Gillekop - Carl Th. Dreyer - The script - ©DFI by Carlthdreyer.dk DFI

"G I L L E K O P w

Roman af Harald Ta;: . - .

Personerne. Glllekop,

Trold.

Hans Kælling. "Kærlighedens Fe" Jakob Pors, Digter Jesper Nørholin, Godsejer Hans Hustru Agnete,

deres Datter

Bastholm,

Magister

Hans Hustru Joakim,

Redaktør af "Faklen"

"Anarkisten, Journalist samme Sted. Viola Sardis, Varietesangerinde«

1. Skolestuen paa Herregaarden Rønnebyholm. Gennem det aabent« staaende Vindu ser man ud i en gammel smuk Herregaardshave. Det er hen= ad Aften« Den unge Huslærer, Jakob Pors, er ifærd med at høre to Pigebørn paa 10-12 Aar i deres Lektier til næste Dag. Han er en ganske køn, ung Mand med et aabent, noget sværmerisk Ansigt, stor, mørk, krøllet Digterparyk, Et Postbud kommer til Syne ved det aabne Vindu. Han rækker et Brev ind ad Vinduet til Pors, der gaar hen og tager imod det. Veksler et Par Ord med det gamle Postbud, der hilser og forsvinder igen. Pors ser paa sit Ur. Siger saa til Børnene, at Timen er forbi, at de maa have fri for i Dag. De springer glade op, samler deres Bøger sammen og løber ud. Pors brækker Brevet og l~s*i* det« Det lyder: "Kære unge Ven! Det har glædet Deres to gamle Venner meget at høre, at min Fætter, Jesper Nørholm, er tilfreds med Dem som Lærer for sine to Smaapiger. Jeg vidste jo, at De vilde gøre os Ære.... Tak for Digtene, De sendte os. De er nydelige. Mor er ganske begejstret og spaar Dem en stor Fremtid ••••••.. Hvis De snart kommer til Byen, gaar vi ud fra som en Selvfølge, at Deres første Visit gælder os. Deres altid hengivne W« Bastholm. Pors smiler ved Læsningen af Brevet. Sætter sig saa hen til sit Skrive^ bord, hvor han fremtager et Manuskript, blader lidt i det, tager en Pen* Sidder lidt tilbagelænet i Stolen, stirrer frem for sig, skriver noget ned. Purrer op i Haaret, gaar hastigt op og ned ad Gulvet, skriver igen, han digter« 2o

2. Ude i den smukke gamle Have sidder Godsejer Nørholms ældste Datter, den 17-aarige Agnete under et Lindetræ med sit Sytøj. De to smaa Søstre kommer stormende hen til hende og fortæller, at de har faaet fri. Skolen er forbi for i Dag. Hun lægger et øjeblik Hænderne i Skødet og hører smilende paa, hvad de har at fortælle„ Lægger saa Sytøjet fra sig paa et lille Bord og gaar op mod Huset* 3o Fortsættelse af Billede lo Pors sidder og skriver, da Agnete viser sig ved Vinduet« Hun kalder paa hanu Han vender sig hur« tigt og smiler glad til hende, gaar hen til Vinduet. Agnete spørger? Skal vi gaa en Tur sammen ud til Tvilshøj, inden det bliver mørkt? Pors samtykker glad, tager sin Hat paa og gaar henimod Døren, da Ag« nete tilføjer? Du sad vist og skrev paa et Digt. Tag det med og læs det for mig. Pors stikker Manuskriptet i Brystlommen, svinger sig ud ad Vinduet til hende. 4. Havelaagen, der fører ud til Landevejen. Agnete og Pors gaar ud af Laagen. *•

Tvilshøj, en stor gammel Kæmpehøj med mægtige Bautastene, Agnete og Pors kommer, sætter sig paa den ene af Stenene. Han tager Digtet frem og læser det for hende» Hun ser beundrende paa ham. Han stikker det igen i Lommen, lægger Armen om hendes Liv. Op ad Højens ene Side kommer en gammel krumbøjet, rynket Kone kaldet "lodne Ane".

Hun er almindelig kendt paa Egnen som lidt sær, men skikkelig. Hun vandrer fra Gaard til Gaard, hvor man giver hende Mad, engang imellem en Skilling, som hun bliver særlig henrykt forc Pors og Agnete hilser paa hende som en god gammel Bekendt. Pors siger: Hør, Ane, du, der er saa gammel og ved saa meget, kan du ikke fortælle os lidt om Trolden Gillekop, som man siger, skal bo her i Højen? Ane ser meget hemmelighedsfuld og nikker, som om hun vilde sige, at hun nok ved lidt mere om de Dele end de fleste andre«, Pors rækker hende en Skilling. Ane ser kenlent paa den og begynder paa sin Fortællings "For mange Herrens Aar siden ejede den onde Gillekop Rønne» byholm. Han og hans onde Kvinde satte Kronen paa deres Uger« ninger ved at dræbe deres eneste Barn o..." Ane sidder højtideligt og fortæller og ser sig ængstelig om, som om hun er bange for, at Trolden kan have hørt hendes Ord» Pors nikker opmuntrende til hende, saa fortsætter h u m H

Til Straf herfor omskabte Satan dem til Trolde og

satte dem til at passe den evige Ild i Tvilshøj »»•. og dette Arbejde skal de vedblive med, til de finder en Afløser o

Pors tager spøgende Agnete i Armen og siger, at de skal tage sig i at Agt~77Gillekop ikke finder dem som Afløsere* Ane ser bebrejdende paa dem, saa slutter hun? 11

.... c men hver Nat kommer Gillekop op til Jorden for at

se, om han ikke kan lokke nogen i sit Garn .<,«,. * Saa rejser Ane sig, nejer til Tak for Skillingwn og gaar. De to Unge snakker amilende om Gillekop» Pors udbryder, at det er jo et glimrende Emne for et Digt. Han vil skrive et Digt om Gillekop» Saa gaar de langsomt Arm i Arm ned ad Tvilshøj»

Jesper Nørholms Arbejdsværelse paa Rønnebyholnio Stort rummeligt, hyggeligt og solidt udstyret Herreværelse, halvt Kontor, halvt Bibliotek, Jesper Nørholm sidder i sin Stol ved Skrivebordet, da en Pige bringer et stort forseglet Brev i blaa Konvolut«, Han bryder det, bliver synlig glad overrasket ved Læsningen, kalder ind ad en Dør til et tilstødende Værelse. Hans Hustru, en smuk statelig Dame med et venligt, moderligt Væsen, kommer ind. Han viser hende den lige modtagne Skrivelse, der lyder: "Paa dem konservative Vælgerforenings Vegne opfordrer jeg Hr. Godsejer Jesper Nørholm til at stille sig som Kandidat ved det kommende Valg« PoB.Vo

A, Helmer. p0T. Formand." Fru Nørholm bliver ogsaa glad og lykønsker sin Mand,

Landevejen lige udenfor Haven« Agnete og Pors kommer gaaende. 8. Fortsættelse af 6. Fru Nørholm er gaaet hen til Vinduet« Hun peger ned paa de to Unge, der vender hjem fra Spadsereturen(indskudt Billede) og siger, at hun egentlig saa godt kan lide Pors. Godsejer Nørholm siger: "Jeg har saamænd heller ikke noget imod ham« Men hvis Agnete vælger en Mand, saa maa det være en, der kan Landvæsen, saa han kan tage sig af Gaarden,fcvisjeg skal ofre mig for Rigsdagsarbejde.M

Ved Havelaagen. De to Unge skillew. Agnete siger: "Du skulde snart tale med Fader. Det er dog bedst at faa det ordnet."

Pors lover det, siger, at han vil gaa op til hendes Far med det samme0 Han gaar op mod Huset, hun ind i Haven. 10 c Fortsættelse af 8. Pors kommer ind, lidt forlegen, beder om at tale med Godsejeren, Fru Nørholm sender sin Mand et betydningsfuldt Blik og forsvinder stille ud ad Døren, Pors fremfører sit Ærinde« Han elsker Agnete og beder om hendes Haando Nørholm nikker velvilligt, han har i d5g for éig intet derimod, men tilføjer: "Men hvormed kan De ernære en Kone, Pors?" Pors smiler og rækker ham et Manuskript, Han vil digte. Godsejeren trækker paa Skuldrene, Tror han virkelig, man kan leve af det? Han maa bestille noget alvorligt. Han tilføjer: "Den Mand, Agnete skal have, maa være Landmand, saa at han med Tiden kan overtage Gaarden!" Pors slaar afværgende ud med Haanden, Landvæsenet interesserer ham ikke i mindste Maade. llo

Agnete staar udenfor Vinduet lænet op ad Muren, Hun hører aabenbart, hvad der bliver sagt inde hos Faderen, Hendes Ansigt er alvorligt, lidt utilfreds med Samtalens Forløb* 12. Fortsættelse af 10«. Godsejeren rækker Pors Brevet fra Vælgerforeningen, Pors læser det, gratulerer Nørholm. Nørholm siger, at han nok kan forstaa, at han maa have en, der kan have Opsyn med det hele, naar han selv skal være i Rigsdagen. Pors nikker. Det kan han godt forstaa, men det kan numikke blive ham. Han gaar et Par Gange ivrigt op og ned ad Gulvet og forklarer Nørholm, at det, han anser for sit helligste Kald, det kan han ikke svigte. Nørholm bliver lidt irriteret og siger med et haanligt Tonefald: Hvis jeg var i Deres Sted, vilde jeg jo før jo hellere slaa de Digternykker af Hovedet! Tænker De paa at gifte Dem med

II I

— ^

Agnete, maa De i hvert Fald forinden skaffe Dem en ordentlig Levevej!? Pors bliver fornærmet over, at hans Digterkald omtales paa den Maade«, 13* Agnete udenfor Vinduet«, Hendes Ansigt er bedrøvet. Hun gaar langsomt bort, 14. Fortsættelse af Billede 12«, Jesper Nørholm er vred over Por's Stædighed. Pors er vred over Nørholms Foragt for hans Kald» Pors forestiller ham, at der er mange, der tror paa hans Fremtid og nævner bl.a. Magister Bastholnu Men Nørholm trækker bare paa Skuldrene og siger tilsidst* n

Ja, ja, det bliver nu som jeg har sagt o Vil De være noget

fornuftigt, kan vi komme tilbage til Sagen. Men jeg giver ikke min Datter bort til en langhaaret Digter!" Saa vender han sig bart, som om han ikke vil høre flere Invendinger« Pors rejser sig og bukker stift og bemærker,,at saa har de nok ikke mere at tale om. Gaar. 15. Pors ind paa sit Værelse (Skolestuen)«» Han gaar rasende op og ned ad Gulvet og tænker over de Ord, der er vekslet mellem ham og Agnetes Far. Tager saa en Beslutning, begynder at pakke sit Tøj sammen. Standser i Arbejdet, kommer til at tænke paa Agnete, staar læmge med hendes Billede i Haanden, sætter sig saa for at skrive et Brev til hende« 160 Under Lindetræet i Haven. Fru Nøiiholm sidder paa Bænken. Agkommer hen til hende, fortæller hende grædende, hvad der er sket«,

Lægger sig paa Knæ foran Moderen, gemmer Ansigtet i hendes Skød. Moderen stryger hende over Haaret og taler trøstende tilnhende. 17. Fortsættelse af Billede 15„ Pors er færdig med Brevet. Der staari "Tilgiv mig, at jeg forlader dig uden at tage Afsked« Din Fader har tilføjet mig en Fornærmelse, der har krænket mig dybt. Jeg skylder min Samvittighed, at jeg ikke vender tilbage som Frier, før jeg har vunde& mig et Navn. Maaske vil din Fader til den Tid være stolt af, at jeg vælger hans Datter til Hustru. Han pakker sine Sager færdig i en Randsel. øverst lægger han Agnetes Billede« Han ser sig endnu engang om, om han ikke har glemt noget, saa gaar han, 17a. Pors standser ved Havegærdet, kaster et sidste Blik paa Agnetes Hjem o Gaar langsomt bort. 18. Tvilshøj. Pors kommer gaaende med Hat og Overfrakke og Randse« len i Haanden, Han staar og ser lidt ned imod Herregaarden, som han har forladt. Først er der Vrede i hans Blikf men lidt efter lidt kommer der mere Bedrøvelse i Udtrykket. Han sætter sig paa Baufeast

og tænker

paa Agnete. Aftenen er lummer. Pors tørrer gentagne Gange Sveden af Panden. Gaber. Strikker sig i Lyngen med Randsien under Hovedet, ligger og stirrer op i Luften, begynder at glippe med øjnene, falder til sidst i Søvn OR drømmer . Billedet toner over i 19 o

En Hule under Jorden. Det er en Drypstenshule, hvor de stadig faldende Draaber har dannet de mærkeligste og æventyrligste Formationen snoede Søjler fra Loft til Gulv, lange Tapper, mindende om Istapper,

og de skønneste Kniplingsdrapperier langs Hulens Vægge. Midt i Hulen staar en Pyt hvor Vandet stadig drypper ned. I Baggrunden afi Hulen brænder den evige Ild. Lige ved denne Ild ligger to store Klumper. De ligner et Par kæmpemæssige Nøgler. Pludselig ruller det ene Nøgle sig op og bliver til en hæslig abelignende Skikkelse. Ansigtet er brunt, læderagtigt, Kæberne store og fremspringende, Næsen spids og Panden tilbageskraanende» Armene er lange og Gangen ludende• Haaret hænger tjavset ned om Ansigtet. Det er Trolden Gillekop«, Han strækker sig, gaar hen i Baggrunden af Huien og tager et stort Stykke Ved, som han bærer hen og smider paa Baalet. Saa støder han måd Foden til den anden Klump, der brummer i Søvse. Trolden siger: " Vaagn op og hjælp mig. Det er Jid at fyre, at Ilden ikke gaar ud! Den anden Klump rejser sig og viser sig at væpe en Trold af samme Slags som den første. Det er Gillekops Kone. De gaar nu begge i nogen Tid frem og tilbage og bærer Ved«, Saa pludselig strækker Gillekop sig og siger: Nu slaar Midnatstimen. Jeg maa op til Jorden gor at se mig om efter en Afløser» Han toner i det samme bort som Taage« 20» Højen, vhorr Pors ligger og sover. Gillekop toner frem af Højen, forsvinder straks efter og staar der som Menneske, moderno udhalet, men med de samme stygge Troldetræk og den samme læderagtige Huå som før. Han gaar hen til Pors og puffer til ham med Foden, sætter ség paa Bautastenen ved hans Hoved. Pors farer op, gnider Øjnene, vender sig om og faar øje paa Gill3-; >p. Han tager Hatten af og hilser. Gillekop gengælder elskværdigt hans Hilsen. Taler om Vejret og Egnens Skønhed til ham. Gillekop peger ud over Landskabet, peger ogsaa paa Herregaarden Rønnebyholm, som ligger nede bag Bakken. Pors fortæller,

at han kommer derfra. Gillekop lader, som om han bliver maget forundret«. Pors fortæller, hvordan det er gaaet ham. Gdllekop hører interesseret paa ham: Aha, De er altsaa Digter! Beder ham læse et af sine Digte, han har nok et hos sig. Pors haler et Manuskript frem af Lommen, læser det højt« 20a. Bag en Højens Bautastene kommer pludselig til Syne en høj, lysklædt Kvindeskikkelse, iført et straalende Gevandt, med Ijne, der lyser af Mildhed og Kærlighed. Det er "Kærlighedens Fe*, Glllekopé bitre og uforsonlige Fjende. Hun knæler bag Stenen,saa at hun ikke kan ses fra det Steå, hvor Gillekop og Pors sidder« 20b<, Pors er færdig med at læse sit Digt. Gillekop har under Oplæsningen siddet andægtigt lyttende. Da Pors atter gemmer Manuskriptet bort, bryder Gillekop ud i Lovord og Komplimenter, saa Pors bliver helt undseelig. Gillekop erklærer uforbeholdent, at Pors er et Geni, som ään vil Betragte det som en Ære at have Lov ti}, at støtte. Han tager et Kort op af Lommen, skriver nogle Ord derpaa og siger: Naar De nu kommer ind til Byen, saa skal De opsøge "Faklen1s Redaktør, Joakim. Han er Fremtidens Mand. Ham skal De komme til at arbejde hos. Vis ham blot mit Korte Pors takker ganske rørt. Rejser sig saa for at gaa. Da han er kommet ©t Pat» Skridt bort, kalder Gillekop ham ti&bage, tager en Portemonnai op af sin Lomme og giver Pors den. Pors vægrer sig først, men Gillekop vil ikke høre Tale om Indvendinger. Pors takker ganske bestyrtet« Gillekop klapper ham beskyttende paa Skulderen og lover at opsøge ham en af Dagene inde i Hovedstaden. Efter endnu nogle Taksigelser ^aar Pors ned ad Højen. Gillekop bliver et Øjeblik staaende. Et triumferende Smil spiller om hans Læber. Saa forsvinder han pludselig. Da han er

borte, ser man Feen rejse sig fra sit Skjul bag Bautastenen. Hendes øjne funkler af Vrede. Uvilkaarlig knytter hun Hænderne. 21. Hulen. Gillekop viser sig pludselig. Han er nu Trold. Kællingen styrter ham i Møde for at høre nyt. Han fortæller, at han er ved at indfange et lovende Emne til Afløser. Den paagældende, en ung Digter, har allerede taget mod Haandpenge, saa han er sikker nok. Nu skal de bare se at faa ham til at begaa en eller anden gemen Handling. Kællingen griner. Da kommer "Kærlighedens Fe " til Syne. Stolt og fornem af Hold=* nin'g træder hun helt hen til Gillekop, der ligesom blændes af det Lys, som udstraaler fra hende. Med en bydende Haandbevægelse siger h u m Jeg ved, hvad det er, du har for. Men det siger jeg dig, at saalænge der er en Kvinde, der elsker ham, og han ikke svigter hende, saa længe har du ingen Magt! 'Kærlighedens Fe" forsvinder igen. Troldene, der år krøbet sammen som et Par ængstelige Køtere, kommer atter luskende. De synes at knurre som vilde Dyr„ De kryber ind i Skyret fra Ilden. Der sidder de lidt . Saa siger fiillekop til Kællingwfc, at der er jo i og for sig ingen Grund til at fortvivle. - "Kærlighedens Fe" har jo selv indrømmet, at hvis han svigter den Kvinde, han nu elsker, kan hun ikke længere beskytte ham. Gillekop sværger en vældig Ed paa, at det skal nok lykkes ham at narre "Kærlighedens Fe-» for hendes Protegé. 22. Næste Morgen. En Boulevard i Byen. "Kærlighedens Fe 1 viser sig* Forsvinder og staar der igen someen gammel Dame. Den gamle Dame sætter sig paa en Bænk og læser sin Avis. Pors drejer om et Hjørne og nærmer sig Bænken. Han tager et Øjeblik Plads ved Sidenaåf den gamle Dame. Hun bliver færdig med Avisen, rækker den til Pors og spørger, om han ikke har Lyst til at låse den. Han takkermog giver sig til at kigge i den«

Hun sidder og betragter ham. Pludselig fanges hans Opmærksomhed af noget, som han med synlig Interesse læser. Damen smiler tilfreds og forsvinder som hun er kommen lige saa pludselig./Det, der har fanget Pors Opmærksomhed er følgendes Undertegnede Borgere opfordrer herved alle,hvem Samfundets Vel ligger paa Sinde, til at slutte sig sammen til Bekæmpelse af den moralnedbrydende og samfündsfjendske Presse, åer som en giftig Snylteplante er ifærd med at omklamre vort offentlige Liv. Vi sigter hermed nærmest til Dagbladet "Faklen", der er saa meget farligere i sin Art, som det i Frisindets Navn søger at paavirke Ungdommen.... Le v£y

W. Bastholm Magister,

£*- •

Borgmester. K. Thorup Professor,

Pors lægger efter at have læst dette Avisen sammen, vil række den til Damen, opdager til sin Forundring, at hun er borte. Han har ikke lagt Mærke til, at hun er gaaet. Kigger ned ad Vejen, men opdager hende ikke c Lægger Avisen. Trækker det sidste Brev fra Magister Bastholm frem, læser de sidste Linier« .....hvis De snart kommer til Byen, gaar vi ud fra som en Selvfølge, at Deres første Visit gælder os, Deres altid hengivne W. Bastholm«, Pors beslutter at opfylde {Jagisterens Anmodning, rejser sig, gaar. 23» Gade, hvor der udlejes Værelser* Porå kommer gaaende, ser sig lidt om paa Husene, gaar ind ad en af Gadedøre/ne, nvor der er Plakat om "Værelse til Leje". 24o

24. En Trappeafsats. Pors ringer paa. En venlig Dame, Pensionats» værtinde, tager imod ham, lukker

ham indo

Pors vises ind i et lille, hyggeligt Værelse, som han straks lejer. Han betaler Værtinden noget paa Haanden af Gillekops Penge, saa forsvinder Værtinden, og han begynder at pakke sine Smmating ud, blandt atodet Agnetes Billede, som han stiller paa Skrivebordet. Da han har ordnet det nødvendigste, tager han Hatten paa igen og gaar. 26o Foran et gammeldags, hyggeligt Hup. Pors ind ad Porten, 27o Magister Baåtholms Dagligstue. Meget gammeldags, men solidt °£ hyggeligt møbleret. Magisteren er en lille rundrygget Mand med et stort Vildmandsskæg og stor strittende Paryk. Tynd Hals og spinkelt Legeme. Nervøs

og ivrig, stærkt gestikulerende. Han gaar fpem og

tilbage i Stuen, læsende i en Bog. Fru Bastholm sidder i en Sygestol ved Vinduet, hvor hun glæder sig ved en Masse blomstrende Potteplanter en Kanariefugl. Pigen - et gammelt Ingentar - kommer ind og melder Pors. Der bliver stor Glæde, Magisteren gaar selv med ud i Entreen og kommer trækkende med ham. Han bliver meget hjerteligt modtaget. Han maa fortælle om alt, hvad han har opievåt. At han er rejst fra Nørholms, 'vker Bestyrtelse. Men da han siger, at han viil være Digter, hører de raed Sympati paa ham. Navnlig Fruen« Hun a beder ham læse et Digt for hende. Han trækker sit Manuskript op og læser for dem. Fruen nikker bifaldende. I det samme kommer Pigen og dækker et gammeldags Tebord med Maskine. Fruen rulles derhen i sin Stol. De sætter sig til Bords« 28o Por's Logi. Stuen er tom. Pludsel&e staar Gillekop der. Han gaar rundt og ser sig om i Stuen og undersøger alt. Da han faar øje paa

Agnetes Billede, giver det et formeligt Sæt i ham. Han trækker sig lidt bort frq det. Saa truer han Billedet og siger, at hun kan bare give Tid, han skal nok faa Bugt med hende. Iddet samme staar"Kærlighedens Fe* i Stuen, Hunsiger: Det vil aldrig lygkes dig at faa Bugt med dit Offer«, Saa længe der er Baand imellem de to, faar du ingen Magt, Gillekop bliver rasende. Men Feen er allerede forsvunden. Han staar i afmægtigt Raseri og truer med knyttede Næver.

Fortsættelse af 27. Tedrikningen er færdigo De pejser sig. Fruen køres igen hen til Vinduet. Kort efter rejser Pors sig og gaar0 Han sig^r, at han vil gaa l&ge hentil Forlæggeren med sine Digte* Bast&olm ønsker, at han maa have Held mig sig«, 30

Foran en Forlagsboghandel med et Par Butiksruder og derefter Stuevinduer,hvbr der ogsaa er Bøger og Hefter i Vinduerne. Pors staar længe og betænker sig foran Vinduerne, saa tager han Mod til sig og gaar ind. 31-

Forlæggerens Kontor. En Medhjælper melder Pors, der dereft< føres ind. Forlæggeren modtager ham meget venligt. Pors fremfører sit Ærinde. Afleverer Manuskriptet.

Forlæggeren beder ham komme igen nogle

Dage senere. Pors bukker kejtet og gaar.

3?. Nogle Dage senere hos Bastholms. Fru B. sidåer og læser et Brev fra Jesper Nørholm. Der staari Det er os en Glæde at sende Agnete over til Jer, vi haaber, det maa blive til gensigigt Gavn, da Agnete selv trænger til lidt Adspredelse. Hendes gode Humør er helt borte

Hilsener fra min Kone og Jeres hengivne Jesper Nørholm. Døren gaar op, og Pigen kommer ind med Agnete, der

endnu er

i Overtøj og har en lille Rejsetaske i Haanden. Hun modtages hjerteligt af begge de Gamle. Pigen tager hendes Tøj, medens hun selv tager Plads hos Pru Bsstholm, der nysgerrig giver sig til at spørge hende ud om, hvordan det staar til hjemme.

Forlæggerens Kontor. Pors føres ind. Forlæggeren beder ham tage Plads. Han sætter sig med Angst og Bæven paa Hjørnet af Stolen. Forlæggeren gaar op og ned ad Gulvet med Hænderne i Lommerne, standser ved Pors og sigei-: Deres Digte er nydelige, rigtig nydelige».... Gaar videre. Pors' Ansigtmklarer op. Han drejer sig efter Manden, som äenne stadig gaar frem og tilbage. Pludselig drejer Forlæggeren sig om paa Hælen og siger: ...men jeg kan desværre ikke udgive Dem. Han tilføjer med et Skuldertræk noget om, at Tiderne er vanskelige for Digte,

men

Pors, der er bleven som lamslaaet, har rejst sig0 Han siger

intet mere. Han vakler baglæns ud ad Døren«,

3*. Gaden udenfor Forlæggeren. Pors kommer ud. Han er helt ude af sig selv. Han vakler som en drukken. Staar lidt og leder sine Lommer igennem. Finder sin Portemonnaie frem, vender den. Han har givet sin sidste Skilling ud. Ejernikke en øre mere. Finder til sidst Sedlen fra Gillekop til "Faklen*. Stirrer paa den, som om der var en Udvej, men hans bedre Jeg sejrer. Han vil ikke gaa derhen. Stikker den i Lommen igen. Vakler hen ad Gaden.

35. Pors* Logi. Gillekop sidder i en Stdl velfordøjet og strækker Benene langt fra sig. Pors kommer ind, overrafetees ved at se Gillekop«

Men føler sig noget trøstet. Gillekop lader, som om han ikke mærker p

ors» nedtrykte Sindsstemning, Han siger: Naa, hvordan gaar det ved Bladet?

Pors bliver skamfuld, og maa tilstaa, at han ikke har været der endnu, Gillekop spørger ham ud; Pors svarer ved at vise Gillekop det af Bastholm medunderskrevne Opraab. Gillekop siger med et Grin, der viser a

lle hans hæslige smaa Tænder: Aa, Jeg Æorstaar. En meget rar Mand, den Magister, men forbenet, en aandelig Fortidslevning, "Pallen", det er de nye Ideers Blad, Fremtidens Blad, smart og frisindet.

Pors vakler allerede. Maaske det virkelig forholder sig saaledes. Han synes jo selv, at Magisteren er lovlig gammeldags. Saa er her jo en u

<*vej. Han lover rørt Gillekop, at han straks skal benytte sig af hans

Anbefaling og gør Undskyldning for , at han ikke har gjort det før. Gillekop vil ikke høre Undskyldninger. Han griner tilfreds.

De gaar

begge. 36. Joakims Redaktiönskontor. Joakim, en tyk, dvask udseende Mand, ligger tilbagelænet i sin Stol. Foran ham staar en lille hidsigt udseende Fyr med glatbarberet Ansigt og Opstoppernæse, rundt, tætklippet Hovede. De skændes, saa Papirerne flyver dem om ørerne. Det drejer sig øjensyn« -igt om et Pengespørgsmaalo

36a«. Foran Huset, i hvilket "Faklen" har Redaktion. At det er en Bladbygning markeres ved, at der er anbragt Avis-Udfeængsskabe langs Facaden. Gillekop og Pors kommer gaaende, tager Afsked med hinanden* Pors gaar op i Huset. Gillekop bliver staaende et Øjeblik, smiler velfornøjet, gaar videre (eller forsvinder pludseligt)«

3éb. Joakims Kontor. Skænderiet mellea Redaktøren og Medarbejderen i har udviklet sig yderligere. Medarbejderen erklærer hidsigt, at hvis han ikke snart faar de Penge, han har tilgode, vil han gaa til Retten. Joakim bliver rasende, løfter med et Sæt sin tunge, dovne Krop

; Stolen, og tager med et solidt Greb den lille Journalist-Spirrevip i Kraven og smider ham ud. 37. Det forreste Lokale, hvor en tre-fire Journalister hænger over deres Pulte. Pors er netop kommen derind og sidder paa en Stol bag ; Skrabken og venter paa at komme til at tale med Redaktøren. Den udsmidte Medarbejder griber sin Hat paa en Knage og skynder sig af Sted uden at se til højre eller venstre. De andre ser efter ham, saa vender Joakim sig mod Pors og siger, at han kan følge med. Pors følger ham frygtsomt. 38. Joakims Kontor. Joakim beder Pors tage Plads paa en Divan, der er mere end halvfuld af Aviser. Pors sætter sig paa et Hjørne. Joakim blander sig en Whisky af en halvtømt Flaske, der staar ved Siden af hans Skrivebord og en af «. S9-«wiidrtUakar, der i lang Række staar ved Siaen af. Saa lader han sig igen falde nel i Stolen, tager et langt Drag af Glasset og spørger Pors, hvad han har paa Hjertefc. Pors fremm e r sit Ærinde. Joakim trækker først paa Skuldrene og mener ikke, at han har Brug for nogen. Pors tager da Kortet fra Gillekop frem. Det giver et Sæt i Joakim ved at se iet. Han bliver straks elskværdigere. Siger ;saa: Vikah jo forsøge. Jeg har lige smidt min Varieteanmelder paa Døren. Prøv at overtage hans Arbejde. |Pors bliver overstrømmende lykkelig, griber Joakims Haand og trykker den Jog laver at gøre sit bedste for at vise sig hans Tillid værdig. jJoakim smilernioverbærende, følger ham åaa ud til de andee Medarbejdere.

3?. Det forreste Lokale. Joakim forestille» med en Haandbevægelee Pors son den nye Medarbejder, der for Fremtiden overtager Varieteanmeldeldelserne. Præsenterer ham noget mere formelt for Bladets Redaktionssekretær, Hr. Nathan, kaldet "Anarkisten", hvea han paalægger at hjalpe den Atåi

Mand lidt tilrette, "Anarkisten", ?om er en jødiskudseende Mand,

sjusket og snavset klædt med langt u>

r og en stinkende Shagpibe

i Munden, anbringer Pors ved et Bord, lwgger en Stabel,Blade foran ham. Overleverer ham endvidere en Klisterkrukke og en Saks. - De øvrige til« stedevarende skuler ondt til den nye Mai.

Nogle Dage senore. Hos Bastholms. Agnete sidder og læser højt for den syge Frue. Da hun netop slutter og lægger Bogen tilsSide, gør Fruen Beru-rkningom, at Agnete virkelig sidder alt for meget inde. Hun bør fcaa sig en Tur. Agnete indvilliger gerne heri, rejser sig, gaar ud Q& tager Overtøj paa, kommer tilbage, kysser Fruen til Farvel og gaar. 41. Gade. Agnete kommer gaaende, Paa en Gang er det, som om Hjertet giver sig til at hoppe i Lxvet paa hende. Hun h r opaaget Pors, Den^e, der kommer imod hende, i Følgeskab med "Anarkisten", h r ogsaa faaet #je paa hende. De standser ud for hinanden. Pors præsenterer "Anarkisten" forlader dem med en frivol Bemærkning om, at her er han nok overflødig. Agnete B at han er

r Jakob, hvad det dog var for en Fyr. Pors forklarer nu,

Medarbejderved -Faklen«, og at «Anarkisten« er hans Redaktionssekre-

tær. Agnete er bestyrtet.

«Faklen« - det er jo det Blad, Magisteren be-

kæmper. Pors söger at berolige hende og siger, at det slet ikke er saa ßlemt. Det er Magisteren, der er saa gammeldags og forbenet. Men Agnete er alligevel ked af det. Hun beder ham indtrængende om at gaa med hjem til Magisterens, og han indvilliger til sidst. Begge ud af Billedet. 42. Trappen hos Bastholms. Pors ringer paa. Magisteren lukker op, bliver öjensynlig ophidset ved Synet af Pors sammen med Agnete. Han trækker Agnete ind og beder hende om at gaa ind i Stuen. Siger saa til Pors: «Saalænge De er Medarbejder ved «Faklen«, er De banlyst fra mit Hjem!• Lukker Dören for Næsen af Pors, der staar beskæmmet tilbage og sluköret lister ned ad Trapperne. 42 a. Dagligstuen hos Bastholm.

Magisteren kommer ind med den

grædende Agnete. Medens Magisteren gaar op og ned over Gulvet og tordner lös mod den frække Fyr, tager Fru Bastholm sig af den ulykkelige Agnete. °a Magisteren efterhaanden har faaet Magt over sin Vrede, standser han foran Agnete og afkræver hende i en alvorlig Tone det Löfte, at hun aldrig vil se til den Side, hvor Pors er. Agnete lover det modstræbende.

43. Redaktionen. «Anarkisten« sidder og tygger paa sit Penneskaft, da Giliekop træder ind og spörger efter Pors, som endnu ikke er kommen. Gillekop faar Lov til at tage Plads og vente. Lidt efter kommer Pors,

1£

.«*

•

bliver forundret over at finde Gillekop. Denne motiverer sit Besög ved, at han vil invitere Pors paa Aftensmad. "Anarkisten" spidser øren, gör sig bemærket, saa at Pors bliver nödt til at præsentere. Han bliver inviteret med og ser meget glad ud ved Tanken om at faa gratis Mad. Alle ud. 44. En Restauration i Stueetagen. Gillekop, Pors og Anarkisten ind, sætter sig ved et Bord. Gillekop bestiller Aftensmad. Anarkisten er oprömt. Maden kommer med Drikkevarer til. Anarkisten skaaler med Gillekop og siger: Be er et brillant Menneske, Hr Gillekop. Dem selv kan jeg godt lide. Men Deres Penge foragter jeg som alle andre Penge i Verden. En Kone kommer ind og sælger Lodsedler. Gillekop köber to og forærer dem til Pors og "Anarkisten". Den sidste lægger sin ind i en Lommebog uden engang at lægge Mærke til Nummeret.

Bag en Skænk en Kelner ved en Telefon (Brystfotografi) Telefonen ringer. En, der beder om at tale med "Anarkisten". Kelneren lover at kalde, lægger Telefonen, gaar. 46. Fortsættelse af 44. Kelneren kommer og kalder "Anarkisten" til Telefonen. Han rejser sig og lader Lommebogen med Lotterisedlen ligge. I det samme kommer en Avisdreng. Gillekop köber en Avis, læser Trækningslisten og viser Pors, at "Anarkisten1s

Nummer er kommen ud

med 25.000. Pors er bleg og stum af Sindsbevægelse: saa nær har han altsaa været Lykken! - Gillekop studerer ham nöje et Sekund. Saa böjer

3-> •

tla

lit* a lÄfiA !

. [0

4 Jar

B 19

(•JL

han sig tæt ind til ham og siger: "Anarkisten" lagde Sedlen ind 1 Bogen uden at se paa den. Byt om!

De har min Tilladelse.

Pors ligefrem ryster af Raadvildhed. Pengebegæret begynder at tage Magten fra ham. Men endnu holder han Stand. Gillekop böjer sig endnu tættere ind til ham og

spörger, hvorfor han betænker sig. En Anarkist

har Jo dog ingen Brug for Penge. Pors lader sig besnære af dette Ræsonnement og giver den sidste Rest af sin Samvittighed Töjlen. Hurtigt foretager han Ombytningen. 47. Yed Telefonen.

"Anarkisten" siger Farvel, lægger Telefonen. 48.

Fortsættelse af 46. "Anarkisten" kommer tilbage. Faar af Gillekop at vide, at Pors har vundet. Raser höjlydt over, at Lykken og de mange Penge er gaaet ham forbi. Pors sidder bleg og skulende. Hvert øjeblik farer han sig med Lommetorklædet over Panden. 49. Udenfor Restauranten. "Kærlighedens Fe" viser sig, ser de tre, der sidder lige ved Vinduet bag et klart Gardin. Feskikkelsen toner bort og bliver til en Frelserpige, der gaar ind i Restauranten. 50. Fortsættelse af 48. Frelserpigen kommer ind i Restauranten, nærmer sig Bordet, ved hvilket Pors sidder. Hun falbyder Krigsraabet. Pors fcöber det, lægger det foran sig, faar øje paa en iöjnefaldende Overskrift, saalydende: Tid! -

Vend dig fra Syndens Vej, medens det endnu er

Pors ser sig om efter Frelserpigen, der imidlertid er forsvunden.

•

; 1 Ä J" .

X9v«x*

1Ä

IA«'?

;

.jv3ii

;-aiai

.«SACT

9«J*3 3tiIcfo

11 • I .

Pors lider de frygteligste Samvittighedskvaler, og da Gillekop, som har siddet med Ryggen til Frelserpigen og derfor ikke har set hende, lofter sit Glas ior at drikke med Pors, slaar denne afværgende til Glasset. Derefter vender han sig mod "Anarkisten" og siger: "Værsaagod, her er din Seddel. Det er Dig, der har vundet de 25.000. Vi "byttede bare om for Spog. "Anarkisten" vil forst ikke tro det, men da Pors bliver ved sit, griber han henrykt Sedlen, som Pors rækker ham. Han vil straks hen og have Pengene. Overströmmende glad forlader han Selskabet. Da han er borte, böjer Gillekop sig over mod Pors og siger: "Det glæder mig, at De bestod Proven. Jeg har altsaa ikke taget fejl af Dem!" Pors ser

forskende paa ham men ser intet mistænkeligt. Gillekop foreslaar,

at de skal bryde op. De gaar.

. .

50 a Gade, hvor Gillekop og Pors kommer gaaende. Pors faar Øje paa Agnete, der kommer imod ham. Hun fölges med Magisteren. Pors staar stille og hilser uvilkaarligt, men Agnete gaar forbi ham uden at gengælde hans Hilsen, ligesom heller ikke Bastholm værdiger ham et Blik. Flov staar Pors lidt og ser efter dem« Saa taler Gillekop til ham: om de ikke skal gaa ud sammen i Varieté1en "Odeonsalen"? Pors gaar ind paa Forslaget: han trænger til at slaa sig lös. De gaar videre. 50 b Foran en lille Forstadsvariete. Gillekop og Pors ind. 51 I "Odeonsalen"s Indre. Gillekop og Pors tager Plads i Forgrunden. Paa Scenen kommer en af de Optrædende til Syne. Det er en höj flot Kvinde af usædvanlig Legemspragt. Pers ser begejstret paa hende. Gillekop bemærker det. Man foreslaar Pors at sende et Kort derop og bede Damen soupere med dem. Pors mener forst ikke, det gaar an« Men Gillehop overtaler ham. Pors skriver paa sit Visitkort: Frökenen bedes göre OB den Fornöjelse at soupere med os i Restauranten efter Omklædningen. Jacob Pors Journalist. Man vinker ad en Kelner, beder ham bringe Frökenen det. Kelneren gaar med Kortet. Gillekop og Pors rejser sig og gaar ud i Restauranten. 52. Agnete paa sit Værelse hos Bastholms. Hunsidder i dybe Tanker med et Portræt af Pors i Haanden og stirrer paa det.

3*M Mi -

33±ÄI«V

: ißrf U ;7

im&ll * ßß'

fen

" [*I«mn

taaaJ

.ißii

. "

3^a '

*ia

V [«££ öQ »3ÖI 3 ± a i:

ßrf

afcal^ l e s j

. ,

\q0 mb 1

}a«x£at*9ad * a a 9f>3 .

K*M

»fiJi

>3 ß ß ^ .

. ;^iqaiB93^

Iß e

. • - . . . : • • : . .

iß,;

fr«

V j - i a SJ

I .

. -

'Vo i% L

•

. CLBM

.;9i*io:. . t i a ßßq * J e a $ A

53Gillekop og Pors i Restauranten. Viola Sardis kommmer. Gillekop faar Pors og Viola anbragt sammen i Sofaen, Pors er ganske betaget af hende. Gillekop rekvirerer flittigt, navnlig Drikkevarer. Vftola tager rigeligt til sig af begge lele. Pors rörer næsten ikke Maden for at se paa hende. Paa hendes mindste Vink springer han. Da de er i livlig Pas« siar, forsvinder Gillekop pludselig. Pors gör mere og mere Kur til Viola. 54. Agnete paa sit Værelse. Hun lægger Billedet fra sig. Tager Blæk og Brevpapir frem, sætter sig til atv skrive.

55. Fortsættelse af 53• Pors tager Violas Haand og kysser den. Forsikrer hende om, at han elsker hende. Viola, der gör Indtryk af at sidde inde med stor Erfaring, behandler ham nærmest moderligt. Da han trænger længere ind paa hende med sine Tirader, peger hun smilende paa hans Ringl han glemmer vist, at han er forlovet. Han bider sig ærgerligt i Læben men gentager sine Forsikringer. Dumme Dreng siger hun kælent til ham, De vil da ikke forlange, at jeg skal nöjes med Andenpladsen! Og nu vil hun gaa. De rejser sig begge og gaar.

5*. udenfor Restauranten. Pors faar fat i en Automobil, anbringer Viola deri. Hun körer bort og vinker med Haanden til ham: Paa Gensyn imorgen Aften. Han staar længe og stirrer betaget efter hende, saa gaar ogsaa han.

57. Næste Morgen. Pors paa sit Værelse. En Pige bringer et Brev. Det er fra Agnete og lyden

LOÄV

g±Iv

9 b «0

•

. .

*åA

.LIB 8

•

: • . .

•

3J5q

Kæreste Du! Som jeg har grædt i de sidste Dage, gor du dig ikke Begreb om. Jeg har siddet og tænkt paa alle de dejlige Timer, vi har været sammen. Kan du dog ikke opgive dit Arbejde ved •Faklen*? Er jeg ikke vigtigere for dig end dine nye Kammerater . . . Pors læser med Uvillie Brevet. Han sætter sig til at skrive tia hende. I det samme kommer Qillehop. Pors beder ham tage Plads et øjeblik, han har et vigtigt Brev at skrive. Gillehop smisker hyklerisk. Man maa endelig ikke lade sig genere af ham. Da Pors sætter sig til at skrive, staar Qillehop bag hans Stol og læser med. Hans Øjne funkler af Glæde. Da Pors rejser sig, staar han med Ryggen til og betragter et Billede paa Væggen. Hans Ansigt er i ganske rolige Folder. Brevet lyder: "Jeg har i den sidste Tid mærket, at vi ikke passer sammen mere. Jeg sender dig derfor din Ring tilbage og beder dig og ligeledes at sende min. Jakob Pors." Pors lægger Ringen indeni Brevet, lægger det i Konvolut og lukker det. Pors foitslaar, at de skal fölges ad ned ad Gaden. Gillekop indvilliger gerne. Begge ud.

Gaden nedenfor, hvor Pors og Gillekop skilles. Pors gaar ned ad Gaden. Gillekop staar et Øjeblik og gnider sig i Hænderne, idet han ser efter ham. Saa forsvinder han pludselig.

lira eJse*: • mo

*A 39'

I .....•:

Luxd

ttt$

;

an .

ijsq d b e l l i H ^9

i a **

30 Xc ,H 69m

% X T j ^ s i ^ n A aaaH . b .t

C 3 0 &xb i « b 9 d

t i 9 b glib i

tad \ 391. 9l

I .

-l .

•

sia

qosi

äO Jba

59. Pors ved en PostKasse. Han «ta?r et øjeblikmed Brevet oven over Postkassen og b:;tænker sig.

60. Troldene i Hulen. De staar begge o

irrer i spændt Forventning,

idet de stirrer udi Rummet, som de saa langt bort.

61. Fortsættelse af 59. Pons begynder at lade Brevet glide ned i Kassen, tager pludselig en Beslutning o^ lader Brevet falde.

62. Fortsættelse af 60. Troldenes Spænding udløses i vilde aiædesVt tringer. 63. »Anarkistens» Logi. Det bær?r Præg af stor Fattigdom, »Anarkisten» ** ved at staa op. Man er ved at iføre sig en elegant Dragt efter allersidste Mode, lapset indtil Naragtighed. Han binder med stor Iver sit elegante Silkeslips foran Spejlet. Hans Kaksko er af nyeste og mest iøjnefålende Form. Pragten, h-n selv udfolder,s*aar i den mest skærende Modsætning *U værelsets udstyrelse. Da han er færdi, stikker han en Nellike i Knaphullet, stænker sit Silkelommetørklæde med Eau de Cologne, tager sin Hat *** og gaar. 64. I jfedaktionskontorot. Pors kaldes ind til Redaktøren. 65. Inde hos Joakim, der viaer Pors, at den Artikel, han har skrevet, *st ikke kan bruges. Der staar:

Frk.Viola Sardis er son en straalende Stjerne paa Teaterfirmamented. Det er Synd, at en saa begavet Kunstnerinde maa tage til Takke med at optræde i et Etablissement som »Odeonaale». Hun vil engang faa et Verdensnavn Pors stirrer uforstaaende paa Redaktøren, men denne ryster paa Hovedet:

•Nej, den gaar ikke, Pors. Vi maa freiafor alt ikke gøre os selv t i l Grin.» Pora bliver Basende, Slaar med Nakken og gaar med sin Artikel. 66. 8arume Aften. Pors1 Værelse. Pors Kommer hjem, smider sin Hat, gaar i Sprør op og ned ad Oulvet. »Anarkisten» kommer ind. Pors ser forret paa nam og hans Udhaling. "Anarkisten» stryger kælent sit nye Tøj og erklærer, at Penge virkelig ikke er nær saa tossede, som han engang havd troet. •Man kan godt værs hæderlig, fordi man er ri;.* Han trækker nogle Mavebæltecigarer op af Lommen og byder Pors en, tænder ligeledes en se^Lv. Spørger saa Pors, om han vil ned ud i Aften. Han giver en Aften. Pors siger, det passer uomærket, han skal netop træffe en ! i Odeon. Det bliver da besluttet at gaa derhen. Begge ud. 67. Et Hjørne af Restauranten i Odeon. Pors kalder paa Kelnaren og keder ha, meddele Frk.Viola Sardis, hvor de sidder. Han gaar. Et øjeblik Sft^r kommer Viola. •Anarkisten» bestiller Mad, Champagne og alt, hvad W e n forlanger. Da en Blomsterpige kommer forbi, køber han alt, hvad hun har og smider dem hen over v.ola. Viola sporer, at der er Penge. Hun vi "Anarkisten» hele sin Opmærksomhed. Pors sidder ulykkelig og skytter sig *siv. Han stryger engang imellem kærligt Violas Haand, men hun trækker den **1 sig.

68. Agnete paa sit Værelse« Hun sidder trøstesløs med Pors» Brev. 69. Fortsættelse af 67. Viola og Anarkisten er meget fine Venner. Viola vender sig pludselig mod Pors og beder han hentefcendesVifte oppe paa Paaklædningsværelset. Han bliver henrykt over Anmodningen og skynder sig af sted. Da han er borte, rejser de to andre sig. »AnarKisten» betaler. Begge ud« 70. Paa Paaklædningsværelaet. Pors kommer ind, finder Viften, ser tig smægtende on, kysser de Ting af Violas, der ligger der. Gaar. 71. Fortsættelse af 69. Pors kommer tilbage. Alle Gæster er gaaede, Kelneren er ved at slukke. Pors bliver bestyrtet, skynder sig udenfor. 72. udenfor Restauranten. Lige idet Pors kommer ud, sætter en Automobil sig i Bevægelse. Han staar og stirrer dumt efter den. Kelneren kommer Ud, spørger, om de skal følges ad. Pors sv^r r arrigt, at han skal følges med Frk.Viola Sardis. Kelneren fortæller, st hun kør^r derhenne med den anden Herre. Pors bliver som himmelfalden. Kelneren faar ondt af ham. Siger: •De skal saamænd ikke være ked af det, Herre. Tak De Gud, at De er sluppet saa let. De kan tro, jeg kender hende; jeg har været forlovet med hende i to Aar.» Pors stirrer forfærdet paa ham.

Saa hilser han og gaar.

73. Faklens Redaktion. Pors kommer ind, lige fra «Odeon», sætter sig Ved sin Pult og smører i en Fart en Artikel op, gaar ind til

74. Joakim, der læser Artiklen igennem og erklær-r den for meget vellykket. Den lyder: Den gamle, sminkede og udstoppede Dukke, der paa Programmet kalder sig Viola Sardis. st«um er ganske sikkert fra et eller ands t Ifusæum, hvor nun tidligere har gjort Tjeneste som Mumie. »

Hun minder om en Gummibold, dar har mistet al Elasticiteten. Man kan høre Knoglsrne*rasle, naar hun danser. Direktionen vil gøre vel i at stryge hende af Programmet, da Varieteen vist ellers meget snart vil miste hele sit Publikum. Man gaar dog ikke i Variete for at blive dysset i søvn.

•

Joakim komplimenter>r Pors for hans Fremskridt. Pors gaar. 75. Pors kommer hjem paa sit Værelse. Der ligger et Brev fra Jesper Nørholm. Det lyo ....I Anledning af Valgene lmorgen er j

.ommen til Byen

og erfarer da af Bastholms, hvilken Forandring, der har fundet Sted med Dto. At De ikke skammer Dem! Jeg skal ikke sige andet end at jeg er glad over, at jeg notede Dem min Datter, Pore smider rasende Brevet langt hen ad lulvet. I det samme staar Gillekop i stuen. Pors bliver forbavset. Han har ikke hørt ham komme. Gillekop spørger, hvad Pors er eaa vred over. Pors peger paa Brevet. Gillekop læser det. Med et Grin siger han til Pors: »Jeg har Beviaer for, at Jesper Nørholm er en Bedrager. Tag med &ig ud til Tvil8. Der finder vi Beviserne, og med den i Haanden kan De lmorgen forhindre hans Valg.« Pors, der er oprørt over det Brev, lian nylig har faaet, gaar med Iver ind paa Forslaget. Gribar Hat og Frakke. De gaar.

76. Landevejen ved Tvilshøj. ?OVB og Giliakop kommer gaae-de. Gillekop haler af Sted, Pors kan knap følge med. Gillekop foreslaar, at de skal op paa Tvilsh'j, hvor de mødtes første Gang. Pors har ikke Lyst, men Gillekop faar ham dog a,ed. 77. Tvilshøj. Pors o, Gillekop derop. Pludselig bliver Gillekop borte og staar der et Øjeblik efter som Trold. Pors bliver forfærdet, Gillekop griner og slaar en Klo i Pors, der vil frigøre sig. Men Gillekop er den stærkeste. Han smider ham til Jorden, Begge forevinder son Taage. 78. Nede i Hulen. Pors og Giliakop toner frem. Kællingen bliver henrykt, da Giliekop kommer med Ham« Gillekop tager en Kvist og fører den gennem Uden, svinger den derpaa over Hovedet paa Pors, der toner bort og bliver til Trold. Gillekop koiomanderer ham nu til at bære Ved til Ilden, og Pors maa straks begynde paa dette Arbejde. Trolderie siger Parvel haanllgt og triumferende og toner bort. Man ser Pors gaa frem og tilbage og passe Ilden. Drømmen slutter. Billadet toner over i det næste. 73,a. Pors vaagner af sin Drøm. Han farer op, ser sig forvildet om, stryger sig med Haanden over Panden, sr

han vilde viske noget ubehage-

ligt bort. Opdager, at det er lyst. Han rejser sig hurtigt og gaar bort i Retning laod Rønnebyhølin. 79. "#aa Rønnebyholm. I Haven.Agnete kommer bærende paa en Bakke med opdækning til to. Dækker Bordet. Ser sig om. Undres over, at Pors endnu ikke er der. Vendor Blikket mod hans Vinduer, ser at der er rullet ned endnu. Ga?r hen og banker paa Ruden. Ingen svarer. Hun banker igen. Da stadig

ingen svarer, bliver hun bange og gaar ind i Huset. 80» Skolestuen. Agnete ind, finder ikke Pors, men Brevet, som nun brækker og læser. Bryder ud i Taarer over, at ban har forladt hende uden et Parvel. I Tanker gaar hun hen til Vinduet, ruller Gardinet op og ser ud ovar Landskabet. Paa en (Jang gaar der et Speer af Glæde over hendes Ansigt. Hun har faaet Øje paaPors, der langt borte fra r

sig Gaarden. Hun

styrter ud af Værelset. 81. Ved Havelaagen. Agnete ud. 82. Vejen til TvilsaøJ. Po^s og Agnete mødes, falder i hinandens Arme. Pors forKlar>r sin Oplevelse, slutter ned at sige: «Gudskelov, at det dog Kun var en Drøm. Og nu ^>a*r vi op til din Pader, jeg vil bede ham om Tilgivelse for min Halstarrighed iaftes og fortælle ham, at jeg nu er helbredet for mine Digternykker! Hun klynger sig glad ind til hi . 83. Jesper Mør holm paa sit Kontor. Det banker. Det er Pors og Agnete. Jesper Nør holm rynker Brynene, da han ser dem sammen. Men Pors gaar ligefremt hen til ham og beder ham tilgive ham. Han har fortrudt det, han har sagt i Gaar og vil gerne rette sig efter alt, hvad der er til hans og Agnetes Bedste. Nør holms Ansigt klar r op. ja, naar det ar saaledes, saa har han Intet imod Partiet, saa gratulerer han. Han kalder paa sin Kone, der kommer og ogsaa bliver *glad og trykker baade Pors og Agnete til Rit Hjerte. Men hun kan ikke forstaa, at Pors saa hurti

sn paa andre Tanker.

Pors sidller: «Det kan Jeg takke Gillekop for! Men det kan Agnete fortælle ••