DTUavisen januar 2018

FOTO JOACHIM ROHDE

AA Ved en stærkere kobling

NO. 1 · JANUAR 2018

n www.dtu.dk/dtuavisen n redaktion@dtuavisen.dk n (+45) 45 25 78 78 n

af fagmiljøernes samlede forskningsmæssige kompetencer i Arctic DTU bliver DTU endnu bedre rustet i forhold til internationale projekter.

Af Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan

14 FOTO JOACHIM LADEFOGED

FORSKNING s. 6

En hel ph.d. på en enkelt side POSTER Ana Carolina Lopes Antunes vandt i oktober en pris for den bedste poster ved et årsmøde i Belgien. Enkelhed og et godt design er nøgleordene for en vellykket præsentation, siger hun.

CAMPUSLIV s. 14

Flere kvindelige studerende

30%

28%

KØN I 2017 er der ligesom i 2016 optaget 24 procent kvinder til diplom­ingeniør­ uddannelserne, mens andelen på civilingeniør­ uddannelserne er steget fra 33 procent til 36 procent. Det giver et samlet gennemsnit på 30 procent mod 28 procent i 2016.

2017

2016

Sådan fik Nikolaj lov at forske på Harvard PORTRÆT Nikolaj Kofoed Mandsberg har som en af de få fået lov til at lave sin ph.d.-forskning på Harvard University i Boston. Læs hans historie.

SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

FOTO JEPPE MØLGAARD

UDDANNELSE s. 11

2 | DET SKER / COMING UP |

NR. 1·2018

FOTO JOHN HEEBØLL

■ Dag for dag Månedens begivenheder

Anders Bjarklev, rektor, DTU

Bjarklev skriver / President's letter

Ambitiøs strategi for forskningen ELITEFORSKNING Regeringens nye strategi for forskning og innovation stemmer godt overens med DTU’s strategi.

I december præsenterede regeringen en ny strategi for dansk forskning og innovation under titlen ’Danmark – klar til fremtiden’. I strategien er formuleret to overordnede mål, nemlig at dansk forskning skal være af højeste internationale kvalitet, og at forskningen skal gøre mest mulig gavn for samfundet. Dertil kommer en række pejlemærker og initiativer, der skal sikre en opfyldelse af de ambitiøse mål.

Med strategien hæver regeringen de ambitioner, vi som nation skal have for den tekniske og naturvidenskabelige forskning, og det kan vi kun hilse velkomAA Med strategien hæver men her på DTU. Derfor ser vi også frem regeringen de ambitioner, til sammen med regeringen at arbejde på vi som nation skal have at indfri de løfter, som strategien giver det for den tekniske og natur­ danske samfund.

Ambitionerne om at fremme forskninvidenskabelige forskning, gen i bl.a. life science, kunstig intelligens, og det kan vi kun hilse big data og kvantecomputing er helt på linje velkommen her på DTU. med DTU’s egne planer for fremtiden. Derfor er vi meget tilfredse med målsætningen om, at forskningen på disse områder skal styrkes, og at regeringen fokuserer på, at resultaterne skal nyttiggøres i det danske samfund.

Strategiens to overordnede mål – at dansk forskning skal være af højeste internationale kvalitet, og at forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet, stemmer særdeles godt overens med DTU’s strategi.

DTU hører til i den absolutte elite blandt Europas tekniske universiteter. Men det er vores mål at komme endnu tættere på toppen, så vi er meget opmuntrede over, at regeringen både vil styrke den danske eliteforskning, løfte den bredere videnskabelige kvalitet og give det internationale samarbejde endnu mere luft under vingerne.

Forskning i ingeniørvidenskabelige løsninger er kostbar, fordi den kræver laboratorier, værksteder og anden infrastruktur, som er meget dyr både at etablere og drive. Derfor har vi længe gjort opmærksom på, at Danmark sammenlignet med førende industrilande bruger en alt for lille del af forskningsbudgetterne på teknisk forskning.

I 2014 var andelen 14 procent sammenlignet med 43 procent og 20 procent i henholdsvis Sydkorea og Tyskland. Der skal altså store beløb til, før vi bare kommer i nærheden af konkurrenterne. Men vi glæder os naturligvis til at samarbejde med regeringen om at bringe dansk forskning endnu nærmere den globale top. Den nye strategi skaber betydelige forventninger, og jeg ser frem til, at den bliver realisereret.

Ambitious research strategy ELITE RESEARCH In December, the Danish government presented a new

strategy for Danish research and innovation under the title ‘Denmark— ready for the future’. The strategy’s two overarching objectives are that Danish research must be of the highest international quality and that research must benefit society to the greatest extent possible. With its strategy, the Danish government is raising the bar for technical and natural science research, and we look forward to working together to fulfil the promises enshrined in the strategy for the benefit of Danish society.

Studiestart 3-ugers kursus 2 3-ugers-perioden skydes i gang. jan God arbejdslyst derude.

Rektors nytårskur x 3 3 Der bydes på bobler og kransejan

kage til årets nytårskur, som i år foregår på alle tre campusser. På DTU Lyngby Campus er det onsdag 3. januar kl. 14–15 i Biosfæren, bygning 202. På DTU Risø Campus er det torsdag 4. januar kl. 14–15 i kantinen i bygning 116, og på DTU Ballerup Campus er det fredag 5. januar kl. 14–15 i lokale D1.72.

Arrangementet foregår på dansk, og der er tilmelding via DTU Inside.

Grøn Dyst tilmelding 5 Tilmeldingen til Grøn Dyst 2018 jan

åbner 5. januar og lukker for tilmelding 16. maj. Grøn Dyst bliver afholdt 22. juni.

Læs mere på www.groendyst.dtu.dk.

Temadag om industrielt 3D-print På denne temadag vil der blive gi16 jan

vet et overblik over de mest anvendelige teknologier inden for 3D-print, og der vil være fokus på den virksomhedsnære anvendelse af 3D-print. Arrangementet holdes i Kolding hos Nexttech, en spændende ny forening for virksomheder, som er interesseret i at opnå praktisk erfaring med forskellige 3D print-teknologier. Program og tilmelding på dtu.dk/kalender.

PF Skitur Svusj svusj – årets PF skitur går til 19 jan

Val Thorens. Pas godt på jer selv og hinanden.

Temadag om nye tendenser i plast­industrien 1 Temadagen præsenterer nyere og feb

mindre kendte plastråvarer og byder på cases og fremvisning af prøver, der viser de spændende muligheder, plastindustrien tilbyder i et stadig mere konkurrencepræget marked. Deltagerne bliver præsenteret for de krav, der stilles til plastapplikationer inden for forskellige industrier. Dagen henvender sig til alle brugere af plast, herunder designere, konstruktører og plastproducenter. Læs mere på dtu.dk/kalender.

Vinterjoint 9 I S-Huset er den næste store begifeb

venhed Vinterjoint, der i år falder 9. februar. Og selv om det stadig er for tidligt at melde kunstnerne ud, så kan du godt allerede glæde dig.

Se flere arrangementer i kalenderen på dtu.dk

■ Day by day Study start 3-week course · President’s New Year reception at all three campuses · Registration for this year’s Green Challenge · Theme day: Applied industrial 3D printing · PF skiing trip · Theme day on new trends in plastics industry · WinterJoint

Kom og syng i DTU’s kor MUSIK DTU Universitets­kor

er åbent for medarbejdere og studerende. Det kræver kun lyst til at synge sammen med andre.

Af Marianne Vang Ryde

DTU’s kor stiller op som det festlige indslag ved begivenheder på DTU som årsfesten, dimissionsfesterne, introugen, velkomstreceptionerne osv., men også til eksterne begivenheder som Copenhagen Marathon og Choir Battle. Og næste år venter helt særlige opgaver som sang til kronprins Frederiks 50 års fødselsdag og deltagelse i jubilæumsopførelsen af den succesrige danske musical ’Atlantis’.

Det er nemlig DTU-korets dirigent Peter Spies, som har skrevet musikken til Atlantis. Han står også bag musikken til teaterstykker som ’Gøngehøvdingen’ og ’Pelle Erobreren’, og til kronprinsen har han skrevet et særligt værk – opførelsen kommer selvfølgelig med i tv-transmissionen.

Alt det kan man blive en del af, hvis man melder sig ind i DTU Universitetskor i det nye år. Det kræver ikke særligt nodekendskab eller evner, man skal bare have lyst til at synge et bredt udvalg af musik, især rock, pop og blues, men også gospel og salmer – fra Beatles, Abba og Queen til Robbie Williams, Adele og altså Peter Spies.

Koret øver hver torsdag kl. 17.0018.30 i Glassalen, bygning 101, og man kan bare møde op, hvis man har lyst til at være med.

Følg koret på Facebook, kortlink.dk/scaf

Join the DTU University choir MUSIC DTU’s choir will be the main festive at-

traction at such DTU events as Commemoration Day and graduation ceremonies. Looking ahead to next year, the choir will perform at HRH Crown Prince Frederik’s 50th birthday celebration and the anniversary performance of the successful Danish musical ‘Atlantis’.

| DET SKER / COMING UP | 3

NR. 1·2018

FOTO THORKILD CHRISTENSEN

Årets første doktorforsvar DISPUTATS Sektionsleder Anke Hagen fra DTU Energi

forsvarer afhandling om brændselsceller.

Af Tore Vind Jensen

Sektionsleder Anke Hagen fra DTU Energi forsvarer sin doktorafhandling, der handler om keramiske brændselsceller (solid oxide fuel cells – SOFC).

Det overordnede mål med afhandlingen har været at opnå en grundlæggende forståelse af, hvordan SOFC-materialer og deres strukturer vekselvirker.

Det er nemlig afgørende for, hvor godt teknologien virker – især med henblik på ydelse og holdbarhed, som er helt afgørende parametre, når det kommer til brændselscellers anvendelse i et fremtidigt energisystem.

Keramiske brændselsceller kan opnå en elvirkningsgrad (output fratrukket input) på 50-70 procent og er meget fleksible når det kommer til ty-

pen af brændstof, der f.eks. kan omfatte biogas. Der har været forsket intenst i SOFC-teknologien gennem mange år, og det kommercielle gennembrud er tæt på.

Anke Hagen har i sin forskning vist, at det er altafgørende, at der udvikles og udføres karakteriseringsmetoder fra forskellige discipliner, som tilsammen fører til en forståelse af de grundlæggende processer.

For flere informationer: DK: l.dtu.dk/xh6y

■■Om arrangementet Sted: Lyngby Campus, Bygning 101 Tid: 19. januar kl. 14-18 Adgang: Alle er velkomne

Tilmelding er åben til Ph.d. Cup 2018 KONKURRENCE Stort kårings­ show i DR Koncerthuset 24. april 2018.

Af Katrine Krogh-Jeppesen

Der er nu åbnet for tilmelding til Ph.d.

Cup 2018 – formidlingskonkurrencen, der er arrangeret i et samarbejde mellem Dagbladet Information, Lundbeckfonden og Danmarks Radio. Læs mere om Ph.d.

Cup på www.phdcup.dk.

Alle, der har afsluttet og fået godkendt deres ph.d.-afhandling senest i 2017 kan tilmelde sig konkurrencen via formularen på kortlink.dk/sbx9.

Konkurrencen kulminerer i et stort kåringsshow i DR Koncerthuset 24. april 2018. Her dyster de fem finalister i mundtlig forskningsformidling foran et publikum og tre dommere. Peter Lund Madsen er vært.

FOTO MIKAL SCHLOSSER

BLUE DOTFEJRING 31. oktober uddelte kon­ cerndirektør for innova­ tion og entreprenørskab Marianne Thellersen diplomer til årets Blue Dot-projektdeltagere.

Her er en gruppe, der har arbejdet med at udvikle innovative fødevarer til fremtiden; fra venstre: Beatrice Mazzali, Hanne Aarslev Jensen, Pia Fiil Nordentoft og Sara Aaslet med deres lærer Timothy John Hobley i midten. Beatrice har arbejdet med en ’bugbar’, en slags müslibar med insektmel, som er ekstra proteinrig. Hanne, Sara og Pia har arbejdet med en spiselig film, som op­ løses, når den kommer i kontakt med varmt vand, og derfor kan bruges som indpakning til f.eks. bouillonterninger.

Projekterne deltog i konkurrence ’Ecotrophe­ lia’, hvor vinderprojektet Kyst Is gik videre til den internationale konkur­ rence i London.

Se video på kortlink.dk/sd8z

Defence of doctoral dissertation on fuel cells DEFENCE On 19 January, Head of Section

Anke Hagen from DTU Energy will defend her doctoral dissertation on ceramic fuel cells (solid oxide fuel cells, SOFC).

The overall objective of the dissertation has been to obtain a basic understanding of how SOFC materials and their structures interact—a crucial factor in determining how

well the technology works. In particular, key parameters such as performance and durability will determine the suitability of fuel cells in a future energy system based on renewable energy sources.

PhD Cup 2018 open for registration

COMPETITION Registration is now open

for the 2018 edition of the ‘PhD Cup’ communication competition organized in collaboration with the Danish newspaper Information, the Lundbeck Foundation, and Danmarks Radio (Danish Broadcasting Corporation).

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1801 Read more about the PhD Cup at www. phdcup.dk. Everyone who has completed and had their PhD dissertation approved no later than 2017 may enter the competition using the form at kortlink.dk/sbx9.

4 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 1·2018

DTU skærper arktisk profil med nyt center

■ Kort nyt Forskere og resultater Stenrev giver flere torsk I 2008 restaurerede Naturstyrelsen sten­revet på Læsø Trindel, og nu viser undersøgelser fra DTU Aqua, at det har lokket mange flere torsk til området. Stenrev rummer gode skjulesteder og tangskove med myriader af forskellige dyr, som står på torskens spisekort.

Det er formentlig årsagen til, at det er blevet et godt levested for den populære spisefisk. Undersøgelsen viser også, at torskene ved stenrevene er større, de yngler mere, og sammenlagt opholder de sig længere tid, inden de svømmer videre til andre steder i Kattegat.

STRATEGI Arctic DTU skal være omdrejningspunkt for DTU's strategiske satsning i Arktis.

Af Peter Aagaard Brixen

1. januar 2018 får DTU et nyt omdrejningspunkt for sine arktiske aktiviteter.

DTU’s direktion har besluttet at etablere centeret Arctic DTU, som skal skærpe DTU’s profil på det arktiske område.

Arctic DTU får til opgave at fremme DTU’s virksomhed i Grønland og aktiviteter med arktisk perspektiv inden for forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning. Centeret skal desuden koordinere og videreformidle DTU’s arktiske aktiviteter på tværs af universitetet.

FOTO COLOURBOX

Billigere energilagring Et nyt samarbejde mellem DTU ­Energi, Harvard og blandt andre Vestas skal udvikle billige batterisystemer til vindmøller og solceller. Et af problemerne med den grønne energiproduktion er den manglende stabilitet i forsyningen.

Målet er, at batterisystemet skal blive bedre til at lagre og holde på energien, så man kan sikre, at mere af strømmen fra vindkraft kan integreres i el-nettet.

Innovationsfonden har støttet projektet med 18 mio. kroner.

17,4 mio. til unge forskere Tre DTU-forskere modtager tilsammen 17,4 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskning på DTU. Fonden fordeler i år i alt 165 mio. kr. til 29 excellente yngre forskere med originale idéer og forskningslederambitioner i top. Det sker i forbindelse med fondens årlige uddeling af Sapere Aude: DFF Forskningsleder-bevillinger. De tre forskere fra DTU er Jonatan Bohr Brask, DTU Fysik, Kaibo Zheng, DTU Kemi, og Søren Raza, DTU Nanotech.

Fire ERC-grants til DTU 329 forskere fra hele verden har modtaget 630 mio. euro til banebrydende og risikobetonet fri forskning i forbindelse med uddelingen af ERC’s Consolidator Grants. Af dem modtager Danmark ti, hvilket er ny rekord, og heraf modtager DTU fire. DTU-forskerne er seniorforsker Chris Finlay, DTU Space, lektor Stephan Sylvest Keller, DTU Nanotech, professor Kristian Sommer Thygesen, DTU Fysik og lektor Darko Zibar, DTU Fotonik.

Gæt hvornår satellitten brænder op Klimasatellitterne GRACE 1 og 2 har udtjent deres formål og vil brænde op, så snart de træder ind i Jordens atmosfære. Men hvornår sker det? Videnskab.dk har i samarbejde med DTU Space udskrevet en konkurrence, hvor danskerne kan være med til at gætte.

■ News in brief Stone reef gives more cod · Cheaper energy storage for wind turbines · DKK 17.4 million to young researchers · Four ERC grants to DTU researchers · Guess when the satellite burns up

Klimaforandringerne er særlig mærkbare i Arktis og vil ændre menneskets leve­ vilkår dramatisk.

Climate change, which is particularly noticeable in the Arctic, will dramatically affect human living conditions.

Med etableringen af Arctic DTU sammenlægges Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) og Center for Polare Aktiviteter (Polar DTU). Det nye center vil bygge videre på Polar DTU’s og ARTEK’s gode netværk, velfungerende samarbejder og hidtidige resultater.

DTU’s rektor Anders O. Bjarklev besøgte i august 2017 nogle af de steder i Grønland, hvor DTU i dag er til stede, og han fremhæver betydningen af DTU’s arktiske aktiviteter: „DTU er nok det danske universitet, der er mest massivt til stede i de polare egne. Vi har været aktive i Grønland i mange år inden for uddannelse, forskning og rådgivning og vil gerne gøre endnu mere. Klimaforandringerne vil ændre menneskets levevilkår dramatisk i de kommende årtier,“ siger Anders Bjarklev. „Udviklingen er allerede mærkbar, og i de kommende årtier vil den accelerere endnu hurtigere end hidtil. Det gælder ikke mindst i de arktiske egne, hvor de smeltende ismasser medfører både lokale og på langt sigt også globale udfordringer.

Behovet for forskningsbaseret viden om arktiske forhold er voksende.“ Samspillet er afgørende DTU’s forskningsdekan, Katrine Krogh Andersen, understreger, at et velfungerende samspil mellem fagmiljøernes aktiviteter er helt afgørende for, at DTU

kan levere løsninger på de problemer og udnytte de muligheder, der opstår i de arktiske egne. „Ved en stærkere kobling af fagmiljøernes samlede forskningsmæssige kompetencer bliver DTU endnu bedre rustet i forhold til internationale projekter og samarbejder på det arktiske område,“ mener hun.

Centeret vil betyde en løbende udvidelse af det gode samarbejde mellem DTU og Grønlands Selvstyre på uddannelsesområdet. I mere end 15 år har DTU uddannet diplomingeniører i arktisk teknologi, hvor en del af uddannelsen foregår i Sisimiut, og aktuelt udvikler DTU en ny diplomingeniøruddannelse i fiskeriteknologi efter samme model.

Arctic DTU bliver organisatorisk forankret på DTU Byg og etableres med centerleder, sekretariat og base på både DTU Lyngby Campus og Sisimiut Campus.

Centeret vil referere til DTU’s direktion gennem en styregruppe under ledelse af forskningsdekan Katrine Krogh Andersen.

Faglige aktiviteter skal fortsat foregå på de relevante institutter. Diplomin­ geniøruddannelsen i Arktisk Teknologi drives videre under navnet ARTEK. ■■Få mere at vide Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan, rdean@adm.dtu.dk

Ny aftale om personlig medicin BEHANDLING Ny samarbejdsaftale styrker DTU’s position inden for personlig medicin.

Målet er mere fokuseret patientpleje og omkostningsbesparelser.

Af Christina Tækker

30. november underskrev DTU Bioinformatik og Singapores agentur for Videnskab, Teknologi og Forskning (A*STAR) en hensigtserklæring om samarbejde inden for personlig medicin. Underskrivelsen skete under overværelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Parterne vil samarbejde om forskning, uddannelse, udveksling af undervisere og andet personale inden for personlig medicin samt om it og sikkerhed. Institutdirektør Haja Kadarmideen, DTU Bioinformatik, forventer, at samarbejdsaftalen vil tiltrække vigtige interessenter i Singapore og Danmark:

„Vi ønskede at skabe et fundament for fælles projekter, der kan påvirke områder som skræddersyede behandlinger med udgangspunkt i patienternes genomdata, men også datasikkerhed og bioinformatik i forbindelse med deling og analyse af patientdata,“ siger han.

Både DTU og A*STAR har kernekompetencer og infrastrukturer, der gør dem til internationalt førende aktører inden for personlig medicin. DTU Bioinformatik har mange års erfaring med hospitaler og kliniske forskningscentre, og DTU huser supercomputeren Computerome, specialiseret til bio- og lægevidenskab.

A*STAR og dets Biomedical Research Council udgør en kompetenceklynge in-

DTU honing its arctic profile with new centre STRATEGY On 1 January 2018, DTU will get a new hub for its Arctic

activities. DTU’s Executive Board has decided to establish the centre—Arctic DTU—to sharpen its profile in the Arctic region.

Arctic DTU is seeking to promote DTU’s activities in Greenland and the Arctic within research, education, innovation, and scientific advice. The centre will be responsible for coordinating and disseminating Arctic DTU’s activities across the University.

den for forskellige forskningsinstitutioner og -discipliner, herunder genomik, onkologi og organoid biologi. Det gør A*STAR til en globalt førende forskningsinstitution inden for personlig medicin i Singapore.

Danmark kan bl.a. få glæde af, at Singapores patientjournaler har en langt større genetisk diversitet, og Singapore kan få gavn af Danmarks meget detaljerede patientjournaler og den måde, det danske sundhedsvæsen er organiseret på.

■■Få mere at vide Haja Kadarmideen, institutdirektør, professor, DTU Bioinformatik, hajak@bioinformatics.dtu.dk

New agreement on personalized medicine

TREATMENT A new collaboration agreement will position DTU

within personalized medicine. The goal is more focused patient care and reduced costs.

On 30 November, Danish Prime Minister Lars Løkke Rasmussen witnessed the signing of a memorandum of understanding (MoU) between DTU Bioinformatics and the Singaporean Agency for Science, Technology and Research—(A*STAR).

FOTO LN, THE ROBOTCUB CONSORTIUM – WWW.ROBOTCUB.ORG).

FAKTA OM PROJEKTET Silvia Tolu har fået et af de eftertrag­ tede Marie Curie-­ stipendier til at op­ bygge en kompleks modulær arkitektur til at styre robotter på baggrund af viden om lillehjernens funktioner. Titlen er ‘Biomodular - A Biomimetic Learning Control Scheme for control of Modular Robots’.

Robotter bidrager til kortlægning af hjernen SIGNALSYSTEMER Forskere fra DTU bidrager som de eneste fra Danmark til

EU’s flagskibsprojekt om at kortlægge den menneskelige hjerne, Human Brain-projektet.

Af Anne Kirsten Frederiksen

Succes med første forsøg For nylig kunne Silvia Tolu sammen med sin forskergruppe demonstrere de første forsøg, hvor de fik robotter til at reagere som mennesker. Det skete ved en konference i oktober, der samlede alle deltagere i Human Brain-projektet. Her demonstrerede de dels et forsøg, hvor den menneskelignende robot iCub fastholdt blikket på et punkt, selvom den selv blev bevæget fra side til side, dels et forsøg, hvor den balancerede en kugle på en plade.

Endelig viste forskerne et forsøg med to robot­ moduler fra Fable, et robotbyggesæt, der er udviklet af forskergruppen på DTU og i dag ejes af virksomheden ShapeRobotics. „Det sidste forsøg inddrager SpiNNaker (Spiking Neural Network Architecture), en såkaldt neuromorphic chip, der er opbygget, så den minder om

den menneskelige hjerne. Den er en del af Human Brain-projektet og anvendes til storskala-hjerne­ simulationer,“ forklarer Silvia Tolu. „På denne platform blev en del af vores styre­ system til Fable-robotten implementeret. Det gav os mulighed for at få to moduler af robotten, der hver især fulgte en indlært bane, til at tilpasse sig hinanden og fortsætte bevægelsen. Ligesom lillehjernen vil sørge for, at et menneske tilpasser sig de dynamiske forandringer, der sker i omgivelserne.“ Viden fra robotter til forskerne Viden om hjernen er naturligvis helt afgørende for, at DTU-forskerne kan opbygge en model af lillehjernens funktion og anvende den til robotterne. Men forsøg med robotterne giver også viden til hjerneforskerne, der bliver bekræftet eller afkræftet i deres teser om hjernens funktioner på baggrund af eksperimenter med robotten.

Hvis robotten ikke er i stand til at handle som forventet, skyldes det muligvis, at hjerneforskernes teser ikke er korrekte og skal efterprøves en ekstra gang.

Den første del af Human Brain-projektet afsluttes i foråret 2018, men robotforskerne på DTU har allerede fået at vide, at deres indsats skal fortsætte i projektet et par år endnu. Det er dog for tidligt at sige noget om, hvad de næste års forskning vil resultere i. ”Den viden, der i øjeblikket indhentes i Human Brain-projektet, udvikler sig med enorm hast. Det betyder, at vi formodentlig kan komme længere med at få robotter til at bevæge sig som mennesker, end jeg kan forudsige lige nu,” siger Silvia Tolu. „Under alle omstændigheder bliver vores næste fokus at eksperimentere med robotten Myorobotics, der er udviklet af TUM, det tekniske universitet i München. Den er opbygget fuldstændig som et menneske, og vores mål er at kunne kontrollere komplekse opgaver for robotten, både i håndtering og i bevægelse.“

■■Få mere at vide

■ Aktuel ph.d.

Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU Redigeret af Tore Vind Jensen

Hjernen afgørende for fedmebehandling Det gennemsnitlige body mass index (BMI) stiger støt over hele verden – i USA var forekomsten af fedme over 35 procent i 2009-2010.

Fedme er et stort sundhedsproblem, da der ofte er flere følgesygdomme. Hjernen er afgørende for appetitregulering og kropsvægt og er derfor et vigtigt organ, når det kommer til at udvikle behandlingsmuligheder.

Men hjerneadgangen for medicin er begrænset af blodhjernebarrieren, og det er nødvendigt med en bedre forståelse af, hvordan lægemidler kommer ind i hjernen.

Casper Bo Jensen fra DTU Compute har udviklet algoritmer, der automatisk kan kvantificere mikroskopbilleder af hjernen og give værdifulde data om hjerneadgang, kortlægning af receptorer og hjerneaktivitet. Analyseværktøjerne blev brugt til at studere peptider, som påvirker appetitregulering, og det viste sig at peptider, som blev sprøjtet ind under huden, kunne få adgang til hjernen og være aktive i hjernegrupper relateret til nedsat fødeindtagelse.

Disse resultater kan muligvis, sammen med fremtidige eksperimenter, give ny viden om, hvordan man forbedrer behandlingen af personer med fedme.

Nedbrydning af brændselsceller live i 3D Brændselsceller af typen solid oxide cells (SOC) kan spille en nøglerolle i et energisystem baseret på vedvarende energi, da de effektivt kan omdanne kemikalier til elektrisk energi. De har dog begrænset levetid, da de nedbrydes af ændringer i mikrostrukturerne. For at forstå de komplekse fænomener i cellen er det afgørende at kunne spore udviklingen under drift.

Salvatore De Angelis fra DTU Energi har med røntgenstråler undersøgt disse ændringer i 3D og i høj opløsning, så det var muligt at se fænomener ca. 800 gange mindre end et menneskehår. Ved hjælp af ptychografisk tomografi har han observeret virkningen af bl.a. oxidation, og hvordan nikkelpartikler i cellen over tid bliver grovere.

Teknikken er tidkrævende og kan f.eks. ikke følge hele oxida­ tionsprocessen. Derfor har han også benyttet sig af røntgenholo­ tomografi, der i bytte for lavere opløsning på få minutter kan lave 3D-billeder af de manglende trin. Forsøgene gjorde det bl.a. muligt – for første gang – at følge oxidering af nikkelpartikler live i 3D, hvilket øger vores forståelse af nedbrydningen af SOC’er.

ILLUSTRATION SALVATORE DE ANGELIS

Et stort internationalt forskningsprojekt har tidligere kortlagt menneskets arveegenskaber. Målet for det store EU-projekt, Human Brain, er at kortlægge hjernens signalsystemer, molekyler og neuroner.

Danmarks bidrag til projektet handler dog ikke om traditionel hjernevidenskab, men derimod om at afprøve ny viden om hjernens funktioner med en teknologisk model og på den måde bidrage til at verificere hjerneforskernes viden og teser. „Vi har udviklet en biologisk inspireret kontrol­ arkitektur, der er baseret på kunstig intelligens og en model af modulerne i lillehjernens kredsløb, som er den del af hjernen, der styrer menneskets bevægelser,“ forklarer postdoc Silvia Tolu, der sammen med professor Henrik Hautop Lund, begge fra DTU Elektro, er ansvarlig for den danske del af Human Brain-projektet. „Modelen har vi brugt til at styre en robot, der er sammensat af flere moduler og som kan efterligne et menneskes måde at bevæge sig på. Udfordringen er at få modellen til at reagere som lillehjernen, så den kan tilpasse sig og agere på forandringer, f.eks. at blive skubbet til, mens den går.“

| FORSKNING / RESEARCH | 5

NR. 1·2018

Antibiotikaforbrug kan ikke alene forklare resistens i danske svin Som led i et større projekt, der skal give ny viden om antibiotika­ resistens i danske svinebesætninger, har Anna Camilla Birkegård fra DTU Veterinærinstituttet taget udgangspunkt i et tværsnitstudie, hvor der blev indsamlet prøver fra 681 danske svinebesætninger.

Fem grise blev testet fra hver besætning og undersøgt for syv gener for antibiotikaresistens. Man undersøgte bl.a. også, om besætningens geografiske placering og grisenes livstidseksponering for antibiotika påvirkede resistensniveauerne i besætningerne.

Den geografiske placering havde ikke stor indflydelse på niveauet af antibiotikaresistens, mens livstidseksponeringen for antibiotika havde en tydelig effekt på niveauet af antibiotikaresistens. Men antibiotikaforbruget kan kun forklare op til ca. 40 procent af variationen i resistensniveauet, så der er andre – endnu ukendte – faktorer der også spiller ind.

Silvia Tolu, postdoc, DTU Elektro, stolu@elektro.dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

Robots contribute to mapping the brain

■ Current PhD

SIGNALS A major international research project has previ-

A selection of the most recent PhD theses at DTU

ously mapped human genomes. The aim of the large-scale EU project Human Brain is to map the brain’s signalling systems, molecules and nerve cells.

Denmark’s contribution to the project is not, however, traditional brain science, but is about testing new knowledge about brain functions using a technological model and in this way contribute to verify the knowledge and

theses of brain researchers.

“We have developed a biologically inspired control architecture which is based on artificial intelligence, and a model of the modules in the cerebellum which is the part of the brain that controls our movements,” explains postdoc Silvia Tolu who together with Professor Henrik Hautop Lund, both from DTU Electrical Engineering, are responsible for the Danish part of the Human Brain Project.

dtu.dk/1710

Brain essential for obesity treatment · Live 3D degradation of fuel cells · Antimicrobial agents alone cannot explain resistance in Danish pigs

6 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 1·2018

Sådan laves den gode videnskabelige poster Studerende fra DTU har vundet flere priser for for­midling af deres projekter i en poster. Men hvad gør en poster god, og hvad skal der til for at vinde priser?

At præsentere natur­videnskabelig forskning på f.eks. messer eller konferencer kun ved hjælp af én enkelt side – en poster – er ikke altid lige nemt. Men mange af DTU's studerende har knækket koden til at fremlægge forskning kort og præcist – og på en lækker og overskuelig måde.

DTUavisen har talt med to unge forskere, der har vundet poster-priser, og spurgt, hvad der skal til. Enkelhed og et godt design er nogle af kodeordene, siger de.

One minute pitch gjorde forskellen ENKELHED Birgitte Madsen har vundet Best Poster

Award ved Culham Summer School.

Af Tom Nervil

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Ph.d.-studerende Birgitte Madsen fra DTU Fysik vandt Best Poster Award på Culham Plasma Physics Summer School 2017. Her præsenterede hun sit kandidatspeciale om plasmamiljøet omkring komet 67P observeret af instrumenter ombord på ESA’s rumskib Rosetta.

Birgitte Madsen har selv reflekteret over, hvorfor det lige var hendes poster, der vandt: „Allerførst var mit emne på mange måder anderledes end de andres, og det var let for mig at finde fancy populærvidenskabelige billeder at putte på posteren, hvilket jo får den til at skille sig ud

Ph.d.-studerende Birgitte Madsen supplerede sin poster med et ’one minute pitch’. Det virkede, mener hun.

PhD student Birgitte Madsen supplemented her poster with a one-minute pitch. It worked, she says.

fra de andre og til lettere at blive husket af dommerne. Derudover præsenterede jeg posteren med stor entusiasme i en lille ’one minute pitch’, når folk kom forbi for at se den. Jeg tror bestemt, at det også har fået posteren til at fremstå bedre.“ Overskuelig grafik Birgitte Madsen havde også gjort sig umage med den grafiske del. „Jeg havde valgt at skære min tekst så meget ind til benet som muligt og kun inkludere fire figurer, hvoraf den ene var en skematisk illustration af fysikken bag mit problem, for generelt at fremstille mit projekt så simpelt som muligt, da folk ofte bruger kort tid på at læse en poster.“ Farver blev brugt meget bevidst til at markere bestemte fysiske parametre. „For eksempel var mit magnetfelt grønt gennem hele posteren, hvilket jeg tror, har gjort min poster endnu mere overskuelig.“ Endelig mener Birgitte Madsen, at det kan have betydning at knytte projektet til de rette institutioner. „Jeg fik min poster til at se officiel og ’vigtig’ ud ved at tilføje navne på forskere, som jeg har arbejdet sammen med, ligesom man gør i en videnskabelig artikel. På posteren tilføjede jeg desuden logoer fra universiteter og institutioner, som har bidraget til mit projekt.

Jeg var endda så heldig at kunne tilføje NASA og ESA.“

Vandt pris med forenklede beskrivelser og flot design KREATIVITET Ana Carolina Lopes Antunes vandt en posterpris ved et årsmøde i Belgien.

Ved European College of Veterinary Public Health’s (ECVPH) årsmøde i oktober 2017 i Belgien blev postdoc Ana Carolina Lopes Antunes fra DTU Veterinærinstituttet tildelt Roberto Chizzolini Memorial Poster Award for sin præsentation af ‘Risk factors associated with spatio-temporal clusters of high mortality in Danish

swine herds’. Posterpræsentationen byggede på hendes ph.d.-projekt.

Ana Carolina Lopes Antunes mener selv, at hun først og fremmest vandt, fordi hun havde lagt meget tid og energi i sin præsentation. „Jeg nyder virkelig at præsentere mit arbejde for offentligheden i form af plakater og præsentationer. Jeg forsøger altid at forenkle alle forskningsdetaljerne, så

spatio-temporal clusters of high mortality in Danish swine herds’. The poster presentation is based on her PhD project.

First and foremost, Ana Carolina Lopes Antunes believes she won the award because she put a lot of time and energy into her presentation.

“I really enjoy presenting my work to the public in the form of posters and presenta-

tions. I always try to simplify my research data, so people understand what the project is all about. I’m very picky when it comes to design and I’m always looking for new ways to present my findings. For example, I had to think of a good, easy way to present results which originally appeared in a table as graphs,” she explains.

Af Tom Nervil

How to make a great scientific poster PRESENTATION Presenting natural science re-

search at trade fairs or conferences, for example, using only a single page—a poster—is no easy task. However, many of DTU’s students have solved the riddle of how to present research in a brief, concise, and appealing manner.

DTUavisen has spoken to two young researchers who have won poster awards and

asked them what it takes; simplicity and good design are two of the key elements, they say.

Ana Carolina Lopes Antunes from DTU Vet was awarded the Roberto Chizzolini Memorial Poster Award at the European College of Veterinary Public Health’s (ECVPH) annual meeting in October 2017 in Belgium for her presentation of ‘Risk factors associated with

FOTO JOACHIM LADEFOGED

Postdoc Ana Carolina Lopes Antunes nyder at vise sit arbejde gennem plakater og præsentationer.

Postdoc Ana Carolina Lopes Antunes enjoys presenting her work using posters and presentations.

| FORSKNING / RESEARCH | 7

NR. 1·2018

Gør som Laura

Bliv ingeniørpraktikant hos CG Jensen ”Hos CG Jensen har jeg fået meget frihed og ansvar i takt med, at jeg har lært om byggeprocessen helt tæt på.

CG Jensen har i høj grad imødekommet mine behov og ønsker, så jeg har prøvet mange ting, jeg ikke lærte på studiet.” folk forstår, hvad det handler om. Jeg er meget kræsen med designet og forsøger altid at få nye idéer til, hvordan man præsenterer resultaterne. For eksempel måtte jeg tænke på en fin og nem måde at præsentere resultater, der oprindelig var i en tabel, som grafer,“ siger hun.

Der kan også være specifikke krav til posteren afhængigt af, hvor den skal præsenteres. Retningslinjerne fra ECVPH nævnte to faktorer, der ville blive overvejet ved udvælgelsen: Posterens relevans i forhold til veterinærmedicin og klarhed i præsentationen. Og dem forsøgte Ana Carolina selvfølgelig at dække.

Hun lægger ligeledes vægt på det kreative og på at forsimple beskrivelsen af forskningsundersøgelsen. „Jeg prøver at få min poster til at skille sig ud fra de andre, og det er grundlæggende et spørgsmål om design og farver.“

Det kan også være en god idé at få andre til at komme med input. „Jeg sender altid min poster til nogle venner eller mine forældre for at få feedback på, om de har forstået budskabet.

Dette er fjerde gang, jeg vinder en posterpris på fire år, så det bliver også nemmere og hurtigere at fremstille en poster og få nye idéer.“

HENT EN SKABELON På DTU Inside kan man downloade en række forskellige skabeloner til produktion af po­ stere. Skabelonerne er lavet i det grafiske program Adobe InDesign. Der er også ska­ beloner til PowerPoint med eksempler, der viser, hvordan posteren kan sættes op.

Læs mere på bit.ly/2zKqtsb

SCAN TO READ FULL ARTICLES

Det er svært at Lave en ByGBar LøsninG – Hvis Du ikke veD, HvorDan Du ByGGer. BLiv inGeniørpraktikant Hos CG Jensen oG vær meD tiL at ByGGe Danmark – på LanD oG tiL vanDs

dtu.dk/1801 There may also be specific poster requirements depending on where it is to be presented. The ECVPH guidelines mentioned two factors that would be considered in the selection—the poster’s relevance in relation to the veterinary medicine and clarity of presentation. Naturally, Ana Carolina tried to address both.

She also focuses on being creative and on simplifying the description of the research study.

PhD student Birgitte Madsen from DTU Physics won Best Poster Award at Culham Plasma Physics Summer School 2017. Birgitte presented her MSc thesis on the plasma environment around comet 67P.

CG Jensen.indd 1

CG Jensen bygger broer og bydele – havne og højhuse – p-huse og populære byrum Læs mere på

CG Jensen.dk

17/08/17 08.46

8 | INNOVATION / INNOVATION |

■ Kort nyt Idéer og forretning Samarbejde med Coloplast om forskning Coloplast og DTU skal fremover udvikle og gennemføre forskningsprojekter med henblik på at udvikle nye innovative produkter. Aftalen er forankret på DTU Kemi, men der er aftalt et bredt tværfagligt samarbejde, som vil omfatte andre institutter på DTU. Samarbejdet betyder, at udvalgte forskere bliver inviteret til at modne og i sidste ende gennemføre forskningsprojekter finansieret af Coloplast. Læs mere på kortlink. dk/sbtu.

Showroom for energi­ systemer i Nordhavn EnergyLab Nordhavn får et nyt showroom i Nordhavn, hvor besøgende fra hele verden kan få indblik i, hvordan danske forskere og virksomheder arbejder med fremtidens smarte energisystemer. Showroomet får til huse i et pakhus i Nordhavn og vil også danne ramme om et innovativt kontorfællesskab, EnergyHub, for virksomheder, der arbejder med bæredygtige energiløsninger og byudvikling. Læs mere på kortlink.dk/rde9.

DTU vinder produktionsforskningspris

NR. 1·2018

Mere end hver tredje spinout kommer fra DTU VÆKST Mere end hver tredje spinout-virksomhed fra danske forskningsinstitutioner de

seneste fem år er fra DTU, viser rapporten ’Viden til Vækst 2016.’

Af Christina Tækker

DTU tegner sig for en stor del af de spin­ out-virksomheder, der er udsprunget fra de danske forskningsinstitutioner de seneste fem år. Således kommer 34 af de 90 spinouts fra DTU, oplyser Uddannelsesog Forskningsministeriet i en pressemeddelelse om den årlige rapport ’Viden til Vækst 2016’.

Blandt spinouts fra DTU kan nævnes Shape Robotics, der udvikler undervisningsrobotter, hvor børn og unge lærer at programmere, Find Zebra, der udvikler big data-løsninger, der hjælper med at spotte sjældne sygdomme, MonTa Biosciences, der udvikler cancer-immunoterapi, og Aqubiq, der udvikler et Smart IoT (Internet of Things)-vandbrugssystem.

Antallet af spinouts er det højeste, siden man begyndte målingen af spinoutvirksomheder i år 2000. Alene i 2016 blev

START-UPS OG SPINOUTS Startups er i princippet virksomheder, der starter fra DTU uden patentrettigheder. Spi­ nouts er virksomheder, der har fået patent­ rettigheder med fra DTU.

der indberettet 21 nye virksomheder som spinouts fra universiteter og regioner.

Samtidig udvikler spinouts fra universiteter sig oftere til større virksomheder end andre iværksættervirksomheder.

En opgørelse fra sidste års udgave af ’Viden til Vækst’ viste, at disse spinouts efter seks år beskæftigede i gennemsnit 10 årsværk, mens det samme tal for den gennemsnitlige iværksættervirksomhed var 1,7 årsværk.

Til gavn for samfundet „Rapporten viser, at DTU’s strategiske prioritering af at bringe tidlig teknologi på markedet via spinouts, virker. Alle de nye virksomheder, der udspringer fra DTU, er eksempler på, hvordan vi leverer ny teknologi til gavn for samfundet.

Det kan være med til at skabe vækst og arbejdspladser,“ siger Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entreprenørskab.

DTU stod bag et rekordstort antal startups i 2016, hvor der blev skabt i alt 67 nye virksomheder, heraf var 44 etableret af studerende, mens medarbejderne stod bag de 23. Det er en stigning fra 2015, hvor der i alt blev etableret 54 virksom-

heder, hvoraf studerende stod bag de 31 og medarbejdere de 23.

Hipt at være iværksætter Marianne Thellersen peger på, at det store antal studenter-startups bl.a. skyldes en samfundstrend, hvor det er hipt at være iværksætter. Den trend bliver understøttet på DTU gennem iværksættermiljøer som DTU Skylab, hvor studerende møder hinanden på tværs af fagområder, og forskerparken Scion DTU. Også andre initiativer retter sig mod de studerende. Blandt andet kan de få rådgivning fra mentorer, advokater og revisorer og udveksle erfaringer ved en iværksættermiddag. Endelig har man de seneste fire år hyldet ’Årets studenterstartup’ ved årsfesten på DTU.

■■Få mere at vide Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entreprenørskab, mthel@dtu.dk Se video om innovation på bit.ly/2Ao4Hxu.

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Sara Shafiee, postdoc fra DTU Mekanik, har modtaget Alexander Foss MADE Award 2017. Som erhvervsph.d. hos Haldor Topsøe har Sara Shafiee forsket i, hvordan udviklingen af nye produkter kan blive billigere, en­ klere og hurtigere ved at bruge produkt-konfiguratorer i det tidlige salgsog udviklingsarbejde i virksomhederne. MADE er en platform for anvendt forskning, udvikling og innovation i danske produktionsvirksomheder. Læs mere på kortlink.dk/scvf.

121 patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet og frem til 11. december 2017. I samme periode sidste år blev der indberettet 127 patentidéer.

■ News in brief Research collaboration with Coloplast · Nordhavn showroom for energy systems · DTU wins production research prize

Med udstyr fra startuppen Aqubiq testede ingeniørstuderende fra DTU vandforbruget på Roskilde Festval 2017.

With equipment from the start-up Aqubiq, engineering students from DTU tested water consumption at Roskilde Festival 2017.

More than every third spin-out from DTU GROWTH DTU accounts for a sizeable share

of the spin-outs emerging from Danish research institutions over the past five years, a fact borne out by a press release from the Danish Ministry of Higher Education focusing on the annual report—‘Knowledge for Growth 2016’. The report states that 34 out of the 90 spin-outs came from DTU.

DTU spin-outs include Shape Robotics which develops educational robots so children and young people can learn to program, Find Zebra which develops Big Data solutions that help to spot rare diseases, MonTa Biosciences which develops cancer immunotherapy, and Aqubiq which develops a Smart IoT (Internet of Things) water consumption system.

The number of spin-outs is the highest since the Ministry started recording numbers in 2000. In 2016 alone, 21 new spin-outs were reported from universities and regions. Furthermore, spin-outs from universities more often evolve into large companies than other entrepreneurial businesses.

FOTO LISBETH LASSEN

| INNOVATION / INNOVATION | 9

NR. 1·2018

I en skalstruktur udsættes flydende plast­materiale for ultraviolet lys. Efter hærdning danner det udgangs­punkt for metalemnet.

In a shell structure, floating plastic material is exposed to ultraviolet light. After hardening, it forms the basis of the metal blank.

■ Over grænsen Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Henrik Larsen · Fotos All Over Press

Nanokatalysator omdanner CO2 til 99 procent metan

Det er lykkedes et hold forskere ved koreanske KAIST at udvikle en metaloxid-­nano­ katalysator, der kan omdanne CO2 til 99 procent rent metan. Teknologien udnytter sollys til at omdanne kuldioxiden til metan, som opbevarer energi mere effektivt end den traditionelle lagring af solenergi i batterier. Løsningen slår to fluer med et smæk, fordi den både lagrer solenergi til brug, når solen ikke skinner, og samtidig fjerner CO2 fra atmosfæren.

Læs mere på bit.ly/2BjxbJS

Synlige signaler fra hjernen og hjertet

Ny generation 3D-print med superglatte overflader PRODUKTION Forskere fra DTU har sammen med tre danske virksomheder

bevist, at 3D-print i metal kan fremstilles uden stort behov for efterbehandling.

Af Anne Kirsten Frederiksen

3D-print i metal kræver normalt en del slutbearbejdning, fordi de færdige print har en meget ru overflade. Derfor bruger industrien primært 3D-print til prototyper og produktion af meget små serier.

Men en gruppe danske forskere og virksomheder har nu udviklet en ny, billig metode, der giver glatte overflader, og som ikke i samme grad kræver efterbehandling.

Den nye proces er en kæde, hvor det første skridt er at fremstille et 3D-print, der er en tynd skal af det endelige emne. Det kan f.eks. være skallen til en rund kugle. Dette 3D-print fremstilles med en teknologi, som er baseret på fotopolymerisering, en proces, hvor der anvendes fokuseret ultraviolet lys, og som giver en utrolig høj kvalitet med hensyn til geometri og overfladens beskaffenhed.

Herefter fyldes metalpulver opløst i en væske kaldet ’slurry’, der har en konsistens som pasta, i den 3D- printede skal. Emnet skal nu tørre, og derefter kan skallen fjernes. Sidste skridt er at bage det så-

PROJEKT OG DELTAGERE 3DIMS – 3D-Printing Integrated Manufacturing System er et samarbejdsprojekt mellem tre virksomheder og DTU: • AddiFab. Pioner inden for industrialiseret 3D-print.

• Elos Medtech Pinol A/S. Nyudvikling og produktion af dentale produkter i keramik og metal.

• Sintex. Eksperter inden for pulver- og sinterteknologi med speciale i metal injection moulding.

• DTU Compute. Førende inden for sensorer og computervision, statistik og analyse af 3D-geometrier.

• DTU Mekanik. Forsker i præcisionsfremstillingsteknologier, herunder 3D-print og multi-materiale-teknologier.

kaldte grøn-emne, der består af metalpulverpastaen, i en ovn. Herved bliver de enkelte metalpartikler klæbrige og klistrer sammen med nabopartiklerne, og metallet får både styrke og en meget fin overflade. „Næste skridt er at identificere og kontrollere procesparametre, så det bliver muligt at styre den nye proceskæde og anvende metoden til alle former for 3D-printede komponenter, runde firkantede eller med en helt tredje facon og udført i det materiale, man ønsker at bruge,“ forklarer David Bue Pedersen. „Styringen af proceskæden skal derefter være dokumentation for en ny fremstillingsmetode, der fremover skal være så tilgængelig, at den kan anvendes af alle ingeniører og ikke kræver ekspertviden.“ Rulles ud til virksomhederne Ved hjælp af dokumentationen sikres det, at komponenterne eksempelvis bliver stærke nok, og at det er økonomisk rentabelt at anvende processen. Når det er på plads, vil den nye metode kunne fungere som en ny integreret produktionsplatform, der kan implementeres i virksomheder. „Det er endnu for tidligt at sige, hvornår vi er færdige med hele styringen og dokumentationen af proceskæden. Den er så omfattende og afgørende for, at processen efterfølgende kan anvendes i virksomheder, at mit bedste gæt er, at det kommer til at strække sig over de næste par år,“ siger David Bue Pedersen.

Efterhånden som dokumentationen bliver tilvejebragt, vil delresultaterne dog blive gjort tilgængelige, så de kan blive anvendt af virksomheder. Arbejdet sker som en del af projektet 3DIMS, der er støttet af Innovationsfonden med 13 mio. kr.

■■Få mere at vide David Bue Pedersen, DTU Mekanik, dbpe@mek.dtu.dk

New generation of 3D printing with super-smooth surfaces PRODUCTION 3D printing in metal normally requires

some finishing, as the finished prints have very rough surfaces. The industry, therefore, primarily uses 3D printing for prototypes and production of very small series. However, a group of Danish researchers and companies have now developed a new, cost-effective method that produces smooth surfaces without the need for extensive post-processing.

The new method involves a chain process, where the first step is to produce a 3D print which is a thin shell of the final product—e.g. the shell of a ball. This 3D print is made using a technology based on photopolymerization— a process employing ultraviolet light and offering extremely high quality as regards geometry and surface finish.

Vigtige processer i menneskekroppen er styret af koncentrationen af kalk i og omkring cellerne. Et hold forskere fra bl.a. tyske TUM har udviklet det første sensormolekyle, som er i stand til at visualisere kalk i levende dyr ved hjælp af strålingsfri billeddannelsesteknologi, også kendt som opto-acoustics. Metoden kræver ikke, at cellerne er ændret genetisk, og involverer ingen udsættelse for stråling. Forskerne har testet deres molekyle på hjertevæv og hjerner hos levende fiskelarver. Læs mere på bit.ly/2A3EoJL

Skove tilpasser sig den globale opvarmning Stigende temperaturer, mere intens nedbør og længere tørkeperioder er kendte effekter af klimaforandringerne. Forskere ved schweiziske EPFL har undersøgt små bøge- og grantræer fra 2012 til 2015.

Ved at flytte træerne til lavere højder kunne de simulere en temperaturstigning på 1-6 grader. Studiet afslørede, at de to arter begge voksede i længere perioder, og at bøgens biomasse voksede meget hurtigere end granernes.

Læs mere på bit.ly/2y7wq0t

Nye måder at lave bioaktivt edderkoppespind Edderkoppespind kan bruges i behandlingen af f.eks. kræftsygdomme, men hvis de skal fremstilles syntetisk, skal forskerne udvikle metoder til dannelse af silke, som ellers kun edderkopper eller silkeorme har. Forsker My Hedhammar ved svenske KTH har udviklet en lovende teknik, der – indtil videre kun på eksperimentel basis – kan fremstille bioaktiv silke, som forskerne håber, har potentiale til medicinsk brug. Det vil kunne bruges til reparation af vævsskader, drug delivery, registrering af biomarkører og antimikrobielle overflader.

Læs mere på bit.ly/2jMAVIT

Biler skal kun tale sammen når det er nødvendigt Lange kolonner af førerløse biler på motorvejene kan snart blive en realitet ved hjælp af trådløs kommunikation. Men motorveje fyldt med kommunikerende biler kan hurtigt give forstoppelse i netværket, og derfor har Victor Dolk som led i sit ph.d.-projekt ved hollandske TU/e designet et system, der sikrer, at bilerne kun kommunikerer, når det er nødvendigt. De nuværende systemer fungerer som den velkendte cruise control, der tjekker hastigheden med faste intervaller.

Dolks system kommunikerer kun, når der sker ændringer – i den første version er det, når bilen accelererer eller bremser.

Læs mere på bit.ly/2BXcoc6

■ Cross borders News from DTU partners Nanocatalyst converts CO2 to 99 per cent methane · Visible signals from the brain and heart · Forests adapt to global warming · New ways of producing bioactive spider web · Cars must only communicate when necessary

10 | UDDANNELSE / EDUCATION |

■ Kort nyt FOTO ALL OVER PRESS

Studier og navne

NR. 1·2018

Studieophold på CERN er også for ingeniører PARTIKLER Det europæiske center for forskning i partikelfysik har verdens største

fysiklaboratorium. Der er gode muligheder for studieophold for ingeniørstuderende.

Legater til studier og forskning i USA Den dansk-amerikanske Fulbright Kommission har legater for danske statsborgere til studier på kandidat- og ph.d.-­ niveau i USA i minimum et semester (4-6 måneder) og op til et helt akademisk år (8-10 måneder). Ansøgningsfrist for legater til studier eller forskning i det akademiske år 2018-2019 er 7. marts 2018 kl. 12.00. Læs mere på l.dtu.dk/ocai.

Søg, citér, publicér På et kursus i informationskompetencer får du kendskab til, hvilke ressourcer DTU Bibliotek giver adgang til samt en introduktion til en systematisk og videnskabelig tilgang til informationssøgning. Kurset er for ph.d.-studerende og nyansatte forskere og afholdes flere gange fordelt over såvel efterårs- som forårssemesteret. Det afholdes i DTU Bibliotek, bygning 101D, Lyngby Campus. Kurset foregår som udgangspunkt på engelsk. Første gang er 1. f­ebruar 2018. Læs mere på l.dtu.dk/v6jz.

Årshjul i PF Skitur, revy, fodboldturnering og sensommerfest. PF har flere traditionsfyldte events, der holdes hvert år. Klik ind, og se et udpluk af dem på kortlink. dk/sbut.

De fleste kender Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN) som et sted for fysikere. Nu vil DTU skabe større opmærksomhed om de studiemuligheder, der findes for ingeniørstuderende på verdens største fysiklaboratorium.

CERN består blandt andet af The Large Hadron Collider (LHC), som er verdens største accelerator, der ligger i en underjordisk ring på 27 kilometer. Her arbejder fysikere fra hele verden bredt med partikelfysik og udforsker, hvad stof er lavet af, og hvilke kræfter, der holder det sammen.

Men arbejdet involverer også viden om højspændingsteknologi, management, udvikling af detektorer samt mekaniske og elektriske opstillinger til projekter – opgaver, som i vidt omfang håndteres af ingeniører.

Udnytte studiemuligheder „Vi vil gerne udnytte de studiemuligheder, der er på store forskningsanlæg som CERN, hvor man finder et af verdens største fagmiljøer. Her kommer videnskabsfolk fra hele verden, og det giver en sjælden mulighed for at komme i berøring med mange forskellige miljøer. Det kan både gavne de studerendes netværk og fremtidige arbejde,“ mener Volker Naulin, der er professor på DTU Fysik og akademisk kontaktperson til CERN.

FOTO CERN

Af Christina Tækker

3D-illustration fra en dipoltunnel i CERN's Large Hadron Collider.

3D illustration from a dipole tunnel in CERN's Large Hadron Collider.

Til februar tager rektor Anders Bjarklev til CERN med en delegation fra DTU for at undersøge samarbejdsmuligheder, og hvordan DTU kan benytte de mange tekniske uddannelsestilbud.

Den danske deltagelse i CERN tillader danske fysikere at samarbejde med eliten inden for højenergifysik og giver danske virksomheder, ingeniører og studerende adgang til laboratorierne.

CERN gør en aktiv indsats for videndeling, for eksempel inden for medicinsk anvendelse af acceleratorer. Her har danskere mulighed for at udnytte CERN’s programmer for sommerskoler, ph.d.studerende og postdocer, ligesom danskere kan blive ansat på CERN. ■■Få mere at vide Volker Naulin, professor, DTU Fysik, vona@fysik.dtu.dk

FOTO ALL OVER PRESS

Søren Pind åbnede debatten med en sang DEBATMØDE Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind var på DTU for at debattere

kvalitet i uddannelser og filosofikum.

Kandidatdag i februar Er du snart bachelor, eller er du allerede tidligere i forløbet begyndt at planlægge din kandidatuddannelse? Så holdes der informationsdag 22. f­ebruar, hvor der er mulighed for at høre mere om DTU's kandidatuddannelser. På programmet er bl.a. udlandsophold, internationale uddannelser og de nye uddannelser på det dansk-kinesiske universitet i Kina. Bliv også opdateret om nye muligheder for at komme på uddannelsesforløb med særlig fokus på klimaentreprenørskab (Climate-Kic).

■ News in brief Grants for studying and researching in the United States · Search, cite, publish · Annual cycle in PF · MSc day in February

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind indledte med en fællessang, da han 30. november havde inviteret DTU’s studerende til debat som led i en tur rundt på uddannelsessteder i Danmark. De spørgsmål, han selv lagde op til, var: Får I nok ud af uddannelserne? Hvordan kan vi bruge ny teknologi til at gøre fremtiden bedre? Er der brug for mere fælles dannelse i kampen mod ’fake news’?

Med hensyn til uddannelsernes kvalitet mente de DTU-studerende, at det vil være problematisk, hvis en del af finansieringen afhænger af, hvordan de vurderer deres uddannelse i et spørgeskema.

„Hvad er kvalitet egentlig? Hvis jeg mener, at et 2-tal er det, der forventes af mig, vil mit svar jo afspejle dette. Ser jeg derimod et 12-tal som det, der forventes af mig, så vil jeg synes, det er svært at leve op til kravene,” mente en studerende.

Søren Pind har udtalt, at det faglige niveau vurderes som lavt på baggrund af en undersøgelse, som viste, at 67 procent var uenige eller helt uenige i udsagnet "Det er svært for mig at leve op til det faglige niveau på studiet". Men den konklusion var de studerende ikke enige i.

■■Få mere at vide Philip John Binning, dekan, DTU-GraduateDean@dtu.dk

CERN study stay also for engineers PARTICLES Most people know the European Organization for Nu-

clear Research (CERN) as a place for physicists. Now, DTU will create greater awareness of the opportunities that also exist for engineering students at the world’s largest physics laboratory.

Among other things, CERN houses the Large Hadron Collider (LHC)—the world’s largest particle accelerator—a 27-kilometre under­ground ring of superconducting magnets which also involves knowledge about high voltage technology handled by engineers.

FOTO THORKILD CHRISTENSEN

Af Katrine Krogh-Jeppesen

”Får I nok ud af uddannelserne?” spurgte Søren Pind bl.a. på debatmødet med de studerende.

“Are you getting enough out of your study programmes?“ was one of the questions Søren Pind asked the students at the debate meeting.

Søren Pind leads singing at study programme debate

DEBATE MEETING On Thursday 30 November, Danish Minister for

Higher Education and Science, Søren Pind, opened a debate with students at DTU with a well-known Danish song “Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad…”. Søren Pind was visiting DTU as part of a national tour of educational institutions in Denmark, the purpose of which is to initiate debate with the students.

| UDDANNELSE / EDUCATION | 11

NR. 1·2018

Andelen af kvinder vokser – langsomt Diplom­ingeniør­ uddannelsen

24%

Af Henrik Larsen

I årtier har det været en tommelfingerregel på DTU, at der optages ca. en fjerde­del kvinder til diplomingeniøruddannelserne og en tredjedel kvinder til civilingeniøruddannelserne.

Gennem årene har andelen af kvinder således været rimelig konstant, men de seneste år her der været en svagt stigende tendens.

I 2017 er der ligesom i 2016 optaget 24 procent kvinder til diplomingeniør­ uddannelserne, mens andelen på civil­ ingeniøruddannelserne er steget fra 33 procent til 36 procent. Det giver et samlet gennemsnit på 30 procent mod 28 procent i 2016.

71%

Sundhedsteknologi

28%

af kvinder på diplom­ingeniør­­ uddannelsen ligger uændret på 24 procent, er andelen på civil­ingeniør­uddannelserne vokset fra 33 til 36 procent.

30%

Gennemsnitlig andel af kvinder på DTU’s ingeniør­ uddannelser

LIGESTILLING Mens andelen

2017

2016

Civilbachelor­ uddannelsen

36%

Vand, bioressourcer og miljømanagement

80%

Teknisk biomedicin

79%

59%

Fødevaresikkerhed og -kvalitet

46%

Bygningsdesign

67%

Kvantitativ biologi og sygdomsmodellering

39%

Kemi- og bioteknik

Medicin og teknologi

58% 57%

Eksport og teknologi

35%

Bygningsdesign

Kemiteknik og international business

32%

Bioteknologi

Arktisk teknologi

31%

Kemi og teknologi

Produktion

30%

Strategisk analyse og systemdesign

43%

Proces og innovation

27%

Design og innovation

41%

57% 45%

IT og økonomi

25%

Matematik og teknologi

27%

Mobilitet, transport og logistik

24%

Geofysik og rumteknologi

23%

Byggeri og infrastruktur

13%

Byggeteknologi

22%

Softwareteknologi

11%

Fysik og nanoteknologi

22%

10%

General Engineering

22%

Softwareteknologi

21%

Elektrisk energiteknologi Maskinteknik

■■Få mere at vide Bente Wibom, kontorchef, Studieinformation, biw@adm.dtu.dk

5%

Elektroteknologi

4%

Elektroteknologi

5%

IT-elektronik

3%

Produktion og konstruktion Netværksteknologi og IT

4% 0%

FOTO THORKILD CHRISTENSEN

Projektfamilie-koncept får undervisnings­prisen TILLYKKE Et team fra DTU Byg vinder DTU’s undervisningspris 2017.

Af Christina Tækker

Det næste år vil den tre meter høje skulptur, der følger med DTU’s undervisningspris, befinde sig ved DTU Byg. Mandag 4. december blev et undervisningsteam fra instituttet nemlig tildelt DTU’s undervisningspris for konceptet ’Project families: How to improve learning in thesis works and increase impact on research’.

Prisen blev overrakt i Glassalen af uddannelsesdekanerne Martin Vigild og Philip Binning. Med skulpturen følger også et rejselegat på 25.000 kr.

Bedømmelsesudvalget havde i år valgt at præmiere et undervisningskoncept, hvor studerende arbejder i såkaldte projektfamilier og dermed angriber samme tema fra forskellige vinkler. Det giver

bedre studenterprojekter og bedre bidrag til forskningen. Bag konceptet står professor Per Golter­mann, professor Lisbeth Ottosen, lektor Jens Henrik Nielsen, lektor Jacob Wittrup Schmidt, lektor Pernille Erland Jensen, lektor Gunvor Kirkelund og lektor John Forbes Olesen. „Vi er glade for anerkendelsen af vores projektfamilie-koncept. Det er vores erfaring, at arbejdet i projektfamilierne klart forbedrer de studerendes læring igennem en kombination af eksperimenter og teori udført selvstændigt i deres afsluttende projekter og i samarbejde med andre studerende. De bidrager dermed endnu mere til DTU’s innovation og forskning og indgår i et forskningsteam, som flytter videnniveauet semester for semester,“ siger Per Goltermann.

Women’s share growing—slowly GENDER EQUALITY For decades, it has been a rule of thumb at DTU that approximately a quarter of students enrolled on the BEng programmes are women—compared with a third of the students on the MSc programmes.

Over the years, the percentage of women has remained fairly constant, but in recent years there has been a slight increase.

In 2017, as in 2016, the intake figure for women was 24 per cent on the BEng programmes, while the percentage of women on the MSc programmes has increased from 33 to 36 per cent. This gives an overall average of 30 per cent compared with 28 per cent in 2016.

Giver mere innovation Undervisningskonceptet kommer i kølvandet på, at antallet af projektstuderende på diplom-, bachelor-og kandidatniveau på DTU Byg er vokset til 300-400 om året. Mange af disse studerende ønsker at arbejde med innovative projekter, hvor de kan bidrage til forskningen og udvikle nye løsninger.

Det koster mange ressourcer. Med konceptet kan studerende fokusere på forskellige – men beslægtede – delproblemer eller angribe den samme problemstilling fra forskellige sider.

En særlig indsats DTU’s undervisningspris uddeles til undervisere, som har gjort en særlig indsats for systematisk at igangsætte, undersøge,

Project family concept wins teaching award CONGRATULATIONS For the next year,

DTU Civil Engineering will be home to the three-metre sculpture which accompanies the award. On Monday 4 December, a teaching team from the department received the DTU Award for the Development of Teaching and Learning for their concept ‘Project

DTU’s dekaner Martin Vigild og Philip Binning overrækker prisen til de glade vindere.

DTU’s Deans Martin Vigild and Philip Binning present the prize to the happy winners.

dokumentere og dele erfaringer med udvikling af deres undervisning og deres studerendes læring.

Prisen blev indstiftet af DTU’s direktion i 2016. Den honorerer en enkelt underviser eller et team af undervisere og adskiller sig fra priserne til årets undervisere, som uddeles af PF, ved at belønne en proces, mens årets undervisere belønnes for en performance ude i auditorierne.

Prisen uddeles årligt ved et DTU Undervisningsseminar.

■■Få mere at vide Per Goltermann, professor, DTU Byg, pg@byg.dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1710 families: How to improve learning in thesis works and increase impact on research’. The award was presented in the Glass Hall by the deans of undergraduate and graduate studies Martin Vigild and Philip Binning. The award comes with a travel grant of DKK 25,000.

12 | SAMFUND / SOCIETY |

’Finn Foton og kvantefysikken’ er skrevet af to forskere fra DTU Fysik med hjælp fra forfatteren Jan Egesborg. ’Finn Foton og kvantefysikken’ has been written by two researchers from DTU Physics with help of Danish author Jan Egesborg.

Rådgivning og projekter Mikroplast i grundvandet

Ny bog om mikroplast Søer og floder er lige så påvirket af mikroplast som havene, men det er der ikke så meget opmærksomhed omkring.

Det forsøger en ny bog, Freshwater Microplastics, nu at råde bod på. Bogen indeholder bidrag fra forskere verden over, og to af kapitlerne er skrevet af forskere fra DTU Miljø. Området er komplekst, og bidragene indeholder derfor også økonomiske og samfundsmæssige betragtninger. Læs mere på kortlink.dk/s834, hvor der også er link til bogen, som er gratis.

Nye standarder for alger til kosmetik Forbrugerne efterspørger i stigende grad kosmetik med naturlige ingredienser frem for kemi, og der forskes intensivt i, hvordan tang og andre alger kan bruges i den sammenhæng. Men producenterne mangler fyldestgørende dokumentation om algerne, og derfor har Europa-Kommissionen nedsat et udvalg, der skal formulere retningslinjer for denne dokumentation i forhold til anvendelse i kosmetik, fødevarer og foder. Lektor Susan Løvstad Holdt fra DTU Fødevareinstituttet er blevet formand for den danske gren af udvalget.

DTU booster solenergien Solar DTU er navnet på et nyt initiativ, der skal sikre en samlet indgang til DTU’s forskning og rådgivning inden for solenergi. Solar DTU vil understøtte en videnbaseret udbygning af solenergi i Danmark ved at tilbyde test og rådgivning inden for solvarmeanlæg og solceller samt lagring og integration af solenergi i eksisterende energisystemer.

Syv institutter deltager i Solar DTU, og der arbejdes desuden på at etablere en ny studielinje inden for solenergi under kandidatretningen Bæredygtig Energi.

Vidste du at ... DTU Veterinærinstituttet er det eneste laboratorium i landet, der obducerer kæledyr? Det kan være på grund af forsikringskrav, eller hvis dyret er dødt under dyrlægens behandling. Efter obduktionen kan man få sendt dyret til kremering, så man kan få asken med hjem i en urne.

■ News in brief Microplastics in groundwater · New book about microplastics in fresh water · New standards for algae-based cosmetics · DTU boosts solar energy activities · Did you know

AA Vi vil gerne prøve at presse rammerne for, hvad man kan med f­ormidling af ­forskningen. Og kvante­­­fysik er et oplagt sted at starte, fordi det er svært at formidle.

FOTO JOACHIM RODE

Forskere på DTU Miljø foretager i øjeblikket en undersøgelse for Miljøstyrelsen af, hvor omfattende forureningen med mikroplast i dansk grundvand kan formodes at være. Projektet omfatter dels en indsamling af tilgængelig relevant viden fra den videnskabelige litteratur, dels analyser af grundvandet på udvalgte lokaliteter. Resultater fra undersøgelsen forventes offentliggjort i starten af 2018.

NR. 1·2018

FOTO XXX

■ Kort nyt

Ulrich Busk Hoff

Fysikere skriver børnebog om kvante­fysik for seksårige FORMIDLING En ny børnebog foregår i et eventyrligt univers, der involverer kerneelementer

af kvantefysikken og et aktuelt forskningsprojekt på DTU Fysik.

Af Lars Hjortshøj

Kan børn forstå kvantefysik, når selv dygtige forskere og studerende nogle gange er sat på en hård prøve i forsøget på at forstå denne fascinerende, men også meget utilgængelige del af videnskaben?

De to forskere Ulrich Busk Hoff og Ulrik Lund Andersen fra DTU Fysik har sammen med forfatter Jan Egesborg sat sig for at forklare den i en rigt illustreret børnebog, ’Finn Foton og kvantefysikken’, så børn ned til seksårsalderen også kan følge med. „Når vi tager fysikken og putter den ind i en børnebog, så åbner det nogle nye døre. Der kan vi fortælle nøgternt om kvantefysikken, men i et eventyrligt univers og gennem en handling, der ikke i sig selv er underkastet fysikkens love.

Det skaber en meget passende ramme for kvantefysikkens finurlige fænomener, og det giver os mulighed for at fortolke fysikken visuelt,“ siger Ulrich Busk Hoff, der er forsker på DTU Fysik. „Der mangler generelt intuition for kvantefysikken, fordi vi er så bundet i den klassiske fysik. Derfor har vi også svært ved helt at acceptere de kvantefysiske fænomener. Børn er meget mere åbne og endnu ikke skolet i den klassiske fysiks determinisme. Ved at præsentere dem for kvantefysikken på et tidligt tidspunkt kan vi måske fastholde deres åbenhed og nysgerrighed og stille og roligt opbygge

intuition for den mikroskopiske verden,“ fortæller Ulrich.

Rammerne skal presses Når forskere formidler deres viden og resultater, er det oftest til andre forskere, og der er klare rammer for, hvordan det skal gøres. Men når formidlingen henvender sig til det øvrige samfund, kommer det detaljerede videnskabelige format til kort.

For at brænde igennem med budskabet er det nødvendigt hele tiden at udforske nye kommunikationsformer, og her er vekselvirkningen mellem forskere og kunstnere interessant. „Vi vil gerne prøve at presse rammerne for, hvad man kan med formidling af forskningen. Og kvantefysik er et oplagt sted at starte, fordi det er svært at formidle. Det omhandler fænomener, vi normalt ikke møder i hverdagen, og som vi ikke kan beskrive korrekt med sædvanlige begreber,“ forklarer Ulrich. „Derfor er det vigtigt at afprøve alternative formidlingsformer, der nedtoner detaljerne og de mange forbehold, som alt for ofte slører kernebudskabet. Vi vil prøve at skabe billeder i hovederne på folk i stedet for at bombardere dem med fagtermer.“ Jan Egesborg ser som forfatter fysikken med andre briller end forskere. Hans visuelle og kreative tilgang blandet med forskernes videnskabelige forståelse skaber ifølge Ulrich Busk Hoff nogle spændende resultater.

„Når vi fortæller om den komplekse forskning til Jan, der er god til at skabe billeder i sit hoved, så opstår der nogle fortolkninger af vores faglighed, som vi ikke selv kunne være kommet på“, siger han.

Kernebegreber Hvis man siger superposition eller sammenfiltring, er det nok de færreste, der vil kunne forklare, hvad de dækker over.

Men det er de to begreber fra kvantefysikken samt et forskningsprojekt, der foregår i forskningsenheden QPIT på DTU Fysik, som bogen forsøger at beskrive for børn. „Vi har valgt at arbejde med begreberne superposition og sammenfiltring, fordi de er helt centrale for kvantefysikken og danner grundlag for alle de kvante­ tekno­logier, vi arbejder på. Derudover er det for alvor her, kvantefysikken begynder at blive sjov, og forskellen mellem klassisk fysik og kvantefysik fremstår tyde­ligst,“ fortæller Ulrich.

Bogen udkom 16. november 2017. ’Finn Foton og Kvantefysikken’ kan købes i Polyteknisk Boghandel.

■■Få mere at vide Ulrich Busk Hoff, postdoc, DTU Fysik, ulrich.hoff@fysik.dtu.dk

Physicists write quantum physics book for six-year-olds COMMUNICATION Can children understand set out to explain the field of quantum phys- a fantastic universe using a story that is not

quantum physics when even talented researchers and students sometimes struggle to grasp this fascinating yet extremely inaccessible area of science?

Together with Danish author Jan Egesborg, two researchers from DTU Physics—Ulrich Busk Hoff and Ulrik Lund Andersen—have

ics in the richly illustrated book ’Finn Foton og kvantefysikken’ (Photon Finn & Quantum Physics) so that children as young as six can understand.

“When we take physics and put it into a children’s book, it opens new doors. There, we can talk objectively about quantum physics in

subject to the laws of physics. This creates the ideal framework for the whimsical phenomena of quantum physics—as well as the opportunity to interpret them visually. “There’s a general lack of intuition for quantum physics because we are so tied up in classical physics,” says Ulrich Busk Hoff—researcher at DTU Physics.

| SAMFUND / SOCIETY | 13

NR. 1·2018

Danske afgrøder er meget oftere fri for pesticidrester RAPPORT Årets Pesticidrapport 2016 fra Fødevare­styrelsen

og DTU Fødevareinstituttet viser igen, at udenlandske afgrøder oftere indeholder sprøjterester end tilsvarende danske varer.

Dansk producerede afgrøder indeholder generelt færre sprøjterester end tilsvarende udenlandske varer. Det fremgår af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttets Pesticidrapport 2016. Forbrugere kan således minimere deres pesticidindtag ved at vælge dansk i frugt- og grøntafdelingen – eller de kan vælge de økologiske varianter for helt at undgå pesticidrester.

Rapporten viser, at der oftere er sprøjterester i prøver af konventionelt dyrket frugt (69 procent) end i prøver af konventionelt dyrkede grøntsager (43 procent).

I frugt er sprøjterester fundet i 45 procent af de danske prøver, 72 procent af prøverne fra andre EU-lande og 74 procent af prøverne fra lande uden for EU. I grøntsager er sprøjterester fundet i 27 procent af de danske prøver, mens tallene for grøntsager fra andre EU-lande og uden for EU er henholdsvis 55 procent og 43 procent.

Mere end ét pesticid er oftere fundet i samme prøve af udenlandske fødevarer sammenlignet med de testede danske varer. I 33 procent af de udenlandske prøver er der fundet mere end ét pesticid, mens det kun er tilfældet for 10 procent af de danske prøver.

DTU Fødevareinstituttet vurderer, at pesticidrester i de koncentrationer, der er påvist i Pesticidrapport 2016, generelt ikke udgør en sundhedsrisiko, når man spiser en gennemsnitlig og varieret kost – uanset produktionsmåden, og hvor afgrøderne kommer fra.

Beregninger fra instituttet viser også, at forbrugere kan halvere deres indtag af pesticider ved at vælge danske afgrøder, hvor det er muligt.

I alt 97 procent af prøverne af konventionelt dyrket, ikke forarbejdet frugt, grønt og korn indeholder enten ingen eller sprøjterester under grænseværdien.

Kun i to tilfælde (udenlandske prøver af majroe og mango) har de påviste sprøjterester givet anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Som en konsekvens har Fødevarestyrelsen til­bage­kaldt partierne af majroe og mango fra markedet og udsendt en europæisk advarsel om indholdet i mangoprøven.

I økologiske fødevarer er sprøjterester fundet i otte prøver (3,3 procent) af de 246 undersøgte prøver. Fødevarestyrelsen har vurderet, at økologireglerne i tre af tilfældene er blevet overtrådt.

Alejandro, engineer from Co´rdoba.

Af Miriam Meister

■■Få mere at vide Bodil Hamborg Jensen, seniorrådgiver, DTU Fødevareinstituttet, bhje@food.dtu.dk

FOTO FINN HEIDELBERG, RITZAU

Forbrugerne kan minimere deres pesticidindtag ved at købe dansk frugt og grønt.

Consumers can minimize their pesticide intake by buying Danish fruit and vegetables.

Fewer pesticide residues in Danish crops REPORT Danish crops generally contain

fewer pesticide residues than their imported equivalents—a fact borne out by the findings of the Veterinary and Food Administration and DTU Food’s pesticide report 2016.

Consumers can thus minimize their pesticide intake by choosing Danish fruit and vegeta-

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1801 bles—or by choosing organic alternatives to avoid pesticide residues altogether.

The report shows that pesticide residues are more often detected in samples of conventionally grown fruit (69 per cent) than in samples from conventionally grown vegetables (43 per cent).

“Opening a Danish textbook could be your next big career move” Sign up for intensive Danish courses at DTU sprogcenterhellerup.dk

14 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

■ Kort nyt Navne og karriere Nye professorer Sine Reker Hadrup,

Immunotechnology, DTU Vet Henrik Rasmus Andersen, Water Technology Innovation, DTU Miljø Charlotte Jacobsen, Bioactives – Analysis and Application, DTU Food

Jubilæer Jytte Pihl Nielsen, økonomimedarbejder, Afdeling for Økonomi og Regnskab, 25 år 1/1 Charlotte Bay Hasager, seniorforsker, DTU Vindenergi, 25 år 1/1 Lisbeth Pihlkjær Christensen, laborant, DTU Fødevareinstituttet, 40 år 1/1 Jonna Tomkiewicz, seniorforsker, DTU Aqua, 25 år 20/1

Goddag

PRIVATFOTO

Som mange unge forskere har Piotr de Silva været rundt om flere postdoc-stillinger i flere lande, før han fik fast job som adjunkt på DTU Energi. Han er uddannet teoretisk kemiker i sit hjemland Polen, tog en del af sin ph.d. i Schweiz, fik job på EPFL og kom derefter til MIT i USA. Piotr arbejder med modellering af molekylære materialer til brug i energiteknologier, og på DTU skal han være med til at udvikle flowbatterier, hvor vanadium-ioner erstattes med organiske molekyler, fordi det vil gøre batteriet billigere og mere miljøvenligt. Piotr kan godt lide den måde, DTU tager imod nye videnskabelige medarbejdere på. „Modsat i den amerikanske model får man her en blid start og bliver ikke straks kastet ud i at skulle etablere sin egen gruppe og påtage sig det ansvar, der følger med. Jeg sætter virkelig pris på den støtte, man får her,“ siger han.

PORTRÆT Nikolaj Kofoed Mandsberg fra DTU Nanotech har som en af de få fået lov til at lave sin ph.d.-forskning på Harvard University i Boston. Men hvad er det, der gør Nikolaj egnet til at studere på USA’s førende eliteuniversitet?

Af Jeppe Mølgaard, journalistpraktikant

Jeg sidder 10.000 meter over Atlanterhavets overflade og tænker på, hvad der mon skal til for at få lov at opholde sig på et amerikansk eliteuniversitet under sit ph.d.-studium. Svaret får jeg forhåbentlig snart, for flyveren nærmer sig ­Boston, hvor jeg skal møde Nikolaj Kofoed Mandsberg, som er ph.d.-studerende på DTU Nanotech, men for tiden arbejder i en Harvardprofessors forskningsgruppe.

Kort efter landing, klokken 02:24, tikker en mail fra Nikolaj ind: „Jeg undskylder på forhånd, hvis jeg er en smule udmattet til vores møde. Nogle eksperimenter fik pludselig prioritetsstatus,“ skriver han.

Ikke desto mindre virker han fuldstændig frisk næste morgen og takker nej til mit tilbud om en god, stærk kop kaffe.

Nikolaj drikker nemlig slet ikke kaffe. Jeg spørger lidt overrasket, hvordan han kan arbejde til klokken tre om natten på et af verdens mest krævende universiteter uden støtte fra koffein. „Jeg har læst en del om koffein og fundet, at det ikke er præstationsfremmende på den lange bane, da man opbygger en tolerance. Mit hoved arbejder bedre med te,“ svarer han.

Morten Willatzen

PRIVATFOTO

■ News in brief New professors · Anniversary · Hello · Goodbye

NR. 1·2018

”Det vigtigste er at være glad hele tiden”

Farvel har taget et gevaldigt spring fra vicedirektør på DTU Fotonik til professor ved Beijing Institute of Nanoenergy and Nano­systems ved Chinese Academy of Sciences og skal de næste tre år opholde sig i Kina ni måneder om året. Han fortsætter dog som gæsteprofessor og ph.d.-vejleder på DTU og vil være i Danmark tre måneder om året. Morten arbejder med piezoelektriske komponenter, der konverterer elektrisk spænding til mekanisk energi.

Han er fysiker og arbejder teoretisk med at optimere nanostrukturernes egenskaber. Instituttet har fundet en fin lejlighed til ham i den meget højteknologiske del af Beijing. Her er luftforureningen høj nogle dage er han nødt til at gå med maske udenfor, og han har også investeret i en indendørs partikelsamler. ”Der er i den grad brug for nye måder at generere elektricitet på; forhåbentlig kan min forskning give et lille bidrag,” siger han.

hende et år; og med gode anbefalinger fra det tidligere USA-ophold i bagagen, lykkedes det. Det betyder, at Nikolaj får tid til at formulere sit eget projekt, og det er noget af det vigtigste for ham. „Jeg arbejder ikke optimalt, hvis jeg blot får opgaver stukket i hånden. På baEt godt match chelorstudiet fik vi at vide, præcis hvad Nikolaj startede på sit ph.d.-studium på vi skulle læse og hvilke opgaver, vi skulle DTU Nanotech i oktober, men syntes, løse, og der havde jeg utrolig svært ved at han havde brug for at komme tilbage til komme i gang. Jeg vil meget hellere lave USA, hvor han tidligere det, som ingen har forhar været på udveks- AA Jeg vil helst lave det, talt mig, at jeg skal gøre, lingsophold. Det var på som ingen har fortalt mig, men som jeg selv synes, vestkysten, og siden har vil være relevant. Det er han drømt om at opleve, jeg skal gøre, men som jeg bare sådan, jeg er indrettet,“ siger han. hvordan der er på østky- synes, vil være relevant.

Under kandidatstusten. Han har også længe Sådan er jeg bare indrettet. haft øje på en bestemt diet blev Nikolaj en del forskningsgruppe på Harvard, som han af Honours-programmet på DTU, og det syntes leverede nogle virkelig impone- gav ham netop mulighed for at lægge en rende resultater: mere selvstændig studieplan sammen „Hver gang jeg fik en idé og syntes, med en personlig vejleder. Honoursat det var den bedste, jeg nogensinde programmet udviklede ham enormt, havde fået, så fandt jeg ud af, at det var både fagligt og personligt. Han lærte at lavet i forvejen, og hver gang af Joanna tænke ud af boksen og ikke mindst at Aizenbergs gruppe på Harvard. Så det gennemføre et forskningsprojekt. Det var tyde­ligt, at vores tanker passede godt smittede af på hans speciale, hvor resultaterne helt usædvanligt endte med at blive sammen,“ fortæller Nikolaj.

Han skrev derfor uopfordret til Jo- publiceret i tre forskellige videnskabelige anna og spurgte, om han måtte være hos tidsskrifter.

Jeg spørger Nikolaj, om han mon hele tiden havde planlagt at få publiceret sine specialeresultater, så han ville komme i betragtning til en plads på Harvard: „Jeg tror, du misforstår. Jeg arbejder aldrig med noget, fordi jeg tænker på, hvor resultatet skal tage mig hen – det vigtigste for mig er at være glad hele tiden, for så er du også tilstede i det arbejde, du laver, fordi du oprigtigt gerne vil være der. Hvis du kun tænker på, hvor noget arbejde skal bringe dig hen, risikerer du at blive slemt skuffet, og langsigtede planer kan hurtigt ændre sig. Visioner er gode at have – men i sig selv er de ikke meget værd.”

Det er næppe fraværet af kaffe under uddannelsesforløbet, der har gjort Nikolaj egnet til at studere på Harvard – men hvis ens hoved virkelig præsterer bedre på den lange bane uden kaffe, ligger en lille del af forklaringen måske alligevel her.

Nikolaj skaber væsker, som lyser op, når de rammes af stråling fra en uv-lygte.

Nikolaj creates fluids which light up when hit by radiation from a UV lamp.

Samtale udvikler Som interviewet skrider frem, finder jeg ud af, at Nikolaj er lige så glad for at stille mig spørgsmål, som han er for at svare på mine. „Når jeg lærer noget om dig, så lærer jeg også mere om mig selv,“ siger han. „Min yndlingsbeskæftigelse er i det hele taget at lære, også om emner, der ikke har noget med min egen forskning at gøre.

Det var for eksempel ikke mit eget pro-

“Happiness means everything to me” PORTRAIT Sitting 10,000 metres above the

Atlantic, I find myself wondering what it takes to be allowed to study at an US elite university while completing a PhD programme. Hopefully, I will soon have the answer, as the plane is approaching Boston, where I am to meet Nikolaj Kofoed Mandsberg—PhD student at DTU Nanotech who is currently a member of

a Harvard professor’s research group.

Shortly after landing at 2.24 a.m., I receive an email from Nikolaj: Sorry if I’m a bit tired at our meeting—some experiments were suddenly given top priority.”

Nevertheless, he seems completely refreshed the next morning when he politely refuses my offer of a good, strong cup of ‘wake-up’ cof-

fee. In fact, Nikolaj does not drink coffee. Surprised, I ask how he can work till three in the morning at one of the world’s most demanding universities without the help of caffeine.

“I’ve read a lot about caffeine and discovered that it’s not performance-enhancing in the long term, as you build up a tolerance. My brain works better with tea,” he says.

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 15

NR. 1·2018

FOTO JEPPE MØLGAARD

jekt, som jeg arbejdede med til klokken tre i nat. Ham, jeg hjalp, var faktisk slet ikke til stede.“ Jeg spørger overrasket, hvorfor i al verden han gider arbejde med andre studerendes projekter til så sent. „Jamen, fordi det er spændende! Projektet handler om et nyt materiale, som blandt andet kan forbedre solcellers indtag af energi – det er jo vigtigt for os alle sammen.“ Nikolaj arbejder selv med manipulation af væsker på overflader, blandt andet i mikrofluide systemer, også kaldet ’lab on a chip.’ Under opholdet på Harvard forsøger han at udvikle en teknologi, som kan overvinde de begrænsninger, der er ved de nuværende lab on a chip-systemer.

Jeg spørger, om han kan se resultater. „Der skal ofte mange eksperimenter til, før man har vist, at ens idéer også virker i praksis. For hver dag, hvor det går godt, er der 30 dage, hvor det ikke går, som man håber,“ siger Nikolaj.

Men det får ham ikke til at miste modet. Og han bruger også gerne tid på at hjælpe andre. Sådan er ånden i gruppen; man samarbejder og sparrer hele tiden med hinanden.

Det er heller ikke nyt for Nikolaj at bruge sin evne til at få idéer og løse problemer i andre sammenhænge. For nogle år siden deltog han i Boston Consulting Groups konkurrence ’Crack the Case’ om at udforme en ny strategi for Red Barnets indsamlinger. Det var ham, der kastede

bolden op til den idé, som førte til, at hans gruppe vandt konkurrencen. „Jeg har stor erfaring i at arbejde med modeller og har ikke problemer med tal, så det er let at skifte de fysiske modeller ud med økonomiske,“ fortæller Nikolaj, der også har flirtet med tanken om at blive managementkonsulent.

Det der skal til Vi afslutter vores møde med en rundvisning blandt Harvards karakteristiske røde murstensbygninger. Mens vi går, snakker Nikolaj om, hvor meget han glæder sig til at komme op i laboratoriet igen og analysere de data, som holdt ham vågen til klokken tre i nat – og som altså ikke er en del af hans eget projekt.

Jeg spørger forsigtigt, om han er ironisk, men det forsikrer han mig om, ikke er tilfældet. Og i det øjeblik forstår jeg: For sådan nogle som mig er Harvard et symbol på klogskab og status; et sted, der kan skaffe dig et hvilket som helst job.

Men Nikolaj interesserer sig mere for de faglige udfordringer, som Harvard tilbyder ham, end for den prestige, der omgærder stedet. Det var Aizenberggruppens forskning, som trak Nikolaj til Harvard – ikke universitetets placering som nummer et.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1710 It is hardly caffeine abstinence during his studies that has made Nikolaj a Harvard candidate—but if your brain really does perform better in the long term without coffee, then maybe a small part of the explanation lies here after all.

Nikolaj began his PhD studies at DTU Nano­tech in October, but felt he needed to return to the USA, where he was previously

an exchange student on the West Coast. Ever since, he has dreamed about experiencing the East Coast of America. For a long time he has had his eye on a specific research group at Harvard, which he found produced impressive results: “Every time I had an idea and thought that it was the best I’d ever had, I discovered it had

already been tested—and each time by Joanna Aizenberg’s group at Harvard. So it was clear that our thoughts were in sync,” Nikolaj explains.

He therefore wrote an unsolicited application to Joanna, asking whether he could spend a year studying with her group—and with the help of good references from his previous stay

in the US, his dream became a reality. This means that Nikolaj will have the opportunity to formulate his own project—something which is high on his list of priorities.

“I don’t work optimally if I’m just given assignments to do. That’s just the way I am,” he says.

16 | BAGSIDEN / THE BACK |

NR. 1·2018

Siden sidst på SoMe / SoMe since the last time

#DTUdk

Mastermind I bogstavkassen er gemt seks drengenavne, hver på syv bogstaver. Hvert drengenavn kan dannes ved at tage et bogstav fra hver af de syv søjler uden at bytte om på rækkefølgen. Hvert bogstav kan kun benyttes en gang. Når de seks drengenavne er fun­ det, vil der være et bogstav tilbage i hver søjle. Ved at bytte om på de tilbageværende bogstaver vil der kunne dannes et sidste drengenavn. Løs opgaven, og find det sidste drengenavn.

Selvom det me­ ste af december måned var kold og grå, så tittede solen stadig frem engang imellem.

Og på en kold frostmorgen gav det iskystaller og glitren på glasset.

Her fanget på DTU Lyngby Cam­ pus ved bygning 101. Husk at du kan dele dit DTU med #dtudk på Instagran, vi deler de bedste på vo­ res profil @dtudk

De bedste fotos på Instagram.

Se løsningen på dtu.dk/1801

Crispy morning at #dtudk #engineering #campus #jackfrost #nofilter #bluesky #firstfrost

K

T

H

F

Ø

N

G

N

E

R

J

R

A

N

B

S

B

O

F

R

A

S

E

R

N

I

E

M

A

C

K

E

L

E

N

I

A

E

S

T

M

J

H

I

N

T

L

A

N

Bag projektet står DTU Skylab, som har inviteret studerende og fagfolk fra DTU og udefra. De mødes hver onsdag for at samle en personal food-computer, som forventes at stå færdig i starten af det nye år.

Fortalt til Jeppe Mølgaard.

Peter Faber

”Vi bygger en personal foodcomputer, som er en slags digital farm, der kan gro planter indenfor med kunstigt lys. Det smarte ved den er, at den indsamler data om planternes vækst. Man får altså en ’opskrift’ på romainesalat eller spinat. Og den kan man dele i et globalt open source-community lavet af MIT. I food-computeren kan man regulere lys, luft og vandings­ forhold og i sidste ende dokumen­ tere plantens ’kostplan/madpakke’.

Det kræver rigtig mange forskellige kompetencer at bygge en food computer, så deltagerne kommer fra forskellige uddannelsesbag­ grunde. Vi håber, at dette faglige fællesskab bliver et af mange i det kommende DTU Food Lab.”

Peter Faber blev fem år efter sin kandidateksamen inspektør på Den Polytekniske Læreanstalt i 1845.

Han fratrådte dog sin stilling syv år efter for at blive direk­t ør for den elektromagnetiske telegraflinie, hvor han i løbet af 25 år var med til at opstille næsten hundrede te­ legrafer i Danmark. En telegraf er et bippende apparat, man eksem­ pelvis brugte til at sendte nødsignaler med under krigen.

Mest kendt er Peter Faber dog for at skrive julesange, heriblandt Højt fra træets grønne top og Sikken voldsom trængsel og alarm.

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium AA I think it’s a natural way of thinking, if you think about it.

ARKIVFOTO

Memory Lane / Memory Lane FOTO RIKKE PAPE THOMSEN

Hvad er der gang i? / What's up?

Ditte Søndergaard @dutteps The beautyful colors over building 116 #DTUdk #DTUmoments #Colors #Winter #Eksaminsperiode #Eksamen #Building116 #1semester #Reading

Simone Isling Pærregaard @isling Ready for showtime. Her er der ingen slinger i valsen! #dtudk #dtuvet #chairs #alignment #concert

Jannik U. Bichel @mr_bichel Koldt udenfor #favoriteseason #winter #frozen #snowboarding #at #valthorens #in7weeks #dk #dtudk

Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

Bestsellerlisten De mest solgte fagbøger hos Polyteknisk Boghandel 1 Finn Foton og kvantefysikken. Af Jan Egesborg, Johannes Töws og Pia Bertelsen

på Dome of Visions, 2017.

2 Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag. Af Morten Münster på

Gyldendal, 2017.

3 Filosoffen Niels Bohr. Af David Favrholdt på Information, 2017.

4 Strategisk lederskab i praksis. Af Bjarne Kousholt på Varius Business, 2017.

Fabio Beco @fabio_beco Grey clouds, grey alley, grey trees and yet, so many colors. @dtudk #dtu #dtudk #dtumoments

5 Digital læring. Af Julie Ekner Koch på Akademisk Forlag, 2017.

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 7. november 2017 til 7. december 2017.

Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk

Telefon / Phone 45 25 78 78 Mail presse@dtu.dk Næste nummer / Next issue 5. marts 2018 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 5. februar 2018

Udgivelse / Publication Syv gange årligt / Seven times a year Ansvarshavende redaktør / Editor in chief Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Kirsten Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm.dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), Louise Simonsen (lois@adm.dtu.dk), Vibeke Lykke Stenstrop (vilst@adm.dtu.dk), Jeppe Mølgaard Thomsen (jemth@dtu.dk) og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk).

Annoncer / Ads DG Media. Telefon/Phone: +45 70 27 11 55. Mail: epost@dgmedia.dk. Web: www.dgmedia.dk

Oversættelse /Translation TextMinded Design og tryk / Design and print Datagraf Communications Oplag / Circulation 8.295 ex.