Samtaler med gode skolekollegaer i frikirkemiljøet fik Sigbjørn på andre tanker, og han oplevede, at døren til højskolen blev åbnet op, selvom han selv havde lukket den i første omgang. Og samme åbenhed drømmer han om vil præge højskolen fremover.

- For mig er det vigtigste, hvad det er for nogle relationer, der skabes.

Og her er jeg er blevet modtaget uden forbehold - både med min skæve humor og anden kirkelige baggrund, fortæller han og fortsætter: - Jeg synes, det tværkirkelige er vigtigt. Jeg vil gerne aktivt bruge noget af min livstid på at skabe broer i kirkelivet. Vi skal åbne skolen op, så kirkerne bruger skolen og har indflydelse på det, der foregår. Skolen er til for at betjene kirken, og som højskole skal vi helt frem på beatet og ud på kanten for at inspirere til ny udvikling i kirkerne. Det er et af succeskriterierne for mig.

godt efter, om han havde energien, inden han sagde ja til opgaven.

- Vi står over for væsentlige forandringer, erklærer han og oplyser, at han vil inddrage skolens medarbejdere og ledere i at skabe den fornyelse, som han føler sig kaldet til at initiere.

- Det er vigtigt for mig, at fremtidens højskolemiljø konstrueres af de mennesker, der er tilknyttet skolen.

Vi kommer til at lave et anderledes produkt i fremtiden. Vi skal henvende os mere til en moderne kirke og det moderne, reflekterende menneske, som er vant til, at alt kan diskuteres og drøftes.

- Vi skal turde initiere en proces og dialog, hvor vi går sammen og lytter til hinanden. At komme med færdige svar og sort-hvide forklaringer vil være et klart selvmål i dag. Vi skal i stedet turde være til stede i det ufærdige og stole på, at Gud også er til stede i det, vi er på vej i. Det gik måske for hundrede år siden at servere de færdige svar, men det går ikke i den tid og kultur, vi lever i nu, pointerer han.

Forandringsproces

Skabe fremtiden

Efter ni år som efterskoleforstander på Rudehøj Efterskole, som han selv var med til at starte fra pionerfasen, fratrådte Sigbjørn den 1. august sidste år med en fornemmelse af, at noget nyt skulle ske.

- For mig blev 2010 derfor et forandringens år, hvor vi styrkede de indre kanaler i familien, de nære relationer til hinanden og gudsforholdet ved at trække os ud af det, som har fyldt vores liv i 10 år, fortæller Sigbjørn, som er gift med Mette.

Sammen har de tre børn på 19, 15 og 11 år.

- Jeg jokede med, at min reaktionstid skulle blive kortere - fra jeg blev spurgt om mine børns alder, og til jeg kunne huske det, griner Sigbjørn, som henover sommeren nød to måneders frihed, hvor han med egne ord lod pendulet svinge helt over på hvilesiden efter mange år i efterskolemiljøets omsiggribende verden.

- Det var hårdt, men også det rigtige at stoppe på efterskolen, for vi mærkede, at noget nyt var på vej. En ny form for tjeneste eller et kald fra Gud, der rørte på sig. Men jeg havde ikke set det komme, at det skulle

Vil åbne skolen op

Højskolen i Kolding er lige nu, som så mange andre højskoler, presset på økonomien som følge af faldende elevtal, så Sigbjørn måtte mærke

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Personligt har Sigbjørns åndelige rejse de senere år ført ham til en opdagelse af Gud som skaberen.

- Jeg har taget turen rundt i treenig-

For mig blev 2010 derfor et forandringens år, hvor vi styrkede de indre kanaler i familien

Sigbjørn Sørensen

heden med Jesus og Helligånden, men efter jeg blev fyrre år, oplevede jeg, at Gud pludselig blev meget større ude i naturen. At løbe en tur i naturen er blevet en del af min spiritualitet, en tilbedelse med kroppen midt i skaberværket, hvor jeg mærker, at Gud er til stede, siger Sigbjørn, som også ynder at spille musik i forskellige sammenhænge, og i det hele taget nyder koncerter, bøger og film.

Derfor fascinerer det ham at tale om skolens fremtid som en nyskabelse.

- Vi skal ud og skabe fremtiden! Den største udfordring i det nye år bliver at konstruere en ny historie på højskolen, at drømme sammen, komme frem til noget nyt og få det til at ske, siger han.

Relationer er vigtige

Relationer har altid været i højsædet for Sigbjørn Sørensen, som derfor også mener, at grundtonen er den samme på en højskole, som den er på en efterskole.

- Alt handler om relationer; om at være til stede i relationer og anerkende den anden som et medmenneske. Det gælder både, når du irettesætter en teenager, og når du taler med en familiefar. Relationen er det bærende element hele vejen rundt.

Omsorg kan ikke uddelegeres. Både teenagere og voksne skal kunne mærke, at du godt kan lide dem, og du skal kunne vise dem det. Det er en dyb, kristen tanke, fastslår han.

I et internationalt miljø, som i årtier har været højskolens særkende, er det altid udfordrende i sig selv at

skulle leve i gode relationer.

- Her er nogle, som ser helt anderledes på livet end mig. Under måltiderne kan vi tale fem forskellige sprog, og det er enormt udviklende at skulle kunne favne mennesker fra kulturer, der er meget forskellige fra ens egen, oplever han.

Gud er større

Med sin lutherske baggrund er han stødt på spørgsmål om hans dåbssyn i forhold til forstanderjobbet og i forhold til skolens internationale netværk. Men forskelle i dåbssyn eller teologi er ikke noget, der er problematisk eller fylder meget hos ham.

- Der findes god teologi i begge de dåbssyn, som jeg kender fra frikirkerne og fra mit folkekirkelige bagland i Dansk Oase. Det er bare sundt for os at erkende, at der er noget, andre har set, som jeg ikke har set. I min forståelse er vores kristne kasser et udtryk for arrogance, når vi tror, vi har set hele Gud, mens vi bærer rundt på skarpt, afgrænsede gudsbilleder.

- Jeg tror, det er med Gud, som Einstein udtrykte det: Jo mere jeg ved, des mindre ved jeg. Jo nærmere vi kommer Gud, des større og mere uoverskuelig bliver han for os, og det er bare godt. Gud er altid større, sagde én af kirkefædrene. Derfor tror jeg, det er vigtigt med en åben dialog og respektfuld tilgang - både til teologien og til hinanden.

Martin Højgaard hojjensen@mail.dk

Jeg jokede med, at min reaktionstid skulle blive kortere - fra jeg blev spurgt om mine børns alder, og til jeg kunne huske det Sigbjørn Sørensen

Privatfoto

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 13

TEMA: ET SKØNT 2010

FRIHED til at væ

Erik Haahr er ærkekøbenhavner med FCK-halstørklæde, nyboderaccent og højt til loftet.

For fem år siden flyttede han til Mariager, og gennem hele 2010 har han nydt gæstfriheden i Mariagerfjord Frikirke, hvor han oplever frihed til blot at være gæst Foto: Per Bracher

Side 14

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

kærlighed & krig Ægteparret Eldredge viser, at det nytter at kæmpe for kærligheden og lykken i ægteskabet.

Bogen kalder mand og hustru til sammen at træde ind i det store eventyr, Gud har til dem.

Følg Stasi & John Eldredge på deres vandring og oplev, at jeres fælles rejse får mere dybde og større værdi, end I kan forestille jer.

Det er, som om Erik Haahr igennem det meste af livet har givet alt det, han kunne, til mennesker med store behov. Under et treårigt ophold i Australien var det drenge, der havde brug for opmærksomhed og fodboldtræning. Og på Nørrebro i København var det piger, som levede under kummerlige sociale forhold, der havde brug for nogen at tale med. Her var det håndboldtræningen, der skabte rammen.

- Det er så vigtigt at tage ansvar for de unge, der vokser op - særligt dem, der har det svært, understreger han – inden han med et smil røber, hvad der er hans brændstof i arbejdet med unge: - Det er skønt at se, Erik Haahr når det virker.

Det er lige før, Erik begynder at svinge det blåhvide FCK-tørklæde, som han har om halsen, frem og tilbage. For ham handler det nemlig om, at børn og unge skal opleve sejre midt i de mange uretfærdige nederlag, livet har påført dem.

haft sin gang i en frikirke, og han kan næsten ikke få armene ned af lutter begejstring, når han fortæller om, hvad tiden i Mariagerfjord Frikirke har betydet for ham. Hans historie tegner et billede af mennesker, som er varme og gæstfrie og viser respekt for andres holdninger.

- Også selv om jeg er katolik. Faktisk synes jeg, at jeg er blevet en bedre katolik af at gå til gudstjeneste i Mariagerfjord Frikirke, erklærer han storsmilende.

Man får næsten et sus af Storkøbenhavn, når Erik Haahr sidder med sit FCK-halstørklæde og sin nyboderaccent og med et bekræftende storsind fortæller om, hvordan mariagergensiske kristne har budt ham velkommen som gæst i frikirken.

- Nu kan jeg slet ikke undvære gudstjenesten her i kirken. Den giver både fysisk og åndelig velvære, siger han.

Faktisk synes jeg, at jeg er blevet en bedre katolik af at gå til gudstjeneste i Mariagerfjord Frikirke

Pas på dem fra pinsen

For lidt over fem år siden flyttede Erik Haahr med sin søn fra København til Mariager efter en trist skilsmisse. Men midt i sorgen efter skilsmissen begyndte Erik igen at engagere sig i sportsglade unge. Således brugte han en stor del af sin tid på at træne drenge og piger i fodbold.

- I den forbindelse mødte jeg tre 12-13-årige piger, som ud over at spille bold hele tiden talte begejstret om deres kirke – Mariagerfjord Frikirke - og om deres fantastiske ungdomspræst, som hedder Peter Senholt. Og da min søn tilmed begyndte at komme i Punch, som er kirkens ugentlige tilbud til byens unge, så besluttede jeg mig for at afprøve en gudstjeneste, fortæller han.

Erik havde godt nok hørt fra gode folk i Mariager, at man skulle passe på dem der fra pinsen, som indfødte mariagergensere ynder at kalde folk med tilknytning til Mariagerfjord Frikirke samt pinsekirkernes højskole og tre efterskoler, der alle fire ligger i Mariager. Men da Erik gennem hele sin opvækst er blevet opflasket med, at man ikke skal lade sig styre af fordomme, men i stedet danne sine egne meninger, gik han til gudstjeneste alligevel.

Respekt for tiden

Erik Haahr uddyber, hvad han mener med fysisk velvære.

- For nogle måneder siden begyndte jeg at døje med hjertet og fik i den forbindelse en blodtryksmåler monteret, som jeg skulle gå med hen over en weekend. Da jeg vågnede søndag morgen, var mit blodtryk tårnhøjt. Jeg valgte at tage til gudstjeneste alligevel, hvor jeg som sædvanlig oplevede, at roen kom over mig. Da jeg kom hjem, var mit blodtryk som en veltrænet fodboldspillers – fra FCK, selvfølgelig, griner han.

- Og når man så samtidig kan bruge præst Henrik Kaas som en forstående og omsorgsfuld skriftefar, så går det hele op i en højere enhed, oplever Erik.

Når man spørger Erik, om han ikke snart skal være en af dem fra pinsen med hud og hår, så kikker han smilende på én og fortæller, at alt her i livet tager sin tid. Og tiden skal man have respekt for.

Den respekt har han fundet i Mariagerfjord Frikirke.

René B. Ottesen reneo@domino-online.dk

280 sider indb.

kr 249,95

Når GUd hvisker At høre fra Gud er ikke som at få en sms eller læse en e-mail.

I sin nye bog skriver Bill Hybels konkret og meget personligt om at høre Guds hvisken og kraften deri.

266 sider indb.

kr 249,95

Tid med gud

være gæst

Helt nyt koncept for børnefamilie-andagt. Udviklet i samarbejde med Dansk Oase. Indeholder – bog – cd med nye sange – samtalekort Se mere på www.prorex.dk

kr 299,95

Om det så skulle koste mig livet Stærk livsberetning om 14 år i en ”kristen” svensk menighed, om overgreb og magtmisbrug i Guds navn, om livsfarlig loyalitet, om at være både offer og krænker i en og samme person.

296 sider indb.

kr 249,95

Er blevet en bedre katolik

I dag har Erik været regelmæssig deltager i Mariagerfjord Frikirkes gudstjenester gennem halvandet år. Således er 2010 det første hele år, hvor han har

www.prorex.dk Telefon 74563343

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk ProRex Domino 11jan.indd 1

Side 15 14-12-2010

2

TEMA: ET SKØNT 2010

Familien Frölich fandt deres

spiritu

Foto: Martin Gravgaard

Anja og Thomas Frölich flyttede fra Østtyskland til Vrads ved Silkeborg for at blive en del af livet om da de stiftede bekendtskab med Silkeborg Frikirke, at de fandt et spirituelt fællesskab, som hele fam både far, mor og børn døbt 2010 var året, hvor fem personer fra familien Frölich på én og samme dag blev døbt i Silkeborg Frikirke. Familien har siden 1998 boet i landsbyen Vrads 20 kilometer sydvest for Silkeborg.

- Vi flyttede hertil fra Østtyskland, da Nele var seks uger gammel, fortæller mor Anja, som er social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Silkeborg Kommune.

Anja er gift med Thomas, som er lærer på Åmoseskolen i Herning, og ud over 12-årige Nele har de tre andre børn: Till på 18 år og tvillingerne Elias og Robert på 11.

Baggrunden for, at familien flyttede til Danmark, var, at Anja og Thomas var lidt trætte af, hvad de kalder sure østtyskere, og vesttyskere oplevede de som værende lidt snobbede.

- Jeg kunne ikke finde arbejde som

Side 16

fysioterapeut, og da vi samtidig havde lyst til at prøve at bo i et bofællesskab, valgte vi at flytte, forklarer Anja.

Helt skørt i Italien

Parret fik fat i et katalog, Eurotopia, hvor der var en oversigt over en lang række bofællesskaber og økolandsbyer rundt om i Europa.

- Det lignede et sommerhuskatalog, hvor der var oplysninger om, hvorvidt bofællesskaberne var økologiske, politiske, religiøse og en hel masse andre ting, beskriver Thomas.

Familien Frölich undersøgte først et bofællesskab i Italien – men det var helt skørt – så de endte med at søge mod Danmark.

- De danske fællesskaber virkede mest seriøse og tillidsvækkende, og mange af dem havde flere end 20 år

på bagen. Vi besøgte et kombineret bofællesskab og meditationscenter her i Vrads – Snabegaard og Vrads Sande Ashram - fordi vi vidste, at nogle tyskere var flyttet dertil, og vi ville gerne høre om deres erfaringer, fortæller de.

En inder i lederhosen

Det endte med, at familien Frölich købte hus i Vrads, hvor de blev en del af livet omkring meditationscenteret.

- Vi gik regelmæssig med til meditationerne og engagerede os i ashramen.

Allerede mange år inden, vi kom til Vrads, havde jeg været interesseret i new age og prøvet både shamanisme, dynamisk meditation, tarotkort og noget heksehalløj – ja, jeg har været hele vejen rundt, fortæller Anja, og Thomas fortsætter:

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

- Jeg lærte spiritualitet at kende gennem Anja. Før jeg mødte hende, anede jeg ikke, hvad det var, og jeg var forundret over, at der findes sådan en verden. Jeg blev også interesseret i at meditere – dog uden at blive rigtig grebet af det. Det var blandt andet fordi, at hele idéen, som ligger til grund for meditation, virkede for fremmed på mig til, at jeg virkelig kunne tro på det. Det var noget, som kom fra Indien, og nogle gange tænkte jeg, at mit meditationsprojekt virkede lidt, som hvis en inder kom til Tyskland og gik rundt i lederhosen.

Gud skulle pakkes ud

Både Anja og Thomas er født og opvoksede i byen Suhl i delstaten Thüringen. Det var i Thüringen, at Luther blev født; det var der, han oversatte Bibelen til tysk – og det var

Der hørte jeg frikirkelig lovsang for første gang i mit liv, og det oplevede jeg som meget pinligt, fordi teksterne var så overdrevne Anja Frölich

les og pakkes ind i kasser– hvilket det tit bliver i små organisationer eller grupper, forklarer hun.

På et tidspunkt begyndte hun at synge i Silkeborg Gospelkor, som hun fandt oplysninger om i et AOFkatalog.

- Der stod, at koret øver i Silkeborg Frikirke, og jeg overvejede, om jeg turde gå derhen, for jeg var bange for, at det var noget mærkelig noget, hvor Gud blev presset ind i en kasse.

Pinligt at synge lovsange

uelle hjem

mkring et meditationscenter. Det var dog først, milien følte sig hjemme i, og i marts 2010 blev

der, de schmalkaldiske artikler, som er blev det for snævert for mig. Jeg ville det eneste lutherske bekendelsesskrift ikke have Gud pakket ind i et snævert system eller i bogstaver, så jeg valgte forfattet af Luther selv, blev skabt. at stoppe og tænkte, at hele menne- Thüringen har meget med Luther at skeheden skulle til at være mit spirigøre, så man støder hele tiden ind i den kristne tro. Jeg gik i kirke i Suhl, men savnede et fællesskab med andre kristne, forklarer Thomas, som har været interesseret i den kristne tro, siden han var teenager.

Anja, derimod, komThomas Frölich mer fra en ateistisk familie, hvor hendes tuelle fællesskab, smiler hun. forældre var kommunister, så for hende har kristentro aldrig været inde Det blev dog for stort et fællesskab for Anja, og hun konkluderede, at i overvejelserne – før hun stødte ind i hun manglede et lille sted, hvor hun Silkeborg Frikirke. kunne udvikle sig og sine tanker.

- Efter at have været en del af medi- Men gudsbegrebet måtte ikke kvætationscenteret her i Vrads i syv år,

Anja valgte trods sine betænkeligheder at blive en del af koret, og til at begynde med troede hun, at koret blot havde lånt kirkens lokaler og ikke havde andre forbindelser til kirken.

- Jeg havde dog indimellem tænkt, at korlederen sang meget hengivent med på sangene. Jeg tror, hun mener det, tænkte jeg flere gange og var forundret over, at man kunne synge den slags og samtidig mene det, man sang.

- Men efter min første koncert med koret, julekoncerten i 2008, fandt jeg ud af, at korlederen var en del af Silkeborg Frikirke, for hun kendte alle, der var der.

Ved koncerten talte Anja med en række mennesker fra Silkeborg Frikirke, og hun blev så interesseret, at hun valgte at tage til den førstkommende gudstjeneste i kirken.

- Der hørte jeg frikirkelig lovsang for første gang i mit liv, og det oplevede jeg som meget pinligt, fordi teksterne var så overdrevne – som tyske schlagere. Almindelige danskere står altså ikke og synger Kongerne konge, herrernes herre, du er alt for mig, anfører hun.

- Så jeg håbede, at der ikke var nogen, som så mig være der. Men samtidig rørte sangene mig helt vildt. Og rørtheden vandt – hvis man kan sige det sådan. Jeg var meget, meget inspireret, og det havde jeg ikke været i lang tid.

Nogle gange tænkte jeg, at mit meditationsprojekt virkede lidt, som hvis en inder kom til Tyskland og gik rundt i lederhosen

Fanget af det spirituelle

På dette tidspunkt havde Thomas allerede været til gudstjeneste i Silkeborg Frikirke flere gange. Anja havde nemlig haft nogle kirkeblade med hjem til ham efter de første øveaftener med koret, og de havde vakt hans interesse.

- Jeg havde i mange år ventet på, at Thomas skulle bide på et eller andet

spirituelt, og det var sket nu. Jeg selv blev også fanget af det spirituelle, af den inderlige tilbedelse i lovsangen.

Så kom der andre ting til siden hen – blandt andet præstens, Lars Pughs, måde at prædike på – det var med til at fastholde mig i at komme der, forklarer Anja.

Thomas fortæller, at han i Silkeborg Frikirke endelig fandt en kirke, som ikke var kedelig eller belastet af historien med korstog, koloniseringer og traditioner, men som havde troen i centrum.

- Det var meget det, jeg havde savnet.

Musikken passer bedre til mig end salmesang, og gentagelserne, når vi synger lovsange, oplever jeg som en slags meditation eller bøn, som man kan fordybe sig i. Det rørte mig allerede første gang, jeg var der, siger han.

- Jeg anede ikke, at der fandtes sådanne kirker. Tilmed opdagede jeg, at kirken har et stærkt socialt engagement – noget jeg havde savnet i meditationsmiljøet, hvor det hele drejer sig om éns egen navle. På den måde fik jeg på en storslået måde opfyldt min søgen efter det guddommelige kombineret med et socialt engagement. Så det blev hurtigt en tradition her i familien at køre til Silkeborg Frikirke, smiler han.

Familiedåb

I marts i år valgte hele familien så at blive døbt – på nær Till, som ikke længere bor hjemme.

- Jeg blev døbt for at indgå i et forhold til Gud. For mig er Jesus nøglen til Gud, idet Gud gennem ham gav sig selv i menneskeskikkelse for at indleve sig mest muligt i menneskeslægten og for at give mig muligheden for at se Gud og se, hvor meget han elsker mig. Nu har jeg fundet dette, og så er det sådan. På den måde er det nemmere for mig at holde tråden, så jeg ikke behøver at lede i tonsvis af ting og sager, siger Anja og Thomas supplerer: - For mig handlede dåben om at dokumentere for mig selv, at det her var noget, jeg havde besluttet, og som jeg syntes var godt. Jeg ville ikke bare være på besøg i kirken – jeg ville mene det.

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Jens Linde jensl@domino-online.dk

Side 17

TEMA: ET SKØNT 2010

Andre gange giver det bare det vildeste boost midt i hverdagen – det har jeg oplevet flere gange Lasse Meyer

Et 2010 i nærkontakt med Gud

For Lasse Meyer blev 2010 det første år, hvor han regelmæssigt sørgede for at få kvalitetstid alene sammen med sin himmelske far, Gud. Tiden, hvor han er alene med Gud, giver ham et boost i hverdagen og fornyer hans energi Den 18-årige gymnasieelev Lasse Meyer bryder sig egentlig ikke om ordet andagt. Det lyder meget gammeldags, synes han. Derfor forbandt han også ordet med noget støvet, trist og kedsommeligt.

Det ændrede sig dog, da han i 2009 blev elev på missionsefterskolen Alterna i Mariager, hvor eleverne bliver introduceret til personlig andagt og lokalt kirkeengagement som selvfølgelige værdier for én, som vil efterfølge Jesus.

For Lasse Meyer blev 2010 således det første hele år, hvor han dagligt kunne glæde sig over en oplevet nærkontakt til Gud. - På Alterna havde vi hver morgen en halv time på skemaet, som var sat af til, at vi bare kunne være sammen med Gud i en personlig andagt. Og det var jeg helt vild med – det var en stor værdi, som jeg ikke ville bytte med noget som helst andet, pointerer han.

- Den værdi var med til at gøre os til alternaer – det var noget særligt, som var med til at definere os. Vi stod op, fik morgenmad, og derefter var det tid til at connecte med Gud. Enten ved at læse i Bibelen, have noget godt lovsangsmusik i ørerne eller spørge Gud: Hvordan har du det inde i mig i dag?

Topmoderne og nice

Før Lasse kom på Alterna, havde han aldrig holdt en personlig andagt. Han havde hørt om det, og hans ungdomsleder i kirken havde talt om det.

Side 18

- Jeg tænkte, at det lød gammeldags og kedeligt – men i virkeligheden er det topmoderne, fedt og nice. En personlig andagt giver én overskud til dagen og fornyer éns energi, fordi man er i kontakt med Gud, som går ind og virker i én, forklarer han.

- Han fylder mig med kærlighed, så det flyder over til andre, som så kan give det videre til andre igen – på den måde bliver det en kædereaktion. Og det er vildt fedt at være i et miljø, hvor bægeret flyder over på den måde, stråler han.

Lasse har dog også dage, hvor han ikke oplever sin personlige andagt som noget særligt.

- Det handler meget om, hvor engageret man er i det. Hvis man er lidt ligegyldig, så møder man ikke Gud; der sker ikke noget. Andre gange giver det bare det vildeste boost midt i hverdagen – det har jeg oplevet flere gange, fortæller han.

Kvalitetstid med Gud

Efter at Lasse stoppede på Alterna i juli 2010, er det ikke nødvendigvis om morgenen, at han holder sin personlige andagt.

- Jeg bruger heller ikke altid lige så lang tid på min andagt, som jeg gjorde på Alterna. Men det er en stor værdi for mig at have Gud med i min hverdag, så jeg på en eller anden måde kan drikke af det levende vand, som han er for mig. Det er med til at holde mig urokkelig fast i min tro, siger han.

- Tit sidder jeg bare og lovsynger

Gud, og på den måde har jeg kvalitetstid med min far i himlen. Nogle gange siger jeg til Gud, når jeg er på vej til skole: Her er jeg, brug mig, som du vil. Og så har jeg oplevet, at han bruger mig til at give inputs til andre, som ikke kender ham – de hører om nogle andre værdier, som er fede at leve for.

Et par måneder efter, Lasse var begyndt på Nørre Gymnasium i Herlev,

hjælper min personlige andagt, hvor jeg drikker af det levende vand. Så er jeg klar igen, smiler han.

Bevar alternaspirit’en

Mens Lasse stadig var elev på Alterna, talte eleverne og lærerne en del om, hvordan det ville blive for eleverne at vende hjem igen. Ville de kunne holde fast i deres tro og værdier? Eller ville de ende som en del

Jeg tænkte, at det lød gammeldags og kedeligt – men i virkeligheden er det topmoderne, fedt og nice Lasse Meyer

oplevede han for eksempel – efter på vej til skole at have stillet sig til rådighed for Gud - at der på gymnasiet pludselig stod en kødrand omkring ham, fordi han havde nogle billeder med fra en syvugers missionsrejse til Afrika, som han havde været på sammen med Alterna.

- De spurgte om alt muligt, og på den måde fik jeg mulighed for at fortælle om, hvad jeg tror på og står for. Jeg havde forventet, at gymnasieelever ville tænke: Sikke en freak! – men de viste tværtimod respekt for min tro og mine prioriteringer.

- Jeg har ikke så mange af den slags oplevelser længere, men jeg kan mærke, at den daglige kontakt til Gud styrker min tro. Nogle gange føler jeg mig åndelig set lidt tør i halsen, og så

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

af den statistik, som siger, at næsten hver tredje elev på Alterna, dropper en kristen livsstil, når de vender hjem?

- Jeg kunne mærke på lærerne, at de virkelige ønskede, at det skulle lykkes for os. Flere gange var jeg fremme og sige til de andre elever, at vi på vores hold ikke skulle leve op til statistikken. At vi skulle holde fast i den personlige andagt og i et kirkeligt engagement, når vi vendte hjem fra Alterna, fortæller Lasse.

- Før Alterna var vi også kristne, men nu var vi alternaer med nogle helt andre værdier, som vi ikke måtte miste. Jeg opfordrede til, at vi stod sammen og hjalp hinanden til at bevare alternaspirit’en.

Facebook er et af de medier, som

Foto: Jens Linde

tidligere alternaelever bruger til at holde kontakt med. Også her har Lasse været aktiv i at opmuntre andre til at holde fast ved deres personlige andagt.

- En måneds tid efter, jeg var kommet hjem, kunne jeg mærke på mig selv, at det var ved at smutte for mig, og så skrev jeg: Kom så alternaer, nu skal vi holde fast.

Det går dårligt med mig og Gud

De tidligere alernaelevers forhold til hinanden er så åbent, at de har let ved at være ærlige over for hinanden – også når det går dårligt.

- Når vi mødes, spørger vi også ind til hinandens liv med Gud. Og så kan vi godt sige: Det går dårligt – for det gør det nogle gange. Er man blevet

venner på Alterna, så er man venner for livet, og derfor holder vi fat i hinanden og vil hinanden det bedste – og så spørger man også ind til de her ting og hjælper hinanden til at holde fast i dem, erklærer Lasse.

- Jeg tror ikke, at man kan finde en eneste alternaelev, som vil sige: Den personlige andagt på Alterna var dårlig for mig. Tværtimod vil alle

sige, at den personlige andagt gjorde noget godt i deres liv. Derfor skylder vi også hinanden at holde hinanden op på det.

Jens Linde jensl@domino-online.dk

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 19

Bøger

Kærlighed & relationer

Åbent sind åbent hjerte

- principperne ifølge Jesus

En indføring i centrerende bøn

Mislykkede ægteskaber, fraværende forældre og oprørske børn. Virkeligheden er ikke altid rosenrød, når det kommer til relationer, og det tager denne bog fat om. Den er skrevet af præst Tom Holladay fra megakirken Saddleback i Californien, som i bogen præsenterer seks grundlæggende principper for gode relationer – hele tiden med henvisning til relationernes mester, Jesus: 1. Læg størst vægt på relationer 2. Elsk, som Jesus elsker dig 3. Kommunikér fra hjertet 4. Den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med 5. Størst er de, som tjener 6. Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig Bogen er opbygget af 40 kapitler – ét kapitel til hver dag i det 40-dages forløb, som forfatteren anbefaler, at man bruger til at læse bogen for at få det fulde udbytte af den. Bogen kan også anvendes i et seksugers studieforløb, hvor man i mindre grupper bearbejder og tilegner sig tankerne.

Den amerikanske cisterciensermunk Thomas Keating har med denne bog forsøgt at gøre den gamle bønsform centrerende bøn tilgængelig og forståelse for nutidige læsere. Centrerende bøn har som udgangspunkt, at Gud er til stede i alt det skabte – også i mennesket, og man kan derfor opleve Guds nærvær og virke ved at gå ind i sit indre rum.

Bogens forord er skrevet af missionspræst i Areopagos Ole Skjerbæk Madsen, og han gør opmærksom på, at det kan være et åndeligt vovestykke at gå i gang med bogen, idet flere af Keatings tanker og beskrivelser vil være uvante for en protestantisk tankegang – særligt beskrivelsen af menneskets såkaldte sande selv og dette selvs forening med Gud. Således karakteriserer Skjerbæk Madsen blandt andet bogen som en udfordring til vanetænkning om Gud og relationen til Gud. • • •

• • •

Boedal 192 sider 199 kroner

Purpose Driven Danmark 336 sider 245 kroner JL

JL

Kristen webshop www.kongensbutik.dk

Bliv en del af et spændende menighedsliv!

• 3 nye attraktive lejligheder på ca 45kvm med tagterrasse/ hems/gårdhave • bliver klar til udlejning i Svendborg centrum tæt ved Pinsekirken • ring for nærmere info 29660550

Nye Dimensioner i liv og tjeneste Pastor & Lederbibelskole 2011

12. februar i Esbjerg - Richard Hays, Mexico, 14. maj i Randers - Kim Torp 17. september i Ølgod - Ray Booth, UK 19. november i Holstebro - Werner Kniesel, Schweiz

Side 20

Tilmelding & info på

www.connectionsdk.dk

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

landet rundt| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Nye ledere af Cafè Hang Out Amy og Simon Tind er nye ledere af Café Hang Out i Fredericia, et frivilligt socialt arbejde med særligt fokus på integration, som for 12 år siden blev etableret af en gruppe unge fra Apostolsk Kirke. Simon Tind var med lige fra begyndelsen, da hans storebror, Peder Tind, var stedets første leder.

- Jeg er kommet her, siden jeg var 10 år, så jeg kender hver en krog, smiler han.

Café Hang Out har et budget på 600.000 kroner årligt, og Amy og Simon er eneste lønnede medarbejdere de deler en fuldtidsstilling mellem sig.

Dertil kommer en stor gruppe frivillige medarbejdere, som bruger en stor del af deres tid i caféen.

Pengene til stedet kommer primært fra Integrationsministeriet og fra fonde, men også kommunen og private spæder lidt til. Der er hver måned flere hundrede brugere af Café Hang Out.



Nyt katalog udkommer d. 14. januar - bestil DIT eksemplar i dag!

Salget åbner d. 14/1 kl. 9.30 Se mere på vores hjemmeside fxr@felixrejser.dk 75 92 20 22

JL

Bibel, bønner og balalajka

nutidig karismatik ”En nutidig karismatik der skaber en vindende kultur, gør søgere til disciple og hjælper os til at lede voksende kirker!”

Den 21.-22. januar samles kirkelige sangere, teknikere og musikere for 10. gang til det komprimerede weekendkursus Worship Extended (WE) i Mariager. Ud over fællessamlinger byder WE på 26 workshops med så forskellige titler som Lysteknik, Building Unity samt Bibel, bønner og balalajka. Som gæsteunderviser har man inviteret Joe Horness, der gennem flere end 25 år har stået i spidsen for musiklivet i megakirken Willow Creek ved Chicago i USA og i øjeblikket er lovsangspræst i Bay Point Community Church i Traverse City i Michigan, USA. Temaet for Worship Extended 2011 er Ved mesterens fødder, og titlen refererer til en beretning fra Det Nye Testamente, hvor en kvinde ved navn Maria lod huslige pligter ligge for i stedet at sætte sig på gulvet ved fødderne af Jesus for at lytte til ham.

- Engang imellem har vi brug for at blive betjent og vælge den gode del ligesom Maria, der satte sig ved mesterens fødder og bare sugede til sig af Jesus’ livsforvandlende ord, lyder det fra Mariager Højskole, som er ansvarlig for WE. WE 2011 afsluttes med en lovsangskoncert, hvor Arvid Asmussen fra Århus Valgmenighed står på scenen.

Alt tyder på, at pinsekristendommen har fremtiden for sig – både nationalt og internationalt.

• Mission uden åndelighed fører til aktivisme.

• Åndelighed uden mission fører til sekterisme.

• Åndelighed med mission fører til Guds Riges vækst.

Pinsekirkernes lederkonference 11.-12. marts 2011 i Mariager Læs mere på frikirkeleder.dk

Læs mere på worhipshextended.dk.

JL

landet rundt| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 21

landet rundt| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Professor takkede for ridderkors Den 13. december var dr.scient. Peter Øhrstrøm i audiens hos dronningen for at takke for modtagelsen af ridderkorset af Dannebrogordenen. Øhrstrøm er professor i humanistisk datalogi ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet, og det er dekanatet på Humanistisk Fakultet på universitetet, som har indstillet ham til ordenen.

Indstillingen begrundedes med Øhrstrøms mangeårige virke på universitetet, hvor han har været ansat siden 1986 og blandt andet er formand for Kaj Munk Forskningscentret. Derudover blev

Peter Øhrstrøms arbejde gennem 11 år i Det Etiske Råd samt hans medlemskab af Teknologirådets Repræsentantskab nævnt i indstillingen.

- Det er en stor ære. Jeg er utrolig glad for at modtage anerkendelsen, for den viser, at nogen mener, at mit arbejde har værdi og ikke bare hvirvler støv op i luften, siger Peter Øhrstrøm.

Peter Øhrstrøm er endvidere folketingskandidat for Kristendemokraterne, formand for Kirkeligt Medieakademi og har i mange år været medlem af Pinsekirken Aalborg.

JL

LEGO-penge til nødhjælpsfly

Skovbo Efterskole præsenterer teaterkoncerten

Det er ikke min skyld!

2011

Forestillinger: Fredag d. 14.1 kl. 19 premiere Søndag d. 16.1 kl. 19 Mandag d. 17.1 kl. 19 Tirsdag d. 18.1 kl. 19 Entre: Fredag 40 kr., de andre dage 30 kr.

Billetter kan bestilles på tlf: 56 87 99 09. Efter kl 16: 21 22 99 09 eller e-mail: kontor@skovboefterskole.dk Skovbo Efterskole. Ringstedvej 614. 4100 Ringsted

Side 22

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Fire millioner kroner. Det er, hvad det flyvende nødhjælps- og missionsselskab Mission Aviation Fellowship (MAF) har modtaget fra Kirk Kapital, som er et familieejet investeringsselskab, der i 2007 blev etableret af arvingerne efter LEGO’s grundlægger Godtfred Kirk Christiansen.

- Det er bare helt fantastisk, og vi er dybt taknemmelig for den store donation, siger en meget glad formand for MAF Danmark, Arne Puggaard.

Kirk Kapital har kommercielle aktiviteter inden for skibsfart og flyleasing – sidstnævnte via datterselskabet Kirk Aviation.

- Kirk Aviation er stærkt involveret i flydrift, og med MAF fandt vi en fantastisk nødhjælpsorganisation, der med sine fly yder enestående hjælp til fattige mennesker i de mest isolerede områder i mange ulande. Der var derfor et oplagt sammenfald af fælles interesser, da vi samtidig har et ønske om at yde støtte til humanitære formål, siger Casper Kirk Johansen, bestyrelsesformand i Kirk Kapital.

Pengene skal bruges til indkøb at et helt nyt, specialbygget, ottepersoners nødhjælpsfly af typen GA8 Airvan, som skal operere på Papua Ny Guinea.

JL

landet rundt| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

92.000 kroner til at bekæmpe kolera

IS -PR r.

RO k T IN 10 lse

2 nde kucnl. fors1e.3.2011

FrikirkeNet har netop sendt 92.000 kroner til Haiti for at støtte indsatsen mod den koleraepidemi, som har ramt landet.

Efter Haiti i januar sidste år blev ramt af et voldsomt jordskælv, indsamlede FrikirkeNet 295.745 kroner som katastrofehjælp til landet. De første omkring 200.000 kroner blev sendt af sted med det samme, så de kunne bruges som akut katastrofehjælp, mens 92.000 kroner blev reserveret til et genopbygningsprojekt.

Det viste sig dog at være vanskeligt at finde et egnet genopbygningsprojekt, hvorfor man har valgt at sende de 92.000 kroner af sted til World Evangelical Alliance’s arbejde med at bekæmpe den voksende koleraepidemi i Haiti.

Dermed er FrikirkeNets katastrofehjælp til Haiti afsluttet, og regnskabet samt en rapport over, hvordan de indsamlede midler er blevet brugt, kan læses på kortlink.dk/8fb4.

in dtil in

NY BOG ! af Tom Holladay Saddleback Church 336 sider med indsigt og praktisk undervisning i relationer.

Denne bog kan forandre dit syn på relationer!

Kun 210 kr.

incl. forsendelse ved bestilling inden 1.3.2011

JL

normalprisen 245 kr. + porto 45 kr.

Ny spændende bog af Tom Holladay - præst med ansvar for undervisning i megakirken Saddleback Church.

Bogen er opbygget efter model af Rick Warrens bestseller “Det målrettede Liv”.

Gennem 40 letlæste kapitler fører bogen dig på en berigende rejse som vil forvandle dine relationer til Gud og til mennesker - også de vanskelige!

Læs mere og bestil bogen på www.purposedriven.dk

Kontakt os og hør, hvilke fordele du får ved at tegne vores specialforsikringer til valgmenigheder og frikirker. x Bygningsforsikringer x Løsøreforsikringer x Ansvarsforsikring x Ulykkesforsikring x Arbejdsskadeforsikring

Thisted Forsikring g/s Thyparken 16 - 7700 Thisted

Tlf. 96 19 45 00 - www.ThistedForsikring.dk

I samarbejde med Danske Kirkers Forsikringsservice Tlf. 86 26 03 95 - Fax 86 26 20 95

landet rundt| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 23

migrantkirker

Er migrantkirker en dårlig idé?

Er migrantkirker overhovedet en god idé? Ville det ikke være bedre og mere i overensstemmelse med kristentroens værdier, hvis man i stedet havde multietniske kirker?

KOMMENTAR Er det overhovedet noget godt, at der hver måned starter en ny migrantkirke i Danmark?

Ville det ikke være mere i overensstemmelse med kristentroens værdier, hvis etniske danskere og nydanskere var sammen og berigede hinanden med al deres forskellighed?

Jeg har været med i frikirkelivet i Danmark i flere end 35 år, og det meste af tiden har der været nydanskere i de kirker, hvor jeg har haft min gang. En tredjedel af medlem-

merne i den kirke, jeg kommer i nu, er nydanskere, og det er til stor glæde for os alle.

Meget at lære

Jeg tror, at vi som etniske danskere har rigtig meget at lære af kristne nydanskere. Vi er ikke blevet flere i frikirkerne, mens jeg har været kristen, så tanken om vores kirkers fortræffelighed bør ligge os noget fjernt. Vi har rigtig meget brug for at blive smittede af nydanskernes begejstring og iver og for at blive rusket ud af vores magelighed og selvtilfredshed.

At være sammen kræver, at vi er

villige til at give afkald på nogle af vores kulturelle traditioner og trygheden i det kendte og forudsigelige. Vi må være åbne, imødekommende, tillidsfulde og villige til at lade nydanskere indgå på lige fod i både tjeneste og lederskab.

Pas på subkulturen

Jeg takker Gud for enhver nydansker, der tjener Gud og beder for vores land. Men jeg tror, at migrantkirkerne har brug for den danske kirke for ikke at blive en subkultur.

Jeg mener, at der er brug for samlinger på modersmålet samtidig med,

at der sker en tilnærmelse til den danske kirke. Det danske sprog læres efterhånden af de fleste, og myter og fordomme bliver bedst aflivet, når vi er sammen og lærer hinanden at kende.

Der kan let opstå udfordringer for andengenerationsnydanskere, både sprogligt og kulturelt, og for dem vil det helt klart være en fordel, at kirkerne er sammen og arbejder sammen om den fælles opgave, Jesus har givet kirken.

Hans Jensen Præst i Kristent Center i Jyderup

Hans Henrik Lund Privatfoto

Migrantkirker er kommet

FOR AT BLIVE

Selv om multikulturelle og multietniske kirker kristeligt set vil være det ideelle, er migrantkirker en nødvendighed, fordi man bedst kan udtrykke sine inderste følelser gennem sit eget sprog og sin egen kultur

KOMMENTAR For mange danskere er det en stor glæde, når nydanskere begynder at komme i kirken. Endelig kommer der nogle nye, og når det drejer sig om nydanskere, så bliver de jo integreret i både kirke og samfund.

Ligeså stor som glæden er, har jeg oplevet frustrationen hos den danske kirke, når en gruppe nydanskere med glæde kommer og fortæller, at de nu vil etablere deres egen etniske kirke.

Mange spørgsmål dukker op, og det er svært at svare på alle.

Som udgangspunkt er vi som kristne brødre og søstre uanset vores etniske herkomst, og derfor burde en multikulturel og international kirke være det ideelle.

Men… for der er mange men’er.

Side 24

Sprog og kultur binder sammen

Når mange migranter så ofte vælger at danne deres egne kirker frem for at indgå i en dansk kirke, så hænger det sammen med en række faktorer, som vi rent faktisk genkender, når danskere bosætter sig i udlandet. Jeg vil blot nævne nogle få: Sprog og kultur binder folkeslag sammen. Det sprog, vi har lært at læse Bibelen og bede vores bønner på, udtrykker vores inderste følelser.

I Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) har vi for eksempel mødt flere nydanskere, som gennem flere år ikke til fulde har forstået en prædiken, fordi de ikke har hørt prædikener på deres eget sprog.

Samtidig er det at mødes i sin egen kulturs ramme af stor betydning for de fleste kulturer. At bede en bøn

og synge lovsange på sit eget sprog er ifølge migranterne selv deres største behov. Det viste en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som KIT foretog sidste år.

En anden faktor er fællesskabet, hvor migranter ofte ikke har deres nære familie hos sig. Hvor man i en dansk kirke ofte oplever, at folk skal hjem og spise søndagsmiddag med familien, så har mange nydanskere brug for at mødes i det udvidede fællesskab, som bliver deres familie.

Dette er ikke en kritik af nogen af grupperne, men ganske enkelt udtryk for forskellige behov.

ser op i to forskellige kulturer. De har brug for både den danske kirke og migrantkirken. Derfor er den bedste løsning på migrantkirkernes integration, at de kan mødes i de danske kirkers lokaler, og at man er bevidst om at indgå i forskellige samarbejdsfunktioner.

Løsningen er, at både danskere og nydanskere er bevidste om de spørgsmål og tanker, som begge grupper har over for hinanden - og så i fællesskab finde veje frem.

Fremtidens udfordring

En af de største udfordringer i fremtiden bliver at møde de behov, som mange nydanske børn – andengenerationsnydanskere - får, når de vok-

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Hans Henrik Lund Daglig leder i KIT redaktion@domino-online.dk

migrant

churches

Are Migrant churches a bad idea?

Are migrant churches ever a good idea? Would it not be better and more compatible with Christian faith values if instead we had multi-ethnic churches?

COMMENTARY Is it something good that each month a new migrant church starts up in Denmark? Would it not be more compatible with Christian faith values if ethnic Danes and immigrants together were to enrich each other in all their diversity?

I’ve been in the Free Church life in Denmark for more than 35 years, and most of the time, there has been immigrants in the churches where I’ve been. One third of the members of the church, I come in

now are immigrants, and it is a great joy to us all.

A lot to learn

We, ethnic Danes, have a lot to learn from Christian immigrants. Free Churches have not grown in number since I have been a Christian in the Free Church, so the idea of our churches influence, should be distant for us. We have need of being infected by the new Dane’s enthusiasm and zeal, and to be shaken out of our complacency and smugness. Being together requires that we are willing to waive some of our cultural tradi-

tion and comfort in the familiar and predictable. We must be open, welcoming, trusting and willing to let immigrants enter on equal footing in both service and leadership.

Beware of subculture

I thank God for every new Dane who serves God and prays for our country. But I think that the migrant churches need Danish church to not become a subculture. I believe that there is a need for us to be collected in the mother tongue, together with a closer connection to the Danish Church. The Danish

Hans Jensen Privatfoto

language is learnt by most people, and myths and stereotypes are best put to sleep when we’re together and get acquainted. It’s easy to become challenged by the second generation Dane’s both linguistically and culturally, and for them it will definitely be an advantage that the churches are together and working together on the common task Jesus has given the church.

Hans Jensen Pastor in Kristent Center in Jyderup Translation: Lucinda Rasmussen

Migrant churches have come

TO STAY

Although multicultural and multiethnic churches would be ideal from a Christian point of view, then the migrant churches are necessary, because you can express your inner feelings more easily in your own language and culture

COMMENTARY It is a great pleasure for many Danes when New Danes begin to attend the church. At last new people are coming and with regards to New Danes, then they become integrated into both church and society.

Just as great joy, I have experienced frustration amongst the Danish churches when a group of New Danes happily come to tell that they will now establish their own ethnic church. Many questions arise and it is difficult to answer them. As a starting point, as Christians we are brothers and sisters, whatever our ethnic background, and therefore a multicultural and international church ought to be the ideal. But – because there is several “but”:

Migrant churches have come to stay

When many migrants so often choose to form their own churches rather than being involved in a Danish church, then it is because of a number of factors which we also see when Danes live abroad. I will just name a few: Language and culture bind people together. The language we have learnt to read the Bible and pray in, express our innermost feelings. In The Churches Integration Service (KIT) we have for example, met many New Danes who through many years have not fully understood a sermon because they have not heard the sermon in their own language.

At the same time it means a lot to meet together in the framework of your own culture. To pray and sing

worship songs in your own language is, according to the migrants themselves, their biggest need. A survey which KIT undertook last year showed that.

Another factor is the fellowship where the migrants often do not have their closest family with them.

When we, in a Danish church often experience that people go home to eat lunch with their families, then many New Danes need to meet in the extended fellowship, which become their family. This is not a criticism of any of the groups, but simply an expression of different needs.

Future challenges

One of the biggest challenges for the future is to meet the need, which many New Dane children – Second Generation New Danes –get, when

they grow up in two different cultures. They need both the Danish and Migrant church. Therefore the best solution for integrating the migrant church is that they meet in the Danish church’s facilities and that you are conscious about involvement in different common work functions.

The solution is that both Danes and New Danes are conscious about the questions and thoughts that both groups have towards each other – and then in fellowship finding the way forward.

Hans Henrik Lund Director of KIT redaktion@domino-online.dk Translation: Rowland Elliot

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 25

migrantkirker| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

KIT and FOA begin cooperation

KIT og FOA indgår samarbejde

Graven Nielsen 2x80 - 05

06/06/08

11:03

Side 1

Advokatselskab med møderet for højesteret

Jernbanegade 37 · DK-6870 Ølgod · Tlf.: 7524 4600 www.advopartner.dk · e-mail: post@advopartner.dk Kontortid: 8.00-16.00 ”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”

Jens Graven Nielsen

Søren Kokkenborg

Thomas Harder

Per Bovien Christensen

Bliv en god lytter!

Et historisk samarbejde indledes, når fagforeningen FOA (Fag Og Arbejde) og KIT indgår samarbejde omkring au pair-rådgivning. KIT og FOA har haft møder og dialog gennem de seneste to år, og det har nu udmøntet sig i et konkret samarbejde, hvor der skal satses på information og rådgivning, retshjælp samt muligheder for krisehjælp til au pairs.

Derudover vil KIT starte et formidlingsbureau for au pairs til danske familier.

Samarbejdet mellem KIT og FOA sker ud fra et fælles ønske om at hjælpe mennesker, som er kommet i klemme hos eller bliver misbrugt af danske familier. Det handler om at hjælpe den svage part og give en fair og reel hjælp og skabe ordnede forhold for au pairs. Hvis samarbejdet går godt, ønsker KIT og FOA at udvide samarbejdet til andre områder.

HHL

A historical cooperation will begin between the labor union FOA (Fag Og Arbejde) and KIT in the area of au pair counseling. KIT and FOA have had meetings and dialogue during the last two years which now has become a specific cooperation. The main focus will be information, counseling and assistance in law-related matters for au pairs. Furthermore KIT will begin a bureau connecting au pairs and Danish host families.

The cooperation between KIT and FOA has started from a common desire to help people who are abused or stuck in bad situations with Danish host families. It is all about helping the weak part and give fair and sincere help and create fair conditions for au pairs. If the cooperation goes well KIT and FOA desire to open up the cooperation towards other areas.

HHL

Kristen Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte (KRIS) afholder kursus i sjælesorg i Hellerup og Næstved i 2011.

Kurset kører hver 14. dag over et år. Du lærer blandt andet om sorg og krise, egenomsorg, dysfunktionelle familier, overgreb, tilgivelse, skyld og skam og ikke mindst om helbredelse. Undervisere er terapeuter og bisiddere fra KRIS. Gå ind på vores hjemmeside www.kris-dk.dk og find flere oplysninger og tilmeldingsskema.

Nydanske præster på Christiansborg

Migrant pastors in the Parliament

40 nydanske præster og ledere besøgte i efteråret Christiansborg. Det var Dansk Folkeparti, som havde taget initiativ til at indbyde gruppen til rundvisning og samtale samt debat om udlændingepolitikken.

Søren Krarup og Martin Henriksen deltog i mødet som værter og stillede op til spørgsmål på forskellige områder. Det var en konstruktiv debat, hvor der fra begge parter var ønsker om en integration, som lykkes.

Det var dog et udenrigspolitisk problem, som vakte størst opsigt, da en gruppe kristne irakere ønskede, at Danmark skulle gøre en indsats over for Irak i forhold til at stoppe drab på kristne irakere i landet.

Mødet med Dansk Folkeparti viste, at partiet ikke ønsker at være et racistisk parti, men ønsker en konstruktiv debat om integrationsspørgsmål. Der var enighed om at bevare kristne danske værdier, men også en erkendelse af, at den stramme udlændingelovgivning rammer alle - uanset hensigten.

40 migrant pastors and leader visited the Parliament recently. It was the Danish people’s party (Dansk Folkeparti) who took the initiative to invite the group for a tour and a debate about the immigration office.

Søren Krarup and Martin Henriksen participated in the meeting as hosts and answered questions in various areas. It was an up-building debate and there were desires from both sides to see a successful integration. However, it was an issue of foreign affairs which took the focus that day, when a group of Christian Iraqis wanted Denmark to do a bigger effort in Iraq in order to stop the killings of Christian Iraqis in the country.

The meeting with the Danish People’s Party showed that the party does not want to be a racist party, but desires a constructive debate in the area of integration. There was agreement about caring for Danish Christian values, but also acknowledging that the hard politic in the area of foreigners affect all – no matter what the intention is.

HHL

HHL

migrantkirker| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Side 26

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

migrant churches| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Den Katolske Kirke og KIT i tæt parløb

To af de største kirkelige aktører inden for integration, Kirkernes Integrations Tjeneste og Den Katolske Kirke, har indgået en treårig samarbejdsaftale for at formalisere og udbygge det samarbejde, som man har haft indtil nu Den Katolske Kirke og Kirkernes Integrations tjeneste (KIT) har gennem årene samarbejdet om forskellige områder. For eksempel har man flere gange udarbejdet fælles høringssvar til Folketinget vedrørende udlændingelovgivningen, og man har samarbejdet om at kortlægge migrantkirker og migrantsproggrupper i Danmark.

Det samarbejde bliver nu formaliseret i en treårig aftale, hvor Den Katolske Kirke betaler et samarbejdsbidrag til KIT. - KIT er aktiv mange steder og repræsenteret mange steder, hvor de også møder katolikker – for eksempel blandt FN-kvoteflygtninge eller via KIT’s rådgivning for au pairs. Gennem vores samarbejde

med KIT får vi en mulighed for at komme i kontakt med katolikker, som vi måske ellers ville have haft svært ved at komme i kontakt med, fortæller Helle Jørgensen, som er sprog- og integrationskonsulent i Den Katolske Kirke.

- Med aftalen kommer vi til at være aktive og præsente, hvor KIT er aktive og præsente. Tanken med aftalen er også at udbygge samarbejdet til for eksempel at omfatte fælles sprog- og kulturkurser for udenlandske forkyndere. På den måde får KIT del i vores ekspertise inden for sprog-integration.

I det hele taget snakker vi lystigt sammen, smiler Helle Jørgensen.

En kæmpe fordel

Daglig leder af KIT, Hans Henrik Lund, glæder sig over de tættere bånd til Den Katolske Kirke.

- Det er en kæmpe fordel, at vi kan stå samlet over for myndigheder og medier. Tilsammen repræsenterer vi en meget stor gruppe af nydanskere og ved at koordinere vores indsats og ressourcer, kan vi gøre meget mere, fastslår han.

- Og så har Den Katolske Kirke nogle stærke kompetencer inden for sprog, kultur og et landsdækkende netværk, som KIT kan få stor glæde af.

Jens Linde jensl@domino-online.dk

The Catholic Church and KIT working closely together

Two of the biggest church bodies concerning integration, The Churches Integration Service and the Catholic Church , have entered a three year work agreement to make official and expand the cooperation there has been up until now The Catholic Church and The Churches Integration Service (KIT) have, throughout the years cooperated in different areas. For example, there has several times been prepared common responses to the government regarding legislations for foreigners, and they have also cooperated to locate migrant churches and migrant language groups in Denmark.

This cooperation is now made formal as a three year agreement where the Catholic Church pay a cooperation contribution to KIT. - KIT is active and represented in many places where they also meet Catholics – for example among UN refugees or via Kit’s advice for au pairs.

Through our work with KIT we get the opportunity

to get in contact with Catholics who we would otherwise have difficulty in coming in contact with, says Helle Jørgensen, who is language and integrations consultant in the Catholic Church.

- With the agreement we are active and present where KIT is active and present. The thought behind the agreement is also to expand the cooperation for example to include common language and culture courses for foreign missionaries. In that way KIT get a part of our expertise in the area of language integration. We are generally hitting it off together very well, smiles Helle Jørgensen.

A big advantage

The daily leader of KIT, Hans Henrik Lund, is hap-

py with the closer connections with the Catholic Church.

- It is a great advantage that we can stand united in relating to the authorities and the media. Together we represent a very big group of New Danes and by coordinating our work and resources, we can do much more, he says.

- The Catholic Church has strong skills in the area of language and culture and a national network, which KIT can benefit greatly from.

Jens Linde jensl@domino-online.dk Translation: Rowland Elliot

migrant churches| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 27

UDSYN

YDMYG

En

præst

Young Hoon Lee er leder for verdens største kirke, Yoido Full Gospel Church i Seoul med 450.000 medlemmer. Genforeningen af Korea, enhed i kirken samt hovmod blandt kirkeledere er nogle af de største temaer på hans dagsorden 56-årige Young Hoon Lee er leder for kirken Yoido Full Gospel Church i Seoul i Sydkorea. En kirke med 450.000 medlemmer, hvor der hver måned kommer 1.000 nye til. Den største udfordring for kirken er således ikke at nå ud til sydkoreanerne, men at tage hånd om alle de nyomvendte og lære dem, hvad det vil sige at leve som efterfølgere af Jesus. dominos udsendte mødte Young Hoon Lee Young Hoon Lee i Stockholm sidste år, hvor han talte ved en international, kirkelig konference i Sveriges største pinsekirke, Filadelfiakirken i Stockholm. Med sig havde han en gruppe ledere fra sin kirke, og de flokkedes i foyeren i deres pæne habitter, mens deres udsendte ventede på mødet med pastor Lee. De var venlige, men formelle.

1958, var der, da der var flest, 810.000 medlemmer.

Den er ifølge Guinness’ rekordbog verdens største kirke.

Men i 2010 besluttede man at danne 20 nye, selvstændige satellitkirker ud fra YFGC. Og det betyder, at 360.000 medlemmer har forladt kirken for at være med i de nye kirker, som ligger spredt rundt om i Seoul.

- Nu er vi kun 450.000. Men før eller senere passerer vi igen de 500.000 og de 600.000, og når vi når op på de 800.000, så bliver vi nødt til at dele os igen, siger Lee.

Helligånden er enhedens ånd. Hvis vi var enige, ville vi kunne gøre så meget mere for at bringe evangeliet ud i verden

Farvel til 360.000 medlemmer

Pastor Lee indleder interviewet med at fortælle om den kolossale vækst, pinsebevægelsen har haft i Sydkorea de seneste 50 år. I dag er der omkring 2,5 millioner pinsekristne i landet, og der foregår stadig en stærk vækst. I Yoido Full Gospel Church (YFGC), som blev grundlagt af David Yonggi Cho i

Vækst, hvor Helligånden tages alvorligt

Det er ikke overraskende, at den største udfordring for denne megakirke er den stadige strøm af nye mennesker. Det er et positivt problem, kirkeledere i Norden kan have svært ved at forholde sig til. Og det gælder ikke kun pinsebevægelsen i Sydkorea, men i en række andre lande i Asien, Afrika og Sydamerika.

Ifølge pastor Lee, som også er leder for pinsebevægelsen (Assemblies of God) i Sydkorea, er det vigtigt, at nyomvendte ikke kun er en statistik,

men at de også bliver undervist i Bibelen og bliver efterfølgere af Jesus.

- Mange kirker vokser, og det er Helligåndens gerning. Alle kirker, som er åbne over for Helligånden, vokser. Uanset om det er presbyterianere, metodister, baptister eller lutheranere, så vokser de, hvis de tager Helligånden alvorligt, fastslår han.

Bygger hospital i Nordkorea

Lige efter dette siger han, som om det var lige så naturligt: - Vores anden store udfordring er Koreas genforening. Jeg tror, at Gud kommer til at åbne dørene inden for de næste 10 år. Nordkorea befinder sig i en vældig vanskelig situation. Landet er ved at bryde sammen. Vi forbereder os på en genforening, og det er vores vedvarende bøn.

Når man tænker på, at Sydkorea har sendt 250.000 missionærer ud til hele verden, er det ikke så mærkeligt, at det lukkede naboland, som er blevet styret af et kommunistisk diktatur i 65 år, hele tiden er i deres bønner.

Desuden yder de sydkoreanske kirker en stor humanitær indsats i broderlandet mod nord – det sker i nogen grad via Kina.

- Vi er også i gang med at bygge et hjertehospital i Nordkoreas hovedstad Pyongyang, fortæller Yong Hoon Lee. Det er et kæmpeprojekt, som Nordkoreas regime har bedt YFGC om at gennemføre. Det bliver det første sygehus i landet, som er specialiseret til hjerteoperationer. YFGC satser flere end 20 millioner dollars på byggeriet. I sygehuset kommer der også til at være et kapel.

Har du brug for træning til voksenlivet?... · Er du droppet ud af din ungdomsuddannelse eller kom du ikke lige i gang? · Er du gået i stå og trænger til at få en hånd til at komme videre i livet? · Eller synes du bare, at du kører rundt i ring?

Hvis du er under 25 år og har ikke har færdiggjort en ungdomsuddannelse, kan du komme på højskole med helt op til 80% rabat. Det er kr. 8.200 for et år på bibelskole! Det kan blive et år, hvor vi gennem coaching hjælper dig med at finde det, du er god til. Et år, hvor du oplever at blive modnet til voksenlivet. Og ikke mindst et år, hvor du lærer din tro bedre at kende.

Ring i dag og hør nærmere om dine muligheder. Eller endnu bedre, kom op og besøg os gratis i to dage! www.mariager-hojskole.dk · 96 68 26 68 · mail@mariager-hojskole.dk

Side 28

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Young Hoon Lee • •

•

• •

Leder af verdens største kirke, Yoido Full Gospel Church (YFGC), i Seoul.

Ordfører i den sydkoreanske pinsebevægelse (generalsuperintendent, AGK, Assemblies of God in Korea).

Medlem af YFGC siden 1964. Efterfulgte i 2008 Yonggi Cho som leder. Cho havde haft denne position i 50 år.

Lee har tidligere været præst i Los Angeles, Washington DC og Tokyo.

Om søndagen fyldes Yoido Full Gospel Church, der har 12.000 siddepladser, syv gange.

Foto: Kaj Aalto

- Korea er det eneste land i verden, som stadig er delt på denne måde, påpeger Lee. - Det er ikke lykkedes for politikerne at skabe forsoning, og jeg tror, at genforeningen kun kan ske gennem Kristi kærlighed, siger han.

Pas på manifestationerne

Deres udsendte spurgte sydkoreaneren, som også har arbejdet som præst i USA, om den verdensomspændende pinsebevægelses fremtid.

- Pinsebevægelsen er vigtig. Gud bruger den for at vække og forny kirker. Men vi skal være forsigtige med manifestationerne, siger Lee. Lee mener, at det ikke er altid, man finder Jesus Kristus i manifestationer som for eksempel finder sted, når mennesker falder om på gulvet. Mirakler må aldrig blive vigtigere end budskabet om Jesus Kristus, pointerer han.

- Når vi kun kan se en manifestation af et menneske, er det farligt – for eksempel når mennesker falder. Hvad er sandheden om dette? Jeg er urolig.

Mennesker vil have specielle oplevelser. Men hvad sker der egentlig? spørger Lee. Men mennesker har jo en oplevelse af at blive velsignede? indvender deres udsendte.

- Velsignede? Den sande velsignelse er helliggørelse. Det centrale i helliggørelse er Jesus Kristus. Det er ham, vi skal ligne. Nogle gange tænker jeg: Hvor er Jesus? Mange præster begår fejl og falder på grund af hovmod. Det er et stort problem i mange kirker. Vi skal ransage os selv og vores kirker og organisationer grundigt. Det er kun Jesus Kristus, vi skal proklamere fra først til sidst. Kun Guds rige. I vores kirker skal det aldrig hedde noget med menneskenavne. Aldrig, siger Lee bestemt.

Fra splittelse til enhed

Et stadigt tilbagevendende ord i Lees tale er enhed.

Han har i sine år som præst set megen splittelse inden for den kristne verden. Der er 250 forskellige kristne trossamfund i Sydkorea, og sydkoreanske missionærer havner sågar i konflikter, når de mødes ude i verden, fordi de tilhører forskellige kirker. Det er et problem, som Lee har taget alvorligt.

- Jeg inviterede for nylig koreanske missionærer både i Indien og i Indonesien til en konference for at diskutere dette, fortæller Young Hoon Lee. Hans budskab til missionærerne er, at de skal forene sig omkring at bringe evangeliet ud. Alle har jo det samme mål og den samme Jesus.

- Vi bør forene os omkring missionsarbejdet. Vi bør

Nogle gange tænker jeg: Hvor er Jesus?

Mange præster begår fejl og falder på grund af hovmod. Det er et stort problem i mange kirker Young Hoon Lee

diskutere vores metoder og alting. Vi bør dele alle vores informationer med hinanden, erklærer han.

Lee siger, at han har gode relationer til andre kirkeledere i Sydkorea, og at han ønsker, at de kristne skal fokusere på Kristus og søge enhed.

- Helligånden er enhedens ånd. Hvis vi var enige, ville vi kunne gøre så meget mere for at bringe evangeliet ud i verden, understreger han.

Kaj Aalto redaktion@domino-online.dk Oversættelse fra svensk: Britta Linde

FA K TA •

•

Young Hoon Lee som global leder

I 2010 talte Young Hoon Lee ved verdensmissionskonferencen i Skotland, hvor man fejrede 100-års-jubilæet for kirkelig mission i nyere tid (Edinburgh-aftalen). Og han talte ved pinsekirkernes verdenskonference i Stockholm. I 2013 skal han være vært ved Kirkernes Verdensråds generalforsamling, som finder sted hvert syvende år.

James Legget, tidligere formand for pinsekirkernes verdensfællesskab (Pentecostal World Fellowship), siger, at det er helt tydeligt, at det globale, kirkelige lederskab i disse år rykker fra den vestlige verden (læs: USA) til Afrika, Asien og Sydamerika – noget, som missiologer i årevis har forudsagt, ville ske.

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 29

Y Z WV i

KRONIK

` g d c ^`

Om at være i sit es k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Det er sammen med ham, vi kan komme til at være i vores es (fra latin: ESSE = at være) Gunni Bjørsted Foto: Andrew Brigmond

Andres krav og forventninger kan skævvride en hel menneskeskæbne, men et trygt og ærligt fællesskab med Jesus kan genskabe sundhed i et selvværd, som ellers var trampet i stykker af konformitetens og den ydre korrektheds jernstøvler. Og så kommer man for alvor i sit es Der er en passage i Jens Smærup Sørensens roman Mærkedage, som har gjort et dybt indtryk på mig og udfordret mig til igen at reflektere over, hvad dårlig autoritet og ledelse er, og hvad god autoritet og ledelse er.

På side 114 i romanen møder vi Peder, der rejste hjemmefra som 19-årig: Han ville ud i verden, og bortset fra, at det for de fleste var ubegribelig tåbeligt – måske sådan helt at lade Bisgaard glide fra sig – så mente vist alle at kunne forstå, at det måtte være tøjlesløs lyst, der drev ham.

På det punkt, i det mindste, tog de helt fejl. Peder ville helst være blevet hjemme. Både et halvt og et helt år efter, at han var rendt sin vej, længtes han tilbage, så det indimellem tog vejret fra ham.

Men: Det havde været nødvendigt at komme af sted. Han kunne ikke blive ved med at være der for sin far…

Peder kunne ikke skaffe plads til sig selv uden at skubbe ham til side, og det kunne ikke lade sig gøre…

At blive helbredt, retvendt og styrket

Dårlig autoritet og ledelse viser sig

Side 30

i, at folk oplever sig skubbet ud af deres egen identitet, ikke kan ånde frit og ikke opøves i at mærke, hvad de selv synes, og hvad de brænder – og ikke brænder – for. God autoritet og ledelse viser sig i, at folk oplever sig bekræftet til at være dem, de grundlæggende er, og oplever sig frie og opmuntrede til at tænke selv og mærke efter, hvad de synes, og hvad de brænder – og ikke brænder for.

Under dette syn ligger der et stykke vigtig teologi, nemlig en teologi om, at Gud har skabt ethvert menneske i sit eget billede. Gud har givet os vores liv. Det er vores eget liv, vi skal forvalte til hans ære, ikke andres.

Vi er ikke skabt af ham til at være stikirenddrenge for andres forventninger. Det er ikke Guds mening, at vores livsbekendelse skal være: Jeg lever ikke mere selv, men andres krav og forventninger lever i mig… (en fortvivlet og forvrænget udgave af Galaterbrevet 2: 20). Den ægte kristne udgave lyder: Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig…

Og det gør han vel at mærke ikke ved at skubbe os ud og tømme os for os selv – gøre os jeg-løse - men ved at

flytte ind i vores Gudsskabte personlighed og indefra helbrede og retvende os. Paulus beder ikke om, at vi må tømmes i vores indre menneske, men at vi må styrkes i vort indre menneske (Efeserbrevet 3: 16).

At blive hjemme uden at miste sig selv

At komme til at ligne Jesus mere er ikke at blive lavet om til en anden, men at Jesus i stadig højere grad fylder os og præger os, så vi mere og mere bliver os selv. På den måde folder Jesus’ liv og personlighed sig ud i utallige efterfølgeres vidt forskellige personligheder. Vores forskelligheder i ressourcer og begrænsninger er ikke fejl; de er meningen!

I det trygge og ærlige fællesskab med Jesus genskabes vores sunde selvværd, som ellers ofte er trampet i stykker af konformitetens og den ydre korrektheds jernstøvler – der desværre også findes i kirkelige udgaver. Han tager de krøllede og udviskede selvbilleder bort fra vores nethinde og viser os vores originale selvbillede på ny. Han, som er den eneste, der ved, hvem vi virkelig er.

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Det er i det ærlige fællesskab med vores skaber og frelser, at vores dybeste identitet bliver vitaliseret. Det er sammen med ham, vi kan komme til at være i vores es (fra latin: ESSE = at være).

Det, jeg her har argumenteret for, indebærer den risiko, at det fører til usund individualisme, hvor jeget er verdens centrum. Men i et ærligt fællesskab med ham, som rettelig er universets elskende centrum, tror jeg på, at vi drages ind i en sund efterfølgelse.

Ikke på grund af ydre kuethed, men på grund af indre kald. At skabe rum for denne bevægelse ind mod centrum og derfra ud i alle kroge af vores liv er målet for god autoritet og ledelse.

Så Peder kan blive hjemme – uden at miste sig selv!

Gunni Bjørsted Præst i Bethelkirken på Amager gunni@bethel.dk

leder

aZ Y Z g Z c

FORFULGTEKRISTNE.DK

Blindgyder d h 5^b Z a a Z b

DANSK EUROPAMISSION

HJÆLP TIL FORFULGTE · EVANGELIET TIL ALLE

– eller farbare veje Wg Z k ` V h h Z c

I slutningen af 1980’erne var der en gruppe kristne, som mente at have forklaringen på, hvorfor visse sogne i Danmark havde en lav kirkegang. En kortlægning af offerhøjene fra tiden før kristendommens indførelse viste, at der, hvor kirkerne lå på en sådan offerhøj, var kirkegangen minimal. Var svaret at rive kirken ned og flytte den over på den anden side af vejen? Tanken løb stille og roligt ud i sandet, og i dag er der mig bekendt ingen kirker, som har overvejelser i den retning.

Det var en blindgyde.

Y Z WV i

Næste nummer af domino udkommer den 6. februar

` g d c ^`

Temaet er: Mission i Danmark

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

I slutningen af 1990`erne led befolkningen i byen Cali i Columbia meget som følge af narkobaronernes bandeopgør. Hver dag var der ganske almindelige mennesker, som blev myrdet under disse kampe. Regeringen anede ikke, hvad de skulle gøre ved den stigende vold i byen.

I denne vanskelige situation mødtes en gruppe præster og begyndte at bede sammen. Det blev begyndelsen til en forsoningsproces, som førte til store fælles bønnemøder på et stadion i byen. En af præsterne blev midt i processen myrdet af narkogangsterne, men intet kunne standse den fælleskirkelige forbøn. De fortsatte, og pludselig stoppede myrderierne, da det lykkedes politiet at fange hovedmændene. Videoen Transformation beretter om miraklet i Cali i Columbia. Den åndelige medicin virkede. Resultatet var synligt for alle i byen.

Dette var ikke nogen blindgyde.

 I maj og juni  fra 1500  2700 pr. uge 

I december kunne vi opleve en frikirkepræst i Nordjylland, som i ramme alvor på landsdækkende tv hævdede, at årsagen til en del af ulykkerne i december måned skulle findes i tilstedeværelsen af nisser. Derfor blev en af de nordjyske nisser hængt i galgen foran den lokale frikirke. Tror præsten virkelig, at henrettelsen af nisser vil minimere ulykkerne i december måned?

Når kristne ledere angiver så spektakulære løsninger på ulykker, så rammer det ikke blot dem selv og deres egen troværdighed i det offentlige rum, men det giver også problemer for alle landets frikirker i deres missionsarbejde.

I samme julemåned var der masser af frivillige i danske frikirker, som knoklede med at få julehjælp ud til de mest trængende i Danmark. Og den sociale uretfærdighed i Danmark blev endnu mere udstillet med oplysningerne om, at i december bliver der smidt madvarer ud for 1,5 milliarder kroner. Der er nok af ulykker og uretfærdigheder at tage fat på.

Vi kan alle påtage os et samfundsmæssigt og åndeligt ansvar i tiden – som ikke behøver at være så spekulativt og så specielt, at initiativet automatisk rydder tabloidavisernes forsider. Vi kan i det nye år opmuntre hinanden til virkelig at gøre en forskel i vores samfund.

Vi kan også påtage os et åndeligt ansvar for vores samfunds store problemer med for eksempel den stigende terrortrussel, når vi mødes til bøn i Evangelisk Alliances bedeuge i januar. Vi kan bede om beskyttelse af danske byer mod terror og bede om løsninger for andre store samfundsmæssige udfordringer i tiden. Og vi kan bede om fornyet visdom og nyt mod til at dele evangeliet med danskerne i det nye år.

Gud hører altid bøn – og hvor der bedes, er der håb.

Dette er en ikke en blindgyde – men en farbar vej.

Poul Kirk poulk@domino-online.dk

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

Side 31

` g d c ^`

MM M EE KK LL UU M k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Nytårsspin Så er indskrivningen til 2011-12 i gang!

Illustration: Peter Nielsen

Nytåret fejres i Danmark og over det meste af verden som en markering af den romerske tidsregnings første måned – alt sammen nøje afstemt med såog høsttider. Men hvorfor er januar egentlig den første måned? Hvorfor besidder vi mennesker den maniske trang til at sætte nogen eller noget før nogen andre – som en slags rangordning? Jeg mener… kalenderåret er da om noget cyklisk i sin opbygning.

Jeg kan meget bedre forholde mig til, at man i mine bedsteforældres dage fejrede igennem, når høsten var i hus. Eller i dag, hvor man virkelig burde fejre, når Folketinget endelig tager på sommerferie, og man ikke længere behøver fedtes ind i politikernes spin og bortforklaringer i en dejlig forlænget sommer.

Det er jo nok sådan, at vi har brug for at nogle dage, der – selv om vejret stinker, og man burde mure sig inde med dårlig samvittighed over de tusindvis af kalorier, festlighederne over fredens jul har givet anledning til at indtage - er vigtigere end andre. Og som med en urkraft af en anden verden formår at få os til at stresse op til endnu en festaften, bruge endnu flere penge på os selv og indtage endnu mere føde og drikke.

Blot for kollektivt at omvende os fra sviren og forbruget og tale om, at nu skal alting også være anderledes, mens vi proklamerer nytårsforsætter, vi kan torturere os med i den hellige askeses ukrænkelige navn! Her kan man da tale om spin og bortforklaringer, som selv politikerne må beundre som overspringshandlingernes ukronede højtid!

Godt Nytår!

Sigbjørn Sørensen redaktion@domino-online.dk

Side 32

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker