DSR midt nr. 2, 2016 by Marie Adelstorp

Kreds Midtjylland NR. 2 · 2016

HOLDER ØJE MED FAGLIG UDVIKLING Udviklingssygeplejerske Birthe Husted Nielsen, Intensiv Terapi Afsnit, Herning har fokus på at højne den sygeplejefaglige kvalitet. Side 8-10

INDHOLD

FIND OMTALE AF UDVALGTE

AKTIVITETER

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer Biografforestillinger for medlemmer Læs mere s. 5

ØJEBLIKKE Fotoreportage fra Geriatrisk Sengeafsnit, G1, Aarhus Universitetshospital, Tage Hansens Gade – og afdelingens nye rammer på Det Nye Universitetshospital i Aarhus

Bliv meningsdanner Læs mere s. 7 Temadag om sygepleje og frivillige Læs mere s. 11

Kre tilbyddsen udda er ny nnels e

Midtjyder på kongres Læs mere s. 3 og 6

BAGGRUND Reportage om psykiatriklinikken og hjemmesygeplejerske Lisbeth Vedersøs opsøgende arbejde i Odder Kommune

MIDT NYT

MIN VEJ I FAGET Interview med afdelingssygeplejerske Lil Kirkegård Olesen, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby

Brænder du for at være ’meningsdanner’?

22 20 MENINGER I MIDT 3 sygeplejersker: En god sygeplejefaglig historie fra MIN arbejdsplads

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 9. årgang. Nr. 2, 2016

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • Kystvejen 17, 1. 8000 Aarhus C

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Tina Aagaard Bach (s. 5) Marie Adelstorp (s. 6) Lotte Sloth Lave (s. 7) Oplag 19.350

DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, Datagraf Communications

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Nye muligheder efter kongressen

ammen med hele kredsbestyrelsen og ikke mindre end 21 midtjyske gæster og tilhørere var DSR-kongressen i Tivoli Congress Center min arbejdsplads i fire varme majdage. Og hvilke dage: Debatterne kom rundt om mange temaer af stor relevans for sygeplejen og sygeplejerskers hverdag. Og at vi som sygeplejersker er en engageret faggruppe; ja, det skinnede så tydeligt igennem og lover godt også for de kommende års arbejde. Jeg hæfter mig ikke mindst ved, at debatoplægget ’Et bæredygtigt sundhedsvæsen’ og de nye måder, vi debatterede på, gav anledning til gode politiske diskussioner om temaer, der i den grad forbinder sig med udfordringerne for sygeplejersker i den komplicerede verden, sundhedsvæsenet er. ’Ledelse og organisering’, ’Kompetencer og udvikling’ og ’Fagligt fællesskab’ var temaerne, som vi nu skal arbejde videre med også i kredsens arbejde de kommende to år. (Find debatoplægget på dsr.dk)

Midtjyske forslag vedtaget Op til kongressen havde vores kredsbestyrelse stillet to kongresforslag, som er blandt de ti, kongressen vedtog. Forslagene drejer sig om en forstærket indsats dels i forhold til sygeplejerskers arbejdsmiljø og dels i forhold til fokus på sygeplejefaglig kvalitet. (Læs nærmere om forslagene på s. 6-7.) Vi er klart af den overbevisning, at netop disse områder er afgørende for den indsats, vi som sygeplejerskernes faglige organisation – i samarbejde med alle medlemmer – kan og skal yde. Vi ser derfor frem til arbejdet med at konkretisere indsatsen.

Gode sygeplejefaglige historier Forslaget om en intensiveret indsats i forhold til den sygplejefaglige kvalitet hænger nøje sammen med hele den indsats, vi i øjeblikket arbejder med i kredsen: de gode sygeplejefaglige historier. I dette magasin kan du bl.a. læse om, hvordan hjemmesygeplejen i Odder Kommune har højnet den sygeplejefaglige kvalitet i tilbuddet til borgere med psykiatriske sygdomme (s. 16). Du kan også møde en udviklingssygeplejerske, som hele tiden holder snor i den faglig kvalitet (s. 8) – samt læse tre sygeplejerskers bud på en god sygeplejefaglig historie på deres arbejdsplads (s. 20). På kongressen havde de sygeplejestuderende stillet forslag om, at vi i DSRarbejdet netop skal have fokus på gode sygeplejefaglige historier. Det er glædeligt, at også de kommende sygeplejersker har den tilgang, og vi stemte sammen med hele kongressen for forslaget og ser frem til samarbejdet med de studerende og alle andre i organisationen herom. Kongressen besluttede også et organisationsudviklingsprojekt, der skal forløbe frem til sommeren 2017. Her er et element ikke mindst, hvordan vi sikrer at udvikle DSR som en organisation med et aktivt medlemsdemokrati. Også på dette område ser vi frem til at bidrage til indsatsen.

Tak for indsatsen Det er ingen hemmelighed: Vi var en flok trætte midtjyder, der efter fire intense dage vendte tilbage til det jyske. Men vi er opmuntrede over de nye muligheder, som kongressens diskussioner og beslutninger giver for det kommende arbejde – på kryds og tværs i hele organisationen og ikke mindst i samarbejdet med sygeplejersker på arbejdspladserne.

Jeg vil gerne udtrykke min tak til hele bestyrelsen, gæster og tilhørere og de medarbejdere, der deltog. Alle bidrog på bedste vis – tak for det. Anja Laursen Kredsformand

Netop sygeplejerskers arbejdsmiljø og sygeplejefaglig kvalitet er afgørende områder for den indsats, vi som sygeplejerskernes faglig organisation – i samarbejde med alle medlemmer – kan og skal yde.”

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

ER DU NYUDDANNET?

BLIV KLÆDT PÅ – OG MØD RASMUS NØHR Kom til en aften med faglige indspark, nyttig viden om sygeplejerskernes overenskomst og arbejdsmiljø samt musiker Rasmus Nøhr. Rasmus Nøhr medbringer sin guitar, når han tager turen fra København og til DSR, Kreds Midtjyllands medlemshus for at underholde de nyuddannede sygeplejersker, der takker ja til at deltage i et særligt arrangement, kredsen har tilrettelagt for

TILBUD

TIL SENIORER

Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale seniorsammenslutninger:

HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN 13. september 2016 kl. 12.00 Udflugt til Oplevelsescenter Kongernes Jelling. Pris: Gratis. Man skal selv sørge for transport til og fra Jelling. Kontaktudvalget betaler rundvisning, frokost og kaffe med lagkage. Drikkevarer er for egen regning.

nye sygeplejersker i september. Undervejs er det muligt at få input til, hvordan man kan håndtere sygeplejerskerollen i et foranderligt sundhedsvæsen.

Fagligt indspark fra en pårørende Aftenen foregår den 7. september, og inden deltagerne bliver budt et let traktement, kan de opleve John Madsen, der vil berette om sin bog: ’Danser med Døden’, hvor man føl-

Onsdag den 26. oktober kl. 14.00-16.00 Jesper Hjøllund fortæller om vejen ud af psykisk sygdom og "ind i sjælens rige" – om at finde sig selv i de mørkeste tider. Sted: Oplyses ved tilmelding. Pris: 50 kr. Tilmelding senest hhv. 29. august og 19. oktober til 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com

VIBORG/SKIVE OG OMEGN 7. juni 2016 Sommerudflugt til Nationalpark Thy, frokost på Stenbjerg Kro og besøg på Kirsten Kjærs museum inkl. kaffe m. kringle. Busopsamling – se dsr.dk/midtjylland Pris: 300 kr. Bindende tilmelding. 21. september 2016 Cand. mag i musikterapi Annette Majlund fortæller om musik som behandlingsform for demente og alvorligt syge. Sted: Mønsted kro, Holstebrovej 205, 8800 Viborg fra kl. 14.00 - 16.30. Pris: 60 kroner.

ger Johns kone Solvejg fra diagnose til død. John vil komme med sit bud på, hvordan man tackler døende og deres pårørende som sundhedsfagligt personale. Det er også samme aften, at du vil kunne få svar på spørgsmål om din overenskomst og dit arbejdsmiljø, inden Rasmus Nøhr runder aftenen af. Læs mere på kredsens hjemmeside dsr.dk/midtjylland

Tilmelding senest 2. juni vedr. udflugten til tlf. 8688 0084, Ingridboege@hotmail.com eller tlf. 8664 7332,emjkoefoed@gmail.com

AARHUS OG OMEGN 6. september 2016 Kostvejleder og ernæringsterapeut Anette Blume Møller fortæller om Mirakelkost til krop og hjerne. 4. oktober 2016 Kredsnæstformand Susanne Lindberg fortæller om, hvad der rører sig i DSR, og vi drøfter etiske dilemmaer i frivilligt arbejde. Møderne foregår kl. 14.00-16.00 i Klostercaféen, Klostergade 37, Aarhus C. Til/afmelding: 2398 1009 eller 8619 1708 senest fredag før mødet.

’VEJE TIL AT KOMME SIG’ Kredsen udgiver ny bog med refleksioner over akut psykiatrisk sygepleje. ”Sygeplejefaglighed er et særligt fokus i vores indsats i Kreds Midtjylland, og derfor er vi meget glade for og stolte over nu at kunne udgive en bog, der helt konkret giver en viden videre, som sygeplejersker med mange års erfaring har opsamlet, reflekteret over og gjort eksplicit,” siger kredsformand Anja Laursen.

Fra tavs viden til bog I løbet af sommeren udgiver kredsen bogen ”Veje til at komme sig – refleksioner over akut psykiatrisk sygepleje”. Bogen beskriver en samarbejdsmodel, ’Veje til at komme sig’, udviklet af sygeplejersker i Psykiatrisk Mobilteam i Herning. Modellen har siden 2001 været rygraden i mobilteamets kliniske arbejde, men i høj grad eksisteret som tavs viden. I forbindelse med kredsens projekt ’Sygeplejefaglig udvikling i psykiatrien’ i 2015 i samarbejde med Psykiatri og Social, Region Midtjylland er modellens indhold imidlertid blevet identificeret og beskrevet. ”Det er vores håb, at bogen kan blive til inspiration for sygeplejersker i hele landet, der arbejder i eller med psykiatrisk sygepleje,” siger bogens redaktør, projektleder og faglig konsulent i Kreds Midtjylland, Hanne Jakobsen. Bogen udgives i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag.

SE ’DEN DANSKE PIGE’ OG MØD BODIL, DER ENGANG HED BO Fire steder i Midtjylland inviterer DSR, Kreds Midtjylland til gratis biografforestillinger dette efterår. Denne gang med filmen ’Den danske pige’ og en personlig beretning fra Bodil Jensen, der blev født som dreng. Kom og hør hendes fortælling om, hvordan hun har oplevet at føle sig fanget i den forkerte krop. Om reaktionerne Bodil fik fra sin ægtefælle, børn, familie, venner og kolleger. Og om sit møde med sundhedsvæsenet. Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Oscarnomineret drama ’Den danske pige’ fortæller den sandfærdige historie om en af verdens første transpersoner, der fik foretaget en kønskorrigerende operation. Dramaet foregår i København i 1926. Da kunstneren Einar Wegener sidder model iført kjole til hustruen Gerdas maleri, dukker hans sande identitet, kvinden Lili Elbe, op. En transformation, der ikke kun indebærer metamorfosen fra mand til kvinde – men også en radikal ændring af ægteskabet – tager sin begyndelse. Svenske Alicia Vikander vandt en Oscar for sin rolle i filmen. Biografforestillingerne foregår den 12/9 i Viborg, 14/9 i Aarhus, 21/9 i Herning og den 28/9 i Silkeborg. Læs mere og tilmeld dig online via kredsens aktivitets kalender.

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

AKTIVE MIDTJYDER PÅ KONGRES Airconditionanlægget arbejdede på højtryk under Dansk Sygeplejeråds kongres i maj, hvor 170 delegerede benyttede Tivoli Hotel og Congress Center i København til fire intensive arbejdsdage inden døre, mens solen sørgede for, at naturen sprang ud i de flotteste farver landet rundt. Også Kreds Midtjyllands bestyrelse arbejdede effektivt under kongressen, hvor bestyrelsens to indsendte kongresforslag undervejs blev vedtaget. Forslagene fra Midtjylland omhandlede henholdsvis sygeplejerskers arbejdsmiljø og sygeplejefaglig kvalitet. Med vedtagelse af forslagene har Dansk Sygeplejeråd forpligtet sig på at iværksætte en indsats ’for at diskutere og beskrive Dansk Sygeplejeråds

BRÆNDER DU FOR AT VÆRE

’MENINGSDANNER’? Kredsbestyrelsen har besluttet at bevillige midler til at igangsætte en Meningsdanner uddannelse for 24 fagligt og politisk engagerede midtjyske medlemmer i perioden november 2016 – april 2017. Formålet er at give deltagerne redskaber, så de kan bidrage aktivt til at sætte sygeplejen på dagsordenen i den offentlige debat – både i pressen, på arbejdspladserne og i Dansk Sygeplejeråd.

Redskaber for at kunne ytre sig Kredsens organisationskonsulent, Tina Aagard Bach, er tovholder for initiativet.

”Uddannelsen retter sig mod sygeplejersker med interesse for det politiske arbejde i Kreds Midtjylland, organisationsvalgte og kredsbestyrelsesmedlemmer, der gerne vil ytre sig om deres erfaringer fra virkeligheden, har noget på hjerte og modet til at gøre en forskel,” understreger Tina. ”Vi ser meget frem til i samarbejde med ’Cevea’, der står for undervisningen, at give medlemmer dette tilbud. Der er ingen tvivl om, at sygeplejersker meget gerne vil bidrage og faktisk allerede nu bidrager til at sætte sygeplejen på dagsordenen i flere sammenhænge.

Men mange efterlyser også redskaber i forhold til både mundtligt, skriftligt og digitalt at blive bedre til at ytre sig. Det skal vores Meningsdanneruddannelse derfor have fokus på.” Kredsen har hentet inspiration til uddannelsen bl.a. gennem de aktiviteter, Kreds Hovedstaden har iværksat, samt gennem den ’talentuddannelse’, FTF har udviklet. ”Det giver mening at bygge videre på andres erfaringer,” siger Tina, som også understreger, at uddannelsen tilrettes midtjyske ønsker.

Kredsnæstfor mand Susanne Lindberg og be styrelsesmedlem Lotte Sloth Lave gæstede hjemme sygeplejersker i Randers Kommune 17. maj 2016.

overordnede holdninger til sygeplejerskers arbejdsmiljø med henblik på udarbejdelse af et holdningspapir om arbejdsmiljø’.

Fokus på sygeplejefaglig kvalitet DSR har også vedtaget, at ’Dansk Sygeplejeråd – sammen med medlemmerne – iværksætter en målrettet indsats for at diskutere, beskrive og synliggøre betydningen og vigtigheden af sygeplejefaglig kvalitet for sundhedsforløb og sundhedsvæsen’ i løbet af den kommende toårige kongresperiode. Se fotos og læs meget mere om kongressens diskussioner og beslutninger fra forsiden af dsr.dk/midtjylland. Se efter temasiden ’Midtjyder på kongres’ Læs også kredsformand Anja Laursens leder side 3.

BESØG PÅ ARBEJDSPLADSER GIVER INDSIGT Midt i hverdagenes travlhed åbnede en række midtjyske arbejdspladser i sundhedsvæsenet dørene for besøg af medlemmer fra Kreds Midtjyllands bestyrelse, der i april og maj har været på arbejdspladsbesøg over tre dage. Intentionen med besøgene er at møde medlemmer på deres arbejdspladser til en snak om, hvad der rører sig på arbejdspladserne og i sygeplejerskernes arbejdsliv. Repræsentanter fra bestyrelsen efterspurgte også gode sygeplejefaglige historier, der kan være til inspiration og læring for sygeplejersker og beslutningstagere og samtidig sætte fokus på sygeplejerskers arbejdsvilkår.

Kre tilbyddsen udda er ny nnels e

Aktive deltagere Uddannelsen vil strække sig over 6 moduler – i alt 7 uddannelsesdage. Deltagerne vil blive frikøbt til at deltage. ”Det er vigtigt at understrege, at deltagerne skal være aktive ikke alene i forbindelse med undervisningen, men mindst lige så meget mellem undervisningsdagene og her producere forskellige typer indlæg,” siger Tina. Er du interesseret, så send en motiveret ansøgning senest 19. september til Tina Aagaard Bach på Tina.Aagaard.Bach@dsr.dk. På www.dsr.dk/midtjylland kan du læse mere om uddannelsen. Har du spørgsmål til uddannelsen, kan du kontakte Tina Aagaard Bach på Tina. Aagaard.Bach@dsr.dk eller 4695 4607.

VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

’U Sygeplejerske Birthe Husted Nielsen fra Intensiv Terapi Afsnit (ITA) i Herning gør brug af viden fra sin masterafhandling, når hun som udviklingssygeplejerske står i spidsen for at implementere udviklingsprojekter.

dviklingssygeplejerske’ står der i sygeplejerske Birthe Husted Nielsens mailsignatur. Denne titel har hun haft siden 2006, hvor hun blev ansat til at have fokus på udviklingen af sygeplejefaget på Intensiv Terapi Afsnit (ITA) på Regionshospitalet i Herning. ”Jeg går altid med en seddel i lommen, så jeg er parat til at notere ned, hvis mine kolleger kommer til mig for at drøfte noget, de ønsker ændret eller få fokus på,” fortæller Birthe og klapper sig selv på højre forlomme af sin hvide uniformskittel, hvor sedlen ligger. Når hun trækker i uniformen, er 20 pro-

’F

G A

F T E

V D

cent af hendes ugenorm dedikeret til udviklingsarbejde. Det forsøger hun at løse ved at samle arbejdet på skiftevis én eller to arbejdsdage om ugen.

Løser problemstillinger løbende ITA i Herning er bygget op om et stort åbent kontorlandskab, hvor man fornemmer stille summen og dyb koncentration blandt den tværfaglige gruppe af hospitalsansatte, der tager sig af de alvorligt syge patienter. ”Jeg gør en dyd ud af at lytte og forsøge at løse de problemstillinger, der løbende opstår. Det er mig, der, i et samspil med kolleger, samler bolden op,” siger Birthe og fortæller, at hun som udviklingssygeplejerske har fokus på de erfarne sygeplejerskers faglige trivsel. ”Her på afsnittet har vi seks sygeplejersker, der med hver 40 års ansættelse på stedet i teorien alle kunne

T R O

R E N ’ E J

L IK

G IN

bære dronningens fortjenstmedalje. Det siger lidt om, at ITA er et sted, man gerne vil arbejde, men derfor må vi ikke glemme at holde øje med de erfarne medarbejderes faglige trivsel,” mener Birthe og giver et eksempel: ”Det betyder meget for vores trivsel, at vi ikke skal irritere os over de samme ting igen og igen. Arbejdsgangene skal fungere, og selv om det kan være småjusteringer, der skal til, så skal det løses.”

Hvad har afsnittet brug for? Hvert halve år mødes Birthe med afsnitsledelsen og øvrige med specialfunktioner til strategimøder, hvor de beslutter hvilke indsatsområder, afdelingen skal arbejde med de næste seks måneder. ”Det er klart, at vi må lave en benhård prioritering. Det kan være, at vi går ind til mødet med ønsker til i alt 15 udviklingsprojekter, men at vi ender ud med at have tre projekter som fokusområde de næste måneder. Mit job kræver derfor, at jeg er i stand til at prioritere. Er det realistisk lige nu, at vi skal arbejde med dette område? Er

ressourcerne til det? Eller er afsnittet et andet sted og derfor har brug for et andet fokus? Eller måske ro?,” spørger Birthe retorisk. Som eksempel havde ITA i april og maj 2016 fokus på basal stimulation af patienterne, hvoraf mange er bevidsthedssvækkede. ”Det handler jo i den grad om sygeplejefaglighed, og gennem de seneste to måneder har vi dermed højnet den sygeplejefaglige kvalitet på området,” fortæller Birthe.

Høj sygeplejefaglig kvalitet En høj faglighed står Birthes hjerte nært. Hun fortæller, at afdelingens patienter er dybt afhængige af sygeplejerskernes sygeplejefaglige kunnen. ”Hvis en patient eksempelvis er småtspisende, bruger vi vores sygeplejefaglighed til at komme omkring det hele menneske og se på årsagerne til, patienten ikke indtager meget mad. Dermed har vi også bedre mulighed for at finde mulige løsninger på problemet.” Den 43-årige sygeplejerske, der i 2003 afsluttede en specialuddannelse i intensiv sygepleje, er selvvalgt deltidsansat. Ud over udviklingsarbejdet fungerer Birthe også som enten opvågningssygeplejerske, koordinator eller intensivsygeplejerske i løbet af en arbejdsuge.

Notes blokken er et vigtigt arbejdsredskab for Birthe Husted Nielsen.

VORES MIDT

Det åbne skrivebordslandskab danner hjertet af ITA i Herning, hvor udviklingssygeplejerske Birthe Husted Nielsen (th) arbejder.

understreger, at det ’med flid og slid, vilje og stædighed’ er muligt at gennemføre studiet. ”Det var en meget teksttung master, men jeg og en af mine kolleger besluttede os for, at vi ville læse ALLE tekster i pensum,” fortæller hun og tager en tænkepause. ”Det var min mand, der pyntede til jul de to år,” konstaterer Birthe og griner hjerteligt.

De små ting Det er tydeligt, at alle funktioner indebærer hver deres faglige udfordringer for Birthe, som gestikulerer ivrigt, når hun fortæller om sine arbejdsopgaver. Men det er også tydeligt, at udviklingsdelen fylder meget og er en skattet del af hendes ugenorm.

SYGEPLEJEFAGLIG KVALITET – EN OVERSET GRUNDSTEN I SUNDHEDSVÆSENET? ’Dansk Sygeplejeråd skal – sammen med medlemmerne – iværksætte en målrettet indsats for at diskutere, beskrive og synliggøre betydningen og vigtigheden af sygeplejefaglig kvalitet for sundhedsforløb og sundhedsvæsen’. Sådan lød indstillingen i et kongresforslag fra DSR, Kreds Midtjylland, som blev vedtaget under Dansk Sygeplejeråds kongres, maj 2016. Find kongresforslaget på dsr.dk/midtjylland

”Det er et udfordrende og spændende speciale, jeg arbejder i, og jeg synes, det er vigtigt at have fokus på at udvikle sygeplejefaget. Det fortjener det,” mener Birthe.

Flid og slid I foråret 2011 havde Birthe taget hul på et grundmodul til den sundhedsfaglige diplomuddannelse, da en samtale med hendes afdelingssygeplejerske tog en uventet drejning. ”I stedet for at fortsætte med flere moduler til diplomuddannelsen sad vi og talte om, at jeg i stedet kunne tage en master,” beretter Birthe. ”Vigtigst for mig var, at jeg skulle kunne bruge min master helt konkret i mit daglige arbejde,” fortæller hun. I 2011 startede Birthe en master på humanistisk samfundsvidenskab og praksisudvikling på Aarhus Universitet. Masterafhandlingen havde hovedfokus på ligheder og forskelle ved undervisning, læring og implementering af udviklingsprojekter. Hun

Birthes masterspeciale konkluderer blandt andet, at ”læringen fremmes ved hensyntagen til miljømæssige, følelsesmæssige, sociologiske, fysiologiske og psykologiske elementer, og at implementeringen fremmes ved kendskab og anvendelse af sociale relationer”. Og hvordan oversætter Birthe så den konklusion til en arbejdsdag i det midtjyske? ”Når vi på afsnittet skal implementere udviklingsprojekter, så er det min opgave at tage højde for, at omstændighederne er de bedst mulige. Eksempelvis sørge for, at der er andre, der tager sig af patienterne, så medarbejderne kan holde koncentrationen på den undervisning, de skal igennem. Det kan også være noget så basalt som at sørge for, at der er vand og kaffe på kanden. At rummet er behageligt at være i, og at ingen alarmer forstyrrer undervejs. Det er nogle gange de små ting, der gør forskellen,” forklarer Birthe.

MIDTNYT

KREDSEN TAGER BLADET FRA MUNDEN Syv forskere står bag hver deres kapitel i antologien ’Tag bladet fra munden – mod og vilje til et godt arbejdsliv,” som Dansk Sygeplejeråd udgav i november 2015. Ambitionen er at skærpe den samfundsmæssige opmærksomhed på samspillet mellem samfundsmæssige beslutninger på den ene side - og vilkårene for arbejdet i den offentlige sektor på den anden side.

Få mere viden ”I Kreds Midtjylland har vi ønsket og fundet det meget vigtigt at arbejde med antologien på forskellige måder,” forklarer kredsformand Anja Laursen. ”På et møde for vores fællestillidsrepræsentanter i maj præsenterede bogens

redaktør Janne Gleerup antologien for de tillidsvalgte, som ligeledes, under et FTRseminar i starten af juni, fik oplæg af professor Betina Dybbroe fra Roskilde Universitet og professor Kristian Larsen fra Aalborg Universitet, der også har bidraget til antologien. Den 14. juni vender Janne Gleerup tilbage for at tale om anerkendelsesbehov og krænkelseserfaringer i sygeplejerskers arbejdsliv på en temadag for kredsens arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere. Den 10. november kan deltagere under en fagdag om arbejdsmiljø se frem til at lytte til bl.a. professor Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet, der også er medforfatter på antologien. Jeg kan absolut kun anbefale alle medlemmer at læse og diskutere bogen,” siger Anja Laursen.

Antologien kan hentes gratis fra dsr.dk eller bestilles som bog fra Dansk Sygeplejeråds webshop.

KOM TIL TEMADAG OM: FRIVILLIGE OG UFRIVILLIGT FRIVILLIGE – NYE UDFORDRINGER I SYGEPLEJEN Oplev faglige oplæg, paneldebat og foredragsholder Lotte Heise til en temadag for alle medlemmer, hvor frivillige og frivillighed kommer under lup. I en tid hvor frivilliges rolle i sundhedsvæsenet er til debat, inviterer DSR, Kreds Midtjylland til temadag herom. Du får som deltager rig lejlighed for at blive klogere og få nuanceret fordele og ulemper ved de frivilliges og de ufrivilligt frivilliges indsats – og de nye udfordringer, det medfører for sygeplejen.

Kredsen har inviteret en perlerække af oplægsholdere og debattører, der alle vil give deres besyv på området. Temadagen foregår i Silkeborg Sportscenter den 26. september 2016. Du kan tilmelde dig via kredsens aktivitetskalender: dsr.dk/kredse/midtjylland/arrangementer

ØJEBLIKKE

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Dagligdagen i dag på Geriatrisk Sengeafsnit, G1 er præget af 2-3 sengsstuer og trang gang.

FLYTTEDAG

eriatrisk Sengeafsnit G1 på Aarhus Universitetshospital, Tage Hansens Gade er en af mange afdelinger, der den kommende tid skal flytte fra kendte omgivelser til Det Nye Universitetshospital i Aarhus, DNU. På samme måde som afsnit og afdelinger i det vestlige Jylland til sin tid skal flytte til Det Nye Hospital i Vest, DNV-Gødstrup.

FORUDE DSR midt har besøgt G1 for at høre, hvad arbejds miljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten og afdelingssygeplejersken har af forventninger og bekymringer i forbindelse med flytningen. Og hvad der er vigtigt for dem at få til at leve videre i de nye omgivelser. Vi har også kigget indenfor i den kommende afdeling i byggeriet i Skejby.

Den nye geriatriske afdeling i Skejby indrettes med enestuer med plads til opredning og eget toilet.

ØJEBLIKKE

Det er svært at forestille sig, hvordan det bliver på den nye afdeling. Men vi øver os i at kunne møde det usikre. Logistikken bliver helt sikre bedre, og vi afprøver den lige nu fx i forhold til servicetavler og telefoner. Enestuerne kommer til at betyde, at vi som personale på en anden måde vil træde ind i patienternes privatsfære på stuen; der bliver tale om nye samar bejdsrelationer. Og der bliver nye ud fordringer med at motivere patienterne til træning og til at deltage i det fælles liv i afdelingen, når de har alt, hvad de har brug for, på enestuerne. Men der er ingen tvivl om, at enestuer betyder et fremskridt i forhold til diskretion for de indlagte og også bedre vilkår for fx at arbejde med patientinddragelse, som vi har gjort i mange år. Det er klart, at i en travl hverdag er en flytning til noget, der på mange måder er ukendt, en stor ekstra udfor dring. Men vi har en høj risikovillighed i personalegruppen og siger til hinanden: ’Det prøver vi bare’.” Birgit Poulsen, tillidsrepræsentant

Det lille hospitals fordel er bl.a., at vi kender andre afdelinger og personale godt – der er kort vej til at inddrage og hjælpe hinanden fx i forhold til at rekvirere hjælpemidler, som betyder meget i vores afdeling. Det bliver vigtigt at få nærheden flyttet med – både indbyrdes personalemæs sigt, men selvfølgelig først og fremmest i forhold til patienterne. Det bliver en stor fordel på DNU, at vores søsterafdeling, G2, der nu ligger på en anden matrikel, kommer helt tæt på. Til gengæld ligger mit kontor bag hele to døre, så det bliver en udfordring at praktisere synlig og kliniknær le delse, da en del af min tid jo er bundet til administrative opgaver. Her må findes kreative løsninger. Som en del af forberedelserne er forskellige i personalet ansvarlige som superbrugere i forhold til forskellige opgaver, lige som vi også nu udbygger det at arbejde i teams. Det bliver virke ligheden på DNU, da vi skal arbejde i to ’stænger’ med hver 8 patienter i stedet for nu med 16 patienter på samme gang.” Ann Valsted, afdelingssygeplejerske

Vi taler meget om, at vi gerne vil bevare den gode stemning, som vores lille afsnit med 16 senge har. At her er småt og trangt kræver hjælpsomhed fra alle, og den skal gerne flytte med, selv om rammerne bliver så meget bedre det nye sted. Det bliver også vigtigt at bevare værdierne og kerneydelserne i vores geriatriske arbejde, som er arbejdet frem gennem mange år – fx at patien terne skal have så meget hverdag og træning som muligt under indlæg gelsen. De kommende enestuer og en mindre dagligstue bliver en udfordring, vi skal arbejde aktivt med i vores sygeplejefaglige indsats. Der er en positiv stemning op til flytningen, selv om det også er hårdt, at vi tidligere faktisk flere gange har fået stillet flytning i udsigt og næsten pakket, hvorefter planerne er blevet ændret. Vi er selvfølgelig også meget optaget af personalefaciliteter, som der endnu ikke er svar på: Hvordan bliver det med parkering og omklæd ningsrum fx?” Hanne Jensen, arbejdsmiljørepræsentant

HJEMMESYGEPLEJE OG PSYKIATRI

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Hjemmesygeplejerske Lisbeth Vedersø på besøg hos Anja Lassen – med akupunktur og samtale på dagsordenen.

Psykiatrisk sygepleje i Odder Kommune:

TILVÆRELSER I FORANDRING Hjemmesygeplejerske Lisbeth Vedersø står for opsøgende og kontinuerlig kontakt med borgere med psykiatriske sygdomme og/eller misbrugsproblemer.

øren til lejligheden står på klem, og der er kaffe på kanden hos 42-årige Anja Lassen i Odder. Det er tydeligt, at sygeplejerske Lisbeth Vedersø, og denne dag også DSR midt, er ventet. I dag skal Anja have NADA (National Acupuncture detoxfication

Association) – en beroligende øreakupunktur, som Lisbeth er uddannet til at give. Andre gange er det medicindosering og –justering, der er i spil. Efter en indledende snak om de nymalede vægge i lejligheden, som er Anjas eget værk som oprindelig uddannet maler, og Anjas hverdag i det hele taget, samler hun det lange kastanjebrune hår i en hestetale, og Lisbeth placerer hurtigt og kyndigt nålene i begge Anjas ører. Imens har hunden Tika vimset ivrigt omkring for så nu at falde til ro på skødet af Anja, der med behandlingen også kan se frem til, at roen breder sig i krop og sind.

Lisbeth og Anja fortsætter samtalen, og Anja fortæller stolt, at hun nu på Lisbeths råd lykkes med indimellem at erstatte de mange daglige kopper kaffe med koldt vand, og at det gør hende godt.

En forandret tilværelse Lisbeth har som hjemmesygeplejerske med psykiatri som sit særlige arbejdsområde dagligt fokus på omkring 35 borgere med psykiatriske sygdomme. Det foregår både gennem udekørende og opsøgende kontakt som i Anjas tilfælde og gennem borgernes besøg i den lille ’psykiatriklinik’, hun bestyrer på Ålykkecenteret i Odder.

Sygeplejersken gør en forskel ”Jeg har mødt så mange løftede pegefingre så mange steder i systemerne,” siger Anja. ”Men ikke fra Lisbeth. Hun støtter mig og er altid den samme, og samtalerne med hende ville jeg ikke have været foruden, for de giver mig ro på. Det var også Lisbeth, der fik mig til helt at forstå, at afvænning var nødvendig, hvis ikke jeg til sidst skulle dø af en prop.” Også egen læge og misbrugsbehandler bliver fremhævet som gode samarbejdspartnere i en krævende proces. Lisbeth lytter smilende og roligt til Anjas meget insisterende ros. Der bliver en lille pause, inden Lisbeth pointerer: ”Det største arbejde har du selv gjort.” De to hilser muntert og varmt farvel – besøget er slut. Flere venter.

Psykiatriklinik også et tilbud DSR midt følger med Lisbeth tilbage til den lille psykiatriklinik på Ålykkecenteret, der både er base for en række borgere med psykiatriske sygdomme og Lisbeths daglige arbejdsplads. Her holder hun åbent mellem kl. 7.15-7.45 og kl. 11.00-12.00, så borgere, der i stand til det, kan komme og få depotmedicin og/eller –injektioner. Og samtidig med de udekørende og

Lisbeth haft kontakt med Anja gennem tre år. I den periode er Anja i samarbejde med Misbrugscenteret blevet stoffri efter mange års hårdt stofmisbrug, der også resulterede i flere blodpropper. Efter hjælp og oplæring fra en bostøtte står Anja nu også helt selv for daglige indkøb, rengøring og madlavning. Et stort skridt efter, som hun siger, ’at have levet af morgenmadsprodukter i 17 år’. Begyndt på fitness er hun også. At male lejligheden er hendes seneste skridt på vej tilbage til en ny tilværelse, som hun værdsætter. Drømmen om fremtiden er en bolig med lille have til.

HJEMMESYGEPLEJE OG PSYKIATRI

opsøgende besøg er Lisbeths mobil åben i hele perioden 7.00-15.00 som ’en ekstra tryghed for borgerne’.

Et øje på hver finger Mens DSR midt er på besøg i klinikken dukker tidligere håndværker, 67-årige Ole Christensen som aftalt op. Han er kommet i klinikken siden dens start i 2002 og skal i dag hente medicin og have injektion. Lisbeth og Ole kender derfor hinanden godt, men det kræver lidt ekstra indsats at få snakket sig ind på hinanden, for Ole er en herre, der ved lige, hvad han vil og ikke vil.

I dag har Lisbeth forberedt at snakke med ham om kost og ernæring, for hjemmehjælperen er bekymret for hans vægttab, og Ole er nu indkaldt til undersøgelse på Regionshospitalet Horsens. Lisbeth spørger til eventuelle smerter og kvalme, men det er der ikke noget af. Blodsukkeret? ’Ja, det svinger’. Lisbeth fortæller derefter, at det vil være muligt for Ole at få leveret mad, hvis han ikke bryder sig om maden på det ældrecenter, hvor han dagligt går hen og spiser. Det

vil Ole lige tænke lidt over … Siden ringer to andre borgere og har brug for råd – og for at tale med Lisbeth. Hun svarer imødekommende, opmærksomt og bestemt, mens hun gør klar til sin næste arbejdsopgave: at få dagens foreløbige indsatser dokumenteret. Efter frokostpausen venter flere besøg …

07.00 HJEMMESYGEPLEJERSKE LISBETH VEDERSØS ARBEJDSDAG:

07.15

KONTINUITET GIVER RESULTATER Den fokuserede indsats over for borgere med psykiatriske sygdomme lønner sig i det lange løb, fremhæver Louise Nyholm, leder af hjemmesygeplejen, Odder Kommune

’P

syk-ruten’. Sådan karakteriserer kollegerne en del af hjemmesygeplejerske Lisbeth Vedersøs arbejde. Det drejer sig om Lisbeths daglige opsøgende og fokuserede arbejde blandt borgere i Odder Kommune med psykiatriske sygdomme. Hertil kommer ’Psykiatriklinikken’, der er hendes faste arbejdssted på Ålykkecenteret. Klinikken er åben to gange dagligt morgen og middag, hvor Lisbeth får besøg af borgere, der er i stand til at møde frem for at få udleveret depotmedicin og/eller få depotinjektioner, ligesom deres situation i det hele taget løbende vurderes. ”Ofte falder borgere med psykiatriske sygdomme ned mellem to stole,” siger Lisbeth Vedersø.

Arbejdsdagen starter. Mobiltelefonen tændes og er åben for borgere.

”Vores ordning sikrer kontinuitet i forhold til borgerne, og den betyder alt for den tryghed og tillid, der skal til for at opbygge de nødvendige relationer.”

Verdens bedste job Lisbeth har arbejdet i jobbet siden 2008. Hun begyndte i hjemmesygeplejen i Odder i 2001 og var forinden fem år på Odder Sygehus. ”I dag har jeg verdens bedste job,” siger Lisbeth. ”I stedet for at se en sygdom møder jeg mennesket bag – ofte som gæst i deres hjem. Det trives jeg langt bedre med end stressende sengeafdelinger med klokker, der i korte øjeblik kalder én ind til patienterne.”

Åbent i Psykiatri klinikken.

08.00

07.45

Kører ud til borgere.

Dokumenterer.

Blandt de borgere, Lisbeth møder, har en del misbrugsproblemer. ”Her gælder det om ikke at være for påtrængende men derimod signalere, at det er det enkelte menneske, der bestemmer. Man skal møde misbrugere, dér hvor de er.” Når en borger er inde i et stabilt forløb, uddelegerer Lisbeth opgaver til assistenter, som hun oplever, er meget engagerede. Hendes to afløsere er henholdsvis en assistent og en sygeplejerske.

Kontinuitet og effektivitet Ordningen i Odder med en særskilt indsats over for borgere

PSYKIATRINDSATS I ODDER KOMMUNE •P sykiatriklinikken i Odder Kommune åbnede i 2002. Har til huse i Ålykkecenteret. •K linikken har åbent to gange dagligt. Den ansvarlige hjemme sygeplejerske står desuden for opsøgende besøg. •D er er løbende kontakt med omkring 35 borgere.

12.00 11.00

Frokost

Åbent i Psykiatriklinikken.

15.00

12.30 med psykiatriske sygdomme tog sin begyndelse i 2002. Leder af hjemmesygeplejen, Louise Nyholm, fremhæver særligt to grunde til, at ordningen blev etableret – og at den fortsat fungerer: ”Psykiatriklinikken og ’psykruten’ sikrer kontinuitet for borgerne, hvilket er altafgørende både for deres livskvalitet og for at modvirke den overdødelighed, vi ved, gør sig gældende blandt psykiatriske borgere. Ofte bliver deres fysiske sygdomme overset, men vores faste sygeplejerske kan jo netop holde øje med symptomer og forandringer, og på grund af deres trygge relation til hende er de mere lydhøre end ellers i forhold til

Arbejdsdagen slutter. Mobiltelefonen slukkes. Den har været åben for borgere siden kl. 07.00.

Dokumenterer og har tværfaglige kontakter. Kører evt. ud til borgere igen.

bane; tværtimod,” understreger Louise. at gå til læge og møde frem til undersøgelser. Kontinuiteten i indsatsen sikrer desuden langt større effektivitet, hvilket så også gavner økonomien.” Louise fremhæver et tilsvarende eksempel inden for sårpleje, hvor de i kommunen har gode resultater i forhold til sårheling ved at have en uddannet, fast sårsygeplejerske, der varetager opgaverne – understøttet af telemedicinske løsninger. ”Man kan måske umiddelbart i trængte tider synes, der er penge at hente ved at lukke den slags funktioner ned – men man sparer ikke noget på den lange

En vellykket indsats Koordineringen af de mange forskellige enheders støtte omkring borgere med psykiatriske sygdomme er helt afgørende for en vellykket indsats, fremhæver Louise. ”Én gang om ugen mødes vores ’psykiatrisygeplejerske’ med repræsentanter fra hjemmesygeplejen, den regionale distriktspsykiatri, misbrugscenteret og bostøtteenheden, og her aftales fordeling af opgaver i tilknytning til de enkelte borgere. Dén tid kommer der virkelig udbytte ud af, for ellers løser flere den samme opgave – eller ingen gør.”

Endelig lægger Louise Nyholm stor vægt på, hvordan den fokuserede psykiatriindsats højner fagligheden blandt alle sygeplejersker: ”Der er tale om både daglig, faglig sparring samt om mere organiseret undervisning af og til. Og så sikrer kontinuiteten i vores arbejde, at vi hele tiden er på forkant med vurderinger af borgernes situation, så vi kan foretage ændringer i forhold til ressourcer, hvis en borger får det særligt dårligt i en periode – fx kan en løsning være at opnormere fra en til to personer under besøg. Det er til gavn for borgeren, men sikrer også tryghed for personalet.”

MENINGER I MIDT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Hos os er det dejligt at opleve, at uddannelse stadig prioriteres trods sparerunder. Jeg er uddannelses ansvarlig for de sygeplejersker, der tager specialuddan nelse i intensiv sygepleje, og gennem de sidste fem år har det været mit ansvar at sørge for den overordnede logistik og planlægning af uddannelsen. Vores arbejds plads er spredt ud over matrikler i både Herning og Holstebro, og sygeplejerskerne skal undervejs i praktik på begge hospitaler, da vi har hver vores patientkategorier. Det er min vurdering, at uddannelsens opbygning er med til at styrke sammenlægningen af afsnittene, før vi skal flytte sammen i DNV-Gødstrup. Samarbejdet på tværs af afsnittene bliver styrket, og sygeplejersker ne er med specialuddannelsen og praktikkerne godt forberedt på de forskellige typer af patien ter, vi alle skal kunne behandle i Gødstrup, for specialet stiller store krav til sygeplejersker nes faglighed, som de får styrket gennem uddannelsen.” Monica Thybo Cavazzi, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Anæstesio logisk – Intensiv Afsnit, Hospitalsenheden Vest

Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

En god sygeplejefaglig historie fra MIN ARBEJDPLADS Midtjyske sygeplejersker besluttede på generalforsamlingen 27. oktober 2015 debatoplægget ”Sammenhold, sparerunder og sygeplejefaglige historier”. Kredsen har derfor fokus på gode sygeplejefaglige historier, der kan ”være til inspiration og læring for sygeplejerskekolleger og beslutningstagere”. Du kan fortælle fra DIN arbejdsplads på kredsens hjemmeside dsr.dk/kredse/midtjylland/fag/bidrag.

For mit vedkommende finder jeg den gode sygeplejefaglige historie i mit daglige arbejde, hvor jeg arbejder med kroniske patienter, der ofte har langstrak te forløb hos os. Vi lærer både patienterne og deres familier godt at kende. Jeg har i ialt 18 år arbejdet med patienter, der har nefrologiske diagnoser, og jeg kan virkelig godt lide specialet. Samtidig føler jeg mig ansvarlig i forhold til at hjælpe nye sygeplejersker med at prioritere og skabe overblik. På vores sengeafdeling skal vi yde sygepleje til en gruppe af patienter med en kompleks sygehi storie. Det giver mening for mig at spore mig ind på, hvad der er vigtigt for den enkelte, og min vigtig ste opgave er at give patienterne tryghed i en hektisk hospitalsverden og samtidig rumme deres forskelligheder. Enkelte patienter har dobbeltdiagnoser, og jeg synes, det er en enorm stor og spændende udfordring at vinde disse patienters tillid.” Pernille Kjær, sygeplejerske, Nyremedicinsk Sengeafde ling, Aarhus Universitets hospital, Skejby

Hos os er den gode sygeplejefaglige historie, at hvor man i kommunen tidligere sparede halvdelen af sygeplejerskerne væk, er det nu en ny kurs, hvor vi som hjemmesygeplejersker har fokus på den komplekse sygepleje. Det er os, der igangsætter fx forløb med nyudskrevne patienter og borgere henvist af praksislæ gerne. Når situationen er stabiliseret, uddelegerer vi mange opgaver til social- og sundhedsassistenter, som forinden er oplært i opgaverne og procedurerne. Hvis der opstår en ustabil situation, kan vi for en periode overtage opgaverne. Jeg oplever samarbejdet med social- og sundhedsas sistenterne som en stor styrke. De er virkelig dygtige, og vi har et godt samarbejde og et ligeværdigt forhold mellem vores faggrupper. Vi deler lokale og har samme koordi nator, og det betyder også meget for samarbejdet. Kompleksiteten i hjemmesygeplejen er stigende, og derfor er mit eneste men, at vi sygeplejersker på grund af manglende prioritering og bespa relser ikke har tilstrækkelige muligheder for kurser og herunder at kvalificere os yderligere i den komplekse sygepleje og det ledende aspekt, som også fylder meget på min arbejdsplads.” Maria Storvik, hjemme sygeplejerske, Odder Kommune

MIN VEJ I FAGET

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang

”JEG TROEDE ALDRIG, JEG SKULLE VÆRE LEDER” Omstruktureringer i sundhedsvæsenet og en opfordring fra en kollega har haft afgørende indflydelse på den 54-årige afdelingssygeplejerske Lil Kirkegaard Olesens vej i faget.

in mand kiggede en dag på mit CV og sagde, at det egentlig så ret målrettet ud. Men virkeligheden er, at flere tilfældigheder har spillet ind på mit valg af karriere,” fortæller Lil Kirkegaard Olesen, der er afdelingssygeplejerske på Nyremedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor hun siden 1. februar har været leder for omkring 37 ansatte – 30 sygeplejersker og 7 social- og sundheds assistenter.

Et fængende fag Spoler vi tiden 29 år tilbage, står den dengang 25-årige Lil som nyuddannet sygeplejerske i Aarhus og ser sig om efter et job. ”Jeg ønskede slet ikke at arbejde med kræftpatienter, da jeg selv har oplevet at miste mennesker tæt på mig af kræft,” forklarer Lil. Alligevel blev hendes afsluttende praktik som sygeplejeelev på en kræftafdeling også udslagsgivende for det første job – nemlig fastansættelse på selvsamme afdeling på det daværende kommunehospital i Aarhus.

”Jeg har aldrig fortrudt min uddannelse, der har givet mig et fantastisk spændende arbejdsliv på mange måder,” fastlår Lil, inden hun fortæller, hvorfor netop kræftafdelingen vendte op og ned på hendes forventninger, da sygeplejen og arbejdet viste sig hurtigt at gribe den unge sygeplejerske. ”På afdelingen havde vi et virkeligt godt arbejdsmiljø, som var under ledelse af en god, visionær og fremsynet overlæge. Vi havde fælles konference hver morgen, og hierarki var der intet af. Han tog os sygeplejersker med ud og undervise i alternative tilgange til at klare behandlingen mod kræft på en tid, hvor det langtfra var normalt. At undervise havde jeg i øvrigt aldrig troet var noget for mig, men da blev min daværende afdelingssygeplejerskes ord afgørende, for hun sagde ’Selvfølgelig kan du undervise’, og så kastede jeg mig ud i det.” Efterfølgende fik Lil arbejdede på en børneafdeling for kræftsyge børn.

Palliation som fokus 11 år efter Lils første arbejdsdag som nyuddannet åbnede Hospice Søholm som et kommunalt tilbud. ”Det var det, jeg gik og ventede på! Jeg fik mulighed for at være med til at starte et hospice op, og det var en meget spændende proces. Arbejdet var den naturlige fortsættelse af det arbejde, jeg i mine tidligere ansættelser allerede havde taget hul på. Dog var rammerne bedre til at arbejde med palliation og pårørende,” fortæller Lil. Palliationsarbejdet var også i fokus, da Lil fra 2001 til 2003 skiftede job til palliationssygeplejerske på smerteklinikken på Odder Sygehus. Lidt af et drømmejob, Lil desværre

MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.

måtte opgive, da sygehuset som en del af omstruktureringerne i sundhedsvæsenet skulle lukke. Men så førte karrierevejen i 2003 tilbage til Hospice Søholm – denne gang som udviklingssygeplejerske. Et job hun mere eller mindre blev opfordret til at søge. ”Det var jeg ret beæret over,” fortæller Lil med et forsigtigt smil. Tilbage på Hospice Søholm fik Lil for alvor øjnene op for udviklingsarbejdet med sygeplejefaget. Hun stod bl.a. i spidsen for at oprette en ny ’nøglepersonuddannelse’ for hjemmesygeplejersker og hospitalspersonale i den palliative tilgang, så de kunne være bedre klædt på til arbejdet med døende mennesker og deres pårørende. Lil erindrer arbejdet som nogle ’virkelig spændende år’, hvor hovedfokus var forbedret samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer til gavn for de terminale borgere.

Fra udviklingssygeplejerske til leder Tilfældigheder spillede igen Lil lidt af et puds, da Hospice Søholm i 2009 skulle drives regionalt. I samme periode søgte man to afdelingssygeplejersker til et dagafsnit og ambulatorium på en kræftafdeling i Aarhus. ”Jeg troede aldrig, jeg skulle være leder. Og jeg havde aldrig tænkt i de baner. Men jeg husker tydeligt, at en kollega en dag i forbifarten opfordrede mig og en kollega til at søge lederstillingerne med ordene: ’Er det ikke lige noget for jer?’ Og så tænkte jeg: ’Hvorfor ikke?’,” fortæller Lil. Ansøgningen gav pote, og i 2009 vendte Lil tilbage til kræftafdelingen i Aarhus, hvor hun også startede sin karriere – denne gang som afdelingssygeplejerske på dagafsnit og ambulatoriet.

Nyt speciale ”Jeg holder ret meget af personaleledelse,” fremhæver Lil som det første, når hun skal forklare, hvorfor hun er endt som afdelingssygeplejeske. Men lederjobbet har også givet hende mulighed for at arbejde med udvikling af faget, hvilket hun selv fremhæver som vigtigt, da hun altid har været optaget af, hvordan man kan gøre tingene bedre og smartere.

CV 1987: Kræftafdeling på Aarhus Kommunehospital 1998-1999: Børneafdeling for kræftsyge børn, AUH 1999-2001: Sygeplejerske, Hospice Søholm 2001: Palliationssygeplejerske, Smerteklinikken, Odder Sygehus 2003: Udviklingssygeplejerske, Hospice Søholm 2009: Afdelingssygeplejerske, Kræftafdelingen, AUH 2014: Uddannelseskoordinater, AUH 2016: Afdelingssygeplejerske, Nyremedicinsk Afdeling, AUH

Lil tog fra 2014 til begyndelsen af 2016 en afstikker til et job som uddannelseskoordinator, men som tiden gik, begyndte hun at savne klinikken, og derfor tog hun i starten af 2016 springet til et nyt speciale, da en stilling som afdelingssygeplejerske på Nyremedicinsk Afdeling var ledig. ”Her er simpelthen så mange kanondygtige læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på afdelingen,” fortæller Lil og smiler stort ved tanken om de mange nye kolleger. Hun håber, at de med hende ved roret mærker, at de har en leder, der er parat som sparringspartner i stort og småt og som altid har ’lyttelapperne’ ude, hvor hun bevæger sig rundt, hvis hun da ikke er på sit kontor, hvor døren altid er åbent for personalet. ”Det er vigtigt for mig at være tæt på personalet, og det er nok i virkeligheden udvikling og det relationelle, jeg holder allermest af.”

TILBAGEBLIK SYGEPLEJE I PRAKSIS Sygeplejeskolens skelet "Jacob" repareres under stor opmærk somhed fra to sygeplejeelever i Randers. Fotoet er fra Randers Centralsygehus, 1964. Anvendt som forside i Tidsskrift for sygeplejersker nr. 4/1964. Foto: Aage Østergaard.

Vind en biografoplevelse for to personer Hvilken musiker underholder, når kredsen den 7. september 2016 inviterer nyuddannede sygeplejersker til medlemshuset? • Steffen Brandt? • Thomas Buttenschøn? • Rasmus Nøhr? Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 4. juli 2016. (Svaret findes i DSR midt).