Grevindens Ære - Carl Th. Dreyer - The script (B) - ©DFI by Carlthdreyer.dk DFI

FREDERIK VJ« ALLt 12

K03rNHAVr4 F. Telefon Godth, 0 0 .

KNIPLINGER

Roman af Paul Lindau, f i l m a t i s e r e t af Carl Th, Dreyer. _ II It ti II II II ll H ti II II ti li II II II II II II 11 I I II II II II II II II II II <l II !| !| II ||

Personerne. Grev Albrecht v . Iseneck, Udenrigsminister Grevinde-Juliane, hans Hustru F y r s t Eyckhof-Menthin .Fyrstinde Karola, hans Hustru P r i n s e s s e Alix, deres D a t t e r F y r s t Jjj.rich En gernheim-Kyp s t e i n , Legationsfcaad i Udenrigsministeriet B e r n i t z , Legationsraady\hans Ven Baron Heddersdorf Baronesse Heddersdorf Dr. Lohausen, Huslæge hos Isenecks Beyer ^Kommis sær i O p d a g e l s e s p o l i t i e t F r i t z Wildicice, kaldet Humpe-Fritz Rosa jioockel, hans Kæreste H o t t e , Kammertjener

) ) I Grev Isenecks Tjeneste Bertha Schmieder, Kammerjomfru ) En Sygeplejerske Baron Saza, Udgiver af "Den retfærdige Stat"

it it ii ti ii ii ii ii ii u it ti ti ii ti ti ii ti ii ti ti ti ii ii ii ii 'i ii ti ti ii M it a i> it 'i it 'i ii ii

1 Nærbillede af Grevinde Juliane v, Iseneck, der sidder ved sit ROKOKO skrivebord ifærd med at læse et Brev, Hun er ualmindelig fint bygget, hendes Hænder og Fødder er smaa som et Barns. I det hele taget minder hun meget ved sin Smidig= hed og sin Sirlighed om en Spanierinde. Det lille runde Hovede med den matgule og dog fuldstændig sunde Teint gør et decideret sydlandsk Indtryk med sine halvt aabne røde Læber, sin udfordren= de Hæse med de letbevægelige Næsebor, de store, livlige, funklen= de, mørkebrune øjne med deres lange, kulsorte Vipper og med de stærke øjenbryn og dette tykke, stridige, sorte Haar, der falder i naturlige Krøller om Panden og Tinding, Brevet er fra hendes Mand, Udenrigsministeren Grev Albrecht v. Iseneck, og lyder: Kære Juliane! Min Rejse er nu sluttet for denne Gang, og jeg er atter hjemme i Morgen Formiddag, Haaber, du befinder dig vel. Din ærbødige A l b r e c h t , Greve v, Iseneck. Grevinde J u l i a n e lægger tankefuldt Brevet f r a s i g . Dets h ø f l i g t ærbødige S t i l f a a r hende t i l a t smile b i t t e r t , omend r e s i g n e r e t . Et ø j e b l i k tager hun Grev v, Isenecks P o r t r æ t , der s t a a r paa Skrivebordet, i Haanden og b e t r a g t e r d e t s k a r a k t e r f u l d e , men ældede Ansigt. Saa sætter hun det f r a s i g . Der er i n t e t person= l i g t i hendes B i t t e r h e d . Den e r snarere som en Slags Vemod otøer en s t o r , b r i s t e t

Illusion, 2

Gade udenfor det Iseneck'Ske Palæ.

I det decemberlige Snevejr kommer en høj, pelsklædt Herre gaa= ende. Han standser udenfor Palæets Port, gaar nogle Skridt bort, men vender atter tilbage til den. Hans iøjnefaldende Ubeslutsom= hed reagerer nu i en Villieytring, der faar ham til at trykke paa den elektriske Klokke» Man har af hele hans Færden faaet det Indtryk, at denne Visit, han nu har bestemt sig til at aflægge i Palæet, er ham ligesaa pinlig som uafviselig. Døren i Palæet aabnes, og han gaar derind.

Palæets Hall. Den. pelsklædte Herre træder indenfor. Grevens Kammertjener, Jo= han Hotte, hjælper ham af med Pelsen, hvorefter den fremmede Her= re giver ham sit Kort, som han beder ham bringe ind til Grevinden« Da Grevindens Kammerjomfru, Bertha Schmieder, i det samme viser sig i Hall*ens Baggrund, overrækker Hotte hende, der er hans Kære= ste, Kortet til Viderebesørgelse. Mens hun, uden at være egentlig køn, er af en vis pikant Ynde med sit fintskaarne Ansigt, sine smalle Læber, sit mørkeblondt krøllede Haar og 3ine mærkeligt glansfulde, lysegraa Øjne - er han, Hotte, af denne 3tramme Hold= ning og denne Velskabthed, der i Forbindelse med et bredt Ansigt, en meget flad Næse og tykke Læber synes at stemple Ejermanden som Tjener i et Herskabshus. Bertha gaar med Kortet. 4 K a b i n e t t e t . (Se B e s k r i v e l s e i B i l l e d e 8) Grevinden s i d d e r endnu ved det Rokoko skrivebord, hvor hun l æ s t e Brevet fra s i n Mand, da Bertha træder ind og overrækker hende den fremmedes K o r t . Der f a r e r et lumsk, triumferende Smil over Kammerjomfruens Ansigt, da hun i a g t t a g e r den ø j e n s y n l i g e Sind3=

bevægelse, som Kortet foraarsager hos hendes ellers noget melan= kolske "Frue, den Glæde, det tænder i hendes sørgmodige øjne. Grevinden beder Bertha meddele den Herre, at hun er rede til at tage imod ham, Bertha gaar. Da hun er gaaet, fører Grevinde Juli» ane i en overstrømmende Lykkefølelse Kortet op til sine Læber. Paa Kortet staar: Fyrst Ulrich Engernneim-Kypstein, Legationsraad i Udenrigsministeriet. Hun lægger Kortet fra sig, rejser sig fra sin Plads ved Skrivebordet og gaar utaalmodigt hen imod'Døren, der netop nii aabnes af Bertha. Fyrst Ulrich træder ind i Stuen. Bertha forsvinder med et listigt Smil, idet hun lukker Døren bag ham. Fyrst Ulrich staa: i et let Buk overfor Grevinde Juliane, der uvilkaarlig har bredt Armene ud imod ham ,men strak3 bliver hans noget kølige Væsen vaer og med et skuffet Smil modtager det ceremonielle Haandkys, som han nu byder hende. Fyrst Ulrich er en Kæmpeskiiotelse, der mang= ler kun lidt over en Tomme i at være 6 Fod. Han har et bredt, hvælvet Bryst og muskel3tærke Arme. Hans askeblonde Haar er tem= melig kortklippet. Hans kraftige, bløde Skæg har aldrig lært en Ragekniv at kende. Han har lyse, blaagraa, meget kloge og godmodige øjne. Hans hele Fremtoning gør et paa engang baade for= nemt og elskværdigt Indtryk.

Korridoren foran Kabinettet. Bertha staar lyttende ved Døren, Hotte bøjet ind over hende. Pludselig rejser Bertha sig fra sin lyttende Stilling og gør et Tegn til Hotte, der straks følger hende.

5 6 Kabinettet» Juliane byder ham tage Plads og sætter sig selv» Fyrst Ulrich siger: "Jeg ved, at jeg i den senere Tid har forsømt Dem paa en næsten utilgivelig Maade, men jeg lean ikke forklare Dem Grunden, Ikke nu! Jeg beder Dem blot tro mig, naar jeg siger Dem, at det er absolut nødvendigt, at vi ikke oftere hemmeligt ser hinanden." Juliane stirrer som lammet paa ham, Saa synker hun hulkende sammen. Fyrsten stdrrer bedrøvet paa hende. 6a

I en Vinduesnische s t a a r Hotte og Bertha. Der er et spørgende Udtryk i hans Ansi'gt, som Bertha besvarer med at hviske : "Send Bud efter Wildicke. Og vær i al Fald parat. Maaske kan det lade sig gøre i .Nat." Hotte nikker forstaaende og vil sige noget, men Bertha lægger Fingeren paa Læberne og peger hen mod Modtagelses salonen. Hvor= paa de begge lister bort.

6B Kabinettet» Fyr3t Ulrich rejser sig og gaar hen til hende, sigende: "Ja, Fru Grevinde, det var kun dette, jeg vilde sige Dem." Saa rækker han hende venligt Haanden og udtaler sit Haab om, at do mødes samme Aften hos Baron Heddersdorfs, hvorpaa han gaar. Hun har rejst sig og givet ham Haanden, ligesom lammet. Nu staar hun og stirrer mod Døren, der lukker sig bag ham, synker saa pludseligt sammen, men retter sig og gaar med et stivnet, bittert Smil hen mod Døren.

Der er noget af en Søvngæng er sice over hende.

7 Gade udenfor Palæet. Ulrich kommer gaaende ud af Palæets P o r t . Man ser paa ham, hvor p i n l i g t d e t t e Opgør har været for ham. Men han har i a l t Fald været o p r i g t i g . Han er ikke krøbet i Skjul e l l e r har f o r s t i l t s i g . Han har sagt hende a l t med beskæmmende T y d e l i g h e d . . . . Og p l u d s e l i g f ø l e r han Befrielsen som et Solskin, der her midt i Vinter-Tusmørket j a g e r hans Sinds Skygger paa F l u g t . Han kommer t i l at smile ved Tanken om en anden. Giver sig t i l a t nynne. Gaar h u r t i g t

til. 8

K a b i n e t t e t , (beliggende i Stueetagen,hvor Grevinde J u l i a n e t i l * b r i n g e r den s t ø r s t e Del af Dagen og h e l e Katten. Der er s l a a e t en h ø j , spansk Væg op, og bag denne s t a a r hendes Seng, omgivet af tunge Gardiner. Ved Vinduet hendes Skrivebord. Tæt ved Havedøren et prægtigt Steinway-Flygel. Ved det andet Vindue et l i l l e Bord med Kniplepude og et paabegyndt Arbejde. Stuen er f o r ø v r i g t fuld af f o r s k e l l i g e Møbler. Overalt er der smaa hyggelige Kroge og an= bragt Kunstsager af a l l e Slags. J u l i a n e s t a a r endnu.ved den lukke= de Dør, ligesom søvngængeragtig. Hun har en F ø l e l s e af, at der er noget koldt og stivnende i hendes Blod. Hun gaar hen t i l Skrive= b o r d e t , luiocür en Skuffe op og tager sin Dagbog frem. Sætter sig og g i v e r sig t i l a t læse i den - - • -

Text:

15 «Oktober. Dagbogsoptegnelser.

Jeg f y l d e r idag 16 Aar, i hvilken Anledning min Tante, Fyrst= inde Karola, h a r foræret.mig et Kniplebrædt. Jeg e l s k e r K n i p l i n -

ger og kan 3 l e t ikke b l i v e ked af a t se paa d i s s e u t a l l i g e spin= delvævsfine Traade» Min Kusine Allx l e r af min Liden skab, men *- * 9

J u l i a n e s Værelse paa S l o t t e t Menthin. J u l i a n e s i d d e r ved sin Kniplepude, i v r i g t optaget af s i t Arbejde, Tanten, "Fyrstinde Karola, en mild og indtagende Dame, s t a a r inte= r e s s e r e t b ø j e t over hende, da Alix en yndig l i v l i g , 15aarig ung Pige, der d a a r l i g t kan skjule sin Beundring for J u l i a n e , træder ind og f o r t æ l l e r henkle, a t der er kommet G r a t u l a n t e r , som gerne v i l - h i l s e paa "Fødselsdagsbarnet. J u l i a n e søger forgæves at faa Kusinen i n t e r e s s e r e t foi^sit K n i p l e r i . Saa følges a l l e ud af Værel= set. Text:

. \ . Jeg har vistnok Ry for at være en begavet, men iitice særlig elskværdig ung Pige. Jeg ved saaledes godt, at de unge Herrer k a l d e r mig for "Den l i l l e sorte Djævel"..... 10

jgelskabssalen maa S l o t t e t . J u l i a n e og Alix træder ind i Salonen, der er fuld af G r a t u l a n t e r . En Klymge af Herrer flokkes s t r a k s om J u l i a n e , hvem de overvælder med Lykønskninger og Komp'limenter.~'AliA hai taget J u l i a n e under aniijuii1. Da en af de unge Herrer i r r i t e r e r J u l i a n e ved s i n krybende Dumhed, giver hun ham et Svar, der gør ham stum af "Forvirring, h v o r e f t e r åe&$*> unge Pige!* gaar gennem Salonen ind i d e t t i l s t ø d dende Værelse. Herrerne trækker pss Skuldrene og skumler./ Text:

...

"Frem for a l l e d i s s e ungdommelige Lapse med deres t a a b e l i g e Komplimenter foretrækker jeg r i g t i g n o k ældre og modnere Mænds SelsKab... Navnlig Udenrigs^

8 m i n i s t e r e n Grev Albrecht v. Iseneck synes jeg b r i l l a n t om... 11 Herreværelse paa S l o t t e t Menthin. J u l i a n e o^^**» kommer d e r i n d . Fycst Efyckhof s i d d e r i Samtale med Grev Iseneck, der nu præsenteres for og frembærer sin Lykønskning t i l J u l i a n e , h v i s Øjne s t r a a l e r red §ynet af ham. Greven er t r o d s sine nogle og h a l v t r e d s Aar en s t a t e l i g Skikkelse med en mønster= værdig Holdning. Meget s e l v b e v i d s t ; en Mand, der i mange Aar Kun h a r h a f t med underordnede at gøre. Han har et Cæsarhoved, en høj tænksom Pande, der er omgivet af kort graanet, men endnu tykt Haar. Klare, meget l y s e , skarpe Øjne, en temmelig 3tor ørnenæse, brede f a s t e Læber og en stærkt fremtrædende, rund Hage. Han er g l a t b a r b e r e t . Han og J u l i a n e giver s i g s t r a k s t i l at snakke sam= men....... Text:

At tænke s i g , at denne betydelige Mand ikke forsmaar at indlade s i g i a l v o r l i g Samtale med saadan en ubety= d e l i g ung Pige som jeg og ikke l e r ad min Taabelighed og Uvidenhed 12

Nærbillede af J u l i a n e og Grev Isenecic i i v r i g Samtale. Han holder et l i l l e , uhyre elskværdigt, belæren= de Foredrag for hende om f. Eks. et M a l e r i , der hænger paa Værel= s e t s Væg - besvarer hendes Indvendinger osv. Text:

li? Oktober. Idag f y l d e r j e g 17 Aar, og idag, l i g e et Aar e f t e r , at jeg t r a f Grev Iseneck - har han hos Onkel og Tante anholdt om min Haand 13

13 Salon paa S l o t t e t Menthin. Grev Iseneck har l i g e f r i e t hos J u l i a n e s Tante og Onkel. Disse f ø l e r s i g meget beæret af hans F r i e r i , men er paa samme Tid en Del overraskede, De faa, bestemte Ord, med hviiiee Greven t i l k e n d » giver sin Hensigt, v i s e r i m i d l e r t i d t y d e l i g t , a t han h a r overvejet det paa det omhyggeligste, og at han ikke l a d e r sig skræmme af de stærke iåod sætninger, F o r s k e l l e n i Alder, Karakter, Livsanskuelser og T i l b ø j e l i g h e d e r . . . . . Fyrstinden lover s t r a f s a t t a l e

med sin

Niece, r e j s e r sig og f o r l a d e r Salonen. De to Herrer sidder ven= tende paa R e s u l t a t e t af hendes M i s s i o n « . . . # . , Text:

..»Min Tante frembar hans F r i e r i for måg, men t i l = føjede, at hun ansaa det for sin P l i g t a t gøre mig opmærksom paa b l . a. den s t o r e Aldersforskel imel= lem 03, ligesom hun i det freie t a g e t v i l d e bede mig r i g t i g t grundigt a t overveje S k r i d t e t før jeg tog nogensomhelst B e s l u t n i n g ' . . . . . 14-

J u l i a n e s Værelse. J u l i a n e sidder ved Kniplebrædtet, da Tante J u l i a n e træder ind og overbringer Isenecks F r i e r i . "Hellere Greven end enhver anden" udbryder J u l i a n e og smiler ad a l l e de Betænkeligheder, som Tanten anser det som s i n P l i g t a t komme frem med, for t i i s i d s t a t omfav= ne s i n moderlige Veninde og lukke hendes üiund med et l a n g t Kys. Hvorpaa F y r s t i n d e n - h a l v t smilende, h a l v t med Taarer i Øjnene forla : der Værelset, f o r a t bringe Grev Iseneck s i n Nieces " J a " . . . Ib galonen,

u^L*^'

vr Fyrstinden træder ind og f o r t æ l l e r

Grev

Iseneck R e s u l t a t e t

af s i n Mission. Begge Herrerne r e j s e r sig nu, Isenecu. nogot oe= væget, synlig g l a d . Bu følge B Tooggc uf t u r hemic,—&#—Wl

- U B P Grev Iseneck kyssede J u l i a n e s Ha and takker hende for den T i l l i d , hun h a r v i s t ham ved a t lægge &ks

Text:

^ ^ ^ W X

Sammen med min Forlovede var jeg idag paa* Industri=

u d s t i l l i n g e n og saa en I m i t a t i o n af den berømte Lamoralknipling. Jeg kunde ikke b l i v e træt af a t beundre denne

Traadradering, der

e j e r saa meget af en rembrandtsk S k i t s e s henaandede Finhed. Jeg saa godt, a t min Forlovede smilede ad mig. Men hvor var den dog dejlig! 17

Paa I n d u s t r i u d s t i l l i n g e n . J u l i a n e og v. Iseneck s t a a r foran en Montre med Lamoralimitatio= riQnf .hun v i l d t b e g e j s t r e t , han noget k ø l i g t uforstaaende, men velvillig. FærbiMede af Kniplingen, der er "Til Salg f o r 30.000 Mark. Paa Montrens Fod hænger følgende P l a k a t : I m i t a t i o n af dun Knipling, som Grev Lamoral i Aaret 1554 forærede Infanten P h i l i p ved hans Giftermaal med Marie af England, som det s t o l t e s t e Vidnesbyrd om den brabantiske Kniplekunst. Originalen findes nu i den berømte Kypfcteiners Kunstsamling paa S l o t t e t K y p s t e i n . . . De gaar nu bort f r a Montren, men J u l i a n e vender sig f l e r e Gange om e f t e r den. Grev Iseneck s m i l e r . . . . Text:

21 Januar.

I den Grad har Synet af den v i d u n d e r l i g e I m i t a t i o n optaget mig, a t j e g siden den Dag har t i l b r a g t h e l e min Tid med i gamle Værker a t søge Oplysninger om den berømte BrabanterKniplings Histo r i e . . . . 18 Julianes Værelse* Hun sidder bøjet over og bladende i tykke Folianter, læser: Text:

Sagnet om Lamoral-Kniplingen» Det hedder sig almindeligt om alle Besidderne af den= ne Knipling, at de er udvalgt til at ødelægge andres Ægteskaber og bøde derfor med deres Liv. Fra dette Sagn stammer aabenbart følgende Vers:

Denteile lamoral

Om Kniplingen Lamoral

Ecrase la morale

vides, den dræber Moral

Puis domne la mort a l '

og idømmer hjerteløst Bøden

Adultere fatal..•

til Ægteskabsbryderen: Døden!

Uun ser et øjeblik tankefuldt op, læser saa videre. Text:

12 ' Maj.,. Idag staar mit Bryllup med Grev Iseneck, og jeg har alvorligt overtænkt, hvad der er min Pligt. Jeg er lige ved at træde ind i Livet, han er nær ved dets Udgang. Jeg føler derfor, at det paahviler mig at udjævne de store Uligheder, der er imellem os. Jeg maa føje mig efter ham, og har den bedste Villie dertil..... 19

T o i l e t v æ r e l s e t paa S l o t t e t Menthin. J u l i a n e s t a a r klædt i s i n hvide Silke Brudekjole.

Kammerjomfruen

e r l i g e bleven færdig med a t hjælpe hende den paa, da Tanten og

Onklen banker paa Døren og, f u l g t af Alix, kommer ind f o r a t hente J u l i a n e og beundre hende. Tanten og Alix k y s s e r hende ømt, Onklen k y s s e r hende paa Panden. De er a l l e dybt r ø r t og skal jo nu af med deres Niece, der h a t været dem som en S ø s t e r t i l A l i x . De f o r l a d e r Værelset... Text:

Jeg glemmer a l d r i g den Overraskelse, min Mand hav= de beredt mig, da jeg t r a a d t e ind i mit nye Hjem... 20

Kabinettet. Geev Iseneck overrækker sin unge Brud et silkeforet "Futteral, som hun aabner for jublende at kaste sig om hans Hals. han smiler glad men lidt overbærende ad hendes heftige Temperaments-Udfoldel= se,

men ude af sig selv af Glæde viser hun Tanten og Onklen Ga=

ven, der er Kniplingsimitationen. (Den ses i Nærbill ede) Hun ta= ger den varsomt ud af Futteralet og synker hen i Beskuelse af den* De andre ser smilende til. Text:

17'November Et halvt Aar er gaaet siden mit Bryllup. Havde jeg dog blot lyttet til min Tantes Raad og nøje overvejet alt. Jeg havde ventet, at mit Ægteskab skulde fylde min Tilværelse, men har i saa Henseende lidt dun bitreste Skuffelse, thi her er tomt og knugende en= somt i mit rige Hjem

som i mit fattige Hjerte....

21 Nærbillede af J u l i a n e , staaende ved et Vindue, som vender ud til Gaden, der er efteraars= graa og dæieket med v i s s e n t Bladløv inde f r a Parken og de omkring=

liggende Haver« Hendes Ansigt er trøstesløst og melankolsk. Da ser hun sin Mand komme gaaende ude paa Gaden, og straks lysner det i hendes Ansigt» Hun skynder sig ud for at tage imod ham. 22 Hallen.

Hotte hjælper Greven Tøjet af. J u l i a n e v i s e r s i g , kysser k æ r l i g t s i n Mand, t a g e r hans Dokumen tmappe og gaar trods hans reserve= rede Væsen foran ham hen imoé- Arbejdsværelsets Dør, som hun smi= lend« aabner. Han v i l nu tage sin Dokumentmappe, f o r k l a r e r hende, a t han har rasende t r a v l t , men hun gaar ikke desto mindre e f t e r ham infl i V æ r e l s e t . . . . . Text:

Aic, hvor f ø l e r jeg dog Forskellen imellem ham og mig. Han er gammel ofe jeg er ung. Han a l v o r l i g og jeg t ø r s t e n d e e f t e r Munterhed, Glæde og Lykke. Det er d e t t e , der gør Svælget imellem os saa uoverkom^ meligt *

Arbejdsværelset. Han t a g e r lempeligt Mappen f r a hende. Hun smiler r e s i g n e r e t , men v i l ikke tabe Modet. Hun prøver paa a t faa ham. t i l at f o r t æ l l e e t e l l e r andet f r a hans Virkekreds. Men han ser b l o t paa Uret, beklager ikke at faa Tid t i l a t p a s s i a r e med hende, v i s e r paa a l t Arbejdet, der l i g g e r paa Bordet. Hun vender s i g bort f r a ham og er ved at græde. Han s æ t t e r sig t i l a t a r b e j d e , men da hun naar t i l Døren, forandres hendes Modløshed t i l f o r t v i v l e t

Bitterhed.

(Dette vi3efc i Nærbillede) Hun gaar nu hen t i l s i n Mani, t i l hvem hun s i g e r :

14•

Text:

Dfc oehandler mig s l e t . Jeg har ikke skænket dig min Ungdom og min Livsglæde blot for a t faa Mad og Klæder for dem. Jeg har s t ø r r e Fordringer, og du ved d e t . Og d e t t e s i g e r jeg d i g : Jeg v i l ikice have «delagt mit Liv!

Et Øjeblik s t a a r han med. bøjet Hoved, Knuget af Sandheden i hendes Anklage. Saa s i g e r han, at han indrømmer, at han h a r begaaet en skæbnesvanger P e j l e f t e r en Pause, i hvilken han h a r l a d e t hende f a t t e

s i g . Og h v i s hun ønsker det, i n d v i l l i g e r han gerne

i , a t de for Fremtiden i n d r e t t e r d e r e s . L i v ganske uafhængigt af hinanden. Hun nikker k o r t , antagende hans Forslag og f o r l a d e r Stuen rank som nn Dronning. Han f o r t s æ t t e r s i t A r b e j d e . , . . Her afbrydes DaKbogabillederne. 24 Kabinet. hvor Grevinde J u l i a n e sidder med Dagbogen i sine Hænder, ser op e t ø j e b l i k f o r s t r a k s e f t e r a t f o r t s æ t t e Læsningen, Dagbogen f o r t s æ t t u s nu. T ex t :

3 ' Apr i l . I h e l e to Aar har jeg ikke betroet min Dagbog en Linie af mit Liv. Nu længes j e g e f t e r den. A l t s a a : Min Mand har indbudt t i l Middag idag den unge Lega= tionsraad Fyrst Ulrich Engernheim-Kypstein, Ejeren af S l o t t e t Kypstein, hvor den ægte Lamoral-Knipling opbevares. Jeg glæder mig t i l at lære denne Mand a t Kende, der e j e r Verdens skønneste og berømteste Knipling.

15 25 Salon i det IsenecK'jke Palæ . Præsentation mellem J u l i a n e og Fyrsten, Hotte melder, der er ser= v e r e t . Fyrsten byder J u l i a n e Armen. De gaar ind i Spisesalen, Grev Iseneck "bag de to unge. 26 Spisesalen. De s p i s e r . Fyrsten gør y d e r s t d i s k r e t Kur t i l J u l i a n e , der er som forandret og smiler og l e r i en Uendelighed. Greven er k ø l i g t elskværdig... . Text:

E f t e r Bordet t i l b ø d jeg Fyrsten at v i s e ham min I m i t a t i o n af Laxno ral-Knipl ingen 27

Kabinet. F y r s t e n kommer ind med J u l i a n e under Armen. Bag dem Grev Iseneck. J u l i a n e r i v e r sig leende l ø s fra F y r s t e n s Arm og gaar hen t i l Skrivebordet, hvor hun trækkcer en Skuffe ud og tager Nøglen t i l Pengeskabet, hvori Kniplingerne er gemt. Hvorefter hun betyder F y r s t e n at følge med ind i F o r v æ r e l s e t , hvor Skabet s t a a r . Fyrsten adlyder i n t e r e s s e r e t . Greven giver Hotte, hvem han h a r r i n g e t paa, Ordre t i l at bringe; K a f f e n . . , . 28 Forværelset. J u l i a n e og Fyrsten træder d e r i n d . Hun aabner Pengeskabet og frem= t a g e r Kniplingen, som han beundrer; den er l i g e saa smuk som den ægte, s i g e r han. Hun p r o t e s t e r e r . Text:

Fru Grevinde! Jeg skal sende Bud e f t e r den ægte

Lam o r a l - K n i p l i n g , saa at De kan faa Lejlighed

til

a t a n s t i l l e Sammenligningen mellem denne og Deres henrivende I m i t a t i o n . Grevinden takker b e g e j s t r e t , I det samme v i s e r Greven sig i Dør= aåbningen.. . . Text:

6* A p r i l , F y r s t Ulrich aflagde i Eftermiddag en V i s i t og medbragte den ægte Lamoral-^fCnipling, som han t i l = bød mig a t maatte beholde t i l Laan, saa længe jeg ønskede d e t . For at dens Montre ikice skulde s t a a tom, foreslog han mig at overlade ham Imitationen t i l Opbevaring i Mellemtiden, hvad j e g n a t u r l i g v i s gjorde med G l æ d e , , . , .

Kabinet, Bertha lukker Døren op for Fyrsten, der træder ind og overrækker Juliane et Etui, som indeholder den ægte Knipling, Hun rækker ham glad sin Haand til Tak. Han kysser den, er aabenbart dybt forelsket i hende, knæler pludselig stadig beholdende hendes Haand i sin» Hun betragter ham med et lykkeligt Smil,Billedet toner bort.., og gli= der over i Nutiden: 30 Kabinet. hvor Grevinde Juliane med et vemodigt Smil laaser Dagbogen ned. Ber= tha viser sig å det samme og melder Prinsesse Alix, der straks ef= ter træder ind. Hun er siden Dagbogens Dage bleven en Del udviklet, uden dog i nogen Maade at have mistet den jomfrueligt spæde Ynde,

17 d e r f a a r en t i l a t tænke paa F o r a a r e t i d e t s s k ø n n e s t e S k i k k e l s e . Hun e r 16 Aar gammel og v i d u n d e r l i g smuk. A l t hos hende a a n d e r F r i s k h e d og Ungdommelighed. Der e r endnu noget af .Barndommens ubehjælpsomme K e j t e t h e d o v e r hendes Bevægelser, men de e r paa samme Tid r ø r e n d e y n d e f u l d e . Hun e r a l l e r e d e nu af M i d d e l h ø j d e og i k k e f æ r d i g med a t v o k s e . Hendes T a l j e og S k u l d e r e r rund, h e n d e s Hænder iKke o v e r d r e v e n t smaa, med smukt f o r m e d e . Hun h a r et Par sjælfulde,

s t r a a l e n d e b l a a Øjne, som s e r f r i t

og l y k k e l i g t

ud i Verden og s i k k e r t a l d r i g e r b l e v e n formørkede af nogen dybe= r e S o r g . Hendes Haar e t b l ø d t , t y k t og k a s t a n i e b r u n t , hendes f i n e A n s i g t s t r a a l e r af Sundhed. Hun kommer l e t t i l a t rødme. J u l i a n e g a a r hende i Møde. De k y s s e r h i n a n d e n . I s i n s t r a a l e n d e Sundhed og Glæde l æ g g e r A l i x i k k e Mærke t i l Kusinens bedrøvede A n s i g t , hun e r b l o t kommen f o r a t s i g e : "Jeg k ø r t e l i g e f o r b i og bestem= t e mig t i l a t se i n d t i l d i g , kære J u l i a n e , og f o r e s l a a d i g , v i h e n t e r d i g i v o r Vogn paa Vejen t i l Heddersdorf3 i J u l i a n e t a k k e r , hvorpaa A l i x , d e r h a r f o r f æ r d e l i g

Aften." travlt,

k y s s e r Kusinen t i l Afsked og skynder s i g b o r t . J u l i a n e

sætter

s i g , d y b t grundende o v e r Dagens Hændelser. 31 Om A f t e n e n . F o r a n Heddersdorfa Palæ. F y r s t og F y r s t i n d e Eickhof, A l i x og J u l i a n e s t i g e r ud af d e r e s Vogn og g a a r op i P a l æ e t . 32 Salon hos H e d d e r 3 d o r f s . U l r i c h og v . B e r n i t z s t a a r s a m t a l e n d e , da U l r i c h p l u d s e l i g

faar

ø j e p a a nogen i Salonen ved Siden af. Begge H e r r e r n e g a a r d e r i n d .

33 Modtagelsesaalonen• Baron Heddersciorf og Frue modtager Gæsterne» Eyckhofs og J u l i = ane meldes netop nu og h i l s e s h j e r t e l i g t af Vært og Værtinde. U l * r i c h og Bernitz træder ind f r a den anden Side, h i l s e r paa Eyckhofte og b o r t f ø r e r kort e f t e r J u l i a n e og Alix, Bernitz har budt J u l i a n e , dor b l i a t feoorui1 dun

UL^LU

Knipling, Armen, Ulrich har budt Alix

s i n Arm» Eyckhofs h i l s e r paa Venner og Bekendte blandt Gæsterne. 34 Salon hos Heddersdorf s,. De to Par kommer ind, og Damerne s æ t t e r s i g , mens Herrerne note= r e r lovede Danse paa Damernes Balkort, Man ser et Nærbillede af J u l i a n e s Kort, hvor Fyrst Ulrich t e g n e r s i g f o r K.ottilionen, hvor= paa han bukker f o r Alix, der sender ham et f o r e l s k e t B l i k , og fø= r e r hende ind i Balsalen. B e r n i t z , der h a r budt J u l i a n e Armen, peger paa de to andre: Text:

Giver De mig ikke Ret, Grevinde - de to e r som skabt for hinanden 7 "

J u l i a n e nikker t a n k e f u l d t , gaar ved B e r n i t z ' Arm e f t e r de to andre.••• 35 B r y s t b i l l e d e af U l r i c h , dansende mud Alix. 36

Nærbillede af Humpefritz. der k l a t r e r over Jernrækværket, dc=r omgiver den Iseneck ! ske Park. 37 .Parken.

Han Ü 3 t e r ind i P a r k e n , d e r e r h v i d af S n e . S t a n d s e r e t Korridorvindue, aftalt

nedenfor

s t i k k e r .Fingeren i Munden og f r e m b r i n g e r e t

F l ø j t e s i g n a l . Vinduet a a b n e s s t r a k s , og B e r t h a og H o t t e

v i s e r sig» De g i v e r s i g t i l a t hjælpe Humpe-Fritz, d e r h a l t e r s t æ r k t , op i V æ r e l s e t , som e r b e l i g g e n d e i S t u e e t a g e n . 33 N æ r b i l l e d e af J u l i a n e . d e r s t a a e n d e i en B l o m s t e m i s c h e , t a g e r en l i l l e frem f r a £ r y 3 t e t , Text:

Guld-Notitsbog

r i v e r e t Blad ud af den og s k r i v e r : J e g maa t a l e med Dem endnu i A f t e n . J e g b e d e r

Dem ikke om d e t . Jeg f o r l a n g e r d e t af Dem. I Mor= gen e r j e g ik£e længer a l e n e . J e g v e n t e r Dem a l t = s a a , og De v i l i k k e kunne b r i n g e d e t o v e r Deres H j e r t e a t l a d e mig v e n t e f o r g æ v e s . Vel? Hun f o l d e r B r e v e t sammen og l æ g g e r inden i d e t en l i l l e Y a l e n ø g l e , hvorpaa hun s t i k k e r d e t ind i Haanden af s i n Handske og gaar.

39 B r y s t b i l l e d e af F y r s t U l r i c h d e r n / t » p / n u af a l u t l u r Dansen, h v o r p a a lian røikir

hundt* ud-ag-*»&Lls

E t g t e d i Balstalefl. &aaam*mz lovmmmmsrv* J u l i a n e . Ku ^weduytfiiyieh og M i x (iT t a l e r med *m*r.

>x+^^l^r H-, 41

$^U± J^d^ucCo fv* ¥~+

20 41 Det 60 Mand s t o r e Z i g e u n e r o r k e s t e r s e t i F u g l e p e r s p e k t i v , 41a tørlp i ^ l e d e # raR

den f y r i g e D i r i g e n t , d e r s l a a r an t i l en Dans.

Et Sted i B a l s a l e n . B e m i t z t y d e r A l i x Armen t i l Dans, U l r i c h bukker f o r J u l i a n e , Da b ø j e r Alix s i g (med s i n Arm i B e r n i t z 1 ) ned o v e r Kusinen og h v i s k e r i l y k k e l i g t Skælmeri:

Du a n e r i k k e , hvor j e g m i s u n d e r

d i g den Dans med F y r s t e n , "hvorpaa hun g a a r med B e r n i t z «

Juliane

e r f a r e t sammen e t Ø j e b l i k : A l i x e l s k e r a l t s a a U l r i c h ! Hun s ø g e r forgæves hans ø j n e , d e r u n d g a a r h e n d e s B l i k . De f ø l g e s saa ad e f t e r de a n d r e . 43 Der s t i l l e s op t i l en Tur-Dans.

De f i r e unge e r v i s å v i 3 '

er.

Dansen begynder. 44 Zigeunerorkestret med den

temperamentsfulde dirigerende Leder.

Forværelset t i l

Kabinettets

\$Iumpe-Fritz og H o t t e h a r ved f o r e n e d e K r æ f t e r f a a e t f l y t t e t v

/ X

v i/

ty\

Penge=

s k a b e t ud f r a Væggen, og Humpe-Fritz g i v e r s i g t i l a t l ø s n e n o g l e

S k r u e r i Bagklædningen. H o t t e s t a a r paa Vagt i D ø r a a b n i n g e n . Nu

V f

kommer Bertha t i l . Humpe-Fritz v i s e r dem t r i u m f e r e n d e s i t •" - \

v Y^ ^)f\

Arbejde,

h v o r p a a han og H o t t e a t t e r s t i l l e r Skabet ind t i l Væggen. A l l e t r e l i s t e r nu b o r t .

H B r y s t b i l l e d e af J u l i a n e , og U l r i c h . bevægende s i g udenom hinanden ( i Lanciers e i l e r lignende Dans ) Hun søger s t a d i g a t paakalde hans Opmærk so mhed. Han l a d e r , som om han ikke lægger Mærke d e r t i l , ttu nærmer de i Dansen deres h ø j t hævede Hænder t i l hinanden»

*7 NffirpiUede, h v o r i d e r e s Hænder b e r ø r e h i n a n d e n , og J u l i a n e s e r s i t S n i t t i l a t s t i k k e B r e v e t t i l ham. Hænderne s k i l l e s

atter.

48 B r y s t b i l l e d e af Ulricn» d e r s e n d e r J u l i a n e e t bekymret B l i k . M-9 Berthas Værelse. H o t t e s t a a r henne ved V i n d u e t . Man s e r p a a hans A n s i g t , h v o r &pændt han e r . Humpe-Fritz s i d d e r s l ø v p a a en S t o l . Han e r " p r o « f e s s i o n e l " og e r a l d r i g n e r v ø s . D e t t e e r B e r t h a t i l Gengæld i s a a h ø j Grad, a t Humpe-ffritz b l i v e r n ø d s a g e t t i l a t t a l e hende t i l F o r n u f t og s i g e r : Text:

• S t o l b l o t p a a mig! Hvis v i bærer os behændigt ad og b e n y t t e r d e t r e t t e ø j e b l i k ,

s k a l hun nole

v o g t e s i g f o r a t gøre A n s k r i g . " D e t t e Ræsonnement, d e r e r y d e r s t e r f a r e n t B e r t h a b e r o l i g e t . Hotte s e r p a a s i t U h r .

Z igeunero r k e s t r e t •

i a l s i n Kynisme, f a a r

50a Dirigenten s l u t t e r af i en meget energimættet Finale» 51 Balsalen» De f i r e ung e JOWI^UP1 LP L LT Dansen» Fyrsten beder sig, undskyldt et Ø j e b l i k . Gaar. 52 JSt ensomt Hjørne af Salen» F y r s t e n læser J u l i a n e s Brev og opdager Yale-Nøglen. (Nærbillede af hans Hjiand med Brevet og Nøglen) Han s t i k k e r h u r t i g t Nøglen t i l s i g , t r æ d e r r e s i g n e r e t paa Skuldrene. Han i n d s e r , at der er i n t e t andet f o r ham at gøre end adlyde Brevets Befaling» Han stile ker nu ogsaa Brevet i Lommen og s l e n t r e r b o r t , hen t i l 53 galsalen. hvor de t r e andre endnu s t a a r . J u l i a n e , der er vod a t tage Af= sked, sender ham et spørgende Blik, som han besvarer med et næ= sten umærkeligt Nik, hvorpaa han vender s i g mod A l i x . Bernitz f ø l g e r J u l i a n e ud.

i r t w ^ o r Hedde rsdorfü tt»i^ . B e r n i t z tager ærbødig Afsked med J u l i a n e , d»> aéiftLi wp-i

jin

Yc*£aHqpttMptote**» Bernitz vender t i l b a g e t i l Selskabet» 55 Berthas Værelse. Bertha spejder ud af Vinduet, vender sig p l u d s e l i g om mod de

andre; "Nu kommer Grevinden". Hun og Hotte f o r l a d e r Værelset. Hump e-F r i t z f r i s e r e r og pynter s i g l i d t » Han gaar a l t i d soig= n e r e t t i l s i t "Arbejde". Han e r l i d t over Middelhøjde, med Ans a t s t i l Korpulence, h a r e t y d e r s t u d t r y k s f u l d t Hoved med s o r t k r ø l l e t Haar, og en s i r l i g Knebelsbart. Hans Øjne e r stückende s o r t e , og der e r en uforfærdet Energi i a l l e feans Træk. 56

Haller^

X/^^^

^^^Y/W

-O.

Hotte aabner Døren for J u l i a n e , som s i g e r t i l ham: "Luk Nero ind t i l mig!" Hotte gaar f o r a t hente Hunden. Bertha f ø l g e r

efter

s i n Frue ind i 57 Kabinettet. liTinr inun t \mfrtmm*m++m hf q~i vir- r a t hjælpe s i n Frue Tøjet og Smykkerne af. J u l i a n e betyder hende nu, a t hun godt kan gaa t i l Ro. Bertha b o r t f j e r n e r s i g med et lumsk Smil. J u l i a n e s t a a r og b e t r a g t e r Lamoral-Kniplingen, som hun l i g e h a r t a g e t af.

Korridoren. Hotte kommer med Nero, en vældig, perlegraa Ulmerdogge. Han hol= der det utaalmodige Dyr i en Snor. Bertha passerer ham og udveks= ler betydningsfulde Blikke med ham, der siger saa meget som: "Alt gaar efter \Beregning." Han nikker uvilkaarligt, banker paa Døren ind til Kabinettet. 59 Kabinettet.

23ÖU

Hotte kommer ind med Hunden,som han s t r a k s l ø s e r . Det vældige Dyr springer jublende glad hen t i l s i n Herskerinde, der v e n l i g t klapper den og Dyder den lægge s i g , hvad den ø j e b l i k k e l i g g ø r . Hotte har trukicet sig t i l b a g e med et ærbødigt "Godnat"* Med sine Smykker og Kniplingen i Haanden gaar J u l i a n e nu ind - i

fforvaorejbaet. hvor hun l a a s e r Tingene ind i Pengeskabet, e f t e r -endnu en Gang med et kærtegnende Blik a t have b e t r a g t e t Lamoral-Kniplingen. Saa l a a s e r hun Skabet og gaar t i l b a g e t i l K a b i n e t t e t . 61 Balsal en, Ulrich tager Afsked med F y r s t og F y r s t i n d e Eyckhof samt Bernitz og A l i x . é< /^k^^Z>^^^-^y^

62 Nærbillede af F y r s t Ulrich tagende Afsked med Alix. Han gaar, e f t e r ømt a t have kysset hendes Haand os sendt henue et dybt f o r e l s k e t Blik, som hun rødmende gengælder. ^

9mmmi hos Heddersdorfs. r i lUJILJ^Nfe^**tø'Tf s t a a r samtalende med en Del Gæster. Han bry= der i m i d l e r t i d ud fra deres Klynge, da han s e r , .Fyrst Ulrich er ifærd med a t gaa* Han i l e r hen t i l ham og udbryder: Text:

Men hvad er d e t t e , F y r s t e ! Gaar De saa t i d l i g ? "

hvorpaa Ulrich svarer ved smilende a t v i s e ham s i t Uhr: Text:

Klokken mangler 10 Minutter i e e t ! "

24-

Baronen søger at holde paa ham, men Ulrich l ø s r i v e r s i g med e t v e n l i g t Smil og f o r s v i n d e r . Nogle Gæster lægger Beslag paa Ba= ron Heddersdorf. 64 Udenfor Heddersdorfs Palæ, Ulrich kommer gaaende ud af Palæet» Han er pelsklædt, og da det sner, s l a a r han Kraven op nm ørene* Han g a a r .

KaDinet, Juliane, der utaalmodig venter Fyrstens Komme, passerer Altan= døren,

ser ud,

66 "PTHflP G i t t e r i aag en. der f ø r e r ind. i den Iseneck'ske Park, Fyrsten kommer gaaende. Det er h ø r t op a t sne nu. Han l a a s e r s i g med Yale-Nøglen ind i Parken, gaar op mod 67 Kabinettet. hvor Juliane netop ru aabner Døren og ser ham .-comme genneir den snehvide Park.

Bertha halvt sidder oppe i Vindueskarmen med Ryggen til Vinduet. Uibtitni rig nninpiii g AH t11Ljj i +mé*s\<v ni in ni n 1 , Der er s t æ r k Spænding' o ve r J, ejfcn a l l » / •> n a vxi j ,i a, tf • É i r --^É> B e r t h a . Tin Ijiitif

i imu'a MUJPM t

v e n d e r Bertha s i g l y n s n a r t on? mod V i n d u e t , Hun h a r h ø r t F y r s t e n s S k r i d t nede i Sneen og vfa#y"de T#^'Hri-dTtfgfeain> HoteI %\ uL Wimjwwtf mltfwludui-lligTeTfc^sSttgexs<st.

B e r t M i - ø ^ n r s i t Haar, g ø r T o i l e t t e

for Hatten,

69 Kabinettet. "Fyrsten vi3er sig i Altandørens AAbning. Juliane træder bevæget nogle Skridt tilbage i Stuen, Han lukker sagte Døren. Han er helt tilsneet, og fra Hatten, som han har taget af, falder Sneen, der har samlet sig paa den, ned paa Tæppet. Mens han tager Pelsen af, stamper han et Par Gange, saa den hvide Masse, der bedækker ham, drysser af. Han lægger baade Pels og Hat paa Steinway-Flyglet, som staar i Nærheden, og siger: " Ja, her er jeg altsaa, naadige Frue!" Hun nikKer dybt bevæget. 70 Nærbillede af Hunden Nero, der ligger i sin specillle Krog i Værelset, løfter Hovedet, snu= 3er velvilligt og atter lader det synke ned mod sine Poter, Fyr= sten er den en god, gammel Bekendt,

ist^t—

C^A

71 Kabinet. Juliane staar, støttende §j& til Flyglet, Hun er grebet af en dyb Bevægelse, Fyrsten nærmer sig hende, "Sigende: Text:

Jeg kender min Brøde og er som Mand af Ære villig til at opfylde mine Forpligtelser. Men jeg beder Dem samtj'-kke i at løse det Baand, der har knyttet mig til Dem, Jeg beder Dem om

2 6

det, Grevinde!" Juliane gemmer sit Ansigt i Hænderne, han ser bedrøvet paa hende, 72

Korr idoren foran Forværelset• Hotte-og »g^ji'-leoiiiiner l i s t e n d e , forsvinder ind i 73

^nnraiiil'iTt, /(^t^f

/k^^tA^y^é^

h v i s Tapetdør ind t i l Kabinettet F r i t z h u r t i g t l a a s e r ( i et Nær= b i l l e d e ses hans Haand h a s t i g t dreje Nøglen om i Laasen) Han og Hotte f l y t t e r nu Skabet ud f r a Væggen og begynder at arbejde med a t skrue dets Bagklædning af, 7>+

Kabinet. J u l i a n e har ude af sig selv grebet f y r s t e n s Haand. Hun t i g g e r og t r y g l e r ham om ikke at f o r l a d e s i g . Han bøjer dybt medliden= de s i t Hoved og s i g e r : " Jeg indrømmer, a t jeg s t a a r i Gæld t i l Dem. Men jeg t r y g l e r Dem om at sønderrive Gældsbeviset." J u l i a n e r y s t e r f o r t v i v l e t paa Hovedet. Han trænger ind paa hende med sine Bønner. 75 Forværelse^.

ft**

"&*l4-z nar netop nu faaet Bagklædningen af Skabet og rcclticur Wottji lom I'iiifr-fe^ g r i b e r f e j l , Bagklædningen f a l d e r paa Gulvet. 76 Nærbillede af Hunden Nero,

der lyttende hæver Hovedet og straks 3prir.ger op. 77

Ulrich off Juliane» Hun s e r rædselsslagen op. De s t i r r e r begge hen imod Tapetdøren, Hun hvisker hæst: " Det maa være Tyve!" De s t a a r begge lyttende* 78 Forværelaet. F r i t z tømmer Skabet for Kniplingen og Smykkerne, rækker Hotte noget, propper s e l v Resten i Lommen. De s k o t t e r begge spejdende hen mod Tapetetøren. Skabet er nu tømt, og de vender s i g imod Dø: ren ud t i l Korridoren. 79

ferbillede

af Hunden Nero.

der gø erzürn i^i'iufeiM iuud T af at døren. '

-£^

, % é-y^? ^ c -

Kabinet* F y r s t e n gaar beslutsomt hen mod Døren og t a g e r i Haandtaget.

., men J u l i a n e s t i l l e r s i g lyn= snart i Vejen for ham. Han s e r forbauset paa hende.

Korridor foran F o r v æ r e l s e t . Hatte n'gy-Frit-fe ieom s e t og l i s t e r b o r t .

e*--u&y .luldc*» r sagte Døren t i l Forværel=

L •'

82 Kabinet. F y r s t e n v i l have Sagen undersøgt, men J u l i a n e v i l ikke vide no= *

get deraf, er dybt r y s t e t over hans Forsæt: "Men hvad er det dog, De v i l ? " udbryder hun skælvende af Angst,"De maa ø j e b l i k k e l i g gaa, man maa ikke træffe Dem h e r . Det andet er mig l i g e g y l d i g t . " Men F y r s t Ulrich p r o t e s t e r e r . " H a n v i l b l i v e . Han f o r s t a a r nu, a t det er Skæbnen, der v i l , at de skal b l i v e s«•men.* Han t a g e r r o l i g t sin Revolver frem og nærmer s i g a t t e r Døren, som hun spær= r e r med s i t Legeme. Hun h v i s k e r s t a d i g : "Gaa, gaa!" /p/<^€

^^r^t</^

u^Éiwt3 Vindue, ( s e t udefra) :

T i n d u e t , der a t t e r lukkes af JfeøNMN# Hotte. Han l i s t e r skyndsomst bort gennem Parken. 84 Kabinettet. J u l i a n e f o r l a d e r Døren og gaar hen t i l F y r s t e n , h v i s Haand hun griber: Deres ædelmodige Tilbud har givet mig min Stolt= hed tilbage. Nu befaler jeg Dem at gaa . Og saa sandt jeg staar her, jeg pudser Hunden paa Dem, hvis De trodser min Befaling." Da hendes Trusel intet udretter, trygler hun ham, henvisende til, at hun slet ikke er værgeløs. Hun har jo Hunden! Han gaar langt om længe ind paa at forlade hende, tager sit Tøj paa og bliver lukket ud af hende. Hun staar et øjeblik med Døren paa vid Gab og ser ham forsvinde ude i den hvide Park. Saa lukKer hun den

med en Gyn en og f a l d e r s a a p l u d s e l i g f o r t v i v l e t sammen: "Nu e r han g a a e t , f o r a l d r i g mere a t komme t i l b a g e

fft G i t t e r foran. Parken. vendende ud t i l en tom, s n e h v i d Gade. Humpe-Fritz k l a t r e r o v e r Gitteret,

slentrer

bort. 86

Text:

Grev Saza?

B r y s t b i l l e d e af Grev Saza, en Person af e t h ø j s t m æ r k e l i g t Ydre. Han e r meget l a n g , s m a l s k u l d r e t og t ø r . De e l e g a n t e Klæder, d e r ø j e n s y n l i g t e r s y e t af en god Skrædder, d a s k e r om han3 magre Lem» mer. Hans Haar e r t y n d t paa I s s e n og ganske k o r t k l i p p e t . Det e r k u l s o r t ligesom den u a l m i n d e l i g k r a f t i g e ,

brede K n e b e l s b a r t med

de v i k s e d e S p i d s e r . Hans T e i n t er mørKebrun, Huden r y n k e t og tyic som g a r v e t Læder. Han h a r l y n e n d e Øjne og en kæ* ø r n e n æ s e . Han staar,

tændenae s i g en C i g a r e t , da han p l u d s e l i g opdager noget

og v e n d e r Hovedet om mod

Gitterlaajjjen, 6er f ø r e r ind i den I s e n e c k ' s k e P a r k . F y r s t U l r i c h l u k k e r s i g net? op ud af den og f j e r n e r

sig hurtigt.

Saza, h v i s S t ø v e r i n s t i n k t

b l i v e r v a k t , og som nok g i d e r v i d e , hvem d e r kommer

saa sent

f r a I s e n e c k s , skynder s i g e f t e r ham. 88 Kabinettet. J u l i a n e r e j s e r s i g f r a s i n d e l v i s e Bedøvelse og v a k l e r hen t i l

Ringeapparatet ved Tapetdøren, giver sig t i l a t ringe paa den e l e k t r i s k e Klokke. Hun r y s t e r som i Feber, Hunden s e r ligesom menneskeligt bekymret op paa hende,

Berthas Værelse. Hun sidder i næsten fuldstændigt N a t - T o i l e t t e paa den uredte Seng, som ventede hun sin Frues Ringen. Hun skynder s i g b o r t . 90

fiafle« Ulrich opdager en Dro she, som han raaber an og s p r i n g e r ind i . Ogsaa Saza raaber den an, men Kusken n e g l i g e r e r hans Raaben og k ø r e r h u r t i g t b o r t . Saza k n y t t e r a r r i g t s i n behandskede Haand: \\

"Det var æ r g e r l i g t , a t jeg ikke f i k s e t den Fyrs

Ansigt. Jeg gad e l l e r s nok v i d e , hvem der besøger Grevinde Iseneck paa denne Tid af N a t t e n , " Grev Saza skynder sig bort i den Retning, Droshen k ø r t e . 91 Kabinettet. J u l i a n e s t a a r s t a d i g ringende, s t i v som en S t a t u e . 92

Inde i Droshen. Ulrich tager sit Uhr frem. Klokken er halvto. I en instinktiv Anelse, om at det muligvis vilde gavne baade ham og Grevinden, stiller han Uhret 25 Minutter tilbage. (Dette 3es i Nærbillede) og stikker det saa i Lommen.

31 93

Forværelset. Bertha kommer løbende derind, tager i Tapetdøren, som e r laasefc, aabner den. J u l i a n e v i s e r sig nu i Døraabningen. Der tændes Lys. Tyveriet opdages. Havnlig d e t t e , a t Kniplingen er s t j a a l e t , an= g r i b e r Grevinden, der beder de t i l i l e n d e Tjenestefolk

øjebliKke=

l i g sende Bud e f t e r P o l i t i e t . Hotte paatager sig det,

gaar.

94 Text:

Stadig i den Hensigt - f o r a l l e Eventualite= t e r s Skyld - a t s i k r e sig et A l i b i , kører Fyrsten t i l Nat-Etablissementet K r o l l , hvor han ved, han v i l træffe en Del af sine Venner f r a Festen hos Heddersdorf s .

Foran K r o l l . Droshen h o l d e r . Ulrich s t i g e r ud, b e t a l e r og f o r s v i n d e r ind i det stærkt oplyste Nat-Etablissement. 95 Loge hos K r o l l . B e r n i t z og en Del unge Levemænd s i d d e r sammen med en Del Danser= inder og Damer af utvivlsomt Ry. Der drikkes Champagne. Stemningen er hø.]. Da Fyrsten træder ind, modtages han med J u b e l . De be= b r e j d e r ham dog, a t han f ø r s t kommer saa s e n t . . . . "Saa sent" spøi= ger han forbauset og v i s e r dum s i t Uhr (Nærbillede) "Klokken er jo kun et Kvarter t i l t o . . . . " De troede a l l e , dum var a d s k i l l i g t mere, f o r k l a r e r d e . Fyrsten f a a r a n v i s t s i g en P l a d s , hvor han kan 3b ned i Dansesalen. En af Danserinderne skænker Champagne i hans Glas. Der d r i k k e s .

$/øct'

6s&0-rA

Text:

Humpe-Fritz opsøger s i n Kæreste, Rose Moockel^ der bor hocr s i n ikke a l t f o r onorpocto Tantor^/é.^&Z<v*<H**

Roses Værelse A Dette er l i l l e , tnen mønsterværdigt propert» Der l i g g e r et s n e hvidt Tæppe over Sengen. Der e r Bur med Kanariefugl og over Ko= \

moden en l i l l e Reoltned nogle faa Bøger-/Værelsets Møblement be= s t a a r e l l e r s af Sofa, Bord, Stole e t o . Kakkelovnen er rødgløden= d e . Rose, der t i l h ø r e r F r i e d e r i c h s é t r a s s e s f a s t e n a t l i g e Stab, \

e r en s t o r , f r i s k Pige, en Smu^e k l o d s e t , men absolut Køn og \

fuld af Humør, Hun l i s t e r n^£op nu hen t i l Døren ud t i l Gangen og aabner den. Hump e-F ri-tz vis, er sig og smutter ind i Værelset» /

/•

Hun l a a s e r Døren og b e f r a g t e r d^bt i n t e r e s s e r e t a l l e Smykkerne, \

som han lægger op pgé. Bordet, Dem ~-$kal de nok komme af med. Det e r værre med Kniplingen. De grunder. Da f a a r hun en I d é : Text:

" Min Tante har en gammel Kaabe, Vi syr ganske \

simpelt Kniplingen ind 'i den. Der v i l ingen kunne opdage den."

Humpe-F/ritz b i f a l é e r hendes Plan. Hun henter'^Kaaben, som hun gi= ver s i g ti3|at sprætte op forneden. Humpe-Fritz\er optaget af at brække Indfatningerne af de f o r s k e l l i g e Stene.

97 Hallen hos Isenecks. Kommissær Beyer, der har ringet paa, lukkes ind af Hotte. Kommis= særen har to Betjente med sig, til hvem han siger: "Undersøg Parken og de ydre Lokaliteter." Beyer selv er en høj, ranK Mand med gennemborende Øjne, en smal, krum Næse, bred Hage og Kraftige Kæber. Han har nogen Lighed med

33 en R o v f u g l , Han byder H o t t e f ø r e ham ind t i l G r e v i n d e n , De g a a r ind

hvor

Beyer æ r b ø d i g t p r æ s e n t e r e r s i g f o r Grevinden, d e r v i s e r ham

ind i F o r v æ r e l s e t . Her o p h o l d e r han s i g e t ø j e b l i k , f o r

straks

igen a t vende t i l b a g e t i l K a b i n e t t e t , hvor han beder Grevinden f o r k l a r e ham, hvad d e r e r s k e t . Hun begynder paa s i n F o r k l a r i n g , i /

Han h ø r e r opmærksomt e f t e r - ^

fiV

ir \

Text:

Ogsaa Saza b e g i v e r s i g t i l K r o l l ,

Foran Kroll, Saza g a a r op ad E t a b l i s s e m e n t e t s Trappe og f o r s v i n d e r ind i 100 V e s t i b u l e n h o s Kro,* Saza b l i v e r h j u l p e t \Tøjet af,

sp-tfgnerer s i g l i d t

foran e t

Spejl,

g a a r op ad en bred TrVppe^/6p t i l L o g e r n e . (Grev Saza, d e r e r hpfanelig E j e r af B l a d e t "Den r e t f æ r d i g e Stat",

e t Skandaleblad a K l a v e s t e Rang, h a r derved p a a d r a g e t

sig

s i n e S t å n d s f æ l l e n s F o r a g t , \ n g e n af dem omgaas ham, og d e t er ved Æres-Ret b l e v e n f o r b u d t nogeft a t s l a a s med ham, 101 Loge ft.0,3 ^T9llu Stemningen e r h ø j , men l i g e f

r e n s t i v n e r af Kulde, da Saza, h i l =

sende tiil a l l e S i d e r t r æ d e r i n d . Man h i l s e r meget k ø l i g t paa ham. F y r s t U l r i c h vender ham f o r a g t e l i g t Ryggen. Saza, d e r e r v a n t

til

3* denne Behandling og er y d e r s t haardhudet, i r r i t e r e s ikke desto mindre af F y r s t e n s uforbeholdne A n t i p a t i . Han træder d r i s t i g t hen t i l ham, banker ham paa Skulderen og s i g e r : "Min Hilsen gjaldt ogsaa Dem, F y r s t e ! " H v o r t i l F y r s t Ulrich 3varer, i d e t han vender 3ife- halvt om mod Saza:

-ien jeg ønsker ikice a t h i l s e paa en Mand

Deres K a l i b e r . " Hvorpaa Fyrsten r o l i g t vender sig igen f o r at b e t r a g t e Dansen nede i Salen. Saza sender ham et B l i k , der gløder af Had, og for= l a d e r Logen med et s t i f t Buk. 102 Text:

Den skarpsynede Politimand har gennem Grevindens F o r k l a r i n g f a t t e t en stærk Mistanke t i l Hotte og Bertha.

Kabinettet. Beyer beder Grevinden r i n g e paa Bertha, der s t r a k s v i s e r s i g ; "Vær saa venlig at bede Hr. Hotte se herind et ø j e b l i k ] " s i g e r han t i l Kammerjomfruen. Da Hotte " t i l f æ l d i g v i s " opholder s i g ude i Korridoren, v i s e r han s i g . Beyer l a a s e r Døren bag ham og Ber= t h a . "Det e r jo Dem, der har g j o r t det!" s i g e r h a n - b r u t a l t og peger paa de to Forbrydere. Bertha f a a r

Krampegraad, Hotte prote=

s t e r e r i n d i g n e r e t , men Beyer gaar r o l i g t hen t i l Vinduet og vinker ad en af Betjenten^ ude i Parken. Denne s t i l l e r s t r a k s , tager hver under s i n Arm, Beyer aabner Døren og anbefaler s i g hos J u l i a n e , der dødtræt t a g e r sig t i l Hovedet. 103 Hallen.

35 Hotte og Bertha føres a# Betjenten gennem de forskrækkede Tjene= s t e f o l k s Skare« Man k a s t e r noget Overtøj over dem. Porten aabnes saa, og udenfor Palæet h o l d e r P o l i t i e t s B i l , foran hvilken der spadserer en B r t j e n t , -som paa Beyers Kalden holder s i g parat

til

a t modtage de to A r r e s t a n t e r , Beyer v i l s e l v følge med, da den tilbageblevne Betjent ude f r a Parken bryder sig Vej hen t i l ham f o r a t aflægge Rapport: "Jeg h a r fundet v i g t i g e Fodspor i Baghaven." Beyer nikker i n t e r e s s e r e t , f ø l g e r mod Betjenten ud i Parten.

s t a a r de to Politimænd, i v r i g t undersøgende Fodtrinene i Sneen. Text:

"Det tænkte jeg noazl Jeg genkender t y d e l i g t min Ven Humpe-Fritz 1 T r i n . V i l De se, hvorledes den ene Fod træder dybere end den anden. Den højre Fod h a r e f t e r l a d t et ganske 3karpt Indtryk i Sneen, hvor= imod Sporene af den venstre

e r l a n g a g t i g e , ujævne

og slæbende. Her er ingen F e j l t a g e l s e mulig. (Nærbillede af F o d t r i n e n e ) Beyer og Betjenten gaar. Man s e r paa Beyer, a t han har taget en rask B e s l u t n i n g : Endnu i Nat v i l han fange Humpe-Fritz! 105 Et Hjørne af K a b i n e t t e t r der hvor Sengen s t a a r . En Pige hjælper Grevinden i Seng. J u l i a n e e r t r æ t t i l Døden og h a r h e f t i g Hovedpine. Pigen bader hendes Tindinger. 106

106

Logs

hoa Kroll.

U l r i c h f o r l a d e r sammen med B e r n i t z d e t g l a d e S e l s k a b . 107 Roses V æ r e l s e . Rose e r netop nu f æ r d i g med a t sy K n i p l i n g e n ind i Kaaben. De u n d e r s ø g e r , om den kan o p d a g e s , f i n d e r d e t u m u l i g t . Hun hænger Kaaben ud. Humpe-Fritz s o r t e r e r imens Stenene og Smykkerne. Hun kommer t i l b a g e og b ø j e r s i g i n t e r e s s e r e t frem over h am, f o r og= s a a a t f a a e t Glimt af de k o s t b a r e Ting a t

se.

108 Trappegangen u d e n f o r Roses V æ r e l s e . Beyer og to B e t j e n t e l i s t e r d e r o p , s t a a r l y t t e n d e . Saa gør Beyer e t Tegn. I samme Nu sprænges Døren af den ene B e t j e n t . De skynder s i g ind i V æ r e l s e t . 109 Roses V æ r e l s e . Rose og Humpe-Fritz g r i b e s p a a f e r s k Gerning og a r r e s t e r e s . Han belægges med Haandsnore. Beyer samler a l l e T y v e k o s t e r n e : "Hvor e r K n i p l i n g e n ? " s p ø r g e r h a n . De n æ g t e r begge a t v i d e n o g e t om d e t . Beyer t r æ k k e r paa S k u l d r e n e : "Par dem b o r t ! " s i g e r han t i l den ene af B e t j e n t e n e . Den anden l a d e r han b l i v e t i l b a g e f o r u n d e r s ø g e L e j l i g h e d e n . Han g a a r s e l v e f t e r

Forbryderparret.

110 .Foran Isenecics P a l æ . B e r n i t z og F y r s t U l r i c h kommer gaaehde f o r b i , s e r t i l d e r e s 0ver= r a s k e l s e , a t d e r e r tændt Lys o v e r a l t . "Vi maa ind og s p ø r g e , hvad

der er i Vejen" s i g e r Fyrsten og g a a r , e f t e r f u l g t af Bernitz hen mod Palæet. 111 Foran Palæets P o r t . F y r s t e n r i n g e r paa Portklokicen. Portneren v i s e r s i g , meddeler Her= r e r n e , hvad der er p a s s e r e t og t i l f ø j e r ,

a t Grevinden l i g e er gaa=

e t t i l Ro. De beder ham næste Morgen bringe hendes Naatfe deres Hilsen og s i g e , at de henimod Middag v i l høre t i l hendes Befin= dende. Saa gaar d e . 112 Et Hjørne af K a b i n e t t e t . Den ulykkelige J u l i a n e k a s t e r sig frem og t i l b a g e paa s i t Leje. i en forfærdelig Feberglød. Virkelighed og Drøm, og endnu fryg= t e l i g e r e B i l l e d e r af, hvad der kan ske, blander s i g imellem hver= andre og b l i v e r t i l noget u t a a l e l i g t , kompakt noget, d e r i hendes ophidsede F a n t a s i antager Lamoral-Kniplingens Skikkelse og s n a r t binder hendes Mund som en Knebel,snart slynger s i g som en Strikke om hendes Hals, snart snører henries Bryst sammen som e t f r y g t e l i g t Bind og endelig breder s i g som et Ligklæde over hendes stivnede Lemmer. Og hun stønner og gentager s t a d i g det gamle Vers: Dentelle Lamoral Se rase l a morale, puia donne l a mort a I 1 Adult ere . f a t a l e . Hun gentager det s t a d i g i den lange - u e n d e l i g t lange N a t . . . . 113 Næste Formiddag. Hallen hos Isenecks.

Portneren lukker op|for Grev Iseneck, der forbauset spørger, hvor= for Hotte ikke t a g e r imod ham. Portneren f o r k l a r e r s i n Herre om det n a t l i g e Indbrud, samt om Grevindens d a a r i i g e H e l b r e d s t i l s t a n d Han h a r under d e t t e h j u l p e t Iseneck Pelsen af« Udenrigsministeren skynder sig beJsymret t i l 114 Et Hjørne i K a b i n e t t e t . ^m\

8yOfc'Pflittders*s.en, der gaar og p u s l e r om Grevinden, ved^tojfeo

.^tikwiKOt nejende f o r l a d e r . J u l i a n e sidder op i

Sengen i en tynd

Kniplings-Natkjole med en Mængde Puder bag Ryggen» Hendes vidun= d e r l i g e Haar f a l d e r i Lokker ned over de hvide Puder og s k j u l e r hendes Bryst, og frem imellem d i s s e Bølger s t i r r e r et uhyggeligt Ansigt med et f o r v i r r e t Udtryk, med h a l v t aabne, f e b e r t ø r r e Læber og med s t o r e , s t i v e g l a s a g t i g e ø j n e . . . . Iseneck kan næppe mæle e t Ord. Som vantro r y s t e r han langsomt paa Hovedet, og a t t e r og a t t e r f a l d e r han3 Blik paa hendes I s s e , paa hendes Tindiinger, paa det d e j l i g e Haar. Nu f a t t e r han s i g , træder f o r s i g t i g hen t i l Sengen og g i v e r s i n Hustru Haanden. Men hun har opdaget hans for= færdede Blik og beder ham række hende et Haandspejl, h v i l k e t han gør. (Nærbillede af J u l i a n e , d e r s p e j l e r s i g ) Hun s t i r r e r forfær= det ind i det kolde, blanke Glas: Nej! Det er ingen F a n t a s i ! I Midten og paa begge Sider, men især i Midten er det skønne, s o r t e Haar tæt gennemtrukket med Sølvtraade, der ved Panden danner en snehvid Lok, som d e l e r hendes Haars s o r t e Bølger i to l i g e s t o r e Dele. Til sin Rædsel opdager hun - som Iseneck før - a t hun e r bleven graa i Nattens Lø'a, Iseneck t a g e r lempeligt S p e j l e t f r a hen= de.. Hun f a l d e r t i l b a g e i Puderne med lukkede ø j n e . Det er ligesom hun v i l lukke dem for det rædselsfulde Syn i Spejlet f ø r . "Du er /

meget syg, mm Ven" s i g e r han med b l i d , dæmpet Stemme * Üd3=aaa

s t r a k s har a Bud ef t e

ø v t . Han gaar hen

t i l Telefonen (Nærbill

er Lægen op.

( I indskudt B i l l e d e ses

i n Telefon, han l o v e r at komme

straks ) Grev Iseneck r i n g e r nu af,

billedet

slutter.

sin Hustru, hvis feberhede

Han gaar fuld af Medlid Haand han i l a p p e r .

r r e r hen for s i g . . » 115

Alix ' Værelse* JEt elegant u d s t y r e t Boudo

^ r e r nogle Biom=

s t e r , da Pigen træder ind meN Kære

.e, Brevet l y d e r :

Frk. AlixT

Ved et Tilfælde erf

^ r n i t z og j e g , da v i i

Nat passerede det Isei^ec^'ske Palæ, a t der var ble= ven g j o r t Indbrud h o s / l ^ r e s Kusine, Grevinde Iseneck. Jeg s k r i v e r d e t t e 1^.1 ] ger t i l Deres Bisrand, I Has \res hengivne .rich BJngernheim v. Kypsteim, Alix beder Pigen hen^é s i t Overtøj, læ, t e n , b l i v e r hjulpe;

116

Et Hjørne i K a b i n e t t e t . En Piger.rkommer ind og melder Lægen, Dr. Lohausen. De nne træder s t r a k s e f t e r ind. Han er en v e n l i g t udseende, ældre Mand, af et y d e r s t d i s t i n g v e r e t Udseende. H j e r t e l i g og dofe s t u f æ r d i g . ftilser

Iseneck

v e n l i g t paa ham og træicKer sig t i l b a g e med en opmuntrende

Hilsen t i l

J u l i a n e , hvis Puls Lægen f ø l e r for h u r t i g t at konsta=

tere Feber. Han spørger nu om

Sygdommens Symptomer, og Juliane

forklarer ham, at hun har en Fornemmelse, som hendes frygtelige Hovedpine er bleven til en kompakt Masse, der ligger og trykker paa hendes Hjerne i Form af en tyk Bunke Kniplinger, Hun har nu gjort det til sin Opgave at løse denne Bunke op og glatte den. Naar dette er lykkedes for hende, vil ogsaa det utaalelige Tryk forsvinde...

Lægen trøster hende med, at de nok skal faa Knip=

lingerne glattet ud og sætter sig til at skrive en Recept. Ved Synet heraf faar Juliane en Ide. "Der er en Kuvert, h un skal have skrevet" forklarer hun Lægen,

"om han vil skrive den for hende?"

Lægen tilbyder det beredvilligt og skriver efter hendes Diktat følgende Adresse: Hans Durchlauchtighed Fyrst v. Engernheim, Hotel Royal. Lægen giver hende Kuverten. Hun takker ham og lægger den paa Nat= bordets nederste Hylde. Han vi3er hende Recepten, øn3ker god Bed= ring og gaar, endnu venligt nikKende helt henne i Døren. Juliane lukker Øjnene ligesom træt, hendes Fingre griber efter Kuverten, lægger den atter paa Plads. 117 Hallen hos IsenecJC3. Alix b l i v e r lukket ind, p a s s e r e s af

Lægen og Greven, med hviltce

hun nu veksler nogle Ord, der besvares nedslaaende. Alix skynder s i g ind t i l J u l i a n e . Iseneck f ø l g e r Lægen ud t i l Døren, t a g e r Af= sked med ham d e r . 118 Et Hjørne i K a b i n e t t e t .

M-l

M i x træder ind og nærmer s i g , v e n l i g t h i l s e n d e J u l i a n e s Seng. Men den unge Pige e j e r ikke samme Selvbeherskelse som den modne Grev Iseneck. Da hun s t a a r ved Kusinens Leje, f a r e r hun forfær= det sammen og gemmer s i t bortvendte Ansigt i 3ine

fender.

Hun

tager s i g saa sammen, bøjer sig ned over J u l i a n e og kysser hen^e l i d e n s k a b e l i g t paa Øjne, Kinder og Mund, og det er ligesom hendes i n d e r l i g e Kærtegn v i r k e r som Balsam paa den Syge og l i n d r e r den Hede,

der brænder i hende» J u l i a n e s e r vemodigt smilende op paa

hende;vsiger: Det var 3muK:t af' dig at komme, og du kommer net= op t i l p a s . Jeg v i l bede dig skrive et Brev f o r mig, som det e r mig meget magtpaaliggende a t faa afsendt i Dag.." Alix nikker v e n l i g t , s l i p p e r J u l i a n e s Haand og gaar langsomt hen t i l Skrivebordet. Hun h e n t e r Mappen, der indeholder P a p i r og Kon= v o l u t t e r , Blækhuset pg en Pen og vender t i l b a g e t i l J u l i a n e , som af Mathed har lukket øjnene h e l t og synes a t være f a l d e t i Søvn. Alix s t i l l e r f o r s i g t i g t Blækhuset paa Natbordet og s æ t t e r sig lyd= l ø s t paa den lave Stol ved Siden af. Hun v i l ikke f o r s t y r r e den Syge, som hun t r o r er f a l d e t i Søvn, men som i Virkeligheden grub= l e r over Ordlyden i det Brev, hun nu, idet hun s l a a r sine øjne op, d i k t e r e r Alix: Vort Mellemværende e r a f g j o r t og Gældsbeviset sønderrevet." Alix v e n t e r paa y d e r l i g e r e D i k t a t . Juliane tænder sig

om, l i g g e r

a t t e r som hun sover, d i k t e r e r saa: E f t e r min Kusine, Grevinde J u l i a n e Iseneoks Ønske erklærer jeg herved at have fungeret som Sekretær, men

ikke ved, for hvem denne Meddelelse er bestemt. Alix, Prinsesse Eyckhof." Juliane nikker takkende og siger: "Lad mig nu sove." Alice kysser hende kærligt. I dette øjeblik træder Sygeplejersken ind ad Døren, giver sig til at pusle ved et eller andet. Alix betragter et Øje= blik sin stakkels, forandrede Kusine, gaar saa. Hun er næppe ude af Døren, før Julianes Træthe d er som strøget af hende» Hun lægger hurtigt Brevet til Ulrich i dets Kuvert (Nærbillede) kalder paa Sygeplejersken, der straks kommer til, siger: "Gør mig den store Tjeneste at bringe dette Brev til Adressaten, men gør det selv. Jeg vil være Dem dybt taknemmelig derfor." Sygeplejersken paatager sig Missionen, stikker Brevet til sig, gaar. Juliane smiler tilfreds. Den tungeste Byrde er taget fra hende. Hun vil ikke gøru to Mennesker ulykkelige 119 Udenfor Isenecks "Palæ. Sygeplejersken kommer ud af Porten, læser Brevets Adresse, gaar. 120 Nærbillede af Juliane» d e r paa s i t Sygeleje ser e t B i l l e d e tone frem ( B r y s t b i l l e d e t af Alix og Ulrich dansende paa det Hedder sdorf ske B a l ) . E t vemodigt Smil f a r e r over hendes af Syg dommen hærgede Træk. Der er noget af Martyrens Lykkefølelse i d e t . 120A

U l r i c h s Værelse. U l r i c h sidder ved s i t Arbejdsbord, da Tjeneren melder Sygeplejer^

M-3

sic en, der s t r a k s e f t e r trædur ind, l e v e r e r ham Brevet og gaar. Han læser Brevet og b l i v e r dybt bevæget. Han f o r s t a a r det s t r a k s , og der er paa engang baade taknemmelig L e t t e l s e og vemodig Taknem= nielighed overfor J u l i a n e i hans Sind, 121 Udenfor Isenecks Palæ. Sygeplejersken vender tilbage, lukkes ind, 122

Et Hjørne i K a b i n e t t e t . J u l i a n e l i g g e r og venter med sine Øjne s t i f t heftede paa D«ren, af hvilken Sygeplejersken nu træder ind. Hun f a a r at v i d e , at Ul= r i c h h a r faaet Brevet. J u l i a n e nikker f l e r e Gange dybt og smiler med smertelig Tilfredshed: "Aa, Gud vært; l o v e t ! " Nu har hun kun sine egne P i n s l e r a t kæmpe rned. Og h v i s hun skulde oukke under f o r dem - hvad gjorde saa det I Hun smiler næsten l y k k e l i g t , læg= ger sig om paa Siden og f a l d e r i Søvn.

Tre Maaneder senere. 123 Text:

Bertha Schmieder, der har faaet den mindste Straf af de fire Forbrydere, bliver løsladt.

Fæng s el åkonto ret. Bertha faar udleveret nogle

^enge

og en Liste: Ledige Pladser

(i et Nærbillede ses denne Liste og dens Overskrift i hendes Haand) hun forlader Kontoret. 12M-

44 124 Udenf or Fængslet. Bertha kommer-ud af Fængselsporten, standser, tager Listen frem, 3topper op ved følgende Annonce: (Nærbillede af Berthas Haand, pegende paa): Husholderske

søges hos Baron Saza. Gage 40 Mark pr,

Maaned. Bertha stikker Listen til sig, hun vil sø ge denne Plads nos Ba= ton Saza. Gaar. 12^ Text:

Grevinde Juliane er bleven helt menneskesky. Hun modtager ikke Visiter og læser knap de Breve, der sendes hende. Hendes eneste Adspredelse er Kniplearbejdet.. . .

Kabinet. Juliane sidder ved sin Kniplepude og kaster behændigt Pindene frem og tilbage. Af og til læner hun sig mat tilbage i Stolen, lægger Hovedet bagover, lukker Øjnene og tager sig til Panden med s ine smaa Hænder.Men saa mander hun sig op igen og tager fat paa Arbejdet med nervøs Iver. I æegemlig Henseende er hun kommet 3ig fuldstændig. Hendes smukke, yppige Haar er jævnt graanet over det hele og giver det ungdommelige Ansigt Karakter af et Hovede fra R'okokotiden. Hendes Kinder er atter blevne fyldige, men øjnene har f aaet et sælsomt tungsindigt Udtryk, Pupillerne har udvidet sig stærkt. 126 En Sidegade. Udenfor Avisen "Den retfærdige Stat." Reklamevinduer. Bladets

,5 Kontorer ligger i en høj Stueetage. Titlen "Den retfærdige Stat" er trykt med kæmpestore Typer, og nedenunder staar med mindre 3og= staver "Lige Ret for alle!" I.Midten er der et groft Træsnit: En Næve river Masken af et Ansigt, og i et Spejl ser man Billedet af et afskyelig^ grinende Fjæs, Bertha kommertfuiU'l,oammonii£nii?"i?t'^^^ ^f.

ø j e b l i k ttusnuTiincl uietJkL-Ului uven l e d i g e Pladser, gaar op i Huset. 127 Trappeafsats. Bertha standser f o r a n en'Dør, paa hvilken d e r paa en s t o r Porcel= lænsplade s t a a r "Den retfærdige Stat" Paa to mindre P l a d e r s t a a r "Redaktion" - "Ekspedition". Bertha gaar ind ad Redaktionsdøren. 128 Redaktionskontoret. et gammelt, forfaldent Lokale med gamle og forfaldne Møbler. I Halv: mørket sidder bag den højtidelige Skranke Redaktionssekretæren ved et li Ile Bord og gør Udklip og.klistrer ind. Han er et typi3k Eksemplar paa den forsumpede og forsjoflede Journalist, der er tilfals for alt og alle. Han ser gnavent op paa Bertha, der træ= der ind og ønsker at tale med Saza, rejser sig, banker paa Sazas Kontordør, stikker Hovedet derind, vender sig derpaa mod Bertha "Værsgo* Baronen kan godt tage imod Dom*" Hun gaar derind. Han lader sig falde tilbage i Stolen, tager fra Papirkurvens Dyb en Flask e, tager en Slurk af den...... 129 Sazas Kontor. Dette ser alt andet end tiltalende ud. Ved Vinduet staar et sim= pelt, stort Skrivebord 'med en Etagere, paa hvilken der ligger for« skellige Bøger. Bordet er bedækket med Skrivelser og Avi3er. Tæt

M-6

ved s t a a r en Papirkurv; der næsten er fyldt med iturevne Breve, Konvolutter og Avisstumper. Paa Gulvet l i g g e r der a l l e Slags Bla= d e . Ved Væggen s t a a r an Reol, som l i g e l e d e s er f y l d t med Aviser. P o r r e s t e n findes der kun e t l i l l e Bord med Voksdugsbetræk, hvor= paa der s t a a r en Vandicaraff el*, et Glas , et Lys, en Æske Tændstik ker og et næsten tomt ø l g l a s . F i r e Rør s t i l e supplerer d e t t e meget t a r v e l i g e Møblement. •. .^ja7ai rier ^irlrlnr ng ilrrlvnr-, vcndui uig mod IUn-feka, ini li ntj 1 i Ml "HH1' m r r r r ^ ~m H T n ^ I t T ' " - -

b l i v e r h u r t i g t enig o om Engagements l, livurpaa Saza vider h^wle f-ra Kontoret op i 13o ggrthas Værelse hos Saza, hvor han beder hende føle sig som hjemme og forlader hende med et galant Buk. Saa snart Bertha er alene, finder hun Papir og Blæk frem og skriver folgende Brev til Grevinde Juliane: Naadige "Fru Grevinde! Jeg er i stor Forlegenhed for 700 Mark, og hvis Grevinden nægter at hjælpe mig og opfylde min Bøn om denne Understøttelse, da opgiver jeg alle Hensyn og fortæller, hvem det var, som Kom til Deres Naade, den Wat Indbruddet skete. .vibd Højagtelse, ærbødigst Bertha Schmied er. Jeg venter Svar med omgaaende Post. Hun lægger Brevet i en Kuvert, som hun giver sig til at skrive udenpaa. Nogle Dage senere.

131

131 Text :

M a r s k a n d i s e r S p a r b e r e r en god Ven af Baron Saza, med hvem han nu og da f o r e t a g e r F o r r e t n i n = ge r af en l y s s k y A r t ,

Sparloers M a r s k a n d i s e r b u t i k , Saza S t a a l i dyb Samtale med S p a r b e r , Jøde, der g e s t i k u l e r e r

en l i l l a ,

sirligt

udseende

ivrigt. 132

Text:

Rosa Moockels T a n t e , d e r e r i

Pengeforlegenhed,

s æ l g e r s i n gamle Kaabe t i l M a r s k a n d i s e r S p a r b e r , Gade udenfor S p a r b e r s B u t i k , Rosas

Tante kommer gaaende med en gammel Kaabe p a a Armen, stand=

s e r , b e t r a g t e n d e S p a r b e r s B u t i k s s k i l t . B e s l u t t e r s i g t i l a t søge Kaaben s o l g t d e r , g a a r ind

i 132A

Sparbers Butik. Rosas T a n t e t r æ d e r ind i B u t i k e n , 3ælger Kaaben, f a a r Penge, g a a r , Sparber l u k k e r en Dør t i l e t S i d e v æ r e l s e o p . En Kone v i s e r s i g ,

til

hem han slænger Kaaben, s i g e n d e : "Spræt den op og l a d os f a a den l i d t m o d e r n i s e r e t . " Hun t a g e r Kaaben, l u k k e r Døren, J IU i u"Q Spar= b e r f ftvtomttur ti»ran fi-nrnt-il r , , . , t^c^t^x^r

^z»— z ^^*~*

133 Text:

Den n y g i f t e F y r s t U l r i c h og P r i n s e s s e A l i x

til=

b r i n g e r Hvedebrødsdagene paa F y r s t e n s Gods K y p s t e i n , l Haven Paa K y p s t e i n s p a d s e r e r U l r i c k og Alix en f o r a a r s a g t i g Dag s i d s t i M a r t s , Der e r S o l s k i n udenom dem og inden i dem. Med Ungdommens l y K k e l i ^ e

Letsind har Ulric h næsten glemt den t r a g i s k e Affære med Grevinde Iseneck. Han l e v e r kun for Alix, hun f o r ham. 13^ ftayra?rel3e hos Sparber. Konen, der sidder og sprætter Kaaben op, opdager p l u d s e l i g LamoralKniplingen, rier er mir ir et ånd i, Ho vaflet jtf bil AUla. Hun lukker hur= t i g t Døren op t i l Butik en, hvor man s e r Saza og Sparber staa endnu samtalende, kalder paa dem og v visejr dem Fundet, 6aaa b e t r a g t e r iv= •»«ua pPaa i a Afioomj gl'Di r i g t i et Nærbillede J>q»«on Aviouii^ UunQe, üuteue, doli d&U 31 'Deiuiii*»r. Han s i g e r : Text:

Kan De huske, at der ved Indbruddet hos Grevinde

Iseneck b l . a. blev s t j a a l e t en I m i t a t i o n af Lamo= y)

ral—Knipl ingen. Her har vi den Bikkert."

Spar Pi» if mindes de t godt, han «aar ogsaa ind paa 4» aa as Ræsonnement, der s t ø t t e t a f t B É H É l Dato - 21/12 - paa hvilken Dag Indbruddet jo netop fandt Sted./Han, undersøger i m i d l e r t i d Kniplingen og s i g e r saa:

Vi* "*Ä# t a g e r a l l i g e v e l f e j l . Denne er ingen I m i t a t i o n , men den ægte Lamoral-Knipling, som Fyrst Ulrich har opbevaret i s i n Samling paa S l o t t e t Kypstein." Saza f a r e r u v i l k a a r l i g t sammen. Han kan ikke tro d e t , men overbevi= ses af

Sparbers Sikkerhed, og i samme 2üu tændes den ubevidste Mis=

tanke i ham og vokser t i l en anelsesfuld Bevidsthed. Han s e r , at der s k j u l e r s i g et e l l e r andet bag d e t t e . 133 ^Cabinet. Det er tusmørkt. J u l i a n e sidder mekanisk arbejdende ved sin Knip=

4-9 lepude. Sygeplejersken kommer ind med en tændt Lampe, som hun stil= ler paa

Bordet» Derpaa tager hun

læmpeligt Kniplepuden fra Juli=

ane, der finder sig i det med et træt Smil, trækker Gardinerne for Vinduerne og giver sig til at dække Bordet» Under dette sidder Ju_= liane cg stirrer

lige ud for sig, som saa hun noget, de andre ikke

kan se» Pigen kommer ind med Maden. Juliane og Sygeplejersken sæt= ter sig til Bords og begynder at spise,

136 Sazas Kontor, Tusmørke. Han kommer derind,ruller Gardinet ned, tænder Lampen, sætter sig foran Arbejdsbordet, giver sig til at læse Posten, som ligger der, igennem. Opdager forbauset et Brev med Grevinie Julia= nes Segl og Vaaben, adresseret til Bertha Schmieder, ( Nætbillede af Brevet med Vaaben osv. ) Han ringer paa Bertha, der straks kom= mer til, peger paa Julianes Vaaben og forklarer, at han netop for Tiden interesserer sig for Isenecks Familie, Bertha begynder at forklare ham, hvad hun ved»

137

Juliane er færdig med at spise, By geplejersken pusler allerede ved Sengen, da Grev Iseneok træder ind for at ønske sin Hustru Godnat. Hun farer sammen, da han taler til hende, og takker ham sky f or hans gode ønsker» Han ryster bedrøvet paa Hovedet, da han forlader Stuen» Han forstaar det ikke, men det ^r næsten som om hans Hustru er bange for ham. Sygeplejersken begynder at klæde Juliane af.

138 Sazag Kontor» Under s i n P o r t æ l l i n g har Bertha aabnet Brevet f r a J u l i a n e , der icun indeholder Berthas eget Brev t i l Grevinden, samt d i s s e faa L i n i e r : "Hermed Deres Brev r e t u r . J e g har i n t e t at svare derpaa," Saza læser begge Brevene, t a g e r sig p l u d s e l i g t i l Panden, Et Minde e r o b r e r ham. Han s e r tone frem: 1/

( B i l l e d e 90)

S i t Møde med Ulrich den Nat udenfor G i t t e r l a a g e n t i l den Iseneck'ske P a r k . . , , Scenen med Droshen, som Fyrsten forsvandt ind

i,...

Han s t a a r med Brevet i s i n af Sindsbevægelse dirrende Haand, s e r saa f o r s i g :

( B i l l e d e 101) 2/

Scenen, hvor han i Logen hos Kroll fornærmes af F y r s t U l r i c h , der vender Ryggen t i l ham,

Saza øjner p l u d s e l i g en e v e n t y r l i g Chance foren forfærdelig Hævn over Fyrdten, Han betages af den: endnu i denne Time s k a l der s m e d e s , . . . Han s t i k k e r Berthas Brev t i l s i g , beder hende lade ham være ene, og s æ t t e r s i g t i l at s k r i v e : Historien om Kniplingerne. Det er mere end et e v e n t y r , v i denne Gang f o r t æ l l e r vore Læsere:

En kærlig- Ægtemand i den modnere Alder forærer s i n

ganske unge Kone nogle meget smukke, imiterede Kniplinger, Disse b l i v e r s t j a a l n e . E f t e r længere Tids Forløb findes de igen som ved et Mirakel: 1 emtiden blevne ækte!

De imiterede Kniplinger e r i Mel= Thi den t i d l i g e r e E j e r af de ægto

Kniplinger var Husven. Hans Navn er U l r i c h , F y r s t e af Engern= heim Kypstein. Damen e r Grevinde J u l i a n e Iseneck, Og den, der s k r i v e r d e t t e ( i Haa'o om gennem e t Sagsanlæg at kunne faa

redet denne pikante Gaades demo raliserend e Traade ) er Baron Saza. Saza

slutter veltilfreds sin korte Artikel og vifter den tør.

Hans Ansigt er paa en uhyggelig Maade oplyst af et Hævnens og Hadets Smil. Han forlader nu hastigt Kontoret, med Artiklen i åin Haand. 139 T rvJecke r i-Lokal e • Saza kommer ind med den famøse A r t i k e l i Haanden, o v e r g i v e r en S æ t t e r åen* S æ t t e r e n g a a r s t r a k s i Lag med A r b e j d e t ,

Saza g n i d e r

t r i u m f e r e n d e s i n e Hænder: denne A r t i k e l v i l vække Opsigt i d e t gode S e l s k a b ! Han f o r l a d e r T r y k k e r i - L o k a l e t ,

e f t e r a t have g i v e t Ordre

t i l a t sende n o g l e Aftryk af A r t i k l e n ned paa R e d a k t i o n s k o n t o r e t , naar

åen e r s a t . 1*4-0

gagen efter. Spisestue paa Kypstein. Ulrich og Alix sidder ved Tebordet, da Tjeneren bringer "Fyrsten et Blad i Korsbaand. Mens Alix skænker Te, river Ulrich Korsbaan= det af Avisen og læser Artiklen deri. (Nærbillede af hans Haand, der rystende holder paa Bladet, hvor Sazas Artikel er indstreget) Han bliver forfærdet. Det er, som om denne Artikel Kalder frem et Spøgelse fra en Fortid, som han for længe siden har troet er forsvunden. Alix lægger ikke Mærke til hans Sindsbevægelse. Han skyller Teen i sig og rejser sig: "Jeg maa ind til Byen" forklarer ham hende, "der ligger noget Arbejde til mig inde i Ministeriet." Hun surmuler lidt, men klynger sig saa smilende til hans Arm.

Han giver Tjeneren, der skynder sig bort, Ordre til at lade Vog= nen spænde for. Han og Alix forlader Stuen. 14-1

Pc ran S l o t t e t Kypstein. Vognen holder der a l l e r e d e , da Alix og Ulrich v i s e r s i g paa den brede S l o t s t r a p p e , som de gaa ned ad. Ulrich springer op i Vog= nen.

Alix t i l k a s t e r ham e t f o r e l s k e t Fingerkys og s t a a r og vin=

k e r t i l ham, mens Vognen k«rer b o r t . 142 Text:

Ogsaa Grev Iseneck h a r f a a e t t i l s e n d t den famø= se A r t i k e l .

Grev Isenecks Arbejdsværelse. Han sidder ved 3 i t Arbejdsbord ifærd med at læse Sazas A r t i k e l . Hans strenge Træk b l i v e r mere og mere uhyggeligt mørke. Da rej= s e r han sig p l u d s e l i g , f o l d e r Avisen sammen og læggur den i s i n Brystlomme, r i n g e r paa Tjeneren: "Hent mig min Hat og Stok." Tjeneren gaar e f t e r dem. Iseneck knapper med en mørk Mine s i n Prakke, éætter Hatten, som Tjeneren netop nu overrækker ham, paa s i t Havede og t a g e r Stokken i Haanden, f o r l a d e r Værelset. 14-3 Udenfor U d e n r i g s m i n i s t e r i e t . Ulrich kommer kørende. Vognen s t a n d s e r , han springer ud, giver Kusken Ordre t i l at køre t i l b a g e t i l Kypstein. Gaar ind i Mini= s t e r i e t s Bygning. 144 Ekspe d i t i o n s l o k a l e t for "Den retfærdige S t a t . " Lokalet er paa den ene Side af Skranken f u l d t af Avissælgere, der

i v r i g t kræver nye Bunker af Bladet, En Ekspedient paa den anden Side af Skramken n o t e r e r de f o r s k e l l i g e Poster op, I Baggrunden af Lokalet s t a a r Saza selv og gnider 3milende sin Hage, 145 Ulrichs Kontor i Udenrigsministeriet^ Han gaar u r o l i g t frem og t i l b a g e , da en Funktionær v i s e r s i g og melder Grev Iseneck, der s t r a k s e f t e r træder ind. De to Herrer h i l s e r h ø f l i g t og formelt paa hinanden, Ulrich skyder en Stol frem og beder Greven tage P l a d s . Iseneck s æ t t e r sig dg tager Avisen op af Lommen og rækker Ulrich den, "Jeg h a r a l l e r e d e læst den" s i g e r F y r s t e n " s e l v f ø l g e l i g er det kun en skammelig B a g v a s k e l s e . , , " Iseneck nikker forstaaende : " Og hvad a g t e r De at gøre?" spørger han F y r s t e n , Denne trækker paa Skuldrene: "Jeg ved det ikke, Deres Excellence, man s l a a s jo ikke med en Baron Saza." Grev

Iseneck r e j s e r sig og s i g e r : De s i g e r , man s l a a s ikke med en Baron Saza, Og det tsr ganske r i g t i g t . Men v i har begge e t Navn og begge en S t i l l i n g , som v i ikke tør lade besudle. De bør derfor ø j e b l i k k e l i g anlægge Sag imod ham, F y r s t e , "

Ulrich s t a a r e t ø j e b l i k vaklende, rækker saa Iseneck Haanden, "De h a r Ret" s i g e r han, "jeg bør anlægge Sag, og jeg s k a l s t r a k s sætte mig i Bevægelse d e r f o r . . . " Greven b UKker kort t i l F a r v e l , Ulrich følger ham t i l Døren, som han lukker e f t e r ham, s t a a r e t Øjeblik c3ybt grundende, med rynket Pande, Han er ingenlunde blind f o r Faren ved et Sagsanlæg. Men Greven har Ret, der e r i n t e t andet f o r ham at gøre. Men Alix maa holdes h e l t udenfor d e t t e , I et Glimt s e r han

Et Nærbillede af Alix, der staar lykkeligt drømmende paa den efeu= smykkede Altan og stirrer ud i den foraarsagtige Park, Billedet toner bort, og Ulrich

gaar beslutsomt hen til Skrivebordet, 3æt=

ter sig og skriver; Kære lille Alix! Da Ministeriet lægger meget stærkt Beslag paa mig de kommende 14 Dage, og jeg muligvis endog maa for= lade Byen, beder jeg min søde lille Hustru om i Taal= modighed at afvente min Tilbagekomst til Kypstein. Jeg skal være det saa snart som muligt. Din Ulrich." Han lægger det i Kuvert, skriver udenpaa, ringer paa Funktionær og beder ham besørge det i Postkassen. 14-6 En Uge senere.

Text:

F y r s t Ulrich h a r anlagt Sag mod Saza. Grundet paa de i Sagen implicerede Personers høje Rang, afholdes Forhøret for lukkede Døre.

Retssalen. Dommere og Ed3svorne samt Præsidenten tager netop nu Plads ved det grønne Bord. Da træder F y r s t Ulrich ind, ledsaget af s i n Defensor. Han er sortklædt, h a r knappet s i n Diplomatfrakke h e l t op t i l Hal= sen og har sin Hat i Haanden. Han synes at være fuldstændig r o l i g og f a t t e t . Hans h ø j e , k r a f t i g e , mandige Skikkelse, den utvungne fornemme Holdning, det f i n t formöde Hovede med det k o r t klippede l y s e Haar og guldfarvede Skæg - a l t d e t t e gør et ø j e b l i k k e l i g t , sympati SK: Indtryk paa Dommerne og Præsidenten, for hvem han gør et h ø f l i g t Buk. Ulrich vunder s i g mod s i n Defensor,

med hvem han

t a l e r i v r i g t . Præsidenten

aabner Forhandlingerne, begynder at op=

læse K l a g e s k r i f t e t . 1^-7 firev Isenecks Arbejdsværelse. Greven ser paa s i t Uhr: Nu maa

Forhandlingerne være begyndt. Han

g r i b e r Telefonen. Text:

Grev Iseneck beder det j u s t i t s m i n i s t e r i e l l e Kon= t o r i Domhuset give sig ø j e b l i k k e l i g Underretning om Sagens Udfald.

Nærbillede af Grev Iseneck ved Telefonen ( i indskudt B i l l e d e ses en Advokat i J u s t i t s m i n i s t e r i e t gribe Telefonen og modtage

Gre=

vens I n s t r u k t i o n . ) Nærbilledet s l u t t e r , idet Grev Iseneck r i n g e r af. Han s t a a r et Øjeblik med Haanden paa Telefonen, s t i r r e r fram for s i g med et mørkt i31ik. Han aner i n t e t godt af den verserende Sag. B i l l e d e t toner b o r t over i 148 Retssalen. hvor Præsidenten h a r s l u t t e t Oplæsningen af K l a g e s k r i f t e t og be= gynder Forhøret over F y r s t U l r i c h , der b e v i s e r s i t A l i b i ved a t referere: l/

( B i l l e d e 63) Salen hos Heddersdorfs, hvor han paa Baron Heddersdorfs Forespørgsel om, hvorfor han dog gaar saa t i d l i g t ,

viser

paa s i t Uhr (Dette ses altsammen i et g l i m t v i s t B i l l e d e ) (Billede95) 2/

Sceneri i Logen hos K r o l l , hvor Ulrich paa Forespørgsel om, hvorfor han kommer saa s e n t , a t t e r v i s e r s i t Uhr. (Hele denne Scene ses ogsaa i et Glimtbillüde )

Han slutter med at bemærke, at han aldrig nogen

hemmeligt eller pad

usædvanlig T id har 'besøgt Grevinde IsenecK.^)^

/( Forhøret afsluttes nu, og Dommerne rejser sig for at votere. Ulrich taler med sin Defensor, 149

Voteringsværelset. Dommerne træder d e r i n d . Voteringen begynder. Der e r meget f o r s k e l = l i g e Meninger om Sagen. Man s k r i d e r t i l Afstemning. 150 ^forbillede af U l r i c h . talende med s i n Defensor. Ulrich b l i v e r p l u d s e l i g d i s t r a i t ,

stirrer

frem f o r s i g og s e r : Den n a t l i g e Scene, hvor han træder ind i J u l i a n e s Værelse og luk= ker Døren e f t e r s i g . B i l l e d e t toner igen over i Nærbilledet. Ulrich s t r y g e r sig over Panden. 151 Voteringsvæ r e i s e t . R e s u l t a t e t af Voteringen gøres op. Med Præsidenten i Spidsen vender de a l l e t i l b a g e t i l 152

hvor de indtager deres P l a d s e r . De eds svornes Formand r e j s e r s i g nu, t a g e r s i t Papir og læser h ø j t og t y d e l i g t : »Ikkekkyldig!» Et Øjeblik sænker Fyrsten sine Øjenlaag, men r ø r e r sig ikke af Plet=

57 t e n , Saa bukker han dybt forDommerne og de Edssvorne og f o r l a d e r Salen sammen med s i n Defensor. 153 Grev Isenecjcs Arbe.idsv&relse. Han s i d d e r ventende paa P o m r e s u l t a t e t , l i g e ved Telefonen, som net= o$ r i n g e r nu. Han g r i b e r den spændt ( I indskudt B i l l e d e ses den ju= s t i t s m i n i s t e r i e l l e Embedsmand, d e r / r e f e r e r e r Dommen f o r Grev Isenecid Han r i n g e r nu af. Fra Brystlomme^ t a g e r han nu Sazas Avis med den famøse A r t i k e l , l æ s e r denne, ryAter paa Hovedet. Han ved ikke, hvad han s k a l t r o , men han v i l h a v e / k l \ r Besked. Han t a g e r P a p i r , dypper Pennen i Blækhuset, s t i r r e r ^runden\e frem for s i g . Han søger Bre= v e t s Form.

Udenfor Domhuset. . B e m i t z gaar og v e n t e r , da U l r i c h og hans Advokat kommer ud. Ber= n i t z i l e r dem i Møde, f a a r R e s u l t a t e t at v i d e , t r y k k e r h j e r t e l i g t Ulrichs Haand. De s t i g e r a l l e ind i en B i l , som Advokaten h a r an= r a a b t , og kører b o r t . 155 Grey

IsenecK ved

s i t Arbejdsbord.

(Hærbillede)

Han s t i r r e r endnu noget u v i s t frem f o r s i g , giver s i g saa t i l a t s k r i v e følgende Brev: Durchlauchtige F y r s t e ! Jeg er bleven u n d e r r e t t e t om R e s u l t a t e t af Dommen, men for R e t t e n Kan en anklaget afgive en anden F o r k l a r i n g end den, som han, saafremt han e t Gentleman, v i l d e af= give l i g e overfor en anden Gentleman... Jeg 3pørger der= f o r : "Kan De feive mig Deres Ær esord paa, at De ijcke var

i mit Hus den Nat? Kan De ikke det, da udbeder jeg mig meddelt, paa hvilken Tid i Eftermiddag De v i l modtage et Par af mine Venner. Imødeseende et h u r t i g t Svar, er jeg Deres Durchlauchtigheds ærbødige Grev Albrecht l3eneck." Grev Iseneck lægger Brevet i en Konvolut, r i n g e r paa Tjeneren,

156 Udenfor Ulrichs

BOIJK

i Byen»

Bilen med U l r i c h , Advokaten og Bernitz s t a n d s e r . De t r e Herrer s p r i n g e r ud. Ulrich byder de to andre med s i g op, De f o r s v i n d e r a l l e t r e ind i Huset. Bilen k ø r e r . Saa v i s e r Grev Isenecks Tje= ner sig med Brevet t i l U l r i c h , sammenligner Brevets og Husets Nummer, gaar d e r i n d . 157 Arbejdsværelse hos Ulrich r De h a r netop f a a e t Tøjet af, og Ulrich byder dem tage Plads og rækker Advokaten en Kasse med Cigarer, som denne e f t e r at have forsynet s i g , l a d e r gaa videre t i l B e r n i t z . Ulrich e r s e l v opta= get med fra et Vinskab at tage Whisky og Glas, da hans Tjener -uh^y^ -mmwØGr Grev Isenecks T jnnr,r, sal mmtwatwii) 11niijpmriiipai 1 ' m t . Ulrich beder Bernitz og Advokaten undskylde s i g et Øjeblik, 158

Forværelset,

T-y^~

T,. , ^ , ^ ^

T j

p n

^ ^ x ^ ^ l y r r

Ir „m

gag, v i r ^ v v^ri^ inaw, im-jrn e ^f -j^ læser

Hv nrnt

irtn+^

-P v.r.

r, i W

U rs ^

n ^ Tril

v ry der <mm Brevet og

det« Meget opmærksomt, synes det» Han gaafl? der e f t e r hen

t i l ut) l i l l e Skrivebord isacssammmasmmt, s æ t t e r sig og s k r i v e r f øl= gende: Højvelbaarne Hr, Greve! Jeg e r hjemme h e l e Eftermiddagen og er rede t i l at modtage anmeldte Besøg, naar det skal være. Deres Højvelbaarenheds ærbødigste F y r s t Ulrich TCngernheim. Hvorpaa han lægger Brevet i en Kuvert, s k r i v e r Adressen udenpåa og giver det t i l &nw*m**m*#

Tjene 33* der bukkende f j e r n e r

Der er et mørkt Udtryk i Ulrichs Ansigt, da han s t a a r

sig.

1P***^IÄS.=

> / ä e n han ligesom s t r y g e r d e t af s i g , da han i*gqgMg*iuund\in W9*s*m&*mmm+m?*t**^ gaa 4M t i l B e r n i t z og Advokaten.

Text:

Fyrstinde Alix, der nu i »vov on Uge ikke har set sin Mand, b e s l u t t e r sig t i l a t overraske ham ved næste Morgen meget t i d l i g a t køre t i l Hovedstaden og indfinde sig i deres Palæ der.

Mix. 1 , Værelse paa Kypsteift.

(ZZif,

Vij^/.

K W ^ ^ ^ ^

<£?^As£^

Alt f l y d e r idet Alix er ifærd med at pakke en l i i l e Ha and kuf f e r t . P r a k t i s k er åen unge Fyrstinde tikke. Hun maa hvert Øjeblik pakke om, m en hun t a g e r diet* med s t r a a l e n d e Humør 7

»• «lllllll

l ^

• £ 3 /

Heddersdorfs Salon. Te xt:

Baron Heddersdorf modtager Besøg af Grev Iseneck, der

beder ham samt en af hans tilstedeværende Ven=

60 ner om at agere Sekundanter i en Duel, han (Iseneck) grundet paa en al v o r l i g Uoverensstemmelse skal have med Fyrst Engernheim." Heddersdorf s i d d e r i P a s s i a r med en Ven, da Tjeneren melder Grev Isenecic, der udbeder sig Heddersdorf s og hans Vens Assistance ved hans kommende Duel med F y r s t U l r i c h . De søger f ø r s t at mægle, men Grev Iseneck er ubønhørlig: Han v i l kæmpe med F y r s t Ulrich! Da t a g e r de to andre Sagen ganske forretningsmæssigt: Vaaben Grev Iseneck har tænxt s i g ? "

"Pistoler!"

"Hvilket

Heddersdorf

h a r netop liggende to s æ r l i g t y p p e r l i g e , som han l a a s e r op f r a en Skuffe, præsenterende dem, som de l i g g e r i det s i l k e f p r e d e Etui» Greven prøver dem, f i n d e r dem f o r t r æ f f e l i g e ,

aftaler

forskelligt

med de to Herrer. Alle t r e fo r l a d e r nu Stuen. Heddersdorf bærende paa P i s t o l e t u i e t , der fremtræder som en Mahognikasse med Metalbe= s l a g . Gennem Døren, som Heddersdorf l a d e r s t a a aaben, s e r man Tje= neren hjælpe dem Tøjet paa.

2 Yo

Udenfor Heddersdorfs Palæ s k i l l e s de t r e Herrer. Iseneck gaar hjemad. De to andru t i l F y r s t Ulrich/

aii UlricJas, Arbejdsværelse. Han, Bernitz og Advokaten sidder i dyb P a s s i a r ^asÉ^&BHMMsfe?, da Tjeneren melder Baron Heddersdorf og Isenecks anden Sekundant. Herrerne h i l s e r hinanden paa den v e n l i g s t e Maade, kender a l l e hvei= andre. Ulrich beder dem sætte s i g og spørger, hvad der skaffer ham Æren af deres Besøg. De fremfører Aarsagen, og Ulrich e r enig med Grev Iseneck i , a t "Uoverensstemmelserne" kun kan bilægges ved VaaF

61 ben. Han beder Bernitz og Advokaten være s i n e Sekundanter, h v i l " ket de gaa Ind paa. Med en v e n l i g Hilsen t i l Heddersdorf og hans Ven trækker Ulrich s i g saa t i l b a g e , overladende t i l s i n e Sekundanter at a f t a l e det nærmere. Heddersdorf t a g e r sine to P i s t o l e r frem. Bernitz undersøger dem nøje, h v o r e f t e r a l l e Herrerne f o r l a d e r Ul= r i c h s Hus for hver far sig a t f a a Arrangementet t i l Duellen næste Morgen i Stand. U l r i c h , d e r a t t e r har v i s t s i g , h i l s e r dem v e n l i g t . Da de e r gamet, gaar han hen t i l et F o t o g r a f i , som 3 t a a r paa Arbejds= borde t , et B i l l e d e af Alix, t a g e r l e t mellem begge s i n e Hænder og s e r længe paa det ( d e t t e 3es i Nærbillede)

saa s æ t t e r han det f r a

s i g m ed et dybt Suk, s æ t t e r s i g ved Arbejdsbordet og g i v e r s i g t i l at 3 k r i v e . . .

Iflæste Jilo rgen • Pladsen, hvor Duellen skal finde Sted« Det er en aaben,

firkantet

Plads in<ie i en Park. Ejeren h a r l a d e t den i n d r e t t e t i l Lawn-Ten= n i s . Den er paa a l l e Sider omgivet af bladløse Træer« Den t r i s t e , graa Dag er l i g e brudt frem. Grev Isenecks Vogn kommer kørende f ø r s t , de t r e Herrer og Lægen Lohausen s t i g e r ud.De nærmer s i g Duelpladsen, da F y r s t Ulrichs Vogn v i s e r s i g , og F y r s t e n , hans to Venner og Læ= gen s t i g e r ud af den. Grev Is eneck og hans to Sekundanter e r nu naaet ind paa Duelpladsen og s t a a r afventende. Lidt e f t e r p a s s e r e r Ulrich og hans Venner dem. Alle Herrerne t a g e r i Tavshed Hatten af fo r hverandre. Grev Is eneck og Ulrich h a r langsomt - hver t i l s i n Side - f j e r n e t

sig f r a læge -og Sekundant grupperne. Sekund an=

terne trækker nu Lod, og Lodtrækningen bestemmer, at Baron Hedders= dorf skal lede Duellen, mens Modpartens ældste Sekundant, Advokaten, s k a l a s s i s t e r e ham. Duellanternes Pladser, der har de 3amme

62 B e t i n g e l s e r med Hensyn t i l Lys og Omgivelser, b l i v e r v a l g t i Mid= t e n med en Afstand af 15 S k r i d t . . . Ulrich og Grev Iseneck s e r t i l = synelad ende r o l i g t

Foran

til.

S l o t t e t Kypstein*

^r~~

<y^^^O^^

Vognen kører frem, og Alix v i s e r s i g , fulgt af Kammorj o mfpu un, der hcprp-r ]nerifiea i i i i

tø^nrV^^r*

Tjeneren aabner Vogndøren for Aiix,

der glad springer op i Vognen, Kammer ^oiirf IU mi l-æieic ur Ilaamlkuf f ort on op t i l

ICUQIEOJSI»

Vognen 3ætter s i g i Bevægelse. Alix v i n k e r v e n l i g t

Farvel t i l T jCnootof oik one » ^ ^

'~ '

i^^=2^^^^*^ .

Duelpladsen. De to Modstandere

k a s t e r deres Overfrakker og a f l e v e r e r de f a s t e

Ting i Lommen (Ur, Portemonnai,Brevtasker, Knive Nøgler e t c . ) Ul= rich t a g e r et Brev op af s i n venstre Brystlomme og v i l

aflevere

d e t . Da det b l i v e r f o r t a l t ham, at d e t t e er unødvendigt,putter han det a t t e r i Lommen og knapper s i n "Frakke. (Nærbillede af Scenen med B r e v e t ) . Heddersdorf henvender s i g d e r e f t e r t i l Greven og Ul= r i c h , der begge nikker paa hans F o r e s p ø r g s e l , om de er b e r e d t e . Duellanterne i n d t a g e r deres P l a d s e r . Han g i v e r dem P i s t o l e r n e , og de s t i l l e s op med Ryggen t i l hinanden. Der b l i v e r et Sekunds uhyg= gelige S t i l h e d . Heddersdorf hæver nu Haanden, kommanderer: "Skyd!" Duellanterne vender sig og spænder P i s t o l e r n e . Hanerne knækker næsten paa 3amme T i d . Greven hæver langsomt s i n . Der hersker en f r y g t e l i g S t i l h e d . Sekundanterne s t a a ubevægelige som S t a t u e r . Det v a r e r et Par Sekunder. Saa l y d e r der e t Knald, og der f l y v e r en l i l l e Røgsky op f r a Grev Isenecks P i s t o l . Han sænker den. Men Ul=

'S \S

rich sænker den endnu hurtigere. Hans Haand med Pistolen falder.

Wo" Foran ."Fyrst Ulricns Bolia i Byen. Alix kommer i r r e n d e . Vognen s t a n d s e r . Hun s p r i n g e r glaa ud og s t i r = r e r op t i l de tomme Vinduer, oa fa-ir oaa Uaanrttaoiiun af Kuokoii;—4«H* K^n-ir >>**•+

Skynder sig ind i Huset^sL-Æ -»-». ^ ^-*^-<-~*-^^

^-^^_^_^<_

Duelpladsen. Ulrich bevæger sig l i d t . Nu v a k l e r han og s t y r t e r baglæns om paa den f u g t i g e J o r d .

P i s t o l e n f a l d e r ud af hans Haand. Nærbillede,

hvor de to Læger b e s t y r t e d e i l e r t i l . De r i v e r hans Prakke og Vest op, r i v e r Skjorten i Stykker. Der e r en rød Plet paa v e n s t r e Side af den* Der f l y d e r ganske lang3omt noget l y s e r ø d t Blod ud af Saa= r e t . Lohausen lægger s i t Øre t i l hans Bryst, den anden Læge t a g e r hans

P u l s . Der e r ingen Smerte i Ulrichs Ansigt. Det h a r et r o l i g t ,

f r e d e l i g t , smilende Udtryk.

av? Ulrichs Arbejdsværelse. Alix s t a a r , endnu med Tøjet paa og modtager denne Besked af Ulrichs Tjener: Text:

"Fyrsten tog h e r f r a for en Times Tid siden, han maa snart

være her i g e n . "

Hun e r l i d t modfalden, men Bevidstheden om, a t hun sn a r t f a a r ham at s e , gør hende a t t e r glad. Hun afskediger Tjeneren, t a g e r Over= t ø j e t af, 3miler 3kælmsk: Hun skal r i g t i g n o k o r d e n t l i g overraske ham, n a a r han kommer hjem. . .

w Dueipladsen*

De to Læger s e r bedrøvet forstaaende paa hinanden. Alt er f o r b i . Livet er u d s l u k t . S t i v og ubevægelig og med bortvendt Ansigt s t a a r Greven ved Siden af sine Sekundanter. Alt Blodet e r veget f r a hans Ansigt. Han holder stadig det dødbringende Vaaben i s i n knyttede Haand. Der e r noget f o r f æ r d e l i g t ved ham. Da han h ø r e r , at F y r s t e n er dø d, l a d e r han P i s t o l e n f a l d e , og han b l o t t e r s i t graa Hovede. De to Seicundanter t a g e r ham under Armen. Plan s t ø t t e r s i g tungt paa dem og l a d e r s i g v i l l i e l ø s t f ø r e a f s t e d . I Nærbillede ses Greven vakle op i Vognen, hvor ogsaa hans to Sekundanter t a g e r Plads. Han s t ø t t e r sig dødtræt imod Hyndet og s k j u l e r p l u d s e l i g Ansigtet i si= ne Hænder. De to andre 3er d i s k r e t t i l Siden. B i l l e d e t toner bort over i

Duelpladsen„ paa h v i l k e n Bernitz lader U l r i c h s Vogn køre frem. Kusken h a r Besvær med at holde Styr paa Hestene. Nu l ø f t e r lægerne og Sekundanterne Ulrich3 Lig op i Vognen.

Nærbillede af Allx. der noget utaalmodigt har aabnet et Vindue og s t i r r e r ned ad den vaade og t r i s t e Gade. Nu s e r hun Ulrichs Vogn komme kørende hen imod Palæet. Hun f ø l g e r den med B l i k k e t , i n d t i l den h o l d e r udenfor Husets Port. Saa lukker hun glad V i n d u e t . . . skynder s i g skælmsk hen bag en Skærm, gemmer Sig for a t overraske ham.

*»

Vestibulen hos Ulrich• En Tjener lukker op. Bernitz og Lohausen lægger assisteret af Ku= sken, Liget af Ulrich paa et lavt Bord. Tjenestefolkene ser lamslaaF

65 ede til«

Sideværelset. hvor Alix, da hun hører Støjen uden at høre hans kendte Skridt nærme sig Værelset, kommer frem fra Skærmen og staar lyttende et Øjeblik. Hun kan ikke forstaa, hvad der foregaar derude og nærmer sig Døren, lægger sin Haand paa dens Haandtag.

251 Vestibulen. P l u d s e l i g aabnes Døren ind t i l Ulrichs Arbejdsværelse, og Alix s t a a r i Døraabningen (Nærbillede ) ligesom f o r s t e n e t . Hun s t ø t t e r s i g t i l Dørstolpen, aabner Munden og s t i r r e r hen paa L i g e t , vak= l e r hen imod det og k a s t e r sig hulkende ned over d e t , kyssende dets Læber og Pande, grædende, s t a d i g grædende. Da f a a r hun Øje paa de andre, "Lad mig være alene" beder hun, og de f o r l a d e r Vestibulen i Taushed. Nu g r i b e r hun hans Haand, der hænger s l a p t ned, ligesom f o r a t varme den, bedækK^r den saa med Kys og Taarer, gemmer sig ind t i l ham, men da hun s e r op, græder hun ikke mere, s ami er a l l e sine Kræfter f o r at være s t a n d h a f t i g . Hun knapper hans .Frakke op og b l o t t e r hans Bryst, dækker det a t t e r t i l og opdager saa noget hvidt

i Frakkens Sidelomme. Det er et Brev. (Nærbillede af Brevet

i hendes skælvende Haand. "Til Alix" s t a a r der paa Kuverten, og der er et s k a r p t , rundt Hul i Bre v e t . Kuglen er gaaet igennem det ) Vak= lende slæber hun s i g hen t i l en Stol og l æ s e r : Min i n d e r l i g t elskede Alix! Hvis jeg ikke mere kan 3ige det t i l d i g , v i l jeg i a l t Fald skrive d e t : a t jeg a l d r i g har elsket nogen anden end dig. Mit Hjerte h a r t i l h ø r t dig f r a det f ø r s t e ø j e b l i k , og

66 min s i d s t e Tanke, mit Hjertes s i d s t e Slag t i l h ø r e r dig a l e n e . , , . . Den Kvinde, med hvem jeg i ungdommeligt Letsind begik en Brøde, har t i l g i v e t mig. Læs vedlagte Blad, 30m du s e l v har s k r e v e t . . . • og vær tapper! Din U l r i c h . Kuglen har revet et Par Ord ud af Brevet. Det vedlagte Brev inde= holder de Ord, som den syge J u l i a n e f o r nogle Maaneder siden dik= t e r e d e Alix: "Vort Mellemværende er a f g j o r t og Gældsbeviset sønderrevet." Alix lægger s i t Hoved i s i n Arm og græder s t i l l e . B i l l e d e t toner bo r t .

Kogle Dage s e n e r e .

Text:

F y r s t Ulriche Lig føres t i l S l o t t e t Kypstein og bisæt= t e s i Familie be grave I s en d e r .

Gade. Et Sørgetog af uoverskuelig Længde fylder Gaden. Foran Ligvognen, paa hvilken Ulrichs Kiste s t a a r h e l t bedækket med Blomster, gaar et m i l i t æ r t Orkester og s p i l l e r en Koral. I den f ø r s t e Vogn af den lange Vognrække sidder Alix og hendes Fader, (Nærbillede ) Hun er uhyggelig bleg og ubevægelig som en Marmorstatue. Hun tænker paa den afdødes Bøn om at være t a p p e r . . . . Ligtoget snegler sig a f s t e d . ET? Cabinet hos Juliane. Hun, der næsten er sløv for alle Indtryk fra Omverdenen, og hvis Aand er fuldstændig formørket, hat denne Dag ladet Døren og Vin= duerne ud til Parken aabne paa vid Gab. Hun vil have Sol. Hun har lagt et Shawl over Knæene og knipler saa hurtigt 3om hun kan med

67 sine

klamme smaa Fingre» Pludselig lytter hun, Det er Musik, "Hvad

er det for Musik?"spørger hun Sj^geplej u-rsken, der staar henne

i Dør=

aabningen: Text:

Det er Fyrst Ulrich Engernheim, der bliver begravet.»

Juliane ser paa hende med sine sløve øjne og lader langsomt Knip= lepindene falde uden at forstaa hende, Sygeplejersken gaar. "Fyrst Ulrich,•»"gentager Juliane og betænker sig og smiler paa en sælsom Maade, tager saa atter Kniplepindene, arbejder hurtigt og synger Text:

..puis donne la mort a l '

- og idømmer hjerteløst Bøden

Adultere fatal.

til Ægteskabsbryderen :Dødea.

Hun har valgt en lystig Melodi dertil, og hun synger uden at se op fra sin Pude... Nero, der lig ger i en Krog, rejser sig langsomt, rakker sig og ser sig forundret omkring, nærmer sig saa langsomt sin Hersicerinde. Sang er en ukendt og ubehagelig Støj for ham. Han hæver Hovedet og giver sig til at hyle.

"Rolig, Nero, stille!" faa=

ber Juliane, og den Tone, i hvilken hun raaber til Hunden, minder hende om noget i Fortiden. Men det maa være mange, mange Aar siden... hun grunder forgæves... Mend Koralen ude fra Ligtoget dør hen, det fjerne II II II II II II II II l| II II II II II II II II II • II H II II SI II II II II II II II II

ud i