DSR midt nr. 4, 2013

Page 1

Nr. 4 · 2013

Et belastet psykisk arbejdsmiljø og stort pres fra patienter har været hverdag for Pernille Rygaard og kolleger på Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers. Nu er Arbejdstilsynets påbud ophævet og skuden vendt.

Har du tid? 8

Mød din nye formand

12

Side 14-17

100 år – og stadig medlem af DSR

20

Familierne er klar – er vi?


indhold

6

4

MidtNyt

6 Kredsens generalforsamling

8

Vores Midt

Jeg trives med udfordringer Portræt af kredsformand Anja Laursen

8

11

FagNyt

12

Øjeblikke

100 år – og stadig medlem af DSR

14

Baggrund

Vi fik vendt skuden Reportage om psykisk arbejdsmiljø på Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers

18

Taleboblen

Hvad er DSRs vigtigste opgave i arbejdet med at sikre et stærkt fagligt fællesskab for alle sygeplejersker?

16

20

Stafetten

”Famlierne er klar – er vi?” Interview med Bodil Lauridsen, leder af Sundhedstjenesten, Skanderborg Kommune 22

MidtNyt

23

Kalender

18 Hvad er DSRs vigtigste opgave i arbejdet med at sikre et stærkt fagligt fællesskab for alle sygeplejersker?

DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 6. årgang. Nr. 4, september 2013 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej 14 8600 Silkeborg Fredericiagade 27-29 7500 Holstebro Mindegade 10 8000 Aarhus C

2

DSR midt

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Skriv til redaktionen midtjylland@dsr.dk

Oplag 18.300

DSR midt udkommer 4 gange årligt

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Camilla Lykke Jensen (s. 4, øv.) Marie Adelstorp og Kristian Elskildsen (s. 4)

Design og tryk Datagraf Communications

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.


leder

Vi har brug for din viden Demokratiet og muligheder for medindflydelse har været i højsædet den seneste tid bl.a. i forbindelse med de kommunale og regionale valg. Har det nogen betydning for os som sygeplejersker? I allerhøjeste grad. Politiske beslutninger har betydning for vores hverdag som sygeplejersker– ikke mindst vores muligheder for at udøve høj sygeplejefaglig kvalitet og give borgerne den bedst mulige sygepleje. Forskning viser faktisk - bl.a. i SATH-rapporterne (Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Sundhed og Trivsel) - at netop høj faglighed medfører ’bedre kvalitet, øger produktiviteten og giver arbejdsglæde’. I dette magasin kan du bl.a. læse om indsatsen med at forbedre psykisk arbejdsmiljø og sundhedsplejerskers aktuelle faglige udfordringer. Vi i DSR er partipolitisk neutrale - men vi er bestemt ikke sundhedspolitisk neutrale. Vi forsøger hver evig eneste dag at påvirke politiske beslutningstagere på alle niveauer til at træffe valg, der gavner patienter og borgere og fremmer sygeplejen og udvikling af faget. Derfor har vi deltaget i valgmøder i såvel regionalt som kommunalt regi og, med afsæt i sygeplejen, stillet spørgsmål til politikere. Vi agter at fortsætte med at forsøge at påvirke politikernes beslutninger – ikke mindst i forhold til sygeplejerskers arbejdsmiljø. Det ER politikernes ansvar at sikre ordentlige rammer. I Kreds Midtjylland har vi i de sundhedspolitiske diskussioner et stærkt kort på hånden med det debatoplæg om sygeplejen i et sammenhængende sundhedsvæsen, vi netop har vedtaget på generalforsamlingen. Det kan uanset partifarve bruges til at udfordre politikerne. I den process er vi afhængige af dig som sygeplejerske – nemlig din viden om, hvordan din hverdag hænger sammen – eller hvad skal der til, for at den gør det? Vi fik en lang række bud under generalforsamlingen, som vi selvfølgelig agter at bruge i det fremadret-

tede arbejde. Men vi også gerne løbende på medlemsmøder, kommende arbejdspladsbesøg og via vores hjemmeside have viden fra dig og dine kolleger. Er vi på ret kurs i forhold til at bedre arbejdsmiljøet? Har du mulighed for at udøve god sygeplejefaglig kvalitet, eller hvad skal der til, for at du kan gøre det? Og hvad har du af gode eller dårlige eksempler på sygeplejen i et sammenhængende sundhedsvæsen, som vi alle kan lære af? Eksempler er særdeles vigtige, når vi skal argumentere fagligt i forhold til beslutninger, der skal træffes i såvel kommuner som region. Derfor er du og din dagligdag som sygeplejerske vigtig for os som kredsbestyrelse, og derfor er det vigtigt for os at blande os i sundheds- og samfundspolitik.

Du og din dagligdag som sygeplejerske er vigtig for os som kredsbestyrelse, og når vi skal blande os i sundheds- og samfundspolitik.” Anja Laursen Kredsformand

Også i vores egen organisation er demokratisk indflydelse vigtig. Vi har netop gennemført valg til de lokale kredsbestyrelser, og jeg er nu valgt som ny kredsformand og glæder mig til opgaverne. Jeg glæder mig også til at skulle samarbejde i en ny formandsgruppe og med en ny kredsbestyrelse - og ikke mindst glæder jeg mig meget til at lære endnu flere af jer og jeres arbejdspladser at kende. Det er en stor udfordring at tage over efter Else Kayser, men jeg er fortrøstningsfuld, for jeg har lært rigtig meget af Else, og der er på baggrund af den tidligere formandsgruppes og bestyrelses indsats opnået gode resultater og vigtige samarbejdsrelationer at bygge videre på - og det ser jeg frem til. Med forhåbning om godt samarbejde på kryds og tværs i kredsen ønsker jeg jer alle og jeres familier glædelig jul og godt nytår. Læs interviewet med din nye kredsformand s. 8-11

DSR midt

3


MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Glæd dig til 2014

Tilbud om nye medlemsaktiviteter Kredsen arbejder ivrigt med at planlægge en række spændende faglige arrangementer for midtjyske sygeplejersker i 2014. De første to handler om arbejdsårenes yderpunkter - nemlig sygeplejeuddannelsen og afrundingen af arbejdslivet. Sygeplejeuddannelse under lup Hvordan sikrer man god kvalitet i den kliniske sygeplejerskeuddannelse i en omstillingstid? Dette åbne spørgsmål stiller kredsen, da sundhedssystemet er under forandring. Patienter bliver udskrevet tidligere fra hospitalerne og skal i stedet i højere grad behandles i eget hjem. Derfor er der behov for at tænke nye måder at uddanne kommende sygeplejersker på. På to temadage skal ledere, uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere sammen drøfte spørgsmålet og finde mulige svar - herunder udarbejdelse af uddannelsespolitikker. Møderne foregår henholdsvis 20. februar 2014

Farvel til Else Mange mødte op i medlemshuset 15. november for at sige farvel og tak for en ihærdig indsats i og for DSR til kredsens afgående formand Else Kayser. Du finder fotoreportage fra dagen på dsr.dk/midtjylland under Nyheder.

4

DSR midt

for det kommunale område og 27. februar for det regionale område. Pension og hvad så? Hvad sker der egentlig med min pension? Behøver jeg overhovedet at forholde mig til den? Det kan være, at du har stillet dig selv lignende spørgsmål, og er du usikker på, hvad din pension er for en størrelse, så kan du med fordel tilmelde dig et aftenarrangement, der finder sted 4. februar 2014 og gentages 3. april 2014. Begge dage fra kl. 17.00 til 21.00 i medlemshuset i Silkeborg. Under møderne kan du blive klogere på pensionsområdet og samtidig få en anledning til at stille spørgsmål i relation til netop din situation. Repræsentanter fra henholdsvis det fælles administrationsselskab for pensionskasser (PKA), advokatkæden ADVODAN og Lån & Spar Bank vil guide de deltagende gennem arrangementet, der undervejs også byder på både eftermiddagskaffe og en let anretning. Tilmeld dig allerede nu arrange­menterne på kredsens hjemmeside. De er naturligvis gratis. Klik ind på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter


Formandsgruppe

klar til at tale sygeplejerskers sag Midtjyske sygeplejersker har netop stemt om, hvem de ønsker som formandsgruppe i DSR, Kreds Midtjylland. Anja Laursen har overtaget roret efter Else Kayser, der efter 16 år som formand besluttede ikke at genopstille. Anja Laursen har været fungerende 1. næstformand i kredsen gennem fire år. Kampvalg blandt næstformænd Fem kandidater havde forud for valget stillet sig til rådighed for de fire kredsnæstformandspos­ ter. Valgresultatet afslørede, at der er genvalg på næstformandsposten til Bente A. Rasmussen, der som nyvalgt 1. kredsnæstformand samtidig er nyt hovedbestyrelsesmedlem. Derudover er der genvalg til Susanne Lindberg, nu 2. kredsnæstfor-

mand, og Gert Petersen, 3. kredsnæstformand. Hanne Holst Long er ny næstformand i Midtjylland. Hun kommer fra et job som sygeplejerske og TR på Aarhus Universitetshospital, Skejby. FTR-suppleant fra Regionshospitalet Randers, Lisbeth Reuss-Schmidt, opnåede ikke valg til næstformandsposten, men blev valgt ind i den nye midtjyske kredsbestyrelse.

Ny midtjysk formandsgruppe: kredsformand Anja Laursen (i midten) og (fra venstre) kredsnæstformændene Gert Petersen, Bente A. Rasmussen, Susanne Lindberg og Hanne Holst Long.

Læs portræt af kredsformand Anja Laursen s. 8-10

Din nye kredsbestyrelse Midtjyske sygeplejersker har fået både ny formand, næstformand og kredsbestyrelse. Da stemmerne var talt op 8. november 2013, stod det klart, hvilke 36 sygeplejersker der tilsammen udgør den nye bestyrelse i Kreds Midtjylland. I alt 7 kandi-

dater opnåede nyvalg; 29 har en eller flere bestyrelsesperioder med sig i bagagen. Den nye kredsbestyrelse mødtes første gang til et konstituerende møde 18. no-

vember og samles igen til et seminar 9.-10. december, hvor retning og indsats de kommende to år og bestyrelsens arbejdsformer skal fastlægges.

Din nye midtjyske kredsbestyrelse samlet til det første møde. Leon Sørensen, Dorthe Sølvkær Ehlers og Lone Kristensen havde afbud. Du kan finde præsentation af alle bestyrelsesmedlemmer på dsr.dk/midtjylland

DSR midt

5


Sammenhæng i sundhed

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Det bedste jeg oplevede

Sygeplejersker i livlig debat 297 midtjyske sygeplejersker deltog i kredsens generalforsamling.

” ”Det bedste var følelsen af samhørig­hed og stolthed. Vi er en faggruppe, som står sammen og løfter i flok, så det var ret rørende at være til stede og faktisk mærke det. Aftenen var helt suveræn, så gid endnu flere vil komme med.” Hjemmesygeplejerske Kitt Skovhede, Holstebro Kommune

6

DSR midt

For mig at se er generalforsamlingens tema og titlen på kredsbestyrelsens nye debatoplæg ”Sygepleje i sundhedsvæsenet – hvordan skal det hænge sammen?” det aller-allervigtigste spørgsmål, vi som sygeplejersker overhovedet kan stille os selv.” Sådan lød det fra en deltager i salen under debatten efter fremlæggelse af bestyrelsens beretning og debatoplæg. Diskussionerne havde bl.a. fokus på, hvilke udfordringer sygeplejerskers faglighed står overfor – fx betydningen

af at arbejde med tydelige definitioner af fagligt skøn, og hvad det fordrer af kompetencer - samt nødvendigheden og betydningen af faglig ledelse. Deltagerne gav undervejs også deres synspunkter til kende på fire vægaviser, og de skal nu indgå i den nye kredsbestyrelses arbejde med debatoplægget, der blev enstemmigt vedtaget.

Bred vifte af emner Debatlysten blandt de 297 fremmødte sygeplejersker var stor, så en lang


GENERALFORSAMLING 2013

Det bedste jeg oplevede

Farvel Else, goddag Anja På generalforsamlingen overraskede Anja Laursen, ny kredsformand, Else Kayser med blomster og en tale med tak for indsatsen som formand gennem 16 år. Generalforsamlingens deltagere kvitterede med stående klapsalver. Senere på aftenen tog Else Kayser revanche med lykønskningstale til Anja Laursen.

”Det mest interessante var at finde ud af, at sygeplejersker i hele kredsen ser det gode i Den Danske Kvalitetsmodels krav om og mulighed for at dokumentere vores arbejde, og samtidig at det er meget tidkrævende. Debatten om KRAM-screening pegede på forslag om central registrering, hvor alle har adgang til resultaterne, og patienterne dermed slipper for at skulle screenes igen og igen.” Jette Meiner, Regionshospitalet Viborg

Det bedste jeg oplevede

række andre emner blev også taget op. Unødig dokumentation, styring via ydelser – og arbejdsmiljø og faglighed under pres blev belyst fra mange vinkler. Fx dilemmaet med at dokumenteret viden om patienterne ikke har mulighed for at blive fulgt tilstrækkeligt op. Andre emner var forberedelse af OK15 - herunder hvordan DSR kan sætte magt bag krav på nye måder – og det nye psykiatriudspil fra DSR. Endelig var et emne bekymringen for, hvad de kommende sengereduktioner

på hospitalerne vil medføre, når der ikke oprustes sygeplejefagligt i kommunerne. Som afslutning på generalforsamlingen, der aftenen igennem var præget af engageret stemning, vedtog deltagerne et åbent brev med sygeplejefaglige og sundhedspolitiske spørgsmål til kandidaterne til kommunal- og regionsvalg. Du finder alle generalforsamlings materialer og flere fotos på dsr.dk/ midtjylland

”Det bedste var at høre, hvad der aktuelt fylder i andre dele af sundhedsvæsenet end der, hvor jeg er. Der var mange ligheder i ­sygeplejerskers tanker i forhold til det, jeg selv oplever. Og så var det dejligt at mødes med kolleger og møde andre sygeplejersker.” Else Friis Jakobsen, Regionshospitalet Viborg

DSR midt

7


Vores midt

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Jeg trives med udfordringer 8

DSR midt


Anja Laursen ser frem til opgaverne som ny kredsformand. Hun lader op på løbeture og i nærværet med sin familie.

N

år hun om morgenen snører løbeskoene, venter syv kilometer langs skov og sø i Silkeborg, inden DSR, Kreds Midtjyllands medlemshus dukker op. ”Løbeturene giver mig i den grad energi og gør mig glad,” siger Anja Laursen - nyvalgt formand for 17.821 midtjyske sygeplejersker. ”Og energi, humør og udholdenhed får jeg brug for i arbejdet med at tale sygeplejerskernes sag.” Derfor har hun besluttet, at så ofte det lader sig gøre, begynder arbejdsdagen med løb, og når den slutter, cykler hun hjem – eller omvendt. Hjemme er det knapt fireårige Nina og kæresten, Peter Toft, ledende overlæge Center for Planlagt Kirurgi, Hospitalsenhed Midt, Silkeborg, der er centrum i Anjas liv. ”Jeg ved, hvilken stor rolle min families opbakning kommer til at spille i mit nye formandsarbejde – og for mig er de de allervigtigste personer i mit liv. Det bliver en udfordring at få arbejdsliv og familieliv til at spille sammen, men jeg har den holdning, at det i ligestillingens navn skal kunne lade sig gøre, og det tror jeg på.” Meget med i bagagen Anja afløser Else Kayser, der efter 30 års indsats i DSR, heraf 16 år som formand, valgte ikke at genopstille. Ved opstillingsfristen var Anja alene om at kandidere og dermed valgt. ”Tradition og fornyelse vil være min tilgang til at løfte opgaverne. Som person er jeg nok meget typen, der stiller krav til sig selv og andre, rejser spørgsmål, er insisterende - og gerne vil udfordres. Jeg synes, jeg har meget med i bagagen og føler mig rustet til den krævende opgave som formand. Men jeg er også ydmyg over for det, jeg nu står overfor, og ved, at opgaverne skal løftes i samarbejde med hele formandsgruppen, kredsbestyrelsen og de ansatte – og ikke mindst alle midtjyske sygeplejersker.” Anja, der netop har kunnet fejre 40 års fødselsdag, har allerede en lang historie med og i DSR. ”Siden jeg var sygeplejestuderende, har jeg været optaget af, hvordan vi sygeplejersker som profession kan udvikle vores fag – til gavn og glæde for borgere og patienter. Og af hvordan vores faglighed kan værdisættes bedst muligt.” Engagementet har betydet en aktiv organisatorisk indsats i en lang årrække: som talsperson og aktiv i de studerendes organisation i slutningen af 1990’erne, TR og FTR på det da­værende Århus Kommunehospital/Aarhus Universitetshos­ pital 2000-2009, medlem af kredsbestyrelsen i Aarhus Amts-

kreds fra 1999, 1. kredsnæstformand og medlem af DSRs hovedbestyrelse siden 2009. Mærkesager de kommende år Engagementet brænder tydeligt igennem, når Anja bliver bedt om at gøre rede for de mærkesager, der vil præge hendes formandsindsats de kommende år. Hun taler hurtigt og skarpt – og ofte med glimt i øjet. ”Sygeplejerskers pressede arbejdsmiljø er en af vores helt store udfordringer. Med SATH-(Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred)rapporterne i hånden har vi virkelig en brugbar dokumentation, når vi skal argumentere over for arbejdsgivere og politiske beslutningstagere i forhold til at forbedre sygeplejerskers vilkår. Og dokumentation og forskning er for mig at se afgørende for at kunne opnå gennemslag.” Høj faglighed er for Anja den anden side af samme mønt. Selv har hun sygeplejefaglige erfaringer fra det medicinske og intensive område med sig, ligesom hun har beskæftiget sig indgående med sygeplejefaglig ledelse i sin Master of Public

Anjas blå bog • • • •

Født 1973 Uddannet sygeplejerske, Sygeplejeskolen Silkeborg, 1998 Ansat på Regionshospitalet Randers, 1998-2000 A nsat på Aarhus Kommunehospital/ Aarhus Universitetshospital, 2000-2009

• Master of Public Administration, 2010 • Talsperson for studerende, 1996 •M edlem af Bestyrelsen for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, 1998-99 • Tillidsrepræsentant 2000, Aarhus Kommunehospital •F ællestillidsrepræsentant 2004, Aarhus Universitetshospital • Kredsbestyrelsen, Aarhus Amtskreds 1999 • 1. Kredsnæstformand 2009 • Kredsformand 2013

DSR midt

9


Vores midt

Tradition og fornyelse er min tilgang til at løfte opgaverne som formand. Som person er jeg nok meget typen, der stiller krav til sig selv og andre, rejser spørgsmål, er insisterende - og gerne vil udfordres.”

af sygeplejersker, der ved, hvordan fagligheden lige netop hos dem kan udvikles. Og vi skal så som deres faglige organisation løfte sygeplejefagligheden frem i vores argumentation over for beslutningstagere.” Fortsat involvering af medlemmer Involverende tema- og fagdage og forskellige former for workshops i forhold til at beskrive faglighed er arbejdsformer i kredsen, som Anja og den nye formandsgruppe vil prioritere yderligere de kommende år. ”Vi skal fortsætte med at udvikle faglige aktiviteter, der involverer de berørte sygeplejersker. Det vil klæde os i DSR endnu bedre på til at argumentere for fagligheden og samtidig give deltagerne redskaber til at løse dagligdagens og fremtidens udfordringer.”

Administration (2010). Men alle facetter af faglighed optager hende: ”Det er helt afgørende, at DSR fortsat tager den opgave på sig sammen med sygeplejersker, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og sygeplejefaglige ledere at beskrive og udfolde, hvilken faglighed det er, vi ser for sygeplejersker i alle fagets områder de kommende år. Når vi taler om sammenhængende sundhedsforløb i et sammenhængende sundhedsvæsen, er det jo de enkelte grupper

10

DSR midt

Mere lighed i sundhed Kredsens klare markeringer på det sundhedspolitiske område ligger også Anja stærkt på sinde. ”Jeg ved godt, nogle sygeplejersker mener, at vi ikke skal blande os i politik, og når det gælder partipolitik, er jeg enig. Men som fagpersoner må vi reagere skarpt over for fx den voksende ulighed i sundhed og dermed forholde os til velfærdssamfundets situation og udvikling. Når nogen fx har det så dårligt, som mennesker med en psykiatrisk lidelse har det, må vi reagere som fagpersoner. Undersøgelser viser for eksempel, at psykiatriske patienter dør omkring 15-20 år tidligere end andre, fordi deres somatiske sygdomme ikke opdages. Desuden kommer flere og flere i berøring med det psykiatriske system, og hvad angår økonomien er der jo langt igen i forhold til forholdsmæssig ligestilling mellem midler til somatik og psykiatri. Vi bør derfor øge indsatsen for at sikre mere specialuddannelse på området – også i hjemmesygeplejen. Og desuden arbejde på at fokus skal ændres til at satse på, at de berørte hjælpes til ’recovery’ frem for at fastholdes i diagnoser.” Energien er høj hos de midtjyske sygeplejerskers formand. Nu glæder hun sig til at gå i kast med opgaverne.


Tekst: Marie Adelstorp

FAGNYT

325 sygeplejersker samlet til

faglig temadag i Aarhus

Under de tre workshops deltog tegnere, der på visuel vis refererede den dialog og debat, der opstod undervejs.

Hjemmesygeplejerske Charlotte Rousing (tv) og Kirstine Markvorsen, vicedirektør i Sundhed og omsorg, Aarhus Kommune.

Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune rev i slutningen af oktober en dag ud af kalenderen for at samle alle afdelingens sygeplejersker i Musikhuset. Målet var at sikre et fagligt fællesskab og fokus på den faglige udvikling, hvilket hjemmesygeplejerske Charlotte Rousing synes lykkedes til fulde. ”Det var en rigtig, rigtig god dag. Det var et privilegium at få lov til at bruge en hel dag på en anderledes, aktiv og inspirerende måde,” fortæller Charlotte, der til daglig arbejder i sundhedsenheden Vejlby-Risskov. Charlotte Rousing var én af de 325 kommunale sygeplejersker, der deltog i det tætpakkede program, der bød på oplæg om sygeplejerskernes faglighed i en brydningstid af formand for Etisk Råd, Jacob Birkler. Formand for DSR, Grete Christensen, talte om etik i hverdagen, inden der var tid til faglig refleksion under tre workshops om emnerne sygeplejefaglighed og rehabilitering, genoplivning og ’faglig delegering så det giver mening’.

Sundhed og Omsorg kunne få et indblik i, hvad deres kolleger arbejder med. Det var samtidig en oplagt mulighed for videndeling. ”Det var dejligt at tale med tidligere og nuværende kolleger om vores faglighed, og det var ganske inspirerende at være sammen med kolleger på en ny måde. Jeg tog meget med mig hjem,” siger Charlotte Rousing.

Brug for sygeplejersker Vicedirektør i Sundhed og Omsorg, Kirstine Markvorsen, indledte dagen: ”Vi har grund til at være stolte af vores fag. Hver dag leverer I en vigtig faglig indsats hos borgerne – og sammen med borgerne, men vi lever i en tid med store forandringer. Der bliver hele tiden stillet nye og anderledes krav. Opgaver i udvikling af det nære sundhedsvæsen blæser derudaf med stormstyrke. Nye opgaver, borgerforløb med større kompleksitet, accelererede patientforløb, flere planlægnings- og koordineringsopgaver og krav om, at vi sætter ind over for den sociale ulighed og ikke mindst de svageste i vores samfund. JA, der er brug for de kommunale sygeplejersker som aldrig før,” slog Kirstine Markvorsen fast. Godt at være sammen på ny måde Efter frokost var det muligt at bevæge sig rundt blandt 20 stande i en faglig markedsplads, så sygeplejersker på kryds og tværs af

Stor tilfredshed 170 sygeplejersker har besvaret et evalueringsskema om temadagen, og det viser stor tilfredshed med oplæggene, de tre workshops og dagen som helhed. Kredsnæstformand Susanne Lindberg har siddet med i planlægningsgruppen, og også hun er godt tilfreds. ”Vi sætter pris på det samarbejde, vi som faglig organisation har haft med Aarhus Kommune. Fælles fik vi søsat en dag med et indhold, hvor fagets udvikling og sygeplejefagligheden var i fokus. Jeg håber meget, at andre kommuner kan lade sig inspirere til at gøre noget lignende,” siger Susanne Lindberg.

DSR midt

11


øjeblikke Tekst: Ann Dahy og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

100 år

– og stadig medlem af DSR Hjemmesygeplejerske Anna Margrethe Bækgaard Østergaard, Kjellerup vægtede trangen til frihed, da hun valgte uddannelse.

12

DSR midt


Sygeplejerske Anna Margrethe Bækgaard Østergaard fejrer sin 100 års fødselsdag sammen med datteren Bodil Bang-Larsen (th), ansat på plejehjemmet og kredschef Ann Dahy (øverst th).

D

er stod kaffe, portvin og hjemmelavet kringle på bordet hos sygeplejerske Anna Margrethe Bækgaard Østergaard, Plejehjemmet Bakkegården, Kjellerup, en smuk septemberdag. For dagen var helt speciel: Grethe ventede gæster til sin 100 års fødselsdag. Og gæsterne kom. Udover familie og venner også Silkeborgs daværende borgmester, Hanne Bæk Olsen, og fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland deltog kredschef Ann Dahy. Grethes kommentar var: ”Nååå, fra Dansk Sygeplejeråd? Så er vi jo fra samme firma!” I sin tale til fødselsdagsgæsterne berettede Grethe om de unge år, hvor hun efter fire år som uddannet skoekspedient i 1937 søgte ind på sygeplejeskolen ved Århus Kommunehospital. Som færdiguddannet fik hun i 1941 arbejde på røntgenafdelingen i Herning. Efter giftermål i 1944 arbejdede hun som hjemmegående husmor på gården Elsborg, og her blev en datter og en søn født. Senere oplevede hun en stærk trang til den frihed, egen indkomst giver, så i 1959 gik hun i gang med jobbet som hjemmesygeplejerske - først i Sjørslev Kommune, siden i Gl. Levring Kommune og senere Kjellerup Kommune. Hun var i arbejde, til hun i 1983 fyldte 70 år – i alle årene med medlemsnummer 45.313 i Dansk Sygeplejeråd.

DSR midt

13


Psykisk arbejdsmiljø

Historik Akutafdelingen på Regionshospitalet Randers blev oprettet i begyndelsen af 2012 og består af fire afsnit: Skadestue, Akutmodtagelse, Akut sengeafsnit og Akutklinikken i Grenaa. Afdelingen er en fusion mellem Skadestuen i Randers og Akutklinikken i Grenaa og organkirurgisk-, medicinsk- og kardiologisk modtageafsnit i Randers.

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Vi har

vendt

skuden

Sygeplejerskerne på Akutafdelingen i Randers kan igen smile midt i en travl hverdag, efter at arbejdsforholdene er blevet bedre.

14

DSR midt

D

e sidste nytårsraketter var knap fyret af, før sygeplejerske Pernille Rygaard mødte ind på sit nye job den 2. januar 2012 i den spritnye akutmodtagelse på Regionshospitalet Randers. ”Klokken var 7.00, da den daværende afdelingssygeplejerske bød os velkommen og opfordrede os til stille og roligt at få et overblik over de nye faciliteter, vi skulle arbejde i. Men det blev ved tanken, for vi var dårlig nok mødt, før det væltede ind med patienter. Og det blev ved og ved. Intet var klart på afdelingen. Vi havde ingen senge, intet i skabene, intet

i depotrummet. Vi var usikre på, hvem der skulle gøre hvad, så vi navigerede i kaos og fik ikke et ben til jorden den første tid,” opsummerer Pernille Rygaard. Mål i sigte Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers modtager patienter med alvorlige akutte medicinske og organkirurgiske sygdomme, der indlægges via egen læge eller lægevagten. Modtagelsen er en del af akutafdelingen, og intentionerne fejler intet. ’Regionshospitalet Randers vil med den fælles akutafdeling skabe et fremtids-


Pernille Rygaard og kolleger på vagtstuen i Akutmodtagelsen.

noget, vi stadig taler om. Det var utrolig hårdt at se gode kolleger gå ned på grund af arbejdet. Jeg kunne ikke undgå at tænke, at kan det ske for hende, så kan det også ske for mig,” fortæller Pernille Rygaard, der selv kom fra akut medicinsk modtagelse, før hun blev ansat i akutmodtagelsen. Ny ledelse skaber bedring Pernille Rygaard peger på, at en bedring i arbejdsforholdene kom, da man etablerede ny ledelse. ”Den nye ledelse er mere synlig, og det giver ro. De tager os alvorligt og lytter og handler, når vi giver udtryk for ønsker eller bekymringer,” fortæller Pernille. Hun peger ligeledes på vigtigheden af indsatsen fra afdelingens tillidsrepræsentant, Mette Sand Sørensen. Hun har sammen med ledelsen, afdelingens arbejdsmiljørepræsentanter og DSR, Kreds Midtjylland arbejdet for at forbedre forholdene for afdelingens sygeplejersker. Samtidig er akutafdelingen blevet mere anset på resten af hospitalet. ”Vores samarbejde med hospitalets medicinske og kirurgiske læger er blevet bedre. Der er stadig potentiale for forbedringer, men at vi nu arbejder efter en velfungerende samarbejdsaftale med medicinske og kirurgiske afdelinger betyder, at flowet af patienter forløber bedre end tidligere,” forklarer hun. sikret akuthospital, der i bygninger og arbejdets organisering fokuserer på høj faglig kvalitet, gennemtænkt logistik og en optimal udnyttelse af personalets ressourcer’ fremgår det af hospitalets hjemmeside. Knap to år efter opstart er dette mål nu inden for rækkevidde. Men det har været en anstrengende proces at komme dertil, og mere end 40 sygeplejersker har undervejs forladt skuden. Taler stadig om den første tid I februar 2012 var Arbejdstilsynet første gang på besøg i akutafdelingen, og

i april bad tilsynet hospitalet om at udarbejde en handleplan for, hvordan de ville sikre medarbejderne et bedre arbejdsmiljø. Handleplanen var nødvendig, da Arbejdstilsynet vurderede, at arbejdsmiljøet var så presset, at det var til fare for medarbejdernes fysiske og mentale sundhed både på kort og lang sigt. I marts 2013 fik akutafdelingen et påbud fra Arbejdstilsynet grundet et dårligt psykisk arbejdsmiljø, da med­ arbejderne stadig var udsat for et alt for voldsomt arbejdspres. ”Arbejdsforholdene skabte stor frustration, og den første tid i afdelingen er

Ser frem til flytning Næste skidt er flytning over i den akutmodtagelse, der pt. er ved at blive bygget, og som åbner på hospitalet i juni 2014. ”Vores arbejdsforhold er bestemt blevet bedre, men jeg ser frem til, vi skal flytte. Og jeg er tryg ved flytningen, for nu er vi en fasttømret personalegruppe, der samlet skal rykke over i bedre faciliteter, end vi har nu. Det glæder vi os alle til, men inden vi når dertil, så tror jeg nu nok, at jeg lige går over og kigger i skabene for at sikre mig, at de ikke er helt tomme,” smiler Pernille Rygaard.

DSR midt

15


Psykisk arbejdsmiljø

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Samarbejde og fokuseret ledelse har båret frugt Akutafdelingen på Regionshospitalet Randers har fået ophævet Arbejdstilsynets påbud om dårligt psykisk arbejdsmiljø. En ny ledelses samspil med tillids- og arbejdsmiljørepræsen­ tanter samt indsats fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland har gjort den positive forskel. Alle ser frem til at tage nyt Akuthus i brug.

I

slutningen af oktober 2013 fik akutafdelingen i Randers en længe ventet besked fra Arbejdstilsynet. Tilsynet ophævede de påbud, som afdelingen var tildelt grundet det dårlige psykiske arbejdsmiljø, medarbejderne tidligere arbejdede under. ”Vores hårde arbejde for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø har båret frugt. Det betyder meget for os,” siger tillidsrepræsentant på afdelingen, Mette Sand Sørensen. Forberedelsen haltede Historien bag den sure arbejdsmiljøsmiley er kompliceret men kan blandt andet tilskrives fusionsvanskeligheder, nye arbejdsgange og usynlig ledelse. Vejen

16

DSR midt

frem er derimod en fortælling om, hvad samarbejde mellem ledelse, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentanter og Dansk Sygeplejeråd kan betyde for en arbejdsplads med en medarbejdergruppe, der lå underdrejet af dårligt arbejdsmiljø, og hvor flere håndfulde sygeplejersker har forladt afdelingen undervejs. ”En del af problematikken bag akutafdelingens svære opstart bunder i ikke tilstrækkelig forberedelse. Vi var ikke langt nok, da vi åbnede dørene til akutmodtagelsen den 2. januar 2012,” fortæller ledende overlæge på akutafdelingen, Tommy Midtgaard Jensen. Nye initiativer Tiden gik, men arbejdsmiljøet var stadig under pres, så i juni 2012 kontakter Mette Sand Sørensen DSR, Kreds Midtjylland. Herfra holder kredsen møder med ledelse, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. I slutningen af juni deltager godt 40 af akutafdelingens sygeplejersker i et fyraftensmøde, der er initieret af Kreds Midtjylland. Mette Sand Sørensen sætter pris på den opbakning, hun og afdelingen oplever fra Dansk Sygeplejeråd. ”Der er ingen tvivl om, at kredsen har hjulpet os med at kortlægge og forbedre arbejdsmiljøet,” fortæller hun. Akutafdelingen fik i samarbejde med

kredsen eksempelvis kickstartet den proces, der i dag er ensbetydende med, at akutafdelingen arbejder efter en velfungerende samarbejdsaftale med de medicinske og kirurgiske afdelinger, således at patienterne ikke som tidligere oplever flaskehalsproblemer i akutmodtagelsen. Ser hinanden ”Jeg tror ikke, jeg nogensinde glemmer de dage, da vi åbnede akutmodtagelsen. Det var totalt kaos. En influenzaepidemi var medvirkende til, at akutmodtagelsen fik massiv overbelægning, hvilket kun gjorde afdelingens start værre,” fortæller sygeplejerske Lotte Hybertz Lauritzen, der har været med siden akutafdelingens opstart, og som siden januar 2013 har fungeret som én af afdelingens to arbejdsmiljørepræsentanter. ”Processen har lært os meget, og jeg synes, at vi er rigtig gode til at se og spotte hinanden, hvis det kører skævt,” fortæller Lotte. Oversygeplejerske på akutafdelingen, Bodil Marie Clemmensen, supplerer: ”Det er jo en fantastisk kompetence, personalet har. Vi er gode til at holde øje med hinanden, og processen har også lært os at tro på os selv,” siger Bodil, der blev ansat i november 2012, da afdelingen stadig var på vaklende ben. Hun og Tommy Midtgaard Jensen har sammen


Tillidsrepræsentant Mette Sand Sørensen (tv) og oversygeplejerske Bodil Marie Clemmensen foran byggematerialer i den nye akutafdeling.

inddrager personalet og sørger for at forberede sig godt og tage processen alvorlig. De grundlæggende sten skal placeres korrekt, og ledelsen skal være helt tæt på sit personale undervejs, for der vil være bump på vejen, som der skal handles på,” fortæller Rikke Borgbjerg, inden hun fastslår: ”Personalet i en forandringsproces har brug for en ledelse, der lytter, handler og ser dem.”

måttet træde nye ledelsesstier for at forbedre forholdene for de ansatte. ”Det er kompleks ledelse, vi har udført, og det har været svært,” mener Tommy. ”Det har været vigtigt med åbenhed, for medarbejdere og ledelse har brug for hinanden,” understeger Bodil. Større forståelse Akutafdelingen har fra starten kæmpet for sin eksistensberettigelse på et hospital med traditionsbundne afdelinger og dertil hørende kulturer, der har skullet lære akutafdelingen at kende. I starten strandede patienterne i akutmodtagelsen, fordi man manglede akutlæger, og det samtidig var en ud-

fordring at få hospitalets medicinske og kirurgiske læger til at tilse patienterne, så de kunne visiteres videre. Dette samarbejde fungerer bedre nu. ”Jeg oplever klart en større forståelse for og anerkendelse af vores arbejde, men vi mangler stadig beslutningsdygtige læger i front,” siger Mette Sand Sørensen. Ledelsen skal inddrage personalet Rikke Borgbjerg, der er arbejdsmiljøkonsulent i DSR, Kreds Midtjylland, har undervejs fulgt og bidraget til akutafdelingens fremskridt. ”Fusioner gennemføres ikke af sig selv. Det er et stort arbejde, og det er simpelthen så afgørende, at ledelsen

Processen fortsætter Selvom ledelse og medarbejderne er glade for, at den røde arbejdsmiljøsmiley er væk, så er de samtidig bevidste om, at processen med at sikre de ansatte et godt arbejdsmiljø skal fortsætte. Det kræver en fokuseret indsats og særlige tiltag. Et af disse er en grundig oplæring af nyansatte sygeplejersker. ”Vi skal og vil fremover være opmærksomme på at fastholde og udvikle det gode arbejdsmiljø for de ansatte,” siger Tommy Midtgaard Jensen. Denne udmelding glæder Susanne Lindberg, der som kredsnæstformand i DSR, Kreds Midtjylland, aktivt har medvirket i forløbet. ”Det ER vigtigt, at man holder fast og fortsat har fokus på sygeplejerskernes faglighed og arbejdsmiljø, ” understreger hun.

DSR midt

17


taleboblen

Tekst: Marie Adelstorp

Kreds Midtjylland har på seneste generalforsamling vedtaget debatoplægget ’Sygepleje i sundhedsvæsenet – hvordan skal det hænge sammen?’ som kredsbestyrelsen arbejder videre med i det kommende år. I debatoplægget stilles fire åbne spørgsmål. Her følger tre medlemmers svar på det ene af spørgsmålene.

Hvad er DSRs vigtigste opgave i arbejdet med at sikre et stærkt fagligt fællesskab for alle sygeplejersker?

Jeg tror på, det er vigtigt, at vi som tillidsvalgte gør os så synlige som muligt, så medlemmerne ved, hvad vi kan hjælpe med. Jeg er nyvalgt FTR, og jeg er nysgerrig efter at vide, hvad medlemmerne tænker om vores løn og arbejdsvilkår. Til de fremtidige møder for sygeplejerskerne i de enkelte distrikter har jeg derfor planlagt at lave et oplæg, for jeg har brug for medlemmernes input for at kunne være den bedst mulige fællestillidsrepræsentant. Et helt konkret eksempel er vores funktionstillæg, som jeg skal til at forhandle. Men det kan jeg bedst, hvis jeg ved, hvad medlemmerne tænker om dem. Det er også vores opgave at gøre medlemmerne bevidste om, at det ikke er en selvfølge, vi arbejder under de arbejdsvilkår, vi gør. Vi skal som tillidsvalgte gøre det tydeligt, at det er faglige organisationer, der har kæmpet disse kampe, for jeg må indrømme, at jeg til tider synes, at nogle medlemmer virker forkælede. Og hvis de siger, Jeg kender ikke DSR, så svarer jeg altid: Jamen så spørg mig. Jeg er Dansk Sygeplejeråd på din arbejdsplads.” Birthe Søndergård Abildgaard, FTR, Distrikt 2, Skive Kommune

18

DSR midt


Jeg er glad for, at Kreds Midtjylland har fokus på vores faglighed. Det, tror jeg, er utrolig vigtigt i forhold til at nå medlemmerne. Men DSR skal være synlige helt fra start - dvs. på uddannelsesinstitutionerne. Ikke bare i én time, hvor man kommer og fortæller om DSR, men også i forhold til aktiviteter der giver mening for de kommende sygeplejersker, så de kan se, hvordan DSR understøtter det faglige, og at et fællesskab kan rykke. For de allerede uddannede tror jeg, at DSR skal være meget mere aktive lokalt på den enkelte arbejdsplads. F.eks. ville det være oplagt, at fællestillidsrepræsentanten var mere synlig. Hun/han kunne melde sin ankomst i frokosttiden, hvor man kunne vende, hvad der rører sig af tanker, spørgsmål og problemer, så man lærer sin FTR at kende. DSR skal samtidig understøtte tillidsrepræsentanterne bedre, så de kan bruges til at gøre vores organisation mere nærværende. Selv prøver jeg også at kaste sygeplejefaglige emner op til debat blandt kollegaer og desuden deltage i diverse relevante arrangementer.” Anne Boddum, anæstesisygeplejerske, Anæstesiafdelingen, Hospitalsenheden Horsens

Jeg synes, at Dansk Sygeplejeråd skal satse mere på store fællesarrangementer som de fagdage, kredsen allerede har afholdt. Flere af mine medarbejdere har været rigtig glade for at deltage i arrangementerne, hvor man blandt andet bliver bevidst om det faglige fællesskab, man er en del af. På min arbejdsplads har vi talt om, at afstanden til medlemshuset i Silkeborg kan betyde, at man ikke prioriterer at deltage i faglige arrangementer, men jeg tror ikke nødvendigvis på, at det vil hjælpe at afholde aktiviteter på vores matrikel. Derimod tror jeg, at arrangementernes indhold har betydning for, om man ønsker at deltage. Relevansen af kommende temaer afhænger givetvis af, hvor man er i livet, men pension og praksisnære temaer kunne være gode emner at tage op. Endelig må jeg sige, at jeg som leder godt kunne ønske mig, at Lederforeningen er mere synlig. Hvis man forud for etableringen ønskede et fagligt fællesskab for ledere, må jeg indrømme, at jeg synes, resultatet er en falliterklæring.” Karsten Margon Madsen, afdelings­sygeplejerske, Kirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Herning, Hospitalsenheden Vest

DSR midt

19


stafetten Tekst Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation i Kredsen. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.

”Familierne er klar – er vi?”

20

DSR midt


Sundhedsplejersker har meget at byde på i løsningen af kommunernes nye sundheds­ opgaver, mener Bodil Lauridsen, leder af Sundhedstjenesten i Skanderborg Kommune.

”S

om sundhedsplejersker er vi – ligesom alle sygeplejersker – optaget af spørgsmålet: Hvordan skaber vi værdi for borgerne? Og det er helt afgørende for vores fremtid som faggruppe, at vi finder fagligt funderede svar herpå.” Sådan lyder det fra Bodil Lauridsen, leder af Sundhedstjenesten i Skanderborg Kommune. Her arbejder dagligt 18 sundhedsplejersker (svarende til 16 fuldtidsstillinger) og fire børnefysioterapeuter. Som leder er hun optaget af at udvikle en lærende organisation, for hun tror på, at det er gennem dialog, og det at man tør udfordre hinanden, at udvikling opstår. Hvordan skaber vi værdi? Især familiedannelsen er et område, sundhedsplejersker også på nye måder skal byde ind på, mener hun. ”Familier dannes i vidt forskellige miljøer og mønstre og har forskellige typer af udfordringer for at kunne fungere bedst muligt. Som sundhedsplejersker har vi netop kompetencerne til at tilbyde dem de differentierede tilbud, der er brug for. Så familierne er klar, men er vi?” spørger Bodil lidt polemisk. Aktuelt er sundhedsplejerskerne derfor optaget af, hvordan de bedst understøtter og skaber værdi i forhold til familiedannelsesprocesserne. Fokus er empowerment, fædre og fællesskab. Forandring og flerfaglighed ”Kommunerne får i øjeblikket mange nye sundhedsfaglige opgaver, og dem skal vi være gearet til at kunne løse. Kan vi ikke skabe værdi, finder kommunerne andre til at løse dem. Selvledende medarbejdere, der kan differentiere indsats og tilbud hos borgerne, bliver afgørende for den fremtidige sundhedsindsats.

For mig at se er flerfaglighed fremtiden og det nye felt, vi skal agere i. Det kræver, at vi er tydelige i vores egen faglighed, så vi kan blive vigtige aktører i krydsfeltet, der skabes ud fra forskellige arenaer. Det kræver mod, og den udfordring skal vi turde tage. Musikeren Peter Bastian har klogt sagt: ”Alle ønsker forandring, men ingen ønsker at forandre sig”. Det handler om at turde kigge indad og finde ud af, hvad er det, vi selv kan - frem for kun at kigge kritisk på andre!” Faglighed i rygsækken Bodil beretter engageret om en række nye tiltag, der allerede er sat i værk i Sundhedstjenesten i Skanderborg fx samtalegrupper for mødre, der har det ’Svært efter fødsel’. ”De kvinder, der rammes af depression efter fødsler, skal selvfølgelig tilbydes behandling. Men som faggruppe skal vi have endnu mere fokus på, at mødre kan hjælpe mødre. Vi skal evne at løfte deres ressourcer frem, og det kræver didaktiske overvejelser i forhold til, hvordan det skal foregå. Vores samfund har brug for, at borgerne er sammen i fællesskaber. Det er inklusionstanken, der skal være bærende. Vores situation som fagprofessionelle er langt mere kompleks nu end tidligere. Det er derfor vigtigt, vi er optaget af at lytte og finde ud af, hvordan vi skaber værdi i de konkrete sammenhænge. Som sundhedsplejersker har vi den fordel, at vi rejser let. Vi skal jo ikke stille op med en hel operationsstue, men har vores rygsæk pakket med faglighed. Vi kan hurtigt bevæge os.” Innovative løsninger ”Virkelig brugbare innovative løsninger kan man ikke udtænke administrativt,” understreger Bodil. ”Men som leder kan

man skabe et miljø, der får medarbejdere til at tænke innovativt, og hermed gør man også ledelsespåvirkning mulig blandt de fagprofessionelle.” Hun fremhæver, at i Skanderborg giver de fagprofessionelles innovative løsninger værdi både for borgere og er på samme tid svar på de sundhedsudfordringer, der er i kommunen. Sundhedsplejen er nu facilitator i forhold til ”Bydelsmødre”, hvor omdrejningspunktet er kvinder, som hjælper kvinder og i forløbet ”Små skridt”, hvor kvinder i fællesskab arbejder med små ændringer i hverdagen, der giver et varigt vægttab på længere sigt. Et andet innovativt område har været skabelsen af ”Småbørnsteamet”, hvor sundhedsplejersker og familieterapeuter i fællesskab har et særligt tilbud i forhold til sårbare børn og familier. Meget sigende hænger der på Bodil Lauridsens kontor et citat (Robert D. Putnam) som en innovativ fagprofessionel har afleveret: ”Skal vi som moderne samfund hænge sammen, nytter det ikke, at vi kun indgår i fællesskaber med dem, der er ligesom os selv.”

Som sundhedsplejersker er vi – ligesom alle sygeplejersker – optaget af spørgsmålet: Hvordan skaber vi værdi for borgerne?” Bodil Lauridsen, leder af Sundhedstjenesten i Skanderborg Kommune

DSR midt

21


MIDTNYT

Tekst Marie Adelstorp

Mangler du en oplagt julegave? Som medlem af Dansk Sygeplejeråd har du mulighed for at spare 20 procent af prisen, hvis du ønsker at købe kredsens fotobog: ’Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker’. 11 midtjyske sygeplejersker har i bogen fotograferet egne kolleger, og dermed giver bogen et sjældent kig ind i sygeplejerskers hverdage sammen med patienter og borgere på hospitaler, hospice, i psykiatrien og inden for hjemmesygepleje, rehabilitering og sundhedspleje.

Læs mere og bestil hjem Normalprisen er 249 kroner, men som medlem kan du for kun 200 kroner få fingre i den 160 sider lange fotobog, der blev udgivet i november 2012 og siden er vel modtaget i pressen. Læs mere om bogen og bestil den allerede nu på kredsens hjemmeside. Skriv ’Øjeblikke’ i søgefeltet på dsr.dk.

Unikatæpper udstilles i medlemshuset For første gang i kredsens levetid udstilles unikatæpper og tekstilkunst i de midtjyske sygeplejerskers hus i Silkeborg. Bag værkerne står seniorsygeplejerske Annelise Guldbech Pedersen, der bor i Ry. Hun har haft sit eget værksted siden 1984 og har arbejdet med tekstile medier siden. Særligt gobelinvævning og tekstilkunst har været i fokus. Nu smykker Annelises dekorations- og billedtæpper både virksomheder og private hjem. Frem til februar 2014 kan du kan få et indblik i Annelises værker ved at besøge medlemshuset på Marienlystvej 14 i Silkeborg.

Husk søgnehelligdage omkring jul og nytår Hvis du skal arbejde henover jul og nytår, skal du være opmærksom på, at der gælder særlige arbejdstidsregler. Juleaftensdag (24. december) falder på en tirsdag og ligestilles dermed som en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse. Normtimeregnskabet nedskrives derfor svarende til ansættelsesbrøken for alle ansatte – det gælder dog ikke for faste nattevagter. Selvtilrettelæggere i kommunerne har fri hele dagen. Den 25. og 26. december er ligeledes søgnehelligdage. Normtimeregnskabet skal derfor nedskrives svarende til ansættelsesbrøken.

22

DSR midt

Hvad så med nytår? Det er forskel på arbejdstidsreglerne, når det kommer til den 31. december, nytårsaftensdag. Som kommunalt ansat kan man ligestille dagen med en søgnehelligdag fra kl. 12.00. Som regionalt ansat har man som udgangspunkt ret til frihed i størst muligt omfang mellem kl. 12.00 og 24.00. På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside er reglerne beskrevet i detaljer. Find dem her.


KALENDER

Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på www.dsr.dk/midtjylland Medlemstilbud bl.a. Uddannelsesdage for kliniske vejledere, uddannelsesvejledere og ledere 20. og 27.2 2014 Læs mere s. 4 Medlemsmøder om pension 4. februar og 3. april 2014 Læs mere s. 4 Sundhedskartellet tilbyder En3karriere 6.-7.1 eller 20.-21.1 2014 Find flere informationer og arrangementer på dsr.dk/midtjylland under Aktiviteter TR Halvårligt møde for TR’ere i østlige og sydlige kommuner 24. april 2014 Medlemshuset

FTR 27. januar, 25. februar og 24. marts (alene for regionale FTR)

4. februar 2014 “Rejsen går til muren” v/sygeplejerske Jørgen Skammeritz

Seniorer Højskole 2014 bliver på Højskolen “Østersøen”, Aabenraa 5.-11. august 2014. Tilmelding inden 1. januar 2014 til højskolen: 7462 4700 Yderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på www.dsr.dk/midtjylland

4. marts 2014 Emne oplyses senere.

Viborg, Skive og omegn Kontaktperson: Annelise Møller, 9752 9080

Halvårligt møde for TR’ere i vestlige og midt-kommuner 1. april 2014, Holstebro

24. februar 2014 Medlemsmøde med sygeplejerske Kirsten Koneke om at være sygeplejerske i Saudi Arabien. Derefter valg til kontaktudvalget kl. 14.00 til 16.00 Cafe Brændpunktet, Ll. Sct. Hans Gade 7-9, Viborg Pris kr. 30 kr. for kaffe og brød

TR sundhedsplejen 20. marts 2014, Medlemshuset

Tilmelding senest den 17. februar 2014 på 9752 9080 eller 2015 2055.

TR og ledere Workshop om seniorer (Sundhedskartellet) 14. januar 2014 Se mere på dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Holstebro, Herning og omegn Kontaktperson: Birthe Larsen, 9785 2715

TR og AMiR Kreds Midt Træf for TR og AMiR Silkeborg, 13. januar 2014 Aarhus, 23. januar 2014 Herning, 3. februar 2014 TR, AMiR og ledere Netværksmøde for hospice 27. marts 2014 Se mere på dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

25. februar 2014 Medlemsmøde om ”Fremtidens sundhedsvæsen” v/ forhenværende kredsformand Else Kayser. Valg til kontaktudvalget. Kl. 14.00 - 16.00 Fredericiagade 27, Holstebro Tilmelding senest 18. februar på 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com 1. april 2014 ”Magtesløshed - hvad er det for mennesker og medarbejdere?” v/ hospitalspræst Preben Koch og kredschef Ann Dahy

Introduktion til kredsen for nye TR’ere og AMiR’ere 6. februar 2014

Tilmelding senest 24. april på 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com

AMIR Møderne vil blive nærmere annonceret på dsr.dk/midtjylland

Aarhus, Horsens og omegn Kontaktperson, Århus: Hanne Kristensen, 8698 5598

1. april 2014 Voergaard og familien Skeel c/cand.mag Steen Ivan Hansen Alle arrangementer kl. 14.00-16.00, Klostercafeen, Klostergade 37, Århus C 27. maj 2014 Udflugt til Voergaard Slot Til- og afmelding: 8619 1708 eller 8625 6499 senest fredag før arrangementet. Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kreds­bestyrelsen. Alle SLS’ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Nærmere informationer følger på hjemmesiden. Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl. 08.30 – 15.30 i medlemshuset. Referater finder du på www.dsr.dk/midtjylland Møderne afholdes: 9.-10. december 2013 (seminar), 17. december og 28. januar, 24. februar og 11. marts 2014

Åbningstider i julen Kontoret er lukket 23.12 2013 til og med 1.1 2014, men har du brug for akut hjælp, er der åbent på telefonen 23., 27. og 30. december fra kl. 10.00 til 13.00.

DSR midt

23


Telefonåbningstider i julen Kontoret er lukket 23.12 2013 til og med 1.1 2014, men har du brug for akut hjælp, er der åbent på telefonen 23., 27. og 30. december fra kl. 10.00 til 13.00.

Åbningstider Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00. Fredag kl. 10.00-13.00. Telefonerne (4695 4600) er åbne mandag, tirsdag og torsdag kl. 10.00-15.00, fredag kl. 10.00-13.00. Onsdag lukket.

gæt og vind! Hvad er det, fotograf Jonna Fuglsang Keldsen har stillet skarpt på i bagsidens nærbillede? Giv dit bud i en mail til midt-ma@dsr.dk Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter. Konkurrencen kører til og med den 13. januar 2014. Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 3, 2014. Vinder af konkurrencen i sidste magasin: Seniorsygeplejerske Annelise Sørensen Svaret: Strikkepind med garn


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.