TRO - ÅND - LIV
Nr. 1 Januar 2013 ISSN: 1604-6528 Vejl. udsalgspris: 24,95
Maiken fik sulten igen
Da anoreksien var værst vejede Maiken 25 ½ kilo. Men en overnaturlig oplevelse hjalp hende videre side 4-9
Tema: Dårligt nyt?
Nyheder med håb
Ekskriminel: Nu er det tid til at tage ansvar
side 12-40
side 14-19
side 20-25
Hvad er en
FRIKIRKE?
Fotos: Åbenkirke, Herning
Frikirke = meningsfuldt fællesskab Frikirke = åndelig dimension i tilværelsen Frikirke = personlig relation til Gud Kendetegnende for de fleste frikirker er: • Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge, hvad der foregår, og det koster ikke noget at deltage. • Relevans – præsten prøver at overføre prædikenens pointer på hverdagslivet. • Socialt engagement – frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordringer.
• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning – indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i forholdet til Gud og mennesker. Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslappede former. • Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – blandt andet gennem sang og musik.
Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning Der er omkring 325 frikirker i Danmark, som tilsammen har flere end 25.000 medlemmer.
FrikirkeNet, der står som udgiver af domino, er et netværk af omkring 100 frikirker og frikirkelige organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken, uafhængige frikirker og husmenigheder. Netværket har eksisteret siden 2004. Læs meget mere om frikirker i hæftet Frikirke for alle på kortlink.dk/awh8 Og læs mere om FrikirkeNet på frikirkenet.dk Side 2
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
aZ Y Z g Z c
Os imellem
d h 5^b Z a a Z b
Ser vi osten? Wg Z k ` V h h Z c
Velkommen til det første domino i 2013. Temaet i dette nummer hedder Dårligt nyt? og tager os blandt andet med ind i maskinrummet hos Danmarks Radios nyhedsafdeling. En god historie er en dårlig historie, har et journalistisk mantra i årevis lydt. Men Danmarks Radio har skrevet begrebet konstruktive nyheder ind i DR’s virksomhedsstrategi for 2011-2014, Et skarpere DR. Konstruktive nyheder handler om at lave nyhedsjournalistik, som er med til at genere løsninger på fællesskabets udfordringer frem for blot at beskrive alle problemerne. Y Z WV i
domino · Nr. 1 Januar 2013
` g d c ^`
k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c
Det er dog ikke kun i medieverdenen, at negative beretninger tenderer til at tage magten. Generelt er det sådan, at negative oplevelser og fortællinger fylder mere i den menneskelige bevidsthed end positive – således skal der være en markant overvægt af positive ting, før det samlede indtryk bliver positivt. Er der faktuel balance mellem negativt og positivt, vil oplevelsen og det følte samlet set blive negativ. Derfor kan det qua mediernes store indflydelse og påvirkning føre til en pessimistisk og negativ grundtone i et samfund, hvis flertallet af medierne jagter konflikter, drama, ofre, skurke og katastrofer. Er det ved at ske for os i Danmark? Fylder utilfredshed, vrede, surhed, kritik og brok mere end glæde og taknemlighed over det velfungerende samfund, vi er del af? Kan vi ikke se osten for bare huller? Lad os i 2013 øve os på at blive mennesker, der glæder os over alt det, som lykkes og fungerer.
Maiken fik sulten igen side 4-9
Bøger side 42-43
TEMA: Dårligt nyt? side 12-40
At åbne hjertet side 44-45
Nyheder med håb side 14-19
Klumme: En god historie... side 46
Tid til at tage ansvar side 20-25 Nye perspektiver på krisen side 27-31 Med håbet som drivkraft side 32-35 Fortrydelser på dødslejet side 36-39
Leder: Gud i krise? - stjerner ses bedst i mørke side 47 Bagside: Dyre kvindehjerner side 48
I vintersolens lange, lave skygger side 40
God læselyst!
Jens Linde jensl@domino-online.dk
Østergade 57-59, 5000 Odense C, tlf. 31 50 62 30, redaktion@domino-online.dk domino udgives af FrikirkeNet. Se mere om organisationen på frikirkenet.dk, og læs mere om domino på domino-online.dk Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992
Musik side 41
4-9 14-19
Redaktionen: Johnny Hansen, ansvarshavende redaktør - jh@ckirken.dk Martin Højgaard Jensen - hojjensen@mail.dk Gunni Bjørsted - gunni@bethel.dk René Ottesen - rene@alterna.nu Jens Linde, redaktionssekretær - jensl@domino-online.dk Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - janier@domino-online.dk Annoncer: Erik Damm - annoncer@domino-online.dk Forsidefoto: Jonas Frank Trykning: Strandbygaard Oplag: 5.750 stk. Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102
20-25 44-45 domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 3
MAIKEN FIK SULTEN IGEN Maiken Jeppesen sad på en kristen teenagelejr med en håndfuld piller i hånden for at tage sit eget liv, da hun pludselig blev overvældet af en overjordisk kærlighed. På det tidspunkt havde hun som følge af anoreksi tabt halvdelen af sine normale 50 kilo, men den overnaturlige oplevelse blev et vendepunkt for hende
Fotos: Jonas Frank
Side 4 4
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Jeg var blevet sygeligt tynd og indelukket og ked af det, og jeg spiste ikke noget ved måltiderne. Samtidig var jeg begyndt at skære i mig selv Maiken Jeppesen
domino ·· Læs Se flere nyheder på www.domino-online.dk domino kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 5
>>
At være opvokset i et trygt og kærligt hjem, hvor man altid har følt sig elsket, er ikke nogen garanti for, at livet ikke kæntrer. Det kan 18-årige Maiken Jeppesen fra Aarhus tale med om. For hende betød en lidt beskyttet barndom med masser af kærlighed fra forældre og to storebrødre, at mødet med skolelivet blev lidt af et chok. - Pludselig blev jeg mødt med en række krav, som fik mig til at føle, at jeg ikke var god nok, som jeg var – jeg skulle gøre mig fortjent til at være god nok, forklarer hun. Kravene mødte først Maiken på det faglige område, men efterhånden også i forhold til udseende og evnen til at beherske en sportsgren eller andet. Sidstnævnte var især fra 3. klasse og fremefter. - Jeg havde ikke så let ved skolen, følte mig mobbet med mit udseende og kunne hverken synge, stå på rulleskøjter, spille et instrument eller andet. Hele tiden forsøgte jeg at blive god nok ved at komme på niveau med de andre, men det var en håbløs kamp, for jeg vidste, at jeg ikke kunne være en anden Maiken Jeppesen person, end den jeg var.
- Det var dog ikke nok med chokoladen, så jeg skar flere og flere ting fra, så jeg kunne tabe mig. Jeg havde sådan en stemme inde i hovedet, som sagde, at jeg ikke skulle spise det og det, for så ville jeg bare blive tyk. I skolen smed jeg min madpakke ud, og derhjemme gemte jeg maden i en serviet.
Fra 50 til 25½ kilo på et år
Maikens forældre opdagede først, hvad der var på spil, da det havde taget overhånd for Maiken. - Jeg var blevet sygeligt tynd og indelukket og ked af det, og jeg spiste ikke noget ved måltiderne. Samtidig var jeg begyndt at skære i mig selv. Mine forældre prøvede alt muligt for at hjælpe mig
kammeraters kærlighed, så var jeg heller ikke god nok til Guds kærlighed. Desuden kunne jeg ikke forstå, hvorfor han havde givet mig alle de smerter og problemer, som jeg havde. Han skulle være min far, som tog sig godt af mig og give mig fremtid og håb – hvorfor gjorde han så dette imod mig? - Dengang troede jeg, at alt det onde kom fra ham, og at han ønskede, jeg skulle have det dårligt. Derfor havde jeg lukket af for ham og kunne ikke bruge ham til noget. Jeg følte mig svigtet af ham. Der var ikke meget far over ham – sådan oplevede jeg det. Alligevel deltog Maiken efter et år med spiseforstyrrelser i en kristen sommerlejr for teenagere. Det var andet år i træk, hun var af sted. Men ingen af dem, hun havde været sammen med året forinden, kunne genkende hende. - Med et vægttab på omkring 25 kilo så jeg meget anderledes ud, og folk blev chokerede, da de opdagede, at det var mig. Flere forsøgte at tale med mig om det, men jeg afviste dem. Jeg blev irriteret over, at de kom og sagde: Hvor er det synd. Skal vi bede for dig? Det har aldrig været mig at tale om personlige ting – jeg kan bedst lide at holde det for mig selv.
Efter et år vejede jeg 25½ kilo, og det var blevet svært for mig at trække vejret. Jeg var 162 centimeter høj og vejede normalt omkring 50 kilo. Alligevel gik det ikke op for mig, at jeg var alvorligt syg
En stemme i hovedet
For at gøre ondt værre var en af Maikens bedste veninder og klassekammerat i folkeskolen både dygtig, smuk og intelligent. Og dermed havde Maiken hele tiden en succes at spejle sin egen fiasko i. Sådan følte hun det i hvert fald. - Vi har kendt hinanden, siden vi var små. Vi har gået i samme børnehave, og begge vores familier har haft deres ugentlige gang i Citykirken i Aarhus, og min veninde kan på ingen måde gøre for, at jeg følte, som jeg gjorde. Men jeg kæmpede for at blive som hende og andre succeser fra vores skole. Omkring 12-års-alderen besluttede Maiken sig for at holde op med at spise chokolade. På det tidspunkt var hun efter eget udsagn ikke tyk, men lidt buttet, og hun havde sat sig for at blive en tynd, lyshåret pige med en flot krop – for sådan var alle jævnaldrende piger, som hun kendte – følte hun.
– talte med mig og sendte mig til læge og psykolog, ligesom der også blev bedt for mig i kirken med håndspålæggelse. Men intet hjalp. Den eneste ting, som Maikens forældre ikke gjorde, var at tvangsindlægge Maiken, så hun kunne få intravenøs næring. Det, følte de, ville være en form for overgreb mod hende. - Efter et år vejede jeg 25½ kilo, og det var blevet svært for mig at trække vejret. Jeg var 162 centimeter høj og vejede normalt omkring 50 kilo. Alligevel gik det ikke op for mig, at jeg var alvorligt syg.
Ikke meget far over Gud
Som barn havde Maiken haft en enkel barnetro på Gud, men i løbet af de svære år i skolen, havde hun lagt afstand til Gud. - Jeg tænkte, at hvis jeg ikke var god nok til mine
Farvel til livet
Det blev hurtigt ensomt for Maiken at være med på lejren. Folk omkring hende fortalte, at de havde konkrete, åndelige erfaringer af Gud, men hun oplevede overhovedet ingenting. - Jeg tror, at jeg havde lukket fuldstændig af for Gud. Alle andre var åbne over for ham, men jeg tænkte, at han alligevel ikke ville møde mig på nogen som helst måde. Jeg forsøgte at åbne mig op over for ham – blandt andet mens vi sang lovsange til ham under samlingerne – og jeg fik også nogle af lederne til at bede for mig. Men der skete ikke noget. Mange kom også hen til mig og sagde, at de ople-
>> Side 6
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
… lige i dét øjeblik blev værelset helt lyst, mens jeg inden i mig mærkede en kærlighed, som jeg aldrig havde mærket før. Jeg mærkede, at der var en, der elskede mig, lige som jeg var. Helt og aldeles og ubetinget Maiken Jeppesen
domino ·· Læs Se flere nyheder på www.domino-online.dk domino kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 7
>>
vede, at de havde en hilsen – nogle ord - til mig fra Gud. Der var dog intet, som slap igennem den facade, jeg havde stillet op. Hjemmefra havde Maiken tænkt, at hvis Gud ikke på en eller anden måde mødte hende – gav hende en konkret åndelig erfaring med ham – så var det definitivt slut med Gud i hendes liv. Det var nu eller aldrig. Og hvis det skulle blive en fiasko med det guddommelige møde, så havde hun taget piller med sig hjemmefra, så hun kunne tage livet af sig. - En aften låste jeg døren til det værelse, hvor jeg boede sammen med fem andre lejrdeltagere. Slukkede lyset og lagde mobilen væk, tog en bunke piller i hånden og fyldte et glas med vand. Og lige i dét øjeblik blev værelset helt lyst, mens jeg inden i mig mærkede en kærlighed, som jeg aldrig havde mærket før. Jeg mærkede, at der var en, der elskede mig, lige som jeg var. Helt og aldeles og ubetinget. Og af sig selv åbnede min hånd sig, så pillerne trillede ud over hele gulvet.
Jeg er sulten
Maiken erkender, at hun ikke for alvor ønskede at tage livet af sig den aften. Det var snarere for at gøre sig interessant og få opmærksomhed og måske blive indlagt. - Jeg tror ikke, jeg forstod, at det, jeg var i gang med, rent faktisk kunne koste mig livet. Jeg kunne ikke for alvor ønske at dø fra min familie og mine veninder. Så kold var jeg trods alt ikke. Men Gud så, at jeg var desperat efter at møde ham og havde brug for at mærke en kærlighed, som hverken mine forældre eller veninder kunne give mig. Det føltes som varme, lys, Maiken Jeppesen tryghed og glæde – som om intet her på jorden betød noget bortset fra, at
Mens jeg græd, blev jeg pludselig overvældet af glæde, hvorefter jeg ringede til min veninde, som også var med på lejren, og sagde noget, jeg ikke havde sagt i et helt år: Jeg er sulten
dyreste indhold til laveste pris
Side 8
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Vi ønsker alle
Gud elsker mig. Maiken kan ikke huske, hvor længe oplevelsen varede. Men hun husker, at hun begyndte at græde – meget. - Jeg græder ellers ikke. Bryder mig ikke om det. Mens jeg græd, blev jeg pludselig overvældet af glæde, hvorefter jeg ringede til min veninde, som også var med på lejren, og sagde noget, jeg ikke havde sagt i et helt år: Jeg er sulten.
Lang vej tilbage
Maiken fik et stykke kage og lå syg de næste to dage. Hendes krop kunne slet ikke tåle at spise den slags efter så lang tid uden næring. Men det var et vendepunkt. Fra da begyndte Maiken at spise og kæmpe sig tilbage til en tilværelse, hvor hun hviler i, at hun er god nok, som hun er. - Det var hårdt og svært at begynde at spise igen, men jeg var nødt til det. Jeg kunne ikke blive ved med at leve sådan. Jeg følte, at jeg havde spildt et helt år af mit liv med at være ked af det, med ikke at spise og med at motionere. Jeg skulle til at lære at være mig selv igen og finde ud af, hvem jeg er. Det var en lang kamp, og det tog mig tre år at komme op på min normale vægt. - Men jeg har fået en tryghed indeni, fordi jeg nu ved, at Gud elsker mig og er med mig. Jeg tror ikke længere, at det onde kommer fra Gud, for han er en god far, som vil mig det bedste. For mig er Gud en personlig ven, som jeg kan tale med om alle ting – og tilmed blive sur på engang imellem. Han er den vigtigste i mit liv. Det allerbedste. Han tvivler aldrig på mig, og han svigter mig aldrig. Den vished er fundamentet i mit liv. Selv om alt andet skulle ramle, så er han der stadigvæk.
Jens Linde jensl@domino-online.dk
tidligere og kommende alternaelever Godt nytår!
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 9
Vind Tilmeld dig her: www.kortlink.dk/a3uz domino er et kristent magasin, som bringer artikler og baggrundsstof med fokus på tro, ånd og liv. Ud over de seks årlige udgivelser tilbyder dominos nyhedsbrev at holde dig løbende orienteret om, hvad der rører sig blandt frikirker i Danmark. Det er let at tilmelde sig nyhedsbrevet. Gå ind på www.kortlink.dk/a3uz, og tilmeld din e-mailadresse. Du vil herefter modtage en mail, hvor du bliver bedt om at bekræfte din e-mailadresse. Når det er gjort, er du med i konkurrencen. Er du allerede tilmeldt dominos nyhedsbrev, deltager du automatisk.
HJÆLP OS MED AT NÅ
LÆNGERE UD MED EVANGELIET Aalborg MenighedsCenter er en frikirke, der indbyder hele Aalborg og Nordjylland til fællesskab omkring troen på evangeliet om Jesus Kristus. Hjælp os med høsten. Vi søger frivillige medarbejdere med passion for evangeliets udbredelse, som vil indgå i et teamfællesskab og være med til at udvikle og arbejde lokalt (og internationalt) med visionen for 2013: “Ud med evangeliet”! Vi søger børnemedarbejdere, teknikere, tekstforfattere, mediemedarbejdere og håndværkere mm. Vi udgør et dynamisk og passioneret team – men drømmene og udfordringerne er større end vores aktuelle kapacitet. Find alle detaljer på www.amcnet.dk Aalborg MenighedsCenter - Gasværksvej 5 - 9000 Aalborg - Tlf. 98 79 50 50
Side 10
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
en iPad mini med domino Med dominos nyhedsbrev sikrer du dig løbende nyheder fra frikirkedanmark direkte i din indbakke. domino udlodder nu en iPad mini blandt alle, der har tilmeldt sig nyhedsbrevet senest den 3. marts 2013
Konkurrencevilkår Konkurrencen løber i perioden fra den 17. januar til og med den 3. marts 2012. Alle, der er tilmeldt dominos nyhedsbrev inden den 4. marts, deltager i konkurrencen, hvorefter der bliver trukket lod blandt de tilmeldte. En tilmelding er først registreret, når man har tilmeldt sin e-mailadresse, samt besvaret en bekræftelses-mail, der sendes til den indtastede e-mailadresse. Det er ikke tilladt at tilmelde andre, der ikke har givet sit tilsagn om tilmelding. Vinderen af konkurrencen vil få direkte besked. Vinderens navn vil desuden blive offentliggjort på www.domino-online.dk og i martsnummeret af magasinet domino. Ansatte og frivillige medarbejdere i FrikirkeNet og på dominos redaktion kan ikke deltage i konkurrencen. Det er altid muligt at afmelde sig dominos nyhedsbrev via et link nederst i nyhedsbrevet eller på www.domino-online.dk
Vi er i fuld gang med
Ingen bøg er! indskrivningen til
Mange rejser!
(Al under visning på nettet!)
Gratis USA-rejse !
FR DENSBERG
FR DENSBERG
Book en optagelsessamtale på 98 54 24 44 eller på frydensberg.dk
Book en optagelsessamtale på 98 54 24 44 eller på frydensberg.dk
Y
Y
EFTERSKOLE MARIAGER
næste skoleår.
Har du (eller dit barn) lyst til at gå på skolen, så gå ind og læs mere på frydensberg.dk eller ring og aftal en optagelsessamtale på telefon 98 54 24 44
EFTERSKOLE MARIAGER
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 11
DÅRLIGT NYT?
TEMA
12 Side 12
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Foto: DR-Bjarne Bergius Hermansen
Temaintro
I efteråret 2012 kørte DR1 en programserie med titlen Dårligt nyt, hvor Anders Lund Madsen var vært. Programmerne var en parodi på mediers tendens til at fokusere på negative historier og katastrofer ud fra et mantra om, at dårligt nyt er gode nyheder. Visse medier går endda så langt som til at lave overskrifter, som udelukkende spiller på folks frygt a la: Antallet af hjemmerøverier tager til. Bliver du det næste offer?
Eller hvis der en dag ikke rigtig er nogen klassisk nyhed – altså en katastrofe, krise, konflikt eller andet drama - at skrive om, så kan man altid sælge nogle aviser på hjemmebryggede frygtdagsordener: Top fem over danske dræbersygdomme. Se, om du er i farezonen. Begge overskrifter er opdigtede eksempler, men inspirerede af virkeligheden. domino har ladet sig inspirere af Anders Lund Madsen til dette tema. Vi kalder det Dårligt nyt?, fordi vi gerne vil sætte et spørgsmålstegn ved nogle ting, som der er rimelig offentlig konsensus om, er dårligt nyt – og derfor er det temaer, som medierne svælger i. Men er for eksempel den efterhånden allestedsnærværende finanskrise udelukkende dårligt nyt? Eller findes der andre perspektiver på det emne?
hvad han mener med begrebet konstruktiv journalistik. Et begreb, som han har sat på dagsordenen de senere år og også har implementeret i DR’s nyhedsdækning. Det er nyheder med håb – i stedet for nyheder, som skaber modløshed, dårlig stemning og depressive vibrationer. Derudover bringer vi et portræt af en tidligere kriminel, som har valgt ikke at lade de dårlige nyheder i sin fortid spænde ben for resten af hans liv, som han med en stærk Gudstro i lommen snart er klar til at erobre. Endelig synes vi, det er på sin plads i et kirkeligt magasin som dette at gøre opmærksom på, at et af kirkens absolutte hovedformål er at fortælle gode nyheder. Det græske ord evangelium betyder rent faktisk godt nyt. I øvrigt hev Anders Lund Madsen en klassisk journalistisk udgang på nyhedsudsendelser op af hatten i alle sine programmer. Efter at have svælget i faren for at blive overrumplet af invasive dyrearter, atomkrige, økonomisk kollaps eller jordskælvskatastrofer afsluttede han hver udsendelse med et rigtigt feel good-indslag: Nogle nærbilleder af dyr med pels. Pelsdyr er et sikkert hit på tv – lærer man (blandt andet) på de journalistiske uddannelser.
Og hvad med døden? Er det ikke udelukkende dårligt nyt at ligge for døden? Jo, men selv i den situation kan der skabes noget godt – for eksempel kan døendes fem største fortrydelser – generelt set – være en meget god guide til, hvordan man kan leve sit liv på bedst mulig måde.
domino er ikke tv, så vi har ingen pelsdyr til at afslutte temaet. I stedet har vi allieret os med digteren Jeanette Munksbøl, der har skrevet om håbets fakkel, som splintrer modløsheden.
Vi har også haft kontakt med Danmarks Radios nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, for at få uddybet,
Jens Linde jensl@domino-online.dk
Side 14-41 >> domino kirkenyt på www.domino-online.dk domino ·· Læs Se flere nyheder på www.domino-online.dk
Side 13
tema: dårligt nyt?
NYHEDER
MED HÅB Danmarks Radios nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, mener, at medier generelt har en negativ slagside i deres nyhedsdækning. Den efterlader folk desillusionerede og deprimerede. Derfor er han gået i brechen for såkaldt konstruktiv journalistik, som er nyheder med perspektiv og fremtidshåb
Side 14
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Ulrik Haagerup Foto: Scanpix
Det samlede billede bliver falsk og dybt deprimerende. Den linse, som journalister ser verden igennem, giver et skævt billede, hvor man kun får øje på hullerne i osten Ulrik Haagerup
>> domino ·· Læs Se flere nyheder på www.domino-online.dk domino kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 15
>>
Hvorfor er I journalister altid så negative? Det spørgsmål har Danmarks Radios nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, hørt et utal af gange i sin karriere som nyhedsansvarlig på diverse medier. Fra naboer, badmintonmakkere og tilfældige personer på den lokale genbrugsplads. Og i årevis gav han medieverdenens standardsvar, som er forskellige varianter over en påstand om, at man blot skildrer virkeligheden, og at det er pressens opgave at påpege de ting, som ikke fungerer. Ifølge Haagerup ligger det dybt i journaliststandens dna, at en dårlig historie er en god historie. Og hvis nogen brokker sig over det, er de bare ude på gratis omtale. Således blev unge Haagerup allerede på sin journalistuddannelses første dag i 1982 mødt med ordene: En historie, som ingen bliver sure over, er reklame.
Er verden virkelig sådan?
For fire-fem år siden begyndte Ulrik Haagerup dog at fundere lidt mere over beskrivelsen af pressen som værende negativ. Inden for et kort tidsrum havde han fået Hvorfor er I så negative?-spørgsmålet fra både en 8. klasses pige ved en vejfest i Ry samt fra 700 internationale eksperter ved et topmøde i Dubai. Og det fik ham til at lave opgørelser af nyhedshistorier hos danske og udenlandske medier – hvorefter han kunne konkludere, at de negative overskrifter væltede ud i hovedet på ham. - Og da tænkte jeg: Hold da helt op. Er verden virkelig sådan? Eller hvad har vi gang i? Hver for sig var der ikke noget galt med historierne eller det journalistiske håndværk i dem. Men det var summen, det var galt med, fordi det samlede billede blev falsk og dybt deprimerende. Den linse, som journalister ser verden igennem, giver et skævt billede, hvor man kun får øje på hullerne i osten, anfører han.
Et højere ansvar
Siden dengang er Ulrik Haagerup be-
Side 16
Som DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, siger, er det seriøse medier som DR’s opgave at sprede lys – ikke mørke og skræk Ulrik Haagerup
gyndt at slå til lyd for at supplere de traditionelle journalistiske nyhedskriterier - der gerne vinkler på konflikter, ofre, skurke og katastrofer – med en helt anden type kriterium
kaldet konstruktiv journalistik. - Konstruktiv journalistik er et forsøg på at lave historier om noget, som ikke bare er problematisk, men som kan inspirere til løsninger på
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
fællesskabets udfordringer, sammenfatter Haagerup. - Som medier kan og skal vi ikke angive løsninger på samfundets problemer, men vi kan facilitere en
- Vi inviterede så seks borgmestre fra nogle af de største kommuner til at mødes i 24 timer, hvor de skulle finde frem til en fælles løsning på problemet. Imens filmede vi det hele. Traditionelt ville vi nok have inviteret to af borgmestrene i studiet, hvor de formentlig ville have skændtes om årsagen til de færre turister, mens hverken de selv eller seerne blev klogere. - Men ved at samle dem i 24 timer med en bunden opgave om at finde en løsning på problemet, blev det hele pludselig konstruktivt, og i løbet af det ene døgn fandt man sammen i en fælles løsning, hvor man i
Der skal ikke være sådan en ophobning af dårlige historier og håbløshed, at man har lyst til at gå ud og skyde sig efter at have set nyheder eller læst en avis Ulrik Haagerup
stedet for at kæmpe mod hinanden om at få så mange turister som muligt til sin egen kommune, lagde kræfterne sammen for at få flere turister til hele Nordjylland.
Fejlfinderkultur i pressen
TV Avisens chefer på redaktionen før den sene aftenudsendelse Foto: Jens Astrup-Scanpix 2012
samtale, hvorigennem løsninger kan findes. Vi har et højere ansvar end blot at problematisere og kritisere – vi skal gå et skridt videre og se, hvordan vi så kan inspirere til, at der
bliver gjort noget ved tingene, mener han. Da Ulrik Haagerup i 2002-2007 var redaktør ved Nordjyske medier, gjorde man netop dette. For eksem-
pel var der problemer med et dalende antal turister i Nordjylland, hvilket fik de enkelte kommuner til at kæmpe hårdt for at tiltrække turister til netop deres område.
Det er vigtigt for Ulrik Haagerup at understrege, at han stadig går fuldt og helt ind for de traditionelle journalistiske nyhedskriterier, og at han mener, at pressen skal agere vagthund i samfundet. Konstruktiv journalistik skal ikke eliminere dette, men blot supplere den form for journalistik, hvor pressen fra en tilbagetrukken, ikke-involverende rolle beskriver diverse problematikker. - Vi skal have pudset de redaktionelle briller, så vi også ser historier om
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
>> Side 17
Foto: Bjarne Bergius Hermansen-DR
>>
det, der virker. Det, der inspirerer. Så vi tør være både kritiske og konstruktive, hvor vi ikke kun fortæller om problemerne, men også aktivt leder efter det, der kan pege frem mod en løsning. Lige nu er der i nyhedsmedierne en kultur, hvor man finder fejl og fokuserer på fejl. Og det, mener Haagerup, kan få store konsekvenser for
den generelle trivsel i samfundet. For hvis der altid tales om og fokuseres på det negative, risikerer negativiteten at blive samfundets grundtone. - I et land som Danmark definerer medierne i høj grad grundtonen. Men grundtonen er også et ledelsesansvar, og ledelsen vælger vi selv i form af politikere. For at komme ind i nyhedsstrømmen føler mange politikere sig dog tvunget til at kommunikere med vælgerne gennem nyhedsmediernes vinkling på drama, konflikter, skurke og ofre. Fokus bliver derfor på problemer, angreb på modstandere, interne magtkampe og
Vi har et højere ansvar end blot at problematisere og kritisere – vi skal gå et skridt videre og se, hvordan vi så kan inspirere til, at det bliver gjort noget ved tingene Ulrik Haagerup
befolkningsgrupper, det er synd for. Kombinerer man det med mediernes fokus på ulykker, så påvirker det grundtonen i et samfund, vurderer han.
DR skal sprede lys
I oktober 2012 udkom bogen En konstruktiv nyhed – et opgør med pressens negative verdenssyn. Bogen er redigeret af Ulrik Haagerup og med bidrag fra yderligere 13 personer – politikere, psykolog, mediepersoner med flere – der alle forholder sig til pressen og dens verdenssyn.
Side 18
Konstruktiv journalistik har med andre ord potentiale til at ændre grundtonen i et samfund. Selv kredser Haagerup omkring begrebet håb, når han skal beskrive, hvilken følelse og stemning, konstruktiv journalistik ideelt set fører med sig. - Der skal ikke være sådan en ophobning af dårlige historier og håbløshed, at man har lyst til at gå ud og skyde sig efter at have set nyheder
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
eller læst en avis. Der er også brug for løsninger, inspiration og historier om, at verden ikke kun er tosset, ond og farlig, men også fuld af muligheder, glæde og livskvalitet. I DR har vi derfor implementeret konstruktiv journalistik i vores koncept, og hver eneste nyhedsudsendelse skal rumme mindst et indslag båret af konstruktiv journalistik, forklarer han og fortsætter: - Som DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, siger, er det seriøse medier som DR’s opgave at sprede lys – ikke mørke og skræk. Jens Linde jensl@domino-online.dk
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 19
tema: dårligt nyt?
Side 20 20
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Fotos: Per Bækgaard
TID
TIL AT TAGE ANSVAR Tom Rostved har fået magt og status ved at begå bankrøverier og klippe fingrene af folk, som skyldte penge i inkassosager. Men nu har han besluttet at lægge fortiden bag sig og tage ansvar for sine handlinger
>> domino kirkenyt på www.domino-online.dk domino ·· Læs Se flere nyheder på www.domino-online.dk
Side 21
Jeg fortryder en masse ting, og der er ingen undskyldninger for det, jeg har gjort – kun forklaringer. Men jeg er ikke noget offer, og det er ikke synd for mig! Tom Rostved
22 Side 22
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
>>
Hotel Gitterly har været Tom Rostveds hjem i 17 ud af hans 41 år. Hans nuværende adresse er på Kriminalforsorgens udslusningsinstitution Engelsborg i Nordsjælland, som han forventer at forlade engang i år for at flytte i egen lejlighed. Barndommen foregik i Roskilde og København sammen med en voldelig og alkoholisk far, der drak pengene op, og en mor, som til sidst smed ham ud. – Jeg var omgivet af en masse kaos derhjemme i form af tæsk, usikkerhed og utryghed. I skolen blev jeg mobbet, så som 12-årig endte jeg i selskab med de store drenge i lædervest. Her fandt jeg ud af, at jeg var god til at slås. Så jeg blev en af de hårde negle, mindes Tom Rostved, som blev smidt ud af skolen i 7. klasse.
Den stærkeste overlever
Jeg var omgivet af en masse kaos derhjemme i form af tæsk, usikkerhed og utryghed
Slåskampene i skolegården blev afløst af byture med hash og kokain i lommen og knytnæven hævet. Volden blev grovere, og for Tom Rostved at få råd til stoffer begik han væbnede bankrøverier af 38 år stoppede han for første gang og klippede fingrene af op og reflekterede over sit liv. Det folk, der ikke betalte deres gæld. rå miljø og stofferne var blevet for – Jungleloven herskede, og kun den meget, så hvis ikke han meldte sig stærkeste overlevede. Det betød, at ud, ville det koste ham livet. Han hvis ikke jeg ordnede sagerne, gjorde har både haft knive og kugler i kropen anden. Og han fik flere penge og pen, men overlevet på mirakuløs højere status end mig, mens jeg røg vis. Så skulle han nå at være en del ned ad rangstigen. Så jeg gjorde, af sine to døtres liv, var det sidste hvad jeg blev bedt om og levede livet udkald. i sus og dus på de dyreste hoteller Pigerne er i dag 12 og 14 år, og og kørte rundt i de fedeste biler. da hans første datter blev født, At være kriminel og frygtet gav Tom stod han med hende i sine arme på Rostved en identitet. Men i en alder
fødestuen og lovede hende, at han aldrig ville være som sin far, men altid være hos hende. Alligevel har han siddet i fængsel næsten lige siden. – Jeg har altid opført mig som en på 16, så det var på høje tid, at jeg vågnede op, blev voksen og begynd-
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
>>
Side 23
>>
te at tage ansvar for mit liv og mine handlinger. Siden den dag har jeg arbejdet på at blive en nærværende far for mine to piger. Desuden har han ikke længere nogen kriminelle venner, ligesom han ikke har grebet til vold i fire år og ikke rørt stoffer i 10 år. – Så jeg er fortrøstningsfuld, siger Tom Rostved, som til sidst i sin kriminelle fortid var oppe på 10 gram kokain om dagen.
Ikke noget offer
jeg sidder her i dag på vej ud i virkeligheden. Ingen har tidligere kunnet se noget godt i mig eller sagt, at de var stolte af mig. Men det har Louise, og når vi øver, glemmer jeg, at jeg sidder i fængsel, siger Tom Rostved. Han rejser jævnligt rundt i hele landet for at synge med koret og fortælle sin historie i håb om, at folk ser mennesket bag den indsatte. At
Hans drøm er at blive et normalt menneske med normale problemer. At vejen til målet stadig er lang, er han udmærket klar over. – Jeg vil så gerne have et ordentligt liv. Men for mig er det sværere at være almindelig end at gå rundt og true folk. Jeg har jo lettere ved at begå bankrøverier end ved at være noget for mine egne børn. Så jeg misunder dem, der brokker sig over, at der ikke er mere sødmælk i Netto. Når han kommer ud i friheden, venter der ham en stor gæld. Men han har ikke tænkt sig at smide girokortene i skraldespanden. – Jeg kommer ud i samfundet på samme vilkår og regler som alle andre. Tidligere brugte jeg mange penge på ingenting, og nu sidder jeg her med et rådighedsbeløb på 1700 kroner. Det er rigtig svært. Men jeg skal ikke tilbage i fængsel, så jeg holder mig på måtten.
Gud betyder mere for mig nu, fordi jeg bedre kan mærke ham. Han giver mig værktøjerne til at forlige mig med min fortid, lære ydmyghed og blive en god far for mine børn
For at sætte handling bag beslutningen om at blive et ordentligt menneske opsøgte han fængslets psykolog, psykiater og terapeut, som alle har hjulpet ham med at omgås andre uden at slå. – Jeg har været så bundrådden og indhyllet i det kriminelle miljø, at det er umuligt at sætte sig ind i, hvis man ikke har prøvet det. Jeg fortryder en masse ting, og der er Tom Rostved ingen undskyldninger for det, jeg har gjort mange af sangene handler om Gud, – kun forklaringer. Men jeg er ikke har han intet imod. Hans mor er noget offer, og det er ikke synd for kristen og opdragede ham til at bede mig! aftenbøn. Og det gør han stadig. Foruden terapien har Tom Rostved – Gud betyder mere for mig nu, fordi de seneste syv år været med i Vridsjeg bedre kan mærke Ham. Han giver løselille Fangekor, der bliver ledt af mig værktøjerne til at forlige mig Louise Adrian. Musik har altid fyldt meget i hans liv, og han har i flere år med min fortid, lære ydmyghed og blive en god far for mine børn. Det spillet både trommer, guitar og skrekunne jeg ikke klare selv. Og så er vet sin egen musik. Så Fangekoret det rart at vide, at der er én, der blev hurtigt en lille oase. holder lidt øje med mig, smiler Tom – Jeg har altid elsket musik, og Rostved. Fangekoret skal have al æren for, at
Side 24 24
Drømmen om det normale
Runa Pihlmann redaktion@domino-online.dk
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Jungleloven herskede, og kun den stærkeste overlevede… Så jeg gjorde, hvad jeg blev bedt om og levede livet i sus og dus på de dyreste hoteller og kørte rundt i de fedeste biler Tom Rostved
Jeg har været så bundrådden og indhyllet i det kriminelle miljø, at det er umuligt at sætte sig ind i, hvis man ikke har prøvet det Tom Rostved
domino ·· Læs Se flere nyheder på www.domino-online.dk domino kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 25
s æt f i n g e r på d i n n y e b o l i g
MOTIVERET Mester Byg A s
Stigbjergvej 15 7330 Brande Mobil: 22 44 03 33 info@mesterbyg.com www.mesterbyg.com
T l f. 7 5 3 4 5 5 9 9
Filip Ipsen Frede Rasmussen
AF
EVIGHEDEN
Kirsten Mørch Nielsen Joel Raburn
Sommerhøjskole uge 32 og 33 2013
Paul Conrad
Baptistkirken i Odense
Kent Jakobsen
søger præst... Solfrid Bracher
Vil du stå i spidsen for • et flerkulturelt åbent fællesskab af mennesker på vej • et omsorgsfuldt fællesskab, hvor den enkelte kan udvikle sig og modnes til et liv i harmoni med Gud, sig selv og sine medmennesker • et Kristuscentreret fællesskab, som i ord og handling, med kreativitet og glæde, forkynder evangeliet om Guds rige. Og har du • solid teologisk baggrund og et personligt gudsforhold • erfaring fra arbejde i en menighed • struktureret tilgang til livet • rummelig indstilling til kristendom
Camilla Bojesen Ketty Conrad
Tøj Film Bøger Musik Smykker Gaveartikler
• talent for og erfaring med åndelig vejledning samt evner at • forkynde og undervise autentisk i et nutidigt sprog og form • skabe sammenhæng i gudstjenesten • inspirere, lede og samle menigheden • motivere til et omsorgsfuldt og engageret fællesskab • favne forskellige kulturer og arbejdsgrene Så er du muligvis vores kommende præst i Baptistkirken i Odense. Stillingen er på fuld tid, med start 1. august 2013 eller efter nærmere aftale. Send din ansøgning med CV senest 1. marts til: cj@baptistkirken-odense.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte formand for menighedsrådet Christian Jørgensen, tlf. 30421751. Du er meget velkommen til at besøge os i kirken eller på vores hjemmeside: www.baptistkirken-odense.dk.
Mark Hill
M e r e i n fo o g t i l m e l d i n g p å w w w. m a r i a g e r - h o j s k o l e. d k
Bi
lli
g
fr ag t
Fragt maksimum 29 kr
www.kongensbutik.dk
INSIDE
OUT MarIagEr gOSpElUgE 6 - 12 jUlI 2013
Advokatselskab med møderet for højesteret lINDa aNDrEwS
Jernbanegade 37 • DK-6870 Ølgod • Tlf.: 7524 4600 www.advopartner.dk • e-mail: post@advopartner.dk Vi har også kontor i Esbjerg på gågaden, Kongensgade 36, 1. sal ”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”
Jens Graven Nielsen
Side 26
Søren Kokkenborg
Thomas Harder
Per Bovien Christensen
INFO O g TIlMElDINg: MarIagEr-hOjSKOlE.DK
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
larS jOchIMSEN
rUNE hErhOlDT
tema: dårligt nyt?
Foto: Paulus Nugroho R/Fotolia
Nye perspektiver på krisen Krisen er efterhånden så etableret en del af danskernes hverdag, at man ikke længere behøver at forklare, hvilken krise, man mener, når man taler om en krise i bestemt form. Men er den gængse opfattelse af krisen og dens dårligdomme nødvendigvis den bedste måde at anskue krisen på? domino har bedt to eksperter give deres bud på sagen
>> domino ·· Læs Se flere nyheder på www.domino-online.dk domino kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 27
>>
Professor i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation ved Aarhus Universitet Steen Hildebrandt: På hvilken måde kan krisen være en mulighed frem for en krise for den enkelte dansker? - Både for den enkelte dansker, for samfundets institutioner og for samfundet som helhed kan krisen være en mulighed, fordi krisen er eller kan være en anledning til dybe overvejelser om, hvor vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi gerne vil være på vej hen. Det vil sige, at krisen er en mulighed for at standse op og lade hamsterhjulet stå stille et øjeblik. - Krisen ikke bare kan, men bør få os til at standse op. Den enkelte dansker kan for eksempel bruge anledningen til at overveje, hvilket politisk parti - om nogen - der adresserer krisen på måder, som den enkelte vælger ønsker sig det. Er der politiske partier, som i denne situa-
tion skal have min stemme? Er der initiativer, som bør tages, og som jeg måske bør være med til at tage?
På hvilken måde kan krisen være en mulighed frem for en krise for samfundet som helhed?
- Ser man på samfundet som helhed, så er der ikke ret meget, der tyder på, at organisationerne og de politiske partier har lært noget, som de vil dele med andre. Måske har de lært
Krisen er en mulighed for at stoppe op og lade hamsterhjulet stå stille et øjeblik Steen Hildebrandt
Side 28 28
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Foto: olly/Fotolia
noget, som de holder for sig selv, men bedømt ud fra, hvad de siger, så ser det ikke ud til, at der er sket en læring som følge af de alvorlige kriser, som vi ikke er igennem, men som vi fortsat er midt i. - Politikere og organisationer taler næsten med én stemme her: Vi skal tilbage på vækstsporet, underforstået: Tilbage til kortsigtet materiel-økonomisk vækst. Jeg er overbevist om, at dette svar svarer til at sætte hamsterhjulet i gang igen – det vil sige: det vil ingen problemer løse bare på den lidt længere bane. - På kort sigt bliver mange beroliget ved tanker om, at regering og folketing arbejder for vækst, for det indebærer for eksempel, at flere vil komme i arbejde. Men på lidt længere sigt er det ikke den form for vækst, som politikerne taler om, der vil redde os. Tværtimod. Vi skal arbejde med et andet vækstbegreb.
Hvad ville det medføre, hvis vi i stedet for at tænke i termer omkring krise, brugte begreber som et vindue af
muligheder, chance for nyorientering, vendepunkt, tid til besindelse med flere?
- Det ville være uendelig godt, men ingen tør. Ingen såkaldt ansvarlig politiker, og det vil i denne sammenhæng sige en politiker, der ønsker at blive genvalgt, tør tale i sådanne vendinger. Antagelsen er, at man vil miste stemmer - og netop ikke blive genvalgt. Der er ingen, der tør tale i disse retninger og i disse vendinger. Det er meget ærgerligt, for der er behov for det.
Er vækst det bedste - eller måske endda det eneste svar på krisens udfordringer?
- Materiel vækst er ikke det eneste svar. Kortsigtet materiel-økonomisk vækst er ikke svaret. Hvis ordet vækst skal indgå i svaret - hvad jeg tror, det skal - så skal det være en bæredygtig vækst og en bæredygtig produktivitet.
>> domino kirkenyt på www.domino-online.dk domino ·· Læs Se flere nyheder på www.domino-online.dk
Side 29
>>
Professor ved Institut for Finansiering på Copenhagen Business School Michael Møller: De seneste måske 200 år har hver generation generelt set været bedre stillet i forhold til økonomi og sundhed end generationen før. Har kristen stoppet den udvikling? - Kriser består først og fremmest i øget arbejdsløshed. Det kan give midlertidige produktionsfald. Vækst i levestandard og sundhed skyldes fortsatte fremskridt i forskning og viden. Det er en langsigtet trend, der er al mulig grund til at tro vil fortsætte. Så krisen vil ikke ændre tendensen til langsigtet vækst.
Har Danmark toppet, så vi som samfund er på vej nedad?
- Levestandarden vil fortsat vokse. Der kan dog forventes en langsommere vækst - også per indbygger, hvilket blandt andet skyldes befolkningsudviklingen. Vi får en aldrende befolkning som følge af færre fødsler.
Hvad sker der i forhold til jordens ressourcer, når Brasiliens, Ruslands, Indiens, Kinas og Sydafrikas middelklassemillioner skruer mere og mere op for forbruget? Er der ressourcer nok? - Det er vanskeligt at svare på. Men økonomien er i betydeligt omfang omstillingsdygtig. Og man skal huske, at megen ny teknik og forhøjet levestandard ikke er så energikrævende. Energimangel kan muligvis medføre, at vi må skære kraftigt ned på for eksempel flyrejser. Men derfor vil den samlede levestandard alligevel vokse, lægerne vil blive bedre og bedre og så videre. Men det
Side 30 30
er da muligt, at der må skæres ned på oksekødsspisning. Til gengæld vil man kunne lave sojabøffer, der smager og føles som engelske bøffer. Det er vigtigst at forstå, at forbrugssammensætning ændrer sig ved vækst.
Vil vi i Danmark blive fuldstændig overhalet, så vi kommer til at ligge i den globale mellemklasse, når det gælder velstand, sundhed, vækst, uddannelse med videre?
- Det er sandsynligt, at mange fattige lande vil hale ind på os. Det er vel både naturligt og ønskeligt. Der er ingen grund til at forvente, at Danmark skal ligge i toppen. Danskere er ikke kvikkere end andre, så hvorfor skulle vores indtægt være højere end de andres? Danmark har nogle fordele, herunder et meget korruptionsfrit samfund, men ikke nogen fordele, der nødvendigvis er varige. - Men for mig at se er det bizart, så optaget mange er af Danmarks relative position. Det er udtryk for et overudviklet konkurrenceinstinkt! Det er deprimerende, som mange er bekymrede over, at Kinas produktion vokser hurtigere end vores, når man tænker på, at kinesernes levestandard er så langt under vores.
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Foto: olly/Fotolia
- Jeg er mere bekymret over, at omfordeling sandsynligvis bliver stadig vanskeligere, fordi det bliver stadig lettere for de rige at undgå skatterne ved emigration til Monaco, Schweiz eller England, der beskatter immigrantmilliardærer meget lavt. Mit bedste gæt er, at Danmark bliver et stadigt mere ulige samfund. Men samtidig vil jeg stadig tro, at levestandard, levealder og sundhed vil blive stadig bedre i Danmark såvel som i udlandet. - Globalt set anser jeg nok overbefolkning for at være det største problem. Der er da glædelige tegn på, at befolkningsvæksten falder, men der er stadig en tendens til, at de dårligst fungerende samfund har den højeste befolkningsvækst.
Er vækst det bedste - eller måske endda det eneste svar på krisens udfordringer?
Men for mig at se er det bizart, så optaget mange er af Danmarks relative position. Det er udtryk for et overudviklet konkurrenceinstinkt! Michael Møller
- Uanset hvad der sker, så vil produktiviteten stige som følge af tekniske fremskridt og øget viden. Menneskene bliver stadig klogere. Det vil sige, at produktionen vil stige, med mindre vi enten hele tiden arbejder færre og færre timer, eller flere og flere ikke arbejder overhovedet. - Jeg tror ikke meget på, at vi om 100 år har et samfund med samme realindkomst som i dag, men hvor folk kun arbejder 10 timer om ugen og har samme levestandard og mere fritid, som de så bruger på kultur, læsning af klassikerne og så videre. Det er muligt, at nogle folk tror, at arbejdet er en forbandelse, som er lagt på Adams børn, og at lykken er ikke at arbejde. Men se, hvor mange rige, der arbejder flittigt. - Så for mig er krisen arbejdsløshed, og den forsvinder kun i forbindelse med en produktionsstigning. Jens Linde jensl@domino-online.dk
domino ·· Læs Se flere nyheder på www.domino-online.dk domino kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 31
tema: dårligt nyt?
Med
Side 32 32
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Foto: druvo, Fotolia
håbet som drivkraft
Kristentroens håb er, at Guds kærlighed vil komme til at gennemsyre alt i himmel og på jord, så al ondskab, smerte og sygdom ophører. Det er et håb, som det er muligt at spille sammen med og have som drivkraft i sin hverdag nu og her
>> domino kirkenyt på www.domino-online.dk domino ·· Læs Se flere nyheder på www.domino-online.dk
Side 33
>>
KOMMENTAR Det kristne håb består i, at Guds kærlighed skal få al magt i verden. Krig og massakrer, sult og mobning, ensomhed og frygt, og alt skidt og møg skal blive fyret for altid. Det er et håb, der kan give os energi og udholdenhed. Personligt oplever jeg dog, at håbløshed er en enorm magt og en truende fjende i mit eget liv. Heldigvis er Jesus verdensmester i at bruge fjender-
håbløshed og usagte skuffelser og spærrede. De håbsfyldte ord prellede af på min yderside.
Hen til Jesus med den
Men så gjorde jeg noget rigtig godt: jeg begyndte at fortælle det til Jesus. Jeg fortalte ham, at jeg ikke rigtig kunne høre ham; at jeg var bange for, at vores kristendom var ved at blive til ord uden virkelighed; at jeg følte mig magtesløs med hensyn til at gøre noget ved det; at jeg længtes sådan efter et knus
Jesus er verdensmester i at bruge fjenderne i vores liv til formål, de ikke selv havde tænkt Gunni Bjørsted
ne i vores liv til formål, de ikke selv havde tænkt. I dette tilfælde ved at han bruger håbløsheden til at minde mig om mit behov for at snakke med ham. På den måde bliver min nød ikke en stopklods, men en trædesten hen til fællesskab med Jesus.
Tag hånd om håbløsheden
Men håbløshed, som vi ikke får taget med ind i fællesskabet med Jesus, er en enorm magt. Når ikke vi får taget hånd om håbløsheden, kommer vi til at sidde i lommen på den. Formodentlig er det derfor, vi har så svært ved at vise tillid. Tillidens strøm er blevet stoppet af aflejrede skuffelser, der sætter sig som skepsis, der sætter sig som håbløshed, der sætter sig som kynisme. De store ord i Bibelen, teksterne med løfter om hjælp… vi kan ikke mærke dem, vores sjæl kan ikke høre dem. Jeg tænkte igen over det for nylig, hvor jeg sad og læste en fantastisk bibeltekst med opmuntrende historier. Men jeg sad og kunne ikke høre det med min sjæl. Der sad et lag
Side 34 34
fra ham, som min sjæl kunne mærke. Jeg fortalte ham, at der er mange ting, jeg ikke forstår… og at jeg huser mange skuffelser – mest over mig selv, men ærlig talt også over andre og ærlig talt også over ham. At der for eksempel er nogle, jeg har været med til at bede for i mange år, og som altså virkelig trænger til hjælp, og det er ikke blevet bedre endnu. Undertiden kan jeg næsten mærke en slåskamp i halsen, når jeg skal til at bede for dem. Men jeg fortalte også Jesus, at jeg elsker ham over alt på jorden, at jeg er evig taknemlig for, at han gav sit liv for mig på korset, og at mit dybeste ønske er at tilbede ham af hele mit hjerte og dele hans kærlighed med min næste. Jeg bad ham om hans Helligånds gode puf i mit sind til at gå tillidens og håbets vej… bede for de syge, følges med medmennesker, hvor de trænger til det, tage imod et forslag med åbenhed, invitere medmennesker til at følge Jesus, og tillidsfuldt pege på Jesus’ kærlighed - også når andre kalder det, jeg kalder tillidsfuldhed for naivitet.
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Den nyskabte jord, som Jesus så hen til, og som han en gang i fremtiden vil skabe, kommer til at blive en tumleplads for lykke Gunni Bjørsted
Mens jeg sad og delte disse ting med Jesus, dryppede nyt mod ned i min indre beholder. Det slatne håb begyndte at rejse sine blade.
Mere end kække slagord
Denne oplevelse er et eksempel på, at det kristne håb ikke er det samme som en generel udviklingsoptimisme eller et kækt slag på skulderen med et: Det går såmænd nok! Nej, det går såmænd ikke nok! Men Jesus lever, og han er herre. Det er i ham, vort håb befinder sig. Det er fra ham, fremtiden og genoprettelsen strømmer os i møde. At styrke sit håb hænger ikke sammen med psykologisk styrke, at have et lyst sind eller at lære at fremsige positive proklamationer. Det hænger allermest sammen med det, som Bibelen kalder at se hen til Jesus (Hebræerbrevet 12:1-3). Om nogen konfronterede han håbløshed og gik med kærlighedens vovemod og offervilje ind og rørte ved hvad som helst. Håbet om den glæde, der ventede ham - en genoprettet menneskehed; en nyskabt jord; og en verden, hvor fryd er hverdagskost, og lykke helt normalt - fik ham til at udholde korset. Og han prøver at kommunikere gennem Bibelen til ethvert menneske: Se hen til mig… Hold jer mig for øje… Læg mærke til, at det lykkedes for mig at sørge for frelse til verden, og derfor vil det også lykkes for mig at få denne frelse bredt ud til hele verden. Hold jer det for øje, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.
tumleplads for lykke. At vide det motiverer os til at tumle med livet og investere det i kærlighed her på den gamle jord. Når den drøm bliver placeret i vores hjerter, ændrer den os… Når vi drømmer om en sådan fremtid, bevæger vi os hen imod den, vi bliver renset af den, vi lægger alt til side, der ikke ligger på linje med den, og vi hjælper med at gøre den til virkelighed (Brian McLaren i Historien, vi finder os selv i, side 222). Det er Guds sande historie, som vi på den måde drages ind i. Den modsiger mange andre påtrængende og højtråbende historier, der vil fylde vores ører og sind. Historier om, at der ikke er noget, der er virkelig sandt og til helt at stole på; historier om, at det er nyttesløst med idealer, for alt er bare råddent alligevel; historier om, at vi bare skal redde vores eget skind; historier om, at hvis vi ikke er virkelig gode og vellykkede, er vi værdiløse. Når vi ledes af det store Gudgivne håb, kan vi sagtens tabe en masse kampe undervejs. Skuffelser er uundgåelige. Ofte ser det sort ud. Men: Det lykkes for Jesus. Døden skal dø. Guds kærlighed skal brede sig til alle kroge af universet.
Gunni Bjørsted gunni@bethel.dk
Tumleplads for lykke
Den nyskabte jord, som Jesus så hen til, og som han en gang i fremtiden vil skabe, kommer til at blive en
domino kirkenyt på www.domino-online.dk domino ·· Læs Se flere nyheder på www.domino-online.dk
Side 35
tema: dårligt nyt?
Top fem:
Fortrydelser Hvordan ville du ønske, du havde levet dit liv? domino bringer her en top fem over de ting, som folk oftest fortryder, når de ligger for døden
Bonnie Ware, australsk sygeplejerske, som i årevis har ordineret lindrende lægemidler til døende, begyndte på et tidspunkt at spørge sine patienter: Hvordan ville du ønske, du havde levet dit liv? Svarene offentliggjorde hun til at begynde med på sin blog, men sidste år samlede hun dem i bogen The Top Five Regrets of the Dying - de døendes fem største fortrydelser. Ifølge Ware selv, har de døendes fortrydelser haft stor betydning for hendes egne prioriteringer i livet. domino refererer her de fem fortrydelser:
Side 36
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
på dødslejet 1 Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve et liv, der var tro mod mig selv, ikke det liv som andre forventede af mig Dette var den mest udbredte fortrydelse af dem alle. Når et menneske står foran dødens port og ser tilbage på livet med klare øjne, er det nemt at se, hvor mange drømme, der aldrig blev til noget. De fleste havde ikke fået opfyldt bare halvdelen af deres drømme og måtte dø i bevidstheden om, at årsagen til det skyldtes de valg, de havde foretaget. At være sund og rask giver én en frihed, som meget få skønner på, før de mister den.
>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 37
>>
2 Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så meget Dette sagde alle de mandlige patienter, som Ware havde taget sig af. De savnede deres børns ungdom og deres partners selskab og fortrød alle dybt, at de havde brugt så stor en del af deres liv i jobbets trædemølle. Kvinder talte også om denne fortrydelse, men da de fleste var fra en ældre generation, havde mange af dem været hjemmegående og var derfor ikke så hårdt ramt af denne fortrydelse.
3 Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser Mange af Bonnie Wares patienter fortalte, at de havde gemt deres følelser af vejen for at bevare freden med andre. Dermed havde de stillet sig tilfredse med en middelmådig tilværelse og blev aldrig de mennesker, som de kunne være blevet. Bitterhed og opgivelse blev for mange en følge af dette, hvilket igen førte til sygdomme af forskellige slags.
Side 38
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
4 Jeg ville ønske, jeg havde bevaret kontakten med mine venner Ofte var det først i de sidste uger af deres liv, at de døende fuldt ud forstod værdien af gamle venskaber, som var gledet ud i sandet. Og da var det ofte for sent at opspore de gamle venner. Travlhed i livet var en hyppig årsag til, at gode venskaber lige så stille var smuldret væk og blevet til ingenting. Der var mange dybe fortrydelser over ikke at have givet venskaber den tid og den indsats, som de fortjente.
5 Jeg ville ønske, jeg havde tilladt mig selv at være lykkelig Denne fortrydelse var overraskende almindelig. Mange indså først hen mod slutningen af deres liv, at lykke i høj grad er et valg. Frygten for forandring fik dem til over for andre og over for sig selv at lade som om, de var tilfredse, selv om de dybt inde længtes efter at kunne grine helt nede fra maven og have overskud til at være fjollede og pjattede en gang imellem. Når man er døende, er man ligeglad med, hvad andre tænker om én. Det ville være skønt, hvis man kunne blive ligeglad meget tidligere i livet! Kilde: inspirationandchai.com
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 39
tema: dårligt nyt?
Foto: jojjik/Fotolia
I vintersolens lange, lave skygger og derpå vintermørkets stjerneflor - dér ved jeg, Gud han allerede bygger sin Himmel som en gave til vor jord. Som forårsfugle følger varme vinde og blomster bryder frem fra jordens skød - skal den, der søger sandhed også finde, at det var ham, som vintermørket brød. Han kommer, når vi allermindst tør tro det - når mørket ligger tungt og tæt og hårdt; han løfter hvert et lille fastklemt hjerte mod lyset, så vi ser, hans hjem er vort. Han tænder håbets fakkel i vort indre, så vi tør tro på livet lige nu; og han får modløsheden til at splintre og slår vor tavshed og vor angst itu. Han er der for den største og den mindste, vor svaghed ta’r han hjerteligt imod; en evig kærlighed, den allerlængste - og større end selv englene forstod. Jeanette Munksbøl
40 Side 40
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
musik
Julie Lindell: To whom it may concern Solodebutalbum fra Julie Lindell, som har sunget med mange af de helt store navne inden for musikken. Spændende musikalsk album, der på en del numre fremkalder minder om store Broadway musicals blandet med elementer af soul, funk, gospel, pop med mere. Julie Lindell har en fantastisk stor stemme, der spænder meget vidt. Nummeret More than Blessed er et eksempel herpå - kunne være et suverænt nummer til en Disney-film. Det er et nummer, hvor Lindell virkelig viser, hvad hendes stemme formår. Numrene til albummet har hun selv skrevet over en femårig periode, og hvert enkelt nummer er som små flaskeposter, der hver især må nå frem til et helt specielt menneske, som bliver rigtig glad for dem, som hun selv udtrykker det. Hele albummet swinger fantastisk godt, og jeg håber da bestemt ikke, det er det sidste album fra Julie Lindell!
kun 0. kr. 10 to r + po
NY CD fra
Evangeliets Gyldne Sange 14 sange: kor, herrekor, duet og solo
Martin Boesenbæk Evangeliets Gyldne søn. mødt Guds ven har du 1 Min kære et land. 2 O, jeg ved fra Jesus. Hans Brohus) 3 Endnu strømme ensom høj.(Solo 4 På en fjern en. 5 Lønkammerkrog vandring. 6 En pilgrims ved kilden. ) 7 Jeg lever på himmelen.(Duet 8 Stjerner / Kurt Gjerløv Judith Nørholm Golgata. land. 9 Å, du kære slave i et fremmed 10 Jeg var englesang. 11 Jeg hørte der. (Duet) det som går 12 Hvem er Andersen Gunnar Eriksen/Bent på kraften. 13 Er det slut liv jer ejer. 14 Et herligt 15 Potporri.
e Sange
Evangeliets Gyldn
Sange
Åge Samuelsen Traditionel (ukendt) Åge Samuelsen Georg Benard Traditionel (norsk) Åge Samuelsen Traditionel Lysgård Putte/Knud Åge Samuelsen Uffe Andersen (svensk) Traditionel Reider Holberg
3,18 3,17 3,17 3,56 3,14 3,22 3,06 3,30 3,18 2,29 3,17 3,37
Åge Samuelsen Åge Samuelsen Viggo Abrahamsen Philips Philips Åge Samuelsen Viggo Abrahamsen
af det kors. 16 I skyggen
kors I Skyggen af det booklet.indd
1
3,20 2,55 3,52
3,26
I Skyggen af det
kors 03/04/08 9:42:20
Salg: Ole Bøgh Andersen tlf: 98 99 60 07 web: www.egsnet.dk
Tilmelding til 2013-14 er åben nu!
Tid til vækst
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 41
Bøger
Mit liv og kirken
Helligånden er en central person i Helge Pahus’s liv. Dette og meget andet fortæller han om i denne selvbiografi – som han dog foretrækker at kalde ’min livshistorie’. Pahus er kendt som en af de markante skikkelser inden for den såkaldte karismatiske fornyelse, som blandt andet påvirkede store dele af det kirkelige miljø i 1970’erne. Selv har Pahus sit ståsted i folkekirken og gennem 36 år var han sognepræst i Karlslunde Strandkirke – en kirke, som er kendt for at være helt nede på jorden og fyldt af Helligåndens liv og virke. • • •
Scandinavia 146 sider 179 kroner
JL
Den blodrøde tråd
Guds bøddel Har videnskaben virkelig fået has på Gud og dermed begravet enhver snak om ham? John Lennox, matematikprofessor ved Oxford, har skrevet denne bog som et indlæg i debatten omkring tro og videnskab. Hans hovedpointe er, at det ikke handler om enten tro eller viden for alle må tro, før de kan vide. Det handler i stedet om, hvor den største evidens ligger: Hos den, der tror, at alt er blevet til af sig selv – eller hos den, der giver plads til en jødisk-kristen skabelsestanke i sine videnskabelige forklaringer? Lennox
spørger med andre ord, om teisme i virkeligheden passer bedre sammen med naturvidenskab end ateisme? • • •
Origo 305 sider 249 kroner
29 junI - 5 juLI 2013
ISRAEL bESvæRLIgt og bEtagEndE!
I denne roman af den skønlitterære bestsellerforfatter Francine Rivers finder Sierra Madrid sin tiptipoldemors dagbog. Sierra opdager, at hendes livssituation minder meget om hendes oldemors, og at deres dilemmaer og problemer er overraskende ens. Dagbogen bliver derfor til stor inspiration for Sierra, som ved at følge sin oldemors eksempel lærer at overgive sig til Guds almagt og hans ubetingede kærlighed. • • •
Scandinavia 449 sider 249 kroner
JL
NYHEDER: Marokko Sydøstjylland Sydvestjylland England - retræte Israel - vandretur Israel - bibel/badeferie Grønland Donau - cykelferie Kilimanjaro Letland
75 92 20 22 fxr@felixrejser.dk Side 42
PouL & kaREn maRgREtHE kIRk Info o g tILmELdIng: maRIagER-HojSkoLE.dk
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
JL
Bøger
Det fælles bedste
Introduktionen til personalismen Personalismen er en yderst betydningsfuld vesteuropæisk filosofisk og politisk strømning, der er næsten ukendt i Danmark. Det er derfor særdeles glædeligt, at vi med Jonas Norgaard Mortensens bog får en sammenhængende introduktion til personalismen. Personalismen tager udgangspunkt i en bestemt forestilling om det værdige, engagerede menneske, der bliver til i relationen til andre mennesker. Det er en forestilling, der også har vigtige politiske implikationer, hvad der vises i bogen, hvor man får en klar, præcis og oversigtsskabende introduktion til personalismen i sin bredde. Personalismen er den ’tredje vej’ mellem kollektivismen og individualismen, mellem marxismen og liberalismen, mellem socialismen og kapitalismen. Den er det ikke ved at finde et slags kompromis eller middelvej mellem yderpunkterne, men ved at have et helt andet grundlag. • • •
Boedal 128 sider 200 kroner Bent Bjerring-Nielsen
Velkommen til
Danske Kirkedage 2013 Knirkerevyen - se den før din næste
Indisk dansetrup
Vær med når 5000 personer samles til Danske Kirkedage den 9. til 12. maj • • • • •
Åbningsgudstjeneste med et 300 personers ungdomskor i Gigantium Den populære og lattervækkende Knirkerevy Børneprogram: besøg i Zoo, Tante Andante, klovnen Ib og Gospel Kids Ungdomslejr: koncert med Bondless, teknogudstjeneste og late night café Utøyapræst Per Arne Dahl, biskop Munib Younan, Olav Fykse Tveit, prof. Glen H. Stassen
Derfor: ”Menneske, hvor er du?” - i Aalborg 9.-12. maj! Danske Kirkedage afholdes hvert tredje år som det største tværkirkelige arrangement i Danmark. 60 kirkelige organisationer og kirkesamfund står bag. Per Arne Dahl
kirkedage.dk // facebook.com/kirkedage
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 43
LIVSVÆRKTØJER 1
At åbne hjertet I 2012 udgav baptistpræst Ole Lundegaard bogen Grundtrin, hvori han opridser 16 kristne praktikker – måder at udøve den kristne tro på. domino har bedt Lundegaard i klummeform gengive en af de 16 praktikker i hver af dominos seks 2013-udgivelser. Klummen kalder vi Livsværktøjer, og dette er den første af slagsens
Det er den mest grundlæggende lektie, vi kan lære fra Jesus – at være åbne
Side 44
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Denne klumme vil i årets løb handle om, hvordan vi kan lære Gud at kende og få et bedre liv ved at gå de veje, Jesus med sit liv og sine ord udpeger for os. Jesus var meget praktisk, når han underviste sine disciple, og det er de praktiske veje – man kan kalde det praktikker – vi her tager hul på. Hver praktik vil jeg præsentere under en række enkle ord. Det første er åbn. Et af de mest fremtrædende træk hos Jesus var hans åbenhed – over for sin himmelske far og over for mennesker. Det er den mest grundlæggende lektie, vi kan lære fra Jesus – at være åbne.
Åbent og glad
Vi bruger som regel ordet åbne i positive sammenhænge. Vi åbner en gave eller en pose velduftende kaffe. Vi åbner vores hænder for at give eller tage
fordi vi er blevet svigtede eller sårede. Vi kan lukke det i vrede over for Gud, fordi vi føler os svigtet. Her er noget af det, der kendetegner et lukket hjerte: • Et lukket hjerte er blindt. Når vi lukker vores hjerte, ser vi ikke vores næste, men er kun optaget af os selv. • Et lukket hjerte er ofte utaknemmeligt. Det kan føle succes eller fiasko, men ikke taknemlighed. • Et lukket hjerte er optaget af at blive vist retfærdighed, men ikke af selv at vise den. • Et lukket hjerte er ufølsomt overfor det store i tilværelsen. Alt bliver til almindeligheder.
FASTE – ganske enkelt indeholder 7 meditationer til brug i fastetiden. Bogen er for dig, der har fået nok af overflod, hvad enten den består af materielle ting, for mange input eller for store krav. Her er inspiration til at leve mere enkelt, nært og inderligt, så du i højere grad får sjælen med i hverdagen og lever mere indefra i fællesskab med Gud.
At øve sig i åbenhed
At åbne sit hjerte er dog ikke altid let. For nogen
Ingen af os føder os selv, vi bliver født. Sådan kommer alt nyt liv fra Gud, ikke fra os selv
104 sider indb.
kr 149,95
Billy Graham På vej hjem
Varm og livsbekræftende bog om om meningsfyldt alderdom – og om at forberede sig på at blive gammel. 208 sider indb.
kr 199,95
Ole Lundegaard
Iben Thranholm imod. Vi åbner vores hjerte for den, vi elsker. Blomsten åbner sig ved solens lys og udfolder sin skønhed og bærer sin frugt. På samme måde vokser vi som mennesker, når vi har en åben indstilling til vores medmennesker og til Gud. Kærlighed – livets største gave - kan vi kun modtage, når vi har et åbent hjerte, dels for at give, dels for at modtage. Her er noget af det, der kendetegner et åbent hjerte: • Et åbent hjerte er taknemmeligt og betragter alt som en gave. Det forundres let over skønheden i det, Gud har skabt. • Et åbent hjerte er gavmildt og deler gerne alt godt med andre. • Et åbent hjerte har tillid til Gud og mennesker. • Et åbent hjerte tilgiver og bærer ikke nag.
Lukket og mørkt
Men sommetider er det lettere sagt end gjort, er det ikke? Vi kommer så let til at lukke vores hjerte. Vi kan gøre det i mistro over for mennesker, måske
handler det om en lang, indre helbredelsesproces, hvor en del af processen netop er at øve sig i at åbne sit hjerte. Derfor er den mest grundlæggende øvelse i livet med Gud og med mennesker dagligt at spørge sig selv: Er mit hjerte åbent for Gud? Er mit hjerte åbent for min næste? Et godt liv med Gud og din næste kan begynde med, at du jævnligt stiller dig selv de to spørgsmål. Et af de udtryk, Bibelen bruger for frelse, er netop at få et nyt hjerte, at blive født på ny. Ingen af os føder os selv, vi bliver født. Sådan kommer alt nyt liv fra Gud, ikke fra os selv. Men den lille øvelse med at spørge sig selv, om man er åben, er som at åbne døren for en gæst. Det er dig, der åbner døren, men det er gæsten, der kommer ind, der bringer glæden til dit hus. Hvordan kan du øve dig i at handle med et mere åbent hjerte for Gud og mennesker? Ole Lundegaard
Vi er Lis & Per Biografi om dansktop-parret, der lagde deres liv om og satsede hele sang-karrieren for deres ny-fundne tro på Gud. 208 sider indb.
kr 199,95 Himlen findes virkelig - for børn Bogen om en 4-årig drengs nærdødsoplevelse nu i illustreret udgave for børn. 40 sider indb.
kr 99,95 www.prorex.dk Telefon 74563343
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 45
!
KLUMME
En god historie… Mennesket er et historiefortællende væsen. Uden en personlig historie til at give livet mening, ville vi blot være sørgelige eksistenser. Blot skammer mange af os over vores historie. Men med Jesus som medskriver på historien kommer den til at ende lykkeligt Den sidste måned i det gamle år blev sensationel for litteraturelskere, historiefortællere og H.C. Andersenfans: Et gammelt, ukendt eventyr af den berømte forfatter blev fundet på Landsarkivet for Fyn i en kasse, som havde stået hengemt i årevis. Årsagen til al denne begejstring er, at H.C. Andersen med sine historier og digte taler et sprog, som vi alle kan forstå. Samtidig kan vi også spejle os i beretningerne, som gennem tiden har bevæget mennesker - ikke blot her til lands, men hele jorden rundt. Hvem kan ikke huske, når en gammel morfar eller en skolelærer med bævende stemme teatralsk fortalte historien om den lille, frysende pige med svovlstikkerne. Vi følte nærmest kulden om tæerne, led med den lille pige og blev forarget over den uretfærdighed, hun var genstand for. Vi undrede os over afslutningen, som i
Side 46
sin håbløshed alligevel har den gnist af håb, som vi alle længes efter. Vi vil gerne høre den samme historie igen og helst fortalt med den samme klang og følsomhed, som vi husker fra tidligere.
Et fortællende væsen
Der er kloge mennesker, som mener, at vi mennesker først og fremmest er et historiefortællende væsen, et homo narratio. Vores historie er det, der giver livet mening, og uden en historie ville vi blot være sørgelige eksistenser. Historien giver perspektiv og sætter kursen for fremtiden. Der er endog dem, der mener, at det enkelte menneskes historiefortælling vil kunne hjælpe til at bygge bro mellem de forskellige kulturer og sociale lag, som folk kommer fra. Udfordringen for rigtig mange af os er blot, at vi ikke vil være historien bekendt. Vi skammer os og er på
flugt fra vores egen fortælling. Enten fordi den har så mange mørke sider, eller fordi vi føler, at vi har svigtet og derfor står med en massiv skyldfølelse. Vi har ganske enkelt mistet perspektivet og er holdt op med at fortælle og ender dermed som et ’overflademenneske’, der ikke tør gå i dybden.
En happy ending
For ikke så længe siden fejrede vi jul, som indeholder én af de mange gode historier, vi elsker at vende tilbage til. Juleberetningen er en uskøn fortælling om, hvordan Gud blev menneske, født i en stald under kummerlige forhold, fordi der ikke var plads til ham. Jesushistorien handler om et menneske, som gennemlever det værste, et menneske kan opleve. Han lærte at lide med den, der har en historie, som ikke er værd at skrive hjem om. Hans medlidenhed er min
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
mulighed for at skrive et nyt kapitel ind i min personlige historie. Han kunne aldrig drømme om at konstruere en ny historie, men han giver min historie et kapitel, som sætter min fremtid i et nyt perspektiv. Med Jesus bliver historien en beretning, som jeg kan være stolt af. Derfor skal den fortælles og bruges til refleksion og lærdom. Med dette perspektiv vil den være sikret en happy ending.
René Ottesen Forstander, efterskolen Alterna redaktion@domino-online.dk
I maj og juni+ sept. fra 1500 - 2900 pr. uge
leder
aZ Y Z g Z c
Gud i krise? - stjerner ses bedst i mørke d h 5^b Z a a Z b
Wg Z k ` V h h Z c
Når krisen kradser, og alt ser mørkt ud omkring os, hvor er Gud så? Når samfundet går i selvsving med selvopfyldende profetier om krise og vores personlige økonomi eller arbejdssituation presser os - hvad gør vi så? Y Z WV i
Det kristne budskab er budskabet om gode nyheder, det er selve betydningen af ordet evangelie. Der er kun gode nyheder dér, hvor der var dårlige. Mange har nok hørt historien om pigen, der skrev hjem til sine forældre om alle de ulykker, som hun havde været udsat for - tyveri, brand, ufrivillig graviditet med mere - for blot at afslutte brevet med, at intet af det var sket, men at hun havde fået 00 til en eksamen og bare lige syntes, at tingene skulle sættes i perspektiv... ` g d c ^`
k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c
Hvis vi vælger at fokusere på det, så er verden fuld af dårlige nyheder - eller mørke, om man vil. Og lige præcis dér, hvor der er mørkt, har vi brug for lys. Johannesevangeliets ’juleevangelium’ lyder: …lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke... Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Jesus kom med lys ind i en mørk verden, og han kom til dem, der havde mest brug for det. I virkeligheden eksisterer mørke ikke i sig selv. Mørke er fravær af lys. Så når alt er mørkt omkring dig, er det ikke, fordi mørket er tændt, men fordi lyset er slukket - eller aldrig er blevet tændt. Den engelske professor og forfatter til blandt andet Narnia-bøgerne, C. S. Lewis, siger det sådan: Jeg tror på kristendommen, som jeg tror på, at solen er stået op: ikke blot, fordi jeg kan se den, men fordi jeg ser alt på grund af den. Oftest møder vi nemmest Gud - får nemmest øje på lyset - når det bliver mørkt omkring os. Så brug anledningen, uanset hvordan din situation er lige nu: se opad, og lad Gud være ledestjernen midt i krisesnak og vintermørke det sande lys, som oplyser ethvert menneske...
Trinkurser i Danmark
– Vinter/forår 2013
Et trinkursus er et mønsterbrydningskursus baseret på de 12 trin. Mønsterbrydningskurset tager udgangspunkt i bogen Velkommen til virkeligheden mønsterbrydningens mulige kunst af Lars Due-Christensen. København Introduktionsaften den 19. februar kl. 19.00 Sted: Lyngby Frikirke Læs mere på www.trinkurser.dk og www.Lyngbyfrikirke.dk Kontakt: info@trinkurser.dk Herning Introduktionsaften d. 19. februar kl. 19.00 Sted: Herning Frikirke Yderligere info: palleflyger@gmail.com Roskilde Introduktionsaften d. 14. februar kl.19.00 Sted: Roskilde Baptistkirke Yderligere info: www.baptistkirke.dk/index.php Esbjerg Introduktionsaften d. 23. januar kl. 19.00 Sted: Apostolsk Kirke Yderligere info: henning@zemak.dk eller annlouwkri@gmail.com Slagelse Introduktionsaften i uge 8 Sted: Kristent Center Yderligere info: Hellesimon1962@gmail.com Trinkurser.dk
Johnny Hansen jh@ckirken.dk
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 47
` g d c ^`
Vil du bo på et af Danmarks bedste plejehjem?
KLUMME k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c
Provstegaardshjemmet! Fra d. 1. januar 2013 ændrer Provstegaardshjemmet status til at være et friplejehjem. Dette betyder, at alle i hele Danmark, som er visiteret til en plejebolig eller påtænker at flytte i en plejebolig, nu kan blive skrevet op på Provstegaardshjemmets egen venteliste.
Dyre kvindehjerner
Det er ikke dyrere, at bo på et friplejehjem end på andre plejehjem/ plejecentre! Hvorfor har vi valgt at blive friplejehjem? Odense Kommune opsagde driftsoverenskomsten med alle de selvejende plejehjem og dermed også med Provstegaardshjemmet, fordi de ønskede at få foretaget nogle ændringer i samarbejdsforholdet. Bestyrelsen besluttede derefter at ændre status til friplejehjem for at værne om den særlige ånd, som har eksisteret på Provstegaardshjemmet siden starten! Illustration: Peter Nielsen
Et af sidste efterårs hede debatemner var organdonation. Tv-programmet Pigen, der ikke ville dø, der efter sigende blev set af hver fjerde dansker, og hvori en læge var lidt for emsig med at foreslå organdonation, satte i den grad sindene i kog. Et af resultaterne heraf var, at rigtig mange valgte at træde ud af organdonorkorpset. Det, synes jeg, er særdeles ærgerligt. Jeg har for længe siden sagt til organdonorregisteret og mine nærmeste, at skulle jeg blive ramt af en sneplov, må man meget gerne tage alle brugbare reservedele, hvis de kan redde liv et andet sted. Dette er der to klare grunde til: 1. Hvis jeg på et tidspunkt skulle komme ud for, at en af mine kære kommer til at mangle, vil jeg i den grad være taknemlig for, at et andet menneske har stillet sin nyre, lever, eller hvad ved jeg, til rådighed. 2. Jeg tror på, at jeg skal tilbringe evigheden i en anden og sikkert bedre krop end den nuværende. Jeg har fruen mistænkt for at gå og håbe på noget lidt mere bodybuilderagtigt…
Fællesskabet Provstegaardshjemmets værdigrundlag bygger på det kristne livs- og menneskesyn, hvor nogle af de grundlæggende byggesten er fællesskabet! Det er netop gennem fællesskabet, at livskvaliteten kan øges for alle der bor, arbejder og besøger Provstegaardshjemmet. Et godt plejehjemsliv Indgangsnøglen til et godt plejehjemsliv er nogle rigtig gode medarbejdere, som hver dag arbejder på at øge livskvaliteten for både beboere og pårørende, og dermed også for den enkelte medarbejder selv! Når vi mærker og oplever, at vores livskvalitet øges, så mindskes både vores fysiske og psykiske skavanker! På Provstegaardshjemmet lever vi i fællesskabet – vi gør tingene sammen, som I et hjem: Vi spiser sammen, synger sammen, fejrer fødselsdage sammen, deler sorger og glæder, fester sammen, tager på ferie sammen – vi drager omsorg for hinanden, præcis som i et hjem! Eget køkken Vi har vores eget køkken, og får derfor ikke mad fra et stort centralkøkken! Når vi ikke selv kunne tænke os at bo i et hjem uden et køkken – kan vi efter vores mening heller ikke byde vores ældre, at bo i et hjem uden et køkken. Provstegaardshjemmet er et plejehjem med TRYK på HJEM - derfor har vi vores eget køkken! Socialministeriet udnævnte i 2007 Provstegaardshjemmet til Region Syddanmarks bedste plejehjem og dermed også til Fyns bedste plejehjem! Skulle du have fået lyst til at høre nærmere, så er du og din familie velkomne til at kontakte os – vi giver gerne en rundvisning og en kop kaffe. www.provstegaardshjemmet.dk Tlf. 6316 9465
Med venlig hilsen forstander Else Magnussen
Har du afklaret din holdning til dette store og altid aktuelle emne? Mens du tænker over svaret, repeterer vi lige den gamle anekdote om den nyansatte, der blev vist rundt på organlageret. Da de kom til afdelingen for hjerner, bemærkede den nye, at kvindehjerner næsten konsekvent var dobbelt så dyre som mandehjerner. - Er de virkelig så meget bedre? spurgte den ny-ansatte. - Nej, lød svaret, men de er næsten ikke brugt. Godt nytår og velkommen i donorkorpset – uanset køn.
Peter Würtz redaktion@domino-online.dk
Side 48
Mail: info@provstegaardshjemmet.dk
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker