Kreds Midtjylland NR. 4 · 2019
TILBAGE TIL LIVET Sygeplejerske Charlotte Lykkegaard Jensen Turem doluptim et verci ad mincim er helt tæt relis acesequatiis aperovid quipå opta hjertepatienters rem vola qernamendio vendela. hverdag i Randers. Læs mere s. X-X Læs mere s. 6-9
INDHOLD
2
10
FIND OMTALE AF UDVALGTE
AKTIVITETER
Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer Benyt en efterårsdag i biografen Læs mere s. 5
Deltag i informationsmøde om APN-uddannelse Læs mere s. 19 Læs om kredsens MIDTVEJS forsamling Læs mere s. 22 Seksuel sundhed i sygeplejen under lup Læs mere s. 23
ØJEBLIKKE Mød ’Nurse Ruth’, der sammen med sin ophavskvinde hjemmesygeplejerske, tegner og forfatter, Ruth Asferg Holst, gæstede kredsens MIDTVEJSforsamling.
14
12 PORTRÆT PÅ TVÆRS Operations sygeplejerske Niels Jørgen Nielsen, Regions hospitalet Horsens.
BAGGRUND Sygeplejefagligt arbejdsliv: Interview med sygeplejerskerne Bente Stenstrup, Helle Høgild, Sofie Mikkelsen og Bodil Mikkelsen, der arbejder med en særlig gruppe patienter i Retspsykiatrisk Klinik i Herning.
Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 12. årgang. Nr. 4 2019
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • ECOPARK, Bautavej 1A 8210 Aarhus V
midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)
Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (s. 18-19, 22-23) Privatfotos (side 13, th.) Oplag 19.900
DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, OTW A/S
Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.
LEDER
Øget fokus på sygepleje og forskning
B
landt efterårets mange gode begivenheder sammen med jer medlemmer vil jeg fremhæve MIDTVEJSforsamlingen 24. okto ber i Herning Kongrescenter. Sikke en energi og lyst til at diskutere fag og faglig hed blandt alle jer omkring 400 medlem mer, der mødte frem. Kredsbestyrelsen lyttede derfor intenst til alle input, som vi bærer med videre i arbejdet frem mod fagkongressen i DSR i maj 2020, der skal diskutere ny professionsstrategi (læs mere s. 20-23). Som sygeplejersker er vi udfordret på fagligheden. De seneste års pres er i den grad også en udfordring i den kommunale hjemmesygepleje. Derfor er det også et skridt i den rigtige retning, at de første sygeplejersker i ’Borgernær sygepleje’ snart er uddannet. Uddannelsen som avanceret klinisk sygeplejerske (APN) er også godt i gang. Initiativer, der næppe havde set dagens lys, hvis ikke vi sam men med ledelserne lokalt havde presset på. Men ingen tvivl om, at flere forskellige initiativer må i gang, hvis vi skal matche sundhedsvæsenets udvikling.
Dyrt at have for få sygeplejersker I øjeblikket er der megen politisk bevågen hed på, at der er mangel på sygeplejersker – konkret på arbejdspladserne og også hvad fremtiden angår. Det er en udbredt opfattelse både i befolkningen og blandt politikere, at der må gøres noget i forhold til, at sygeplejersker ofte har for travlt til at kunne yde den tilstrækkelige pleje og omsorg. Vi skal vide at udnytte denne situation til også at skabe opmærksomhed mod, hvad det er, sygeplejersker betyder for den faglige kvalitet i behandling og pleje af patienter og borgere.
Her kan vi i høj grad anvende den syge plejefaglige forskning, der i flere sammen hænge kan påvise, at det simpelthen er for dyrt at have for få sygeplejersker. Det er et af hovedbudskaberne fra den ameri kanske sygeplejeprofessor, Linda Aiken, der netop har besøgt kredsen. Hendes forskning påviser, at både antallet af syge plejersker pr. patient og sygeplejersker nes uddannelsesniveau og kompetencer har direkte indflydelse på patienternes overlevelse, risiko for komplikationer og sygeplejerskernes arbejdsglæde. (Læs mere s. 18-19). Så lad os i fælles skab anvende forskningen endnu mere i udviklingen af faglig argumentation for sygeplejens betydning.
Year of the Nurse Også i 2020, der snart melder sig, venter mange udfordringer for sygeplejen. Vi må hele tiden være opmærksomme på, hvor vi kan præge og få indflydelse på dags ordenerne både blandt beslutningstagere og på arbejdspladserne. Her er det vigtigt, at vi sammen løfter sygeplejen frem; beskriver sygeplejens betydning og muligheder for at udvikle det danske sundhedsvæsen. Det samme gør sig gældende i andre lande, og derfor har WHO besluttet, at 2020 bliver ’Year of the Nurse’. Vi skal bruge ’Year of the Nurse’ som endnu en mulighed for at løfte syge plejen frem; vise hvad sygepleje er – og kan blive. I dette magasin kan du møde en række midtjyske sygeplejersker, der italesætter sygeplejen på lige netop deres områder: psykiatriske sygeplejersker i retspsykiatrien, en sygeplejerske, der arbejder i hjerterehabiliteringen, og en operationssygeplejerske. Lad os også i
det kommende år arbejde på at fortsætte med at inspirere hinanden på tværs af de fagligheder, vi hele tiden udvikler, til gavn for patienter og borgere. Jeg ønsker dig og dine kære en glædelig jul og et godt nytår. Anja Laursen, kredsformand
Lad os anvende forskningen endnu mere i udviklingen af faglig argumentation for sygeplejens betydning.”
3
4
MIDTNYT
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg
TILBUD TIL SENIORER Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger. Bemærk at du er velkommen til Seniorsammenslutningens arrangementer, hvis du er fyldt 55 år. Se det fulde forårs program på dsr.dk/kredse/ midtjylland HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN Onsdag 22. januar 2020 kl. 14.00-16.00 "At være hjemme og ude – eller ude og hjemme". Sundhedsplejerske Anni Fjord fortæller om sit privilegerede arbejdsliv. Onsdag 5. februar 2020 kl. 14.00-16.00 ”Sygeplejerskefortællinger – fra en anden tid!”. Karen Margrethe Maglekjær fortæller om livet som sygeplejerske i en svunden tid. Onsdag den 4. marts 2020 kl. 14.00-16.30 ”Ledelse af sygeplejersker – ledelse af sygeplejen”. På baggrund af 25 års erfaring giver kredschef Ann Dahy et bud på, hvad der var væsentligt engang, og hvor den sygeplejefaglige ledelse bevæger sig hen i 2020. Kl. 16.00-16.30 afholdes der valg til Kontaktudvalg 2020-2022. Se mere på kredsens hjemmeside for sted, pris og tilmelding.
VIBORG/SKIVE OG OMEGN Tirsdag 18. februar 2020 kl. 14.00-16.00 Foredrag med Liselotte Horneman Kragh om ”Døden i mange vinkler”. Kl. 16.00 afholdes valg til Kontaktudvalg 2020-2022. Sted: Mønsted Kro, Holstebrovej 205, Mønsted, 8800 Viborg Pris: 65 kr. for kaffe, betales kontant. Tilmelding senest 8. februar 2020 på tlf. 2170 1484 eller kahojakobsen@gmail.com; tlf. 8664 7332 eller emjkoefoed@gmail.com
AARHUS OG OMEGN Tirsdag 4. februar 2020 Per Ryolf fortæller om redningskorpset Falcks historie. Tirsdag 3. marts 2020 Henrik Oest om ”Etiske dilemmaer – er det kun god underholdning eller en sund omtanke værd?” Der afholdes desuden valg til Kontaktudvalg 2020-2022. Tid og sted: Kl. 14.00-16.00 Klostercaféen, Pejsestuen, Klostergade 37 1. sal, Aarhus C. Pris: Kaffe og kage 40 kr. Til/afmelding: Tlf. 2398 1009/sms senest fredag før mødet.
Skal du være med i ny seniorsammenslutning i Horsens/ Skanderborg/Odder? Der eksisterer allerede tre velfungerende seniorsammenslutninger i DSR, Kreds Midt jylland, men vi vil gerne have én mere. Så er du seniorsygeplejerske bosat i Horsens/ Skanderborg/Odder-området, vil vi gerne se dig til møde i kredsens medlemshus 14. januar 2020 klokken 16.00-17.30, hvor du kan få mere viden. Tilmeld dig gennem kredsens aktivitetskalender; dsr.dk/kredse/ midtjylland/arrangementer
ER DU PRIVATANSAT?
KOM TIL MØDE OM ’DEN KONSTRUK TIVE LØN FORHANDLING’ Privatansatte sygeplejerskers lønfor handling er i fokus, når Kreds Midtjyl land inviterer til temaaften. Deltager du, får du mulighed for at blive inspi reret af forhandlingsekspert Malene Rix, så du kan forlade arrangementet med nyttige redskaber til din næste lønforhandling. Aftenen inkluderer korte oplæg, gruppedialog og en enkelt øvelse med opsamling. Herunder introduk tion til centrale pointer omkring lønforhandling. Hvilke udfordringer er der? Og hvilke redskaber kan man benytte til at tackle det, der er svært? Du får et overblik over forhandlings processens faser og nogle af de strategiske måder, du kan arbejde med især lønforhandlingen på. Mødet foregår den 16. januar 2020 i kredsens medlemshus i Silkeborg. Gennem kredsens hjemmeside er det muligt for privatansatte at tilmelde sig. Frist: 20. december 2019: dsr.dk/ kredse/midtjylland/arrangementer
MIDTNYT
OPLEV AUTENTISK FILMDRAMA Kredsen inviterer dig til gratis biografoplevelse i fem byer. Mens vinteren er over os, er en lun biograf sal ikke det værste sted at benytte nogle fritimer. Slet ikke med kolleger. Derfor tilbyder DSR, Kreds Midtjylland alle medlemmer, at
de kan deltage i rækken af gratis biograf forestillinger i kredsen. Denne gang med filmatiseringen af journalist og forfatter Puk Damsgårds roman: ’Ser du månen, Daniel?’
Kamp for overlevelse Filmen handler om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i Syrien i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat. Daniel sidder i fangenskab med flere andre udlændinge - heriblandt den ameri kanske journalist James Foley, der mistede sit liv på bestialsk vis undervejs. Fortællin gen følger Daniels kamp for overlevelse og hans venskab med James. Filmen beskriver ligeledes, hvordan hans familie i Danmark håndterer frygten for, at deres søn og bror aldrig kommer hjem. Foruden filmen får du også mulighed for at opleve et oplæg med relation til filmen. Gratis popcorn, chokolade og vand Vær venligst opmærksom på, at kredsen til byder popcorn, chokolade og en sodavand eller kildevand. Du kan møde frem fra kl. 17.00. Husk din bekræftelse på deltagelsen. Bemærk ligeledes, at pladserne ikke er nummererede.
JULENS ÅBNINGSTIDER I KREDSEN Jul og nytår nærmer sig og med disse højtider også ændrede åbningstider. Vær derfor venligst opmærksom på, at kontoret er lukket fra den 21. december til og med 1. januar 2020. Den 23., 27. og 30. december 2019 er det dog muligt at komme i kontakt med kredsen mellem klokken 10.00-13.00, hvis din henvendelse har uopsættelig karakter og ikke kan vente med at blive besvaret den 2. januar 2020. Rigtig glædelig jul og godt nytår.
V IA L D D IG SE/ T IL M E K/KRED .D R S / D WWW.D N LLA MIDTJY TER GEMEN ARRAN
HVOR OG HVORNÅR? 27. januar 2020 Megascope Horsens Holmboes Allé 13B 8700 Horsens 3. februar 2020 Cinemaxx Aarhus Bruuns Galleri M. P. Bruunsgade 25 8000 Aarhus C 4. februar 2020 Apollon Anlægsvej 4 7600 Struer 19. februar 2020 Fotorama Viborg Tingvej 4 8800 Viborg 26. februar 2020 Silkeborg BIO Papirfabrikken 10 8600 Silkeborg
5
6
VORES MIDT
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Charlotte Lykkegaard Jensen sikrer sygepleje faglig kvalitet i arbejdet med rehabilitering af HJERTEPATIENTER i et samarbejde mellem Regionshospitalet Randers og Randers Kommune.
TILBAGE TIL ET FORANDRET LIV S milet er ikke til at tage fejl af, når 48-årige sygeplejer ske Charlotte Lykkegaard Jensen sætter ord på sit arbejde med rehabilitering af hjer tepatienter. Øjnene lyser, og blikket er nærværende og direkte, når hun i sit samtalerum i Sundhedshuset på Thors Bakke i Randers sidder over for DSR Midts udsendte. Man fornemmer tydeligt, hvordan det ville være som ny hjertepatient at møde Charlotte på vej tilbage til et liv, forandret fra det man kendte. ”Som sygeplejerske ser jeg virkelig en meningsfuld opgave i at støtte og udfordre hjertepatienter, ”siger Charlotte. ”Jeg tilstræber at se det hele menneske og skal danne mig et over
blik over de problemstillinger, hver enkelt har at skulle forholde sig til og sammen med patienten sætte ind lige præcist der, hvor behovene er.”
Tættere på borgerens hverdag Charlotte har arbejdet med rehabili tering af hjertepatienter siden 2005. Først i Hjerteklinikken på Regions hospitalet i Randers og siden 2016 i en delestilling mellem hospital og kommune med primært arbejdssted i Randers Kommunes Sundhedshus. Efter en projektperiode er stillingen
siden februar 2019 nu perma nent. ”Tanken bag at oprette min stilling var, at rehabiliteringen af hjerte patienterne ville vinde ved fysisk at blive flyttet ud af hospi talsregi og over i kommunalt regi – og dermed tættere på borgernes hverdag,” fortæller Charlotte. ”Der er på den måde et signal om, at hospitalsbehandlingen er afsluttet, og at patienterne nu skal
7
fokusere på at komme videre ved hjælp af de forskellige tilbud, vi giver i rehabiliteringen: fysisk træning, undervisning i forhold til kost og livsstil samt samtaler om deres spe cifikke problemstillinger.”
Hvorfor hjerteområdet? Hjerteområdet har været Charlottes faglige felt, siden hun i 1995 afsluttede sin uddannelse på Sygeplejeskolen i Randers og blev ansat på Hjertemedi cinsk Afdeling i samme by. ”Som helt grøn sygeplejerske syn tes jeg, det ville være spændende at få job på en ny afdeling, som det var dengang,” siger Charlotte. ”Jeg forestil lede mig, at jeg fagligt kunne vokse med noget nyt. Og sådan gik det,” siger Charlotte, mens endnu et smil breder sig i ansigt og øjne. ”Nu har jeg stor viden om alle aspekter i hjertepatienters forløb og situation i behandlingsøjemed, og det er en stor fordel i rehabiliteringen, at jeg ved, hvad patienterne kan have gennemlevet.”
Rehabilitering med mening Charlotte er alene om at repræsentere den sygeplejefaglige indsats i rehabili teringsteamet, der desuden omfatter tre fysioterapeuter, ergoterapeut, diætist og rygestopinstruktør. Teamet fordeler løbende patientkontakterne mellem sig. Charlottes særlige område er yngre patienter, der skal håndtere den svære udfordring forhåbentlig at vende tilbage til arbejdslivet. Hun er også den primære person, hvis der er somatiske problemstillinger eller
8
VORES MIDT
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Hjertepatient Niels Kuch Jensen i gang med træning støttet af Charlotte Lykkegaard Jensen.
angst med i billedet, ligesom svært syge og multisyge er hendes område. ”Hjertesyge patienter har ofte mange andre udfordringer fx diabe tes, rygning og nogle gange alkoholeller andet misbrug,” fortæller Char lotte. ”Jeg har fx også haft en patient med angst, hvor det at komme til tandlæge, hvilket er meget vigtigt som hjertepatient, var et uoverstigeligt problem. Men vi har jo tandpleje her i Sundhedshuset, så jeg kunne sætte ind og sørge for, det blev sat i værk. Det er helt afgørende for, om rehabiliteringen bliver en succes, at vi netop sætter ind, så den enkeltes udfordringer bliver imødekommet. Og samtidig at vi finder ind til, hvilket potentiale de har. Patienterne er ofte bekymrede for, hvad de kan holde til. Her er det afgørende, at de får støtte til den fysiske træning. Som regel bli ver de overraskede over, hvor meget de ender med at kunne. Traditionelt er man på hospita lerne reelt afskåret fra at følge op på borgernes samlede problemstillinger og videre forløb tilbage til et liv som hjerteopereret. Det er helt anderle des i mit job,” understreger Charlotte. Hun fremhæver desuden, at hun bringer sin viden fra rehabiliteringen og om de enkelte patienter med ind på hospitalet, de 12 timer ugentligt hun arbejder der. ”Gennem den løbende udveks ling sikrer vi os, at vi gensidigt høj ner den faglige kvalitet i tilbud dene til hjertepatienterne.” I rehabiliteringen omfatter de over 225 henviste patienter om året. For tiden har de to hold i forløb med henholds vis 30 og 36 deltagere.
Udfordringer i jobbet At være eneste sygeplejerske i et team voldte Charlotte nogen
9
Sammen med patienten skal jeg sætte ind lige præcist der, hvor behovene er.” Sygeplejerske Charlotte Lykkegaard Jensen, Hjerte rehabiliteringen, Randers.
Endelig nævner Charlotte, at det er en løbende udfordring at skulle spænde over to arbejdssteder og to kulturer. ”Før følte jeg mig jo ‘hjemme’ på Hjerteklinikken,” siger hun. ”Nu kan jeg godt have oplevelsen af mere at være ’ugens gæst’. Det kræver noget at bevare og have to sæt kolleger og ledere.”
Ikke ’overforbruge’ sig selv ekymring forud for at sige ja til b jobbet. ”Jeg var lidt nervøs over udsigten til at komme til at risikere at mangle den sygeplejefaglig sparring her og nu med kolleger, fx når en patient oplever forværring, sådan som jeg var vant til i mine år på Hjerteklinik ken,” siger Charlotte. I begyndelsen ringede hun til sygeplejerskerne på hospitalet, når der var brug for det – og derefter måske videre til 1995: Uddannet fra Sygepleje en læge. Nu kan skolen, Randers. 1995: Hjertemedicinsk Afdeling, hun ringe direkte Regionshospitalet Randers. til en læge og 1995: Kandidat i sygeplejeviden synes, den ord skab, Aarhus Universitet. ning fungerer fint. 2016: Projektstilling Hjertereha Og så fremhæver bilitering, Regionshospi talet Randers og Randers hun den tvær Kommune. faglige sparring 2019: Fastansat Hjerterehabili og udvikling som tering, Regionshospitalet samarbejdet i Randers og Randers Kommune. rehabiliteringen til gengæld indebærer. En anden udfor dring er ændringen i hendes ansvarsog kompetenceområde. På hospitalet ændrer hun i medicinen efter givne retningslinjer. I rehabiliteringen må hun fx ikke give borgerne nitrogly cerin, hvis de bliver akut dårlige, med mindre de selv har det ved hånden.
BLÅ BOG
Charlotte har tidligere i sit arbejdsliv oplevet, at hverdagen ikke hang sam men. Hun var en periode sygemeldt med stress. Her deltog hun i kredsens forløb ’Balance i livet’ samt havde stor glæde af samtaler med en af kredsens arbejdsmiljøkonsulenter. ”Jeg er typen, der tidligere nemt kom til at ’overforbruge’ mig selv.” fortæller hun. ”Nu er jeg blevet meget bedre til at stoppe op og gøre opmærk som på, når noget ikke hænger sam men, så vilkårene kan justeres. Og hel digvis oplever jeg nu stor lydhørhed og hurtig handling. Og så bærer gode kolleger jo meget igennem.” Fx viste det sig på et tidspunkt, at der blev tale om langt flere henviste patienter til rehabiliteringen end for ventet. Charlotte oplevede, at timerne ikke rakte og henvendte sig til ledel sen. Herefter blev hendes timetal hurtigt justeret.
Et aktivt fritidsliv Charlottes engagement er det samme, når spørgsmålet går på, hvad der optager hende uden for arbejdslivet. Hun finder livsglæde sammen med mand og børn og holder af at være i naturen og gå ture – og også få motion ved at spille squash. Hun læser meget og holder af at være kreativ i køkkenet. ”Og så er jeg også sådan en ’hjælper’person, når jeg ikke er på
arbejde,” siger hun og fortæller ind levet om sine relation med og hjælp til nogle ældre genboer.
Hvad med fremtiden? Når Charlotte bliver bedt om at give sit bud på sin fremtid som sygeple jerske, falder svaret prompte: ”Jeg er et rigtig godt sted her i rehabiliteringen; jeg har gode udfor dringer både fagligt og personligt, så her vil jeg gerne blive. Jeg ser dog en udfordring ledel sesmæssigt, for hvem skal egentlig sørge for min faglige udvikling? Jeg har flere diplommoduler og vil fremad meget gerne fordybe mig endnu mere i samtalens kunst. Her vil jeg kunne kombinere min erfaring og det, jeg brænder for, med faglig relevant videreuddannelse. Det vil også være i god sammen hæng med det forskningsprojekt, vi indgår i, om hvordan vi som fag professionelle afdækker og spiller sammen med borgernes sundheds kompetencer. Så jeg håber, det vil lykkes.”
10
ØJEBLIKKE
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Marie Adelstorp
”Uden mine skønne kollegers sygepleje hjerner at sparre med på arbejdet hver dag, kunne jeg slet ikke have det her job. Sammen er vi bare fantastiske.” Tegninger og billedtekster: Ruth Asferg Holst.
”At illustrere sygeplejerskens kerneop gave er en af de sværeste tegninger, nurseruth og jeg nogensinde har tegnet. Det er helt utroligt, at jeg har været sygeplejerske i 6 år og det først der gik op for mig, da jeg skulle tegne den, at vi som sygeplejersker har så svært ved at definere vores kerneopgave, fordi vi slet ikke laver det samme.”
11
Tegneren bag ’Nurse Ruth’ er Ruth Asferg Holst, hjemmesygeplejerske og forfatter,. Hun har udgivet samlinger af tegninger og kommentarer i bøgerne ’Ny sygeplejerske – uden panik’ og ’100 gode råd i sygeple jen’, ligesom hun løbende bringer tegninger på hjem mesiden nurseruth.dk
’Nurse Ruth’-postkort kan downloades og printes fra www.dsr.dk/kredse/midtjylland
’NURSE RUTH’ PÅ BESØG Hvad er egentlig mine kerneopgaver som sygeplejerske – nu og i fremtiden?’ Det spørgs mål var til debat blandt omkring 400 midtjyske sygeplejersker, der deltog i kredsens første MIDTVEJSforsamling 24. oktober 2019 i Herning Kongrescenter. (Læs mere S. 22-23).
”Jeg elsker, at vi ikke alle behøver at være ledere for at gå foran med noget på vores egen måde i det her fag.”
Sygeplejersken ‘Nurse Ruth’ deltog også. På postkort omdelt til alle deltagere var hun i tre tegninger med til at give sine svar – også på hvordan sygepleje udvikles og på nødvendigheden af at tage til orde som sygeplejerske.
PORTRÆT PÅ TVÆRS
38, er operationssygeplejerske på Regionhospitalet i Horsens. Han er uddannet sygeplejerske fra Vejle Sygeplejeskole i 2006. Herfra gik turen til Brædstrup Sygehus, hvor han på medi cinsk afdeling havde fokus på bl.a. sårsygepleje og vejledning af sygeplejestuderende. I 2008 fik Niels job som operations sygeplejerske på Regionshos pitalet i Horsens, hvor han siden har arbejdet med bl.a. ortopædkirurgi, organkirurgi og gynækologi. Siden 2018 har han været tillidsrepræsentant i Centralt Operationsafsnit, hvor han også har fungeret som innovationsagent. Derudover er han bestyrelsesmedlem i hospitalets personaleforening.
Niels Jørgen Nielsen,
zoomer ind på midtjyske sygeplejersker.
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
”Operationssygepleje kræver høj grad af teamsamarbejde og planlægning. Samtidig arbejder vi også i det akutte felt. For mig er det givende, at jeg har én patient ad gangen, jeg skal forholde mig til. Min faglighed trives blandt en kollegagruppe, hvor vi har det godt sammen. Selvom det måske kan lyde voldsomt, så er det udfordrende og fascinerende at arbejde med eksempel vis et skudoffer eller en person, der er kørt over af en bus. Det er utroligt, hvad man kan operere i dag. Operationssygepleje er aldrig kedeligt, og man kan altid dygtiggøre sig videre.”
Hvad er du optaget af i din faglighed lige nu?
PORTRÆT PÅ TVÆRS
12
12
”Jeg er enormt optaget af det instrumentelle i operationssygeplejen. Det er utrolig spændende, og jeg kan rigtig godt lide teknikken i arbejdet. Jeg synes, det er fascinerende at være med til at operere og eksempelvis sætte et ben sammen igen. Måske er det håndværksmæs sige lidt en mandeting. Det er i hvert fald noget, jeg trives med. Selvom vores arbejde kræver stor koncentration, så er humor, og nogle gange værkstedshumor, også en væsentlig del af vores dagligdag.”
Hvad er dit vigtigste arbejdsredskab som operationssygeplejerske?
”Jeg er rigtig glad for have arbejde. Det er superaf stressende og godt for sjæ len, og her kan jeg bruge min fysik. Derudover er jeg og en kammerat optaget af at opkøbe og istandsætte retromøbler. Der er nær mest ikke noget i mit hjem, der ikke er et arvestykke eller fra loppemarkeder og genbrug. Jeg har eksempel vis mine bedsteforældres stole i en hyggekrog foran brændeovnen. Vi har en væg af pallerammer, som jeg selv har lavet, og som prikken over i´et har vi blandt andet et zebraskind, som er fundet på et loppe marked.
Hvad er du optaget af uden for arbejdslivet?
13
14
SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
DEN RETSPSYKIATRISKE KLINIK, HERNING • Består af fire psykiatriske sygeplejersker, en afdelingslæge og socialrådgiver. • Har i gennemsnit ca. 120 patienter tilknyttet. • Opstod i 2016 som en selvstændig enhed. • Hører under den ambulante funktion i Regionspsykiatrien Vest. • Dækker seks nordvestlige kommuner i Region Midtjylland. • S amtaler foregår dels på klinik, dels i satellitfunktioner i Holstebro eller Tarm eller som hjemmebesøg i patientens eget hjem eller bosted.
skernes r je le p e g y S aringer faglige erf Bodil Mikkelsen: 46 år. Uddannet i 1999. Har special uddannelse i sykiatrisk sygepleje. Tilknyttet klinikken siden opstart i oktober 2016. Inden da arbejdet på sengeafsnit i psykiatrien.
Helle Høgild Svane: 49 år. Uddannet i 1994. Har specialuddannelse i psykia trisk sygepleje. Tilknyttet klinikken siden opstart i 2016. Inden da arbejdet i psykiatrisk modtagelse samt psykiatriske sengeafsnit og ambulatorium.
Sofie Mikkelsen: 30 år. Uddannet i 2014. Til knyttet klinikken siden november 2017. Inden da arbejdet på psykia triske sengeafsnit.
15
Flere år til at gøre en forskel for den retspsykiatriske patient Når psykiatriske sygeplejersker i Herning følger patienter tæt, er målet at forhindre ny kriminalitet gennem øget faglig kvalitet i den Retspsykiatriske Klinik.
N
år det pludselig slår klik, kan verden for en stund stå stille, mens man udfører en handling, der ikke er i overensstemmelse med straffelovens paragraffer. Er forseelsen slem nok, skal man for en dom mer. Men hvad nu, hvis en mentalerklæring afslører, man ikke er egnet til straf i fængsel? Bor man i den nordvestlige del af Region Midtjylland, så kan man ende med at sidde foran én af sygeplejerskerne; Bente Sten strup, Bodil Mikkelsen, Helle Svane eller Sofie Mikkelsen. De arbejder nemlig i den Retspsykiatriske Klinik med lokaler i det centrale Herning.
Lang vej til mødet med psykiatriske sygeplejersker
Bente Stenstrup: 58 år. Uddannet i 1981. Har specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Tilknyttet klinikken siden opstart i 2016. Inden da bl.a. distriktssygeplejerske i ambulant psykoseafsnit.
Sygeplejerskerne sidder klar, hvis en dommer eksempelvis har dømt en borger til ambulant psykia trisk behandling. Der går dog ofte halvandet år, efter forseelsen er begået, til patienten bliver indbudt til første samtale på klinikken. Vejen fra kriminalitet over mentalerklæring til retssag og dom er nemlig lang. ”Det kan naturligvis være fru strerende for patienterne, for deres behandlingsdom begynder reelt først,
når de er tilknyttet os. Har de holdt sig inden for lovens regler indtil da, tæl ler det ikke med i dommen,” forklarer Bente. “Vores mål er helt overordnet at forebygge ny kriminalitet,” uddyber Helle. Det mål er dog ikke altid ligetil. Slet ikke hvis patienterne kæmper med psykisk sygdom – ofte i kom bination med et misbrug. Statistik ken afslører, at halvdelen af klinik kens patienter, hvoraf 80 procent er mænd, enten har været eller er i et misbrug. Statistikken viser ligeledes, at 77 procent af patienterne er dømt efter straffelovens § 16 stk.1; sindssyg i gerningsøjeblikket.
Et arbejde med konsekvenser Det er dog ikke alle patienttyper, klinikken modtager. Hver torsdag holder de ansatte konference, hvor nye patienters farlighed og stabilitet vurderes. Utilregneligheden blandt patienterne varierer. ”Det er personer med dyssociale personlighedsforstyrrelser, som kan være en kompliceret patientgruppe. Altså mennesker med mangel på empati,” forklarer Bente. Hun uddyber:
16
SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV
”Gennem årene er vi blevet mere bevidste om, hvilken type af patienter vi kan og skal håndtere. Kriminelle, som er dømt for mord, er ikke i vores patientkategori.” Jobbet i klinikken er dog ikke uden risici, og verbale trusler er et kendt fænomen. ”For første gang i min 35 år lange karriere har jeg for ikke længe siden fået hemmelig adresse og telefonnum mer. Jeg har heller ikke længere et foto af mig selv på Facebook,” fortæller Bente og tager en tænkepause, inden hun understreger, at hun er tryg ved sit arbejde. De andre sygeplejersker stem mer i. De er glade for arbejdet, og selv om jobbet ikke er ufarligt, så føler de sig trygge og ikke mindst glade for den forskel, de kan gøre for patienterne. ”For mig betyder det meget, at vi som regel har fem år med patienten. På et psykiatrisk sengeafsnit går det stærkt, og patienterne kommer og går. Her har vi god tid til at opbygge en relation. Vi har samtidig også tid til at sadle om, hvis det er det, der er behov for,” forklarer Sofie.
Værdifuld erfaring til gavn for patienter Den sygeplejefaglige bagage er vigtig i jobbet. ”Vi sygeplejersker er jo gode til at se på det hele menneske,” fremhæver Bodil, og kollegerne nikker ivrigt. Samtlige sygeplejersker har arbejdet i psykiatrien gennem mange år, hvilket har sikret dem værdifuld erfaring. ”Vores faglighed sikrer, at vi er gode til lidt af hvert. Vi har viden om medi cin, vi har almen viden om psykiatri ske sygdomme, og vi kan koordinere med de mange samarbejdspartnere, der er omkring patienten,” nævner Bodil som eksempler.
VIL DU VIDE MERE? Ønsker du at blive inspireret til at arbejde, som man gør på den retspsykiatriske klinik i Herning, så tøv ikke med at tage kontakt til én af klinikkens sygeplejersker, der gerne deler erfaringer med lignende arbejdspladser. Ring til 7847 4793 og spørg efter en sygeplejerske fra klinikken.
”Samtidig får vi opbygget en rela tion til patienten. Nogle gange er vi til med deres eneste faste relation. Vi vil signalere, at vi gerne vil gøre vores for at hjælpe patienten og i bedste fald få ham, eller hende, ud af behandlings dommen,” supplerer Helle.
Behandlingsdomme bliver løbende vurderet, og sygeplejersker nes vurdering spiller med, når en dommer skal tage stilling til, om dom men skal ophæves eller forlænges, og patienten dermed fortsat skal følges tæt af sygeplejerskerne i Vest.
Ser det hele menneske 70 procent af klinikkens patienter har en diagnose inden for det skizofrene spektrum. De resterende 30 procent fordeler sig på mange diagnoser.
17
Vores mål er at forebygge ny kriminalitet.” Psykiatrisk sygeplejerske Helle Høgild Svane. forhåbentlig stopper – deres misbrug,” fortæller Bodil. Her kan sygeplejer skerne ligeledes henvise til misbrugs behandling. Og så er det for sygeple jerskerne ikke atypisk at få patienter indlagt på psykiatriske afdelinger undervejs i forløbet. ”Det første år i behandlingsdom men kræver ofte nogle indlæggel ser,” fortæller Bodil. ”Særligt hvis et misbrug er ude af kontrol, eller at aftalerne, som er beskrevet i behand lingsplanen, ikke bliver overholdt af patienterne.” ”Det er dog vigtigt at understrege, at vi kun indlægger patienter, hvis vi er bekymrede for dem, og vi fornemmer, at de er på vej ud af et forkert spor,” forklarer Sofie.
Skæve eksistenser er fagligt udfordrende
Patienternes psykiske lidelse bliver behandlet med vederlagsfri medicin. Sygeplejerskerne forklarer, at de bl.a. benytter deres faglighed og erfaring til løbende at vurdere, hvordan patienten trives. Deres arbejde består derfor primært af støttende samtaler, opfølgning på aftaler, urinscreening og psykoedukation, hvis patienten er et sted, hvor han har sygdomsindsigt og kan reflektere over egen situation. ”Vi arbejder altid på at støtte patienterne, så de nedbringer – og
Sygeplejerskerne i den Retspsykiatri ske Klinik mødes til konference hver torsdag for bl.a. at vurdere nye patienters stabilitet og farlighed.
Alle fire sygeplejersker fortæller sam stemmende, at det er arbejdet med de skæve eksistenser, som er interessant og udgør en faglig udfordring. ”Det er en gruppe, som andre ikke vil have. De er enormt stigmatise rede,” fortæller Helle. ”Altså hold nu op, hvor kan nogle af disse patienter kræve meget af vores tålmodighed. Men der er altid noget godt i alle mennesker,” mener Bodil. Bente fortsætter: ”Jeg bliver stædig, når jeg hører, at jeg skal arbejde med en patient, som nogle tidligere har vurderet aldrig bli ver stabil. Det vil jeg gerne modbevise – hvilket også lykkes fra tid til anden,” smiler Bente og giver som eksempel, at det er lykkes hende at få faste afta ler med en patient, hvilket forud var vurderet umuligt. ”Han må ikke være påvirket, når han deltager i møder med mig. Det har vi en aftale om. Og det overholder
han,” fortæller hun. Helle tager ordet igen: ”Vi vil gerne vise omsorg for disse mennesker. Hvis vi giver udtryk for, at vi er bekymrede over, de ikke dukker op til samtaler med os, så hører vi fra patien ten, at de ikke var klar over, at deres fremmøde betød noget for nogen.”
Patienter får bedre tilbud Klinikken blev en selvstændig klinik i november 2016. Tidligere havde alle patienter med ambulante behandlings domme været placeret i forskellige ambulante klinikker, alt efter hvilken diagnose de havde. To sygeplejersker, herunder Bente, fik lov til at undersøge hvor mange patienter, der havde en dom til behandling – samt om behand lingen levede op til de fastlagte lovkrav. ”Vi troede måske, vi havde omkring 80 patienter spredt rundt i området, så derfor overraskede det os meget, at vi havde 120 patienter tilknyttet diverse ambulatorier og klinikker i seks nord vestlige kommuner i regionen. Mange patienter uden egentlig koordinerings plan eller tværsektoriel samarbejdsaf tale, som loven foreskriver,” fortæller Bente. Det var også årsagen til, at syge plejerskerne tog initiativ til at arbejde som en selvstændig enhed, hvor man samler disse patienter uagtet hvilken diagnose, de har. ”Vi havde ganske simpelt behov for at sætte forløbene mere i system, og det har vist sig gavnligt,” fortæller Bente. Sygeplejerskerne fortæller, at det ligele des har løftet kvaliteten af patienternes behandling, at de nu har en fast læge tilknyttet klinikken. Det medvirker samtidig til, at behandlingen lever op til lovkravene for patientgruppen. Læs om kommende psykiatriplan på næste side.
18
SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV
’Udsultning af psykiatri løses ikke med et fingerknips’ Dansk Sygeplejeråd og flere faglige organisationer har ønsker til og bud på vigtige elementer i kommende psykiatriplan.
M
ens en kommende tiårs plan for psykiatrien disku teres blandt politikerne på Christiansborg, arbejder sygeplejersker dagligt med nogle af de allermest udsatte i det danske samfund. Blandt andet mennesker med psykiatriske lidelser der er kommet på den forkerte side af loven. Disse sygeplejersker har gen nem årene oplevet konsekvenserne af de besparelser, området har været berørt af. Dansk Sygeplejeråd arbejder aktivt både lokalt og på landsplan med at synliggøre besparelsernes konse kvenser og appellere til bedre forhold for ansatte og dermed psykiatriske patienter og borgere.
Kreds Midtjylland mener ”Sygeplejen til borgere med en psykiatrisk lidelse kan og skal ikke måles i produktion. Psykisk syge borgere har brug for støtte til deres sygdom. Men ofte også til somatiske, sociale og beskæftigelsesmæssige udforinger. Derfor er sammenhæng mellem sektorer og tilstrækkelig tid til hjælp afgørende,” fortæller Gert Petersen og Hanne Holst Long, der er kredsnæstformænd med ansvar for bl.a. psykiatriområdet i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland.
Politisk mod og flere midler ønskes Fremtidens psykiatri er ligeledes em net i et debatindlæg, Grete Christen sen, formand for Dansk Sygeplejeråd, sammen med fire øvrige fagforenings formænd, er medunderskriver på: ”Vi har et håb om, at tiårsplanen blandt andet vil medføre, at alle med en psykiatrisk lidelse kan (for)blive indlagt, når de har behov for det, at bor gere, der har behov for hjælp fra både socialpsykiatrien og behandlingspsy kiatrien, oplever tilstrækkelig hjælp, at overgangene mellem de forskellige behandlingstilbud bliver smidige, og at socialpsykiatrien bliver en stabil base, der forebygger behovet for indlæg gelser (…). Det er vores ønske, at mennesker med en psykiatrisk lidelse får en gen nemsnitlig levealder, der er lige så høj som mennesker uden psykiatriske lidelser. At antallet af mennesker med en psykisk lidelse, der dømmes for en kriminel handling, reduceres drastisk (…). Mange års udsultning af psykiatrien kan ikke kan løses med et fingerknips. Det kræver markant flere midler, det kræver strukturelle ændringer, og det kræver tydeligere ansvarsfordeling. Der er brug for politisk mod til at sætte en ny retning.” Læs mere hos www.altinget.dk
”FORSKNINGSBASERET SYGEPLEJE REDDER LIV – OG SPARER PENGE”. Linda Aiken, amerikansk sygeplejeprofessor, gæstede kredsen og holdt oplæg om sin forskning.
MIDTNYT
Find slides fra Linda Aikens oplæg, se video med kommentarer til oplægget og læs mere på dsr.dk/midtjylland
Hovedbudskabet fra den internationalt anerkendte amerikanske sygepleje professor, Linda Aiken, var, at ”forsk ningsbaseret sygepleje redder liv – og sparer penge”. Linda Aiken gæstede kredsen og gav oplæg om faglig for svarlig sygepleje for 100 midtjyske del tagere i kredsens faglige arrangement i Silkeborg den 22. november 2019. Hendes forskning gennem flere år tier i 30 lande påviser, at både antallet af sygeplejersker pr. patient og syge plejerskernes uddannelsesniveau og kompetencer har direkte indflydelse på patienternes overlevelse, risiko for komplikationer og sygeplejerskernes arbejdsglæde.
KOM TIL INFORMATIONSMØDE OM DEN NYE UDDANNELSE SOM AVANCERET KLINISK SYGEPLEJERSKE Drømmer du om at få en videreud dannelse som APN-sygeplejerske, så må du ikke glip af informationsmødet, der foregår den 23. januar 2020 i DSR, Kreds Midtjyllands medlemshus. På mødet kan du blandt andet få svar på, hvordan APN-uddannelsen er skruet sammen, og hvordan den opnår en høj grad af klinisk og praksisnær tilknytning. Du kan også få svar på hvilke funktio ner, APN-sygeplejersken forventes at varetage i kommunerne, og hvordan borgerne vil opleve forskellen. Mødet åbner med mulighed for en sandwich klokken 17.30. Herefter byder
DEFINITION PÅ EN AVANCERET KLINISK SYGEPLEJERSKE (APN) ICN, Den internationale sygeplejer skeorganisation, benytter følgende definition af Advanced Practise Nurses: • Yder sygepleje på et avanceret niveau. • Har selvstændighed og myndig hed til at kunne varetage et større ansvar for patientens pleje og behandling. • Har mulighed for kontinuerlig klinisk udøvelse af den avancerede kliniske kompetence.
kredsformand Anja Laursen velkommen, inden du kan møde repræsentanter fra en eller flere af de deltagende kommu ner. Du kan også få detaljerede oplysnin ger om uddannelsen gennem et oplæg fra en repræsentant fra Aarhus Universi tet. Dagen giver samtidig et indblik i en forventet funktionsbeskrivelse og vilkår. Endelig er Dansk Sygeplejeråd med til at reflektere over udviklingen og avanceret sygepleje i hele sundhedsvæsenet. Det er Dansk Sygeplejeråd, der står bag invitationen i samarbejde med Styregruppen for APN-projektet. Styre gruppen består blandt andet af Aarhus Universitetshospital samt Silkeborg, Randers og Aarhus Kommune. Tilmelding er mulig indtil den 21. januar 2010 via: dsr.dk/kredse/ midtjylland/arrangementer
Se video om APN r ke rs sygepleje r.dk s .d w på ww
19
20
MENINGER I MIDT
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
HVAD SER DU SOM DINE KERNEOPGAVER SOM SYGEPLEJERSKE I FREMTIDEN? Sygeplejerskers kerneopgaver er løbende et fokusområde og diskussions emne i Dansk Sygeplejeråd. Kerneopgaver i fremtidens sundhedsvæsen var ligeledes hovedemnet i kredsens første MIDTVEJSforsamling, der blev afholdt 24. oktober 2019 i Herning. Her drøftede og kvalificerede omkring 400 midtjyske sygeplejersker bl.a. holdninger til faget og dets fremtid.
Der er sket en kæmpe udvikling gennem de 33 år, jeg har været børnepsykiatrisk sygeplej erske. I 1980'erne og 90'erne var der lange indlæggelser og manglende fokus på evidens. Det var accepteret, at ”ting tar’ tid”, og der var fokus på proces. Udredning og behandling havde fokus på tilknytning, relation, familiedynamik og familieterapi og i mindre grad på det biologiske, neuropsykiatriske og medicinske perspektiv. Det var almindeligt accepteret at tro og mene og anvende sin intuition. I dag, hvor accelererende patientforløb er i fokus, stilles der helt andre krav. Sygeplejersken skal være dygtig og hurtig i relationsarbejdet til barn og forældre. Man skal være tydelig og skarp i sine observationer på tværs af mange professioner og være præcis, kort og tydelig i sin dokumentation med psykiatrifaglige symptombeskrivelser og diagnostiske kriterier. Samtidig skal man være dygtig til koordinering og prioritering samt at skabe kontinuitet. Endelig kræver det gode evner som formidler, hvis der skal ske en fyldestgørende psykoedukation. Dorthe Nyrup, psykiatrisk sygeplejerske og tillidsrepræsentant, Børne- og Ungdoms psykiatrisk Regionscenter Viborg
21
En af mine væsentligste kerneopgaver som afdelingssygeplejer ske er at sikre og bane vejen for medarbejdernes ”gode arbejdslyst”. At skabe de rammer og det rum der skal til, for at medarbejderne kan gøre det, de er gode til – nemlig at yde god sygepleje med plads til nærvær og omsorg og samtidig være den koordinerende tovholder på patientens forløb. For mig er det et vigtigt fundament for at lykkes i løsningen af kerneopgaverne samt sikre fastholdelse og rekruttering: nemlig at sætte et hold som trives, spiller i samme retning og samarbejder, yder høj faglig kvalitet og evner at sætte patienten i centrum. En kerneopgave er også at medvirke til at udvikle på vores kernefaglighed og på at fastholde vigtigheden af den grundlæggende og basale sygepleje i mødet med patienten. Vi skal holde fast i vores faglige stolthed og forsvarlighed. Jeg ser også en værdi i, at vi fokuserer på udvikling, er kreative og bæredygtige i opgaveløsningen samt sikrer kompetenceudvikling af medarbejderne. Altså at vi som et fælles hold lykkes, når ’vi VIL, vi TØR, og vi KAN’.
LÆS MERE OM MIDTVEJS FORSAMLINGEN SIDE 22-23.
Pia Dalgaard, afdelingssygeplejerske, Dialyseafsnittet, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest
Jeg ser mange tegn på forandring af vores kerneopgaver – eksempelvis grundet opga veglidning. Vi får mere specialiserede sygeplejeop gaver; bl.a. på grund af tidlige udskrivelser. Derudover oplever vi, at mange ambulatoriefunktioner glider over til os hjemmesygeplejersker. Den koordinerende funktion, vi allerede varetager, bliver mere udtalt og vigtig. På længere sigt tror jeg, at vi kommer til at tale om ’patien ten i eget hjem’. Vi har allerede nu flere patientgrupper. På sigt kommer det til at betyde, at endnu flere af de kerneopgaver, vi tidligere varetog, glider over til andre faggrupper – særligt sosuassistenter. Lige nu uddelegerer vi mange opgaver til hjem meplejen. Jeg kan kun forestille mig, at der bliver endnu flere. Jeg tror også, at der kommer flere sygeplejeklinikker, og at kommunerne kommer til at stille flere krav til den enkelte borger og deres pårørende. Her bliver kerneopgaven således anderledes specifik. Hvor vi i hjemmet kan arbejde mere forebyggende, vil vi i klinikkerne ikke kunne observere helt på samme måde. Pia Medum Bennetsen, hjemmesygeplejerske, Sundhedshuset Kjellerup
22
MIDTNYT
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Tekst: Marie Adelstorp
LIVLIG MIDTVEJSFORSAMLING OM SYGEPLEJERSKERS PROFESSION I FREMTIDEN ”Faglighed, omsorg, empati, respekt’. Det var nogle af nøgleordene, der tonede frem på lærredet, da omkring 400 sygeplejersker var samlet til kredsens første MIDTVEJSforsamling og gennem en Mentimetermåling satte ord på, hvad de ser som de centrale værdier for sygeplejerskers profession i fremtiden.
Input til professionsstrategi I sin velkomst understregede kreds formand Anja Laursen, at bestyrelsen ville lytte intenst til alle deltagernes input og gøre brug af dem frem mod DSRs fagkongres maj 2020, hvor en ny professionsstrategi skal debatteres. Anja Laursen pointerede også følgende: ”Hvad angår vores fags fremtid, er det væsentligt, at vi fortsat forhol der os til hvilke funktioner, vi som sygeplejersker i fremtiden skal være i? Det nytter ikke, at vi alene forholder os til, hvordan vi får dagligdagen til at hænge sammen i et helt ekstremt presset arbejdsmiljø, hvor der ikke er
overensstemmelse mellem sygeple jerske- eller økonomiske ressourcer i forhold til opgaver, der skal løses. Vi er også nødt til at forholde os til, hvor det giver mest mening, vi er til stede, og hvordan den faglige kvalitet konti nuerligt kan være i højsædet.”
Dig og dit fag MIDTVEJSforsamlingen havde overskriften ’Dig og dit’ fag, og det var netop, hvad der optog de fremmødte medlemmer. Som optakt til aftenens debatter blev der vist en video med 11 forskellige midtjyske sygeplejerskers syn
MIDTNYT
Kom til temadag i kredsen
SEXOLOGI OG SYGEPLEJE PÅ TAPETET
på deres kerneopgaver og på faglighe den i fremtiden. Debatterne var livlige, så Herning Kongrescenter summede i den grad af aktivitet fra sidst på eftermiddagen, under den fælles spisning og det faglige program, frem til busser og biler ud på aftenen bragte de engagerede sygeplejer sker hjem. Læs mere om MIDTVEJSforsamlingen på www.dsr.dk/midtjylland
Mød Nurse Ruth, der var gæst under MIDTVEJSforsam lingen s. 10-11.
Læs tre syge plejerskers bud på deres kernopgave i fremtiden s. 20-21.
Arbejder du med – eller har du en særlig interesse i seksuel sundhed i sygeplejen – så håber vi at se dig til et fagligt medlemsar rangement i DSR, Kreds Midtjylland, der har overskriften: ’Sexologi i sygeplejen – et tabu eller en selvfølgelighed?’ Du kan se frem til velkomst af kredsfor mand Anja Laursen samt sundhedsplejerske Lone Kjær Hein fra Holstebro Kommune. Lone er formand for netværk for seksuel sundhed samt medlem af kredsbestyrelsen i DSR, Kreds Midtjylland.
Oplæg, cases og debat Efter åbning af dagen kan du lytte til et oplæg af Birgitte Schantz Laursen, der er lektor, cand.cur. og ph.d. fra Sexologisk Forsk ningscenter på Aalborg Universitetshospital. Oplægget krydres undervejs med cases i grupper og debat i plenum. Faglige sessioner er på programmet efter frokost. Her kan du vælge en session, der omhandler seksuel identitet i den sene del af livet. Alternativt kan du deltage i en session om, hvordan sundhedsprofessionelle kan skabe rammer for samtaler om patienter og borgeres seksualitet. Desuden vil der være mulighed for undervejs at etablere netværk. Dagen afholdes den 13. januar 2020 i kred sens medlemshus i Silkeborg. Kredsen sørger for morgenkaffe, frokost og sødt til eftermid dagskaffen. Alle landets sygeplejersker er velkomne. Tilmeld dig gennem adressen: dsr.dk/kredse/midtjylland/arrangementer
23
TILBAGEBLIK: SYGEPLEJE I PSYKIATRIEN Før 1957 var psykiatri ikke en del af sygeplejerskeuddan nelsen. Efter tre års uddannelse valgte de fleste dog at supplere uddannelsen med nogle må neder på et sindssygehospital, som det hed dengang. Senere er specialuddannelsen i psykia trisk sygepleje bl.a. indført. Uddannelsen veksler mellem teoretisk og klinisk uddannelse og kræver mindst to års klinisk erfaring inden for psykiatrisk sygepleje.
En sygeplejerske i uniform og med nøgle bundtet i bæltet på Sct. Hans Hospital i 1941.
En patient på Middelfart Sindsygehospital i 1938.
Fotos: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Patienter og sygeplejersker fra Sct. Hans Hospital i 1930’erne.
Patienter på syddanske Augustenborg i 1938.
Vind en biografoplevelse for to personer Hvor lang tid tager det at gennemføre specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, hvis man gennemfører uddannelsen som et fuldtidsstudium? 1) Seks måneder? 2) Ét år? 3) To år?
Angiv dit svar via dsr.dk/ midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 6. januar 2020.
Læs om, hvordan fire psykiatriske sygeplejersker arbejder med retspsykiatriske patienter i de nordvestlige kommuner i Region Midtjylland side 14-17.