
4 minute read
Diplomingeniøruddannelsen
from Studiekatalog 2022
by DTUdk
Arktisk Byggeri og Infrastruktur Byggeri og Infrastruktur Bygningsdesign Eksport og Teknologi Elektrisk Energiteknologi Elektroteknologi Fiskeriteknologi Fødevaresikkerhed og -kvalitet IT-elektronik IT og Økonomi Kemi- og Bioteknik Kemiteknik og International Business Maskinteknik Mobilitet, Transport og Logistik Proces og Innovation Produktion Softwareteknologi Sundhedsteknologi 24 26 28 30 32 34 36 40 42 44 46 48 50 52 54 58 60 62
Introduktion til diplomingeniøruddannelsen
Diplomingeniøruddannelsen tager 3½ år og indeholder et halvt års praktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Undtagelserne er Arktisk Byggeri og Infrastruktur samt Fiskeriteknologi, der begge varer 4 år, og Eksport og Teknologi, der varer 4½ år. Undervisningen foregår som hovedregel på dansk.
En erhvervsrettet uddannelse
Diplomingeniøruddannelsen på DTU er en erhvervsrettet, anvendelsesorienteret og tværfaglig uddannelse. På de fleste diplomingeniørretninger er de første trefire semestre skemalagt på forhånd, og det er her, du lærer at arbejde med alle faser af løsningen af et problem – lige fra at få idéen til et produkt, en proces eller et system, og til løsningen er klar til brug. Derefter kan du gå i dybden med dét eller de fagområder, som særligt interesserer dig. Du kan vælge dine tilvalgskurser blandt et stort udsnit af DTU’s samlede kursusudbud og få lige netop den faglige vinkel på din uddannelse, som du ønsker. Du kommer også ud i et halvt års praktik i en virksomhed inden for dit fagområde, hvor du arbejder med et konkret projekt.
CDIO
For bl.a. at kunne opfylde erhvervslivets kompetencebehov er DTU's diplomingeniøruddannelse tilrettelagt efter det internationale koncept for ingeniøruddannelser: CDIO. CDIO tager udgangs punkt i den professionelle ingeniørs virkelighed, og bogstaverne CDIO står for de faser, som ingeniørens problemløsning typisk gennemgår: Conceive – Design – Implement – Operate (se til højre). Det giver et studieforløb, som afspejler den virkelige verden, hvor autentiske elementer hele tiden inddrages i undervisningen, og hvor de enkelte kurser kædes sammen af flerfaglige projekter, så teori og praksis hænger godt sammen.
Design-Build
På 1. og 4. semester skal du lave et designbuildprojekt. Det er et praksisorienteret gruppeprojekt, hvor forskellige faser i CDIO gennemløbes. Formålet er, at du udvikler evnen til at anvende din tekniskteoretiske viden i praksis, når du skal udvikle en proces, et produkt eller et system. Det kan eksempelvis være en kemisk proces, software, en strømforsyning eller en bygningskonstruktion.
Uddannelsens opbygning
1. semester
Indeholder design-build-projekt
2. semester 3. semester 4. semester
Indeholder design-build-projekt
Primært obligatoriske kurser opbygget efter CDIO-konceptet
C D I O
Conceive = erkendelse
Det er den første fase, hvor nye idéer opstår, og overordnede perspektiver og problemer afdækkes.
Design = design
Herefter følger designfasen, hvor man udtænker en løsning på problemet.
Implement = implementering
Det er her, produktet bygges, eller processen/systemet bliver skabt, så løsningen realiseres.
Operate = drift
Det er slutfasen, hvor problemets løsning bliver anvendt i praksis.
5. semester
Ingeniørpraktik
6. semester 7. semester
Ingeniørpraktik (5. el. 6. semester). Tilvalgskurser, Innovation Pilot og obligatoriske kurser. Diplomingeniørprojekt Diplomingeniør
To campusser
Uddannelsen til diplomingeniør foregår på både DTU Lyngby Campus og DTU Ballerup Campus.
Din uddannelsesretning vil have en primærcampus, hvor det meste af undervisningen foregår. Om det er i Ballerup eller i Lyngby, afhænger af den uddannelsesretning, du vælger. For alle retninger gælder det, at der kan være kurser på begge campusser. Det betyder også, at du kan gøre brug af faciliteter og deltage i aktiviteter begge steder.
> Du kan læse mere om de to campusser på dtu.dk/studieliv

Et afvekslende studie
En stor del af undervisningen er holdundervisning, og både den og de praktiske øvelser foregår i et studiemiljø, hvor alle kender hinanden. I løbet af en typisk dag på studiet har du om formiddagen teoriundervisning med dit hold eller er til forelæsning. Senere på dagen går I måske sammen i mindre grupper og har opgaveregning, projektarbejde, øvelser i laboratoriet eller i databaren. Undervejs er du hele tiden i tæt kontakt med dine undervisere.
Ingeniørpraktik
I den sidste del af studiet skal du i praktik i et halvt år i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Gennem praktikken får du en værdifuld indsigt i, hvad din rolle bliver, når du som færdiguddannet ingeniør kommer ud på arbejdsmarkedet. Efter praktikforløbet slutter du af med specialiseringskurser og et diplomingeniørprojekt, som ofte har afsæt i din ingeniørpraktik.
Innovation Pilot
I slutningen af studiet skal du arbejde sammen med studerende fra andre diplomingeniørretninger for at løse en konkret ingeniørudfordring for en virksomhed. Du får både viden om og skal selv arbejde med innovative løsninger på virksomhedens udfordring.
Vil du læse i udlandet?
DTU har udvekslingsaftaler med en lang række uddannelsesinstitutioner i hele verden. Hvis du får lyst til at studere i udlandet i en periode, har du virkelig noget at vælge imellem. Du kan nemt indpasse et udlandsophold i dit studieforløb, som både supplerer din faglighed og giver dig værdifulde erfaringer og netværk.
Direkte i job
Som færdiguddannet diplomingeniør kan du gå direkte ud og arbejde som ingeniør. Hvis du i stedet får lyst til at fortsætte dine studier, er det muligt at læse videre på en kandidatuddannelse og blive civilingeniør (cand.polyt.). Det kræver dog, at du opfylder de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at blive optaget på den kandidatretning, du gerne vil læse. Nogle af disse kurser kan det være nødvendigt at tage gennem supplering, efter at du har afsluttet din diplomingeniøruddannelse. Du kan læse mere om de specifikke adgangskrav til kandidatuddannelsen på dtu.dk/optag.
Følgende retninger har optag både sommer og vinter:
Byggeri og Infrastruktur Elektroteknologi Maskinteknik Produktion
Følgende retninger har optag om sommeren:
Arktisk Byggeri og Infrastruktur Bygningsdesign Eksport og Teknologi Elektrisk Energiteknologi Fiskeriteknologi Fødevaresikkerhed og kvalitet ITelektronik IT og Økonomi Kemi og Bioteknik Kemiteknik og International Business Mobilitet, Transport og Logistik Proces og Innovation Softwareteknologi Sundhedsteknologi
Bemærk: Der er ikke længere vinteroptag på Eksport og Teknologi samt Kemi- og Bioteknik
Optagelse og ansøgningsfrist
> Læs mere om optagelse og ansøgningsfrister på s. 136.