TRO - ÅND - LIV
Nr. 3 Maj 2014 ISSN: 1604-6528 Vejl. udsalgspris: 24,95
Jann Sjursen
Drømmen om et bedre samfund for alle side 26-31
Kræften gjorde Gud større
Er kristentro en fis i en hatteæske?
Tema: For meget!
side 4-9
side 10-15
side 18-41
Jann Sjursen: Udfordringen til mig og til den enkelte er, at få de ting, som vi overordnet set gerne vil kæmpe for, gjort til en del af vores hverdag side 26-31
Shane Claiborne: Det, der er vigtigt, er ikke, hvor meget vi gør, men hvor meget kærlighed vi lægger ind i det, vi gør side 20-25
Maja Rugager: Jeg aner ikke, hvordan jeg vil reagere, hvis kræften dukker op igen. Jeg må tage det, som det kommer side 4-9
2 Side 2
Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino domino ·· Udgives
domino · Nr. 3 Maj 2014
Kræften gjorde Gud større side 4-9 Er kristentro en fis i en hatteæske? side 10-15
Det omvendte perspektiv: Hvilken rigdom! side 42-43 Bøger side 44
4-9
TEMA: For meget side 18-41
Hvad er en frikirke? side 46
At gøre små ting med stor kærlighed side 20-25
Leder: Stop brok... TAK! side 47
Drømmen om et bedre samfund for alle side 26-31
Bagside: Fløjtende ligeglad? side 48
20-25
Hold fast i din Gudgivne måde side 32-37
10-15
Nøjsomhedens fest side 38-41
Administration: Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00, info@domino-online.dk Redaktion: Østergade 57-59, 5000 Odense C, tlf. 31 50 62 30, redaktion@domino-online.dk domino udgives af FrikirkeNet. Se mere om organisationen på frikirkenet.dk, og læs mere om domino på domino-online.dk Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992. Redaktionen: Johnny Hansen, ansvarshavende redaktør - jh@ckirken.dk Lars Due-Christensen - lars@lyngby-frikirke.dk Rasmus Elkjær Larsen - pas2ren@gmail.com Jens Linde, redaktionssekretær - jensl@domino-online.dk Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc. Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - janier@domino-online.dk Annoncer: Erik Damm - annoncer@domino-online.dk Forsidefoto: Per Bækgaard Trykning: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 5.100 stk.
26-31
Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 3
Kræften gjorde Gud
større 23-årige Maja Rugager blev sidste år ramt af kræft og måtte gennem en hård omgang kemo samt strålebehandling. Sygdommen udfordrede hendes tro på Gud, og undervejs har hun kaldt ham mange grimme ting. I sidste ende er hendes konklusion dog, at Gud er blevet større
Side 4 4
domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino
Fotos: Jonas Frank
Jeg var træt hele tiden og kunne sove 13 timer en nat for blot at stå op og spise lidt, inden jeg lagde mig på sofaen og sov fire timer mere Maja Rugager
>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk domino
Side 5
>>
I januar 2013 begyndte den dengang 22-årige Maja Rugager fra Aarhus at hæve omkring det ene kraveben. Den første uges tid gjorde det ondt, men derefter holdt smerterne op, og derfor gjorde hun ikke mere ved det. Hun havde travlt på sit arbejde, og i løbet af foråret var hun også på en femugers rejse til Sydamerika sammen med nogle veninder, så et lægebesøg lå ikke øverst på prioritetslisten. Tanken om kræft havde hun dog været inde omkring.
havde hun det fremragende på det tidspunkt. Selv om hun er opvokset i et kristent hjem med daglige, spirituelle ritualer – bibellæsning og bøn – så var det først under et ophold i Israel i 2012, Gud for alvor blev en konkret, personlig realitet i hendes liv. Og denne åndelige dimension nåede nye højder under førnævnte tur til Sydamerika, hvor hun i lighed med veninderne dagligt brugte tid på at være stille for Gud og lytte til ham samt bede til ham. - Jeg havde det bare så godt med
Normalt elsker jeg at synge, men jeg kunne bare ikke synge om, hvor god Gud er og alt det der Maja Rugager
Allerede i januar vågnede jeg en nat, fordi hævelsen gjorde så ondt. - Tænk, hvis det er kræft, og jeg skal dø, tænkte jeg. Så lå jeg og græd, for selv om jeg på grund af min tro på Gud ikke er bange for at dø og endda har en stærk længsel efter himlen, så ønskede jeg at leve, fortæller hun.
Det hele væltede
Maja gik først til læge i maj 2013 – fire måneder efter den første hævelse havde vist sig. Siden dengang var der dukket endnu en hævelse op bag det ene øre. Bortset fra hævelserne
Side 6 6
Gud og mig selv sidste forår. På et tidspunkt cyklede jeg forbi en plakat, hvor der stod: Hej du der! Ja, dig – er livet ikke fantastisk? Og jeg blev så glad, for jeg syntes virkelig, at livet var fantastisk. - Dette skete en torsdag, hvor jeg onsdagen efter var til læge for at få tjekket hævelserne. Lægen sagde, at det måske var kræft. Det var så kontrastfyldt – jeg var lige så glad for det liv, som Gud havde givet mig, og så syntes jeg, at det hele bare væltede.
domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino
Ren gift direkte i kroppen
Det viste sig, at Maja havde lymfekræft i stadie to - der er fire stadier, hvor fire er det værste. Hun skulle gennemgå otte kemobehandlinger og 15 strålebehandlinger. Mens behandlingen med kemo stod på, flyttede Maja Rugager hjem til sine forældre i Grindsted, så hun kunne komme sig efter hver gang. Kemoen tog så hårdt på hende, at hun ikke kunne være alene i dagene efter en behandling. - Jeg fik kemo hver anden torsdag - som væske i et drop. Fra klokken 9.00 om morgenen til klokken 16.0017.00 om eftermiddagen. Det er ren gift, man sprøjter ind i kroppen, og
dag, men det tog altid mindst fem dage, ingen jeg var normal igen. Jeg følte, at jeg kun levede på halv tid, for hver anden uge havde jeg det dårligt og hver anden uge godt. Strålebehandlingen var ikke nær så voldsom. Selve strålingen tog ikke mere end en halv time per gang, og Maja fik én behandling om dagen i tre uger, dog ikke i weekenderne.
Sygdommen udfordrede troen
At Gud er god og kærlig har altid været Maja Rugagers udgangspunkt, men sygdommen udfordrede den opfattelse. For hvis Gud elskede
Jeg var ikke i tvivl om, at Gud græd sammen med mig, og at han var lige så ked af det som mig. Men det var, som om han havde sluppet min hånd Maja Rugager
der gik som regel fem-seks dage, inden jeg var mig selv igen. Jeg var træt hele tiden og kunne sove 13 timer en nat for blot at stå op og spise lidt, inden jeg lagde mig på sofaen og sov fire timer mere. Jeg havde ingen appetit, bare konstant kvalme, og efter den fjerde kemo begyndte jeg at kaste op af det. Jeg besvimede også et par gange. - Det blev langsomt bedre fra dag til
hende og ønskede at være god ved hende, hvorfor skulle hun så rammes af kræft? - I det første lange stykke tid, var jeg tom for følelser og meget uforstående over for det, der skete. I den periode var jeg heller ikke i stand til at synge med på lovsange til Gud, når jeg var i kirke. Normalt elsker jeg at synge, men jeg kunne bare ikke synge om, hvor god Gud er og alt det
Jeg hungrede virkelig efter, at Gud skulle tage mig op i sine arme og bære mig videre. Maja Rugager
>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk domino
Side 7
>>
Tre måneder uden behandling er lidt nervepirrende, for så snart jeg havde lidt ondt eller var lidt hævet, tænkte jeg: Åh nej, bare det ikke er kræft
Maja Ru
Maja Rugager
der. Det gav ingen mening for mig på det tidspunkt. Undervejs i forløbet har Maja Rugager dog haft en oplevelse af, at Gud var med hende og gav hende energi og styrke til at komme igennem dagene. Men da hun nåede hen i oktober-november, slap energien op. - Jeg var så træt og afkræftet og havde brug for, at Gud gav noget til mig. Jeg var ikke i tvivl om, at han græd sammen med mig, og at han var lige så ked af det, jeg skulle igennem, som jeg selv var. Men det
Side 8
var, som om han havde sluppet min hånd. - Derfor blev jeg meget vred på ham og provokerede ham. Det følte jeg i hvert fald, at jeg gjorde – det kan godt være, at han ikke lod sig provokere af det. Men jeg kaldte ham alt muligt – idiot og røvhul og andre grimme ting – og sagde, at jeg ikke kunne forstå, hvorfor han ikke bare greb ind. Jeg var bare så træt og orkede ikke at være til, og jeg hungrede virkelig efter, at han skulle tage mig op i sine arme og bære mig
videre. Tilsyneladende var det ikke for provokerende for Gud, for Maja oplevede, at Gud med ét gav hende energien og kræfterne tilbage, en dag hun sad og læste i sin bibel.
Vigtigt med en mening
For Maja har det været vigtigt, at Gud kunne bruge hendes sydom til noget – at det hele fik en mening, og det har hun også sagt til ham. Ellers ville hun ikke kunne have klaret det. Det er ellers ikke fordi, hun mener,
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
at der nødvendigvis skal være en mening med alting. Men, fastholder hun, når der sker ting, så har Gud evnen til at bruge dem – uanset hvor dårlige eller onde de i sig selv er. Det betyder dog ikke, at hun mener, at det er Gud, som har påført hende kræften. - Jeg er meget forsigtig omkring formuleringen af dette, for jeg tror virkelig på, at Gud er almægtig, og derfor kunne han have gjort sådan, at jeg ikke fik kræft. Og i den forstand ér det ham, som har givet mig
ugager
sygdommen. Men jeg tænker ikke, at Gud ønskede, at jeg skulle have kræft. Det er derimod et resultat af den verden, som vi lever i. En verden, der ikke er, som Gud har tænkt, den skulle være. Han har dog vidst, at jeg kunne klare det, og så har han brugt hele situationen til at vidne om, hvem han er. Det er i hvert fald min erfaring. For jeg har snakket og skrevet meget om Gud, efter jeg fik konstateret kræft, og folk fortæller mig, at det har været en hjælp for dem. - Gud er blevet større for mig. Han rummer så mange sider, at jeg aldrig
Rugager til den første kontrol og fik at vide, at der stadig ikke var nogen kræftceller at finde. - Tre måneder uden behandling er lidt nervepirrende, for så snart jeg havde lidt ondt eller var lidt hævet, tænkte jeg: Åh nej, bare det ikke er kræft. Derfor var det en enorm lettelse, at de ikke kunne finde noget. - Da jeg kom ud derfra, satte jeg mig bare ned og græd, og jeg kunne næsten mærke, hvordan en klump i maven blev mindre og mindre og forsvandt i takt med, at tårerne løb ned ad kinderne på mig. - Men jeg skal til mange flere kon-
Jeg aner ikke, hvordan jeg vil reagere, hvis kræften dukker op igen. Jeg må tage det, som det kommer Maja Rugager
kommer til at forstå eller kende dem alle, og det er heller ikke meningen, at jeg skal det. Jeg kommer til kort, når jeg vil udforske og rumme Gud, og det er helt ok for mig. Jeg vil ikke anstrenge mig for at forstå ham til fulde – det gør mig kun modløs. I stedet vil jeg have tillid til, at Gud har overblikket.
troller over de næste 10 år. Og jeg aner ikke, hvordan jeg vil reagere, hvis kræften dukker op igen. Jeg må tage det, som det kommer, for jeg kan ikke gå og leve i en konstant frygt for, at jeg bliver syg igen. Skulle det ske, vil jeg uden tvivl græde og græde i lang tid – men så må Gud også være med i det.
Tre nervepirrende måneder I februar 2014 – tre måneder efter den sidste behandling - var Maja
Jens Linde jensl@domino-online.dk
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 9
Er kristentro en fis i en hatteæske? Selv om Sine Koch Ebrahim egentlig ikke interesserede sig for den kristne tro, invaderede den alligevel hendes liv, da hendes kæreste begyndte at tro. Troen skabte konflikter i forholdet, som gik i stykker. Det fik hende til at beslutte at udforske den kristne tro: Var der noget i den eller ej?
Fotos: Martin Gravgaard
10 Side 10
Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino domino ·· Udgives
>> domino domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 11
>>
En kærestes spirende tro på Gud var årsag til, at Sine Koch Ebrahim pludselig stod over for at skulle forholde sig til, om frikirker er det rene tosseri – hvilket hun altid havde ment – eller om der mon var noget mere i det. - Jeg havde overhovedet ikke kendskab til den type kirke. For mig lå Jehovas Vidner og frikirker i samme kategori – det var noget meget frem-
Aarhus. - Han blev mere og mere interesseret i troen, og det skabte nogle konflikter for os. Når han talte om Gud, tænkte jeg: Det der forstår jeg ikke helt. Nogle gange virkede det meget overvældende og som en meget stor verden, jeg ikke var i stand til at forholde mig til på samme måde som ham. - Vi var sammen et års tid, hvor han
velkommen og i det hele taget gav hende en god introduktion til, hvad der skulle foregå under gudstjenesten. - Jeg blev med det samme grebet af deres livsglæde. Der var noget over dem, og de fik mig til at føle mig hjemme og velkommen, husker hun. Efter gudstjenesten var der mulighed for, at man kunne blive bedt for, og kvinderne fik overtalt Sine til at tage
skuldre, mens hun bad for mig. Dét vakte Sines nysgerrighed. Hun havde netop mistet sin kæreste, og samtidig oplevede hun problemer i sit forhold til sin mor, så hun følte, at bønnen havde ramt mere end normalt plet. - Derfor besluttede jeg mig for selv at prøve at bede til Gud ud over pas på mig, når jeg skal flyve-bønner, som ellers var min eneste erfaring
Det endte med, at vi gik fra hinanden, og så stod jeg med spørgsmålet: Er det her med den kristne tro en fis i en hatteæske eller ej? Sine Koch Ebrahim
med og farligt noget, som man skulle passe på, fortæller hun.
Troen gav konflikter
Sine er 26 år, bor i Brabrand, læser jura og er gift med Araz. Før parret flyttede til aarhusområdet, arbejdede de dør om dør i Rønde – Sine i Superbest og Araz i Expert. På den måde lærte de hinanden at kende og endte med at blive kærester. Araz er iraker og stammer fra Bagdad, og på et tidspunkt begyndte han at komme til gudstjenester i en assyrisk kirke, som er tilknyttet Citykirken i
Side 12
blev mere og mere troende, mens jeg ikke kunne finde ud af, hvor jeg stod. Det endte med, at vi gik fra hinanden, og så stod jeg med spørgsmålet: Er det her med den kristne tro en fis i en hatteæske eller ej? Jeg besluttede mig for at undersøge sagen nærmere og valgte at tage til gudstjeneste i Citykirken, forklarer Sine.
Hvis du er der, så giv mig besked
Ved gudstjenesten var der et par midaldrende kvinder, som bød Sine
imod tilbuddet. - Måden, de bad på, var ved at lægge hænderne på mig, mens de talte til Gud. På et tidspunkt blev der i bønnen sagt: Jesus, du må hjælpe Sine, for hun har tunge byrder på sine skuldre. - Til at begynde med tænkte jeg ikke over det, men der var et eller andet ved sætningen, som tirrede mig lidt, og derfor spurgte jeg, hvorfor personen havde bedt for mig med netop den formulering. Og så fik jeg svaret, at det var fordi, hun havde kunnet mærke en fysisk tyngde på mine
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
med bøn. Nu sagde jeg til Gud, at hvis han var derude et sted, ville jeg gerne have nogle beskeder om det.
Overnaturlig fred
Et par af den kommende tids hændelser var så specifikke, at Sine ikke kunne andet end at tolke dem som et direkte svar fra Gud på hendes bøn om, at han ville bevise sig selv over for hende. - Dels fortsatte jeg med at gå til gudstjenester i Citykirken, hvor jeg flere gange havde følelsen af, at prædikerne ramte så meget ind i min
Måden, de bad på, var ved at lægge hænderne på mig, mens de talte til Gud Sine Koch Ebrahim
>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk domino
Side 13
>>
På et tidspunkt blev der i bønnen sagt: Jesus, du må hjælpe Sine, for hun har tunge byrder på sine skuldre Sine Koch Ebrahim
Side 14 14
domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino
situation, at det virkede som om, at de var henvendt til mig og mig alene midt i mængden. - Og dels var der nogle overnaturlige episoder. En aften kunne jeg for eksempel ikke sove. Tankerne kørte i hovedet på mig, og jeg lå en hel time uden at kunne falde i søvn. Til sidst var jeg så desperat, at jeg bad Gud hjælpe mig: Ok, Gud, jeg har forsøgt at sove, og jeg kan ikke. Du må hjælpe mig. - I det samme følte jeg, at der ligesom udgik et kraftfelt fra mit hoved, og jeg kunne mærke, at alle mine tanker ramte dette felt, men ikke kunne trænge igennem, og derefter fik jeg fuldstændig ro og stilhed – mere end jeg nogensinde har prøvet at have før. I det øjeblik var jeg ikke i tvivl om, hvem det var fra. Det var alt for markant til bare at være noget, der kom fra mig selv.
Som en kniv i maven
Et andet eksempel var en dag, hvor Sine havde været oppe at skændes med sin far. Efter eget udsagn har hun altid været rimelig temperamentsfuld og kan godt være skarp i bemærkningen, og det havde hun også været i dette tilfælde, som var endt med, at hun var gået ned mod sit værelse i vrede. - Jeg vidste godt, at jeg havde uret. Min stolthed forbød dog mig at gå tilbage og sige undskyld. Men idet
jeg var nået halvvejs hen til værelset, var det som om, jeg fik en kniv stukket i maven. Det gjorde sindssygt ondt, og det endte med, at jeg måtte stoppe op – jeg kunne simpelthen ikke gå længere, og jeg vidste bare, at jeg var nødt til at gå tilbage til min far, og det kunne ikke gå hurtigt nok. - Da jeg vendte tilbage og sagde undskyld, kiggede min far forbløffet på mig. Det havde han ikke oplevet
- Til at begynde med talte jeg meget almindeligt til ham a la: Er du der? Senere blev det mere i retning af: Undskyld Gud, for det og det. Altså mere selvransagelse og opmærksomhed på områder, hvor jeg havde brug for hjælp til at blive et bedre menneske. - Det var primært min familie, som mærkede, at der var begyndt at ske noget med mig. De var dels lidt
Da jeg vendte tilbage og sagde undskyld, kiggede min far forbløffet på mig. Det havde han ikke oplevet før Sine Koch Ebrahim
før. Ok, jeg var vist heller ikke for sød, svarede han. Da jeg gik derfra, var jeg ikke i tvivl om, at noget var begyndt at arbejde i min samvittighed – noget, der ikke havde været der før.
Hvordan er du blevet så sød?
Efterhånden var Sine ikke længere i tvivl om Guds eksistens, og hun begyndte at læse lidt i Bibelen og prøvede også at bede lidt mere, mens hun tænke: Hører han mon overhovedet efter, hvad jeg siger? Jeg er jo rimelig ny i det og står nok langt nede i køen…
skræmte over, hvad det mon var, jeg havde kastet mig ud i – hvilket jeg godt kan forstå – og dels lidt forundrede over den forandring der fandt sted. For eksempel spurgte min far: Du er meget nemmere at omgås. Hvordan er du blevet så sød? Også Sines søster mærkede forandringen. Søstrene havde i en længere periode været uenige og i konflikt med hinanden, men blev forsonede – blandt andet fordi, Sine sagde til sin søster, at hun havde brug for hendes hjælp og støtte. - Gud arbejdede på nogle punkter i mig, så vi kunne få et godt forhold
igen, hvilket vi har i dag. Det er jeg meget taknemlig for, erklærer hun.
Sammen med Araz igen
Sine havde i sin tid gjort det helt klart for Araz, at de ikke skulle have nogen form for kontakt med hinanden efter bruddet. - Derfor fik han kun ad omveje at vide, at jeg var blevet troende og havde begyndt et liv sammen med Gud. - Det fik ham til at kontakte mig på trods af vores aftale om ikke at have noget med hinanden at gøre. Jeg sagde til ham, at hvis han og jeg skulle finde sammen igen, så skulle vi også giftes – og det blev vi så i begyndelsen af i år, smiler hun. - Sammen kommer vi til gudstjeneste i Citykirken eller i den assyriske kirke, som Araz er kommet til tro igennem. En del fredage er vi også med i Citykirkens gadekirke, hvor vi klokken 22-02 taler med folk på gaden om troen på Gud. - Min familie er stadig meget skeptiske og lidt bange, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de kan se den forandring, som er sket med mig, og at det er noget godt. De er kun nervøse, fordi de elsker mig.
Jens Linde jensl@domino-online.dk
domino domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 15
SK
U
H
2014
FrikirkeNet Lederkonference 7. - 8. november
TRO I DET OFFENTLIGE RUM Så er det tid til at booke din plads på
kulturarvs betydning blive udfordret i en
Vi vil i år sætte fokus på tro i det offentlige
Meget mere er under forberedelse, men
dier, og vi vil ud fra et frikirkeligt perspektiv
allerede i dag på www.lederkonferencen.
FrikirkeNets lederkonference 2014.
rum. Debatten kører i øjeblikket i flere mestille skarpt på udfordringerne, og hvad vi kan gøre ved det.
Egil Svartdal vil inspirere og udfordre fra
paneldebat.
book datoen nu og tilmeld dig og dit team dk/tilmelding/ - der er rabat ved tilmelding af mindst fem fra samme kirke eller organisation.
sit virke som norsk pinsepastor og kendt
Lederkonferencen afholdes i Mariagers
et spændende indlæg om den kristne
siden.
tv-personlighed, og Naser Khader vil efter
Naser Khader - mellemøstekspert, samfundsdebattør og foredragsholder
skønne omgivelser, læs mere på hjemme-
Egil Svartdahl - norsk TV 2, prædikant og foredragsholder
Scan koden og tilmeld dig i dag
TILMELDING OG YDERLIGER INFORMATION PÅ WWW.LEDERKONFERENCEN.DK
Side 16
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Vi bliver i Afghanistan, når soldaterne rejser hjem I mere end 13 år har Mission Øst arbejdet i nogle af de sværest tilgængelige egne i Afghanistan. Takket været vores tætte dialog og samarbejde med lokalbefolkningen har vi kunnet hjælpe tusindvis af fattige afghanere til et bedre liv. Siden 2001 har Mission Øst arbejdet i de uvejsomme nordøstlige provinser Badakshan, Takhar og Baghlan.
Desuden har Mission Øst bygget 170 km vej og givet 160.000 mennesker bedre adgang til markeder, skoler og hospitaler.
Mission Øst har sørget for rent vand til 200.000 mennesker og sikret 16.500 familier bedre fødevarer ved at anlægge køkkenhaver og bistader.
Men arbejdet er langt fra slut. Afghanistan er stadig et af verdens fattigste lande, og der er massive problemer med børnedødelighed og fødevaresikkerhed.
Mission Øst har forbedret over 7000 fattige kvinders situation ved at give dem mulighed for at starte småerhverv.
Selvom de vestlige styrker rejser hjem, og udfordringerne kan virke uløselige, så fortsætter vi vores arbejde for de fattigste.
Vi udfører også beredskab og nødhjælp i forbindelse med naturkatastrofer.
Sammen kan vi hjælpe disse mennesker!
Læge Kim Hartzner Læge Kim Hartzner Generalsekretær for Mission Øst Generalsekretær for Mission Øst
Støt Mission Østs arbejde i Afghanistan via Bankkonto - Reg: 3170 Konto: 10 24 33 27 Mærk betalingen ”Afghanistan”.
Mission Øst - Postboks 149 - Skt. Lukasvej 13 - 2900 Hellerup - www.missioneast.org
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 17
for meget
TEMA
Side 18 18 Side
Vi opfører os mange steder som dyr, der kun tænker på at æde det næste måltid og gerne stjæler – om nødvendigt – fra den svage ved siden af, som også er sulten Professor Steen Hildebrandt på MM Blog
Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino·· Udgives domino
Foto: Colourbox
INTRO: vi ikke være på jorden om 100, 200 eller 300 år, påpeger han.
På de sociale medier tøver folk ikke med at kalde det noget svineri – bankernes grådighed før finanskrisen. Og – måske i virkeligheden – vores allesammens grådighed. Men finanskrisen har lært danskerne noget andet, lyder det fra blandt andre livsstilsekspert Henrik Byager i Berlingske Business. Danskernes nye kerneværdier er mådehold og farvel til grådighed og tom materialisme. Det siger han, fordi Nobia Danmark, som blandt andet står bag HTH og Invita, for nylig offentliggjorde, at danskerne før krisen skiftede køkken i gennemsnit hvert 5,7. år – nu sker det kun hvert 14. eller 15. år. Professor i organisations- og ledelsesteori Steen Hildebrandt er dog ikke så sikker på, at vi og andre vestlige lande har ændret ret meget kurs. Han har formuleret det således på Mandag Morgens blog, MM Blog: Vi opfører os mange steder som dyr, der kun tænker på at æde det næste måltid og gerne stjæler – om nødvendigt – fra den svage ved siden af, som også er sulten. Hildebrandt slår til lyd for, at vi ændrer kurs, så al produktion i verden bliver bæredygtig – hvilket blandt andet kræver mådehold. Ellers kan
Netop mådehold sætter vi fokus på i dette nummer af domino med temaet For meget! Titlen henviser dels til, at grådighed og frås, som vi har set det og måske stadig ser det i den vestlige verden, er for meget, fordi vi i den ene del af verden smider mad for milliarder i skraldespanden, mens andre går sultne i seng eller ligefrem dør af sult. Og dels at mange af os bruger for meget, spiser for meget, drikker for meget… i forhold til, hvad der er sundt for vores krop og for vores karakter. For mådehold har med karakter og dannelse at gøre, og det er muligt at gøre det til en integreret del af sin personlighed. Læs blot artiklen om Shane Claiborne, der lever i et fællesskab i USA kaldet Simple Way, hvor alle deler alt med hinanden og derudover udfører et stort socialt arbejde lokalt og globalt. Hos ham er der handling bag alle de flotte ord. Eller læs artiklen med Jann Sjursen, der har viet sit liv til at skabe fred og retfærdighed i verden. Eller dyk ned i en af de andre spændende artikler i temaet. God læselyst!
Jens Linde jensl@domino-online.dk
Side 18-41 >> domino Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino ·· Læs
Side 19 19 Side
tema: for meget
STOR KÆRLIGHED AT GØRE SMÅ TING MED
Shane Claiborne er en af stifterne af fællesskabet Simple Way, som har dedikeret hele deres liv til frivilligt, socialt arbejde i den nordlige del af millionbyen Philadelphia i USA. Fællesskabets hovedformål er med stor kærlighed at udføre masser af små handlinger af barmhjertighed
Side 20 20
domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino
Pressefotos
Det, der er vigtigt, er ikke, hvor meget vi gør, men hvor meget kærlighed vi lægger ind i det, vi gør Shane Claiborne
>> domino domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side Side 21 21
>>
Når talen falder på den kristne højrefløj i USA, dukker et billede af højtråbende fundamentalister op på den indre skærm hos mange danskere. Shane Claiborne er en mand, der om nogen kan forstyrre det billede. Ganske vist er han også højtråbende, men det, han især råber op om, er fred, økologi, fællesskab, bæredygtighed - og kærlighed. Sidstnævnte betragter han som en overskrift for alt andet, han kæmper for. Således er han forfatter til blandt andet bogen Den uimod- Shane Claiborne ståelige revolution, som beskriver en revolution af kærlighed, ligesom han under de vestlige allieredes angreb i Irak var til stede i landet for at støtte ofrene for bombardementerne. Tidligere har han også været på et
volontørophold hos Moder Teresa for at se, hvordan hun tog sig af de fattige i Calcuttas slum. I dag er han på snart 20. år leder af Simple Way, et såkaldt nyklosterfællesskab (se faktaboks side 2425), i den nordlige del af millionbyen Philadelphia, Pennsylvania i USA, hvor medlemmerne er fælles
At tilbede en hjemløs mand
Det begyndte alt sammen, da Shane Claiborne og nogle andre unge i 19-20-årsalderen tog del i en gruppe hjemløse forældres kamp for at sted at bo sammen med deres børn. Forældre og børn havde besat en nedlagt katedral, og Claiborne og hans venner involverede sig i deres kamp for at blive i katedralen. I første omgang havde familierne fået 48 timer til at rømme bygningen. - På forsiden af katedralen havde gruppen hængt et banner med teksten: Hvordan kan man tilbede én hjemløs om søndagen og ignorere en anden om mandagen? Der gik lidt tid, inden det gik op for os, at de omtalte Jesus som en hjemløs. - Efter flere måneders kamp og intens medieop-
At elske vores nabo som os selv betyder, at hvis vi har brød til i morgen, skal vi dele med den, som ikke har brød til i dag om så meget som muligt, og hvor de gør alt, hvad de kan, for at hjælpe fattige og nødlidende lokalt og globalt.
HØR DEM HER
FERIE MED FORMÅL
GUNGOR (USA)
Mandag den 14/7 kl. 22.00 i Camphallen Gl. Hobrovej 10, 9550 Mariager
IAN COPELAND GREEN (UK) Tirsdag den 15/7 kl. 22.00 i Camphallen Gl. Hobrovej 10, 9550 Mariager
Billetter købes på: www.sommercamp.dk Side 22
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Vi må holde op med at beklage os over, hvordan kirken ser ud, og arbejde på at blive den kirke, som vi drømmer om Shane Claiborne
mærksomhed endte det med, at de fleste af familierne fik tilbudt et andet sted at bo, hvorefter katedralen igen blev overladt til sin skæbne som forladt. Men vores engagement i sagen havde tændt os og givet os nogle helt nye perspektiver på vores kristne tro. Vi følte, at vi var blevet født på ny – på ny, fortæller Shane Claiborne. - Senere købte vi i fællesskab et hus, hvor vi forsøgte at leve som de tidligste kristne, der ikke kaldte noget af det, de ejede, for deres eget, men delte alt med hinanden. På den måde var der ikke nogen iblandt dem, som manglede noget. Det samme oplevede vi. Der kom en overflod af res-
lene vi stiller lidt dybere - vi forsøger at udfordre de samfundsmæssige og globale mønstre af uretfærdighed. For eksempel er min kone og jeg gået sammen med 20.000 andre kristne om en helbredsforsikring. Over de seneste 20 år har den forsikring betalt sundhedsudgifter for flere end 500 millioner dollars. Der er mange måder at dele på. Vi har også en katastrofefond, som fungerer på samme måde.
Små ting med stor kærlighed
Simple Way består i skrivende stund af 10 huse, som ligger i det samme nabolag. På daglig basis er fællesskabet i kontakt med en stor gruppe men-
- Vi laver mange forskellige små og lidt større ting, men når alt kommer til alt, så tror vi på det, som moder Teresa sagde: Vi kan ikke gøre store ting, men vi kan gøre små ting med stor kærlighed. Så det, der er vigtigt, er ikke, hvor meget vi gør, men hvor meget kærlighed vi lægger ind i det, vi gør, forklarer Claiborne. - Selv om vi har et meget stort netværk og er en del af en større bevægelse, prøver vi at leve i en meget lille og lokal revolution.
Kirker i en farlig position
Noget af det, som Simple Way og Shane Claiborne
Den tidlige kirkes etik var, at hvis nogen havde mere, end de havde behov for, mens andre havde mindre, end de havde behov for, så var det at betragte som tyveri Shane Claiborne
sourcer, efterhånden som vi delte de ting, vi hver især havde, med hinanden. Dette satte os i stand til at leve meget enkelt, fordi vi var 10 personer, som deltes om én vaskemaskine, én tørretumbler, én bil og så videre. - I dag har vi lidt mere albuerum og plads, men vi forsøger stadig at leve i den ånd. Nu er spørgsmå-
nesker fra lokalsamfundet, som de forsøger at hjælpe på forskellig vis. I alt har Simple Way 17 typer af aktiviteter – blandt andet en fodboldskole med 200 unge, uddeling af mad til hjemløse og et stipendieprogram til fattige studerende. Og når de arrangerer gadefest, er et antal på 1.000 deltagere ikke usædvanligt.
oplever som en udfordring, er den meget ulige fordeling af velstand globalt set. Samt – ikke mindst
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
>> Side 23
>>
– kirkernes rolle i dette. En Oxfam-rapport fra januar 2014 viser, at de 85 rigeste personer i verden ejer lige så meget, som den fattigste halvdel af verdens befolkning. - Det vil med andre ord sige, at de 85 rigeste personer på jorden ejer ligeså meget som de 3,5 milliarder fattigste. Denne ulighed mellem de superrige og de superfattige, synes jeg, er en af de største moralske kriser i vores generation. Og der er en masse, kirkerne kan gøre i forhold til dette. - En undersøgelse viser for eksempel, at mere end 95 procent af det, som gives til en kirke, bliver
at vi selv må være den forandring, som vi ønsker at se i kirken. Vi må holde op med at beklage os over, hvordan kirken ser ud og arbejde på at blive den kirke, som vi drømmer om.
Tyveri at have ekstra, når andre mangler
Shane Claiborne mener ikke, at alle menneskers svar på den globale ulighed skal minde om det svar, som han selv og Simple Way er eksponenter for. For fokusset kommer til at ligge et helt forkert sted, hvis man ser hen til dem for at kopiere den
Hvis alle kristne ville åbne deres hjem for en hjemløs, ville vi sætte en omgående stopper for al hjemløshed Shane Claiborne
livsstil, man finder der. - Jeg er ikke interesseret i, at flere mennesker skal leve, som jeg gør. Jeg er interesseret i, at flere skal blive som Jesus. Men jeg synes, at Jesus’ undervisning om materialisme er utrolig udfordrende. Den tidlige kirkes etik var, at hvis nogen havde mere, end de havde behov for, mens andre havde mindre, end de havde behov for, så var det at betragte som tyveri. Hele idéen, som skal drive os, er at elske vores nabo - vores næste - som os selv. - Derfor ønsker jeg ikke at fokusere på enkelheden og det materialistiske, men på kærlighed, og hvad kærligheden kræver af os. At elske vores nabo som
DANMARK’S FEDESTE TEENAGELEJR PRÆSENTERER:
GAF2014
HVEM: ALLE DER HAR AFSLUTTET 7. KLASSE OG IKKE ER FYLDT 18 ÅR HVOR: MARIAGER EFTERSKOLE HVORNÅR: 5. - 18. JULI
Side 24
1. 2. 3. 4.
5. 6.
7. 8. 9.
i dén kirke. Nogle kirkers hjælpeprogrammer er fremragende, men når vi ser på, hvad kirkerne bruger på bygninger, vedligeholdelse og lønninger – alt det institutionelle – så er det en meget farlig position, kirkerne er i, for i den tidlige kirke ser vi det modsatte. Dengang blev pengene lagt for apostlenes fødder, som derefter gav dem videre til mennesker i nød. Hele formålet med at give penge var at dele med dem, som havde økonomiske behov. - Når det er sagt, er jeg en stor tilhænger af Gandhis ord om selv at være den forandring, som man ønsker at se i verden. Vores filosofi i Simple Way er,
WWW.G-A-F.DK
12 kendetegn på et n
#GAFTYVE14 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Lokaliseret i et socialt udsat Deler økonomiske ressource og med de fattige i samfund Gæstfrihed over for fremme Begræder raceadskillelse ind generelt kombineret med en dette skel Ydmyg overgivelse til Kristus Bevidst livsførelse i forhold reglerne i samfundet i lighe klostre Giver næring til det fælles li For singler, som lever i cølib og deres børn
Geografisk nærhed mellem m lever efter den samme rege 10. Omsorg for den af Gud skab for lokalsamfundets økonom 11. Fredsstiftelse midt i vold sam ud fra vejledningen i Matthæ 12. Forpligtelse til en discipliner Kilde: thesimpleway.org
nyklosterfællesskab
t område er med de andre i fællesskabet det ede den for kirken og i samfundet n aktiv indsats for at ophæve
s’ krop, kirken til Kristus’ undervisning og ed med de gamle noviceregler for
iv i fællesskabet bat, samt for monogame ægtepar
Det, som alting i virkeligheden handler om, er små handlinger af barmhjertighed
medlemmer af fællesskabet, som el (klosterideal, red.) bte jord givet til mennesker samt mi mt konfliktløsning i fællesskabet æusevangeliet kapitel 18 ret, kontemplativ livsstil
Shane Claiborne
os selv betyder, at hvis vi har brød til i morgen, skal vi dele med den, som ikke har brød til i dag. Og hvis alle kristne ville åbne deres hjem for en hjemløs, ville vi sætte en omgående stopper for al hjemløshed. - Grundlæggende er den virkelige tragedie ikke, at rige mennesker ikke ønsker at tage sig af fattige
være tomt, hvis det ikke er gjort ud af kærlighed. Så jeg er ikke bare interesseret i makrovelgørenhed, men i at man opbygger autentiske relationer til mennesker, som lever på kanten. - Det, som alting i virkeligheden handler om, er små handlinger af barmhjertighed. Det er fint med store kampagner, som prøver at gøre fattigdommen
Oplever du angst, st�ess, depression, eller problemer i dit parforhold? Så anbefaler jeg, at du taler med nogen. Fri til at leve...
Martin Rygaard Lassen www.fritilatleve.dk - 4073 1551
”Vidste du,
Vi kan ikke fuldt ud gøre fattigdom til historie, før vi gør fattigdom personlig Shane Claiborne
Søren Kokkenborg
mennesker, men at rige mennesker ikke kender fattige mennesker. Der er forskellige lag, som isolerer os fra mennesker, som er anderledes end os. Det er i virkeligheden en relationel udfordring, vi står over for. Bibelen siger, at vi kan sælge alt, hvad vi ejer og give det til det fattige, men det vil stadig
at en enkemand skal skifte med børnene, hvis afdøde havde særeje? Derfor ophæver mange ægtefæller deres særeje, når de kommer i pensionsalderen, således at de på normal måde kan beholde alt og sidde i uskiftet bo med fællesbørnene ved den enes død.” Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i familie- og arvemæssige forhold.
til historie, men vi kan ikke fuldt ud gøre fattigdom til historie, før vi gør fattigdom personlig.
Jens Linde jensl@domino-online.dk
Advokatselskab med møderet for højesteret Jernbanegade 37, 6870 Ølgod, og Kongensgade 36, 1., 6700 Esbjerg Tlf. 75 24 46 00 - www.advopartner.dk – post@advopartner.dk
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 25
tema: for meget
Side 26 26
Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino domino ·· Udgives
Fotos: Per Bækgaard
Drømmen om et bedre samfund for alle
Tidligere folketingsmedlem og minister Jann Sjursen har altid haft det udgangspunkt, at politik handler om bedre levevilkår for mennesker. Derfor betragter han stadig sig selv som politisk aktiv, selv om det nu sker som generalsekretær for den humanitære organisation Caritas samt som formand for Rådet for Socialt Udsatte
>> domino domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 27
>>
Udfordringen til mig og til den enkelte er, at få de ting, som vi overordnet set gerne vil kæmpe for, gjort til en del af vores hverdag Jann Sjursen
Side 28 28
domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino
Den katolske humanitære organisation Caritas har som sin formulerede mission at medvirke til at skabe en verden, hvor der er fred og retfærdighed, og hvor det enkelte menneske har værdi. Selv om det på ingen måde er en beskeden mission – og ambition – at have, så klinger den alligevel i fuldendt harmoni med de toner, som i årtier har lydt i generalsekretærens, Jann Sjursens, professionelle liv. De lød nemlig også, da han i 1993-1994 var minister og i 1998-2005 var Folketingsmedlem for det daværende Kristeligt Folkeparti. - For mig er min nuværende beskæftigelse en fortsættelse af mit tidligere virke. Mit udgangspunkt har altid været, at politik handler om mennesker, så også som partipolitisk aktiv arbejdede jeg for at skabe bedre rammer for en mission om
samfundet, er det da også Caritas’ mission, han først og fremmest griber til. Ordene om fred og retfærdighed rammer kort godt og kernen i det, han drømmer om. - Det handler om en retfærdig forvaltning af de ressourcer, som vi har fået - af skaberen, vil jeg som personlig kristen sige – og det handler om ligeværdighed og respekt. Om ansvar og omsorg for hinanden i det store og i de helt små fællesskaber, ikke mindst i familien. Det handler om en helt grundlæggende respekt for menneskeliv lige fra begyndelsen til en naturlig død – der er en etisk dimension i det i forhold til menneskerettighederne, som også er vigtige at understøtte. Sjursen vedgår, at det er et højt sat ideal, han skitserer – ikke mindst med tanke på en globaliseret
De materialistiske værdier er ikke nok i sig selv, vi har også brug for mere menneskelige værdier. Vi skal ikke bare have noget at leve af, men også noget at leve for Jann Sjursen
fred og retfærdighed i verden, hvor det enkelte menneske har værdi. - Caritas’ mission ser jeg derfor som en form for politisk mission. Gennem den er vi med til at forbedre vilkårene for fattige. Vi arbejder på at ændre strukturer og rammer ved at påvirke politikere til at gøre noget alvorligt ved uligheden, og det gør vi i alle de 165 lande, hvor Caritas arbejder. Caritas er qua sin størrelse i stand til at påvirke på FN-niveau. - Og når det gælder mit engagement i Rådet for Socialt Udsatte, så tager rådet sigte på at rådgive regeringen og Folketinget i forhold til at forbedre vilkårene for mennesker på samfundets bund samt at være disses talerør. Det er en politisk position, selv om det ikke er en partipolitisk position. - I dag er jeg måske tættere på nogle af de mennesker, som jeg som politiker arbejdede for at hjælpe, men i bund og grund er mit personlige mål det samme som dengang, selv om redskaberne er forskellige. Derfor betragter jeg mig også i dag som politisk aktiv, forklarer han.
Et højt ideal for samfundet
Når Jann Sjursen skal beskrive sit idealbillede af
verden, hvor det i høj grad er markedskræfter, som styrer - men han ønsker ikke at sænke sigtekornet. - Jeg ved godt, at Vorherre til stadighed har problemer med sit jordpersonale, og derfor har vi ikke himmerige på jord, men uanset hvad skal vi kæmpe for at skabe et bedre samfund for alle, erklærer han. - I den forbindelse synes jeg – selv om jeg ikke selv er katolik - at pave Frans og hans forgænger virkelig har sat spot på en kritik af kapitalismen og den indbyggede grådighed, som let kan ligge i den, hvis man ikke får kureret de værste af dens skavanker. I kapitalismen ligger der indirekte en tendens til grådighed og forbrugerisme i og med, at kapitalismen efterspørger købekraften, og det kan let komme til at præge samfundet. - Penge er ikke lykke, når man generelt set er på et niveau som i Danmark. De materialistiske værdier er ikke nok i sig selv, vi har også brug for mere menneskelige værdier. Vi skal ikke bare have noget at leve af, men også noget at leve for.
Missionen skal skæres ned
Stor og vidtløftig, som Caritas’ mission er – og tilmed i opposition til grådighed og forbruger-
>> domino domino · · Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino
Side 29
>>
Jeg ved godt, at Vorherre til stadighed har problemer med sit jordpersonale, og derfor har vi ikke himmerige på jord, men uanset hvad skal vi kæmpe for at skabe et bedre samfund for alle Jann Sjursen
Side 30 30
domino Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino ·· Udgives
isme – vil nogle måske mene, at den kan virke lidt virkelighedsfjern. Men det afviser Jann Sjursen. - I praksis skærer vi naturligvis missionen lidt ned, men den overordnede mission er ikke desto mindre en verden med fred og retfærdighed. - Vi giver blandt andet missionen ben at gå på ved at dele den op i flere forskellige mindre bidder – for eksempel i forhold til at bekæmpe fattigdom i ulandene. Her hjælper vi bønder med at producere mere og sundere mad – på den måde får de forbedret deres indkomstgrundlag, så de selv kan købe sundhedsydelser og sende deres børn i skole. - Det er meget lavpraktisk, men i virkeligheden er forudsætningen for en fredelig verden, at enhver får bedre adgang til at udnytte de muligheder og rettigheder, man bør og skal have. At man får adgang til mad og uddannelse er en universel ret-
- Man kan for eksempel støtte organisationer, som arbejder på at mindske kløften mellem rig og fattig, og man kan yde omsorg for den eller de udsatte, som man kender, eller som man møder på sin vej for den sags skyld. Den respekt, man udviser – med et smil eller hvad man nu gør – kan gøre en verden til forskel. - Eller man kan være bevidst om, hvor man sætter sit kryds på valgdagen. Hvilke politikere skal repræsentere en i Folketinget og i EU? Politikere kan påvirke de overordnede strukturer i verdenssamfundet og planlægge vilkår, som vil mindske uligheden. Handelsbetingelser og klimaforandringer er nogle af de helt store overskrifter over områder, som politikere har indflydelse på. Og i virkeligheden er det klimaets udvikling, som slår hårdest hos fattige rundt om på kloden.
joni & Ken
Medrivende beretning om den kendte forfatter joni earecksons ægteskab med Ken Tada. Deres ægteskab er et stærkt eksempel på, hvad det vil sige at elske hinanden … i medgang og ikke mindst i modgang. Vidste Ken, hvad han gik ind til, da han friede til joni? ikke engang bryllupsrejsen blev en dans på roser. Samlivet med en ægtefælle, der er lammet, stiller store krav til Ken. efter nogle år er han på sammenbruddets rand.
I dag er jeg er måske tættere på nogle af de mennesker, som jeg som politiker arbejdede for at hjælpe, men i bund og grund er mit personlige mål det samme
Læs med og oplev jonis og Kens kamp for deres ægteskab – og hvordan de erfarer, at der er hjælp at få fra Gud, selv i de allervanskeligste perioder i livet.
Jann Sjursen
Gør kampen til hverdag
Talrige er de måder og niveauer, hvorpå enkeltpersoner ifølge Sjursen kan gøre en indsats for at skabe en verden med fred og retfærdighed, hvor det enkelte menneske har værdi.
- Derudover har vi som forbrugere indflydelse i forhold til, hvilke produkter, vi køber. Det er helt klart en af måderne til at bryde en stor, overordnet mission ned på. Udfordringen til mig og til den enkelte er, at få de ting, som vi overordnet set gerne vil kæmpe for, gjort til en del af vores hverdag. Hvad betyder missionen for mig og mit liv? Hvordan skal jeg bruge min tid, mine penge og mit arbejdsliv? Hvordan understøtter vi andre, som arbejder for den samme mission? - Det, synes jeg, er den enkeltes forpligtelse at finde ud af, og så må man gøre alvor af at føre sine konklusioner ud i livet.
Jens Linde jensl@domino-online.dk
Af Stasi eldredge
tighed og også en kristen tankegang. - En anden måde, som vi griber missionen an på, er ved at appellere til, at vi som mennesker – ikke mindst os, som bor i den rige del af verden – at vi deler det, som vi har. Det gælder både som enkeltpersoner og som samfund. Vi må hver især påtage os et ansvar for at hjælpe mennesker i nød, og som samfund er vi i Danmark ansvarlige for at være med til at skabe en mere fredelig og retfærdig verden gennem vores ulandsbistand og også via en række andre politikområder.
VærDiFuLD – bliv den du er
Flot indbundet gavebog
www.prorex.dk Telefon 74563343
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk ProRex Domino 14maj.indd 1
Side 31 07-05-2014
1
tema: for meget
Hold i din Gudgivn Side 32 32
Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino domino ·· Udgives
Foto: Colourbox
fast ne måde Når vi holder fast i den måde, Gud har givet lige netop os at leve på, kan Gud give os ressourcer til at leve intenst og yde meget. Ikke ud fra en sammenligning med andre, men ud fra hvad Gud har givet lige netop os at være og kunne og gøre
>> domino domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 33
>> d eller Downloa ure på ch bestil bro 77 00 7 9 1 2 f. tl
FÆLLESSKAB INSPIRATION TALERE fra ind- og udland BØRNECAMP TEENCAMP CAMPING SVØMMEHAL - og meget mere...
KOMMENTAR:
- for alle generationer...
27. juli - 1. august 2014 Campingpladsen er åben fra lørdag til lørdag. Sted: Bibel & Missionscentret, Thyparken 11, 7700 Thisted. Møderne afholdes indendørs i kirkens lokaler. Læs meget mere på hjemmesiden: - et netværk af relationer...
www.connectionsdk.dk
FAMILIE
RÅDGIVNING på et kristent grundlag parsamtaler, børneopdragelse, børnegrupper, tvillinger, forældregrupper, særligt sensitive m.m.
At søge hjælp er et sundhedstegn - det er ingen falliterkl¾ring. Langt de ßeste som s¿ger hj¾lp, er helt almindelige mennesker, som er blevet overv¾ldede af hverdagens udfordringer. Jeg tager udgangspunkt i jeres situation. MŒske har I brug for at fŒ genoprettet jeres relationen Ð fŒ brudt negative m¿nstre. MŒske har I brug for hj¾lp til at s¾tte gr¾nser, eller for rŒdgivning ift. b¿rneopdragelse.
Berit Jochimsen, familieterapeut www.BeritJochimsen.dk telefon: 31 13 22 14 // // mail@BeritJochimsen.dk
Gratis opstartssamtale Side 34
To bilister var ude at køre. Begge havde et meget begrænset kvantum benzin tilbage i tanken, og der var ret langt til næste tankstation. Den ene bilist tænkte: Jeg har ikke ret meget benzin tilbage. Jeg må virkelig skynde mig og komme hurtigt hen til tanken. Derefter trådte han kraftigt på speederen - og kørte tør, inden han nåede frem. Den anden bilist tænkte: Nu må jeg forvalte min benzin godt og køre længst muligt på literen. Han kørte roligt videre, holdt måde med farten – og nåede frem til nye forsyninger. Hvis vi virkelig skal nå nogen gode mål i vores liv, er det vigtigt, at vi ikke stresser af sted og forventer det
Erfaringen viser, at når vi vil være mere end mennesker, bliver vi i virkeligheden mindre menneskelige Gunni Bjørsted
urealistiske af os selv og andre, men tager det roligt og respekterer vores egne og andres grænser og begrænsninger.
Det gode, værste og bedste
Der er et ’visdomsord’, jeg har hørt så ofte og sagt med så megen overbevisning, at jeg undertiden har været lige ved at tro på det. Men jeg er nået frem til, at der er umådelig lidt visdom i det. Det er sætningen: Det gode er det bedstes værstes fjende. Det lyder besnærende, ikke sandt? Du skal ikke på nogen måder acceptere middelmådigheden og blive tilfreds. Frem i skoene, makker! Der er højere mål at nå! Tryk på speederen! Mere! Hurtigere! Ellers kan du ikke regne dig selv for en succes. Så vidt jeg kan se, ender det regnestykke næsten altid med at blive et segne-stykke. Vores identitet vånder sig under byrden af, at alting hele tiden skal være bedre. Vi trykker på speederen og kører hurtigt – lige indtil, vi ikke kan køre længere. Jeg vil foreslå en – synes jeg – visere sætning: Det bedste er det godes værste fjende. Den konstante tragten efter mere og andet spænder uvægerligt ben for at forvalte det gode, vi rent faktisk allerede nu befinder os midt i. Man glor så indædt på naboens meget, meget grønnere græs (er det nu også det?), at man
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Foto: Colourbox
Vi trykker på speederen og kører hurtigt – lige indtil, vi ikke kan køre længere Gunni Bjørsted
>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 35
>>
glemmer at passe og nyde sin egen faktisk også udmærkede plæne. Og jo mere, man passer og nyder den, des grønnere bliver den… Så måske kan vi gøre sætningen endnu bedre? For eksempel: Gør dit bedste med alt det gode, du har fået.
Mere mennesker
Gud har ikke skabt os til at kunne alt muligt. Det er Gud, intet er umuligt for; ikke os. Og det er egentlig noget af en lettelse: at vi ikke skal styrte rundt som en kompetent ’vorherre’ og have evner og ansvar for alverdens ting. Gud har skabt os til at være mennesker. Han har skabt os fantastisk i sit eget billede. Vi har en uendelig høj værdi, og vi kan have fællesskab med Gud, - relatere til vores skaber og genopretter. I den relation med Gud - i det lys over vores liv, der falder fra hans ansigt, får vi øje på de vidunderlige gaver og opgaver, han har lagt hen til os. Og han kalder os til at bruge alt, han har givet os, til at ære ham og hjælpe medmennesker. Til at bruge alle ressourcer på at leve i kærlighed og tjeneste. Og i lyset fra hans ansigt ser vi også – efterhånden med glæde – de ting, vi ikke kan og skal. Da Jesus kom for at føre alt tilbage til skabelsens gode orden, kom han for at gøre os til mere mennesker, men aldrig til mere end mennesker.
Mindre menneskelige
Det er rigtig vigtigt at opdage. For erfaringen viser, at når vi vil være mere end mennesker, bliver vi i virkeligheden mindre menneskelige. Magtbegær, utrygge relationer og manipulation kommer til at fylde vores verden.
Vi sidder på hver vores vakkelvorne trone i Egoland og rapser anerkendelse og succes fra hinanden, mens forarmelsen tager til. Og vi bliver forfærdeligt ensomme i vort indre Gunni Bjørsted
Når vi ikke spiser os mætte i Guds kærlighed og hviler i vores Gudgivne identitet, flakker vi sultne rundt med påtrængende behov for forsyninger til vores sjæl og trøstespiser af ros, status, pral, mere
Side 36
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Foto: Colourbox
i løn, flere kvadratmeter og dyrere ferier. Vi sidder på hver vores vakkelvorne trone i Egoland og rapser anerkendelse og succes fra hinanden, mens forarmelsen tager til. Og vi bliver forfærdeligt ensomme i vort indre. Så er det bedre at tilbede ham, der sidder på universets trone og har rigeligt til os alle.
At forvalte livets årstider
Jeg er en midaldrende mand. Måske er det derfor, jeg jævnligt tænker på, hvordan vi bedst kan forvalte de forskellige livsfaser på en god måde. Hvordan vi bedst kan forvalte både de store muligheder og de klare begrænsninger, som typisk følger med vores alder og vores helbred. Enhver livsfase og enhver ’årstid’ i livet vil Gud virke skønne ting i. På en retræte skrev jeg et digt om de forskellige årstider: Li’som forårssolen vækker fuglens sang, så den går i gang med sin aktivitet, sådan vækkes også vores virketrang, når vi lyses på, bli’r varmet op og set! Li’som sommerregnen styrker blomstens vækst, og den folder sin smukke farver ud, sådan skrives der i os en livets tekst: levemanual og lovsang til vor Gud. Li’som efterårets storme pisker koldt, så de gule blade rives af og dør, sådan er den tid, vi synes, alt er goldt; rødderne dog drikker dybere end før. Li’som vinterkulden fryser jorden hård, mens det i det skjulte kribler af nyt liv, sådan vokser også frem i os en vår: grødekræfter, varmegrader, frostfordriv!
Den Gudgivne måde
Jeg er en midaldrende mand. Måske er det derfor, jeg jævnligt tænker på, hvordan vi bedst kan forvalte de forskellige livsfaser på en god måde Gunni Bjørsted
Det er, når vi holder fast i vores Gudgivne måde, at Gud kan give os ressourcer til at leve intenst og yde meget – og ikke meget ud fra en sammenligning med andre, for det er en irrelevant sammenligning, men meget ud fra, hvad Gud har givet dig at være og kunne og gøre. Det er træls at gå i stå inden tankstationen, fordi vi kører for hurtigt. Det er skønt at nå frem, fordi vi forvalter mådehold. Vi nyder også udsigten meget mere; og vi har overskud til at standse op og tage en passager med – måske ham, der står og fægter med armene efter at være kørt i stå med sin hurtige bil… Gunni Bjørsted Præst, forfatter og åndelig vejleder redaktion@domino-online.dk
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 37
tema: for meget
NØJSOMHEDENS
FEST
Nøjsomhed er en fantastisk fest, fordi den inviterer alle til at hvile i visheden om, at det, man har, er både godt og nok. Det er også en fest, som tager vare på verdens ressourcer og derved skaber plads til kommende generationer
Side 38
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Foto: Colourbox
Så længe vi måler vores vellykkethed, værdi og mening i forhold til andre, kan vi være bundulykkelige, selv om andre ville sige, at vi har alt Lars Due-Christensen
>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 39
>>
Det er en fest, som åbner verden op for de næste generationer – fordi vi skaber plads ved at levne af verdens ressourcer Lars Due-Christensen
Side 40 40
domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino
Foto: Colourbox
KOMMENTAR: Ni millioner dollars på bankkontoen, familie i stuen, tusinder af venner på Facebook og en beundrende verdens venlige opmærksomhed. Sådan beskrives status på en amerikansk kvinde, der for nylig valgte at tage sit eget liv. Lige for tiden er der på den anden side af Atlanten en bølge af opmærksomhed omkring kendisser, der begår selvmord. Det er formentlig ikke empatien, der driver opmærksomheden, men snarere lettelsen over, at der tilsyneladende er andre, der har det sværere end jeg.
afleverer de en ubetalelig regning til denne generations børnebørn i form af manglende ressourcer, forurening og klimakatastrofer.
Ingen politiske svar
Politikerne har ikke svaret på en af vores tid største trivselskriser. I deres tænkning bygger de på en såkaldt nytteetisk forståelse. Den handler om at få mest muligt værdi ud af de ressourcer, vi nu engang har. Den er ikke så optaget af mellemregningerne – altså hvordan vi får mere velfærd for pengene, men er pragmatisk optaget bundlinjen… Men hvilken bundlinje skal gælde? Skal det kun være bundlinjen for denne generation, eller skal vi også
Hvilken fest
Biblen viser en tredje vej. Den kaldes for nøjsomhedens vej. Den er totalt dræbende for vækstbaserede økonomiske systemer og ganske revolutionerende for menneskets trivsel. Alligevel runger ordet så tungt. Hvorfor lyder det ikke som en fest? Måske fordi den inviterer os til en livsstil, som er meget fremmed for os. Det handler nemlig ikke bare om kolde kontanter, men om hele vores værdisystem. Nøjsomheden er en fantastisk fest, fordi den inviterer os til sabbat – altså hvile. Glæden ved, at det, vi har, er nok og godt. Glæden ved, at det, Gud har gjort, er godt og nok. Det er en fest, som åbner verden op
Tænk, hvis vi rent faktisk kunne gribe nøjsomhedens gave og disciplin. Hvilken fest! Lars Due-Christensen
Samtidig efterlader den slags moderne tragedier et spørgsmål, vi helst undgår: Når de nu har alt det, vi andre stræber efter, hvorfor er de så ulykkelige?
Naboens grønnere græs
Måske er det Albert Einstein, der med sin relativitetsteori giver os noget af forklaringen: Så længe vi måler vores vellykkethed, værdi og mening i forhold til andre, kan vi være bundulykkelige, selv om andre ville sige, at vi har alt. Tanken om nabomatriklens grønnere græs er en hindring for lykke og trivsel. Udfordringen er, at hele vores vækstøkonomi bygger på netop denne mekanisme. Hvis det ikke er nok at sammenligne mig med naboen, sørger reklamerne for, at jeg fodres med andre sammenligningsmodeller, der skaber behov for at skaffe mig noget andet eller mere. Derfor står vores politikere med et uløseligt dilemma: De vil gerne have os til at forbruge mere for derved at kunne finansiere offentlig velfærd - men samtidig
medregne kommende generationer? Og er det ikke netop den vestlige verdens frås, der holder tandhjulene i gang, og dermed skaber den økonomi, som i næste omgang kan redde den tredje verden? Der bygges altså på en filosofi, som efterlader os med nogle ekstremt svære valg. Nytteetikkens modstykke, pligtetikken, hjælper os heller ikke i nogen videre grad. Her ville man tale om opofrelsen, hvor sand dyd indebærer, at jeg ikke drives af personlig gevinst ved at gøre det rette, og at jeg til stadighed er optaget af at gøre det, jeg ønsker, at andre skal gøre mod mig. Men motivationen skal være ren, ellers duer det ikke. Det ville den nytestamentlige forfatter Paulus også kunne skrive under på. Han siger det bare med andre ord: Hvis vores ædle, opofrende livsstil ikke udspringer af ægte kærlighed, så duer det ikke. I modsætning til pligtetikerne er Paulus imidlertid klar på, at vi ikke besidder en sådan form for kærlighed, men må have den givet.
for de næste generationer – fordi vi skaber plads ved at levne af verdens ressourcer. Den udfordrer det offentligt finansierede velfærdssystem og tvinger os til at leve sammen i virkelige fællesskaber – igen. Den skaber en bedre fremtid for den del af verden, som lider under den vestlige verdens misog overforbrug. Ligheden i denne verden kommer ikke til at blive realiseret oppefra. Den skal skabes nedefra – af mennesker som du og jeg, der tør se vores liv i øjnene og holder op med at gentage en livsstil, som for længst har spillet fallit. Der er mere end en milliard mennesker i denne verden, som bekender sig til det kristne budskab om kærlighed. Tænk, hvis vi rent faktisk kunne gribe nøjsomhedens gave og disciplin. Hvilken fest!
Lars Due-Christensen Cand. mag. i filosofi og præst redaktion@domino-online.dk
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk domino
Side 41
DET OMVENDTE PERSPEKTIV
Læs mere på www.sognerejser.dk
rejs med kirken
Rejser med kirken styrker fælleskab og sammenhold
Dette er den tredje af seks klummer, hvori præst Rasmus Elkjær Larsen funderer over stort og småt fra et lidt andet perspektiv end normalt. Denne gang om at være rig og fattig Studierejser for præster Inden gennemførelsen af en rejse med kirken kan det være en god idé selv at besøge rejsemålet. Vi arrangerer derfor årligt flere studierejser for de personer, der kunne have lyst til at arrangere en rejse med kirken. 08. sep. 2014 16. mar. 2015 06. nov. 2015 07. mar. 2016
Nordcypern Grækenland Israel/Palæstina Lutherbyerne
Tlf. 8723 1240 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk
IPSICC IPSICC International Psychotherapeutic School in Christian Culture International Psychotherapeutic School in Christian Culture Den certificerede psykoterapeutiske uddannelse IPSICC Den certificerede psykoterapeutiske uddannelse IPSICC baseret på det kristne menneskesyn starter nyt hold i Kolding baseret på det kristne menneskesyn starter nyt hold i Kolding d. d. 2.2. - -9.9.august august2014. 2014.Uddannelsen Uddannelsenforegår foregår på på engelsk engelsk og og tages over tages over4 4år,år,opdelt opdelti i11 11moduler. moduler. SeSe nærmere og nærmerepåpåwww.ipsicc.org www.ipsicc.org for foryderligere yderligere information information og tilmelding. tilmelding. Eventuelle Eventuellespørgsmål spørgsmåltil: til: International læge og og Internationalleder lederfor forIPSICC: IPSICC: Vibeke Vibeke Møller, Møller, læge psykoterapeut psykoterapeutMPF: MPF:vibeke@IPSICC.org vibeke@IPSICC.org Telefon:+45 Telefon:+4529891431 29891431
Side 42
Hvilken rigdom KLUMME: Giv… og bliv rig! Lyder det omvendt? I mit arbejde som præst møder jeg ofte mennesker, der ikke har tilstrækkelige ressourcer til at leve det liv, de selv ønsker sig. De har mindre end gennemsnittet, men langt mere end de mange andre mennesker, jeg har mødt på klodens mere økonomisk trængte områder. På et børnehjem i Ghana, som jeg har besøgt flere gange, har de en hel del færre penge til sig selv end selv de meget trængte danskere. På grænsen mellem Thailand og Burma har jeg mødt mennesker, der har levet et langt liv i flygtningelejre. Det har i den grad udfordret min forståelse af fattigdom og gjort op med nogle af de fordomme, jeg har båret rundt på. For jeg har oplevet noget af den rigeste taknemmelighed i de fattigste områder af verden - og samtidig set meget fattigdom blandt ensomme, velstillede danskere.
Tak er et rigt ord
Tak er kun et fattigt ord. Du har måske hørt den sætning mange gange og ikke tænkt videre over den? Jeg mener nu, det forholder sig omvendt. Tak er en øjenåbner for ufattelig rigdom. Tak er ofte begyndelsen på en givende livsstil. Måske tænker du, at alt det, der er dit, er noget du har tjent og dermed fortjent? Men hvad med dine medfødte evner eller solens varme på din kind? De fleste af os har et nogenlunde godt helbred, en dejlig familie, gode venner og en lang række ting, der ikke kan prissættes - og som vi heller ikke har gjort noget for at fortjene. Det og meget mere oplever jeg som gaver, og det siger jeg tak for. Jeg øver mig også i at glæde mig over alt det, som ikke kan tages for givet. Ikke alle oplever, at de har nogen at sige tak til. Som kristen giver
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
jeg Gud tak for det, som jeg har fået, og jeg siger tak for alt det, som har gjort mig rig på så mange områder. Jeg glemmer selvfølgelig ikke at sige tak til de mange mennesker på min vej, som helt konkret giver mig grund til taknemmelighed. Tak er et rigt ord. Når det er ærligt ment, gør det verden til et rigere sted at leve.
At tilføre rigdom uden penge
I Aabenraa Frikirke, hvor jeg er præst, har vi opfundet en fiktiv person som hedder: Gitte Vidre - Gi’ det vid’re. ”Hun” er i færd med at lære os, at vi har meget at give, og når vi giver det videre, skabes der taknemmelighed hos både giver og modtager. Hun siger, at hvis man har en bil, så kan hver tiende tur bruges på at gøre noget for andre. Hver tiende kage kan gives væk, hver tiende græsklipning kan foregå hos naboen, og hver tiende middag kan tilberedes til folk, der har brug for en invitation og et godt fællesskab. Altså: hver tiende gang du gør noget, så gør det for andre. Vi er ved at lære, at man godt kan tilføre rigdom til andre uden at give dem penge. Vi er i besiddelse af og indeholder så meget mere end det. Vi har også erklæret kirken i betalingsstandsning. Uha, tænker du, men det handler altså kun om, at man ikke kan købe/betale for noget i kirken med sine penge – man kan kun give og modtage med stor taknemmelighed til følge. Og vi er kun lige begyndt. Rasmus Elkjær Larsen Præst i Aabenraa Frikirke redaktion@domino-online.dk
om!
Foto: Colourbox
domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 43
Bøger
Tilgivelsens bog
Fire skridt til forsoning med dig selv og verden
Endnu engang har tidligere biskop i Sydafrika Desmond Tutu skrevet en bog sammen med sin præstedatter, og denne gang er emnet tilgivelse og forsoning. Forfatterparrets – i praksis afprøvede påstand – er, at alt kan tilgives; fra små krænkelser i hverdagen til vold, misbrug og racisme. Ligeledes beskriver de, hvordan det at tilgive andre, når man er blevet krænket, er den største gave, man kan give sig selv. Bogen er skrevet som et svar til alle dem, der i tidens løb har spurgt Desmond Tutu, hvordan det har været ham og andre sorte sydafrikanere muligt at tilgive det sydafrikanske apartheidregimes uhyrligheder og forbrydelser. • • •
Kristeligt Dagblads Forlag 244 sider 249,95 kroner
Tilmelding til 2015-16 er åben nu!
Tid til vækst...
- Gud kan bruge mig. Jeg er på skolen blevet mødt med stor interesse og åbne arme, og jeg har mange sejre, som jeg kan tage med i bagagen. Jeg har prædiket, ledt møde og styret en såkaldt Belonggruppe (en netværksgruppe) i et helt år. Jeg har fået venner, der kan li’ mig for den, jeg er, og jeg har fået et mere personligt gudsforhold. Samtidig har jeg det privilegium at kunne uddanne mig i teologi under forløbet, en bachelor, jeg er ved at være igennem.
h Elisabet s oo r G n o Milt
- Gud har forvandlet mig indefra og ud. Jeg er blevet meget ansvarsbevidst, fået en helt ny livsenergi og har virkelig fået en brand for livet og for at tjene og hjælpe andre mennesker. Jeg har fået fantastiske og dybe venskaber med mig i en grad, jeg aldrig før har oplevet. Undervisningen har været fantastisk god, jeg er blevet trænet i at være leder, og nu elsker jeg at være en af dem, som går foran og motiverer andre mennesker videre i deres liv.
Besøg os gratis i 2 dage! Mere info på mariager-hojskole.dk
JL
Side 44
Jonas Hejlesen
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Foruden den menneskelige og åndelige udvikling, oplever vi, at vores børn er blevet mere rummelige og har fået en større forståelse og empati for andre mennesker. Generelt spores også et større ansvar. Hvad tænker I når I hører ordet Skovbo? Rummelighed, udvikling, engagerede og kreative lærere, der vil de unge. Et dygtigt pædagogisk personale, der ikke bare ser, men også formår at få det bedste frem i den enkelte elev. Skovbo er en kristen skole, hvor de kristne værdier ikke bare er at finde på et stykke papir, eller kommer til udtryk i en ”kristen kultur”, men hvor værdierne gennemsyrer hele skolens tænkning og mødet med den enkelte. Skovbo er en skole, der formår at være i en kontinuerlig dynamisk udvikling og som tør gå andre veje end de ”normale” gængse veje. Skovbo er en skole, der med sit lokale og globale perspektiv formår at løfte eleverne op over deres egen individuelle sfære og se sig selv som medansvarlige borgere. Skovbo er en skole, der med sine klare kristne værdier, sin dybe filosofiske refleksion og sine dygtige pædagogiske evner, har fundet en god formel for en skole, der ruster de unge til at møde verden som hele mennesker. Venner for livet! Hvorfor skal andre forældre sende deres børn på Skovbo? For at ruste deres unge bedst muligt. Et år på Skovbo er en investering for livet. Claus og Birgitte Bækgaard, Roskilde
SKOVBO EFTERSKOLE
Vi har haft rigtig gode erfaringer med skolen. Dels egne erfaringer fra vores egne børn, men som kirke har vi gennem de sidste år sendt mange af vores unge afsted på Skovbo Efterskole. Vi ser unge, der kommer hjem, som i høj grad er blevet modnet, såvel menneskeligt som åndeligt. Mange af vores aktive unge, der i dag bærer et stort ansvar i menigheden, har gået på Skovbo Efterskole. Ikke mindst ser vi det blandt vores kreative og musiske unge. Vi oplever Skovbo har en god og sund balance mellem det at leve i verden, og samtidig forholde sig til egne værdier og tro. Skolen modner eleverne til at finde frem til hvem de selv er, hvad de tror på, og hvilke værdier de vil bygge deres liv på. Fordelingen af kirkevante og ikke kirkevante elever, er med til at fremme dette.
KRISTEN EFTERSKOLE PÅ SJÆLLAND MED STORE MUSISKE OG KREATIVE AMBITIONER
DERFOR VALGTE VI SKOVBO
Ringstedvej 614 - 4140 Ringsted tlf: 56879909 www.skovboefterskole.dk
Hvad er en
FRIKIRKE?
Fotos: Åbenkirke, Herning
Frikirke = meningsfuldt fællesskab Frikirke = åndelig dimension i tilværelsen Frikirke = personlig relation til Gud Kendetegnende for de fleste frikirker er: • Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge, hvad der foregår, og det koster ikke noget at deltage. • Relevans – præsten prøver at overføre prædikenens pointer på hverdagslivet. • Socialt engagement – frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordringer.
• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning – indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i forholdet til Gud og mennesker. Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslappede former. • Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – blandt andet gennem sang og musik.
Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning Der er omkring 325 frikirker i Danmark, som tilsammen har flere end 25.000 medlemmer.
FrikirkeNet, der står som udgiver af domino, er et netværk af omkring 100 frikirker og frikirkelige organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken, uafhængige frikirker og husmenigheder. Netværket har eksisteret siden 2004. Læs meget mere om frikirker i hæftet Frikirke for alle på kortlink.dk/awh8 Og læs mere om FrikirkeNet på frikirkenet.dk Side 46
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker
Unikke oplevelser med Felix Rejser
leder
aZ Y Z g Z c
Ferie med indhold, omsorg og fællesskab på et kristent grundlag
Stop brok… TAK!
Vi tilbyder også
d h 5^b Z a a Z b
Wg Z k ` V h h Z c
Y Z WV i
Alt for meget snak og lidt for lidt handling... kom lad os brokke os, det er nok det, vi har det bedst med, sang aarhusbandet TV2 i 1996, og mon ikke det stadig er sådan i Dannevang? I Danmark har vi meget på mange områder, men også på mange uvæsentlige områder. De områder, der virkelig betyder noget, har vi oftest for lidt på… for lidt tid, for lidt nærhed, for lidt omsorg, for lidt taknemlighed… ` g d c ^`
k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c
Brok har vi derimod nok af. Vi maskerer det måske, men det dukker op i mange former: Klynkeren: Det er ikke fair. Jeg fortjener ikke det her. Alle andre har det bedre. Godt hjulpet på vej af de mange lyserøde facebookopdateringer af det perfekte liv (mad, børn, ferier, kærester…) Kynikeren: Det bliver aldrig bedre/anderledes Martyren: Der er ingen, der sætter pris på mig Perfektionisten: Kan du/I ikke gøre det bedre - eller lidt bedre, som Nyrup sagde Alt sammen er camoufleret brok. Lad os i stedet prøve med det lille ord tak. Det er noget af det første, vi lærer vores børn, og vi bruger det hele tiden. Et typisk besøg hos gode venner: Tak, fordi vi måtte komme. Tak for mad, tak for kaffe, tak for i dag og senere tak for sidst. Men måske netop derfor er det et meget forfladiget ord på dansk. Selv en dommer bruger det, når den anklagede har afgivet forklaring. På andre sprog er ordet langt rigere, det russiske spasiba betyder for eksempel du kan forvente at få det tilsvarende tilbage. Studier af sprog har vist, at vi som danskere har svært ved at vise taknemlighed, blandt andet fordi staten bliver det upersonlige mellemled mellem giver og modtager i vores velfærdssamfund - modsat mange andre lande - og derfor har vi også svært ved at stå i gæld til hinanden. Men taknemlighed er en fantastisk kur mod brok og fungerer i virkeligheden også som en dosis antiegoisme, fordi vi får fokus væk fra os selv. Her er et par gode råd til at få fokus på taknemligheden: • Fokuser på alt det positive i livet; det, du har og kan, og ikke det, du ikke har og ikke kan. • Få perspektiv på livet. Du har det bedre end de fleste, og de dage, du ikke har det godt, kan du vælge at takke for, at det ikke altid er sådan. • Træf et valg. En af de 13 ting, som mentalt stærke mennesker ifølge psykoterapeut Amy Morin undgår, er at spilde tid med at have ondt af sig selv. Du kan altid være taknemlig for de ting, du har lært af det, der gik galt. Det er ikke lykken, der gør os taknemlige, men taknemlighed, der gør os lykkelige. • Gør det til en vane. Tak hver dag for livet og alt det gode, du oplever. De øjeblikke, du har i dag, kommer aldrig igen. Bibelen siger det sådan her: Sig tak under alle forhold. Ikke FOR alle forhold, men UNDER alle forhold. Den indstilling vil forandre dit liv. Johnny Hansen jh@ckirken.dk
Bibelske rejser
Østtyrkiet i GT’s lys 10.9. Israel med Samaria 14.9. Rom og Assisi 18.9. Tyrkiet – i apostlenes fodspor 22.9. Grækenland – i Paulus’ fodspor 25.9. Israel og Jordan 27.9. Cypern – under kors og halvmåne 3.10. Israel – rundrejse under løvhyttefesten 10.10. Israel – klassisk rundrejse 27.10. Israel – cykeltur 2.11 .
Nordjylland, natur/kultursafari 8.6. Le Mans, 24-timers motorløb 12.6. Øland-Gotland 13.6. Ungarn, Balatonsøen, Budapest 30.6. Tyskland – Luthers fodspor 4.7. Frankrig, Normandiet med Paris 4.7. Færøerne, Nólsoy og Suderoy 7.7. Nordkap med Lofoten 22.7. Sverige, Lina Sandell 1.8. Norge, fjord og fjeld 8.8. Tyskland, Slesvig/Frisland 14.8. Østrig/Imst og Merano/Italien 15.8. Belgien og Luxembourg 24.8. Schweiz og Lichtenstein 27.8. Bornholm 11.9. Øresund 12.9. Madeira 20.10. De Vestindiske Øer 22.10.
Bestil katalog eller læs mere på vores hjemmeside 7592 2022 fxr@felixrejser.dk
Mande konference Flyvestation Aalborg Lørdag d. 30. august 2014 Har du set et Hercules fly tæt på? Skal du være med til at fortære et kvart tons spareribs? Kristen mand og Gud Tempo, spænding og humor Mandekonferencen 2014 sætter fokus på det at være mand og kristen, på den maskuline rejse fra dreng til mand, og på hvordan de maskuline værdier kan udleves i praksis. Viste du at den maskuline rejse består af faser som Cowboy, Kriger, Elsker, Konge og Vismand? Det kan du høre meget mere om på konferencen.
Info og tilmelding på www.mandekonference.dk domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk
Side 47
` g d c ^`
KLUMME k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c
Fløjtende ligeglad? Foto: Screenshot fra Dårligt Nyt’s YouTube-kanal
1. maj var dagen, hvor en af landets højest rangerede politikere – vores statsminister - blev pebet ud af sine egne; en tusindtallig arrig skare. Før hun overhovedet var gået i gang, begyndte en veritabel bølge af små, larmende og kulørte fløjter at tilkendegive uvilje mod statsministerens administration og forvaltning af sit embede. Det er i grunden tankevækkende, at et sådant optrin kan forekomme i vores civiliserede og oplyste Danmark, hvor vi taler så meget om rummelighed og respekt. Det er som om, at hvis man træder på nogle ømme arbejdsbevægelsesligtorne, så helliger målet pludselig midlet, og man kan – socialt accepteret - tilsidesætte almindelige omgangstoner og pli. På DR2-programmet Dårligt Nyt, som er kendt for at sætte tingene lidt på spidsen en gang imellem, blev en af aktivisterne inden aktionen spurgt om, hvorfor man ville blæse i fløjter under ministerens tale – og da aktivisten svarede, begyndte journalisten at fløjte hende lige i hovedet. Og hun blev ved, indtil aktivisten til sidst måtte opgive. Journalisten forfulgte aktivisten hele vejen ud af DR-huset, medens hun uophørligt blæste i sin fløjte. Jeg grinte fælt, men med en bitter eftersmag i latteren, for journalisten havde formået at få budskab og indhold til at flyde sammen; det er udemokratisk og grænseoverskridende frækt at hindre eller overdøve et andet menneske, som bare forsøger at forklare sig.
Sdr. Bork Efterskole Skolen for hele mennesket
www.sdrborkefterskole.dk
Videre tænkte jeg på, hvor ofte det selvsamme sker - bare i mindre målestok – hvor det måske ikke er en autoritet, det ’går ud over’, men et barn, en butiksansat, en ansat i SKAT eller en medtrafikant. Eller hvor den, der overdøver, ikke bruger en fløjte, men sin stemmekraft, sit vid, sin højde, alder eller noget helt syttende… Var der ikke en gang en vismand fra Det Ydre Mongoliet, som blev kendt for at bemærke, at Gud med vilje har skabt mennesket med to ører og én mund?
Sigbjørn Sørensen redaktion@domino-online.dk
Side 48
domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker