Sandheden om e-handel - januar 2016

De Samvirkende Købmænd Januar 2016

Sandheden om e-handlen

Fremtidsudsigterne og de fysiske butikkers svar

DSK i 2016

Flytning og nyt logo, men stadig ‘det gode gamle’ DSK De Samvirkende Købmænd er brancheorganisation for ca. 1.200 købmandsejede supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience-butikker

ROYAL UNIBREW CALL CENTER TLF. 56 77 16 00

INDHOLD LEDER: E-HANDLENS FREMTID SIDE 05 FOKUS: E-HANDEL – KOMMET FOR AT BLIVE SIDE 06 VOXPOP SIDE 08 SYNSPUNKT: E-HANDEL BLIVER NORMEN SIDE 14 FOKUS: DERFOR BOOMER E-HANDEL I UDLANDET SIDE 16 MIDT I EN E-HANDELSTID SÅDAN HOLDER DE FYSISKE BUTIKKER PÅ KUNDERNE SIDE 21 REPORTAGE: MEJERITORVET I AARHUS MÆLK MED MEGET, MEGET MERE SIDE 22 REPORTAGE: MILANOS MAGELØSE MARKEDER SIDE 26 REPORTAGE: FREMTIDENS SUPERMARKED OG FASCINATIONEN AF SKÆRME SIDE 28 SYNSPUNKT: VEJEN TIL VÆKST I DANSK DAGLIGVAREHANDEL SIDE 30 DSK ’ S MÆRKESAGER KAMPEN FORTSÆTTER SIDE 32 DSK’ S MEDLEMMER SIDE 33 FRA SVANEMØLLEVEJ TIL ISLANDS BRYGGE SIDE 36 NYT LOGO MED RESPEKT FOR KØBMÆNDENES “HÅNDARBEJDE” SIDE 37 DSK’ S MEDARBEJDERE SIDE 39

De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26 2300 København S Tlf.: +45 3962 1616 Fax: +45 3962 0300 E-mail: dsk@dsk.dk Web: www.dsk.dk

UDGIVER: De Samvirkende Købmænd REDAKTION: John Wagner (ansvarshavende) og Therese Zillmer PRODUKTION: JS Danmark A/S UDGIVET: Januar 2016 DSK har bestræbt sig på at udøve en effektiv kontrol med rigtigheden af de oplysninger, som indeholdes i dette magasin. Måtte der mod forventning være fejlagtige informationer i publikationen, kan DSK ikke gøres økonomisk ansvarlig herfor.

Side 3

TÆNK

nutidigt og effektivt Vi tilbyder Danmarks mest udbredte egenkontrol-system

Nye funktioner: • •

APV Tjekliste til aftenlukning

4 vigtige fordele Mulighed for at registrere og udfylde dine skemaer på din smartphone eller tablet

Nye medarbejdere kan lære systemet på mindre end 5 minutter

Glemmer I at udfylde et skema, sender systemet dig en e-mail eller SMS

To ud af tre butikker og supermarkeder bruger os allerede

Sæt fokus på forretningen og få sikkerhed for kontrolarbejdet – se demofilm på optica.dk eller scan QR-koden

® Tlf.: 8820 0000 | www.egenkontrol.riskminder.dk

E-handlens fremtid

S

jældent er der skrevet så meget om så lidt, men sådan var det altså også dengang, da supermarkedet var en nyhed, da discountbutikken var en nyhed, og da hypermarkedet var en nyhed.

Her tænkes på e-handlen i al almindelighed og e-handlen med dagligvarer i særdeleshed.

Omsætningen i Nemlig.com står ikke mål med mediernes opmærksomhed – eller gør den?

Irma.dk er jo bare en lille vinforretning på fire hjul – eller er det i virkeligheden den e-handels-aktør på dagligvaremarkedet, som har det største potentiale?

Ja eller nej, for i skufferne hos koncernchef Per Bank i Dansk Supermarked A/S i Aarhus ligger nok en plan for koncernens kommende e-handelsaktiviteter, som ikke står tilbage for fortidens udrulninger af Føtex, Bilka og Netto?

Spørgsmålene er mange, men det, som næsten alle reelt spørger om, er, hvad der er sandheden om e-handlen i Danmark her og nu og ikke mindst e-handlen med dagligvarer. Og hvad er perspektivet?

For at belyse fænomenet har vi til dette magasin bedt en række detailhandelseksperter komme med deres bud på e-handlens fremtid. Vi har også kigget på udviklingen i udlandet og kommer tillige med forslag til, hvordan de fysiske butikker kan forblive attraktive for morgendagens forbrugere.

De Samvirkende Købmænds fremtid Uden sammenligning i øvrigt, men en brancheorganisation skal også forny sig. Hvor købmanden fortsætter med at sælge dagligvarer, men i fremtiden også vil gøre det over nettet, ja, så fortsætter vi med at have skarpe erhvervspolitiske holdninger og rådgive vores medlemmer indsigtsfuldt under devisen: ”Vi skal passe godt på vores købmænd!” Men her fra nytår har vi gjort det under nye ”former”…

For det første flyttede vi i december fra Købmændenes Hus på Svanemøllevej i Hellerup, hvor DSK har haft sekretariat siden 1962, til Håndværkets Hus på Islands Brygge i København. Her bor vi nu sammen med Håndværksrådet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Danmarks Restauranter & Cafeer m.fl.

For det andet har vi benyttet lejligheden til at droppe vores gamle logo og erstatte det med et nyt: DSK skrevet, som købmanden i gamle dage med sin tusch ville have skrevet DSK. For os vil det nemlig altid være sådan, at vi har vores historie i baghovedet og fremtiden for øje.

De bedste hilsener og godt nytår til alle!

Lisbeth Dalgaard, formand, og John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd

Side 5

FOKUS

E-handel – kommet for at blive Af Therese Zillmer, freelancejournalist

D

et kan diskuteres og diskuteres da også til stadighed af meningsdannere, interesseorganisationer og forskere, hvor stor e-handel bliver i fremtiden. Men det kan ikke diskuteres, at e-handel er kommet for at blive – også på dagligvareområdet. Det allermest interessante må derfor være at finde måder at sørge for at give kunderne grunde til at fortsat at handle i de fysiske butikker (i form af oplevelsesorienterede aktiviteter, god service og personlig rådgivning, friske varer osv.) og at give dem mulighed for at supplere deres indkøb på nettet.

– Det handler om at give kunderne en mulighed for ikke bare at få friske, gode varer med hjem, men også for at gå ud fra butikken med en følelse af at være blevet en smule klogere på noget, være blevet underholdt eller inspireret, siger Arla Foods' business unit-direktør, Peter Bendixen.

På siderne 22-25 præsenterer han Arlas nye mejeritorv i MENY på Langenæs.

På trods af at der til stadighed bygges nye butikker, kommer kunderne til at vænne sig til at have færre kvadratmeter at boltre sig på i de kommende år. ”Der kan ikke være tvivl om, at en stadig udbredelse af e-handel vil have konsekvenser for omsætningen i den fysiske detailhandel og konsekvenser for, hvor mange kvadratmeter butikker vi som forbrugere har til rådighed fremover”, lyder vurderingen i rapporten ”E-handlens konsekvenser for butiksstrukturen – Prognose 2014” udarbejdet af Institut for Center-Planlægning.

De fysiske butikker forsvinder imidlertid næppe de første mange år: – Forbrugerne har stadig mere tillid til et brand, der også har en fysisk tilstedeværelse, vurderer videnskonsulent Mai Thomsen fra Retail Institute Scandinavia. Hendes råd til landets købmænd er derfor, at de genopdager og gentænker den fysiske butik.

“E-handel med dagligvarer vil utvivlsomt boome, når den første generation af internetindfødte – dem, som nu er 18-25 år – flytter hjemmefra og stifter familie.”

Annette Falberg

Side 6 De Samvirkende Købmænd

I Forbrugerrådet TÆNK mærker man en stigende interesse for e-handel – også på dagligvareområdet. Men mens nethandel som helhed steg med 25 % fra 2013 til 2014, er det stadig kun hver 10. dansker, som har købt dagligvarer på nettet.

Et boom på vej Personligt går Forbrugerrådet TÆNKs formand, Anja Philip, efter gode dagligvaretilbud på nettet.

– Når jeg handler på nettet, er det, fordi der skal købes tungt ind.

Enten til festlige lejligheder, hvis der er gode tilbud, eller hvis jeg skal fylde op med fx vaskemiddel, kolonialvarer, vin eller andre tunge varer. Da jeg for omkring 15 år siden arbejdede på DR, købte jeg dagligvarer på nettet, som – vil jeg tro – en af de første danskere. Jeg arbejdede meget og var småbørnsmor, så det passede rigtig godt til mit behov på det tidspunkt. Jeg fik leveret indkøbene i store kasser på min arbejdsplads, hvorefter jeg baksede dem ind i min bil og havde dem med hjem. Desværre lukkede firmaet, jeg brugte dengang, fordi vi ikke var så mange, der var hoppet med på vognen endnu.

På siderne 8-11 kan du blive klogere på, hvor Anja Philip – og en række andre eksperter på dagligvareområdet – vurderer, at e-handlen er på vej hen.

En af eksperterne – Annette Falberg, branchedirektør i DI Handel – vurderer, at op imod 70 % af dagligvarehandlen i 2025 vil foregå via nettet.

– Det er måske et lidt vel optimistisk tal, men formentlig ikke helt ved siden af. E-handel med dagligvarer vil nemlig utvivlsomt boome, når den første generation af internetindfødte – dem, som nu er 18-25 år – flytter hjemmefra og stifter familie. De gider næppe bruge deres sparsomme tid på at rende i fysiske butikker for at få toiletpapir og vaskepulver. ”Det er ikke nogen oplevelse for mig at købe medisterpølse, så jeg gider simpelthen ikke stæse rundt med to unger kl.

17, når jeg kan handle på nettet”, vil mange ret sikkert tænke, siger Annette Falberg.

– Da danskerne i sin tid begyndte at handle på nettet, var det fortrinsvis bøger, elektronik og rejser. Tøj og sko – dét kunne man bare ikke købe på nettet, mente de fleste. Men i dag foregår 30 % af salget på nettet, og det stopper ikke der. På samme måde vil danskerne blive mere og mere trygge og bekvemme ved at købe deres dagligvarer på nettet, vurderer DI-branchedirektøren, som dog også godt ved, at der er barrierer forbundet med e-handel med dagligvarer.

– Tanker som ”Får jeg nu de rigtige bananer?” og ”Er tomaterne nu også friske?” er typiske. Men faktisk får forbrugeren som udgangspunkt markant friskere varer ved at handle over nettet. Tænk bare på, hvilket syn der ofte møder én i supermarkedernes grøntafdelinger, når man handler ved 17-tiden: Jordbærbakker, hvor der mangler bær, tomater, som mange kunder har rørt ved osv. Handler man derimod på nettet, hentes varerne direkte fra et kølerum, ligesom der ikke er udsolgt.

Som flere andre eksperter peger på, er vejen til at minimere tabet af kunder i de fysiske butikker også ifølge Annette Falberg at give kunderne oplevelser.

– Butikkerne skal tage imod kunderne på en ny måde. Det dur simpelthen ikke at tro, at definitionen på en god kundeoplevelse er, at man serverer en terning ost på en tandstik! Den holder ikke. Se på Torvehallerne – de formår at underholde, inspirere og give kunderne lyst til at handle, pointerer Annette Falberg, som spår fremtidens fysiske dagligvarebutikker som værende en form for udstillingssteder, hvor kunderne udelukkende kommer, når der skal købes ind til noget ekstraordinært.

Anja Philip, formand i Forbrugerrådet TÆNK

→

FØDEVARELOGISTIK FRA PRODUCENT TIL KUNDENS KURV Med vores speciale i dagligvarelogistik er vi særdeles stærke samarbejdspartnere, når dine fødevarer skal hurtigt og sikkert til og fra fabrik ̶ og til kundens kurv.

FRODE LAURSEN KNOW HOW Med mere end et halvt århundredes erfaring tilbyder vi specialkompetencer på dagligvareområdet.

Vi har over 700 biler og terminaler/ partnere i hele Norden og løser alle transportopgaver, fra bulk og hele pallelæs, til findistribution tør/sval/køl/frost.

Vores 19 lagerhoteller fordelt i Danmark, Sverige, Finland og Tyskland har en kapacitet på 430.000 m2 tør/sval/køl samt 750.000 m3 frost.

Her løser vi en lang række specialopgaver, der gør det let at vælge én leverandør.

Mere end 2000 medarbejdere kombineret med de bedste lager- og transportstyringssystemer sikrer, at dine produkter når hurtigt og sikkert frem til kundens kurv.

DET FÅR DU SOM KUNDE Håndtering og specialisering – lagerhoteller • Ordreekspedition • Indfrysning / Indlagring • Ompakning / Displays • Sporbarhed / Tracing Transport i hele værdikæden • Transport fra fabrik til modtagere i Norden / på Kontinentet • Distribution

• Recycling transporter • Sporbarhed / Tracing • Temperaturregulering Butiksaktiviteter – så er du tæt på forbrugerne • Demonstrationer • Merchandising • Målinger – er varerne, hvor de skal være?

Innovation / Udvikling logistik • Sparring internethandel • Dine data contra FL big data • Lagerplacering

→ Side 7

www.agri-norcold.dk

www.frode-laursen.com

www.in-store.dk

VOXPOP Anders René Jensen, Indkøbs- og marketingdirektør, Rema 1000 Danmark A/S

Anja Philip, formand i Forbrugerrådet TÆNK

Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker, Fururia

1. E-handlen med dagligvarer (forholdsvis bredt sortiment) vurderes pt. at udgøre maks. 2 procent af dagligvarehandlen i Danmark. Hvad er dit bud på procenten i 2025?

10 %

8-10 %. Vi køber generelt mere og mere på nettet, og særligt de unge er glade for det og vil sikkert fortsætte gennem voksenlivet, når interessen først er vakt. Der innoveres meget inden for nethandel, så tilbuddene i stigende grad passer til forbrugernes behov, og man kan udnytte stor- og samdriftsfordele.

60 %

2. Hvad opfatter du i dag som den største barriere for en yderligere vækst i e-handlen med dagligvarer?

Omkostningerne ved logistikken og håndteringen.

Distributionen – fx aflevering på ønsket tidspunkt, fleksibilitet og affaldsbortskaffelse – det er ikke helt på plads. Og pris og vareudbud vil altid være et issue for forbrugerne.

At varerne ikke leveres hurtigt nok – det skal være samme dag som bestilling, for at det rykker noget.

3. Hvem opfatter du i dag som mest innovative aktører på området?

www.nemlig.com www.skagenfood.dk

Det afgørende er, om man kan tilbyde et godt varesortiment, der kan imødekomme den enkelte, at der er gode tilbud og en introduktion af nye varer, at der er ydelser omkring købet, fx forslag til brug, at der er lokalt producerede varer, smagsprøver, andre serviceydelser osv.

www.Interflora.dk www.irma.dk www.osuma.dk

4. Hvem, tror du, vil være størst på området i 2025?

www.nemlig.com

Én af dagens store netbutikker er det formodentlig også til den tid, men så vil der nok også være 1-2 udefra, som vi ikke kender til endnu, men som virkelig “knækker koden” og indtager markedet. Der vil sikkert også være en håndfuld kvalitets- og økologiske nicheoperatører, der vil vokse sig store og imødekomme forbrugernes ønske om en mere lokal, individuel og bæredygtig produktion.

S tore, billige nærbutikker, der leverer hurtigt og fleksibelt.

Side 8 De Samvirkende Købmænd

Christian Higraff, marketing- og onlinedirektør, Dagrofa

Flemming Birch, Partner, Birch+Birch

70 %

Fuldstændigt umuligt at forudse. Teknisk set kan vi stå i en situation med både droner og robotter som carrier på ”last mile”-leverancen. Udviklingen skal drives af teknologien, forretningsmodellen kan ikke hænge sammen, som det er i dag.

5 %. Hvis en stor udenlandsk aktør som Amazon Fresh kommer på banen, tvinges alle med, og så vil den være højere. Væksten op til de 5 % forudsættes af væsentlig fornyelse af e-handlens forretningsmodeller.

5%

Under 5 %, medmindre Coop og DS finder en økonomisk acceptabel forretningsmodel inden da, hvad de næppe gør. Hvis de finder en forretningsmodel, så kan andelen blive op mod 15%

At der reelt set ikke er nogen landsdækkende tilbud. At de to største og mest kendte dagligvarekoncerner dybest set ikke har tilvalgt nethandel som salgskanal endnu.

Der skal være tre ting opfyldt: 1) Second to none-sortimentsbredde og dybde.

2) En enkelthed og en hjælp, som overstiger at gå i en fysisk butik.

3) Priser, som er lavere – onlinehandel øger måske volumen, men tager samtidig værdi ud af en vare, da konkurrence bliver langt mere transparent.

Risikoen for kannibalisering, der betyder, at kæderne ikke vil være med. Butiksnettet i Danmark er for tæt til, at e-handlen med dagligvarer for alvor giver mening. Vi køber ind i sjatter, så vores indkøbsmønstre er ikke gearet til e-handel.

Manglende udbud fra de store aktører. Kun efterspørgsel i hovedstadsområdet nu – og i Østjylland på sigt.

At det fysiske butiksnet er så fintmasket, samt at discount udgør så stor en andel.

www.Interflora.dk www.nemlig.com www.aarstiderne.com

www.nemlig.com www.skagenfood.com www.aarstiderne.com

Vi har ikke sat os ind i alle de nævntes forretningsmodeller i detaljer og kan derfor ikke bedømme dem retfærdigt.

www.irma.dk www.nemlig.com www.aarstiderne.com

www.grand-fromage.dk www.retnemt.dk www.skagenfood.com

I ngen af dem, vi kender i dag!

Det vil sige, at svaret må være en ny spiller på dagligvaremarkedet – og formentlig en udenlandsk.

Dem, der reelt hjælper forbrugeren med deres indkøb.

Ingen på markedet vil tillade en enkelt spiller at blive dominerende.

www.nemlig.com

Uden Coop og DS vil enten Årstiderne eller Nemlig.com blive de største.

Annette Falberg, branchedirektør, DI Handel

Henning Bahr, adm. direktør, Retail Institute Scandinavia

Henning N. Jensen, ejer af Pluscon

→ Side 9

VOXPOP Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv

Jesper Østergaard, adm. direktør, 7-Eleven Danmark A/S

1. E-handlen med dagligvarer (forholdsvis bredt sortiment) vurderes pt. at udgøre maks. 2 procent af dagligvarehandlen i Danmark. Hvad er dit bud på procenten i 2025?

33 %

10-15 %

80-90 %

5%

2. Hvad opfatter du i dag som den største barriere for en yderligere vækst i e-handlen med dagligvarer?

Fødevaresikkerhed – en ubrudt kølekæde – og høje omkostninger til fragt i de tyndt befolkede områder.

Distributionen er vanskelig – dels fordi det (oftest) kræver, at man er hjemme, dels fordi ingen hidtil har fundet en model, som er lønsom.

Samme udvalg on- som offline. Flade online butikker = ingen købsoplevelse. Stadig logistikudfordringer – især mht. det dagsfriske.

Det store butiksnet gør, at aktørerne ikke selv har lysten eller ressourcerne til at kaste sig over det. Forbrugerne har omvendt kun 5 minutter til en butik, så de har slet ikke taget det til sig endnu (undtagen i København).

3. Hvem opfatter du i dag som mest innovative aktører på området?

www.grand-fromage.dk www.aarstiderne.com

www.interflora.dk www.nemlig.com

Årstiderne.com Årstiderne er innovative, men er mangelfuld på dagligvarer.

Nemlig.com er o.k., men ikke innovativ.

www.webshop.coop.dk www.irma.dk www.skagenfood.dk

4. Hvem, tror du, vil være størst på området i 2025?

Tja ...

En af de aktører, som driver både fysiske butikker og netsalg, og som derved kan udnytte kapacitet og distribution bedre i forhold til udelukkende fokus på netsalg.

En helt ny spiller, der kun etablerer sig online. Og som måske supplerer med food halls.

Svært at spå om, men mon ikke en af de store pure players tager fra land over de kommende år og får en rentabel forretning.

Side 10 De Samvirkende Købmænd

Kirsten Poulsen, adm. direktør, Firstmove

Louise Byg Kongsholm, Adm.direktør, PEJ-Gruppen

Marianne Levinsen, fremtidsforsker, Center for Fremtidsforskning

Mogens Bjerre, lektor, Copenhagen Business School

Niels Jensen, direktør, DLF

Niels Kornum, Lektor, Copenhagen Business School

Per Nyborg, adm. direktør i Institut for Centerplanlægning

Mit bud er 30 % af omsætningen.

5-10 %

20 %

5%

8-10 %

verdagssociologien og H dét, at man skal planlægge på forhånd, og det faktum, at mange i alle aldre (egne analyser) godt kan lide at komme i dagligvarebutikken. Det uformelle møde i hverdagen og i lokalområdet – noget, som betyder, at man føler sig hjemme og hører til i byen, området eller kvarteret.

Prisstruktur og levering.

De etablerede dagligvarekæder er afventende grundet store investeringer i alt for mange dagligvarebutikker. De etablerede kæders begrænsede sortiment. Større satsning vil øge udbuddet af ”home-delivery-service”, flere udbydere, skærpet konkurrence og øget effektivitet.

At der ikke kan opnås skalafordele ved kørsel til den enkelte kunde, og at dette betyder, at det er vanskeligt (måske umuligt) at få økonomien til at hænge sammen, især fordi der samtidig er et kundepres (kunder planlægger ikke måltider) / konkurrencepres for hyppigere leveringer af mindre ordrestørrelser, hvilket alt sammen forværrer økonomien.

At de største aktører med landsdækkende butiksnet ikke har interesse i at fremme udbredelsen af e-handlen.

Jeg vil ikke anprise nogen.

Men det afgørende er, at det er nemt at købe og bestille, at der er hurtig leverance på den måde, som man ønsker, og at der ikke er et kedeligt katalog af varer som i tilbudsavisen. Det skal være visuelt federe, sjovere og gjort nemmere for os som forbrugere – så mange har en del arbejde at gøre endnu.

Vi skal fristes og lokkes som i den fysiske butik.

www.irma.dk www.nemlig.com www.aarstiderne.com

www.irma.dk www.nemlig.com www.shopall24.com (projekt)

www.irma.dk www.nemlig.com www.aarstiderne.com

www.grisogko.dk www.irma.dk www.nemlig.com

De, som er de dygtigste til ovenstående. Det er lige nu uklart, om de store for alvor vågner op og gør noget ved området.

Det aner jeg ikke.

Det er et marked, der er ”up for disruption”, og måske vinderen kommer udefra, fordi ingen af de etablerede har lyst til for alvor at drive kanalen.

Man ”beskytter” sit etablerede butiksnet så længe som muligt, med risiko for disruption udefra.

1. nemlig.com (fordi de har levering til kommuner, hvilket støtter økonomien, hvilket også gør at de nu igen sænker leveringsgebyrer og ordrestørrelser) 2. Irma.dk (hvis de overlever) 3. Aarstiderne (men de er specialiserede og kan derfor ikke sammenlignes med de andre)

Coop og Dansk Supermarked.

Side 11

MIT MEJERI Det er os landmænd, der ejer Arla i fællesskab. Det betyder, at vi følger mælken fra ko til køleskab og garanterer for, at hvert eneste produkt er så naturligt og velsmagende som muligt. Og det betyder også at alt, hvad Arla tjener, bliver delt mellem mig og mine kollegaer.

Landmand og medejer af Arla

SYNSPUNKT

E-handel bliver normen Af Niels Ralund, adm. direktør, Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH)

E

-handlen har det godt, både i Danmark og i udlandet. Faktisk buldrer handel over nettet frem med tocifrede vækstrater over det meste af verdenen, og alene i Danmark vil e-handlen stige med over 20 % i år. I 2015 landede vi på 164 mio. handler med et totalt forbrug på op mod 90 mia. kr.

Dermed udgør e-handel op mod 25 % af omsætningen i de 13 varegrupper, som vi dækker med FDIH E-handelsanalyse. Varegrupperne går fra dagligvarer over beklædning til rejser og billetter til kulturbegivenheder, hvor danskerne i år totalt vil forbruge op mod 364 mia. kr. – offline som online.

Selv om det samlede danske salg af dagligvarer, mad og drikke udløser en årlig omsætning på 114 mia. kr., så udgør salget på nettet højst 4-5 mia. kr. i 2015. Der er altså et enormt potentiale for at øge salget, og de kunder, som køber dagligvarer på nettet, forventer da også at øge deres forbrug i den salgskanal.

Andel af handler på nettet pr. varekategori 2014

Online- og offlineforbrug pr. varekategori Offline

Dagligvarer, drikke og mad

Rejser- og kulturoplevelser IT, tele og foto

Personlig pleje, kosmetik, medicin og kosttilskud

3%

Film, musik, bøger, spil og legetøj Auto-, både- og cykeludstyr IT, tele og foto Elektronik og hvidevarer

Dagligvarer, drikke og mad Fritid- og sportsudstyr Hobby- og kontorartikler Auto-, både- og cykeludstyr Finansielle produkter Andet

8% 11 %

Kilde: FDIH-e-handelsanalyse 2014.

Hvem er kunderne?

97 % 56 %

44 % 74 %

26 %

92 %

8% 58 %

Rejser- og kulturoplevelser Bolig og have

Elektronik og hvidevarer

7% 5% 5% 6% 5% 5% 6% 9% 8% 6% 4% 4% 6% 4% 4% 4% 5% 5% 2% 2% 2% 1% 1% 1% 3%

Online

Fritid- og sportsudstyr Tøj, sko og smykker

18 % 16 % 14 % 15 % 16 % 15 % 14 % 15 % 15 % 13 % 11 % 11 %

Film, musik, bøger, spil og legetøj

Bolig, have og blomster/planter

Danskerne sætter – igen, igen – en rekord i e-handel, som snart udgør en fjerdedel af danskernes løbende forbrug i de 13 forbrugsgrupper fra FDIH E-handelsanalyse.

Status i dag er, at i flere varegrupper står e-handlen for op imod eller over halvdelen af omsætningen i den pågældende varegruppe.

De varegrupper, hvor der er størst omsætning totalt set, har haft en meget forskellig udvikling over årene. Traditionelt købte de første ”nørder” elektronik og IT over nettet i e-handlens barndom, og i dag omsættes der inden for dette område mere på nettet end i de fysiske butikker.

2012

Tøj, sko og smykker

Personlig pleje, kosmetik, medicin og kosttilskud

Hvad køber vi?

2013

42 % 89 %

11 %

72 %

28 % 50 %

50 % 60 %

40 % 57 %

43 %

Kilde: FDIH-estimat på baggrund af Forbrugerundersøgelsen, FU5 og FU10, Danmarks Statistik samt FDIH-e-handelsanalyse 2014.

Senere er beklædning kommet til, og i dag er salg af tøj, sko og smykker den største varegruppe på nettet, hvor op imod 18 % af omsætningen hentes online.

Næsten 8 ud af 10 voksne danskere (78 %) har handlet på nettet inden for det seneste år. Det svarer til cirka 3,3 mio. personer ifølge Danmarks Statistik, og selv om alle aldersgrupper handler på nettet, vælger især børnefamilierne netvejen. De mest købedygtige er dog de 51-64-årige, som samlet set bruger flest penge, ikke mindst på rejser og bolig.

Der peges ofte på de ældste (+74 år) som en svag gruppe medborgere, der bliver ofre for digitaliseringen af samfundet, uanset om det drejer sig om handel, kommunikation eller det offentlige. Det passer ikke, og de er meget attraktive kunder set med nethandelens øje.

Selvfølgelig er de ældste svagere repræsenteret i det digitale univers end resten af befolkningen, men faktisk er den relativt største stigning i køb af dagligvarer på nettet sket hos forbrugere i pensionistalderen.

Og jeg skal bare se på min 91-årige mor for at konstatere, at e-mail og e-handel på nettet ikke er et problem.

Skulle ældre medborgere have et problem med at komme i kontakt med eller forstå procedurer i det offentlige, endsige forstå Skats skrivelser, så har de samme udfordringer som resten af befolkningen.

De 18-25-årige er vokset op med internettet. Men da de fleste er under uddannelse eller i etableringsfasen i deres liv, er der ikke den store købekraft. Som befolkningsgruppe bruger de faktisk ikke mange penge på nettet, men de er meget aktive, og deres handelsmønstre adskiller sig på vigtige områder fra resten af befolkningen. Mere om det senere.

tjekke priser, levering, specifikationer mv., inden de enten træffer en købsbeslutning eller fortsætter ud i en fysisk forretning for at se og føle på varen.

Internettet har for alvor sat forbrugeren i førersædet, og handelsvirksomhederne må udvikle sig, i takt med at forbrugerne ændrer adfærd, og helst selv komme med indspil, der styrer retningen på adfærden.

Når konkurrencen kommer udefra

E-handlen trives i Danmark, men alle butikker og brancher kan mærke presset, både fra udenlandsk konkurrence, nye forretningsmodeller og fra ændrede handelsmønstre hos kunderne. Ofte er ændringerne båret af nye muligheder som følge af ny teknologi, men ikke nødvendigvis.

Tag fx Just-Eat, som fik sat bestilling af mad udefra i system. Forretningsmodellen er gammelkendt – den er bare smartere på nettet.

Uber er en moderniseret taxibestilling, som 43 % af taxiturene i New York klares igennem. Billigere og smartere for den enkelte kunde.

AirBnB skaffer billigere eller bedre overnatninger for private.

Kendetegnet ved mange nye forretningsmodeller, som truer etablerede branchers strukturer, er, at branchen så at sige er genopfundet.

Desværre ikke af de eksisterende aktører, men ofte af folk udefra, fx unge, som har en helt uimponeret tilgang til strukturer og teknologi.

Vi andre kan forundret kommentere nye smartphones og tjenester på nettet med et: ”Nøøøj, kan den også det?”

Mens de unge spørger: ”Hvorfor kan jeg ikke det?”

E-handel i Danmark er en succes, og de fleste aktører i detailhandlen har erkendt, at de skal være med, så e-handel er i dag ”bare” en del af handlen. Men strukturerne og konkurrencebilledet ændrer sig, ligesom teknologi tilføjer nye ubekendte.

Så mit korte budskab er: ”Genopfind dig selv, før andre genopfinder dig”:

Desværre har økonomien og ikke mindst privatforbruget kørt på et meget lavt blus i de senere år, så væksten i e-handlen kommer fra andele af den fysiske handel. Hvis det alene handlede om, at danske netbutikker tog markedsandele fra fysiske butikker på gågaden, så ville budskabet helt enkelt være, at de fysiske butikker måtte vågne op og gøre sig lækre for kunderne.

Verden er dog en anelse mere kompliceret end som så. Ud af de 90 mia. kr., som danskerne bruger på e-handel, så er en tredjedel (ca. 30 mia. kr.) lagt i udenlandske netbutikker alene i 2015. Det er tre gange mere end den fysiske grænsehandel på 10-11 mia. kr.

Budskabet er fortsat, at vi som butikker, både online og offline, skal gøre os lækre. Ikke kun for danske kunder, men i lige så høj grad for de udenlandske kunder. EU er 10 gange større end Danmark målt på befolkning og borgere, der e-handler. Over 300 mio. EU-borgere handler på nettet, så hvis vi bare kan få 1 % til at handle i danske butikker via internettet, så skaber detailhandlen et nyt eksporteventyr.

Jeg skal lige nævne, at næsten hver femte dansker, der senest har handlet i en udenlandsk netbutik, svarer at, ”jeg tænkte ikke nærmere over butikkens nationalitet”.

Internettet er som e-handlen kommet for at blive, så vi skal spænde vikingehjelmen og drage på digitalt handelstogt i EU og gerne globalt for at hente den tabte omsætning og mere til hjem.

Fremtiden kræver nytænkning

Hvorfor e-handler vi?

Lad mig først slå fast, at jeg ikke ser e-handel som en konkurrent til den fysiske detailhandel, men som en del af løsningen, når dansk detailhandel skal styrkes.

Traditionelt har e-handel drejet sig om pris. Den rette vare til den helt rigtige pris (= den billigste). Internettet er jo fuldstændigt gennemsigtigt, så det er næsten altid muligt at finde den ønskede vare billigere.

Over det seneste halvandet år har vi set en stærk stigning, hvor forbrugerne begrunder e-handel med bedre udvalg på nettet, og at det ikke er muligt at købe varen i nærområdet. Vareudbud er nu lige så vigtig en faktor som pris i købsprocessen.

Med andre ord har adgangen til nettet gjort det langt nemmere at være forbruger i dag. Der er adgang til billigere varer for den vågne og endnu større udvalg for den kræsne, ligesom varerne kan leveres hjemme, på arbejdspladsen, i pakkeautomater, via lokale butikker osv.

Men e-handlen overtager ikke hele detailhandlen, for der er ikke tale om en kamp, men om en sammensmeltning af to salgskanaler, der supplerer hinanden. Faktisk er udviklingen, at de fysiske butikker opretter netbutikker, og vice versa, og samtidig er kundernes forventning, at de betjenes ens, uanset om de handler på nettet eller i den fysiske forretning. Tænk bare på Black Friday og alle andre udsalg. Det hele kører på samme tid både på nettet og i de fysiske butikker.

Planlagte køb, fx nyanskaffelser til bolig, tøj, sko, elektronik og større dagligvareindkøb, starter ALTID på nettet. Eller næsten da. Faktisk er det 80 % af danskerne, som starter et planlagt køb på nettet med at

Fakta fra FDIH-e-handelsanalyse: •M ænd bruger meget mere tid med at sammenligne og tjekke varer end kvinder •D ametøj udgør halvdelen (44 %) af tøjkøb på nettet •K vinder impulskøber oftere end mænd.

•U nge bruger mobiltelefonen mere end andre befolkningsgrupper til at søge efter varer, men købet foretages oftest via en pc!

•B ørnefamilierne er storforbrugere af tablets (og mobiltelefoner) til både søgning og køb (over 25 % af alle deres handler) •A lle andre end de unge søger efter varer og beslutter køb med søgemaskiner som Google som vigtigste redskab •U nge bruger i høj grad andres anbefalinger i købsbeslutninger, og her spiller sociale medier ind

Side 15

FOKUS

Derfor boomer e-handel i udlandet Af Jytte Tandrup, underdirektør, De Samvirkende Købmænd

Hvorfor er ehandel med dagligvarer en større succes i udlandet end i Danmark? Og hvad kan vi lære af udenlandske kæder som f.eks. ICA, Tesco og Walmart?

Mens det endnu kun er en lille andel af danskerne, der klarer dagligvareindkøbene på nettet, har for eksempel amerikanerne og englænderne for længst vænnet sig til at købe cornflakes, hakket kød og vaskepulver via nettet. Men hvordan kan det være, at e-handel med dagligvarer ikke boomer i samme grad herhjemme? Kun omkring et par procent af dagligvaresalget foregår nemlig på nettet, og mange detailhandelseksperter er mere eller mindre enige om, at netsalget inden for de næste 10 år formentlig kun vil stige til ca. en halv snes procent af det samlede dagligvareforbrug.

Ja, forklaringerne kan være mange: Nogle peger på, at vi i Danmark har så fintmasket et butiksnet, at de fleste store aktører ikke er interesserede i at flytte handlen væk fra butikkerne og over på nettet. Andre peger på, at det er for dyrt, når man skal betale for levering af varerne, og andre igen på, at forbrugerne fortsat ønsker at se og røre ved de varer, de skal spise.

Men hvad er så forklaringen på, at handel med dagligvarer tilsyneladende er blevet så meget større i udlandet? Vi har her forsøgt at samle nogle af vores bud på, hvorfor e-handlen med dagligvarer for alvor har taget fart i udlandet.

1. Butiksstrukturen En dansk detailhandelsekspert har på et tidspunkt udtalt: ”Uanset hvor man står i Danmark og kaster en mursten, rammer man en dagligvarebutik”. Det er nok så meget sagt, men det er korrekt, at vi i Danmark har en høj befolkningstæthed og en fintmasket butiks-

struktur, hvor dagligvareforsyningen er decentral, så butikkerne er beliggende dér, hvor folk bor og arbejder, hvilket er til gavn for hele landet. Det betyder, at der i gennemsnit er kortere til en dagligvarebutik her i landet, end det er tilfældet i en række andre lande, hvilket igen gør, at behovet for at kunne handle dagligvarer på nettet formentlig ikke er så stort i Danmark som andre steder.

Den første grund er derfor, at vi har en fintmasket butiksstruktur, hvor butikkerne ligger dér, hvor folk bor og arbejder.

2. Det er let at bestille Når Sam i New York konstaterer, at han mangler vaskemiddel og mælk, skal han ikke nødvendigvis hen til sin pc for at ”tanke op” – han har et utal af muligheder for at ”tilgå” sin dagligvareleverandør, for få steder er kanalerne, som man kan bestille igennem, så mangfoldige som i USA. Vi kender selvfølgelig alle til e-handel via pc, tablet og mobil, og der bliver heldigvis også flere og flere hjemmesider, der er fint shopbare via mobilen. I sin seneste publikation om Retail Trends fra foråret 2015 fremhævede Deloitte, at 83 procent af internetforbruget i 2015 skete via en mobiltelefon, og Deloitte forventede, at det globale salg over mobiltelefon de næste tre år vil vokse med 638 mia. dollars, hvilket svarer til hele det globale internetsalg i 2014.

Men forbrugerne – og ikke mindst udbyderne – vil andet og mere: Amazon har naturligvis introduceret bestillinger via scanningskoder, men arbejder også med bestillinger via bl.a. stemmegenkendelse.

Google arbejder med planer om at introducere en købeknap fra mobile enheder, så kunderne kan købe direkte via Google-søgningen og ikke først skal ledes hen på de enkelte butikkers hjemmeside, ligesom der også kan bestilles dagligvarer via Apples nye Apple Watch.

Med lanceringen af Apple Watch blev der også åbnet en række nye muligheder for mobilhandel. Eksempelvis har online-supermarkedet

→

“Vi kender selvfølgelig alle til e-handel via pc, tablet og mobil, og der bliver heldigvis også flere og flere hjemmesider, der er fint shopbare via mobilen.”

Jytte Tandrup

Side 16 De Samvirkende Købmænd

Lønkørsel med et smil på læben ...

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

SPAR, Kjellerup

En verden af fordele:

Er du klar til at spare penge og tid på løn?

• Indberetning til eIndkomst, SKAT, ATP, FerieKonto og lønstatistik til Danmarks Statistik

Med ProLøn får du den størst mulige fleksibilitet og adgang til vores GRATIS hotline, hvis du har spørgsmål inden for netop din branche.

• Lønsedler i eBoks

Service og tryghed står øverst på vores kunders ønskeliste. Derfor er det hele omdrejningspunktet i vores lønsystem.

• Ajourføring af procentsatserne for arbejdsmarkedspension • GRATIS ADGANG til Personalezonen - op til 60 % rabat på tøj, rejser, sko, deals, gaver og meget mere

Vi er fleksible - fordi din forretning er vigtigst!

Side 17

TELEFON 8710 1930 | PROLOEN@PROLOEN.DK

Tesco plc er en international supermarkedskoncern med hovedsæde i Storbritannien, hvor kæden udgør en tredjedel af dagligvaremarkedet.

Det gør kæden til den største detailkæde i Storbritannien. På verdensplan er den fjerdestørst.

Ocado i Storbritannien lanceret en app til Apple Watch, som gør det muligt for kunderne at tilføje varer i den virtuelle kurv ved at tale ind i uret. Servicen kan kombineres med bestillinger, der allerede er foretaget via andre medier. Også Amazon har allerede udviklet en tilsvarende app, så kunderne kan bruge stemmesøgning, et-klik-køb og finde alle relevante produktinformationer.

På samme måde tester Facebook sammen med Shopify en købeknap, så kunderne kan købe direkte på Facebook, ligesom YouTube har en række ”shopbare” film og videoer.

Det seneste nye fra Amazon er udviklingen af de såkaldte dash buttons. En dash button er en lille plasticknap, som kunden kan placere direkte ved siden af det pågældende produkt. Når kunden ønsker at købe varen, trykkes på knappen, der sender besked til Amazon, som igen sender en besked til kundens telefon. Betalings- og leveringsinformationer er allerede indtastet, og kunden får leveret den ønskede vare. Der er ifølge Amazon i øjeblikket 254 såkaldte dash button-produkter, og man er klar til at levere yderligere 17 nye produkter på tilsvarende vis.

Den anden grund er altså, at det er utroligt let at bestille varerne på grund af de forskellige bestillingskanaler.

3. Varerne leveres billigt Det klare udgangspunkt, når vi i Danmark bestiller dagligvarer over nettet, er, at de for et mere eller mindre beskedent gebyr leveres til vores hoveddør, og vi skal så være hjemme i det aftalte tidsrum, da bl.a. fødevarereglerne vanskeliggør, at internetbutikkerne kan levere kølevarer, når vi ikke er hjemme. De nuværende aktører på dagligvaremarkedet giver jævnligt udtryk for, at netop fragtpriserne er med til at presse selskabernes bundlinje.

Hvor vi i Danmark betaler pr. leverance, har eksempelvis Walmart i USA grebet det lidt anderledes an. Her har man introduceret et så-

Side 18 De Samvirkende Købmænd

kaldt ”shipping pass” til kædens kunder, der så for 50 dollars om året kan få adgang til gratis levering inden for tre dage. Også i Storbritannien har den Walmart-ejede supermarkedskæde Asda introduceret et ”delivery pass”, hvor kunderne kan få leveret så mange gange, de ønsker, fra fem pund om måneden.

Den tredje grund er altså, at der er mange og billige leveringsmuligheder.

4. Varerne leveres hurtigt I takt med den stigende e-handel vokser også kravet om at kunne få hurtig disposition over varerne – og dermed kravene til hurtig levering. I Deloittes publikation om ”Retail Trends” kunne man læse, at kravet om hurtig levering også er ét af de tre fokusområder. Rapporten nævner bl.a. Amazon, der har udvidet sine ”samme-dag-leverancer” fra dele af USA til nu også at omfatte dele af Storbritannien, Tyskland og Canada. Derudover tester man levering med taxa, ligesom Amazon p.t. afventer tilladelse til at starte med deres Prime Air-service hvor droner vil kunne levere de købte varer inden for 30 minutter. Evnen til at kunne imødekomme kundernes krav om hurtig levering er vigtigere nu end nogensinde før.

Og der er tale om et område, hvor udviklingen går nærmest uhyggeligt stærkt. Allerede nu er Deloittes omtalte rapport ved at være forældet. Eksempelvis tilbyder Amazon nu en såkaldt Prime Now-service, hvor man tilbyder levering inden for én time fra lokale butikker til indbyggere i New York-bydelen Manhattan. Med en særlig app kan kunderne bestille dagligvarer, færdige måltider og mange udvalgsvarer og få leveret inden for en time. Indbyggerne i visse områder af Atlanta, Austin, Baltimore og Miami har mulighed for tilsvarende services.

Men også på drone-leverancer går udviklingen stærkt. Amazon har som nævnt testet leveringer i en periode, men nu ønsker virk-

somheden også at kunne levere til kunderne ikke bare på deres bopæl, men der, hvor de netop nu befinder sig. Amazon har indgivet patentansøgning på et system, hvorefter kunderne kan spores via GPS, og der skal så kunne ske levering direkte til det sporede sted.

Den fjerde grund er, at det er utrolig hurtigt at få varerne leveret.

5. Nemt selv at hente varer Som tidligere beskrevet har click & collect længe været stort i udlandet – og nok ikke mindst fordi afhentningen af varer også skaber handel i butikkerne. Fra USA meldes der om, at omkring en tredjedel af forbrugerne foretrækker at få leveret e-handlede produkter til en fysisk butik mod ca. 25 procent året før. Og ligesom kunderne gerne vil hente de e-handlede varer i butikkerne, vil de også gerne kunne returnere dem via butikkerne. En nylig undersøgelse fra UPS Pulse of the Online Shopper Study viste, at hele 70 procent af de forbrugere, der tog til en butik for at returnere en vare, foretog et nyt køb ved samme lejlighed.

Hypermarkedskæden Meijer tester i øjeblikket en ny click & collect-service, hvor kunder kan afhente e-handlede dagligvarer uden at stige ud af deres biler. Alt afhængigt af ordrens størrelse kan de bestilte varer afhentes inden for få timer. Og også Walmart tester nu click & collect-løsninger i en række af deres butikker, ligesom stormagasinkæden Kohl’s udruller click & collect-løsninger til alle kædens butikker. Især Walmart spås stor succes med click & collect, fordi koncernens butiksnet er så fintmasket, at langt de fleste amerikanere bor i umiddelbar nærhed af en Walmart-butik.

Men det er ikke kun i butikkerne, at de e-handlede varer leveres.

Amazon har indgået samarbejde med flere universiteter, hvor der etableres click & collect-steder på campus, så de studerende kan afhente købene i kode-aktiverede skabe eller hos Amazon-medarbejdere på stedet. Post Danmark tilbyder noget tilsvarende.

“I takt med den stigende e-handel vokser også kravet om at kunne få hurtig disposition over varerne – og dermed kravene til hurtig levering.”

Jytte Tandrup

Walmart er en amerikansk mulitinational detailhandelsvirksomhed. Det er verdens største detailhandelskæde og samtidig verdens største private arbejdsplads..

I Storbritannien har eksperimenterne med click & collect givet lidt mere blandede resultater. Sainsbury’s lancerede tidligere på året en udvidet click & collect-service, hvor kunderne kan hente de færdigpakkede ordrer direkte på parkeringspladsen i en række butikker, og indtil videre fortsætter udrulningen af konceptet til flere butikker.

Asda, der er Storbritanniens næststørste supermarkedskæde med mere end 500 butikker, tror stadig på click & collect, og kæden har netop annonceret, at man forventer at udrulle mere end 1.000 afhentningssteder inden udgangen af 2018.

Noget anderledes ser det ud med det storstilede projekt, som Sainsbury’s og Tesco indgik i samarbejde med Transport for London, hvor pendlere kunne bestille varer online og hente dem på udvalgte metrostationer i London. Efter det oplyste har interessen været for lav.

Der er dog ingen tvivl om, at samlet set er kunderne interesseret i click & collect-løsninger, og i dag har hele 73 procent af englænderne benyttet sig af click & collect. Det er især forbrugere, der shopper via mobilen, der benytter sig af click & collect.

Både i Norge og i Sverige arbejdes der med pakkeleveringsmetoder. Audi, DHL og Amazon tester i øjeblikket en løsning i Norge, hvor kunderne kan få e-handlede varer leveret direkte i bagagerummet på deres Audi, som DHL-buddet ”finder” via en app, hvorfra han også får adgang til bilens bagagerum. Efter levering af pakken låses bagagerummet automatisk, og kunden modtager en mail om, at nu er varen leveret.

I Sverige har Mat.se indgået aftale med tjenesten ”Volvo In-Car Delivery”, hvilket også giver Mat.se muligheden for at levere dagligvarer direkte til kundens bil. Tjenesten bliver i første omgang tilbudt til Göteborgs Volvo-bilister, men senere også i resten af Sverige og i andre lande.

→

NYHED UDVIKLET I SAMARBEJDE MED

NATURENS ENERGI TIL DIN TRÆNING

WWW.CASTUS.DK FØLG CASTUS PÅ FACEBOOK OG FÅ TIPS OG TRICKS TIL SUNDE SNACKS/MELLEMMÅLTIDER I FORBINDELSE MED DIN TRÆNING

Men også ICA udruller nye tiltag for nethandel og har nu click & collect i foreløbig 50 butikker. Enkelte steder er servicen udvidet, så der er tale om leverancer direkte til bilen, uden at forbrugerne skal stå ud og gå ind og hente varerne. ICA oplyser, at det er ca. 80 procent af kunderne, som vælger drive-through, og kun ca. 20 procent, der vælger at få varerne leveret til døren.

Den femte grund er følgelig, at det er let selv at hente varerne, hvis man ikke ønsker dem leveret til døren.

Hvad er værd at efterligne?

Alt i alt er der altså mange gode grunde til, at dagligvarehandlen på nettet kører i et lidt højere gear i udlandet end herhjemme. Ud over de nævnte gode grunde kan der være de noget mere ”udefinérbare” kulturforskelle. I mange lande er der for eksempel ikke tradition for at invitere gæster hjem til middag, så det, man dér køber af dagligvarer, er i højere grad til familiens eget forbrug, mens vi her i Danmark stadig har tradition for at invitere gæster ind i vores hjem.

Og det er bestemt ikke alle grundene, som vi her fra DSK synes, man skal forsøge at efterligne.

Den fintmaskede, danske butiksstruktur med decentral dagligvareforsyning skal vi holde fast i, men derfor kan vi sagtens tage nogle af de gode tendenser til os, som vi kan se i udlandet. Og vi kan da også se, at der bliver flere og flere tiltag, der skal lette bestillingen af dagligvarer, ligesom der også arbejdes rigtigt meget på leveringsområdet.

ICA AB er en svensk supermarkedskæde med mere end 2.100 butikker i Sverige, Norge, Estland, Letland og Litauen.

Også på click & collect er der noget, der tyder på, at vi nu i Danmark også forsøger os. Eksempelvis forsøger Osuma-kæden nu et samarbejde med Shell, hvor det vil blive muligt at afhente varer, bestilt hos Osuma, via fem Shell-tanke i Aarhus-området.

Nemlig.com havde en tilsvarende løsning tidligere, men den er opgivet igen på grund af for lav interesse.

Men uanset, hvordan vi vender og drejer det: Internettet og internethandlen er kommet for at blive, så det er bare om at komme med på vognen!

Special designede kølemøbler Knudsen Køling har mange varianter af kølemøbler med indbygget kompressor og kan skræddersy løsninger til den enkelte kunde.

Se mere på www.knudsenkoling.dk Knudsen Køling A/S - Sandvadsvej 5 - 4600 Køge - Tlf.: +45 56 64 63 63 Fax: +45 56 64 63 64 - ao@knudsenkoling www.knudsenkoling.dk - www.costan.com - www.eurocryor.com - www.misa-coldrooms.com

Midt i en e-handelstid Sådan holder de fysiske butikker på kunderne Hvordan kan de fysiske butikker begrænse tabet af markedsandele til e-handel?

Få fagfolkenes vurdering og gode råd her:

Anders René Jensen, Indkøbs- og marketingdirektør, Rema 1000 Danmark A/S: Sikre friske varer og masser af inspiration. Arbejde med convenience- løsninger, som ikke findes i dag.

Anja Philip, formand i Forbrugerrådet Tænk: Click-and collect er en mulighed. Og så slå på alt det man netop får i en fysisk butik som supplement til e-handel-delen, nemlig service, nærhed, rådgivning og vejledning. Mulighed for at se, mærke og prøve produktet, loyalitet, dialog og svar på spørgsmål, hurtig afgørelse af reklamationer osv. Ja, det er jo også alt sammen elementer, der kan give mersalg.

Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker, Fururia: Friske varer, vi kan se, dufte, mærke. Oplevelse, god service, rigtige mennesker. Jo mere digitalt vi lever, deto mere vil steder med mennesker og ”fællesskab” få betydning og værdi.

Annette Falberg, branchedirektør, Di Handel: Det kan de ikke.

Christian Higraff, marketing og onlinedirektør, Dagrofa: Levere en outstanding shopper-oplevelse.

Flemming Birch, partner, Birch+Birch: De skal konstant arbejde med, at det bliver nemmere at købe ind, eftersom e-handlens konkurrencefordel er nemhed. De skal konkurrere på de ferske, lækre og inspirerende varer, som det er svært at levere og formidle gennem e-handlen.

Henning Bahr, adm. direktør, Retail Institute Scandinavia: De kan naturligvis tilbyde den service også, i det mindste som click & collect.

Henning N. Jensen, ejer af Pluscon: Sats på god personlig service samt friske varer, roterende færdigretter, gode weekendtilbud, kombination af kød, vin og ost med smagsprøver i butikken.

Henrik Hyltoft, markedsdirektør, Dansk Erhverv: Lækre butikker, convenience ifht. færdige måltidsløsninger, vidende medarbejdere og service.

Jesper Østergaard, adm. direktør, 7-Eleven Danmark A/S: Fokusere på alt det, som er vanskeligt at gøre via online salg: Oplevelser, fristelser, høj kvalitet.

Kirsten Poulsen, adm. direktør, Firstmove: Hvorfor skulle de? De må gå den vej, det går. Ellers: Generelt tage servicebegrebet 140 % alvorligt. Og så basere sig på kvalitet, der selvfølgelig rummer bæredygtighed og dyrevelfærden.

Louise Byg Kongsholm, adm. direktør, PEJ-Gruppen: Mere service, interaktion, sanselighed, smagsprøver, events og alt det, som nettet ikke kan byde på.

Marianne Levinsen, fremtidsforsker, Center for Fremtidsforskning: De skal sørge for at have en shop i shoppen, så e-handlen er en integreret del af den fysiske butik. Ikke mindst bygge de funktioner, som vi kender fra e-handlen med bestilling 24/7, hurtig leverance, mv. på butikken eller kæden.

Mogens Bjerre, lektor, Copenhagen Business School: Det skal de ikke. De skal langt hellere spille sammen med e-handlen.

Niels Jensen, direktør, Dagligvare Leverandør Foreningen: Disrupt The Market – rather than wait for disruption: 1) Tilbyde forbrugerne et mere attraktiv alsidigt mærkevaresortiment.

2) Engagere sig i e-handel. Måske med etablering af ”click & collect”-løsninger.

3) Nye forretningsmodeller: E-handel byder på nogle unikke muligheder for at prissætte forskellige services, hvilket er vanskeligere i den fysiske butik.

Niels Kornum, lektor, Copenhagen Business School: Man skal allerede tidligt begynde at udvikle en samlet strategi, så offline og online-delen giver synergi til hinanden. På lang sigt skal butikken omdannes til et oplevelsessted – en markedsplads, i stedet for i dag, hvor layoutet mere ligner en ”poleret” lagerhal.

Per Nyborg, adm. direktør, Institut for Cenperplanlægning: Dels ved selv at tilbyde en e-handelsløsning, dels ved at gøre et besøg i butikken til et must: Den ekstra oplevelse og den fantastiske service.

Side 21

REPORTAGE

Meny på Langenæs i Aarhus er en af de butikker, som gør en aktiv indsats for at holde på kunderne.

Forretningen har for nylig skabt et helt nyt, oplevelsesorienteret mejeritorv.

Mælk med meget, meget mere Af Therese Zillmer, freelancejournalist

Hvorfor har de laktosefri produkter fået så meget plads?

Kunderne i MENY på Langenæs ved Aarhus behøver aldrig mere at græde over spildt mælk. En tur til supermarkedet er nemlig blevet en helt ny og mere oplevelsesorienteret oplevelse.

– Det har de, fordi vi ser en god mulighed i omsider at kunne tilbyde et bredt sortiment til den befolkningsgruppe, som ikke tåler laktose, og som tidligere enten helt har skullet undvære mælkeprodukter eller ty til specialimportører for at få de laktosefri varianter Sådan er det heldigvis ikke længere. Interessen for de laktosefri produkter er i øvrigt stærkt stigende, så også af dén grund giver vi produkterne plads.

Ifølge Peter Bendixen kan de fysiske butikker sikre den gode kundeoplevelse gennem:

Købmand Jeppe Nordmand Madsen og butikschef Morten Vestergaard, MENY på Langenæs, har – i samarbejde med Arla Foods – indrettet et helt nyt mejeritorv. Her kan kunderne hurtigt få overblik over de mange forskellige typer mejeriprodukter, lade sig inspirere til madlavningen og hurtigt og nemt finde lige præcis de mælkeprodukter, som de enten er på udkig efter, eller som de fristes af. Og som noget helt nyt har de laktosefri produkter fået en fremtrædende plads.

Vi mødte Arla Foods’ business unit-direktør, Peter Bendixen, i MENY på Langenæs til en snak om, hvordan Arla samarbejder med landets supermarkeder i kampen om at fastholde kunderne i butikkerne.

– Overordnet vil jeg sige, at Arla Foods som sådan ikke har nogen holdning til, om dagligvarer handles bedst i fysiske butikker eller online. Den fysiske butik har nogle styrker, onlinebutikker har nogle andre.

→

Side 22 De Samvirkende Købmænd

– Inden man som butik leverer det exceptionelle til kunden, skal man have styr på det forventelige. Det dur således ikke, at kølerne er halvtomme, og at kunderne skal gå forgæves efter netop deres yndlingsprodukt, vurderer Peter Bendixen fra Arla Foods.

“De kundeundersøgelser, vi har lavet, viser, at langt de fleste kunder navigerer bedre efter symboler end efter ord.”

Peter Bendixen

Interessen for de laktosefri produkter er i voldsom stigning, så fokus på netop de laktosefri varianter af produkterne er ingen tilfældighed på MENYs mejeritorv på Langenæs.

SKRÆDDERSYET FORSIKRINGSPROGRAM FOR DSK-MEDLEMMER Willis og DSK har indgået en samarbejdsaftale på forsikringsområdet, hvor DSK anbefaler deres medlemmer at benytte sig af Willis’ rådgivning. Willis er Danmarks største forsikringsmæglervirksomhed.

Samarbejdet giver DSK´s medlemmer uvildig og omkostningsneutral rådgivning. Herudover undersøger Willis markedet for de bedste og billigste forsikringsløsninger for alle tilknyttede medlemmer med jævne mellemrum.

Willis og DSK har udviklet en forsikringsaftale til supermarkeder og nærbutikker med unikke fordele for dig som DSK-medlem.

Med DSK-forsikringsaftalen får du: • En bredere forsikringsdækning end andre forsikringsselskaber kan tilbyde • Et skræddersyet forsikringskoncept til dig, som ejer et supermarked eller nærbutik med mange unikke dækninger, som dækker jeres forsikringsbehov fra A-Z • Alle dækninger er etableret med 1. risikosummer, dvs. du har beløbet pr. skade til rådighed, uanset nyværdisum • Meget konkurrencedygtige priser • Uvildig prof. rådgivning (Willis` Købmandsteam repræsenterer købmanden og ikke forsikringsselskabet)

• Gratis, uforpligtende forsikringsgennemgang (revision omkring evt. under-/overforsikring, dækningshuller, sikring, skadeforebyggelse) med dertilhørende tilbud på en samlet forsikringspakke • Faste kontaktpersoner og specialister med over 17 års erfaring inden for supermarkedernes forsikringsbehov • Assistance og rådgivning ved skader.

F.eks. ved en brandskade får købmanden hjælp af hele Købmandsteamet samt vores specialister.

(F.eks. bygningsingeniører, maskiningeniører og revisorer, som har speciale i branddriftstabsopgørelse) • Willis´ nye særlige serviceydelse (SAVE pakke, Kølepakke, APV koncept, Stifinderkoncept)

Forsikringsgennemgang/tilbud Har ovennævnte vakt din interesse, og ønsker du en gratis og professional gennemgang af dine nuværende forsikringer samt et konkret tilbud, så kontakt Willis´ Købmandsteam, Silke Jørgensen, enten via mailen: silke.druve@willis.com eller via telefonen: 60 38 04 94.

Vi vil gerne hjælpe dig.

Du kan læse mere om Willis i Danmark på vores hjemmeside:

www.website.willis.dk

Ifølge Peter Bendixen kan de fysiske butikker sikre den gode kundeoplevelse gennem:

1. Varer på hylden Et ufravigeligt must for et supermarked. Hvis der ofte er udsolgt, kan shopperen lige så godt vælge en discountkæde eller købe sine varer online med levering dagen efter. Dette gælder særligt mejerivarer, som findes i de fleste kurve – derfor vil de fleste butikker med fordel kunne øge køleplads i butikkerne og give plads til flere friskvarer.

Friskvarer er en væsentlig differentieringsfaktor i forhold til online.

2. Service Personale med viden om produkterne a la madmedarbejderen i MENY kan give kunden hjælp, som ikke fås online eller i discount.

Den personlige betjening er den fysiske butiks bedste værn mod onlinesupermarkederne.

3. Inspiration Inspiration i butikken øger kurvstørrelsen – f.eks. Karolines Køkken-opskrifter, som ikke nødvendigvis forøger mejeriomsætningen, men øger den samlede omsætning gennem øget kødsalg. Desuden bidrager opskrifterne til en god kundeoplevelse. I MENYs afdelinger med betjening kan man også få inspiration og information.

Kølemontrerne med alskens Castello-produkter inspirerer og indbyder til merkøb.

Side 24 De Samvirkende Købmænd

Køleboksene med produkterne fra Karolines Køkken forøger ikke nødvendigvis salget af mejeriprodukter, men øger den samlede omsætning.

4. "Navigation" Space-navigation i butikken er nøglen til en bedre indkøbsoplevelse.

Butikken, der hjælper forbrugeren med at finde f.eks. skæreosten hurtigt, giver en bedre indkøbsoplevelse. Den hurtige navigation kan enten bruges til at ”overstå” indkøbet hurtigere eller til at have mere tid til at finde andre spændende varer.

5. Specialvarer Specialvarer – Arla har i samarbejde med MENY solgt den proteinholdige dessert og drik Protino i alle butikker – dermed kan hospitalerne henvise patienter til en national kæde.

NÅR DET HANDLER

OM TILLID til din leverandør og samarbejdspartner...

TOTALLØSNINGER I KØL OG FRYS

REPORTAGE

Udsigt over Eataly – tykt sponseret af Fiat 500. Her ses både de fritstående grøntvogne i stueetagen samt afdelinger og restauranter med betjening på etagerne.

MILANOS MAGELØSE MARKEDER Af Mette Munk, kommunikationsrådgiver

Fremtidens supermarked er traditionelt o g hightech.

Og nogle gange begge dele.

Det er i hvert fald det indtryk, man får, hvis man besøger nogle af de trendsættende supermarkeder i Milano og tager et kig på ”Fremtidens supermarked” på årets verdensudstilling.

Moderne supermarkeder – traditionelle dyder Det vil nok være overraskende for mange, at nogle af de mest highend og moderne supermarkeder i Milano samtidig er meget traditionelle. De traditionelle dyder, vi kender fra købmænd ”i gamle dage” og specialforretninger er tilbage. Der er rigeligt med medarbejdere og nærmest en overvægt af afdelinger med betjening. Det gælder bl.a. Excelsior Food Market og kæden Eataly.

Side 26 De Samvirkende Købmænd

Betjening og specialafdelinger Afdelingerne med betjening opleves som små specialforretninger i sig selv med eget visuelt udtryk, afhængigt af om der f.eks. er tale om en slagter, et bageri, en vinafdeling, en grønthandel eller et pastamageri. Både i Eataly og på Excelsior Food Market er grønthandlerne tydeligt inspireret af grøntudsalg på markeder med håndskrevne skilte, trækasser m.v. Og afdelingerne er med betjening – i Excelsior med en mand ”bag disken”, og i Eataly står der medarbejdere bag små indendørs vogne klar til at hjælpe og besvare spørgsmål om frugt og grønt. Mange steder er de høje reoler, vi kender fra mange supermarkeder – både herhjemme og måske særligt i USA – erstattet af lave reoler, så man som kunde har udsigt ud over butikken.

I Excelsior Food Market leder vinafdelingen tankerne hen på en moderne vinbar med baggrundsbelyste hylder, et højt langbord med barstole og dæmpet belysning, siddepladser osv. Og i Eataly kan man selv fylde vinflasker fra vintønder, der hænger ud af væggen.

“Det vil nok være overraskende for mange, at nogle af de mest high-end og moderne supermarkeder i Milano samtidig er meget traditionelle.”

Mette Munk

Fikse færdigretter Når man går rundt i de nævnte supermarkeder, får man den tanke, at produkter kun får en plads på hylderne, hvis emballagen lever op til en vis æstetisk standard. I Excelsior Food Market har man bl.a. gentænkt emballagen til færdigretter. Det er eksempelvis lykkedes at få tatar – der alt andet lige er råt hakket oksekød og derfor må siges at være en udfordring at præsentere lækkert – til at se delikat ud. Det er gjort ved at anvende æsker i fint, gennemsigtigt plast i en slags diamantform, der får mængden til at synes af mere og indholdet til at tage sig rigtig lækkert ud. Samme indpakning er benyttet til friske salater, udskåret frugt m.m.

Fra supermarked til madmekka Hvad der er særligt for Eataly, er også, at det ikke blot er et supermarked, men også en kæde af restauranter, og i de største af Eatalys butikker kombineres koncepterne med op til flere restauranter. På den måde bliver Eataly mere end blot supermarkeder. Det bliver til madmekkaer, hvor man som madentusiast kan bruge timer på at spise sig igennem afdelingerne, slå sig ned med en kop kaffe, læse i en kogebog (butikkerne har også deciderede kogebogsafdelinger) – eller bare tage det hele med hjem.

Gennemgående for high-end-supermarkederne er derfor, at de på én gang fremstår moderne i deres rene æstetik og samtidig traditionelle i indretningen. De bidrager til en holistisk madoplevelse langt ud over dagligdagsindkøb.

Vi fornyer og forbedrer den danske brødkultur

Lækker indpakning til friske salater og udskåret frugt i Excelsior Food Market.

Vi har høj fokus på forbrugerne og deres behov Igennem samarbejde og rådgivning skaber vi merværdi i din forretning Vores brød dækker alle måltidssituationer 24-7

DIN PARTNER PÅ Vi arbejder med shopper-insight for optimering af vores salgsindsatser

FRISK BRØD - BAKEOFF - FROST

Vi er målrettede og ambitiøse i vores innovationer Vi udvikler produkter såvel som brødløsninger.

REPORTAGE

Her er skærmene brugt til at skabe et overvældende visuelt billede på verdensbefolkningens overforbrug af Jordens ressourcer. Det sorte loft og gulv bidrager til effekten.

Fremtidens supermarked og fascinationen af skærme Af Mette Munk, kommunikationsrådgiver

V

erdensudstillingen – bedre kendt som EXPO – der i år fandt sted i Milano, fokuserede på teknologier, som bidrager til at gøre verdens lande i stand til at garantere sund, sikker og nok mad til alle, samtidig med at vi respekterer kloden og dens begrænsede ressourcer.

Her kunne man finde Future Food District, som Coop stod bag. En kæmpe hal, der kom med bud på, hvordan fremtidens supermarked skaber interaktion og transparens mellem forbrugerne og den mad, de er ved at købe.

Interaktive skærme Udstillingen var bygget op som en rigtig butik, dvs., at man faktisk kunne købe maden på hylderne. Og i fokus var særligt en ny skærmteknologi: Når forbrugeren strækker sin arm frem mod en vare, registrerer en skærm over hylden, hvilken vare forbrugeren er interesseret i, og viser relevant information om varen, f.eks. oprindelsessted, indhold, pris, næringsindhold og relaterede produkter.

Denne teknologi gør det dermed muligt for producenter og supermarkeder at skabe en større viden og en bevidsthed hos forbrugerne om, hvad det er, vi køber. Både i forhold til indhold og fødekæde.

Generelt – både i supermarkeder og på verdensudstillingen – fremstod skærme som det nye sort i butiksindretning. På verdensudstillin-

Side 28 De Samvirkende Købmænd

gen blev skærmene brugt massivt til at vise fødevarer på interessante, kunstneriske og appellerende måder. Og hvor de interaktive skærme måske af visse vil opfattes som tidskrævende og forstyrrende elementer, kan den æstetiske brug af skærme fungere som inspiration og give lyst til (at lave) mad.

Intelligent emballage Future Food District-udstillingen kom også med bud på, hvordan fremtidens indpakning kunne se ud – dog hovedsageligt på tankestadiet.

Bl.a. kunne man se en slags bog, hvor de enkelte sider indeholdt eksempelvis kød, og indpakningen var så i stand til at vurdere, hvornår det enkelte stykke kød skulle anvendes. Ligeledes var der udstillet varianter af vakuumpakkede færdigretter, der allerede nu er ved at blive en realitet i flere supermarkeder herhjemme.

Ved hjælp af denne skærm i Future Food District får man oplyst prisen på vinen, hvor den er fra, og om der er nogen allergener i den.

Skærmens billede skifter efter lidt tid til nye informationer om produkter, fx næringsindhold og relaterede produkter.

Vi har betalingsløsningen, uanset hvordan din forretning ser ud.

Nem og sikker betaling via MobilePay kan ikke alene gøre hverdagen nemmere for dig. Den kan også give glade og tilfredse kunder, der hurtigt kan købe og betale for deres var er og komme videre i hverdagen. Med 4 forskellige MobilePay-betalingsløsninger, har vi også én, der passer til netop din forretning. Uanset om der er tale om en mindre butik eller en kæde. Om det er en fysisk butik eller en webshop.

Ring til os på 45 144 440, hvis du vil vide mere om MobilePay til forretninger.

Vælg den løsning der passer dig og din forretning bedst på mobilepay.dk Side 29

185x285_MP_Købmænd.indd 1

05/11/15 15.46

SYNSPUNKT

Vejen til vækst i dansk dagligvarehandel Af Jesper Loiborg, adm. direktør, KFI Erhvervsdrivende Fond

Den fysiske dagligvarehandel vil også fremover være vigtig for kunder og lokalsamfund. Men udviklingen og konkurrencen fra bl.a. e-handel stiller store krav til den enkelte butiks formåen.

KFI arbejder intensivt på at være med til at løse fremtidens udfordringer i samarbejde med landets bæredygtige frie købmænd. Derfor udvikler vi løbende nye og attraktive tilbud til købmændene.

KFI fokuserer på at skabe vækst for de frie købmænd. Vi har derfor udviklet en række tiltag, der bl.a. skal gøre det muligt at investere i energibesparelser og ny teknologi, hvor købmanden får en driftsbesparelse fra dag 1.

Andre initiativer giver mulighed for, at den enkelte købmand kan opgradere profilområderne som slagter/deli, frugt & grønt, bager, fisk, ost eller andre shop i shop-løsninger på vilkår, som sikrer, at investeringerne hænger sammen for købmanden. I hvert tilfælde bliver der udarbejdet en individuel plan for den enkelte købmands behov, som det var tilfældet for f.eks. Meny Langenæs.

TULIP FOOD COMPANY A/S l Tulipvej 1 l 8940 Randers SV l Danmark l Tel +45 89 10 50 00 l Fax +45 89 10 50 01 l E-mail: tulip@tulip.dk

KFI har udviklet centret fra et traditionelt butikscenter til et center med større ”boksbutikker”.

Fokus på købmændene KFI tilbyder fordelagtige finansieringsordninger, både til den daglige drift og til større anlægsinvesteringer. Hver købmands behov vurderes individuelt, og KFI hjælper f.eks. med kautioner, anlægslån, garantier og leasing. KFI står altid til rådighed for et uforpligtende tilbud på, hvordan vi kan hjælpe dig som købmand. Se illustrationerne for eksempler på nogle af de seneste og meget forskelligartede løsninger, KFI har medvirket til.

Det er imidlertid ikke kun de fysiske dele af butikkerne, der er fokus på i KFI’s tilbud. Udviklingen af medarbejderne i butikken er lige så vigtig en del. Der er fokus på købmand såvel som på resten af butikkens personale, idet vi kan give uddelinger til (videre)uddannelse af både købmænd og fagspecialister.

KFI har tidligere via uddeling medfinansieret det første hold af kursister på Købmandsuddannelsen.

Vi står klar med endnu en uddeling, som kan finansiere et nyt hold kursister, der starter uddannelsesforløbet i begyndelsen af 2016.

KFI arbejder for at hjælpe sektoren, bl.a. via uddelinger til tværgående projekter. Et godt eksempel er støtten til udvikling af et elektronisk egenkontrolprogram i IT-systemet RiskMinder, som alle DSK’s medlemmer kan anvende i arbejdet med fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø.

KFI har investeret og bygget en helt ny butiksejendom til købmanden.

Butikken som samlingspunkt I forhold til købmandssektoren som helhed deltager vi også i den målrettede indsats for at støtte de mindre bysamfund, der står over for store omvæltninger. KFI arbejder aktivt for at bevare butikkerne som lokale samlingssteder, så der fortsat er liv i de mindre bysamfund rundt i landet.

Det første skridt i dette arbejde er taget med uddeling til udarbejdelse af en drejebog, der skal være en guide til den borgerdrevne udviklingsproces for at fastholde og videreudvikle dagligvarebutikker i mindre bysamfund. KFI arbejder også på en pulje, som butikker i mindre bysamfund kan søge, for at afdække butikkens fremtidige muligheder.

Hvis du ønsker at vide mere om KFI og vores arbejde med at støtte de frie danske købmænd, så se mere på vores hjemmeside: www.kfi.dk

KFI har foretaget en gennemgribende modernisering af både ejendom og butik.

“Det er imidlertid ikke kun de fysiske dele af butikkerne, der er fokus på i KFI’s tilbud. Udviklingen af medarbejderne i butikken er lige så vigtig en del.”

Jesper Loiborg Side 31

De Samvirkende Købmænds mærkesager 2016

Kampen fortsætter Af Therese Zillmer, freelancejournalist

D

et er ofte sagt, at de tre vigtigste faktorer for en dagligvarebutiks succes er beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed.

For DSK er det vigtigste her i 2016 planloven, planloven og planloven. ”Vi vil til det sidste kæmpe for at bevare detailhandelsbestemmelserne i planloven i stort set den udformning, de har i dag, og som understøtter en butiksstruktur med attraktive bymidter i købstæderne og dagligvarebutikker på landet,” siger John Wagner, DSK’s adm. direktør. ”Måske kan der lempes lidt på et par specifikke kvadratmetergrænser og placeringskrav til nye butikker – en lillebitte smule for at fjerne uhensigtsmæssigheder – men helt grundlæggende er planloven rigtig god og virker efter sin hensigt.”

Ifølge John Wagner er planloven ”uden diskussion” den vigtigste rammebetingelse for det at drive dagligvarebutik i Danmark – og

derfor har kampen mod en voldsom liberalisering og markant større kommunalisering, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har foreslået, allerstørste prioritet i DSK’s strategi- og arbejdsplan for årene 2015-2018. ”Vor prioritering er klar, men selvfølgelig er der også andre sager, der står højt på årets dagsorden: Kampen for afgiftsnedsættelser, så vi kan få grænsehandlen tilbage til Danmark, forenkling af fødevareregler, konkurrencemæssig ligestilling af frivillige kæder og kapitalkæder og – i forbindelse med næste overenskomstfornyelse – afbureaukratisering af overenskomsterne,” siger John Wagner.

Ned med momsen På længere sigt er der også ønskemål: ”Jeg ved godt, at det ikke står højt på den politiske dagsorden her og nu, hvor flere taler om selskabsskattelettelser og indkomstskattelettelser, men for forbrugerne og dansk dagligvarehandel ville det være mere fair og udbytterigt med en lavere fødevaremoms,” siger

→

®

Gør en forskel

Meny · Holbæk

Kvickly · Albertslund FinDan Gruppen Allingåbro og Vestbjerg Havdrup Findan Køle og Elteknik 5382 8880 8648 0022 ah@celcius.dk tt@findan-as.dk Side 32 De Samvirkende Købmænd www.celcius.dk www.findan-as.dk

Holstebro Røns Køleteknik 7244 4403 fie@ronskol.dk

København Super Køl 4615 0600 skk@superkol.dk www.superkol.dk

Næstved og Sakskøbing Rex Køleinventar 5470 6399 rex@rexkoeleinventar.dk www.rexkoeleinventar.dk

Odense Super Køl 6617 2810 sko@superkol.dk www.superkol.dk

Vejle JF Køleteknik 7571 2333 jf@jf-koeleteknik.dk

www.jf-koeleteknik.dk

DSK’s medlemmer

D

SK repræsenterer ca. 1.200 købmandsejede supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience-butikker i kæderne Meny, SPAR, Min Købmand, LetKøb, KIWI, REMA 1000, 7-eleven, Løvbjerg, ABC Lavpris og Dagrofa S-Engros samt enkelte købmænd uden for kæderne, såsom Torvehallerne , LIVA Stormarked og Superland.

John Wagner og peger som en realistisk begyndelse på en nedsættelse af momsen på f.eks. frugt og grønt og/eller nøglehulsmærkede produkter. ”Flytningen til Islands Brygge, hvor vi bor dør om dør med Håndværksrådet, Bager- og Konditormestre i Danmark og Danmarks Restauranter & Cafeer, vil helt sikkert også inspirere os til et samarbejde om, hvordan vi ikke bare kan bevare, men forstærke selvstændighedskulturen i dansk erhvervsliv. Det danske samfund bliver simpelthen fattigere, på alle måder, hvis alt bliver stort, selskabsejet, dagligt ledet af lønmodtagere, landsdækkende osv. Vi har i detailhandlen brug for den dynamik og omstillingsparathed, som kendetegner selvstændige erhvervsdrivende. Og lokalsamfundet har brug for det tilskud af social kapital, som lokalt forankrede virksomheder skaber,” siger DSK’s direktør.

– DSK’s medlemmer har tilsammen en markedsandel på omkring 30 % af den danske dagligvarehandel.

– Købmændenes kæder omsætter for omkring 30 mia. kr. årligt.

– DSK’s medlemmer beskæftiger ca. 20.000 medarbejdere.

– Hver dansker handler i gennemsnit 6 gange om måneden hos et medlem af DSK.

Vi støtter op om DIN butik!

Hvis du har brug for materiale eller sparring, så kontakt din Royal Greenland distriktschef...

• Særplaceringer

• Produktdemonstration

• Butiksudstilling

• Kategoriudvikling og analyse på butiksniveau

• Skiltemateriale • Opskriftsinspiration

Kontakt Royal Greenland: Allan Würtz

Tlf. 50 55 13 89 Royal Greenland lægger navn til nogle af verdens bedste fiske- og skaldyrsprodukter, hvor friskhed, velsmag, kvalitet og respekt for miljøet er i højsæde.

Royal Greenland Hellebarden 7 · DK-9230 Svenstrup J Tlf. 98 15 44 00 www.royalgreenland.dk

Side 33

Vis heldet frem!

Milliongevinster smitter af på omsætningen hos alle forhandlere. Seneste milliongevinst i Tips & Lotto-kiosken på Borgbjergvej i København lyder på mere end 3.300.000 kr., og det trækker mange nye kunder til og fastholder de eksisterende.

Danske Spil tilbyder vindersynlighedspakker med bl.a. banner, diplom, klistermærker til gulvet osv. til de forhandlere, hvis kunder vinder milliongevinsten.

- Materialet fra Danske Spil bruger jeg som indgangsvinkel til en snak med kunderne, og det er virkelig noget, der giver mersalg, siger Bo Mosfelt, der her viser nogle af sine mange millionærchecks frem. - Mine kunder bliver rigtig glade på vinderens vegne, og så får vi jo en lang snak om, hvor lækkert det må være at vinde så mange penge.

Han er altid meget hurtig til selv at få sat vindermaterialerne op, mens andre gerne vil have lidt hjælp til det.

- Jeg tager gerne ud og hjælper forhandlerne med at få sat vores materialer op, så det bliver så tydeligt som muligt, og vi skaber en atmosfære af, at her i butikken er der noget ekstra spændende, siger salgskonsulent Claus Vôge (tv.).

Millionærgaranti Hver eneste uge trækker Lotto lod blandt alle, der har vundet en gevinst, stor som lille, i Lotto om ekstra 1.000.000 kroner. Lotto garanterer altså, at der som minimum altid findes en Lotto-millionær hver uge.

- Vi kan virkelig mærke på omsætningen, at Danske Spil har lavet denne nyhed i Lotto. Men vi gør også noget for det og har bla. stillet standeren med millionærgarantien lige inden for døren, så kunderne nærmest snubler over den.

Så er dialogen jo allerede i gang, siger Bo Mosfelt.

Hvordan undgår jeg svindel?

Tag dig tid til hver kundebetjening, og hold hovedet koldt.

Husk, at tricktyven ikke nødvendigvis ligner den stereotype tyv og ofte vil agere venligt.

Se altid på hver enkelt kvittering, hvad den koster.

Afslut altid med at trykke ”Total” på terminalen og se, hvilket beløb kunden skal betale.

Husk ALTID at modtage pengene, før kvitteringerne udleveres til kunden.

Læg IKKE kvitteringerne på disken, hold dem i hånden og aflever dem først til kunden, når du har modtaget betalingen.

Forhandlerservice, din supportlinje og samarbejdspartner I Forhandlerservice er vi et dedikeret team, som til daglig modtager jeres opkald, besvarer henvendelser på Facebook og ringer ud til jer. Vi sidder klar ved telefonerne alle ugens dage fra kl. 8.00-18.00.

Vi arbejder tæt sammen i teamet for at yde jer den bedste service på telefon, mail og på Facebook. Vi står for al administration af overdragelser, flytninger og ophør. Vi sørger også for, at I får tilsendt vindersynlighedsmaterialer, Quick-skrabelodder, inventar, forretningsfacader og kampagnematerialer.

Gode råd, inden du ringer til Forhandlerservice: Hav dit 5-cifrede forhandlernummer klar til indtastning.

Tjek din beholdning af kuponer og materiale, inden du ringer for at bestille.

Ved terminalproblemer, tjek altid om alle kabler er korrekt tilsluttet, og prøv eventuelt at genstarte.

Danske Spils Forhandlerservice telefon: 30 72 06 96

“Vi har og skal også i fremtiden have modet, viljen og evnen til fornyelse, men vi skal også være gode, gamle DSK, der passer godt på vores medlemmer, købmændene og deres bagland.”

John Wagner

”Købmændenes Hus” på Svanemøllevej 41 i Hellerup var fra 1962 frem til nytår domicil for DSK. Huset er nu købt af en ejendomsudvikler, Lars Trégart, som er i familie med den familie Hellesens, som fik opført huset for over 100 år siden.

Fra Svanemøllevej til Islands Brygge Af John Wagner, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd

I

over et halvt århundrede – fra 1962 til mellem jul og nytår 201516 – havde DSK til huse i, hvad vi altid har kaldt ”Købmændenes Hus” på Svanemøllevej 41 i Hellerup. Et flot, stort og gammelt hus med hyggelige kontorer, men også upraktisk, sårbart ved skybrud og lidt for langt væk fra byens puls, samarbejdspartnere i andre organisationer, ministerier og Folketinget.

Det var på den baggrund en enig bestyrelse i DSK, der sidste år besluttede at sælge Hellerup-villaen og efterfølgende købe en erhvervslejlighed i Håndværkets Hus på Islands Brygge 26, midtvejs mellem Christiansborg og DR-Byen.

Mellem jul og nytår kom så flyttemanden – og naturligvis var det med vemod, at vi forlod det gamle hus. Personligt har jeg haft det privilegium at arbejde i hjørnekontoret i over 20 år. Men jeg har også glædet mig til den ny tid i et moderne kontorhus, hvor der er andre stærke brancheorganisationer med lyst til at forsvare selvstændighedskulturen, som interesserer sig for fødevarepolitik m.m.: Håndværksrådet, Bager- og Konditormestre i Danmark og Danmarks Restauranter & Cafeer.

”Håndværkets Hus” på Islands Brygge 26 i København blev bygget i 2002 af Håndværksrådet. DSK har købt en erhvervslejlighed (halvdelen af 4. sal) og har derudover adgang til mødelokaler i tagetagen og kantine i stuen. På 3. sal bor Bager og Konditormestre i Danmark og Danmarks Restauranter & Cafeer, som der nu indledes et tættere samarbejde med.

Side 36 De Samvirkende Købmænd

Allerede om eftermiddagen den 28. december, som flyttemanden samme morgen havde kørt den første tur fra Svanemøllevej til Islands Brygge, var John Wagner klar ved skrivebordet på det nye kontor med udsigt over Sydhavnen til H. C. Ørsteds Værket.

Louise Stibolt Colberg, juridisk konsulent på det ansættelsesretlige område, på plads i sit nye kontor. Fra huset er der 10. min. med Havnebussen til Christiansborg og Børsen.

Heidi Mühlendorph, chefsekretær, pakker ud i sit nye kontor på Islands Brygge.

På den anden side af vejen ligger Sundhedsstyrelsen.

Tilfredse kunder kommer igen og igen Nordic Retail A/S Tel.: +45 44 84 14 44 www.nordic-retail.com Nordic Retail - her starter det gode købmandsskab

Nyt logo med respekt for købmændenes “håndarbejde” Samtidig med flytningen har vi valgt også at modernisere vores logo – igen vilje til fornyelse, men også med respekt for historien !

Logo’et er tegnet af en af Danmarks dygtigste designere, Bo Linnemann, Kontrapunkt. Bo Linnemanns opgave var at skabe et moderne, markant og enkelt logo med respekt for DSK’s over 100 år lange historie. Og hvad, han har gjort, må siges at leve op til i hvert fald min forhåbning: Stregen minder til forveksling om det tuschstrøg, som købmænd en masse har brugt og bruger til håndlavede tilbudsskilte. Det kan man da kalde autentisk!

Sådan er det med os i DSK. Vi har og skal også i fremtiden have modet, viljen og evnen til fornyelse, men vi skal også være gode, gamle DSK, der passer godt på vores medlemmer, købmændene, og deres bagland, som er forudsætningen for butikkernes konkurrencekraft.

På plads på Islands Brygge, med det nye logo og modernisering af vores hjemmeside, www.dsk.dk, ved årsskiftet, er vi hoppet ind i det nye år med både håb og tro på, at vi også her i det nye år 2016 kan gøre en forskel erhvervspolitisk og i den direkte rådgivning af købmændene, kæder og grossister.

Godt nytår til alle!

Designeren bag DSK’s nye logo, Bo Linnemann.

Manden bag logoet Det er den internationalt anerkendte og prisvindende designer Bo Linnemann, som har skabt DSK’s nye logo. Bo Linnemann fra designfirmaet Kontrapunkt har stået for en bred vifte af design- og brandingprojekter for globale virksomheder og institutioner over hele verden, bl.a. Carlsberg, Danske Bank, Novo Nordisk, Danmarks Apotekerforening, Andersen Bakery, det japanske smykke-brand Tasaki og en række danske ministerier, herunder Udenrigsministeriet.

Vi tilbyder et stort udvalg af produkter, rådgivning og service inden for:

Kameraovervågning Varesikring Prismærkning Kø-nummersystem Skilte & Displays Kundetælling

Side 37

HENT PAKKER DER HVOR DU HANDLER Når du handler på nettet, kan din pakke også blive leveret i de dagligvarebutikker, der har en postbutik.

Så kan du hente pakken i hele butikkens åbningstid, når du alligevel køber mælk.

DSK’s medarbejdere

John Wagner Adm. direktør jw@dsk.dk

Claus Bøgelund Nielsen Vicedirektør cbn@dsk.dk

Jytte Tandrup Underdirektør jt@dsk.dk

Louise Stibolt Colberg Juridisk konsulent lsc@dsk.dk

Flemming Effersøe Kommunikationskonsulent fe@dsk.dk

Kirsten Jacobsen Seniorkonsulent kj@dsk.dk

Anne-Marie Jensen Kerstens Fødevarekonsulent amjk@dsk.dk

Heidi Mühlendorph Chefsekretær hem@dsk.dk

Ann-Katrine Lund Henriksen Sekretær akh@dsk.dk

Jette Stausgaard IT-administrator jst@dsk.dk

Connie Sørensen Økonomiansvarlig cs@dsk.dk

Godt nyt for dig der arbejder med elektroniske ordrer, fakturaer og følgesedler Fordele med GS1Trade Transact: • Send ordrer og modtag fakturaer • Brugervenligt og hurtigt system • Indtast på website eller integrer til økonomisystem • Funktion til kundetilpassede priser og fakturaer • Elektroniske følgesedler til kunden inden leverancen Dansk detailhandel ønsker elektroniske ordrer og fakturaer.

Kom hurtigt, nemt og billigt i gang med GS1Trade Transact.

GS1Trade Transact er udviklet i samarbejde med BIZbrains, leverandør af EDI- og integrationsløsninger

GS1 Ann 185x140.indd 1

Læs mere på www.gs1.dk/gs1tradetransact 08/10/15 11.42

De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26 2300 København S

• Concept: JS Media Tools A/S • 11003 • www.jsdanmark.dk

Tlf.: +45 3962 1616 Fax: +45 3962 0300 E-mail: dsk@dsk.dk Web: www.dsk.dk