TRO - Ă…ND - LIV
Nr. 2 Marts 2013 ISSN: 1604-6528 Vejl. udsalgspris: 24,95
Justin Bieber Kunne vĂŚre blevet en abort side 6-11
Tema: Hurra for livet
Efter aborten...
En varm kartoffel blev lunken
side 4-39
side 12-17
side 30-33
Hvad er en
FRIKIRKE?
Fotos: Åbenkirke, Herning
Frikirke = meningsfuldt fællesskab Frikirke = åndelig dimension i tilværelsen Frikirke = personlig relation til Gud Kendetegnende for de fleste frikirker er: • Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge, hvad der foregår, og det koster ikke noget at deltage. • Relevans – præsten prøver at overføre prædikenens pointer på hverdagslivet. • Socialt engagement – frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordringer.
• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning – indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i forholdet til Gud og mennesker. Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslappede former. • Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – blandt andet gennem sang og musik.
Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning Der er omkring 325 frikirker i Danmark, som tilsammen har flere end 25.000 medlemmer.
FrikirkeNet, der står som udgiver af domino, er et netværk af omkring 100 frikirker og frikirkelige organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken, uafhængige frikirker og husmenigheder. Netværket har eksisteret siden 2004. Læs meget mere om frikirker i hæftet Frikirke for alle på kortlink.dk/awh8 Og læs mere om FrikirkeNet på frikirkenet.dk Side 2
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
domino · Nr. 2 Marts 2013
TEMA: Hurra for livet side 4-39 Kunne være blevet en abort side 6-11 Efter aborten... side 12-17 Jordemoderlige dilemmaer side 18-23 Et liv fyldt med smerte og glæde side 24-29 En varm kartoffel blev lunken side 30-33 Hurra for dit liv! side 34-37
Livsværktøjer 2: At lære at tilgive side 40-41 Bøger og musik side 43-45
18-23 24-29
Klumme: Hvem har taget mine nøgler? side 46 Leder: Hurra for livet side 47 Bagside: Det svære danske sproget! side 48
30-33
40-41
6-11
Monumental fortrængning side 38-39
Østergade 57-59, 5000 Odense C, tlf. 31 50 62 30, redaktion@domino-online.dk domino udgives af FrikirkeNet. Se mere om organisationen på frikirkenet.dk, og læs mere om domino på domino-online.dk. Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992 Redaktionen: Johnny Hansen, ansvarshavende redaktør - jh@ckirken.dk Martin Højgaard Jensen - hojjensen@mail.dk Gunni Bjørsted - gunni@bethel.dk René Ottesen - rene@alterna.nu Jens Linde, redaktionssekretær - jensl@domino-online.dk Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - janier@domino-online.dk Annoncer: Erik Damm - annoncer@domino-online.dk Forsidefoto: Scanpix Trykning: Strandbygaard Oplag: 5.500 stk. Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102
Foto: Scanpix
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 3
HURRA for livet!
TEMA
Side 4
domino 路 Udgives af FrikirkeNet - et netv忙rk af danske frikirker
Foto: Yuri Arcurs, Fotolia
2013 er 40-året for den fri abort i Danmark. Langt fra alle kvinder, som har fået foretaget en abort, føler dog, at det er noget at juble over. De har store eftervirkninger af abortindgrebet og føler, at de blev dårligt eller slet ikke rådgivet på forhånd
INTRO: I år er det 40 år siden, at Folketinget vedtog loven om fri abort. Forslaget blev vedtaget den 24. maj 1973 og trådte i kraft den 1. oktober samme år. Det jubilæum markerer domino med dette tema. De senere år er der blevet udført 15.000-16.000 aborter om året, hvilket må siges at være et ganske højt tal sammenholdt med antallet af fødsler, som ligger på omkring 60.000 om året. Tallet er også højt, når man tænker på, at abort er et voldsomt indgreb, som i mange tilfælde påvirker den gravide kvinde meget kraftigt. Flere undersøgelseri peger på, at det er helt op til hver fjerde kvinde, som i flere år efter aborten eller endda resten af livet plages af dårligere livskvalitet med angst og negative følelser som sorg og skyld. Der kan opstå en grundholdning af håbløshed og en følelse af at være glædesløs.
Dårlig rådgivning
Abortrådgivninger fortæller, at mange kvinder har følt sig rigtig dårligt rådgivet i forbindelse med abort. Kvinderne siger sætninger, som begynder med: hvis bare, og som slutter med: så havde jeg aldrig fået en abort. Posttraumatisk abortsyndrom kaldes det – primært i udlandet; herhjemme kniber det lidt mere med at erkende, at der måske er et problem på området. Dette giver vi et lille indblik i gennem nogle af de spørgsmål, som kvinder har stillet til rådgivningen Abortlinien.
Monumental fortrængning
Hvis tonerne fra Abortliniens brevkasse ikke er et udtryk for de meget sjældne og ulykkelige til-
fælde – og det er der intet, der tyder på – så er det i menneskelige omkostninger dyrt for samfundet ikke at indføre sådan en rådgivning. Alt for mange kvinder lades alene tilbage efter en abort, hvor omgivelserne ikke forstår deres smerte og sorg. Og selv om kvinderne har ret til en samtale både før og efter en abort, så er der ikke sat virkelig vilje og struktur på dette fra myndighedernes side. Det nærmer sig et svigt og er dybest set et udtryk for, hvad politisk redaktør på Kristeligt Dagblad, Henrik Hoffmann-Hansen, har kaldt en monumental fortrængning af, hvad abort egentlig er.
Presset til abort?
Talrige andre kvinder har følt sig pressede til en abort, selv om de egentlig ønskede at beholde barnet. Ofte er det kæresten, som truer med at gå, hvis kvinden beholder barnet. Andre gange er det forældre, sundhedspersonale eller endda sagsbehandlere, som ifølge kvinden udøver et pres over for dem i forhold til at vælge en abort. I sådanne tilfælde kræver det en stærk kvinde at holde fast ved sit og gennemføre graviditeten. Som for eksempel Justin Biebers mor gjorde det. Vi bringer et sammenkog af en del af hendes selvbiografi.
En triumf for kvinden?
Den fri abort er blevet fejret som en triumf for kvinden, som endelig fik adgang til selv at bestemme over sin krop. Men hvad med den anden lille krop, som ligger inden i kvinden? Hvem har givet den livet? Og hvad med de handicappede? Vil de efterhånden blive stigmatiserede og føle sig uønskede i Danmark, fordi retorikken omkring abort til tider kan opleves som båret af økonomiske hensyn snarere end medmenneskelighed og barmhjertighed?
Men et liv som handicappet kan være særdeles værdifuldt og fyldt med mening. Det er blandt andre Henriette Frandsens erfaring, hvilket hun har delt med os.
Senaborter – et kapitel for sig
Et kapitel for sig er de sene aborter. Hvad er de? Tidlige fødsler, som man selv sætter i gang med det formål, at barnet skal dø? Eller sene aborter, hvor man blot for alle parters skyld foregriber det uundgåelige? Det har vi talt med jordemor Amalie Kühnrich om. Endelig har vi bedt frikirkeleder Tonny Jacobsen forholde sig til, hvilken rolle kirkerne har at spille i forhold til kvinder, som er blevet uønskede gravide. Og i forhold til abortspørgsmålet i samfundet generelt. God læselyst! i Tove Ross Niklassen i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, august 1997 Fergusson, D.M., Horwood, L.J. & Ridder, E.M. (2006), Abortion in young women and subsequent mental health. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 47(1), s. 16-24. Psychological Impact on Women of Miscarriage Versus Induced Abortion: A 2-Year Follow-up Study, Anne Nordal Broen, MD, Torbjørn Moum, PhD, Anne Sejersted Bødtker, MD, Øivind Ekeberg, MD, PhD. Camilla, hvorfor gråter du?, Lunde Forlag 2010 (kommer i en fordansket udgave oktober 2013).
Jens Linde jensl@domino-online.dk
Side 6-39 >> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 5
hurra for livet
Foto: Scanpix
Følg os på facebook
www.facebook.com/frikirkenet Side 6
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Thomasskolen
søger uddannet lærer til barselsvikariat – fra nu og frem til sommeren 2014. Læs stillingsopslaget på skolens hjemmeside www.thomasskolen.dk
Dyregårdsvej 9-13 2740 Skovlunde Telefon: 44 66 01 66 E-mail: adm@thomasskolen.dk www.thomasskolen.dk
Kunne være blevet en
ABORT
Hvis det var gået, som omgivelserne ønskede, var Justin Bieber aldrig blevet født. Men på trods af familiens og flere andres modstand insisterede hans mor på at beholde ham, selv om en lang række odds var imod hende
>>
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 7
>>
Popfænomen. Teenagestjerne. Justin. Bieber. Flere end 3,4 milliarder visninger på Youtube. På den gode side af 50 millioner fans på Facebook. Og omkring 35 millioner, som følger ham på Twitter. I skrivende stund, for tallene stiger hele tiden. Den canadiske sanger Justin Bieber er en særdeles populær herre. Den 1. marts fyldte han 19 år, men hvis det var gået, som omgivelserne ville, havde hans mor, Pattie Mallette, fået en abort i løbet af efteråret 1993. Det fortæller hun om i sin selvbiografi, som udkom i USA for nogle måneder siden.
Det var, da Pattie Mallettes daværende kæreste, Jeremy, afviste hende på en meget voldsom måde, at filmen knækkede for hende. Jeremy havde mange gange afbrudt deres forhold for siden at komme krybende tilbage og bede om at blive taget til nåde. Blot var der denne gang sket det, at Pattie i mellemtiden for en enkelt nat havde været sammen med en anden – noget Jeremy ofte havde været, når de havde haft en pause i deres forhold - og da hun for at være ærlig fortalte Jeremy det, vendte han på en tallerken og begyndte at råbe meget voldsomt ad hende. Han havde ellers lige
men lastbilchaufføren nåede at afværge sammenstødet. Pattie Mallette blev efterfølgende indlagt på et psykiatrisk hospital. Her fik hun en fast besøgsven - John Brown, lederen fra en kirkelig ungdomsklub, som hun ind imellem var kommet i. Han blev ved med at fortælle hende, at Gud elskede hende. Ord, som Pattie havde meget svært ved at tage alvorligt, indtil John udfordrede hende med ordene: Hvorfor giver du ikke Gud en chance? Du har alligevel ikke noget at tabe. Du har nået bunden og har ikke andre steder at gå hen end op. Sidstnævnte er i øvrigt blevet titlen på Pattie Mallettes
Jeg var rædselsslagen, da jeg opdagede, at jeg var gravid. Jeg kunne slet ikke forestille mig at skulle have en baby på det tidspunkt, så jeg var dødbange Justin Biebers mor, Pattie Mallette
- Jeg var rædselsslagen, da jeg opdagede, at jeg var gravid. Jeg kunne slet ikke forestille mig at skulle have en baby på det tidspunkt, så jeg var dødbange, fortæller hun i bogen.
Jeg er nødt til at dø
På det tidspunkt var Pattie Mallette en 18-årig, skrupforvirret og såret teenager. Siden hun var fire-fem år gammel, havde hun af en eller anden grund været som en magnet for seksuelle krænkere, og i sin biografi beskriver hun, hvordan en hel stribe af overgreb fandt sted i hendes barndom. Som 14-årig begyndte hun et massivt forbrug af stoffer og alkohol. - Jeg følte, at der var noget galt med mig. Skam og skyld prægede mig – hvilket er en normal reaktion for børn, som har været seksuelt misbrugt. Misbruget og min indre smerte byggedes langsomt op indeni mig, og til sidst så jeg ingen anden udvej end at tage livet af mig.
fået overtalt Pattie til at tage ham tilbage igen. - Da han truede med at afsløre mine mørkeste og dybeste hemmeligheder - som jeg i et sårbart øjeblik havde betroet ham nogle uger før i håbet om, at det kunne skabe et dybere bånd imellem os - blev alt mørk for mig. Livet, som jeg kendte det, stoppede, og alt blev sort. Jeg kunne ikke få vejret, og det eneste jeg kunne tænke var: Jeg er nødt til at dø.
Kun ét sted at gå hen: Opad
Tanken blev i løbet af nogle minutter omsat til handling, og Pattie Mallette overvejede og forkastede forskellige muligheder som at skyde sig selv, skære pulsårerne over og tage en overdosis af piller. - Så kom jeg til at tænke på, hvordan min søster Sally var død: Hun var blevet ramt af en lastbil. Det var måden, besluttede jeg. Der gik kun et par minutter fra tanke til handling,
selvbiografi: Nowhere but up – The Story of Justin Bieber’s Mom. Fuldstændig overrumplende var den oplevelse, som fulgte for Pattie, da hun efter at være blevet alene valgte at følge Johns råd og forsøge at give Gud en chance. Famlende og tøvende var ordene, mens hun forsøgte at være oprigtig i sin henvendelse til Gud: Øhm, Gud. Hvis du er virkelig, så beder jeg dig om at gøre, hvad John sagde. Hjælp mig med at leve mit liv. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre det selv.
Åh, min Gud… du er virkelig
Pattie vidste, at der var mere, hun blev nødt til at sige. John havde fortalt hende om, at alle mennesker har syndet og derfor er adskilt fra Gud, men at Gud sendte sin søn, Jesus, for at dø for alle menneskers synder, så at man, hvis man tager imod hans tilgivelse, kan blive forsonet med Gud. Så derfor henvendte hun sig også til Jesus: Vil du tilgive mig alle mine synder?
>> Side 8
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Jeg følte mig ikke elsket på en meget følelsesmæssig eller varm måde. Det var som en dyb vished. Det var kærlighed på et niveau, som jeg aldrig før havde oplevet. En kærlighed, som kun kunne komme fra Gud Justin Biebers mor, Pattie Mallette
Foto: Scanpix
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 9
>>
- Med mine øjne lukkede så jeg for mig et billede af mit hjerte, som åbnede sig op. Mens det åbnede sig, blev guldstøv fyldt ind gennem åbningen, og guldet fyldte hver eneste tomme af mit hjerte, til der ikke var plads til mere. På en eller anden måde vidste jeg dybt i mit indre, at guldstøvet repræsenterede Guds kærlighed. Han øste sin kærlighed ind i mit hjerte. - Jeg følte mig ikke elsket på en meget følelsesmæssig eller varm måde. Det var som en dyb vished. Det var kærlighed på et niveau, som jeg aldrig
Gravid? Nej, nej, nej
Efter den oplevelse begyndte Pattie Mallette at komme i en kirke, og langsomt gled hun væk fra sin tidligere omgangskreds, som primært var at finde i misbrugsmiljøet. Deres interesser var blevet for forskellige. Men da der ikke var andre unge på hendes alder i kirken, begyndte hun efter et halvt års tid at opsøge nogle af de gamle venner. I løbet af kort tid vendte hun tilbage til sin tidligere livsstil og endte med at gå tilbage til Jeremy og forlade kirken helt.
var uansvarlig. Jeg var tilbage i det vilde liv. En baby passede på ingen måde ind i det billede. En baby passede på ingen måde bare i nærheden af det billede. Det var et mareridt, som blev virkelighed, og jeg halvt græd og halvt bad: Åh, Gud, nej, nej, nej! Hvad skal jeg gøre?
Måtte kæmpe for at beholde barnet
De næste par dage tumlede Pattie rundt. Stadig i chok. Men en beslutning modnedes langsomt i hende.
Min mor gjorde det meget klart, at hvis jeg valgte at beholde barnet, så blev det uden hjælp fra hende, og derfor kunne jeg ikke længere bo hjemme. Det gjorde mig bitter. Vred. Såret. Jeg følte mig afvist og forkastet – igen Justin Biebers mor, Pattie Mallette
før havde oplevet. En kærlighed, som kun kunne komme fra Gud. Pattie begyndte at græde og kunne kun sidde og gispe i ren forbløffelse: Åh, min Gud… DU er virkelig. Åh, min GUD… du ER virkelig. ÅH MIN GUD… du er VIRKELIG.
få
Og så blev hun gravid – selv om hun gennem flere år havde taget p-piller. Det var et chok for Pattie selv, men også for hendes omgivelser. Og der var ikke megen støtte at hente til tankerne om at beholde barnet. - Jeg var ikke gammel nok. Jeg var ikke gift. Jeg
2 dage gratis like os på facebook og
Like os på Facebook og vi inviterer dig til at besøge Mariager Højskole i to dage. Spis med, nyd den fantastiske undervisning og hæng ud i fællesskabet. Det vil ikke koste dig noget. Men vi tror ikke, du vil have lyst til at tage hjem igen :-) www.mariager-hojskole.dk · 96 68 26 68 · mail@mariager-hojskole.dk
Side 10
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
- Da jeg gik på high school, havde jeg argumenteret kraftigt for kvinders ret til selv at bestemme over deres krop. Men nu vidste jeg bare, at jeg ville have barnet. At adoptere det bort var jeg sikker på, at jeg ikke følelsesmæssigt ville kunne magte. - Min mor gjorde det meget klart, at hvis jeg valgte at beholde barnet, så blev det uden hjælp fra hende, og derfor kunne jeg ikke længere bo hjemme. Det gjorde mig bitter. Vred. Såret. Jeg følte mig afvist og forkastet - igen. Men jeg blev klar over, at jeg blev nødt til at vågne op, se usikkerheden i øjnene og begynde vandringen ind i det ukendte. Uden at jeg havde den mindste idé om hvordan. Og helt alene. - Jeg blev dog kraftigt tilrådet at få en abort. Jeg var chokeret over det pres, som blev lagt på mig i den retning. Jeg måtte kæmpe for min ret til at beholde barnet! På de gule sider i telefonbogen fandt Pattie et center for unge mødre, hvortil hun flyttede, da hun var to måneder henne i graviditeten. Bethany hed centeret, og det blev drevet af Frelsens Hær. Opholdet på centeret blev en anledning for Pattie til at finde tilbage til sit tidligere forhold til Gud, og den 1. marts 1994 fødte hun sin søn: Popfænomenet. Teenagestjernen. Justin. Bieber.
Jens Linde jensl@domino-online.dk
Kilde: Nowhere but up – The Story of Justin Bieber’s Mom, Revell, 2012
Jeg blev dog kraftig tilrådet at få en abort. Jeg var chokeret over det pres, som blev lagt på mig i den retning. Jeg måtte kæmpe for min ret til at beholde barnet! Justin Biebers mor, Pattie Mallette
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 11
hurra for livet
EFTER ABORTEN… 12 Side 12
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Modelfoto: Colourbox
Abortrådgivninger fortæller, at mange kvinder har følt sig rigtig dårligt rådgivet i forbindelse med abort, og bagefter sidder de med følelser af tab, sorg, skyld og afmagt. domino har fået tilladelse til at give et lille indblik i dette gennem nogle af de mails, som kvinder har sendt til rådgivningen Abortliniens brevkasse
Nødråb! Er der virkelig ingen mulighed for, at man kan hjælpe? Kan slet ikke bære at læse i denne brevkasse. Bliver så rørt over, at folk er ved at tage deres værste beslutning. Lyt til en erfaren. Jeg fik en abort for et halvt år siden. Jeg har aldrig fortrudt noget så inderligt. Det er den værste beslutning. Der går ikke et minut, uden tanken strejfer dig. Jeg var sat til om to uger. Bare tanken kan få mig til at bryde ud i gråd. Mit kære barn fik aldrig en chance. Jeg tog valget. Et forkert og egoistisk valg. Vil råde alle der er det mindste i tvivl - hvis jeres forhold er ok, så behold barnet. Om så kæresten skrider. Lad ham skride så langt væk. Intet kan måle sig med den smerte, I skal gennemleve resten af jeres liv. Et forlist kæresteforhold er intet i forhold til en abort. Please. Lyt til mig.
>>
>> domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino
Side 13
>>
Reaktionen kom først bagefter Min kæreste og jeg har lige været igennem en sen abort og har brug for nogen at snakke med. Det bliver som en fødsel, sagde de. Og alligevel var det langt fra, hvad jeg oplevede. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at der under hele forløbet har været mangelfuld forberedelse på, hvad det var, man kom til at skulle igennem. Jeg troede, jeg var forberedt på processen, men reaktionen kom først, da det hele var overstået. Jeg havde valgt at se fosteret, som på det tidspunkt allerede var 14 uger gammelt. Det havde jeg brug for for at sige farvel på en respektfuld måde; for at få en afslutning. Jeg havde dog forestillet mig, at jeg skulle se en blodklump med et kæmpe hoved uden ansigt. Jeg fik et chok, da jeg så et færdigudviklet menneske med små fingre og gennemsigtige negle og et ansigt, som lignede min datters. Og så var det en dreng! Jeg tror også, jeg fik chok over, at jeg fik et chok, fordi vi var så sikre på vores beslutning. Min kæreste kunne jeg ikke snakke med - han ville ikke høre noget om den lille. Han var kun interesseret i, at jeg ikke skulle lide af smerter. Han har dog åbnet lidt op, siden vi kom hjem, og vi har fået grædt sammen, men han vil stadig ikke snakke med nogen fagfolk. Jeg tror, jeg har det svært med at acceptere, at han ikke kan snakke med mig om det, men med sine kammerater. Det er jo os, der har mistet et barn, og ikke dem.
Modelfoto: Colourbox
Side 14 14
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Jeg havde dog forestillet mig, at jeg skulle se en blodklump med et kæmpe hoved uden ansigt. Jeg fik et chok, da jeg så et færdigudviklet menneske med små fingre og gennemsigtige negle og et ansigt, som lignede min datters
>> domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino
Side 15
Modelfoto: Fotolia
16 Side 16
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
>>
Man bliver fyldt med sorg Jeg var 16, da jeg fik en abort af et barn, de mente, jeg ikke var klar til. Jeg var i 20. uge og skulle til diverse møder. Kastet rundt i et system med en pædagog fra mit børnehjem. Jeg opdagede det ikke tidligere, da jeg var den lidt buttede type dengang og ikke havde tegn på graviditet.
lille dreng. Al morfinen og den lettere svimmelhed, man har, forsvinder fuldstændig, og det går op for en, hvad der er sket. Man bliver fyldt med sorg i samme sekund. Jeg er 27 nu, har styr på mit liv. Skøn mand, godt job og har den dejligste dreng på tre år. Jeg giver al kærlighed i verden og alt, hvad han har brug for. Men jeg savner min anden dreng forfærdeligt... jeg fortryder det hver dag. Tænker på ham tit... Er vred, fordi jeg ikke fik at vide, hvad det indebar… jeg tog et liv... og ikke bare et liv. Men min egen søns. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre… jeg er i stand til at gemme det inde i mig selv. Jeg elsker ikke min søn mindre, jeg giver ham derimod større knus og savner ham hele dagen på jobbet. Fordi frygten for at miste er så stor. Jeg ved ikke, hvordan jeg bearbejder det. Jeg gad godt hjælpe teenagere - uvidende gravide, der vil ha’ en abort... så jeg kunne råde dem til aldrig at få det gjort...
De glemte at fortælle mig, hvad der foregik i min mave. Jeg troede, det var en ikke-levende slimklat, der lå derinde og bare skulle ud - ikke et barn på det stadie De glemte at fortælle mig, hvad der foregik i min mave. Jeg troede, det var en ikke-levende slimklat, der lå derinde og bare skulle ud - ikke et barn på det stadie. Jeg fik ikke oplyst konsekvensen af det... men den har jeg tydeligt mærket siden. Jeg fik en medicinsk abort og blev indlagt. Jeg var derinde i mange timer med smerter. Jeg sad på et bækken, og denne lille, smukke baby kom ud; en
Se mange flere breve fra kvinder, som har foretaget en abort på abortlinien.dk/brevkasse/efter-abort
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 17
Rådgivning Coaching Foredrag
hurra for livet
Soul Care Consult v/ Eva Jeyasingham
www.soulcareconsult.dk Kontakt 50 300 533
Holland Ungarn - Balaton & Budapest Sverige - Lagerlöff & Nobel Grønland - menneskenes land Letland - landbrug & natur Færøerne Krydstogt Nordkap Slovakiet Israel - familierejse
24.4, 6 dg. 12.6, 10 dg. 17.6, 6 dg. 19.6, 9 dg. 27.6, 7 dg. 29.6, 9 dg. 2.7, 13 dg. 4.7, 9 dg. 5.7, 10 dg.
75 92 20 22 fxr@felixrejser.dk Advokatselskab med møderet for højesteret
Jernbanegade 37 • DK-6870 Ølgod • Tlf.: 7524 4600 www.advopartner.dk • e-mail: post@advopartner.dk Vi har også kontor i Esbjerg på gågaden, Kongensgade 36, 1. sal ”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”
Jens Graven Nielsen
Side 18
Søren Kokkenborg
Thomas Harder
Per Bovien Christensen
Foto: Jens Linde
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Jordemoder Amalie Kühnrich har flere gange oplevet dilemmaerne omkring abort helt tæt på. Særligt et tilfælde, hvor et 20 uger gammelt barn skulle aborteres, har sat sig spor i hende
Det var et meget specielt øjeblik, da jeg måtte lede forgæves efter hjertelyden… Mig påvirkede det meget; jeg havde været med til at tage livet af et lille barn Amalie Kühnrich
>> domino domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk
Side 19
>>
Amalie Kühnrich er jordemor og har enkelte gange været med ved såkaldte sene aborter – aborter udført efter 12. uge - hvor hun har skullet yde omsorg for den fødende kvinde. Hun har dog af princip ikke selv givet den medicin, der sætter fødslen igang, hvis barnet er i live. Det princip etablerede hun efter en negativ erfaring med en senabort, mens hun stadig var jordemoderstuderende. - Den fødende var en kvinde, som bar på et barn, hvor nyrerne ikke fungerede. Barnet ville dø kort efter fødslen, og så var det lang tid at
liv og mærkede det også under selve fødslen. Normalt bliver der ikke lyttet hjertelyd under en senabort, men kvinden udtrykte specifikt ønske om at høre den af og til, så hun var forberedt på, om barnet var i live, når det kom ud. - Jeg tror, man skal passe på med at undervurdere de bånd, der bliver skabt mellem moren og barnet helt fra graviditetens begyndelse. Der sker noget hormonelt og psykologisk – også noget, som man måske ikke er bevidst om. En abort afbryder derfor en proces, som er i gang fra
Så blev der stille
Kvinden havde veer i en tre-fire timer, så var fødslen overstået. Det går som regel rimelig stærkt, når det er så tidligt i graviditeten og det først lykkes at få sat fødslen i gang. Hjertelyden fra barnet var ophørt inden da. - Det var et meget specielt øjeblik, da jeg måtte lede forgæves efter hjertelyden. Trist og vemodigt, og kvinden blev endnu mere ked af det. Der var ingen, som sagde noget, men alle vidste, hvad det betød. Mig påvirkede det meget; jeg havde været
Jeg tror, man skal passe på med at undervurdere de bånd, der bliver skabt mellem moren og barnet helt fra graviditetens begyndelse Amalie Kühnrich
skulle gå 20 uger med et barn, som moren vidste, ikke ville overleve. - Generelt ønsker jeg ikke at deltage i aborter og ville heller ikke have gjort det, hvis det var på baggrund af social indikation, Downs syndrom eller andre ting, som ikke var livstruende. Jeg tænker på livet som en gave, og at ethvert barn har ret til livet, men siden dette barn ikke kunne overleve uanset hvad, oplevede jeg dilemmaet anderledes. Jeg syntes ikke, at det var rimeligt, at moren skulle gå rundt med denne viden en halv graviditet – derfor deltog jeg i aborten, forklarer hun.
Ville høre hjertelyd undervejs
Kvinden var tydeligvis meget ked af det. Babyen var omkring 20 uger gammel, og kvinden havde mærket
naturens side, og mange kvinder oplever en massiv tomhedsfølelse bagefter, forklarer Amalie Kühnrich. Som regel er kvinderne mere påvirkede af smerter under den slags fødsler. Allerede de første svage smerter, der ofte kommer, inden fødslen rigtigt er gået igang, ønsker de smertelindring imod. - Jeg tror, at det skyldes, at der ikke er noget positivt forbundet med det. Normalt har man en stor forventning omkring det barn, som man er i gang med at føde, og man glæder sig til at få det med hjem. Ved en sen abort er der kun tab, smerte og afsked at forholde sig til, og det, tror jeg, er med til at gøre fødslerne vanskeligere. De fødende får smertelindring i den grad, de måtte ønske det, men den psykiske del af smerten har vi ingen medicin imod.
med til at tage livet af et lille barn. Det nyfødte barn så sundt og velskabt ud, husker Amalie Kühnrich. - Det havde et lidt stort hoved, og man kunne se blodårerne gennem huden, som var meget tynd og højrød. Både fingre, tæer, arme og ben var helt normale – barnets vitale dele havde været færdigudviklede i flere uger, og det var nu godt igang med at vokse sig større og modnes.
Måske gået for hurtigt
Moren til barnet kunne naturligvis også se, at barnet så sund og rask ud. Og så kom hun pludselig i tvivl. - Hun sagde noget i retning af, at hun ikke kunne se, at det fejlede noget – så hvad nu hvis lægerne havde taget fejl? Jeg kunne godt følge hende, men vidste samtidig, at lægerne er meget grundige og ikke
>> Side 20
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Foto: Colourbox
Fosterdiagnostik og abortgrænser •
•
•
•
I Danmark tilbydes alle gravide fosterdiagnostik med henblik på at opspore sygdomme eller handicaps hos fosteret. De fleste tilstande, man leder efter, er uhelbredelige, og fosterdiagnostikkens primære fokus er derfor at give forældrene mulighed for at vælge abort. I sjældne tilfælde opdager man også tilstande hos fosteret, hvor behandling kan sættes i værk allerede under graviditeten eller umiddelbart efter fødslen. Det almene tilbud om fosterdiagnostik omfatter to skanninger og en blodprøve (doubletest). Den første skanning kaldes også nakkefoldsskanning og finder sted i 11. -13. graviditetsuge. Resultatet af den skanning sammenholdes med doubletesten og moderens alder, og ud fra disse faktorer udregnes en relativ risiko for, at barnet har Down syndrom eller to andre kromosomsygdomme. En relativ risiko på 1:250 svarer til, at hvis 250 kvinder var jævnaldrende og fik ens resultat på skanning og blodprøve, ville én af kvinderne føde et barn med Down syndrom. En relativ risiko på 1:250 udløser de fleste steder tilbud om moderkagebiopsi eller fostervandsprøve, hvilket er eneste måde, man kan få sikkert svar på, om barnet har en kromosomabnormali. Misdannelsesskanningen finder sted i omkring uge 19 og har, som navnet indikerer, hovedfokus på at opspore store indre og ydre misdannelser. En graviditet varer cirka 40 uger. I Danmark er der fri abort frem til 12. graviditetsuge. Efter 12. uge kan man i særlige tilfælde få bevilget en såkaldt senabort af et regionalt abortsamråd. Senaborterne bevilges på enten medicinsk indikation, hvor der er fundet en alvorlig sygdom eller et alvorligt handicap hos fosteret, eller social indikation, hvor det vurderes, at den gravide ikke er i stand til at tage ordentligt vare på barnet. I sjældne tilfælde kan graviditeten udgøre en fare for moderens liv, hvilket også giver tilladelse til abort. Der er ikke fastsat en øvre grænse for, hvornår i graviditeten en senabort kan bevilges, men som hovedregel må indikationens tyngde stige med antallet af graviditetsuger. Efter 22. uge bevilges aborten kun, hvis der er fundet meget alvorlige sygdomme eller handicaps. Et barn født i uge 24 anses for at være levedygtigt og har en overlevelseschance på omkring 50 procent.
En abort afbryder en proces, som er i gang fra naturens side, og mange kvinder oplever en massiv tomhedsfølelse bagefter Amalie Kühnrich
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 21
>>
tager fejl omkring sådanne ting, påpeger Amalie Kühnrich. - Men måske var det gået lige lovligt hurtigt for kvinden, da det kun var nogle få dage siden, man ved en skanning havde opdaget, at nyrerne var misdannede. Så hun havde kun haft kort tid til at gå fra glæde over at mærke barnet sparke til at beslutte, at hun ville sidde med et dødt barn i sine arme her og nu – og ikke først om 20 uger. Det var dog ikke kun kvinden, som havde det svært efter den sene abort. Også Amalie Kühnrich havde svært ved at ryste oplevelsen af sig. - Jeg havde Amalie Kühnrich det dårligt bagefter. Og da jeg undersøgte tingene nærmere, viste det sig, at der var en femårig pige i USA, som levede med netop den type misdannelse, som det aborterede barn havde haft. Hun var nok en ud af en million og levede kun i kraft af omfattende lægehjælp, men alligevel...
- Hvis man går til termin, er der desuden større sandsynlighed for at få de øjeblikke eller timer med barnet i live, som mange forældre længes efter. Dertil kommer, at man let kommer til at stå mere alene som mor, hvis man vælger en abort frem for at føde til termin - fordi der vil være mange, som synes, at det aborterede barn ikke var et rigtigt barn, når hun kun var halvvejs i graviditeten og fordi abort er tabubelagt. - Mange forstår simpelthen ikke, hvor stor en sorg det er for mange
gjort sig klart, hvad de går ind til. Formålet med skanningerne er at finde fostre med misdannelser eller handicaps. Som jordemor har jeg for tit set, at det kommer bag på forældrene, at det faktisk er et screeningsprogram, de er gået i gang med. - Det eneste resultat, man får ud af den første skanning og blodprøven er, at man får en risikovurdering i forhold til Downs syndrom og to andre kromosomsygdomme. Er risikoen større eller mindre, end hvad man på forhånd havde regnet med? Så kan
Mange forstår simpelthen ikke, hvor stor en sorg det er for mange kvinder at miste et barn ved abort
Kun få forstår sorg over abort
Hændelsen fik Amalie Kühnrich til at konstatere, at hendes grænser i forhold til abort går ved, om barnet er i live eller ej. Og hun bakker op om, at kvinder skal gå graviditeten ud, selv om deres børn kun vil overleve kort tid efter fødslen. - Det vil være nogle svære og tunge graviditetsuger, men på den måde får man tid til tanker og afklaring, og jeg tror ikke, at sorgen bliver mindre af, at man afbryder graviditeten undervejs. Tværtimod kommer der måske et element af skyld ind, fordi man selv har truffet beslutningen om at afbryde graviditeten på et tidspunkt, hvor intet barn overlever.
Side 22
kvinder at miste et barn ved abort. Både faderen til barnet og andre af kvindens pårørende vil typisk have lettere ved at støtte kvinden, hvis barnet er født til termin og er en nuttet lille baby, som de måske endda har set i live, end hvis graviditeten afbrydes tidligere. Måske er der flere, som så bliver kede af det – men i det tilfælde er kvinden i det mindste ikke alene med sin sorg.
Forældrene bliver i tvivl
Amalie Kühnrich mener imidlertid, at diskussionen bør begynde langt tidligere, fordi ovennævnte dilemma skyldes, at der er blevet foretaget fosterdiagnostik med skannninger og blodprøve. En af de positive ting ved skanningerne er, at de medvirker til, at forældrene knytter bånd til barnet. Nu kan de pludselig se det. Især for fædrene er det ofte et meget afgørende tidspunkt, hvor det for mange af dem bliver langt mere konkret, at der er tale om et barn. - Men mange af forældrene har ikke
forældrene sidde med det tal i hånden – men hvad skal de bruge det til? For at få et sikkert svar skal man gå et skridt videre og få taget en fostervandsprøve og en moderkagebiopsi – og de prøver fremprovokerer i et ud af 100 tilfælde en abort. - Min fornemmelse er, at der er nogle, som – når de får deres barn skannet – ikke har gjort sig klar, at de for at få et sikkert svar vil være nødt til at gå hele vejen – med en procents risiko for en uønsket abort. Det, mener jeg, kalder på en bedre rådgivning. Hvis forældrene på forhånd er afklarede omkring, at de ikke ønsker en abort, mener jeg, at de skal tænke sig grundigt om, inden de tager imod tilbuddet om fosterdiagnostik. De risikerer at få usikkerhed og bekymring i stedet for klarhed.
Jens Linde jensl@domino-online.dk
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Foto: Noel Powell, Fotolia
Jeg havde det dårligt bagefter. Og da jeg undersøgte tingene nærmere, viste det sig, at der var en femårig pige i USA, som levede med netop den type misdannelse, som det aborterede barn havde haft
Amalie Kühnrich
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 23
hurra for livet
Et liv fyldt med smerte og glæde 52-årige Henriette Frandsen fra Aarhus lider af en sjælden og meget smertefuld knoglesygdom. Hendes kristne tro giver hende styrke til at leve med sygdommen, og hun glædes dagligt over at være til og kunne bruge sig selv og sine sanser
Jeg er vokset op på børnehjem og fik at vide, at ikke engang min mor kunne elske mig Henriette Frandsen
Fotos: Jonas Frank
Side 24 24
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne vælge mellem at bruge mit liv på at være bitter og vred over det, jeg ikke havde, eller at være glad og taknemmelig over det, jeg har og er i stand til at gøre Henriette Frandsen
>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 25
Side 26
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
>>
Du lider af en sjælden knoglesygdom. Du kommer i en kørestol, før du fylder 25 år og dør nok, inden du fylder 30. Hav en god weekend. Det var ordene, som den purunge Henriette Frandsen fik slynget i ansigtet af en læge i 1979. Beskeden var umulig at håndtere for hende, og hun kastede sig ud i et massivt misbrug af smertestillende medicin, som lægen villigt ordinerede. Henriette supplerede selv med alkohol og hash. I dag er Henriette fyldt 52 år. Lægens dom blev til skamme, men hele hendes voksne liv har været præget af sygdommen og dens mangeartede konsekvenser. Blandt andet har hun måttet opgive sin uddannelse som planteskolegartner. Først i 1994, da hun fødte sin søn, Magnus, fik hun stillet de endelige diagnoser på de to sjældne sygdomme, hun har. Den ene er Osteophatia Striata with Craniel Sclerosis (OSCS). Den anden er Klippel-
Skælder ud på Gud
Til dato har Henriette været igennem flere end 50 operationer i maven, ryggen, nakken, hænderne og knæene samt en hel del i kæberne. For tre år siden var hun igennem to store operationer, dels i nakken på grund af indeklemte nerver og blodkar og dels en operation, hvor hun fik indsat en kunstig skulder, som dog har medført store smerter. En særlig hjælp til at tackle alle hverdagens praktiske vanskeligheder er Henriettes servicehund, Bubber. Hunden hjælper hende blandt andet med at samle ting op, få tøj af og på, og så hører Bubber også det, som Henriette ikke kan høre, for eksempel dørklokken, mobilen og vækkeuret. Henriette har også en del gode venner, som kommer og giver en hånd med, når hun ikke har det så godt. - Jeg ser mine livsvilkår som udfordringer og ikke som problemer. Som ung blev jeg kristen og
- Jeg nåede dog et punkt, hvor jeg mærkede en varme i mit indre og opdagede, at jeg kunne holde af andre. Men det tog tid, før jeg kunne elske mig selv som den, jeg er.
Har forsonet sig med sygdommen
Selv om sygdommen påvirker stort set alt i Henriettes liv, er det med tiden lykkedes hende at forsone sig med den. - Det var svært at nå dertil, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne vælge mellem at bruge mit liv på at være bitter og vred over det, jeg ikke havde, eller at være glad og taknemmelig over det, jeg har og er i stand til at gøre. Du kan ikke selv vælge dine livsvilkår, men du kan selv vælge, hvordan du vil tackle dem. - I den forbindelse havde jeg stor hjælp af mange samtaler, som jeg havde med daværende pinse-
Der mangler information til kommende forældre om, hvad handicappet hos deres barn egentlig indebærer og især, hvad barnet vil kunne trods handicappet Henriette Frandsen
Feil Syndrom. Da sygdommen OSCS bliver værre for hvert slægtled, måtte Magnus kæmpe hårdt hele livet, og Henriette havde den sorg at miste ham i 2009, da han kun var 15 år gammel. OSCS er en sygdom, som primært angriber rygraden og de store led, hvor brusken bliver nedbrudt, så knogle gnider mod knogle og forårsager store smerter ved enhver bevægelse. - Det værste for mig er, at den kommer i ryk. Smerterne er meget omkringspringende. I en periode kan jeg have meget ondt i hofter og ryg. Så kan det være albuer og knæ, der gør ondt. Når brusken er væk et sted, er jeg hele tiden hæmmet i det led, og der er konstante smerter, forklarer Henriette.
overgav mit liv til Jesus, og det hænder da, at jeg skælder ud på Gud over, at jeg skal have det sådan her. Han forstår godt, at jeg ikke altid kan være glad og ved godt mod. Og når jeg så har skældt ud på ham, har jeg det bedre og kan være stille og lytte til ham og lade hans kærlighed få plads i stedet for frustrationen over en sygdom, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. - Især i mine unge år - inden Jesus blev virkelig for mig - tænkte jeg meget i selvmord. Jeg er vokset op på børnehjem og fik at vide, at ikke engang min mor kunne elske mig. Selv efter at jeg var blevet kristen, kæmpede jeg med selvhad og selvtilintetgørelse.
kirkepræst Frede Rasmussen. Han fortalte mig, at sygdommen ikke var en straf fra Gud, men en del af livet. - Det har været en lang proces, og det er faktisk først inden for de sidste 10 år, der er kommet et stærkt gennembrud. Jeg har altid haft et dilemma mellem hvide løgne og det at være en positiv og glad kristen. Men det var godt at finde ud af, at man som kristen godt kan være ærlig omkring problemer og sygdom og samtidig holde fast ved håbet, troen og glæden ved livet.
Velsignelse trods handicap
Henriette Frandsen blev født, før aborten blev fri,
>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 27
>>
men selv om hun i tiden før, hun blev kristen, tænkte en del på selvmord, har hun ikke gået med ønsker om, at hendes mor havde fået foretaget en abort – legal eller illegal. - Aldrig! Heller ikke, selv om jeg i dag har stærke smerter døgnet rundt. For jeg betragter livet som en gave fra Gud, som man skal værne om. - Som udgangspunkt er jeg derfor imod abort, medmindre der er fare for moderens eller barnets liv. Da jeg ventede min søn, pressede lægerne mig for at få mig til at vælge abort - blandt andet med det argument, at jeg skulle tænke på den økonomiske byrde, jeg påtvang samfundet ved at vælge at føde et handicappet barn. - Der mangler information til kommende forældre
kun 0. kr. 10 to r + po
om, hvad handicappet hos deres barn egentlig indebærer og især, hvad barnet vil kunne trods handicappet. Vi lever i et samfund, som higer efter det perfekte og fuldkomne, men det bliver vi mennesker ikke på denne jord. Min egen handicappede søn var mit livs største velsignelse. Folk sagde, at han var en dejlig, kærlig og livsglad dreng.
Still loving Jesus
Når Henriette Frandsen er inde i en god periode, hvor smerterne ikke er for voldsomme, elsker hun at køre ud i naturen på sin scooter sammen med Bubber. Så indfanger hun gode stemninger med sit kamera. Og når hun kan se sit snit til det, smutter hun en tur på kunstmuseet Aros for at se de ak-
tuelle udstillinger. Desuden er hun særdeles aktiv i frikirken Saralystkirken, hvor hun tit sidder og styrer projektoren. Desuden er hun med i kirkens gospelkor. - Jeg er glad for bare at kunne slå øjnene op om morgenen, høre fuglene og mærke solen eller regnen. At vide, at jeg lever og kunne takke Gud for det. Det er dejligt, at jeg ikke blot kan klare mig selv, men også til en vis grad kan hjælpe andre mennesker. Mit motto er i øvrigt: still loving Jesus – det vil sige, at jeg elsker Jesus, uanset hvad livet byder på. Ole Bering redaktion@domino-online.dk
Min egen handicappede søn var mit livs største velsignelse. Folk sagde, at han var en dejlig, kærlig og livsglad dreng
NY CD fra
Henriette Frandsen
Evangeliets Gyldne Sange 14 sange: kor, herrekor, duet og solo englesang. 11 Jeg hørte der. (Duet) det som går 12 Hvem er Andersen Gunnar Eriksen/Bent på kraften. 13 Er det slut liv jer ejer. 14 Et herligt 15 Potporri.
e Sange
Evangeliets Gyldn
Sange
Åge Samuelsen Traditionel (ukendt) Åge Samuelsen Georg Benard Traditionel (norsk) Åge Samuelsen Traditionel Lysgård Putte/Knud Åge Samuelsen Uffe Andersen (svensk) Traditionel Reider Holberg
3,18 3,17 3,17 3,56 3,14 3,22 3,06 3,30 3,18 2,29 3,17 3,37
Åge Samuelsen Åge Samuelsen Viggo Abrahamsen Philips Philips Åge Samuelsen Viggo Abrahamsen
af det kors. 16 I skyggen
kors I Skyggen af det booklet.indd
1
3,20 2,55 3,52
3,26
I Skyggen af det
kors 03/04/08 9:42:20
Salg: Ole Bøgh Andersen tlf: 98 99 60 07 web: www.egsnet.dk
FRYD update:
Kun 2 pladser tilbage i 13-14!
M.i.S.
Ring hellere nu: 98 54 24 44
Y
Evangeliets Gyldne søn. mødt Guds ven har du 1 Min kære et land. 2 O, jeg ved fra Jesus. Hans Brohus) 3 Endnu strømme ensom høj.(Solo 4 På en fjern en. 5 Lønkammerkrog vandring. 6 En pilgrims ved kilden. ) 7 Jeg lever på himmelen.(Duet 8 Stjerner / Kurt Gjerløv Judith Nørholm Golgata. land. 9 Å, du kære slave i et fremmed 10 Jeg var
FR DENSBERG EFTERSKOLE, MARIAGER
Side 28
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Det
tog tid, før jeg kunne elske mig selv som den, jeg er
Henriette Frandsen
Efterskolelærer søges! - til spændende arbejdsplads
Præget for livet
Vi søger en ny lærer, der både fagligt og holdningsmæssigt vil give vores elever udfordringer og oplevelser. Derfor er det vigtigt, at du kan li’ at være sammen med unge mennesker. Det er også afgørende, at du kan finde dig godt tilpas på et dynamisk og pulserende lærerværelse. Det er ønskeligt, at dine fagkombinationer er inden for dansk, engelsk, historie og tysk.
Præget for livet
Ansættelsen er et vikariat i perioden 1. august 2013 – 30. juni 2014, men med evt. mulighed for fastansættelse. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Præget for livet
Præget for live
Ansøgningsfristen er 1. april. Samtaler forventes afholdt straks herefter. Kontakt skolens forstander Jens-Henrik Kirk, tlf.: 9668 2700 eller jhk@mariager-efterskole.dk, hvis du vil høre nærmere om stillingen, fagene, skolen og fremtidsudsigterne. Mariager Efterskole er en efterskole med 120 elever og 35 medarbejdere. Skolen er oprettet for 32 år siden af Pinsekirkerne i Danmark, og hviler derfor på et kristent grundlag, hvor det kristne livssyn er en naturlig og væsentlig del af hverdagen.
TILLID ANSVARLIGHED RESPEKT VENSKAB
os på:k m o e r e .d Læs m fterskole
Præget for livet
e ariager-
www.m
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 29
hurra for livet
En varm kartoffel blev lunken domino har bedt frikirkeleder Tonny Jacobsen forholde sig til, hvilken rolle frikirkerne har at spille i forhold til kvinder, som er blevet uønskede gravide. Og i forhold til abortspørgsmålet generelt
Foto: Martin Gravgaard
Side 30
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Vi kan ikke nøjes med at snakke om abort
og kvinder, som er blevet uønskede gravide. Vi er nødt til helt praktisk at hjælpe dem Tonny Jacobsen
>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 31
>>
Det er ikke få kvinder, der i sjælesorgssamtaler har fortalt præst i Pinsekirken Vejle Tonny Jacobsen om stærke følelsesmæssige og psykiske eftervirkninger af en abort. Gennem hans flere end 25 år som leder i kirkeligt regi er problematikken dukket op igen og igen. Og tendensen er klar: - For mange kvinder er det en traumatisk oplevelse at få en abort, for trods sundhedssystemets retorik omkring abort, så sidder kvinderne med en følelse af, at der var et liv, og det liv afbrød jeg. Og her taler jeg ikke kun om kvinder fra en kirkelig baggrund, som måske altid har ment, at abort er forkert – jeg taler om kvinder fra alle mulige baggrunde, som med sig selv føler og ved, at de har gjort noget forkert. At de har taget et liv og derfor føler skyld. Tonny Jacobsen mener, at mange simpelthen ikke har gennemtænkt tingene fra a til z, før de vælger en abort. - Det er på en måde lidt skjult, fordi det foregår på et hospital, og normalt ser man ikke fosteret, som bliver pakket væk og skaffet bort. Derfor, tror jeg, at der er mange, som ikke rigtigt har gjort sig klart, at det er et levende liv, vi har med at gøre.
at ændre. Derfor ændres kirkens røst til at være en samvittighedens stemme, for der findes jo ikke noget godt argument for, at livet først begynder i 12., 16., eller 10. uge – det er bare en grænse, som er sat, fordi der skal være en grænse et sted.
For mange kvinder er det en traumatisk oplevelse at få en abort, for trods sundhedssystemets retorik omkring abort, så sidder kvinderne med en følelse af, at der var et liv, og det liv afbrød jeg
En samvittighedens stemme
For 30-40 år siden var frikirkerne endog meget aktive i forhold til at opponere mod loven om fri abort. Men de senere år er det blevet væsentligt mere stille om sagen i de frikirkelige miljøer. Og det er helt naturligt, mener Tonny Jacobsen. - Før loven om fri abort blev vedtaget, kæmpede man for at undgå, at loven blev en realitet. I dag er den politiske kamp tabt, og loven står ikke til
Side 32
Tonny Jacobsen
- De senere år er man så stødt ind i det dilemma, at grænsen mellem sene aborter og for tidligt fødte børn, som kan overleve, er blevet kraftigt indsnævret, så man næsten taler om samme tidspunkt. I disse tilfælde skal kirken fortsat være en samvittighedens stemme i samfundet. - Og det er slet ikke fordi, jeg er tilhænger af eks-
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
treme kampagner, hvor man anklager mødre for at være mordere og benytter sig af en voldsom retorik. Det, tror jeg ikke, hjælper nogen – i stedet skiller man sig bare ud som mærkelig og bizar. I stedet skal vi - ligesom i alle de andre tilfælde, hvor vi som kirker er en modkultur til samfundet på banen med saglige argumenter og samtidig vise, at vi respekterer de mennesker, som vi taler om. - Det er ikke kirkens opgave at forsøge at påtvinge samfundet vores holdning. Kirken skal ikke tvinge sin etik igennem, men kalde på menneskers samvittighed.
De svages forsvarer
For Tonny Jacobsen er det vigtigt at pointere, at frikirkernes holdning er, at livet er givet af Gud og derfor ukrænkeligt og helligt. - Som kirker har vi altid ansvar for at være de svages forsvarer, uanset om det drejer sig om indvandrere, psykisk syge eller ældre, der bliver behandlet som et stykke inventar, man blot venter på skal dø. Og på trods af al den retorik, som er på spil, når det gælder abort, så er det ikke først og fremmest moren, som er den svage – det er det ufødte barn, som er helt i andre menneskers vold. - Derfor kan vi heller ikke nøjes med at snakke om abort og kvinder, som er blevet uønskede gravide. Vi er nødt til helt praktisk at hjælpe dem. Nogle kirker har kunnet gøre det helt håndfast ved at give kvinderne mulighed for at flytte ind hos en familie, som har hjulpet med praktiske ting og det økonomiske. Men vi er ikke lykkedes med bredt set at organisere hjælp til for eksempel unge mødre. Det er meget den enkelte kirkes eller et enkelt menneskes indsats, det hænger på. Og det, kan man måske sige, er en svaghed.
Vigtigt at tale om
Når der i Danmark ikke er blevet etableret frikirkelige krisecentre for unge mødre, så skyldes det formentlig førnævnte proces, hvor abortemnet fra at være en meget varm kartoffel nu blot er et blandt flere etiske dilemmaer og en blandt adskillige sociale udfordringer, som kirkerne står over for. - Der findes en del kirker, som har fokus på handlede kvinder. Andre arbejder meget med misbrugere. Mennesker bliver udsat for uretfærdigheder på mange måder, og udfordringerne omkring uønskede graviditeter og aborter er flyttet ind som én blandt en række ting, hvor kirkerne kan føle, at de er en modsigelse til samfundet generelt set. - Men det er stadig vigtigt, at man indadtil i frikirkerne bliver ved med at tale om den kristne etik i
forbindelse med både livets begyndelse og afslutning. Hvis vi ikke løbende taler om abort, aktiv dødshjælp og medlidenhedsdrab, så risikerer vi, at de opvoksende generationer ikke forstår, hvorfor vi mener, disse ting er forkerte. - Og så vil man begynde at sige, at så slemt er det vel heller ikke, og det er jo også synd for den stakkels mor – hvorefter man vil pege på voldtægter og andre etiske dilemmaer, som er de ekstreme tilfælde, i stedet for at pege på den normale standard, som alt andet lige bør være det, vi tager udgangspunkt i, når vi skal debattere alvorlige emner som disse. Jens Linde jensl@domino-online.dk
Det er ikke kirkens opgave at forsøge at påtvinge samfundet vores holdning. Kirken skal ikke tvinge sin etik igennem, men kalde på menneskers samvittighed Tonny Jacobsen
13 - 19 JULI 2013
Sommerens højdepunkt for alle generationer. Oplev inspirerende undervisning, lovsang og koncer ter, spændende aktiviteter og fantastisk fællesskab.
31/5 og få rabat.
Kilifi GAF
GUF
CampZero
T ilmeld dig inden
Mini GUF
SC Classic GAF SommerCamp i Mariager 2013 har fået temaet “House of HOPE”. Vi tror på den lokale kirke, og vi tror at den lokale kirke ER verdens håb.
www.sommercamp.dk
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 33
hurra for livet
Hurra for dit liv!
Fra evighed har Gud ikke haft andet i tanke end at gøre os godt – og gøre os gode til at gøre godt. Og selv om skaberværket er gået skævt undervejs, har Jesus med sin død og opstandelse rettet det op. Derfor kan alt det skabte – inklusiv du og jeg – hægte os på ham og opleve genoprettelse
Side 34
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Fotos: Colourbox
På en måde er du selv Guds største gave til dig Gunni Bjørsted
>> domino domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk
Side 35
>>
KOMMENTAR: Der er heldigvis noget i livet, der virkelig betyder noget: nemlig livet! Det er helligt, for det er skabt af den hellige selv. Han, som er – og som al væren udgår fra. Han, som er arnestedet og garantien for al betydning og for alt af virkelig værdi. Der er heldigvis noget i dig, der virkelig betyder noget: nemlig dig! Dit liv er helligt, for du har fået det af den hellige selv. Hans hellighedsmærke er dybt indgraveret i din identitet. Det er derfor, at længslen efter ham ligger i dit dybeste dna. Det er ham og det, der kommer fra ham, længslen retter sig imod – også når den på grund af misinformationer og forvirring forvrider sig i destruktive retninger og surrogatløsninger.
Din største gave
På en måde er du selv Guds største gave til dig. Og du ærer og glæder giveren ved at være glad for din gave og passe godt på den og bruge den
var du bestemt til at være genstand for hans kærlighed: Før verden blev grundlagt, har Gud udvalgt os i Jesus til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed (Efeserbrevet 1:4). At Gud vil være dig nær er ikke en hovsa-idé, han er kommet på i tidens løb. Fra evighed har Gud ikke haft andet i tanke end at gøre os godt – og gøre os gode til at gøre godt. For når det gælder godhed, er der bogstavelig talt brug for Gud og hvermand. I Salme 139 i Det Gamle Testamente står der noget helt ekstraordinært smukt om dig og mig og hvert eneste menneske uanset kulør, køn og klasse, og det gælder lige fra undfangelsen: Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet.
Modsatte erfaringer
Desværre er realiteterne i verden blevet så forskruede, at man kan blive helt hidsig af at læse ovenstående. Hvis man har erfaret forskrækkelig meget af det modsatte. Så meget elendighed, så mange svigt, så mas-
Derfor slås den hellige for os. Hans ’våben’ hedder: offer, identifikation og tilgivelse. Alt det, der fører til ny
At Gud vil være dig nær er ikke en hovsa-idé, han er kommet på i tidens løb Gunni Bjørsted
begyndelse og til genoprettelse af sundhed og livskvalitet; genoprettelse af ethvert livs hellige værdi… dét har Gud helhjertet gang i.
Du er til, fordi Gud vil dig. Du er den, du er, på grund af Gud. Ivrigt kalder han dig til sig, når identiteten står for skud.
Den ofrende genopretter
Du er skabt af Jesu hænder, formet i hans eget billede. Den Treenige genkender dig: Du elskede. Du villede!
Jesus lod sig føde ind midt i vores brogede vilkår. En nat (en hellig nat, for den hellige var i aktion) lå Gud i en foderkrybbe i Betlehem og skreg efter sin teenagemors mælk. Han var blevet én af os, for at vi igen kunne blive én af hans. Gud siger: Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selvom de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig (Esajas’ Bog, 49:15). Han gik så langt som til at
Du er ikke en tilfældighed, og du er ikke en ærgerlig smutter. Du er personligt skabt af Gud – i hans eget billede. Han har skabt dig alle tiders Gunni Bjørsted
flittigt til det, den egner sig til at blive brugt til. Du er ikke en tilfældighed, og du er ikke er ærgerlig smutter. Du er personligt skabt af Gud – i hans eget billede. Han har skabt dig alle tiders. Jeg tror, der blev givet high five i Himlen, da du blev født. Gud har ingen favoritter. Eller rettere: han har kun favoritter. Inden Gud skabte det store univers,
Side 36
siv forskelsbehandling og nedvurdering. Når man er låst fast i livsvilkår, der nærmest gør det absurd at høre på kristendommens budskab om, at vi er genstand for Guds kærlighed og omsorg. Så forfærdelig meget kludder er der gået i verden, at millioner af mennesker – ufødte og fødte – er blevet behandlet som fejltagelser eller irriterende smuttere.
kærligheden og genoprettelsen skal folde sig ud til evig tid. For at sandheden skal vinde:
give sit liv for os på korset - han gik ind i den forfærdeligste lidelse sammen med os; og han lod sig føre ind i dødsriget sammen med os, så vi heller ikke dér skulle være alene. Og påskemorgen stod han op fra de døde! Også det gjorde han på vores vegne. Han hægtede sig sammen med os i vores død med dens forudsætninger og følger, og nu er vi hægtet sammen med ham i hans liv, hvor
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Når du føler dig fortabt i krav om lysende facaders glans, rører hånden, du er skabt i, dig igen: Åh, jeg er bare hans! Hans blik siger, hvem du ægte er: dit særpræg, din bestemmelse. Det skal ingen løgn benægte; han gir virk’lig selv-fornemmelse. Du er endnu ikke færdig; skaberen er stadig godt i gang. Undervejs er du dog værdig til at synge højt din takkesang.
Ingen fromme-fine fornemmelser
Så er det lige med at huske det – og at lade sig møde af det og lukke det ind. At hellige sig, som ikke har noget at gøre med at gøre sig til eller blive bedrevidende eller proppet med fromme-fine fornemmelser og nedladenhed over for andre. Nej, da! At hellige sig er at bøje sig for den hellige og på den måde rejses op som myndigt menneske i sin Gudgivne identitet. Når vi øver vold mod det hellige, er det i virkeligheden ikke det hellige, vi øver vold imod, for det står
såmænd slet ikke i vores magt – men det er os selv og vores dybeste natur, vi øver vold imod (ligesom det aldrig er lykkedes mig at skubbe til Himmelbjerget, så det har flyttet sig den mindste millimeter; eneste resultat: øm skulder). Når vi tramper på den helliges gode livsregler, er det os selv og hinanden og skaberværket, vi tramper på. Når jeg er klogere end dem, der har sat stopskiltet op ved havnekajen og kører videre ud over kanten, for jeg er et frit menneske og kører, hvor jeg vil… jah, havnekajen skal nok klare sig. Men det er ikke sikkert, jeg gør. Intet er mere livsbekræftende end at vende sig til den hellige – skaberen og genopretteren af alt godt; af alt det, vi dybest drømmer om og længes efter. Gunni Bjørsted redaktion@domino-online.dk
Fra evighed har Gud ikke haft andet i tanke end at gøre os godt – og gøre os gode til at gøre godt Gunni Bjørsted
domino domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk
Side 37
hurra for livet
38 Side 38
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Seks uger gammelt foster Foto: Scanpix
Imidlertid er det ikke til at komme uden om, at vi som samfund har talt os selv ind i en monumental fortrængning af, hvad abort egentlig er Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad, i kommentar på etik.dk
domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino
Side 39
LIVSVÆRKTØJER 2
AT lære I 2012 udgav baptistpræst Ole Lundegaard bogen Grundtrin, hvori han opridser 16 kristne praktikker – måder at udøve den kristne tro på. domino har bedt Lundegaard i klummeform gengive en af de 16 praktikker i hver af dominos seks 2013-udgivelser. Klummen kalder vi Livsværktøjer, og dette er den anden af slagsens
Denne klumme handler om, hvordan vi kan lære Gud at kende og få et bedre liv ved at gå de veje, Jesus viser os. I første nummer af domino i 2013 skrev jeg om at åbne sit hjerte for Gud og mennesker. Hvis vi skal leve et godt liv, er det det mest grundlæggende af alt. Denne gang sætter vi fokus på at lære at tilgive og at blive tilgivet.
Tilgivelse er nødvendig
Jesus siger i bjergprædikenen, at vi skal tilgive. Det kan lyde mærkeligt, for det er vel ikke noget, man kan befale andre at gøre? Er tilgivelse ikke en personlig og ofte meget svær proces, man kun kan tage på sig af sig selv? Jo, tilgivelse – både når det gælder at give og at modtage den – er et valg, vi hver især må træffe. Men når Jesus siger, at vi skal tilgive, mon ikke det så hænger sammen med, at Jesus ved, at uden tilgivelse kan mennesker ikke leve godt med hinanden? For det er jo sandt, er det ikke? Ingen af os undgår på et eller andet tidspunkt at såre eller skade et andet menneske og have brug for tilgivelse, og vi oplever også alle, at andre gør os ondt. Vi kender til det helende i at få sagt undskyld såvel som det knugende ved ikke at få bedt om tilgivelse. Der er ikke meget, der mere effektivt kan ødelægge vores liv, end når relationer går i stykker, fordi vi enten ikke selv får tilgivelse, eller fordi vi nægter en anden den. Det kan ødelægge familier, ægteskaber, venskaber – og kirkefællesskaber.
Første skridt er at ville
Men kan man lære at tilgive? Både ja og nej. Det første skridt i tilgivelse er at ville, og det kan ikke læres. Det handler om at være ærlig og have sans for retfærdighed. Derfor er første skridt at spørge sig selv: Er jeg klar til at tilgive? Er jeg klar til selv at bede om tilgivelse? Er min længsel efter at få genoprettet det ødelagte
Side 40
forhold til den anden større end min frygt for at tabe ansigt? Hvis man kan svare ja til det, er man godt på vej. Derefter kan man overveje følgende praktiske skridt på vej til tilgivelsen: 1. Erkendelse Jeg erkender, at jeg har såret en anden, og jeg holder straks op med at gøre det, der sårer/skader/ foruretter. 2. Analyse Jeg søger klarhed over, hvad det er, jeg har gjort, der har skadet eller såret den anden. Hvorfor gjorde jeg det? Det er én ting, at andre fortæller mig det, men det er vigtigere, at jeg selv erkender og accepterer det. 3. Fortryd Erkendelsen af min skyld må være ærligt ment. Jeg må føle oprigtig anger over, hvad jeg har gjort. 4. Gør bod Det er ikke gratis at bede om tilgivelse. Det involverer altid et offer, en ’betaling’. Hvad jeg har ødelagt, må jeg erstatte. Hvis jeg havde stjålet penge fra en anden, var boden let nok: Betale pengene tilbage. Det er sværere, når der er tale om ord, som har gjort en anden skade. Ofte er det derfor samtalen med den, jeg har forbrudt mig over for, som skal gøre det klart for mig, hvad jeg skal gøre. 5. Bed om tilgivelse Når jeg har erkendt, analyseret, fortrudt og gjort bod, er jeg til sidst klar til at bede om tilgivelse. 6. Gå videre sammen Med den andens accept af min undskyldning er vi klar til at gå videre sammen. Dette er naturligvis alt for kort, men måske nok til, at det er muligt at begynde på en vigtig proces. Og husk – tilgiv dig selv. Gud har gjort det. Ole Lundegaard redaktion@domino-online.dk
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
AT tilgive
Foto: Colourbox
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 41
Foto: Colourbox
PÅ UDKIG EFTER NYHEDER? Få kort nyt fra kirkedanmark direkte i din indbakke Tilmeld dig dominos nyhedsbrev på domino-online.dk
VINDEREN ER FUNDET! Det blev Lone Britt Bjerremand fra Vejle, som vandt en iPad mini i dominos konkurrence, hvor alle, som var tilmeldt dominos nyhedsbrev den 3. marts, deltog i lodtrækningen. domino ønsker tillykke med gevinsten.
Følg os… Side 42
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Musik
Dan Conrad: Gadesalmer Så kommer der et debutalbum, som formår at skille sig ud fra musikudgivelser i Danmark. Dan Conrads album er gangsta rap, som vi kender det fra Snoop Dog, 50 Cent, Lacrae med flere og indeholder både hardcore og flere stille numre. Al tekst er på dansk og skrevet af Dan. De første numre bruges til at introducere kunstneren og hans formål med albummet: min mission er at spytte Jesus til en fortabt kultur. Albummet er meget professionelt sat op og rigtig godt gennemarbejdet. Super fedt at høre nye kunstnere, som dukker op på den kristne scene i Danmark, som virkelig har noget på hjertet, og som formår at formidle det på en relevant måde. Martin Boesenbæk
Revive us again: Let my walk be in your steps Debutalbum med den danske duo Revive us again som består af Jesper Jakobsen og Malene Iversen. Dette er et lovsangsalbum, som består af helt nye lovsange - alle på engelsk. Musikalsk er albummet keltisk inspireret, som mange blandt andet kender det fra de lidt ældre engelske Vineyard-lovsange, dog kun bestående af akustisk guitar og lejlighedsvis cello samt trommer. Der er gode lovsange på dette album, og godt at se variation inden for lovsang, så ikke alt ligner australsk eller amerikansk lovsang. Meeen... albummet har generelt et kedeligt lydbillede - samme stil hele vejen igennem med kun én akustisk guitar, hvor mange af numrene ligner hinanden musikalsk og bliver i længden lidt trættende. Martin Boesenbæk
Den maskuline rejse Følg John Eldredge, når han her tager dig med på rejsen mod maskulin indvielse ud fra den enkle og befriende sandhed, at Gud selv tilbyder at være vores far. Gennem de forskellige faser fra dreng til cowboy over kriger og elsker til konge og vismand indvier Gud mænd til at blive – MÆND! En bog med et stærkt budskab til såvel den unge mand på 20 som pensionisten på 70! En bog for alle mænd – og deres kvinder! 235 sider indb. · 199,95
UDSALG UDSALG UDSALG
INTEGRATION COURSE
UDSALG SPAR op til 75%
- FOR YOU WHO ARE NEW TO DENMARK
Se de mange gode tilbud på www.prorex.dk under fanebladet ”nyheder” – eller rekvirér udsalgsliste via email: info@prorex.dk Mariager Højskole – The Danish Pentecostal Bible College offers a stream specially tailored for migrants. The course includes Danish module 3:1-3 and offered in conjunction with Sprogcenter Himmerland.The course are scheduled in a way that makes it possible for the students to join most of the other teaching at the school. www.mariager-hojskole.dk · 96 68 26 68 · mail@mariager-hojskole.dk
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk ProRex Domino 13mar.indd 1
www.prorex.dk Telefon 74563343
Side 43 04-03-2013
1
Bøger
Det kristne fællesskab Den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skrev i 1938 bogen Gemeinsames Leben om det kristne fællesskab. Bogen er et studium af, hvad der er grundlaget for det kristne fællesskab og kristen enhed, og Bonhoffers konklusioner meget klare og meget kristologiske: Kristent fællesskab betyder fællesskab gennem og i Jesus Kristus. Denne bog består af det første kapitel af denne bog og er tillige forsynet med en grundig introduktion til Bonhoeffer skrevet af præst i Apostelkirken Niels Nymann Eriksen. • • •
LogosMedia 72 sider 99, 95 kroner JL
Veer Det meningsfulde ægteskab Et sundt ægteskab hverken kan eller skal baseres på en romantisk følelse. Kærlighed i et ægteskab skal hele tiden stille spørgsmålet: Hvad kan jeg give til min ægtefælle? Hvordan kan jeg elske ham/hende? Og det gælder på alle områder fra helt praktiske gøremål til sex. Det mener Kathy og Timothy Keller, som er præstepar i New York. Med denne bog giver de en grundig indføring i de grundlæggende, bibelske tanker omkring kærlighed, ægteskab, sex, kønsroller med mere. • • •
Credo 336 sider 299,95 kroner
Dette er en roman om abortproblematikken. Flere historier flettes ind i et samlet handlingsforløb, hvori drengen Silas, der lider af Downs syndrom, spiller en ikke uvæsentlig rolle. Persongalleriet er varieret og fremstilles relativt troværdigt – det mærkes, at forfatteren har førstehåndserfaring fra hverdagslivet i en børnefamilie - og dilemmaerne, der behandles er mangfoldige og komplicerede. Forfatteren, Ketty Dahl, er mor til tre, uddannet lærer og har tidligere udgivet romanen Valget, og et par af personerne fra denne roman går igen i Veer. Romanerne kan dog sagtens læses uafhængigt af hinanden. • • •
Fokal 272 sider 249,95 kroner JL
JL
Tilmelding til 2013-14 er åben nu!
Tid til vækst
Side 44
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Bøger
Ferie på Bornholm -Østersøens perle Ferieboliger med 8-10 sengepl. og gode faciliteter -fantastisk natur, 5 km til stranden, rideheste -meget for børn. 2400-3900 kr. pr. uge -maj, juni + september. 1500-2900 kr. pr. uge
Guds folks - ganske enkelt mission Faste
7 meditationer i fastetiden
Selv om denne bog er skrevet til fastetiden, vil man til en hver tid kunne bruge denne lille bog, hvis man i en kortere eller længere periode faster. Udgangspunktet for bogen er, at faste handler om en tid med besindelse og enkelhed i centrum, hvor man får inspiration til at leve mere indefra i et fællesskab med Gud. Bogen består af syv enkle afsnit, som indeholder refleksioner, bibeltekster, ord til eftertanke, praktiske øvelser, bønner og meditationer. Derudover har forfatteren, Jette Dahl, skrevet en kort introduktion til fastetiden. • • •
ProRex 102 sider 149,95 kroner JL
Kontakt: 2256 1177 / 4352 7470 eller www.munksgaarden.dk
Sozo seminar med Gary & Vicki Cockroft 30. april til 5. maj 2013
En bibelteologi for kirkens mission Forfatteren til denne bog, Chris Wright, er leder for Lausannebevægelsens teologiske arbejde og besidder som sådan et enestående overblik over den globale kirke og dens udfordringer. I Guds folks mission binder han frelse, mission, discipelskab og Bibelen sammen, så man som læser får ridset linjerne op i forhold til klarhed over, hvad der er kirkens formål og opgave. En hovedpointe er, at mission ikke er en aktivitet, men noget, man som en del af Guds folk altid og hele tiden er involveret i. Bogen er velegnet til studiegrupper, idet der er spørgsmål til refleksion og samtale efter hvert kapitel. • • •
Lohse 344 sider 299,95 kroner
JL
Nexø Frikirke Købmagergade 27C 3730 Nexø Sozo betyder frelse til ånd sjæl og legeme. Det er et græsk ord og anvendes mange gange i det ny testamente. Sozo omfatter lyttende bøn, identifikation af de løgne, den enkelte er kommet til at tro på og introduktion af nye veje at modtage Guds sandhed i sit hjerte. Kurset omfatter også arbejde med drømme. Det er en træning for forbedere, ledere og præster, der ønsker at betjene andre med lyttende bøn. Gary og Vicki Cokroft har betjent mennesker med Sozo bøn i gennem mange år.
Tilmelding
Tilmeld dig på hhgjerrild@gmail.com eller til Henriette Haslund‐Gjerrild på 56 49 49 11 senest den 17/4‐13. Ønskes overnatning kontakt Jens‐Christian Kofoed på 30 55 05 61 eller annieogjenskofoed@gmail.com Kursusgebyr: 600 kr. inkl. frokost Dagspris: 200 kr. Hent hele folderen på: Nexøfrikirke.dk
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 45
!
Foto: Colourbox
KLUMME
HVEM HAR TAGET MINE
NØGLER?
Som nøgler kan blive væk, er mennesker blevet væk for Gud. Derfor søger Gud efter alle mennesker, så han kan bringe den enkelte ind i det rige liv, som man er skabt til Jeg har problemer med mine nøgler, som jeg holder meget af, og som jeg bruger flittigt. De bliver altid væk for mig. Jeg har ellers et personligt udvalgt sted, hvor jeg som regel lægger dem efter brug. Men der er ofte en anden i huset, som kan finde på at fjerne dem og lægge dem på et for mig ukendt sted. Det er ikke få gange, jeg har løbet hele huset rundt for at finde de nøgler. Denne forvirring opstår som regel i de sidste dyrebare minutter inden jeg SKAL ud ad døren. For uden nøgler kan jeg ikke komme ud, og jeg kan heller ikke komme ind; jeg kan ikke køre bil, og jeg kan ikke bevæge mig rundt på min arbejdsplads. Jeg er dybt afhængig af mine nøgler!
En søgende Gud
Selvom den almægtige Gud aldrig har haft problemer med nøglerne til himlen, så kender han den følelse, jeg alt for ofte har haft med mine. Han ved, hvad det vil sige at lede og søge efter det, han elsker. Allerede i bibelhistoriens indledning
Side 46
ser vi, at Gud leder efter et menneske, som har klumret i det. Historien fortæller, at Gud finder Adam, som febrilsk prøver at skjule sin nøgenhed, mens han bortforklarer og deler skyld ud til højre og venstre.
sker er kommet ud af starthullerne. Kulminationen af Guds eftersøgning finder vi i evangeliet i Det Nye Testamente, hvor Jesus siger, at han er kommet til verden for at opsøge og frelse det tabte.
Hele Bibelen handler om, hvordan Gud søger efter mennesker, som er blevet borte fra det rige liv, de var skabt til
mine medmennesker. Det er det, der gør kristendommen til et mysterium, som kun forstås gennem tro og tillid. Det er derfor, Jesus døde på et kors. Den gamle profet Esajas fortæller, at alle mennesker er faret vild og blevet borte, men at Gud lod konsekvensen af vores vildfarelse ramme Jesus. Derfor vil Gud, når han finder os, bringe os tilbage til fordums herlighed, værdighed og rigdom. At blive fundet er altså ikke et spørgsmål om en vred afsløring og eksponering af fejl og brist, men en stærk glædesreaktion hos Gud, så selv hans engle må feste med ham.
René Ottesen
Her skydes Guds søgen for alvor i gang. Hele Bibelen handler om, hvordan Gud søger efter mennesker, som er blevet borte fra det rige liv, de var skabt til. Religionerne vil fortælle os, at mennesker søger Gud. Men bibelhistorien fortæller, at Gud har været i gang med at lede længe før, vi menne-
Engle, der fester
Jesus’ søgen drives frem af en kærlighed til det forsvundne - en kærlighed, som hos ham skaber den samme afhængighed til os mennesker, som jeg har til mine nøgler. Der er tale om en afhængighed, som enten begrænser eller lukker op for Guds bevægelsesmulighed i mig og
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
René Ottesen Forstander, efterskolen Alterna redaktion@domino-online.dk
leder
aZ Y Z g Z c
Hurra for livet d h 5^b Z a a Z b
- kan vi ikke gøre det lidt bedre? Wg Z k ` V h h Z c
Livet er fantastisk - i hvert fald sammenlignet med alternativet... Hvordan ser vi på livet? Er det en selvfølge, en tornefyldt dal, en dans på roser, en kamp, en overgang, en gave...? Vores udgangspunkt, når det drejer sig om vores indstilling til, hvad livet er, gør i bogstaveligste forstand en verden til forskel. Hvad er et godt liv, et værdigt liv, et nyttigt liv? Og hvem skal afgøre det? Det er interessant at bemærke, at næsten alle - uanset religiøs eller irreligiøs observans - i deres sprogbrug bruger skabermetaforer som: det liv vi har fået eller: vi er nu engang skabt sådan. Hvis livet virkelig er en gave fra vores skaber, så bør vi sætte pris på gaven. Det, vi værdsætter, det beskytter vi, det har vi tanke for, og det vil vi ofre noget for.
realiser dine boligdrømme med os!
` g d c ^`
Mesterbyg bygger topmoderne villaer i markant arkitektur og med lækre løsninger i både indretning og facadeudtryk. Vi har stor erfaring i energirigtig byggeri, som kræver både nytænkning og omhu i indretning, konstruktioner og lysindfald. Vi hjælper dig med at realisere dine boligdrømme, og tager hånd om processen fra idé til det færdige projekt.
k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c
Tlf.: 75 34 55 99
KonTaKT os på Telefon eller info@MesTerbyg.coM
W W W.mesterbyg.com
Y Z WV i
Alt for meget debat om abort, dødshjælp og handicaps er gået på nytteværdi og ulempe for moderen, familien eller samfundet. Det er på tide, vi standser op og overvejer udgangspunktet: er alt liv af værdi eller ej? Og hvis det har værdi i sig selv, så må vi værdsætte det. Kirkerne i Danmark har i mange år været forholdsmæssigt stille, måske opgivende - i hvert fald tilbageholdende - i værdidebatten om livet. Ikke fordi der har været meget debat, men der, hvor den har været, har vi nærmest kun ’pippet’ et lille respekt for livet. Men vi har en holdning, nemlig at livet har værdi - uanset, og vi må ind i kampen, ikke kun verbalt, men også praktisk. Hvis livet har værdi, så må vi give det de bedst mulige betingelser. Så må kirkerne og dem, som tror, at der er en livgiver, også bære med, så at de liv, der reddes, også får indhold og mening - i bedste samarbejde med ham, som gav livet i første omgang.
Johnny Hansen jh@ckirken.dk
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 47
` g d c ^`
Følg os på facebook
KLUMME k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c
Den svære danske sproget! Vi danskere tænker måske ikke selv over det, men vores sprog er faktisk meget svært at lære. En lille analyse af det danske tungemål - i digtform - efterlader imidlertid ingen tvivl. Vores sprog giver overhovedet ingen mening!
www.facebook.com/frikirkenet Bibelen vendt på hovedet
dom
110
af Helge Pahus
”Det er med stor fornøjelse at Mediacellen i Karlslunde Strandkirke kan sende min forgænger Helge Pahus’ nye bog ”Bibelen vendt på hovedet” på gaden. Helge har gennem sit virke som præst og forfatter altid haft en helt unik evne til at formidle kristen tro og liv på en enkel, hjertevarm og inspirerede måde. Men tag ikke fejl, han er også en dygtig og dybttænkende teolog, som også i denne bog formår at drage sin læser ind i nye forståelser af kendte kristne dogmer og bibelvers, som både vækker glæde, forundring og inspiration. Frem for alt vil jeg varmt anbefale denne bog, fordi den inviterer mig som bibellæser til selv at gå på opdagelse i de bibelske skrifter, til at have mod til at læse bibelen med nye øjne, ja måske ligefrem turde læse den på hovedet” Jesper Oehlenschläger, sognepræst i Karlslunde Strandkirke
155,-
Illustration: Peter Nielsen
Hej Far!
af Vibeke Binderup
Vi starter med LÅS, der i flertal er LÅSE, men flertal af GÅS er GÆS - ikke GÅSE Vi taler om FOD - er der flere, si’r vi FØDDER, men skønt vi siger FLOD, vi aldrig siger FLØDDER At flertal af MAND er MÆND - ikke MÆNDER er svært at forstå, når en TAND bli’r til TÆNDER Og skønt et flertal af AND som bekendt hedder ÆNDER, så hører man aldrig, at SPAND bli’r til SPÆNDER
Katrine er lige blevet kristen og glæder sig af hele sit hjerte til at fortælle om troen til sin far. Far Jonas er dog bedst til klare facts, og det bliver en spændende rejse for de to at finde vejen til at forstå deres egen tro og hinandens. En historie der bygger bro, fra tro til tro... En lille bog velegnet til ungdomsgrupper, konfirmander, hvor unge der har hørt om og tror på Jesus, kæmper med de samme tanker og problemer hjemme.
!
d Nyhe
En anden mærkværdighed her til lands i tredie person det er HAN, HAM og HANS Er det så sund logik - ja, derom spø’r jeg kuns at man ikke om damer siger HUN, HUM og HUNS? At SYNGE i datid på dansk er SANG, men GYNGEs imperfektum er ikke GANG Og hvem kan forstå, hvorfor SPRINGE er SPRANG, når BRINGE ikke i datid er BRANG? Korrekt hedder datid af BRINGE jo BRAGTE, hvor er så logikken, når man siger BAGTE på basis af infinitiven AT BAGE?
Bestil her: www.mediacellen.dk eller 4615 0188
Et andet eksempel: det hedder AT TAGE Det bøjes i datid ved, at man siger TOG ... Skulle BAGE så ikke give BOG? Når BRINGE er BRAGTE, skulle BAGTE være BINGE, men så måtte RAGTE være datid af RINGE dog RAGTE det findes på dansk faktisk ikke, derfor må vi hellere la’ spørgsmålet LIGGE Gonzalez Vargas chilensk forfatter, torturoffer og flygtning redaktion@domino-online.dk
Side 48
75,-
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker