Nr. 4 路 2012
8
Sundhedsv忙sen uden knasteR
12
Fleksjob sikrer fortsat arbejde
21
Fagidentitet i fokus
indhold ”Hvad vil jeg gerne nå i mit arbejdsliv?”
4
4
Sygeplejersker og fremtiden Nyt fra kredsens generalforsamling
6
MidtNyt
8 Baggrund
Ledere uddannes til samarbejde på tværs
Reportage om projekt ”Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen”
12
12
Vores midt
Fleksjob sikrer mig fortsat arbejde
Portræt af intensivsygeplejerske Mette Norsk Hansen, opvågnings- og intensivafdelingen, Regionshospitalet Viborg 14
Øjeblikke
Kredsens nye fotobog ”Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker”
18
Taleboblen
Hvad vil jeg gerne nå i mit arbejdsliv?
20 FagNyt
14
22
MidtNyt
23
Kalender
”Hvad jeg ge vil nå i m rne it arbejd sliv?”
18
DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 5. årgang. Nr. 4, december 2012 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej 14 8600 Silkeborg Fredericiagade 27-29 7500 Holstebro Mindegade 10 8000 Aarhus C
2
DSR midt
midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Fotos Jonna Fuglsang Keldsen. Marie Adelstorp, Kristian Eskildsen og Susanne Lindberg (s. 6, 20-22)
Redaktion Ditte Scharnberg (ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)
Skriv til redaktionen midtjylland@dsr.dk
Oplag 18.000
Design og tryk Datagraf
DSR midt udkommer 4 gange årligt
Forside: Tina Graves, Hjertemedicinsk afdeling B1, Aarhus Universitetshospital, Skejby med kredsens nye fotobog ”Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker”, der udkom 6.11 2012. Læs mere s. 14-17.
Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.
leder
Fremtidens udfordringer – er vi parate? På vegne af Kreds Midtjylland vil jeg hermed gerne ønske alle medlemmer i kredsen en glædelig jul og et godt nytår med tak for samarbejde og samspil i det forløbne år. År 2012 betød afslutningen på ikke mindre end tre store projekter i kredsen, nemlig Sygeplejens År, Projekt Fagidentitet og professionsudvikling og projekt Sygeplejersker fotograferer fagidentitet. Alle tre projekter har været kendetegnet af stor medlemsdeltagelse og -opbakning. De er konkrete udtryk for vores opfattelse, at sygepleje og sundhedspolitik er det, der knytter organisationen sammen og skaber sammenhængskraft mellem medlemmer og organisation og det, vi som organisation bør markere i offentligheden. Vores nyligt afholdte generalforsamling valgte at bakke op om bestyrelsens forslag om forsat at sætte fokus på temaet ”Sygeplejersker og fremtiden – et sammenhængende sundhedsvæsen”, herunder hvordan medlemmer og kredsbestyrelsen i endnu højere grad kan samarbejde om at øve indflydelse på fremtidens sundhedsvæsen. Vi vil i den sammenhæng trække på jeres mange erfaringer og holdninger for sammen at kunne drøfte, hvordan vi på stærkest mulig vis får placeret sygeplejersker i fremtidens sundhedsvæsen – fx hvordan sygeplejersker kan udvikle arbejdet som koordinatorer og brobyggere. Det vil kræve dristighed, gåpåmod og fleksibilitet fra organisationens og medlemmernes side i forhold til at bidrage til ny dagsorden inden for sundhedsvæsenet. Det vil kræve nye kompetencer og måske også justeringer af vores
grunduddannelse i forhold til at se sundhedsvæsenet i sin helhed, herunder sygeplejerskers ageren. Det vil kræve, at vi som faggruppe tør påtage os klinisk lederskab; det nogen kalder den myndige sygeplejerske. Snart starter vi på et nyt arbejdsår, som vi ser meget frem til. Vi planlægger at arrangere en markedsdag om det sammenhængende sundhedsvæsen. Som noget helt nyt har kredsbestyrelsen besluttet gerne at ville på studiebesøg på arbejdspladser i ønsket om at kunne trække de mange indtryk og tilbagemeldinger fra medlemmer og ledere med ind i kredsens arbejde. Foreløbig har vi fået forespørgsler fra 50 arbejdspladser, som er interesserede i vores besøg i foråret. Det glæder vi os meget til. En af de helt store udforinger i det nye år bliver de kommende overenskomstforhandlinger, som skal ses i sammenhæng med overenskomstresultaterne på det private arbejdsmarked. Den økonomiske situation nationalt og internationalt vil komme til at spille en afgørende rolle for udfaldet, herunder hvordan man på Christiansborg vælger at forholde sig til omfordeling af de samfundsskabte værdier. Hovedbestyrelsen har med afsæt i indkomne forslag fra medlemmer prioriteret overenskomstkravene. Herefter er de blevet samordnet i Sundhedskartellet som igen – hvor det findes formålstjenligt – vil søge at koordinere kravene med de øvrige fagorganisationer inden for det offentlige arbejdsmarked. Der vil være fokus på generelle lønstigninger, herunder på honorering i forhold til lønog stillingsstruktur, på krav om indfly-
delse på samarbejde og medindflydelse på arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse. Endelig vil der være fokus på udmøntning af aftalt lokalløn, herunder tilbageløbsmidler og pension. Der er ingen tvivl om, at det bliver nogle meget vanskelige forhandlinger. Som hovedbestyrelse har vi og de centrale forhandlere jeres forventninger som grundlag for at kunne forhandle et resultat hjem, som I som medlemmer under de givne konditioner gerne skulle kunne se jer selv i. Det er altafgørende at have en samlet organisation bag sig. Det ved I, og det ved vi.
Sygepleje og sundheds politik er det, der knytter organisationen sammen.” Else Kayser, Kredsformand
DSR midt
3
GENERALFORSAMLING
Sygeplejersker og fremtiden 306 medlemmer deltog i kredsens generalforsamling
T
idligere års rekorder blev slået, da 306 midtjyske sygeplejersker mødte frem på årets generalforsamling i Silkeborg Sportscenter for at diskutere kredsens arbejde og kommende indsats. Temaet var en fortsættelse af sidste års: ”Sygeplejersker og fremtiden – et sammenhængende sundhedsvæsen”. Fra generalforsamlingens begyndelse var stemningen høj, og da alle havde stillet sult og tørst ved en velsmagende tapasbuffet, fremlagde kredsformand Else Kayser bestyrelsens mundtlige beretning. Hun lagde vægt på emner som fagbevægelsens fremtid og sygeplejens vilkår og retning og sagde bl.a.: ”Fremtidens sygeplejersker kan ikke længere kun beskæftige sig med den klassiske sygepleje, men må udfolde begrebet i forhold til patientens livsvilkår. Den førte social- og sundhedspolitik bliver i den grad en del af fremtidens
4
DSR midt
sygepleje i forhold til det at kunne udøve sygepleje. Det vil udfordre os på vores begrebsapparat om, hvad sygepleje er.” Under debatten var det især spørgsmål som det pressede arbejdsmiljø, herunder nattevagtsproblematikken, ligestilling og ligeløn, dokumentationskrav, teknologiudviklingen og forholdene i psykiatrien, der optog deltagerne. Herefter blev kredsbestyrelsens beretning enstemmigt vedtaget. Efter orientering om kredsens økonomi blev der med hjælp fra Anne Marie Schiøler, Professionsafdelingen, DSR centralt som lykkens gudinde, fundet fire heldige vindere af gavekort til luksusophold på Hotel Koldingfjord blandt generalforsamlingens deltagere.
Se flere fotos, find beretningerne og læs mere om generalforsamlingen på dsr.dk/midtjylland
GENERALFORSAMLING
Tekst: Ditte Scharnberg
Vi vil bidrage til sammenhæng Kredsens sygeplejersker vil fortsætte indsatsen for mere sammenhæng i sundhedsvæsenet Deltagerne fremlagde erfaringer fra hverdagen om udfordringer med at skabe sammenhængende sundhedsforløb.
Kredsformand Else Kayser fremlagde bestyrelsens mundtlige beretning.
P
å generalforsamlingen fremlagde bestyrelsen er forslag om at fortsætte kredsens indsats for at påvirke og udvikle det sammenhængende sundhedsvæsen. Jytte Greve, kredsbestyrelsesmedlem og fællestillidsrepræsentant på Regionshospitalet Horsens, begrundede forslaget og fremhævede, at sygeplejefaglig viden, sygeplejefaglig ledelse og plads til sygeplejefagligheden i hverdagen er vigtige faktorer, når sygeplejersker skal bidrage til at udvikle et sammenhængende sundhedsvæsen. Deltagerne skabte en livlig debat med en lang række erfaringer fra hverdagen. Indlæggene satte fokus både på de vanskeligheder, men også de succes’er, der er tale om, når sygeplejersker udvikler sammenhængende borger- og patientforløb.
Medlemmer og kreds i samarbejde Efter debatten, der også indeholdt forslag til kredsens kommende arbejde, blev kredsbestyrelsens forslag enstemmigt vedtaget. Det indebærer, at kredsbestyrelsen i den kommende periode skal: ”– arbejde for at påvirke udviklingen af et sammenhængende sundhedsvæsen. Kredsbestyrelsen skal sætte fokus på de steder, hvor vi som sygeplejersker kan bidrage til udviklingen, – styrke det tætte samarbejde mellem medlemmer og kredsbestyrelsen. Samarbejdet skal kaste lys på de områder, hvor medlemmerne oplever de største behov for et sammenhængende sundhedsvæsen.”
Læs hele forslaget på dsr.dk/midtjylland på temasiden om sammenhæng i sundhed på kredsens hjemmeside
Beretning og forslag om den fremtidige indsats i forhold til et sammenhængende sundhedsvæsen blev enstemmigt vedtaget.
DSR midt
5
MIDTNYT
Tekst: Marie Adelstorp
Find svar døgnet rundt Kreds Midtjylland har mange indgange til hjælp. Få overblikket på nettet. En hjælp-til-selvhjælp-side har set dagens lys på dsr.dk/midtjylland. Her kan du eksempelvis få svar på oftest stillede spørgsmål til kredsens faglige konsulenter. Som medlem af Dansk Sygeplejeråd er du nemlig del af et fællesskab, der har den styrke, at du altid kan få hjælp til at finde løsninger på de spørgsmål og udfordringer, du har i relation til dit arbejdsliv.
Find din grundløn Svaret på nogle spørgsmål findes i regler og cirkulærer. Andre spørgsmål er til forhandling, hvor du kan bruge DSR, din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller din fællestillidsrepræsentant. Siden kan også hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, hvem der er din tillidsrepræsentant, eller hvis du eksempelvis er nysgerrig efter at kende din grundløn.
Tjek siden under ’Medlemstilbud’ på dsr.dk/midtjylland eller scan koden med en smartphone eller tablet og kom direkte til siden.
Marklandskaber
midt i medlemshuset Sygeplejerske Agnete Møller bor i naturen, og derfor fylder marklandskaber en stor del af de værker, som medlemshuset i disse uger er fyldt med. Agnete Møller har gennem alle sine arbejdsår tegnet og malet akvarel i sin fritid. Derudover har hun i arbejdssammenhænge udnyttet sine kreative evner til både at illustrere personaleblade og plakater, inden hun nu som
6
DSR midt
efterlønner mere frit kan hellige sig sin hobby. ”For mig er det leg og afstresning at tegne. Mine billeder er meget farverige, for jeg elsker farver. Mange af mine motiver er hentet fra markerne omkring mig, som jeg ser dem, ” fortæller Agnete. Agnete Møllers billeder kan ses i medlemshuset frem til februar 2013.
Topnavne til temadage med fokus på psykiatri I det nye år indbyder kredsen til to temadage for sygeplejersker, der arbejder med eller i psykiatrien. Regionsrådsformand Bent Hansen og speciallæge i psykiatri, Henrik Day Poulsen, er to af de oplægsholdere, der vil sætte kolorit på temadage om psykiatri arrangeret af Kreds Midtjylland i april og maj 2013. ”Disse dage skal ikke alene sikre deltagernes bevidsthed om psykiatrisk viden relateret til det sammenhængende sundhedsvæsen. Dagene skal ligeledes give deltagerne inspiration til, hvordan man sygeplejefagligt kan forbedre samarbejdet mellem alle involverede i psykiatrien”, siger kredsnæstformand Anja Laursen. Hun understreger, at målgruppen for temadagen er alle sygeplejersker og ledere, der arbejder med psykiatri dvs. ansatte både i kommuner og region. ”Temadagene skal ses som kredsens bidrag til at understøtte det sammenhængende patientforløb. Og her er det vigtigt, at vi netop sammen – på tværs af sektorerne – forholder os til de fremtidige udfordringer i psykiatrien.”
Faglige input i workshop Den 3. april 2013 vil regionsrådsformand Bent Hansen holde oplæg om Danske Regioners visioner for det sammenhængende forløb i psykiatrien. Samme dag vil chefsygeplejerske Claus Graversen fra Psykiatri
og Social i Region Midtjylland, ledende sygeplejerske i Lokalpsykiatrisk Center, Silkeborg, Bente Pedersen, landsformanden for SIND, Knud Kristensen, psykolog og forsker, Alain Topor, og speciallæge i psykiatri, Henrik Day Poulsen, gennem workshops give deres indspark til debatten.
Udenlandsk forskning Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, åbner ballet den 2. maj. Her vil hun, direktør Anne Jastrup fra Region Midtjylland og antropolog og forskningschef i Rethink Mental Illness, John Larsen, inspirere deltagerne. John Larsen vil eksempelvis fortælle om, hvordan man i England fokuserer på at arrangere behandling og støtte for sindslidende ud fra personens egne behovsrelaterede ønsker. Forskningssygeplejerske Lene Berring fra Aarhus Universitetshospital, Risskov giver oplæg efter frokost, inden afdelingssygeplejerske fra Almenpsykiatrisk Afdeling i Kolding, Tone Høydalsvik, afrunder dagen med ’åben dialog.’ De to gratis temadage foregår i Medborgerhuset i Silkeborg. Du er velkommen til at deltage i enten en enkelt eller begge dage. Tilmelding er mulig gennem dsr.dk/ midtjylland/aktiviteter
Henrik Day Poulsen, speciallæge i psykiatri, er blandt oplægsholderne på kredsens temadag den 3. april 2013.
Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, holder oplæg om visioner for det sammenhængende forløb i psykiatrien.
DSR midt
7
Sammenhæng i sundhed
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Ledere uddannes til
samarbejde på tværs Lene Gravgaard, distriktsleder i Hjemmeplejen Syd, Favrskov Kommune deltager i nyt projekt om sundhedsstrategisk ledelse.
”D
et har været SÅ lærerigt at møde ledere fra andre verdener i sundhedsvæsenet end min egen. Og vores fælles projekter kan bestemt blive afsæt for nye former for praksisrelateret samarbejde.” Sådan lyder vurderingen fra Lene Gravgaard, distriktsleder i Hjemmeplejen Syd, Favrskov Kommune, der er blandt de 130 sundhedsfaglige ledere, der deltager i projekt ”Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen.” Udover i Favrskov Kommune er lederne ansatte i kommunerne Norddjurs, Syddjurs eller Randers, på Regionshospitalet Randers eller er praktiserende læger.
8
DSR midt
Relationer udvikles ”Vi tor, vi kender hinandens verdener, men virkeligheden forandrer sig jo hastigt og hele tiden overalt i sundhedsvæsenet,” siger Lene. ”Og skal vi gøre det bedste for borgerne, skal der netop sættes ind på, at vi på baggrund af reel øget indsigt kan udvikle konkrete samarbejdsrelationer.” Hun tilføjer, at projektet i stor udstrækning har udvidet hendes netværk. ”Når man kender hinanden, udvikler det større gensidig respekt – og understøtter viljen til samarbejde. Og de nye relationer kan vi trække på i mange sammenhænge,” siger Lene og fortæller, hvordan der fx nu er kommet skub i
et samarbejde for palliationssygeplejersker mellem kommune og hospital. Prototyper for samarbejde Lene fortæller engageret om projektets to spor: fælles skolebænk med kompetenceudvikling især i forhold til innovation og projektledelse – og laboratorier, hvor deltagerne på tværs af sektorerne på en måned skal samarbejde om at udvikle en ’prototype’ for en løsnings- og samarbejdsmodel i forhold til et konkret sundhedsfagligt område. Lene har deltaget i laboratoriet om at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. ”Det stramme tidsforløb betyder, at samarbejdet er meget intenst, og
det er jo den bedste måde at udvikle relationer på,” siger Lene. ”Det betyder også, at vi får udviklet nogle modeller for problemløsning og samarbejde, der er aktuelle og kan anvendes her og nu. Hvem kender ikke de projektforløb, der tager år, og hvor modeller er uaktuelle, inden de ser dagens lys?” I laboratoriet har deltagerne udviklet en model for at anvende TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) i kommunerne – inspireret af TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom), der anvendes på alle hospitaler. Der er indsendt ansøgning til Sundhedsstyrelsen om midler til at afprøve modellen i alle kommuner i Region Midtjylland. ”Jeg ser store muligheder i modellen,” fortæller Den fælles skolebænk har Lene. ”Den form helt sikkert gjort os mere lyttende for screening, vi i forhold til hinandens virkelighed.” lægger op til, vil kunne opsnappe fx Lene Gravgaard, distriktsleder, Hjemmeplejen urinvejsinfektioner Syd, Favrskov Kommune og begyndende demens langt tidligere, hvilket vil give borgerne bedre livskvalitet og kunne forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser.” Lene ser frem til det videre forløb i projektet, der afsluttes med udgangen af 2013. ”Den fælles skolebænk har helt sikkert gjort os mere lyttende i forhold til hinandens virkelighed og verden. Vi tror på hinanden, når vi beretter om de knaster, vi hver især slås med i hverdagen. Og nu får vi styrket vores evne til og mod på at samarbejde.”
DSR midt
9
Sammenhæng i sundhed
Tekst: Marie Adelstorp
Sundhedsvæsen
uden knaster Fire kommuner, Regionshospitalet Randers og praktiserende læger samarbejder om at uddanne sundhedsstrategiske ledere.
”E
t sundhedsvæsen uden knaster” – sådan formuleres visionen for projekt ”Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen”, der foregår i et samarbejde mellem kommunerne Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers, praktiserende læger og Regionshospitalet Randers.
10
DSR midt
”Grundtanken er, at udvikling af det nære sundhedsvæsen – i høj grad også – handler om ledelse. Lederne har en central rolle i forhold til at bygge bro mellem sektorerne og gå foran med at skabe nye løsninger og modeller for samarbejde, der kan resultere i sammenhængende forløb for borgere og patienter, ” siger projektleder Sine
Møller Sørensen, fuldmægtig i Favrskov Kommune. Hun fremhæver, at de generelle udfordringer på sundhedsområdet går på tværs af sektorerne, og det kalder på nye fælles løsninger. Idéen er derfor, at også lederudvikling med fordel kan ske tværsektorielt. På den måde opbygges såvel fælles kompetencer som relationer og netværk blandt lederne på tværs af organisationerne. På skolebænk og i laboratorium Projektet, der er støttet af Videncenter
for Velfærdsledelse, omfatter i alt ca. 130 ledere. Den fælles lederudvikling består af ”fælles skolebænk” for ledere – og laboratorier. På skolebænken er der fokus på kompetencer i forhold til bl.a. innovation og projektledelse. Samtidig giver skolebænkene mulighed for netværksdannelse på tværs mellem lederne og øget indsigt i de vilkår og udfordringer, som gør sig gældende hos ”de andre”. Fx får lederne en opgave, der handler om at besøge en lederkollega i en anden organisation. Der er nu gennemført tre af fem planlagte forløb. Nogle af lederne får desuden mulighed for at deltage i et laboratorium, hvor metoderne fra skolebænken prøves af i praksis. Laboratorierne er sammensat af ledere fra hospital og kommuner samt en praktiserende læge. I laboratorierne samarbejder lederne om at udvikle et forslag til en løsning - en ”prototype” - inden for et udvalgt område, som har strategisk betydning for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde. ”Vi skal nu i gang med at afprøve forslagne fra de to første laboratorier
Lederne har en central rolle i forhold til at bygge bro mellem sektorerne.” Sine Møller Sørensen, projektleder, Favrskov Kommune
om henholdsvis behandling i eget hjem af KOL-patienter og forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser,” fortæller Sine Møller Sørensen. Januar 2013 begynder det næste laboratorium med temaet sårpleje. Foreløbige resultater Blandt de konkrete tiltag, der nu skal afprøves, er en model for kortere indlæggelsesforløb for KOL-patienter. Den omfatter blandt andet tværsektoriel sidemandsoplæring i sygeplejen og øget mulighed for sygeplejefaglig pleje i eget hjem Et andet nyt initiativ er at afprøve indførelse af TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) i kommunerne
- også med henblik på at få et fælles klinisk sprog omkring især den ældre medicinske patient. Dette initiativ er en udvikling af TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom), der anvendes på alle hospitaler. ”Udover de konkrete produkter fra laboratorierne, så sker der også noget i laboratorierne i forhold til opbygning af relationer og netværk mellem lederne,” siger Peter Møller, ældrechef i Favrskov Kommune. ”Deltagerne udtrykker, at de får opbygget nye og positive relationer ind i de øvrige organisationer, og at de dermed får en større indsigt på tværs af sektorerne. Det giver i høj grad et grundlag for det videre samarbejde og udvikling af sundhedsvæsnet.” Læs mere om ”Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen” på www.sundhedsledere.dk
Bidrag med DIN historie om SAMMENHÆNG I SUNDHED på kredsens temaside ’Et sammenhængende sundhedsvæsen’: dsr.dk/midtjylland/ees. Her finder du også alle magasinets tidligere artikler om emnet.
DSR midt
11
Vores midt
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Flexjob
sikrer mig fortsat arbejde Mette Norsk Hansen blev efter en sclerose-diagnose ansat i fleksjob på sin arbejdsplads gennem næsten 13 år – opvågnings- og intensivafdelingen, Regionshospitalet Viborg.
”F
ørhen syntes jeg, at jeg betalte mit kontingent for at få et blad. Nu er jeg klogere. Man ved aldrig, hvornår man kan få brug for sin fagforening.” Sætningen bliver fulgt af et smil, men der ligger alvor bag ordene, der stammer fra sygeplejerske Mette Norsk Hansen. Til sin nevøs fødselsdag i august 2010 fik Mette føleforstyrrelser i fingerspidserne. Dagen efter sad forstyrrelserne i hælen, og langsomt kravlede den summende fornemmelse op gennem kroppen. Hendes højre ben ville ikke makke ret, og i starten frygtede lægestaben, at Mette var ramt af nervesygdommen GuillainBarrés syndrom, der ville lamme hendes krop. ”Jeg havde allerede aftalt med mine kolleger, at blev jeg lam, så ville det betyde ’ja,’ hvis jeg kiggede op, og ’nej,’ hvis jeg kiggede ned,” fortæller Mette og illustrerer med sit blik hvordan. Heldigvis lød diagnosen ikke på Guillain-Barrés, men det krævede en omvej at få endelig vished om, hvad der havde ramt Mette Norsk Hansen.
12
DSR midt
Hvordan etablerer man et fleksjob?
Kredsen kan tilbyde:
Man kan søge fleksjob, hvis man på grund af sygdom ikke har mulighed for at arbejde i det omfang, man tidligere kunne. Arbejdsevnen skal være væsentligt og varigt nedsat, og alle muligheder for omplacering og genoptræning skal være undersøgt. Fleksjob kan oprettes både hos private og offentlige arbejdsgivere. Det er kommunen, der vurderer arbejdsevnens begrænsning. Et fleksjob etableres i et samarbejde mellem kommunens sagsbehandler og en jobkonsulent fra det lokale jobcenter.
Processen med at etablere fleksjob kan være langvarig, så det kan være en god hjælp at have en TR/FTR eller en faglig konsulent fra DSR med som bisidder. TR/ FTR eller en faglig konsulent har erfaring med sammenhængen mellem arbejde, den sociale lovgivning og hvordan, der skabes en god dialog med aktørerne i sagen. Når fleksjobbet er etableret, er det DSR, der forhandler lønnen.
Da ikke sclerose? Lige da forstyrrelserne ramte Mette, troede hun, at hun led af mangel på B-vitamin. Et tjek-up hos egen læge udviklede sig til en ugelang indlæggelse, og i 2010 kom Mette gennem et utal af udredningsundersøgelser, som dog ikke viste et entydigt billede. Lægen fastslog, at hun ville være rask og tilbage på fuld kraft i 2011. Men tiden gik, og fremgangen var minimal, så Mette Norsk Hansen fik en second opinion hos en anden læge. Den nye læge drejede hurtigt sin opmærksomhed mod sclerose. ”Jeg fik et chok. Den forhenværende læge havde direkte adspurgt af mig nægtet, at jeg havde sclerose, så jeg var chokeret. Min mand ramte det om muligt endnu hårdere, og han så mig i en kørestol inden længe,” forklarer Mette om diagnosen, som blev endeligt stillet i maj 2011. Mette havde forinden forsøgt at arbejde sig op i tid, efter hun havde genoptaget sit job på deltid. ”Jeg har hele mit liv været vant til at klare mig selv. Jeg vil ikke nasse på samfundet. Jeg tænkte, at jeg bare skulle tage mig sammen.” Resultatet var ikke holdbart i længden. Arbejdsdagene udløste en kolossal træthed og styringsbesvær af højre ben. Et år efter sygdommens begyndelse kunne Mette konstatere, at hun stadig ikke kunne arbejde 37 timer, og hendes
sag var nu overdraget fra kommunen til anden aktør – en privat virksomhed, hvilket ikke gjorde livet lettere. Tak til DSR ”Det var min oversygeplejerske, der sagde til mig: ’Nu skal du have fat i Dansk Sygeplejeråd,” fortæller Mette. Det private firma formåede ikke at leve op til deres ansvar, og de blev på sigt fyret fra opgaven. Mettes sag endte igen hos kommunen – denne gang blev hun bistået af en faglig konsulent fra DSR, Kreds Midtjylland. ”Det var en kæmpe støtte for mig. De gange, hvor jeg ikke orkede at ringe, sørgede den faglige konsulent for at gøre det for mig. Samtidig var hun bisidder til vigtige samtaler, og hun var i det hele taget med til at sikre, at jeg har fået etableret et godt fleksjob på den arbejdsplads, jeg nu har haft i snart 13 år.” Også Mettes afdeling og ledelse får stor ros, da de ifølge Mette har bakket hende op hele vejen. Vil hellere bytte Fleksjobbet betyder, at Mette i gennemsnit arbejder 25 timer om ugen. Hun har maksimalt to arbejdsdage i streg og derudover ingen nattevagter. Hver tirsdag giver Mette sig selv en medicininsprøjtning. Bivirkningerne er influenzalignende symptomer, som varer et lille døgn, hvilket harmonerer med en fast ugentlig fridag om onsdagen. Den nedsatte tid sikrer derudover, at
hun kan styrketræne sin krop for bedre at stå imod sclerosen. Mette har langt hen ad vejen mødt forståelse hos kolleger, familie og venner. Hun kan dog stadig blive overrasket og ærgerlig over kommentarer, hun støder på fra tid til anden. ”Jeg ved godt, nogen siger, at jeg nu får fuldtidsløn for 25 timer. Men ærlig talt. Jeg vil hellere bytte med mit liv før sclerosen. I forbindelse med lønnen skal man også huske på, at det er en fuldtidslønning uden hensyn til anciennitet. Jeg havde 12 års erfaring, og det skeler man ikke til som fleksjobber, så jeg er gået klækkeligt ned i løn. ” Mette Norsk Hansen understreger, at hun er utrolig glad for sit job og sine arbejdsopgaver, og hun sætter pris på, at hun har fået lov til at beholde sit arbejde trods en kronisk sygdom, som hun ikke ved, hvordan udvikler sig. Hun er dog fortrøstningsfuld. ”Medicinen i dag er så god, at jeg måske aldrig får et ’attack’ igen, så selvom det værste er usikkerheden, så tror jeg på det bedste for fremtiden.”
Medlemsmøde om fleksjob Kreds Midtjylland har etableret netværk for fleksjobbere. Derudover indkalder kredsen til medlemsmøde 6.2 2013 om ”Fleksjobreformens betydning for sygeplejersker ansat i fleksjob”. Læs mere på dsr.dk/midtjylland DSR midt
13
øjeblikke
Tekst: Ditte Scharnberg
ØJEBLIKKE
– sygeplejersker fotograferer Hvilke motiver er væsentlige, når sygeplejersker gennem kameraets linse vil formidle deres og kollegers fagidentitet? Det giver kredsens nye bog: ”Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker” et indblik i. I bogen kan du møde 11 midtjyske sygeplejerskers mere end halvandet hundrede nærværende og tankevækkende fotografier - og deres fortællinger om fagidentitet fortalt til og skrevet af redaktør Ditte Scharnberg. De medvirkende giver desuden deres bud på spørgsmålet ”Hvis jeg var sundhedsminister ...” Alle sygeplejerskerne er portrætteret på ders arbejdspladser af fotograf Jonna Fuglsang Keldsen.
Sådan køber du bogen Som DSR-medlem kan du på dsr.dk via linket Fag og viden, Lærebøger købe bogen med 20 % rabat af boghandlerprisen 249,95 kr. Du kan også købe den på kredskontoret. Bogen rummer 178 fotos og er på 160 sider.
14
DSR midt
ygeplejersker fotograferer fagidentitet på deres arbejdspladser: Jesper Grønlykke (tv), Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers, og Maria Ehlert, S Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården, Aarhus Kommune.
Yes, vi gjorde det! De 11 midtjyske fotograferende sygeplejersker fejrer kredsens udgivelse af ”Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker”. (Se udvalg af bogens fotografier s. 16-17)
DSR midt
15
øjeblikke
Fotos fra bogen ”Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker”.
16
DSR midt
Øjeblikke – indfanget af fotograferende sygeplejersker: Hjemmesygeplejen, Ringkøbing-Skjern Kommune; Skadestuen, Regionshostitalet Randers; Røntgenafdelingen, Regionshospitalet Holstebro og Skolesundhedsplejen, Randers Kommune (øverste række fra venstre), Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital; Hammel Neurocenter; Hospice Djursland og Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården, Aarhus Kommune.
DSR midt
17
taleboblen Tekst Marie Adelstorp
De tre sygeplejersker i Taleboblen er også denne gang aktive sygeplejersker i Kreds Midtjylland med hver deres faglighed og lokale forankring. Men dertil er de søskende. Ud af en søskendeflok på otte har seks i familien Svinth i sin tid valgt sygeplejen som fag. Du møder her bud på fremtidsønsker fra tre af dem.
”Hvad vil jeg gerne nå i mit arbejdsliv?”
Jeg vil gerne være opdateret og følge med i mit fag. Jeg arbejder selv i en lægepraksis, men jeg har eksempelvis fulgt min søster i to vagter på intensiv for at fornemme sygepleje på et hospital og for at få et bedre kendskab til den elektroniske patientjournal. I mit daglige arbejde vil jeg gerne have, at patienterne føler sig mødt og forstået. Jeg vil gerne skabe ro og afhjælpe den frygt, der sniger sig ind hos mange. Eksempelvis unge, der lider af angst og depression – eller hjælpe ældre med at forsone sig med, at de bliver ældre. Jeg kan gå på efterløn om to år, og det tror jeg, børnebørnene vil være glade for. Men inderst inde vil jeg gerne kunne fortsætte med at arbejde og tage mit ansvar i samfundet, da jeg er stolt over mit fag og altid har elsket at være sygeplejerske.” Kirsten Olesen, sygeplejerske på lægeklinik i Risskov, Aarhus
18
DSR midt
Jeg tænker meget på vigtigheden af det sammenhængende sundhedsvæsen. Jeg er på en arbejdsplads, der er blevet omstruktureret en del. Omstruktureringerne betyder bl.a., at tidspresset stiger, og at vi bruger mere tid på dokumentation. Derfor vil jeg gerne understøtte, at sygeplejen bliver bevaret og prioriteret inden for mit arbejdsfelt. En af mine tidligere ledere sagde, at vi skulle stræbe efter, at patienterne efter et besøg hos os havde fået den rigtige og den bedste behandling, og her er sygeplejersker vigtige. Jeg vil derfor fortsat gerne gå i spidsen for, at faget skal være attraktivt og udviklende, da jeg mener, at vi arbejder i et fag, som har stor samfundsmæssig værdi. ” Erling Mosekjær Helligsø Svinth, behandlersyge plejerske, Skadestuen/modtagelsen, Regionhospitalet Viborg samt akutklinkkerne Skive og Silkeborg
Jeg kan ikke pege på en enkelt konkret ting, jeg gerne vil nå. Men jeg vil gerne arbejde på at være så nærværende over for patienter og pårørende som muligt. Jeg synes, at de bløde værdier efterhånden fylder for lidt i sygeplejen. Vi har samtidig givet køb på de åndelige værdier. Måske fordi vi som sygeplejersker er opdraget til at drage hurtige konklusioner og finde en løsning på alt. Nogen gange er det måske vigtigere, at vi giver os tid og lytter i stedet. Jo ældre jeg er blevet, jo mere tør jeg være til stede hos mennesker, der er i krise. Min erfaring har også gjort, at jeg er blevet bedre til at erkende, at jeg ikke kan tage uroen fra folk, men i nogle tilfælde kan jeg i stedet give håb.” Grete Svinth Storbjerg, intensivsygeplejerske, Intensiv Terapi Afsnit, Regionshospitalet Herning
DSR midt
19
FAGNYT
Tekst: Ditte Scharnberg
– hvor står vi? I løbet af marts 2013 skal 44.000 sygeplejersker ansat i regioner, stat og kommuner have fornyet overenskomsten. Forhandlingerne mellem Sundhedskartellet, herunder Dansk Sygeplejeråd, og arbejdsgiverne er nu gået i gang. ”Der er ingen tvivl om, at det også denne gang bliver meget op ad bakke med forhandlingerne,” siger kredsformand Else Kayser. ”Resultaterne af forhandlingerne på det private arbejdsmarked og økonomiaftalerne mellem stat, regioner og kommuner understreger desværre, at det er en meget stram økonomi at forhandle ud fra. Men vores krav til arbejdsgiverne er klare, og de tager afsæt i de krav, medlemmerne har indsendt. Der vil være fokus på generelle lønstigninger, herunder honorering i forhold til løn- og stillingsstruktur
sammenholdt med profession og kompetenceudvikling. Spørgsmål om samarbejde og medindflydelse på arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse som grundlag for arbejdsmiljø vil blive et meget aktuelt krav. Hvad angår løn, ønsker vi ikke yderligere lokalløn, men større sikkerhed for udmøntning af de allerede aftalte lokallønsmidler. Spørgsmålet om pension vil også blive rejst.”
Hvad er vi oppe imod? Else Kayser understreger, at afgørende for forhandlingsforløbet bliver også, hvilke hovedkrav arbejdsgiverne stiller. ”Meldingerne fra Kommunernes Landsforening tyder meget på yderligere krav om
fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelse, angreb og begrænsning på tillidsrepræsentantområdet og samarbejdssystemet samt krav om større ledelsesrum. Det er krav, som vi i den grad opfatter som bagstræberiske i forhold til at sikre nogle udviklende arbejdspladser,” understreger Else Kayser. ”Man skaber kun velfungerende og attraktive arbejdspladser, hvis medarbejdernes viden og indsigt inddrages aktivt i planlægning og løsning af opgaverne.” Overenskomstforhandlingerne ventes afsluttet i slutningen af februar 2013. Foreligger der et forhandlingsresultat, skal det til urafstemning blandt alle medlemmer.
Læs mere i lederen s. 3. Du kan løbende følge overenskomstsituationen på dsr.dk/ok13
Faglig forsvarlighed
til debat
Stor tilslutning til kredsens fjerde fagdag. 167 fagligt engagerede midtjyske sygeplejersker, fem kompetente og veloplagte oplægsholdere, en velsmagende buffet og masser af kaffe – det er opskriften på en vellykket midtjysk fagdag. Temaet for den fjerde i rækken af FAGdage i kredsen var Faglig Forsvarlighed. I sin åbning af dagen lagde kredsformand Else Kayser vægt på følgende: ”For at kunne yde god sygepleje må og skal vi som sygeplejersker og dermed fagprofes-
20
DSR midt
sionelle tage stilling til og ansvar for en faglig forsvarlig praksis på vores arbejdspladser. På arbejdspladserne oplever vi fortsat øget krav til produktivitet – men kan det blive ved? Hvad er konsekvenserne, og hvad skal vi tage højde for? Det er fantastisk at være sygeplejerske, men når der kommer ubalance i opgaver og tid, så er det ikke længere så sjovt. Fagdagen kan forhåbentlig give nogle fælles værktøjer, der kan styrke os i at tackle vores arbejdsliv og give forståelse for sammenhæng mellem faglighed og arbejdsmiljø.” Emnet blev belyst fra fem forskellige perspektiver, og der var livlig debat i tilknytning til oplæggene.
Sygeplejerskers fagidentitet 14 arbejdspladser har deltaget i kredsens 2-årige udviklingsprojekt
Projektleder Mette Bille fremlægger erfaringer fra projekt Fagidentitet og professionsudvikling.
Sygeplejersker og sygeplejefaglige ledere på 14 midtjyske arbejdspladser har deltaget i kredsens 2årige projekt ”Fagidentitet og professionsudvikling”, der netop er afsluttet. Der er blevet diskuteret faglige udfordringer nu og i fremtiden, udarbejdet sygeplejeprofiler og udarbejdet handleplaner for, hvordan sygeplejersker bliver endnu skarpere på deres fagidentitet. ”De enkelte arbejdspladser har udvist et fantastisk engagement. Deres arbejdsindsats har været præget af stor vilje, energi og mange drøftelser af, hvad fag identiten lige netop er ’hos os’. Det har samtidig været udfordrende for sygeplejersker og ledere at skulle definere og forholde sig til egen fagidentitet,” siger
Områdeleder Mariann Mikkelsen fremlægger erfaringer med at udarbejde sygeplejeprofiler i Struer Kommune.
projektleder og chefkonsulent Mette Bille. Hun udtrykker samtidig stor glæde over, at de mange arbejdspladser har vist den tillid at åbne deres arbejdsplads for såvel hende som for kredsen i det fælles arbejde på at få sat ord på fagidentiteten.
Brugbare erfaringer Afslutningen på projektet blev markeret med en temadag den 6. november 2012, hvor projektdeltagere berettede om deres erfaringer med at arbejde med fagidentitet. Der var indlæg fra Struer Kommune, hvor der er arbejdet med at udarbejde sygeplejeprofiler, fra hjemmesygeplejen i Randers Kommune, hvor der er arbejdet med at skabe transfer og implementering af viden fra kursus til
hverdag og fra lokalpsykiatrien i Randers. Under temadagen var der også indlæg fra deltagere i kredsens fotoprojekt ”Sygeplejersker fotograferer fagidentitet”. ”Vi håber meget, at erfaringerne fra kredsens fokusering på fagidentitet kan bruges både i vores egen kreds og i det øvrige DSR til fortsatte diskussioner om, hvordan vi i fremtiden som sygeplejersker kan udfordre os selv på vores fagidentitet,” slutter Mette Bille. Du kan finde informationer om de enkelte projekter og hente inspiration til diskussioner og initiativer på din arbejdsplads på kredsens hjemmeside dsr.dk/midtjylland. Vælg linket Fag, Projekt Fagidentitet
Er du arbejdsmiljørepræsentant? Fortæl det til DSR Dansk Sygeplejeråd får ikke automatisk besked, hvis du er valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Det er derfor vigtigt at give Kreds Midtjylland besked, hvis du bliver valgt. Så sikrer du, at kredsen bedre kan målrette relevant viden og mails til dig. Find blanket på dsr.dk under ’Medlemskab og selvbetjening’ ’Blanketter’ →Anmeldelse af valg til AMiR.
DSR midt
21
MIDTNYT
Tekst Marie Adelstorp
Jubilarer fejret af kredsen 154 medlemmer med 40, 50, 60 eller 70 år i bagagen som sygeplejersker mødte frem til fest i Kreds Midtjylland.
I det tidlige efterår dumpede en indbydelse ind af brevsprækken hos 351 midtjyske sygeplejerskejubilarer. 154 takkede ja til invitationen og mødte frem til et af de tre arrangementer i oktober, hvor de mange sygeplejersker blev fejret af kredsen med taler, underholdning og en lækker menu.
Havde man som jubilar ikke mulighed for at deltage i festlighederne, tilbød kredsen at sende en lille erkendtlighed til medlemmet i form af et firkløversmykke fra Pilgrim. Godt 100 medlemmer har fået tilsendt smykket, som de fremmødte sygeplejersker modtog under middagen.
Jubilarer i Kreds Midtjylland 2012: 70 års jubilarer – 3. 60 års jubilarer – 45. 50 års jubilarer – 90. 40 års jubilarer – 213.
Del nyheder og artikler på www med dine kolleger Er du Facebookbruger? Så kan du nu dele artikler eller nyheder fra Kreds Midtjylland med dit netværk. Dansk Sygeplejeråds hjemmeside giver dig nemlig mulighed for at dele sider på alle mulige og umulige måder. Du kan nemt enten udskrive, sende, downloade eller dele og kommentere nyheder og artikelsider gennem eksempelvis Facebook, Twitter, pr. mail - eller på mere end 300 andre måder.
22
DSR midt
KALENDER
Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter Medlemstilbud bl.a. Temadage om sammenhængende patientforløb i psykiatrien 3. april og 2. maj 2013 Læs mere s. 5 Jobmesse om job i Norge 5. februar 2013, Medlemshuset Flere arrangementer og informationer på dsr.dk/midtjylland under Aktiviteter TR Kreds Midt Træf 24. og 29. januar, 5. februar 2013 TR sundhedsplejen 8. april 2013, Medlemshuset TR Hospice 21. januar 2013, Medlemshuset Introduktion til kredsen for nye TR’ere og AMiR’ere 7. februar og 23. maj 2013 AMiR Kreds Midt Træf 24. og 29. januar, 5. februar 2013 4. marts 2013, AMiR Øst 26. februar 2013, AMiR Vest Møderne vil blive nærmere annonceret på dsr.dk/midtjylland Introduktion til kredsen for nye AMiR’ere og TR’ere 7. februar og 23. maj 2013 FTR 14. januar, 25. februar og 19. marts 2013
Seniorer Yderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på www.dsr.dk/midtjylland Viborg, Skive og omegn Kontaktpersoner: Annelise Møller, 9752 9080 Holstebro, Herning og omegn Kontaktperson: Birthe Larsen, 9785 2715 19. marts 2013 ”Magtesløshed – hvad er det for mennesker og for medarbejdere?” v/ sygehuspræst Preben Kock og kredschef i DSR, Kreds Midtjylland, Ann Dahy Tilmelding senest 12. marts 2013 9785 2715 eller 9741 4345 7. maj 2013 Medlemsmøde om øjet oplæg v/ sygeplejerske Susan J. Pedersen om øjensygdommen AMD. Sukkersygeforandringer i øjet - hvilke symptomer skal du være opmærksom på? Tilmelding senest 30. april 9785 2715 eller 9741 4345 kl. 14.00 – 16.00 Fredericiagade 27, Holstebro. Aarhus, Horsens og omegn 5. februar 2013 ”Din livshistorie - med indlevelse” v/journalist Lotte Printz 5. marts 2013 ”Den kinesiske mur” v/sygeplejerske Jørgen Skammeritz 2. april 2013 “Munkene i Øm Kloster - deres aktiviteter og betydning for lokalsamfundet” v/historiker og sygeplejerske Rosa Poulsen
28. maj 2013 Udflugt til Øm Kloster og Vestermølle Tilmelding: 8619 1708 eller 2398 1009 Kontaktperson, Århus: Hanne Kristensen, 8698 5598 Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen. Alle SLS’ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Nærmere informationer følger på hjemmesiden. Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl. 09.15 – 16.00 i medlemshuset. Referater finder du på wwww.dsr.dk/ midtjylland Møderne afholdes: 17.-18. (seminar) og 28. januar, 19. februar, 5. marts 2013
Telefonåbningstider i julen Kontoret er lukket mellem jul og nytår, men har du brug for hjælp, er der åbent på telefonen 27. og 28. december fra kl. 10.00 til 13.00.
Kl. 14.00-16.00 Mindegade 10, kælderen, Århus C DSR midt
23
Telefonåbningstider i julen Kontoret er lukket mellem jul og nytår, men har du brug for hjælp, er der åbent på telefonen 27. og 28. december fra kl. 10.00 til 13.00.
Normale åbningstider Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00. Fredag kl. 10.00-13.00. Telefonerne (4645 4600) er åbne alle hverdage mellem kl. 10.00 og 15.00, dog ikke onsdag, hvor telefonerne er lukket.
Hvad er det, fotograf Jonna Fuglsang Keldsen har i denne søde juletid har stillet skarpt på i bagsidens nærbillede? Giv dit bud i en mail til midt-ma@dsr.dk Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter. Konkurrencen kører til og med den 14. januar 2013. Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 3, 2013. Vinder af konkurrencen i sidste magasin: Sygeplejerske Mette Wrist Nielsen. Svaret: Korn.
gæt og vind!