Kreds Midtjylland NR. 4 · 2018
Nu med nål i første job 23-årige nyuddannede sygeplejerske Maria Kibsgaard Madsen (tv) og specialeansvarlig sygeplejerske Pernille Staal Thiesen er nye kolleger på Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro. Læs mere s. 6-9
INDHOLD
2
FIND OMTALE AF UDVALGTE
20
AKTIVITETER
Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer Kom med kredsen i biografen Læs mere s. 4 Temadag Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Læs mere s. 5 Kredsens generalforsamling Læs mere s. 10
ØJEBLIKKE
Arrangementer for seniorer Læs mere s. 23
Fotoreportage om tidligere sygeplejersker 92-årige Bodil Bejerholm og 96-årige Vera Petersens arbejde på Fødselsanstalten i Aarhus.
16
12
6
VORES MIDT
SPOT PÅ
Portræt af sygeplejerske Anja Mailund Mikkelsen, ansat i fleksjob på Søvnapnøambulatoriet, Regionshospitalet Holstebro.
Interview med Sidsel Vinge, projektchef i VIVE, om udfordringer i den kommunale sygepleje.
14 MENINGER I MIDT Hvad er et godt sygeplejefagligt arbejdsliv for dig?
SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV Reportage om introduktion af nyuddannede nyansatte på Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro.
Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 11. årgang. Nr. 4, 2018
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • ECOPARK, Bautavej 1A 8210 Aarhus V
midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)
Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Oplag 19.900
DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, OTW A/S
Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.
LEDER
Det gode sygeplejefaglige arbejdsliv
I
lyset af manglen på sygeplejersker – 6.000 i 2025 – har både spørgsmålet om arbejdspres og arbejdstid fyldt en del i medierne gennem den sidste tid. Og her skal vi som sygeplejersker og DSR ikke forsømme en eneste lejlighed til at bringe sygeplejerskers vilkår og mulige løsninger i spil, uanset hvilken dagsorden medierne sætter. Generalforsamlingen i oktober besluttede netop, at kredsen den kommende periode skal have særligt fokus på ’det gode sygeplejefaglige arbejdsliv’. Vi har indkredset tre områder i forhold til indsatsen: at fremme evidensbaseret sygeplejefaglig praksis, at give bud på rekruttering til og fastholdelse i faget og at stille krav til og værne om det gode sygeplejefaglige arbejdsliv. Vi ser frem til sammen med jer medlemmer og jeres tillidsvalgte at udvikle fælles initiativer. (Læs mere om generalforsamlingen s. 10-11 og tre medlemmers bud på, hvad det gode sygeplejefaglige arbejdsliv er for dem s. 14-15.)
En kompleks sag Hver tredje sygeplejerske – 32 % – oplever altid eller ofte, at arbejdstempoet er så højt, at det går ud over kvaliteten af arbejdet. Det er en af delkonklusionerne vedrørende arbejdspres i den seneste af DSRs store arbejdsmiljøundersøgelser SATH (Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred). Og netop dette faktum spillet helt sikkert ind i forhold til et andet element i undersøgelsen, nemlig sygeplejerskers holdning til deltid/fuldtid. Måske netop arbejdspresset er den afgørende årsag til, at over halvdelen af alle sygeplejersker i dag arbejder mindre end 37 timer om
ugen. I hvert fald svarer 30 %, at et bedre arbejdsmiljø ville kunne få dem til at gå op i tid. 48 % angiver ’større økonomisk gevinst’, som det der skal til for at gå op i tid. Netop debatten om deltid/fuldtid har fyldt meget i medierne. Fra DSRs side taler vi altid ud fra retten til fuld tid, ikke pligten. Og vi udfordrer arbejdsgiverne på, at både arbejdsvilkår og løn er faktorer, der skal rettes op på, hvis deres ønske om flere sygeplejersker på fuld tid skal blive til virkelighed. Og så er der også tale om ligestillingsmæssige, kønspolitiske og familiestrukturelle udfordringer, som vi som kvindedomineret fagområde har en opgave i at forfølge. Samt individuelle konsekvenser ved deltid i form af formindsket pensionsindbetaling. En kompleks sag, hvor vi vil fortsætte med at tale fra sygeplejerskernes perspektiv.
Mange udfordringer – og muligheder Som en del af indsatsen vil vi i kredsen have opmærksomhed på vores nyuddannede kolleger. Det er vigtigt at sikre dem en god vej ind i faget – de skulle jo gerne blive i mange år. Rigtig mange steder er der udformet glimrende introduktionsforløb, som desværre ofte drukner i hverdagenes pres. Du kan i dette magasin læse om en afdeling, der insisterer på introduktionens betydning og nødvendighed (s. 6-9). Det gode sygeplejefaglige arbejdsliv i kommunerne er i fokus i DSR-undersøgelsen ’Kompleksitet i den kommunale sygepleje’. Projektchef Sidsel Vinge, VIVE, står bag undersøgelsen og peger i et interview på en række udfordringer, vi som sygeplejersker og DSR må tage op (s. 12-13). Det gør vi bl.a. på forårets tema-
dag ’Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen’. (s. 5) Måske ses vi? Dette år lakker mod enden. Jeg vil gerne ønske alle og jeres kære en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Anja Laursen Kredsformand
Arbejdstid er en kompleks sag, hvor vi vil fortsætte med at tale fra sygeplejerskernes perspektiv.”
3
4
MIDTNYT
Tekst: Marie Adelstorp
SE ’VORES LIVS FERIE’ MED KOLLEGER Den mørke og kolde tid næsten kalder på et behageligt biografsæde og en hyggelig aften med faglige input i gode kollegers selskab. Lyder det som noget for dig? Så tilmeld dig kredsens kommende runde af gratis biografarrangementer. Se filmen ’Vores livs ferie’ og lyt til et fagligt oplæg med repræsentanter fra kræftforeningen ’Tidslerne,’ der vil give indblik i patientfortællinger og berette mere om, hvad ’Tidslerne’ tilbyder.
Et roadtrip gennem fortid og nutid Komedie-dramaet 'Vores livs ferie' handler om John og Ella Robina, som har været sammen i 50 år. Parret har haft et langt og lykkeligt ægteskab. Tiden har dog sat sine spor, og de har derfor besluttet at tage på et eventyr. Sammen tager de på roadtrip i deres gamle autocamper, mens deres to voksne børn er ved at gå fra forstanden af bekymring. På deres rejse oplever Ella og John lidt af hvert, mens de genoplever fortiden og får det bedste ud af nutiden.
V IA L D D IG / T IL M E REDSE /K K .D DSR L A N D/ L Y J T M ID TER GEMEN ARRAN
Hvor og hvornår? 28.01.19: Ringkøbing, Ringkøbing Biograf, Nygade 30, 6950 Ringkøbing 28.01.19: Horsens, Megascope Horsens, Holmboes Allé 13B, 8700 Horsens 05.02.19: Silkeborg, Silkeborg BIO, Papirfabrikken 10, 8600 Silkeborg 20.02.19: Viborg, Fotorama Viborg, Tingvej 4, 800 Viborg 20.02.19: Aarhus, Cinemaxx Aarhus, M. P. Bruunsgade 25, 8000 Aarhus C
TO NYANSATTE I DSR, KREDSMIDJYLLAND Arbejdsmiljøkonsulent Jens Sonne (tv) og fagpolitisk konsulent Jakob Fejerskov har siden oktober 2018 arbejdet i DSR, Kreds Midtjylland. Jens Sonne er uddannet cand.techn.soc fra RUC og har mange års erfaring fra sundhedsvæsenet og sidst fra Fødevarestyrelsen. Jens er tilknyttet kredsens team af faglige konsulenter, der dækker arbejdspladser i den vestlige del af kredsen. Jakob Fejerskov er uddannet cand.scient.soc fra AAU og har tidligere været tidsbegrænset ansat i DSR, Kreds Midtjylland. Er du nysgerrig efter, hvem der derudover er ansat i DSR, Kreds Midtjylland? Find en medarbejderoversigt via menupunktet ’Kontakt og info’ på www.dsr.dk/ midtjylland
MIDTNYT
LÆ S O GSÅ IN TE RV IE W ET M ED SI DS EL VI NG E S. 22
KVALITET OG KOMPLEKSITET I SYGEPLEJEN UNDER LUP Mød forskningssygeplejerske Anne Bendix Andersen (tv) og Sidsel Vinge, projektchef i VIVE, Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, til en temadag i Kreds Midtjylland 7. marts 2019. Sidsel Vinge vil bl.a. give sine bud på, hvad kompleksitet er, og hvordan det håndteres, og hun vil tage udgangspunkt i sin egen undersøgelse af kommunale sygeplejerskers perspektiv på kompleksitet. Samtidig sætter hun kompleksitet i sygeplejen i alle sektorer til debat, for kompleksitet er ikke kun et vilkår. Det er også noget, som kan håndteres mere eller mindre hensigtsmæssigt, fortæller hun.
Tværsektorielle patientforløb Dagen åbner med oplægget: ’Når sundhedsprofessionelle samarbej-
der om tværsektorielle patientforløb.’ Her kan du høre et oplæg af den midtjyske forskningssygeplejerske Anne Bendix Andersen, der bl.a. har undersøgt, hvordan sundhedsprofessionelle konstruerer patientforløb for ældre borgere med multisygdom, når de udskrives fra en akutafdeling og har behov for sygepleje og behandling i andre institutioner i det danske sundhedsvæsen. Anne Bendix Andersen er også Ph.d. i Center for F orskning i Klinisk Sygepleje, Hospitalsenhed Midt, Kvalitetsafdelingen, og formand for Sygeplejeetisk Råd.
Læs mere og tilmeld dig Temadagen er et tilbud til alle medlemmer af Kreds Midtjylland. På kredsens hjemmeside kan du få et indblik i hele programmet, der også byder på et væld af workshops og et afsluttende oplæg af Ruth Holst, der både arbejder som sygeplejerske, blogger og er forfatter bag bogen: ’Ny sygeplejerske – uden panik.’ Temadagen foregår i Gl. Skovridergaard, Marienlundsvej 36, 8600 Silkeborg 7. marts 2019 mellem kl. 8.30 og 16.00. Tilmeld dig via dsr.dk/ kredse/midtjylland/arrangementer
5
6
SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Betydning af en god introduktion er en fælles sag for nyuddannede sygeplejerske Maria Kibsgaard Madsen (tv) og specialeansvarlig sygeplejerske Pernille Staal Thiesen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro.
Nye kolleger er alles ansvar
A
t kemien er helt i top mellem 23-årige nyuddannede syge plejerske Maria Kibsgaard Madsen og 42-årige specialeansvarlig sygeplejerske Pernille Staal Thiesen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro, er man ikke et sekund i tvivl om. Mens DSR midt er på besøg for at høre om, hvordan afdelingen arbejder med introduktion af nyuddannede nyansatte, mærker man åbenhed, nysgerrighed, tryghed – og mange grin. De er ikke mindst fælles om en intens interesse for fagligheden i specialet.
Tre stillinger på hånden Ortopædkirurgi stod ellers ikke øverst på Marias ønskeliste, hverken da hun skulle i den afsluttende praktik som studerende eller som en vej at gå i faget. Men et 10-ugers ophold i det ortopædkirurgiske ambulatorium ændrede totalt dette. ”Jeg fik øjnene op for, at specialet er vildt spændende, og så søgte jeg en stilling på sengeafsnittet, da jeg meget
7
OM ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING, REGIONSHOSPITALET HOLSTEBRO Afdelingen er specialiseret i undersøgelse og behandling af skader og sygdomme i knogler, led og muskler. ¬¬ Afdelingen består af: • Sengeafsnit O • Tværfagligt studieafsnit • Ambulatorium • Ortopædkirurgisk Forskningsenhed ¬¬ Afdelingen blev oktober 2014 udnævnt til Universitetsklinik for hånd-, hofteog knækirurgi under Aarhus Universitet på baggrund af afdelingens kliniske forskning og kliniske aktivitet.
8
SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV
gerne vil have erfaring i den grundlæggende sygepleje,” fortæller Maria. ”Under samtalen syntes jeg, det virkede som om, jeg passede godt ind, og så havde jeg hørt rigtig god omtale af afdelingen – både af sammenholdet og af introduktionsprogrammet.” Netop afdelingens høje prioritering af introduktionsprogram gjorde udslaget, da Maria stod med tre stillinger på hånden. Hun valgte Afdeling O og startede på afdelingen sammen med to andre nyuddannede 1. juli 2018. Siden er er yderligere to nyuddannede blevet ansat. I alt er der 50 sygeplejersker på Afdelingen O.
En god begyndelse ”Jeg har fået en utrolig god start i afdelingen,” fortæller Maria med et stort smil. ”Introduktionsprogrammet har vekslet tilpas mellem indføringer og praktiske opgaver i sygeplejen, og det har været godt hele tiden at vide, hvad næste fase i introen ville blive. Jeg er megagodt tilpas, og det er meget forskelligt fra de fleste af mine studiekammerater og sygeplejerskeveninder, hvor jeg hører om, hvor alt for hurtigt, de bliver
INTRODUKTIONSPROGRAM FOR NYANSATTE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING, REGIONSHOSPITALET HOLSTEBRO • Følger to mentorer i fire uger i vagttyper, man selv skal indgå i og er i perioden ’uden for normering’ • Sygeplejeopgaver er stigende i kompleksitet • Vægt også på sociale og kollegiale kompetencer • Opfølgningssamtaler efter tre og seks måneder • Specialansvarlige sygeplejersker står for introprogrammets indhold og forløb • De strukturerede forløb blev indført i 2013 og omkring 40 nyansatte har deltaget.
kastet ud i alt muligt på egen hånd. Og det er da helt forkert, for alle har brug for en god introduktion.”
Introduktion med skarp prioritering Specialeansvarlig sygeplejerske Pernille Staal Thiesen står sammen med de to øvrige specialeansvarlige kolleger for at planlægge indhold og forløb i introduktionsprogrammet. Og for at vælge de to mentorer som den nyansatte nyuddannede følger i fire uger i de vagttyper, de selv skal indgå i. I disse uger er den nyansatte ’uden for normering’. ”Når vi lægger så stor vægt på en god introduktion, har det mange forklaringer,” siger Pernille. ”Alle sygeplejersker ved, hvor overvældende det er at komme ind i faget. Bare det at have nålen på er overvældende, for med den følger jo et stort ansvar. Og kan man løfte det? Så vores tilgang er: Ret ryggen og stol på, du kan. Og for at det skal virke, skal man som ny kunne starte trygt.” I introduktionsprogrammet er opgaverne i den introducerende måned til en begyndelse de mindst komplicerede, og derefter bygges der ovenpå med mere og mere komplekse opgaver. Indføring i forløbsbeskrivelser er et vigtigt element ligesom at opøve evnen til at kunne strukturere og organisere forløbene, som med primært kortidsindlæggelser på afdelingen kræver stort overblik. ”Det er vigtigt at sikre en genkendelighed i opgaverne i begyndelsen,” forklarer Pernille. ”På den måde opbygger man som ny selvtillid og selvværd, og ud af det vokser selvstændigheden.” Sammen med den faglige oplæring lægger de på afdelingen også vægt på de sociale og kollegiale kompetencer. ”Vi er en stor afdeling, så det er vigtigt for den nyansatte i begyndelsen af have en overskuelighed i form af alene to mentorer at skulle forholde sig til. Deres opgave er udover det faglige, hvor de nye løbende introduceres til flere opgaver og flere kolleger, også at sørge for at introducere det sociale liv på afdelingen, spise- og kaffe pauser mm,” siger Pernille. Introduktionsprogrammet følges op med
samtaler efter to-tre måneder på afdelingen og igen seks måneder efter ansættelsen.
En succes I sin oplæring er Maria nu nået til at føje traumepatienter til de forskellige forløb, hun allerede magter. Hun sætter gerne ord på både vanskeligheder og succes i sin situation som ny: ”Man er jo virkelig sårbar i den første tid og tænker ofte: ’Ja, jeg har taget en uddannelse, men kan jeg faget, og bliver jeg nogensinde til noget?’ Og så er det altså godt at have mentorer at sparre med.” Med et genert smil fortæller hun gerne videre, når hun bliver spurgt til en oplevelse af succes: ”En patient, der var tidligere praktiserende læge, stillede mig gode og udfordrende spørgsmål i forbindelse med sin situation. Men mine argumenter for en
9
KREDSENS FOKUS PÅ ’DET GODE SYGEPLEJEFAGLIGE ARBEJDSLIV’ ”Vi har heldigvis ledelsesmæssig opbakning til, at vi skal gå meget, meget langt for at lykkes med at gennemføre introduktionen. Det kan fx i sommerferietiden være nødvendigt at hente en vikar mere ind, så mentorerne kan prioritere tiden med de nye. Læs mere om generalforsamlin Ved sygdom kan det være frigens beslutning s. 10-11. stende at overlade den nye til sig selv Læs også tre sygeplejerskers bud og lade hende have en plads i den på ’det gode sygeplejefaglige tildelte patientpleje. Men nej, vi prioarbejdsliv’ s. 14-15. riterer skarpt, at introduktionen SKAL køre,” præciserer Pernille. ”En god introduktion er en god investering – både for den nyansatte og for hele afdelingen. Vi er jo hinandens kommende kolleger i forhåbentlig lang tid.” Nyuddannede nyansatte sygeplejerskers udfordringer og vilkår er et af temaerne, kredsen arbejder videre med, efter generalforsamlingen oktober 2018 besluttede en indsats om ’det gode sygeplejefaglige arbejdsliv’.
Fokus på læringskultur Pernille Staal Thisen, specialeansvarlig, har medansvar for introduktionsprogrammet på Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro.
bestemt fremgangsmåde troede han ikke på. Jeg hentede så en erfaren kollega, der sagde nøjagtig det samme, som jeg havde sagt. Det føltes rigtig godt, at jeg fik bekræftet, at jeg havde styr på situationen.”
De unge må ikke knække nakken Pernille har længe været engageret i det at modtage og sørge for oplæring af de nyuddannede. Hun var med i opstart afdelingens studieafsnit i 2004 og har også arbejdet som klinisk vejleder. ”At få de unge sygeplejersker bedst muligt i gang i faget er en opgave, vi alle skal tage på os. De er vores kolleger, og vi skal sammen sørge for, at de ikke knækker nakken. Vi har brug for dem – også når man tænker på sygeplejerskemanglen, der jo bare vil vokse de kommende år,” understreger hun. Pernille fremhæver desuden, at alle sygeplejersker har det at undervise som en del af
deres kompetence og lægger samtidig vægt på, at der hele tiden skal følges op på forudsætningerne fx via Daglig vejleder-kurser, som alle har deltaget i. ”Vi arbejder helt bevidst på afdelingen med, at alle skal tage det at modtage og oplære de nye alvorligt. Og sammen med ordningen med to mentorer sikrer vi os, at vi også efterlever det.” Pernille fremhæver, at det også er af betydning, at ansvaret for introduktionen ligger hos specialeansvarlige sygeplejersker med beslutningskompetence. ”Der skal være øjne på, at planerne lykkes,” siger hun.
Sten på vejen Hvad angår udfordringer i forhold til at sikre gennemførelse af introduktionsprogrammet, nævner Pernille sygdom blandt personale, ferieperioder og overbelægning.
For Maria har den grundige introduktion til opgaverne og sygeplejerskelivet på Afdeling O været helt afgørende. ”Alle har været meget imødekommende, og så har det virkelig betydet meget, at jeg under hele introduktionen har haft mentorerne at vende alle erfaringer med,” siger hun. Og tilføjer med et smil: ”Nu kan jeg opleve, at der er kolleger, der også spørger mig om noget.” Den gode læringskultur er noget netop hele afdelingen har fokus på, fremhæver Pernille. ”Blandt os erfarne er det også legitimt at spørge hinanden. Der findes jo i princippet ikke dumme spørgsmål; tværtimod giver det mening at blive klogere sammen. Måske ikke lige i en mere eller mindre akut situation, men så sørger vi for at samle op på konference og lignende.” De pædagogiske kompetencer blandt alle er også et emne, der tages op bl.a. på personalemøder af de kliniske vejledere. Senest har alle gennemført en øvelse med i LEGO at fremstille sig selv som den daglige vejleder, man gerne ville være, samtidig med at alle sparrede på, hvordan man så er. Også introduktionsprogrammet er løbende i spil. I øjeblikket diskuterer man en revidering, så introduktionen af nyuddannede på afdelingen kan blive endnu bedre.
10
GENERALFORSAMLING 2018
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
’Det gode sygeplejefaglige arbejdsliv’ På årets generalforsamling bakkede engagerede sygeplejersker op om kursen i kredsen.
Kredsformand Anja Laursen overrækker blomster til afgående næstformand i DSR Dorte Steenberg og takkede hende på kredsens vegne for en ihærdig indsats i DSR.
11
Deltagerne gav deres mening til kende – og kunne nyde et glas vin undervejs.
GENERALFORSAMLINGEN BESLUTTEDE, AT: Kreds Midtjylland sammen med medlemmerne sætter fokus på indsatser, forskning, hverdagshistorier m.m., der beskriver og dokumenterer, hvordan det gode sygeplejefaglige arbejdsliv tilrettelægges i et sundhedsvæsen præget af konstante forandringer. Der gøres samtidig en målrettet fælles indsats for at påvirke beslutningstagere på alle niveauer med det formål at skabe større ledelsesmæssig og politisk opmærksomhed på koblingen mellem et godt sygeplejefagligt arbejdsliv og mulighederne for at levere sygepleje af høj faglig kvalitet til borgere, patienter og pårørende.
S
temningen var munter, debatlysten stor og højdepunkterne mange under kredsens årlige generalforsamling – denne gang i ny lokalitet i Ry Hallerne. Kredsformand Anja Laursen fremlagde bestyrelsens mundtlige beretning, hvor den røde tråd var ’fællesskab’. Hun gjorde status og omtalte fremadrettede perspektiver ud af årets indsats om ’sygeplejerskers faglige fællesskaber’. Diskussionen koncentrerede sig om emner som fx dokumentationskrav og udfordringerne med sygeplejerskers ytringsfrihed og -pligt. Nødvendighed af øget opmærksomhed på introprogrammer for nyuddannede, teknologiske udfordringer, sygeplejerskers arbejdsmiljø, modstand mod nedskæringer på sygeplejestudiet på professionshøjskolerne samt opfølgning i forhold til forårets nødberedskabsforhandlinger, hvad angår normeringer på arbejdspladserne, var andre emner i debatten.
Den kommende indsats Kredsbestyrelsen fremlagde forslag til indsatsen ’Fremtidens gode sygeplejefaglige arbejdsliv’. Forslaget peger på nødvendigheden af faglig udvikling og forskning i forhold til at styrke evidensbaseret sygeplejefaglig praksis, samt at manglen på sygeplejersker i fremtiden giver en aktuel udfordring
med rekruttering og fastholdelse, herunder problematikker vedr. deltids/ fuldtidsansættelse. Herefter fulgte en livlig debat ikke mindst om retten til fuld tid. Mange perspektiver kom i spil, herunder at sygeplejersker ikke selv skal kompensere for presset arbejdsmiljø ved at opleve sig nødsaget til at vælge deltid. Et andet emne var, hvordan man som sygeplejerske og DSR-medlem, som tillidsrepræsentanter og kreds kan samarbejde om at værne om sygeplejefaglig udvikling, når sygeplejersker presses af fx andre gruppers fagligheder.
Nyt arrangement mellem generalforsamlinger Kredsbestyrelsen fremlagde herefter forslag om principper for et større fælles arrangement i kredsen, som kan gennemføres hvert andet år i årene mellem generalforsamlingerne, der fremover – efter kongresvedtagelse – skal afholdes netop hvert andet år. Deltagerne i generalforsamlingen bidrog med et væld af forslag til arrangementets indhold og form, som kredsbestyrelsen nu vil arbejde videre med.
Du kan finde mere om generalforsamlingen på dsr.dk/kredse/midtjylland/ gf2018
12
SPOT PÅ
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
AT HÅNDTERE KOMPLEKSITET ER NØGLEN Sidsel Vinge, projektchef i VIVE, har undersøgt udfordringerne i den kommunale sygepleje.
Organisatorisk kompleksitet er en væsentlig udfordring for sygeplejersker i den kommunale sygepleje. Sådan lyder konklusionen i en rapport fra Dansk Sygeplejeråd udarbejdet af Sidsel Vinge, projektchef i Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd, VIVE. Hun har gennem interviews med 35 sygeplejersker i 18 forskellige kommuner fordelt på alle fem regioner samt observationer af sygeplejen i kommunerne indkredset kompleksitet i henholdsvis en medicinsk, social og organisatorisk sammenhæng. Heraf er den organisatoriske klart den mest udfordrende.
Uklare arbejdsgange ”En sygeplejerske satte under udarbejdelsen af rapporten ord på den organisatoriske kompleksitet,” fortæller Sidsel. ”Hun forklarede: ’Kompleksitet er alt det, vi ikke har styr på – især alle vores mange samarbejdspartnere omkring borgerne’.” Samme hjemmesygeplejerske siger om at håndtere den medicinske kompleksitet blandt borgerne, at ’det kan vi magte’. Heller ikke borgernes sociale kompleksitet – at borgerne kan have forskellige typer af andre udfordringer i deres livssitu-
ation, ofte flere samtidig, som gør, at de har sværere ved at yde egenomsorg, koordinere deres egne forløb og navigere i sundhedsvæsenet – volder i sig selv de største vanskeligheder for sygeplejerskerne. Men det gør netop den organisatoriske kompleksitet altså, understreger Sidsel: ”Måden sundhedsvæsenet er organiseret på betyder, at vores medarbejdere ofte har svært ved at navigere på tværs af systemet, og det betyder uklare arbejdsgange for sygeplejerskerne. Der er et hav af aktører omkring borgeren og ofte ikke klarhed over, hvem der har ansvaret for hvad. Sygeplejersker bruger oceaner af tid på selv at skabe klarhed. Så på systemsiden er der brug for et paradigmeskift for at skabe sammenhæng.”
Bud på løsninger På spørgsmålet om, hvad der skal til for at skabe klare arbejdsgange, slår Sidsel skarpt ned. ”Vi har at gøre med så store og opdelte organisationer i sundhedsvæsenet, at der er brug for meget stærke kompetencer i forhold til at implementere ændringer og skabe klarhed ud i yderste led. Det er nok en af de største udfordringer. Jeg hører ofte sygeplejersker sige, at de
SPOT PÅ sætter gennem interview med eksperter og politikere fokus på temaer med betydning for syge plejerskers arbejdsliv.
ikke orker flere forandringer. Jeg synes, de hellere skulle sige: ’Vi orker ikke mere dårlig forandring og mangel på reel implementering af forandringer’.” Sidsel er ikke i tvivl om, at forandringer er et vilkår også i fremtidens sundhedsvæsen, og derfor peger hun på endnu et område, hvor der skal sættes ind. ”Sygeplejersker bryder sig ofte ikke om, når jeg taler for øget men vel og mærke relevant standardisering som middel mod den organisatoriske kompleksitet. Men det er jo det, der skal til for at skabe organisationer, de kan finde ud af at agere i. Det fjerner ikke den individuelle og helhedsorienterede sygepleje men hjælper netop til at skabe det, vi som samlet sundhedsvæsen skal kunne give borgerne: sammenhængende tværgående forløb af høj kvalitet.” Hun nævner et andet eksempel fra rapporten, hvor en akutsygeplejerske lykkes med at skabe et koordineret forløb på tværs af kommune, hospital og vagtlæge i løbet af meget få timer, og hvor borgeren diagnosticeres og sættes i behandling i hjemmet og dermed undgår en indlæggelse. Det lykkes kun på grund af højt standardiserede sam-arbejdsgange, klare snitflader og klarhed omkring kompetencer hvert sted. ”Jeg tror, at sygeplejersker fremfor alene at være fokuseret på sygeplejens betydning skal sætte sig i spidsen for samarbejdsrelationer og dermed det sammenhængende forløb for borgerne. Det er her, fremtiden ligger.”
Sygeplejersken som forløbsleder Som element i den organisatoriske kompleksitet har Sidsel indkredset lav konti-
13
Mød Sidsel Vinge på kredsens temadag ’Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen’ 7. marts 2019. Læs mere s. 5
Sygeplejersker skal sætte sig i spidsen for samarbejdsrelationer og dermed det sammenhængende forløb for borgerne. Det er her, fremtiden ligger.” Sidsel Vinge, projektchef i VIVE
nuitet som en udfordring – både i forhold til borgeren men også i samarbejdsrelationerne omkring borgeren. ”Når man tidligere har forsøgt at forbedre kontinuiteten, har en modhage altid været, at ingen kan arbejde 24-7. Men når vi kan tale om betydningen af at komme til ’egen’ læge, hvorfor så ikke også ’egen’ sygeplejerske? Hvad ville der ske, hvis vi gik mere i den retning?” udfordrer Sidsel. ”Sygeplejerske Pernille kunne fx være ansvarlig for x antal borgere i x antal hjem, så hun og alle andre vidste, at dér havde hun teten. Det gælder om at skabe klarhed over, hvad man har ansvar for, og hvor andre har ansvar.” Sidsel understreger, at ingen kan være til stede 24/7: ”Men det er heller ikke nødvendigt for at være forløbsleder og reelt være den, der sikrer overblikket og koordinerer, at der bliver skabt sammenhæng i forløb. Den opgave er ikke placeret særlig klart eller entydigt hos nogen personer mange steder i dag. I bedste fald ligger den – ofte lidt implicit – i stedet i en gruppe af sygeplejersker. Men det fungerer ikke optimalt at have en gruppe, hvor alle er ’lidt’ forløbsledere af de samme borgerforløb.”
14
MENINGER I MIDT
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Hvad er et godt sygeplejefagligt arbejdsliv for dig? Kredsens generalforsamling i oktober 2018 besluttede, at kredsen skal have særligt fokus på fremtidens gode sygeplejefaglige arbejdsliv. Læs her tre medlemmers bud på et godt arbejdslivs betydning – og forslag til at sikre det. Læs mere om generalforsamlingen s. 10-11.
Det betyder meget for mig, at jeg har et arbejde, hvor jeg dagligt udfordres både fagligt og personligt, og hvor jeg har indflydelse på min arbejdsfunktion og opgaver, så jeg kan arbejde selvstændigt og føle ansvar under en god ledelse. Det er også vigtigt, at jeg arbejder i en organisation, der vægter dialog samt respekt for den enkelte. Jeg sætter pris på en synlig ledelse, hvor der er dialog med den enkelte medarbejder i forhold til værdier og målsætninger, og hvor handleplaner er klarlagt og bliver praktiseret. At have et arbejde med rene dagvagter og mulighed for at arbejde på deltid og uden vagter i weekender og helligdage er også vigtige prioriteter for mig – både i forhold til mit privatliv og mit personlige overskud. Det betyder også meget, at jeg har mulighed for at tilegne mig ny viden og faglig fordybelse med kolleger, så vi kan blive stærkere i fagfællesskabet. Vi sygeplejersker skal samtidig fortsætte med at fortælle om den kæmpe forskel, vi gør som faggruppe. Vi skal også fortælle, når det ikke lykkes og argumentere for, når vi ikke har mulighed for at løse en opgave tilfredsstillende. Jette Jørgensen, sygeplejerske, Neurologisk Klinik, Hovedpineklinik, Regionshospitalet Viborg
15
Gennem 20 år har jeg haft et godt sygeplejefagligt arbejdsliv på min nuværende arbejdsplads. Arbejdet har været præget af mange forandringer. Vi skal ofte forholde os til nye ting. Samtidig har vi ikke et kapacitetsloft, hvilket betyder, at vi i perioder har meget travlt og svært ved at nå alle vores opgaver. I andre perioder kan vi indhente lidt af det forsømte. For mig er det gode sygeplejefaglige arbejdsliv derfor en blanding af mange ting; en kombination af gode kolleger, selvstændighed i arbejdsopgaverne, faglige udfordringer og mulighed for faglig udvikling samt at kunne gøre en forskel for borgerne på en faglig kompetent måde. For at alt dette kan spille, kræves der gode rammer, god planlægning af det daglige arbejde og ikke mindst god ledelse. For mig har det også stor betydning, at jeg har tillid til min leder, og at jeg og mine kollegaer får anerkendelse derfra. Så når arbejdsmiljøet er i orden, er arbejdslivet godt. Lisbeth Hjorthøj, hjemmesygeplejerske, Sundhedsklinikken og Område Midt, Aarhus Kommune
Et godt arbejdsliv for mig er, når jeg involverer min faglighed i de opgaver, der skaber bedre forløb for patienterne – i et samarbejde med kolleger på tværs både mono- og tværfagligt på hospitaler og i kommunerne. Når vi mødes, skaber vi relationer og kan give hinanden feedback. Sparring med kolleger gør samtidig, at vi hjælper hinanden med at prioritere i hverdagens opgaver. Det gode sygeplejefaglige arbejdsliv for mig er også, når der er gensidig tillid til måden, vi udfører opgaven på, og vi har respekt for hinandens faglighed og vilkår for at udføre opgaven. Jeg tror også på, at det er vigtigt, vi tilvælger pauser og får ny energi. Det som opleves som konstante forandringer i sundhedsvæsenet er ofte ændringer af praksis, som er iværksat af andre. Her vil jeg gerne bidrage til, at de tiltag, der iværksættes, sker i samarbejde med dem, der skal udføre dem. Kredsen kan arbejde for, at vilkår er til stede, så vi kan bevare et godt sygeplejefagligt arbejdsliv og forebygge, at sygeplejefagligheden får overbalance og falder. Solveig Gram, sygeplejerske og konsulent for tværfagligt samarbejde, Regionshospitalet Randers
16
VORES MIDT
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
FRA
FORTVIVLELSE
Sygeplejerske Anja Mailund Mikkelsen er i fleksjob på grund af et hørehandicap, der har sat markante aftryk på hendes arbejdsliv.
Å
ret er 2010. Anja Mailund Mikkelsen forlader sin praktiserende læges kontor og går målrettet mod klinikkens toilet. ”Jeg greb ud efter papirrullen ved vasken og sank sammen på gulvet med en lang papirstrimmel efter mig. Og så hulkede jeg. Længe,” husker Anja om den konsultation hos egen læge, der blev skelsættende for hendes fortsatte liv og arbejde som sygeplejerske. ”Mon ikke du er færdig i anæstesien?” lød spørgsmålet fra lægen, der sendte Anja ’i et dybt hul’, som hun selv formulerer det. Forud var gået en længere periode, hvor Anja havde bemærket trykken for øret efterfulgt af nedsat hørelse og svimmelhedsanfald. Symptomerne startede, efter Anja havde færdiggjort sin uddannelse,
arbejdet i det præhospitale felt og fået ansættelse som anæstesisygeplejerske på hospitalet i Holstebro. Men sygdommen udviklede sig. Fra hun i starten kunne forudsige præcis, hvornår hun ville få svimmelhedsanfald, kunne anfaldene pludselig komme ud af det blå. ”Og så turde jeg simpelthen ikke have patienter mellem hænderne længere. Samtidig fik jeg mere og mere svært ved at høre, hvad der foregik på operationsstuen, og alle bar jo mundbind, så mundaflæsning havde jeg ikke mulighed for,” siger Anja nøgternt med et stille smil.
Støtte fra mand og læge På trods af et hørehandicap, der blev diagnosticeret som Morbus Menière, en sygdom hvis progression er uvis, er Anja nu et helt andet sted, end da hun sad på et offentligt toilet og græd
17
MORBUS MENIÈRE
TIL
Menières syg dom skyldes problemer med trykreguleringen i det indre øre og er kendetegnet ved svimmelhed, kvalme og opkastninger, hørenedsættelse, tinnitus og trykken for øret.
FLEKSJOB
Det danske samfund er gennemsyret af, at du er det, du yder.” Sygeplejerske Anja Mailund Mikkelsen
over erkendelsen af, at fremtiden på mange måder var uvis. Anja roser sin praktiserende læge, for det var også hende, der under en senere konsultation gjorde det tydeligt for Anja, at det kan sidestilles med en sorgproces, når man mister en del af sin erhvervsevne. ”Det gjorde det mere legalt for mig, at jeg havde så svært ved at komme op af hullet igen,” fortæller Anja, som udover ros til egen læge også fremhæver sin mand for den enorme støtte og opbakning, han gennem årene har udvist. ”Det danske samfund er gennemsyret af, at du er det, du yder. Arbejdet er en stor del af din identitet, og derfor er det virkelig nedtur, når man ikke længere er i stand til at arbejde fuld tid. Jeg var dér, hvor jeg tænkte, at ingen havde brug for mig,” lyder Anjas erfaring.
Kommunalt forløb op ad bakke Anja blev sygemeldt, da svimmelhedsanfaldene begyndte at komme uden varsel, og efter to måneder måtte Anja via egen læge erkende,
at hendes tid som narkosesygeplejerske var forbi. Herefter startede et langstrakt sagsbehandlingsforløb i Holstebro Kommune. Man skal visiteres til fleksjob af sin kommune, og visiteringen sker på baggrund af arbejdsprøvninger og udredning af sygdommen. Det er ofte et langt forløb, før det bliver afgjort, at alle muligheder for at skaffe personen tilbage i arbejde på normale vilkår er udelukket. Også Anja mødte modstand og uvidenhed undervejs og forklarer, at det ikke altid virker opløftende at blive mødt af meldingen: ’Men du ser da godt ud!’ ”Ja, men det er jo ikke mit udseende, den er gal med,” kan man så tænke, og jeg har undervejs i afmagt forsøgt at forklare min sagsbehandler, at hun jo ikke kan høre lyden af den borehammer, jeg har konstant i mit højre øre. Hun aner heller ikke, hvor mange kræfter jeg bruger på at koncentrere mig om at lytte efter, hvad hun siger.”
En umulig opgave Anja forklarer, at det kan være fru strerende at opleve, at ens sagsbe-
18
VORES MIDT
handler ikke har sat sig ordentlig ind i ens sygdom og problemstillinger. ”Jeg tror ikke, at det er fordi, de ikke vil. De er også meget pressede, og det er en næsten umenneskelig opgave at navigere rundt i alskens sygdomme og deres bivirkninger. Men jeg oplevede mig ikke altid forstået som klient, og derfor kunne jeg foreslå, at sagsbehandlerne evt. specialiserede sig inden for et givent sygdomsfelt,” nævner Anja. ”Under et sådant forløb er det vigtigt, at man selv prøver at gå ind i dette samarbejde med et positivt og åbent sind. Det kræver dog overskud, og det er jo netop det, man ikke har i den tid, hvor usikkerheden fylder så meget,” uddyber hun.
TEMAEFTERMIDDAG FOR SYGEMELDTE MEDLEMMER Er du helt- eller delvist sygemeldt? Så deltag i et særligt medlemsmøde den 17. januar 2019, hvor du får mere viden om dine rettigheder, muligheder og pligter. Du kan læse mere og tilmelde dig via dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer
I 2011, 15 måneder efter sin sygemelding, fik Anja tilkendt fleksjob. ’En lettelse,’ fastslår hun. Fleksjobbevillingen kom bl.a. i kølvandet på to virksomhedspraktikker. Først en administrativ stilling i staben på hospitalet. Senere på Søvnapnøambulatoriet. ”Jeg var heldig, at regionen opsagde en aftale med de praktiserende Øre-næse-hals-læger. De har tidligere behandlet de søvnapnøpatienter, som nu skulle flyttes over til sygehusene. Derfor blev der plads til mig i 18 timer. Jeg var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og jeg har hele vejen igennem haft opbakning fra min nuværende ledelse,” fortæller Anja.
også borgere i behandling med CPAP, kontinuerligt overtryk i luftvejene, og hjælper KOL-patienter fra Lungemedicinsk Afdeling. ”Mine arbejdsopgaver har meget med masker og overtryksbehandling at gøre, og derfor kan jeg bruge meget af min viden fra narkoseområdet. Jeg er simpelthen så glad for mit job, og for år tilbage ville jeg aldrig have turdet tro på, at jeg igen ville få en dagligdag med et fast job,” siger Anja og fortæller, at hun benytter dagene mellem job ’til at fylde sine honningdepoter’. Hun slår en smittende latter op, inden ansigtstrækkene hurtigt bliver mere alvorlige igen. ”Jeg har virkelig brug for mine fridage for at kunne lade op til mine arbejdsdage,” fortæller Anja og ud dyber: ”Det er helt afgørende for mig, at jeg er opmærksom på ikke at køre 120 i timen konstant. Den opmærksomhed tror jeg i øvrigt, at alle kan have gavn af,” smiler hun.
Anja Mailund Mikkelsen på sygeplejerskekontoret på Søvnapnøambulatoriet på Regionshospitalet i Holstebro. Foran hende ligger de remedier, der hjælper hende med at høre bedre.
Fridage en nødvendighed
Erfarne råd
Sygeplejerske Anja Mailund Mikkelsen
Anja arbejder fortsat 18 timer om ugen på Søvnapnø-ambulatoriet på Regionshospitalet i Holstebro. Timerne er fordelt på seks timer hver mandag, onsdag og fredag. Her arbejder hun og en sygeplejerskekollega blandt andet med opgaver som søvnmålinger. Sygeplejerskerne sætter
Bestemmelserne om tilkendelse af fleksjob har ændret sig, siden Anja Mailund Mikkelsen fik tilkendt sit. Men med sin erfaring som fleksjobansat håber Anja, at andre i en lignende situation kan få gavn af hendes få, men enkle råd. ”Benyt dig altid af en bisidder, når
Lettelse over fleksjobbevilling
Kontakt din fagforening; du er aldrig alene”
19
FLEKSJOB – OG HVAD SÅ? Læs mere om dine muligheder, hvis du har nedsat erhvervsevne via ’Løn og arbejdsvilkår’ ’Din situation’ ’Sygdom og arbejdsmiljø’ på dsr.dk
du sidder til et møde enten med din arbejdsgiver eller i det kommunale system. Det er umuligt at holde styr på informationer og sig selv, når livet ramler. Kontakt din fagforening; du er aldrig alene. Samtidig vil jeg klart anbefale, at du melder dig ind i den patientforening, der omhandler netop din sygdom. Selv har jeg og min mand haft stor glæde af arrangementer udbudt af Høreforeningen,” fortæller Anja.
Kredsens tilbud rykker
KREDSENS NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER MED NEDSAT ERHVERVSEVNE Kredsen har etableret et netværk for sygeplejersker med nedsat erhvervsevne. Anja Mailund Mikkelsen er kontakt person for en lokal afdeling af netværket for medlemmer bosat i Holstebro og omegn. Læs mere om netværket via dsr.dk/midtjylland
Men også aktiviteter udbudt af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland målrettet medlemmer med nedsat erhvervsevne har gjort en positiv forskel i Anjas liv. ”Jeg må være ærlig og sige, at jeg ofte har haft mere lyst til at ramme sofaen end at køre til disse arrangementer, men jeg synes, vi deltagere får så meget med hjem. Jeg vil også sige, at temaarrangementerne er årsagen til, jeg ikke længere er flov over at sige, at jeg er ansat i et fleksjob,” lyder det prompte fra Anja. Hun fremhæver særligt oplæg af hospitalspræst Helle Rørbæk Hørby og sognepræst og sjælesørger Preben Kok. ”De har begge formået at sætte ord på det, der er svært, og dermed hjulpet mig med at finde mig selv igen, selvom mit arbejdsliv har ændret karakter.”
20
ØJEBLIKKE
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Livslangt fællesskab som kolleger og veninder 92-årige Bodil Bejerholm (tv) og 96-årige Vera Petersen har arbejdet sammen hele deres arbejdsliv som sygeplejersker og afdelingssygeplejersker på den tidligere Fødselsanstalt i Aarhus. Og været livsveninder siden de mødtes i kaffestuen på arbejdspladsen.
Bodil Bejerholm genser tidligere sygeplejerskekolleger på Fødsels anstalten i Aarhus.
21
M
inderne om et fælles langt arbejdsliv fyldt med glæder, udfordringer og forandringer står i kø, når Bodil Bejerholm og Vera Petersen fortæller om deres tid på Fødselsstiftelsen i Aarhus (FiJ). Bodil står for at bladre i fotoalbums og pege begivenheder og personer ud. Vera kan som næsten blind ikke kigge med, men erindringerne står ikke mindre skarpt af den grund.
Og ud af det kollegiale voksede et venskab, der skulle blive livslangt.
Et venskab tog form Det var oprindelig en trist begivenhed, der lagde grunden til venskabet. Bodil havde været til sin mors begravelse i Sønderjylland, og Vera sørgede for at byde på kaffe og en snak, da hun vendte tilbage.
22
ØJEBLIKKE
Fødselsanstalten i Aarhus, 1956 (Bemærk Røde Kors-symbolet fra krigens tid endnu på taget).
Pinsefrokost for sygeplejersker og kolleger på græsplænen foran Fødselsanstalten. Cigaren nydes af kontordamen fru Fensbech.
”Jeg tænkte, det måtte være en skrækkelig oplevelse at komme hjem i mørke. Så vi drak kaffe og sludrede. Det viste sig, at vi skulle holde ferie samtidig. Vi blev enige om en fælles rejse, og det blev til Bornholm. Og tænk, i alt er det blevet til 40 rejser sammen,” fortæller Vera med begejstring i stemmen.
Sygeplejersker arrangerede også juleaftner for de enlige mødre og deres børn, der boede i tilknytning til Fødsels anstalen.
Op imod stærkt hierarki Når Bodil skal mindes den bedste oplevelse fra FiJ, er hun ikke i tvivl: ”Professor Ingerslev var en meget, meget streng og ufleksibel mand og kunne aldrig tillade noget nyt. Som afdelingssygeplejerske gik jeg sådan ind for at udvide besøgstiden, for mange kom jo langvejs fra for at
Nybagte ugifte mødre og deres børn omgivet af sygeplejersker.
besøge de ugifte mødre. Det varede en del år, før det lykkedes. Jeg arbejdede for det både dag og nat.” Vera og Bodil har siden værelserne i tjenestebolig på Fødselsanstalten
boet dør om dør hele deres voksenliv. Nu nyder de hverdagen og minderne på Plejehjemmet Ceres Huset i Aarhus.
Tekst: Ditte Scharnberg og Marie Adelstorp
TILBUD TIL SENIORER Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger. Se det fulde forårs program på dsr.dk/midtjylland HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN
VIBORG/SKIVE OG OMEGN
Onsdag 23. januar 2019 kl. 14.00 - 16.00 Landsformand for Pårørende i Danmark Marie Lenstrup taler om ’Pårørende – de ufrivilligt frivillige’ herunder om opgaveglidning fra det offentlige til pårørende, dilemmaer og muligheder, samarbejdet og frivillighedens grænser. Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13A, 7500 Holstebro. Pris: 50 kr.
Torsdag 21. februar 2019 kl. 14.00-16.30 Foredrag med sygeplejerske Kirsten Hansen, der fortæller om sine rejser til udlandet med psoriasis- og dialysepatienter. Sted: Mønsted Kro, Holstebrovej 25, 8800 Viborg. Pris: 65 kr. Tilmelding senest 14. februar 2019 på tlf. 2170 1484 kahojakobsen@ gmail.com eller tlf. 8664 7332, emjkoefoed@gmail.com
Tirsdag den 19. marts 2019 kl. 14.00 - 16.00 Besøg på supersygehuset i Gødstrup. Orientering om visioner og byggeriet og rundvisning ved sygeplejefaglig direktør Ida Götke. Sted: Gødstrup Sygehus (mere præcist hvor oplyses ved tilmeldingen). Pris: Gratis. Der bliver serveret kaffe, te og kage. Max. 40 pladser, derfor tilmelding efter "først til mølle". Tilmelding senest henholdsvis 16. januar og 12. marts 2019 til kmk_285@hotmail.com eller tlf. 2241 7491.
AARHUS OG OMEGN 5. februar 2019 kl. 14.00-16.00 Forfatter og maler Peter Lundberg fortæller om refleksioner og livet, livet igennem. Foredraget krydres med musikalske indslag. Sted: Klostercaféen, Pejsestuen, Klostergade 37 1. sal, Aarhus C Pris: Kaffe og kage 40 kr. Til/afmelding: Tlf. 2398 1009 senest fredag før mødet.
MIDTNYT
SØG OM STØTTE TIL ET GODT A RBEJDSMILJØ
Arbejder du på en kommunal arbejdsplads som ønsker at forbedre arbejdsmiljøet? Så søg konsulentbistand gennem SPARK. Tilbuddet er forlænget til år 2020. Hos SPARK (Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø) kan lokale MED-udvalg og TRIO’er få et forløb med en af SPARKs konsulenter, hvor I får støtte og sparring, så I selv bliver bedre i stand til at handle på de udfordringer, I oplever i jeres psykiske arbejdsmiljø. Konsulentbistanden er gratis. Læs mere om SPARK via www.vpt.dk/spark
Regionale arbejdspladser kan også søge Danske Regioner har ved overenskomstforhandlingerne i 2018 aftalt at afsætte midler til at fortsætte ordningen om ekspertrådgivning og inspiration til et bedre psykisk arbejdsmiljø. Der kan søges om ekspertrådgivning og inspiration inden for følgende emner: Organisatoriske forandringer, faglige forandringer, vold og trusler og samarbejde, arbejdspladskultur og mobning. Formålet med indsatsen er at tilbyde den enkelte arbejdsplads – eller flere arbejdspladser inden for samme speciale, område eller region – rådgivning og inspiration til, hvordan det psykiske arbejdsmiljø kan styrkes i tæt relation til løsningen af kerneopgaven. Læs mere via www.regioner.dk
23
TILBAGEBLIK:
Fødselsanstalten i Jylland ’Fødselsanstalten i Jylland’ i Aarhus var fra starten dimensioneret til 360 fødsler om året. Allerede seks år efter åbningen var tallet oppe på 641 fødsler. Inden nedlæggelsen i 1996 blev omkring 190.000 børn født i bygningerne. Siden blev dens funktioner overført til hospitalet i Skejby. Anstalten indeholdt både svangreafdeling, operationsstue, børne afdeling, barselsafsnit og plejeafsnit. Flere af de ugifte fødende kom langvejs fra og var derfor indlagt på svangreafdelingen i tiden op til
Vind en biografoplevelse for to personer Hvornår blev Fødselsanstalten – også kaldt Fødselsstiftelsen – opført i Aarhus? 1) 1890? 2) 1910? 3) 1940?
fødslen. Hvis de var i stand til det, arbejdede de på anstalten indtil fødslen – enten med rengøring, i køkkenet eller på vaskeriet. Anstalten rummede også værelser til det meste af anstaltens personale. I dag rummer de historiske bygninger ’Health’, et af fire fakulteter under Aarhus Universitet. Se også fotoreportagen på side 20-22 med to sygeplejersker tidligere ansat på Fødselsanstalten.
Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 13. januar 2019.