Sikker butik - januar 2017 by DSKmagasin

De Samvirkende Købmænd Januar 2017

TEM

SIKKER BUTIK Butikstyveri er en plage / Flere hårdkogte kriminelle Behov for flere betjente / Psykologens gode råd De Samvirkende Købmænd er brancheorganisation for ca. 1.450 købmandsejede supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience-butikker

SÆLG MERE OG FÅ

TILFREDSE KUNDER! P&G og Gillette er dedikeret til at hjælpe med at sikre åbent salg i jeres butikker ved at gøre produkterne tilgængelige for forbrugeren og samtidig minimere risikoen for svind. Vi er allerede i dialog med mange butikker i Danmark og Norden omkring investeringer i sikre salgsløsninger. Kontakt P&G Danmark på 33269100 for at blive henvist til nærmeste konsulent.

VIDSTE DU DET OM BARBERBLADE-KØBET? • 70 % af shopperne tager aldrig eller sjældent kontakt til personalet og forventer selv at finde blade ved hylden • 64 % studerer hylden inden køb • Forbrugerne skal se produktet og påmindes købet – 44 % køber fra kasselinjen.

VI HAR MANGE FORSKELLIGE LØSNINGER, DER PASSER TIL DIN BUTIK:

Indbygget alarm går i gang hvis mere end 2 produkter tages inden for 15 sek. Anti-Sweep-mekanisme blokerer, hvis en tyv forsøger at rydde hele spyddet på én gang.

Anti-Sweep Block

HYLDE PUSHER SYSTEM med 8 FACINGS – Indbygget alarm går i gang hvis mere end 2 produkter tages inden for 15 sek.

Purchase Decision Tree, Male Blades & Razor, RU

INDHOLD

RO O G

KØBM A N PÅ NDEN: RUTE N I TIN GBJE RØVE OFF RG GENN RI-TRAUM ERET: E EM K R K A OGNIT N IVE S AFHJÆL P AMTA LEFO ES RLØB FRA P RØVEREN ENGE : BEVÆ SKABSTY V BNET RØVE TIL R E KRIM KSPERTE INAL ITETE N: NS VÆ SEN ORDE

4: LEDER 5: BUTIKSTYVERI ER EN PLAGE

Tema om s på wwikkerhed i bu w.dsk .dk tik

5: MEDLEMSUNDERSØGELSE 5: KONFERENCE: ”SIKKER BUTIK” 6-7: KØBMAND ADVARER OM FLERE HÅRDKOGTE KRIMINELLE 8: SIKKERHEDSCHEFEN PÅ BARRIKADERNE

10: SVENSK HANDEL: BRUG FOR 10.000 NYE BETJENTE 11: DSK: BEHOV FOR FLERE BETJENTE 11: POLITIFORBUND: NORDISK POLITI I OPLØSNING 12-13: KONCERNSIKKERHEDSCHEF GIVER ELEVER GODE RÅD 14: KONTANTFRIE TIMER AFTEN OG NAT STOPPER RØVEREN

SIDE 5

Vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen

9: KIWI SATSER PÅ DEN LOKALE TRYGHED

15: KØBMÆND: KONTANT BUDSKAB TIL RØVERNE 16: HK: SPIL IKKE HELT 17: STRAFFEN FOR RØVERI OG TYVERI 18-19: KØBMANDEN HAR LÆRT LEKTIEN 20-21: GODE RÅD FRA PSYKOLOGEN 22: DET NYE VÅBEN: DNA-SPRAY 22: KRIMINALITETSUDVIKLINGEN 23: OM DSK BAGSIDEN: BANDEN FRA NORDSJÆLLAND

De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26 2300 København S Tlf.: +45 3962 1616 E-mail: dsk@dsk.dk Web: www.dsk.dk

UDGIVER: PRODUKTION: De Samvirkende Købmænd JS Danmark A/S REDAKTION: UDGIVET: Flemming Effersøe Januar 2017 (ansvarshavende) Tekst og fotos: Flemming Effersøe

DSK har bestræbt sig på at udøve en effektiv kontrol med rigtigheden af de oplysninger, som indeholdes i dette magasin. Måtte der mod forventning være fejlagtige informationer i publikationen, kan DSK ikke gøres økonomisk ansvarlig herfor.

Følg os på:

Gå direkte til onlinemagasinet her.

Foto: Keld Navntoft

Virkelighedens verden 4

or langt de fleste købmænd og medarbejdere i hele dansk Måske er statistikkerne knapt så skræmmende som oplevelserne i detailhandel er hverdagen en sikker butik – en arbejdsbutikkerne, men statistikkerne afslører kun overfladen. Så længe der plads, hvor det er trygt at komme, hvor alle tager hensyn til er butikker, som må bruge millioner på forebyggelse, ansætte vagthinanden, og hvor ejendomsretten respekteres. folk osv., har vi et problem, som skal løses – af hensyn til kunderne, Og så er der lige de undtagelser, af hensyn til medarbejderne og som vi så gerne ville være foruden, af hensyn til købmanden. Og lad mig så slå fast – først men som desværre også er virke“Røverier og tyverier må aldrig blive hverlighedens verden: Røverier og tyog sidst: Hovedreglen er sikre dagen, for det er på alle måder en betændt verier. butikker, meget sikre butikker, Dette magasin handler om undbyld; røverier og tyverier skaber usikkerhed, ligesom vi aldrig har kritiseret tagelserne - med det klare formål at politiet som myndighed for ødelægger arbejdsmiljøet, underminerer ikke at tage vore problemer begrænse risikoen, hvad der både kræver en bevidst indsats i den lysten til at være erhvervsdrivende, angriber alvorligt. Vi ved, at dansk poenkelte butik, åbenhed om probleliti gør, hvad de kan med deres ejendomsretten og mere til”. merne og politiske initiativer; fra desværre begrænsede ressourkontantfrie butikker over flere rescer i forhold til et stærkt stigensourcer til politiet til hårdere straffe de antal arbejdsopgaver. Sådan til forbryderne, såvel røvere og tyve er det! som hælere. Jo færre hælere, desto færre stjælere! Men det ændrer ikke ved, at vi alle har et problem, så længe virkeDen nye justitsminister har lovet en forstærket indsats mod den lighedens verden i f.eks. Valby er, som den beskrives senere i dette magasin. borgernære kriminalitet. Det er selvfølgelig både lokale bandeopgør og indbrud i hjemmet, men det er forhåbentlig også imod røverier og De bedste hilsener tyverier i det nærmiljø, som butikkerne er en del af. Udviklingen i Sverige og dele af Storkøbenhavn er skræmmende. Røverier og tyverier må aldrig blive hverdagen, for det er på alle måder en betændt byld; røverier og tyverier skaber usikkerhed, ødelægger arbejdsmiljøet, underminerer lysten til at være erhvervsdrivende, angriber ejendomsretten og mere til. Derfor skal også her lyde en stor TAK til de købmænd, som her i magasinet fortæller om deres oplevelser – for at komme af med frustrationerne, for at advare kolleger og for at råbe politikerne op; Vi vil have endnu større tryghed – også på og i vort område. John Wagner, adm. direktør

Konference om sikkerhed i butikkerne De Samvirkende Købmænd afholder i samarbejde med Jan E. Jørgensen, medlem af Venstres folketingsgruppe, en konference om sikkerhed i butikkerne. Blandt deltagerne vil være justitsminister Søren Pape, C, politiet samt politikere fra flere partier. Konferencen holdes på Christiansborg torsdag den 2. februar 2017 og vil blive omtalt på www.dsk.dk

Tyverier er en plage for butikkerne Kommentar af Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør, De Samvirkende Købmænd. I sidste ende er der kun forbrugerne til at betale, fordi svind må indregnes i prissætningen på alle øvrige varer. Det bliver altså dyrere at være dansker, når der stjæles i butikkerne. Derfor har vi alle en interesse i at få gjort noget ved butikstyverierne.

elv butikker i ”pæne områder” låser de bedste slagterudskæringer inde. Det er bøvlet for både kunder og medarbejdere, at kødet er låst inde i en boks. For det kræver jo, at en medarbejder altid lige er nærheden med en nøgle. Det er heller ikke unormalt, at en helt almindelig vare som Nescafé først får låget udleveret ved kassen, eller at det kan være nødvendigt at placere Gillette-barbergrej bag kassen. Flere og flere butiksejere tør ikke engang anmelde tyverierne til politiet af frygt for repressalier fra gerningsmændene. Købmand Brian Rosenstand, der er medlem af DSKs bestyrelse, oplever på linje med mange af sine kolleger, at han ofte står magtesløs over for organiserede tyvebander fra især Østeuropa og forskellige grupperinger af hårdkogte kriminelle. For et par år siden bekræftede Københavns Politi, at der ”i praksis opereres med en uskreven vejledende beløbsgrænse på 100.000 kroner, som i nogle situationer har indflydelse på, hvordan modtagne anmeldelser håndteres”.

Det fremgik af et svar fra daværende justitsminister Karen Hækkerup til Dansk Folkepartis Peter Skaarup. Siden da har politiet været spændt for langt ud over rimelighedens grænser med terrorbevogtning og grænsekontrol. Et velkendt problem er derfor ikke blevet løst, men er muligvis kun blevet værre. Selv når butikker overdrager videoovervågning til politiet, er det ikke ensbetydende med, at sagen bliver fulgt op. En politikommissær er i TV2 Nordjylland citeret for: ”Nogen gange har forholdene meget lav prioritet, og hvis det er sådan, at vi kaster nogle billeder ud, så vil det også afføde nogle henvendelser. Hvis vi ikke synes, vi har luften til at følge op på henvendelser, så er der ingen grund til at offentliggøre billederne”. Selv om citatet er fra den 14. februar 2016, dækker det stadig ganske godt billedet af vilkårene for politiets arbejde her i 2017. De Samvirkende Købmænd mener, at respekten for butikkernes værdier og medarbejdernes tryghed skal genoprettes. Derfor er der brug for en akutpakke, der skal omfatte: • • •

• •

Ressourcer, som gør det muligt for politiet at prioritere opklaring af butiks- og tricktyverier. Højere bøder og oftere brug af frihedsstraf. De nuværende straframmer fungerer ikke godt nok. Betalingstjenestelovens § 56 skal ændres, så butikkerne kan afvise kontantbetaling aften og nat af hensyn til forebyggelse af røverier og personalets sikkerhed. Hyppigere offentliggørelse af overvågningsbilleder fra detailhandelen. Mere fokus på de organiserede butikstyverier kan kun fungere, fordi der er kunder til de alt for billige varer.

HUSK at anmelde tyveri MEDLEMSUNDERSØGELSE. DSK har i efteråret 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemmer om tyveri og røveri. Den viser, at fire ud af ti butikker ikke anmelder tyveri. Og det på trods af, at lige så mange anser problemet for at være større end for tre til fem år siden. Næsten seks ud af ti butikker oplever, at der er meget forskelligt, om politiet overhovedet kommer, når de anmelder et butikstyveri. Næsten lige så mange er generelt utilfredse med politiets håndtering af butikstyveri.

Undersøgelsen viser samtidig, at godt 15 pct. af butikker har været udsat for røveri det seneste år. Her er knap halvdelen tilfreds med den tid, som det tager for politiet at nå frem. Otte ud af ti butikker svarer, at hvis butikkerne kunne få lov til at afvise at modtaget kontanter aften og nat, vil det føre til et fald i antallet af butiksrøverier. Koncernpolitikken i både Dagrofa og REMA 1000 er, at butikstyveri altid skal anmeldes.

Valby-købmand advarer:

Hårdkogte kriminelle går målrettet efter videresalg af stjålne dagligvarer Købmand Brian Rosenstand og hans medarbejdere bruger mere og mere tid på overvågning og tilbageholdelse af tyve. Det stresser medarbejderne og koster dyrt på svindkontoen. 6

- Live Oddset har vi måtte opgive at forhandle, fordi en bølge af udlændinge, som efter at have købt Oddset påstod, at de havde glemt deres pung ude i bilen. Hvis de kom ind igen for at betale, så var det fordi, at de i mellemtiden på deres mobil havde tjekket resultatet af deres væddemål og havde vundet. Ellers så vi dem ikke igen og måtte indkassere tabet, som kunne være i 10.000 kroners - klassen. Det kunne jeg ikke byde min medarbejdere, og derfor har vi lukket for spillet, siger Brian Rosenstand.

Filmer hylder med mobiltelefon INTERVIEW. Købmand Brian Rosenstand viser rundt i den ene af sine to MENY-butikker i Valby, hvor de ærlige kunder må løbe spidsrod blandt et utal af foranstaltninger, der er indført for at dæmme op for tyveri: - Tyvene er meget organiserede, kreative og har en kompromisløs ligegyldighed , siger han. De senere år har de to butikker tæt ved Toftegårds Plads og Centerparken ved Vigerslevvej været ramt af en eksplosion af tyveri fra en ny type kriminelle. - Der er som regel tale om udlændinge, som i grovhed og kreativitet langt overgår den kendte narkomanlignende type, der stjæler en steg til videresalg på Christiania, børn og unge, der stjæler lidt slik, eller hr. og fru Jensen, som putter en el-pære i lommen, siger Brian Rosenstand. Spiritus er spærret inde bag en glasvæg, kendte og dyre vine ligger bag lås og slå, visse kødudskæringer udleveres kun ved personlig betjening af slagterne, dyre cremer og barberblade er låst inde i et glasskab, Ritter Sport, Red Bull og batterier sælges kun ved kassen, Marabou-chokoladen har fået et klistermærke med teksten ”Købt i MENY”, og låget til instant-coffee udleveres først efter betaling i kassen.

Han viser også, hvordan en rygsæk er skåret op i bagsiden, så det er nemt at putte varer ind fra siden, når fx to personer står ved siden af hinanden. Så er det svært at fange på overvågningskameraerne for de ellers meget opmærksomme medarbejdere, der har lært at scanne selv uskyldigt udseende rullekurve med toiletpapir på toppen for at dække over de varer, der skal stjæles. - Især udlændinge har udviklet en teknik, hvor de fylder kurven med fx chokolade og finder et hjørne i butikken, hvor de ubemærket kan putte det i en taske eller i en skjult pose inde bag kjolen, når der er tale om kvinder. Opfindsomheden er stor, hvis de da ikke blot vælger at fylde en hel indkøbsvogn og styrte ud af butikken, inden medarbejderne kan nå at slå alarm. Det kræver trods alt to til tre medarbejdere at tilbageholde mange af disse hårdkogte typer, der ikke tøver med

Spiritus er spærret inde bag en glasvæg, så kun medarbejderne i kiosken har adgang til produkterne.

at lave fingerbevægelsen ”jeg skærer halsen over på dig” – eller at udøve direkte fysisk vold. - Det kan endda være så organiseret, at de filmer udvalgte hylder med deres mobiltelefon og vender tilbage dagen efter for at rydde det hele, når de har fået deres bestillinger. Det er bemærkelsesværdigt, at man efterfølgende kan finde varerne i visse dele af kioskmiljøet, som normalt ikke er i kioskens sortiment eller i en meget kort periode bliver solgt til halv pris. Det er derfor, vi har klistermærker på Marabou-chokoladen og kun begrænsede mængder på hylden og tilsvarende kun sælger flere varer fra kassen, som man ellers normalt ville se på hylderne.

Årligt tab tæt på en million kroner Årligt bliver der begået butikstyveri i de to butikker i Valby for op mod en million kroner. - Vi koncentrerer os om de alvorlige sager, hvor det vil eskalere i grovhed og omfang, hvis det ikke på en eller anden måde bliver stoppet. Halvdelen af disse sager anmeldes ved en elektronisk indberetning til politiet. I resten af tilfældene ringer vi typisk til Station 1, fordi der er tvivl om den tilbageholdtes identitet. - Her kan det være meget stressende for medarbejdere at skulle vente op til to timer eller mere, før politiet når frem og tager over. Vi oplever, at det ikke prioriteres, og at det reelt giver især de udenlandske kriminelle et billede af, at det er risikofrit at stjæle, og at der i tilfælde af tilbageholdelse ikke følges op med sanktioner. Det er krænkende for vores retsbevidsthed, at politiet ikke har de nødvendige ressourcer til at forfølge disse sager. Det er købmandens erfaring, at de tyve, der bliver dømt til at betale en bøde og evt. erstatning, ser stort på dommen, da beløbet ikke tilbageholdes i evt. overførselsindkomst: - Det betyder, at der skal anlægges sag ved fogedretten for at få retfærdigheden til at ske fyldest. Men heller ikke det har vist sig at hjælpe. For gerningsmanden får rettens ord for, at han eller hun ikke kan betale. Flere tyverier udvikler sig til røveri og vold, hvor købmanden så ringer 112, og politiet kommer med udrykning. - Selv her kan der gå op til en halv time. Og det er stort set kun i sådanne sager, at tyvene ender med domfældelse og i meget grove tilfælde får en udvisning af landet, lyder vurderingen fra Brian Rosenstand. - Desværre må vi på baggrund af vores sager konstatere, at hovedparten kan tilskrives bander fra Litauen, Polen og Rumænien samt grupper af andre udlændinge. Herefter følger unge utilpassede drenge med anden etnisk baggrund end dansk. Og så er der en mindre gruppe af de langfingrede kunder, som vi altid har kendt til. Det flugter med ”Strategisk Analyse 2016” fra Rigspolitiet, hvor det fremgår, at de hyppigst repræsenterede nationaliteter ved sigtelser af straffeloven er rumænere, litauere og polakker.

- Vi oplever i de to forretninger en noget nær eksplosiv stigning i antallet af butikstyverier, hvilket betyder, at vi bruger mange ressourcer og penge på investering i overvågning, butikskontrollanter, vagter m.v. Alt dette dels for at sikre vores kunder og værdier, men så sandelig også for, at vores ansatte kan føle sig så trygge, som det nu er muligt. I mine øjne giver det derfor absolut ikke mening at placere yderligere et stort antal sårbare personer på netop dette sted. Han henviser til erfaringerne fra Allerød, hvor adskillige dagligvarebutikker har haft voldsomme problemer: -Det tyder jo også på, at de eventuelle konsekvenser af etablering af midlertidige boliger bør undersøges meget nøje, og at man under alle omstændigheder bør tilstræbe en mindre koncentreret placering.

Svært at rekruttere nye medarbejdere Når købmand Brian Rosenstand ansætter nye medarbejdere til sine to MENY-butikker i Valby, er han ikke kun på jagt efter faglige kompetencer; han er også nødt til at vurdere, om ansøgeren har den fysiske og psykiske robusthed, der skal til for at håndtere en hverdag med tyvebander fra bl.a. Østeuropa.

Lokaludvalg: ikke spændende område Valby-købmanden forudser flere og endnu større udfordringer i kølvandet på et nyt flygtningecenter i Vigerslev. Det er planen, at 110 flygtninge skal flytte til midlertidige boliger i et rehabiliteringscenter, som Frederiksberg Kommune ejer lige ved siden af butikscentret. I forvejen har Valby et flygtningecenter på Ottiliavej tæt ved købmandens anden butik. - Valby Lokaludvalg beskriver det pænt som et ”ikke spændende” område. Vores dagligdag her er præget af kriminalitet, hærværk, handel med stoffer, bandeproblemer med mere, og det er ikke et trygt sted at færdes sent om aftenen, siger Brian Rosenstand og tilføjer:

Den 39-årige Brian Rosenstand indtrådte i efteråret 2016 som nyt medlem af bestyrelsen i De Samvirkende Købmænd. Han afløste Per Christiansen fra MENY Frederikssund. Efter næsten 10 turbulente år med finanskrise, ændring af koncept fra SuperBest til MENY og udgravning af tunnel til den nye Ringsted-jernbane har købmand Brian Rosenstand ambitioner om at forvandle MENY Centerparken i Vigerslev i Valby til et moderne madmekka.

Sikkerhedschef på barrikaderne

Om Crimestat

- Vi har et stort ansvar for at investere i tryghed for medarbejderne. For mange unge er vi deres første arbejdsplads, og det kan give dem en utryg start på arbejdslivet, hvis de bliver udsat for røveri. Skulle det værste ske, har vi samarbejde med psykologer, som meget hurtigt kan rykke ud og tale med de ansatte for at bearbejde hændelsen, siger Peter Bruun. 8

Peter Bruun fra Intern Revision i REMA 1000 råder over et arsenal af våben i kampen mod røvere og tyveknægte INVESTERING I SIKKERHED. I takt med at bankerne stort set har elimineret røveri gennem mange års investering i sikkerhedssystemer, har røverne op gennem 00’erne i stedet vendt blikket mod kiosker, tankstationer og dagligvarebutikker. Her steg antallet af røverier i 2009 til helt nye højder og førte til oprettelsen af Crimestat under Dansk Erhverv. Med tiden er webportalen Crimestat blevet et meget nyttigt værktøj, der er så godt som online med alle hotspots på danmarkskortet. Detailhandlen bruger databasen til at få det statistiske overblik over den lokale, den regionale og den nationale udvikling med henblik på at forebygge røverier, indbrud og butikstyverier. - De ømme punkter i forhold til røveri og tyveri kommer og går alt efter, hvor de kriminelle flytter hen eller er løsladt fra fængslet. Men det giver et fingerpeg om, hvor der skal investeres ekstra i sikkerhed, hvis man ønsker at åbne en butik på et udsat sted, siger Peter Bruun. Når et røveri registreres i Crimestat, orienteres de øvrige kæder, der er med i Crimestat, og det er muligt her og nu at øge opmærksomheden og sikkerheden i butikker i det pågældende lokalområde. Butikkerne har løbende indført nye sikkerhedssystemer, hvad der har fået antallet af røverier til at falde. DNA-spray er det nyeste våben i kampen mod røverne. Det er blevet installeret i alle REMA 1000-butikker med udgangen af 2016. (Se artikel om DNA-spray på side 22).

Crimestat er en database, der skaber et øjeblikkeligt overblik over situationen og dermed et meget brugbart værktøj til forebyggelse af røverier, indbrud og butikstyverier. Crimestat fungerer ved, at en butik indrapporterer alle oplysninger om et røveri, indbrud eller butikstyveri, så snart det er begået. Andre butikker kan herefter se oplysningerne i anonymiseret form, som giver en god indikation af udviklingen og tendenserne inden for de forskellige kriminalitetsområder. Crimestat er udviklet af detailhandlen i samarbejde med Dansk Erhverv. Politiet benytter også informationer fra Crimestat i forbindelse med efterforskning af forbrydelser. Crimestat er siden etableringen i 2010 blevet et vigtigt omdrejningspunkt for detailhandlen og derved også synonym for en fælles indsats mod kriminalitet.

- Vi har derudover sat en UV-lampe op ved indgangen. Hvis en røver med DNA-spray på sig kommer ind, vil han fremstå blå farvet, siger Peter Bruun og tilføjer: - Ved indgangen har vi også en tv-skærm i loftet, hvor man kan se sig selv. Det er præventive foranstaltninger for at imødegå røveriforsøg, mindske butikstyverier og skabe større tryghed for medarbejderne. Og med den nyeste overvågningsteknologi er det blevet svært at skjule sit ansigt. Der er op til 40 kameraer i en butik, som kan gengive en person i spillefilmskvalitet. - Alle købmænd har også et kamera i loftet oven over køledisken med de dyreste kødudskæringer, med en tilhørende monitor placeret i butikken. Vi bruger ikke så meget loftspejle længere, da det kræver uddannelse at kunne bruge dem rigtigt, forklarer Peter Bruun. Løbende pengeafhentning af eksterne pengetransportfirmaer er REMA 1000 ligeledes i fuld gang med at rulle ud.

Butikschef Mads Elmhøj og butiksmedarbejder Habib Mozien har fået skabt et trygt miljø i KIWI ved Hasle i Aarhus.

Forsidefoto: Fra venstre ses Habib Mozien, Yaward Malaki, Mads Elmhøj, Pernille Hansen og Vicki Andersen.

Kunder møder de lokale i KIWI Hasle ved Bispehaven Lokal forankring af medarbejdergruppen virker præventivt over for utilpassede unge FOREBYGGELSE. I december 2015 åbnede discountkæden KIWI en ny butik i Aarhus-forstaden Hasle tæt ved boligområdet Bispehaven. Sommeren samme år havde området mistet en discountbutik fra en konkurrerende kæde - Netto - på grund af hærværk, tyveri og anden ballade. Nu kommer seks ud af ti medarbejdere i den nye discountbutik selv fra lokalområdet og kender derfor mange af kunderne. Samtidig er de lokale medarbejdere ambassadører i forhold til venner og familie, der har hørt godt om den nye KIWI og derfor søger de ledige job, som kommer og går blandt en medarbejderstab på godt 30, hvoraf mange er unge og på vej videre i livet med en uddannelse. - Nu kender kunder og medarbejdere hinanden. Og selv om der bliver betjent og serviceret på dansk, så er det helt fint med en kort hilsen på modersmålet, uanset om det er dansk eller ej, siger distriktschef Biwar Bashir Højgaard Mosa fra KIWI-kæden. Han glæder sig over, at det gennem mere end et år er lykkedes at drive butikken uden ubehagelige episoder med hærværk, vold eller tyveri. Optræk til ballade er blevet klaret med dialog og et synligt nærpoliti.

Lokalt samarbejde og synlighed - Vi har bevist, at vi kan lave en god forretning her ved at samarbejde med de andre aktører, der er i området, og være en del af samfundet gennem fx skoler, klubber og beboerforeninger, siger Biwar Bashir Højgaard Mosa, der ofte lægger vejen forbi Trivselshuset for at drikke en kop kaffe og høre, hvordan det går i området. Han kender ”rødderne” i Bispehaven fra sit tidligere job som butikschef i den daværende Netto og oplevede heller ikke dengang ekstraordinære problemer: - Hvis man engagerer sig i sit område og kommer på fornavn med kunderne, så er det altså ligesom at være købmand på landet, hvor man passer godt på og interesserer sig for hinanden. Biwar Bashir Højgaard Mosa bor selv i Sejs ved Silkeborg – med et stærkt lokalt sammenhold.

Ud over de mange medarbejdere fra Bispehaven og Hasle rekrutteres en del fra Gellerup og Brabrand, der alle kender til miljøet i et boligområde med socialt udsatte og en stor gruppe med anden etnisk baggrund end dansk. - Vi vil gerne skabe en butik, som kunderne kan identificere sig med. De skal kunne føle, at det er deres butik. Ved at rekruttere de stærke unge har vi nu opbygget et betydeligt netværk i området, der gør det nemmere at finde egnede kandidater, som vi evt. selv kan lære op. Det skaber loyalitet, siger distriktschefen. - Vi har gjort meget ud af at få fat i dem, der vil noget med deres fremtid. Mange af dem er også trætte af det fokus, der er på området, og vil gerne være med til at ændre det.

Lokale er trætte af kriminelle Forud for åbningen blev der holdt adskillige møder med blandt andet boligforeningen og lokalpolitiet. - Flertallet af beboerne her er ikke kriminelle. De bryder sig ikke om, at en lille flok skal ødelægge det for de mange, siger Biwar Bashir Højgaard Mosa og tilføjer: - Vi har instrueret vores medarbejdere i, hvordan tilspidsede situationer skal håndteres. De kontakter ballademagerne og beder dem pænt om at stoppe. Det kan lyde utopisk, men det virker. Fordi vi kender hinanden og har investeret i at være synlige – også uden for butikken. Vi støtter også gerne med mindre lokale sponsorater. Biwar Bashir Højgaard Mosa og butikschef Mads Elmhøj Pedersen fremhæver desuden et godt samarbejde med lokalpolitiet i Aarhus V. - Vi deltager løbende i møder med politiet og har drukket kaffe med både betjente og deres chef. Så på samme måde, som vi er på fornavn med mange af kunderne og de med os, så gælder det samme for betjentene. De gange, der har været optræk til uro, har vi enten selv klaret paragrafferne, eller betjente har med deres blotte tilstedeværelse sikret roen.

Svenske butikker hårdt ramt af moralsk nedbrud Hverken politikere, politi eller domstole tager truslen alvorligt fra en kynisk kriminalitet, der i stigende grad rammer dagligvarehandlen SVERIGE. Den svenske dagligvarehandel har sendt et nødråb til politikerne. Butikstyveri har nu fået et omfang, så det koster handlen op mod fem mia. svenske kroner årligt og skaber stor utryghed blandt de ansatte. Derfor er der ifølge Livsmedelshandlarna og Svensk Handel behov for 10.000 flere betjente. - Vi har i Sverige længe været vant til en kultur, hvor normer og social kontrol har fået de fleste af os til at leve efter, hvad der er rigtigt og forkert. Det har ikke været nødvendigt at bruge ressourcer på at få befolkningen til at overholde lovgivningen. Sådan er det ikke længere, siger Pär Bygdeson, der er adm. direktør for Livsmedelshandlarna, som er dagligvarehandlens organisation i Sverige. Ifølge Svensk Handel vil 10.000 ekstra betjente sende den svenske ordensmagt op på et gennemsnitligt EU-niveau med 2,1 betjent per 1.000 indbyggere. Pär Bygdeson mener, at de kendte svenske standarder er ” løsnet op og erstattet af andre. Der er nu en stor gruppe af mennesker, der har lært, at det har meget små konsekvenser at begå forbrydelser”. Han tegner samtidig et billede af de svenske tilstande, hvor politiet opfordrer butikker til at undlade at anmelde mindre forbrydelser, hvor anklagere opgiver sager, og hvor rabat på sanktioner fører til, at kriminalitet ikke retsforfølges, hvis den mistænkte begår nye forbry10

Mats Hedenström, politisk direktør, Svensk Handel: ”Det sender rystende signaler til kriminelle, når et stort antal forbrydelser i butikkerne bliver nedprioriteret af retsvæsenet. Selvfølgelig har vi forståelse for, at politiet må prioritere mordforsøg og bandekriminalitet, men det er samtidig forkert, når så mange handlende fortæller, at politiet opfordrer til at undlade anmeldelse af butikstyveri. Løsningen er flere politifolk, så vi kan få ryddet op i mængden af forbrydelser i butikkerne. Den store befolkningstilvækst i de seneste år er en del af forklaringen på den hastigt forværrede situation i vores retsstat og sikkerheden i butikkerne. Vi skal bevare den sociale kontrakt mellem vores borgere. Det vil være ødelæggende for vores samfund, hvis udviklingen fortsætter.”

Kilde: Marie Halldestam, Livsviktigt – nr. 7 – 2016

Snattofonen – afhøring gennem telefonen I 2014 lancerede politiet i Stockholm ”Snattofonen”, som gør det mere enkelt at anmelde og behandle et butikstyveri. Over telefonen kan politiet foretage en undersøgelse og afhøre den mistænkte. Formålet med ”Snattofonen” er at gøre det mere enkelt at håndtere flere butikstyverier, mindske byrden for politiet og spare tid for den handlende. Siden er ”Snattofonden” blevet landsdækkende og bliver nu testet med en videofunktion, der gør det nemmere at identificere forbrydere og få dem dømt. ”Snattofonen” kan bruges i butikkerne ved mistanke om butikstyveri af varer til en værdi under 1.000 kroner. 

delser, mens de afventer dom eller har begået alvorlige forbrydelser før forbrydelsen i butikken. - Rabatten på strafudmålingen er en underlig juridisk form for kræft, der er med til at gøre situationen endnu værre. Forbryderne får indtryk af, at der er frit spil. Den præventive indsats har spillet fallit, siger Pär Bygdeson og peger på, at når der endelig falder en dom, så er det typisk en bødestraf – ofte et halvt år efter forbrydelsen – som aldrig bliver betalt. Han frygter, at den tillid, som det har taget generationer at bygge det svenske samfund på, risikerer at erodere som et sandslot i vandet: - Vi kan havne i en situation, hvor den person eller butik, der bliver offer for forbrydelse, vil beskytte sig selv på egen hånd. Det ønsker vi ikke.

Rigspolitichef Dan Eliasson: ”Vi kan lige så godt indrømme, at berigelseskriminalitet i erhvervslivet ikke har vores topprioritet, men selvfølgelig skal vi blive bedre til retsforfølgelse, især ved tilbagevendende lovovertrædere, der bruger butikkerne som deres eget spisekammer. Vi tester en moderniseret version af telefonen “Snattofonen”, som vil gøre det nemmere at foretage afhøring med støtte fra videoer, der kan sikre ID af gerningsmanden, mens han er i butikken. Denne juridiske mulighed fandtes ikke med den gamle version af “Snattofonen”. Det ville kunne opklare forbrydelser direkte i butikken og frigøre politiets ressourcer til andre aktiviteter. Vi vil også ansætte flere politifolk i udvalgte områder og have særlig fokus på de 14 ekstra meget sårbare områder som Tensta og Rinkeby i Stockholm, Vivalla i Örebro, Malmø og Hisingen i Göteborg. Her vil vi bl.a. styrke samarbejdet mellem virksomheder og vagtselskaber. Det er tidskrævende for politiet at være på stedet på alle tidspunkter. Men sammen kan vi gøre en langt bedre indsats.”

Kilde: Marie Halldestam, Livsviktigt – nr. 7 – 2016.

Fakta om tyveri i Sverige Ifølge Svensk Handels undersøgelse af tyverier i butikker fra 2015 bliver der hvert år begået cirka to mio. tyverier af udefrakommende til en værdi på 4,6 mia. svenske kroner. Kun omkring to procent af disse sager bliver anmeldt til politiet (gerningsmanden taget på fersk gerning og overgivet til politiet) Antallet af opklarede sager er faldet dramatisk mellem 2013 og 2015. Henlagte sager er steget fra 39 pct. af politiets rapporter til 54 pct. i 2015. For dagligvarehandlen er tallet 63 pct. henlagte sager. Kun en tredjedel af de sager, som anmeldes (to pct.) af butikkerne, fører til domfældelse eller straf. Otte ud af ti dømte ignorerer bødestraffen.

Kilde: Svensk Handel

DSK: Behov for flere betjente Købmænd savner politisk opbakning til politiet POLITIK OG POLITI. For snart ti år siden modtog Berlingske Cavlingprisen for artikelserien ”Forbrydelsen.” På spørgsmålet ”kommer politiet, når du ringer”, var svaret, at det gjorde politiet langt fra altid. Selv i forbindelse med alvorlig kriminalitet var der ofte ikke ressourcer til, at politiet kunne rykke ud. Politiforliget i 2015 førte til oprettelse af 300 ekstra pladser på Politiskolen, men alene på grænsebevogtning er der fra september 2015 og et år frem brugt 450 årsværk. - Den aktuelle udvidelse af politistyrken rækker kun til at dække to tredjedele af grænsekontrollen. Dertil kommer, at 12 pct. af politistyrken siden terrorangrebet på Krudttønden og den genindførte grænsekontrol er fjernet fra deres hidtidige funktioner. Så det står klart, at der ti år efter Berlingskes artikelserie stadig er rift om politiets ressourcer, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd. Han peger på, at mange medlemmer af DSK savner en mere håndfast opbakning fra politikerne til politiet og retssystemet i sager om tyveri. Ofte får sagerne ikke konsekvens for gerningsmanden, hvad

der ifølge medlemmerne får tyverierne til at eskalere i omfang og brutalitet. Samtidig er bødestraffen ofte lavere end fx afgifter på parkering og manglende rejsehjemmel. - Et ikke ualmindeligt eksempel er en gerningsmand, som forsøger at undslippe butikken med en vognfuld med varer for 5.000 kroner. Han tilbageholdes på butikkens parkeringsplads, men slår og spytter på personalet, og flere kunder kommer til og hjælper. Da politiet endelig kommer til butikken, foretager de en kort afhøring, hvorefter de lader gerningsmanden gå med en kommende sigtelse for butikstyveri, siger Claus Bøgelund Nielsen og tilføjer: - I min verden og terminologi er der i dette tilfælde klart tale om røveri, trusler om vold og vold. Alligevel lader politiet gerningsmanden slippe med den langt mildere sigtelse for tyveri, som sædvanligvis kun udløser en mindre bødestraf. Det ville være særdeles krænkende for retsbevidstheden, hvis håndteringen skyldes underbemanding eller mangel på ressourcer. For der er ikke tvivl om, at den enkelte betjent yder sit bedste under de givne forudsætninger.

Nordisk politi i opløsning NORDEN. De nordiske landes politiforbund råber i et fælles indlæg i Berlingske ”vagt i gevær”, fordi tryghed og tillid mellem borgere og politi er blevet ofret i New Public Management: - Systemet kommer først. Borgere og ansatte skal derefter indrette sig. Ledere skal performe i forhold til systemet, ikke i forhold til virkelighedens krav. Hvordan kan det være, at det, der ville være utænkeligt i de nordiske lande for bare ti år siden, er tænkeligt, ja, nærmest praksis? Hvordan kan det være, at folk ikke længere kan regne med, at politiet kommer de to gange i deres liv, de har brug for dem? Når de er ramt af indbrud eller måske udsat for røveri? De spørgsmål stillede formand for politiforbundet i Danmark, Claus Oxfeldt, sammen med formændene for tilsvarende forbund i

Norge, Sverige, Finland og Island i Berlingske forud for de nordiske rigspolitichefers møde i Helsinki i november i fjor. - Det er blevet svære at komme i kontakt med politifolk. De sidder stadig i længere tid i bilerne, stadig flere lokale politistationer lukker, og fodpatruljer og forebyggende arbejde er ved at blive en sjældenhed, skriver Claus Oxfeld og kolleger og tilføjer om den nordiske udvikling på politiområdet: - Alle steder lover politikerne mere politi og flere penge. Men politikerne og pengene forsvinder i drift, dokumentationskrav, styring og andre faggrupper, som skal måle, veje og udarbejde projekter omkring brugen af ressourcerne.

Koncernsikkerhedschef Flemming Dammann underviser elever fra MENY, SPAR, Min Købmand og KIWI i sikring og sikkerhed gennem dialog og masser af eksempler fra butikkerne.

Sikkerhed og sikring Dagrofas koncernsikkerhedschef Flemming Dammann giver butikselever gode råd til at forebygge uheld, tyveri og røveri

UDDANNELSE. Gennem 20 år har Flemming Dammann arbejdet med sikkerhed og sikring i Dagrofa-koncernen. Selv om butikkerne får stadigt mere sofistikerede våben i kapløbet med de kriminelle, så er det i sidste ende købmanden og medarbejdernes årvågenhed og synlighed, der skaber sikkerhed i hverdagen for de ansatte og sikrer værdierne mod uheld, hærværk, røveri eller tyveri. - De senere år er situationen eskaleret fra røverier til nu også at omfatte tricktyve og banderelaterede tyverier. Det er en virkelighed, som vi desværre er nødt til at forberede vores elever på, siger koncernsikkerhedschef Flemming Dammann. På erhvervsskolen Tradium i Randers har han undervist mange årgange af butikselever fra MENY, SPAR, Min Købmand og KIWI i koncepter og regler for, hvordan man kan sikre butikken, uanset om det gælder mennesker eller værdier. - Gennem en masse eksempler fra butikkerne er det mit mål at gøre eleverne bevidste om, at der potentielt er mange risici for uheld eller ubehageligheder på grund af manglende omtanke eller udefrakommende hændelser, som man måske kan spotte i tide ved at være opmærksom og årvågen, siger Flemming Dammann og giver et par eksempler: - Man kan bemærke det usædvanlige, som når en kunde går mod strømmen, hvad der kan være tegn på en tyv, eller der er optræk til forvirring ved kassekøen, hvad der meget vel kan tyde på, at der er tricktyve eller forsøg på kassedyk. Koncernsikkerhedschefen vil ikke sammenlignes med Sherlock Holmes, selv om han har lært at spotte de svage led i sikkerhedskæden, hvad enten det er teknik eller adfærd. - Mit bedste våben er ikke forstørrelsesglasset, men derimod effektive systemer, forebyggelse og dialog. Hvis medarbejderne ikke kender reglerne og forstår deres betydning, så opstår de smuthuller, som de kriminelle bruger. En tyv vurderer altid risikoen, siger Flemming Dammann.

Ifølge koncernsikkerhedschefen er medarbejdernes tilgang til butikstyveri ofte den halve løsning: - Undersøg hvilke varer, der forsvinder, placer dem med omtanke og husk, at medarbejdere i uniform og god kundeservice altid vil være den bedste form for tyverisikring. Henvend dig gerne til kunder, som virker mistænkelige, og spørg gerne, om der er noget, du kan hjælpe med.

Stop røveren Medarbejderne i butikker kan med omtanke og planlægning forhindre op mod halvdelen af de røverier, som sker lige omkring butikkens lukketid. Sådan lyder vurderingen fra koncernsikkerhedschef Flemming Dammann i Dagrofa, der peger på, at en række simple rutiner og foranstaltninger kan gøre det så besværligt for røverne, at de opgiver. - Dropper man fx rygepausen en time før lukketid ved bagindgange og bagdøre, har man allerede taget et vigtigt præventivt skridt. Erfaringen viser, at mange røvere står på lur lige før lukketid for at slippe relativt uset ind i butikken, siger Flemming Dammann. - Desværre kan vi ikke undgå røverier trods en stribe foranstaltninger – både teknisk og adfærdsmæssigt. Når det sker, registrerer vi samtlige røverier. Og der kobles altid psykolog på. Vi vurderer også, hvorvidt der skal ekstra fokus på tiltag som kameraer, overfaldsalarmer og vagt og lys ude bagved.

Sådan beskytter du din butik mod røveri • Hold lav kassebeholdning af især sedler, brug safety-boks og luk pengeskuffen mellem ind- og udbetalinger • Lås skuffen og tag nøglen med selv ved kortvarigt fravær fra kassen • Hold altid lager- og bagdøre låst og altid min. to timer før lukketid. Luk ikke nogen ind i butikken • Gå ikke ud i varegården med affald/pap/skrald indtil to timer før lukketid – det må vente til næste dag, når det er lyst • Ingen rygepauser uden for bagindgange/bagdøre to timer før lukketid • Tag ikke skilte og gadevarer ind lige før lukketid – gør det i stedet en halv time før • Området bag butikken og ved bagdør/personaleudgangsdør skal være oplyst • Gå ikke ud af butikken alene – gå flere sammen • Sørg for at teste overfaldstryk og kamera jævnligt

Vær beredt Det gælder om at være forberedt. Læs altid røveriinstruksen. Altid at holde kassebeholdningen lav, altid låse kassen og tage nøglen med sig, når man går, og at træne sig selv i at genkende særlige kendetegn. Sådan lyder det enkle budskab fra koncernsikkerhedschef Flemming Dammann i Dagrofa. Et godt signalement er guld værd for politiet: Hårfarve, øjne, højde, alder, tøj, sko og andre kendetegn. - Medarbejderen skal hverken gå i dialog eller med næb og klør prøve at beskytte værdierne, siger Flemming Dammann og tilføjer:

- ”Heltegerninger” kan i værste fald føre til tumult med skader på medarbejdere eller kunder, eller måske ligefrem gidselsituationer, som vi ikke er i stand til at styre. Mange kriminelle forsøger sig med såkaldt ”kassedyk” ved at aflede kassemedarbejdernes opmærksomhed. Opfindsomheden kender ingen grænser. Og det kan være et chok for den medarbejder, som oplever det første gang. - Derfor er det en god idé at have tænkt situationen igennem på forhånd, siger han og understreger, at man altid skal tage imod psykologisk krisehjælp efter et røveri.

Købmand Mads Veirup, REMA 1000, Trøjborgvej i Aarhus:

Købmand Kim Dahl, 7-Eleven, Immervad og Bruunsgade i Aarhus:

Kontantfrie timer efter klokken 20 vil først og fremmest kunne medvirke til at skabe øget tryghed for mine medarbejdere. I forvejen kan kunderne ikke hæve over beløbet efter kl. 18, og kontantfrie timer op til lukketid vil være et godt supplement. Flere og flere betalingsløsninger har også mindsket behovet for kontanter. Mindre end to ud af ti kunder betaler kontant efter kl. 18. Lad os give røverne et simpelt budskab: Her er ingen kontanter om aftenen.

Det vil afgjort være en fordel, hvis vi ikke var forpligtede til at modtage kontanter om natten. Især i Bruunsgade, hvor der kan være pauser i kundestrømmen og dermed større risiko for at blive udsat for røveri. I Immervad i midtbyen har vi vagter på efter midnat fredag og lørdag, og der er hele tiden en strøm af kunder, hvad der gør det mindre oplagt at begå røveri. Men fra 22 til klokken 6 om morgenen vil vi gerne være fri for kontanter af hensyn til medarbejdernes sikkerhed.

Kontantreglen er lige lovlig kontant Den danske særregel fra 1984 om, at forretninger i Danmark ved betjent salg skal acceptere kontanter som betaling, bør ifølge De Samvirkende Købmænd lempes i de sene åbningstider SYNSPUNKT. Hvis det står til De Samvirkende Købmænd, DSK, bør Folketinget bløde op på det 33 år gamle forbud og gøre det lovligt for butikkerne at forsøge sig med kontantfrie timer aften og nat. Det vil kunne forebygge røveri mod butikker. - Risikoen for røveri mindskes effektivt ved at fjerne kontanterne. Det er svært at se de gode grunde til, at discountbutikker, conveniencebutikker, tankstationer og døgnkiosker er tvunget til at have kontanter liggende døgnet rundt. Historisk set er der ganske få røverier mod forretninger uden kontanter, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, DSK. Ifølge Crimestat (nov. 16 – seneste 12 måneder) sker seks ud af ti røverier i tidsrummet mellem kl. 18:00 og 22:00. Andre 15 pct. sker i tidsrummet fra 22:00 til 08:00 Claus Bøgelund Nielsen fremhæver, at røverier af kontanter ofte er forbundet med trusler, overfald og personer, der kommer til skade både fysisk og psykisk. Derfor vil kontantfrie timer især i de mørke timer sænke trussels-niveauet og skabe større tryghed for medarbejderne i butikkerne. Sikkerhedschef Peter Bruun, REMA 1000, ser også gerne, at kædens 280 købmænd får mulighed for i nogen grad at vælge kontantfrie timer sidst på åbningsdagen: - I vinterhalvåret vil det have stor effekt med kontantfrie timer fra klokken 18. Det vigtigste er at skabe øget tryghed for vores medarbejdere.

Finansrådet og DSK ønsker ikke at tvinge et kontantløst samfund igennem. - Selvfølgelig skal der tages hensyn til udsatte grupper – f.eks. børn, ældre eller personer med handicap. Det er også derfor, at et kompromis kunne være kontantfrie butikker aften og nat, siger Michael Busk-Jepsen, der er digitaliseringsdirektør i Finansrådet. Han tilføjer: - Forbrugerne har ganske meget magt. Hvis et supermarked nægter at modtage kontanter, kan det koste kunder. Fuldstændig lige som det i dag kan koste kunder, hvis forretningen ikke modtager elektroniske betalingsmidler. Danskere, svenskere og nordmænd er de mest kortbrugende og mindst kontantbrugende folkefærd i Europa. Kontantreglen blev indført i 1984 i forbindelse med introduktionen af Dankortet. Udviklingen fra brug af kontanter til kortbetaling er steget kraftigt efter årtusindeskiftet. Samtidig er nethandlen med 100 pct. elektronisk pengeoverførsel for alvor blevet en konkurrent til de fysiske butikker. - Den danske særregel, som forpligter butikker til at modtage kontanter i hele åbningstiden, er blevet en hæmsko for både sikkerhed og udvikling af butikkerne, siger Claus Bøgelund Nielsen. Betalingerne med kontanter i detailhandlen er dykket til 20 pct. Samtidig skal kontantkasserne holdes åben i mange flere timer, da butikkernes åbningstider er udvidet betydeligt og i nogle tilfælde er åbne døgnet rundt.

Købmand Frederik Heegaard, 7-Eleven, Rådhuspladsen, Gammeltorv og Hellerup: Købmand Kenneth Holde, REMA 1000, Rosenørns Allé på Frederiksberg: Der er forsvindende få kontanter i kassen i forhold til omsætningen. Men røvere tror, at mange mennesker i butikken betyder mange kontanter. For fem år siden fik vi dobbelt så mange kontanter, men nu har Dankort og andre elektroniske betalingsløsninger taget over. Så det vil genere ganske få kunder, hvis vi ikke tog imod kontanter efter kl. 20. Og det vil sende et stærkt signal til røverne, som de vil kunne forstå. Der er simpelt hen ikke noget at kommet efter, så det kan ikke betale sig at gøre forsøget.

Principielt er det min holdning, at kæden og købmanden lokalt bør kunne afgøre, om der skal være kontantfrie timer om aftenen og natten. På Rådhuspladsen har jeg mange turister og hjemløse, der ønsker at betale kontant, mens behovet er mindre i Hellerup. Der er mange kunder om natten ved især Gammeltorv, som virker præventivt mod røveri, mens Hellerup er mere udsat, og derfor vil kontantfrie timer her kunne skabe mere tryghed for medarbejderne. Derfor skal det være lovligt at lave en lokal tilpasning, og det skal være markedskræfterne, som afgør dette. En fornuftig købmand vil naturligvis ikke gøre det, hvis det er til stor gene for kunderne. Vi har jo også andre metoder til at beskytte vores butikker og medarbejdere som fx overvågning og meget lav kassebeholdning.

MIT MEJERI Alt, hvad Arla tjener, ender hos mig og mine kollegaer. Det er nemlig os landmænd, der ejer mejeriet i fællesskab.

Landmand og medejer af Arla

Ugerninger skal ikke tackles med heltegerning Medarbejderne er en vigtig del af arbejdet med at forebygge tyveri eller røveri i butikkerne. Det kræver, at butikken har tjek på retningslinjer og instruktion, som bliver fulgt op af dialog ARBEJDSMILJØKONSULENTEN. - Købmanden kan gøre meget for at sikre sig mod røveri og tyveri med teknik. Men det virker som regel ikke, hvis han ikke har rustet sine medarbejdere til at understøtte teknikken gennem instruktion og retningslinjer, siger arbejdsmiljøkonsulent Merete Hansen, HK Handel. Det er arbejdsmiljøkonsulentens vurdering – på baggrund af informationer fra branchen - at der er flere episoder end hidtil med tyveri, som udvikler sig i en mere truende retning. Det kan både få betydning for det psykiske arbejdsmiljø, men også konkrete skader som følge af vold.

Hvis man har mistanke om en butikstyv, skal man ikke selv gribe ind, medmindre det er aftalt med købmanden eller butikschef og beskrevet i butikkens retningslinjer for, hvordan tyveri håndteres. Retningslinjerne bør give svar på disse spørgsmål: •0 Hvordan og hvornår politiet skal tilkaldes? •0 Hvordan en butikstyv tilbageholdes? •0 Hvad man gør, hvis butikstyven gør modstand eller nægter at følge med, herunder om man så skal foretage civil anholdelse, og hvem der må foretage den? •0 Hvordan udspørges en butikstyv? •0 Hvad gør man, hvis det alligevel ikke er en butikstyv? •0 Hvordan skal butikstyveriet anmeldes? •0 Hvad man gør efter tyveriet? Hvis man er udpeget til at være den, som har autoritet til at kontakte en formodet butikstyv, er det naturligvis en forudsætning, at en medarbejder eller anden relevant person har set tyven tage en vare med den hensigt ikke at betale for den. Derudover skal: •0 observatøren have set, at tyven har taget varen •0 observatøren have set, at tyven har forladt salgsområdet og har passeret den sidste salgskasse/-mulighed, og derfor er på vej ud af butikken •0 den stjålne vare ikke være betalt og fortsat hos tyven, f.eks. hvis varesikringsalarmen (den elektroniske alarm) bliver aktiveret, og det formodes ikke at være en fejlalarm Såfremt det er nødvendigt at tilbageholde tyven, så er det vigtigt at: •0 få øjenkontakt med tyven og holde øje med dennes hænder, sidstnævnte for at holde øje med, om vedkommende lægger varerne fra sig •0 så vidt muligt være to om at rette henvendelse til tyven •0 henvende sig bestemt, men diskret og venligt til tyven og bede denne om at følge med ud i baglokalet. •0 behandle tyven med respekt, da der kan være tale om en fejl

- Som medarbejder skal man ikke være med til at tilbageholde en butikstyv, hvis man ikke har fået grundig instruktion og heller føler sig i stand til det uden at kunne udvise den nødvendige autoritet. Og slet ikke hvis man udsætter sig selv for fare, eller hvis butikkens retningslinjer er, at man som medarbejder ikke skal tilbageholde butikstyve, siger Merete Hansen. Udover instruktion og retningslinjer er det ifølge Merete Hansen vigtigt at følge op med dialog, så medarbejderne har en klar ide og viden om, hvordan de skal handle i givne situationer. Men også en dialog om de hændelser der har været, så man kan lære af dem.

•0 f øre tyven ind i et ledigt lokale, hvis det er muligt. Knive, sakse og andet, der kan bruges til at true med, fjernes •0 lade tyven gå imellem jer, så tyven ikke kan stikke af, og så I kan se, hvis tyven smider varerne fra sig •0 holde afstand og så vidt muligt ikke røre ved tyven •0 forklare, hvad det er I har set •0 bede tyven om at tømme indholdet af tasker, poser, lommer mv. Hvis tyven nægter, afventes politiets ankomst •0 aldrig være alene med tyven, bl.a. fordi det øger risikoen for beskyldninger efterfølgende. Hvis tyven tilstår, så: •0 bed tyven om at fremvise billedlegitimation. Hvis tyven nægter, og politiet ikke kan komme, skal der foretages en kontrolopringning til politiet, der kan hjælpe med at af-/bekræfte tyvens identitet •0 udfyld anmeldelsesblanket og følg de anmeldelsesprocedurer, butikken har, og som er aftalt med det lokale politi •0 bruge anmeldelsesblanket fra www.politi.dk, der findes under borgerservice og blanketter. Hvis tyven ikke tilstår, så: •0 pres eller tru ikke tilståelser ud af kunden •0 kontakt politiet, der som minimum skal sende en patrulje, hvis kunden er voldelig, fremkommer med trusler eller ikke er samarbejdsvillig •0 hvis det er mindreårige, så overvej, om det er politiet eller forældrene, der skal kontaktes •0 hvis det fx er demente personer, bør disse behandles med konduite. Procedurer, når tyven ikke følger frivilligt med: •0 bevar roen og meddel, at hvis tyven ikke følger frivilligt med, så vil politiet blive kontaktet •0 undgå fysisk kontakt •0 hvis tyven fortsat ikke følger med, så:

Hvad er straffen for tyveri?

Arbejdsmiljøkonsulent Merete Hansen, HK Handel, opfordrer medarbejdere og arbejdsgivere til at tage en dialog på baggrund af branchevejledningen om tyveri.

•0 l ad altid tyven gå, hvis tyven sætter sig til fysisk modværge eller fremkommer med trusler, og der er risiko for, at nogen kan lide overlast. Registrer i stedet udseende, sprog, beklædning og særlige kendetegn – brug evt. signalementsblanket og sikr eventuelle tv-overvågningsbilleder. Gør evt. anskrig ”Stop tyven”, såfremt det kræves af forsikringsselskabet •0 gør anskrig, hvis tyven stikker af (undersøg, om det kræves af forsikring) •0 kontakt politiet, hvis situationen kan eskalere •0 foretag en såkaldt civil anholdelse, hvis det kan ske, uden at nogen udsættes for fare. Hvad er en civil anholdelse? •0 C ivil anholdelse er, når privatpersoner tilbageholder en person mod dennes vilje. Ofte vil der i denne situation skulle anvendes fysisk magt for at tilbageholde personen – man tager f.eks. fat i tyvens arm og fører denne ind i baglokalet. Vær opmærksom på, at den magtanvendelse, der skal til, skal stå i rimeligt forhold til værdien af de stjålne effekter •0 Derudover skal man også være opmærksom på, at netop anvendelsen af magt kan provokere og få situationen til at eskalere. Overvej derfor nøje, hvilken risiko man udsætter sig selv for – og om man i det hele taget vil anvende civile anholdelser i butikken •0 Politiet skal straks kontaktes og informeres om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen.

Tyveri straffes efter straffelovens § 276, som har en strafferamme på halvandet års fængsel. Butikstyveri afgøres typisk med en bøde på det dobbelte af det stjålnes værdi. Bøden kan dog ikke være under 500 kr., når gerningsmanden er over 18 år. I tyverisager trækkes der en kraftig linje mellem tyveri og røveri. Et tyveri er en forbrydelse, hvor gerningsmanden stjæler noget, men uden at andre personer kommer til skade eller trues. Mens et røveri er en forbrydelse, hvor gerningsmanden stjæler noget ved at true eller overmande andre personer. Straffen for butikstyveri afhænger bl.a. af værdien på den stjålne vare. Stjæler man billigere varer, er straffen som regel en bøde. Stjæler man meget dyre ting, kan man risikere at få fængselsstraf. Det har også en betydning for straffen, hvis man er flere sammen om at stjæle, eller hvis man har stjålet før. I tyverisager er der sjældent formildende omstændigheder. Men hvis én eller flere personer tvinger Hansen til at begå forbrydelserne, kan dette ses som en formildende omstændighed – dog skal der være tale om, at den eller de personer, som tvinger Hansen, udnytter et personligt forhold til ham. For eksempel et afhængighedsforhold eller økonomiske vanskeligheder. § 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.

Hvad er straffen for røveri? Røveri er en forbrydelse, hvor gerningsmanden stjæler noget ved at true eller overmande andre personer. Straffen for røveri er fængsel indtil seks år. Straffen kan stige til fængsel i ti år, når et røveri er af særlig grov beskaffenhed, navnlig på grund af dets særligt farlige karakter, udførelsesmåden eller omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået. Det kan spille ind i strafudmålingen, at der har været anvendt våben til røveriet. Det spiller ingen rolle, om det er dyre eller billige ting, røveren vil have fat i. Det er fx røveri, når maskerede og bevæbnede mænd plyndrer en butik, men det er også røveri, når en skoleelev truer en anden elev med kniv for at få hans mobiltelefon. § 288. For røveri straffes med fængsel indtil seks år den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold 1) fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting, 2) bringer en stjålen ting i sikkerhed eller

Husk: Efter ethvert butikstyveri bør hændelsesforløbet skrives ned, da man kan blive indkaldt som vidne i straffesagen senere hen. •0 T ilbageholdelse af en butikstyv kan være ubehageligt. For eksempel hvis butikstyven er personlig, er grædende eller måske aggressiv, eller at der er tale om en hel gruppe •0 Alt afhængig af situationen kan der være mere eller mindre behov for at tale om oplevelsen.

Kilde: BAR Handel

3) tvinger nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab for den overfaldne eller nogen, for hvem denne handler. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i ti år, når et røveri er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af dets særligt farlige karakter, udførelsesmåden eller omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller fordi gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem for at begå røveri, eller når et større antal forbrydelser er begået.

Hvis en udlænding begår kriminalitet, kan den pågældende udvises enten administrativt eller ved dom efter nærmere bestemte kriterier, der bl.a. tager hensyn til kriminalitetens art og varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Købmandskab kræver pengeskab og sikkerhed Købmand Niels Juul er selv blevet overfaldet af røvere og har mistet to dygtige medarbejdere som følge af røveri og bortførelse KØBMANDEN. - Som tiden gik op gennem 90’erne, blev min butik på Amager forvandlet til et Fort Knox. Jeg var blandt de første købmænd i Dagrofa, som fik pengeskab med dobbelt låsekode. I min nye butik i det ellers så fredelige Hareskovby har jeg fået dobbeltsikret pengeskab, ekstra belysning og overvågning op ved bagudgangen og indskærpet over for medarbejderne, at de skal være klar til at smække døren i, hvis mistænkelige personer nærmer sig, når de forlader butikken som de sidste. Det fortæller Niels Juul, der har været købmand i 22 år. Han konstaterer, at pengeskab og sikkerhed i form af kamera, sensorer og meget andet er en del af dagens købmandskab: - Det er lidt som væddeløb. Hvis vi ikke hele tiden øger sikkerheden, så vil antallet af røverier eksplodere. På den anden side er der altid nogle, som vil gå skridtet videre og finde en udvej. Uanset, hvad vi gør, så kommer vi aldrig foran banditterne – men vi kan forsøge at lægge en dæmper på kriminaliteten ved at sikre os med både teknik og omtanke.

1999 på Ugandavej 18

I 1999 blev Niels Juul overfaldet af en maskeret røver, da han var på vej i banken med dagens butiks- og tipsomsætning på 350.000 kroner fra den daværende SuperBest på Ugandavej på Amager. Han har i dag et ar på håndleddet efter at være blevet snittet af røverens kniv. Han nægtede at slippe pengene og blev påkørt af medgerningsmandens flugtbil, så han i flere sekunder lå på køleren og til sidste måtte springe af for livet og slippe sit greb om posen med pengene. De to røvere blev sigtet, men fik ingen dom på grund af et alibi. Og pengene er aldrig dukket op.

2015 i Hareskovby I 2015 stod flere røvere på lur bag en mur, da to kvindelige medarbejdere var ved at lukke sig ud af bagindgangen på Niels Juuls nye REMA 1000 i Hareskovby. Inden de kunne nå at smække døren i, var røverne nået frem til døren og fik mast sig ind i baglokalet, hvor de truede pigerne til at udlevere kontanterne i pengeskabet ved kasselinjen. Udbyttet var 40.000 kroner. En stor del som mønter og derfor Der bliver holdt ekstra godt øje, når medarbejderne forlader butikken ved bagudgangen.

Købmand Niels Juul mistede for godt et år siden to dygtige medarbejdere som følge af røveri. Udbyttet var beskedent - men konsekvenserne store.

tunge at slæbe af sted med. Pigerne blev ført med over i skoven af de maskerede røvere efter at være blevet tapet rundt om benene, så de ikke kunne løbe deres vej. Langt inde i skoven fik de omsider lov at slippe, hvorefter de løb hen til en kollega, som boede i nærheden og fik slået alarm. Sagen er ikke opklaret.

Reagerede instinktivt - Dengang på Ugandavej skulle jeg selvfølgelig ikke have kæmpet for at holde fast på pengene. Men i situationen reagerede jeg instinktivt og forsøgte at løbe væk med pengene efter forgæves at have forsøgt at starte bilen. Der var sat en tændstik i tændingslåsen. Foran slagterens vindue snublede jeg, og røveren landede oven på mig. Jeg hev huen af ham, så jeg kunne se hans ansigt og blev snittet i håndleddet af kniven. Jeg kom på benene igen og løb ud over en plæne, hvor medgerningsmanden pludselig kom kørende, så jeg landede på køleren og tænkte, at nu var det gået for vidt.

- Selv om det var en slem oplevelse, så følte jeg kun, at jeg havde brug for et par timer med en psykolog. Jeg var mest af alt irriteret over, at røverne slap væk med penge. Men siden kørte jeg aldrig alene i banken med dagens omsætning. Og jeg var da også en af de første, som fik et pengeskab, så vi kunne nøjes med færre ture til banken. Dengang var der jo mange flere kontanter end i dag – ikke mindst fra tipsomsætningen.

Chokrøveriet

hende et års ekstra studie. Den anden gik i 9. klasse og havde udviklet sig fra at være genert og tilbageholdende til at være vores bedste kassemedarbejder. Hun har nu fritidsjob som pædagogmedhjælper. Siden røveriet har butikkens to købmænd så vidt muligt selv været den ene af to lukkeansvarlige, og der er investeret i pengeskab med to koder, så medarbejderne ikke kan åbne skabet alene. Der er desuden ekstra lys med sensorer bag butikken, og medarbejderne er trænet til at være ekstra agtpågivende, når de lukker sig ud af bagdøren.

Fra det hårde miljø på Amager kom Niels Juul sammen med sin kompagnon Henrik Larsen til REMA 1000 i det velstående og rolige boligområde Hareskovby ved Værløse - og kunne byde kunderne indenfor i oktober 2015. - Det var et chok for os, da vi blev kon“Oplevelsen var traumatisk taktet af politiet, som fortalte, at butikken – og trods psykologhjælp havde været udsat for røveri, hvor to af vores kvindelige medarbejdere var blevet ført kunne de ikke vende tilbage med over i den nærliggende skov sammen til butiksarbejde”. med udbyttet af røveriet. De fire eller fem maskerede røvere, som både var aggressive Købmand Niels Juul og nervøse, havde ligget på lur, da medarbejderne ville forlade butikken som de sidste efter lukketid. I stedet for at forsvinde med udbyttet førte de pigerne ind i skoven og diskuterede, hvad de skulle stille op med dem. Heldigvis fik de lov til at gå tilbage mod vejen. - Oplevelsen var traumatisk – og trods psykologhjælp - kunne de ikke vende tilbage til butiksarbejde. Vi forsøgte med 10 minutter den første dag, hvor de blot skulle besøge os i baglokalet. Dagen efter var det meningen, at de skulle prøve at gå ind i butikken. Men det var Pengeskabet har umuligt for dem. Den ene var en meget dygtig lukkeansvarlig med dobbelt lås, så mange års erfaring fra min tid som købmand i Frederiksværk. Hun røvere ikke kan true medarbejdere til at læste på Niels Brock, og den efterfølgende sygemelding kostede åbne skabet.

Krisepsykolog Tine Ravn Holmegaard rykker ud til bl.a. butikker, apoteker og restauranter, når der er behov for hjælp efter fx et røveri. Under efterfølgende samtale(r) med ofrene gælder det om at få styr på, hvad der er hændt – og hvilke tanker og følelser, som har været i spil. Endelig skal en tryg hverdag genetableres.

Krisepsykolog Tine Ravn Holmegaard:

Gode kolleger kan være den bedste hjælp efter et røveri PSYKOLOGEN. Skyld, skam, søvnløse nætter og sårbarhed kan være - Det sker ofte på et tidspunkt, hvor man slapper af og ikke har sin spor efter at have været udsat for røveri i en butik. Men for de fleopmærksomhed bundet op på noget, men bare ”slapper af”. Derfor ste kan god kollegial krisehjælp stoppe krisereaktioner og gøre det vil disse flashbacks opleves som invaliderende og angstprovokenemmere at vende tilbage til en normal hverdag. rende, og de kan forhindre den ramte i at ”få tanket op”, forklarer krisepsykologen. Røverens trussel aktiverer en grundlæggende angst og sætter Tine Ravn Holmegaard mener, kroppen i alarmberedskab. Ofte vil personer, som udsættes for at godt kollegaskab og opbaksådanne hændelser, have en opning fra eget netværk i form af “Det sker ofte på et tidspunkt, hvor man levelse af at være blevet krænket; familie og venner kan være med slapper af og ikke har sin opmærksomhed til at støtte den ramte – og i nogat en usynlig grænse er blevet overskredet. le tilfælde gøre krisepsykologen bundet op på noget, men bare ”slapper af”. Ifølge en erfaren krisepsykolog overflødig: Tine Ravn Holmegaard gælder det derfor om at få gen- Det er vigtigt at få styr på opbygget denne grænse – og evfacts. Hvad skete der? Kronolonen til at være sin egen såkaldte grænsevogter. gien hjælper til at finde tilbage igen til det punkt, hvor man igen følte - Hvad enten det er kollegerne, købmanden eller krisepsykologen, sig sikker. Det kan være lyden af politisirenen eller det øjeblik, hvor røveren igen er ude af butikken, og dørene lukkes. som hjælper medarbejderen gennem den ubehagelige oplevelse, skal man ikke begynde at ribbe op i gamle traumer, som ikke har noget Det er Tine Ravn Holmegaards erfaring, at den professionelle ofte med den konkrete begivenhed at gøre, siger Tine Ravn Holmegaard, kan afvente de første døgn, efter hændelsen, hvis der er et godt og kompetent netværk omkring den ramte: der har 15 års erfaring som krisepsykolog. De seneste 11 år har hun være tilknyttet CRECEA i Aarhus. - Det er en god idé, at butikkens ansvarlige og arbejdsmiljørepræsentant tager et kursus i at yde umiddelbar kollegial krisehjælp. Invaliderende flashbacks Hun råder købmanden til at give den eller de ramte medarbejdere Offeret kan miste sin virkelighedsfornemmelse og vil måske være akut omsorg ved at blive lyttet til og få hjælp til praktiske ting som fx at blive afløst på jobbet og evt. undgå alene-arbejde de første par overvældet af tanker om det øjeblik, hvor vedkommende følte sig allermest truet. Billedet af elefanthuen, kniven eller lyden af røveren, vagter efter hændelsen. Det er også vigtigt, at der bliver fulgt op hvad enten det er ord eller fodtrin eller knytnæven, der hamrer ind både i forhold til den ramte, men også med information til kollegerne på kasseterminalen, kan optræde som flashbacks. om, hvad der er sket – og hvilke tiltag der er gjort for at støtte offeret.

CRECEA tilbyder krisehjælp, som omfatter akut hjælp til medarbejdere og pårørende i særligt belastede situationer som fx ulykker, røveri, vold, overfald, trusler og dødsfald. Krisehjælpen ydes inden for 1-5 timer fra bestillingstidspunktet. Krisehjælpen kan også omfatte: • Rådgivning til ledere og medarbejdere, som skal håndtere krisesituationer • Udarbejdelse af beredskabsplan og organisering af krisestab Med krisehjælp fra CRECEA skal man ikke betale gebyrer eller andet for at være en del af ordningen. Man betaler det, man bruger. Den enkelte virksomhed indgår en aftale med CRECEA om krisehjælp. Af aftalen fremgår den tidsmæssige ramme, som den enkelte virksomhed ønsker i forhold til krisehjælp. Rammen kan fx være op til 5 timer til krisehjælp pr. sag. Hvis der er behov for ekstra samtaler, aftales det med virksomheden. Krisehjælp vil ofte være omfattet af lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Worklife (tidligere BST Varde) blev den 1. september 2016 købt af CRECEA.

- Man skal også sikre sig, at medarbejderen har en at tale med derhjemme samme aften, og så kan det være hjælpsomt selv at følge op med en telefonopringning allerede samme aften for at høre, hvordan det går, siger Tine Ravn Holmegaard.

Servicetjek til beredskabsplanen Kort efter et røveri bør alle berørte medarbejdere samles for at gennemgå begivenheden punkt for punkt. Det er ifølge krisepsykologen vigtigt for det videre forløb at få mindsket evt. skyld eller skam ved at holde fokus på, hvad der er sket og understrege de hensigtsmæssige handlinger, som de involverede har udført- og vise forståelse for, at det er almindeligt at reagere på en ualmindelig situation.

Efter en hændelse bør holdes et møde med leder, arbejdsmiljørepræsentant og den/de ramte. På mødet skal hændelsen gennemgås objektivt med fokus på, hvad der er hændt. Efterfølgende kan det være en god anledning til at få kigget butikkens beredskabsplan efter i sømmene i lyset af hændelsen – og bruge hændelsen som afsæt til at få opdateret og ajourført butikkens beredskabsplan. - Det er vigtigt at imødegå skam og skyld ved, at medarbejderne får at vide, at det, som de har gjort, er i orden og acceptabelt. Det kan også være en anledning til sammen med de berørte medarbejdere at opdatere sin beredskabsplan og informere til alle ansatte om, hvordan sådanne scenarier skal tackles, uddyber Tine Ravn Holmegaard.

Specialdesignede kølemøbler Knudsen Køling har mange varianter af kølemøbler med indbygget kompressor og kan skræddersy løsninger til den enkelte kunde.

Se mere på www.knudsenkoling.dk Knudsen Køling A/S - Sandvadsvej 5 - 4600 Køge - Tlf.: +45 56 64 63 63 Fax: +45 56 64 63 64 - ao@knudsenkoling www.knudsenkoling.dk - www.costan.com - www.eurocryor.com - www.misa-coldrooms.com

Røver sprøjtet med DNA i REMA Politiet fik gode kort på hånden i opklaring af røveri takket været DNA-spray og videoovervågning

TEKNIK. Efter tre år som købmand på Sankt Helene Vej i Horsens havde Flemming Madsen og hans medarbejdere i REMA 1000 hidtil været forskånet for røveri. Naboskabet med en politistation måtte have haft en præventiv virkning. Sådan tænkte købmanden. Men så kom en røver alligevel forbi et par timer før lukketid. En spinkel, yngre mand med sår i ansigtet truede sig til penge lidt før klokken 19 med en lang køkkenkniv. - Personalet havde forinden bemærket en mistænkelig adfærd. Han stod og observerede kassen, og da han syntes, at tidspunktet var til det, gik han op og bad om pengene. Der var kunder ved kassen, da det skete, fortæller Flemming Madsen. På vej ud af butikken blev røveren sprøjtet med DNA-spray. Den er gennemsigtig, men bliver siddende på tøj og krop i op til tre uger og viser sig, når man scanner det med UV-lys. I hver enkelt butik har man en unik spray, der kan gøre det muligt efterfølgende at spore gerningsmændene til den pågældende butik.

- Hvis du har fået DNA -spray på dig, vil politiet kunne placere dig på et givet sted på et givet tidspunkt. Er der spray på gerningsmanden, tager de et skrab og får analyseret væsken, siger Peter Bruun, der er sikkerhedschef i REMA 1000. I samarbejde med leverandøren er der udviklet tre videoer til medarbejderne, der på en hurtig og overskuelig måde forklarer, hvordan systemet virker. Sammen med overvågningsbilleder fra op mod 40 kameraer og DNA-sprayen er det blevet nemmere for politiet at opklare røverier. Flemming Madsen konstaterer, at det trods en række foranstaltninger åbenbart er svært at gardere sig mod røveri: - Vi bruger dropboks, der gør, at vi ikke har ret mange penge i kassen. Vi har DNA-spray, videoovervågning og et pengetransportfirma til at hente vores penge. Det sidste gør, at jeg ikke kan komme til dagens omsætning. Jeg har simpelthen ikke koden, så jeg kan ikke presses til at åbne boksen med omsætningen.

Røveri og tyveri i tal DSK har bedt Rigspolitiet undersøge antallet af anmeldelser om butikstyveri, der er anmeldt i dagligvarebutikker. Der er tale om en særkørsel for DSK. Det totale antal anmeldelser af butikstyveri var knap 11.000 i 2015 mod 13.000 året før. Akkumuleret oktober 2016 er antallet af anmeldelser på 9.458. Til sammenligning var der totalt set 21.254 i detailhandlen i 2015. Det betyder, at mere end halvdelen af de anmeldte tyverier sker i dagligvarebutikker.

Der var 477 røverier i 2015 mod 619 året før. Set over en tiårig periode toppede antallet af røverier i 2009 med 759 røverier. Året efter blev Crimestat sat i drift. Akkumuleret oktober 2016 er der registreret 373 røverier. Københavnsområdet og Nordsjælland tegner sig for cirka halvdelen af røverierne. Med undtagelse af en ekstraordinær lav opklaringsprocent i 2008 på knap 40 pct. svinger opklaringsprocenten på mellem hvert andet røveri og tre ud af fire røverier.

Ledelse og sekretariat i DSK

medlemmer DSK tæller 1.450 medlemmer fordelt på tre hovedgrupper: Supermarkeder med bl.a. MENY, SPAR, Min Købmand, Let Køb - og Løvbjerg, discountbutikkerne REMA 1000, KIWI og ABC Lavpris samt conveniencebutikkerne 7-Eleven og Circle K.

Her bor vi

DSK repræsenterer også Dagrofa S-Engros samt enkelte købmænd uden for kæderne, såsom Liva Stormarked og Superland.

Få et skræddersyet

forsikringsprogram DSK har indgået en samarbejdsaftale med Willis Towers Watson. Vi er Danmarks største forsikringsmægler, og via samarbejdet er der blevet udviklet et særligt tilpasset forsikringsprogram, der tilbyder unikke fordele til dig som DSK-medlem.

Dine fordele med DSK’s forsikringsprogram: •

Et skræddersyet forsikringskoncept til dig, der ejer et supermarked eller en nærbutik.

•

Unikke dækninger, der opfylder alle forsikringsbehov.

Tag imod en gratis og uforpligtende forsikringsgennemgang, hvor vi blandt andet vurderer, om din forretning er under- eller overforsikret. Vi følger op med et fordelagtigt tilbud, der er tilpasset netop dine behov.

•

Meget konkurrencedygtige priser.

•

Uvildig og professionel rådgivning fra vores særlige Købmandsteam, der kun repræsenterer dine interesser.

Vil du høre mere om dine muligheder med forsikringsprogrammet, er du meget velkommen til at kontakte: Kim Nørlund Brok på telefon 88 13 94 33 eller pr. e-mail: kim.brok@willistowerswatson.com

•

Altid opdateret ordning, da vi jævntligt afsøger markedet for de bedste og billigste forsikringsløsninger for alle tilknyttede medlemmer.

•

Assistance og rådgivning ved skader.

Læs mere på dsk.willisweb.dk

Illu: Lars Ole Nejstgaard

Tricktyvene i Nordsjælland

Tre unge danske mænd deler en lejlighed på Amager og indgår en pagt om at betale hinandens bøder, hvis de bliver dømt for tyveri. Omfanget af deres tyveri viser sig at være så stort, at det formodes, at de må have besluttet, at det er enklere at begå butikstyveri, end det er at gå på arbejde. - De stjæler og afsætter varerne i fællesskab. Bliver den ene pågrebet, så hjælper de andre med at betale bøden. Omfanget af deres tyverier er så stort, at gruppen også viser sig at være særdeles velkendt i flere dagligvarekæder, fortæller Dagrofas koncernsikkerhedschef Flemming Dammann og tilføjer: - Det siger sig selv, at hvis tre unge mænd skal kunne leve af butikstyverier i København, så skal der stjæles for eksorbitante beløb. Når det samtidig betænkes, at hælerprisen som oftest er omkring halvdelen eller mindre af varens værdi i butikken, så skal der meget til.

Tricktyveri og insider-viden fra et tidligere job i butik er den giftige cocktail, som rammer en stribe butikker i Nordsjælland, uden at politiet – trods masser af beviser – formår at sætte en stopper for de personer, der står bag tricktyveriet. - Gang på gang begår duoen tricktyverier i vores butikker, fortæller koncernsikkerhedschef Flemming Dammann og tilføjer: - Vi melder dem gentagne gange til Nordsjællands Politi med navne, adresser og kameraovervågning, som er vedlagt anmeldelsen. Men de bliver ikke anholdt. Politiets forklaring er, at ”de ikke kan finde dem”. Men det kan en af vores butikschefer, der spotter den ene i toget og derfor ringer til politiet. Men han får desværre ikke hjælp til at pågribe gerningsmanden, da han i telefonen ikke kan oplyse gerningsmandens personnummer.

Følg os på:

De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26 Tlf.: +45 3962 1616 2300 København S E-mail: dsk@dsk.dk

www.dsk.dk

• Concept: JS Media Tools A/S • 11647 • www.jsdanmark.dk

Tyvebanden fra Amager