Kreds Midtjylland NR. 4 · 2015
NÅR VI RYKKER UD Akutsygeplejerske Dianna Von Hallas og kollegerne i akutteamet er livline for borgere i Aarhus. Side 6-11
2
INDHOLD
SYGEPLEJE PÅ TVÆRS:
10
6
FIND OMTALE AF UDVALGTE
AKTIVITETER
Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter Kredsens generalforsamling Læs mere s. 14 Karrieretilbud Læs mere s. 12 Biografforestillinger med ”Jeg er Alice” Læs mere s. 5
Interview med Kirstine Markvorsen, sundheds- og omsorgschef, Aarhus Kommune (tv), og Vibeke Krøll, sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital.
Reportage fra akutteamet og det udgående lungeteam, Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital.
22
18
MIN VEJ I FAGET Interview med sygeplejerske Peter Vilain Stübe, Intensivt Afsnit, Hospitalsenhed Midt, Silkeborg.
VORES MIDT Portræt af arbejdsmiljørepræsentant Grethe Højgaard Tind, Dagkirurgisk Afdeling/Friklinikken Silkeborg.
16 MENINGER I MIDT
18
3 sygeplejerskers bud på: Hvad er det væsentligste, der er er sket i sygeplejen på DIN arbejdsplads den seneste tid?
Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 8. årgang. Nr. 4, 2015
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • Kystvejen 17, 1. 8000 Aarhus C
ØJEBLIKKE Chokoladeglade sygeplejersker Fotoreportage fra et anderledes medlemsmøde i Kreds Midtjylland. midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland
Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (s. 13)
Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)
DSR midt udkommer 4 gange årligt
Oplag 19.250 Design og tryk Daniel Dalsgaard, Datagraf Communications
Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.
LEDER
Klar til nye udfordringer
J
eg er netop sammen med kreds næstformændene genvalgt for endnu en toårig periode, og vi vil gerne takke for tilliden. Kreds bestyrelsen er derimod for en stor del ny. Blandt de 48 opstillede er hele 11 nye medlemmer valgt; 21 er gen valgt. Det er glædeligt, at så mange stiller sig til rådighed for bestyrelsesarbejdet, og sammen skal vi nu i kredsbestyrel sen sætte retningen for de næste to års arbejde. Og ikke mindst folde det ud til en praksis- og politiknær indsats, så vi i fællesskab med jer medlemmer kan flytte noget til gavn for sygeplejersker og sygeplejen. (Se den nye bestyrelse s. 5) Når så mange stiller sig til rådighed for bestyrelsesvalget, er det dobbelt ærgerligt, at valgdeltagelsen var så lav denne gang; nemlig 17,8 % – den laveste nogensinde. Det er vi naturligvis nødt til i hele organisationen at tage seriøst. Men jeg synes, det er ærgerligt, når så mange udfordringer i forhold til sygeplejen og sundhedsvæsenet kalder på vores ind sats, at vi skal bruge tid og ressourcer på at undersøge, hvorfor man som medlem ikke tager del i demokratiets mulighe der. Men nu må vi i organisationen bl.a. granske, om det fx er den rigtige måde, vi afvikler valg på.
Fortæl de gode historier Kredsbestyrelsens arbejde er et vigtigt arbejde, og der er nok af udfordringer at tage fat på. Og vi er sikre på, at den lave valgdeltagelse IKKE skyldes, I som med lemmer IKKE er interesseret i arbejdet med vores fag og vilkårene for det. Vi havde nemlig en rekordstor tilslutning til kredsens generalforsamling og en fan tastisk aften. Hele 362 sygeplejerskervar tilmeldt, og vi var i alt over 400 deltagere.
Ud over en rigtig god og givtig debat om såvel den skriftlige som mundlige beretning – og deraf også af de udfordrin ger, sygeplejersker er optaget af – debat terede og besluttede generalforsamlin gen kredsbestyrelsens debatoplæg. Det tager udgangspunkt i, at sygeplejen er under pres – men også i udvikling. Det er derfor vigtigt, vi som sygeplejersker kon tinuerligt fortæller de gode sygeplejefag lige historier – særligt så vi kan dele og oversætte dem til læring og inspiration for sygeplejerskekolleger og beslutnings tagere. (Læs mere s. 12-15) Det er vores erfaring, at det er de gode historier, man særligt kan og vil lære af og ikke mindst bruge som afsæt for udvikling. I dette nummer af kredsens medlemsmagasin kan du fx under temaet ’Sygepleje på tværs’ læse om, hvordan sygeplejefaglig udvikling bliver til i et samarbejde mellem Aarhus Kom mune og Aarhus Universitetshospital. (Se s. 6-11)
Indsats for bedre arbejdsmiljø Der ER brug for læring og udvikling. Vo res arbejdsmiljø er tæt forbundet med vores fag, så når faget er under pres, er vores arbejdsmiljø det også. Netop her i december vil nye tal fra SATH 2015 (Sygeplejerskers Arbejdsmiljø Helbred og Trivsel) blive offentliggjort. Desværre viser tal lene, at udviklingen går den forkerte vej. I DSR arbejder vi på en handleplan for opfølgning af undersøgelsen. Men at sikre et
Kredsformand Anja Laursen (i midten) og kredsnæstformændene Hanne Holst Long (fra venstre), Susanne Lindberg, Gert Petersen og Bente Rasmussen.
sikkert og sundt arbejdsmiljø ER pri mært et arbejdsgiveransvar – og det er et politikeransvar at prioritere det. I DSR kan vi alene påpege, hvor det er galt, og anvise handlemuligheder for at bedre det. Det gør vi til gengæld rigtig gerne – og meget gerne sammen med de tillids valgte og sygeplejerskerne på arbejds pladserne i samarbejde med lederne. Derfor håber vi på, vi i det kommende år kan arbejde endnu tættere sammen herom i vores faglige fællesskab i DSR. Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og dine. Anja Laursen Kredsformand
Det er vores erfaring, at det er de gode syge plejefaglige historier, man kan bruge som afsæt for udvikling."
3
4
MIDTNYT
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg
NYE ANSIGTER I MEDLEMSHUSET To af kredsens medarbejdere har valgt at fratræde deres stillinger efter mange års ansættelse i Dansk Sygeplejeråd. Nu har kredsen ansat to nye medarbejdere.
TILBUD
TIL SENIORER
Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger: AARHUS OG OMEGN 2. februar 2016 Om ’Humor i livet’ v. Ejvind Nielsen 1. marts 2016 Hvad rører sig i DSR? Herefter valg til Kontaktudvalget Foredragene foregår kl. 14.00-16.00 i Klostercaféen, Klostergade 37, Aarhus C. Til/afmelding 2398 1009 eller 8619 1708 senest fredag før mødet.
Konsulent til strategi- og politik udvikling Simon Hartwell Christensen har siden 1. september 2015 været ansat som fagpolitisk konsulent. Han arbejder bl.a. med strategiog politikudvikling sammen med fagpolitisk konsulent Kristian Eskildsen i samarbejde med kredsens formandsgruppe og bestyrelse. Simon kommer fra en stilling som senior projektleder i KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning).
HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN 9. februar 2016 En afghansk kvindes flugt fra ydmygelser og misbrug Nasi Habibi fortæller ud fra sin bog ”Skæbnens spil” om livet fra Afghanistan til Lemvig. Pris: 50 kr. 31. marts 2016 Syrien - en fortælling om mit fædreland Ann Dahy, kredschef DSR, Kreds Midtjylland, om det danske missionshospital i Nebek, arabere og en krig, som forandrede verden. Herefter valg til Kontaktudvalget Arrangementet er gratis. Begge arrangementer hos BUPL, Stationsvej 8, 7500 Holstebro kl. 14.00-16.00 Tilmelding henholdsvist senest den 2. februar og 24. marts 2016 til 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com
Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.
Ny organisationskonsulent Sygeplejerske Tina Bach er nyansat organisationskonsulent. Tina har arbejdet som karrierekonsulent hos DSA og har tidligere fungeret som konsulent i Psykiatri og Social, Region Midtjylland samt været kommunikationsmedarbejder på Regionshospitalet i Viborg. Tina har haft sin daglige gang i medlemshuset siden 1. december 2015.
VIBORG/SKIVE OG OMEGN 22. februar 2016 Sygeplejerske Lindy Lillelund fortæller om at være udsendt med ’Læger uden grænser'. 12. april 2016 Medlem af Etisk Råd, Edith Mark, holder foredrag om etiske dilemmaer fra undfangelse til dødshjælp. Begge arrangementer på Mønsted Kro, Holstebrovej 205, 8800 Viborg kl. 14.00-16.30
5
BIOGRAFFORESTILLINGER OG OPLÆG OM DEMENS Fire midtjyske biografer lægger lærred til, når kredsen fortsætter rækken af velbesøgte og gratis biografforestillinger. I foråret 2016 er filmen; ’Jeg er stadig Alice’ på tapetet. I filmen begynder lingvisten Alice Howland pludselig at glemme selv de mest almindelig ting. Først ignorerer hun det og forsøger at leve videre. Men da forglemmelserne bliver umulige at skjule, må Alice opsøge hjælp. Det viser sig, at hun lider af Alzheimers. Alice spilles af Julianne Moore,
der bl.a. modtog en Oscar som bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i filmen.
Fremvisning i fire byer Filmforestillingerne foregår i hhv. Struer, Silkeborg, Randers og Aarhus i februar 2016. Filmen suppleres af et oplæg med en repræsentant fra Alzheimerforeningen, og kredsen vil traditionen tro byde på en sodavand og lidt lækkert til filmen. Tilmeld dig via dsr.dk/midtjylland/aktiviteter
Forårsfagdag om demens Allerede nu kan du markere d. 17. marts 2016 i din kalender, hvis du ønsker at deltage i særlig temadag for midtjyske sygeplejersker om temaet demens. Flere oplysninger følger på dsr.dk/ midtjylland i starten af 2016.
DIN NYE KREDSBESTYRELSE 48 midtjyske sygeplejersker stillede op til kredsbestyrelsesvalget. 6. november var den nye bestyrelse valgt, og de 33 medlem-
mer samt den genvalgte formandsgruppe mødtes til deres konstituerende møde 17. november 2015.
11 nyvalgte ”Jeg vil gerne ønske alle de valgte tillykke med en plads i den midtjyske bestyrelse. I formandsgruppen glæder vi os til samarbejdet med både de genvalgte og de 11 nyvalgte sygeplejersker. Der er nok opgaver at tage fat på, og jeg er sikker på, at vi i fællesskab vil arbejde til gavn og glæde for de midtjyske sygeplejersker,” siger kredsformand Anja Laursen. Kredsformanden ønsker også at takke alle de medlemmer, der valgte at stille op, men som ikke opnåede valg. ”Det kræver mod at stille sit mandat til rådighed, og jeg er rigtig glad for, at så mange midtjyske sygeplejersker greb chancen og stillede op.”
Se valgresultaterne på dsr.dk/midtjylland
6
SYGEPLEJE PÅ TVÆRS
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
LIVLINE
I AKUTTE SITUATIONER Sygeplejerske Dianna von Hallas og hendes 12 kolleger yder opsøgende akutsygepleje i akutteamet i Aarhus.
V
agtkontoret summer af liv og fag lige udvekslinger en efterårsmild tirsdag, hvor DSR midt er på besøg hos det aarhusianske akutteam. Sygeplejerske Dianna Von Hallas gør efter opringning fra en praktiserende læge klar til at rykke ud til et plejehjem, hvor en borger er blevet akut dårlig. Bagagen er omfattende. Dianna har såvel rygsæk som en række tasker at holde styr på, men hurtigt og effektivt får hun pakket bilen, og vi er på vej.
Ærekær om faget
Akutsygeplejerske Dianna Von Hallas klar til at modtage opkald om besøg hos akut dårlige borgere.
”Jeg er meget ærekær omkring vores fag og faglighed,” siger Dianna. ”Og i akutteamets arbejde er vores evne til at arbejde forebyg gende af afgørende betydning for borgerne.” Dianna har tidligere arbejdet seks år på et hjertemedicinsk sengeafsnit. ”Jeg var virkelig vildt glad for mit job, men jeg mener, det som sygeplejerske hele tiden er vigtigt at udvikle sig. Og fra en tidli gere kollega havde jeg hørt så godt om hen des erfaringer med arbejdet i akutteamet, at jeg tænkte: ’Det må jeg prøve’.” Akutteamet så dagens lys i december 2013 i et samarbejde mellem Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) og Aarhus Kommune. Dianna har været ansat siden 1. juni 2015, og ikke et øjeblik har hun fortrudt sit valg.
”Som sundhedsvæsenet udvikler sig, er der ingen tvivl om, at flere og flere opgaver skal løses i borgerens eget hjem i samar bejde med borgeren, og derfor er tvær sektorielle løsninger vejen frem”.
På fokusjagt Fremme hos borgeren går Dianna målrettet frem. Hun skaber sig overblik over situatio nen gennem samtale med en af plejehjem mets assistenter og borgeren selv, der dog er så svækket, at hun her får meget lidt at vide. Derefter sætter hun gang i forskellige målin ger, der viser, at formodningen om forøget infektion ikke er grunden til, at borgeren har det dårligt. Herefter forsætter Dianna endnu mere målrettet sine undersøgelser af borgeren for at finde grunden til hendes forværrede situation. Hun taler herefter med den visiterende praktiserende læge, og på grund af Diannas observationer bliver der ved fælles hjælp lavet en kobling til et tidligere fald, hvor borgeren måske udover skadet håndled også har pådraget sig skader i hovedet. Lægen beslutter at sende sin uddannelses læge med speciale i neurologi ud for at tilse borgeren. Dianna afslutter besøget i en fortsat opmærksom og nærværende tone over for både borger og assistent. ”I akutteamet er vi hele tiden på fokus
7
AKUTTEAM AARHUS Dianna von Hallas i gang med at undersøge plejehjemsbeboer, mens social- og sundhedsassistent Hanne Staal bistår med informationer.
• Akutteamet i Aarhus er etableret i samarbejde mellem Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitets hospital (AUH) og Aarhus Kommune. •P rojektet startede i december 2013 med seks sygeplejersker ansat kommunalt og otte regionalt med åbent kl. 7-24 på hverdage og kl. 12-20 weekend og helligdage. • I dag har projektet 13 sygeplejersker ansat kommunalt i et døgndækket tilbud.
Dokumentation af besøg diskuteres med leder af akutteamet Helle Haunstrup Krog (tv).
jagt under besøgene hos borgerne,” lyder det fra hende på spørgsmålet om, hvad der er det særlige i arbejdet. ”Vi har mange kom petencer at trække på og kan sætte meget i værk, så borgeren gerne hurtigere end ellers bliver udredt og eventuelt kommer i gang med behandling.”
Daglige dilemmaer På vej tilbage til vagtkontoret reflekterer Dianna videre over forløbet: ”Det er hele tiden en udfordring, hvornår hvilke led i vores tilbud til borgeren skal benyttes,” siger hun. ”Vi skal passe på ikke at skyde unødige ekstra led ind, hvis en ind
læggelse er det eneste rigtige. På den anden side er det vigtigt for borgerens livskvalitet og sundhedsvæsenets økonomi at undgå unødige indlæggelser eller genindlæggelser. De dilemmaer står vi i dagligt – og vi håndterer dem,” tilføjer hun afsluttende med et smil. På kontoret afrundes besøget med faglig udveksling om forløbet med kolleger og akut teamets leder, Helle Haunstrup Krog, mens alt dokumenteres.
8
SYGEPLEJE PÅ TVÆRS
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
”VI SKABER TRYGHED” Sygeplejerskerne Marian Svendsen og Lene Brock Jakobsen udgør det nye udgående lungeteam som del af det tværsektorielle samarbejde i Aarhus.
’D
et hjælper at snakke med jer’. Sådan har det lydt fra flere borgere, der nu deltager i et nyt tværsektorielt projekt i Aarhus, der skal give KOL-patienter tryghed og øget kvalitet samt forebygge indlæggelser. To sygeplejersker udgør det udgående Lungeteam, som er borgernes livline. Og her er det kompetencerne hos Marian Svend sen, der er ansat af Akutteamet, Aarhus Kommune, og Lene Brock Jakobsen, der er ansat af Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, der kommer borgerne til gode. Lene har mange års erfaring med i bagagen fra sit arbejde på Lungemedicinsk Ambulatorium, mens Marian har en bag grund i onkologien, specielt lungekræft. ”Der er ingen tvivl om, at der er behov for sundhedsprofessionelle tættere på de KOL-syge i forhold til at bakke både dem og deres pårørende op i forhold til at mestre sygdommen bedst muligt,” siger Lene. ”Og vi kan skabe tryghed ved at sætte ind her og nu med både råd og vejledning, når sygdommen forværres, og i forhold til fx medicinering.”
Lungeteamets sygeplejersker Lene Brock Jakobsen (tv) og Marian Svendsen (th) sammen med akutsygeplejerske Dianna
Patienterne får tilbuddet om at deltage i projektet via Lungemedicinsk Ambulatorim, og takker de ja, står Marian og Lene for en indledende inklusionssamtale, hvor patien terne udfører en KOL-test og giver informe ret samtykke. Herefter kan de løbende selv kontakte lungeteamet ved behov. Tilbuddet gælder døgnet rundt, for Lungeteamet arbej der tæt sammen med Akutteamet, hvor alle sygeplejersker også har kompetencer til at rådgive KOL-patienter. Arbejdet foregår desuden i tæt samarbejde med lægerne på Lungemedicinsk Afdeling. I øjeblikket deltager omkring 30 borgere i projektet. Der kalkuleres med, at omkring
100 i alt kan deltage i projektet, der løber frem til august 2016.
Målrettet undervisning på vej Det udgående lungeteam har som projekt været i gang siden 1. september 2015. ”På nuværende tidspunkt er det vores oplevelse, at det går rigtig godt med at indfri formålet, nemlig at undgå forværring i borgernes situation, altså arbejde forebyg gende,” siger Marian. ”Og samtidig er det selv følgelig også sådan, at der sker indlæggelse, når det er nødvendigt.” Lene tilføjer: ”I lungeteamet har vi som sygeplejersker
9
SYGEPLEJE BEDST MULIGT TÆTTEST PÅ BORGERNE Forhindre unødige indlæggelser og genindlæggelser – det er opgaven i akutteamet udviklet mellem Aarhus Kommune og Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
H von Hallas og akutteamets leder Helle Haunstrup Krog.
kompetencerne til hele tiden at granske og følge hurtigt op på borgernes forløb – fx hvad kan vi gøre ekstra eller gøre på en anden måde?” Et kommende tilbud i løbet af efteråret bliver undervisning omkring KOL både rettet til patienter og deres pårørende og til det sundhedspersonale, der er tæt på dem i hverdagen. ”Undervisningen i vores projekt vil være mere direkte rettet til og omkring den enkelte borger end øvrige undervis ningstilbud,” siger Marian, der sammen med Lene ser frem til at udvide og udvikle projektets tilbud.
elle Haunstrup Krog, leder af Akutteamet, Aarhus Kommune ser sit job som ’det mest spæn dende i Aarhus pt’: ”Det er fantastisk at arbejde som leder i en sammenhæng, der ikke er ydelses styret, men hvor vi er frisat i forhold til at løse de sygeplejefaglige opgaver tættest på borgerne bedst muligt. Sundhedsaf talen understreger, at vi skal tænke mere på borgeren end på hvilke kasser, der skal trækkes på i forhold til de forskellige ydelser.” Helle fremhæver, at den proces understøttes fra øverste ledelseslag. ”Det er godt at mærke, at vi som ledere sættes fri, og at vi arbejder i en høj grad af gensidig tillid mellem den kommunale sektor og hospitalet. Det gælder om at spille hinanden gode, i stedet for at vi spiller os ud mod hinanden.” Helle fremhæver desuden betydnin gen af samarbejdet og den faglige spar ring mellem lederne af de ni forskellige akutteam, der på nuværende tidspunkt er etableret i Region Midtjylland.
Vigtig indsats i kommunerne Indsatsen i akutteamet er i gang med at blive evalueret. Helle har været ansat siden sommeren 2014. ”Da teamet blev etableret i december 2013, var det nødvendigt at tænke nyt,”
fremhæver Helle, ”for på hospitalerne går det virkelig stærkt, og mange steder pres ses man til at udskrive lige til grænsen. Her udfylder akuttemaet i akutte situatio ner rollen som en livline for de udøvende i hjemmesygeplejen, som patienterne overdrages til, ligesom vi har mulighed for at arbejde forebyggende. Det er et særdeles vigtigt arbejde, og med hele sundhedsvæsenets udvikling, er der jo ingen tvivl om, at indsatsen i kommu nerne får større og større betydning.”
Nye initiativer Mens evalueringen foregår, sættes der samtidig nye skibe i søen, fx projekt ’Ledelse på tværs’. Ledere på sundheds området i kommunen skal uddannes ligesom afdelingssygeplejersker på AUH. ”Det bliver SÅ spændende,” mener Helle, ”at alle os, der er tæt på praksis, får mulighed for opgradering og kompe tenceudvikling i forhold til hinandens verdener.” Nye udfordringer bliver for Helle at se fx psykiatriområdet. ”Vi er ved at få godt greb om kom pleksiteten for borgerne på tværs af sektorerne på det somatiske område. Måske det vil give rigtig god mening, at psykiatrien bliver næste samarbejds felt. Det ville i hvert fald blive et gode for borgerne.”
10
SYGEPLEJE PÅ TVÆRS
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORER
ER VEJEN FREM
Kirstine Markvorsen, sundheds- og omsorgschef i Aarhus Kommune (tv), og Vibeke Krøll, sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital, skaber rum for hverdagsinnovation.
11
Det er de enkelte syge plejersker, der kan og skal udvikle løsningerne."
P
å gangen, hvor hospitalsledelsen for Aarhus Universitetshospital holder til, har der siden 1. august i år været en ny beboer, nemlig sundheds- og omsorgschefen i Aarhus Kommune Kirstine Markvorsen. ”Der er stor signalværdi i, hvor man som leder ’bor’,” siger Kirstine Markvorsen. ”Vores samarbejde i Aarhus mellem kommunen og universitetshospitalet har sit daglige liv i et væld af team, projekter og prøvehandlinger, men det er også vigtigt, vi som ledelse viser, at den tætte daglige kontakt er en forudsæt ning for et banebrydende samarbejde.” Vibeke Krøll, sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital (AUH), er enig: ”Vi arbejder hele tiden idebårent; dvs. vi giver rum for, at de ideer til bedre løsninger for borgerne, der opstår, når de implicerede parter mødes formelt eller uformelt, skal gribes – og så skal der handles. Lige nu har vi fx 27 forskellige udgående team som resultat heraf – alle opstået ud af vores mantra: ’Borgerne har det bedst i eget hjem – og på hospitalet når det er nødvendigt’.”
Rykke samtidig – og sammen Grundlaget for samarbejdet er, at nye initiati ver skal udvikles med fokus på løsninger på patienters og borgeres præmisser og til deres bedste frem for på kassetænkning. Vibeke udtrykker det således: ”Vi sender som ledelse det signal til perso nalet: ’Du er ansvarlig, for det du går forbi’. Vi anerkender de pressede arbejdsvilkår, men skal vi udvikle sundhedsvæsenet på sigt, bli ver vi nødt til på alle niveauer at turde sætte os fri til at tænke og afprøve nyt på tværs af sektorer og systemer.” Kirstine supplerer: ”Forudsætningen for succes er, at vi ryk ker samtidig på nye løsninger i forhold til behandling og pleje – OG at vi gør det ved at
rykke ind i hinandens verdener.” Hun under streger, at der er tale om en indsats, der både kræver kulturændringer i begge sektorer og alle enheder, og at der er sten på vejen i forhold til økonomi og teknologi.
Sten på vejen De to ledere ønsker ikke at underdrive van skelighederne i det tværgående samarbejde; men de er fuldstændig overbeviste om, at det er vejen at gå. ”Det er en stor hæmsko, at vores IT-syste mer måske nok teknisk kan tale sammen, men det er forbundet med mange vanske ligheder i dagligdagen, og først og fremmest støder det på problemer af juridisk karakter,” fortæller Kirstine. Men der arbejdes nu på at udfordre lovgivningen. ”Den største hæmsko er helt klart økono mien,” siger Vibeke og underbygger det med vilkårene for fx det mobile røntgenteams arbejde: ”Ældre svækkede mennesker, der ved røntgen på hospital kan være en uge om at komme sig over den oplevelse, kan nu blive røntgenfotograferet i hjemmet. Det giver besparelser i kommunen i forhold til fx personale, der ikke skal følge med ind på hospitalet, og transport. Men for hospitalet er det en ren udgift, for vi mister DRG-takst, hver gang vi undgår en indlæggelse. Som følge af systemet belønnes hospitaler jo faktisk også for genindlæggelser. Det er helt skævt; afdelinger burde belønnes for at have få gen indlæggelser. Hvis økonomitænkning var sty rende, var mobilrøntgen eller mange af vores andre samarbejdsprojekter aldrig blevet til noget,” siger Vibeke. ”Men det bliver de!”
Ledelse på tværs Initiativet ’Ledelse på tværs’ er rullet i gang og skal intensiveres den kommende periode. Mange ledere i kommunen og mange af ho
Vibeke Krøll, sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital
spitalets afdelingssygeplejersker inddrages. ”I stedet for kompetenceudvikling hver for sig i hver vores sektor, foregår det nu fælles i en form for laboratoriearbejde,” fortæller Kirstine. ”Meldingen til lederne er: ’Gå ud og gør noget. Tag på udveksling hos hinanden og skab nye løsninger. Det har I de øverste ledelsers mandat til.’ Den arbejdsform er praksis- og handlings nær og lægger op til, at lederne skal tage ansvar. Og det gør de – og beriger hinanden. Vi rykker sammen og blander blod. Så her er gang i en form for kulturrevolution – vi kom mer ad den vej til at ændre praksisfeltet.”
Sygeplejersker udvikler nye løsninger Vibeke understreger betydningen af, at man som strategisk ledelse giver rum til at arbejde på tværs. ”Vi skal facilitere, at løsninger udvikles. På den måde opstår der en form for implemen tering nedefra – det er jo de enkelte sygeple jersker, der kan og skal udvikle løsningerne.” Hun underbygger ved at fortælle om, hvordan sygeplejerskerne på Afdeling V undrede sig over, hvor mange levermedicin ske patienter, der blev indlagt og genind lagt med obstipation. Det har ført til, at når patienterne nu udskrives til plejebolig, følger sygeplejersken med og underviser, så personalet i plejeboligerne kan forebygge, at obstipation opstår. ”Eksemplet viser, hvordan prøvehandlin ger skaber ændringer, og hvor vigtig hver dagsinnovation er for at udvikle sundheds væsenet.” Med udgangen af 2015 rykker Kirstine Markvorsen tilbage til sit kontor i de kommu nale sammenhænge. Men samarbejdet på tværs fortsætter.
12
MIDTNYT
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
HVAD MED DIN KARRIERE ? Hvis du går med overvejelser om i hvilken retning, din karriere skal gå, så har Dansk Sygeplejeråd flere tilbud til dig. DSR tilbyder eksempelvis tre typer af samtaler om enten jobsøgning, karriereafklaring eller uddannelse. Tilbuddet er til dig, som er medlem af både DSR og DSA. Alle samtaler foregår telefonisk, og du booker selv en tid på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside.
Hvad ønsker du sparring til? Under en jobsøgningssamtale kan du få sparring på en konkret ansøgning, dit cv eller jobsøgning generelt. Under en karriereafklaringssamtale kan du få hjælp til at arbejde med dine karrierevalg og fokusere på egne kompetencer i forhold til arbejdslivet. Endelig kan du gennem en uddannelsessamtale få sparring om kvalifikationer og
kompetencer i forhold til ønske for uddannelse. Desuden vejledning om jobsøgning og muligheder for job efter endt uddannelse. Er du leder, eller overvejer du at blive det, kan du vælge en samtale målrettet dette.
Flere tilbud Et andet tilbud er et karriereafklaringsværksted for medlemmer, som studerer eller har overbygningsuddannelse på master-, kandidat- eller ph.d. niveau. Det foregår 15. januar 2016 i kredsens medlemshus nær Silkeborg, og der serveres et let måltid undervejs. Læs mere og tilmeld dig på: dsr.dk/midtjylland/aktiviteter. På hjemmesiden kan du også læse mere om tilbuddet ’Skrivecafé’ den 11. februar 2016 – et tilbud til sygeplejersker, der har afsluttet en videregående uddannelse og ønsker at
arbejde med formidling af deres forskningseller udviklingsprojekt. Der er et begrænset antal pladser, så vent ikke for længe med at tilmelde dig.
Vidste du, at du kan blive undervist hjemmefra? Dansk Sygeplejeråd er begyndt at tilbyde medlemmer ’webinarer,’ som fungerer som online medlemsmøder. Du kan også gense tidligere afholdte webinarer – eksempelvis om efter- og videreuddannelse og karriereafklaring. Videoerne ligger allerede nu klar til at blive hentet ned på din computer eller mobile enhed. Søg på ”webinar” på dsr.dk.
UDFLUGT TIL SYGEPLEJEHISTORISK MUSEUM Mon du har gæstet sygeplejerskernes helt eget og unikke museum, der er beliggende smukt ved Kolding Fjord? Uanset dit svar, så har kredsen et tilbud til dig, der netop involverer en busudflugt med kurs mod museet, hvor der er rundvisning, inden arrangementet afsluttes med en tapastallerken og kaffe på Hotel Koldingfjord. Udflugtsdagene er alle er placeret på en lørdag. Nærmere bestemt den 16. og 30. april eller 4. juni 2016. Der er opsamling i flere midtjyske byer med start i hhv. Holstebro og Randers. Prisen er 200 kroner pr. medlem.
Læs mere og tilmeld dig på dsr.dk/midtjylland/aktiviteter.
13
BLIV BEDRE TIL AT HÅNDTERE STRESS I 2015 gennemgik otte hold kredsens stress håndteringsforløb: ’Få balance i livet,’ der også udbydes i 2016. Forløbet strækker sig over fire mødegange hver fjortende dag. I undervisningen vil der være fokus både på
de fysiologiske stressreaktioner og måder at håndtere dem på – herunder afspænding og mindfullness. Forløbet retter sig både mod sygemeldte og stressramte som til interesserede, der øn-
sker at få mere viden om og/eller forebygge stress.
Læs meget mere om tilbuddet på dsr.dk/midtjylland
LÆREBOG PÅ VEJ FRA KREDSENS PSYKIATRIPROJEKT ”Jeg har fra begyndelsen oplevet, at kredsens projekt om udvikling af psykiatrisk sygepleje i samarbejde med Region Midtjylland har været et supergodt initiativ,” siger Heidi Schmidt. Hun er tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Regionspsykiatrien i Herning. Mobilteamet i Herning har sammen med sengeafdelingerne O1 og O2, Regionshospitalet Horsens deltaget i projektet.
Tiltrængt beskrivelse Mobilteamet valgte i projektet at kvalitetsudvikle den model for patientvejledning, der danner baggrund for deres kliniske arbejde. ”Som klinisk vejleder synes jeg, det var interessant at følge, hvordan det gennem praksisbeskrivelser af hjemmebesøgene blev udspecificeret og tydeliggjort, hvor kompleks og specialiseret sygepleje mobilteamet arbejder med i den ambulante del af den psykiatriske sygepleje,” siger Heidi. ”Og netop en sådan beskrivelse har jeg altid manglet litteraturhenvisninger og referencer på, når jeg har skullet vejlede sygeplejestu-
derende og klæde dem på til en klinik i et ambulatorie, klinik eller udekørende team.”
Kredsen udgiver lærebog Kredsbestyrelsen besluttede i oktober, at det etårige projekt skal afrundes med udgivelse af en lærebog. Her vil praksisfortællingerne fra mobilteamet indgå sammen med en beskrivelse af den anvendte model for patientvejledning samt projektets metode skrevet af projektleder, Hanne Jakobsen, faglig konsulent i kredsen. ”Vi mener, vores kommende udgivelse vil være et væsentligt nyt bidrag med fokus på både den grundlæggende og komplekse sygepleje i psykiatrien – noget som mange efterspørger,” siger kredsnæstformand Hanne Holst Long fra projektets følgegruppe. Lærebogen vil blive udgivet i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag. Bidrage til udvikling Heidi Schmidt har sat stor pris på at være deltager i udviklingsgruppen i projektet.
”Forløbet viser vigtigheden af at inddrage lokale tillidsrepræsentanter i udviklingsprojekter, da man herigennem fungerer som en slags arbejdspladsnær politiker. Jeg tænker her fx på min rolle i samarbejdsudvalget, hvor jeg kan bringe projektets resultater på dagsordenen set i forhold til udviklingen af sygeplejefagligheden i hele organisationen. Og det er nødvendigt ikke mindst i disse besparelsestider, hvor økonomi og systemer fylder mere og mere og tager fokus fra kerneydelsen.”
14
GENERALFORSAMLING 2015
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Livlig debat om sygeplejen under pres – og i udvikling Også i år rekordstor deltagelse i kredsens general forsamling.
S
temningen var munter, og snakken gik, mens midtjyske sygeplejersker strømmede til og indtog Silkeborg Sportscenter til kredsens gene ralforsamling en oktobermørk aften. Re korden fra sidste år blev slået – i alt deltog 362 stemmeberettigede sygeplejersker og næsten 400 i alt fyldte salen. En varieret buffet og blide guitartoner var første indslag, og herefter gik kreds formand Anja Laursen på talerstolen – nu som genvalgt formand. I sin mundtlige beretning på kredsbe styrelsens vegne kommenterede Anja
KREDSENS NYE DEBATOPLÆG ”Sammenhold, sparerunder og sygeplejefaglige historier”. Sådan lyder overskriften på det debatoplæg, kredsbestyrelsen fremlagde på generalforsamlingen, og som deltagerne efter en inspirerende debat vedtog. Debatoplægget sætter fokus både på faget under pres – og i udvikling. Generalforsamlingen vedtog følgende: ”Med det formål at sikre og udvikle sygeplejerskers faglige og arbejdsmæssige vilkår skal Kreds Midtjylland – medlemmerne og organisationen – i det kommende år samarbejde på tværs om at skabe, dele og oversætte gode sygeplejefaglige historier til læring og inspiration for sygeplejerskekolleger og beslutningstagere.” Du finder hele debatoplægget på dsr.dk/midtjylland
Laursen kredsens indsats vedrørende det særlige satsningsområde, som generalfor samlingen besluttede i 2014: inddragelse af borgere, patienter og pårørende, og hun analyserede og kommenterede flere af de øvrige emner, der optager sygeplejersker. Om regionens spareplan og nedskærin gerne i kommunerne sagde Anja Laursen bl.a.: ”De regionale besparelser og omlæg ninger i patientforløb har bestemt ikke gjort sygeplejen i kommunerne mindre udfordret. Vi ser en tendens til, at man alene prioriterer ’skal’-opgaver, mens udviklingsopgaver skæres væk. Det er svært bekymrende for sundhedsvæsenets udvikling. Kommunerne SKAL tage deres ansvar for det nære sundhedsvæsen sær deles alvorligt – ellers vil de medvirke til, at der bliver større social skævhed og ulighed i sundhed.”
Udfordringer til debat Under debatten om den mundtlige beret ning var et af emnerne sygeplejerskeud dannelsens kvalitet og her ikke mindst den kliniske del. Desuden debatterede deltagerne kompetenceudvikling, tid til
15
MERE OM GENERALFORSAMLINGEN På kredsens hjemmeside finder du en fotoreportage, det vedtagne debatoplæg, kredsformandens mundtlige beretning og kredsbestyrelsens skriftlige beretning.
Se dsr.dk/midtjylland, Om kredsen, Generalforsamling Læs mere om ’Sygepleje på tværs’ s. 6-11.
Bente Rasmussen, 1. kredsnæst formand, mellem kredsformand Anja Laursen (th) og kredsnæst formand Susanne Lindberg under debatten.
kvalitet, patientinddragelse samt presset på den kommunale hjemmesygepleje. Der blev også sat fokus på de udfordringer inddragelse af frivillige sætter sygeplejen i, ligesom udfordringerne i forhold til at inddrage patienter og borgere med få ressourcer blev diskuteret. Viften af med lemsaktiviteter og kredsnæstformænds valgperiode var også til debat. Generelt var der ros fra fleres side for den indsats, DSR og kredsen øver i forhold til at arbejde for at fremme sygeplejen i den kommunale sektor og til presseind satsen.
Der blev både stemt …
Gode sygeplejefaglige historier Kredsbestyrelsens debatoplæg ”Sam menhold, sparerunder og sygeplejefaglige historier” blev fremlagt af Annette Dam; medlem af kredsbestyrelsen og fællestil lidsrepræsentant i Hospitalsenheden Vest. Hun understregede, at debatop lægget tager udgangspunkt i midtjyske sygeplejerskers hverdag, der på den ene side er kendetegnet af et stort pres på sygeplejefagligheden og arbejdsmiljø på grund af et stort pres på økonomien, men samtidig også en hverdag med mange udviklingsmuligheder.
Herefter fortalte Annette Dam om et kommende projekt ’Den grænseløse syge plejerske’ i samarbejde mellem Holstebro Kommune og Hospitalsenheden Vest som et eksempel på en god sygeplejefag lig historie. Under debatten blev der fra sygeple jersker fra en række forskellige områder i sygeplejen berettet om konkrete eksem pler fra hverdagen, hvor der er blevet og bliver udviklet sygepleje – ikke mindst på tværs af arbejdspladser og sektorer. Det blev også debatteret på hvilke måder, de sygeplejefaglige historier bedst kan for mildes i offentligheden og anvendes over for politikere, så sygeplejersker ikke ”alene bliver hørt, men også anerkendt”. I pauserne var der mange, der benyt tede lejligheden til at besøge forskellige stande, hvor bl.a. flere Faglige Selskaber præsenterede deres arbejde, ligesom kredsens arbejdsmiljøkonsulenter kunne kontaktes. Desuden kunne deltagerne se udstilling af de artikler fra medlemsmaga sinet DSR midt, der gennem det seneste år har belyst sidste års vedtagne indsats område ’Inddragelse af patienter, borgere og pårørende’. Traditionen tro blev der under mange klapsalver undervejs i generalforsamlin gen trukket lod, så fire heldige medlem mer kunne drage afsted efter general forsamlingens afslutning hver med et weekendophold på Hotel Koldingfjord i udsigt.
og sunget i løbet af kredsens generalforsamling.
16
MENINGER I MIDT
Tekst: Ditte Scharnberg
Efter arbejde både på hospital og i lægepraksis har jeg valgt hjemmesygeplejen, og det er jeg vild med. Min oplevelse er, at vores faglighed i den grad hele tiden bliver opgraderet. Fx skal vi nu varetage megen instrumentel sygepleje på højt niveau. Det er et gode for borgerne, fordi det øger deres livskvalitet under behandling i hjemmet, men det medvirker også til at ophæve skel mellem os sygeplejersker på tværs af sektorerne. Førhen var det jo sådan, at forlod man hospitalsvæsenet, var det svært at komme tilbage. Det er heldigvis under forandring. Et andet godt tiltag er kommunens udskrivelsesbesøg inden for 24 timer til borgere over 65 år. Vi finder mange fejl, som så bliver rettet op, og borgerne undgår genindlæggelser. Min bekymring er, at vi på grund af besparelser mister meget i kontinuiteten i den sygeplejefaglige behandling hos de komplekse borgere. Det sidste år har vi oplevet at blive kastet mere rundt til flere borgere i flere byer med flere læger. Det går ud over borgerne og er ikke holdbart i længden. Så der ligger en stor opgave i at få taget ledelsesansvar på den nuværende situation for borgere med kompliceret sundhedstilstand.” Janni Lauridsen, Område Nord, Herning Kommune
Hvad er det væsentligste, der er sket i sygeplejen på din arbejdsplads den seneste tid? Midtjyske sygeplejersker besluttede på generalforsamlingen 27. oktober 2015 debatoplægget ”Sammenhold, sparerunder og sygeplejefaglige historier”. Kredsen vil derfor i den kommende periode sætte fokus på gode sygeplejefaglige historier, der kan ”være til inspiration og læring for sygeplejerskekolleger og beslutningstagere”.
17
Jeg har arbejdet på Ortopædkirurgisk Afdeling i mange år, men i 2014 havde jeg mulighed for som del af hospitalets vidensudveksling at arbejde i det akutte medicinske og organkirurgiske modtageafsnit. Det har givet mig personligt et fagligt løft, og jeg mener også, det dermed har givet noget tilbage til min afdeling. Den nye indsigt i det akutte område har givet mig bedre forståelse for, hvorfor og hvornår patienterne overdrages. Samtidig har jeg oplevet, at vi efter sammenlægning af to ortopædkirurgiske afdelinger nu skal være mere ’generalister’, hvor tendensen ellers har været, at vi skulle være ’specialister’. Det betyder store ændringer i dagligdagen. Dertil kommer, at vi siden årsskiftet desværre er så hårdt ramt af besparelser, at 25 % af kollegerne i plejegruppen er sparet væk. Så man kan altså ikke altid tage ja-hatten på. Når vi faktisk skal lave mere med færre kolleger – der er jo ikke fyret læger – så hænger det ikke sammen. Jeg har været med til mange besparelser og læner mig nok nu lidt tilbage og ser, hvad der sker. Men under debatterne på kredsens generalforsamling tænkte jeg alligevel, at det måske er nødvendigt at være lidt mere aktiv.” Conni Lundstrøm, Ortopæd kirurgisk Afdeling, Regions hospitalet Viborg
Jeg har mange års erfaringer i hospitalsverdenen, men har nu valgt at prøve kræfter i et akutteam. Her kan vi nemlig arbejde som bindeled mellem sektorerne, og erfaringerne viser, at der behøver ikke være afstand. Vi har ofte kontakt med forskellige hospitalsafdelinger, vagtlæge og praktiserende læger og koordinerer på tværs. I vores arbejde kan vi fange begyndende sygdomme og forebygge eller helt undgå indlæggelser, og her har vi et godt samarbejde med hjemmesygeplejerskerne. I et fremtidsperspektiv kunne jeg ønske mig, at vi sammen arbejder os frem mod endnu tidligere og tættere observation af borgere med komplekse sygdomme. Et fremskridt er bestemt også det fælles medicinkort, der i november udrulles som fast standard i hele Herning Kommune. Medicinskemaet følger den enkelte borger i alle systemer, og så kan vi som sygeplejersker hele tiden følge med i, hvad der er blevet ordineret. Ingen tvivl om det mindsker risikoen for fejl.” Hanne Kristine Sandvad, Akutteamet, Herning Kommune
18
VORES MIDT
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
”
Udvikling
Sådan lyder en leveregel for Grethe Højgaard Tind. Som arbejdsmiljørepræsentant på Dagkirurgisk Afdeling/ Friklinikken Silkeborg arbejder hun som et kreativt tænkende bindeled mellem ledelse og kolleger i både med- og modgang.
A
rbejdsmiljøkasketten kom ikke ligefrem flyvende og satte sig på Grethe Højgaard Tinds mørke hår. Derimod var det tilfældigt, at hun først blev valgt som AMiR og senere tog uddannelse som arbejdsmil jøsygeplejerske. Uddannelsen er nedlagt pt., men Fagligt Selskab for Arbejdsmiljø sygeplejersker (FaSa), hvor Grethe er bestyrelsesmed lem, arbejder aktivt på at få genindført uddannelsen, der har gjort en verden til forskel for Grethe. ”Uddannelsen var med til at give mig en masse viden. Men vigtigst af alt gav den mig mod – bl.a. til at tage konfrontationer, hvor jeg førhen ville have stukket hove det i busken,” fortæller hun.
Hurtig handling Arbejdsmiljøkasketten passer derfor den 53-årige sygeplejerske godt, og hun trives med at have et ekstra godt øje på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. ”Det fysiske arbejdsmiljø er en langt
19
kan komme ud af utilfredshed” mere håndgribelig størrelse end det psyki ske,” mener hun. Der var heller ikke langt fra tanke til handling, da Grethe i 2004 konstaterede, at flere af hendes kolleger fik problemer med både nakke og ryg, når de assisterede under operationer. ”Jeg er typen, der tænker: ’Vi har et behov. Hvad kan vi gøre for at løse det?’ Og så hand ler jeg,” fortæller Grethe. Hun grublede over udfordringen og tog initiativ til at udvikle et benløfter-stativ, der sikrede sygeplejerskerne bedre arbejdsbetin gelser, nu hvor en avanceret benløfter tog sig af løft af patienternes arme og ben. Senere er benløfteren videreudviklet med bl.a. hydrau lik af et firma, der arbejder med sundheds teknologi.
Fra 600 til 6 Den omfattende værdiproces har blandt an det udmøntet sig i seks værdibegreber, som afdelingen ønsker skal kendetegne stedet. ”Og vi startede altså med at have 600,” afbryder Grethe sig selv, da hun beskriver processen. ’Tillid’, ’anerkendelse’ og ’retfær dighed’ er blandt nogle af værdierne, der står tilbage, men ordene får ikke lov til at stå alene, og derfor har afdelingen beskrevet, hvad de enkelte ord står for. ”Vi mangler dog at få visualiseret vores værdibegreber, så vi kan gøre dem til en mere synlig faktor i vores hverdag,” mener arbejdsmiljørepræsentanten og understre ger, at der altid skal arbejdes aktivt med at få værdier implementeret og gjort brugbare blandt en personalegruppe med mange typer af personligheder.
Brugbar leveregel under fusion Som arbejdsmiljørepræsentant har Grethe også ageret som buffer og bindeled mellem kolleger og ledelse i en travl hverdag, der bl.a. har budt på en større fusionsproces. ”Vi har haft en lang værdiproces kørende, siden vi i 2011 skulle fusionere Friklinikken Brædstrup, hvor jeg var ansat, og Dagkirurgisk Afdeling på Hospitalsenhed Midt i Silkeborg. Fusionen tror jeg egentlig rystede os alle i vores grundvold. Usikkerheden meldte sig. Hvad er det, der venter? Hvad skal dette udvikle sig til?,” spørger hun retorisk og tæn ker sig om, mens øjnene søger efter et fokus punkt i det fjerne. ”I fusionsprocesser er det ofte to kultu rer, der mødes. I virkeligheden arbejdede vi begge steder med de samme opgaver. Men vi løste dem forskelligt. Dermed havde vi også forskellige opfattelser af, hvad der var den rigtige løsning. Nogle har undervejs haft det svært og været kede af det, men det er her, jeg forsøger at indføre den leveregel, der siger, at udvikling kan komme ud af utilfredshed.”
Har altid tid Et godt arbejdsmiljø er naturligvis ikke sikret med en værdiproces alene. Grethes arbejds dag byder derfor også ofte på tid til samtaler på tomandshånd, hvis en kollega trænger til en snak. ”Jeg svarer altid ja, hvis nogle spørger mig, om jeg lige har fem minutter. For min erfaring siger mig, at det ER så vigtigt at give sine kol leger mulighed for at få luft. Og med årene er jeg blevet bedre til at lytte og forstår nu bedre, hvorfor vi er født med to ører og kun en mund,” smiler hun. Grethe gør derfor en dyd ud af at være tilgængelig for sine kolleger. ”I virkeligheden handler meget af arbejds miljørepræsentantarbejdet om relationer. Og at få dem til at fungere. Både mellem medar bejdere indbyrdes; men også mellem ledelse og ansatte.” Relationerne bliver bl.a. plejet af leveregler, der er opstået i forlængelse af trivselsundersø gelser på arbejdspladsen. Regler der omhand ler eksempelvis vigtigheden af medindfly
delse, feedback og om, hvordan man håndterer utilfredshed.
Sund fornuft Et vigtigt element i arbejdsmiljøarbejdet er, at Grethe, afdelingens tillidsrepræ sentant og afdelingssygeplejerske bestræber sig på at holde korte møder hver anden uge, hvor de får anled ning til at drøfte, hvad der rører sig i afdelingen. ”Her fungerer jeg som mine kollegers talerør. Enkelte gange er vi ikke helt enige om løsningen af en problemstil ling, og så handler det om at finde en god balance mellem ledelsesret, der må respekteres, samtidig med at man som AMiR kan få sine synspunkter hørt. Det hjælper altid at have tålmodig hed og holde fast i det simple råd; Hvis alt andet svigter, så brug sund fornuft," smiler hun.
SYGEPLEJERSKERS TRIVSEL I december udgives en spritny SATH-rapport, som beskriver og dokumenterer danske Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred. Rapporten er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd og Det Nationale Forsknings center for Arbejdsmiljø. Læs mere om seneste SATH-rapport i Sygeplejersken nr. 14, 2015 og på dsr.dk
20
Ă˜JEBLIKKE
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Chokoladeglade sygeplejersker
21
D
e hvide kitler og andre sygeplejerskeuniformer er ikke påklædningen en novemberaften, hvor 47 midtjyske sygeplejersker stimler sammen i køkkenet på Teknisk Skole i Silkeborg. I stedet er det forklæder i mange varianter, for sygeplejerskerne er mødt frem til et anderledes medlemsmøde; det første af kredsens tre chokoladekurser dette efterår. Kurserne med egenbetaling er et stort tilløbsstykke - mange medlemmer påskønner kredsens satsning også på sociale aktiviteter, hvor man sammen med kolleger og på tværs af arbejdspladser kan dyrke det faglige fællesskab på nye måder. Der indledes med en velkomst med nyt fra kredsen, og så går konditor Henrik Kudsk fra Le Gâteau i gang ved chokoladegryderne og forklarer om hemmeligheder bag den julekonfekt, som alle deltagerne vil have med sig derfra, når aftenen slutter. Og så går de i gang, sygeplejerskerne – med grin og tungen lige i munden … Nogle timer senere er der chokoladespor over det meste af køkkenet, men den færdige konfekt er flot at skue. Og smagsprøver undervejs har forsikret, at den nok skal skabe glæde i julens tid blandt familie og venner.
Anæstesisygeplejerskerne Anni Bjerregaard (th) og Mona Muff, Regionshospitalet Silkeborg nyder kollegaskabet på nye måder.
Konditor Henrik Kudsk introducerer på kredsens chokoladekursus.
Sygeplejerske Stine Holst, ITA Intensiv Terapiafsnit, Aarhus Universitetshospital i gang med julekonfekten.
22
MIN VEJ I FAGET
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
ALTID I BEVÆGELSE I en sen alder har Peter Vilain Stübe indtaget sygeplejefaget med masser af livs- og erhvervserfaring langt fra sygeplejen.
K
lart hvidt lys oplyser det nybyggede Intensiv Afsnit på hospitalet i Silkeborg, hvor 49årige Peter Stübe har sin daglige gang som én af to mandlige sygeplejersker på afsnittet. Det intensive afsnit tager sig af nogle af de mest kritisk syge patienter på hospitalet, og det er et arbejdsfelt, der passer Peter godt. Som nyuddannet sygeplejerske i 2014 blev han ansat på Hammel Neu rocenter. Et udfordrende job hvor han fik rig lejlighed til at prøve sin sygeple jefaglighed af. Alligevel skiftede han fra 1. november jobbet ud med stillingen på Intensiv.
PETER VILAIN STÜBE 2014: Færdiguddannet sygeplejerske, VIA University College, Silkeborg 2014-2015: Hammel Neurocenter Nov. 2015: Intensivt Afsnit, Hospitalsenhed Midt, Silkeborg
”Jeg er nok typen, der gerne vil prøve nyt, når jeg synes, jeg for alvor mestrer de færdigheder, der skal til for at begå mig,” fortæller han og er ikke sen til at røbe, at der helst skal ske noget omkring ham, før han trives. ”Jeg har ærlig talt svært ved at sidde stille ret længe. Under uddannelsen var det klart praktiktiden og undervis ningen i færdighedslabs, men også de etiske diskussioner, der udfordrede og interesserede mig mest,” uddyber han og forklarer, at han gennem tiden som studerende ’voksede sig ind i faget’ og blev positivt overrasket over for syge plejens mange muligheder.
Ad mange veje Man bliver næsten forpustet, når man sidder over for Peter, der med en snært af sjællandsk accent mere eller mindre speedtalker sig gennem sit liv, før han i 2014 blev færdig som syge plejerske fra VIA University College i Silkeborg. Som nedslag i et virkelystent liv kan nævnes, at han er indfødt sjællænder og mødte sin nuværende hustru på biologi på Københavns Universitet for 25-30 år siden. Droppede ud af biologi og tog i stedet en bachelor i idræt. Herefter valgte han at færdiggøre en tømreruddannelse. Et håndværksfag han arbejdede i gennem nogle år, bl.a. i Grønland, inden han også kunne kalde sig akupunktør og siden ufaglært underviser. ”Jeg var faglærer i bl.a. træværksted på Højmarksskolen for utilpassede unge drenge i Silkeborg, da jeg trængte til nye arbejdsopgaver… og… ja, altså
egentlig ville jeg gerne være kiroprak tor, men min kone mente nu nok, at det ville være lidt af en udfordring for vores familie, hvis jeg i fem år skulle pendle fra vores hjem nær Silkeborg og til Odense. Da de så oveni ændrede optagelseskravene, så jeg skulle bruge en sommer på at læse Matematik A, tænkte jeg, at det duer ikke, og så slog det mig lidt ved en tilfældighed, at jeg i stedet kunne læse til sygeplejerske i Silkeborg. Tre og et halvt års uddan nelse. Bum. Så ville jeg klar til nye udfordringer, ” opridser Peter.
Minoritet i et kvindefag Som mand i sygeplejen tilhører Peter en minoritet på omkring tre procent af sygeplejerskeskaren i Danmark. Det fylder dog ikke meget i Peters hverdag, at han arbejder i et traditionelt kvin defag. ”Kun et par unge kvinder har fra bedt sig, at jeg skulle tage mig af den personlige pleje af dem, og det havde jeg naturligvis fuld forståelse for,” fortæller han. Han undrer sig dog lidt over, at han ikke har flere mandlige kolleger. ”Sygeplejefaget er jo simpelthen så bredt og kan derfor appellere til mange typer af mennesker, så jeg håber, at flere mænd vælger at blive uddannet som sygeplejerske, for jeg tror, det er godt for enhver arbejdsplads at have ansatte af begge køn. Det er godt for dynamikken, ” mener han.
Til stede i nuet At være til stede i nuet betegner Peter som én af sine forcer.
FRA TØMRER
MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.
23
Mandlige dimittender MIDTJYLLAND
HELE LANDET
MÆND
MÆND
KVINDER
KVINDER
2004 12
74
410
1.879
ANDEL MÆND
ANDEL MÆND
MIDTJYLLAND
HELE LANDET
MÆND
MÆND
KVINDER
KVINDER
3%
2014 21
4%
2014 112
591
2.394
ANDEL MÆND
ANDEL MÆND
3%
TIL SYGEPLEJERSKE
2004
4%
”Jeg kan sagtens slippe mit arbejde, når jeg smider uniformen. Omvendt er jeg HELT på og fuldstændig til stede, når jeg er på arbejde. I sygeplejefaget kan jeg udleve omsorgsdelen af mig selv, og det fungerer perfekt. Samtidig mener jeg, at man som sygeplejerske udøver fagligt arbejde af høj kvalitet, og det er med til at gøre arbejdet udfor drende og spændende,” mener Peter, der dog også nyder at lade sygeplejeu niformen ligge og i stedet iklæde sig en helt anden type beklædning. ”Jeg får ligesom pudset min maskulinitet af andre steder – eksem pelvis når jeg renoverer vores hjem eller hænger i toppen af et træ for at beskære det,” beretter Peter og indsky der, at han er i øvrigt er tæt på at kunne kalde sig professionel topkapper. ”Et eller andet skulle jeg jo finde på i det tidsrummet mellem aflevering af bacheloropgaven og til tidspunktet, hvor jeg skulle forsvare opgaven, så jeg startede på et kursus for at blive top kapper” fortæller han og smiler stort.
TILBAGEBLIK OP MED JULEPYNTEN! En overlæge kigger på, mens en psykiatrisk sygeplejerske hjælper en kollega med ophængning af juleklokke på det daværende Central sygehus i Randers. Billedet er taget i perioden 1950-1959.
Vind en biografoplevelse for to personer Betragtes den 24. december som en søgnehelligdag i arbejdstidsaftalen på det kommunale og regionale område? JA, NEJ eller KUN HVIS DAGEN FALDER PÅ EN SØNDAG. Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 11. januar 2016.