DSR midt nr. 1 2012 by Marie Adelstorp

Nr. 1 路 2012

Distriktssygeplejerske Else Marie Koefoed, Gerontopsykiatrisk Team, Viborg:

Vi tog fat i faglige frustrationer

stude颅rendes hverdag

Midt blandt gadens folk

Sundhed fra vugge til grav

indhold

MidtNyt

Baggrund

Sammehæng i sundhed

Reportage fra distriktspsykiatrien i Viborg 10 Taleboblen Hvad er studerende i SLS (Sygeplejestuderendes Landssammenslutning) optaget af?

Vores midt

Midt blandt gadens folk

Portræt af sygeplejerske Birthe Ulsted Sørensen, Gadeteamet, Aarhus Kommune

Øjeblikke

Sundhed fra vugge til grav

Fotoreportage fra Randers Sundhedscenter

Stafetten

Tættere på med ny teknologi

Interview med velfærdteknologichef i Aarhus kommune Ivan Kjær Lauridsen 20

FagNyt

MidtNyt

Kalender

”Hvad er studerende i SLS optaget af?”

DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 4. årgang. Nr. 1, Marts 2012 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej 14 8600 Silkeborg

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600

Fredericiagade 27-29 7500 Holstebro

www.dsr.dk/midtjylland

Mindegade 10 8000 Aarhus C

DSR midt

Redaktion Ditte Scharnberg (ansvh. redaktør), Marie Adelstorp (DJ) Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (side 7 og 22) Mette Bille (side 7)

Skriv til redaktionen midtjylland@dsr.dk

Oplag 17.800

Design og tryk Datagraf

DSR midt udkommer 4 gange årligt

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

leder

Det nye sker ... når den, der altid er tiltænkt tilskuerens rolle, begynder at blande sig. Sådan skrev forfatteren Carl Scharnberg i 1972, og det er fortsat en udfordrende tanke, for den kræver holdninger, mod og handlinger. En ny undersøgelse fra Aalborg Univer sitet foretaget blandt 8500 organisa tionsrepræsentanter viser nok engang, hvor langt vi er fra mål på arbejdsmarkedet, når det drejer sig om arbejdsplads demokrati og indflydelse. Som sygeplejersker oplever vi at have indflydelse på de nære ting i vores arbejdsliv som ryge- og fraværspolitik, uniformer, retningsliner for ansættelsesprocedurer etc., og fint for det. Det ligger straks tungere, når det drejer sig om indflydelse på mere strategiske spørgsmål som fx ’fremmødeprofilen’ – i gamle dage kaldet normeringer - uddannelsespolitik, de tilbagevendende omstillinger og eventuelle udliciteringer. Det mærker også rengøringspersonalet i Aarhus Kommune i denne tid. Kommunen har udliciteret skolerengøringen, hvorefter de nye private arbejdsgivere har indført delt tjeneste. De ansatte har fået at vide, at accepterer de ikke det, er de fyret. Lignende tiltag i offentligt regi har vi kunnet iagttage i kommuner, der søger at nedsætte den daglige arbejdstid fra 8 til 6 timer og hermed en samlet lavere arbejdstidsnorm, men med de samme opgaver. Vi hører også om kommuner, der sætter ansatte ned på 5 timers daglig arbejdstid, hvorved de ikke behøver at sikre pauser i arbejdet. Dette sker samtidig med, at de offentlige arbejdsgivere forud for de kommende

trepartsforhandlinger lægger op til fx at inddrage frokostpauser eller fjerne en af vores skævhelligdage – alt sammen for at skaffe mere arbejdstid – og det på trods af stigende arbejdsløshed. I Kreds Midtjylland har vi i øjeblikket omkring 300-400 ledige, som efterlyser at kunne komme i job, hvad enten det drejer sig om vikariater eller faste stillinger. Vi får meldinger om, at man i afdelinger benytter sig af timelønsansatte frem for at benytte sig af regionens vikarbureau for at sikre sig den billigst mulige arbejdskraft. Vi oplever også arbejdspladser, hvor de ansatte langt fra opnår deres overenskomstmæssige rettigheder, hvad angår tillæg for at arbejde på skæve tider, eller – måske af frygt for at blive den første, der ryger, hvis der skal reduceres - arbejder over uden at skrive det på arbejdslisten

TR’erne i, at de sikres ordentlige vilkår for deres arbejde, ligesom vi som organisation skal være i front for at sikre de valgte bedst mulig uddannelse i forhold til at kunne varetage reel indflydelse. Samtidig skal I også stille krav til de valgte om at være ambassadører på jeres vegne. Det er ud af sammenholdet, vi kan blande os og sætte en ny dagsorden.

Netop arbejdsløsheden gør måske, at vi som ansatte viger tilbage for at blande os og stille krav.” Else Kayser Kredsformand

På mange arbejdspladser oplever sygeplejersker heldigvis god ledelse – både personalemæssigt og sygeplejefagligt. Men desværre er der altså også en række eksempler på det modsatte. Og netop arbejdsløsheden gør måske, at vi som ansatte viger tilbage for at blande os og stille krav. Vi tier og samtykker nok for ofte over for de forringelser, vi oplever i arbejdslivet. Men det holder jo ikke i længden! Hvad kan vi så stille op? Min anbefaling er, hvor svært det end kan være, at man taler med sine kolleger og inddrager tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten, der som talspersoner kan gå ind i de forskellige uretmæssigheder. Og på arbejdspladser uden TR vælger én. Og så er det vigtigt, at I støtter

DSR midt

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Sygeplejersker skal fotografere Som en del af Kreds Midtjyl lands Projekt Fagidentitet har kredsen inviteret sygeplejersker til gennem fotografier at sætte fokus på sygeplejerskers fagi dentitet. Sigtet er en bogudgi velse i 2012. Der har været stor inte resse for projektet, og blandt ansøgerne er der nu oprettet en projektgruppe på 11 syge plejersker, der skal fotografere de meget forskellige områder i sygeplejen, som de hver især arbejder indenfor.

Fotogruppen (fra højre): Camilla Lykke Jensen (Onkologisk Ambulatorium, Regionshospitalet Herning), Karen Berntsen (Hammel Neurocenter), Kirsten Thomsen (Hvide Sande Kommune), Maria Ehlert (Omsorgshotellet Vikærgården, Aarhus), Claus Sørensen (Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Tage Hansensgade), Hanne Junker Dinitzen (Røntgenafdelingen, Regions hospitalet Holstebro), Mariann Grann (Hospice Djursland), Bettina Søvang (OP, Regionshospitalet Holstebro), Jesper Grønlykke (Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers), Heidi Simonsen (Sundhedsplejen, Randers Kommune), Birgitte Christensen (Socialpsykiatrisk Bostøtte, Silkeborg).

Fyret under barsel Sygeplejerske sikret omfattende godtgørelse efter uberettiget fyring En midtjysk konsultationssygeplejerske modtog under sin barsel en mail, hun gerne havde været foruden; nemlig opsigelse fra sit arbejdssted. Da hun klart havde på fornemmelsen, at fyringen var begrundet i barsel, ringede hun derfor med det samme til kredsen, hvor en faglig konsulent umid delbart vurderede at der var tale om en uberettiget fyring, og at DSR ville gå ind i sagen.

Forhandlet godt resultat Der er nu i et samarbejde mellem Kreds Midtjylland og Juridisk Afdeling i DSR centralt med baggrund i Ligestil lingsloven forhandlet et resultat hjem, der i stedet for de oprindelige tre måneders opsigelse yderligere har sikret sygeplejersken godt syv måneders godtgørelse samt udbetaling af et omfattende ferietilgodehavende.

DSR midt

Brug DSR Kredsnæstformand Bente Alkærsig Ras mussen har som politisk ansvarlig i kredsen vedrørende konsultationssygeplejerskers vilkår fulgt sagen. ”Mit råd til andre skal være, at hvis der overhovedet er antydning af, at en fyring kan være begrundet i graviditet eller barsel, skal man som medlem af DSR straks kontakte kredsen. Man kan måske tænke, at man ikke orker at kæmpe og bare har lyst til at sige: ’Det var det’ og give op, men så er det netop vigtigt at kontakte sin faglige organisation. Vi er altid parate til at støtte medlemmerne,” slutter Bente Alkærsig Rasmussen.

Etik SKAL være synlig i vores hverdag som sygeplejersker, og vi skal turde tale om dilemmaerne.”

Etiske dilemmaer til debat ”Vi blev virkelig rusket godt op i, og der var meget at tage med sig hjem,” siger Gitte Ryom, Hjertemedicinsk Afd. B2, Aarhus Universitetshospital, Skejby om at deltage i kredsens fagdag om klinisk etiske dilemmaer og komiteer. Mere end 200 midtjyske sygeplejersker deltog 2. februar i fagdagen, der var arrangeret i et samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Med afsæt i oplæg fra faglige eksperter diskuterede sygeplejerskerne en række konkrete cases indsendt af deltagere samt mulighederne for at oprette klinisk etiske komiteer på arbejdspladserne.

Gitte Ryom, Hjertemedicinsk Afd. B2, Aarhus Universitetshospital, Skejby

Et vilkår i sygeplejen ”Det blev meget tydeligt for mig, at etiske dilemmaer er et ofte overset vilkår i sygeplejen, og hvor vigtigt det derfor er, at vi taler om det,” siger Gitte Ryom. ”Dilemmaer kan man ikke løse, men de kræver, at vi som sygeplejersker forholder os.” Gitte deltog sammen med tre kolleger fra afdelingen. ”Nu må vi forsøge at følge op på alle de input, vi fik, og holde fast i, at det er ok at synes, at noget er svært, og at det er ok, ja nødvendigt, at snakke om svære situationer, fx når mulig heder for behandling er udtømt. Det har vi som sygeplejersker svært ved, fordi vi hele tiden skal vurdere og sætte handlinger i gang.” Find alle oplæg fra fagdagen på dsr.dk/midtjylland

Oplægsholdere i debat med sygeplejersker (fra venstre): Jacob Birkler, Formand for Det Etiske Råd, Grethe Bækgaard Thomsen, Formand for Sygeplejeetisk Råd, Mogens K. Skadborg, Overlæge, Speciallæge i Anæstesiologi og Intensiv Medicinsk Terapi og hospitalspræst Helle Rørbæk Hørby – begge Aarhus Universitetshospital, Skejby og Uffe Juul Jensen, Professor, leder af Center for Humanistisk Sundhedsforskning, Aarhus Universitet.

Tilmeld dig et væld af tilbud Hvis du mangler overblik over, hvad din fag forening kan tilbyde dig, så er www.dsr.dk/ midtjylland løsningen. Her samler kredsen al den information, der er relevant for dig med særlig tilknytning til Midtjylland.

Tilmelding via hjemmeside Som noget nyt er det nu kun via kredsens side, du kan tilmelde dig arrangementer. Brug kredsens aktivitetskalender, som

du finder via linket ’Aktiviteter’ i venstremenuen. Kalenderen vil guide dig videre til omtale af det enkelte ar rangement – og en tilmeldingsblanket. Gå selv på opdagelse på kredsens side. Finder du ikke det, du søger, kan søgefeltet hjælpe dig godt på vej. Alter nativt er du altid velkommen til at sende en mail til kommunikationskonsulent Marie Adelstorp på midt-ma@dsr.dk.

DSR midt

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp

Syng, syng,

Tag med på videnscafe Interesserer du dig for KOL, professionalisering af sygepleje eller ledelse, så har Kreds Midtjylland det helt rigtige tilbud til dig. Tre sygeplejersker med Ph.d er oplægsholdere, når medlemmer inviteres til Ph.D-caféer, hvor forsk ningsviden bliver formidlet, så det kan bruges i praksis på din arbejdsplads. Caféerne afholdes i marts og april og udbydes i hhv. Aarhus, Viborg, Holste bro og Silkeborg.

Find tid og sted og tilmeld dig på www.dsr.dk/midtjylland. Se under ’Aktiviteter.’ Gennemførelse kræver minimum 10 deltagere.

DSR midt

Vidste du, at DSR, Kreds Midtyl land har sit eget sangkor? Piger i Pink kalder de sig, og du kan tilmed blive en del af koret, hvis du sætter pris på musik og elsker at synge. For at blive optaget skal du være sygeplejerske, og du skal kunne synge rent. Derfor er der to øveafteners prøvetid, hvorefter korlederen eller ansøgere kan takke ja eller nej. Nodelæsning er ingen betingelse.

syng! Giv et tip Koret øver fast i Dansk Sygeplejeråds lokaler i Mindegade i Aarhus cirka en gang om måneden. Dog ikke i højsom meren. Øvedatoer for første halvdel af 2012 er 27. marts, 16. april, 22. maj og 18. juni. Hvis du har en idé til, hvor koret kan optræde, så hold dig ikke tilbage med at give koret besked. Skriv en mail til korist Ilse Larsen på ilse. henry@larsen.mail.dk

Kender du vis.dk? Siden er henvendt mod dig, der arbejder pro fessionelt med eller i sundhedsvæsenet. Her kan man udveksle erfaringer, spørgsmål og gode idéer og på den måde bruge siden som forum for faglig videndeling - også på tværs af sygehuse, sektorer og faggrupper. Målet er at skabe bedre kvalitet i behandlingerne og mere tilfredse patienter.

Godt redskab ”Idéen med siden er rigtig god,” siger Elisa beth Iversen, der arbejder som centersyge plejerske på et plejecenter i Viborg. I januar fik hun kendskab til siden via en kollega, som anbefalede hende at benytte forummet til en efterspørgsel. Elisabeth Iversen stod nemlig og manglede erfaring med håndte ring af en borger, som efter hospitalsind læggelse var blevet ramt af en smitsom tarmbakterie.

Endnu har Elisabeth Iversen ikke hørt fra kolleger, der kunne hjælpe hende, men det holder ikke Elisabeth fra at benytte siden igen. ”Jeg håber, at flere sygeplejersker får kendskab til og vil benytte sig af vis.dk, for siden kan helt klart blive til nytte for både borgere og sygeplejersker.” I marts måned 2012 fejrer vis.dk ét års fødselsdag. Siden er udviklet af Danske Regioner i samarbejde med de fem regioner.

Nye midtjyske ambassadører for sygeplejen

Stadsdirektør Niels Højberg, Aarhus Kommune (tv), sundheds- og ældredirektør Erik Mouritsen, Randers Kommune (th) og borgmester Flemming Eskildsen, Skive Kommune (nederst) er nu midtjyske ambassadører for sygeplejen.

Borgmester i Skive, Flemming Eskildsen, mener, det er en ære at modtage den udfordring, som DSR sætter med Rammerne for fremtidens sygepleje. Han fortæller, at kommunen bl.a. gerne vil priori tere muligheden for en forstærket indsats for hurtigere at hjemtage færdigbehandlede borgere fra regionens sygehuse.

om sygeplejefaglige udfordringer. ”Det bliver vigtigt at udvikle samarbejde på tværs mellem sektorer, ikke mindst når vi har langt færre økonomiske midler, end vi kunne ønske os. I dén diskussion har vi brug for sundhedsfaglig viden, politisk mod og bureaukratisk opfindsomhed. Det er kun sammen, vi kan finde løsnin gerne,” siger Niels Højberg.

Sammen finder vi løsningerne Den aarhusianske stadsdirektør, Niels Højberg, siger, at han meget gerne vil indgå i en fremtidig dialog

Glad for samarbejde med DSR Erik Mouritsen, der er sundheds- og ældredirektør i Randers Kommune, modtog en ramme, da kommunen er

langt foran med at opbygge frem tidens sundhedsvæsen med et uddannelses- og beskæftigelses program for sygeplejersker. ”Jeg er rigtig glad for den vej, vi har brolagt sammen med Dansk Sygeplejeråd. Vi har taget et initiativ i kommunen og har oplevet et enestående samarbejde med DSR, der både kunne udfordre vores ideer og tanker og hjælpe med at lave et stærkt projekt,” fortæller Erik Mouritsen.

Tag med i Tivoli 12. maj Deltag i den festlige afslutning på Sygeplejens År ved et storslået arran gement i Tivolis koncertsal i København. 300 midtjyske medlemmer får indgangsbilletten til Tivoli på 400 kroner betalt. Er du interesseret i gratis indgang, kræver det hurtig tilmelding via kredsens hjemmeside! Billetten inkluderer entré i Tivoli, konferenceafgift og kaffe, frokost, frugt m.m. i løbet dagen. Transport til og fra København er for egen regning.

Faglige indslag og overraskelser Se frem til en dag med faglige indspark fra bl.a. Patricia Benner – forfatter til Fra Novice til Ekspert. Hun kommer til Danmark for at tale om, hvad syge pleje er i dag. Desuden er det oplæg fra professor Marit Kirkevold og Diana Mason, der er tidligere chefredaktør på ’American Journal of Nursing’.

DSR midt

sammenhæng i sundhed

Tekst: Marie Adelstorp

Vi har skabt bedre samarbejde Distriktssygeplejerske Else Marie Koefoed og hendes kolleger i Gerontopsykiatrisk Team i Viborg tog selv affære, da dagligdagens frustrationer var ved at tage overhånd.

vad gør man, når vigtige oplysninger om patienter går tabt mellem forskellige instanser? Eller når man som sygeplejerske ikke får de rigtige tilbagemeldinger om eventuelle bivirkninger på en medicinsk behandling, man i samarbejde med en læge har igangsat hos en patient? I løbet af 2011 kunne Else Marie Koefoed og hendes kolleger i distriktspsykiatrien i Viborg gang på gang se, at vigtige oplysninger gik tabt, blev misforstået eller ikke fulgt op på. Arbejdsgangen var, at når ældre, psykiatriske patienter blev henvist, udredt og opstartet medicinsk behandling, blev hjemmeplejen orienteret. Men efter besparelser og omlægninger var det ikke altid sygeplejersker, men derimod social- og sundhedsassistenter, der fulgte op på disse oplysninger.

DSR midt

Og det var her, at tingene begyndte at skride. Frustrationer fyldte Else Marie Koefoed understreger, at langt de fleste patientforløb er velfungerende sektorerne imellem, men de resterende forløb tog alt for meget energi og fokus, og derfor var en ændring nødvendig. ”Der var ganske enkelt for mange kræfter, der gik til spilde på ærgrelse og frustration,” fortæller Else Marie Koefoed.

Hun og hendes kolleger oplevede, at nogle assistenter eksempelvis ikke opfangede tegn på, om medicineringen hos de ældre psykiatriske patienter havde den rette effekt. De vidste ganske enkelt ikke, hvad de skulle holde øje med og være opmærksomme på. Kulminationen for Else Marie Koefoed var, da en nyresyg patient ikke kunne tåle den medicin, han blev givet, og bivirkningerne blev opfanget meget sent i forløbet. Herefter besluttede Gerontopsykiatrisk Team, at noget måtte gøres.

Gerontopsykiatrisk Team modtager: • • • •

Patienter over 65 år med demens Patienter over 75 år med nyopstået psykiatrisk lidelse Patienter over 80 år med psykiatrisk lidelse Teamet har mulighed for, i en periode på op til 3 uger efter hospitals udskrivelse, at tilbyde tæt opfølgning ved sygeplejefaglige problemstillinger

God handleplan sikrer kvalitet

eder af sygeplejen i Viborg Kommune, Anne-Marie Agerskov, deltog sammen med andre sygeplejeledere fra Viborg i et møde i november 2011 med Gerontopsykiatrisk Team. Formålet var at få forbedret arbejdsgangene mellem psykiatri og kommune i forhold til ældre, psykiatriske patienter. Sygeplejerske som tovholder ”Det var et rigtig godt møde i en god tone,” siger Anne-Marie Agerskov og fortæller, at kommunen nu er ekstra opmærksom på, at en sygeplejerske i hjemmeplejen skal være tovholder for at sikre, at der bliver fulgt korrekt op på den behandling, nogle ældre patienter får igangsat fra psykiatrien. ”En sygeplejerske kan godt uddelegere opfølgningsopgaver til en assistent, men så skal assistenten være klædt på til denne opgave. Her arbejder vi med handleplaner, så assistenten præcis ved, hvad hun skal være opmærksom på, og hvornår hun skal melde tilbage. Jeg kan ikke lægge hovedet på blokken og sige, at det fungerer 100 procent endnu, men vi arbejder hårdt på, at det kommer til det,” fortæller Anne-Marie Agerskov.

Mere præcise arbejdsgange Gerontopsykiatrisk Team, som hører under Regionspsykiatrien Viborg-Skive, besluttede sig for at kontakte Viborg Kommune for at på fokus på de problemstillinger, de oplevede. I november 2011 resulterede det i et møde med sygeplejeledere fra Viborg Kommune. Mødet skulle forbedre samarbejdsrelationerne mellem psykiatrien og den kommunale sygepleje og har nu effektueret skærpet opmærksomhed og mere præcise arbejdsgange over for ældre, psykiatriske borgere, som er en kompleks og sårbar patientgruppe. Kommunen er nu ekstra opmærksom på, at en sygeplejerske i hjemmeplejen skal være tovholder for at sikre, at der bliver fulgt korrekt op på den behandling, nogle ældre patienter får igangsat fra psykiatrien.

Kom til sagens kerne Forud for mødet i Viborg Kommune var gået orienteringsmøder med distriktssygeplejerskernes leder. Møder der viste sig at være særdeles givtige, da kernen i problemstillingen blev tydeligere undervejs. ”Der var egentlig så meget, vi var trætte af, men ved at snakke vores arbejdsgange og frustrationer igennem, kom vi ind til sagens kerne. Det var en stor øjenåbner for mig, da det blev tydeligt, at det kun var nødvendigt at justere på mindre ting. Det er også blevet tydeligere for mig gennem dette forløb, at det er vigtigt at bruge kræfterne de rigtige steder. Det har været en meget lærerig proces,” opsummerer Else Marie Koefoed. Skab de gode historier Else Marie mener, at man alt for ofte hører om de negative historier fra

psykiatrien: hvor tiden er for knap, og hvor noget går galt. Men der er heldigvis også mange gode eksempler, hvor forløbene går godt til glæde for både patienter og de pårørende. Og den nye skærpede fælles opmærksomhed på de ældre psykiatriske patienters velbefindende er endnu et eksempel. Det vigtige er også, at patienternes pårørende kan mærke trygheden i, at vi nu arbejder bedre sammen, mener Else Marie Koefoed. ”Da jeg kørte som distriktssygeplejerske på Thy og Mors, og et forløb blev afsluttet godt, så plejede jeg altid at sige: ’Nu kan min lille bil køre glad hjem igen.’ Det er sådan, jeg har det nu,” smiler hun og opfordrer samtidig andre sygeplejersker til at tage ansvaret på sig, hvis de oplever arbejdsgange, der kan ændres til det bedre.

DSR midt

taleboblen Tekst Marie Adelstorp

”Hvad er studerende i SLS (Sygeplejestuderendes Landssammenslutning)

optaget af?”

”En praktisk udfordring for os lige nu er at sikre, at de studerende kan komme sikkert frem til Campus. I Aarhus er vi nemlig flyttet i nye bygninger, og det giver anledning til flere udfordringer. I SLS-Aarhus har vi fået flere henvendelser fra studerende, som føler, at de risikerer liv og lemmer, når de skal krydse vejen, inden de når skolen. V i har været i en god dialog med ledelsen om emnet, og problemstillingen bliver der nu arbejdet videre med. Flytningen har også betydet, at vi nu har en dagligdag med studerende fra beslægtede professioner. Det er godt på mange områder, men det betyder også, at der skal arbejdes ekstra for at sikre sammenholdet internt mellem de sygeplejestuderende. Derfor er vi i SLS optaget af at skabe rammerne for et godt sammenhold på tværs af årgange gennem åbne møder og invitationer til arrangementer. Som formand for SLS i Aarhus har jeg netop arbejdet på at sætte fokus på de sociale aktiviteter, da jeg mener, at det er vejen frem, hvis SLS skal fungere som en organisation, der skal sikre og forbedre de sygeplejestuderendes vilkår under uddannelsen.” Lina Lernevall, formand for SLS-Aarhus. På modul 11

DSR midt

”13. marts sender vi i SLS-Silkeborg en flok studerende i en bus mod Anatomisk Institut i Aarhus. Et arrangement som dette står vi for to gange om året, og det har en vildt god opbakning hver gang. For os i SLS betyder det meget at satse på de sociale arrangementer – gerne med en faglig vinkel. Her kan vi som studerende blive rystet sammen og få glæde af hinanden på tværs af klasser. Vi får nemlig meget ud af at bruge hinanden både socialt og fagligt. I januar blev vi flyttet på en ny skole, og derfor bruger vi i SLS en del kræfter på at skabe et socialt sammenhold de sygeplejestuderende imellem. Vi arbejder eksempelvis lige nu på et arrangement til maj, hvor en gæsteoplægsholder bliver indbudt. Desuden har vi i tankerne engang i fremtiden at benytte os af, at vi nu går på en skole med lærerstuderende. Vi kunne måske få en lærerstuderende til at tilbyde matematikundervisning til de, der trænger til at få opfrisket deres matematiske evner. På den måde kan vi i SLS tilbyde noget andet end det, som skolen kan – og som samtidig er fagrelevant.” Merete Greve, formand for SLS-Silkeborg. På modul 9

”Her og nu har vi en stor udfordring med at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer i SLS-Viborg. Vi er tre i øjeblikket, men jeg stopper som formand til sommer, da jeg bliver færdig som sygeplejerske, og derfor arbejder vi på at få nye bestyrelsesmedlemmer, da tre medlemmer i virkeligheden er for lidt. De nye medlemmer må meget gerne være fra forskellige moduler. Det er nemlig pokkers vigtigt, at der fortsat findes et SLS i Viborg, da det er væsentligt, at studerende brænder for at hjælpe medstuderende og ikke mindst forsat vil være med til at udvikle sygeplejeuddannelsen. Vi har heldigvis et rigtig godt samarbejde med ledelsen i Viborg, hvor vi i undervisningstiden bl.a. har fået skemalagt tre kvarters introduktion til SLS og Dansk Sygeplejeråd til de studerende på første modul. Det har vi afholdt for nylig, og her tilmeldte knap 50 studerende sig, hvoraf 2 udviste interesse for at deltage i lokalbestyrelsen.” Christina Bak Knudsen, formand for SLS-Viborg. På modul 13

DSR midt

Vores midt

Tekst: Marie Adelstorp

Midt blandt gadens folk Gadesygeplejerske Birthe Ulsted Sørensen bevæger sig rundt blandt de aarhusianere, som de fleste andre forsøger at ignorere.

år Birthe Ulsted Sørensen udfører sygepleje, møder hun ikke sine patienter på en hospitalsgang, i et privat hjem eller på et plejehjem. Hun finder dem på gaden, og her er en patient ikke en patient, men en ’borger’. ”Gaden er deres dagligstue, så det er dér, at jeg er,” fortæller hun. Birthe Ulsted Sørensen er ikke på gaden alene. Til daglig arbejder hun med en fast sygeplejerskekollega. Sammen er de ’Gadeteamet’ i Aarhus - et team som bruger de fleste arbejdstimer under åben himmel. Deres primære arbejdsopgaver er sundhedsfremme og skadesreduktion. De yder blandt andet sårpleje, udleverer rent ’værktøj’ og støtter og vejleder gadens folk. Teamets tilbud er frivilligt og på borgernes præmisser. Målet er at hjælpe mennesker med særlige sociale problemer videre, og gadeteamet fungerer på den måde som brobyggere til det offentlige sundhedssystem.

Gadeteamet i Aarhus Kommune: • Fungerer som brobyggere til det offentlige sundhedssystem • Hjælper mennesker, der ikke selv søger den hjælp, de behøver. • Færdes både udendørs og indendørs. • Har fast base på Nørre Allé 31 i Aarhus. • Kan kontaktes alle hverdage mellem 8.00-15.00 på tlf.: 8081 5242 Kilde: www.aarhuskommune.dk

DSR midt

Arbejder i nuet Gadeteamet har eksisteret siden 1997 dengang som et forsøg på at nedbringe dødeligheden blandt byens udsatte. Ordningen blev gjort permanent i år 2000. Teamet hører under Socialpsykiatri og Udsatte Voksne og er en del af de tilbud, som udsatte borgere kan benytte sig af i Aarhus. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne varetager specialiserede tilbud til voksne med sindslidelser, misbrugsproblemer og andre sociale problemer – herunder hjemløshed. Borgerne er sårbare, og hjælpen foregår i små skridt på borgernes betingelser. ”Vi kan ikke flytte bjerge, og det kan ikke hjælpe noget, at vi går for hurtigt frem i forhold til borgeren. Han skal kunne følge med. Vi arbejder derfor meget i nuet. Det kan ikke hjælpe noget at sige til borgeren: ’Det sagde jeg altså også i går’.” Tillid er nøgleordet Birthe Ulsted Sørensen arbejder med mennesker, hvor mange er udsatte, nogle lever med misbrug, og mange har mistillid til systemet. ”Det er klart, at vi som team blev set an, inden at vi blev lukket ind i miljøet. Det tog tid. Men det har været indsatsen værd, for vi bliver modtaget rigtig godt blandt borgerne. Vi er, hvor de er, og det betyder meget for dem. Vi respekterer også, hvis de ikke er interesseret i kontakt med os. Tillid er nøgleordet. Vi skal altid møde borgerne med ydmyghed og respekt over for det liv, de lever,” fortæller hun og uddyber:

”Måske kræver det, at vi engang i mellem sørger for at skaffe de fornødenheder, der sikrer, at de bliver på hospitalet. Det er ikke traditionel sygepleje, men praktisk hjælp og samtale er faktisk en vigtig form for sygepleje. Det sikrer, at vi får en tillidsfuld kontakt og udløser muligvis en større tiltro til det etablerede sundhedssystem, og så er vores fornemste opgave lykkedes.” Stor psykiatrisk erfaring I omkring et år har Birthe Ulsted Sørensen arbejdet som gadesygeplejerske i Aarhus. Inden da havde hun en lang karriere i psykiatrien bag sig. ”Jeg kan snart sige, at jeg har 30 års erfaring. 10 år i voksenpsykiatrien, 10 år i børnepsykiatrien og nu snart 10 års erfaring fra socialpsykiatrien,” opregner hun og fortæller, at erfaringen i psykiatrien har givet viden, erfaring og ballast til en dagligdag blandt borgere, som lever livet på kanten. Hun oplever, hvordan det kan være svært at se mennesker have det skidt i et velfærdssamfund som det danske. Et fald i antallet af udsatte mennesker kunne måske finde sted, hvis samfundet tog affære tidligere. ”Lærere og pædagoger skal gives rammer, der gør, at de har bedre vilkår for at gribe ind, hvis et barn ikke har det godt. Vores samfund er bygget op om, at man forventes at kunne klare sig selv. Jeg tror grundlæggende på, at mennesker gerne vil kunne klare sig selv, men det er ikke muligt for alle. Måske er det også derfor, at mange kommer langt ud, inden de beder om hjælp,” funderer Birthe.

Uforudsigelig arbejdsdag Der findes ikke en typisk arbejdsdag for Gadeteamet, for det er aldrig til at forudsige, hvornår teamets telefon ringer med håb om assistance. Men en dag kan indeholde besøg hos væresteder eller hos Kirkens Korshær, hvor borgere befinder sig og kender til Gadeteamet. Borgerne henvender sig. Ikke omvendt. Sådan er det altid. Også på gaden, hvor Birthe Ulsted Sørensen og hendes kollega går ture langs Strøget og holder øjne og ører åbne, hvis nogle borgere ønsker et sår efterset eller anden form for hjælp. En del af dagen kan også byde på en tur til en praktiserende læge. Nogle borgere ønsker at have gadesygeplejerskerne med ind til konsultationer, og her virker sygeplejerskerne som tolke og sparringspartnere, så der er nogen at drøfte oplevelsen og et eventuelt videre forløb med. Her kan gadesygeplejersken være med til at huske på kommende aftaler. ”Vi skal hele tiden være et skridt foran. Hele tiden holde fast i den røde tråd,” slutter Birthe Ulsted Sørensen.

Blå bog • Uddannet sygeplejerske i 1973 • Bl.a. arbejdet på psykiatrisk hospital i Risskov (børn og voksne) • Uddannelseskonsulent inden for socialpsykiatri • Gadesygeplejerske i Aarhus siden april 2011 DSR midt

Ă¸jeblikke

Foto: Jonna Fuglsang Keldsen Tekst: Ditte Scharnberg

Sundhed fra vugge til grav

DSR midt

Gustav og Adam Olav og deres mødre er blandt de borgere i Randers, der gerne gæster byens nye sundhedscenter. Sundhedsplejersker arrangerer forældrecafe hver tirsdag, og når også jordemødre flytter ind, ser sundhedsplejerskerne gode muligheder for et udvidet fagligt samarbejde om de nyfødte. Sundhedscenteret, der blev indviet i december 2011, rummer udover sundhedsplejen en lang række tilbud i samarbejde mellem kommune og region som fx rehabilitering og en kommende inkontinensklinik bemandet med specialuddannede sygeplejersker. En række patientforeninger og private aktører holder også til i det nybyggede hus på 8.000 kvadratmeter i byens centrum. I løbet af 2012 udvides tilbuddene bl.a. med projekt ”Tjek dit helbred” – et tilbud til 30-50-årige randrusianere. Læs mere på sundhedscenter.randers.dk

DSR midt

Ă¸jeblikke

DSR midt

Sygeplejersker i Randers Sundhedscenter: Øverst th: Sygeplejerske Susanne Bækgaard er centerleder: ”Vores vision for sundhedscenteret er tværfaglig innovation i forhold til sundhedsfremme.” Øverst tv: Sygeplejerske og interkulturel koordinator Kirsten Bugge (bagest th) står for aktiverende tilbud om sundhedsfremme til etniske minoriteter; her med Lili, Lul, Fidan, Zainap og motions vejleder Gitte Engstrup. Nederst: Mai Bøgh er centersygeplejerske i 49 boliger tilknyttet sundhedscenteret – her på besøg hos Lissy Jørga Christensen: ”Min rettesnor er, at de ældres liv skal være værdigt.”

DSR midt

stafetten

Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation i kredsen. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.

Tekst Ditte Scharnberg

Tættere på med

teknologi

DSR midt

Velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune, Ivan Kjær Lauridsen, satser på gevinster for både borgere, medarbejdere og økonomien.

”D

en egentlige gevinst ved at anvende velfærdsteknologi i sygeplejen er, at vi kan opretholde og helst levere bedre ydelser til borgeren inden for en mindre økonomisk ramme end den nuværende.” Sådan lyder det fra velfærdsteknologichef Ivan Kjær Lauridsen, Aarhus Kommune. I kommunen har der på sygeplejerskers arbejdsområde senest været arbejdet med telemedicinske sårprojekter, ligesom der på social- og sundhedsassistenternes område har været en særlig indsats i forhold til indførelse af loftslifte og automatiske skylle/tørretoiletter. ”Vores guidelines i Aarhus Kommune er, at vi med de forskellige teknologiprojekter skal kunne formulere gevinst for både borgerne OG medarbejderne, og at vi samtidig skal opnå økonomiske fordele,” siger Ivan Kjær Lauridsen. De telemedicinske sårprojekter har der været stor tilfredshed med. Gevinsterne har været minimering af borgernes tid i ambulatorierne, ligesom transporttiden til og fra ambulatorierne er mindsket. Og de telemedicinske tiltag har ikke vist ringere effekter i forhold til borgernes situation. Distribution af faglighed øges I Aarhus Kommune er formålet med teknologiindsatsen klar: Borgeren skal understøttes i sit nærmiljø til selv at mestre mest muligt. ”Selv om de sundhedsfaglige personer måske fysisk kommer sjældnere på besøg, betyder teknologien, at fagligheden alligevel distribueres hurtigere og mere effektivt helt ud til den enkelte borger,” siger Ivan Kjær Lauridsen. ”På den måde kan man sige, at vi kommer tættere på borgeren, der

løbende opkvalificeres til at varetage forskellige funktioner – fx som KOLpatient selv at kunne kontrollere iltningsgrad. Denne praksis med hjælp til selvhjælp kan gøre sig gældende hos de borgere, der KAN; mere komplekse sygdomssammenhænge vil fortsat kræver tilstedeværelse af personale.” Sygeplejerskers kompetencer De nye arbejdsgange kræver, at sygeplejersker forholder sig til teknologien. ”I nogle situationer skal der arbejdes med at komme ud over dogmet om, at menneskelig kontakt ikke nødvendigvis er det vigtigste i alle situationer,” siger Ivan Kjær Lauridsen. Han fremhæver, at sygeplejersker er gode til at give positive, kritiske indspark: hvad virker, hvad virker ikke. Og så gælder om at sikre, at responsen bliver udtrykt og afleveret de steder, hvor den kan gøre nytte. ”Det gælder om at inddrage sygeplejersker i overvejelserne om, hvilke former for velfærdsteknologi, der kan udvikles. For spørgsmålet i den sidste ende er jo, hvilken teknologi vil vi have?” Et kommende projekt i Aarhus Kommune, der kommer til at inddrage sygeplejersker, drejer sig om telemedicinsk monitoreringsstruktur for 200 patienter med diabetes type 2. Dette er del af et større nationalt uddannelsesprojekt, hvor også Herlev og Frederiksberg indgår med KOL- og hjertepatienter. Kig i krystalkuglen Hvad fremtiden angår, er Ivan Kjær Lauridsen meget optaget af at gøre det muligt, at sundhedsfaglige medarbejdere får forbedret adgang til at distribuere og dele viden, så han arbejder på et nyt forum for videndeling.

”Sygeplejersker skal kunne koble sig op på netværk, hvor de er, ligesom vi skal arbejde mere intensiveret med at lade videoklip erstatte skrevne manualer.” Dertil mener han, at et kig i krystalkuglen viser, at der skal fortsættes med at gøre borgerne selvhjulpne, hvor de er, deres nære omgivelser (frivillige, pårørende) skal oplæres i at understøtte dette, medarbejderne skal sikres et godt arbejdsmiljø, der skal arbejde på bedre flow på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, og endelig skal innovative løsninger støtte en stadig snævrere økonomi. ”Teknologien skal sættes i værk for at sikre gode, fagligt kvalificerede løsninger,” slutter velfærdsteknologichef Ivan Kjær Lauridsen.” Læs mere om velfærdsteknologi i Aarhus Kommune på aarhus.dk

Det gælder om at inddrage sygeplejersker i overvejelserne om, hvilke former for velfærds teknologi, der kan udvikles. For spørgsmålet i den sidste ende er jo, hvilken teknologi vil vi have?” Velfærdsteknologichef Ivan Kjær Lauridsen, Aarhus Kommune

DSR midt

FAGNYT

Tekst: Ditte Scharnberg

Forskning i spil Sygeplejeforskning er et vigtigt led i den samlede sundhedsforskning i Danmark. Og endnu vigtigere: forskning i sygepleje bidrager til en sygepleje af høj kvalitet til gavn for patienter og borgere. DSRs kongres i 2010 besluttede et øget fokus på forskning, og derfor har Dansk Sygeplejeråd nu udgivet forsk ningsudspillet ”Viden udvikler sygeplejen til gavn for patienter, profession og

samfund” ud fra et ønske om at styrke forskningen i sygepleje i Danmark. Forskningsudspillet bygger i høj grad på de mange input fra universiteter, pro fessionshøjskoler, regioner og kommuner, hvor Dansk Sygeplejeråd har været i dialog med både aktive forskere, topledere, forskningsledere, undervisere, stude rende, organisationer m.v. Du finder udspillet på dsr.dk

Fremtidens

hjemmesygepleje i Horsens Hvordan kan sygeplejersker i mødet med borgerne optimere arbejdet med sundhedsfremme? Det var afsættet for projekt ”Fremtidens sy gepleje” i Horsens Kommune, der via Socialministeriets pulje til Udvikling af Bedre Ældrepleje har modtaget 846.000 kr. til kompetenceudvikling for alle hjemmesygeplejersker. De har fulgt et undervisningsforløb udarbejdet i samarbejde med UC Lillebælt, der kunne afsluttes med skriftlig eksamen på diplomniveau. ”Gennem uddannelsen har jeg helt klart fået nye indgangsvinkler i mit møde med borgerne. Jeg har nu meget mere fokus på, hvilke ressourcer borgeren selv har, og hvordan jeg kan medvirke til, at borgeren bedst muligt mestrer sin situation. Sundhedsfremme er

DSR midt

nemlig i høj grad et spørgsmål om at medinddrage borgeren,” siger hjem mesygeplejerske Bodil Smalbro.

Fortsat fokus på sundhedsfremme Alle hjemmesygeplejersker har opdelt i fire hold deltaget i fem un dervisningsdage. Flere nyuddannede ledige sygeplejersker blev ansat for at dække vagterne ind. Bodil valgte som afslutning på uddannelsesforløbet at skrive eksa mensopgave. ”Som 62-årig skal jeg jo ikke bruge min eksamen i et såkaldt karriereforløb, men jeg er glad for, at jeg valgte at skrive opgaven, for på den måde kom jeg meget dybere ind i stoffet,” siger Bodil Smalbro. For at holde fast i den nye viden og indsigt uddannelsesforløbet har

givet sygeplejerskerne, og som også skal bruges til at kvalificere hjælpernes arbejde, er det aftalt, at de kommende sygeplejefaglige mø der indledes med punktet: Fortæl en god historie om sundhedsfremme. ”I en travl hverdag, hvor det ene projekt ofte afløser det andet, er det vigtigt fremadrettet at bevare fokus på sundhedsfremme,” siger assisterende områdeleder Trine Jooma, der er medlem af projekt gruppen. ”Lederne i organisationen skal rustes, så de i dagligdagen kan sætte fokus på sundhedsfremme, så projekt ’sundhedsfremme’ ikke bare bliver endnu et projekt, vi gennem førte uden at give os tid til at høste frugterne til glæde for borgerne og sygeplejerskerne.”

Win-win for ansatte og ledige sygeplejersker Kredsen sætter fokus på jobrotation At få ansatte sygeplejersker i gang med efteruddannelse – og ledige i job. Det har været drivkraften i Kreds Midtjyllands indsats for at få etable ret en række jobrotationsprojekter i det midtjyske. ”Tidligere har det været svært for arbejdspladser at sikre den nødven dige opkvalificering og efteruddan nelse af de ansatte sygeplejersker,” siger kredsformand Else Kayser.

”Produktivitetskravene er jo i højsædet på arbejdspladserne, og det har været svært at opstøve ledige sygeplejersker, der kunne rekrutteres som vikarer, når man sendte en ansat i uddannelse. I takt med at ledigheden blandt sygeplejersker er steget, er det nu faktisk muligt at sende ansatte sygeplejersker på efteruddannelse,

og samtidig rekruttere ledige syge plejersker som vikarer – endda med et anseeligt økonomisk tilskud fra staten. Så lige nu har vi en win-win situation for såvel de ansatte som de ledige og arbejdspladsen.”

Flere projekter på vej Kreds Midtjylland har i tæt samarbej de med lokale tillidsrepræsentanter og ledelser bidraget til at planlægge en række jobrotationsprojekter for sy geplejersker på flere forskellige typer af arbejdspladser – både kommuner spredt over hele kredsen og forskel lige typer regionale arbejdspladser, såvel somatiske som psykiatriske. I øjeblikket arbejder bl.a. Viborg og Syddjurs kommuner samt Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kom mune på at igangsætte projekter. Også i regionspsykiatrien interesserer man sig for mulighederne i jobrota tion. Hvordan kan det lykkes? Fagpolitisk konsulent Kristian Eskildsen fremhæver tre vigtige faktorer, der skal overvejes forud for et jobrotationsprojekt: Klarlæg (efter) uddannelsesbehovet for sygeple jerskerne på arbejdspladsen, skab overblik over, hvor mange sygeplejer

sker, der skal tilbydes uddannelse, og hvor mange vikarer, der skal bruges til at dække hullerne i vagtplanen imens, og saml de relevante parter i en styregruppe, som kan kvalificere, planlægge og udføre projektet. ”Et succesfuldt jobrotationspro jekt kræver involvering og input fra tillidsrepræsentanter, ledelse, det lokale jobcenter, Danske Sundheds organisationers A-kasse (DSA), repræsentanter fra uddannelsesin stitutioner og repræsentanter fra DSR Kreds Midtjylland,” understreger Kristian Eskildsen.

Hvis du kunne tænke dig at undersøge mulighederne for at etablere et jobrotationsprojekt for sygeplejerskerne på din arbejdsplads, kan du drøfte mulighederne med din leder, TR, FTR eller faglige konsulent. Hvis du er ledig og synes, det kunne være spændende at blive ansat som vikar i forbindelse med et jobrotationsprojekt, kan du henvende dig til DSA, som bidrager til rekruttering af vikarer til projekterne.

DSR midt

MIDTNYT

Tekst Marie Adelstorp

Akvareller i medlemshuset Der er kommet forårsfriske farver i medlems huset, da Karen Julie Frederiksen udstiller sine akvareller i disse uger. ”Det er blandt andet de store vidder og den altid skiftende himmel i det vestjyske, som inspirerer mig,” fortæller Karen Julie Frederiksen, der udstiller indtil udgangen af april 2012. ”Jeg finder stor glæde ved at sidde i naturen og arbejde med farverne på det lyse papir,” forklarer hun. Karen Julie Frederiksen har efter mere end 40 års arbejde som sygeplejerske ladet sig pensionere og bruger nu en del tid på at male akvareller eller deltage i akvarelkurser. Motiver er som oftest landskaber, måger og blomster.

Køb en akvarel Du kan som vanligt købe dig et udstillet billede, hvis det falder i din smag, eller hvis du ønsker at glæde en anden med en personlig gave. Priserne er anført på værkerne. Du er derudover velkommen til at kontakte Karen Julie Frederiksen på kj@karenjulie.dk, hvis du er interesseret i at se flere billeder end de, der allerede er udstillet i Medlemshuset.

DSR hjælper dig til at bruge din

ytringsfrihed Har du lyst til at ytre dig om forhold eller vilkår i dit arbejdsliv som sygeplejerske, men ved du ikke helt, hvad du må udtale dig om? Måske søger du bare støtte og inspiration? Brug DSR’s nye temaside om Ytringsfrihed. På www.dsr.dk/ytringsfrihed er der samlet viden, pjecer, gode råd og baggrundsinformation til dig som DSR-medlem, hvad enten du er medarbejder, tillidsvalgt eller leder i sundhedsvæsenet. Temasiden er opdelt i flere undersider, som sætter fokus på for skellige aspekter af ytringsfrihed. Du kan også læse historier om og med sygeplejersker, som har brugt deres lovsikrede ytringsfrihed.

DSR midt

Fortæl om din virkelighed Hvorfor er det vigtigt at ytre sig? Læs bl.a. begrundelse fra medieprofessor Oluf Jørgensen. Du får også gode råd til at være i dialog med pressen og til bevidst adfærd på Facebook og andre net-medier. Er du tillidsvalgt, kan du finde en kort powerpoint-præsentation til brug over for dine kolleger om reglerne for ytringsfrihed, omtanke på Facebook etc. Du kan naturligvis altid kontakte kredens kommunikations konsulenter eller presseteamet i DSR-C, hvis du har noget på hjerte, som du gerne vil dele med omverdenen, eller hvis du bliver kontaktet af pressen og bedt om en udtalelse. Vi lytter gerne, og vi er her for at rådgive, vejlede og støtte dig som medlem og sygeplejerske.

KALENDER

Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på www.dsr.dk/midtjylland Medlemstilbud Brug forskning på arbejdspladsen: Ph.D.-cafeer i Holstebro, Aarhus, Viborg og Silkeborg Læs mere s. 6 Sygeplejens År i Tivoli 12. maj 2012 Læs mere s. 7 Medlemsmøde for anæstesisygeplejersker 13. marts 2012 Læs mere på dsr.dk/midtjylland Sygeplejersker er afgørende for operationsstuen 23. marts 2012 Læs mere på dsr.dk/midtjylland TR Fællesmøder for TR i kommunerne 10. april 2012 Kommunerne Øst 19. april 2012 Kommunerne Syd 24. april 2011 Kommunerne Nord 26. april 2012 Kommunerne Vest TR sundhedsplejen 15. marts 2012, Medlemshuset TR Hospice 22. marts 2012, Medlemshuset

Seniorer Yderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på www.dsr.dk/midtjylland

Tilmelding: 8625 6499 eller 8619 1708 Seniorsammenslutningens Landsmøde 5.-11. august 2012 Esbjerg Højskole Tilmelding til højskolen inden 1. januar 2012 7913 7400, eh@eh.dk Viborg, Skive og omegn 20. marts 2012 Tidligere embedslæge Børge Sommer fortæller om at være læge på fem kontinenter bl.a. i Afghanistan. Efter kaffen er der valg til Kontaktudvalget. Kl. 13.30 til 16.00, Borgerhuset, ”Stationen”, St. Sct. Hans Gade 7, 8800 Viborg (lokale 4) Pris kr. 25,- for kaffe/the. Tilmelding senest den 13. marts 2012 til: Kontaktpersonerne Edna Mølgaard, 8660 2261 og Annelise Møller, 9752 9080. Holstebro, Herning og omegn 21. maj 2012 Ladywalk i Agger Der arrangeres ikke fælles transport Tilmelding senest medio april til Birthe Larsen 97 85 27 15

Introduktion til kredsen for nye TR’ere og AMiR’ere 19. juni 2012

11. september 2012 Udflugt med bus til Hvide Sande og Nymindegab Læs mere på dsr.dk/midtjylland

AMiR Kommende møder vil blive annonceret på dsr.dk/midtjylland

Kontaktperson: Birthe Larsen, 9785 2715

Introduktion til kredsen for nye AMiR’ere og TR’ere 19. juni 2012 FTR 12. marts, 17. april, 29. maj og 11.-12. juni 2012

29. maj 2012 Sommerudflugt til Humlemagasinet på Fyn Læs mere på dsr.dk/midtjylland

Århus, Horsens og omegn 3. april 2012 Som optakt til sommerudflugten oplæg v. cand. mag. Johan Bender om Rytterkongen Christian den X. Herefter valg til Kontaktudvalget. Kl. 14.00-16.00, Mindegade 10, kælderen, Århus C

Kontaktperson, Århus: Hanne Kristensen, 8698 5598 Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen. Alle SLS’ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Nærmere informationer følger på hjemmesiden. Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl. 09.15 – 16.00 i medlemshuset. Referater finder du på wwww.dsr.dk/midtjylland Møderne afholdes: 12. april 8. maj 18. juni

Kredskontoret er lukket 19.-20. april 2012 på grund af kursus. Telefonerne passes af Kreds Sjælland og Kreds Hovedstaden. Vent om muligt med henvendelse til kredskontoret åbner igen 23. april

DSR midt

Åbningtider Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00. Fredag kl. 10.00-13.00. Telefonerne (4695 4600) er åbne alle hverdage mellem 10.00 og 15.00, dog ikke onsdag, hvor telefonerne er lukket. Bemærk: Kredskontoret er lukket 19.-20. april 2012 på grund af på kursus. Telefonerne passes af Kreds Sjælland og Kreds Hovedstaden. Vent om muligt med henvendelse til kredskontoret åbner igen 23. april.

Hvad er det, fotograf Jonna Fuglsang Keldsen har stillet skarpt på i bagsidens nærbillede? Giv dit bud i en mail til midt-ma@dsr.dk Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter. Konkurrencen kører til og med mandag den 2. april 2012. Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 14. Vinder af konkurrencen i sidste magasin: Hjemmesygeplejerske Birthe Hansen, Herning Kommune. Svaret: En brunkage.

gæt og vind!