TRO - ÅND - LIV
Nr. 4 Juli 2013 ISSN: 1604-6528 Vejl. udsalgspris: 24,95
Eva Jørgensen Man behøver ikke være stærk hele tiden side 6-11
Tema: At leve med døden
Skal jeg dø, far?
Den radikale rapper
side 4-31
side 14-20
side 32-37
Hvad er en
FRIKIRKE?
Fotos: Åbenkirke, Herning
Frikirke = meningsfuldt fællesskab Frikirke = åndelig dimension i tilværelsen Frikirke = personlig relation til Gud Kendetegnende for de fleste frikirker er: • Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge, hvad der foregår, og det koster ikke noget at deltage. • Relevans – præsten prøver at overføre prædikenens pointer på hverdagslivet. • Socialt engagement – frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordringer.
• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning – indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i forholdet til Gud og mennesker. Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslappede former. • Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – blandt andet gennem sang og musik.
Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning Der er omkring 325 frikirker i Danmark, som tilsammen har flere end 25.000 medlemmer.
FrikirkeNet, der står som udgiver af domino, er et netværk af omkring 100 frikirker og frikirkelige organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken, uafhængige frikirker og husmenigheder. Netværket har eksisteret siden 2004. Læs meget mere om frikirker i hæftet Frikirke for alle på kortlink.dk/awh8 Og læs mere om FrikirkeNet på frikirkenet.dk Side 2
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
domino · Nr. 4 Juli 2013
TEMA: At leve med døden side 4-31 Man behøver ikke være stærk hele tiden side 6-11 Skal jeg dø, far? side 14-20
Livsværktøjer 4: Øvelser i gavmildhed side 38-39 Bøger side 41-42, 44
6-11
4-31
26-29
32-37
Leder: Face it side 47
Døden behøver ikke være slem side 22-25 Lige lovligt høje bølger side 26-29 Jeg er ikke bange for at dø side 30-31 Den radikale rapper side 32-37
Administration: Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00, info@domino-online.dk Redaktion: Østergade 57-59, 5000 Odense C, tlf. 31 50 62 30, redaktion@domino-online.dk domino udgives af FrikirkeNet. Se mere om organisationen på frikirkenet.dk, og læs mere om domino på domino-online.dk Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992. Redaktionen: Johnny Hansen, ansvarshavende redaktør - jh@ckirken.dk Martin Højgaard Jensen - hojjensen@mail.dk René Ottesen - rene@alterna.nu Jens Linde, redaktionssekretær - jensl@domino-online.dk Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc. Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - janier@domino-online.dk Annoncer: Erik Damm - annoncer@domino-online.dk Forsidefoto: Sara Skytte Trykning: Strandbygaard Oplag: 6.800 stk.
14-20
Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 3
at leve med døden
TEMA
4 Side 4
Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino ·· Udgives domino
Foto: Colourbox
INTRO: Som en skarp og ubarmhjertig klinge skærer døden ned midt igennem menneskehedens historie. Hvert eneste sekund dør tre-fire mennesker et eller andet sted på kloden, og i så godt som hvert eneste tilfælde efterlader døden smerte i form af sorg og savn hos en stribe pårørende. Og sådan har det været i tusinder af år. Døden er i sandhed menneskets værste fjende. Og er det ikke i sidste ende angst for døden, som ligger bag en lang række ting?: • Idealer om unge, veltrænede kroppe og flotte ansigter – som man gerne opererer sig til – er det ikke drømmen om evig ungdom, evigt liv? • Økonomisk uafhængighed – er det ikke drømmen om den ultimative frihed (som kun døden kan sætte en stopper for)? • Magt og indflydelse – er det ikke drømmen om at være så vigtig, at man aldrig bliver glemt – udødelig i berømmelsens lys? Uanset hvad, så gavner det intet at lukke øjnene for, at livet her på jorden ikke varer ved. Vi skal alle herfra – før eller siden, og ingen af os ved, hvornår det er. Og hvis man med jævne mellemrum holder sig dét for øje, kan det være en hjælp til at leve livet. Man kan med tanker om døden skærpe sig selv, sine prioriteringer, sit liv. Og det uanset om man så døden i øjnene, da ens elskede mand døde, som Eva Jørgensen gjorde det (side 6-11). Eller om man følte, man tog sæde i dødens venteværelse, da ens syvårige søn fik en kræftdiagnose, som Stine og Bo Hansen gjorde det (side 14-20). Eller døden er rykket tæt på, blot fordi man er fyldt 95 år – som tilfældet er for Anna Boelskifte (side 30-31). Eller fordi man som præst igen og igen møder mennesker, der er på vej ud på den sidste rejse – som René Ottesen ofte har gjort det (side 22-25). Som en gammel kristen talemåde udtrykker det: Betænk livets korthed, dødens vished, og evighedens længde. God læselyst! Jens Linde jensl@domino-online.dk
Side 6-31 >> domino Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino ·· Læs
Side 5
Tema: at leve med døden
Man behøver ikke være stærk hele tiden Til efteråret udkommer Eva Jørgensens tredje bog, som er en guide til pårørende til alvorligt syge. Det vigtigste budskab i bogen er, at selv om man som pårørende føler sig ensom, så er man ikke alene, og der er hjælp at få, hvis man vil. Man behøver ikke være stærk hele tiden
>> Side 6
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Fotos: Sara Skytte
domino domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 7
>>
Jeg kunne ikke så meget, som jeg havde troet. Den der selvopofrende hustru, som er normen i en kristen opdragelse, kunne jeg ikke altid finde frem Eva Jørgensen
Side 8
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
- Afmagten. Uden sammenligning. Svaret kommer prompte. Et rygmarvssvar fra en person, som ved, hvad hun taler om. For syv år siden mistede journalist og forfatter Eva Jørgensen sin mand, Steffen, efter kun et års ægteskab. Sorgen og smerten har hun blandt andet beskrevet i bøgerne Vi ses i morgen og I sorrig og glæde – fra en enkes dagbog. Derfor behøver hun ingen betænkningstid, når hun skal nævne, hvad der for hende var det sværeste ved at være pårørende til en person med en dødelig sygdom. Steffen døde af sklerosesygdommen ALS. - Man har ikke noget at skulle have sagt, men kan
og i det mindste føle, at man gør noget. Men det her var et uvejr, hvor der intet var at gøre.
er mange steder, hvor man kan få hjælp, hvis bare man rækker ud efter den.
Det er ok at spørge om hjælp
Desperation og skyld
Til efteråret udkommer Eva Jørgensens tredje bog, Kære pårørende - kom vel igennem en svær tid. Bogen er en guide til pårørende til alvorligt syge, hvor Eva Jørgensen trækker på sine egne erfaringer fra et sygdomsforløb med dødelig udgang. Hvis Eva Jørgensen skal definere det helt overordnede budskab i sin nye bog, kan det gøres med meget få ord: Du føler dig ensom lige nu, men det er du ikke, og du må godt række ud efter hjælp. Du skal ikke være stærk hele tiden. - Ingen af mine bøger er nogen, som man køber for sjov. Man køber dem, hvis man står i en situation som den, jeg har stået i. Og det er meget vigtigt for mig at få sagt til dem, som står med problemerne, at de ikke er så alene, som de føler sig. - For selv om det vrimler med mennesker i ens hjem – hjemmesygeplejersker, handicaphjælpere med flere – så kan man føle sig som det ensomste menneske i verden. Det er noget eksistentielt, og det er ens for stort set alle. Jeg har mødt det igen og igen til mine foredrag – folk kommer op til mig bagefter og forklarer, at lige netop deres situation er helt speciel, og så fortæller de meget enslydende historier om sorg og afmagt. Og det er fordi, man ikke ser det hos andre; man tror kun, det rammer en selv. - Dermed ikke sagt, at hvis bare man får at vide, at der er 100 andre, der har det ligesom en selv, så bliver man lykkelig. Det gør man ikke! - Men man bliver måske lidt mindre ensom. Og der
Selv om det vrimler med mennesker i ens hjem… kan man føle sig som det ensomste menneske i verden. Det er noget eksistentielt, og det er ens for stort set alle Eva Jørgensen
kun lindre lidt på smerterne med medicin. Facit er skrevet på forhånd, og det vidste vi lige fra begyndelsen. Sådan er det med ALS. Jeg kunne blot stå der; fuldstændig afmægtig og se, at sygdommen åd min mand, forklarer hun. - I alle mulige andre afmagtssituationer som for eksempel skybrud og oversvømmelse kan man piske rundt med et litermål eller nogle sandsække
Som pårørende kan man opleve dage, hvor man er stærk og handlekraftig og sætter alle mulige ting i værk for at forbedre forholdene for den syge. Andre dage er man klar til at kapitulere. - Jeg prøvede at fastholde en hverdag, der var så normal eller god som mulig, men jeg var afmægtig. På mine dårlige dage følte jeg, at jeg lagde mig fladt ned over for sygdommen og sagde: Så kom dog og tag ham. Det er alligevel det, du vil. Så kom da og gør det. - Men lige så snart tanken havde været der, kom der en kolossal følelse af skyld. Jeg ville selvfølgelig ikke have, at min mand skulle dø i en forfærdelig fart – det var bare fordi, jeg var desperat. Tanker og følelser af den karakter er meget tabuiserede, fordi de opleves som forkerte, lyder Eva Jørgensens erfaring. Hun skammede sig over dem og talte kun med andre pårørende om det. - Jeg ved ikke, om det er ok at tænke og føle sådan, men jeg forstår, at man gør det, fordi jeg selv har oplevet det. Fra mig selv ved jeg, at det ikke er ondskab eller ligegyldighed, der får folk til at tænke sådan – det er udelukkende et udtryk for kolossal afmagt og desperation.
For lidt og for dårligt
Efter Steffens død fik Eva Jørgensen psykologhjælp til at forholde sig til den dobbeltrolle, hun havde haft under sygdomsforløbet, hvor hun både skulle håndtere sin egen sorg over, at hendes mand var
>>
KURSER OG ARRANGEMENTER 2013-2014 Kursus for unge lovsangsledere Kursus for menighedsledelser Graham Powell – et liv i frihed National Bedeuge (m. bedehus.dk) Listen! Profetisk konference BA kursus: Spirit-filled Leadership and Acts IMAGINE Art & Music festival Kolding Sommer Gospel
27-28. september 2013 4-5. oktober + 29-30. november 2013 1-2. november 2013 27-31. januar 2014 16-22. marts 2014 10-12. april 2014 31. maj 2014 28. juni - 4. juli 2014
Læs mere og tilmeld dig på www.iabc.dk domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 9
>>
uafvendeligt døende, og samtidig skulle være der for Steffen midt i hans sygdom. - Jeg var fuld af selvbebrejdelse over, at jeg syntes, jeg havde været for dårlig til at være der for ham. Jeg kunne ikke så meget, som jeg havde troet. Den der selvopofrende hustru, som er normen i en kristen opdragelse, kunne jeg ikke altid finde frem. Jeg levede ikke op til de idealer, som jeg selv syntes, jeg burde leve op til. - Og hvis jeg ikke havde talt med nogle professionelle om det, tror jeg, at jeg stadig ville gå rundt med den skyldfølelse. Men de hjalp mig til at få et større perspektiv på min rolle som pårørende: Hør
dybest set helst vil gøre, er at tage den syges lidelse fra ham eller hende – det ligger til grund for alt, hvad man gør. Og derfor vil man aldrig føle, at man gør eller har gjort nok. For uanset hvad man gør for at lindre og hjælpe den syge, kan man ikke gøre det umulige. Og den erkendelse er vigtig at holde sig for øje gennem hele sygdomsforløbet, så man ikke bebrejder sig selv hele tiden.
Afklaret omkring døden
Når Eva Jørgensen kigger tilbage på tiden efter Steffens død, synes hun, at det vigtigste, hun har lært, er at leve i nuet.
faktum, at det en dag er hendes tur til at skulle herfra. - Jeg er nok meget praktisk, hvad det angår. Der er ting, man kan have styr på, og ting, man ikke kan have styr på. Og jeg kan sørge for det, jeg kan have styr på… Jeg vil gerne blive rigtig gammel, fordi jeg fik min søn i en sen alder. På den anden side har jeg også oplevet et ældre familiemedlem, hvis venner og familie var døde – det var ikke sjovt for hende, og hun ville gerne dø. - Tidligere var det ikke noget, som hverken jeg eller Steffen var bevidste om. Inden han blev syg, tænkte vi på sygdom og død som noget, der ramte
Dermed ikke sagt, at hvis bare man får at vide, at der er 100 andre, der har det ligesom en selv, så bliver man lykkelig. Det gør man ikke! Men man bliver måske lidt mindre ensom Eva Jørgensen
nu, Eva, du skulle også være der for jeres spædbarn. Du kunne ikke bare vælge ham eller dig selv helt fra. Hvis du væltede, væltede hele familien med dig, for det var dig, der holdt det hele sammen. - Det er en kolossal balancegang hele tiden. Som pårørende er man meget tilbøjelig til at ville skyde alt andet til side, og alligevel synes man, at den smule, man gør, er for lidt og for dårligt. Men man skal huske sig selv undervejs, for hvis man ikke selv trives eller kan leve med tingene, så vælter læsset simpelthen. Eva Jørgensen mener derfor, at det er vigtigt at gøre sig klart, at man som pårørende på sin vis er dømt til fiasko. Man er på taberholdet. - Man kæmper en ulige kamp, for det, som man
- Det er lige så sandt, som det er banalt. At jeg husker at glæde mig over alle de gode ting, som jeg hele tiden oplever. Glæden ved at være her til stede i nuet. Og det kan være bittesmå ting som glæden over årets første hvide sommerfugl i min have, eller en stor ting som at min søn trives, eller at min gamle mor i Jylland har det godt. - Når jeg om aftenen kigger tilbage på min dag, synes jeg altid, at jeg har haft en god dag. Det kan godt være, at der kun er sket ting, som ikke er til at skrive hjem om, men så kommer jeg i tanker om noget andet, som også er sket, og som er godt. Sin egen død har Eva Jørgensen i sagens natur også tænkt en del på, siden hun mistede Steffen. Og hun føler sig meget afklaret omkring det
andre, primært gamle mennesker. Vi følte os usårlige. - Men jeg tror ikke, at livet ender nede i et sort hul og ingenting. Der er jeg meget præget af min kristne tro. Jeg tror, at der er noget efter døden – en skæbne, hvis dimension jeg ikke har indblik i. Jeg er nået dertil, hvor jeg ikke tror på, at alt er tilfældigt; der er en mening; der foregår noget i dén dimension, som jeg ikke har indblik i, og det må jeg stille mig til tåls med. Hvilket jeg gladelig gør.
Jens Linde jensl@domino-online.dk
På mine dårlige dage følte jeg, at jeg lagde mig fladt ned over for sygdommen og sagde: Så kom dog og tag ham Eva Jørgensen
Side 10
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Jeg tror, at der er noget efter døden – en skæbne, hvis dimension jeg ikke har indblik i Eva Jørgensen
domino domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 11
! NU G I D 0 2 ELD til 2014- 15
TIaLgeMlsessamtavleermber 2013
Opt
o
er – n
oktob
”ME har åbnet mine øjne for, hvad jeg vil bruge mit liv på. Jeg har fået en stærkere Gudsrelation, fordi jeg kan være åben omkring min tro. Det har fået mig til at priorite anderledes, altså mere Gud og mindre mig selv.” Christian Winther Pedersen ”De venskaber og den kærlighed man oplever på ME, har virkelig været fantastisk. Det har været så godt at leve i et miljø hvor man går ”all in” på at elske hinanden.” Annika Lund ”ME har præget mig på den måde at jeg er blevet mere selvstændig og har fået et helt andet syn på mig selv.” Katrine Johansen ”ME har virkelig forandret min måde at se tingene på. Jeg har lært mig selv meget bedre at kende - lært at acceptere mig selv, for den jeg er.” Sara Grønkjær ”Jeg har fået relationer, hvor jeg kan opsøge vejledning og rådgivning. Derudover har jeg fået et voksende Gudsforhold, og jeg har lært at tage ansvar for mig selv og mine omgivelser.” Frederik Due ”Jeg har udviklet mig personligt, men især åndeligt. ME har givet mig en ny forståelse af troen. Det har lært mig så meget og givet mig mulighederne for selv at undersøge og lære og få en endnu tættere relation til Gud.” Maria Kokkenborg
TILLID ANSVARLIGHED RESPEKT VENSKAB
Mariager Efterskole
Gl. Hobrovej 10B, 9550 Mariager
9668 2700
kontor@mariager-efterskole.dk
www.mariager-efterskole.dk
Design uDen uDløbsDato
Du finder Unos danske konceptbutikker i følgende byer: Esbjerg: Kirkegade 11 Haderslev: Apotekergade 3 Hjørring: Stokbrogade 3 Hobro: Adelgade 50 Holstebro: Bisgårdgade 4 København K: Vestergade 13 Nyborg: Mellemgade 31 Odense: Vintapperstræde 12 Randers: Brødregade 24 Roskilde: Allehelgensgade 3 Silkeborg: Vestergade 29 Sønderborg: Perlegade 65 Vejle: Søndergade 24 Ålborg: Gravensgade 24 Århus C: Vestergade 4 Konceptbutikker i Norge, Sverige, Tyskland og Belgien: Se mere på uno-danmark.dk og facebook/unodanmark
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 13
Tema: at leve med døden
Foto: Per Bækgaard
Side 14 14
domino domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
SKAL JEG
DØ, FAR?
En tumor på størrelse med en tennisbold blev for et år siden opdaget i syvårige Benjamin Hansens hjerne. Siden da har hver dag været et mirakel
>> domino domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 15
Endelig færdig med kemo Privatfoto
>>
Da vi to gange på en uge måtte hente ham i skolen, hvor kammeraterne fandt en spand, han kunne kaste op i, var vi ikke i tvivl. Noget var helt galt Stine
Festteltet er slået op i haven, og fundamentet til den nye flagstang er støbt, så flaget kan komme til tops. Familien Hansen har nemlig noget at fejre: i morgen er det sidste gang, Benjamin skal have kemo. Ingen havde set det komme, men da Benjamin pludselig blev ramt af voldsom hovedpine og opkastninger, gik de til lægen. – Vi troede først, han var blevet smittet af noget omgangssyge på sit håndboldhold eller havde arvet sin fars tendens til migræne. Men da vi to gange på en uge måtte hente ham i skolen, hvor kammeraterne fandt en spand, han kunne kaste op i, var vi ikke i tvivl. Noget var helt galt,
var blevet ramt af noget så alvorligt, siger Bo.
Nyt hjem på hospitalet
De blev alle tre sat på en taxa med kurs mod Rigshospitalets afdeling 5054, hvor alle Sjællands børnecancerpatienter er samlet. – Det var en meget lang tur, og vi var tavse det meste af vejen. Men når tårerne trillede ned ad kinderne, begyndte jeg at fortælle Benjamin om fuglene udenfor, husker Stine, som lige siden diagnosen har nægtet at tro på, at Gud ville give dem så fantastisk en dreng for allerede at tage ham tilbage igen. – Tankerne fór rundt i hovedet på
Jeg skreg og græd og kunne ikke acceptere, at vores dejlige, lille dreng var blevet ramt af noget så alvorligt Bo
siger Stine, som sammen med Bo har børnene Cecilia på 12, Marcus på 10, Benjamin på otte og Mathilde på seks år. Lægen sendte straks Benjamin til Roskilde Sygehus, hvor han den 30. marts i fjor fik foretaget en række undersøgelser, herunder en MRscanning. Mens scanningen foregik, fik Stine og Bo at vide, at resultatet ville komme om et par dage. Men pludselig gik døren op, og en meget alvorlig overlæge og en sygeplejerske trådte ind i venteværelset. Sygeplejersken spurgte, om Benjamin ikke ville med ind i legerummet og have en is. Imens fik forældrene den livstruende diagnose: en tumor på størrelse med en tennisbold sad over Benjamins højre øje og pressede på hjernen, så han fik hovedpine og kastede op. – Jeg skreg og græd og kunne ikke acceptere, at vores dejlige, lille dreng
Side 16
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
os. Vil Benjamin dø? Kan vi som familie komme igennem det her? Og hvad med firmaet? Alt virkede totalt uoverskueligt, siger Bo, som er medejer af en elinstallatørvirksomhed. Han ringede straks til sin kollega med beskeden om, at han ikke vidste, hvornår han vendte tilbage. Og Stine måtte gå fra sygedagpenge som følge af en to år lang depression og til lønkompensation, hvorved indtægterne blev kraftigt reducerede. På Rigshospitalet trådte de ind i en ukendt verden fyldt med smerte, uvished og skaldede børneisser. En verden, der skulle blive deres andet hjem de næste mange måneder. – Afdelingen er pakket med følelser og tyndslidte forældre, og vi tudede konstant de første uger, siger Stine, som hovedsageligt tog sig af Benjamins tre søskende derhjemme, mens Bo flyttede ind på hospitalet. Benjamin følte sig overraskende
hurtigt godt tilpas på afdelingen, hvor han fik enestue, den sødeste kontaktsygeplejerske og fri adgang til milkshakes, pomfritter, is, Playstation og besøg af diverse kendisser. Og efter sin første sprøjte med binyrebarkhormon forsvandt hovedpinen, og han følte sig rask som ved et trylleslag. – Blandt andet kiggede Rasmus Seebach forbi og sang et par sange, og fodboldspilleren Nicklas Bendtner spillede en omgang bordfodbold med Benjamin – og tabte, griner Bo.
Verden på pause
Men Benjamin var langt fra rask. Forude ventede to store operationer, hvor en kirurg skulle fjerne tumoren. Risikoen for at Benjamin ikke vågnede igen var reel, ligesom han også kunne risikere at få problemer med motorikken og sproget. – Da vi fortalte Benjamin om den første operation, brød han fuldstændig sammen. Han var rædselsslagen og gemte sig bag en dør på hospi-
>>
Privatfoto
Benjamin sammen med Mathilde og jagthunden Google, som har været hans bedste ven under hele forløbet. Foto: Per Bækgaard
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 17
>>
talet. Jeg brugte over en time på at bringe ham tilbage til virkeligheden, husker Bo. Søndag den 1. april 2012 hentede portøren Benjamin og kørte ham til operationsbordet. Imens sad Stine og Bo i hospitalets café med dirrende hjerter og et stift blik rettet mod mobiltelefonen i håb om gode nyhe-
tage alle børnene med for at holde sammen på familien. – Vi ønskede, at Benjamins søskende skulle være med i processen – også hvis noget gik galt. Det er ingen dans på roser at være søskende til en bror med kræft, og som forældre har vi haft konstant dårlig samvittighed over vores daglige svigt over for
Benjamin har spurgt os om, hvordan det føles at dø, og om han skal dø. Dertil kan jeg kun svare, at det satser vi bestemt ikke på Bo
der fra operationsgangen. – Den dag var vejret lidt pudsigt, da solen skinnede, mens snefnuggene dalede ned. Det var som om, hele verden var sat på pause, siger Stine. Heldigvis var der godt nyt, da telefonen efter fire timer ringede. Operationen var vellykket, og de var overbeviste om, at hele tumoren var fjernet. Det skulle dog senere vise sig ikke at være tilfældet og endnu en operation var nødvendig. Forude ventede derefter tre måneder med højdosiskemo, efterfulgt af to måneder med strålebehandling og yderlige et halvt års kemo. – Jeg glemmer aldrig første omgang kemo, hvor jeg sad med Benjamin på skødet, mens den gulgrønne væske løb ind i hans krop. At skulle skabe tryghed for sit intetanende barn, mens han bliver fyldt med cellegift, er noget af det sværeste, jeg har prøvet, siger Bo, som hver 14. dag har været indlagt sammen med Benjamin i tre-fem dage.
dem, siger Stine. For at få råd til to måneders ophold på den anden side af Atlanten fik familien økonomisk hjælp via en indsamling på Facebook og på Benjamins skole. – Vores privatøkonomi var underdrejet, og pensionsopsparingen var væk. Men selv om jeg gerne ville tilbage på arbejde, var jeg på intet tidspunkt i tvivl om, at Benjamin og familien er det vigtigste i verden. Desværre var det ikke alle, der forstod vores prioriteringer, og det er hårdt at skulle håndtere samtidig med, at man kæmper for at holde sammen på familie, fornuft og forstand, siger Bo, som har luget gevaldigt ud i omgangskredsen det seneste års tid. 1. oktober 2012 steg hele familien Hansen om bord på flyet til USA, hvor Benjamin i løbet af de næste to måneder fik stråler 33 gange af halvanden times varighed. Strålerne gav ham forbrændinger i hovedet og på ryggen, men alligevel samlede
The happy Hansens
Strålerne skulle Benjamin have i USA, og her valgte Stine og Bo at
>>
Foto: Per Bækgaard
18 Side 18
Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino domino ·· Udgives
At skulle skabe tryghed for sit intetanende barn, mens han bliver fyldt med cellegift, er noget af det sværeste, jeg har prøvet Bo
domino domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 19
>>
Jeg har 100 gange haft lyst til at kaste håndklædet i ringen, men der er ikke noget sted at kaste det hen Bo
Fotos: Per Bækgaard
han ind i mellem kræfter til at spille fodbold i en nærliggende park med jævnaldrende børn og sine søskende. – Det var hårdt arbejde at være af sted, men også opbyggende for familien, da vi kom helt tæt på hinanden, siger Stine og understreger, at de under hele forløbet har oplevet en Gudgiven ro og positivitet, som fik deres amerikanske strålesygeple-
jersker til at kalde dem The happy Hansens.
Livet til låns
Under hele Benjamins sygdomsforløb har døden aldrig været tabu – hverken for Benjamin eller hans søskende. – Benjamin har spurgt os om, hvordan det føles at dø, og om han skal
dø. Dertil kan jeg kun svare, at det satser vi bestemt ikke på, siger Bo. Hverken han eller Stine har på noget tidspunkt bebrejdet Gud, at deres søn er ramt af en dødelig sygdom. For dem er livet til låns, og de har flere gange talt med Benjamin om, at de mødes igen i himlen. Mens Stine er født og opvokset i en kristen familie, kommer Bo fra
en ikke-troende familie. Men det seneste års oplevelser har givet ham troen, som er blevet en naturlig del af familien. – Når vi ser tilbage, har Gud været med hele vejen – lige fra de dygtige læger og sygeplejersker til økonomiske udfordringer, hjælpsomme venner og de utroligt få bivirkninger, Benjamin har. Så Gud er i dag det nærmeste familiemedlem, vi har, siger Stine. Når Benjamin har været på Rigshospitalet til kemo for sidste gang, skal han til kvartalsvise scanninger de næste fem år. Lægerne har erklæret den lille kriger fri for kræftceller, men fremtiden er uvis. – Hver eneste dag, Benjamin lever. er et mirakel. Jeg har 100 gange haft lyst til at kaste håndklædet i ringen, men der er ikke noget sted at kaste det hen, siger Bo. Følg Benjamins kamp mod kræften på Facebook ’Benjamin vs. cancer’ Runa Pihlmann redaktion@domino-online.dk
Gud er i dag det nærmeste familiemedlem, vi har Stine
Side 20
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Team Ubuntu
Skovbo Efterskoles nye Afrikalinje 2013-14 Det handler om: Kultur, etnicitet og kulturmøde, afrikanske personligheder, historie og politik, fattigdom, social forandring og rettigheder, afrikansk religiøsitet, magtstrukturer, HIV/AIDS, swahili - og meget mere... 2 ugers rejse til Kenya inkl. safari Et tilbud til 10. klasse
Musik linje
Team Alp Skilinje
Hold øje med: Team Cuba 2014-15
Skovbo Efterskole - kristen skole på Sjælland med store musiske og kreative ambitioner. www.skovboefterskole.dk Ringstedvej 614. 4100 Ringsted. Tlf: 56879909 domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 21
Tema: at leve med døden
Døden behøver ikke være slem Døden kommer altid ubelejligt, men det behøver ikke være slemt at dø. Hvis man kobler sig på Jesus, mister mødet med døden meget af sin bitre smag, lyder erfaringen fra en tidligere præst
Side 22 22
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Foto: Colourbox
For at bruge Bibelens ord, så er døden overvundet, og det er slet ikke så slemt at være til stede, når den kommer. For kommer – det gør den
René Ottesen
>> domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino
Side 23
>>
KOMMENTAR: Jeg husker engang, hvor jeg i min egenskab af præst ad flere omgange besøgte en mand, John*, som lå på det sidste. John var døende. Ved et af disse besøg kikkede han engang på mig og fortalte, at han som så mange andre danskere godt kendte den amerikanske filminstruktør Woody Allens citat: Jeg er ikke bange for at dø – jeg har bare ikke lyst til at være der, når det sker. Men nu var John netop dér, og han beskrev efterfølgende, hvordan hans holdning til døden havde ændret sig.
Hurtigt ned ad bakke
Tre måneder tidligere mødte jeg John for første gang. Det var i foyeren i Kirken i Kulturcenteret på Nørrebro i København, hvor jeg dengang var en af
læse nogle salmer fra Bibelen. Vi sang – eller rettere jeg sang solo - og pludselig pegede John over mod døren og sagde: Der er han; Rene, han står lige der! Jeg så ingenting, men havde dog en god og for mig velkendt fornemmelse af, at himlen var kommet nær – lige dér på Rigshospitalets stue 35. John smilede glad, og vi bad igen sammen, hvorefter han døsede hen. Samme aften ringede hans kone og fortalte, at nu var John død, og om jeg ikke godt ville komme forbi. Der lå han så med et smil på læben – eller rettere; resterne af ham lå der. Hans hånd var kold, da jeg tog den. Jeg salvede hans pande med olie og sagde Jesus tak for Johns liv. Da jeg kørte hjem den aften, var det som om, byens lys var blevet svagere. Farverne på de store billboardreklamer var falmet – Johns død havde lært mig en ny side af livet.
nemlig noget påvirket af alle de lovord, som kolleger, venner og familie helt naturligt fik udtrykt. Så vidt jeg vidste, kunne John bare ikke høre et eneste af de smukke ord fra alle disse sørgende. Derfor spurgte jeg Pia og hendes familie, om vi ikke skulle holde en højtidelighed, inden Pia skulle dø. Her kunne vi så synge de sange, Pia elskede; jeg kunne holde min begravelsesprædiken, og folk kunne udtrykke deres kærlighed til Pia. Der blev helt stille i stuen. Men familien var meget uortodokse og syntes, det var en virkelig smuk tanke. Vi fortsatte begravelsesplanlægningen, men nu med et helt andet perspektiv.
Begravelse med en anden dybde
Dagen for højtideligheden kom, og Kirsten og Poul havde virkelig disket op. Alle havde taget farverigt tøj på. Der blev sunget og prædiket, spist og drukket, og gode venner fortalte følelsesladet om, hvad
Der lå John så med et smil på læben – eller rettere; resterne af ham lå der. Hans hånd var kold, da jeg tog den. Jeg salvede hans pande med olie og sagde Jesus tak for Johns liv René Ottesen
flere præster. John var kommet sammen med sin kone, fordi han havde fået konstateret en aggressiv form for kræft og på kirkens hjemmeside havde læst, at vi bad for syge. Det gjorde vi så… men John var én af de mange, som der ikke skete en synlig forandring med. Tværtimod gik det virkelig ned ad bakke med ham, og snart blev han indlagt på Rigshospitalet.
Kernevennen Jesus
John fortalte mig, at han ikke var vant til at gå i kirke og spurgte, om jeg ville være hans præst. Det blev efterfølgende til adskillige besøg på hospitalet, hvor vi talte om liv og død – og alt det, der er midt imellem. Vi talte også om formålet med livet, om at være buddhist og kristen og om himlen, som han godt kunne lide. Vi talte om Jesus, der er mere levende end den figur, som hænger på mange altertavler. Vi talte om, hvordan denne Jesus kan blive en kerneven, og om hvordan man begynder et sådant venskab. Der blev bedt bønner, renset ud i dårlige tanker, sunget en salme i ny og næ, og det var tydeligt, at Jesus og John kom godt ud af det med hinanden.
René, han står lige der!
Den sidste gang jeg besøgte John, var han ret påvirket af morfin. Men han spurgte, om jeg ville
Side 24
Den altid ubelejlige død
Ganske kort tid blev jeg opsøgt af en kvinde fra vores kirke, Kirsten*. Kirsten og hendes mand, Poul, og Kirstens søster Pia var sammen i gang med et introkursus til den kristne tro kaldet Alpha, som vores kirke holdt flere af hvert år. På kurset fortalte de tre dejlige mennesker, at nu var de blevet kristne, sådan for alvor. De var ét af de mange friske pust, som kirken også den gang oplevede. Kirsten fortalte mig, at Pia ikke havde det så godt, og det viste sig desværre, at hun havde kræft. Ligesom John havde haft. På det tidspunkt havde vi på introkurset allerede talt om, hvordan Jesus ved sin død og opstandelse fik styr på døden, så det ikke er noget, vi skal være bange for. Selv om det virkede som om, at Kirsten, Poul og Pia havde fanget pointen med dette, så kommer døden jo altid ubelejligt, og det gjaldt også i dette tilfælde. Der blev grædt, trøstet og bedt, og familien oplevede en fred i midt i denne krise.
Mindehøjtidelighed før døden?
Ikke længe efter blev det klart, at Pia skulle dø, og familien kontaktede mig, fordi de godt kunne tænke sig at være i god tid med alt omkring begravelsen. Den eftermiddag, hvor vi sad sammen i familiens stue for at tale om begravelse, fik jeg en underlig tanke. Efter Johns begravelse var jeg
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Pia havde betydet for deres liv. Gæster og familie, ja selv undertegnede, græd. Selvfølgelig fordi der blev sagt farvel, men endnu mere af glæde over et skønt menneskes fantastiske indflydelse på andre. En måned senere døde Pia og skulle begraves. Her tog vi så det hele én gang til. Men det var, som om den begravelse fik en anden dybde, en anden betydning. Én af gæsterne mente bestemt, at Pias ånd svævede over det alt sammen. Men den afgørende oplevelse hos såvel kirkevante som ikke-kirkevante var, at døden, hvor trist den end måtte være, ikke er farlig. For at bruge Bibelens ord, så er den overvundet, og det er slet ikke så slemt at være til stede, når den kommer. For kommer – det gør den. *Af hensyn til personernes anonymitet er navnene i artiklen opdigtede
René B. Ottesen redaktion@domino-online.dk
Foto: Colourbox
Jeg så ingenting, men havde dog en god og for mig velkendt fornemmelse af, at himlen var kommet nær – lige dér på Rigshospitalets stue 35 René Ottesen
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 25
Tema: at leve med døden
Lige lovligt h
Der var en periode på omkring tre timer, hvor jeg vitterligt regnede med, at det sandsynligste var, at vi druknede Gunni Bjørsted
Foto: Pixel & Création, Fotolia
26 Side 26
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
høje bølger På en sejltur ved Grønland kiggede Gunni Bjørsted en overgang ned i døden. Han overlevede dog og lovede sig selv altid at ville huske på den efterfølgende enorme glæde og taknemlighed over livet. Løftet har han dog ikke kunnet holde – men heldigvis må man have det, som man har det, ind for Gud. Også når man måske er en lille smule bange for døden
>> domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino
Side 27
>>
KOMMENTAR: Jeg har aldrig været den store søhelt, og der skal ikke mange sekundmeter vind til på Kattegat, inden min lyst til frokost på Mols-Liniens færge er pist væk. Men dén eftermiddag/aften/halve nat på havet ud for Grønlands vestkyst for efterhånden en del år siden, var det virkelig velbegrundet, at jeg ikke havde lyst til mad. Jeg havde bare lyst til at komme i land; lyst til at overleve. Vi havde været på en uges sommerlejr på en lille ø nogle timers sejlads nordvest for Ilulissat. Nogle af os havde hørt lidt vejrudsigt, og det lød egentlig ikke for godt: Fare for storm! Men jeg skulle helst nå et fly hjem til Danmark to dage senere, og min
havde rigtig meget at være taknemlig for. Jeg havde fået lov til at tro på en vidunderlig og elskende Gud, fået en dejlig familie, haft et meningsfyldt arbejde som præst. Så skulle det være, så: Tak Gud, for et rigt liv… Men please: Hjælp os med at komme i land! Som jeg husker det, havde jeg ikke overskud til at tænke ret meget på evigheden lige der, andet end at det altid har ligget – og det ligger der endnu stærkere i dag – som en tryghed: døden er en port hjem til genoprettet liv i al evighed på Guds nye jord.
Jeg må have det, som jeg har det
Timerne gik, og det lykkedes at holde båden oven vande. Og endelig - efter 12 timers strabadser, frygt, håb og bøn tøffede vi i havn i Ilulissat. Klokken var tre om natten, før jeg kunne sætte foden på noget, der stod fast. Lettelse og taknemlighed skyllede igennem mig. Selve det at være i live føltes som en fantastisk gave. Jeg kan huske, jeg tænkte: Denne taknemlighed for selve livet vil jeg altid beholde og værne om. Pyt med, om nogen får mere i løn end mig… Det er da lige meget, at den idio… øh, det medmenneske kilede sig ind i køen, så jeg må bremse op… åh, jeg melder mig med glæde til at vaske toiletterne igen…! Hvordan er det så gået med taknemligheden? Egentlig ikke ret godt. I hvert fald har jeg rigtig ofte brug for Helligåndens hjælp til at få repeteret virkeligheden og proportionerne. Uden den påmindelse bliver min egen optik så lille og min etik så smålig. Hvordan er det så gået med tankerne og følelserne i forbindelse med døden? Jeg tror ærlig talt, de er en blanding af frygt og fortrøstning. Og jeg ved jo ikke, hvordan jeg vil reagere, når timen for mig er inde. Det har vist også meget at gøre med hvordan og af hvad, man dør. Og det er ok. At være kristen indebærer for mig blandt andet en tillid til, at jeg må have det, som jeg nu har det, ind for Guds ansigt. Jeg skal ikke være en vældig, frygtløs troshelt, for at ’det er rigtigt’. Jeg må også godt pive og klage. Det er Gud helt med på. Og når jeg åbner døren og sender ærlige meldinger ud, benytter han anledningen til at minde mig om, at jeg er hans i liv og død og i al evighed på den nye jord.
Jeg så min kone og mine tre små børn for mig… Jeg så deres øjne for mig, når de fik beskeden om, at far ikke kom hjem Gunni Bjørsted
kollega – som var ejer var en lille båd – og jeg tænkte, at det går såmænd nok. Og nu stod vi der og klamrede os til bådens ræling, mens vi konfronterede bølge efter bølge, og minutter blev til timer. Turen ville normalt tage højst seks timer, men nu, efter ni timer, var vi stadigvæk langt fra havn.
Et kig ned i døden
Man kan nå at tænke mange tanker og mærke mange følelser, mens man står der og hager sig fast og ser op på bølger og ned i dybet og tilbage på sit liv og frem mod… ja, frem mod hvad? Der var en periode på omkring tre timer, hvor jeg vitterligt regnede med, at det sandsynligste var, at vi druknede. Hvordan havde jeg det med dét? Jeg skulede ned i vandet og ville hade at komme derned. Jeg så min kone og mine tre små børn for mig. De lå sikkert og sov hjemme i Aabenraa, for det var nat i Danmark og nu også snart nat i Grønland. Jeg så deres øjne for mig, når de fik beskeden om, at far ikke kom hjem. Det var det værste. Så tænkte jeg på mit liv og nåede frem til, at jeg
Side 28
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Stien fortsætter
Jeg gik en tur langs kysten mellem Hundested og Kikhavn. Det var en pragtfuld augustdag med en lun brise og en lysende sol. På min venstre side glimtede Kattegat blåt. At gå der den dag var som at opleve en prolog på paradis. Mens jeg gik der og nød det og takkede Jesus for livet og skaberværket, fyldtes jeg af en endnu større glæde: Det skal fortsætte! Og det skal blive endnu bedre! Og absolut alle er inderligt velkomne til at være med i fortsættelsen. Jeg kom til et sted, hvor en pynt strakte sig ud i havet og skjulte for udsigten til mere hav. Men jeg vidste jo heldigvis, at havet og stien fortsatte. Jeg kunne bare ikke se det lige nu. Jeg satte mig ned og skrev følgende linjer: Bagved den næste pynt er der endnu en strand, endnu et hav, der spejler solopgangens brand.
Foto: Katja Xenikis, Fotolia
Jesus har været længere nede, end vi nogensinde kommer, og han slipper ikke sit frelsende greb om vores eksistens Gunni Bjørsted
Så livets vandretur er slet, slet ej forbi; der venter os en uudforsket fremtidssti. Og stiens skaber, ophav til al solopgang, hvis væsen bringer liv og skriver morgensang, har lagt sit eget nærvær ind i hvert sekund. Hans arme når omkring os hele vejen rundt. Og som han er, skal livet blive mer’ og mer’; al fremtid vi i lyset fra hans ansigt ser, hvor virk’liggjort bli’r alle løfter, skønne ord. For hvert et skridt: vi nærmer os den nye jord.
Hvor fryd bli’r hverdagskost og lykke helt normalt; hvor ægte kærlighed gi’r trivsel overalt; hvor frygt er fortid, mistro helt irrelevant. og vi erfarer frie: Jesus talte sandt!
til os ved elitetro, men fordi han selv er kommet til os i evig kærlighed. Han har været længere nede, end vi nogensinde kommer, og han slipper ikke sit frelsende greb om vores eksistens.
Jesus har været længere nede
Så lad mig nu kun drage ad natmørkt hav (Jakob Knudsen i Se, nu stiger solen).
Sådan er mit fremtidshåb. Jeg tror, at fryd bliver hverdagskost. Og jeg håber, at jeg kan huske på det, når det virkelig brænder på. Hvis ikke – er jeg glad for, at håbet er i Gud og ikke i min evne til at huske. Jesus er ved vores side – ikke fordi vi trækker ham
Gunni Bjørsted præst i Det Danske Missonsforbund redaktion@domino-online.dk
At være kristen indebærer for mig blandt andet en tillid til, at jeg må have det, som jeg nu har det, ind for Guds ansigt Gunni Bjørsted
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 29
Tema: at leve med døden
Når man tror på Gud, er døden blot indgangen til det, som Gud har lovet i sit ord Anna Boelskifte Foto: Jens Linde
30 Side 30
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Jeg er ikke bange for at dø 95-årige Anna Boelskifte har levet et rigt og godt liv og er for så vidt klar til at møde døden. Hendes kristne tro giver hende håb om, at det bedste liv stadig venter forude Når man så småt nærmer sig de 100 år, er døden et tema, som man ikke kan undgå at beskæftige sig med. Det er i hvert fald 95-årige Anna Boelskifte fra Filskovs erfaring. Men at tænke på og tale om
Jeg synes, vi har lov til at glæde os, for Jesus sagde, at han gik forud for at gøre en bolig klar til os
har brug for både venner og familie. Når man tror på Gud, er døden blot indgangen til det, som Gud har lovet i sit ord, siger hun med tanke på Bibelens løfter om, at mennesker, som tror på Jesus og har fået åndeligt liv gennem troen på ham, kommer i himlen.
Det er lidt spændende
Anna Boelskifte
døden er ikke noget, som på nogen måde generer hende – hun har set og oplevet, hvad hun skulle. - Jeg har haft et rigt liv. Først som mor og husmor og siden som sygehjælper i en menneskealder. Det har været et rigt liv, fordi jeg har levet det sammen med Gud og med mennesker, forklarer hun. Det er især hendes kristne tro, der gør Anna Boelskifte afslappet i forhold til døden. - Troen på Gud er det, der bærer gennem hele livet, selv om man også
Nogle gange undrer Anna Boelskifte sig over, at man i kirkerne ikke taler noget mere om det, som venter forude. Om Guds stad, som den kristustroende ifølge Bibelen skal komme til at bo i efter døden. - Det er mærkeligt, for livet sammen med Gud efter døden er selve målet for vores tro. Jeg er ikke træt af livet, slet ikke, men i dag forstår jeg bedre sangteksten: Jeg er fremmed, jeg er en pilgrim, kun en aften, kun en aften bor jeg her. - Man kan godt komme til at føle sig fremmed her på jorden. Selv om jeg er så privilegeret, at jeg kan gå på mine to ben og har en god familie og venner, så kan jeg alligevel ind imellem længes mod Guds stad. Det er det, vi venter på. Vi er på vej mod staden, og det skal fylde os med glæde. - Det er også lidt spændende, for vi ved i grunden ikke, hvad der venter. Jeg synes, vi har lov til at glæde os, for Jesus sagde, at han gik forud for at gøre en bolig klar til os. Og da der er gået så mange år, siden han sagde det, har der været god tid til at gøre det færdigt.
Vejen til lykke
Selv om tanker om døden snarere fylder Anna Boelskifte med forventning og glæde frem for frygt og usikkerhed, så kan dysterheden dog trænge sig på i ny og næ. - En gang imellem kan det tage mig, at jeg bliver bekymret for det, som ligger forud for døden – om jeg kan klare det. Jeg har set mange gode mennesker, som til sidst i livet er blevet ramt af både depression og anfægtelser. Jeg tænker, at hvis man bliver syg, så er der lettere adgang for den slags ting. - Men jeg regner med Guds trofasthed også dér – han har været trofast over for mig hele mit liv, og det tror jeg, han vil blive ved med at være. Han vil give mig hjælp fra dag til dag. Det er jeg overbevist om. Anna Boelskifte har ikke haft behov for at skynde sig at få talt ud med nogle mennesker, inden hun skal dø. Den slags har hun sørget for at få ryddet af vejen undervejs. - Jeg har heldigvis været forskånet for de store ting på den front. Lykken er at have fred med sig selv, Gud og sin næste, så har man i livet fundet det bedste. Det har jeg altid forsøgt at leve efter med Guds hjælp. Jens Linde jensl@domino-online.dk
Jeg længes mod Guds stad. Man kan godt komme til at føle sig fremmed her på jorden Anna Boelskifte
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 31
Guds ord er tatoveret på Dan Conrad Petersens krop og sjæl. Den tidligere nationalist og selvretfærdige fyr fornægtede Gud i sin barndom. Men Gud ville det anderledes. I dag rapper han evangeliet ud i radikale vendinger fra musikscener rundt omkring i landet
Fotos: Per Bækgaard
32 Side 32
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Jeg har erfaret, at man sagtens kan være kristen og samtidig gå i baggy jeans og sætte cap’en på skrå. Så nu rapper jeg om, hvad Gud har gjort i mit liv Dan Conrad Petersen
>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 33
>>
Vennerne sniffede stoffer og gik med pistoler i jakkelommen. Forældrene blev skilt, da han var fem år gammel, og faderen forsvandt i alkoholtåger. Folkeskolen blev udskiftet fem gange, og de fleste dage var den unge Dan Conrad Petersen overladt til sit eget selskab. – Underligt nok har jeg altid holdt mig fra både stoffer, våben og slagsmål. Og alkohol rører jeg aldrig, da det har ødelagt min familie. Når jeg ser tilbage, er jeg overbevist om, at Gud må have holdt hånden over mig,
Bibelen med på vaskeri
Da han kom på hf, blev religionstimerne dog en anelse mere interessante. Især da en klassekammerat fra Indre Mission havde inviteret nogle venner til at komme og fortælle om deres tro på Gud. – De virkede troværdige og glade, så efter timen spurgte jeg min klassekammerat, Sara, om hun kunne skaffe mig en bibel. Hun gav mig Det Nye Testamente, som jeg læste i, hver gang jeg var på vaskeriet for at vaske mit tøj, husker Dan.
lignelse om en selvoptaget mand med en bjælke i øjet, som konstant pointerer sine medmenneskers splint i øjet, lige ind hos Dan. – Jeg har altid været meget selvretfærdig og opfattet mig selv som centrum for livets begivenheder. Andre mennesker var som regel forkert på den, og jeg støttede de yderligtgående nationalister, som delte mine holdninger. Men i Bibelen er Jesus omdrejningspunktet, og det gav pludselig rigtig god mening for mig, siger Dan, som tidligere havde læst
bærer han ikke nag og forlader mig aldrig, siger Dan, der beskriver Gud som en ustoppelig GPS, der dirigerer ham frem til målet. Vennekredsen blev efterhånden skiftet ud, og hans kritiske indstilling til blandt andet etniske minoriteter blev erstattet af næstekærlighed. – Pludselig blev jeg venner med en tyrker og fandt mig selv i Tyrkiet. Noget, som tidligere var ganske utænkeligt! Men Gud pillede mig ned og byggede mig op, som han ønsker, jeg skal være. Min attitude
Min egen far kunne præstere ikke at tale med mig i en hel uge, hvis jeg havde lavet noget skidt. Men Gud er en far, som holder af mig uanset hvad Dan Conrad Petersen
konstaterer Dan, som i dag er 28 år, arbejder som salgsassistent i Kødbyen i København og bor i Albertslund sammen med muskelhunden Basse. Det er ellers ikke fordi, Gud havde nogen æresplads i Dans barndom. Tværtimod. Til konfirmationsforberedelsen i 7. klasse rakte han resolut hånden op og gav præsten besked om, at Gud ikke var noget for ham. Alligevel skulle han konfirmeres. – Jeg troede ikke på Gud, men i min fars familie var det tradition at blive konfirmeret, så jeg havde ikke noget valg.
Side 34
Mens vasketøjet blev rent, bladrede Dan sig grådigt igennem bogen. Og da han havde læst sidste kapitel, undrede han sig over de blanke sider bagerst. – Det var som om, der manglede noget. Så jeg gik hen i den nærmeste boghandel og købte hele Bibelen, som jeg læste i samtlige frikvarterer, ligesom jeg droppede lektierne til fordel for bibellæsningen. Særligt den etisk fordrende bjergprædiken i Matthæusevangeliet kapitel 5-7 og Jesus’ budskab om tilgivelse ramte ham. Blandt andet gik en
Koranen, men uden at finde svar på sine mange eksistentielle spørgsmål.
Gud bærer ikke nag
Med Bibelen i flere udgaver, bibelleksikon og de apostolske fædre, forskansede han sig på sit værelse og terpede bøgerne om og om igen. – Jeg erfarede, at jeg var noget værd – en følelse, jeg aldrig tidligere havde oplevet! Min egen far kunne præstere ikke at tale med mig i en hel uge, hvis jeg havde lavet noget skidt. Men Gud er en far, som holder af mig uanset hvad. Og begår jeg en fejl,
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
og mit værdisæt ændrede sig 180 grader, så jeg behandlede mine medmennesker som ligeværdige og for eksempel ikke længere fik det gule kort i fodbold, smiler Dan, som førhen indkasserede en del kulørte kort på grønsværen som følge af sit iltre temperament.
>>
Jeg erfarede, at jeg var noget værd – en følelse, jeg aldrig tidligere havde oplevet! Dan Conrad Petersen
Dan er meget begejstret for tatoveringer. Næste projekt er at få tatoveret to store stentavler på ryggen, en løve med tornekrone på skulderen og et ordentligt halleluja på brystet
domino domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk
Side 35
36 Side 36
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
>>
Den kristne tro på lydspor
musik, lå det lige for selv at prøve kræfter med genren. Reaktionerne på Dans nye livsstil – Mine gamle cd’er indeholdt bududeblev ikke. Især hans mor påskønskaber om sex, stoffer og mord – de ner sønnens U-vending. – Hun er både glad og stolt og respekterer mit valg fuldt ud. Faktisk har hun fortalt mig, at jeg allerede som trefireårig insisterede på at komme ind i samtlige kirker, vi passerede. Hvorfor ved jeg ikke, men noget må have draget mig. I dag tror Dan Conrad Petersen jeg på, at Gud kaldte på mig, og at jeg er foruder nu skrottet til fordel for kristen bestemt til at være, hvor jeg er nu, hiphop. Jeg har erfaret, at man sagforklarer Dan. tens kan være kristen og samtidig For efter selv at være blevet overbegå i baggy jeans og sætte cap’en på vist om Guds eksistens ønsker Dan at skrå. Så nu rapper jeg om, hvad Gud formidle sin tro til andre. Og da cdhar gjort i mit liv siger Dan. reolen derhjemme bugner af hiphop-
Sammen med tre andre rappere har han tidligere på året udgivet cd’en Gadesalmer i samarbejde med Refleks Musik. Gruppen kalder sig Det Lyriske
For mig er Gud ikke et smykke om halsen eller en bestemt følelse, men derimod et fundament, der rummer svarene på livets store spørgsmål
Foto: Colourbox
– Min musik er den kristne tro på lydspor, og jeg håber, at folk kan genkende sig selv i mine tekster. For mig er Gud ikke et smykke om halsen eller en bestemt følelse, men derimod et fundament, der rummer svarene på livets store spørgsmål. Læs mere om Dans musik på: www.facebook.dk/detlyriskekorstog
Runa Pihlmann redaktion@domino-online.dk
Korstog, og sammen med tre breakdancere kaster de radikale tekster ud over scenekanten. Målet er at nå ud med budskabet om troen på Jesus til folk, som de fleste præster sjældent møder.
PÅ UDKIG EFTER NYHEDER? Få kort nyt fra kirkedanmark direkte i din indbakke Tilmeld dig dominos nyhedsbrev på domino-online.dk
Følg os… domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 37
LIVSVÆRKTØJER 4
ØVELSER I GAVMI I 2012 udgav baptistpræst Ole Lundegaard bogen Grundtrin, hvori han opridser 16 kristne praktikker – måder at udøve den kristne tro på. domino har bedt Lundegaard i klummeform gengive en af de 16 praktikker i hver af dominos seks 2013-udgivelser. Klummen kalder vi Livsværktøjer, og dette er den fjerde af slagsens I det seneste nummer af domino skrev jeg om, hvordan man kan øve sig i taknemlighed. Denne gang vil jeg opfordre til at leve et gavmildt liv. Det giver næsten sig selv, at den, der har lært at se livet som en gave og betragte alt det, man ejer, med taknemlighed, også vil ønske at give andre del i den rigdom, man selv har modtaget.
Forskellen på liv og død
Man bruger sommetider billedet af de to store vandområder i Israel som et eksempel på gavmildhed og nærighed. Genesaret sø ligger i det nordlige Israel. Jordanfloden løber ind i søens nordlige ende, og søen er fyldt med en rig variation af planter, dyr og fisk. En stor del af Jesus’ virke foregik meget symbolsk rundt om dette frodige sted. Fra søens sydlige kant løber Jordan videre og snor sig ned gennem landet, indtil den løber ud i Det døde Hav. Men her løber kun vand ind, intet ud igen. Derfor er havet dødt. Der vokser ingen planter, og der er intet dyreliv. Sådan er det også med at give. Hvis vi med et åbent hjerte modtager i glæde og giver ud igen, vokser livet i os, og vi bliver selv en kilde til andres glæde. Vi bliver måske ikke rige pengemæssigt, men på alle andre måder. Har vi derimod et lukket hjerte og kun vil modtage, men sjældent eller aldrig give ud, bevarer vi nok det, vi ejer, men vi går glip af den sande rigdom. Det er meget passende, at det var i nærheden af Genesaret sø, at Jesus er rapporteret at have sagt: Giv, så skal der gives jer. Sådan var søen. Den modtog vand, og den gav vand, og derfor var den fuld af liv. Gavmildhed gør livet rigt.
der kommer til din dør for at samle ind til gode formål. 2. Hvis du ser en hjemløs på gaden, så find den nærmeste cafe, McDonald’s eller restaurant, og køb et måltid mad til ham eller hende. 3. Hvis du holder mere end en ferie om året (plus en miniferie eller to), så skær ned til én ferie og én miniferie. Hold de andre ferier hjemme, slap af, læs god litteratur, inviter venner, du ikke har set længe. Sæt de penge, du ville have brugt på de ekstra ferier, af til andre gode formål. 4. Næste gang du vil invitere venner til en hyggelig middag, så tænk på, om du denne gang skulle invitere nogen, der ikke i forvejen har masser af familie eller venner. Din familie og dine andre venner holder nok til at blive ’sprunget over’ en enkelt gang eller to. 5. Benyt enhver lejlighed til at have fremmede boende. Gæstfrihed er en af de skønneste og mest berigende måder at give på. At åbne sit hjem og tage imod mennesker er også en vigtig måde at lære sine børn generøsitet på. Hvis du er nærig af sind, er det hårdt – men der er håb! Gavmildhed kan læres, og det forandrer sindet. Begynd at vise gavmildhed og læg mærke til den forandring, der sker i dit eget liv. Skeptikere vil måske sige: Ja, ja, man bliver mere selvglad, fordi man synes, man er så god. Jeg vil alligevel sige: Prøv, og hvis skeptikerne har ret, kan du jo altid holde op igen! Ole Lundegaard redaktion@domino-online.dk
Fem veje til et gavmildt liv
Her er nogle ideer til, hvordan du kan øve dig i gavmildhed: 1. Beslut dig for hver måned at lægge et beløb til side, som du kan give til en, der trænger. Eller til din kirke. Eller til et sponsorat af et barns uddannelse eller noget helt fjerde. Hav en æske eller et glas stående til at smide dine småmønter i, så du altid kan give til dem,
Side 38
Benyt enhver lejlighed til at have fremmede boende. Gæstfrihed er en af de skønneste og mest berigende måder at give på Ole Lundegaard
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Foto: Colourbox
ILDHED Hvis du er nærig af sind, er det hårdt - men der er håb! Gavmildhed kan læres Ole Lundegaard
Gavmildhed gør livet rigt Ole Lundegaard
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 39
Bøger
Skjulestedet
Skyggernes ø
Volontøren
Det er anden gang, at denne bog udgives på dansk. Corrie Ten Boom beskriver sit liv i 1900-tallets Holland, hvor hun voksede op i en kristen urmagerfamilie. Under Anden Verdenskrig hjalp familien med at skjule jøder og indrettede et værelse til brug for dette i deres hus – deraf titlen på bogen. Titlen er dog tvetydig, idet Corrie og hendes søster Betsie i den tyske kz-lejr Ravensbruck opdagede, at intet mørke er så mørkt, og ingen ondskab er så ond, at Guds lys og tilgivelse ikke er stærkere. Bogens titel refererer således også til Gud. Efter krigen rejste Corrie verden tynd for at fortælle om denne erfaring af Guds nærvær midt i mørket.
Dette er den anden historiske roman på dansk af Tracy L. Highley, hvor hun kombinerer bibelske beretninger med sin historiske viden om verdens syv vidundere. I denne roman er det kolossen på Rhodos, der optræder i baggrunden af fortællingen, mens det i den første roman på danske, Vanviddets have, var Babylons hængende haver. Skyggernes ø er både en kærlighedsroman og en roman om, hvordan en ikke-jøde lader sig overbevise om, at den Messias, som jøderne venter på, også vil være frelser og forløser for hende.
Forfatteren til denne bog er noget for en krimiforfatter så sjældent som dansk erhvervsjurist med stærk interesse for socialt arbejde i Sydamerika. Tylstrup Larsen har således arbejdet som volontør for organisationen Impact, og bogens plot er inspireret af en virkelig hændelse i Honduras, nemlig mordet på menneskerettighedsadvokaten Dionisio Diaz Garcia, som blev skudt i sin bil på vej til retten i 2006. Volontøren er blevet til med støtte fra Amnesty International, idet korrupte sikkerhedsfirmaer og overtrædelser af menneskerettigheder er en del af både den virkelige historie og romanfortællingen. Tylstrup Larsen skriver en anelse omstændeligt, men med et til tider gnistrende sprog. Derudover er Volontøren elementært spændende.
• • •
Scandinavia 285 sider 199 kroner
• • •
Scandinavia 324 sider 199 kroner JL
JL
• • •
Fokal 320 sider 249,95 kroner JL
Derfor kan vi ånde frit Trædesten til en tryg tro Få danske forfattere formår som Gunni Bjørsted at skrive tekster, der formidler Guds nåde, kærlighed og barmhjertighed til læseren. Og da hovedessensen af denne bog netop handler om, at den kristne altid er omgivet af og båret af Kristus, som er fuldkommen god, strømmer opmuntring, trøst, indre helbredelse og glæde ud fra siderne i Derfor kan vi ånde frit. Selv Guds vrede formår Bjørsted at skildre, som et udtryk for kærlighed – heldigvis er Gud vred, hedder det således; for Gud er vred på alt, som ødelægger mennesket og det øvrige skaberværk. • • •
ProRex 118 sider 99,95 kroner JL
Side 40
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Bøger
”Vidste du,
Komme dit rige
Ester II
Alene introduktionen til denne bog er det hele værd. Med få og velvalgte forklaringer opridser de tre forfattere baggrunden for og formålet med liturgiske tidebønner - og når man derefter læser nogle af bønnerne for de enkelte dage eller begivenheder samt de gentagne, daglige aftenbønner og den gentagne, daglige middagsbøn fornemmer man klart, hvad styrken ved bønner af denne type er. Og det uanset om de er et supplement til fri og spontan bøn, eller de er den primære bønsform i ens liv. Bønnerne finder dog sin største og stærkeste berettigelse, hvis de bedes i et fællesskab – det være sig en familie, et bofællesskab, et kloster, en bibelskole eller noget helt femte.
Dette er andet bind i forlaget ProRex’ genoptryk af Poul Hoffmanns romantrilogi om Det Gamle Testamentes dronning Ester. Kongen er blevet myrdet, og mistanken samler sig om Ester, som anklages for højforræderi og trolddom. Bogens tema er kærlighed – mellem mand og kvinde og mellem Gud og mennesker.
Bøn til alle tider
Boedal 544 sider 299 kroner
• • •
Advokatselskab med møderet for højesteret Jernbanegade 37, 6870 Ølgod, og Kongensgade 36, 1., 6700 Esbjerg Tlf. 75 24 46 00 - www.advopartner.dk – post@advopartner.dk
Bibelske rejser
– med dansktalende guider
Israel – klassisk rundrejse Italien – Rom & Assisi
14.9, 9 dg. Rejseledere: Irene & Niels Peder Nielsen
Tyrkiet – et bibelsk land
ProRex 235 sider 199,95 kroner
16.9, 10 dg.
Rejseledere: Ingrid & Laurits Bjerre
Grækenland – i Paulus’ fodspor JL
3.10, 10 dg.
Rejseledere: Helga & Bent Oluf Damm
JL
Erhvervslejemål
Det hellige år
i Kbh. søges
En vandring gennem kirkeåret
40-80 kvm lokale til tryk- og printfremstilling. Helst max. 15 min. fra Landbohøjskolen. Meget gerne i et virksomhedsfællesskab, erhvervshus eller lign. Det kan også være en håndværkseller produktionsvirksomhed, som har ledig(e) lokale(r). Henv. Henrik Sørensen, tel. 22 500 175, dintekst.dk
Hvordan blev det nuværende kirkeår til? Det forklarer Peter Halldorf i denne bog, hvor han tager læseren med tilbage til den sidste halvdel af 300-tallet i Jerusalem. Dengang var Kyril af Jerusalem biskop i byen, og det er i høj grad ham, som er arkitekten bag det kirkeår, som stadig benyttes den dag i dag. Beskrivelserne af de enkelte begivenheder i kirkeåret og baggrunden herfor kommer samtidig til at fungere som en form for åndelig vejledning, idet Halldorfs tekst giver læseren mulighed for at meditere over de mysterier, som fejres i de kristne højtider. • • •
4.9, 10 dg.
Rejseledere: Esther & Orla Villekjær
Boedal 302 sider 299 kroner
JL
realiser dine boligdrømme med os!
Følg os på facebook
www.facebook.com/frikirkenet
Mesterbyg bygger topmoderne villaer i markant arkitektur og med lækre løsninger i både indretning og facadeudtryk. Vi har stor erfaring i energirigtig byggeri, som kræver både nytænkning og omhu i indretning, konstruktioner og lysindfald. Vi hjælper dig med at realisere dine boligdrømme, og tager hånd om processen fra idé til det færdige projekt.
Tlf.: 75 34 55 99
KonTaKT os på Telefon eller info@MesTerbyg.coM
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
W W W.mesterbyg.com
• • •
Stjernerne i Ekbatana
Søren Kokkenborg
at en enkemand skal skifte med børnene, hvis afdøde havde særeje? Derfor ophæver mange ægtefæller deres særeje, når de kommer i pensionsalderen, således at de på normal måde kan beholde alt og sidde i uskiftet bo med fællesbørnene ved den enes død.” Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i familie- og arvemæssige forhold.
Side 41
Bøger
Åbn mine øjne, Herre
Himlen til forskel
Gary Oates beskriver i denne bog, hvordan det gik til, at Gud gav ham en særlig evne til at kunne se den usynlige verden – især engle. Bogens undertitel er dog i bedste fald malplaceret, idet Oates ikke er så letsindig at love, at alle kan komme til at se engle ved at følge en bestemt opskrift. Anliggendet for Oates er snarere at dele sine egne oplevelser og derved inspirere andre til at leve med udgangspunkt i den usynlige verden ved en helhjertet og dyb overgivelse til Gud – og som sådan fungerer bogen udmærket.
Sonja og Todd Burpo har solgt millioner af bogen Himlen findes virkelig, hvor de fortæller, hvad deres søn Colton erfarede i forbindelse med en nærdødsoplevelse. Denne bog består af 42 kapitler, som hver tager udgangspunkt i et citat fra Himlen findes virkelig, hvorefter Sonja eller Todd reflekterer over (kristen)livet med udgangspunkt i citatet. Nogle af refleksionerne virker dog mere gennembearbejdede end andre, og de rækker således fra det dybsindige til det banale. Men som altid vil relevansen af tekster af denne type i høj grad afhænge af, hvor i livet man selv er, når man læser dem.
En praktisk guide til englebesøg og himmelske erfaringer
• • •
Om at leve hver dag med fokus på evigheden
Scandinavia 107 sider 149 kroner JL
• • •
ProRex 240 sider 199,95 kroner JL
UDSOLGT - for skoleåret 2013-14. Du skal være hurtig for at få en plads til næste skoleår. Ring 98 54 24 44 eller læs mere på frydensberg.dk
Opstandelsesliv Den som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt. (Johs. 15:5)
Richard Hays, Mexico
Lørdag d. 2. februar KirkeCenter Livets Kilde, Ådalsparken 33
Esbjerg
Kim Torp, Danmark
Lørdag d. 25. maj Ølgod Menighedscenter, Garverivej 3
Ølgod
Graham Powel, Canada
Lørdag d. 26. oktober Bibel & Missionscentret, Thyparken 11
Thisted
Tilmeld dig på www.connectionsdk.dk Side 42
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Følg os på facebook www.facebook.com/ frikirkenet
ET FANTASTISK SKOLEÅR ER SLUT!
Efterskolen Kildevæld og Euroclass ønsker alle en rigtig god sommer! EFTERSKOLEN
KILDE ÆLD
Alle pladser er optaget for det kommende skoleår. Tilmeld dig allerede nu til domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 43 skoleåret 2014-2015
Bøger
musik
Frans – de fattiges pave
Arvid Asmussen: Nye salmer fra dagligstuen
Den spanske historiker Mario Escobar tegner i denne biografi et nuanceret portræt af argentineren Jorge Mario Bergoglio - manden, der nu er overhoved for verdens 1,2 milliarder katolikker. Man kan blandt andet læse om pave Frans’ opvækst og baggrund i Argentina, og hvad der har formet ham, og Escobar analyserer endvidere betydningen af, at det for første gang er en jesuit, der er pave. Samtidig giver bogen et godt indblik i den katolske kirkes opbygning og tænkning. Escobar beskriver de mange udfordringer, kirken står over for, og han giver sit bud på, hvordan den nye pave vil forholde sig til dem. I hvor høj grad vil pave Frans følge sin navnebror fra Assisi i at være en fornyer af kirken? • • •
Boedal 208 sider 199 kroner JL
Nyt udspil fra Arvid Asmussen, og som titlen på albummet siger, drejer dette sig om salmer. 10 nyskrevne salmer, der omhandler, hvad Gud har gjort/gør for os mennesker; hvem han er; hvad han betyder for os; løfter; lovsang... Musikalsk er albummet meget alsidigt - mange forskellige instrumenter sat meget flot sammen til en super harmoni. Selve musikstilen kan beskrives som folk med miks af forskellige andre stilarter. Dette album må betegnes som innovativt og virkelig godt produceret - musikalsk helt i top, og det samme gælder det tekstmæssige - bedøm selv: Du ser på mig med stolthed, for jeg minder lidt om dig, du glæder dig og kroner mig med herlighed og ære. Du tænker større tanker, end jeg tør håbe for mig selv, jeg er dig dybt taknemlig for din skaberkærlighed. Martin Boesenbæk
BARNEPIGE / AU-PAIR SØGES Vi er en missionærfamilie som har arbejdet med UMO i 17 år. Pr. 1.8 har vi brug for en barnepige - hvor vi flytter til Århus for at arbejde med YFC. Vi har 5 børn (0 - 14 år) som snakker både dansk og engelsk, men det er primært de 2 mindste vi har brug for hjælp med. Det er vigtigt at du har stor interesse for børn og mission, da en del af arbejdet vil være “på vejen”, hvor Gud end bringer os hen... Vi har desuden også vores eget webdesign bureau - www.designRus.dk. Kontakt os på mirjam@designrus.dk, eller tlf. 60 89 13 90.
webdesign / hjemmesider / webshop / programmering / logo design søgemaskineoptimering / joomla / wordpress / typo 3 / magento
kun 0. kr. 10 to r + po
NY CD fra
Evangeliets Gyldne Sange 14 sange: kor, herrekor, duet og solo Evangeliets Gyldne søn. mødt Guds ven har du 1 Min kære et land. 2 O, jeg ved fra Jesus. Hans Brohus) 3 Endnu strømme ensom høj.(Solo 4 På en fjern en. 5 Lønkammerkrog vandring. 6 En pilgrims ved kilden. ) 7 Jeg lever på himmelen.(Duet 8 Stjerner / Kurt Gjerløv Judith Nørholm Golgata. land. 9 Å, du kære slave i et fremmed 10 Jeg var englesang. 11 Jeg hørte der. (Duet) det som går 12 Hvem er Andersen Gunnar Eriksen/Bent på kraften. 13 Er det slut liv jer ejer. 14 Et herligt 15 Potporri.
e Sange
Evangeliets Gyldn
Sange
Åge Samuelsen Traditionel (ukendt) Åge Samuelsen Georg Benard Traditionel (norsk) Åge Samuelsen Traditionel Lysgård Putte/Knud Åge Samuelsen Uffe Andersen (svensk) Traditionel Reider Holberg
3,18 3,17 3,17 3,56 3,14 3,22 3,06 3,30 3,18 2,29 3,17 3,37
Åge Samuelsen Åge Samuelsen Viggo Abrahamsen Philips Philips Åge Samuelsen Viggo Abrahamsen
af det kors. 16 I skyggen
I Skyggen af det booklet.indd
Side 44
kors
3,20 2,55 3,52
3,26
I Skyggen af det
kors 03/04/08 9:42:20
1
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Salg: Ole Bøgh Andersen tlf: 98 99 60 07 web: www.egsnet.dk
13 - 19 JULI 2013
Gæstedag d. 17. juli. Gratis adgang for gæster! Årets Gæstetalere
Lovsangskoncer t onsdag d. 17. juli kl. 22:00
ré t n e i r F
Mød os på facebook
SommerCamp i Mariager 2013 har fået temaet “House of HOPE”. Vi tror på den lokale kirke, og vi tror at den lokale kirke ER verdens håb.
www.sommercamp.dk
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 45
HU SK
SK
U
H
2012
FrikirkeNet FrikirkeNets Lederkonference lederkonference 9. - 10. November
8. - 9. november 2013 i Kolding
Theol.dr. Niels Christian Hvidt
Kulturminister Marianne Jelved
Paul Scanlon
Charlotte Dyremose (tidl. MF)
OVERNATURLIG NATURLIGVIS deres rejse. Tonny Jacobsen fra Pinsekirken Det er med forventning, at vi byder velkomVejle vil give perspektiv på det overnaturlige men til FrikirkeNets lederkonference 2012. i en dansk kontekst, og det samme vil tre Sidste år havde vi den glæde at være i andre danske prædikanter (Jørn Hyldgaard København og har fået meget positiv feedfra Åbenkirke, Claus Bækgaard fra Roskilde back på både indhold og muligheden for at Baptistkirke og Peter Holmsgaard fra Aponetværke. Mange havde oplevelsen af at ønsker skabe Gud i vores land. stolsk til Kirke i Aalborg) når de interviewes af væreFrikirkeNet sammen om noget vigtigt, at noget vi gør plads vi det som vigtigt atjournalist opbygge til erfaringer Allan netværk Høyer om deres bedreDerfor sammenser end hver for sig. med det overnaturlige. Endelig vil teolog og relevante personer, der vil kunne bidrage til dette. Vi forsker Niels Christian Hvidt lægge vejen I år rykkes konferencen til Mariager. Vi historie, ønsker at lytte til deres overvejelser og input, forbi og give to af sine meget efterspurgte indlogerer os i den helt nyopførte elevfløj således at vi selv inspireres tilforedrag: at tage del i det fælles Kan troen flytte bjerge? og Profetived Mariager Efterskole og vil bruge både ansvar for vores land. ens betydning i kirken. efterskolen og Mariagerfjord Frikirke til afholdelse af konferencen. Der bliver naturligvis også god tid til at dyrke Tilmelding på lederkonferencen.dk netværket og relationerne med både nye og Vi har valgt at fokusere på karismatikken i gamle bekendte samt lytte til koordinationsår. Vi ved, at karismatikken har mange forgruppens tanker for det kommende år. Det skellige udtryk og vil på konferencen søge at give et indblik i dette. Paul Scanlon fra er vores håb og bøn, at enhver tager hjem Abundant Life Church i England fortæller om inspireret, udfordret og beriget.
PLADS TIL GUD?
TILmELdING OG ydERLIGER INFORmATION På www.LEdERKONFERENCEN.dK
Side 46
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
leder
aZ Y Z g Z c
Face it d h 5^b Z a a Z b
Wg Z k ` V h h Z c
Face... Dette lille engelske ord kender alle efterhånden fra fænomenet Facebook, hvor vi alle kan følge med i hinandens, som oftest, utroligt perfekte liv. Y Z WV i
Ordet betyder som bekendt ansigt, men kan også betyde at se det i øjnene. I dette domino har vi taget livtag med de enorme begreber liv og død. Og det slår mig, hvordan en så essentiel del af livet som døden kan være fuldkommen fraværende fra ens dagligdag og tanker, indtil vi lige pludselig står ansigt til ansigt med den. Ikke, at jeg er fortaler for, at vi skal leve med døden som bagtanke, slet ikke, men har du perspektiv på dit liv? ` g d c ^`
k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c
Ord som afmagt, fjende og frygt står i artiklerne her i bladet over for ord som taknemlighed, vished og forventning - alt efter hvilket perspektiv vi anlægger på døden. I Det Nye Testamente siger Paulus i forbindelse med døden til de kristne, ...for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb (Første Thessalonikerbrev 4:13). Og hvad med det liv, som jo altid ligger før døden, ser du det i øjnene? Duoen Nik & Jay synger lev, mens du gør det. Får du sat aftryk på din verden? Med det store overordnede perspektiv, som en tro på en Gud med en plan giver, kan vi langt lettere se, hvordan de små skridt, vi tager hver eneste dag, har kraft og evne til at gøre en forskel. Ikke blot i vores egne liv, men så sandelig også i alle de menneskers liv, som en dag skal holde mindetale om os og ære de aftryk, vi har sat. Så med døden som den uundgåelige station på vejen, men ikke endestationen, så lad os gribe livet og se både død og liv i øjnene og sætte eftertrykkelige aftryk på (hver) vores verden. Face it! Johnny Hansen jh@ckirken.dk
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 47
SOMMERLÆSNING NYHED
I Himlen til forskel fortæller familien Burpo, hvad der er sket i deres liv, efter Himlen findes virkelig udkom i 2010. Bogen indeholder 42 refleksioner over deres første bog og efterfølgende oplevelser og erfaringer.
NYHED
Gunni Bjørsted præsenterer dig for livets største gaver, og du får inspiration til at pakke dem ud – gaver, som er trædesten til en tryg tro.
Glæd dig til at læse denne efterfølger til Himlen findes virkelig.
SOMMER TILBUD Fire livsberetninger for
KUN 100 kr Før op til 199,95 pr stk
Underholdende og velfortalt biografi, hvor du bl.a. kan læse om dansk-top duoens vej til troen på Jesus.
Side 48
NYHED: Poul Hoffmanns roman-serie om dronning Ester – bind 2 er netop udkommet.
info@prorex.dk · telefon
· www.prorex.dk
3343frikirker af danske domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk7456
Billy Graham om en meningsfyldt alderdom – og om at forberede sig på at blive gammel.