fh
" H O T E L
P A R A D I S "
Personerne: Heinrich Leopold Schultze, Vært i "Hotel Para.dis" Emilie Schultze, hans Hustru, Rosa, d^res Datter» Løjtnant v. Krakow, Officer ombord paa "Czar Ivan" Fru v, Krakow, hans Hustru» Cyril, dares Søn» "Gale-Fridolin" "To s se-G re t h e "
\ r /
To O r i g i n a l e r i Byen K i r c h h a u s e n
Hanebuth, Amtsdommer i Kirchhausen» Købmand
Weber, Købmand i Kirchhausen«
1. Skænkestuen i "Hotel Paradis w i Byen Kirchhausen« S t o r t , ikke h y g g e l i g t Rum, f a t t i g t og t r i s t a t se t i l , med Dør midt f o r ud t i l Landevejen, paa hver Side af Døren t o Vindier« T i l højre i Stuen s t e j l Trappe, d e r e n d e r med en Dør foroven» Langs Væggene Bænke og Borde, paa Væggene nogle falmede O l i e tryk af ^ e t ø ^ t j ^ x ^
paa Alperne o . l . Vær-
t e n , Heinrich S c h u l t z e , s i d d e r ved en osende Lampe og s e r paa den l i l l e 3 - a a r i g e Rosa, der l e g e r ved hans S i d e , da en Møllerk a r l b r i n g e r e t Brev* Heinrich Schultze er en ganske køn Mand midt i Trediverne, m i d d e l h ø j , s p i n k e l med mørkt kruset Haar, mørke flakkende Øjne« Tyndt t j a v s e t Skæg. Han nikker t i l Karlen, der s t r a k s f o r s v i n d e r i g e n , l æ s e r B r e v e t , der l y d e r : 23. Dec. 1 8 . . . "Da De endnu ikke har b e t a l t den t i l Terminen f o r faldne A f g i f t , maa jeg meddele Dem, at h v i s Pengene ikke e r mig i Hænde inden Nytaar, nødsage s j e g t i l uden Varsel at sætte Dem ud af Kroen og l e j e den ud t i l andre, der h a r mere Orden i deres Pengesager". Kleinsorg» Møller« Schultze springer op og gaar i s t ø r s t e Ophidselse frem og t i l b a g e , hvad der gør den l i l l e legende Rosa forskrækk e t , saa hun g i v e r s i g t i l at græde. Han s t a n d s e r ø j e b l i k k e l i g , t a g e r Barnet op!paa Armen og kærtegner hende og l e g e r med hende, t i l hun i g e n , l e r . Hans t r i s t e Udseende e r
h e l t b o r t e , hans Øjne
s t r a a l e r mod Barnets» Men saa snart han har sat Barnet ned t i l L e g e t ø j e t i g e n , s e r han a t t e r mørkt hen f o r s i g ; han ø j n e r ingen Udvej. Fru Schultze kommar ind» Hun er e t s t o r t , sværlemmet Kvindemenneske med grove, men ikke
uskønne Træk, s t o r t , smukt Haar
og smukke, livlige, men letsindige og upaalidelige Øjne» Kun gaar straks hen til den lille Rosa, der kravier Moderen imøde, løfter hende op og kysser hende, lægger Marke til Mandens forbitrede Udseende, sætter Barnet og vender sig mod ham« Kan viser hende Møllerens Brev, erklærer, at han ikke aner, hvor han skal skaffe Pengene fra* Hun siger, hun vil gaa til Mølleren og forsøge endnu engang at faa Henstand. Henter sit Overtøj. Gaar. 2. Fru Schultze kommer ud af Krodøren og gennem HavelaagB Gaar derefter til højre op ad Hovedgaden. Kroans Facade vender ud mod Landevejen lige paa det Sted, hvor denne fortsættes i Hovedgaden. Kroen er en stadselig Etetages gul Bygning med en Kvist» Midtfor ea Indgangsdøren, paa hver Side af denne Vinduer. Den ligger midt i en stor gammel Have med Trær og tæt Buskads, dog saaledes at Bygningen, der gør et forfaldent Indtryk, ses tydelig fra Landevejen. 3* Den l i l l e r g s s i s k e Krydser "Czar Uvan" e r paa Vej f r a P e t r o g r a d t i l K i e l medbringende T i g t i g e hemmelige Dokumenter om Bord. Lige ud for den l i l l e By Kirchhausen overfalden den af en orkanagtig Storm, der t v i n g e r den t i l at holde s i g inde under Land» Den v i s e s , s o PI den k a s t e s om af Bølgerne - s e t f r a
Stran-
den ved Ki*~chhaåsen. 4» Fru Schultze gaar hen ad Landevejen i s i t
tyndslidte
Tøj. Det er en forrygende Storm • Det begynder a t sne. Tøjet "blæser i n d om hende, og hun kan neppe st-^a f a s t , h o l d e r med begge Hænder om Hatten. 5. Officerskahyt
i Skibet. Den unge O f f i c e r , v . Krakow,
e r ved a t skrive Brev t i l sin Hustru, h v i s F o t o g r a f i sammen med
en ca. 6-aarig Søn han h a r foran s i g . n
Jeg har a l d r i g f ø r været ude i en saa f o r r y -
gende Storm som denne, "Dog haaber jeg
med Guds Hjalp
s n a r t a t komme t i l b a g e t i l min elskede Hustru og min l i l l e Cyril
"
6« Den rige Mølle r Kleinsorgs Stue, der danner en stærk Modsætning t i l d e n f a t t i g e Krostue. Svære, solide Møbler, fine Gardiner, B i l l e d e r og Vaser, gammelt S ø l v t ø j , Kobber og Messing o . l . hygger Stuen. Den brede, velklædte Møller s i d d e r med sin P i b e , da Døren aabnes, og
Fru Schultze træder i n d . Han er meget
hovmodig og haard overfor hende, da hun beder om Henstand, og selv da hun forsøder at gøre Indtryk paa ham ved K o k e t t e r i , er han uimodtagelig. Hun b i d e r sig i Læben af Harme, men raaa gaa med u f o r r e t t e t Sag» 7. Kirchhausens to Særlinge, "Gale F r i d o l i n " og "TosseGrethe" i deres Hule. Denne er gravet ind i Jorden, Loftet bes t a a r af gamle Brædder og Vragstumper. I Baggrunden 2 Lejer af Halm med gamle Dyner, e t t i l højre et t i l v e n s t r e . Imellem dem et p r i m i t i v t I l d s t e d af Mursten og JernpladeT, en Træstol, en Kasse og e t l i l l e Skab e r hele Møblementet. F r i d o l i n er h ø j , magefc h a l v l a n g t , t j a v s e t , hvidt Haar, milde vandblaa, noget u d t r y k s løse Øjne. Grethe e r sortebrun i Ansigtet og paa Hænderne, rynk e t og knoklet med strenge Øjne, der undertiden kan b l i v e v i l d e . Begge e r de skikkelige og fredsommelige, ca. halvhundrede Aar gamle. P r i d o l i n har gerne sin Harmonika med sig og t j e n e r l i d t ved at give en Vise t i l b e d s t e . Grethe skaffer s i g det l i d t , hun behøver, ved a t spaa - hun h a r a l t i d e t Sæt gamle, snavsede Kort A Lommen. Grethe sidder og l a v e r P a p i r s r o s e r , F r i d o l i n klimprer
paa sin Harmonika» Grethe er ne',op færdig med den s i d s t e Rose. Hun r e j s e r sig og fo r e s l a a r , at de skal gaa op at se t i l dem oppe i Kroen. P r i d o l i n n i k k e r og "begge gaar ud, P r i d o l i n ta^e:ir Harmonikaen ned, Grethe Kortene. 8. Udenfor Hulen, af hvilken kun Djakren ses udefra. Den "betegnes ved to G a l l i o n s f i g u r e r , en Havfrue, p-va den ene Side og en Triton paa den anden Side» De to O r i g i n a l e r gaar sammen hen ad S t i e n . 9» Købman dsbod, hvor der forhandles a l t mellem Himmel og Jord, Kolonialvarer, Isenkram - og Galante r i varer» Et Par smaa J u l e t r æ e r , pyntede med Plagguirlander og Englehaar, vidner om, a t Jueln s t a a r for Døren. En ung, "bred og selvbevidst Købmand sant B*2 Læredreng s t a a r "bag Disken. Læredrengen e r ved a t ekspedere en Kunde, som Købmanden underholder. Fru Schultze iftd» Købmanden gaar hen t i l hende, e f t e r f ø r s t at have l a d e t hende vente en Tid. Han spørger meget overlegent, hvad hun ønsker. Hun b e s t i l l e r en Del Varer, ntn han forlanger f ø r s t Pengene paa Bordet» Hun bed e r on» K r e d i t . Han l e r h a a n l i g t . Ikke Tale om d e t ! Hun f a a r Taar e r i Øjnene af Skuffelse og Vrede, beder ham indtrængende, idet hun minder ham om, a t det er J u l e a f t e n næste Dag. Han gaar hen og t a g e r Bogen, peger med Pingrene og v i s e r hende en lang Række Varer, de endnu skylder ham Penge f o r , lukker Bogen med e t SmæM l i g e f o r Næsen af hende og vender hende Ryggen. Hun gaar harmfuld og f o r b i t r e t » 10. v . Krakow skrivende i sin Kahyt. Mærker stærkt Stød» Springer op. En Mand aabner Døren og melder, at "Czar övan" e r s t ø t paa Grund. v. Krakow ud, fulgt af Matros»
11. Dækket paa "Czar flrvan". Alle l ø b e r i s t ø r s t e F o r v i r ring om mellem hinanden. Matroser kommer løbende fra alte
Sider»
Der kommanderes "Til Pumperne"; 8 land løber s t r a k s af Sted» v. Krakow og Matrosen over Dækket« V. Krsk ow mod Kommandobroen« 12. I Krostuen» Schultze venter utaalmodig paa Konen« Gaar i Tanker frem og t i l b a g e med Hænderne
i Bukselommerne, e t Par
C7RT)ge hen t i l Vinduet for at k i g g e . Endelig kommer hun« Han s e r s t r a k s , at det er mislykkedes for hende. I Vrede smider hun Overt ø j e t fra s i g , stamper i Jorden og b r i s t e r s l u t t e l i g i Graad« Sætter sig i Armstolen og græder b i t t e r l i g t « Schlitze gaar hen t i l hende og klapper hendes Haand, men er selv ulykkelig og ved ikke, hvormed han skal t f ø s t e hende« F r i d o l i n og Grethe kommer ind«
Fru Schultze t ø r r e r h a s t i g t Taarerne b o r t , Schultze nikker
v e n l i g t t i l dem, men b l i v e r s a a e n d e henne hos Konen« De to Gale s æ t t e r sig beskedens paa en Bænk l i d t b o r t e , F r i d o l i n k a l d e r ad l i l l e Rosa, der s t r a k s glad hopper hen t i l han. Han lægger sig ned paa Gulvet og l e g e r med hende, saa den l i l l e j u b l e r af Glade» Schultze og Fru Schultze ser smilende t i l . 13. Om Bord paa
w
Czar Ivan w . Chefen paa Kommandobroen i
Samtale med v. Krakow« En Underofficer kommer og melder, a t
Ska-
den iklB kan udbedres, Skibet v i l synke i Løbet af en Time. Chefen g i v e r Kommandoen t i l en anden tilstedeværende Officer og beder v . Krakow følge ham De g a a r . 14» Chefen og Løjtnant v . Krakow i Chefens
Cahyt. Chefen
aabner et Kkab, fremtager en S k i b s k i s t e , der indeholder de hemmelige Dokumenter samt 40.000 Rubler i Guld, der e r hele den t i l -
stedsvarende kontante Pengebeholdning» Han "beder v . Krakow gaa i Baaden sammen med 2 Matroser og søge a t naa Land med disse Værd i e r , der er "betroet dem« T i l f ø j e r : "Vi andre b l i v e r
aa vor Post og afventer som Mænd
den Skæbne, Gud h a r bestemt for os" v«Krakow gør Honnør« Matrosen gaar foran med Kisten« l a a s e r Skabet, han og v« Krakow følger
Chefen
efter*
15» 0
Landevejen udenfor Kroen« Kane k ø r . r frem foran Kroen« "Det e r den r i g e jødiske Købmand Salomon, der paa Vejen fra Rostock t i l Hamburg er bleven overfaldet af Snestormen og nu søger Ly i "Hotel P a r a d i s " . Han er i f ø r t en
elegant Pels« Schultze kom-
mer ud og hjælper ham af Kanen« Afcbner "Døren for ham t i l Krostuen«, medens Kusken kører Hestene om bag Kroen t i l Rejsestalden» 16« Ind i Kiv stuen, hvor Schultze hjælper den Fremmede af med Pelsen og beder ham tage Plads« Han sætter s i g . "Tosse-Gret h e " og "Gal e-Fri do l i n " trækker s i g sky t i l b a g e t i l en Krog« Fru Schultze, der har bragt l i l l e Rosa t i l Sengs, kommer ind og spørg e r , hvad Herren
ønsker. Han b e s t i l l e r noget varm Mad« Fr|t
Schultze, f u l g t af Schultze ud i Køkkenet» »
17« "Dækket paa "Czar efvan". Chefen xaiÆtJsx og v« Krakow samt en Del Ivlatroser» Chefen k a l d e r to f r e ^ . Beordrer dem t i l a t sætte Baaden i Vandet og forsøge at ro Løjtnant v« Krakow i Land« De h i l s e r , træder af. F l e r e s t y r t e r bønfaldende frem mod Chefen f o r a t faa Lov a t komme med, paaberaaber s i g at have Hus t r u og Børn hjemme* M^n han v i s e r dem s t r e n g t tilbage« 13. Køkkenet med Fru Schultze, der passer Maden, og Schult^
der staar midt paa Gulvet, Som efter en fælles Indskydelse gaar de hen og kigger ind gen em Lemmen, der fører ind til Skænken i Skænkestuen. Man ser i Nærfotografi de to Hoveder og bag dem gennem Lemmen den lille, tykke, velklædte Jøde med sine runde, ringbesatte Fingre, og den svære, gyldne Urkæde over Maven. Schultze og Konen sender hinanden et meget talende, rovlystent Blik. Hovederne trækkes
bort. Nærfotografiet slutter, Fru Schultze gør en
Bemærkning til Manden. Han nikker og gaar. Hun gaar atter hentil i
s i n Pande, hun har over Ilden» 19. S t a l d e n . , hvor Kusken e r ved at s:ette Hestene ind« Schultze kommer og hjælper ham t i l R e t t e . Er
meget indladende
o v e r f o r ham. Da de har faaet Hestene anbrqgt, tager han ham ved Armen og f ø r e r ham
ed sig ind i 20»
Køkkenet, hvor han anbringer ham -sed et Bord» Fru Schultze s æ t t e r Mad, Schultze et Krus 01 og en Snaps for^n ham» 9
Drikker med ham. F i l Schultze r e t t e r an t i l Salomon» 21» Paa "Czar Svan"» Ved F a l d r e b e t , hvor de t o Matroser gaar
ned med Kisten • v» Krakow bag efter» 22» Krostuen. Fru Schultze kommer ind med Mad paa en Bak-
ke, dækker Bo#d t i l Salomon, der gør s i g det hyggeligt og e r glad for a t være inden Døre i d e t Herrens Vejr» Pru Schultze e r meget indsmigrende.Han begynder at s p i s e . Fru Schultze ud» 25« Skibssidenaf "Czar $van f \ Baaden støder f r a
Matroser-
ne r o r af a l l e Kræfter» v» Krakow passer Roret. Voldsom Søgang.
24. Køkkenet« Kusken t a g e r godt for s i g af R e t t e r n e , Han e r f o r f r o s s e n . Brændevinen varmer. Hver Gang han tømmer s i t Glas, skænker Schultze for ham igen, d r i k k e r ogsaa selv med ham f l e r e Gange. 25. L i l l e B i l l e d e af Baaden, der kæmper s i g frem i det opr ø r t e Hav« 26. Krostuen, hvor Salomon sidder og s p i s e r "Tosse-Grethe kommer hen, n e j e r og spørger om hun skal ppaa ham. Kan ser u v i l l i g paa den mærkelige Fremtoning, men da F r i d o l i n i v r i g t
for-
s i k r e r , a t Grethe e r saa dygtig t i l at spaa, at d e t a l t i d stemmer hvad hun s i g e r , n i k k e r han l i g e g y l d i g t : Hun kan jo gerne have Lov t i l det! Han s p i s e r v i d e r e , gg Grethe "begynder at lægge Kort op» 27. Strandbredden udfor Kirchhausen, v. Krakaw og Matroserne naar Land. Alle s p r i n g e r
ud af Baaden; Matroserne g i v e r
hinanden et Tegn, i d e t Officeren et Øjehlik vender Ryggen t i l , den ene Matros l ø f t e r Aaren t i l Slag, da v. Krakow i det saune vender s i g , han g r i b e r rask Revolveren og s i g t e r . B i l l e d e t toner hort. 28. F o r t s , af 26» Grethe e r færdig med at lagøp op. Ofllo** toon ser op og lægger Mærke t i l ,
a t hun aed den s t ø r s t e Bestyr-
t e l s e malet i a l l e Miner s i d d e r og s t i r r e r s k i f t e v i s paa ham og paa Korte e. Han sige r opmuntrende t i l hende, a t hun skal sige ham, hvad hun læser i Kortene. Hun f l y t t e r sig u r o l i g t paa Bænken s i ^ e r endelig i en uhyggelig Xaoat hviskende Tone:
"Hold Jtr til Alfarvej, Herre; der ligger en stor Pare i dette Hus", Han "bliver helt uhyggelig til Mode, forsøger at slaa det hen; men hun hæver sin manende Pegefinger advarende imod ham og siger: "Jaja, nu har jeg varet Jer ad 2. m e n
f
o r Guds Skyld,
tal ikke et Ord derom!" I det samme kommer Krofolkene ind sammen med Kusken« Grethe pa .ke r Kortene sammen» Salomon sidder og stirrer eftertænksom frem for sig, giver saa pludselig Kusken Ordre til at spænde for; han er kommen i Tanker om en uopsættelig Forretning» Han maa være i Hamburg næste Formiddag. Ku sk en, der ikke er ganske ædru, forsøger at protestere: "Det Vejr er jo ikke til at jage en Hund ud i! Men Salomon taaler ingen Indvendinger, gentager strengt sin Ordre. Kusken lusker af» Schultze og Fru Schultze veksler Blikte , hvad der ikke undgaar Salomons Opmærksomhed» Schultze springer hen og henter hans Pels, men Salomon afslaar hans Hjælp» Salomon "betaler, trykker Srethe en Guldmønt i Kaanden for hendes Spaadom og gaar» Schultze aabner Døren for ham og gaar med ucU 29. Kanen forspændt foran "Dø^en. Forrygende Sne s to mi. Salomon op i Kanen, afslaar "bestemt Schultze s Tilbud om at hjælpe ham. Kører "bort. Schultze ind. 30. I Krostuen. Schultze ind. "De drøfter, hvad der dog pludselig gik af den fremmede, saadan et Hastværk han fik; de ser uforstaaende paa hinanden. Grethe anstrenger sig for at se intetanende ud. 31. Paa wGzar Cvan". Redningshaadene sætt s ud» Vild Kamp for at '-omme .-ned. (Eventuelt: Baade e knuses mod Skihssiden)
32. F o r t s æ t t e l s e af
30, Grethe og F r i d o l i n bryder opj de
s i g e r Farvel og gaar. Schultze lukker e f t e r dem, slukker den s t o re Lampe under Loftet, saa kun en l i l l e Bordlampe ved det ene Bord "brænder. Sætter s i g derhen ved Siden af Konen. De t a l e r a t t ^ r mismodige om deres ulykkelige S t i l l i n g .
Ombord paa "Gzar I v a n " . Over alxTser man levende Byldt e r af Matroser, der har s u r r e t s i g f a s t t i l Master og Rær» 34. v. Krakow udenfor Kroen. Kommer sIahende med K i s t e n . Er ganske udaset af Byrden og det haarde Vejr. Gaar hen t i l Vinduet og hanker paa. 35. F o r t s , af 32. Schultze h ø r e r nogen hanke haardt paa Ruden, Gaar hen og kigger ud, s e r v . Krakow derude, lukker op. v. Krakow ind. Spørger, om han kan faa et Værelse for Natten. Der kommer Liv i Krofolkene. De veksler B l i k k e . De s v a r e r , at Væ© r e i s e t s t r a k s er t i l D i s p o s i t i o n . Han heder om at faa noget Mad s e n r e r e t #aa s i t Værelse. Fru Schultze ;*aar s t r a k s ud "or at t i l he*-ede den • v . Krakow hænger Oliekappe og Chacot op. Schultze fimser tjenstlvri•;- omkring ham. Officeren og Schultze t a g e r f a t i hver s i n Hank af K i s t e n . Schultze tager e t Ljrs, som han h a r t^endt, i den anden Haand. De gaar
op ad Trappen t i l h ø j r e .
36. Paa "Cza^ Ivan" Chefen i sin Kahyt, s k r i v e r i Skibsjournalen: " • • • • e n af de p a a l i d e l i g s t e af de un e Officerer v . Krakow, l e d s a g e t af Matroserne Nr. 64 og 66 sendt i Land med SklbS-
k i s t e n raed de hemmelige "Dokumenter samt de t i l s t e d e værende Kontanter, 40»000 Rubler i naar ikke levende i Land»
Guld» Vi andre
"
37. Gæsteværelset, hvor Schnitze og v# Krakow har s a t K i s ten fra sig» Schult7.e ^ i s e r Officeren t i l Rette» Denne er meget heleven og takker h ø f l i g t for Hjælpen. Fru Schultze kommer med Mad paa en Bakke og s æ t t e r foran ham» Hin takker» Schultze og ? n i Schultze følges ad ud» 38»
I Krostuen» Schultze og 3?ru Schultze ned ad Trappen. Han hvisker t i l hende, a t Kisten v a r tung, og det k l i r r e d e i den, som om der v a r Guld i» 39» Bet synkefærdige Vrag af "Czar Ivan" s e t Inde f r a Land40» v» Krakow i Gæsteværelset» Han har endt s i t Maaltid og s æ t t e r s i g nu t i l Rette i den s t o r e Anaistol, indsvøbt i e t s t o r t Tæppe. Sin Revolver lægger han paa Bordet ved Si<en af sig» Benene s æ t t e r han paa K i s t e n . Slukker derpaa Lyset«
II 41» Næste Morgen i Krostuen» Schultze kommer ind i Skjorteærmer, gaar hen og r u l l e r Gardinerne op, saa "Dagslyset et røn» mer ind» 42. "Gale-Fridolin" og "Tosse-Grethe" kommer fra Landevejen, aandeløse og stærkt optagne. Gaar hen t i l Kroen og banker paa»
43. Forts« af 41» Schultze f a r e r sammen, k i g g e r ud af Vinduet. Ser Grethe og F r i d o l i n , gaar hen og lukker op. De afs l a a r Anmodningen om a t komme indenfor, de skal skynde s i g v i d e r e , v i l "blot f o r t æ l l e om den f r y g t e l i - e Stranding, der h a r fundet Sted om Matten l i g e ud for Bj^en - hele Stranden er fuld af de opskyllede Lig* De "bliver staaende i Døren, og man ser denne -^aben med Schultze indenfor og de to Gale l i g e udenfor i Nærfot o g r a f i . Samtalen afb ydes af Postbudet, der kommer med et anbef a l e t Brev t i l Schultze. Grethe og F r i d o l i n s i g e r Farvel og skynder s i g b o r t . Schultze gaar med Postbudet ind i Stuen. Hærf o t o g r a f i e t s l u t t e r » Schultze k v i t t e r e r for Brevet. Veksler Ord med Bostbudet om Strandingen. Fru Schultze kommer ind i Morgenkjole med Tebakke og l i l l e Rosa, der h o l d e r hende i Kjolen. De nikker t i l Postbudet, der gaar. De s æ t t e r s i g t i l a t drikke Te, og Schultze aabner Brevet. Det er fra Krllektøren i Kamburg og i n deholder 4000 Mark i Sedler, son de har vundet i L o t t e r i e t . De b l i v e r overraskede og tflade. De sender hinanden et forstaaende B l i k , so": om de i deres Kjerter takkede Forsynet, e.er i en heldig Stund er kommen dein t i l Hjælp. Hun f a a r s t r a k s en 100 Mark Seddel t i l a t gø ^ Juleindkøb f o r . De andre lægger >an i sin Tegnebog. De b l i v e r h u r t i g færdige med Teen. Han s i g e r , han v i l gaa en Omgang ned t i l Stranden.
Hun v i l da gaa t i l Købmanden. Hun gaar ud
og vender s t r a k s t i l b a g e med Overtøj t i l Manden, sig s e l v og Barnet« samt en s t o r Kurv. De i f ø r e r s i g Overtøjet og følges ad ud»
Udenfor Kroen. Hr. og Fru Schultze s k i l l e s . Han løft e r Barnet op og kysser 4*t« Han gaar - e f t e r a t ha-re lukket Kroen af - t i l v e n s t r e ned mod Stranden, hun og Rosa t i l højre op ad Hovedgaden.
45. Ved Strandingspladsen, hvor der l i g g e r Lie ved Lig af de drukrede Matroser og Officerer« En Mængde Mennesker fra Landsbyen e r dernede f o r at se det sørgelige Syn. De s t a a r i smaa Grupper og d r ø f t e r Begivenheden. Præsten og Degnen s t a a r sammen; i on anden Gruppe ser man den "brede Møller staa og p a s s i a r e om Vlykken« "Gale-Fridolin" og "Tosse-Grethe" gaar rundt og ser paa de Døde. De r y s t e r "beklagende paa Hovedet og sukker og s t a a r med foldede Hænder l i d t fora.n hver e n k e l t , som om de heder for deres Sjæle. 45 a. Det Sted ved Stranden, hvor Løjtnant v. Krakow Aftenen i Forvejen gik i Land. (Billede 2 7 ) . Baaden s t a a r f a s t i Sandet. Ligene af de to Matroser l i g g e r over Rælingen© Amtsdommeren i Kirchhausen kommer, ledsaget af sin K o n t o r i s t . Han har be^ givet sig ned t i l Strandingspladsen for at samle Oplysninger t i l en Rapport angaaende Ulykken. Han b ø j e r s i g over Ligene, opdager Skudsaarene, gør Bemærkning herom t i l Kontoristen, som n o t e r e r Mat r o s e r n e s Numre ned i en l i l l e Bog. Året sdomrae ren d i k t e r e r endvidere nogle Bemærkninger vedrørende de Opdagelser, man har g j o r t 46. I Købmandshoden. 1?ru Schultze kommer ind med Rosa. Købmanden t a g e r ingen N o t i t s af hende, men da hun trækker s i n 100-Mark Seddel frem og overlegent v i f t e r med den, e r han f ø r s t ved at tabe Næse og Mund, men springer saa s t r a k s hen og faar traø^f med at ekspedere a l t , hvad hun forlanger« Hun køber en Gaas samt en h e l Del K o l o n i a l v a r e r , f a a r desuden et l i l l e J u l e t r æ , Lys og en s t o r J u l e n i s s e
t i l Rosa. Hun b e t a l e r a l t , hvad hun skylder og
g a a r bort med s t o l t Mine, medens Købmanden bukkende h o l d e r Døren aaben for hende.
47. Strandbredden. Schultze kommer hilsende Gruppen med Mølleren«
nærmer sig overlegent
De ignorerer ham ganske. Han t i l -
t a l e r Hølleren,men denne s i g e r h a a n l i g t , a t han h e l l e r e maa bet a l e , hvad han skylder, før han blander s i g med Godtfolk» Schultze kan ikke styre sig længere. Han r i v e r Tegnebogen op af Lommen, aabner den, saa a l l e Sedlerne kan ses a^ de omrking|staaende, d e r a l l e b l i v e r i hø.i Grad overraskede. Han r i v e r 2 Sedler op og smider dem i Ansigtet paa Mølleren, s t i k k e r Tegnebogen i Lommen ogen og gaar harmfnysende bort» De tilbageblevne kan ikke komme s i g af deres Overraskelse: hvordan er han dog kommen t i l al l e de Penge! 47 a» I Kroen. Fru Schultze ind med Rosa, sætter
a l l e de
købte Sa^er fra sig paa Bordet. Hendes Ansigt s t r a a l e r af T i l fredshed, og l i l l e Rosa klapper i Hænderne af Glæde o^eer J u l e træet og den s t o r e Nisse. Schultze ind. Han f o r t æ l l e r om s i t Sammenstød med Mølleren, men dennegang var det ham, der var ovenpaa. Kun g o t t e r sig med hara derover og f o r t æ l l e r selv - med mange i l l u s t r e r e n d e Gestus - hvorledes det gik hende hos Løbmanden» Begge er de meget
oprømte» 48«
Nogle Dage senere. PaaForanledning af den russiske Konsul i Rostotek undersøges det sunkne Vrag af TJykkere. En Dykkerbaad ved Vraget, hvoraf et Par Skorstene rager op over Havfladen» En Dykker e r nede. Ved Siden af Dykkerbaaden l i g g e r en l i l l e Motorchaloup, hvor Amtsdommeren og Konsulen sidder» 49» I Vraget. Inde i Chefens Kahyt, hvor Ttykkeren netop h a r l ø s n e t Skabet. Han gaar gennem Døraabningen ud
50# PaaHavbunden, hvor han gør Tegn om at blive hejst op. Han hejses op« 51.
Dykleerbaaden. Trykkeren k r a v l e r om Bord med Skabet, som rækkes over i den anden Baad. Dennex s e j l e r derp a s t r a k s bort. 52. Krostuen, hvor Fru Schultze sidder og syr en ny Kjole t i l Rosa. Schultze kommer ind, g a a r hen og l e g e r med Barnet, vender s i g d e r e f t e r mod sin Kone og s i g e r , at det bedste ved det hele e r da d e t , at Rosa nu kan faa en god Opdragelse som fine Folks Børn. Hun s e r glad op paa ham og n i k k e r . B e t r a g t e r raed henrykte Blikke den l i l l e » 5?. Hos Amt s domme ren, Hanebuth. Han og Konsulen s i d d e r ved Skrivebordet og s t u d e r e r Skibsjournalen. Det opbrudte Skab l i g g e r ved Siden af dem. De f i n d e r d e r den s i d s t e Rapport, Chefen har t i l f ø r t Journalen. Konsulen n o t e r e r v . Krakows og Matrosernes Numre. De u d t a l e r d^res Forundring over, at man ikke har h ø r t noget t i l v. Kråc ow senere. Matroserne fandtes jo dræbte paa Land, et Stykke b o r t e fra de druknede, a l t s a a h a r de naaet Men hvor
Land.
er da v . Krakow og Pengekisten blevet af? Hanebutfc
f o r e s l a a r , at man f o r h ø r e r i Kroen. De r e j s e r s i g Ä$ d e r e f t e r beg og g a a r . 54. Krostuen. F o r t s æ t t e l s e af 52.
Fru Schultze s e r ud af
Vinduet, f a a r Øje paa Amtsdomraerens Vo&n. Siger det t i l Manden me e t Udtryk af Ængstelse. Schultze &asr hen t i l Døren.
55. UTdenfor Kroen. .Amt s domme rens Vogn kører frem. Hane"buth og Konsulen ud, ind i Kroen. 56. Krostuen. Amtsdommeren og Konsulen ind» Schultze holder "bukkende Døren aaben for dem. Beder dem tage Plads. De sætter sig. Amtsdommeren fortæller, hvad de har faaet at vide gennem Skibsjournalen og at de derfor vil spørge, om man muligvis i Kroen skulde have set noget til den savnede Officer. Baade Schultze og Fru Schultze
"benægter ivrigt at have set nogetsom-
helst til ham. Amtsdommeren gør endnu et Par Spørgsmaal, men da de ingen Oplysninger kan give, rejser de sig kort efter og g'mr med en Undskyldning for Ulejligheden. Schultze følger dem at ter "bukkende til Døren.
m Kirken i Kirchhausen. De druknede Søfolk skal begraves I Midtergangen
staar allerede sortmalede Kister, dækkede af
Plag Kirken er smykket med Blomster og Sørgeguirlander. Præsten paa Prædikestolen lyser Velsignelse over de Tilstedeværende. 0
Gaar ned af Prædikestolen. Til Orgelets Toner "bærer de opstillede Marinesoldater Kisterne ud af Kirken. 58. Udenfor Kirken. Kisterne "bæres ud og neå ad Hovedgaden. Marinesoldater staar Æresvagt paa "begge Sider af Vejen. 59. Krostuen. Schultze kommer ind med
Rostockavisen, pe-
ger paa en Notits, som han viser sin Kone. Der staar: "Som Resultat af Dykkerundersøgelserne paa den sunkne Krydser "Czar Ivan" fremgaar det, at en ung Officer, v. Krakow, er sendt i Land med en Kiste, der indeholdt vigtige hemmelige Do-
kumenter samt en betydelig Sum i kontante Penge» Alt tyder paa, at han h-r naaet Land, Men da Krofolkene i den ganske nærliggende Kro "Hotel Paradis", Heinrich Leopold Schultze og Hustru Emilie Schultze, erklærer ikke at
have set noget til ham, er man tilbøje-
lig til at tro, at han er rømmet med Pengene,.. •" Fru Schultze læser med Interesse Notitsen, klipper den ud og lægger den ind i sin Bibel, 60#
Paa Kirkegaarden. "Den s i d s t e Kiste sænkes i Jorden, d e r e f t e r f o r e t a g e r Præsten Jordpaakasteisen og Soldaterne
affyrer
Æressalver over den aabne Grav» 61. Nogle "Dage s e n e r e . En Landauer k ø r e r frem foran Kroen» Fru v, Krakow h a r g j ^ r t den lange besværlige Rejse for om muligt paa egen Haand at skaffe Oplysninger om sin Mands Skæbne. "Den russiske Konsul i Rostock har med s t ø r s t e Beredvillighed s t a l l e t sig t i l hendes D i s p o s i t i o n . Konsulen ud af Landaueren, hjælper Fruen og hendes l i l l e Dreng, den 6-aarige Cyril - ud. De t o sidstnævnte genkender man fra Fotografiet (se Billede 5) De gaar hen mod Kroen. •
Krostuen» De tre fra f o rige Billede ind. Schultze springer beleven hen og sætter en Stol frem til Fru v. Krakow, som takkende sætter sig. Schultze spørger, hvormed han kan være til Tjeneste. Konsulen, der fungerer som Tolk, forklarer ham, hvad det drejer sig om. Schultze trækker beklagende paa Skuldrene, han kan slet ingen Oplysninger give. Baade Schultze og Fru Schultze, der er kommen til sammen med den lille Rosa, viser sig meget medfø3e nde over for Fru v. Krakow, der er ganske rørt over deres Venlighed. Hun bøjer sig ned til den lille Cyril og
hvisker noget t i l ham, g i v e r han en Guldmønt» Cyril nikker, løber at raks hen og giver den t i l Rosa, der b l i v e r saa henrykt ved Synet af den blanke Mønt, a t hun s l a a r Armene om Halsen paa ham og kysser ham» Løber hen t i l Moderen og faar et s t o r t , smukt Æble, som hun løber hen og giver C y r i l • Denne tafeer Æblet, der t r i l l e r ind under et Skab med høje Ben» Da han bukker s i g for a t J?age det
frem finder han en forgyldt Knap, som han s t r a k s glad
løber hen og v i s e r sin Mor» Hun b l i v e r ganske b e s t y r t e t ved Synet af Knappen, der mtvivlsomt h a r t i l h ø r t en r u s s i s k
Officersuniform
Hun rækker den t i l Konsulen og de v e k s l e r Øjekast. Schultze h a r med Ængstelse l a g t Mærke t i l det passerede. De fremmede tager nu h u r t i g t Afsked. Schultze springer hen og luk}« r Døren op for dem.
Udenfor Kroen» Schultze hjælper de fremmede op i Landaueren, der kører bort» Han s t a a r og s e r l i d t e f t e r dem» Gaar saa ind« 64» Amtsdommerens Kontor» Amtsdomane ren, Hr» Hanebuth sidder ved s i t Skrivebord. I n Kontorist kommer ind og melder Fru v» Krakow og Konsulen» Hanebuth beder dem komme ind, gaar dem i Møde. H i l s e r ærbødigt paa den e l e g a n t e , sortklædte Dame» Eeder dem tage Plads» Konsulen f o r k l a r e r , hvad det d r e j e r sig om, fremv i s e r Knappen. Amtsdommeren s i g e r , a t han s t r a k s paa det f o r e liggende Grundlag v i l a r r e s t e r e Kro-Værten og hans Kone» Ringer» Kontoriåten ind»
Hanebuth beder ham kalde paa de to P o l i t i b e -
tjente» Sætter sig hen at skrive Arrestordre» Betjentene ind» Dommeren g i v e r dem Arrestordren paa Schultze og Hustru, g i v e r dem Ordre t i l s t r a k s at gaa ned t i l Kroen. Betjentene ud. 65, Landevejen foran Krom«. Betjentene kommer t i l Kroen. P i e r e nysgerrige h a r s l u t t e t sig t i l dem. Præsten gaar f o r b i ,
spørger, hvad der er paa Færde, den ene Betjert fortæller det« Prusten gaar med ind» Flere Nysgerrige følger med» 66+ I Krostuen. Betjentene ind med hele Flokken" Fru Schultze vil lø"he bort, ^en Manden lægger "beroligende sin Haand «
paa hendes Skulder og s i g e r i et bestemt, bydende Tonefald: "Vær dog f o r n u f t i g , Emilie! De kan j o i n t e t gøre os« Vi e r jo usk2rldige! " Hun f a t t e r s i g , og de. l a d e r sig begge g o d v i l l i g føre med. Fru Schultze græder f o r t v i v l e t da hun tager Afsked med l i l l e Rosa, der ogsaa græder«
Præsten t r ø s t e r hende og lover Forældrene a t
tage s i g af den l i l l e. 'Betjentene d r i v e r a l l e ud, f ø r e r de a r r e s t e r e d e med s i g , s i d s t kommer Prnsten med l i l l e Rosa ved Haanden. 6 7. En Maaned senere» L i l l e R e t s s a l i Kirchhausen. "Den er stuvende fuld af Mennes-cer» I f ø r s t e Række bag Vidneskranken genkender vi Eræsten, Mølleren, "Gale-Fridolin" og "Tosse-Grethe", den russiske Konsul og f l e r e . F o r r e s t sidder de Anklagede, blege og nervøse» Dommeren kommer ind» Under aandeløs Tavshed oplæser han Dommen der lyder: Da der ikte h a r kunnet findes andre I n d i c i e r mod de to Anklagede end den forgyldte Knap, og da de fremdeles nægter s i g skyldige i den Forbrydelse, de anklages f o r , v i l de være at frikende af Mangel paa Bevis" En s t o r L e t t e l s e læses paa de Anklagedes Ansigter. F l e r e , d e r i blandt Præsten - og e f t e r ham F r i d o l i n og Grethe - trænger sig frem for at trykke deres Haand og lykønske dem» III 68» 18 Aar senere. Udenfor en fin Antikvitetshandel i København standser en ældre eleganc, sortklædt Dame og hendes Søn,
en smuk, ung Officer* Det er Enke c reviride I" ru v» Krakow, og hendes Søn, Cyril» Sidstnævnte minder meget om Faderen» C y r i l gør Moderen opmærksom paa f l e r e Tine i Vinduet. De "beslutter at gaa derind. 69» Titels
Da Heinrich Schul tze for 18 Aar siden kom
t i l København og begyndte en l i l l e Forretning i en af Smaagaderne f u l g t e Heldet ham, og det h a r i fait, hvad han siden h a r f o r e t a get s i g , fulgt ham i den Grad, å han nu e r Indehaver af en af Byens f i n e s t e A n t i k v i t e t s f o r r e t n i n g e n . Han l e v e r i København under Navnet Bremer. Salon bag A n t i k v i t e t s f o r r e t n i n g e n . Grosserer B rener Ä med Frue og "Datter sidder omkring Bordet i den smukke, s t i l f u l d e Rococosalon med Sofa og Stole betrukket med højrødt Silkedamask» Enkelte gamle B i l l e d e r i forgyldte Rammer samt e t t i l s v a r e n d e Spejl og f l e r e andr
Kunstgenstande pryder Salonen»
Grosserer
Bremer e r fuldstændig h v i d h a a r e t , G l a t b a r b e r e t , mere fyldig i Ans i g t e t " Fru Bremer er ogsaa omtrent hvidhaare"»» Det furede Ansigt - hun er kun midt i 5"yrrerne - bærer Præg af s t o r e s j æ l e l i g e
T
ddc£~
ser» Datteren Rosa har u d v i k l e t sig t i l en sjælden Skønhed med s i t s t o r e , l y s e , silkebløde Haar og de s t o r e blaa sjælfulde Øjne. Døren i Baggrunden e r en Jiøj gammeldags Dø r med s t o r Glasrude ind t i l But i en. Paa begge Sider af Døren S i l k e p o r t i "ere r og foran Glasruden et Perlegardin» Rosa hører nogen i Butiken, r e j Ger s i g og gaar ud» 70. I Butiken, hvor Cyril og Pm v» Krakow kommer ind fra den ene Side, Rosa f r a den anden» Han beder om at se paa en l i l l e venetiansk Hyrdinde, som han h a r f o r e l s k e t s i g i . Hun t a g e r den frem. Cyril betages s t e a k s af Rosas sjældne Skønbed og Tnde, hans
Øjne følger hendes slanke Ungpigeskikke Ise, da hun gaar hen til Vinduet for at tag Hyrdinden fre^* Ogsaa Fru v. Krakow synes godt om Rosa« Cyril staar og
betragter Hyrdinden længe for at X
trække Tiden ud. 71.
I Salonen, ^ru Bremer r e j s e r s i g og gaar hen og k i g ger gennem Glasruden i "Døren, Kun udstøder forfærde^ ey h a l v k v a l t Skrig og træder e t Skridt t i l b a g ? , da hun t r o r at se v. Krakows Genfærd» Bremer f a r e r op og i l e r hen t i l hende, s e r ogsaa C y r i l . Fru Bremer v a k l e r og f a l d e r besvimet om i Ilandens Arme» Han bærer hende hen paa Sofaen og lægger hende der, aa ner Døren t i l Butiken og raaber ud t i l Rosa, 72. Butiken. Bremers Hovede i Døren, beder - med en Undskyldning t u de to Kund«?* Rosa løbe e f t e r en Læge, da hendes Mor e r b l e v e t meget syg. C.y~il t i l b y d e r s t r a k s at gøre det f o r hende, og hans Moder beder ham b l o t skynde s i g b o r t , hun v e n t e r i Butiken saa længe. Hun s t t e r s i g beder Rosa ikke lade s i g genere af hedes Nærværelse, men gaa ind t i l Moderen. Rosa og Bremer ind. i 73. Salonen, hvor Rosa iler hen til Moderen. Hun tager Eau de Cologne fra en Flacon paa Bordet og begynder at bade hende Tindinger. Bremer hjælper til. 74,
Butiken. Cyril ind med Læge, der gaar videde ind i Salonen. Rosa l i d t e f t e r ud. Fru v . Krakow spørger t i l Moderen» Rosa r y s t e r bedrøvet paa Hovedet, hun er ikke kommen t i l sig selv endnu, t a k k e r for deres D e l t a g e l s e . Fru v. Krakow ønsker v e n l i g t "God Bedring". De gaar. Rosa n e j e r for Grevinde v . Krakow, rækker Cyril Haanden.
i «-'•
Nogle "Dage sene-e. Cyril i sit elegante Værelse i Mode-ens Hjem, Sidder ved sit. Skrivebord og betragter "Hyrdinden", lader Haanden kærtegnende glide hen over den« Tjener ind, bringer en Pakke» Cyril ser forundret paa den, aabner den» Den indeholder en "Hyrde" - Pendant til "Hyrdinden" - samt et Brev, der lyder: "Som et ringe Bevis paa min Taknemmelighed for den Hjælp, De ydede os forleden Aften, ved min Hustrus pludselige Sygdomsanfald, beder jeg "Dem ikke forsmaa medfølgende lille Pigur»
Deres ærbødige H» Bremer» H
Cyril stiller de to Pigurer op ved ^iden af hinanden og betragter dem smilende« Sprirger op - nu har han jo en udmnrket Lejlighed til at gøre
en Visit og faa Rosa at se igen. Tager Hat og Prakke
paa, gaar» 76. Cyril foran Antikvitetshandelen. Ind»
77. Butiken» Cyril ind» Bremer f r a Salonen» Cyril takker ham f o r b i n d t l i g s t f o r Opmærksomheden og spørger t i l Pruen. Bremer svarer, at hun h a r det bedre, f o r t æ l l e r , at det e g e n t l i g e r Datteren, der h a r faaet Ideen med at sende ham Hyrden. Cyril beder om a t faa Lov at h i l s e paa Rosa og takke hende» Bremer k a l d e r ind ad Døren» Rosa kommer. Under et e l l e r andet Paaskud f o r svinder Bremer ud af Butiken. Cyril g i v e r Rosa Haanden og takker hende. De s t a a r og t a l e r l i d t sammen. Cyril vender sig mod et gammelt venetiansk Spejl, som han beundrer. Rosa g a a r ogsaa derhen. Han b e t r a g t e r henrykt hendes B i l l e d e inde i S p e j l e t . Kun opdager d e t , da deres Blikke mødes i S p e j l e t . Hun rødmer og s l a a r Øjnene ned»
78,
Værelset bas Butiken. Bremer s t a a r og b e t r a g t e r de to Unge gennem Døren. Vender s i g "bort» Frem for hans BliAone r Syn af de to
et
som Børn, da den l i l l e Cyril g i v e r den l i l l e Rosa
Guld.aønten og hun lægger Armene om Drengens Hals og kysser ham» Synet toner b o r t . Han smiler t i l f r e d s hen f o r s i g . Rosa som Grevinde v. Krakow - det v i l d e nan s l e t ikke have noget imod! 79. F o r t s æ t t e l s e af 77. Cyril t a g e r Afsked og gaar. Rosa træder hen t i l Vinduet og ser e f t e r ham, sukker dybt og gaar ind. 80. En Uge senere ved Fru Breuers Sygeleje. Hendes T i l stand har forværret s i g , saa at Ilanden og Datteren s k i f t e s t i l a t vaage over hende» Bremer sidder ved Sygelejet, Rosa kommer ind fona t afløse Faderen. Bremer gaar. Fru B^epier l i g g e r med feberglødende Kinder og s t i r r e n d e Øjne» I et Syn ser hun v. Krakow, saaledes som han t r a a d t e ind t i l dem i Kroen f o r 13 Aar siden. Synet toner b o r t . Fru Bremer r e j s e r sig bp, g r i b e r i Angst Rosas Haand. Hendes Øjne s t i r r e r v i l d t og i afbrudte Sætninger kommer Ordene frem over hendes Læber: "Mit elskede Barn. •• .inden jeg dør
j e g fø e r , at
Straffen f o r min Forbrydelse v i l /.omme o v e r mit Hoved. . . . e n T i l s t a a e l s e . • • . . d e r klæber Blod.»» " forfærdet Hun falder t i l b a g e i Sengen med en Rallen» Rosa far^rYop, k a l der paa Faderen. Bremer kommer løbende. Begge knæler de ned ved Fru Bremers L e j e . Hun e r død. Rosa bryder ud i en f o r t v i v l e t Hulken. Ogsaa B'-emer græder. E f t e r en Stunds Forløb tager Bremer b l i d t hendes Arm og f ø r e r hende med s i g ind i Stuen ved S" den af. 81. I Salonen. Rosa sidder grædende. Bremer s t r y g e r hende b l i d t over Haaret. Hun l ø f t e r Hovedet og vender s i t taarevædede
Blik mod h»nu Og saa spørger hun ham, hvad Moderen kan have ment. • »•"en T i l s t a a e l s e . • • .en Forbrydelse. .» . d e r klæber B l o d . . . " Bremer ser forskrækket paa hende, nen f a t t e r Brig s t r a k s og b e r o l i g e r hende. Det har været i V i l d e l s e ; hendes kære Moder har s e l v f ø l g e l i g a l d r i g begaaet nog«* Forbrydeise, det kan hun da nok f o r s t a a . Man f o r s t a a r af hendes Udtryk, a t faderens Forklaring ik^ ke h e l t har overbevist hende. 82. Nogen Tid senere. Rosa der er sørgeklædt s i d d e r , ! s i t Værelse og s k r i v e r i sin dagbog: "Diss- Ord, Mor sagde paa s i t Dødsleje, f o r f ø l g e r mig s t a d i g . Hvad var det for en Forbrydelse hun t a l t e om? Jeg maa have Besked. Far skal sige mig d e t . Jeg v i l endnu i Dag afkræve ham Besked". Faderen kommer ind med Overtøj paa og beder hende gaa med paa Kir kegaarden. Hun r e j s e r s i
s t r a k s og i f ø r e r si£ s i t O v e r t ø j . Begge
gaar. 83. Bremer og Rosa ud af Hade dø ren. 84. Ved Kirkegaardslaagen. Bremer og Rosa kommer, møder C y r i l , der h i l s e r ærbødigt. De gaar ind paa Kirkegaarden. C y r i l • s t a a r l i d t og s e r e f t e r dem, saa gaar ogsaa han
derind.
85. Paa Kirkegaarden ved Moderens Cfrav. Da de har l a g t Blomster paa Graven og s t a a r l i d t foran den, g r i b e r Rosa s i n Faders Haand og beder ham b ø n l i g t ned Taa^er i Øjnene on dog at f o r t æ l l e hende, hvad Moderen h a r ment med sine Ord, de f o r f ø l g e r hende s t a d i g . Hm b l i v e r ganske b e s t y r t e t - han t r o e d e , hun havde glemt det! Han begynder a t f o r t æ l l e , indrømmer, at han ög
Mode-
ren engang f o r mange Aar siden h a r været mistænkt for en For-
b r y d e i s e , men a t de s e l v f ø l g e l i g r a r ganske u s k y l d i g e i den. Be b l e v da ogsaa p u r e f r i k e n d t . Men n a t u r l i g v i s h a r b l o t Mistanken om a t have b e g a a e t et Mord p i n t dem og n a v n l i g g.iort Moderen n e r v ø s og f o r p i n t « Rosa er endnu ikke h e l t o v e r b e v i s t « Da l ø f t e r Bremer Haanden og sige 1 ": "Ved den l e v e n d e Gud og ved d i n d y r e b a r e Moders Minde sværger j e g d i g t i l , a t vi v a r u s k y l d i g e " I det samme s e r han i e t Syn den
yrdede O f f i c e r ,
der s e r s t r e n g t
t r u e n d e paa ham« Med e t Skrig s t r æ k k e r han afværgende Hænderne ud mod Synet og f a l d e r næsegrus mod H u s t r u e n s Grav - og e r død« Rosa u d s t ø d e r e t skærende Angstraab om Hjælp og l ø b e r hen ad Gang e n , s t a d i g raabtende om Hjælp« i
86» G^ng p a a K i ^ k e g a a r d e n . Rosa kommer l ø b e n d e . G y r i l , d e r har h ø r t hendes Raab, kommer løbende f r a den anden Side» De f ø l g e s ad hen t i l Graven« 87«
Ved Graven, hvor et Par Mænd er kommen til fra den anden Side» De løfter den Døde op og bærer ham bort. Rosa falder besvimet om i Cyrils Armt« Han bærer hende bort« 88« Fru v« Krakows St'ie« G y r i l kommer i n d med den b l e g e og f o r g r æ d t e Rosa f o r t æ l l e r ,
hvad der e r p a s s e r e t .
Fru v . K r a -
kow t a g e r med m o d e r l i g Kærlighed mod den unge P i g e , f a a r hende sig, a n b r a g t p a a en Divan Rosa s l a a r Øjnene op og seP* f o r u n d r e t omr C y r i l s e n d e r s i n Moder en b ø n l i g t B l i k . Hun f o r s t a a r ham og b e d e r R o s a b l i v e h o s dem nu, da hun s r a a r ganske ene i Verden« Rosa n i k k e r svagt« 89. E t h a l v t Aar s e n e r e . Rosa i s i t Værelse paa Krakpws-
holm. Hun er iført en elegant sort Silkekjole. Hun skrider i sin "Dagbog:
T Dag g i v e r jeg min Haand t i ^ ham jeg e l s k e r højest af a l l e paa Jorden. Min elskede Fader h a r ved h e l l i g e Ed i sin
sin
Dødsstund j a g e t a l min Bekymring
paa F l u g t , saa jeg med en god Samvittighed kan ægte Cyril o© træde ind i hans ædle gamle Slægt "• Svigermoderen kommer ind og h e n t e r hende. Sætter en Ivlyrtekrans i hendes lyse Haar, k y s s e r hende, og de følges ad ud» 90* I den smukke l i l l e S l o t s k i r k e v i e r den gamle Præst C y r i l v. Krakow og Rosa Bremer. Fru v* Krakow og enkelte andre Familiemedlemmer ±± e r t i l Stede. Vielsen er ganske k o r t . Brudeparret lykønskes af de t i l s t e d e v æ r e n d e . Alle ud af Kirken.
91. E f t e r Bryllupsfesten v i s e r Cyril Rosa hendes p r i v a t e Værelse. Han kar for a t glæde "ende l a d e t en Salon i n d r e t t e gansk som hendes forældres og møhleret den med deres Møbler. Rosa b l i v e r meget g l a d , takker ham med Taarer i Øjnene. C y r i l kysser hende, glad over å t have glædet hende, og gaar da hun beder ham l a • de hende være alene med sine Minder. Hun gaar rundt og ser paa det a l t sammen, b e f ø l e r det, lukker Skuffer op og i ,
finder t i l
s i d s t i e t gammelt Chatol sin Moders B i b e l . Finder ogsaa d e r i det gamle Udklip af Rostocker-Aviser
(se B i l l e d e
59) B l i v e r
meget forbavset; det e r a l t s a a d e t , hendes Forældre har været mis tænkt f o r , hun ser Navnene i Bibelen
: Heinrich Leopold Schultze
og Emilie Schultze og de samme Navne i Avisen. Og v . Krakow altsaa
hed
den savnede Officer - det Navn, hun nu selv bærer; skulde
det være - hun t ø r ikkexMixx
tænke Tanken ud! lien hendes
Forældre var jo uskyldige; det har hun jo sin elskede Faders Ed
for ! Kun lægger Bibelen t i l b a g e paa
P l a d s , men er dog "bleven
alvorlig» 92. Nogle Dage senere. C y r i l , Rosa og Fru v» Kr-kow s i d d e r ved Middagsbordet, da Tjeneren kommer ind med e t Brev der bærer det russiske Udenrigsministeriums Segl» Fru v. Krakow aabne r det og læsert Ved en Udgravning, soa i disse Dage er f o r e t a g e t i en af Kældrene under Kroen i Kirchhausen h a r man fundet Liget af Grev Alexande r v» Krakow, h v o r e f t e r det nu maa anses f o r hævet over enhver Tvivl, at han hin Rædselsnat d. 23de December 18». «er myrdet af Krofolkene Heinrich Leopold Schultze og Hustru Emilie Schultze. Disse, der skal være flygtede t i l Amerika, eftersøges nu af det tyske P o l i t i " Fru v» Krakow f ø r ^ r Lommetørklædet t i l sine Øjne» CyriC v i s e r Brevet t i l Rosa, der er en Afmagt nær» Med vaklende Skridt f o r l a d e r hun Stuen . Cyril s e r forbavset e f t e r hende men bøjer sia, saa deltagende over Moderen»
Rosa kommer ind i s i t Værelse» Med Haanden p r e s s e t mod s i t Bryst b l i v e r hun staaende indenfor Døren, s t ø t t e n d e s i g :' t i l Dørkarmen» Saa samler hun sig og gaar h u r t i g t hen t i l Chat o l l e t » Med f e b r i l s k I v e r søger hun Biblen frem og læser Navnene paa Forbladet - Heinrich Leopold Schultze og Emilie Schultze» Saa var hendes Forældre dog e t Par Mordere og hendes iFader i sin Dødsstund en Meneder» Den f r y g t e l i g e Vished overvælder Tankerne h v i r v l e r rundt i hendes Hoved. De"-, er som det skulde spnenges» Hendes Blik e r fyldt med L i d e l s e . For hendes Øren l y d e r det Gang e f t e r Gang: Morderdatter»•»Morderdatter!- Med Møje slæber hutl s i g ud paa A l t a n e n , ' h v o r t i l Dørene i Baggrunden f ø r e r ud. I d e t -
te Øjeblik træder Grev C y r i l ind. Han "betragter hende forundret, saa f a t t e r han hendes Hensigt» Med faa Sk:-idt er han ved hendes Side« 94. Paa Altanen*'. Rosa e r na,aet herud. Hun g r i b e r i Gelænd e r e t . . . . d a mærker hun et Gre^ri sin Arm« Det er C y r i l , d e r s t a a r hos hende. Hvorfor v i l hun gøre ham den Sorg. Rosa r y s t e r paa Hovedet: hun kan ikke f o r k l a r e ham det, og det v i l f o r ø v r i g t h e l l e r ingen Nytte være t i l ! - M e n C y r i l g i v e r ikke f o r t a b t og trænger ind paa hende. Saabeder hun ham gaa ind i Stuen, hvor hendes Moders Bibel l i g g e r o p s l a a e t . Han a d l y d e r » . . . . 95» Stuen. C y r i l b ø j e r s i g over Biblen og læser Navnene« Sammenhængen gaar med det samme op for ham. Hendes Forældre er harø/S Faders Mordere! Han synker paa Knæ og s k j u l e r et Øjeblik Ansigt e t i sine Hænder« Man f o r s t a a r , a t der udkæmpes en Kamp i hans Indre. •
• 96« Altanen. Rosa s t i r r e r med vidtaabne Øjne ind i Stuen«
V i l han mon ikke s n a r t have læst de Navne?
Hvorfor kommer han
ikke og slynger hende »in "Foragt i Ansigtet?
Stuen. C y r i l r e j s e r s i g . Af hans Udtryk f o r s t a a r man, at han h a r vundet en Sejr over s i g s e l v . Kan har t a g e t sin Bes l u t n i n g : han v i l iicke lade s i g f r a v r i s t e sin Lykke og den Glæ^ de, som ingen - end ikke hans Fader - h a r Ret t i l a t tage fra ham. Med r o l i g e Skridt træder han ud paa Altanen t i l Rosa« 98« Altanen. Rosas Blik er h e f t e t paa ham, som skulde hun i hans Ansigt læse sin Dødsdom. Hun s t a a r p a r a t t i l a t udføre sin
en 'Gsng tagne B e s l u t n i n g , h v i s hans Miner r ø b e r de F ø l e l s e r , hun f r y g t e r . Men hun l æ s e r i hans A n s i g t s u d t r y k kun den i n d e r l i g s t e M e d f ø l e l s e , K æ r l i g t 1 >gger han Anren om hendes L i v , og hulkende læner hun Hovedet mod h a n s B r y s t ,
"Nu ved du, hvem j e g er» Og
du f o r a g t e r mig i k k e ? " s p ø r g e r hun med B l i k k e t v e n d t mod hans» Han t a g e r da med begge Hænder om hendes Hovede, s e r hende dybt i n i Øjnene og s i g e r : " J a , j e g ved hvem du er»
A l t i d v i l du s t a a f o r mig
som den l i l l e P i g e , d e r f o r mange Aar s i d e n gav mig d e t smukke Æble - og som s i d e n h a r skænket min T i l v æ r e l s e L y s e t og Lykken"• Hun s m i l e r t a k n e m l i g t i l han gennem T a a r e r n e og i i n d e r l i g Lykke og Fred s t a a r de sammen og s e r paa Solen, d e r k a s t e r Skær og Glans over Havet, d e r ø j n e s i d e t f j e r n e
o o o o o o o o o o
• # • «