DSR midt nr. 3, 2012

Page 1

Nr. 3 · 2012

Psykiatrisk sygeplejerske Rikke Vorre:

Vi skal turde rumme relationer

6

Mærkesager i Kreds Midtjylland

8

Bedre vilkår for at lindre

18

Hvorfor er jeg Medlem af DSR?


indhold

4

4

6

MidtNyt Mærkesager i Kreds Midtjylland Interview med kredsens næstformænd forud for årets generalforsamling

8 Baggrund

8

12

Bedre vilkår for at lindre

Reportage fra projekt ”Palliation på tværs”, Silkeborg

12 Øjeblikke

Før og nu

16

Vores midt

At rumme de skæve eksistenser

Portræt af psykiatrisk sygeplejerske Rikke Vorre, Bostedet Sct. Mikkel, Viborg

18

Taleboblen

Hvorfor er jeg medlem af DSR?

20 FagNyt 22

MidtNyt

23

Kalender

Hvorf jeg me or er af Dan dlem s Sygep k lejerå d?

18

DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 5. årgang. Nr. 3, september 2012 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej 14 8600 Silkeborg

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600

Fredericiagade 27-29 7500 Holstebro

www.dsr.dk/midtjylland

Mindegade 10 8000 Aarhus C

2

DSR midt

Redaktion Ditte Scharnberg (ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ) Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (side 4)

Skriv til redaktionen midtjylland@dsr.dk

Oplag 18.000

Design og tryk Datagraf

DSR midt udkommer 4 gange årligt

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.


leder

I fællesskab sammen om faget Om kort tid håber jeg, at mange af os ses: nemlig 25. oktober, der er dagen for kredsens generalforsamling. Temaet er også i år: ”Et sammmenhængende sundhedsvæsen” belyst gennem perspektiver som faglighed, bæredygtigt arbejdsmiljø og sundhedspolitik. I diskussionerne vil vi have fokus på, hvor og hvordan vi som sygeplejersker kan gøre en forskel. Generalforsamlingen kan sammenlignes med hjertet i organisationen; det er her, vi sammen skal gøre status over arbejdet i det forgangne år, og hvor I som aktive medlemmer kan ytre jeres holdning til den indsats, vi ydet. Vi ser frem til at høre jeres holdning til retningen og linien i vores arbejde. Generalforsamlingen er samtidig rammen for at lægge nogle nye trædesten ud for det kommende års arbejde. Så vi skal bl.a. diskutere, hvordan vægtningen skal være mellem indsatsen i forhold til sygeplejen og den faglige udvikling, arbejdsmiljøet, løn- og arbejdsvilkår og sundhedspolitiske initiativer. Jeres tilkendegivelser udstikker retningen for bestyrelsens prioriteringer. Det er altid med spænding, vi ser frem til generalforsamlingen. Ja, det er næsten som juleaften, hvor vi glæder os over hver eneste, der dukker op. For jer som medlemmer er generalforsamligen også stedet, hvor I over lidt mad og et glas vin kan møde gamle kollegaer eller elevkammerater eller medstuderende. I dette magasin kan du læse mere om generalforsamlingens temaer og finde praktiske informationer s. 5-7.

Generalforsamlingen er en af de sammenhænge i DSR, hvor I som medlemmer har mulighed for at give jeres mening tilkende i forhold til, om der er noget, I synes vi skal gøre bedre eller mere af, eller noget vi ikke skal gøre. Det er bl.a. her, at DSR adskiller sig fra de såkaldte alternative organisationer såsom Kristelig Fagbevægelse, Krifa. Vi udgør et interessefællesskab med afsæt i vores fag og faglighed, som rækker langt ud over det at være kunde i en organisation. Vi er en organisation med vægt på det levende medlemsdemokrati, og det udgør en væsentlig forskel mellem en fagforening og en organisationsforretning, der slår sig op på at sælge forsikringer i forhold til rådgivning og juridisk bistand. Grundlaget i den form for forretning er, at medlemmer gøres til kunder, som man kan tjene penge på. Vurderer man de alternative organisationer på overenskomstområdet, er der ingen tvivl om, at fx Krifas mål er at fortrænge den eksisterende fagbevægelse for at tegne billigere overenskomster – for arbejdsgiverne forstås! Det er det, der er foregået på Vejlegården og i mange andre tilsvarende situationer. Undersøgelser fra Aalborg Universitet viser i en sammenligning mellem overenskomster indgået mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Krifa en meget ringere overenskomst, end dem der er indgået mellem arbejdsgiverforeningen Horesta og fagforeningen 3F. En anden helt afgørende forskel er, at vi som fagforening har fokus på sygeplejefaget med faglige medlemstilbud, sygeplejefaglige konferencer og andre initiativer, hvor vi øver indflydelse på

fagets udvikling og den sundhedspolitiske dagsorden. I DSR er vi en organisation, hvor medlemmerne og medlemmernes opbakning udgør fundamentet i organisationen og dens udvikling, og som kun eksisterer i kraft af medlemmernes opbakning. Vi arbejder dagligt på at binde organisationen sammen gennem medlemsservice og -kontakt bl.a. gennem rådgivning, forhandling, arbejdspladsbesøg, en aktiv hjemmeside, medlemsmagasin og en lang række øvrige medlemsaktiviteter. Og som sagt: Generalforsamlingen er i DSR årets store begivenhed, hvor jeg håber at møde mange af jer! Else Kayser, Kredsformand

DSR midt

3


MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Ny vikarierende faglig konsulent Annette Bøss Johansen er indtil 31. december 2012 ansat i et vikariat som faglig konsulent. Hun er tilknyttet Team MidtVest og skal fortrinsvis betjene medlemmer telefonisk. Derudover vil hun arbejde med opgaver under det sociale område. Før sin ansættelse i Kreds Midtjylland har Annette bl.a. job som FTR på Sydvestjysk Sygehus i godt fem år og kredsbestyrelsesmedlem i Kreds Syddanmark på sit CV.

Fotobog på vej 11 midtjyske sygeplejersker har indfanget fagidentitet ”Da jeg så DSR, Kreds Midtjyllands opslag om et fotoprojekt, tænkte jeg med det samme, at det lige var en opgave for mig. Jeg holder meget af at fotografere i min fritid – især natur og kultur, og jeg elsker mit arbejde som sygeplejerske, så hvad kunne være bedre end at prøve at kombinere de to ting?” Sådan siger Camilla Lykke Jensen, der er ansat på Onkologisk Ambulatorium i Herning om sin deltagelse i kredsens projekt ”Sygeplejersker fotograferer fagidentitet”. Og fortsætter: ”Med mine fotografier har jeg villet sætte fokus på, hvad vores arbejde som sygeplejersker går ud på, og jeg har forsøgt at fange nogle af de unikke øjeblikke, som vi hver dag har, når vi går på arbejde. Jeg har prøvet at skildre vores dagligdag, og hvor har det været lærerigt.”

Blik på fagidentitet Projektet begyndte i efteråret 2011, og de 11 deltagere, der repræsenterer mange forskellige områder i sygeplejen, har under-

4

DSR midt

Camilla Lykke Jensen, Onkologisk Ambulatorium, Regionshospitalet Herning er en af de 11 sygeplejersker, der har fotograferet fagidentitet på sin arbejdsplads.

vejs deltaget i tre workshops med dialog om fagidentitet og fotografisk sparring. Projektleder Ditte Scharnberg og fotograf Jonna Fuglsang Keldsen været på besøg på sygeplejerskernes arbejdspladser, og bogen indeholder derfor også portrætter i både billede og text af de deltagende sygeplejersker og deres faglighed. Bogen udkommer 6. 11 2012. Kredsen har indgået en aftale med Nyt Nordisk Forlag, så alle medlemmer af DSR vil kunne købe bogen via forlagets hjemmeside med 20 % rabat.


GENERALFORSAMLING

Vær med i kredsens GENERALFORSAMLING Kredsens generalforsamling foregår i år 25. oktober 2012 kl. 16.30-21.30 i Silkeborg Sportscenter. Der er indskrivning og spisning kl. 16.30-18.00. Generalforsamlingen

Vind et luksusophold på Koldingfjord Undervejs i generalforsamlingen bliver der trukket lod blandt indgangsbilletterne om fire gavekort til et luksusweekendophold på Hotel Koldingfjord med bl.a. vinsmagning og 4-retters sæsoninspireret menu. Tilmelding til spisning og bus Ønsker du at deltage i spisningen, skal du huske at tilmelde dig via kredsens hjemmeside. Det er også muligt at tilmelde sig buskørsel fra hhv. Holstebro, Herning, Viborg, Randers, Aarhus og Horsens. Bemærk, at busruten til Silkeborg kun bliver oprettet,

begynder kl. 18.00. På generalforsamlingen vil der være fokus på diskussion af det sammenhængende sundhedsforløb og det sammenhængende sundhedsvæsen.

hvis der melder sig minimum 10 personer til et opsamlingssted. Busplanen bliver udsendt sammen med deltagermaterialet forud for generalforsamlingen.

Find beretningen på dsr.dk/midtjylland I år har kredsbestyrelsen valgt at udsende beretningen elektronisk via kredsens hjemmeside. Beretningen er tilgængelig fra uge 40. Send forslag senest 1. oktober Har du og dine kolleger forslag, der skal drøftes på generalforsamlingen, er fristen 1. oktober.

Det sagde dine kolleger om sidste års generalforsamling: Jeg deltager for: • a t høre trenden for kommende DSR-arbejde, og hvad der foregår i kredsen • at mærke samværet og finde ny inspiration.”

Har du en smartphone eller en iPad, kan du scanne denne kode og finde kredsbestyrelsens beretning, praktiske informationer og en tilmeldingsblanket. Driller læsning af koden, så brug app’en QRReader.

Jeg deltager på grund af: • r igtig hyggeligt samvær med kolleger på tværs af alle sektorer • g ode faglige diskussioner med relevans for min hverdag.” DSR midt

5


GENERALFORSAMLING

Vi kæmper for både job og uddannelse Kredsens næstformænd

4

stiller skarpt på nogle de politiske mærkesager, der præger kredsens arbejde. Mød op til generalforsamlingen 25. oktober 2012 og vær med til at diskutere det videre arbejde. Vil du vide mere om kredsens aktiviteter, kan du fra 1. oktober finde kredsbestyrelsens beretning på www.dsr.dk/midtjylland

Arbejdsmiljøet skal forbedres Kredsnæstformand Susanne Lindberg: ”Høj faglig kvalitet i sygeplejen og et sundt og sikkert ­arbejdsmiljø for sygeplejerskerne er to sider af samme sag. Vi hører igen og igen, og en lang række undersøgelser ­underbygger det, at arbejdsmiljøet er voldsomt under pres. Dertil kommer, at mange oplever en ny usikkerhed i ansættelsen, ligesom det er en særlig udfordring for syge­plejerskerne hele tiden at skulle være opmærksomme på ikke at svigte fagligt på grund af et øget arbejdspres samtidig med en stigende kompleksitet i plejen. I kredsen har vi valgt at opprioritere indsatsen på arbejdsmiljøområdet på flere områder: Vi opkvalificerer det politiske fokus og samarbejdet med arbejdsmiljørepræsentanterne og har derfor ansat to arbejdsmiljøkonsulenter. Arbejdsmiljørepræsentanterne skal støttes i at kunne sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen både i MEDudvalg, på personalemøder og i relation til ledelsen. Og ikke mindst gælder det om at italesætte arbejdsmiljøet blandt sygeplejersker selv, så man bliver opmærksom på arbejdsmiljøet som forudsætning for alles trivsel.”

6

DSR midt

Kredsnæstformand Bente Alkærsig Rasmussen: ”Den nuværende beskæftigelsessituation gør, at vi skal tænke beskæftigelse og uddannelse sammen. I øjeblikket ser vi heldigvis, at ledigheden blandt sygeplejersker falder, men vi har i en længere periode haft en ledighedssituation, hvor især nyuddannede sygeplejersker har haft svært ved at få job. Samtidig har vi et sundhedsvæsen, som udvikler sig med nye opgaver til sygeplejerskerne, hvilket kræver nye kompetencer. Vi har derfor i kredsen ikke mindst arbejdet med at skabe en række forskellige jobrotationsprojekter, hvor ledige kommer ind på arbejdspladserne, mens de fastansatte medarbejdere kommer på uddannelse. Derved får vi både de ledige i job og de fastansatte opkvalificeret. Andre initiativer er samarbejde med VIA om forskellige tilbud for efter- og videreuddannelse, jobmesser for ledige mm. Det er væsentligt, at sygeplejersker får efter- og videreuddannelse, for det er med til at udvikle sundhedsvæsenet. Vi må arbejde for, at arbejdsgiverne prioriterer ressourcer til det.”


GENERALFORSAMLING

Stil krav til god ledelse Kredsnæstformand Anja Toftbjerglund Laursen: ”I en tid, hvor der bliver stadig færre sygeplejerskeuddannede sygeplejefaglige ledere, er det vores klare opfattelse, at DSR skal forstærke indsatsen for, at sygeplejen ledes af sygeplejersker - både i kommuner, på hospitaler og i andre af sygeplejerskers arbejdsområder. Sygepleje er en selvstændig profession, og det er derfor sygeplejersker, der har den fornødne indsigt til at kunne have det faglige ansvar og være i stand til at prioritere. Skal vi fastholde og udvide vores arbejdsområder, forudsætter det sygeplejefaglige ledere, som kan argumentere for sygeplejen både over for sygeplejersker, andre faggrupper og politikere. Vi kan ikke forvente, at andre kan eller vil argumentere for sygeplejen opad i systemerne, og derfor er det afgørende, at vi selv er i stand til det. Skal vores profession fortsætte med at kunne udvikle sig, kræver det også, at vi som en del af den sygeplejefaglige ledelse satser på faglig udvikling og forskning i faget. På baggrund af forslag fra Kreds Midtjylland besluttede DSRs kongres i maj 2012, at ’Hovedbestyrelsen (skal) initiere debat om vigtigheden af sygeplejefaglig ledelse på alle niveauer, således at sygeplejefaglig ledelse bliver fastholdt og udvidet’. I kredsen vil der blive taget lokale initiativer for at igangsætte en sådan debat blandt alle sygeplejersker.”

Mere indflydelse til sygeplejersker Kredsnæstformand Gert Petersen: ”Som sygeplejersker skal vi være bevidste om, hvordan vi påvirker den sundhedspolitiske udvikling og får en central placering i fremtidens sundhedsvæsen. Vore sygeplejefaglige synspunkter er vigtige - for udviklingen af de faglige ydelser, i prioriteringen af ressourcer og i vores stræben efter gode arbejdsvilkår for sygeplejen og den enkelte sygeplejerske. Mange beslutninger tages overordnet af politikere og ledere, men i udførelsen og prioriteringen på sygeplejerskers arbejdspladser er der mulighed for megen indflydelse og for at synliggøre og værdisætte sygeplejen. Derfor er det en central opgave for DSR både at videregive medlemmernes viden og faglige engagement til omverdenen og at klæde tillids-, fællestillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og sygeplejersker på til at søge indflydelse. Så i kredsen lægger vi megen vægt på at arrangere medlemsmøder som baggrund for fælles indsats på arbejdspladsen, i forhold til ledelser og i forhold til det politiske system.”

DSR midt

7


Sammenhæng i sundhed

Tekst: Marie Adelstorp

Bedre vilkår for at lindre Optimerede arbejdsgange mellem hospital og eget hjem til gavn for personer med palliative behov er et af resultaterne af projekt ’Palliation på tværs’ i Silkeborg.

Palliation betyder lindring. Ordet stammer fra latin ”pallium”, der betyder kappe, tæppe eller kåbe og anvendes om den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelse for mennesker ramt af livstruende sygdom. Kilde: www.pavi.dk

8

DSR midt

”B

orgere og patienter skal altså leve, til de dør.” Sådan opsummerer hjemmesygeplejerske Anna Lis Kviesgaard projekt ’Palliation på tværs,’ som hun og Ilt-/ KOL-sygeplejerske Sanne Børgesen, har været en del af. Projektet i Silkeborg har sigtet mod at højne kvaliteten af den palliative indsats for udvalgte borger- og patientgrupper ud over de terminale cancerpatienter. Eksempelvis hjerte­patienter og borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), som Sanne Børgesen arbejder med til daglig i sit job som projektsygeplejerske på Regionshospitalet Silkeborg inden for tele-KOL-området.

Inger Nielsen fra Gjern bliver vejledt af Ilt-/ KOL-sygeplejerske Sanne Børgesen, Regionshospitalet Silkeborg.


Hjemmesygeplejerske Anna Lis Kviesgaard på besøg hos Ellen Nordborg, Silkeborg.

Mod til at være direkte Projektdeltagelsen har givet Sanne og Anna Lis mere viden, mod og nye redskaber til at udføre lindring til uhelbredeligt syge. ”Palliation er en af vores fornemste opgaver som sygeplejersker,” mener Anna Lis og uddyber: ”Sygepleje er for mig at komme omkring det hele menneske. Både fysisk og mentalt. Jeg skal både udføre traditionel sygepleje men samtidig kunne tackle den mentale tilstand, en terminal borger er i. Jeg kan godt blive berørt undervejs, men det hører til og er tilladt. Men står vi i en svær situation, er vi gode til at bruge hinanden kollegialt.” Sanne nikker genkendende og fortæller om sit udbytte af projektet: ”Jeg kan mærke, at jeg nu er mere på mærkerne – mere opmærksom på at spotte borgere, der vil have gavn af palliative tilbud. Samtidig er jeg blevet

bedre til at spørge til fremtiden og til at stille familien de svære spørgsmål samt, ikke mindst, spørge til, hvad borgeren egentlig selv tænker om sin tilstand og fremtid.” Vigtigt at være til stede Mange borgere og patienter har et ønske om at dø i eget hjem, og det skal en styrket palliativ indsats hjælpe til med. ”Vi har en ydmyg tilgang, når vi stiller de svære spørgsmål. Når vi netop tør stille de nærgående spørgsmål, er vi også med til at give borgerne og de pårørende viden og dermed afklaring og ro omkring deres ønske om at dø hjemme,” fortæller Anna Lis. ”For mig som Ilt-/KOL-sygeplejerske hører jeg ofte blandt patienterne, at de altid er blevet skudt i skoen, at ansvaret for sygdommen findes hos dem selv. Men det er én af mine opgaver at give dem ro til at affinde sig med deres kroniske sygdom. Det er vigtigt at sætte

sig ned og være til stede hos patienterne,” mener Sanne. Patientjournal på tværs af sektorer Undervejs i ’Palliation på tværs’ deltog sygeplejerskerne i en innovationsworkshop. Her opstod bl.a. idéen om elektronisk korrespondance mellem de to sektorer. Et længe ventet ønske Nu er jeg mere blev pludselig en opmærksom på at realitet, og nu kan en sygeplejerske spotte de borgere, fra sekundær sektor der vil have gavn af skrive direkte til den hjemmesygepalliative behov.” plejerske, som skal Sanne Børgesen, Ilt-/ følge op på patienKOL-sygeplejerske tens behandling og pleje, og modsat kan hjemmesygeplejersken skrive til sygeplejersken på hospitalet. ”Det fungerer helt vildt godt. Det letter vores arbejde og giver en langt

DSR midt

9


Sammenhæng i sundhed

Tekst: Marie Adelstorp

Drivkraften er medarbejdernes ideer Sygeplejerskers viden i spil i projekt ’Palliation på tværs’. bedre sammenhæng i forløbet til gavn for patienten. Vi sparer en masse tid og får bedre overblik end førhen, hvor vi brugte uanede mængder af tid på at ringe og faxe for at få samme oplysninger, som vi nu elektronisk kan sende til hinanden. Samtidig sikrer vi, at vigtige overleveringsoplysninger ikke går tabt,” forklarer Sanne.

I

kke alene cancerpatienter har brug for palliative tilbud. Det er en erfaring, projektleder Anne Marie Kjærsgaard fik med sig fra sit tidligere job som afdelingssygeplejerske i det palliative team i Randers. Hjertepatienter og patienter med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) fik ikke de palliative tilbud, de havde brug for, selv om begge patientgrupper lever med kroniske og livstruende sygdomme. På den baggrund opstod projekt ’Palliation på tværs’ i Silkeborg, som Anne Marie Kjærsgaard har stået i spidsen for siden 2011. Drivkraften i projektet, der har fokus på samarbejde om palliation mellem regionshospital, kommune og praktiserende læger, har været projektdeltagernes forhåndsviden og innovative tiltag.

Rigtige tilbud til den rette tid Hvor patienter og borgere tidligere muligvis har følt sig sat mellem to stole, føler Anna Lis, at der nu er en større sammenhæng i sygdomsforløbet på tværs af sektorer. ”Vi er blevet bedre til at tage hånd om patienterne. Det giver dem tryghed.” Sanne supplerer: ”Palliation sikrer patienterne en god sidste tid. De får nu de tilbud, Samarbejde mellem sektorer de skal have. Gennem projektet er I det medarbejderdrevne innovatijeg også blevet mere sikker på mine onsprojekt er projektdeltagerne alle beslutninger. Det har givet en enorm ballast. Vi er som sygeplejersker med til at sikre den rette hjælp, det Kort om ’Palliation på tværs’ rette sted, på den rette Projektet har fokuseret på, hvordan der tid til alvorligt syge kan skabes sammenhængende tilbud mennesker. Det glæder mellem kommunen, hospitalet og almen jeg mig over, selv om praksis for at sikre, at patienter/borgere jeg er meget bevidst med behov for palliation får stillet et om, at vi hele tiden kan tilbud til rådighed. Eksempelvis patienter/ blive bedre.” borgere uden pårørende, socialt sårbare, borgere der bor eller er i aflastning på plejehjem, borgere med kroniske lidelser i slutstadiet, pårørende der har behov for støtte i en svær situationen. Find mere viden om projektet på www.pavi.dk 10

DSR midt

ansat på henholdsvis den medicinske afdeling på Regionshospitalet Silkeborg og i plejecentre og hjemmeplejen i Silkeborg Kommune, Område Øst. Medarbejderne har undervejs skullet identificere problemstillinger og være med i problemløsningen – altså være med til at generere idéer til at forbedre de situationer i hverdagen, som vanskeliggør et succesfuldt palliativt forløb. ”Det er oplagt, at det er medarbejderne, der tager teten, da de er tættest på patienterne til daglig og derfor ved, hvor de største problemer ligger,” fortæller Anne Marie Kjærsgaard. Deltagerne har været delt op i projektgrupper, og undervejs er der arbejdet i workshops, hvor de bevidst blev inddelt tværsektorielt for at få fokus på det sammenhængende patientforløb. En af projektgrupperne har testet nye samarbejdsformer, hvilket bl.a. har resulteret i muligheden for direkte elektronisk korrespondance. ”Projektet har vist, at det er relevant at tage udgangspunkt i flere grupper af patienter med livstruende sygdomme, hvilket harmonerer med de nyeste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og den regionale sundhedsaftale angående den palliative indsats. Vigtigt er det, at samarbejdet mellem sektorerne bliver forbedret, så alvorligt syge borgere oplever et kvalificeret og sammenhængende forløb. Palliation på tværs af sektorer giver mening for både patienter, pårørende og ansatte,” slår Anne Marie Kjærsgaard fast.


Det er vigtigt, at samarbejdet mellem sektorerne bliver forbedret.�

Projektleder og sygeplejerske Anne Marie KjĂŚrsgaard.

DSR midt

11


øjeblikke

Foto: Jonna Fuglsang Keldsen Tekst: Ditte Scharnberg

Ellen Schrøder ”Jeg er uddannet 1974 fra Ringkøbing Amts Sygeplejeskole i Herning. Min mand tog billedet, kort tid før jeg blev færdiguddannet, i haven ved vores hus, for at vi kunne have vores eget private billede fra min uddannelsestid – et billede med den uniform, vi brugte dengang. Jeg vidste, der var mere moderne uniformer på vej. Huset og haven var vores første fælles bolig og havde på den måde en særlig betydning for os. Det er svært at huske, hvad jeg drømte dengang, men jeg ønskede mig et job på en moderne afdeling, da jeg i min elevtid havde oplevet en meget gammeldags måde at agere på.”

1974

12

DSR midt


Ellen Schrøder ”I dag kan jeg kun være tilfreds med, at det i vidt omfang er lykkedes at realisere drømmene både privat og jobmæssigt. Sygepleje­ faget spænder vidt og har givet mig muligheder for at deltage i mange ting uddannelses- og udviklingsmæssigt, og faget har i dag et meget bedre afsæt og sigte, end da jeg blev uddannet.” Ellen Schrøder, 60 år, Onkologisk Ambulatorium, Regionshospitalet Herning

2012 DSR midt

13


øjeblikke

Lisbeth Kallestrup ”Jeg er uddannet 1981 på Århus Amtssygehus. Billedet er fra december 1980, hvor jeg og mine to søstre stillede op til et fælles billede til vores far. Vi er alle sygeplejersker, hvilket han er meget stolt af. Vi mødtes hos min storesøster, og billedet er taget i deres stue på Albert Naursvej i Højbjerg. Min svoger var fotograf. Jeg drømte i starten af min karriere om at skulle til Grønland, men jeg fik hurtigt barn efter uddannelsen, så den drøm gled i baggrunden. Jeg var glad for at få job på Ebeltoft Sygehus og tænkte som mange andre, at det var vigtigt at prøve både det medicinske og det kirurgiske område, før man besluttede, hvor man ville dygtiggøre sig.”

1981

14

DSR midt


Lisbeth Kallestrup ”Da jeg var yngre, kunne jeg ikke forestille mig selv som afdelingssygeplejerske, men ligesom udseendet kan denne holdning ændres ad åre. Selv om jeg i dag har været i Hjertemedicinsk Afdeling i 27 år, finder jeg fortsat områder, der kan udvikles, og ikke mindst evidensbasering af sygeplejen har min interesse i dag.” Lisbeth Kallestrup, 54 år, afdelingssygeplejerske, Tromboseklinikken i Hjerte­medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

2012 DSR midt

15


Vores midt

Tekst: Marie Adelstorp

At rumme de eksistenser Man bliver skarpere på egen faglighed af tværfagligt samarbejde, mener psykiatrisk sygeplejerske Rikke Vorre. ette kunne være fortællingen om en kvinde, som målrettet gik efter en matematisk studentereksamen for at forfølge sin drøm om blive ingeniør. ”Men sådan endte det ikke,” griner udviklingssygeplejerske Rikke Vorre, da hun genkalder sig sin ungdoms uddannelsesmål. I stedet gik hun sin mor i bedene og kunne i 1997 kalde sig sygeplejerske. Som sygeplejestuderende i Viborg forestillede Rikke sig et job som operationssygeplejerske, da det kirurgiske felt - anatomien og fysiologien - tiltalte hende mest. Men sådan gik det heller ikke. Fremtiden blev besejlet under en syv måneder lang praktik, hvor Rikke ved en tilfældighed kom til at “Vores opgave er arbejde på en psykiatrisk rehabiliteringsafdeling på utrolig kompleks, Søndersøparken i Viborg, og det tiltaler mig.” hvor hun faldt pladask for arbejdspladsen og Rikke Vorre, psykiatrisk kompleksiteten, som den sygeplejerske. psykiatriske sygepleje indebærer. Med undtagelse af få afstikkere har dette område siden optaget den 39årige sygeplejerske. Fra 2005 har Rikke haft sin næsten daglige gang på det socialpsykiatriske bosted Sct. Mikkel i Viborg. Et specialiseret og socialpsykiatrisk botilbud for primært yngre mennesker med en sindslidelse. Turde rumme relationer Sygeplejersker er mere end berettiget inden for psykiatriens verden, mener Rikke

16

DSR midt

Vorre. Selv har hun en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje og har senest taget en projektlederuddannelse, hvilket kun har bekræftet overbevisningen. Siden 2008 har hun arbejdet som udviklingssygeplejerske på bostedet. På Sct. Mikkel er der ansat fem sygeplejersker ud af personalegruppe på 27 medarbejdere til tyve beboere. Det tværfaglige samarbejde er vigtigt, pointerer Rikke. ”Det er netop gennem faglige drøftelser med andre faggrupper, at vi som sygeplejersker bliver skarpe på vores faglighed,” mener hun. For der er forskel på personalets styrker. ”Sygeplejersker er nødvendige på bl.a. bosteder, da vi gennem uddannelsen har tillært os færdigheder, som pædagoger og assistenter ikke har. Vores opgave er utrolig kompleks, og det tiltaler mig. Udover medicinering og sundhedsfremme skal vi turde rumme relationer og de skæve eksistenser. Jeg er aldrig træt i benene efter en arbejdsdag. Jeg er træt i hovedet,” forklarer Rikke. Tid er afgørende På Sct. Mikkel er nøgleordene tillid, respekt, faglighed og humor, og det fornemmer man under en rundtur mellem smilende ansatte og beboere i det arkitekttegnede kompleks med både store åbne rum og mindre arealer til kreative udfoldelser, en massagestol, et spil pool og en overdækket terrasse med søkig. De lyse lejligheder og fællesrummene er et nøgleredskab i beboernes ’recovery’. Hertil skal lægges tid. For tid er en vigtig faktor i den psykiatriske sygepleje.


”Vores beboere bor ofte flere år her på stedet, så vores relation til dem er unik modsat mulighederne på et sengeafsnit. Vi har tiden til at lytte og udøve sygepleje. Mange flytter herfra, og vi ser dem ikke igen, da de har lært at mestre deres sindslidelse. Og dé positive historier, synes jeg mangler i den offentlige debat om bosteder,” mener Rikke. Chok for studerende Rikke Vorre er klinisk vejleder og har hvert semester studerende på 8. og 13. modul under sine vinger. Mange studerende har arbejdserfaring fra et sengeafsnit med i bagagen, og så rammer forskellen ofte som et chok. ”De studerende er vant til at piske rundt, og så kommer de hertil, hvor det vigtigste er at have tid og være til stede. Det kan være en stor udfordring at blive bedt om at sætte sig ned i en af vores stuer og snakke med beboerne,” siger Rikke, som prioriterer at tale med de studerende om deres forventninger til praktikken, når de ankommer til Sct. Mikkel. ”For mange studerende er det grænseoverskridende at starte en praktik hos os. Men hurtigt får de studerende afkræftet mange myter,” fortæller Rikke. Hun ser fra tid til anden, at studerende får smag for en fremtid inden for psykiatrien, som hun i sin tid gjorde under sin læretid. Er gerne igangsætter Sct. Mikkel er én af 15 midtjyske arbejdspladser, som har deltaget i DSR, Kreds Midtjyllands Projekt Fagidentitet. Her har Rikke Vorre været medansvarlig for at arbejde med fagidentitet og udvikle en kompetenceprofil for nyansatte sygeplejersker. ”Jeg er af natur en igangsætter, så for mig er det naturligt at engagere mig i et initiativ som eksempelvis Projekt Fagidentitet. Det er fedt at udvikle vores fag. Jeg elsker projekter og synes derfor selv, at jeg har en fantastisk stilling, hvor jeg er lidt inde over det hele. Tror efterhånden min leder ved, at hun skal holde mig lidt tilbage frem for at give mig et skub,” smiler hun.

DSR midt

17


taleboblen Tekst Marie Adelstorp

Hvorfor er jeg medlem af Dansk Sygeplejeråd?

Spørgsmålet er for mig let at svare på, fordi jeg gennem Dansk Sygeplejeråd (DSR) føler mig sikret i den organisation, som har mest viden om mit fag og derfor de bedste forudsætninger for at udvikle faget i en positiv retning. Jeg blev TR for knap otte år siden, fordi ingen andre ville, men tillidshvervet har jeg aldrig fortrudt. Jeg er blevet klædt godt på gennem DSR´s grunduddannelse for TR og har siden kunnet arbejde målrettet med at forbedre både lokale lønforhandlinger og vores arbejdsmiljø. Samtidig har jeg som næstformand i LMU, medlem i CMU og HMU været med, hvor beslutningerne tages. Jeg kan kun opfordre alle til at arbejde for, at der bliver kampvalg om TR-posterne, så man igennem sit engagement og medlemskab får mere indflydelse på sygeplejefagets retning.” Lars Aagaard Bank, tillidsrepræsentant, Sct. Mikkel, Socialpsykiatri, Viborg

18

DSR midt


Jeg har stillet m aldrig ig selv hvorfor spørgs målet o jeg er m m, bare. N edlem, aturligv for såd an er d is er je arbejde et g det. Je t i et fa g har a g uden fagfore ldrig at være ning. S en del om syg af Dans af en eplejer k Syge ske er je p le je kampe rå g d d . erfor m Ø , så må nsker m edlem vi stå s an at v som DS a in m de fagli m R, og d e n i e ge t fælle erfor n eksemp s faglig ytter d elvis K t forum et ikke r if a a t , melde som int jeg en sig ind sygeple et har m i jerske u ed fage den typ d t at gøre e n nålen e, at je . , Ser s g å a e ltid spø r jeg sa af råde ger; ’Nå mtidig t?’” af , er du ikke me dlem Helle S

charta nyvalg u, sundheds t tillid plejers Favrsk srepræsenta ke, ov Kom n mune t,

Jeg synes, at det er naturligt at komme med i et fællesskab af sygeplejersker, som varetager mine rettigheder og muligheder som sygeplejerske. Det er altid godt at have nogen i baghånden, man kan spørge til råds, så jeg sætter stor pris på, at Dansk Sygeplejeråd konstant er opdateret om mit fag og klar til at hjælpe, hvis jeg har behovet. Jeg er derudover glad for de medlemsfordele, som et medlemskab sikrer mig. Eksempelvis blade og interessante arrangementer – og så er jeg stolt over at bære sygeplejenålen.” Louise Heuckendorff, nyuddannet, sygeplejerske, Rehab Syddjurs

DSR midt

19


FAGNYT

20

DSR midt

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg


Du kan læse nyheder og følge forhandlingerne på www.dsr.dk/ok13

... diskuteres i det midtjyske De kommende overenskomstforhandlinger – OK13 – står for døren. Alle DSR-medlemmer har i august måned haft mulighed for at indsende forslag til overenskomstkrav elektronisk. Som en del af denne proces har formandsgruppen deltaget i arbejdspladsmøder for at drøfte OK13 med tillidsrepræsentanter og medlemmer. Derudover har tillidsrepræsentanter drøftet OK13 med kolleger på arbejdspladserne.

Temaer til forhandling På møderne er de forskellige forhandlingstemaer blevet præsenteret. Især er der blevet diskuteret løn – hvorfor har lønudviklingen været, som den har? Hvad betyder reguleringsordningen? Hvad er vores muligheder i forhold til lønkrav til OK13? Også en lang række spørgsmål om arbejdslivet – med mange eksempler på urimelige forhold i arbejdsplanlægning - og muligheder

for forstærket faglig og professionel udvikling er blevet diskuteret. Medlemsmøder er allerede afholdt på Regionshospitalerne Horsens, Holstebro og Herning samt ligeledes møder for sundhedsplejerskerne i Horsens Kommune og sygeplejerskerne i Viborg og Skive kommuner. Ønsker du at drøfte overenskomst med din kreds, skal du ikke tøve med sammen med din tillidsrepræsentant at sende en forespørgsel til midtjylland@dsr.dk

Sygeplejersker på alle plejecentre i Struer DSR, Kreds Midtjylland glæder sig over kommunens prioritering. Som i andre kommuner viser udviklingen, at Struer Kommune har fået flere ældre borgere, flere kronisk syge og flere tidligt udskrevne borgere. Hertil kommer, at i 2010 var Struer Kommune blandt de kommuner i Region Midtjylland, der brugte færrest kroner pr. indbygger på hjemmesygepleje og ældreomsorg. På denne baggrund henvendte Kreds Midtjylland sig i marts 2012 til kommunen. Hensigten var at give kommunen en række anbefalinger til, hvordan de kan prioritere deres budgetressourcer bedst for at imødekomme fremtidens udfordringer på sundhedsområdet. En af anbefalingerne var at ansætte flere sygeplejersker. ”Vi er rigtig glade for, at Struer Kommune har været lydhøre over for vores råd, og vi er ikke i tvivl om, at kommunens borgere vil få stor gavn af dette tiltag,” siger kredsnæstformand Bente Alkærsig Rasmussen. Hun håber samtidig, at andre kommuner vil lade sig inspirere af Struer og sørge for fastansættelse af sygeplejersker på plejeområdet.

Øget kvalitet Områdeleder for sygeplejerskerne på plejeboligområdet i Struer, Grethe Riksted, er enig med Bente Alkærsig Rasmussen. Hun fortæller, at sygeplejerskerne skal have fokus på kvalitet, samarbejde og kompetenceniveau hos det øvrige personale i de enkelte plejecentre. De skal vurdere sygeplejens kompleksitet, uddelegere relevante sygeplejeopgaver og sikre, at fagpersonerne har modtaget undervisning og er i stand til at udføre de opgaver, der kommer. Hun mener også, at sygeplejersker også kan gøre en positiv forskel, når det kommer til medicinering af borgere. Sygeplejersker er gode sparringspartnere til de praktiserende læger, og sikkerheden vil øges, da sygeplejersker har erfaring med og en systematisk tilgang til håndtering af medicin. Samtidig kan sygeplejerskerne lettere end lægen følge op på effekten af den medicinske behandling.

DSR midt

21


MIDTNYT

Tekst Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Tag familie og kolleger med til julefest i medlemshuset Lørdag d. 24. november kl. 14.00-17.00 kan du sammen med din familie og dine kolleger gæste Medlemshuset, der byder inden for til en festlig julekomsammen for store og små. Vi vil samtidig arrangere et julemarked. Så hvis du binder kranse, strikker nisser, støber lys, koger bolcher eller kreerer andre juleherligheder og har lyst til at sælge fra små stande, så kontakt ingepedersen@dsr.dk eller 46954602 senest 1. november 2012. Der vil være en række aktiviteter for børnene, og selvfølgelig danser vi om juletræ. Vi sørger for juletraktement og har derfor brug for for tilmelding via kredsens hjemmeside.

Quiz om sammenhæng i sundhed Den glade vinder af Kreds Midtjyllands quiz om sammenhæng i sundhed er nu fundet: Konsultationssygeplejerske Lise Nygaard, Hørning Lægepraksis kan som vinder af 1. præmien se frem til weekendophold på Hotel Koldingfjord. Derudover vil de ti hurtigste quizrespondenter modtage en DSR-paraply med posten, og endelig har kredsen trukket lod om to x to biografbilletter og to cd-gavekort blandt de korrekte besvarelser.

22

DSR midt

Er du nysgerrig efter de rigtige svar til quizzen, så følger de her: 1= Skive, 2= Det nære sundhedsvæsen, 3= Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 4= Susanne Korsgaard (Hjemmesygeplejerske i Aarhus Kommune) og 5= Det hele sundhedsvæsen. Find temasiden om Et sammen­ hængende sundhedsvæsen på www.dsr.dk/midtjylland/ess

Få ny viden om dig selv og dit fag – gå på Folkeuniversitetet til ½ pris Som medlem af DSR giver kredsen dig mulighed for at få ny viden. På Folkeuniversitetet i enten Herning eller Aarhus kan du eksempelvis vælge blandt kurserne: ’Fup og fakta om din sundhed’, ’Følelser i ledelse’, ’Mindfulness,’ eller ’Den gode samtale på arbejdspladsen.’ Tilbuddet er som tidligere år: Tilmeld dig det eller de hold, du ønsker. Kredsen betaler halvdelen af udgiften, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Find program og tilmeld dig på kredsens hjemmeside: www.dsr.dk/midtjylland under ’Medlemstilbud.’


KALENDER

Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter Medlemstilbud bl.a. Jobmesse om job i Norge 27. september 2012, Medlemshuset Møde for sygeplejersker i flexjob 10. oktober 2012, Viborg Lounge Temadag om forskning i sygeplejen 11. oktober 2012, Medlemshuset Besøg på Sygeplejehistorisk Museum 3. november 2012 Fagdag om faglig forsvarlighed 27. november 2012, Silkeborg Sportscenter Læs mere s. 20 Flere arrangementer og informationer på dsr.dk/midtjylland under Aktiviteter TR Fællesmøder for TR i kommunerne 27. september 2012 Kommunerne Øst/Midt 1. oktober 2012 Kommunerne Syd/Vest TR sundhedsplejen 30. oktober 2012, Medlemshuset TR Hospice 9. oktober 2012, Medlemshuset Introduktion til kredsen for nye TR’ere og AMiR’ere 29. november 2012, Medlemshuset AMiR 23. oktober 2012, temadag for alle AMiR 20. november 2012, AMiR Øst 22. november 2012, AMiR Vest Møderne vil blive nærmere annonceret på dsr.dk/midtjylland

Introduktion til kredsen for nye AMiR’ere og TR’ere 29. november 2012, Medlemshuset FTR 2. oktober, 8. november, 4. december 2012

Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl. 09.15 – 16.00 i medlemshuset. Referater finder du på www.dsr.dk/midtjylland

Seniorer Yderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på www.dsr.dk/midtjylland

Møderne afholdes: 8. oktober, 5. november, 17. december

Viborg, Skive og omegn Kontaktpersoner: Edna Mølgaard, 8660 2261 og Annelise Møller, 9752 9080 Holstebro, Herning og omegn Kontaktperson: Birthe Larsen, 9785 2715 Aarhus, Horsens og omegn 2. oktober 2012 “3 kvindelige frihedskæmpere“ (Hvidsten) v/højskolelærer Poul Smedegård Andersen 6. november 2012 “Zarens vandveje” v/ekspeditionsleder Britta Malm Kl. 14.00-16.00, Mindegade 10, kælderen, Aarhus C 4. december 2012 Julefrokost i “Klostercafeen”, Aarhus Tilmelding: 8619 1708 eller 2398 1009 Kontaktperson: Hanne Kristensen, 8698 5598 Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen. Alle SLS’ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Nærmere informationer følger på hjemmesiden.

Kom til generalforsamling Mød op sammen med dine kolleger i Silkeborg Sports­ center 25. oktober 2012 og vær med til at diskutere kredsens arbejde. Læs mere s. 5-7 Har du en smart­phone eller en iPad, kan du scanne denne kode og finde kredsbestyrelsens beretning, praktiske informationer og en tilmeldingsblanket. Driller læsning af koden, så brug app’en QRReader.

DSR midt

23


Åbningstider Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00. Fredag kl. 10.00-13.00. Telefonerne (4695 4600) er åbne alle hverdage mellem 10.00 og 15.00, dog ikke onsdag, hvor telefonerne er lukket.

Hvad er det, fotograf Jonna Fuglsang Keldsen har stillet skarpt på i bagsidens nærbillede? Giv dit bud i en mail til midt-ma@dsr.dk Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter. Konkurrencen kører til og med den 24. oktober 2012. Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 44.

Vinder af konkurrencen i sidste magasin: Sygeplejerske Michael Jensen. Svaret: En is.

gæt og vind!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.