FRØBLADET 2025
Kvalitetsfrø med stærke rødder
Klima og bæredygtighed
Nyheder
Høj fordøjelighed i centrum
Slætblandinger til malkekøer
Unikke alm. rajgræssorter
Rødkløver og/eller Hvidkløver
Slættidspunkt
Biodiversitet i græsmarken
OptiSlæt-blandinger
Urter i græsmarken
Græs i majs
Efterafgrøder
– mange muligheder
Kødkvæg
Heste
Frø til Vildt
Plænegræs
Blomster- & Bestøverbrak
Sortiment af frøblandinger
Sortiment af græs & kløver
Blomsterblandinger
Udgivet af
DSV Frø Danmark A/S
Energivej 3
7500 Holstebro
Telefon 97 42 05 33
info@dsv-froe.dk www.dsv-froe.dk
Redaktion
Betty Schmidt ansvarshavende betty.schmidt@dsv-froe.dk
Layout og tryk
Johansen Grafisk Telefon 97 40 22 33
Klima og bæredygtighed
Vi har store udfordringer med klima, miljø, reduktion af CO2-udledning samt biodiversitet - og landbruget er en del af løsningen. Som frøproducent og frøleverandør arbejder vi målrettet på at udvikle produkter, som bidrager med løsninger til de mange udfordringer.
Græs er klimavenligt og bæredygtigt
Græs er flerårigt, har et lavt behov for plantebeskyttelse og en lille risiko for N-udvaskning. Græs har en lang vækstsæson og er dermed i stand til at udnytte solens energi i en stor del af året. En god græsmark kan årligt lagre meget kulstof – kulstof, der fjernes fra atmosfæren. Mere kulstof i jorden giver mere frugtbare og humusrige jorde, der bedre kan modstå klimaforandringer, f.eks. meget nedbør eller tørke.
Der arbejdes intensivt på at udvikle flere anvendelsesmuligheder for græs - herunder bioraffinering af kløvergræs på Ausumgård ved udvinding af protein til grise, fjerkræ og mennesker. En højere selvforsyning med protein vil bl.a. betyde en mindre soja import, hvilket også bidrager til at mindske klimaaftrykket.
Høj fordøjelighed i græsset
Vi fokuserer i vores græsforædling meget på sorternes fordøjelighed – en høj fordøjelighed af cellevægge giver en øget foderoptagelse, bedre foderudnyttelse, lavere metan-udledning samt en højere mælkeydelse – altså i sidste ende både et bidrag til klimaet og en bedre økonomi for landmanden.
Bæredygtig emballage
Vi har været i proces med at udskifte vores småpakninger fra plastemballage til papirsposer. Det er nu gennemført, således plastemballage til vores frø er slut. Vi har to nye papirsposer til de forskellige produkter.
Nyheder
Til 2025 introducerer vi nogle nye sorter af græs og kløver samt foretager lidt justeringer i vores blandinger til Blomster- & Bestøverbrak.
Nyheder
Klement – ny mindrebladet hvidkløversort
Dolomit – ny tetraploid ital. rajgræs
Øko. Klement – ny mindrebladet hvidkløversort
Øko. Munida – ny storbladet hvidkløversort
Øko. Arnando – ny diploid middeltidlig alm. rajgræs
Blomster- & Bestøverbrakblandinger – justeret indhold
DSV Blomsterbrak Enårig – justeret indhold
Nyheder og ændringer til 2025 i konventionel og økologisk markfrø
Storsække
Sidst i januar kommer kataloget med det komplette sortiment af økologisk frø
Vore frøblandinger kan ved bestilling i god tid fås i 200 kg storsække.
Erfaringer viser store arbejdsmæssige besparelser – både arbejdsbelastning og tid – ligesom den praktiske størrelse med 200 kg pr. storsæk giver en god fleksibilitet i disponeringen – kun få suppleringssække for at opnå den ønskede frømængde.
Storsækkene har løftestropper samt en tud, der kan lukkes for.
Høj fordøjelighed i centrum
En forudsætning for at opnå den høje fordøjelighed i kløvergræsensilagen er et godt udgangspunkt i de græssorter, der indgår i frøblandingen. Fordøjelighed af cellevægge er her en central parameter, som vores forædlere arbejder meget med i udvælgelsen af nye sorter.
Nogle af alm. rajgræssorterne er desuden unikke med et lidt højere sukkerindhold hen over sæsonen. Sukker hjælper til en hurtig ensileringsproces, hvilket betyder en højere foderværdi og mindre tab af næringsstoffer.
Højere selvforsyning
Lavere metanudledning
Bedre økonomi
Græssorter med høj fordøjelighed og unik sukkerprofil
Bedre udnyttelse af foderet Højere foderoptagelse
Mindre tab af N i gødningen Højere mælkeydelse
Fordøjelighed af græssorter er i centrum for mange produktions- og klimarelaterede parametre
Slætblandinger til malkekøer
Når der skal vælges slætblanding til malkekøer, er der en række faktorer at tage stilling til. Man kan tage udgangspunkt i fordelingen mellem kløvergræs og majs i rationen. Generelt bidrager kløvergræs især med fordøjelige cellevægge og protein, mens majs bidrager med stivelse.
Jo mere kløvergræs, der er i rationen, des mere betyder indholdet af fordøjelige cellevægge. Derfor anbefales der typisk frøblandinger primært bestående af hvidkløver og alm. rajgræs til græsrige rationer, mens frøblandinger med rødkløver og mere strukturrige græsarter som rajsvingel og strandsvingel vælges til majsrige rationer.
Det skal dog pointeres, at uanset hvilken kløvergræsblanding, man vælger, kan foderværdien i høj grad påvirkes af slætstrategien, herunder antal slæt og slætinterval.
Ud over foderplan spiller jordtype, +/- vanding ind på valg af blanding – typisk er rødkløver og strandsvingel mere tørketolerant end hvidkløver og alm. rajgræs.
I skemaet tages der udgangspunkt i rationens fordeling mellem kløvergræs og majs med forslag til egnede slætblandinger.
Foderration
1/3 græs
Primær græsart
Alm. rajgræs
Hybrid rajgræs
Rajsvingel, rajgræstype
Strandsvingel
2/3 majs
1/2 græs
Mange græsarter
Alm. rajgræs
Hybrid rajgræs
Rajsvingel, rajgræstype
1/2 majs
Strandsvingel
Mange græsarter
Alm. rajgræs
2/3 græs
Hybrid rajgræs
Strandsvingel
1/3 majs
Med rød- & hvidkløver Kun med hvidkløver Uden kløver
• Frøbl. nr. 34
• Sydvestjyden Rød
• Frøbl. nr. 42
• AberWolf45
• Frøbl. nr. 45
• Frøbl. nr. 47
• OptiMælk m. rødkløver
• Frøbl. nr. 40
• Frøbl. nr. 49
• OptiSlæt
• OptiSlæt m. urter
• Frøbl. nr. 34
• Sydvestjyden Rød
• Frøbl. nr. 42
• AberWolf45
• Frøbl. nr. 45
• Frøbl. nr. 47
• OptiMælk m. rødkløver
• Frøbl. nr. 40
• OptiSlæt
• OptiSlæt m. urter
• Frøbl. nr. 34
• Sydvestjyden Rød
• Frøbl. nr. 42
• OptiMælk m. rødkløver
• Frøbl. nr. 40
• AberWolf35
• Frøbl. nr. 35
• Sydvestjyden
* Frøbl. nr. 43
• Frøbl. nr. 33
• OptiMælk m. hvidkløver
• Frøbl. nr. 41
• Frøbl. nr. 50
• Sydvestjyden Struktur
• DSV Græsblanding
• AberWolf35
• Frøbl. nr. 35
• Sydvestjyden
• Frøbl. nr. 43
• Frøbl. nr. 33
• OptiMælk m. hvidkløver
• Frøbl. nr. 41
• DSV Græsblanding
• AberWolf35
• Frøbl. nr. 35
• Sydvestjyden
• Frøbl. nr. 43
• OptiMælk m. hvidkløver
• Frøbl. nr. 41
Skema med egnede slætblandinger til malkekøer med udgangspunkt i foderplanen
• Frøbl. nr. 33
Unikke alm. rajgræssorter – høj mælkeydelse
Køerne kan godt smage forskel på sorter – koen græsser i en parcel med en sukkersort, og den er bidt længere ned end andre sorter.
AberWolf, AberChoice og AberGain er tre unikke sorter, der har et lidt højere sukkerindhold hen over sæsonen i forhold til andre sorter – og alle tre sorter ligger i Landsforsøgene bedst mht. fordøjelige cellevægge samt energiindhold. Det er et godt udgangspunkt for en stor foderoptagelse og en høj mælkeydelse.
De tre sorter indgår som kvalitetssorter i mange af vores frøblandinger – og det lidt højere sukkerindhold kan især være en fordel, når de kombineres med græsarter, der ikke indeholder så meget sukker, f.eks. strandsvingel.
AberWolf alm. rajgræs
Sukker har betydning
Sukker i græs er en vigtig parameter både ved afgræsning og slæt. Ved afgræsning har sukker stor betydning for køernes ædelyst og foderoptagelse.
Ved slæt er sukker vigtig for en hurtig og effektiv ensileringsproces. En effektiv ensileringsproces giver lavere ammoniaktal i ensilagen, hvilket er en fordel for foderoptagelsen og ensilagens foderværdi.
Bedre udnyttelse af proteinet
Køer er ikke særligt effektive til at omsætte græsprotein til mælk og kød. Det skyldes en ubalance mellem lettilgængelig energi (sukker) og protein. Proteinet nedbrydes hurtigt til bl.a. aminosyrer, når foderet kommer ned i vommen. Vombakterierne skal bruge energi for at omdanne aminosyrer til mælkeprotein. Ved valg af sukkersorter omdanner bakterierne mere til mælk og tilvækst, mens mindre kvælstof tabes til omgivelserne i urin og gødning og samtidig resulterer det i en mindre metan-udledning. Det har betydning for såvel miljø som økonomi.
Køer på græs
Alle økologiske køer skal på græs og flere konventionelle mælkeproducenter har også køerne ude. Et oplagt valg af frøblanding til afgræsning er en blanding, der indeholder sukkergræs – i form af AberWolf, AberGain og/eller AberChoice.
Køerne kan godt smage forskel på græssorter. Ved valg af en frøblanding med sukkergræs æder køerne mere i den tid, de er på græs – og skal således fodres mindre inde. Kig efter vores sukkergræs-logo for at få det velsmagende græs, som køerne elsker.
AberWolf – udbytte, fordøjelighed og energiindhold sammenlignet med andre middeltidlige diploide sorter i serien (Cangou, Fabiola, Mischa) gns. af tre år – måleblanding er FHT 100. Kilde: Landsforsøgene, 2016-18.
Rødkløver og/eller
Vi tilbyder frøblandinger med hvidkløver og frøblandinger med både rød- og hvidkløver – og der er behov for begge type blandinger – alt efter foderplan, jordtype, evt. vandingsmulighed og temperament m.m.
Hvidkløver?
Udbytte af foderenheder
Udbytte af protein
Fordøjelighed
Varighed
Tørke-tolerance
Kvælstof-fiksering
Frøstørrelse
Primær anvendelse
Bemærkninger
Slættidspunkt
Tidspunktet for 1. slæt i kløvergræsmarken har betydning for mange parametre; sæt mål for den ønskede ensilagekvalitet.
Det er vigtigt at komme godt fra start med 1. slæt i græsmarken – og tidspunktet herfor påvirker i høj grad ensilagens kvalitet, men også forhold i græsmarken, der har betydning for næste slæt.
F.eks. vil et tidligt 1. slæt gavne kløverbestanden, da det giver kløveren plads, lys og mindre konkurrence fra græsset i genvæksten til 2. slæt.
Slættidspunkt
Hvidkløver Rødkløver
TKV = 0,7 gram
TKV = 1,8 gram
Afgræsning og slæt Slæt
Ok kvalitet med 4 slæt/år
Har udløbere, breder sig, lukker huller i græsmarken
Kræver flere slæt
Ingen udløbere, kan kun buske sig
Meget tidlig
Strukturværdi/tyggetid
Udbytte i 1. slæt
Genvækst efter 1. slæt Hurtigere Middel
Langsommere
Tendens til stængeldannelse i 2. slæt Større Middel Mindre
Markens kløverbestand
Skematisk sammenhæng mellem slættidspunkt for 1. slæt og forskellige parametres påvirkning af kløvergræsensilagen og marken.
Fremmes Middel
Hæmmes
Udvalg af forskelle på hvidkløver og rødkløver. er bedre end
Biodiversitet i græsmarken
Græsmarker bidrager i høj grad til bæredygtighed bl.a. med kulstoflagring i jorden, biodiversitet, lavt behov for pesticider og en lille risiko for udvaskning af kvælstof i græsmarkens levetid. Der findes rigtig mange kløvergræsblandinger –nogle indeholder få arter som f.eks. frøblanding 22 og 35. Andre har en mere artsrig sammensætning som f.eks. OptiSlæt-blandinger eller DSV Biodivers Afgræsning.
Artsrige blandinger
Undersøgelser viser, at den mikrobielle aktivitet og diversiteten i jorden øges væsentligt ved blandinger med mange arter fremfor få arter. Flere arter giver et større og dybere rodsystem og basis for mere mikroliv i jorden. Her vil planterne bedre modstå vanskelige forhold som tørke eller meget nedbør – man opnår en mere robust græsmark med bedre vækstbetingelser og højere produktion. Til højre ses eksempler på stigende mangfoldighed i græsblandinger.
En græsmark med én græsart samt én kløverart, fx blanding 22.
En græsmark med flere forskellige græsarter samt to kløverarter, fx OptiSlæt.
En græsmark med mange græsarter, kløver og urter, fx DSV Biodivers Afgræsning.
DSV Biodivers Afgræsning
Til afgræsning med malkekøer og kødkvæg tilbyder vi en meget bred sammensat blanding. Blandingen består i alt af 16 arter, 8 græsser, 2 kløver samt 6 urter. I blandingen indgår strukturrige græsarter i kombination med mere sukkerholdige alm. rajgræssorter, der sikrer ædelysten. Blandingen kan med baggrund i den brede sammensætning anvendes på alle jordtyper og den har en god varighed.
Fås både ogkonventionel økologisk
Fås både ogkonventionel økologisk
OptiSlæt med mange arter
Specialblandingen OptiSlæt består af seks græsarter samt kløver. En fordel ved sådan en mangeartet blanding er, at man kan øge græsmarkens levetid som følge af indholdet af mere varige græsser. Herved kan udbyttet opretholdes og man kan med fordel søge støtte fra bioordningen ”Miljø- & Klimavenlig græs”, når græsmarken har rundet to brugsår.
Vores OptiSlæt blandinger – både konv. og økologisk – fås i versioner med og uden urter. Urterne er cikorie og vejbred, der er forholdsvis konkurrencestærke over for græs og kløver og samtidig har de en god genvækst efter slæt. Begge urter har desuden dybe rødder og kan derfor bedre modstå tørke.
Urter i græsmarken
Anvendelse af urter i kløvergræsmarken til især afgræsning er populær hos økologer, kødkvægsproducenter samt hesteejere. De forskellige urter indeholder typisk flere/andre vitaminer og mineraler end græs og kløver. Nogle urter menes at have en god sundhedseffekt på dyrene og endelig øger man biodiversiteten –både over og under jorden.
En del vælger at etablere urteblandingen i bånd/striber. Det gøres ved at hælde urteblandingen i den ene side af såmaskinen blandet med lidt af kløvergræsblandingen.
Urteblanding
• Kommen
• Lucerne
• Kællingetand
• Bibernelle
• Esparsette
• Cikorie
• Lancet vejbred
Fås både ogkonventionel økologisk
lucerne, cikorie, esparsette og kællingetand.
Herved får urterne i båndet lidt bedre plads fremfor at blive bredsået sammen med frøblandingen. Især i slætblandinger er nogle af urterne udfordret af konkurrencen fra græs og kløver, hvis de bredsås.
Urteblandingen fås i 1 kg poser.
Græs i majs
Husk græs-efterafgrøde i majsen, hvis du dyrker majs efter majs
Græs-efterafgrøder i majs skal etableres i langt de fleste majsmarker – dels er der store krav om efterafgrøder generelt, men også pga. CAP reformen – GLM 7 med sædskifte på omdriftsarealer. Her er majs efter majs kun tilladt, hvis der er udsået en græsefterafgrøde.
Anbefaling om etablering af græsefterafgrøder i majs:
• Så græsset sidst i maj/først i juni – under hensyntagen til forfrugt, majsens udvikling, ukrudtsbekæmpelse og udbringning af gylle. Stræb efter at så græsset, når majsen har 4-6 blade, så det når at blive etableret, inden majsen lukker af for lyset.
• Vælg en såmetode, der sikrer en hurtig og ensartet fremspiring. Hold ca. 20 cm fri for græs på hver side af majsrækken og så f.eks. tre rækker græs imellem majsrækkerne med en afstand på 17,5 cm.
• Produkt-forslag:
• DSV Majs-efterafgrødeblanding
• DSV Majs-EAG-bl. med cikorie
• Alm. rajgræs, sildig fodertype, diploid
• Hvis majsen har fået 8-10 blade, bør man så en hurtigvoksende diploid ital. rajgræs. Men vær opmærksom på, at ital. rajgræs kan koste udbytte i majsen, hvis det sås for tidligt i et koldt forår, hvor majsen står stille i vækst.
Populær græsblanding med og uden cikorie
DSV Majs-efterafgrødeblanding består af 60% diploid og 40% tetraploid alm. rajgræs. Tetraploide sorter er lidt hurtigere og mere robuste i etableringsfasen. De har lidt kraftigere planter med en mere udbredt vækst, der dækker jorden bedre. Og det er en fordel i majsen, hvor betingelserne for etablering sjældent er optimale og plantedækket skal leve op til krav mht. dækning. Da tetraploide sorter har lidt større frø end diploide, anbefaler vi at så 1 kg mere af blandingen for at sikre, at efterafgrøden virker, dvs. samler kvælstof og lever op til reglerne.
DSV Majs-EAG-bl. med cikorie indeholder 10% cikorie – en bredbladet urt, der dækker jorden godt og har en jordløsnende effekt pga. en pælerod. Landsforsøg har vist, at cikorie sammen med alm. rajgræs reducerer risikoen for kvælstofudvaskning. Cikorie bør sås, når majsen har 4-5 blade, da den ved sen såning ikke udvikles tilstrækkeligt.
Foto: Jens Bay, Agillix
Efterafgrøder – mange muligheder
Efterafgrøder er vel Danmarks største ”afgrøde”, idet landmænd skal have pligtige efterafgrøder, evt. husdyrefterafgrøder, evt. målrettede efterafgrøder og måske frivillige efterafgrøder. Mulighederne for valg af efterafgrøder er tilsvarende stort. Herunder ses en række muligheder – mange af produkterne fås både konventionel og økologisk.
Kontakt os, hvis du ønsker en specialblanding til efterafgrøder
Udlæg af efterafgrøder i korn
DSV Efterafgrødegræsbl.
Alm. rajgræs, plænetype
Alm. rajgræs, fodertype
DSV N-fix Undersåning 2*
DSV N-fix Undersåning 5*
Varenr. 406990
Blanding af plæne- og fodertype af sildig alm. rajgræs
Varenr. 317578 Jubilee, diploid
Varenr. 321274
Maiko, sildig diploid
Varenr. 406336 Alm. rajgræs, Hvidkløver
Varenr. 406310 Alm. rajgræs, Cikorie, Hvidkløver, Rødkløver, Lucerne
* Godkendt blanding med N-fikserende arter (max. 25% frø)
Efterafgrøder i majs
DSV Majs efterafgrødebl.
DSV Majs-EAG-bl. m. cikorie
Alm. rajgræs, fodertype
Hundegræs
EAG = Efterafgrøde
Varenr. 406993
Varenr. 406349
Blanding af diploid og tetraploid alm. rajgræs
Blanding af diploid og tetraploid alm. rajgræs og cikorie
Varenr. 321274 Maiko, sildig diploid
Varenr. 312570 Lidacta
Efterafgrøder til såning før/efter høst
DSV Olieræddike Sortsmix
Olieræddike, flere sorter
Gul sennep, flere sorter
DSV Efterafgrødebl. 90/10
DSV N-fix EAG-bl. 2*
DSV N-fix EAG-bl. 4*
Varenr. 406369
Består af 4-5 typer olieræddike incl. markradise
Sorter med forskellig tidligheder og resistenser
Sorter med forskellig tidligheder og resistenser
Varenr. 406975
Varenr. 407329
Varenr. 407330
Olieræddike, Honningurt
Olieræddike, Vintervikke
Olieræddike, Honningurt, Vintervikke, Blodkløver
* Godkendt blanding med N-fikserende arter (max. 25% frø) EAG = Efterafgrøde
Frivillige efterafgrøder
TerraLife N-Fixx 50
Øko-TerraLife MaizePro
Varenr. 325566 Med 9 enårige arter
Varenr. 348217 Med 10 enårige og overvintrende arter
Kødkvæg
Kødkvæg og ammekøer stiller andre krav til græsmarken end malkekøer. Kødkvæg har ikke brug for den høje foderværdi som malkekøer, men de har mere brug for struktur. Kødkvæg Opti er en specialblanding, hvor der i sammensætningen bl.a. er taget hensyn til robusthed, slidstyrke, struktur, varighed og en jævn græsproduktion hen over året.
Kødkvæg Opti er primært en afgræsningsblanding, hvor 1. slæt evt. kan wrappes. Blandingen findes både konventionel og økologisk. Tilsæt evt. urter for at øge biodiversiteten.
Heste
DSV Frø har et bredt udbud af frøblandinger, der er sammensat og optimeret til heste. Der er blandinger til afgræsning, wrap og hø. Blandingerne er robuste og slidstærke og velegnede til de fleste jordtyper. Bemærk hos DSV Frø kan du få de anbefalede frøblandinger nr. 60, 61 og 62 –frøblandinger udviklet af Seges. Tilsæt evt. urter for at øge biodiversiteten.
Se vores folder om Frøblandinger til Heste på www.dsv-froe.dk
Frø til vildt
DSV Frø tilbyder en række plantearter og frøblandinger, der er velegnede til vildtpleje. Fodermarker til vildtet skal bl.a. udgøre et fødegrundlag –gerne på den tid af året, hvor de almindelige afgrøder ikke er til stede. Vildtafgrøder fungerer også som skjul og dække mod fjender og desuden giver de dyrene læ mod vind og vejr.
På www.dsv-froe.dk finder du en brochure med sortiment, gode råd om etablering samt dyrkningstips.
Plænegræs
Plænegræsblandinger er også et kerneområde for DSV Frø. Vi har engagerede forædlere, der arbejder målrettet på at udvikle nye og endnu bedre sorter til plænegræs med de helt rigtige egenskaber. Du kan se vores sortiment på www.dsv-froe.dk
Med blandingen Villa-Turf får du anlægsgartnerens foretrukne plæneblanding – en tæt og vedvarende græsplæne, som er særdeles slidstærk og ekstra robust.
Blomster- & Bestøverbrak
Vores blandinger til Blomsterbrak og Bestøverbrak er artsrige til gavn for vildt, fugle, bier, andre insekter samt en fryd for øjet og til gavn for landbrugets image. Blandingerne indeholder hele 14 arter – både en- og flerårige arter og de fås i en udgave med eller uden græs. 11 ud af de 14 arter er på artslisten velegnet til Bestøverbrak med ekstra tilskud i ordningen ”Biodiversitet og Bæredygtighed”.
Jo flere arter i en blanding jo mere robust er blandingen til opfyldelse af regler og til gavn for biodiversiteten – uanset hvilken jordtype man har og uanset årets vejrlige udfordringer.
Ved Blomster- og Bestøverbrak er der et toårigt aktivitetskrav, så hvis man etablerer Blomster- eller Bestøverbrak senest 30. april 2025, skal arealet først jordbehandles og gensås i april 2027.
Blandingen med græs kan med fordel vælges, hvis der skal være Blomsterbrak i to år og arealet derefter skal overgå til slåningsbrak.
Indhold
Fås både ogkonventionel økologisk
Blomster- & Bestøverbrak uden græs (varenr. 406351)
Rødkløver*
Hvidkløver*
Blodkløver*
Boghvede*
Oliehør*
Olieræddike
Blomster- & Bestøverbrak med græs (varenr. 406352)
Rødkløver*
Hvidkløver*
Blodkløver*
Boghvede*
Oliehør*
Olieræddike
Honningurt* Honningurt*
Solsikke
Fodervikke
Cikorie*
Solsikke
Fodervikke
Cikorie*
Kællingetand* Kællingetand*
Kommen*
Kommen*
Gul stenkløver* Gul stenkløver*
Lucerne*
Lucerne*
Rødsvingel
Udsædsmængde 8-10 kg/ha 8-10 kg/ha
Varighed 2 år 2 år
Egnet til Blomster- & Bestøverbrak Blomster- & Bestøverbrak
Primær justering ift. 2024 Lancet vejbred erstattet af gul stenkløver
* på listen over arter godkendt til Bestøverbrak
Husk blandinger til Blomster- og Bestøverbrak også kræver et godt såbed!
DSV Blomsterbrak Enårig
Hvis arealet kun skal ligge et år, kan DSV Blomsterbrak Enårig vælges. Den indeholder 6 relativt storfrøede arter, som har en god konkurrenceevne.
Denne blanding er uden korsblomstrede arter, hvis man gerne vil undgå risikoen for vedligehold af kålbrok i rapssædskifter.
Vær opmærksom på, at vejledninger for CAP-reformen ikke er klar i skrivende stund. Kontakt din planteavlskonsulent for spørgsmål om reglerne.
Lancet vejbred erstattet af gul stenkløver
DSV Blomsterbrak Enårig (varenr. 406360)
Indhold Blodkløver*
Boghvede*
Fodervikke
Solsikke
Oliehør* Honningurt*
Udsædsmængde 12-15 kg/ha
Varighed 1 år
Egnet til Blomsterbrak
Primær justering ift. 2024 Nu helt uden korsblomstrede arter
ANBEFALEDE FRØBLANDINGER 2025 10 kg sæk
Frøblandingernes artssammensætning er udarbejdet af Det permanente Frøblandingsudvalg. Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af
benyttelse På arealer Jordbund Tidlighed Milvus rødkløver, 2N Taifun rødkløver, 4N Munida hvidkløver, storbladet Klement hvidkløver, mindrebladet SW Nexus lucerne Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N Arnando alm. rajgræs, middeltidl., 2N AberWolf sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N AstonHockey / Explosion alm. rajgræs, middeltidl., 4N Ensilvio alm. rajgræs, sildig, 2N AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N AberGain sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 4N
52 Får, sildig
Sildig
60 Heste, uden kløver Permanente
61 Heste, med kløver
62 Heste, struktur Alm./varie. Sildig
1) Andel af bælgplanter, opgjort på grundlag af antal frø.
2) Vejl. udsædsmængde ved meget gode forhold (forventet fremspiring på 60-80%) og gode forhold (forventet fremspiring på 40-60%). Ved såning i sensommeren bør udsædsmængden øges med ca. 20%.
Indeholder AberWolf, AberGain eller AberChoice sukkergræs, sorter med cellevægsfordøjeligheden i top.
1) og 2) Se note ovenfor.
Primær benyttelse
Milvus rødkløver, 2N Munida hvidkløver, storbladet
Indeholder AberWolf, AberGain eller AberChoice sukkergræs, sorter med cellevægsfordøjeligheden i top. Varenr.
Klement hvidkløver, mindrebladet SW Nexus lucerne Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N Arnando alm. rajgræs, middeltidl., 2N AberWolf sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N AstonHockey / Explosion alm. rajgræs, middeltidl., 4N Ensilvio alm. rajgræs, sildig, 2N AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N AberGain sukergræs alm. rajgræs, sildig, 4N AstonCrusader hybrid rajgræs, 4N
312943 Alm. rajgræs,
URTER TIL IBLANDING
GRÆS-EFTERAFGRØDER 10 kg sæk
DSV Majs-EAG-bl. med cikorie, 90% alm. rajgræs (2N + 4N) + 10% cikorie
406336 DSV N-fix Undersåning 2, alm. rajgræs, hvidkløver
406310 DSV N-fix Undersåning 5, alm. rajgræs, cikorie, lucerne, rødkløver, hvidkløver
Blomsterblandinger
Om DSV Frø Danmark A/S
Det er populært at så blomsterstriber til gavn for bl.a. insekter, fugle og mennesker.
Vi tilbyder to mangeartede blandinger hhv. Sommerblomster og DSV Vildengblanding – vær opmærksom på, at ikke alle arter kan forventes etableret alle steder, jordtype m.m. spiller ind.
Sommerblomster
Halvhøj blanding med ca. 13 forskellige enårige arter, som f.eks. morgenfrue, kornblomst og valmue. Sommerblomster blomstrer over en periode på et par måneder. 1 kg rækker til 500-750 m2
DSV Vildeng-blanding
Består af ca. 75 en-, to- og flerårige arter, som f.eks. røllike, okseøje, katost og solhat. Blandingen blomstrer med mange farver over en lang periode og ved endt blomstring sent efterår klippes arealet og afklippet fjernes. 1 kg rækker til ca. 500 m2
Vi har produceret kvalitetsfrø af græs og kløver siden 1920 og er i dag en af Europas førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger. DSV Frø Danmark har hovedkontor ved Holstebro samt en afdeling ved Slagelse.
DSV Frø Danmark er en del af Deutsche Saatveredelung, en af Tysklands største planteforædlingsvirksomheder. Vores sortiment af markfrø omfatter frøblandinger, græs- og kløverfrø, efterafgrøder, plænegræs, roer, blomsterblandinger, frø til vildt og insekter samt grøntfoderplanter – både konventionel og økologisk. Herudover afprøver og råder vi over sorter af vinterraps, vinterbyg, vinterhvede, majs, sorghum og lupin fra Deutsche Saatveredelung.
DSV Frø og vores Hunsballe varemærke er garant for:
✓ Velafprøvede kløver- og græssorter
✓ Fokus på sorternes udbytte og fordøjelighed
✓ Strenge krav til frøets spireevne og renhed
✓ God service og hurtig levering
✓ Høj faglighed, seriøs og fleksibel frøleverandør
DSV Frø Danmark A/S Energivej 3
7500 Holstebro Tlf. 97 42 05 33 www.dsv-froe.dk
info@dsv-froe.dk
DSV Frø Danmark, Holstebro
DSV Frø Danmark, Slagelse