
1 minute read
Geofysik og Rumteknologi
from Studiekatalog 2022
by DTUdk
Uddannelsesretningen Geofysik og Rumteknologi sætter fokus på observationer, der foretages fra satellitter, og omhandler design af satellitmissioner, opbygning af målesystemer samt analyse og fortolkning af data fra satellitter. Retningens indhold spænder bredt fra udforskning af Jordens indre over kortlægning og overvågning af Jordens klima og miljø til udforskning af solsystemet og universets tidligste udvikling efter Big Bang.
Hvad lærer du?
På retningen lærer du at designe og udvikle nye metoder og systemer til kortlægning af Jorden og dens magnetog tyngdefelt, overvågning af f.eks. havstrømme, havis, gletsjere, biomasse, atmosfæren, vandkredsløb og Solens påvirkning af Jorden samt udforskning af exoplaneter, universets strukturer, sorte huller og neutronstjerner.
Studiets opbygning
Retningen kombinerer naturvidenskabelig viden med tværfaglige teknologiske kompetencer og giver på den måde en bred kompetenceprofil inden for målesystemer, databehandling og fysisk fortolkning. Du har på bachelor– og senere kandidatretningen – mulighed for at fordybe dig yderligere inden for områderne:
– Udforskning af rummet – Fast jords fysik – Jordobservation – Kortlægning og navigation – Rumfartssystemer
Undervisningen veksler mellem holdundervisning, projektarbejde, forelæsninger og øvelser.
Hvad kan jeg blive?
I kombination med en kandidatuddannelse kan du få job i både Danmark og udlandet hos højteknologiske virksomheder i mange forskellige brancher. Du kan f.eks. vælge at arbejde i store rumvirksomheder, europæiske industrigiganter og internationale organisationer. Eller du kan få job i rådgivningsbranchen, geobranchen, opmålings og kortlægningsfirmaer, hos offentlige myndigheder og i undervisningssektoren.
Sommeroptag
Studiestart 29. august 2022
Læs mere om optag på dtu.dk/optag
Niveaukrav
Matematik A Fysik A Kemi B eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137)
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Målesystemer
Databehandling
Fysisk fortolkning Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Geofysik og Rumteknologi på dtu.dk/georum
De første to semestre
1. SEM.
Matematik 1 10 ECTS-point
2. SEM.
Matematik 1 10 ECTS-point Mekanik og fysisk modellering 10 ECTS-point
Astrofysik 5 ECTS-point Kemi 5 ECTS-point Ingeniørarbejde: Geofysik og Rumteknologi 10 ECTS-point
Termodynamik og statistisk fysik 5 ECTS-point Valgfrit kursus 5 ECTS-point