
1 minute read
MEDINDFLYDELSE
by DTUdk
DTU forventer, at du giver din leder og den øvrige organisation et aktivt med- og modspil. Det kan ske i den daglige dialog, i forbindelse med udarbejdelse af UMV, til MUS, ved formaliserede møder, seminarer, i forbindelse med DTU Trivselsundersøgelsen osv.
DTU’s ledelse forventer desuden, at UMV’en bliver til som et resultat af en bred medarbejderinvolvering. Derfor spørger direktionen ind til processen i forbindelse med deres UMV-møder med alle enheder.
UMV-møderne er en del af DTU’s årshjul. Årshjulet drives gennem en lang række møder, hvor alle enheder jævnligt drøfter deres strategi, handlingsplan og budget med direktionen. Du kan læse mere om de formelle rammer for medbestemmelse og medinddragelse i DTU’s personalepolitik. Derudover opfordres du til at bidrage til et velfungerende og aktivt samarbejde. Det kan gøres med input til dagsordenen i de lokale samarbejdsudvalg, ved dialog med din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, eller ved at du selv engagerer dig i den faglige organisation.
Uanset hvordan du engagerer dig i DTU’s samarbejdssystem, er dialog og samarbejde bærende elementer. Du kan læse mere om, hvordan ledelse på DTU baseres på medindflydelse og medbestemmelse i DTU’s vedtægter.
Udgangspunktet for de formelle rammer er statens samarbejdsaftale. Den afspejler en gensidig enighed om, at et stærkt og løsningsorienteret lokalt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for velfungerende institutioner.
DTU MEDARBEJDERGRUNDLAGET 11
12 DTU MEDARBEJDERGRUNDLAGET