domino september 2013

TRO - ÅND - LIV

Nr. 5 September 2013 ISSN: 1604-6528 Vejl. udsalgspris: 24,95

Ann Mae Sørensen:

Gud har mig, når jeg falder side 12-17

Tema: Hvad plejer du?

OCD: Frank er fange i sit eget fængsel

Lola Jensen: Børns vaner varer ved

side 4-33

side 12-17

side 6-11

Hvad er en

FRIKIRKE?

Fotos: Åbenkirke, Herning

Frikirke = meningsfuldt fællesskab Frikirke = åndelig dimension i tilværelsen Frikirke = personlig relation til Gud Kendetegnende for de fleste frikirker er: • Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge, hvad der foregår, og det koster ikke noget at deltage.

• Relevans – præsten prøver at overføre prædikenens pointer på hverdagslivet.

• Socialt engagement – frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordringer.

• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning – indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i forholdet til Gud og mennesker. Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslappede former.

• Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – blandt andet gennem sang og musik.

Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning Der er omkring 325 frikirker i Danmark, som tilsammen har flere end 25.000 medlemmer.

FrikirkeNet, der står som udgiver af domino, er et netværk af omkring 100 frikirker og frikirkelige organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken, uafhængige frikirker og husmenigheder. Netværket har eksisteret siden 2004.

Læs meget mere om frikirker i hæftet Frikirke for alle på kortlink.dk/awh8 Og læs mere om FrikirkeNet på frikirkenet.dk Side 2

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

domino · Nr. 5 September 2013

TEMA: Hvad plejer du? side 4-33

Gud har mig, når jeg falder side 36-41

Barndommens vaner varer ved side 6-11

Bøger side 42-45

Jeg er fange i mit eget fængsel side 12-17 15 teknikker til at bryde en vane side 18-23

Leder: Giv det gode plads i dit liv side 47

12-17

18-23

Bagside: Touren tur-retur side 48

En hjælp til at komme videre side 24-29

36-41

Vejen til gode vaner side 30-33

42-43

Livsværktøjer 5: At leve med Bibelen side 34-35

Administration: Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00, info@domino-online.dk Redaktion: Østergade 57-59, 5000 Odense C, tlf. 31 50 62 30, redaktion@domino-online.dk domino udgives af FrikirkeNet. Se mere om organisationen på frikirkenet.dk, og læs mere om domino på domino-online.dk Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.

Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992.

Redaktionen: Johnny Hansen, ansvarshavende redaktør - jh@ckirken.dk Martin Højgaard Jensen - hojjensen@mail.dk Jens Linde, redaktionssekretær - jensl@domino-online.dk Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc.

Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - janier@domino-online.dk Annoncer: Erik Damm - annoncer@domino-online.dk Forsidefoto: Martin Gravgaard Trykning: Strandbygaard Oplag: 5.600 stk.

6-11

Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 3

TEMA

HVAD plejer du?

4 Side 4

Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino ·· Udgives domino

Foto: Colourbox

INTRO: Vaner og rutiner er helt nødvendige for at kunne fungere som menneske. Det ville være alt for trættende, hvis man skulle overveje hver eneste bevægelse eller anden handling, inden man udførte den.

Men det kan naturligvis blive for meget. Vaner – om de er aldrig så gode og positive - kan blive så dybe og nedgroede, at man kun vanskeligt kan ændre kurs i sit liv, hvis man skulle ønske det.

Man kan blive så vant til sine vaner, at man er blevet en tryghedsnarkoman, der ikke er i stand til at gribe muligheden for at vælge at gøre noget afgørende nyt.

ønsker at etablere en ny og – med mindre man er bevidst selvdestruktiv – positiv vane.

I den forbindelse kan videnskaben og erfarne åndelige vejledere være en stor hjælp, for der er forsket meget i, hvad vaner er, og hvordan man bevidst kan arbejde med at tillægge sig gode samt aflægge dårlige vaner (side 18-23 og 30-33).

Og hvis den dårlige vane ligefrem har sat sig som et dybtliggende mønster i tanke og adfærd, som man ikke kan bryde ved egen hjælp, kan et mønsterbryderkursus måske være en vej frem (side 24-29).

Når det kan være virkelig vanskeligt at aflægge sig vaner og mønstre, hænger det måske sammen med, at en del vaner grundlægges allerede i barndommen. Og det er åbenbart ikke helt forkert, hvad den jødiske kong Salomo skrev omkring år 1.000 f.Kr.: Væn drengen til den vej, han skal følge, så viger han ikke fra den, selv gammel. Det kan familievejleder Lola Jensen tale med om (side 6-10).

Sidst, men ikke mindst, er der også talrige beretninger om, at mennesker har fået hjælp fra Gud til at overvinde dårlige vaner, bryde gamle mønstre og begynde på en frisk. Fordi Gud og hans ressourcer er en integreret del af deres liv. Som han i løbet af det seneste år er blevet det for Ann Mae Sørensen (side 36-41).

Hvad plejer du? Gode eller dårlige vaner?

Den ellers gode vanes magt kan i nogle tilfælde kamme over i en grad, så den bliver decideret destruktiv – som når en OCD-ramt person kan bruge timer på at vaske hænder efter et toiletbesøg.

Sådanne vaner er invaliderende, som Frank Jensens historie også viser (side 12-17).

God læselyst!

De fleste reflekterer formentlig især over deres vaner, når der er noget, som de ønsker at ændre – holde op med at ryge; lade være med at afbryde, når andre taler eller at spise mindre og knap så ofte. Eller man tænker over sine vaner, hvis man

Jens Linde jensl@domino-online.dk

Side 6-33 >> domino Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino ·· Læs

Side 5

tema: hvad plejer du?

BARNDOMMENS

VANER VARER VED Vaner og rutiner. Familievejleder Lola Jensen er på 30. år optaget af at hjælpe forældre til at lagre gode vaner på deres børns harddisk, for vaner og rutine er med til at give børn ro.

Og vaner, som grundlægges i barndommen, holder livet ud

Side 6 6

domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino

Foto: Kennet Havgaard/Scanpix

Forældre skal ikke være bange for at stole på deres sunde fornuft, for i langt, langt de fleste tilfælde, ved de instinktivt, hvad der er det bedste for deres barn Lola Jensen

>> domino · Læs kirkenyt www.domino-online.dk domino · Læs kirkenyt på på www.domino-online.dk

Side 7

>>

Lola Jensen har været familievejleder i snart 30 år, og hun er tilknyttet Go’morgen Danmark på TV2, hvor hun onsdag efter onsdag giver børnefamilier råd og vejledning. Hun er en varm fortaler for, at forældre tør stole på sig selv og deres instinkter, når det gælder om at lagre nogle langtidsholdbare dannelsesfiler – gode vaner – på børnenes harddisk.

- Aldrig tidligere har forældre været så optagede af at ville give deres barn det bedste af det bedste, som de er i dag. Det kompliment skal de have. Og aldrig tidligere har der været så meget information tilgængelig om det gode børneliv som i dag. Para-

samvær og nærvær, dannelse og opdragelse med videre, så vil de fleste finde hele eller næsten hele svaret der: inde i sig selv.

bestræbelser på at fange et papir, der er fløjet fra mig, når jeg er inde på en rasteplads eller en tankstation for at få et eller andet spiseligt.

Vaner giver ro

Retning uden kæft og trit

Langt hen ad vejen kan Lola Jensen tilslutte sig de tre r-ord, som læge Sven Monrad i 1890 knæsatte som normen for det gode børneliv: Ro, regelmæssighed og renlighed. Og regelmæssighed handler blandt andet om gode vaner.

- En del af pakken ved at have et barn er, at man påtager sig det stykke arbejde, som det er at lære sine børn grundlæggende vaner for god opførsel og

En del af pakken ved at have et barn er, at man påtager sig det stykke arbejde, som det er at lære sine børn grundlæggende vaner for god opførsel og hygiejne Lola Jensen

doksalt nok kan dette være en ulempe, for jeg ser forældre, som i bestræbelserne på at finde svaret på, hvad der er det bedste for deres børn, googler rundt på nettet og søger i bøger, hvilket blot gør dem usikre på grund af de mange forskellige og modsatrettede svar, som de finder. Og usikre forældre giver urolige børn.

- Men bedre vilkår for barnet er så ligetil. Forældre skal ikke være bange for at stole på deres sunde fornuft, for i langt, langt de fleste tilfælde, ved de instinktivt, hvad der er det bedste for deres barn.

Hvis blot forældrene tør flytte deres fokus fra hjernen til hjertet, når det gælder rammer og struktur,

hygiejne: Tak for mad. Må jeg bede om brødet. Jeg har vasket hænder. Daglige rutiner får tingene til at glide af sig selv, og det er med til at skabe ro i børnenes hoveder.

- Dertil kommer, at vanen sidder der for resten af livet. Hvis børn lærer, at de skal vaske hænder efter et toiletbesøg eller rydde op efter sig selv i køkkenet, så behøver man ikke sætte skilte op på deres arbejdsplads, når de er blevet voksne. Da jeg var barn, lærte min mor mig for eksempel, at jeg aldrig måtte lade mit affald ligge og flyde. Og jeg kan grine ad mig selv, når jeg den dag i dag sommetider er lige ved at blive kørt over i mine

Ud over de tre nævnte r-ord tilføjer Lola Jensen gerne endnu et af slagsens i et godt børneliv: Retning.

- Jeg går ikke ind for kæft og trit, men gerne for retning, smiler hun.

Mange forældre savner dog et værdisæt at læne sig op ad, når de skal give deres børn retning. Det er i hvert fald Lola Jensens erfaring.

- Manglende holdepunkter har skabt en generation af forældre, der er i tvivl om, hvad de skal gribe fat i, og det giver usikkerhed i børneopdragelsen. Man kan nemt blive flakkende og søgende, hvis man ikke har en strop at holde fast i.

Et af de steder, hvor man kan finde en værdistrop at holde fast i, er i den kristne tro. Det har Lola Jensen blandt andet skrevet om i forordet til Familiebibelen udgivet af Bibelselskabet.

- Meget af det, som vi gerne vil holde fast i, kommer fra kristendommen, uden at vi måske siger eller er klar over, at det er derfra, vi har det. Det gælder for eksempel de ti bud og den gyldne regel om, at man skal gøre mod andre, hvad man ønsker, andre skal gøre mod en selv. Og så må grundlaget for det hele gerne være tro, håb og masser af kærlighed – som der står om i Første Korintherbrev 13.

- Sådanne retningslinjer er en god støtte. Forældre, der har de værdier på plads, vil have lettere ved at navigere uden behov for familievejledning, lyder hendes vurdering.

>>

Kom du ikke ind på drømmestudiet?

Fortvivl ikke, vi kan anbefale et halvt eller et helt år her på højskolen - ud over at det pynter på kvote 2-ansøgningen, så giver vi dig forrygende undervisning, personlig coaching, venner for livet og bedre mulighed for at føre dine drømme ud i livet.

Kontakt os i dag og hør nærmere. Du er velkommen til at komme 2 dage gratis og tjekke os ud!

Side 8

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

mail@mariager-hojskole.dk · 96 68 26 68

Pressefoto

Manglende holdepunkter har skabt en generation af forældre, der er i tvivl om, hvad de skal gribe fat i, og det giver usikkerhed i børneopdragelsen Lola Jensen

KURSER OG ARRANGEMENTER 2013-2014 Kursus for unge lovsangsledere Kursus for menighedsledelser Graham Powell – et liv i frihed National Bedeuge (m. bedehus.dk) Listen! Profetisk konference BA kursus: Spirit-filled Leadership and Acts IMAGINE Art & Music festival Kolding Sommer Gospel

27-28. september 2013 4-5. oktober + 29-30. november 2013 1-2. november 2013 27-31. januar 2014 16-22. marts 2014 10-12. april 2014 31. maj 2014 28. juni - 4. juli 2014

Læs mere og tilmeld dig på www.iabc.dk domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 9

>>

Jeg vil gerne inspirere til, at vi spejder efter muligheder for kvalificeret samvær med børnene, hver gang lejligheden byder sig, så vi ikke mister gyldne anledninger til at downloade vigtige filer til børnenes harddisk Lola Jensen

Side 10 10

domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino

Foto: Kennet Havgaard/Scanpix

Googlegenerationens uvaner

Når det gælder børnefamilier og deres vaner, har Lola Jensen iagttaget noget, som gør hende bekymret i forhold til det livsvigtige nærvær, som børn lige fra fødslen har brug for fra deres far og mor: - Uanset hvor jeg kigger hen i det offentlige rum i dag, så finder jeg scener, hvor mødre ammer, eller forældre giver flaske, mens de taler i mobil. Forældre går med et barn i klapvogn, og barnet vender

Ofte er der så mange ting, som lige i øjeblikket forekommer at være vigtigere end børnene Lols Jensen

væk fra forældrene, som går og taler i mobil. Eller forældre henter børn i daginstitution og taler i mobil på vej derind.

- Og når det gælder de lidt større børn, ser jeg på færger, i tog, i supermarkeder og på ferier, at flere og flere lader deres barn sidde og se en film på en iPad, mens forældrene snakker og hygger.

- Men hvis man konstant har næsen begravet i en iPad eller iPhone, så er det, at jeg får tanken, om der mon sker den nødvendige tilknytning med de helt små? Om der er den nødvendige ro og det nødvendige nærvær omkring barnet? Om der er chancer nok i samværet med barnet til inspiration og øvelse af den nødvendige læring? Om der i det hele taget er chance for at øve alle de nødvendige dannelsesfiler?

En skrap mormor?

Lola Jensen ved godt, at hun lyder som en skrap mormor, når hun siger ting som disse – og måske også en anelse teknologiforskrækket – men det er en passion for børnenes ve og vel, som driver hende til det.

- Ofte er der så mange ting, som lige i øjeblikket forekommer at være vigtigere end børnene. Men det er så vigtigt med tydelige og nærværende forældre. Derfor vil jeg gerne inspirere til, at vi spejder efter muligheder for kvalificeret samvær med børnene, hver gang lejlighed byder sig, så vi ikke mister gyldne anledninger til at downloade vigtige filer til børnenes harddisk, erklærer hun.

Jens Linde jensl@domino-online.dk

domino · Læs kirkenyt www.domino-online.dk domino · Læs kirkenyt på på www.domino-online.dk

Side 11

tema: hvad plejer du?

Jeg er fange

i mit eget fængsel Han skurer og skrubber sine hænder i timevis. Han tæller sine skridt, og antallet skal helst kunne divideres med fire. Frank Jensen er styret af sine tvangshandlinger, der både har kostet ham hverdagen med familie og børn samt et liv på arbejdsmarkedet

12 Side 12

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker domino

Fotos: Martin Gravgaard

>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 13

>>

Sæben er på overarbejde hjemme hos Frank Jensen, 47 år, i Odense. Hver eneste dag bruger han cirka tre timer på at være i bad og vaske hænder.

– Jeg har en grundopfattelse af, at jeg ikke må være beskidt. Umiddelbart skulle man sikkert tro, at det er fordi, jeg er bange for at blive syg, men det er altså mere en opfattelse af, at hvis jeg er ren, så er jeg i stand til at forhindre katastrofer i at ske. Hvis mine børn for eksempel rører ved mig, og jeg er beskidt, forestiller jeg mig, at der sker dem en ulykke. Er jeg derimod ren, sker der dem ikke noget. I psykologien kaldes det for magisk tænkning, hvilket jeg lider af i svær grad, forklarer Frank.

Han er udmærket klar over, at det kan lyde som det rene nonsens i

sin første genstand, skal jeg stoppe før min første tvangshandling. Man kan også sammenligne det med spiseforstyrrelse: Personer med spiseforstyrrelse ved godt, at de ødelægger sig selv, men kan alligevel ikke lade være med at fortsætte. Det er enormt belastende!

Kortvarig lettelse

Når han er færdig med sit morgenbad eller sine utallige grundige håndvaske, føler han en form for fred.

– Alting er i orden, og jeg oplever en ro og overbevisning om, at der ikke sker mine kære noget ondt. Desværre varer følelsen ikke ret længe. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, og jeg er nødt til at gentage ritualerne for at opretholde følelsen

Hvis mine børn rører ved mig, og jeg er beskidt, forestiller jeg mig, at der sker dem en ulykke. Er jeg derimod ren, sker der dem ikke noget Frank Jensen

andre folks ører. Men for ham giver det mening. Endda så meget, at tankerne konstant kredser omkring alle de handlinger og tvangsritualer, han skal udføre.

– Jeg har fornuften i behold, men er samtidig styret af sygdommen. Men ligesom alkoholikeren ikke skal tage

kun 0. kr. 10 to r + po

– og helst på en endnu mere kompliceret måde. Det er som at være i et fængsel, jeg selv har skabt.

Som 29-årig fik Frank diagnosen OCD (Obsessive Compulsive Disorder), men sygdommen begyndte allerede, da han var otte år.

– Jeg havde en idé om, at jeg skulle

NY CD fra

Evangeliets Gyldne Sange 14 sange: kor, herrekor, duet og solo Evangeliets Gyldne søn. mødt Guds ven har du 1 Min kære et land.

2 O, jeg ved fra Jesus.

Hans Brohus) 3 Endnu strømme ensom høj.(Solo 4 På en fjern en.

5 Lønkammerkrog vandring.

6 En pilgrims ved kilden. ) 7 Jeg lever på himmelen.(Duet 8 Stjerner / Kurt Gjerløv Judith Nørholm Golgata. land.

9 Å, du kære slave i et fremmed 10 Jeg var englesang.

11 Jeg hørte der. (Duet) det som går 12 Hvem er Andersen Gunnar Eriksen/Bent på kraften.

13 Er det slut liv jer ejer.

14 Et herligt 15 Potporri.

e Sange

Evangeliets Gyldn

Sange

Åge Samuelsen Traditionel (ukendt) Åge Samuelsen Georg Benard Traditionel (norsk) Åge Samuelsen Traditionel Lysgård Putte/Knud Åge Samuelsen Uffe Andersen (svensk) Traditionel Reider Holberg

3,18 3,17 3,17 3,56 3,14 3,22 3,06 3,30 3,18 2,29 3,17 3,37

Åge Samuelsen Åge Samuelsen Viggo Abrahamsen Philips Philips Åge Samuelsen Viggo Abrahamsen

af det kors.

16 I skyggen

kors I Skyggen af det booklet.indd

1

Side 14

3,20 2,55 3,52

3,26

I Skyggen af det

kors 03/04/08 9:42:20

Salg: Ole Bøgh Andersen tlf: 98 99 60 07 web: www.egsnet.dk

Fire er mit yndlingstal og for mig et symbol på alle verdenshjørner. Jeg kan derfor godt lide at udføre mine tvangshandlinger fire gange

røre ved mine forældre hver dag for at undgå, at de døde eller blev skilt. Det plagede mig meget. Så da min far døde i 2005, havde jeg svært ved at sørge, men forsøgte i stedet at styre det med en masse tvangshandlinger.

Frank Jensen Da han blev ældre, blev der føjet endnu flere tvangshandlinger og fik da også skrevet opgaven færtil samlingen. For eksempel begyndte dig. Efterfølgende har han arbejdet han at tælle sine skridt, og antalsom freelancer og i enkelte vikarialet skulle helst kunne divideres med ter som journalist. Men for fire år fire. siden fik han tilkendt førtidspension – Fire er mit yndlingstal og for mig og har ikke siden haft kontakt til et symbol på alle verdenshjørner. Jeg arbejdsmarkedet. kan derfor godt lide at udføre mine – Jeg fik pension efter en længeretvangshandlinger fire gange, fordi varende indlæggelse på psykiatrisk jeg så føler, at jeg kan forhindre afdeling, hvor jeg ikke længere følte, ulykker og den medfølgende angst, at livet var værd at leve. siger Frank og understreger med et muntert smil, at han altså ikke lider Prisen er høj af storhedsvanvid.

Omkostningerne ved at lide af OCD har været enorme. I 2007 måtte han Håndvask i fem timer forlade sin samlever gennem 11 år Med diagnosen fulgte en forklaring samt deres to børn. om, at han manglede nogle signal– Jeg kontrollerede konstant både stoffer i hjernen. børnene og min samlever, som skulle – Det var en lettelse at vide, at jeg have helt rene hænder. Jeg drev dem led af en sygdom. Tidligere troede til vanvid! jeg bare, jeg var sær.

I dag besøger børnene på henholdsFrank var overbevist om, at vejen vis 11 og 14 år deres far et par timer til helbredelse lå lige for. Desværre om ugen. De må ikke bruge hans gik det ikke så nemt. Han begyndte toilet i lejligheden, men er i stedet at tage lykkepiller og begyndte at henvist til ét nede i kælderen. Af konsultere både en psykolog og en frygt for at gøre dem beskidte har de psykiater. Det hjalp lidt, men da han aldrig overnattet hos ham. i slutningen af sin uddannelse til – Det er en høj pris at betale, og jeg journalist skulle lave sin hovedoper nogle gange lidt anspændt, når de gave, blev tvangshandlingerne invakommer, men nyder alligevel deres liderende. selskab. Heldigvis har ingen af dem - For at undgå at gå på toilettet og arvet min sygdom. vaske hænder, holdt jeg næsten op Frank har boet i sin nuværende lejmed at spise og drikke. Det betød, at lighed i seks år, og i de to første år jeg tabte mig 20 kilo på få måneder. havde han stort set ingen besøg. Det Når jeg alligevel kom på toilettet, er dog stadig kun få gange i løbet af vaskede jeg hænder – nogle gange året, at han har familien på besøg til det begyndte at bløde. På et tidsog altid kun få ad gangen. Venpunkt havde jeg vasket hænder fem nekredsen er begrænset til få nære timer i træk, og dér fik min kæreste venner. Nogle af dem har han mødt mig indlagt på psykiatrisk afdeling, via psykiatrien, og her er der gensisiger Frank. dig forståelse for hinandens lidelser.

Efter tre dage udskrev han sig selv

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Nogle gange vaskede jeg hænder, til det begyndte at bløde.

På et tidspunkt havde jeg vasket hænder fem timer i træk, og dér fik min kæreste mig indlagt på psykiatrisk afdeling Frank Jensen

>> domino ·· Læs domino Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk

Side 15

>>

Enkelte gange mødes de ude i byen, men det kræver en del research fra Franks side.

– Jeg undersøger altid toiletforholdene, ligesom jeg altid medbringer min egen sæbe, servietter og vaskeklude med opvaskemiddel på. Sæben bruger jeg til hænderne, vaskekluden tørrer jeg vasken af med, og servietten sætter jeg på håndtaget, når jeg åbner døren.

Løsningen er problemet

Tidligere var Frank mere isoleret og kom sjældent ud. Så det er et skridt i den rigtige retning at kunne drikke

Jeg ville smide alle mine ting ud og aldrig lukke folk ind i min lejlighed igen, fordi jeg ville have en forestilling om, at alt var forurenet.

Han ved, det lyder voldsomt. Men sådan er det. Alligevel klynger han sig til håbet om en bedre fremtid, hvor børnene for eksempel kan overnatte hos ham.

– Min psykolog sagde engang, at løsningen er problemet – det vil sige, at jeg tager den kortvarige løsning (tvangshandlingerne, red.), fordi den er så fristende.

Frank er i dag kontaktperson for OCD-foreningen på Fyn og tager

Hvis jeg aldrig fik lov til at vaske mine hænder og så videre, ville jeg gå amok og smadre alt omkring mig Frank Jensen

en kop kaffe med vennerne på en café. Indimellem formår han også at besøge sin mor, som heldigvis har to badeværelser.

– Jeg har det ene for mig selv. Det giver mig en ro, så jeg kan udføre mine tvangshandlinger i fred. Når jeg tager af sted, gør jeg badeværelset klinisk rent. Hvis ikke jeg gør det, føler jeg en voldsom angst og ubehag, selv om jeg udmærket er klar over, at det er spild af tid.

Som med mange andre psykiske sygdomme oplever Frank både gode og dårlige perioder. I de gode kan han sammen med sin terapeut træne sig op til for eksempel at røre ved sine egne bukser, røre ved gulvet og give hånd uden at vaske hænder bagefter.

– Hvis jeg aldrig fik lov til at vaske mine hænder og så videre, ville jeg gå amok og smadre alt omkring mig.

Side 16

desuden rundt og holder foredrag om sit liv med sygdommen. Det styrker hans selvtillid og troen på en hverdag uden timevis med vand, sæbe og konstante tællerier.

– Jeg hader mig selv for, at jeg ikke bare stopper med alle mine tvangshandlinger. Så jeg må konstant minde mig selv om, at det er en sygdom.

Jeg fortsætter med at kæmpe, og mit største håb er, at det lykkes.

Runa Pihlmann redaktion@domino-online.dk

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Foto: Colourbox

Hvad er OCD? •

OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.

• OCD er ikke en sindssygdom, selv om mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne. OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger.

• Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, der dukker op i bevidstheden igen og igen på en ensartet måde. Det drejer sig oftest om frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte/ kemikalier, overdreven tvivl og behov for orden/symmetri. Tankerne er næsten altid pinagtigt generende og uhyre svære at modarbejde.

• Tvangshandlinger og ritualer er tilbagevendende handlinger, der udføres efter bestemte mønstre, ofte for at undgå en eller anden frygtet begivenhed og ofte foranlediget af tvangstanker. De hyppigste tvangshandlinger er vaske-/rengøringsritualer, kontrolritualer, tælleritualer og ordens-/symmetriritualer.

• Såvel tvangstanker som handlinger erkendes af patienten som overdrevne og meningsløse, men på grund af den samtidige angst og følelse af uro er de færreste OCD-ramte i stand til at bryde den onde cirkel ved egen hjælp. OCD rammer begge køn lige hyppigt.

Kilde: OCD-foreningen

Jeg hader mig selv for, at jeg ikke bare stopper med alle mine tvangshandlinger.

Så jeg må konstant minde mig selv om, at det er en sygdom. Jeg fortsætter med at kæmpe, og mit største håb er, at det lykkes Frank Jensen

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 17

tema: hvad plejer du?

15 teknikker til at

bryde en vane Side 18

domino 路 Udgives af FrikirkeNet - et netv忙rk af danske frikirker

Foto: Colourbox

Videnskaben kan faktisk sige noget meget præcist om, hvad der skal til for at bryde en vane eller skabe en ny. Og flere bøger har på det seneste undersøgt de teknikker, som succesfulde mennesker bruger til at skabe en vaneændring.

Her får du de 15 vigtigste

>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 19

>>

1. Start småt

Vi mennesker har svært ved at skabe selv små ændringer i vores hverdag.

Derfor er det første videnskabelige råd at starte i det små1. Det skaber både bedre forudsætninger for at få succes, og små sejre er forudsætningen for vaneændringer, motivation og varige resultater. Det er den simple forskel mellem: Jeg vil løbe tre gange om ugen og: Jeg vil løbe en gang om ugen.

2. Lav en hvis så-plan

Det er svært at overholde vage og uspecifikke vaneforsøg. Alt for ofte ender vi med at springe ned fra stolen nytårsaften med en bjørnetjeneste i hånden, der siger noget ukonkret som: Jeg vil i bedre form, jeg vil arbejde mindre, jeg vil spise sundere…

Videnskaben viser, at det tværtimod handler om at lave specifikke hvis så-planer2: Hvis jeg bliver sliksulten, når jeg kommer hjem fra arbejde, så går jeg en tur.

Hvis jeg vil springe et træningspas over, så skal jeg tage løbetøjet på.

3. Tænk over frekvensen

Der findes mange forkerte bud på, hvor mange gange man skal udføre en handling, før den bliver en vane.

Især tallet 213 er blevet misbrugt i denne sammenhæng. Sandheden er, at det afhænger helt af vanen, af din

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt du falder i og bryder din nye vane. Det er et spørgsmål om, hvad du gør, når det sker Foto: Colourbox

20 Side 20

domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino

motivation og af din personlighed.

Men for alle handlinger gælder følgende: Jo flere gange du udfører den, desto større odds er der for, at den bliver så indgroet, at du kan kalde den en reel vane. Derfor kan det som nævnt være bedre at fokusere på at løbe tre korte ture frem for én lang.

4. Stop med at dagdrømme

Man hører ofte, at man skal fokusere på slutresultatet. Det kan for eksempel være ved at visualisere, hvordan man vil se ud, hvis man tabte 10 kilo - hvordan det føles at lykkes med at spise sundere - eller oplevelsen af at være mere til stede med sine børn.

Men det er forkert. Overdreven positiv fantasering om sit slutresultat giver beviselige negative resultater4 – uanset om det handler om at finde en partner, et nyt job eller gennemføre et maraton. De mennesker, der i forsøgene havde mere fokus på barrierer, faldgruber og udfordringer, havde større chance, fordi de dermed fik en realistisk plan.

5. Lav en realistisk plan

Succesfulde vanebrydere laver en plan, som er realistisk at overholde.

De skriver den ned, de noterer barrierer og udfordringer, så de er klar, inden de møder dem – det er blandt andet det, der gør dem mere succesfulde end jubeloptimisterne.

6. Pas på ‘så kan det også være lige meget’-effekten

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt du falder i og bryder din nye vane. Det er et spørgsmål om, hvad du gør, når det sker.

Har du besluttet dig for aldrig at snooze igen? Det vil nok gå galt på et tidspunkt, men forskellen mellem succes og fiasko er, hvad du gør, når det går galt. Så kan det også være lige meget-effekten er kendt som den psykologiske mekanisme, der træder i kraft, når du misser din nye vane med for eksempel ikke at spise slik i hverdagen.

For rigtig mange vanebrydere vil dette fejltrin resultere i en så-kandet-også-være-ligegyldigt-adfærd, hvor man spiser ekstra meget slik.

For dem, der ryger en cigaret, vil det betyde, at de vil ryge 40. For dem, der misser et træningspas, vil det betyde, at de ikke løber i hele næste kvartal. Derfor kan det være en god ide også at lave hvis så-planer til dette formål: Hvis det går galt, så…

7. Undertryk ikke din lyst – erstat den

De mennesker, der prøver at undertrykke deres lyst til at udføre den gamle vane med at lægge sig på sofaen i stedet for at tage løbetøjet på, klarer sig dårligt. Det skyldes, at de i deres adfærd har for meget fokus på det, de ikke skal gøre.

Vejen ud af denne misere er ifølge videnskaben at erstatte den gamle adfærd med en ny.

For hvis du bare fjerner en vane, vil der være et tomrum tilbage – og det skal fyldes ud af en ny aktivitet.

Vil du stoppe med at åbne din mailboks som det første om morgenen, fordi det er ineffektivt, så beslut dig for, hvad du vil gøre i stedet.

Man kan sige noget meget præcist om, hvornår man bryder sine forsætter og falder tilbage i det gamle mønster. Det er nemlig typisk, når man er træt, er dehydreret og spiser forkert eller for lidt

8. Skab en trigger for din nye vane

Alle vores vaner sættes i gang af en såkaldt trigger, som er det, vi gør umiddelbart inden vores vane. For en ryger kan det være lyden af bestikket, der samles på tallerkenen efter måltidet. Det signalerer, at nu skal der tændes en cigaret. Hvis du vil bryde en vane, gælder det derfor om at udskifte den gamle handling, der fulgte efter triggeren.

Og hvis du gerne vil have en ny vane, gælder det derfor om at konstruere en ny trigger for den pågældende vane. I et forsøg lykkedes det for eksempel flere forsøgspersoner at bruge tandtråd, efter de konstruere-

de denne trigger: Når jeg hører lyden af tandbørsten, der rammer kruset, så tager jeg fat i tandtråden.

9. Design din vane, så den er let at overholde

Madforskeren Brian Wansink har påvist, at afstanden til en slikskål er helt afgørende for, hvor meget vi spiser af den. I et forsøg med en række sekretærer viste forskeren, hvordan de sekretærer, der havde slikskålen på deres skrivebord, spiste mere end dobbelt så meget slik som dem, der havde skålen stående mindre end to meter væk fra dem – men altså ikke på deres bord. Det er i øvrigt også Wansink, der har bevist, at du spiser markant mindre, hvis du bruger mindre tallerkener.

Pointen er altså: Vil du løbe, når du

>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk domino

Side 21

>>

kommer hjem fra arbejde, så sørg for, at løbetøjet ligger klart på sofaen.

Vil du drikke mere vand på arbejde, så sørg for at have en kande stående på dit skrivebord. Ligesom sekretærerne vil du have større succes med at overholde vanen, når det er let at udføre den.

10. Få en buddy

Forskning viser, at der er større odds for succes, hvis man får en buddy – altså en anden person at udføre vanen med. Det kan være en løbemakker, man mødes fast med, eller det

22 Side 22

kan være en kollega, der også skal spise en skål grøntsager til frokosten. Men buddyen behøver ikke selv at være med: Din buddy kan også blot hjælpe dig med dagligt at holde dig op på din nye adfærd.

11. Visualiser processen

De mennesker, der bruger energi på at visualisere processen frem for at dagdrømme om slutresultatet, har større succes med at ændre deres vaner eller skabe nogle nye. Dels fordi de ikke fokuserer på slutresultatet (som jo har negativ effekt), dels

fordi processen er hård og kompleks, så jo mere energi man lægger i at få hånd om den, des bedre.

12. Kend din motivation

Alt for ofte forsøger vi at ændre vaner, fordi det kunne være rart at blive lidt mere disciplineret med sin mailhåndtering, eller fordi det kunne være dejligt at tabe sig fem kilo. Sådan en type motivation er slet ikke nok til at skabe en vaneændring. Du skal sørge for, at din motivation er stærk og forbundet med et virkelig brændende ønske.

domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino

13. Bliv opmærksom på den indre dialog

Når du vil ændre en vane, vil du med garanti opleve udfordringer. Og før eller siden vil den indre dialog gå i gang. Den er designet til at give dig selv lov til at bryde din nye vane. Inden du går i gang med vaneændringen, kan det derfor være en god ide at nedfælde de fem mest sandsynlige foredrag, som din indre stemme kan finde på at diske op med. Det gør det nemmere at opfange dem, så du reagerer på dem frem for at adlyde dem.

Foto: Colourbox

Hvis dine kollegaer ved, at du ikke vil spise slik på arbejdet, er det sværere for dig at falde i. Så sig det højt både privat, kollegialt og vær ikke bleg for at smide en post på Facebook om din ambition

14. Forpligt dig så meget som muligt

Videnskabelige forsøg viser gang på gang, at forpligtelse er helt centralt, når man gerne vil have indflydelse på egne eller andre vaner5. To oplagte måder at forpligte sig selv på sin plan på er at skrive sin plan ned og at fortælle andre om den. Hvis dine kollegaer ved, at du ikke vil spise slik på arbejdet, er det sværere for dig at falde i. Så sig det højt både privat, kollegialt og vær ikke bleg for at smide en post på Facebook om din ambition.

15. Sov, drik, spis

Og sidst, men ikke mindst: Man kan sige noget meget præcist om, hvornår man bryder sine forsætter og falder tilbage i det gamle mønster.

Det er nemlig typisk, når man er

træt, er dehydreret og spiser forkert eller for lidt.

Artiklen har tidligere været bragt som indlæg på bloggen bro-blog.dk, der drives af Bro Kommunikation.

Morten Münster redaktion@domino-online.dk

http://www.huffingtonpost.com/2012/11/26/life-changes-how-to-create-habits_n_1970105.html http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0065260106380021 3 http://www.spring.org.uk/2009/09/how-long-to-form-a-habit.php 4 http://www.spring.org.uk/2011/01/success-why-expectations-beat-fantasies.php 5 http://www.overbevisende.dk/afsloring-de-hjemloses-salgsteknik-og-hvordan-du-selv-kan-bruge-den/ 1 2

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk domino

Side 23

tema: hvad plejer du?

EN HJÆLP 24 Side 24

Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino domino ·· Udgives

TIL

Foto: Martin Gravgaard

L AT KOMME VIDERE Et mønsterbryderkursus kan være vejen frem, hvis man sidder fast, ikke fungerer i nogle relationer eller oplever andre former for mistrivsel. Peder Poulsen er arkitekten bag de kurser, som Mariager Højskole og Kolding Internationale Højskole udbyder – og han bruger både Rembrandt, helte og en snegl til at hjælpe folk videre

>> domino · Læs kirkenyt på på www.domino-online.dk domino · Læs kirkenyt www.domino-online.dk

Side 25

>>

Peder Poulsen, cand.theol. og familieterapeut, er kursusleder på og arkitekten bag de mønsterbryderkurser, som Mariager Højskole og Kolding Internationale Højskole udbyder. Kurserne har hver især plads til 18 deltagere og strækker sig over halvandet år fordelt på seks udvidede weekendkurser.

- En mønsterbryder er én, der skifter sind og ændrer adfærd ved at opdage nogle nye handlemuligheder i sit liv,

at få den indre snegl med.

- I samfundet har vi jo diverse painkillere, det vil sige smertelindrende midler. Meget af vores liv går ud på at undgå eller lindre smerte. Man lever i en slags fornægtelse og går uden om det, der gør ondt. På den korte bane kan man godt justere lidt på adfærden, men hvis man vil ind i grundstrukturen og mønstrene, så tager det tid. Dem, der kommer på kurserne er indstillet på at få et lidt

En mønsterbryder er én, der skifter sind og ændrer adfærd ved at opdage nogle nye handlemuligheder i sit liv Peder Poulsen

lyder det sammenfattende fra Peder Poulsen.

De, der kommer på kurserne, er typisk nogle, der har en oplevelse af at sidde fast, står over for noget nyt i deres liv, ikke fungerer i nogle relationer eller oplever andre udtryk for vantrivsel. Kurset er bygget op som et procesorienteret forløb, hvor deltagerne kommer tæt på hinanden.

- Man begynder med at fortælle sin livshistorie, åbent dele med de andre, hvad der gør ondt, og hvor man føler sig fastlåst. Ved at lytte til hinanden får man øje på ikke kun de andres svage sider, men også de glimt af styrke, som kan få den snævre historie gjort bredere, forklarer Peder Poulsen.

Rembrandt i sneglefart

Fast inventar på alle kurser er et maleri af Rembrandt og en snegl.

Sneglen skal symbolisere processen; det tager tid at ændre vanemønstre, derfor er et af Peder Poulsens mantraer for kurserne, at man skal huske

26 Side 26

grundigere eftersyn, siger han.

Det maleri af Rembrandt, som er blevet til mønsterbryderkursets billede, illustrerer en scene fra Lukasevangeliet 15, hvor en far byder sin bortløbne og fortabte søn velkommen hjem. Med til beretningen – og maleriet - hører også en ældre bror, som er blevet hjemme hos faren og har passet sine pligter.

- Den hjemmeboende bror er én, som anklager dig for at have ødelagt og formøblet din arv, forklarer Peder Poulsen.

- Men som modpol omfavnes du af Guds hænder, der af Rembrandt er malet både i en maskulin og en feminin udgave. Man har en svag, feminin side og en stærk, maskulin side.

De to skal finde en balance mellem hinanden, og det kan de gøre under ’Guds forældreskab’, som rummer både den trøstende og den støttende hånd. Det er et billede på, hvordan man finder balancen i sit liv og kan træde i karaktér; tage nogle nye skridt som et frit menneske.

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Foto: Colourbox

Meget af vores liv går ud på at undgå eller lindre smerte.

Man lever i en slags fornægtelse og går uden om det, der gør ondt Peder Poulsen

Mønsterbryderkursets seks dele 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Fortæl din livshistorie og forklar, hvor du føler dig faslåst.

Sæt dig mål, find handlemuligheder og tag nye skridt. Hvordan kan jeg lade en ny historie begynde at gælde for mig?

Sorg og krise. Langt de fleste mønstre tjener til at skærme de smertefulde dele af hjertet. Når smerten har vist vej til de brudte steder og helbredelsen begynder, er mønstrene overflødige.

Afdækning af grundlæggende tankemønstre. Nogle er sunde og befordrer liv, og andre er forvrængede og trænger til at blive skiftet ud med kærlige og sande ord.

At hjælpe en forsonet tilgang på vej i forhold til ens afhængighedsadfærd. Jeg er ikke min adfærd; det er noget, jeg gør. Det er vigtigt at kunne adskille sag og person, også i forhold til mig selv.

Erkendelse af den nye oplivede og oplyste tilstand, som lykkeligvis har indfundet sig. Her evaluerer kursisterne sig selv og hinanden og træner gode samtalemodeller, som de også kan bruge fremover i deres lyttetjeneste.

Kurserne er et samarbejde mellem Kolding Internationale Højskole, Mariager Højskole, Farmen Netværk, Gitte Lykke Consult og Dansk Oases Diakoninetværk.

Næste kursus finder sted på Kolding Internationale Højskole med start den 3. marts 2014.

>> domino ·· Læs Se flere nyheder på www.domino-online.dk domino kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 27

>>

- Og det er netop det, der arbejdes hen imod på mønsterbryderkurserne.

Kursisterne er helte

På mønsterbryderkurserne er Peder Poulsen kursusleder og hovedunderviser. Han suppleres af lærere fra de to højskoler samt af terapeut Gitte Lykke. Men en ikke uvæsentlig del af læringen får man fra de andre deltagere, hvilket Peder Poulsen ser som en stor styrke.

- Jeg synes virkelig, at de kursister, som jeg har og har haft, er nogle helte. De har modet til at holde op med at flygte og i stedet gøre sig

for her gjorde man noget nyt. Her turde man være sig selv og ikke bare én, der føjer sig ind i flokken.

Menneske først

Ud over at være teolog og terapeut er Peder Poulsen også uddannet i åndelig vejledning på det katolske Loyola Hall i England, som arbejder ud fra jesuitternes ignatianske tradition. Derfor er der helt naturligt et element af kristen spiritualitet i de mønsterbryderkurser, som Peder Poulsen står for. Men det spirituelle kommer ikke i første række.

- Mønsterbryderkurset har først og

Det kræver stort mod at lade det svage og sårbare hos én komme ud i det åbne. Man har måske netop haft et mønster, hvor man dækkede over det, der gjorde ondt Peder Poulsen

selv synlige og sårbare. De begynder at leve som en del af løsningen, træder ud af deres overspringshandlinger og ind i deres egen helhed. Jeg er stolt af dem, smiler han.

- For det kræver stort mod at lade det svage og sårbare hos én komme ud i det åbne. Man har måske netop haft et mønster, hvor man dækkede over det, der gjorde ondt, men på kurset begynder man simpelthen at lade sin mund sige det, der er i ens hjerte. Det er modigt og befriende, og kursusdeltagerne støtter hinanden i åbenheden og i at tage nye skridt.

- Hvis man for eksempel har været for føjelig og øver sig i at begynde at sige nej, så kan det måske være besværligt, men vi klapper også ad det,

Side 28 28

fremmest fokus på livshjælp - altså mit forhold til mig selv og andre.

Man kan så senere tage et andet kursus i troshjælp og søge åndelig fordybelse, og det er der mange, der gør, anfører han.

- På mønsterbryderkurset har vi dog både tidebønner samt morgenandagt og aftenandagt. Det kan også være, at nogle af deltagerne i en gruppe bliver enige om at bede for hinanden. Men først og fremmest er kurset en hjælp på det menneskelige plan.

Rækkefølgen er menneske først og kristen så.

Ole Bering redaktion@domino-online.dk

domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino

Foto: Martin Gravgaard

Hvad kursisterne siger Jeg har lært at stå mere ved mig selv, blevet mere bevist om mine ubalancer og har endelig fundet min stemme til at sige fra.

Anne Mette Undervejs har jeg opdaget en masse små piger inden i mig, som har fået lov at komme til udtryk, og som jeg kunne begynde at møde som en voksen, der kan og tør rumme dem.

Det har været rigtig hårdt, men i en atmosfære af kærlighed, nåde og tilgivelse kan alt lade sig gøre – og den atmosfære har været til stede på kurset.

Hanne Jeg har oplevet kurset som en blid og kærlig måde at opleve mig selv og andre på. At komme fra motorvejen over på skovstien er nu blevet en naturlig ting for mig. Igennem de halvandet år har jeg oplevet at få livslysten og energien styrket tilbage.

Anonym Jeg er blevet klogere på mig selv og andre mennesker. Jeg er blevet bevidst om mit indre barn, og jeg har fået en vision for, hvordan jeg kan modnes.

Bente Det at mødes seks gange i løbet af godt et års tid har gjort, at jeg er blevet holdt fast i at se mine syge mønstre i øjnene - at jeg altid skulle behage andre og ofte følte mig uelsket, forkert og havde skyld og skam. Jeg har fået redskaber og støtte til at mestre dette, og jeg har fået et helt nyt Guds- og selvbillede.

Jytte

På kurset begynder man simpelthen at lade sin mund sige det, der er i ens hjerte. Det er modigt og befriende Peder Poulsen

domino · Læs kirkenyt www.domino-online.dk domino · Læs kirkenyt på på www.domino-online.dk

Side 29

tema: hvad plejer du?

VEJEN til gode vaner

Hvordan skaber man gode vaner for spirituelle praksisser i sit liv? Præst og forfatter Lars Due-Christensen øser i denne kommentar ud af sin viden om at bryde vaner og mønstre og etablere nogle nye – også når det gælder discipliner som bønner og bibellæsning

Foto: Colourbox

30 Side 30

domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino

>> domino · Læs kirkenyt www.domino-online.dk domino · Læs kirkenyt på på www.domino-online.dk

Side 31

>>

KOMMENTAR: Det er faktisk ikke rigtig til diskussion. Vi observerer det hos os selv og andre. Socialvidenskaben har også for længst dokumenteret det; vi er vanemennesker. Måske tænker vi, at vaner er lidt kedelige – at det sjove som regel er noget, der ligger uden for vanerne. Men i virkeligheden befrier vanerne os fra en kæmpe byrde i utallige situationer. Vi gør det meste på samme måde, fordi det gør livet lettere og dermed frigør en masse energi til at udvikle og nytænke. Det er super godt med vaner!

At få nye vaner er let

Mormor var som mormødre skal være; fuldstændig ligeglad med sukker- og fedtprodukters sundhedstruende kvaliteter. Derfor var tre ugers ferie hos mormor nok. Vi fik lommepenge hver dag samt ubegrænset adgang til at sælge havens jordbær og kirsebær ved vejen. En daglig tur til den lille brugs i Knudsker omsatte kontanterne til kolde cola og sprøde chips. Således skabtes en vane; uden besvær, med mange glæder og utrolige mængder af hygge. Det er let at få nye vaner – ikke?

Nye vaner er et opgør med gamle vaner Hvorfor vil vi overhovedet have andre vaner? Har vi ikke de vaner, vi har, fordi det er dem, vi gerne vil have?

Underligt nok er svaret på det sidste spørgsmål et

32 Side 32

rungende nej. I mere eller mindre konsekvensfyldte afskygninger har vi alle sammen vaner, vi egentlig helst var foruden. På det område er vi i samme båd. I den filosofiske tænkning forklares dette mærkelige paradoks med tilstedeværelsen af to viljer. Vi har det med at ville to modstridende ting på én gang.

Når jeg i dag, 40 år klogere og en del kilo tungere, står foran de fristende hylder med chips i alle afskygninger, mærker jeg viljernes kamp; min umiddelbare vilje vil have chips, men min dybere, mere reflekterede vilje siger nej. Jeg vil virkelig gerne, og jeg vil virkelig ikke.

Og hvad mere er – denne dybe, indre vilje har en helt klar holdning til den chipshungrende vilje; jeg ville ønske, at jeg ikke ville have de der elendige chips – jeg ville ønske, at jeg i stedet ville have gulerødder og broccoli. Sagen er, at hver gang vi mærker et ønske om at få nye vaner, indebærer det et opgør med gamle vaner. Nye vaner opstår ikke i et tomrum – de erstatter gamle vaner.

At få nye vaner er revolutionerende

Da jeg i en alder af 39 år gik på vægten og kunne konstatere, at katastrofen var kommet snigende og nu manifesterede sig i uhyggeligt anklagende, røde diodetal, var jeg klar over, at jeg måtte have andre vaner. Det førte til en proces, som har gjort badevægten i meget bedre humør. Jeg opdagede, at det at få nye vaner var svaret på mit problem. Jeg ville stadig gerne have chips – men opdagede, at der var noget, jeg hellere ville; nemlig at være normalvæg-

domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino

tig og i god form.

Virkningen var revolutionerende. Det var ikke bare min vægt, der blev påvirket, men mit energiniveau, mit selvværd og mit almindelige velvære. Jeg opdagede også, at de lektier, jeg lærte i min kamp for nye spise- og motionsvaner, var brugbare til alle mulige andre ting.

Vejen til nye vaner

At tage beslutningen om en ny vane er som et hundredmeterløb. Vi står på stadion; er til fest nytårsaften; til familiemiddag; sidder eftertænksomt og ser på en smuk solnedgang eller er grebet af en god gudstjeneste. Stemningen er høj, og vi gribes af trangen efter at blive et bedre menneske - at nå vores potentiale, fuldføre vores kaldelse eller hvilke ord, vi nu bruger om det.

Dén beslutning er let. Det er overstået på kort tid, og alle er glade. Men at ændre en vane er som at løbe et maratonløb. Det tager tid, det er hårdt, der er tilbageslag undervejs, og belønningen er fantastisk.

Så hvis du gerne vil få en ny vane i dit liv, er der her fem velafprøvede råd: •

Vid, at du vil det Det er råd nummer et. For hvis jeg ikke virkelig vil ændre mine vaner – så kommer det ikke til at ske. En af de allertidligste såkaldte ørkenfædre - kristne eremitter, som søgte Gud i ørkenens ensomhed – ved navn Fader Poimen sagde: Alt, hvad mennesket ikke

Foto: Colourbox

virkelig vil, er kun kortvarigt. I foreningen Anonyme Alkoholikere taler man om at nå sin bund. Det vil sige, at man ikke længere har andre alternativer til at dø end at ændre sine vaner. Dem, der ikke virkelig vil løbe et maraton, giver op efter tredive kilometer – eller før.

Hvad hvis jeg finder ud af, at jeg ikke virkelig vil det? Så kan jeg faktisk arbejde med min vilje. Det gør jeg ved at opsøge de situationer, de mennesker eller de bøger, som inspirerer mig til det, jeg ville ønske, jeg ville.

Vores vilje er fleksibel, og vi er forvaltere af vores egen vilje, ligesom vi er forvaltere af alt muligt andet.

•

Gør det sammen med andre Chancen for, at det lykkes, mere end fordobles, når vi inviterer andre ind i vores proces. Ikke nødvendigvis mentorer, som skal fungere som en slags overdommere, men medvandrere, som også er i gang med at ændre vaner. Bedst er det, hvis der er nogle i selskabet, som har tydelige erfaringer med at bryde gamle vaner og at skabe sig nogle nye.

De fungerer som levende reklamesøjler, der beviser, at det kan lade sig gøre.

•

Begynd i det små Start med noget, som er så lidt, at du foragter det, sagde de gamle ørkenfædre til deres ivrige disciple. Det er her, de fleste af os

snubler. Vi sløjfer alt sødt; løber alt for langt og hurtigt; læser ti kapitler i Bibelen, hvor vi før læste nul; eller vi beder en time, hvor vi før bad tre minutter i brusebadet.

Det afgørende er ikke den mængde, du begynder med – jo mindre, des bedre. Det afgørende er, at det bliver en daglig vane. Sådan lyder rådet fra de erfarne.

•

Husk væskedepoterne Er du tilskuer til et maratonløb, vil du ofte se et mærkeligt syn efter cirka 25 kilometer: unge, veltrænede mænd, der trimler om, går i krampe eller bare giver op, mens gamle, halvgumpetunge mænd og kvinder løber videre i rolig rytme. En af forklaringerne er ofte, at de unge og uerfarne springer væskedepoterne over og spæner overmodigt videre, mens de gamle bruger tid på at drikke vand og indtage diverse energiprodukter.

For mig er en halvårlig, åndelig stilhedsretræte blevet et af mine helt store væskedepoter i livet; at være i stilhed; at få alt serveret lige fra maden på bordet til tidebønner, som bedes i kapellet; at læse uden stress; at lade Gud være Gud og falde ned i hvile. Her inspireres mit åndelige liv. Det er som en åndelig energibar, der giver styrke til de daglige og ugentlige åndelige øvelser med bibel, bøn og gudstjenester.

For en af mine bekendte har fjorten uforstyrrede dage på en strand samme effekt. Vi er

forskellige og må finde den ’energibar’, der passer os bedst.

•

Fejr sejrene Jeg havde halvvejs besluttet at give op, da jeg pludseligt opdagede velkendte ansigter i tilskuerskaren. De smilede, klappede og råbte: God løbet, du er så sej! Da gik det op for mig – det var faktisk flot. De tredive kilometer var passeret. Der var grund til at fejre, og det gav et sus af ny energi og en motivation til at fuldføre de 42,195 kilometer.

Dette er også en af grundene til, at vi har brug for at følges med andre: vi har brug for nogen på ruten, som glæder sig og fejrer sammen med os. En del af os vil have en tendens til at være sortseere og ensidigt fokusere på det, vi endnu mangler, eller på, at vi ikke er nået længere. Skal vi lykkes i vaneændringerne, må vi gøre op med den slags og lære at fokusere og glæde os over det, der rent faktisk er sket.

Så, hvis du har læst så langt, i denne artikel om vaneændring, er du allerede nået et lille stykke vej – tillykke!

Lars Due-Christensen Præst i Lyngby Frikirke og forfatter til blandet andet bøgerne Velkommen til virkeligheden og Når livet leves – en hverdag ad gangen redaktion@domino-online.dk

domino · Læs kirkenyt www.domino-online.dk domino · Læs kirkenyt på på www.domino-online.dk

Side 33

LIVSVÆRKTØJER 5

At leve med

Bibelen I 2012 udgav baptistpræst Ole Lundegaard bogen Grundtrin, hvori han opridser 16 kristne praktikker – måder at udøve den kristne tro på. domino har bedt Lundegaard i klummeform gengive en af de 16 praktikker i hver af dominos seks 2013-udgivelser. Klummen kalder vi Livsværktøjer, og dette er den femte af slagsens

Side 34

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Foto: Colourbox

Det ville være helt utænkeligt at lave en serie om kristne praktikker uden at nævne den måske mest grundlæggende af dem alle – at leve med Bibelen. Det er med vilje, jeg kalder det at leve med Bibelen og ikke blot at læse Bibelen, for det handler om at lade Bibelens ord være en konstant samtalepartner i livet.

Bibelen er både en meget let bog og en meget svær bog at forstå. Mange har oplevet, at noget, man læser, nærmest springer ud fra siderne og taler med Guds stemme direkte ind i ens liv. Men andre gange kan det være svært, og der er meget, man ikke forstår. Så skal der arbejdes!

Bibelen er en bog, vi både må lytte til med et åbent sind, og en bog vi arbejder med og studerer.

Spis bogen

Der er naturligvis meget i Bibelen, der er fremmedartet, og mange af beretningerne skubber til os, udfordrer os – endda støder os. Men de giver os også et hjem. Vi finder os selv her. Her læser vi om mennesker, der - som vi selv - kæmper med Gud, længes efter Gud, bliver væk fra Gud – og findes af Gud. Her er mennesker, der giver sig hen til Gud, prøves af Gud, fatter nyt mod og ny tro.

Bibelen indeholder den store historie om Gud og mennesker, som vi kan spejle os i og vejledes af.

Profeten Ezekiel i Det gamle Testamente fik på et tidspunkt et budskab fra Gud, som han fik besked på at – spise! Spis denne bog, sagde Gud til ham. Når vi spiser, sker et stofskifte, så maden forvandles til energi, og vi kan leve.

Skal blive til handling

Sådan bør vi også gøre med Bibelens ord: Tage dem helt ind i vores liv, så de forvandles til det liv, som Gud både vil give os og hjælpe os til at leve. Ordene skal forvandles til kærlighedsgerninger: til et bæger koldt vand til den, der trænger; til helbredelse; til retfærdighed og til hænder løftet i tilbedelse af Gud. Det er fra Bibelen, vi kender Guds mål: At hans kærlighed skal gennem-

strømme vores liv og velsigne os og gøre os til en velsignelse for andre.

Må du få lov at opleve det, når du lever med Bibelens ord.

Syv konkrete forslag

Her følger syv konkrete forslag til, hvordan du kan leve med Bibelen: 1. Sæt dig for i den kommende uge at læse lidt i din bibel hver dag. Lad Bibelen ligge fremme i din stue eller dit køkken, så du bliver mindet om det.

2. Væn dig til altid at læse din Bibel med en blyant eller kuglepen i hånden og et stykke papir i nærheden. Skriv dine spørgsmål og tanker ned. Tal med andre om dine spørgsmål og tanker. Vær ærlig om det, du ikke forstår.

3. Hvis du aldrig har prøvet det, så giv dig selv den oplevelse, det er at læse et helt skrift i ét stræk.

Det giver en helt anden forståelse, end hvis man blot læser på må og få, hist og her. Det tager for eksempel kun en times tid at læse hele Markusevangeliet.

4. Find nogle at læse Bibelen sammen med, enten i en mindre eller lidt større gruppe.

5. Læs Bibelen med dine børn. Gør for eksempel en børnebibel til højtlæsningsbog om søndagen.

6. De fleste går på et tidspunkt i stå i deres læsning af Bibelen.

Hvis det er sket for dig, så fortvivl ikke! Det kan være et signal til, at du måske skal begynde at læse på en anden måde, eller læs i en periode en bog om Bibelen. Der findes mange gode bøger, der kan belyse baggrunden for de enkelte beretninger og ord.

7. Vælg en gang imellem et enkelt vers og lær det udenad, så du kan gå og fundere over det også når du ikke har en bibel ved hånden.

Ole Lundegaard redaktion@domino-online.dk

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 35

Jeg kan komme til Gud med alt, hvad jeg har – uanset hvor sort det ser ud.

Og jeg er helt tryg i, at han elsker mig, lige meget hvad jeg gør, og at han har mig, når jeg falder Ann Mae Sørensen

Fotos: Martin Gravgaard

36 Side 36

domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino

Et møde med ungdomskirken Skywalk pirrede Ann Mae Sørensens nysgerrighed, og hun begyndte at opsøge kirkens møder. En hilsen fra Gud givet gennem en veninde overbeviste Ann Mae om Guds eksistens og fik hende til at vælge, at det fra da af skulle være Gud og hende

>> domino · Læs kirkenyt www.domino-online.dk domino · Læs kirkenyt på på www.domino-online.dk

Side 37

>> Toast med skinke og ost. Indtaget i mere eller mindre overrislet tilstand. Sådan er nogle af den 19-årige 3. g’er Ann Mae Sørensens første erindringer i forbindelse med kristne. Da hun gik i 1. g, var der altid en gruppe kristne, som solgte toast, når der var fest på Paderup Gymnasium i den sydøstlige del af Randers.

meter uden for Randers. Kirke og kristentro fyldte så godt som ingenting i barndomshjemmet, selv om kristne værdier som for eksempel næstekærlighed havde sin naturlige plads i opdragelsen. Derfor var det en helt ny verden for hende, da der ved skolestarten for lidt over et år siden dukkede nogle kristne 1.g’ere op, som var venner med et par af Ann Maes klassekammerater fra 2. g.

På den måde kom hun til at lære kristne frikirkeunge at kende. Frikirker havde hun ellers kun hørt

De forklarede, hvordan forskellige mennesker oplevede Helligånden på forskellige måder, men jeg tænkte: Det er godt med jer. Det er noget værre noget, I vil rode mig ud i Ann Mae Sørensen

Sidste efterår arrangerede ungdomskirken Skywalk, som holder til i centrum af Randers, et møde på Paderup Gymnasium, hvor Ann Mae deltog. Hun fulgtes med nogle af de kristne 1.g’ere, som hun var kommet til at kende.

- Det fangede mig virkelig og gik lige ind i hjertet.

Jeg havde ikke nogen åndelig oplevelse, men hele lokalet var som fyldt af kærlighed, og det rørte mig bare og gik lige ind.

- Dén oplevelse gjorde mig meget nysgerrig efter at finde ud af, hvad det var for noget det hele. Samtidig syntes jeg, det var skræmmende, for folk stod med løftede hænder på mødet, mens de sang til Gud. Det, som blev sagt fra mikrofonen, var ellers meget brugervenligt, hvis man kan sige det sådan, og ikke ekstremt på nogen måde. Men jeg blev lidt skræmt af oplevelsen alligevel. Jeg tænkte: Det kommer aldrig til at ske for mig, men jeg var ekstremt nysgerrig, og jeg syntes, det var fedt, at jeg kunne være der sammen med mine venner.

Noget værre noget

- De holdt til i et lokale, hvor der var dæmpet musik, så man havde mulighed for at hyggesnakke.

Det var meget fedt at kunne købe lidt mad, når man var sulten – men ellers syntes jeg, at det var lidt mærkeligt, mindes Ann Mae. Ann Mae bor sammen med sine forældre og sin 16-årige lillebror i landsbyen Assentoft otte kilo-

38 Side 38

Nysgerrig og skræmt

om i kristendom eller religion, så det var en helt ny verden for hende.

- Senere har jeg fundet ud af, at jeg gennem hele min folkeskoletid gik i klasse med nogen, som kom i en frikirke – men det anede jeg ikke noget om dengang, smiler hun.

domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino

I tiden derefter talte Ann Mae med sine kristne venner om oplevelsen, og de prøvede at forklare hende noget om, hvad man kunne opleve, når man kom i kontakt med Helligånden.

>>

Der var 300 mennesker på min alder, og hvis man kunne samle så mange unge om noget, som jeg ikke havde anet eksisterede, så måtte der være et eller andet om det Ann Mae Sørensen

domino · Læs kirkenyt www.domino-online.dk domino · Læs kirkenyt på på www.domino-online.dk

Side 39

Lige dér blev jeg overbevist om, at der er en, som hører mine bønner, når jeg beder, og den dag lavede jeg en aftale med Gud om, at det fra da af skulle være ham og jeg Ann Mae Sørensen

Hvis Gud ikke kunne hjælpe mig i dén situation, så kunne jeg ikke bruge kristentroen til noget, og så måtte jeg lede videre et andet sted, for jeg havde virkelig brug for hjælp Ann Mae Sørensen

Opstandelsesliv Den som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt. (Johs. 15:5)

Følg os på facebook www.facebook.com/ frikirkenet Side 40

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Richard Hays, Mexico

Lørdag d. 2. februar KirkeCenter Livets Kilde, Ådalsparken 33

Esbjerg

Kim Torp, Danmark

Lørdag d. 25. maj Ølgod Menighedscenter, Garverivej 3

Ølgod

Graham Powel, Canada

Lørdag d. 26. oktober Bibel & Missionscentret, Thyparken 11

Thisted

Tilmeld dig på www.connectionsdk.dk

Ny Testamente for alle Tom Wrights bibelstudieserie er det oplagte valg, når der skal findes nyt materiale til efterårets studiekredse.

Tankevækkende spørgsmål, forslag til bøn og lovprisning, personlig tilegnelse og baggrundsviden.

Læs mere på www.prorex.dk

Tudbrølede fra først til sidst

Efter konferencen fortsatte Ann Mae med at komme i Skywalk. De fleste af hendes klassekammerater syntes, at det var lidt mærkeligt og spurgte: Er du så kristen nu? Er du meget kristen eller lidt kristen?

- Og jeg måtte svare, at det vidste jeg ikke engang selv – jeg var kun lige begyndt at komme der og kunne ikke lige definere, hvad jeg var og ikke var.

På et tidspunkt havde Ann Mae en periode, hvor hun følte, at nogle af hendes venner udnyttede hende. Samtidig blev hendes mormor alvorligt syg af leukæmi, og begge dele ramte hende hårdt.

- Jeg havde det ikke så godt, så da jeg var til et møde i Skywalk, hvor prædikenen handlede om, hvordan man ser på sig selv, og hvor det gang på gang blev slået fast, at du er elsket af Gud, han ser dig, og han vil hjælpe dig – så følte jeg nærmest, at hele mødet var lavet lige til mig. Jeg tudbrølede

fra først til sidst og kunne slet ikke styre mig.

En af Ann Maes veninder tog hende med ud på toilettet for at trøste hende, og Ann Mae sagde, at hvis der virkelig var en Gud, så skulle han vise sig for hende nu, for hun havde brug for ham.

- Hvis han ikke kunne hjælpe mig i dén situation, så kunne jeg ikke bruge kristentroen til noget, og så måtte jeg lede videre et andet sted, for jeg havde virkelig brug for hjælp. Min veninde bad for mig – bad Jesus komme og hjælpe mig og tage alle mine problemer.

Gud som en klippe

Da Ann Mae og veninden forlod toilettet, mødte de en anden af Ann Maes veninder lige uden for toilettet. Hun gik med en opvaskebalje i hænderne.

- Hun fortalte, at Gud havde sagt til hende, at hun skulle vaske mine fødder, som Jesus havde vasket sine disciples fødder, inden han blev korsfæstet.

Og hun skulle fortælle mig, at Gud elsker mig, og at han så mig, og at han ville hjælpe mig. Det var en sindssyg oplevelse for mig, og jeg brød fuldstændig sammen. Så var der virkelig én, som hørte mig. Lige dér blev jeg overbevist om, at der er en, som hører mine bønner, når jeg beder, og den dag lavede jeg en aftale med Gud om, at det fra da af skulle være ham og jeg.

Siden da har Ann Mae været en fast del af Skywalk, og i øjeblikket deltager hun i SkyAcademy, som er slags minibibelskole med 16 lektioner fordelt over et år, hvor man får undervisning i emner omkring lederskab, kommunikation og kirke.

- Der synes jeg, at jeg lærer utrolig meget om Gud, og jeg oplever også, at jeg kommer tættere på ham. Jo mere jeg læser i min bibel, des tættere kommer jeg på ham. Selv om jeg læser mange andre bøger, er Bibelen noget helt særligt – jeg kan slet ikke slippe den igen, fordi der er så mange gode ting i den.

- For mig er Gud en klippe. Jeg kan komme til ham med alt, hvad jeg har – uanset hvor sort det ser ud. Og jeg er helt tryg i, at han elsker mig, lige meget hvad jeg gør, og at han har mig, når jeg falder. Det er bare ikke noget, man får noget andet sted på nogen som helst måde. Gud har gjort så meget for mig, uden at han forventer noget til gengæld. Jeg ville heller aldrig kunne betale ham tilbage – jeg kan prøve på det, men jeg vil aldrig kunne det. Han har gjort så meget for mig, bare fordi han elsker mig.

Jens Linde jensl@domino-online.dk

Himlen til forskel I efterfølgeren til Himlen findes virkelig fortæller Coltons forældre, Todd og Sonja Burpo, hvad der siden er sket i deres liv.

Bogen indeholder 42 refleksioner over oplevelser, spørgsmål og erfaringer. De viser, hvordan troen på himlen kan hjælpe os med at stå modgang og vanskeligheder igennem – også tabet af en af vore kære, voksen eller barn.

240 side r indb.

- Det var totalt uvirkeligt og uhåndgribeligt for mig. De forklarede, hvordan forskellige mennesker oplevede Helligånden på forskellige måder, men jeg tænkte: Det er godt med jer. Det er noget værre noget, I vil rode mig ud i.

- Men min nysgerrighed blev alligevel ved med at være lige stor.

Ann Mae begyndte at komme til ungdomsgudstjenester og andre arrangementer i Skywalk – men aldrig alene. Hun fulgtes altid med nogle kristne venner fra sin egen klasse eller fra klassen under sig.

- Efter at have været i Skywalk et par gange, hvor jeg hver gang var blevet lige rørt af den kærlige atmosfære, men ellers ikke havde oplevet noget, tog jeg af sted til en fælleskirkelig ungdomskonference kaldet Brighter, som Skywalk var vært for.

- Jeg havde aftalt at følges med en af mine veninder, som heller ikke var kristen, men hun meldte afbud et par timer før, og så ringede jeg rundt til alle, som, jeg vidste, skulle være med derude, og spurgte: Vil du ikke sidde ved siden af mig eller passe på mig? Jeg ville virkelig gerne derud, men turde ikke tage alene af sted.

Ann Mae fandt nogen, hun kunne koble sig på og kom af sted til konferencen. Og endnu en gang blev hun stærkt påvirket af atmosfæren.

- Jeg tænkte: Ok, det kan godt være, at der er noget i det her. Der var 300 mennesker på min alder, og hvis man kunne samle så mange unge om noget, som jeg ikke havde anet eksisterede, så måtte der være et eller andet om det. Derfor aftalte jeg med mig selv, at jeg fra da af ville være åben og se, hvad der kom ud af det.

Refleksionerne i Himlen til forskel er en magtfuld påmindelse om, at på den anden side af de tunge tider, vi måtte opleve her på jorden, venter Guds fantastiske gave, himlen, på os.

Himlen er Guds sidste ord – og det gør en verden til forskel!

50% RABAT* Som special-tilbud til dominos læsere tilbyder vi denne bog til halv pris hele september måned Normal: 199,95

296 side r indb.

>>

dominopris: 100,-

Om det så skulle koste mig livet er en beretning inde fra en menighed om overgreb og magtmisbrug i Guds navn, livsfarlig loyalitet, om at være både offer og krænker i en og samme person – og om den svære proces at erkende, hvad kroppen allerede har fortalt: Du skal ud herfra! *) for at opnå rabatten skal du bestille på www.prorex.dk og angive ordet ”domino” i feltet til bemærkninger. Så frætrækker vi rabatten manuelt, inden vi ekspederer ordren.

www.prorex.dk Telefon 7456 3343

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk ProRex Domino 13sept.indd 1

Side 41

06-09-2013 1

Bøger

Den sidste nadver

Den 6. september udkom bogen ’Den sidste nadver – en rejse blandt de efterladte kristne i den arabiske verden’. I bogen beskriver journalist ved Weekendavisen Klaus Wivel, hvad han kalder ’en skandale, som udspiller sig lige for øjnene af os’: Nemlig massefordrivelsen og undertrykkelsen af den kristne minoritet i Mellemøsten

Foto: Sofie Amalie Klougart

Side Side 42 42

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker domino

Hvad er baggrunden for, at du har skrevet bogen?

- De seneste små ti år har jeg været optaget af de kristnes skæbne i Mellemøsten. Jeg har beskæftiget mig en del med palæstinensernes situation og var i Israel under både den første og den anden intifada. Under sidstnævnte havnede jeg hos en kristen familie og så ved selvsyn, hvilket helvede livet er for mange kristne, som lever med daglig chikane fra islamiske miljøer og fra den israelske besættelsesmagt. Det fik mange hundreder af dem til at flygte i den tid.

- De kristne har forladt området gennem de seneste 150 år, men det er taget voldsomt til på det sidste. Og jeg synes, at det er en kæmpe historie, at kristne forlader de arabiske lande i stort tal. Det er gamle kristne områder med nogle af de vigtigste byer i kristendommen, og jeg forstår ikke, hvor-

Hvorfor reagerer du på de kristnes situation i Mellemøsten, når så mange andre, som må ligge inde med samme viden som dig, ikke gør det?

- Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er andre, som reagerer. Jeg er ikke selv kristen eller medlem af folkekirken, men det her er et stort emne uanset hvad. Det burde optage den kristne verden i meget større stil, end det gør.

- Det bliver kun spekulation, men jeg har alligevel prøvet at finde ud, hvorfor emnet ikke er højere oppe på dagsordenen. En af grundene kunne være, at der i de miljøer, som på akademisk niveau beskæftiger sig med Mellemøsten, har været en tendens til at forsvare muslimerne, fordi muslimerne har været under angreb i Vesten. Så er man måske kommet til at undlade at se på de ofre, som den muslimske verden frembringer - blandt andet at de

en virkelig øjenåbner. 84 procent af de irakiske kristne mener selv, at alle kristne vil have forladt landet i løbet af de næste ti år. Det er fuldstændig horribelt, hvis det skulle ske, men som tingene ser ud lige nu, kan det meget vel blive tilfældet.

Og hvis der er nogen få, som bliver tilbage, vil det være dem, som ikke er i stand til at flytte: de gamle og de fattige.

Hvad mener du, vestlige lande/Danmark bør gøre?

- Jeg tror, at vi først og fremmest skal være opmærksomme på, at det er stort problem. Følgelig må vi tage det op med de arabiske lande, at de skal behandle deres mindretal ordentligt. For det er ikke kun kristne mindretal, som bliver udsat for forfølgelser, men de kristne er som kanariefuglen i mineskakten i forhold til, hvordan situationen

Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er andre, som reagerer.

Jeg er ikke selv kristen eller medlem af folkekirken, men det her er et stort emne uanset hvad Klaus Wivel

for der ikke er blevet skrevet om det i bøger. Kun nogle få avisartikler. Jeg følger nogenlunde med i, hvad der udkommer om emnet, også i udlandet, og der er stort set aldrig nogen andre end aviserne, som skriver om de kristne i Mellemøsten.

- Selv har jeg skrevet et par artikler om det her og der, men har blandt andet kunnet se, at to tredjedele af de kristne i Irak er flygtet fra landet siden 2003. Hvilket er en kæmpe historie, der ikke rigtig er nogen, som har taget sig af.

- Og da revolutionen i Egypten var på sit højeste, var der masser af rapporter om angreb på kristne, og der var mange kristne, som flyttede ud af landet. Jeg gik i gang med bogen, efter at titusinder af kristne – og muslimer – demonstrerede mod forskellige kirkeafbrændinger, hvor militæret ikke havde gjort noget for at beskytte kirkerne. Demonstrationen blev angrebet af militæret, som både skød med skarpt og kørte pansrede køretøjer ind i folkemængden. 27-28 personer blev ved den lejlighed dræbt.

- Det var så voldsomt, at jeg fandt det på sin plads at skrive et åbent brev til Villy Søvndal og spurgte, hvad han ville gøre ved det. Jeg bad ham indkalde ambassadører fra hele Mellemøsten - for det er over hele Mellemøsten, at kristne lider – og gøre dem klart at det var et problem og noget alvorligt.

- Men jeg fik aldrig noget svar fra Søvndal.

kristne flytter i så stor stil og bliver diskriminerede på alle mulige måder. Måske har denne tendens ført til en angst for at tage det her emne op i akademiske miljøer.

- En anden årsag kunne være, at vi i den vestlige verden lever i et postkristent samfund. Vi er ikke kristne, men sekulære, og derfor er vi ikke særligt optagede af de kristnes situation. Dertil kommer, at hele den sekulære idé, som kommer fra oplysningstiden og har mange århundreder bag sig, udspringer af et opgør med kristendommen. Og det ligger måske så dybt i os stadigvæk, at kirken har været sekularismens hovedmodstander, at det kræver en mentalitetsændring, før vi er i stand til som sekulære at gå ind og forsvare de kristne.

Hvilken begivenhed gjorde stærkest indtryk på dig under din rejse til Mellemøsten, hvor du mødte diverse kristne, præster og kirkeledere?

- Det var min tur til Irak. Der gik det op for mig, hvor svært - hvor forfærdeligt - de kristne har det. De bliver decideret myrdet, og kirker bliver bombet. I de to byer, hvor forfølgelsen er værst, Bagdad og Mosul, er de kristne i stor stil blevet fordrevet. Jeg mødte mange, som var blevet fordrevet eller kidnappet, eller hvis familie var blevet skudt.

- Det gjorde et meget stort indtryk på mig og var

er i Mellemøsten. Og den er forfærdelig. Det er det eneste sted i verden, hvor de kristne relativt set bliver færre og færre, hvilket er grotesk, når det er der, kristendommen kommer fra.

- Vi bliver nødt til meget offensivt at fordømme, hvad der foregår, men jeg hører ikke noget. Flere end 60 kirker og kristne butikker og klubber er blevet brændt ned, og det er en fuldkommen katastrofe, at vi ikke hører noget særligt om det i Danmark eller EU, eller at Villy Søvndal som udenrigsminister reagerer på det.

- Og det er ikke kun det, at bygningerne er blevet brændt ned. De kristne bliver heller ikke beskyttede. Politi og sikkerhedsstyrker i for eksempel Egypten ser passivt til, mens kirker og kristne bliver angrebet. Derfor føler de kristne sig naturligvis meget udsatte, og det bør vi påtale over for de arabiske lande i meget skarpere vendinger, end vi gør lige nu.

• • •

Kristeligt Dagblads Forlag 320 sider 299,95 kroner

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 43

Bøger

Broen

Mærk Gud

I Broen blander Karen Kingsbury en boghandels kamp for overlevelse sammen med en kærlighedshistorie. Molly Allen og Ryan Kelly tilbragte år tilbage mange timer sammen i den nu lukningstruede boghandel. De seneste fem år har de ikke haft kontakt til hinanden, men de har aldrig glemt hinanden og den særlige kemi, som var imellem dem.

Karen Kingsbury er en meget produktiv forfatter, som skriver kærlighedshistorier iblandet åndelig opbyggelse. Hun har solgt flere end 25 millioner bøger og taler ofte ved kvindekonferencer. Efter udgivelsen af Broen, som fik en særdeles positiv modtagelse i USA, skrev hun kontrakt med sin udgiver om yderligere ti romaner – så man kan vente sig meget mere fra hendes hånd.

Henrik Højlund, der er kendt som en skarp debattør og formand for Evangelisk-Luthersk Netværk, har skrevet denne bog for at betone erfaringsdelen af det kristne liv. Det er ikke nok at forholde sig til Gud som et abstrakt begreb eller en fjern, almægtig skikkelse – nej, Gud er nærværende i alle menneskers liv, og derfor kan alle komme til at mærke, opleve og erfare ham. Hvis blot de vil.

Højlund trækker ikke kun på sine egne erfaringer af Gud, men gør flittigt brug af kirkefædre, reformatorer, Søren Kierkegaard og andre troende, som kan tale med om det at mærke Gud.

• • •

Scandinavia 160 sider 199 kroner

• • •

”Vidste du,

Kristeligt Dagblads Forlag 214 sider 199 kroner JL

JL

Side 44

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Søren Kokkenborg

at en enkemand skal skifte med børnene, hvis afdøde havde særeje? Derfor ophæver mange ægtefæller deres særeje, når de kommer i pensionsalderen, således at de på normal måde kan beholde alt og sidde i uskiftet bo med fællesbørnene ved den enes død.” Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i familie- og arvemæssige forhold.

Advokatselskab med møderet for højesteret Jernbanegade 37, 6870 Ølgod, og Kongensgade 36, 1., 6700 Esbjerg Tlf. 75 24 46 00 - www.advopartner.dk – post@advopartner.dk

Nodebogen til

Evangelietoner Har du en nodebog til Evangelietoner – så vil jeg gerne købe den.

Leif Nielsen Tommeliden 9, 5270 Odense Mobil: 25 15 39 87 Mail: leifn@youmail.dk

Bøger

Lige så forskellig som mig En usædvanlig og sand beretning om to mænd fra henholdsvis samfundets bund og top, som finder hinanden i et venskab, der får stor betydning for dem begge. Med egne ord fortæller Denver Moore og Ron Halls på skift elementer af deres historie, så at bogen fremstår som en fælles erindringsbog.

Bogen har ligget på New York Times’ bestsellerliste og anbefales af både Texas’ guvernør og af borgmesteren i Forth Worth, hvor en stor del af historien foregår. Begge politikere beskriver, hvordan bogen har inspireret dem i forhold til at løse samfundsproblemer – for Rons og Denvers historie viser, at løsningen på mange problemer er, at mennesker sætter sig selv til side og villigt og bedende tør være åbne og træde ind i et andet menneskes liv.

• • •

Scandinavia 286 sider 199 kroner JL

KOM 5 dages retræte

ÅBent HUs søndag d. 29 sep. kl. 13-17

OG SE KOM OG SMAG

16 - 20 oktober 2013

Peder Poulsen, Øyvind Borgsø, Finn Pedersen, Jakob Vagner, Marianne B. Pedersen mfl.

Mere info og tilmelding: www.mariager-hojskole.dk · 96 68 26 68

Optagelsessamtaler til 2014-2015 sep/Okt 2013

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 45

HU SK

SK

U

H

2012

FrikirkeNet FrikirkeNets Lederkonference lederkonference 9. - 10. November

8. - 9. november 2013 i Kolding

Theol.dr. Niels Christian Hvidt

Kulturminister Marianne Jelved

Paul Scanlon

Charlotte Dyremose (tidl. MF)

OVERNATURLIG NATURLIGVIS deres rejse. Tonny Jacobsen fra Pinsekirken Det er med forventning, at vi byder velkomVejle vil give perspektiv på det overnaturlige men til FrikirkeNets lederkonference 2012. i en dansk kontekst, og det samme vil tre Sidste år havde vi den glæde at være i andre danske prædikanter (Jørn Hyldgaard København og har fået meget positiv feedfra Åbenkirke, Claus Bækgaard fra Roskilde back på både indhold og muligheden for at Baptistkirke og Peter Holmsgaard fra Aponetværke. Mange havde oplevelsen af at ønsker skabe Gud i vores land. stolsk til Kirke i Aalborg) når de interviewes af væreFrikirkeNet sammen om noget vigtigt, at noget vi gør plads vi det som vigtigt atjournalist opbygge til erfaringer Allan netværk Høyer om deres bedreDerfor sammenser end hver for sig. med det overnaturlige.

Endelig vil teolog og relevante personer, der vil kunne bidrage til dette. Vi forsker Niels Christian Hvidt lægge vejen I år rykkes konferencen til Mariager.

Vi historie, ønsker at lytte til deres overvejelser og input, forbi og give to af sine meget efterspurgte indlogerer os i den helt nyopførte elevfløj således at vi selv inspireres tilforedrag: at tage del i det fælles Kan troen flytte bjerge? og Profetived Mariager Efterskole og vil bruge både ansvar for vores land. ens betydning i kirken. efterskolen og Mariagerfjord Frikirke til afholdelse af konferencen.

Der bliver naturligvis også god tid til at dyrke Tilmelding på lederkonferencen.dk netværket og relationerne med både nye og Vi har valgt at fokusere på karismatikken i gamle bekendte samt lytte til koordinationsår. Vi ved, at karismatikken har mange forgruppens tanker for det kommende år. Det skellige udtryk og vil på konferencen søge at give et indblik i dette. Paul Scanlon fra er vores håb og bøn, at enhver tager hjem Abundant Life Church i England fortæller om inspireret, udfordret og beriget.

PLADS TIL GUD?

TILmELdING OG ydERLIGER INFORmATION På www.LEdERKONFERENCEN.dK

Side 46

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

leder

aZ Y Z g Z c

Giv det gode plads i dit liv d h 5^b Z a a Z b

Lad MAF lande i din by

Wg Z k ` V h h Z c

Y Z WV i

Hvad plejer du? ` g d c ^`

Ovenstående tre ord har den dobbelte betydning både at referere til, hvilke vaner vi har, men også til, hvad det er i vores liv, vi viser omsorg, giver plads og fremelsker. k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Et ’ældgammelt’ computerudtryk (fra dengang det hed en datamat) hedder GIGO, og det kan også fint bruges om os som mennesker. GIGO står for Garbage In - Garbage Out - altså det affald, du fylder ind, er det affald, der kommer ud. Du kan ikke give computeren skylden...

På samme måde med os som mennesker. Det, vi fylder os med, er det, som kommer ud af os igen. Når vi så lever i et samfund, hvor vi hele tiden har muligheden for at fylde vores sanser med skrald - negativitet, dårlige nyheder, sexficering, materialisme, degradering af bestemte grupper mennesker, antiautoritet, fordummende medier... forlæng selv listen, så er det ikke underligt, at vi kan finde det svært at være positive, trosfyldte og opmuntrende i forhold til vores omgivelser.

Tal har vist, at børn ser op imod 200.000 voldshandlinger og 40.000 mord, inden de fylder 18 år - hovedsageligt ved at tilbringe over tre timer om dagen i gennemsnit med at se tv.

Hvis du analyserede dit tidsforbrug eller stimuleringen af dine sanser i denne uge, hvor stor en procentdel ville så være skrald eller bare intetsigende, og hvor meget ville være opbyggende og stimulerende?

Tag med på et eventyr – book en informationspilot MAF’s informationspiloter vil rigtig gerne lande i din by og byde både store og små forsamlinger velkommen ombord til en uforglemmelig rejse. Gennem beretninger, billeder og film får I indblik i, hvordan man med MAF’s små fly kan gøre en verden til forskel.

Book en af vores informationspiloter til et møde i din by på www.maf.dk eller kontakt MAF’s landskontor.

MAF er en fælleskirkelig missionsorganisation, som hjælper missionsselskaber, kirker og nødhjælpsorganisationer i 30 u-lande.

maf@maf.dk · Tlf. 3042 9658

Et par af de gode råd fra Bibelen lyder: Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det.

I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.

Hvordan mon vores hverdag, vores hjem, vores arbejdspladser og vores samfund ville se ud, hvis vi holdt os lidt mere til de råd og gav disse ting vores pleje, vores omsorg og vores fokus?

Hvad plejer du?

☛

NYHED!!!

☚

OMEGA

KRISTENT CENTER FOR HELHED & FRIHED

Johnny Hansen jh@ckirken.dk

➤ ➤ ➤ ➤

Helbredelse af sj¾len Befrielse fra d¾moniske magter Guds n¾rv¾r & herlighed Frihed fra Œndeligt magtmisbrug

Undervisning ➤ Tr¾ning ➤ RŒdgivning ➤ Forb¿n Undervisning - Workshop - Kollektiv forb¿n Hver anden torsdag kl. 19.00-21.30 Personlig forb¿n & rŒdgivning efter aftale L¾s mere:

www.omega-kc.dk

VESTERGADE 54, THISTED - omega@heaven.dk - tlf. 53535138

l¿rdag den 31. august 13

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 47

` g d c ^`

Rejser med indhold

KLUMME k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

– med danske rejseledere Israel i efterårsferien Israelsrejser 12. - 20. oktober

Touren tur-retur

I Davids og Jesu fodspor

Efterårsrejse

Bibel- og badeferie

Rundrejse i påsken

12. - 21. oktober

20. - 27. februar 2014

Illustration: Peter Nielsen

Og indrømmet: Det har været en fantastisk sommer i selskab med TV2 og de veltrimmede drenge i Frankrig.

Eneste ’slange i Paradis’ var fruens forskellige, ubesvarlige spørgsmål: - Dansk hold? Hvorfor hedder de så alle sammen noget mærkeligt til efternavn?

- Hvorfor reklamerer de for en bank? Det burde da være et apotek.

- Er du sikker på, at det der EPO er mere usundt end den liter cola og det kilo Matador Mix, du indtager, mens de kører op af Alpe d’Huez?

Og det allerværste: - Hvordan kan du holde dig lysvågen i fire timer til ham der Jørgen Leth, når du oftest sidder og nikker efter 20 minutter af prædikenen i kirken om søndagen?

Busrejse

– natursafari m. sort sol 27. - 30. september Krondyr i brunst, vild marsk ved Ribe og et rigt fugleliv i Tipperne m. lokalkendte naturentusiaster.

– Østersøens perle 30. sept. - 5. okt.

Alletiders Bornholm: Hammershus, svenskerhuse, Christiansø, Ekkodalen, silderøgeri, rundkirke, m.m.

Bornholm

Grækenland – i Paulus’ fodspor 3. - 12. okt.

Vi følger Paulus fra hans landgang i Kavala i nord, over Thessaloniki og Korinth, til Athen i syd.

Marokko – rejsen til et eventyr 2. - 9. november Oplev stemningen fra 1001 nats eventyr, bl.a. markeder, paladser og besøg hos berberfamilie.

Kilimanjaro – Toppen af Afrika 13. - 23. marts 2014 Fantastisk vandretur på 70 km: Fra tropisk afrikansk regnskov til polarklima 5.895 m.o.h.

fxr@felixrejser.dk 7592 2022

Find flere rejser på:

Fest den 26. oktober Er du single – har du mod på at møde nye mennesker, som er åbne, behagelige og charmerende – så kom til vores fest.

Denne gang er der et græsk tema med græsk mad og græsk kædedans (og foregår i Københavnsområdet) Vi starter med gåtur i naturen kl. 14.30 efterfulgt af spisning kl. 18.00.

Se eventuel hjemmeside www.forfriefugle.dk Det koster kr. 180 for medlemmer og kr. 250 for ikke-medlemmer Vi er kristne med forskellige retninger og mellem 25-65 år Tilmelding til agb@forfriefugle.dk senest den 17.oktober.

Nu, hvor jeg stadig leder efter brugbare svar, er lysene i Paris slukket, champagnen drukket, og den gule trøje sendt til vask, mens jeg er tilbage i min bibel.

Her hæfter jeg mig ved, at der rundt omkring i teksterne nævnes masser af bjerge, og så glæder jeg mig over, at ’Den store Sportsdirektør’ prioriterer holdkørsel, hjælperyttere og teamspirit langt højere end soloudbrud og podiepladser.

Mon ikke Gud og jeg skal se touren igen næste år?

Ha’ lige et festligt og farverigt efterår.

Peter Würtz Skoleleder på Gl. Lindholm Skole i Nørresundby redaktion@domino-online.dk

Side 48

13. - 21. april 2014

Busrejse

Sydvestjylland

- Hvor i Bibelen synes du, at jeg skal tage afsæt for min klumme den her gang? spurgte jeg forhåbningsfuldt min langt bedre halvdel.

- Bibelen? svarede hun lovlig kvikt.

- Jeg synes, du skal skrive om Tour de France, for det er da det, du har studeret mest på det sidste…

Væk var hun på en af sine regelmæssige løbeture og efterlod mig uden chance for forsvar. Og måske har hun ret, for trods deltagelse i to kristne sommerstævner, så er der gået mange timer foran skærmen.

25. oktober - 3. november

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker