DSR midt nr. 1 2016

Kreds Midtjylland NR. 1 · 2016

NÅR VILJE BANER VEJEN

Læs portræt af 27-årige nyuddannede sygeplejerske Gezal Osman, der har afghanske rødder.

Side 6-9

INDHOLD

2

FIND OMTALE AF UDVALGTE

20

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Et glimt af 76-årige pensione­ rede sygeplejerske Else Gøbels indsats i Aflastnings- og våge­ tjenesten, Struer Kommune

AKTIVITETER

ØJEBLIKKE

Indsamling af sygeplejefaglige historier Læs mere s. 19 Forårsarrangementer for seniorer Læs mere s. 4 Kredsen i dialog med borgmestre Læs mere s. 18

12

6 VORES MIDT

Midtjyder på kongres Læs mere s. 10

Portræt af nyuddannede sygeplejerske Gezal Osman, Organkirurgisk Senge­ afsnit, Regionshospitalet Horsens

22 MIN VEJ I FAGET Interview med konsultationssygeplejerske May-Britt Stage, Lægeklinikken Enghaven, Holstebro

SUNDHEDSPLEJE PÅ TVÆRS Reportage om projekt ’Sundheds­ pleje på tværs’ – et tværsektorielt samarbejde mellem Sundheds­plejen, Viborg Kommune og Afsnit for nyfødte (neonathalafsnittet) og Afsnit for kvindesygdomme og barslende, Regionshospitalet Viborg

MENINGER I MIDT

16

3 sygeplejersker: En god sygepleje­ faglig historie fra MIN arbejdsplads

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 9. årgang. Nr. 1, 2016

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • Kystvejen 17, 1.

8000 Aarhus C

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (s. 10, 19) Kristian Elkildsen (s. 18) Simon Hartwell Christensen (s. 5) Oplag 19.350

DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, Datagraf Communications

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Vi sætter fokus på sygeplejefaglig kvalitet

N

år vi i formandsgruppen er på arbejdspladsbesøg, har vi altid meget med os derfra. At mødes med jer medlemmer er utrolig betydningsfuldt i forhold til at vide, hvad der rører sig og er væsentligt i jeres hverdag på arbejdspladserne. Vi er også meget opmærksomme på den viden, vi får om det pres, mange af jer oplever, sygeplejen udsættes for. Hvis I på samme måde sætter pris på dialogen, vil I her i foråret desuden også kunne få besøg af medlemmer af kredsbestyrelsen (se s. 5)

Fortæl gode sygeplejefaglige historier Alle disse indtryk fra jeres hverdag er en del af fundamentet for det politiske arbejde, som det er vores job som formandsgruppe at udføre. Og tro mig, jeres viden og erfaringer bringer vi med, når vi forhandler med arbejdsgivere, drøfter faget og dets fremtid med politiske beslutningstagere og embedsmænd, og når vi samarbejder med andre faglige organisationer i forhold til at præge såvel sundhedsvæsen som velfærdssamfundet.

Vi bliver altid inspireret af de historier, I fortæller om sygeplejen på netop jeres arbejdsplads og opmuntrede over det engagement, I viser i forhold til at insistere på sygeplejefaglig kvalitet. Og kredsbestyrelsen lagde gennem debatoplægget på generalforsamlingen netop op til en satsning i de kommende år med fokus på at skabe rammer om, at I kan bidrage med ’gode sygeplejefaglige historier til læring for sygeplejerskekolleger og beslutningstagere’.

I dette magasin kan du bl.a. læse tre midtjyske sygeplejerskers bidrag (s. 16), og du kan få vejledning i, hvordan du og I bidrager med en historie fra jeres arbejdsplads (s. 19). Du kan også læse om projektet ’Sundhedspleje på tværs’

i Viborg, som i den grad er en god sygeplejefaglig historie om et nyskabende tværsektorielt initiativ, der vil kunne højne den sygeplejefaglige kvalitet (s. 12).

du også fra denne kongres dagligt kunne læse nyheder på kredsens hjemmeside og følge os midtjyder på kongres.

Et udfordrende forår er i fuld gang …

Kongresforslag på vej

Anja Laursen Kredsformand

Høj sygeplejefaglig kvalitet er også i fokus i et kongresforslag, som vi fra kredsen vil stille til den kommende kongres i DSR. I dagene 9.-12. maj 2016 samles kongressen i København, og her skal vi sætte retningen for de kommende to års arbejde i organisationen.

Med kongresforslaget foreslår vi, at der i hele DSR sættes en målrettet proces i gang for at ’diskutere, beskrive og synliggøre betydningen og vigtigheden af høj sygeplejefaglig kvalitet for sundhedsforløb og sundhedsvæsen.’

Hvis vi skal gøre os håb om, at sygeplejen i fremtiden får en endnu mere central placering i udviklingen af sundhedsvæsenet, er vi som sygeplejersker nødt til at blive bedre til at synliggøre og konkretisere for vores omverden – borgere, andre faggrupper og beslutningstagere – præcis hvilken forskel, høj sygeplejefaglig kvalitet gør for det enkelte sundhedsforløb og for sundhedsvæsenet som hele.

Fra kredsens side vil vi desuden stille et kongresforslag, der bidrager til, at også sygeplejerskers arbejdsmiljø bliver et afgørende omdrejningspunkt for kongressens diskussioner og beslutninger.

Følg midtjyder på kongres Kongressens tema er overordnet ’Et bæredygtigt sundhedsvæsen’, og kongressen vil blive organiseret omkring tre temaer: ledelse og organisering, sygeplejerskers kompetencer og udvikling – og et stærkt fagligt fællesskab.

Du kan følge arbejdet op mod kongressen på en særlig kongreside på vores ny portal dsr.dk. Og i kongresdagene vil

Som sygeplejersker er vi nødt til at blive bedre til at synliggøre og konkretisere for vores omverden præcis hvilken forskel, høj sygeplejefaglig kvalitet gør.”

3

4

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

NYT FRA DIN KREDSBESTYRELSE Du kan løbende følge bestyrelsens arbejde gennem interviews og nyhedsmail Vidste du, at du løbende kan holde dig ori­ enteret om, hvad din kredsbestyrelse drøfter og beslutter? Efter hvert møde udarbejdes et nyhedsbrev, som du finder på den nye midtjyske portal, hvis du i søgefeltet skriver: kredsbestyrelse nyhedsbrev. Her finder du desuden de interviews med kredsbestyrel­ sesmedlemmer, der bliver offentliggjort efter hvert møde.

Du kan også vælge at få nyhederne sendt direkte til din mailboks. Det kræver alene, at du, efter du er logget ind på porta­ len, redigerer i Min profil og her krydser af, at du gerne vil modtage nyheder fra Kreds Midtjylland.

Kommende møder Kredsbestyrelsen afholder ti ordinære besty­ relsesmøder i løbet af et år. Og som noget nyt suppleres disse møder af kvartalsvise temamøder, hvor bestyrelsen dykker særligt ned i særlige emner og temaer. Årets første temamøde afholdes 29. marts og lige­ ledes som noget nyt på to af kredsens arbejds­ pladser – denne gang Psykiatriens Hus og Regionshospitalet i Silkeborg. Mødets tema bliver kredsens satsning

TILBUD

HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN

Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger:

31. marts 2016 Syrien - en fortælling om mit fædreland Ann Dahy, kredschef DSR, Kreds Midtjyl­ land, om det danske missions­hospital i ­Nebek, arabere og en krig, som forandrede verden. Herefter valg til Kontaktudvalget.

Arrangementet er gratis.

BUPL, Stationsvej 8, 7500 Holstebro kl. 14.00-16.00.

TIL SENIORER

VIBORG/SKIVE OG OMEGN 12. april 2016 Medlem af Etisk Råd, Edith Mark, holder foredrag om etiske dilemmaer fra undfan­ gelse til dødshjælp.

Pris: 50 kr.

Mønsted Kro, Holstebrovej 205, 8800 Viborg kl. 14.00-16.30.

Tilmelding senest 7. april 2016 tlf. 8688 0084, Ingridboege@hotmail.com eller tlf. 8664 7332, emjkoefoed@gmail.com

30. maj 2016 Ladywalk i Agger De sorte huse, Aalumsvej, 7770 Agger kl. 18.30-21.00.

Pris: Arrangementet er gratis for Senior­ medlemmer af DSR i Kreds Midtjylland Bemærk: Der er udlevering af trøjer mellem 17.00 og 18.00.

Tilmelding senest hhv. 24. marts og 20. april 2016 til 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com

på at indsamle og formidle gode sygepleje­ faglige historier til ’læring og inspiration for sygeplejerskekolleger og beslutningstagere’.

(Læs mere s. 19)

AARHUS OG OMEGN 5. april 2016 Som optakt til Sommerudflugten 2016 – der bl.a. går til Viborg Domkirke og Søndermarkskirken – vil der blive fortalt om egnen i og omkring Viborg.

31. maj 2016 Sommerudflugt til Viborg og omegn.

Nærmere informationer følger.

Pris: 300 kr. 200 kr. i depositum ved tilmelding og 100 kr. i bussen.

Foredrag foregår kl. 14.00-16.00 i Klostercaféen, Klostergade 37, Aarhus C. Til/afmelding 2398 1009 eller 8619 1708 senest fredag før mødet, dog 10 dage før ved udflugt.

5

BESØG PÅ DIN ARBEJDSPLADS? Kredsbestyrelsen har planlagt at besøge arbejdspladser i foråret 2016 ”Det er af stor betydning, at vi som kredsbe­ styrelse har en præcis fornemmelse af, hvad der rører sig blandt sygeplejerskerne på arbejdspladserne, og derfor har vi besluttet en ny runde med besøg på arbejdspladser,” siger kredsformand Anja Laursen.

Kredsen har kontaktet alle tillidsrepræ­ sentanter og åbnet mulighed for besøg af to medlemmer fra kredsbestyrelsen til en snak om, hvad der rører sig på arbejdsplad­

sen og i sygeplejerskers arbejdsliv. Foreløbig er 9 besøg planlagt i april og maj måned. Ønsker du og dine kolleger besøg på jeres arbejdsplads enten 13., 18. og 25. april eller 17. maj, kan I kontakte chefsekretær Inge Pedersen: midt-ip@dsr.dk senest 31. marts.

Besøgene kan evt. planlægges til at foregå i forbindelse med en pause. ”Hvis der kan arrangeres et lokale og noget kaffe, kommer kredsbestyrelsesmedlemmerne

med lidt sødt til kaffen,” siger Inge Pedersen.

Møderne vil være åbne for både medlem­ mer, ikke-medlemmer og sygeplejefaglige ledere. Hvis møderne af praktiske årsager skal afvikles i lokaler, hvor der også er andre faggrupper til stede, er det også i orden.

De tidligere arbejdspladsbesøg foregik i 2013, hvor i alt 29 arbejdspladser fik besøg.

ØKOLOGISK SØLVGLANS OVER MEDLEMSHUSET Fra tid til anden kan man høre glad fløjten eller sang fra køkken- og kantineområdet i medlemshuset, hvor Jesper Hyre-Jensen dagligt boltrer sig som køkkenansvarlig blandt økologiske produkter og fødevarer.

Og nu har Jesper endnu en grund til at fløjte løs, da de midtjyske sygeplejerskers med­ lemshus har modtaget sølvmærke i økologi fra Økologisk Landsforening. Anerkendelsen gives, når 60 - 90 procent af vægten af de råvarer, som bruges i tilberedningen, er økologiske.

Jesper har siden sin ansættelse netop haft fokus på økologi, pålidelige leverandører, velsmag og masser af grøntsager, så med sølvmærket er ét af Jespers faglige mål i hus. ”I min madlavning er det vigtigt for mig at tænke på naturen. Tænke i sundhed. Og sundhed for mig er masser af grøntsager.

Samtidig prioriterer jeg at arbejde med rene råvarer og stræber dermed efter at servere mest mulig mad lavet fra bunden,” siger Jesper Hyre-Jensen.

Kvalitet vægtes højt På Food-Expo i Herning i starten af marts modtog Jesper og DSR, Kreds Midtjylland hæder for arbejdet med at servere sund og velsmagende økologisk mad til de medlemmer, samarbejdspartnere, gæster og ansatte, der færdes i huset. ”Vi har siden, vi flyttede ind i Medlems­ huset, lagt stor vægt på, at forplejningen skal være et væsentligt bidrag til alle, der gæster og bruger huset,” siger kredschef Ann Dahy. ”Duften af friskbagt brød, og måltider fremstillet fra bunden af ærlige råvarer gør det lidt bedre at holde pauser og være klar i hovedet til næste opgave. Vi er virkelig glade for og stolte over, at vores køkken på meget kort tid har erhvervet et sølvmærke i økologi. Det betyder jo også lidt mindre kemikalier i vores jord, vores dyr og vores drikkevand. Og for en gangs skyld låner jeg med glæde et ord fra økonomi­ styringsretorikken: det har været omkost­ ningsneutralt!”

Køkkenansvarlig Jesper Hyre-Jensen modtager det økologiske sølvmærke på Food-Expo i Herning.

6

VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

DANMARK

NÅR VILJE BANER VEJEN Sygeplejerske Gezal Osman har som afghansk flygtning haft en anderledes vej ind i sygeplejefaget.

2

7-årige Gezal Osman er blandt syge­ plejerskerne, der sørger for kyndig sygepleje på Organkirurgisk Sengeafdeling på hospitalet i Horsens. Her er hun i aktivitet blandt en broget mængde patienter, som gæster afdelingen med urologiske sygdomme eller organlidelser, der kræver operation. Men også terminale patienter tilbydes åbne indlæggelser på stuerne, hvor Gezal gør god brug af sin brede sygeplejeuddannelse.

Hun modtog sygeplejeemblemet i 2015 fra VIA i Silkeborg, og jobbet i Horsens er hendes første som uddannet sygeplejerske.

Gezals navn indikerer, at hendes barndom har budt på noget nær det diametralt modsatte af en typisk dansk barndom. Og ganske rigtigt. Gezal er fra Afghanistan. Som 15årig landede hun i Alken i Midtjylland i et land, som på mange måder står i kontrast med landet, hun er født i.

Flugten Grundet faderens militære baggrund flygtede familien fra Talebanstyret – en islamisk fundamentalistisk politisk bevægelse, som fra midten af 1990’erne kontrollerede store dele af Afghanistan.

Gezal var 7 år og med på flugten fra hovedstaden Kabul i Afghanistan var Gezals forældre og hendes 11 år ældre storesøster. De boede

gennem en årrække i nabolandene Pakistan, Iran og Aserbajdsjan, hvor søstrene fik mulighed for at gå i skole. Men i 2003, da Gezal var 15 år, fik familien mulighed for at komme til Danmark som kvoteflygtninge gennem FN. "Vi blev taget utrolig godt imod af borgerne i Alken. Vi oplevede kun venlige og imødekommende danskere,” fortæller Gezal med et stort smil. I Alken boede også sygeplejerske Karin Fosdal. Hun skulle vise sig at få en nøglerolle under Gezals uddannelse som sygeplejerske.

Tørklædet I fugleflugtslinje er der godt 5.000 kilometer mellem hovedstaden Kabul i Afghanistan og Alken i Midtjylland. Også rent mentalt kan der være langt mellem et muslimsk og krigshærget land med 32 millioner indbyggere mod knap 5.7 millioner indbyggere i landet mod nord, hvor nationalflagets hvide kors på rød baggrund røber landets overvejende kristne befolkning.

Religion fylder en stor del i Gezals liv, og som sygeplejestuderende besluttede hun for to år siden, efter at have studeret Koranen, at bære tørklæde.

"Jeg tror på, at min gud – Allah – har været med til at give mig det gode liv, jeg og min familie har haft i Danmark. Det er jeg taknem-

7

ASERBAJDSJAN AFGHANISTAN IRAN PAKISTAN

melig for, så derfor bærer jeg tørklædet for at ære den gud, jeg tror på. Det er vigtigt for mig at understrege, at det er mit helt eget valg, og at det er et bevidst valg, jeg har taget. Jeg ved, at mange ser tørklædet som kvindeundertrykkende, men sådan ser jeg ikke på det. Jeg er stadig den samme, som jeg var før, og for mig har det alene været ensbetydende med at gøre noget godt for mig selv,” fortæller den unge sygeplejerske.

Gezal blev i 2011 gift med en mand, der ligeledes har afghanske rødder. Han accepterede, at hun ønskede at bære tørklæde i det offentlige rum, men han advarede hende imod de ulemper, han forudså det kunne medføre – eksempelvis at valget ville besværliggøre hendes arbejde som sygeplejerske.

Et svært valg Det viste sig, at Gezals bedre halvdel forudså en reel problemstilling. I hvert fald blev Gezal som nyuddannet tilbudt flere jobsamtaler. Men et job medførte det ikke. ”Jeg ved jo ikke, hvorfor jeg ikke fik et job, men jeg havde på fornemmelsen, at det måske skyldtes mit tørklæde. Derfor besluttede jeg mig for at møde frem utildækket. Og efter en jobsamtale fik jeg arbejdet i Horsens.

Det er jeg rigtig glad for. Jeg har en god afdelingssygeplejerske og nogle virkelig gode kolleger,” fortæller Gezal.

At Gezal har måttet gå på kompromis med sin religiøse overbevisning, har hun fundet ro med. ”Som muslim er det vigtigt at gøre noget godt for samfundet. Derfor har det været

8

VORES MIDT

Som troende muslim bærer Gezal Osman tørklæde som privatperson.

­ igtigt for mig at få et job. Hvorfor skulle v jeg holde mig tilbage og lade mig bremse af, at jeg bærer tørklæde? Det tror jeg også, min gud forstår,” siger hun og smiler.

Stor beslutning Gezals afdelingssygeplejerske ved, at ­Gezal er muslim og privat bærer tørklæde. ”Jeg ved, at min afdelingssygeplejerske og arbejdsplads vil have det fint med, hvis jeg også bærer tørklæde på arbejdet, men for mig handler det om at være helt parat. Det er en stor beslutning at bære et så tydeligt religiøst symbol i sit daglige arbejde, og jeg skal være klar at forholde mig til de spørgsmål, tørklædet vil afføde fra patienter, kolleger og pårørende,” forklarer Gezal. Hun ved, hvad hun taler om, for hun har båret tørklæde under en praktik som sygeplejerskestuderende og på egen krop oplevet det hav af spørgsmål, det medførte. ”For mig har det været vigtigt, at mine kolleger lærer mig at kende som person og som sygeplejerske, før de skal forholde sig til min religion. Og med min historie håber jeg, at arbejdsgivere kan minde sig selv om at se personers faglighed og personlighed, før de forholder sig til vedkommendes eventuelle religion. Også så andre muslimske kvinder med tørklæde ikke giver op, hvis de oplever det er svært at få job.”

Til gensidig glæde I Alken blev Gezal under starten af sin uddannelse opfordret af en nabokone til at tage kontakt til sygeplejerske Karin Fosdal. De to har siden første møde kørt fagligt og venskabeligt parløb. ”Karin var en fantastisk støtte for mig under uddannelsen. Hun inviterede mig

MANGFOLDIGHED I REGION MIDTJYLLAND Det er Region Midtjyllands mål, at andelen af medarbejdere med anden etnisk baggrund skal afspejle det lokale arbejdsmarked og de enkelte fagområder.

Du finder Regionsrådets beslutninger vedrørende mangfoldighedsindsatsen i Midtjylland på rm.dk

gang på gang hjem, og så sad vi sammen og gennemgik fysiologi, anatomi og skriftlige opgaver, som var det, der udfordrede mig mest under uddannelsen. Og jeg VILLE bare ikke aflevere opgaver, jeg ikke selv var tilfreds med, så jeg er meget taknemmelig for Karins hjælp,” fortæller Gezal.

Men ikke kun Gezal har haft glæde af det blomstrende venskab og faglige fællesskab. ”Det har været utrolig berigende for mig at have været med i Gezals udvikling både fagligt og sprogligt for så til slut at få lov til at være med til hendes dimission i juni sidste år.

Jeg er både glad for og stolt over det, Gezal har formået,” fortæller Karin.

Praktik var afgørende Ud over Karin har en anden vigtig kvinde i Gezals liv haft betydning for hendes karriere­ vej – Gezals mor. Hun var hjertesyg gennem

MIDTNYT

Ø-LIV I MEDLEMSHUSET en stor del af sit liv, og kort efter ankomsten til Danmark blev hun opereret. Hun var dog stadig så mærket af sin tilstand, at Gezal og hendes søster gennem mange år passede og plejede hende.

"Vi har været vant til bl.a. at stå for maden og hjælpe til med mange huslige pligter," fortæller Gezal om moderen, der gik bort i 2013, tre år efter faderens død, som tog hårdt på hende, beretter Gezal.

Omsorg og pleje har derfor været en naturlig del af Gezals liv, men det var for alvor først, da hun under sin uddannelse på HHX var i en kort praktik som sygeplejerske på hospitalet i Silkeborg, at hun fik øjnene op for sygeplejeuddannelsen. ”Det føltes bare rigtigt at gå den vej,” siger hun og lyser op, inden hun uddyber: ”Det har altid betydet meget for mine forældre, at min søster og jeg skulle have en uddannelse, så de har virkelig bakket mig op. Derfor har det også været vigtigt for mig at gennemføre sygeplejeuddannelsen, også selvom min mor undervejs blev tiltagende dårligere og til sidst gik bort.”

Taknemmelig I det daglige arbejde på Organkirurgisk Sengeafdeling i Horsens sætter Gezal både den helt grundlæggende men også instrumentelle sygepleje højt, som arbejdet kræver, hun som sygeplejerske mestrer. ”Jeg holder meget af de opgaver, som mit job byder mig. Vi har opgaver, der kræver meget af vores faglighed, og det synes jeg er spændende. Vores arbejde består af alt fra at give medicin, hjælpe med personlig pleje samt samarbejde med både pårørende og de kommunale instanser om udskrivelse, og det udfordrer min faglighed på forskellige måder.

Samtidig har jeg det rigtigt godt med at gøre noget godt for andre mennesker, så jeg er glad og taknemmelig over, hvor jeg er i mit liv lige nu,” slutter Gezal.

Sygeplejerske Ellen Bye Jensen udstiller motiver fra Fur i medlemshuset, og du kan med et besøg i kredsens medlemshus få et næsten ekspressionistisk indblik i landska­ berne på Fur. ”Jeg bor, jeg lever, jeg maler på Fur, som er en lille fredfyldt bakkeknold midt i Limfjorden i det nordvestlige Jylland. Her har jeg har slået rod, og her løber jeg aldrig tør for inspiration og motiver til mine fremtidige malerier,” fortæller Ellen Bye Jensen. Ø-motiverne kan du se i medlems­huset indtil maj 2016.

Læs mere om Ellen Bye Jensen og Går du med en udstiller i maven? se eksempler på hendes oliemaleKredsen har plads til nye udstillere, rier: www.ellenbyejensen.dk så har du kreative evner, kontakt UllaHoberg@dsr.dk og hør nærmere, hvis du er interesseret.

BIDRAG TIL GLÆDEN PÅ DIN ARBEJDSPLADS Allerede nu kan du og din arbejdsplads gå i tænkeboks over, hvad der giver jer arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø. Kredsen gentager nemlig succesen fra 2015, hvor mange midtjyske arbejdspladser greb chancen og delte en god idé, et foto eller en historie, der illustrerede og beskrev de forhold, der sikrede netop dem et godt arbejdsmiljø. Ved at medvirke deltager man KOM også denne gang i en OG VÆ konkurrence om fire Fokus på dit arbejdsmiljø R købmandskurve – et MED Formålet med denne form for bidrag til arbejdsglæ­ fokus på arbejdsmiljøet er at fejre den fra DSR, Kreds den internationale arbejdsmiljødag Midtjylland. den 28. april. Følg med på kredsens hjem­meside, hvor du kan læse mere om betingelserne for konkurrencen.

9

10

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

MIDTJYDER PÅ DSR-KONGRES stærkt fagligt fælleskab kan være med til at udstikke kursen for et mere holdbart indret­ tet sundhedsvæsen med fokus på kvalitet og høj faglighed omkring patienten, et godt arbejdsmiljø og vilkår for syge­plejersker.

I oplægget til kongressen er der formule­ ret tre områder, som særligt skal diskuteres: ledelse og organisering, sygeplejerskers kompetencer og udvikling – og et stærkt fagligt fællesskab.

I dagene 9.-12. maj 2016 vil den midtjyske kredsbestyrelse være på arbejde i Tivoli Congress Center i København. I fire dage samles de med de øvrige kongresdelege­ rede for at drøfte retningen for DSRs arbejde de kommende to år. ”Vi ser frem til givende diskussioner, som kan bringe vores indsats for sygeple­ jerskerne i Danmark videre på de bedst tænkelige måder,” siger kredsformand Anja

Laursen. ”Kredsbestyrelsen er i fuld gang med diskussionerne af debatoplægget til kongressen ’Et bæredygtigt sundhedsvæ­ sen’, ligesom vi arbejder med midtjyske kongresforslag.”

Et bæredygtigt sundhedsvæsen I tilknytningen til kongressens tema ’Et bæredygtigt sundhedsvæsen’ vil der blive der lagt op til debat om, hvordan DSR som

VIL DU MED PÅ KONGRES? Også til denne kongres vil Kreds Midtjyl­ land tilbyde medlemmer at deltage. ”Vi mærker stor interesse fra tillids- og arbejds­ miljørepræsentanters side for at deltage,” siger kredsformand Anja Laursen. ”Det er virkelig dejligt, for det vidner om, at det i det daglige arbejde er vigtigt at have tæt kendskab til, hvad der rører sig i hele DSR.” Udover at organisationsvalgte kan

deltage som gæster, har kredsbestyrelsen besluttet, at også medlemmer, der ikke har tillidshverv, kan opleve kongressen som gæster. Det kan man søge om ved at tilmelde sig via kredsens aktivitetskalender på dsr.dk/midtjylland senest 27. april 2016.

For medlemmer dækker kredsen billigste offentlige transport til og fra kongressen.

Følg bestyrelsens arbejde Den midtjyske kredsbestyrelse samles til et særligt kongresseminar den 2.-3 maj 2016 for at gennemgå alle kongresforslag og forberede kredsens indlæg i debatterne og indsatsen i alle kongresdagene.

Som ved tidligere kongresser deltager kredsens kommunikationsteam også i kongressen, så det bliver muligt via kred­ sens hjemmeside løbende gennem daglig omtale at følge midtjyderne på kongres.

11

I BIFFEN MED KOLLEGE R

Rikke Brønnum (fra venstre), Bitten Korshøj og Dorthe Haskaj fra hjemmesygeplejen, Randers Kommune, Område Syd klar til medlemsarrangement med film og oplæg i Randers Kino.

Omkring 600 ­midtjyske medlemmer har deltaget i forårets arrangementer med film og oplæg om demens. ”For mig som hjemmesygeplejerske var det både spændende, rørende og relevant at deltage.” Sådan siger hjemmesygeplejerske Rikke Brønnum fra Område Syd i Randers Kommune. Hun deltog sammen med kol­ leger i arrangementet i Kino Randers med filmen ’Jeg er stadig Alice’ om en universi­ tetsprofessor, der bliver ramt af Alzheimers.

Forud for filmen var der oplæg i salen af Poul Jensen, der fortalte om sine oplevelser som pårørende til en Alzheimersramt hustru. ”Oplægget var næsten mere rørende end selve filmen,” fortæller Rikke, der havde debut som biografgænger til kredsens særlige forestillinger.

Omkring 600 medlemmer har delta­ get i forårets arrangementer med film og oplæg om demens i fire midtjyske biografer.

Biograferne i Randers og Struer var nye tilbud denne gang sammen med biografer i Aarhus og Silkeborg, idet kredsen løbende arbejder på geografisk spredning af med­ lemstilbud.

Godt at dele med kolleger ”Jeg synes, det var en stor oplevelse at deltage i arrangementet. Faktisk har jeg set filmen én gang tidligere, og den rørte mig på en helt speciel måde, så jeg ville gerne dele oplevelsen med kolleger, da chancen opstod.

Og indholdet i filmen kredser jo om Alzhei­ mers og demens, som vi i hjemmesygeplejen også er i berøring med,” fortæller Rikke. Hun fremhæver det positive i, at biografforestil­ lingerne kombinerer socialt samvær med refleksion og indspark til sygeplejefaget.

”Faktisk skulle vi som kolleger have været ude og spise sammen inden biografforestillingen, men det måtte vi desværre droppe, da flere kolleger på dagen måtte melde fra,” fortæller Rikke.

Hun håber, at kredsen fortsætter med at tilbyde fagligt relevante film, så hun og kol­ legerne får en ny chance for en hyggelig aften sammen.

Flere end 2000 biograftilmeldinger har DSR, Kreds Midtjylland nu rundet, siden kredsen i 2014 begyndte at tilbyde gratis biografforestillinger for midtjyske medlem­ mer. Fem forskellige film har indtil videre været vist på lærreder i et bredt udvalg af midtjyske biografer. Kredsen planlægger nye tilbud til efteråret.

12

SUNDHEDSPLEJE PÅ TVÆRS

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

SUNDHEDSPLEJE PÅ TVÆRS Projektsundhedsplejerske Tine Pilgaard skal det kommende år fungere som bindeled for fami­ lier med moderat tidligt fødte børn i Viborg i overgangen mel­ lem hospital og hjem.

F

Forskning viser, at forældre til moderat tidligt fødte ofte kan føle sig utrygge, da børnenes signaler er sværere at aflæse og handle på end børn født til tiden.

Desuden bekymrer forældrene sig ofte mere om barnets udvikling både på kort og længere sigt.”

Sådan forklarer projektsygeplejerske Tine Pilgaard om baggrunden for projekt ”Sundhedspleje på tværs”, der er et nyt tværsektorielt samarbejde mellem Sundhedsplejen i Viborg Kommune, Afsnit for nyfødte (neonathalafsnittet) og Afsnit for Kvindesygdomme og barslende, Regionshospitalet Viborg. ”Forældrene føler sig alene med ansvaret, og de savner sparring fra fagpersoner med særlig viden om de udfordringer, barnet kan få.”

Bindeled mellem hospital og hjem Projektet har været længe forberedt og ønsket, og nu har en større bevilling fra Trygfonden gjort det muligt at iværksætte et foreløbig etårigt forløb. Alle familier med moderat tidligt

13

”DET VAR LIDT OVERVÆLDENDE” fødte børn (født i uge 32-37) i Viborg Kommune vil derfor få tilbudt at indgå i ”Sundhedspleje på tværs”.

Tine Pilgaard er fra 1. februar 2016 ansat som projektsundhedsplejerske i en delestilling tilknyttet både den kommunale sundhedspleje og regionshospitalet. ”Jeg skal fungere som bindeled for familierne i overgangen imellem hospital og eget hjem,” fortæller Tine. Konkret betyder det, hun følger familierne ved at deltage i indlæggelsessamtaler, have løbende kontakt med familierne under indlæggelsen og deltage i planlægningen af udskrivelsen. De familier, som tilbydes tidligt hjemmeophold, får besøg af hende i hjemmet. Efter udskrivelsen skal hun følge familien i eget hjem som familiens sundhedsplejerske. Statistisk set vil der blive tale om ca. 30 familier. Tine skal som del af projektet sammen med projektleder Lene Birkner Nielsen desuden interviewe fire familier, der deltager i projektet, og fire fra en kontrolgruppe uden for projektet. ”Hele indsatsen vil selvfølgelig foregå i tæt samarbejde med det personale, der i øvrigt er omkring familierne,” understreger Tine.

Tvillingerne Sofia og Malthe kom til verden pludseligt og 8 uger før termin. Som ’moderat tidligt fødte’ er de del af den gruppe børnefamilier i Viborg, der fremover får et særligt tilbud om ’Sundhedspleje på tværs’.

D

a Tanja Louise Duncker Lihn og Kristian Sand Lihn tog fra bopælen i SønderRind til hospitalet i Viborg en kold novemberdag sidste år, var det alene, fordi en jordemoder vurderede, at Tanja måske var ved at udvikle en blærebetændelse og derfor skulle testes. Men inden der var gået et halvt døgn havde Tanja født de ventede tvillinger: Sofia og Malthe.

Sofia kom gennem en almindelig

Gundigt afsæt – og fremtidsønsker Tine Pilgaard har som de øvrige i projektgruppen arbejdet ihærdigt for at få projektet i gang. Hun har 16 års erfaring som neonatalsygeplejerske og har været med-initiativtager til afdelingens ’tidligt hjemmeophold’ for tidligt fødte børn, ligesom hun har været med til at udvikle og afvikle forældrecafé. Hun har gennemført kommunikationsuddannelsen ’Den professionelle samtale’, og i januar 2016 færdiggjorde hun uddannelsen som sundhedsplejerske. ”Vi har store forventninger til projektet og tror, vi kan imødekomme et behov hos både forældre og børn,” siger hun. ”Vi glæder os til at komme i gang med samarbejdet med familierne og til at udvikle samarbejdet med alle involverede personalegrupper.”

Kristian og Tanja Lihn med tvillingerne Sofia og Malthe (forrest).

14

SUNDHEDSPLEJE PÅ TVÆRS

fødsel til verden først; Malthes ankomst var som en sædefødsel noget vanskeligere.

Sunde og raske var de - og vejede henholdsvist 1690 og 1915 gram.

Personalet gav tryghed Født 8 uger for tidligt var Sofia og Malthe i fagsprog ’moderat tidligt fødte’ og blev derfor sammen med Tanja indlagt på Afsnit for nyfødte (neonathalafsnittet) på Regionshospitalet, Viborg. ”I første omgang var det en stor og glædelig overraskelse for os i maj sidste år at få at vide, vi ventede tvillinger,” fortæller Kristian. ”Vi valgte ikke at få noget at vide om deres køn og blev ekstra glade, da vi fik både en dreng og en pige. Men det hele var da lidt overvældende.”

Som nybagte forældre har de alene ros og anerkendelse i forhold til forløbet på hospitalet. ”Det var en stor tryghed at have så dygtigt personale omkring os,” siger Tanja. ”I begyndelsen skulle børnene jo overvåges hele tiden i åben kuvøse, og for os var der meget, der skulle læres: først at sondemade og så skulle jeg gradvist i gang med amningen. Og

Nyfødte Sofia (tv) og Malthe – og to en halv måned senere ...

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

så var der jo også lige bleskift og at lære at bade dem.”

Amningen fik Tanja efterhånden styr på og sågar som synkronamning. Da DSR midt er på besøg hjemme hos familien ca. to en halv måned efter fødslen er det tydeligt, hvordan børnene – og forældrene – trives.

Og Sofia vejer da 3710 gram, Malthe 4310 gram.

Den røde snor fulgte ikke med Under opholdet på neonathal-afsnittet tilbragte familien en tid i eget familierum, og midt i december kom de på tidligt hjemmeophold med kontrol på hospitalet to gangen om ugen. 8. januar 2016 blev de udskrevet – ca. en uge tidligere end den oprindelige termin. ”Det var SÅ dejligt endelig at komme hjem i egne omgivelser og i gang med at få en hverdag til at fungere,” siger Kristian. ”Men vi var godt nok trætte; de skulle jo have mad hver tredje time – 24-7.” Efter barselsorlov og juleferie måtte han samtidig i gang med sit daglige arbejde som tømrer. ”Jeg nød især roen,” fortæller Tanja. ”Men jeg skulle så også i dagtimerne klare alt selv – den røde snor følger jo ikke med hjem.”

En god begyndelse Kristian og Tanja fremhæver, hvor meget de kyndige sygeplejersker betød for dem under opholdet. ”Vi lærte sygeplejerskerne rigtig godt at kende; alle var så hjælpsomme og dygtige til at lære os op, så vi følte os trygge, da vi skulle hjem.”

Også sundhedsplejerskens indsats er de glade for. ”Vi blev kontaktet allerede på hospitalet, og siden har Dorthe Wiederholdt holdt godt øje med børnene og givet os mange gode råd undervejs. Og ikke mindst lært os at slappe af i forhold til, at de vokser godt og trives.”

Efter hjemkomsten har Kristian produceret en 18 minutters video om hele forløbet og opholdet på hospitalet – som en tak til personalet.

Familien Lihn indgår nu som en del af den kontrolgruppe, der skal interviewes til projekt ”Sundhedspleje på tværs” – et projekt med fokus på tværsektorielt samarbejde i Viborg, der skal styrke forældre til moderat tidligt fødte børn i overgangen fra hospital til eget hjem.

15

Projektgruppen bag ”Sundhedspleje på tværs” består af: (Bagest fra v.) Oversygeplejerske Maria Brinck Krog, Børn og Unge HE Midt, ledende sundhedsplejerske i Viborg Kommune, Karen Stenstrup, projektsundhedsplejerske Tine Pilgaard og faglig koordinator Jette Bering, Sundhedsplejen Viborg Kommune.

(Forrest fra v.) Projektleder Lene Birkner Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, afdelingssygeplejerske Karin Hallum, Afsnit for nyfødte HE Midt, og Lise Eiskær, afdelings­ sygeplejerske Patienthotellet HE Midt.

VI KAN LÆRE AF HINANDEN Ledende sundhedsplejerske i Viborg Kommune, Karen Stenstrup, og oversygeplejerske Maria Brinck Krog, Børn og Unge Hospitalsenheden Midt, ser mange perspektiver i det fælles nye projekt ’Sundhedspleje på tværs’.

P

å oversygeplejeske Maria Brinck Krogs kontor er stemningen intens og løftet. Rundt om bordet er projektgruppen bag ’Sundhedspleje på tværs’ samlet. Det et-årige projekt er med afsæt i en bevilling fra Trygfonden netop skudt i gang. ”Vi er overbeviste om, vi kan lære rigtig meget af hinandens tilgange og dagsordner, når det gælder om at give de moderat tidligt fødte børn og deres familier den bedst tænke­lig start på livet – og styrke forældrene optimalt i overgangen fra hospital til eget hjem,” siger Karen Stenstrup, ledende sundhedsplejerske i Viborg Kommune. ”Vi har oparbejdet særlig viden i hver vores sektor: i den kommunale sundhedspleje har vi fokus på sundhedsfremme i forhold til raske børn, på hospitalet er man eksperter på syge børns behov, men når vi lægger vores viden sammen, kan vores indsats og alle løftes i det faglige niveau,” understreger hun.

Ud af gråzonen Projektleder Lene Birkner Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, Børn og Unge Hospitalsenheden Midt forklarer, at en tilskyndelse

til projektet var den opdagelse, at gruppen af moderat tidligt fødte (uge 32-37) havde et større behov for støtte end forventet.

Dette blev klart i forbindelse med den forrige sundhedsaftales fokus på de mest sårbare tidligt fødte (før uge 32). ”De ekstremt tidligt fødte børn får særlig opmærksomhed, men moderat tidligt fødte børn, der udgør 90 % af alle tidligt fødte, befinder sig i en gråzone, og det er dem ’Sundhedspleje på tværs’ vil tilgodese, ”uddyber Lene. Projekttilbuddet er afgrænset til børn født 3-8 uger for tidligt.

Perspektiver på længere sigt Oversygeplejerske Maria Brinck Krog ser mange perspektiver i projektet: ”Giver projektet belæg for en særlig indsats, er det tanken at brede tilbuddet ud til at gælde alle familier med moderat tidligt fødte også i Skive og Silkeborg kommuner, som vores afsnit som del af Hospitalsenheden Midt dækker.” Hun ser også projektsundhedsplejerskens delte ansættelse mellem kommune og region som et muligt fortsat samarbejde og understreger:

”Hvem ved: Måske kan vores erfaringer blive til glæde for moderat tidligt fødte over hele landet og ’Sundhedspleje på tværs’ udvikles til et generelt tilbud.”

SUNDHEDSPLEJE PÅ TVÆRS • Moderat tidligt fødte er børn født 3-8 uger før termin.

• ’Sundhedspleje på tværs’ er et 1-årigt projekt i tværsektorielt samarbejde mellem Sundhedsplejen i Viborg Kommune, Afsnit for nyfødte (neonathalafsnittet) og Afsnit for Kvindesygdomme og barslende, Regionshospitalet Viborg.

• En projektsygeplejerske ansat i en delestil­ling mellem kommune og region skal være ­bindeled for familier med moderat tidligt fødte i overgangen mellem hospital og hjem.

16

MENINGER I MIDT

Tekst: Ditte Scharnberg

Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Rent fagligt har min arbejdsplads været omfattet af projekt: ’Sikker Psykiatri,’ og hos os har vi haft fokus på at nedbringe tvang. Vi har eksempelvis alle været på kursus i deeskalering, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil gøre en positiv forskel hos os. Deeskalering er en proces, vi som personale kan benytte i akutte, tilspidsede situationer, hvor patienten understøttes i at falde til ro gennem kommunikative teknikker, og hvor personalet fokuserer på at have kontrol over situationen og ikke patienten. Teknikkerne styrker vores faglighed, og vi nåede det mål, som vi satte os for nedbringelse af tvang i 2015, hvilket naturligvis er positivt for både personale og patienter.

Overordnet set er jeg optaget af kommunikation.

Vi er en sektor under pres med mange forandringer, og derfor arbejder jeg på, at vi får fokus på en anerkendende og respektfuld kommunikation mellem hinanden på alle niveauer.

Selvom vi er meget forskellige mennesker, skal vi huske på, at vi er fælles om at løse den samme opgave. Det er tydeligt, at vi lykkes bedst dér, hvor vores kommunikation er god.”

Mette Nielsen, tillidsrepræsentant, O1, Regions­ psykiatrien Horsens

­

En god sygeplejefaglig historie fra MIN ARBEJDPLADS Midtjyske sygeplejersker besluttede på generalforsamlingen 27. oktober 2015 debatoplægget ”Sammenhold, sparerunder og syge­plejefaglige historier”. Kredsen har derfor fokus på gode sygeplejefaglige historier, der kan ”være til inspiration og læring for sygeplejerskekolleger og beslutningstagere”.

Du kan fortælle fra DIN arbejdsplads på kredsens hjemmeside dsr.dk/kredse/midtjylland/fag/bidrag.

Efter 1. maj 2016 trækkes lod mellem alle bidrag om tre købmandskurve til tre arbejdspladser.

17

Vi har været igennem en periode med fusion mellem vores to ortopædkirurgiske afdelinger, der begge hænger sammen med ambulatoriet og patienthotellet.

Det udfordrer selvfølgelig fagligheden, og det har været en intention, at vi skulle bevare det gode psykiske arbejdsmiljø og højne den sociale kapital. Medarbejdere har kunnet komme med deres bekymringer undervejs, som så løbende er blevet samlet op under særlige temadage og fusionsmøder. Vi har som medarbejdere dermed været med i processen inden selve fusionen; vi har med andre ord forsøgt at være på forkant.

Gennem fokus på kommunikation har vi arbejdet på at give plads til hinanden og at anerkende forskellighed som en styrke. Det har bl.a. drejet sig om at give konstruktiv feedback, men også at turde tage konflikter undervejs, som vi så på personalemøder har samlet op på.

Vi har forskellig holdninger pga. forskellige arbejdsgange og plejeformer. Nu er vi så langt, vi tør anerkende forskelligheder og undre os over hinanden. Det giver videndeling og faglig udvikling – løfter os i flok.”

Mette Nielsen, arbejdsmiljø­ repræsentant, Ortopæd­ kirurgisk afdeling/ ambulatoriet, Regions­ hospitalet Silkeborg

Sidste forår gennemførte vi et projekt på afdelingen, hvor vi undersøgte patienters oplevelse af at være indlagt til operation og den patientkontakt, vi tilbyder. Vi havde en ide om, hvad der betød noget for patienternes oplevelse fx ventetid, støj mm, men reelt vidste vi det jo ikke.

Det viste sig, at de fysiske forhold betød meget lidt i sig selv; her var det afgørende, om patienterne fik en forklaring på forholdene. Det altafgørende viste sig derimod at være, om patienterne oplevede nærværende og imødekommende kontakt.

Undersøgelsen har ikke medført ændringer i forhold til fx retningslinier, men har skærpet vores opmærksomhed mod betydningen af kontakten med hver enkelt patient, så vi ikke fløjter afsted med det primære mål at afvikle dagens opgaver. Effektivitet er i dagens sundhedsvæsen næsten blevet et kvalitetsmål i sig selv, men undersøgelsen viste os, at det egentlige kvalitetsmål for patienterne langt mere drejer sig om, at vi møder dem som mennesker, der skal igennem en given proces med behandling og pleje.”

Helene Weng Olesen, tillidsrepræsentant, Anæstesi Opvågning, , Regionshospitalet Randers

18

FAGNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

I DIALOG MED MIDTJYSKE BORGMESTRE

Kredsformand Anja Laursen og kredsnæstformand Susanne Lindberg på vej til dialogmøde med Randers Kommune.

Kredsen har besøgt 12 kommuner og talt sygeplejens sag.

I løbet af sidste år og foråret har kreds­ formand Anja Laursen sammen med en kredsnæstformand og en af kredsens fagpolitiske konsulenter banket på døren til møder med borgmestre og forvaltnings­ chefer i 11 kommuner i Region Midtjylland. ”Vi har gennemført en runde med besøg i kommunerne, fordi vi tror på, at dialog med beslutningstagere giver mening i forhold til at sætte sygeplejens udvikling i det nære sundhedsvæsen på dagsordenen,” siger Anja Laursen.

Kredsen har besøgt Horsens, IkastBrande, Lemvig, Norddjurs, Syddjurs,

Silkeborg, Randers, Skive, Samsø, Holstebro og Aarhus. I 2014 besøgte kredsen også tre af disse kommuner samt Ringkøbing-Skjern.

Sygepleje på dagsordenen ”I vores drøftelser med politikere og embeds­mænd er temaerne de samme alle steder: opgaverne i det nære sundhedsvæsen, herunder lighed i sundhed, faglig kvalitet og ikke mindst ressourcerne hertil,” fortæller Anja Laursen. ”Og så har vi været interesseret i at blive klogere på, hvad der optager borgmestrene.

Vi sætter også fokus på de lokale bud­

getter, og trods presset på kommunernes ressourcer, fastholder vi, at det KAN svare sig at ansætte sygeplejersker.

Løn og ansættelsesvilkår er naturligvis også oplagte emner, vi drøfter i tillæg til budgetterne, ligesom vi peger på, at ud­ dannelse og kompetenceudvikling SKAL kommunerne tage alvorligt.”

Anja Laursen understeger, at dialoger­ ne vil fortsætte. ”Alle kommuner har været meget imødekommende – og inviteret os på genbesøg i 2016.”

Kredsen er nu i færd med at planlægge, hvorledes der skal følges op på besøgene.

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

FORTÆL EN GOD SYGEPLEJEFAGLIG HISTORIE FRA DIN ARBEJDSPLADS Du kan bidrage via kredsens hjemmeside – og deltage i lodtrækning om en købmandskurv til din arbejdsplads I forlængelse af debatoplægget ”Sammenhold, sparerunder og sygepleje­ faglige historier,” der blev vedtaget på generalforsamlingen i efteråret 2015, sætter kredsen fokus på gode sygeplejefaglige historier, der kan være til ’inspiration og læring for sygeplejerskekolleger og beslutningstagere’. ”Vi vil med indsamling og formidling af de gode sygeplejefaglige histo­ rier fra arbejdspladserne være med til at udbygge de argumenter, vi har for sygeplejens sag,” siger kredsformand Anja Laursen. ”Det er netop beretningerne fra hverdagen om sygeplejens betydning, der gør indtryk på de beslutningstagere og arbejdsgivere, der jo sætter rammen for udøvelsen af faget. Og så har historiefor­ tælling også stor betydning for, at vi sygeplejersker kan inspirere hinanden på tværs af arbejdspladser LÆS 3 og sektorer i forhold til at udvikle faget.”

MIDTJYSKE HISTORIER Indsamlingen blev lanceret for tillids- og Læs tre midtjyske syge­ arbejdsmiljørepræsentanter på Kreds Midt Træf i plejerskers sygeplejefag­ januar 2016, og nu er der oprettet en særlig tema­ lige historier fra deres side på kredsens nye hjemmeside, hvor bidragene arbejdspladser s. 16. kan indsendes: dsr.dk/midtjyllandd/fag/bidrag. Her finder du også et opslag om initiativet, der kan deles eller printes og hænges op på arbejdspladsen.

Hvordan kan du bidrage?

På kredsens hjemmeside er der oprettet en særlig temaside dsr.dk/midtjyl­ land/fag/bidrag. Her kan du bidrage med en sygeplejefaglig historie fra DIN arbejdsplads.

Du kan fx give jeres bud på, hvad der er det væsentligste, der er sket i sygeplejen for dig og dine kolleger den seneste tid. Du kan berette om projekter, initiativer eller nye samarbejder, der har løftet jeres faglighed. Du kan også fortælle om pres på jeres faglighed, og hvordan I arbejder med at løse dén udfordring i dagligdagen.

Skriv jeres historie senest 1. maj. Så deltager I i lodtrækningen om tre købmandskurve til tre af de arbejdspladser, der har bidraget. Vinderne får direkte besked medio maj.

FAGNYT

FÅ RÅD OG VEJLEDNING AF NYANSATTE KONSULENTER I DSR, Kreds Midtjylland er kredsens faglige konsulenter opdelt i to teams, der varetager medlemmers interesser i hhv. den vestlige og østlige del af kredsen. Fra starten af 2016 har begge teams fået tilgang af en ny faglig konsulent.

Helene Firouzian blev i 2015 ansat i et vikariat i team MidtVest og fra 1. januar 2016 fastansat til at varetage medlemshenven­ delser fra sygeplejersker ansat i Hospitals­ enheden Vest, Silkeborg Kommune, landets læbe-gane-spalte konsulenter samt ansatte i administrative stillinger i regionshusene i Holstebro og Viborg. Forud for sin ansættel­ se i kredsen var Helene ansat som patientvej­ leder i Region Syddanmark.

Fra FTR-suppleant til faglig konsulent Jane Knudstrup har siden årsskiftet været tilknyttet team MidtØst. Jane har ansvaret for at rådgive medlemmer fra Regions­ hospitalet Randers og Akutklinikken i Grenaa.

Derudover vejleder hun sygeplejersker ansat i Randers, Horsens eller Norddjurs Kommune­eller på én af kredsens hospices.

Tidligere ­arbejdede Jane som FTR-suppleant på Aarhus Universitetshospital.

Faglige konsulenter Jane Knudstrup (tv) og Helene Firouzian.

19

20

ØJEBLIKKE

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

S

iden nu 76-årige pensionerede sygeplejerske Else Gøbel i 2002 takkede farvel som leder på plejecenteret Beringshaven i Holstebro og gik på efterløn, har hun levet et aktivt seniorliv.

At deltage i Aflastnings- og vågetjenestens arbejde i Stuer, hvor hun bor, er et af gøremålene.

Mening i livet ”Det var en stor omvæltning at holde op med at arbejde. Pludselig var der ingen, der ventede på mig og det, jeg kan,” fortæller Else Gøbel. ”Jeg er glad for at læse og glad for haven, men faktisk kedede jeg mig lidt og savnede at kunne være med i noget, der gav mening – ikke mindst for andre.”

Det ændrede sig, da en anden pensio­ neret sygeplejerske inviterede hende med til et informationsmøde om den dengang nydannede Aflastningstjeneste. ”Jeg meldte mig med det samme,” fortæller Else, der har været aktiv lige siden.

Aflastningstjenesten blev oprettet i 2002 under Menighedsplejen ved kirker i Struer på initiativ af sygeplejerske Jette Forbech i tæt samarbejde med kommunen. Formålet er at aflaste pårørende, som passer alvorligt syge i hjemmet. I 2009 blev Vågekorpset oprettet som et supplement, hvor de frivil­ lige kvinder med erfaring i omsorg og sam­ vær tilbyder at tage ud i eget hjem eller på plejehjem for at støtte de døende og deres pårørende. I dag er de 12 aktive i tjenesten, heraf fem sygeplejersker.

Tilbyder trøst i ensomheden ”Jeg er oftest ude som vågekone, for jeg vil helst bidrage i kortere, akutte forløb,” fortæller Else. ”Det er min oplevelse, at vi med vores faglige baggrund kan tilbyde de døende fred og trøst i den ensomhed, det er at dø.

For de pårørende er der nok lidt et åg, der lettes, når vi kommer.”

Else understreger, at der ikke er tale om at gå fagpersoner i bedene, men at udvise en hjælpsomhed, hvor der er behov for det. ”Jeg synes, at det at vi som mennesker tager os af hinanden, er avlet væk med den stigende individualisering. Så her har den frivillige indsats en vigtig rolle at spille.”

21

Else Gøbel på besøg med Aflastningstjenesten hos Bente Poulsen og hendes mand Villy.

Bente er halv­ sidet lammet.

"Jeg vil stadig

gerne gøre gavn."

MIN VEJ I FAGET

22

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

SELVSTÆNDIGHEDEN TILTALER For konsultationssygeplejerske May-Britt Stage har ønsket om øget selvstændighed vist sig som den røde tråd gennem et aktivt arbejdsliv.

D

ykker man ned i 54årige May-Britt ­Stages CV, vil man bl.a. finde ansættelser i psykiatrien, i hjemmesygeplejen, som afdelingssygeplejerske på et forsorgshjem og siden 2009 som konsultationssygeplejerske i Holstebro. Tiden i hjemmesygeplejen tilmed krydret med flere år som fællestillidsrepræsentant. En kasket der dog til sidst blev for tung at bære, da May-Britt ikke længere kunne forsvare de tiltagende besparelser og omstruktureringer på området. ”Jeg kunne ikke længere stå inde for de beslutninger, der blev taget. Det skyldes nok min retfærdighedssans. Jeg er ældst i en søskendeflok, og jeg kan måske også derfor hverken please, lyve eller holde mund. Til sidst blev det simpelthen for meget,” forklarer hun.

En matros i vejen ”Jeg havde måske i virkeligheden en helt naiv tilgang til sygeplejefaget, da jeg søgte ind. Mit ønske var at hjælpe andre mennesker. Gerne i udlandet. Men så kom der en matros i vejen,” griner May-Britt Stage med tanke på matrosen Per, der siden blev ægtemanden Per. De mødtes, da May-Britt læste på sygeplejeskolen i Herning, blev kærester og har nu to døtre og to børnebørn sammen.

Gennem tiden på sygeplejeskolen fik MayBritt dog et mere nuanceret billede af, hvor sygeplejen kunne drive hende hen. En rejse, der slutteligt har ført hende til hjertet af Holstebro, hvor hun nu arbejder som konsultationssygeplejerske hos en praktiserende læge.

Spirende selvstændighed Listen over May-Britt Stage arbejdsopgaver i klinikken er alenlang. ’Sårpleje’, ’vaccina-

På May-Britt Stages klinikkontor i Holstebro er det muligt for kon­ sultationssyge­plejersken at varetage en bred vifte sygeplejeopgaver.

tioner’, ’operationsassistance’, ’børneundersøgelser’, ’blodprøvetagning’ og ’sundhedsfremme- og forebyggelsessamtaler’ står bl.a. opført. Hver onsdag er hun udekørende sygeplejerske blandt de patienter, der ikke selv kan komme på klinikken. Konsultationer med kronikere fylder en stor del af klinikdagene, der kan tælle op til 30 patienter på én dag.

”Hvis jeg eksempelvis oplever en diabetiker, der ikke selv tager ansvar for sit liv og sin behandling, så er jeg ikke sen til at fortælle ham, hvad det kan få af konsekvenser. Det er vigtigt for mig, at patienterne selv tager ansvar for deres sygdom, og derfor er min opgave at orientere om sygdommen og eventuelt følgesygdomme. Derfor skal patienten også selv være med til at sige, hvad målet for

MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.

MIG slået an til en organisatorisk karrierevej supplerende det daglige arbejde.

I 1995 var hun ansat i hjemmeplejen i Holstebro Kommune og blev i forlængelse af sikkerhedsrepræsentantjobbet også psykisk førstehjælper for sine kolleger. Siden tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant for kommunens sygeplejersker i årene 2001-2006. ”Det er i sandhed at balancere på et knivsæg, når man er fællestillidsrepræsentant. Man skal være loyal over for både sin ledelse og sine kolleger. Og for mig har det været vigtigt at have mig selv med hele vejen. Da jeg til sidst ikke mente, det var muligt, skiftede jeg job,” fortæller hun. Herfra prøvede hun kræfter med et job som afdelingssygeplejerske, inden hun i 2009 endte hos praktiserende læge Christian Thomsen.

Netværk for konsultations­sygeplejersker

deres behandling er,” fortæller May-Britt med ivrig gestikulation.

FTR på godt og ondt May-Britts tidligere leder i Holstebro Kommune gennemskuede hurtigt, at hun havde fået en medarbejder med markante holdninger, og derfor bad hun May-Britt om at blive sikkerhedsrepræsentant. Derfra var tonen

”Jeg må jo nok erkende, at min karrierevej afslører et voksende behov for stigende selvstændighed, og måske er det netop derfor, at jeg trives så godt i mit nuværende job som konsultationssygeplejerske,” fortæller May-Britt. ”Jeg synes virkelig, det er rart, vi er en lille klinik. Vi kender vores patienter godt. Ofte i generationer. Det er en gave at kunne yde så meget omsorg, nærhed og sygepleje for patienterne,” fortæller May-Britt.

Den eneste ulempe ved den store selvstændighed er manglen på sygeplejerskekolleger. Men det har May-Britt søgt en løsning på ved at være én af initiativtagerne til at samle Holstebro Kommunes konsultationssygeplejersker. De er nu en gruppe på omkring 14 sygeplejersker. ”Vi har egen Facebook-gruppe og mødes to gange årligt for at drøfte faglighed og opgaver. Mindst én gang om året forsøger vi enten at planlægge et fælles oplæg eller fælles undervisning. Men vi bruger også hinanden til at sparre med løbende, og jeg tror på, det styrker vores faglighed,” fortæller May-Britt.

Konsultationssygepleje i fremtiden Blandt mange emner drøfter sygeplejerskerne også fremtiden for konsultationssygeplejen. ”Der er ingen tvivl om, at mange læger skeler til bundlinjen, når de ser på personalesammensætningen i en klinik. Nogle klinikker forsøger at rekruttere social- og sundhedsassistenter, og det er en udvikling, vi ikke billiger, da vi mener, vi som uddannet faggruppe har et andet overblik og en uddannelse, der ser på det hele menneske. Vi er uddannet til at varetage komplekse problemstillinger hos vores patienter, og selvom vi har tæt samarbejde med klinikkens læge, så træffer vi ofte selvstændige beslutninger efter generelle anvisninger fra lægen. Dette giver det bedste grundlag for at yde den bedste sygepleje til de patienter, vi har at gøre med,” mener May-Britt, der senere på året kan fejre sit 30års jubilæum som sygeplejerske.

MAY-BRITT STAGE May-Britt Stage (th) og studiekammerat Marianne Sand foreviget i glædesrus efter anatomieksamen. Siden veninderne blev færdiguddannet i 1986 har May-Britt været ansat i hospitalspsykiatrien i Hol­ stebro og Herning indtil 1993, hvorefter hun arbejdede i hjemmeplejen i Struer og siden 1995 i Holstebro Kommune. Fra 2006 blev hun afdelingssygeplejerske på sygeafdelingen af et forsorgshjem i Holstebro, inden hun i 2009 fik arbejde som konsultationssygeplejerske.

23

TILBAGEBLIK MED FOKUS PÅ DETALJEN To sygeplejersker tilser et sår på en patient indlagt på det daværende Hornsyld Sygehus (Årstal ukendt). Sygehuset blev senere et medicinsk/efterbehandlings- og fysiurgisk genoptræningssygehus for Vejle og Horsens, inden det efter­følgende fungerede som psykiatrisk amtsplejehjem.

Vind en biografoplevelse for to personer Hvordan bør et akut og kronisk sår renses ifølge Center for Kliniske Retningslinjer?

Med sterilt vand? Med vand og sæbe?

Med vand fra vandhanen?

Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 3. april 2016.