Herregaards-Mysteriet - Carl Th. Dreyer - The script (A) - ©DFI

H

H M

Bearbejdelse af "Lovens

&

jrm",

!

ersonerne: ^ X * ^ - < S ^ ^ ^ _ _ _ >> P r o p r i e t æ r Bruhn ^/Ä^~~ /A&

<7Z~*U~*j-~-~ j

y&t^^J

tstrid,

han« D a t t e r

"^rk. ®ra Lau, k a l d e t "Tante Bra" , H u s b e s t y r e r i n d e d s e j e r '!oe t å l Tloestrup Holger

/^&nf.

T

"oe, o and i u r . , hans

Søn

/ < ^ e ^ * - « ' ^ ? Dommeren

/</%*-—*t~z-'jb

)

iels

>

S t a l d k a r l paa " S t r s

OOO'

rd"

ihns

1.

Proprietær

t jovir.lt

e r en

.

aard,

Propriatærfeaard med e

d e j l i g parklignende Kave«

. i Ho"v

en

;en nuværende Ejer Bidder

Id, der har ramt ham, i s t o r

rund af en

;.orais;:e Vanskeligheder«

' H e d e t begynder sidder han ved s i t Skrivebord i s i t hyggelige Arbejd

I s e , for

ud.

b i sine

r et ! rev, der l i

r.

an ser fortrædelig

foran hara og læser det igennem

ar nu e f t e r Der

forhandlet vied Deres" Kre-

d i t o r e r , der ikke er u v i l l i g e t i l at gaa ind r '

Ord-

. om I e t i n g e l s e , a t

i en nær Fremtid 1

vdel'en af i Jeres For-

p l i g t e l s e r kontant. Jeg udoeder mj

res ærede

Svar

•p a a. st •or ;rer. " iser s i g , ] tning. .

;aar et 3

e op og ned ad Gulvet,

hen t i 3

,

er en

' op ag en af

Len, der st Pol. de f r

steed

1 T .tr. nu. ring on at "Strandgaard/ ned til 1

Kroner« :

StiIld :

•

ing.

• Selskabet £ør opmærke« fra d

[eblik,

-eve-: forsegler

,

Assurancen gælder

egaringen er underskreyen.

-inder, 1

r han den i Konvolut, som han

rer, hvorpaa han røjser s Ag og gaar.

2.

I St«andgaard

e sidder Br hns eneste Datter, den 1 -

cg broderer. Ved Siden af hende sidder "Tante Eva", "uset

Ast ri d, - styr

ruhn og været i Mors Sted for Astrid, SJ

Død, da Astrid var ganske lille. Tant afdøde hor,

strid holder

-.r en

de af Astrids r,

,

-strid er lys

barnlig med et blidt, drømmende Vasen. Tante Eva er en

sidst

rrerne, et fint sjælfuldt fcnsj t, der tyder paa en adel ned fast Karakter« "endes Vase

strid er rørende moderligt. Tante

L strikker Strømper til Sognets fatti Ltet kendetegner Tend

ian

. .strid sp

,

an skal ud at ride saa sent. ';

.jn med

r Astrid til Sodnat.

paa Tele d

d. De passiarer mun-

i SÄ. Han staar og taler

Tot vil ric ;

flippe ved

moderlige Var '

aen. Bruhn kommer lidt med d

.

rev, der haster. . -an fcrstaar

iade at være paa, at

ide til Familien og elskes af de to som et Familiemedlem«

3.

Aden. Bruhn kc

ide, i

.r ind. Samtidig ser nan Staldkarlen Niels

Tik trivlraadig, ind acTéh Dør i

gynder at blive mørkt,

;ør en Bevægelse, son

om hun f r y s e r . Astrid s e r det, rej : u l d r e . Der: *r op nu.

r

lig s t r a k s tager et Sjal og bakker hend« ,

r

r e s l a a r at

op«

t e r sig og harres ligesom truende imod et e l l e r i l l e d e t toner frem o~ langsomt "bort igen«

11.

Hylden i et

tøatvrialskur.

^;n Haand rakkes ind, tager en P e t r o l *

j

-

:, bort igen.

7.

Nærfotografi

af •

»1 b r a n d f a r l i g t !

T;

lel i et

ndeme med PetrolCumsdunkey

fra den

jørne af en Lade, i d e , skraber

Affaldet sammen i en Bunke, hælder Indholdet af Dunken ud. B i l l e d e t er b o r t .

ipladsen« De to Kvinder 8? .

\r fra : 'ave: ,

det de er ved Stentrapperr

Lt fra Hove« ,

ilden med s i n r :est. , t i l

og

a

,

. r af rien

.

ar over ßaardsplad-

l i v e r st mder : ' i l l e -

itter -

ingen, kommer Pi nik

til

rappen og vin] d fra Staldbygningen ad

za~>

; r , som han r'V-z ind

9.

A s t r i d s V æ r e l s e . De to Kvinder ind« den t i l Godnat, g a a r med s i t

]

Le k y s s e r A s t r i d . ippe«

10.

Laden indv<

Let,

ynder a t s l a a i V e j r e t .

11.

Forstuen« Tante 3

unde 1

l l l e r denne uden

ælder

in

m t r a p ] • . ' : a s e r Floveddøn

r op ad Trappe, d e r xYrer t i l Soveværelserne ovenpaa«

12« m set udefra. Ilden

f Porten op mod Taget«

l u l

Bruhn t i l Hest p

idevejen, r i d e r i r a s

v ind mod

Byen*

13« Stald

:v

r a a t u r e r n e "brøler.

15. den,

Ldt.

ner, farer

op

nider øjnene,

ser si^ forvirre-*: om, løber ud i

15.

Stalden, smakker "u u,u*)u Dørene op og slaar Dyrene løse og driver den ud.

ir videre -^**- for at slaa Ala.

ir •

Staldkarlens Værelse« et skummelt og list-' ker

lels ligger med aabne Øjne og lytter. Flan har nomi.

rer Støj ved. Døren, luk-

Øjnene. Karlen farer ind, rusker i ha •

faar at vids, hvad der er paa ?ærde, Karlen ud i

.

m "vaagner"

isken op.

1 Astrid i sit Soveværelse. Staar foran Spejlet or fletter sil Hun hører Larmen, 1 '

til Vinduet og ser

15.

Ladebygningen i lys T,

20.

A s t r i d s Værelse« Hun l ø b e r bofct f r a V i n d u e t , k n y t t e r i Rast i en

'

,

i s t e r en \ft

*t

tg og l ø b e r ud«

21.

• i sit .

•

A s t r i d kommer løbend

• l s e j hun e r 1" ardet fortall« Big,

~

ridt a t klwde s i g af, ,

vad d e r i r s i g ud«

da

.erde.

22.

hn r i d e r ind t i l "-yen.

idsen, hvor nu a l l e e r i A k t i v i t e t , n, der nu ogsaa e r kommet t i l , e r r

ud.

Lier i v r i g s t e t i l at tage

->el i

i n g s a r b e j d e t . Bn K a r l s æ t t e r

ud

.en.

klynger sig t i l

p r ø j t e r n e e r luk

e s t og sprænger

strid o

\ til.

• i

; forknyt.

[lapper

i

or Posthuset.

af hesten, ]

r Brevet i

isen,

r i d e r "bort igen.

25.

Titel;

trop ri e'

en ar

• af sin Søn, cand. jur. Holger ""oe. "ar der ved et Sias Ugar paa Terrassen, der vender ned imod Hovedindkørslen til rden, og passiarer sammen.

• fornemt, roen aabent

md paa Bru] tillidsvækkende Ydre. Væsen o •o . /aver

Aar, høj c

Idning son i

itelig,

l elitær«

rnmelig og frejdig.

pludselig hovslag, Sønnen rejfer sic, *«r spejdende ned ad

Vejen.

I m fra Strandgaard

Rerreg

.

;en Afstand

s t a n d s e r han *•»

(i Nærfotografi) "Strandgaard

og r a a b e r : deri"

-'irier b o r t igen«

27.

/ly '.'-.Tassen. og Røn b l i v e r i høj n d e r sifi af Sted«

r

'£§ frad alie/red^

delelsen,

. öen - a r d . branden e r nu paa s i t h ø j e s t e » gen s t a a r t

Fiele

T

«adeby ; ;nin-

.mer; d i s s e begynder a t s l i k k e over mod Kovedbygnin-

t arbejdet

.

c e n t r e r e s nu om a t holde I l d e n

b o r t e f r a denne.

r d s p l a d s e n paa Moeatrup. 3

r i h a r t r u k k e t en l i l l e

ud og

forspændt den. Holger Moe Bpringer op. Godsejeren »-iver med Foden •. V o g n t r i n e t

karlen Ordr

B e f t e r og hjaslpe med

ingen« Op i Vognen« De kører«.

36. imvejen, opdager Branden, holi

n o^ s t i r r e r ,

s t y r t e r saa af Sted i s t r a k t Galop«

A l l e e n , der F

t i l Strandgaard« .loe og Søn korn-aer kør«-

s t aa r af,

b i r. de r Ha s t e n t i 1 c zffr&Z

skyn d e r

rde n •

:

Ø a a r d s p l a d s e n . De to H e r r e r søger a t r rer,at

e r "borte. Den

F o l k e n e , mena de

ne,

-

vertager straks

kla-

ndoen over

beder Damerne køre vied t i l Moestrup, hvor de

o p f o r d r e s t i l a t bo f ø r e l ø b i g .

Lenfor

3

•'

de V

nan. Mo a ma

ie.

r Øje paa dem, s t a n d s e r og si

i r ud.

komme r spræng

Hasten. I v r i g e

og F o r k l a r i n g e r . Bruhn e r i høj Grad o p h i d s e t .

Spørgsmaal

m faar at vide,

a t a l t levende e r r e d d a t ,

b « r o l i g e s han n o r e t . Kan trykleer A s t r i d

overstrømmende h j e r t e l i g t

i s i n e Arme og t r y k k e r Tante Bvaa Haand,

udbr ^e l o v e t , a t I t o ikka e r kommet noget I-Ian t ø Sveden af I t a k k e r koe, f o r

till"

rna s t i g e r nu op i Vognen« gig af dem, skynder a i g ind i r kaarden.

llo e o g Damerne -c ø r e r .

34.

Titels frit

, Nogle kage s e n e r e . Pamilj

rphn h a r fundet e t g æ s t -

Ejem paa Moestrup, i n d t i l S t r a n d g a a r d e r h i e v e n i s t a n d s a t

Branden, der

»aa f o r a a r s a g e d e en Del

efter

9 paa Hovedbygningen«

Eaven paa k c e s t r u p . S t o r , arauk gammel k a v e . I en af de v e l h o l d t e §e*ftøt»Plæner s p i l l e r A s t r i d or Holger Croquet«

LI e r netop

»r v i l lære kende a t c r o q u e r e ; kan lægger Kuglerna tæt \fast/ n; sammen l e d g e r s i c P' r t t e r hendes Fod/jpaa den e n e , f & i s e r l i g g e n d e l i d t med 'kanden pa

"oå^t mens

ar højet

over

. Deres Blik mødes; .'ans er varmzb

"bønfaldende; hun "bliver for-

v i r r e t . .'Ian r e j s e r s i g og v i l lagge Armen on hendes h i v . Kun r i v e r sig l ø s , raaber, i d e t hun løber: w

Ta, prøv, ora du kan fange mig!"

"De løber gennem haven.

35.

Bag et Busket/ve<

een, Astrid kommer løbende f o r p u s t e t , gemmer

s i ^ for ham, t i t t e r leende ud gennem Busken«

<> ~J

Holger Mde "

.

ride e f t e r

Hem Træerne«

37.

Astri

u s k e t t e t , hører pludselj

en, l y t t e r ,

blegner.

38.

Paa den anden Hide Hakken, Grøftekant« ker

j

r

~o Arbejdere h v i l e r s i g , d r i k -

r . Den ene s i g e r : "Der er ingen Tvivl om, at det e r Bruhn s e l v , der har t I l d paa Gaarden.

»get smaat i d e t . "

Astrid i B u s k e t t e t . Taareme træder frem i

\inene.

.40. ren udenfor B u s k e t t e t . Holger

oe finder e f t e r nogen

n encfr

Btrid; "bliver bestyrtet ved at se hende med førår

mene,

hende ud.

41.

Paa Havegangen, spørge ry hvad der er i vejen. Hun ryster blot paa hovedet; han kan ikke faa et Ord ud af hende.

ende op paa

Verandaen, hv r 3ruhn sidder og læser Avisen. Astrid wetter sij .

Moe gaar for at hente

orfrlekning. Astrid sender Faderen stjaal-

ne I>lihh øjekast. ?aa een Gang er der noget i Avisen, der gør ham fortrædelig. Astrid "bemærker det. han lægger Aviser, fr-

gaar

brat« hun griber den febrilsk, finder det Sted, -haderen læste. Der staar: r:

' 'or T~ovedstadskorrespondent meddeler os, at begrun-

det pas de hyppige uopklarede Brande har Forsikringsselskaberne indtil videre nægtet at udbetale Forsikringssummerne, idet de samtidig r indsendt et Andragende til Justitsminieteriet om at faa nedsat en særlig Kommission til at faa sile disse uopklarede Brande taget op til fornyet UndereøgeIse" A

strid ser et Øjeblik stift frem for sig, saa brister hun i 'raad:

Det maa jo altsaa være sandt, det hun hørte 1 Holger l'oe kommer tilbage med et -las Vand. Han bliver forfærdet ved at finde Astrid , dende. Han tager ømt hendes Haand og beder hende sige ham, hvad der er i Vejen, hun ryster **+m, bedrøvet paa Hovedet: Kun kan ikke forklare ham, hvad der er hændet 1 un saa meget kan hun pige ham, at han maa ikke tænke paa hende foreløbig. Han slipper hendes Haand og gaar med sænket hovede uden at sige et Ord mere. Kun ser efter ham, brister paa ny i Cr raad.

43.

Holger T'oe kommer ind paa sit Varel»« ned mørk Mine. Sætter sig tankefuldt, tager Papir frem og girer »ig til at skrive: "T)a jeg ikke forstaar din Lunefuldhed og synes, at du, hvis du "brød dig om mig, i det mindste kunde fortælle mig, hvad der er i "e^en med dir:, saa Til jeg hellere rejse. Du vil ikke faa mig at se før

du »elv kalder

; tilbage« Holger" ';an læser Brevet igennem, ledger det i Konvolut og ringer« Kn Pi( ind. Han heder hende bringe det til Frk« Bruhn.

n ud.

44.

Astrid paa Verandaen, endnu forgrædt,

j ;en ind og giver hende .re-

vet, ^strid "bryder det og læser. Kun stirrer med fortvivlede, men taareløse Øjne frem for sig; nu har hun ogsaa mistet ham« Tante Kva kommer ind, ser Astrids Ansigt, spørger forskrækket, hvad der er i Vejen. Astrid vil først ikke ud med Sproget, men tilsidst ligger hun hulkende i den moderlige Venindes Arme

og P rtæller, rivad hun har

oplevet, viser ogsaa Brevet fra Holger Moe. Tante Eva stryger hende trøstende over T:aaret, idet hun mumler: "takkels lille Pige; du maa ikke tro

Titel.

saadan noget, hører du' Astrid "bliver lidt efter lidt roligi

/, En Paaned senere. Familien Prahn er nu atter flyttet tilhage til Strandgaard, der er istandsat efter Prandaakstrid og hendes Par i Dagligstuen; 'nun med et Paandarhejde. ' ^i-\r, har faaet noget nervøst og rastløst over si. . "an sidder ved ^induet med en Bog, 'caster

den, gaar op og ned ad Ghilvet et Par

r

-.nrß,

sætter sig i Sofaen, ta-

ger en Avis, men bliver ogsaa spart ked af denne, Astrid betragter ham i

ug. Tante 3

omnier ind med et Brev, som hun -iver Bruhn«

han "bliver hier; og ryster paa Haanden, Idet han aahrter det. Begge Kvinderne staar i spændt Forrentning« Han læser ""revet i

üeker det

til de andre.

"Herred tilsiges r)e til at gire Jløde for Ildkommissionen til Forhør i

1. 4.

P. X. v.

31ahn Nomine r ".

Astrid hliver fortvivlet. Bruhn klapper hende paa Kinden og siger, at hun raaa være en tapper lille Pi;re; der er jo ikke noget at være hange for; hun tror da vel ikke, at hendes n ar er -randstifter. ^>aa si^er han Farvel og gaar« '.strid t' Ider grædende om "alsen paa Tante Bva.

46, Bruhn paa G-aardsplad.sen. Satter sig op i Jumben, der tilfældig staar forspændt, kører ud ad G-aarden.

47.

Fortsættelse af 45. Tante Bva har faae£ trøstet Astrid, der "blot med store forgrædte Øjne stirrer ud af Vinduet.

48« Bruhn i Pyen uden for Domhuset, lader Jumben holde, gaar ind.

49. ^or Skranken i Domhuset er Godsejer Moe stavnet som Vidn«. Assessor p

rlahn er en "'and af brysk og utiltalende Ydre, ned en er;en 3wi sne-

dig og koldhlodig Maade at fange sine Ofre paa. Afhøringen er netop forbi, da Bruhn træder ind. Han og Møs hilser paa hinanden. Bruhn er kendelig nervøs, .""oe siger, han vil vente paa ham i forværelset. oe ud.

>^<m forhøres.

50.

Astrid paa Strandgaard, stirrer ud ad "rinduet, ryster fortvivlet paa Hovedet. Hris det nu alligevel et sandt, Qaar frem og tilhare, sætter elg. .'-aar hen til Vinduet igen. Frembyder i det hele et Billede paa angst og utaålmodig Venten.

51.

Forhsrslokalet« Forhøret slutter. Bruhn er rød i Hovedet 0£ dirrer af 'Jvilje mod dommeren. Hans Pande er rynket. Dommeren er kold, næsten spodsk. "an siger: "»Teg begriber ikke, at De vil vedblive at nægte, efts r at jeg har samlet alle

T:

eviser sammen mod Dem, De

tilstaar ,io, at De satte Deres T"• randassurance op samme Dag, som Ilden dpstod?" ruhn nikker kort. Dommeren fortsætter med et triumferende Smil.

"Og at De forlod Deres Gaard paa nøjagtig samme Tidspunkt, som Ilden maa antages at være anstiftet?..

Bruhn nikker atter. Dommeren gaar videre: ... og at Deres økonomiske Stilling netop paa samme Tid var saa fortvivlet, at De selv ikke saa nogen •ivej?.. De man da saaledes indrømme, alt taler imod

"Dem, og ^e forstaar, at jeg ser mig nødsaget til at holde "Dem tilbage." ~ ruhn finder sir: roligt i sin Skæbne, beder on at maatte ttale med T

'oe, for at denne kan underrette "^amilien. ^ette t i 1st aas hanu Mbe

kaldes ind. Bruhn fortæller, hvad der er sket, beder han ta^e til Htrandp-aard og fortælle det lempeligt« Mb« er bestyrtet over det skete, trykker hjerteligt Vennens Haand og gaar« Bruhn føres ud.

udenfor Domhuset,

oe kommer ud, opdager Jumben, sætter eig op i den

cører bort.

Bruhn før>-s ind i Arresten, nedbøjet. Arrestforvareren ud ip;en. Pruhn sætter sig med Haanden under Kind oc grubler«

54.

T

oe kører ind paa Strandgaard med Jumben«

55. ^vinderne i Dagligstuen, staar or spejder, opdager i!oe, forstaar, hvad der er paa 7ærde. Astrid løber ud. Tante Eva ser alvorligt frem for si^. de,

an ser af hendes T^inCspil, at en Beslutning modnes hos hen-

'lun henter Hat og Kaabe i ^rstuen«

56«

Aetrid udenfor, l;?ber hen t i l "oe, der t a ^ e r hendes Haand og varsomt

fortæller, hvad der er sket, idet han tilføjer, at hun ikke skål være "bedrøvet. Alle "lisforstaaelser vil nok "blive opklarede. Astrid takker ham, gaar langsomt og nedhøjet ind. Kan staar lidt og ser medlidende efter hende, saaføaarhan,

57.

Astrid ind i f o r s t u e n , hvor hun møder Tante I r a ":ed Overtøj paa. forundret spørger hun, hvor hun skal hen. Tante jiva svarer: "Jeg t a ^ e r ind t i l T)om;qeren. .Te^ e r i Stand t i l at -•ive ham nor^le Oplysninger, der v i l røde ham t i l stra"^. at f r i g i v e din ? a r . "

58.

Astrid ser forundret paa hende, saa s i a a r hun- taknemmelig Armene om Isen paa hende, ^ e ^ e ud.

58.

I Graarden, hvor xante Eva s t i g e r op i .Tumben or: kører "bort. Astrid vinker f a r v e l ,

59. ^ruhnsi min riÄXX Arresten, gaar grundende frem og t i l h a v e .

60, Foran Raadhuset. Lumben kører frem. Vante Bra ud, gaar ind.

61.

Domme ran bag Skranken« Bn .Retsbetjent melder Bruhns Husbestyrerinde 3?rk. Lau fra Strandgaard« Lomme ren rrør en utaalmodig Bevægelse: lad hende komm*. Retsbetjenten ud i Forværelset, tilbag« med Prk« Lau. "Dommeren imponeres straks af hendes rolig« værdire Optræden. Kan spørger,i om hun har en Meddelelse • t

re ham vedrørende Bruhns Ar-

restation. T'un nikker: "Bruhn er uskyldig ; det er »dg, der har sat Ild paa."

Det friver uvilkaarligt et Sæt i dommeren; han tror nisten, han har hørt galt. Han begynder et ind^aaende Krydsforhør, der ender med hendes Arrestation. Retsbetjenten faar Ordre til at føre 7rk. hau til Arresten og samtidig hente Bruhn. 7 etjenten ud med Frk. Lau.

62.

Astrid hjemme paa Strandgaard paa sit eget

Værelse. T un har fattet

nyt Ilaab, tager Holger roes -illede frem og ser paa det.

63.

Retsbetjenten ind hos Bruhn, beder ham følge med. Bruhn rejser sir uvilligt or følger ham, venter nye Forhør og ny Mistænkeliggørelse«

64. ^or Skranken. Bruhn føres ind. dommeren T^eitny'hw.'w y»lei at vender sir yderst høflig mod Bruhn, der studser over hans Elskværdighed. Domme-

ren s i g e r : "Dø e r f r i . Deres Uøkyld e r b e v i s t . " Bruhn v i l næppe t r o s i n e egne Øren, v i l herre, h v o r l e d e s d e t g a a r t i l .

•-oraineren s v a r e r han nød e t s a t a n i s k Smil: "•Teg kan ikke s i $ e <)em mere f o r e l ø b i g ; men De f a a r det j o nok a t v i d e s e n e r e . Det v i l riftaske nok o v e r r a s k e Dem".

Bruhn g i v e r s i g t i l f r e d s med d e t t e Svar. Trykker h j e r t e l i g t Dommer e n s Haand i s i n overstrømmende ftladø« ^ o r l a d e r L o k a l e t .

Bruhn kommer ud f r a Raadhusøt. S t u d s e r over a t finde Jumben d e r endnu, men s æ t t e r s i g saa op i den og k ø r e r .

66.

Astrid hjemme paa sit VareløØ, gaar rundt og pusler, ordner J'lomster o.l.. ^aar hen til Vinduet og kigger ud, opdager Fadøren, løber ned.

67.

I Gaarden, hvor «Jumben kører ind og Astrid kommer løbende og tager imod faderen,overstrømmende glad. "Regge ind«

68.

I Dagligstuen. Han spørger: "Kror er Tante Ära? Jøg maa da ogsaa fottælle hende, at ! li s t s nkøn nu er fj e rne t f r a mig . • Astrid ser forundret paa ham: hun tog jo til T'yen^ åer

Det er jo hende,

har befriet ham for Miøtankø. lian ser uforstaaendø paa høndø;

han kommer til at tænke paa dommerens Ord, som han dengang ikke rigtig forstod. Sandheden bagynder at damn for dem begge«

A.strid ser

sky paa faderen: Mistanken er der stadig, for Fanta B Y » er ikke den virkelige skyldige; det ved hun«

69, aa sit Vær« 1st i -København. En TJen-

-le Dag« senere. Holger sionatsstupige kommar ind med

Morgenaviserne, som han kigger igen-

nem. Pludselig optages han af noget. Kan læser: •op ri et» r Bruhn paa Strandgaard, der blev årresteretfeom mistænkt for Ildspaasættelse, blev løsladt et Par Timer efter, idet hans Husbestyrerinde selv meldte sig som den skyldige•" Holger Moe springer op. JTU forstaar han det hele. Jlan gaar ivrig op ned ad Gulvet, sætter sig saa straks til -3t skrive 7;rev til Astrid "^re Astrid! j Tr

ed at læse/AxTisen om de sidste ~;e gi venheder paa Strang

gaard, forstaar jeg alt. Tilgiv mi-; min Beskyldning for Lunefuldhed! Jeg kommer nu hjem og haaber, alt skal blive godt igen. ^in Iger".

Hun lukker ?revet, frankerer det, tager sin Hat og gaar.

70. billede af Tante Kva i sin "elle. det samme faste Træk om 3 ukuelig ud ^nd

før.

Hun ligner sig selv,blid men med

n; ser næsten endnu mere ubø.jelir

Paa S t r a n d g a a r d .

A s t r i d kommer ind i DaDLige t u e n i Morgenkjole. Po-

e t e n l i g g e r paa f o r d e t . Hun s e r den igennem, f i n d e r Holger I r oes Brev. e r d e t . S æ t t e r s i g og s t i r r e r frem; hun e r glad f o r det og t a k k e r d e t ind t i l s i g , men r y s t e r dog "bedrøvet paa Hovedet: d e t n y t t e r jo a l t e ammen i n t e t ; d e t e r jo Ikke Tante B r a , d e r e r den s k y l d i g e , men.........

7 2.

Sent samme Aften, "'ed den l i l l e S t a t i o n . Toget kommer. Holger Moe s t i g e r ud. Ud paa

73.

Vejen f o r a n S t a t i o n e n , begynder a t gaa hjemad.

7 4. d a a r d s p l a d s . "Dy"bt J T ørke. Kan s k e l n e r en Kandspersonjt:-<jt inde ved en Mur. L i d t e f t e r aahnes e t Vindue i '«tueetagen, en S»k "bliver sendt ud. "anden t a g e r imod den. Bn anden T'an^. k r y b e r ud af

v

inrtuet,

hefere

f o r s v i n d e r j - Myji\s med T y v e k o s t e r n e .

75.

Skur inde i Skoven. "Oe to r"yve kommer med

Sækken, sniger sig

derind. Lidt efter ser man gennem Ruden et STagt Lvsskar.

76.

Skovsti, " o l r e r

T

'oe kommer g å e n d e .

77, Inde i Skuret er da to

:

and S M R af hvilke »an renkender den ene

som Staldkarlen(fra billede 17) paa Strandgaard, i Fard med at dele Ty ve ko sterne. De kommer i Skanderi om dem.

76. udenfor Skuret. T'oe kommer forbi, hører Skænderiet, standser, lytter, gaar hen og kigger ind ad Ruden.

I "»kurret. Staldkarlen vil ikke de"e lige med den arden, fordi det er ham, <\^r har stjaalet det. ^en anden sirer: " '.vis du ikke giver mig den part, der tilkommer mig, saa skal jeg nok Børge for, at arrigheden faar at vide, hvem det var, der stak Ild paa Strandgaard."

80.

Moe udenfor. Nikker tilfred»» lister bort.

Llig næste Morgen. Udenfor -omhuset. Holger Moe ind.

82.

Dommerens Kontor. Moe meldes og føres ind. Moe fortæller, hvad han

har hørt den foregaaende Aften. Dommeren er ikke b e g e j s t r e t over at skulle tag« den Sag op igen, yaen maa jo love at stavne "anden. Übe r e j s e r s i c OP; gaar«

Ramme Eftermiddag« Gtaardspladsen paa Strandgaard. Staldkarlen koraraer netop gaaende over Pladsen, da et Par Betjente kommer kørende ind i Craarden. Mie standser og ser paa den. ^en ene gaai* l i g e Y.en t i l S t a l d k a r l e n , der b l i v e r meget f o r v i r r e t og urolig« ~ e t i e n t e n | fremv i s e r en Stævning og "beder

ham følge med med det samme« Han s t i g e r

op paa v ognen, der kører igen. Karlen, der har overværet Scenen e r h ø j s t forfærdet,

løber ind i

84.

Ligstuen, hvor Astrid og hendes Iflar s i d d e r . Han f o r t æ l l e r b e s t y r t e t , hvad der e r s k e t . ^e b l i v e r begge meget overraskede og øjner nyt Haab og nyt Lys i

Sagen«

A

.strid f o r e s l a a r at tage ind t i l Byen,

hvad Bruhn s t r a k s er v i l l i g t i l . Marien gaar for at spande for, de for at tage Overtøj paa.

85.

Gaardspladsen« Karlen i Fnrå med at spænde f o r . Astrid OP; Bruhn koral e r , op i Jumben, k ø r e r .

86.

Paa Domhuset, Staldkarlen føres ind for Skranken. Han nægter "først alt,

men indvikler sig i Selvmodsigelser, ""en da Moe føres ind og

kan fortalle ham alt, hvad han har for«taget sig den foregaaende ATten, falder han helt sammen og gaar til Bekendelse. Dommeren spørger nu, hvorfor han gjorde det, og han fortæller. Billedet toner over i

87.

Gaardspladeen paa Strandgaard, hvor Bruhn gaar ind ad Stalddøren. (som Billede 3)

88.

Stalden, hvor der hersker frygtelig 'Jorden: Dyrene mangler Forplejning. Bruhn, der ærgerlig ser Staldkarlen komme fra den anden Side, steælder ham ud. Fyren er storsnudet og næsvis. Bruhn bliver ærgerlig og girer ham et dygtigt Puf, saa han ryger langt bort. Landen ud med vrede øjekast. Bruhn ser til alle He8tene«

89.

Indgangen til Laden, hvor den øverste Laage er aahen, medens den nede? ste er lukket. Staldkarlen løfter '-ånderne som til Trueel. De knyttede Hænder ses over den lukkede

Halrdel af Porten.

illed i af de truende 'lander (som "illede 5)

90, Laden. Staldkarlen gaar hort

91. "aterialskur. Staldkarlen ind, rækker Haanden hen efter Petroliumsdunken.

9:;.

Dunke n t ag 6 8 (s om Bill« de 6 )

o*?

Lade med Skrammel. Staldkarlen ind.

94. (som Pillede 7)

95.

Gaardsplads. Bruhn ud af Stalden med "lesten. Staldkarlen ud af den Oør han gik ind af (som Pillede ö)

toner over i Porhørslokalet.

"Dommeren nikker tilfreds. Staldkarlen arrestereå. Føres ud.

96.

Forvær«leet, hvor Astrid og

r hn sidder ventende. Karlen føres for-

hi. De er forventningsfulde. Moe kommer ud og fortæller, hvad åer er sket; der hl iver stor ^læde. Lidt efter kommer Dommeren med Tante frva. Stor Gensynsglæde og Omfavnelser« Alle ud.

97.

Udenfor. Alle 4 op i Jumben. De to

•

er hinander

de 4 glade Hennesker kører hjem til Strandgaard« oOo-

den, og