DTUavisen marts 2018

FOTO MIKAL SCHLOSSER

AA Hvis vi tror, at kunstig

NO. 2 · MARTS 2018

intelligens vil gøre mennesker overflødige, undervurderer vi menneskets kreativitet.

Ole Winther, professor, DTU Compute

n www.dtu.dk/dtuavisen n redaktion@dtuavisen.dk n (+45) 45 25 78 78 n

10 FOTO BAX LINDHARDT

SAMFUND s. 22

Førerløse biler skal fodres med etik DILEMMA Når et sammenstød ikke kan undgås, skal førerløse køretøjer kunne vælge, hvilken medtrafikant, der skal køres ned. Lektor Martin Mose Bentzen har forsket i den etiske problemstilling.

UDDANNELSE s. 15

Nye tavler for øget sikkerhed SIKKERHED DTU’s studiemiljøundersøgelse fra 2015 viste, at hver tredje studerende ikke ved, hvad man skal gøre i tilfælde af en ulykke. Nu har Campus Service lavet en fælles evakueringsprocedure.

Læs mere på de nye røde beredskabstavler.

INNOVATION Som led i et Blue Dot-kursus om innovative fødevarer skabte norske Jo­hanne og danske Julie en is af tang.

De har bevist at man kan lave lækker is af tang SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

FOTO MIKAL SCHLOSSER

CAMPUSLIV s. 24

2 | DET SKER / COMING UP |

NR. 2·2018

■ Dag for dag Månedens begivenheder

Anders Bjarklev, rektor, DTU

Bjarklev skriver / President's letter

#ogsåpåDTU TRIVSEL Åben dialog om fremadrettede og

forebyggende tiltag er nødvendig.

#ogsåpåDTU WELL-BEING DTU is a part of society, and the unacceptable behaviour

that #metoo and #ogsåpåDTU campaigns has recently focused on can also happen here. Let me be absolutely clear: Under no circumstances will DTU accept sexual harassment or any other offensive behaviour. And if we—or our colleagues or fellow students—are exposed to unacceptable behaviour, we have an obligation to say ‘No’. However, this is a very complex discussion because it both concerns actual assault and everyday sexism, where boundaries are crossed by unacceptable actions or words.

læres fra data? Kan vi forstå, hvad lærende maskiner har lært? Vil lærende maskiner udmanøvrere mennesket og gøre os overflødige? Professor Lars Kai Hansen giver svar på spørgsmål om kunstig intelligens ved alumnearrangement 6. marts kl. 16.30. Se kalenderen.

Præsentation af ny kantine 7 Campus Service og den nye levemar

randør Fazer Food & Co præsenterer aftalen og svarer på spørgsmål om kantine 101, kantine 342 og Faculty Club Restaurant og kantine. 7. marts kl.

13.00-15.00.

Dianostics on-Demand Professor Jan Madsen holder 14 mar

alumneforedrag om, hvordan det kan blive muligt i supermarkedet at købe en række af billige mikro-laboratorier, der er i stand til at diagnosticere forskellige sygdomme fra en enkelt prøve og levere kvantitative digitale data, som kan analyseres, opbevares og deles via internettet. 14. marts kl. 16.30.

Se kalenderen.

KONTAKT Dialog og match­ making for alle aktører i medikobranchen.

Af Anne Kirsten Frederiksen

Onsdag den 7. marts afholdes Medico Bazar på DTU for ottende gang. Der deltager mere end 100 udstillere, både virksomheder, investorer, sygehuse, forskere og startups.

Målet med Medico Bazar er at skabe dialog og videndeling via bl.a. udstilling og matchmaking. Deltagerne kan få indsigt i den nyeste forskning og udvikling, og finde nye kontakter, samarbejdspartnere, investeringsmuligheder – eller tema for en kommende studieopgave.

■■Om arrangementet Sted: Biblioteket, Lyngby Campus Tid: 7. marts kl. 15:00 - 17:30.

Adgang: Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig på bit.ly/2FignT0.

FOTO DTU

DTU er en del af det samfund, der omgiver os, og den uacceptable adfærd, som #metoo- og #ogsåpåDTU-kampagnerne den seneste tid har fokuseret på, kan naturligvis også forekomme hos os.

Lad mig allerførst sige det fuldstændig klart: DTU accep­ terer ikke under nogen omstændigheder sexchikane eller anden grænseoverskridende adfærd. Og hvis vi selv eller vores kolleger eller medstuderende udsættes for ubehagelig opførsel, så har vi en forpligtelse til at sige fra.

Men det er en meget kompleks diskussion, fordi den både handler om de deciderede overgreb og om den lille sexisme i dagligdagen, hvor grænser overskrides med uacceptabel opførsel i ord eller handlinger.

Hvad angår det sidste, må vi hver især spørge os selv, om den måde, vi opfører os på i dagligdagen, i alle tilfælde tåler dagens lys. Ville vi selv synes om den opførAA DTU accepterer sel, som vi selv eller kolleger og medstudeikke under nogen rende udsætter andre for? Hvis ikke, så må omstændigheder sexchikane vi gøre noget ved det.

For dem, det går ud over, kan det at stå eller anden grænse­ frem med anklager om krænkende adfærd i overskridende adfærd. sig selv være yderst ubehageligt, og den opmærksomhed, man udsættes for, kan være med til at gøre oplevelsen endnu værre. Men for at vi som universitet kan hjælpe, opfordrer jeg til, at alle, der har været udsat for ubehageligheder, udnytter muligheden for at henvende sig til studievejledningen, studenterorganisationen Polyteknisk Forening, DTU’s psykologrådgivning eller studenterpræsten.

Der er tale om et trygt system, hvor man er sikret 100 procent fortrolighed. Vi har haft disse muligheder længe, men måske ikke været gode nok til at gøre opmærksom på dem. Det gør vi nu.

For at komme mistrivsel og chikane til livs er en åben dialog om fremadrettede og forebyggende tiltag nødvendig. DTU’s ledelse er i dette spørgsmål helt på linje med vores studenterorganisation, Polyteknisk Forening, der nu har iværksat sin egen kampagne for at gøre studerende opmærksom på de muligheder, de har for at få hjælp, hvis de bliver udsat for seksuel chikane.

I den kommende studiemiljøundersøgelse, som vi venter at se resultatet af i april, bliver de studerende spurgt, om de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Vi forventer, at undersøgelsen vil give os et klarere billede af problemets omfang, og resultaterne vil blive taget op i DTU’s styregruppe for ligestilling og mangfoldighed.

Lærende maskiner 6 Er der grænser for, hvad der kan mar

Medico Bazar 2018

Skakturnering Er du årets skakmester på DTU? 19 mar

Det kan du finde ud af ved dette års skakturnering mellem studerende og professorer, som finder sted 19. og 20. marts med finaler 22 marts. Turneringen spilles på biblioteket fra 17.30ca. 20.40. Der vil være priser, mad og drikkevarer, og hvert spil varer 30 minutter. Tilmelding på kortlink.dk/szs7.

Oi-X Health sprint 6 6.-8. april inviterer DTU Skylab og apr

CACHET til tre dages sprint og efterfølgende finale, hvor bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende kan v­ ære med til at udvikle fremtidens løsninger inden for digital sundhedsteknologi. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med nogle af Danmarks fø­rende sundhedsindustrier og studerende fra andre universiteter. Tilmelding inden 2. april.

Læs mere på www.oi-x.dtu.dk

Ig Nobel Prize Tour Ig Nobelprisen gives til speciel 11 apr

forskning, der først får os til at grine og så tænke dybt. Mød grundlæggeren af prisen, Marc Abrahams, og hør om tidligere års prisvindende forskning. 11. april kl. 16-20, bygning 303A, auditorium 42 (Matematiktorvet).

Se mere, og tilmeld i kalenderen.

Halvmaraton LØB 8. april holder PF endnu

engang halvmaraton mellem Ballerup og Lyngby Campus.

Af Polyteknisk Forening

Løbet starter på Ballerup Campus og slutter på Lyngby Campus. Det foregår klokken 10.30–14.30.

Eventet er åbent for DTU-studerende, DTU-ansatte og alle andre med løbehjerte. Så invitér endelig din ven, far eller mormor – alle er velkomne!

Deltagelse koster 100 kr. for DTUstuderende, 175 kr. for DTU-ansatte og 250 kr. for øvrige og ved eftertilmelding.

■■Om arrangementet Sted: Start på Ballerup Capus

Se flere arrangementer i kalenderen på dtu.dk

■ Day by day Learning machines · Presentation of new canteen · On-demand diagnostics · Chess tournament · Oi-X Health sprint · Ig Nobel Prize Tour

Tid: 8. april kl. 10.30 Adgang: Alle er velkomne. Tilmelding på https:// billetfix.dk/en/pf-halvmaraton-2018-1

Medico Bazar 2018 CONTACT Dialogue and matchmaking for

all players in the med-tech industry.

Half marathon RUN On 8 April, PF will once again be hosting a half marathon between DTU Ballerup and DTU Lyngby.

To doktorforsvar VIDEN I marts forsvarer to lektorer deres doktor­afhandlinger om nanomaterialer og ultrahurtige laserimpulser.

‘Registration, Evaluation, Authorisation, Categorisation and Tools to Evaluate Nanomaterials – Opportunities and Weaknesses (REACT NOW)’ er titlen på Steffen Foss Hansens doktorafhandling, som han forsvarer 19. marts.

Nanomaterialer er for længst blevet en integreret del af vores hverdag, og de bekymringer, man har haft i forhold til eventuelle miljømæssige problemer med dem, er nærmest forstummet uden at være blevet undersøgt til bunds. Steffen Foss Hansen har gennemgået forskningen og lovgivningen på området. Han påpeger flere svagheder og lancerer et nyt risikovurderingsværktøj.

Morten Baches doktorafhandling har titlen ‘Cascaded Nonlinearities for Ultrafast Nonlinear Optical Science and Applications’.

Lasere, der udsender kraftfulde og ekstremt korte impulser, er afgørende

for at forstå og manipulere atomare og molekylære processer, og samtidig giver de nye anvendelsesområder i industrien.

Ved at udnytte særlige ulineære effekter i krystaller har Morten Bache påvist nye metoder til at danne ekstremt energirige korte laserimpulser og bredbåndet infrarød laserstråling.

Resultaterne viser, at en dyb forståelse af de ulineære effekter er nødvendig for at opnå den ønskede kontrol over laserstrålerne.

Afhandlingen forsvares 23. marts.

■■Om arrangementet Sted: DTU Lyngby Campus, bygning 101A, møderum 1 Tid: Stefan Foss Hansen: 19. marts kl. 14-18, Morten Bache: 23. marts kl. 14-18

Tech-film skal ses i biografen FILM Den 15. udgave af Copenhagen International

Documentary har bl.a. teknologifilm på programmet.

Af Marianne Vang Ryde

15.-25. marts viser den internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX en masse spændende film i de københavnske biografer. Årets program byder på flere film med teknologi som omdrejningspunkt: Økonomen, forfatteren og råd­give­ ren Jeremy Riffkin giver i filmen ’The Third Industrial Revolution’ et øjenåbnende bud på, hvordan vi kommer ind i fremtiden uden at ødelægge den.

Se trailer på kortlink.dk/t32d. ’Pre-Crime’ stiller spørgsmålet, om man med overvågningsdata og algo­ritmers hjælpe kan forudse kriminelle handlinger (som i Minority Report med Tom Cruise).

Se precrime-film.com. ’Alphago’ følger go-mester Lee Sedol i hans kamp mod computeren i det komplekse brætspil. Se alphagomovie.com.

FOTO FRA FILMEN

Af Marianne Vang Ryde

| DET SKER / COMING UP | 3

NR. 2·2018

Fra filmen ’Cyborgs Among Us’.

From the movie ’Cyborgs Among Us’.

’Cyborgs Among Us’ præsenterer flere nye opfindelser, der kan fungere som en direkte forlængelse af den menneskelige biologi og dermed udfordrer vores forståelse af mennesket. Se kortlink.dk/t32g Se hele festivalprogrammet på cphdox.dk.

Adgang: Alle er velkomne

FOTO THOMAS HJORT JENSEN

BLINDESTOKKEN ER EN ØJENÅBNER Studerende på diplomingeniørretningen Byggeri og Infrastruktur ‘lånte’ et handicap et par timer for rigtigt at forstå reglerne for tilgængelighed ved nybyggeri. „Selvom jeg kender omgivelserne, er det virkelig svært som blind at orientere sig alene med stokken. Og så sidder den hele tiden fast i mellemrummene mellem fliserne,“ siger studerende Laurent Baudier Nielsen.

Two doctoral dissertation defences KNOWLEDGE In March, two associate profes-

sors will defend their doctoral dissertations.

Steffen Foss Hansen’s work centres on the environmental regulation of nanomaterials— while Morten Baches’ dissertation is a basic research study in the physics behind ultrafast laser impulses.

“Registration, Evaluation, Authorisation,

Categorisation and Tools to Evaluate Nanomaterials—Opportunities and Weaknesses (REACT NOW)” is the title of Steffen Foss Hansen’s doctoral dissertation. Morten Baches’ dissertation bears the title “Cascaded Nonlinearities for Ultrafast Nonlinear Optical Science and Applications.

Tech films should be seen in cinemas

FILM The 15th edition of the Copenhagen

International Documentary will feature technology films.

From 15 to 25 March, the international documentary film festival CPH:DOX will be screening lots of exciting films in Copenhagen cinemas. This year’s programme

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1802 includes several films with a technological bias, e.g. the film ‘The Third Industrial Revolution’, where economist, author, and consultant Jeremy Riffkin offers an eye-opening vision of how we can create a future without destroying it. Wiew the complete festival program at cphdox.dk.

4 | FORSKNING / RESEARCH |

■ Kort nyt Forskere og resultater Akustikken i et rum påvirkes af lyset Et samarbejde mellem Henning Larsen Architects, en lysdesigner fra Kunstakademiets Arkitektskole og akustik­ ingeniører fra DTU har for nylig påvist, at støjniveauet i en folkeskoleklasse påvirkes af belysningens karakter.

Forskerne gennemførte en række forsøg, hvor de fandt ud af, at børnenes støjniveau bliver markant nedsat, når de sidder i koncentreret lys fra opsatte pendler over bordene i modsætning til ensartet loftlys fra traditionelle institutionslamper. Resultaterne af forsøgene på folkeskolen vil betyde, at belysning fremover vil indgå som et parameter, når man skal skabe god akustik i et rum til forskellige formål.

Organismers egenskaber afsløres hurtigere

NR. 2·2018

Stinkende slam bliver til energi og gødning PYROLYSE DTU-startup udnytter slam fra fiskeopdræt og spildevand til at producere varme og næringsstoffer til markerne.

Af Christina Tækker

Slam er en global udfordring. Det findes overalt og er svært at komme af med.

Det er aktivt, gærer og indeholder meget vand – og det kan også være sundhedsfarligt. Nu har den nystartede cleantechvirksomhed AquaGreen fundet en innovativ løsning, der fjerner alle former for sygdomskim i slammet, gør det inaktivt og lugtfrit og samtidig fjerner vandet, der ellers er dyrt og besværligt at komme af med. Kunderne står allerede i kø hos AquaGreen.

AquaGreens løsning består af et procesanlæg, der ved at koble tørring med damp og pyrolyse (spaltning af organiske forbindelser ved opvarmning uden ilt) kan udvinde naturlig gødning til landbruget og termisk energi til varmeforsyningen. Alt sammen fra ildelugtende mudder.

Afvanding og stabilisering af slammet er omkostningsfuldt og energikrævende, men ofte vil brændværdien af slammets

organiske bestanddele være tilstrækkelig til at drive processen.

I dag fokuserer startuppen på akvakulturindustrien. Dernæst følger markedet for spildevand og bioforgasning. I princippet kan teknologien bruges alle steder, hvor der genereres slam, som f.eks. krydstogtskibe, festivaler, flygtningelejre og militærlejre.

Men iværksætterne får også opringninger fra interesserede, der spørger, om de kan damptørre gylle, rejer, lakselus, tang, mask fra bryggerier og æbleskrog. „Hvis du kommer med en teknologi, der kan lave et problem om til et produkt med værdi, har du en god businesscase.

I dag er den norske akvakultur-industri den absolutte driver for os. Her anvender vi den termiske energi til procesvarme fra landbaserede fiskeopdræt, mens restaffaldet fra processen – nemlig biokoks – kan bruges i landbruget på grund af en høj gødningsmæssig værdi i form af plante­ tilgængeligt fosfor,“ siger Claus Thul-

strup, der er administrerende direktør i AquaGreen.

Svært at slippe af med slammet Idéen til startuppen kom en aften, da Claus sad sammen med en god ven, der er direktør for en af verdens førende virksomheder for landbaserede opdrætsanlæg. Vennen fortalte, at det største problem med anlæggene var at komme af med det slam, der blev skabt fra fiskenes afføring og rester fra fiskefoder. De to venner udviklede en idé om at anvende det organiske materiale i slammet til at drive en tørrings- og forbrændingsproces på baggrund af pyrolyse.

Via en bekendt fik Claus Thulstrup kontakt til seniorforsker Jesper Ahrenfeldt på DTU Kemiteknik, som forsker i pyrolyse og forgasning af biomasse.

Sammen blev de enige om, at idéen godt kunne lade sig gøre.

Siden har virksomheden sammen med DTU fået bevillinger fra bl.a. EuroFOTO BAX LINDHART

Det er nemt at finde ud af, hvilke stoffer en organisme producerer, men det er svært at finde frem til, hvordan den producerer dem. Ph.d.-studerende ved DTU Bioengineering, Inge Kjærbølling, har udviklet en ny metode til hurtigere at finde frem til organismers potentialer for at producere bestemte stoffer. Resultaterne kan bruges til at lave nye og bedre cellefabrikker og kan også afsløre sygdomsfremkaldende egenskaber i organismer, vi troede var uskadelige.

Virtual reality i kampen mod demens It-virksomheden Pactor og forskere fra DTU Compute vil skabe et it-værktøj, som skal bruges i ældreplejen til at stimulere hjerneaktiviteten hos demente for at træne deres kortidshukommelse og taleevne. I projektets første del vil forskerne undersøge livsminderne hos en gruppe ældre med demens og integrere dem i forskellige VR-oplevelser.

Målet er at se, hvor godt demenspatienter reagerer på virtuel reality som en hukommelsesudløser sammenlignet med fotografier, som ofte bruges i dag. Efterfølgende gennemføres test og stimulering af hukommelse og minder ved hjælp af VR-spil og kognitive øvelser.

Bedre adgang til havforskning i Arktis Europæiske forskere har svært ved at udforske Arktis, fordi der ikke er ret mange forskningsisbrydere til rådighed. Ligeledes er der mangel på samarbejde om at udnytte de få polar­gående forskningsskibe, der findes. Men det kan blive bedre nu, for DTU Aqua går med i det EU-finansierede Arctic Research Icebreaker Consortium (ARICE). Femten partnere fra forskellige lande skal forbedre koordineringen af den eksisterende polarforskningsflåde.

■ News in brief Room acoustics affected by light · Organism characteristics revealed faster · Virtual reality in the fight against dementia · Better access to Arctic marine research

Seniorforskerne Jesper Ahrenfeldt og Ulrik Birk Henriksen fra DTU Kemiteknik med CEO Claus Thulstrup (th).

Senior Researchers Jesper Ahrenfeldt and Ulrik Birk Henriksen from DTU Chemical Engineering with CEO Claus Thulstrup (right).

Stinking sludge becomes energy and fertilizer PYROLYSIS Found everywhere, sludge is dif-

ficult to dispose of and poses a global challenge. It is active, ferments, has a high water content—and can be hazardous to health.

Now, the newly started cleantech business AquaGreen has found an innovative solution that eliminates all forms of noxious germs in the sludge, rendering it inert, odour-free, and

at the same time removing the water, which is otherwise a costly and difficult process. Customers are already queuing up at AquaGreen.

AquaGreen’s solution consists of a processing plant which by means of steam drying and pyrolytic treatment (digestion of organic compounds by heating without oxygen) can extract natural fertilizers for agriculture and

thermal energy for heating. All from foulsmelling mud.

Sludge de-watering and stabilizing is costly and energy-intensive, but often the calorific value of the sludge’s organic ingredients may be sufficient to justify the process.

The start-up is currently focusing on the aquaculture industry—and subsequently the

■ Aktuel ph.d.

Røggas ud

AQUAGREENS PROCESANLÆG

Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU Blæser

Damptørring med overhedet damp

Varmeveksler

Redigeret af Jeppe Mølgaard

Pyrolysegasbrænder

Tørrekammer Brændkammer Varmeveksler

Pyrolysekammer med snegletransportør

Blæser Kølevand ind

Kølevand ud Varmeveksler

Røggaskredsløb med energiforsyning til pyrolyse og damptørrer

Biokoks ud

Kondensvand ud

Bygninger bindes stærkere sammen I Danmark bruger man ofte præfabrikerede betonelementer til nybyggeri. Den primære fordel ligger i, at bygningerne kan opføres hurtigere.

De præfabrikerede betonelementer bindes sammen af pladsstøbte samlinger, som sikrer strukturel sammenhæng og overordnet stabilitet. Når større laster overføres, f.eks. i højhusbyggeri eller ved utraditionelle design, udfordres de traditionelle samlinger, både med hensyn til styrke og deformationskapacitet.

Jesper Harrild Sørensen fra DTU Byg har i sin afhandling undersøgt et nyt design af forskydningssamlinger mellem vægelementer, som er udviklet og testet. Resultaterne afslørede et stort potentiale, da der både kan opnås en større styrke per samling og i særdeleshed bedre formbarhed. En forbedring af nuværende best practice kan føre til bedre og mere økonomiske design.

FOTO JESPER HARRILD SØRENSEN

Luftindsugning

Vådt slam ind

| FORSKNING / RESEARCH | 5

NR. 2·2018

Alternativ energi via celler stars-programmet, det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) og InnoBooster-fonden. Side­ løbende har den deltaget i hardwarekonkurrencen Danish Tech Challenge på Scion DTU.

Når det forurenende slam har været gennem AquaGreens maskineri, kan det uden risiko spredes ud på markerne.

Once the pollutant sludge has been through AquaGreen’s machinery, it can be spread onto the fields without risk.

rensede biokoks godkendt til økologiske landbrug.

Ulrik Birk Henriksen, der er seniorforsker på DTU Kemiteknik, byder ind: „Jeg kan godt lide, at vores startupvirksomhed er lidt omvendt. Normalt begynder man med at udvikle en teknik, som man derefter prøver at sælge til en virksomhed. I vores situation har vi kontakt til markedet fra begyndelsen. Vi ved, at der er et stort behov. Kunderne står i kø. Det giver et helt andet drive.“

■■Få mere at vide

Mindre støj til svagt hørende For mange mennesker, især høreapparat- og høreimplantatbrugere, kan det være en udfordring at forstå tale i støjfyldte omgivelser.

Derfor arbejdes der på at finde støjreduktionsstrategier, som kan forbedre taleforståeligheden i apparaterne.

Effektiviteten af strategierne er afhængig af, hvor godt talens og støjens karakteristika kendes. Derfor er det nødvendigt med automatiske metoder, der kan adskille talen fra støjen så nøjagtigt som muligt. I disse metoder beregner man ofte med avanceret software en tids-frekvens-maske, der indeholder taleinformation.

Thomas Bentsen fra DTU Elektro har i sin afhandling undersøgt tre af disse metoder og evalueret dem med henblik på at øge tale­forståeligheden for især høreapparatog høreimplantat­brugere i støjfyldte miljøer.

Claus Thustrup, administrerende dirktør, clth@aquagreen.dk

■ Current PhD market for wastewater and bio gasification. In principle, the technology can be used everywhere where sludge is produced—e.g. cruise ships, festivals, refugee camps, and military bases.

That said, the entrepreneurs are also getting calls from interested parties wanting to know whether they can be steam-dry liquid

manure, prawns, salmon louse, seaweed, mash from breweries—and apple cores.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1802

A selection of the most recent PhD theses at DTU Buildings bound together stronger · Alternative energy via cells · Less noise for the hearing impaired

FOTO ALL OVER PRESS

Stor interesse i Norge „Det spændende var, at Claus kom med en businesscase og nogle hurtige idéer, mens jeg og mine kolleger sad med 30 års knowhow om biomasse. Pludselig kunne vi se, at vi kunne bruge nogle af de teknologier, som vi har arbejdet med de sidste 25 år. Hvis vi bare koblede en damptørrer sammen med en pyrolyseenhed, kunne vi lave et simpelt og effektivt anlæg, der damptørrede og pyrolyserede slam i stedet for træflis,“ siger Jesper Arenfeldt.

Procesanlægget har især skabt stor interesse i Norge, hvor man gradvist er ved at flytte dele af produktionen af laks fra havet op på land. Samtidig har de norske myndigheder forbudt udledning af slam fra lakseopdræt direkte i havet, fordi det skaber store problemer.

Et andet voksende marked er spildevandsslam, der i dag anvendes som gødning direkte på markerne i kommercielle landbrug. I Holland og Tyskland er der dog en lovgivning på vej, som betyder, at man ikke må smide spildevandsslam på markerne, fordi man vil undgå rester af plast, hormonforstyrrende stoffer og tungmetaller – til gengæld er der i loven krav til recirkulering af næringsstoffer.

En sådan lov kan sandsynligvis brede sig til hele EU og skabe et endnu større marked for innovative løsninger til at nedbryde de forurenende stoffer og mulig­gøre en sikker recirkulering af nærings­stoffer.

Derudover håber AquaGreen at få deres

Samfundets stærke afhængighed af fossile brændstoffer og de mange miljømæssige konsekvenser, de har, motiverer forskere til at finde bæredygtige alternativer. Et af alternativerne kan meget vel blive mikroorganismer, når de omdannes til såkaldte mikrobielle cellefabrikker. I stedet for eksempelvis råolie bruger cellefabrikker vedvarende ressourcer eller affaldsprodukter til at skabe energi.

Udfordringen er, at mikrobiel produktion ikke er økonomisk bære­dygtig nok til at konkurrere med den klassiske kemiske produktion. Udviklingen af en mikrobiel cellefabrik tager typisk op til otte år og koster 50 millioner dollar.

Maja Simone Rennig fra DTU Biostustain bidrager med sin afhandling til en grundlæggende viden om proteinbiosyntese. Hun har også udviklet nye optimerings- og udvælgelsesværktøjer, som skal bidrage til at fremskynde dannelsen af nye cellefabrikker. Målet er, at dannelsen af cellefabrikker skal være et økonomisk rentabelt alternativ til at bruge fossile brændstoffer, så vi minimerer den skade, vi påfører naturen i jagten på energi.

6 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 2·2018 FOTO JOACHIM RODE

13 års detektivarbejde blev til en doktorgrad DOKTORAFHANDLING Anke Hagen har som få forsket i keramiske brændselsceller, der er

effektive til at producere strøm og bruger brændstoffer fra vedvarende kilder.

Af Christina Tækker

Når Danmark taler om grøn omstilling, kan man ikke skrotte al infrastruktur for fossile brændsler på en gang og bare gå over til nye, som f.eks. brint, fra den ene dag til den anden. Anke Hagen, der er sektionsleder på DTU Energi, forsvarede i januar sin doktorafhandling om keramiske brændselsceller, som er en af de løsninger, der kan anvendes både nu og i en fremtid uden fossile brændstoffer.

Hun fortalte under forsvaret, hvordan hun gennem 13 år har studeret teknologiske brændselsceller under forskellige temperaturer og gassammensætninger og forsket i, hvad der sker i de ca. 60 afgørende mikrometertykke lag inde i brændselscellerne. Det gør hende til en af de første forskere, der har opnået forståelse for samspillet mellem de kemiske egenskaber og strukturer på mikroskala.

„Det banebrydende ved min doktorafhandling er, at jeg har arbejdet i hjertet af teknologien og brugt utraditionelle og nye metoder. Det har givet mig en vigtig viden om, hvad der sker i brændselscellernes lag – helt ned på mikroniveau,“ siger Anke Hagen. „Forskningen har givet mig en grundlæggende forståelse af, hvordan SOFCmaterialer (solid oxide fuel cells) og deres strukturer vekselvirker. Det er afgørende for, hvor godt teknologien virker – især med henblik på ydelse og holdbarhed, som er helt afgørende parametre, når det kommer til at anvende brændselsceller i et fremtidigt energisystem.“ Som en detektiv På nogle punkter kan man sammenligne Anke Hagen og hendes forskning med en detektiv, der skal løse et mysterium.

Mens detektiven bruger overvågning,

gps og lup, har Anke Hagen bl.a. brugt elektrokemi, dataanalyse og mikroskopi til at finde en logisk forklaring på de ofte modstridende forskningsresultater.

SOFC-brændselscellerne, som Anke Hagen har studeret, adskiller sig nemlig fra de mere traditionelle lavtemperaturbrændselsceller ved, at man kan bruge forskellige brændstoffer som metan, brint og kulbrinter. Det gør det muligt at anvende biogas og naturgas. Ydermere omdanner den specifikke brændselscelle kemisk energi til elektrisk energi og varme med meget høj effektivitet. Dermed kan man producere mere strøm end kraft­ varme­værker. „I dag begynder der at komme kommercielle produkter med disse brændselsceller på markedet. I Japan manglede man strøm, efter de nukleare kraftværker lukkede i kølvandet på Fukushima-ulykken. Det har formentlig motiveret en del

Med elektrokemi, dataanalyse og mikroskopi har Anke Hagen fået en dyb forståelse af brændselscellers virkemåde.

With the help of electrochemistry, data analysis, and microscopy, Anke Hagen has gained a deep understanding of how fuel cells work.

kunder til at anskaffe sig en SOFC-baseret mikro-kraft-varmeenhed, som kobles til naturgasnettet i hjemmet for at producere strøm og varme. I USA køber store virksomheder som Google og NASA strøm fra SOFC’er i stedet for det ofte ustabile strømnet,“ siger Anke Hagen.

Hendes håb er, at teknologien også kan udvikles til transportsektoren og producere strøm til lastbiler og skibe ­eller endda drive køretøjer.

■■Få mere at vide Anke Hagen, sektionsleder, DTU Energi, anke@dtu.dk

FOTO ALL OVER PRESS

Samarbejde med University of Queensland om de store hajer GENETIK Dansk-australsk hajstudie er det første i en række ph.d.-forløb, der skal stimulere

forskningssamarbejdet mellem DTU og University of Queensland.

Af Christina Tækker

Den hvide haj er en af de hajarter, hvis liv det dansk-australske samarbejde skal give mere viden om.

The White shark is one of the species about which the Australian cooperation will provide more knowledge.

DTU og australske University of Queens­ land har netop indgået en ph.d.-aftale, der skal stimulere forskningssamarbejdet mellem de to strategiske partnere, lette mobiliteten for de ph.d.-studerende og styrke samarbejdet mellem de berørte forskningsmiljøer.

Ved at der knyttes to vejledere til de ph.d.-studerendes projekter, kan de studerende drage nytte af perspektiver, færdigheder og viden fra to forskellige lande.

Den 28. februar besøgte DTU-dekan Phillip Binning University of Queensland, hvor han bl.a. underskrev aftalen om såkaldt ph.d.-co-supervision: „University of Queensland er en vigtig partner for DTU og en regional stormagt på en række videnskabelige felter inden for vandmiljø. Derudover deler DTU og University of Queensland et værdifællesskab i forhold til at finde tekniske løs-

ninger på samfundsudfordringer,“ siger Philip Binning.

Den bedst mulige uddannelse Professor Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua har allerede knyttet tre ph.d.-studerende til det banebrydende projekt Geno Jaws, der undersøger, hvad der er sket med store haj-arter som den hvide haj, tigerhajen, sandtigerhajen og makohajen de seneste 100 år. Mens DTU Aqua trækker på en lang erfaring med at udtrække historisk dna fra fisk, har de australske forskere en stor viden om hajers biologi, økologi og genetik. „For os handler samarbejdet om, at man forpligter sig til at udnytte de kompetencer, der ligger i Danmark og Australien. Samtidig er det med til at internationalisere vores forskningsprojekt. Med aftalen får de ph-d.-studerende et forskningsophold af længere varighed sammen med en australsk ph.d.-vejleder. Det

er med til at give dem den bedst mulige uddannelse,“ siger Einar Eg Nielsen.

Han er hovedvejleder for to af de ph.d.-studerende, der kommer fra DTU, og medvejleder for den australske ph.d.studerende.

University of Queensland har mere end 100 forskningscentre og større forskningsinitiativer, der gør det muligt at tackle betydelige globale udfordringer. Arbejdet på universitetets centre og institutter spænder over en række discipliner, fra biovidenskab og nanoteknologi til bæredygtig udvikling og social videnskab. Blandt andet er vandrensning og kvantefysik et fælles interesseområde for DTU og University of Queensland.

■■Få mere at vide Philip Binning, dekan, dtu-graduatedean@dtu.dk

13 years’ detective work resulted in doctorate

PhD cooperation on big shark genetics

DOCTORAL DISSERTATION When Den-

GENETICS DTU and the Australian Uni-

mark talks about the green conversion, it does not mean getting rid of all fossil fuel infrastructure in one fell swoop and migrating to new sources of fuel such as hydrogen from one day to the next. In January, Anke Hagen, Head of Section at DTU Energy, defended her doctoral dissertation on ceramic fuel

cells, which is one of the solutions that can be used both now and in the future without the need for fossil fuels. During her defence, she explained how for 13 years she had studied technological fuel cells under different temperatures and gas compositions.

versity of Queensland have just concluded a PhD agreement to stimulate research collaboration between the two strategic partners, facilitating the mobility of the PhD students and strengthening collaboration between the involved research environments.

By assigning two supervisors to the PhD

students’ projects, the students can benefit from the perspectives, skills, and knowledge from the two countries.On 28 February, Phillip Binning, Senior Vice President, Dean of Graduate Studies and International Affairs, visited the University of Queensland, where he signed the so-called PhD co-supervision agreement.

Scarlet Pleasure Pede B. Faustix

DTU Årsfest

2018

04.05 kl. 17:00

Det Ny Big Band feat.

Anna David & Bobo Moreno Groovebox Blå Mandag Jazzband

Tradition for nytænkning Billetter Billetsalget åbner fredag d. 6. april kl. 09:00 i Administrationshallen, Byg. 101A, DTU Lyngby Campus.

Max 4 billetter pr. person.

Kun kortbetaling eller MobilePay. Pris: Middag & bal: 275 kr.

Bal: 150 kr.

Forsalg til medarbejdere: Middag og bal: 375 kr.

Bal: 150 kr.

Købes igennem instituttet/ afdelingen.

8 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 2·2018

Forskere skaber mikroskopisk TEST DTU-forskere har sammen med israelske kolleger skabt en sensor med bakterier, som lyser op, når de udsættes for bestemte giftstoffer.

Af Bertel Henning

FOTO DTU

Hvis der opstår mistanke om gift i drikkevandet, i leverpostejen eller for den sags skyld i luften, er det en alvorlig sag. Derfor er det godt at kunne lave lynhurtige og

Professor Anders Kristensens forskningsgruppe og hans israelske kolleger har opfundet en sensor, hvor bakterier lyser op, når de udsættes for giftstof.

Professor Anders Kristensen’s research group and his Israeli colleagues have invented a sensor whereby bacteria emit light when exposed to toxins.

meget sikre test, så man kan nå at træffe de rette foranstaltninger – eller berolige borgerne efter en falsk alarm.

Men mange giftstoffer er meget svære at spore.

Det er baggrunden for, at Anders Kristensen, professor ved DTU Nanotech, og hans forskningsgruppe sammen med israelske kolleger har opfundet en sensor, hvor bakterier helt bogstaveligt lyser op, når de udsættes for giftstof.

Metoden fungerer ved hjælp af en nano­ fotonisk chip, hvor man har anbragt nogle genmodificerede colibakterier, der har fået den egenskab, at de udsender et svagt lys, hvis de kommer i kontakt med bestemte giftstoffer. Bakterierne kan ‘­kodes’ til at holde øje med forskellige gifte, og de kan derfor bruges meget specifikt. Problemet har hidtil været, at de udsender et meget svagt lys, som let ‘drukner’, fordi de modificerede bakterier er omgivet af alle mulige andre bakterier, der også lyser lidt op.

Så det nye i Anders Kristensens opfindelse er den måde, man nu kan isolere de bakterier, man bruger som detektorer, altså de bakterier, man gerne vil se.

Når genmodificerede colibakterier udsættes for giftstoffer (markeret med blåt), kan den kemiske stimulation udløse en produktion af grønne fluorescerende proteiner.

When genetically modified coliform bacteria are exposed to toxic substances (marked with blue), the chemical stimulation can trigger a production of green fluorescent proteins.

Ved at ætse en trekantet kanal ned i et siliciumkrystal og herefter oxidere det, så krystallen får en glasoverflade, og til sidst pålægge en tynd film af aluminium kan man nu isolere lyset fra enkelte colibakterier uden andet lys, der kan forplumre billedet, forklarer han.

Det kan oversættes til, at man laver en lille rende på ganske få mikrometers bredde og hernede koncentrerer lyset fra de ‘rigtige’ bakterier. På den måde opnår

man et renere billede, der er lettere at aflæse.

Som at se stjerner på landet Anders Kristensen sammenligner sine resultater med at se på en stjernehimmel på en frostklar decembernat langt ude på landet, sammenlignet med at se på stjerner midt på Københavns rådhusplads.

Når der ikke er andre lyskilder i nærheden, står billedet markant stærkere

Topforsker vender hjem til DTU

PROFESSORAT Villum Fonden gør det muligt at hente den førende katalyseforsker Jens Kehlet Nørskov hjem fra Stanford.

Af Anne Frederiksen

En bevilling på 28 mio. kr. fra Villum Fonden gør det muligt at oprette et Villum Kann Rasmussen-professorat på DTU til den internationalt førende katalyseforsker Jens Kehlet Nørskov. Han skal bl.a. lede etableringen af et nyt center for katalyseteori og stå i spidsen for et stort europæisk forskningsinitiativ inden for bæredygtig energiproduktion.

Jens Kehlet Nørskov er i øjeblikket ansat på Stanford University og har etableret sig som verdens førende forsker inden for teoretisk katalyse. Katalyse er betegnelsen for den teknologi, der bruges til at kontrollere kemiske processer, og som udgør hjørnestenen i størstedelen af den kemiske produktion. Forskningsfeltet har stort fokus i dag, fordi det er en afgørende komponent i udviklingen af nye bæredygtige teknologier til fremtidens produktion af brændstoffer og kemikalier. „Villum Fonden er glad for, at vi med etableringen af dette Villum Kann Rasmussen-professorat ved DTU kan med-

virke til at realisere en unik mulighed for at få en topforsker af allerhøjeste, internationale kaliber til Danmark,“ siger Jens Kann-Rasmussen, bestyrelsesformand i Villum Fonden. „Denne type bevilling giver vi sjældent og kun, når muligheden opstår for at få en helt ekstraordinær forsker til et dansk universitet. Jens Kehlet Nørskov er i fuld gang med en enestående videnskabelig karriere, og vi er overbeviste om, at Jens kan fortsætte sin excellente forskning og udvikle et blivende forskningsmiljø på DTU, der vil levere resultater i særklasse i lang tid fremover.“ I det nye professorat skal Jens Kehlet Nørskov stå i spidsen for et stort energiforskningsinitiativ. Det sker blandt andet med etableringen af et nyt center for katalyseteori og samarbejder, som både skal omfatte forskning, erhvervssamarbejde og undervisning af studerende. Jens Kehlet Nørskov skal endvidere stå i spidsen for et stort europæisk forskningsinitiativ inden for bæredygtig energiproduktion.

Satsningen er en naturlig forlængelse af

arbejdet i Villum Center for the Science of Sustainable Fuels and Chemicals, der blev etableret på DTU i 2016.

Styrket energiforskning DTU vil med ansættelsen af Jens Kehlet Nørskov yderligere befæste sin nuværende position inden for energiforskning, der ud over katalyse omfatter forskning i vindenergi, energikonvertering, energilagring og energisystemer. Danmark har med sin høje andel af energiproduktion fra vedvarende energikilder en unik posi­ tion i forhold til at kunne demonstrere fremtidens energisystemer. „DTU vil med det nye center sætte endnu mere turbo på forskningen i energi og løsninger til eksempelvis at lagre og transportere sol- og vindenergi. Det vil være et væsentligt bidrag til at sikre den grønne omstilling i det danske samfund og i danske virksomheder, “ siger prorektor Rasmus Larsen.

Produktionen af elektricitet fra sol og vind er nu blevet økonomisk bæredygtig og kan bidrage til omstillingen. Men der

er fortsat udfordringer med at lagre og transportere energien. Her kan katalytiske processer komme til at spille en afgørende rolle. De kan bruges til at producere bæredygtige brændstoffer ved hjælp af vand, kuldioxid og elektricitet fra de vedvarende energikilder – kunstig benzin, der kan fungere som erstatning for de nuværende fossile brændstoffer.

Mere effektive katalysatorer Jens Kehlet Nørskov vil på DTU fortsætte sin forskning i katalysatorer. „Problemet er, at vi i dag ikke har katalysatorer, der er effektive nok til at omsætte solenergi til brændstoffer. Vi har brug for helt nye typer af materialer, der kan katalysere disse processer. I min forskning bruger vi kvantefysiske beregningsmetoder på supercomputere til at simulere processerne, og metoderne er i dag så avancerede, at de kan bruges til at designe nye katalytiske materialer,“ siger Jens Kehlet Nørskov.

Jens Kehlet Nørskov har tidligere være ansat på DTU, men blev hentet til Stan-

Researchers create microscopic toxin alarm TESTING The suspected presence of toxins in

drinking water, liver paté—or indeed the air— is a serious concern. The ability to provide immediate, reliable testing so authorities can take appropriate action—or reassure citizens after a false alarm—is therefore crucial.

However, many toxic substances are extremely difficult to trace, which is why—to-

gether with Israeli colleagues—Professor Anders Kristensen from DTU Nanotech and his research group have invented a sensor that causes bacteria to literally light up when exposed to toxins.

The method employs a nanophotonic chip onto which genetically modified coliform bacteria have been placed, causing the bacteria to

emit a faint light when exposed to certain toxic substances. The bacteria, which can be ‘encoded’ to monitor different toxins, are therefore very toxin-specific. In the past, the problem has been that the very faint light emitted by the modified bacteria was easily ‘drowned out’ by the weak light radiated by all the other bacteria surrounding them. Anders Kristensen’s inven-

tion is groundbreaking in that it isolates the bacteria used as detectors—i.e. the bacteria researchers want to see. He explains that by etching a triangular channel onto a silicon crystal, oxidizing it so that the crystal acquires a glass surface, and finally coating it with a thin aluminium film, it is now possible to isolate the light from the individual coliform bacteria.

| FORSKNING / RESEARCH | 9

NR. 2·2018

giftalarm En del af IOT Den videre brug skal nu undersøges nærmere, forklarer Anders Kristensen, der dog glæder sig over at have opnået et ‘proof of principle’ – altså konstateret, at teknologien som sådan fungerer.

Med teknologien kan man relativt billigt og enkelt lave små chip, der kan spore en lang række stoffer og således bruges til at sikre fødevarer og drikkevand eller spore giftstoffer. Og oven i k­ øbet kan man få et let læsbart resultat, som ikke kræver avancerede mikroskoper. „Der sidder jo sensorer overalt omkring os. Det er en del af den her trend med Internet of Things, hvor man måler på alt muligt og løbende analyserer på det.

Man holder for eksempel øje med alting i blandt andet produktionsvirksomheder, så man bruger sine ressourcer så effektivt som muligt, og her rummer denne teknologi store muligheder,“ siger han.

■■Få mere at vide Anders Kristensen, professor, anders.kristensen@nanotech.dtu.dk

FOTO BAX LINDHARDT

Jens Kehlet Nørskov er verdens førende forsker inden for teoretisk katalyse.

Jens Kehlet Nørskov is the world’s leading researcher in theoretical catalysis.

ford i 2010 for at starte et forskningscenter inden for katalyse og energiomsætning. „Vi vil selvfølgelig fortsætte det tætte samarbejde, jeg har etableret på Stanford, da vi har skabt en meget effektiv forskningsakse mellem Californien og Danmark inden for dette område, “ siger Jens Kehlet Nørskov.

Top researcher returns to DTU from Stanford

PROFESSORAT A 3.8 million euro (28 million

kroner) grant from Villum Fonden has made it possible to create a Villum Kann Rasmussen professorship at DTU for the leading international catalysis researcher Jens Kehlet Nørskov.

Currently employed at Stanford University, Jens Kehlet Nørskov has established himself

Bevillingen fra Villum Fonden bliver forankret på DTU Fysik, DTU Kemi og DTU Energi, der alle vil indgå i det kommende center for katalyseteori.

Vis vejen Vis somvejen som mentor mentor

Foto: International House CPH

Samarbejde med Israel Sensoren er blevet til i et samarbejde mellem danske forskere fra DTU og deres kolleger i Israel.

Professor Shimson Belkin og hans forskningsgruppe på Hebrew University of Jerusalem har modificeret bakterierne, mens professor Uriel Levy og hans forskningsgruppe har designet og målt på sensoren.

DTU har så afslutningsvis designet og fremstillet chippen, hvor det hele sidder fast.

I princippet kan bakterierne ‘kodes’ til at afgive lys, hvis de har været i kontakt med nærmest hvad som helst, og man kan lave kombinationer, så man kan undersøge for forskellige kemikalier, der rummer flere elementer – det kan eksem­pelvis være sprængstof, som har

flere ­kemiske elementer, der skal være til stede på samme tid.

Foto: International House CPH

frem – og det gør den nye metode interessant, forklarer han. „En væsentlig udfordring har været at forstærke lyset tilstrækkeligt til, at man kan måle det sikkert, men den del er nu løst på den måde, at enkelte bakterier bliver fanget i en v-formet udskæring på blot tre mikrometers bredde. Hernede vil de manipulerede bakterier afgive et svagt lys, hvis de er i kontakt med bestemte giftstoffer.“

Din erfaring kan åbne karrieremuligheder for en anden Din erfaring kan åbne Din erfaring kan åbne karrieremuligheder for en anden For at gøre det lettere for virksomheder, DTU og uddannelseskarrieremuligheder for en anden institutioner i Lyngby at tiltrække og fastholde internationale

Danske virksomheder oghar uddannelsesinstitutioner gode til at specialister og forskere, Vidensbyen siden 2014ergennemtiltrække internationale specialister.

Ofte har de veluddannede Danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner er gode til at ført flere succesfulde mentorforløb med henblik på at hjælpe ægtefæller med, der gerne vil etablere netværk og gøre tiltrække internationale specialister.

Ofteeget de veluddannede internationale medrejsende ægtefæller ihar arbejde og med at karriere Danmark. søgerog mentorer, ægtefæller med, der gerne vil etablereVidensby eget netværk gøre opbyggei netværk i Lyngby-Taarbæk Danmark. som vil dele ud af deres erfaringer og vise vejen. karriere i Danmark.

Lyngby-Taarbæk Vidensby søger mentorer, som vil dele ud af deres erfaringer og vise vejen.

Til et nyt forløb søger Vidensbyen mentorer, som vil dele Som du en afgørende forskel for en anden. Samtidig ud afmentor deres gør erfaringer og vise vejen.

Som mentor gørpersonlige du en afgørende forskel for en anden.og Samtidig udvider du dit ogmarts. professionelle netværk styrker Der er tilmeldingsfrist 9. udvider du dit personlige og professionelle netværk styrkerfordine interkulturelle kompetencer.

Det kræver ingenog særlige dine interkulturelle kompetencer. kræver ingenog særlige for-en udsætninger at blive mentor.

At være mentor er en givende ogDet lærerig proces samtidig udsætninger atfor blive unik mulighed at mentor. blive udfordret på forskellige niveauer. Det Du kan se filmen og læse mere på Vidensby.dk/mentor. kræver ingen særlige forudsætninger at blive mentor.

Du se filmen og læsetilmere på Vidensby.dk/mentor.

Du kan er også velkommen at kontakte tidligere mentor Tina Du er også velkommen tilpå at2073 kontakte tidligere mentor Tina Messerschmidt Nielsen 9100 eller tnn@adm.dtu.dk, Mentorordningen er et tidsbegrænset forløb indtil juni 2018, Messerschmidt Nielsen på 2073 9100 eller tnn@adm.dtu.dk, hvis du vil høremed mere. og man er selv til at vælge sin mentee på baggrund af en hvis du vil høre mere. speed-dating.

Mentorforløbet varer fra 24. oktober 2016 til 27. februar 2017.

Mentorforløbet varer fra6.24. oktober 2016 til 27. februar 2017.

Der tilmeldingsfrist oktober.

Læser mere om Career Mentoring Programme på www.vidensby.dk Der er tilmeldingsfrist 6. oktober. og bliv inspireret af tidligere mentorer.

For tilmelding og information kontakt: Susanne Mulbjerg Jensen Sprogcenter Hellerup i Lyngby Telefon: 23 42 88 42 E-mail: sum@hespm.dk

■■Få mere at vide Jens Kehlet Nørskov, professor, norskov@stanford.edu

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1802 as the world’s leading researcher within theoretical catalysis. Catalysis refers to the technology used to control chemical processes and is the cornerstone of the majority of all chemical production. It is a key research field today, because it plays a crucial role in the development of new sustainable technologies.

Vidensbyenarbejder arbejderfor foratatgøre gøreLyngby LyngbytiltilenenafafEuropas Europas Vidensbyen førende vidensvidens-og oguniversitetsbyer universitetsbyerogogetetinternationalt internationalt førende knudepunkt for arbejdskraft, kultur og bæredygtig vækst. knudepunkt for arbejdskraft, kultur og bæredygtig vækst.

12091_LTV_Mentorannonce_108x314.indd 11 12091_LTV_Mentorannonce_108x314.indd 152890 Lyngby-Taarbaek Vidensby_108x314_050318.indd 1

19/08/2016 14.49 19/08/2016 16/02/18 14.49 14.23

10 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 2·2018

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Ifølge Teslas Elon Musk truer kunstig intelligens menneskeheden. „Det er vi meget langt fra,“ siger professor Ole Winther.

According to Tesla’s Elon Musk, AI poses a threat to humanity.

“We’re very far from that scenario,” insists Professor Ole Winther.

FORSKNING I KUNSTIG INTELLIGENS PÅ DTU DTU Compute forsker bl.a. i kunstig intelligens. DTU Management Engineering arbejder bl.a. med etiske aspekter af kunstig intelligens. DTU Elektro arbejder bl.a. med at integrere kunstig intelligens i robotter.

Kunstig intelligens: Metoder, der kan gøre computere mere ’menneskelige’ og brugervenlige.

Machine learning: Rygraden i den data­drevne kunstige intelligens. I machine learning udvikler forskerne algoritmer eller computersystemer, som bliver stadig bedre til at løse deres opgave baseret på de data, systemerne har adgang til. Forskningen omfatter også udnyttelsen af machine learning til forskellige formål, herunder neurovidenskab, hvor forskerne kortlægger og beskriver hjernen.

DTU tilbyder fra sommeren 2018 bachelor­ retningen ’Kunstig Intelligens og Data’.

DTU-forsker: Ingen grund til at frygte kunstig intelligens OMTANKE Debatten om kunstig intelligens er af og til på kanten af hysteri, mener professor Ole Winther. Men det kræver

omtanke at sikre en sund udvikling.

nentiel teknologiudvikling, som nærmest er ude af kontrol. Men det er forkert. Den Fremtrædende personligheder som hastige udvikling, vi ser i disse år, skyldes viden­skabsmanden Stephen Hawking og primært, at vi nu har fået computerkrafmanden bag SpaceX og Tesla, opfinderen ten til at bruge nogle af de modeller, vi Elon Musk, har begge trukket domme- allerede udviklede for over 25 år siden.“ dagskortet i debatten om kunstig intelli- siger han. gens. De omtaler teknologien som intet „Vi skal med andre ord ikke bruge mindre end den største trussel mod men- tid på at udvikle algoritmer, som gør en neskeheden. Ellers drejer den øvrige de- computer i stand til at lære selv. Vi skal bat sig ofte om, at kunstig intelligens vil bare åbne skufferne og hive de modeller udslette en række job. Professor frem, som allerede ligger der.

Ole Winther fra DTU Compute AA Den helt Vi opgav faktisk modellerne har siden starten af 1990’erne umiddelbare dengang og troede, at de ikke forsket i machine learning – et udfordring er virkede.“ felt, der kombinerer statistisk den reelle fare „Men det viser sig, at de med lidt juste­ringer virker helt modellering, intensiv computerberegning og kunstig intel- for, at kunstig fint. Dengang havde vi bare ligens. Han ser knap så dystert intelligens bliver ikke regnekraften i compupå fremtiden. brugt i våben. terne til at bruge algoritmerne Efter Ole Winthers opfat- Professor Ole Winther eller håndtere store datasæt. Vi telse er det en misforståelse, havde heller ikke den store efat vi er meget tæt på at have en såkaldt terspørgsel efter teknologien. Så i virke’stærk kunstig intelligens’– dvs. en kun- ligheden læner disse års udvikling inden stig intelligens på højde med den men- for kunstig intelligens sig op ad over to neskelige. Eller højere. årtiers fundamental teknologiudvikling.“ „Det er vi meget langt fra. Måske ser vi Efter Ole Winthers mening er debatdet en dag. Om 1000 år. En anden misfor- ten i disse år præget af en del hysteri, og ståelse handler om udviklingens hastig- han ser ingen grund til at frygte kunstig hed. Der er nogle, heriblandt Elon Musk, intelligens. I virkeligheden er kunstig insom fremfører, at der er tale om en ekspo- telligens blot endnu en teknologi, og de Af Lotte Krull

fleste af os bruger den allerede, f.eks. i vores smartphones. „Hovedparten af udviklingen sker i private virksomheder og er derfor profitmotiveret. Derfor vil udviklingen i de nærmeste år primært gå på mere anvendelse af snæver kunstig intelligens som f.eks. tale- og ansigtsgenkendelse til nye services på vores smartphones. Aktuelt har Apple introduceret ansigtsgenkendelse i den nyeste iPhone til at låse telefonen op med,“ siger han.

Intelligente våben er den største trussel Men hvad er så de største udfordringer, verdenssamfundet står overfor i forbindelse med kunstig intelligens? „Den helt umiddelbare udfordring er den reelle fare for, at kunstig intelligens bliver brugt i våben. Her skal vi tænke os om, for om få år er hardwaren hurtig og let nok til, at man for eksempel kan bygge billige autonome droner med ansigtsgenkendelses-software og våben. Derfor er der behov for internationale konventioner ligesom dem, vi har for kemiske ­våben, til at forbyde den slags våben.“ Men kunstig intelligens har også poten­tialet til at gøre en positiv forskel på mange områder, og udfordringen er

at rulle teknologien ud, så den bliver til størst mulig gavn for os alle. For eksempel kan den bruges til selvkørende biler.

Når det lykkes, vil det ifølge Ole Winther ændre samfundet markant, for det kan gøre børn, unge og gamle mobile på en helt ny måde.

Undervurdér ikke menneskets intelligens „Kunstig intelligens er også en teknologi, der kan hjælpe mennesker med at tage de rigtige beslutninger, f.eks. læger, der skal stille diagnoser og vælge mellem forskellige typer behandling. Hvis vi tror, at kunstig intelligens vil gøre mennesker overflødige, undervurderer vi menneskets kreativitet og evne til at finde på noget at lave.“ „Da Kasparov blev slået af en skakcomputer, holdt vi jo ikke op med at spille skak. Tværtimod begyndte man at studere, hvordan computeren gjorde.

Vi kan pludselig lære noget nyt. Det er et eksempel på, at teknologien kan udvide det menneskelige repertoire. Den kan finde løsninger, som mennesket aldrig har overvejet,“ siger Ole Winther.

■■Få mere at vide Ole Winther, professor, DTU Compute, olwi@dtu.dk

DTU researcher: no reason to fear AI CONSIDERATION When it comes to AI,

prominent personalities such as scientist Stephen Hawking and inventor Elon Musk— the man behind SpaceX and Tesla—are both doomsayers. They believe that artificial intelligence is nothing short of the biggest threat facing humanity. Other than that, the AI debate tends to focus on the idea that the tech-

nology will do away with many jobs. Since the beginning of the 1990s, Professor Ole Winther from DTU Compute has conducted research in machine learning—a field that combines statistical modelling, intensive computation, and artificial intelligence. His vision of the future is not quite as grim.

In Ole Winther’s opinion the idea that we

are very close to having a so-called ‘strong artificial intelligence’—i.e. AI on a par with or higher than human intelligence—represents a clear misunderstanding of the facts.

“We’re very far from that scenario. Maybe one day we’ll see it. In a thousand years. Another misunderstanding concerns the speed of development. There are some—including

Elon Musk—who insist that we’re witnessing an exponential technology development which is more or less out of control. This simply isn’t the case. The rapid development we’re currently witnessing is mainly due to the fact that we’ve now succeeded in getting computers to use some of the models we developed more than 25 years ago,” he explains.

| FORSKNING / RESEARCH | 11

NR. 2·2018

Robotter skal bidrage til forskning og fest HARDWARE To 120 centimeter høje robotter skal være med i DTU’s undervisning og

forskning og byde ministre velkommen på den røde løber.

Af Jesper Spangsmark

FOTO BAX LINDHART

DTU har netop investeret i to menneskelignende robotter af typen Pepper 1.8 a fra den japanske producent SoftBanks Robotics. De humanoide robotter er designet til at interagere og kommunikere med mennesker, og de har den unikke egenskab, at de kan genkende ansigter og

’læse’ følelser ved at analysere ansigtsudtryk og toneleje. Og alt efter hvem robotterne taler med, og hvilket humør personen er i, tilpasser de deres eget toneleje og ordvalg.

Selv om robotterne med fire hjul i bunden og et nuttet ansigt i toppen mest af alt ligner en blanding af fjernstyrede biler, dukker og andre favoritter fra børne­

Martin Marchman Andersen og Martin Mose Bentzen med en af DTU’s nye robotter.

Martin Marchman Andersen and Martin Mose Bentzen with one of DTU’s new robots.

værelset, så er der tale om ekstremt sofistikeret hardware: Hovedet er udstyret med fire mikrofoner, to HD-kameraer (i mund og pande) og en 3D-dybdesensor bag øjnene. Der er et gyroskop i torsoen og berøringssensorer i hoved og hænder. Den mobile base har to sonarer, seks lasere, tre sensorer og et gyroskop.

Sammen med en stærk softwarepakke giver det robotterne evnen til at tale forskellige sprog, efterligne menneskelige bevægelsesmønstre, navigere gennem overfyldte rum, hilse høfligt, servere kaffe og meget mere.

Forskning og undervisning Robotternes alsidighed betyder, at de kommer til at løse mange forskellige opgaver: „De kommer til at indgå i undervisningen både som ’hjælpelærere’ og som programmérbar hardware, bl.a. på uddannelsesretningen Kunstig intelligens og data,“ forklarer lektor Thomas Bolander på DTU Compute, der har ansvaret for den ene af robotterne.

Men robotterne bliver også en del af forskningen, og lektor Martin Mose Bentzen, der er ’far’ til den anden robot på DTU Management Engineering, glæder sig både til samarbejdet på tværs af institutterne og til robotternes mulighed for at interagere: „De to robotter giver os helt nye muligheder for at studere menneskers interaktion med kunstig intelligens og for at se, hvordan robotter f.eks. reagerer på et

FAKTA OM PEPPER-ROBOTTERNE • Højde: 120 cm • Vægt: 28 kg • Maks. hastighed: 3 km/t • Klatreevne: Op til 1,5 cm • Wi-fi: IEEE 802.11 a/b/g/n (2.4GHz/5GHz) • Batteri: Lithium-ion • Driftstid: Op til 12 timer

miljø, hvor der både indgår mennesker og andre robotter.“ Trækplaster og maskot Ud over forskning og undervisning har robotterne ifølge institutdirektør på DTU Compute Per B. Brockhoff et åbenlyst potentiale som trækplaster og maskot: „Jeg forventer, at vi kommer til at bruge robotterne ved konferencer, events, VIP-besøg og gymnasie-rettede aktiviteter, hvor de kommer til at være godt selskab for alle vores eksterne interessenter, lige fra potentielle studerende til repræsentanter fra industri og offentlige myndigheder,“ siger han.

■■Få mere at vide Thomas Bolander, lektor, tobo@dtu.dk Martin Mose Bentzen, lektor, mmbe@dtu.dk

Kunstig intelligens skal tidoble forsknings­hastigheden SUPERCOMPUTERE Topforskere fra hele verden har besluttet at speede materialeforskningen op ved hjælp af blandt andet supercomputere og kunstig intelligens.

Af Kasper Haagen Skovse

Det internationale initiativ Mission Innovation (MI), der blev lanceret af 22 lande og EU på klimatopmødet COP21 i Paris i 2015, identificerede syv nøgleområder, som kræver aktion for at holde den globale opvarmning nede på to grader. Et nøgleområde er øget og hurtigere forskning i rene energiteknologier, for selv om udviklingen inden for den grønne omstilling går hurtigt, går det ikke hurtigt nok. „Effektiv udnyttelse af kunstig intelligens og supercomputere vil øge forsk-

ningshastigheden markant, ikke mindst fordi kunstig intelligens kan reducere antallet af praktiske forsøg,“ siger professor Tejs Vegge.

Et af Mission Innovations fokuspunkter er Clean Energy Materials Innovation Challenge, der omhandler materialeforskning til energiteknologier. Tejs Vegge er en af Europas største kapaciteter inden for computerbaseret materialeudvikling til batterier, og han mødtes med topforskere fra hele verden i efteråret 2017 til en workshop i Mexico. Målet var at sætte fart i udviklingen.

Robots to contribute to research and celebration HARDWARE DTU has recently invested in

two humanoid Pepper 1.8 a robots from the Japanese manufacturer SoftBank Robotics.

The humanoid robots are designed to interact and communicate with people, and they have the unique property that they are able to recognize faces and ‘read’ feelings by analysing facial expressions and tone of voice.

And depending on who the robots are talking to—and the person’s mood—they adapt, for example, their own tone of voice and choice of words.

Even though the robots with their four wheels and cute face most of all look like a mixture of favourite children’s toys, they are actually extremely sophisticated hardware.

„Et mål med Mission Innovation er at kunne opdage og producere nye, rene energimaterialer ti gange hurtigere, end vi gør i dag. Den traditionelle trial and error-måde at forske på inden for materialeforskning går nemlig for langsomt,“ siger Tejs Vegge. „Vi må kombinere allerede eksisterende viden inden for rene energimaterialer og automatiseret syntese med brug af kunstige intelligenser.“ Kunsten bliver at kombinere allerede kendte systemer baseret på kunstig intelligens og gøre dem mere selvlærende, så

de kan hjælpe menneskeheden med at forske i energimaterialer. „Vi skal udvikle en ny infrastruktur og en metodeudvikling, før vi kan fuldautomatisere forskning i og produktion af rene energiteknologier“, siger Tejs Vegge. „Fidusen er, at de kunstige intelligenser ikke på forhånd har fraskrevet materialekombinationer, som for mennesker virker helt utænkelige, og at de arbejder meget hurtigt.“ ■■Få mere at vide Tejs Vegge, profesor DTU Energi, teve.dtu.dk

AI to speed up rate of research development tenfold SUPERCOMPUTERS The international in-

itiative—Mission Innovation (MI)—which was launched by 22 countries and the EU at the UN climate summit COP21 in Paris in 2015, identified seven key areas requiring action in order to keep global warming at the two degrees Celsius threshold. One such

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1802

key area is increased and faster research into clean energy technologies, for despite the rapidity of the green transition, things are not moving quickly enough.

12 | INNOVATION / INNOVATION |

■ Kort nyt Idéer og forretning 45 mio. kr. til sundhedsprojekter Med en bevilling på 45 mio. kr. støtter Novo Nordisk Fonden de tre DTU-forskere Ulrik Lund Andersen, Anja Boisen og Torsten Dau og deres projekter inden for sundhedsteknologi som led i fondens Interdisciplinary Synergy Programme. Hver modtager 15 mio. kr. til projekter om hjernens funktioner, bakterier i tarmsystemet og nerve­skader i ørerne.

Læs mere på kortlink.dk/srmv.

Øl-genbrug var Venture Cups bedste idé I Nordens største startup-konkurrence, Venture Cup, gik hovedpræmien på 100.000 kroner til Emil Frederik Buhl Krøll. Han fik prisen for sin startupvirksomhed, Brewers Spent Grains, som specialiserer sig i at genbruge restproduktet ’mask’ fra ølbrygning i fødevareproduktionen. Emil er uddannet fra DTU og Københavns Universitet, og han forhandler netop nu med DTU Fødevareinstituttet om et samarbejde, der skal hjælpe med at videreføre hans forskning.

Fortsat ingeniørmangel Ifølge en ny prognose fra den teknologiske alliance Engineer the future vil det danske arbejdsmarked om syv år mangle 10.000 personer med uddannelse inden for teknologi, naturvidenskab og it. „Der er grund til at se på prognosen med stor alvor,“ siger rektor Anders Bjarklev. „Vi ved, at dygtige og kompetente kandidater med teknologisk forståelse og ingeniørmæssige kompetencer er en af livsnerverne for innovation og vækst ude i virksomhederne.“ Læs mere på kortlink.dk/srnh.

Vi skal spise græs Græsprotein kan være med til at mætte klodens voksende befolkning, og det kan produceres økonomisk rentabelt og bæredygtigt. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har sammen med AU Foulum udviklet en metode til at udvinde protein fra græs, så det kan bruges som proteinkilde i fødevarer. Aminosyresammensætningen ligner den i proteinkilder som soja, æg og valle.

13

patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet og frem til 7. februar 2018. I samme periode sidste år blev der indberettet 14 patent­idéer.

■ News in brief DKK 45 million for health projects · Beer recycling tops Venture Cup · Still major shortage of engineers · Time to eat grass

NR. 2·2018

’Det er svært at lære STARTUP Iværksætteri er ingen garanti for et liv med succes, hurtige biler og champagne.

Realiteterne er ofte meget anderledes. Hør historien om startuppen Sentar, der kuldsejlede.

Af Christina Tækker

Drømmen „Vi drømte om, at det skulle blive kæmpestort,“ husker Mads Rømer Svendsen om tiden, inden den nystartede virksomhed Sentar blev etableret i februar 2016. Dengang studerede han Design og Innovation på DTU sammen med Christian Breinholt fra samme årgang. Med på holdet var også vennen Lasse Korsholm Poulsen fra CBS. Christian og Mads var midt i tyverne og havde begge rygproblemer. Det var alt for tidligt at få ondt i ryggen, så de undersøgte markedet og fandt ud af, at ryg- og nakkesmerter koster europæiske virksomheder 27 mia. euro i direkte og indirekte omkostninger på grund af sygemeldinger. Løsningen var simpel, mente de to iværksættere. Medarbejderne på landets virksomheder skulle bruge deres hæve-sænke-borde meget mere.

Vennerne havde en optur. Det virkede ligetil. Det var et clear cut. De to inge­ niør­studerende gik i gang med at kombinere en avanceret sensorteknologi efter nudging-princippet, som skulle hindre, at medarbejderne sad ned for længe ad gangen. Samtidig gik Lasse Korsholm Poulsen i gang med at udvikle forretningsmodeller. „Vi ville gerne have succes. Det var driveren. Og da vi fik vores første bevilling, var det en kæmpe sejr. Selv om vi var uerfarne, følte vi os bekræftet i, at vi kom

med unge friske øjne og sparkede døren ind,“ fortæller Mads Rømer Svendsen.

Christian Breinholt fortsætter: „Iværksætteri bliver ofte fremstillet som et liv med succes, hurtige biler, champagne og luksus. Et liv, som flere og flere stræber efter. Af samme grund har begrebet iværksætteri vundet indpas i Danmark de seneste år. Det manifesteres f.eks. tydeligt i programmet ’Løvens Hule’ og gennem kendis-iværksættere som Tommy Ahlers og Christian Stadil.“ „Realiteterne er bare helt anderledes.“ Hverdagen I begyndelsen gik det stærkt. De to venner studerede om dagen og arbejdede med deres opfindelse i weekender og om aftenen. Det var spændende og uforpligtende. Det lille team talte nu også human­ fysiologen Anders Peter Lund. I juni 2016 udviklede iværksætterne den første ”Shifty” og testede den på medarbejdere i

nogle af Danmarks største virksomheder.

Prototypen, der minder om en mobil­ telefon med en fod, registrerede skrivebordets højde, og hvornår medarbejderne var til stede. Når det var tid til at rejse sig fra stolen, fik medarbejderne automatisk besked fra Shifty, der lyste op med en besked. Prototypen fungerede godt.

I august 2016 gik Mads Rømer Svendsen og en kammerat i gang med at skrive speciale. Det viste sig, at specialet kom til at gribe ind i kernen af den nystartede virksomhed. Sideløbende undersøgte Lasse Korsholm Poulsen markedet i de store virksomheder, som iværksætterne troede, at de skulle sælge deres løsning til. Studiet viste, at virksomhederne ikke ønskede at købe den nyudviklede løsning på rygproblemer; deres største arbejdsmiljøproblem var støj og stress. „Lasse kommer hjem og siger: ’Det er fint, at I bruger på den anden side af 60 timer om ugen på at udvikle teknologien,

SENTARS FEM GODE RÅD TIL NYE IVÆRKSÆTTERE 1. Opstil en kritisk problemstilling: Undersøg den i øjeblikket mest kritiske problemstilling for din virksomhed. Er du f.eks. sikker på, at du har et productmarket-fit?

2. Opstil hypotese, valider, reflekter: Vores hypotese var, at større virksomheder ville købe ind i vores service. Efter endt test viste det sig, at højst 5 procent var interesserede. Så opstillede vi en ny hypotese og begyndte forfra.

3. Nyd den positive feedback, men undersøg den kritiske. Lyt og tag kritik til efterretning og undersøg rigtigheden af udsagnene. Forsøg ikke at overbevise andre om det modsatte.

4. Vær klar til at vende om. Faste planer langt ud i fremtiden mindsker muligheden for hurtigt at ændre retning. Arbejd i korte sprints, stop op og undersøg, om I arbejder med det marked, I forsøger at ramme.

5. Valider dit marked. Undersøg, om der er et markedspotentiale for jeres produkt/ service, inden I bruger for mange timer på udvikling. Pretotype fra starten af. Vi fokuserede for meget på teknologien i stedet for at sælge konceptet.

‘It is difficult to learn from successes’ START-UP “Our dream was to make it big,”

remembers Mads Rømer Svendsen as he thinks back to the time before Sentar was established in February 2016. Back then, he was studying Design and Innovation at DTU together with Christian Breinholt from the same year. Aboard the team was also friend Lasse Korsholm Poulsen from Copenhagen Business School.

Christian and Mads were in their midtwenties and both were suffering from back problems. Too young to be suffering from back pain, they began studying the market and discovered that back and neck pains cost European companies EUR 27 billion in direct and indirect costs due to sick leave. The solution was simple—or so it seemed to the two en-

trepreneurs. Employees at Danish companies needed to use their height-adjustable desks much more.

The friends were optimistic. It all seemed straightforward—clear cut. The two engineering students set about combining an advanced sensor incorporating the ‘nudging’ principle, which would prevent employees from sitting

| INNOVATION / INNOVATION | 13

NR. 2·2018

af succeserne’ at I ikke sover om natten og ikke ser jeres kærester. Men vi kan ikke se, hvor vi skal sælge det her’,“ fortæller Christian Breinholt.

Så begyndte problemerne.

FOTO JOACHIM RODE

Eftertanke Frustration. Irritation. Opgivelse. Lettelse. „Det er svært at indrømme over for sig selv, at forretningsidéen ikke holder.

Bare fordi man får det at vide, er det ikke sikkert, at man forstår det. Det tager et stykke tid for mig at forstå,“ siger Mads Rømer Svendsen.

I december 2017 – efter to års intenst arbejde – lukkede de tre stiftere virksomheden. Undervejs brugte de rigtig mange timer, sagde farvel til en stifter, byggede fire forskellige prototyper, diskuterede og skændtes, afprøvede flere markeder og meget mere. En bagage, de nu roder op i for at finde fejltagelser og årsager, så andre forhåbentlig kan lære af dem. „Man hører altid om succeserne. Men det er svært at lære af succeserne. Generelt bør alle os, der fejler, måske blive bedre til at fortælle historierne. For de fleste fejler. Det handler om at være ærlig.

Det synes vi ikke, at der er så meget af.“ Mads Rømer Svendsen og Christian Breinholt er nu jobsøgende. Lasse Korsholm Poulsen arbejder som konsulent for Implement Consulting Group.

■■Få mere at vide Sentar, info@sentar.io

Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Henrik Larsen

Førerløse busser testes på NTU i 2019 Nanyang Technological University i Singapore vil sammen med Volvo teste førerløse busser i 2019. Selve modelen, den eldrevne, 12 meter lange Volvo 7900 Electric med 40 sæder, er allerede i drift flere steder, men skal nu ud at køre uden chauffør. Den vil være udstyret med bl.a. gps, Lidar laserteknologi og et integreret navigationssystem. Selve kørslen vil foregå på Centre of Excellence for Testing and Research of Autonomous vehicles, som hører under NTU. Læs mere på kortlink.dk/t2kc

TUM er populær på sociale medier Tyske TUM er med næsten 80.000 følgere det mest populære tyske universitet på Facebook. „Sociale medier gør det muligt for os at få kontakt med vores studerende og samtidig formidle universitetets forskning til offentligheden. Derfor tog vi så hurtigt initiativ til at gå på sociale medier (i 2010, red.), og jeg er glad for, at så mange mennesker rundt om i verden udtrykker deres tilknytning til TUM,“ siger universitetets præsident, Wolfgang A. Hermann.

Over halvdelen af TUM’s følgere på Facebook er fra lande uden for Tyskland, de største grupper er fra Indien (3800), Ægypten (2600), Pakistan (2300) og USA (2000). DTU har 26.000 følgere. Læs mere på kortlink.dk/t2ka

Bakterier og urinstof giver stærke fundamenter Meget byggejord i byområderne er allerede taget i brug, og det, der er tilbage, skal ofte stabiliseres og forstærkes for at minimere de langsigtede miljø-risici og muligheden for revnedannelser. Ved at blande bakterier og urea (urinstof) er det lykkedes to forskere ved schweiziske EPFL at forstærke sandet og gruset terræn. Metoden, som forskerne Dimitrios Terzis og Lyesse Laloui fra EPFL’s Laboratory of Soil Mechanics har udviklet, er organisk, let anvendelig og billig. Læs mere på kortlink.dk/t2kb

NTNU etablerer testfacilitet for cybersikkerhed Norges første test- og træningsfacilitet for cyber- og informationssikkerhed på tværs af samfundets sektorer er blevet etableret på NTNU under navnet Norwegian Cyber Range. Projektet støttes af Oppland Kommune med 20 mio. norske kr. over tre år. Det unikke ved NCR er ifølge universitetet, at det er muligt at koble cyberinfrastruktur med digitale værdikæder og samfundsmodeller. Dermed kan den bruges i beredskabsøvelser på regionalt og nationalt niveau.

Test af solceller er fulde af fejl Kun en lille del af de stabilitets-test, der udføres på nye typer solceller, opfylder de nødvendige krav. Der mangler fælles standarder, og test burde i modsætning til i dag gennemføres under mere realistiske forhold og i grupper af flere solceller. Det har forskere ved finske Aalto konstateret efter at have gennemgået 261 ældre testmetoder til bestemte typer solceller. Forskerne fandt store mængder fejl både i rapporteringen og i gennemførelsen af test.

FOTO ALL OVER PRESS

Mads Rømer Svendsen og Christian Breinholt startede Sentar sammen med Lasse Korsholm Poulsen fra CBS. Det skulle være kæmpestort, var drømmen.

Mads Rømer Svendsen and Christian Breinholt started Sentar together with Lasse Korsholm Poulsen from Copenhagen Business School. Their dream was to make it big.

■ Cross borders down for too long at a time. At the same time, Lasse Korsholm Poulsen started developing business models.

“We were determined to be successful. That was what spurred us on. And securing our first grant felt like a huge victory. Even though we were inexperienced, we felt we had a young fresh approach and were ready to take the

market by storm,” says Mads Rømer Svendsen.

Christian Breinholt continues: “Entrepreneurship is often portrayed as a lifestyle with success, fast cars, champagne, and luxury. A lifestyle more and more people are striving for.

For that same reason, the concept of entrepreneurship has become popular in Denmark in recent years.

FOTO VOLVO

Nedturen Bølgerne gik højt. Specielt to gange i løbet af efteråret 2017 blev teamet uenige, mens de stod i værkstedet på DTU Skylab.

Hvad er det, vi skal?

Specialet skulle hjem. Mads Rømer Svendsen og kammeraten kunne ikke begynde på et nyt speciale, få måneder før det skulle afleveres. Det var ikke fedt. „Vi så en mulighed for at kombinere startup-virksomheden med specialet.

Men hvis man etablerer en startup, ved man ikke, hvad der sker i næste uge. Man skal være villig til at ændre plan, hvis den er forkert. Vi kunne ikke ændre kurs. Vi havde lige været igennem et halvt år, hvor vi havde bygget prototyper, der viste gode resultater. Vi havde knoklet,“ siger Mads Rømer Svendsen.

I august 2017 blev Sentar udvalgt til at deltage i hardware-konkurrencen Danish

Tech Challenge (DTC) på Scion DTU. Samtidig landede drengene et InnoBooster-projekt, hvor de skulle forbedre deres prototype til forsikringsselskaberne.

På Scion DTU talte Sentar med rådgivere og mentorer, der mente, at iværksætterne fik svært ved at tjene penge på deres start­up. „Da går det op for os, at vi står på en brændende platform. Det, vi troede var vores marked, kan ikke hænge sammen.

Vi stopper midt i DTC. Det sker ikke en bestemt dag. Det er mere en glidende overgang. Vi lukker den ene dør efter den anden,“ siger Mads Rømer Svendsen.

Christian Breinholt fortsætter: „Vi stiller ikke op til finalen. Det sidste dødsstød får vi, da en større virksomhed skriver en mail til os om, at de ikke vil købe vores produkt. Det var ellers vores sidste skud i bøssen. De skriver, at de har gang i ­deres egne ting, men at vi er velkomne til at søge job hos dem en dag. Vi reagerer forskelligt. Jeg begynder at grine – Mads synes ikke, at det er sjovt.“

■ Over grænsen

News from DTU partners Driverless buses are tested at NTU in 2019 · TUM popular on social media · Bacteria and urea provide strong foundations · NTNU establishes cybersecurity test facility · Solar cell tests full of errors

14 | UDDANNELSE / EDUCATION |

Studier og navne Legat til nytænkende iværksættere Legal Desk Legatet er tiltænkt nytænkende iværksættere, der drømmer om at starte egen virksomhed. Legatet indeholder ikke likvide midler, men derimod alle de juridiske dokumenter og registreringer, som en nystartet virksomhed har behov for. Ansøgningsfristen er 1. april 2018. Læs mere på kortlink.dk/srzr.

Del artikler med studerende Med en ny tag sharing-funktion i DTU Findit deler du de bedste artikler og bøger med dine kolleger eller studerende. Ud over tag sharing-funktionen forbedrer DTU Bibliotek også den generelle søgeoplevelse i DTU Findit med to nye features: ’Search hit highlighting’, der fremhæver ord, du søger på i søgeresultatet, og nye filtre, så du kan opdele dit søgeresultat i flere typer. Læs mere på kortlink.dk/srmt.

Hvad skal du være når du bliver stor?

Karrierecenterets program for forårssemesteret er klar. Den 18. april kan man f.eks. møde fire tidligere DTUstuderende, der nu er ansat i graduate­ programmer. Hør dem fortælle om ansættelsesproceduren, en almindelig arbejdsuge mm. Den 28. februar kan man høre, hvordan man kickstarter sin karriere som konsulent efter studiet, og den 13. marts er der oplæg om en karriere som projektleder. Se listen over kurser og events, og tilmeld dig på kortlink.dk/srnv.

Få overblik over de nye studieledere Der er udpeget nye studieledere på civil­ ingeniøruddannelserne. Se den samlede oversigt over studieledere på DTU Inside, kortlink.dk/srnx

Følg kampagne for DTU’s ph.d.-uddannelse Kampagnen for DTU’s ph.d.-uddannelse kører frem til 22. marts. Kampagnen ligger i forlængelse af DTU’s øvrige rekrutteringskampagner, men har mere fokus på faglighed og samfundsnytte.

Følg kampagnen på LinkedIn og Facebook. Du kan også møde Ph.d.-kontoret på Karrieredagene den 6. og 9. marts eller på DSE-messen den 21. og 22. marts. Læs mere på dtu.dk/Uddannelse/Phd

■ News in brief Grant for innovative entrepreneurs · Share articles with students · What are you going to be when you grow up? · Gain an overview of the new heads of studies

NR. 2·2018

En bevægelse med øjet kan åbne døren

FOTO MIKAL SCHLOSSER

■ Kort nyt

SMART HOME DTU-studerende høster priser for udvikling af

ny teknologi baseret på øjenstyring via mobiltelefon.

Af Peter Aagaard Brixen

Et par bevægelser med øjnene foran mobil­telefonen er nok til at åbne døre og slukke lamper. To bachelorstuderende på DTU har udviklet en ny teknologi, Enable, som via øjenstyring i smartphones giver personer med fysiske handicap mulighed for at tænde maskiner, skrue op for varmen eller slukke lys i hjemmet. Øjenstyringen kan aktivere funktioner i apps udviklet til smart home-teknologi. „Vi har udviklet øjenstyringen til personer med motorisk handicap, fordi denne gruppe får særlig store fordele og økonomiske besparelser ved at bruge teknologien. Hvor fysisk handicappede i dag får indrettet deres hjem med individuelle løsninger alt efter, om de kan bruge arme ­eller ben, så vil øjenstyring via mobil­tele­fon være en løsning, der kan bruges af stort set alle, uanset hvilket handicap de har,“ siger bachelorstuderende Elias Lundgaard Pedersen, der læser på Design og Innovation. Øjenstyring bruges allerede i dag på computere på hospitalerne til børn med cerebral parese, det vil sige lammelse ­efter en hjerneskade, eller til voksne med nervesygdommen ALS og neurologiske lidelser, hvor patienten ikke kan tale ­eller bruge tastatur og mus. Via øjenstyring kan de skrive mails, gå på nettet og kommunikere med omgivelserne med skrift, som læses op med syntetisk tale. Teknologien kan også bruges til at styre teknologi i hjemmet, men det kræver, at ekstraudstyr bliver forbundet til computeren.

STORT MARKED FOR ØJENSTYRING I 2016 blev der leveret 80 millioner smart home-enheder på verdensplan, hvilket er en stigning på 64 procent sammenlignet med 2015. Senest har IKEA lanceret en smart pære, ’Trådfri’. Som konsekvens af det stigende antal smart home-enheder på markedet vil priserne falde, og tilgængeligheden for køb forbedres.

Enables øjenstyring gør smart hometeknologien tilgængelig for mennesker med mange forskellige typer og grader af funktions­nedsættelse. Interesseorganisationer på handicapområdet anslår, at 360.000 skandinaver, heraf omkring 90.000 danskere, har et bevægelseshandicap.

Se video på kortlink.dk/t4ct.

Når teknologien først nu bliver overført til mobiltelefoner, skyldes det ifølge Elias Lundgaard Pedersen, at mobiltelefoner hidtil ikke i særlig høj grad har været brugt som bindeled til andre teknologier.

Så koblingen mellem øjenstyring, apps på mobiltelefonen og smart home-teknologien åbner en helt ny brugerflade. „I stedet for at få en computerskærm installeret på kørestolen, kan personer med fysiske handicap få det hele samlet i mobiltelefonen. Og så er det en billig teknologi. Alle kan gå ned og købe en mobil­ telefon med denne teknologi i en butik – også i USA, hvor det kan være svært for personer med handicap at få bevilget hjælpemidler, hvis de ikke har en sundhedsforsikring,“ siger Elias Lund­gaard Pedersen.

En bevilling og to priser Teknologien bag øjenstyring via mobiltelefonen er beskrevet i den bacheloropgave, som Elias Lundgaard Pedersen i 2017 skrev i samarbejde med studiekammeraten Frederik Østergaard Neble, som også er bachelorstuderende på Design og Innovation. Siden har de to studerende modtaget en bevilling fra Bevica Fonden og to priser for deres projekt.

I dag er de projektansat i firmaet S­ ocial Digital på det ydre Nørrebro i Køben­ havn, de har fået tilknyttet en forretningsudvikler og skriver på de koder, der skal til for at flytte øjenstyringen fra en mikroprocessor til en mobiltelefon.

Teknologien er allerede testet af brugere på bostedet Geelsgårdskolen i form

For personer med motoriske handicap kan øjenstyring via mobilen erstatte individuelle løsninger i hjemmet.

For persons with motor disabilities, eye tracking via the mobile phone may replace individual solutions for your home.

af en mikroprocessor tilsluttet en computer. De kommende måneder skal de studerende skrive en forretningsplan, søge patent på deres opfindelse og finde en investor.

Brugbart i andre brancher Udviklingen af teknologien til andre forretningsområder kræver, at de studerende har økonomi til at ansætte mere erfarne programmører og udviklere.

Elias Lundgaard Pedersen og Frederik Østergaard Neble ser gode muligheder for at videreudvikle Enable til løsninger målrettet andre brancher, f.eks. medicinalindustrien, hvor øjenstyring af udstyr kan være en løsning i laboratorier, hvor personalet ikke må røre ved overflader.

På længere sigt er forventningen, at øjenstyring vil blive udbredt som en navigationsmetode på mobiltelefoner på samme måde som forbrugerne i dag scroller og swiper sig vej igennem programmer.

■■Få mere at vide John Paulin Hansen, professor, jpha@dtu.dk

TO SLAGS ØJENSTYRING Traditionel øjenstyring

Anvender såkaldt blikpunktstyring, der virker ved at sammenligne pupillens placering i øjet med kendte punkter på skærmen.

Ved første brug skal man kalibrere systemet ved at kigge på bestemte punkter på skærmen. Derudover stiller blikpunktstyring høje krav til præcis pupil­genkendelse. Teknologien involverer ofte brug af stereoskopiske kameraer, infrarøde lamper og omfattende billedgenkendelse, som stiller store krav til processorerne.

Gestusbaseret øjenstyring

Bruger øjnenes bevægelser til at styre syste­met. En øjen­gestus kan sammenlignes med at swipe til venstre med fingeren på telefonen for at åbne kameraet, men i stedet udføres den samme bevægelse med blikket. Et eksempel er først at kigge til højre, der­efter til venstre og til højre igen hvorefter en handling som f.eks. ‘tænd lyset’ bliver udført. Når man bruger gestusbaseret øjenstyring, reduceres de tekniske krav til præcis pupilgenkendelse i syste­met, og både hardware og software kan gøres mindre komplicerede og omkostningstunge.

Eye movements can open new doors SMART HOME A few eye movements in front

of your mobile is enough to open doors and turn off lights. Two BSc students at DTU have developed a new technology—Enable—which via eye tracking in smartphones allows people with physical disabilities to turn on machines, turn up the heat, or switch off the lights in their home. Eye tracking can activate functions in

apps developed for smart home technology.

“We have developed eye tracking for people with motor disabilities, because this group will benefit most—also financially—from using the technology. Where the homes of people with physical disabilities today are designed with individual solutions depending on whether they can use their arms or legs,

eye tracking via the mobile will be a solution which can be used by virtually all, regardless of disability,” says Elias Lundgaard Pedersen, a BSc student on the Design and Innovation programme.

| UDDANNELSE / EDUCATION | 15

NR. 2·2018

Alle kan få lyst til en is – også når den er lavet af tang STUDENTERINNOVATION Julie og Johanne skabte en is lavet af tang, bær og frugter fra Skandinavien og vandt

Ecotrophelia-konkurrencen for innovative og bæredygtige fødevarer.

Af Marianne Vang Ryde

forestillede os, at man ret nemt kunne få dem til at prøve en is med tang,“ forklarer Julie.

Tre slags sodavandsis Pigernes brainstorming resulterede i hele tre forskellige is – en rød, en gul og en grøn, alle med en smule tang, forskellige bær og frugter fra de skandinaviske lande og en hel masse æblemost.

Den røde is er lavet på algen dulse, der ifølge Julie har en cremet, lækker smag, som forstærkes af en blommepuré. Den gule er mere syrlig, lavet med havtorn og sukkertang. Og den grønne er lidt mojito-agtig på grund af sit indhold af vandmynte og stikkelsbær. Den indeholder også den sødlige alge spirulina, som importeres fra Mellemamerika og altså er den eneste ikke-nordiske ingrediens.

Bag de tre is ligger selvfølgelig mange eksperimenter med smag og konsistens.

Da pigerne selv var tilfredse, testede de dem blandt andet på et panel af potentielle købere.

FOTO MIKAL SCHLOSSER

„Jeg har lært rigtig meget af Blue Dotkurset for innovative fødevarer, måske mere end af nogen af de andre kurser.

Man lærer om industrien og det virkelige liv. Og man lærer at bruge det, man har lært, til at lave et produkt. Det har været megafedt, men også hårdt. Der ligger meget arbejde bag de fem ECTS-point.“ Begejstringen er ikke til at tage fejl af, når Julie Storm Høgsbro udtaler sig om det Blue Dot-kursus, hun gik på i efterårssemestret. Blue Dot-projekter er netop kendetegnet ved, at de studerende arbejder med at bruge deres ingeniørviden til at udvikle noget, som kan bruges i virkeligheden. Og hendes og makkerens produkt, Kyst Isen, havde ifølge dommerne så stort potentiale, at det vandt den danske Ecotrophelia-konkurrence for innovative og bæredygtige fødevarer.

Man kan komme med en idé fra et tidligere kursus, men Julie Storm Høgsbro, som er kandidatstuderende på Fødevare-

teknologi, og Johanne Parelius, som var på udveksling fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, NTNU, startede på bar bund. Det eneste de vidste, var, at Julie ville udvikle et produkt af ingredienser, der ikke bliver brugt så meget, og Johanne havde lyst til at lave noget, der var gastronomisk anderledes.

Deres første idé var at lave en is af bananer, som ikke kan sælges, fordi de har fået brune pletter. Den faldt dog på, at bananer ikke har et batchnummer, så de kan spores tilbage til importøren. Derefter talte pigerne om, hvor man kunne finde alternative ressourcer til at brødføde den stigende befolkning. Det kunne måske være i havet, tænkte de, og kom på den måde frem til tang, en ressource med masser af potentiale, men ikke så kendt hos forbrugerne endnu. „Folk tænker nok mest på tang som noget, der ligger på stranden og lugter, ikke som noget, der er lækkert at spise.

Men alle kan få lyst til en is, når det er varmt; folk er ikke så bange for is, så vi

Der var meget blandede meninger om isen, nogle kunne slet ikke lide den, ­andre ville straks vide, hvornår de kunne købe den. Der var dog tilstrækkeligt med positive tilbagemeldinger til, at pigerne ville gå videre med udviklingen. Og da det også lykkedes dem at få firmaet Nordisk Tang gjort så interesseret, at de fik lov til at bruge deres logo på emballagen, begyndte Kyst Isen at ligne et vinderprodukt.

Ecotrophelia Eksamen i Blue Dot-kurset om fødevarer er konkurrencen Ecotrophelia, som holdes i Skylab. Deltagere fra andre danske universiteter er velkomne, men denne gang stillede kun tre DTU-hold op. Og Kyst Isen vandt over en insektbar og et indtil videre hemmeligt produkt. „Jeg tror, dommerne lagde meget vægt på, om man havde en mulighed for at få produktet ud i industrien, og om det var salgbart. Men de gik selvfølgelig også op i, om smagen, emballagen og varedeklarationen var i orden,“ siger Julie. „Vi havde som sagt Nordisk Tang på emballagen sammen med Ø-mærket og ordene nordisk og bæredygtigt, og det talte alt sammen til vores fordel.“ Med trofæet i hus var vejen banet for en tur til London, hvor den europæiske Ecotrophelia-konkurrence skulle foregå.

Her kom Kyst Isen under 15 dommeres kritiske blik – og tabte til en avocadosmoothie, en blomkålssushi og en valledrik med bærsmag.

Kyst Isen kan dog godt have en fremtid. Det må bare vente, til pigerne har færdiggjort deres uddannelse. Hvis isen skal drives ud på markedet, kræver det nemlig mere tid, end man har som studerende, mener Julie. „Vi skulle nok starte med at tale mere konkret med Nordisk Tang og eventuelt andre sponsorer. Og så tænker jeg, at vi skulle ud at lave nogle popup-boder på stranden. Navnet er nok heller ikke optimalt. Kyst Is skal jo efter reglerne staves i et ord. Men Kystis skulle jo nødig ende med at blive til Kys-tis!“

■■Få mere at vide Julie Storm Høgsbro, kandidatstuderende, Fødevareteknologi på DTU, juliehoegsbro@gmail.com Johanne Parelius, kandidatstuderende, Industriel Design på NTNU, johanneparelius@gmail.com

Johanne Parelius og Julie Storm Høgsbro ville udvikle et gastronomisk anderledes produkt af sjældent brugte ingredienser.

Johanne Parelius and Julie Storm Høgsbro wanted to develop a gastronomically different product using untraditional ingredients.

Læs om Blue Dot på kortlink.dk/sd2q Se video på kortlink.dk/t54v

Everyone can get the urge for an ice cream—even when it is made from seaweed STUDENT innovation “I’ve learned a lot from

the Blue Dot course for innovative food products—perhaps more than from any of the other courses. You learn about the industry and reallife conditions. And you learn to use what you have learned to make a product. It’s been brilliant, but also hard work. There’s a lot of work involved in earning those five ECTS credits.”

Julie Storm Høgsbro’s enthusiasm is palpable as she talks about the Blue Dot course she completed in the autumn semester. The overriding aim of the course is to encourage students to use their engineering skills to develop something that can be used in real life.

The product—Kyst Isen—developed by Julie Storm Høgsbro and a fellow course participant

had such potential that it won the Danish Ecotrophelia competition for innovative and sustainable foods.

Participants can use an idea from a previous course, but Julie Storm Høgsbro who is MSc programme in Food Technology, and Johanne Parelius—an exchange student from the Norwegian University of Science and Technology,

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1802

NTNU—decided to start from scratch. The only thing they knew was that Julie wanted to develop a product using untraditional ingredients and that Johanne wanted to do something that was gastronomically different.

16 | UDDANNELSE / EDUCATION |

NR. 2·2018

Den videnskabelige sløjfe på ph.d.-projektet

Ny uddannelse i kunstig intelligens AI ‘Kunstig Intelligens og Data’ skal uddanne de ingeniører, der skal designe den digitale fremtid.

FINISH Der gik to år, fra Jakob Rosenkrantz de Lasson afsluttede sit ph.d.-studium, til han

færdiggjorde sin sidste videnskabelige artikel. Hvorfor holdt han ved, og hvad kostede det ham?

Af Marianne Vang Ryde

I efteråret 2015 afleverede Jakob Rosenkrantz de Lasson sin ph.d.-afhandling; ved juletid var den forsvaret, og ph.d.-studiet ved DTU Fotonik formelt afsluttet. Det samme var de fleste af de projekter, som Jakob havde været involveret i gennem de tre år. Og dermed kunne han med god samvittighed have overdraget ansvaret for de sidste igangværende projekter til sin vejleder og lukket døren til DTU og den forskerkarriere, som han havde besluttet at forlade til fordel for et job hos softwareog rumteknologifirmaet TICRA. Vejlederen rådede ham faktisk til at gøre det, fordi han mente, han ville få nok at se til i det nye job. Alligevel aftalte de, at Jakob skulle bidrage til fire projekter, som var startet, mens han var på DTU, men endnu ikke publiceret. Han skulle selvfølgelig ikke være den primære drivkraft, men bruge nogle aftener og weekender på at lave beregninger, skrive lidt og give input til kollegernes manuskripter. Først nu, godt to år senere, er den sidste artikel færdigredigeret og tæt på udgivelse.

Vil du anbefale andre på den måde at blande forskeropgaver og fuldtidsjob? „Jeg vil sige, at man skal overveje nøje, om man vil bruge sin fritid på forskerarbejdet. Det er ikke noget, man kan gøre med venstre hånd; det tager tid, hvis man skal bidrage med noget væsentligt.“ „Forskningen kan også trække ekstra ud, når man sidder alene derhjemme, for man kan jo ikke bare gå ind og snakke med kollegaen ved siden af, hvis man går i stå i et problem. En mailkorrespondance kan forsinke arbejdsprocessen gevaldigt.“ Hvorfor var det vigtigt for dig at gøre den ekstra indsats? „Overordnet ville jeg gerne gøre tingene helt færdig og binde en pæn videnskabelig sløjfe på mit ph.d.-projekt. Men jeg synes også, jeg skyldte andre forskere i dette felt at viderebringe den viden, jeg havde samlet.

I starten af en ph.d. står man fagligt set nærmest helt nøgen som forsker, men efterhånden som man arbejder sig ind på sit emne og gør sig nogle tanker, materialiserer der sig et billede af, hvordan tingene hænger sammen. Det er utrolig

vigtigt at skrive de tanker og fortolkninger ned, så de kan findes i den store pulje af viden, og andre kan tage tråden op.

I det senest færdiggjorte paper diskuterer vi f.eks. den beregningsmetode, som vi valgte til mit projekt på baggrund af litteraturen, men som viste sig ikke at være så velegnet alligevel. Det er næsten som de anmeldelser, man finder på nettet – de kan gøre det lettere for andre, når de skal vælge en retning i deres forskning.

Endelig er det også godt at få disse publikationer på cv’et, hvis man skulle få lyst til at vende tilbage til akademisk forskning på et tidspunkt. Det tror jeg nu ikke, jeg gør, for jeg befinder mig godt i erhvervslivet. Her på TICRA forventes det også, at vi en gang imellem skriver konference-papers, så jeg er ikke kommet helt væk fra forskersporet.“

Af Jesper Spangsmark Nielsen

■■Få mere at vide Jakob Rosenkrantz de Lasson, jakob@jakobrdl.dk På sin hjemmeside, www.jakobrdl.dk, beskriver Jakob sit forskningsområde (nanofotonik) og uddyber sine tanker omkring forskeruddannelse og karriere.

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Aften- og weekendarbejde er prisen, hvis man vil afslutte sit forskerarbejde side­løbende med et fuldtidsjob.

Night and weekend work are the price if you want to complete your research work while holding down a full-time job.

Med udgangspunkt i matematik, fysik, statistik, kognition og computerscience etablerer DTU en ny bacheloruddannelse i kunstig intelligens (AI).

De ingeniørstuderende skal arbejde systematisk med data og software, og de kommer til at beherske de mange værktøjer, som danner baggrund for moderne AI. ”Kunstig intelligens bliver en central del af vores allesammens fremtid, og ingeniører med uddannelsen ’Kunstig Intelligens og Data’ kommer til at designe den fremtid. Så ambitiøst kan målene for denne uddannelse sammenfattes,” siger studieleder og initiativtager til den nye uddannelse, professor Lars Kai Hansen. ”De får indblik i principperne bag lærende algoritmer, og i hvordan computere lærer af data, tager beslutninger og kommunikerer med brugere – og de bliver i stand til at give computere de evner, som er kernen i vores egen intelligens,” forklarer han.

De studerende skal også have indsigt i kognitiv psykologi og sociale mekanismer som baggrund for at designe og evaluere intelligente systemer - også i forhold til etik og privacy. „Vi leder efter dygtige matematikere og mennesker, der kan lide at eksperimentere. Derfor har vi bygget uddannelsen op om en solid base af blandt andet matematik på højt niveau og et sæt af algoritmer, som de studerende selv kommer til at udvikle gennem studiet. Efterhånden som de når et højere niveau inden for matematik, kan de udvikle på deres algoritmer og lære dem nye ting,” siger Lars Kai Hansen.

Undervisningen vil veksle mellem teori, øvelser og projektarbejde i grupper og kommer til at foregå i tæt samarbejde med danske virksomheder, der anvender kunstig intelligens.

Og der har ifølge Lars Kai Hansen ikke været mangel på virksomheder, som ønsker at være i dialog med kommende AI-ingeniører allerede under deres studium.

■■Få mere at vide Lars Kai Hansen, professor, DTU Compute, lkai@dtu.dk

Neat scientific bow on PhD project FINISH In the autumn of 2015, Jakob Rosen-

krantz de Lasson submitted his PhD dissertation. By Christmas, he had successfully defended it and formally completed his PhD programme at DTU Fotonik. The same was true of most of the projects with which Jakob had been involved over the three years. With that in mind, he could easily have assigned

responsibility for the final ongoing projects to his supervisor with a clear conscience and closed the door to DTU and the research career he had decided to abandon in favour of a job with the software and space technology consortium, TICRA. In fact, his supervisor had advised him to do just that, as he believed that Jakob would

have more than enough on his plate in his new job. Nevertheless, they agreed that he would contribute to four projects which were started while he was at DTU—but which had not yet been published.

New AI study programme

AI Integrating the subjects mathematics,

physics, statistics, cognition, and computer science, DTU is now establishing a new bachelor programme in artificial intelligence (AI). Students will work systematically with data and software, learning to master the tools of modern AI.

5 Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9­11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

%

Danmarks absolut bedste Studiekonto

rt – ganske ko .000 kr.

Studiekonto de første 20

Når du er medlem af IDA, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar. Med 5 % på kontoen kan du faktisk få penge ud af at have penge i banken – og hvis du skal bruge en kassekredit på op til 50.000 kr., er Lån & Spar blandt de billigste.

Der er meget mere. Se alle dine fordele på studiekonto.dk Her kan du også søge online. Ellers send en mail til ida@lsb.dk eller ring på 3378 1950 og book et møde.

For at få Danmarks bedste studiekonto, skal du samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af IDA. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse.

Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkost­ ninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (variabel) 5,09 %, ÅOP 5,1 %. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende 1. januar 2018.

rente på Du får 5 % i % 0 ,1 – derefter 0 til 50.000 kr. kredit på op e ss ka n e lg Væ n 5 % i rente Du betaler ku og MasterCard Visa/Dankort inkode p – med samme r 0,50 % ng – som give ri a sp p O ie d Stu aringen på HELE opsp rt fra alle d Visa/Danko r e m ve æ h n by Du ka mark uden ge n a D i r te a m byr auto n at betale ge e d u ta lu va Du kan veksle efter le i op til 3 år e rd fo e in d ld Beho endt studie obilen. hurtigt via m Søg nemt og n Zapp i App Store eller p’e Download ap søg om en studiekonto g Google Play o

18 | UDDANNELSE / EDUCATION |

NR. 2·2018

FOTO PRATT & WHITNEY

Studerende udvikler app til vedligehold af flymotorer SERVICE Studerende fra DTU og Purdue University i USA

koblede deres viden om henholdsvis flyteknologi og it og skabte en ny it-løsning til luftfartsindustrien.

Af Jesper Spangsmark Nielsen

Tre diplomingeniørstuderende, der alle studerer it-elektronik på DTU, har sammen med tre studerende fra Purdue University i Indiana, USA, udviklet en it-løsning til service af motorer fra den canadiske luftfartsvirksomhed Pratt & Whitney. Det har de gjort som led i et nyt uddannelses- og innovationssamarbejde mellem DTU og Purdue University, hvor team af ingeniørstuderende fra de to universiteter leverer ekspertviden inden for hver deres felt og sammen leverer løsninger til industrien.

De seks studerende fra hver side af Atlanten fik til opgave at strukturere og effektivisere servicearbejdet med fly­ motorer og dermed reducere udgifterne til vedligehold, som i flymotorers levetid langt overstiger købsprisen.

De studerende fra Purdue bidrog med ekspertviden inden for luftfartsteknologi og undersøgte, på hvilke områder, der var brug for nye it-løsninger, mens DTUteamet fungerede som it-eksperter, designede, kodede og testede software. „I starten arbejdede vi sammen fra hver vores base i henholdsvis Danmark og USA, og efterhånden, som vores team foreslog løsninger, diskuterede vi også, hvor og hvordan de kunne bruges – og

om de skulle bruges til noget andet, end amerikanerne i første omgang havde forestillet sig. På den måde påvirkede vi hinandens arbejde, og vores forskellige faglige kompetencer var med til både at gøre processen spændende og den endelige løsning bedre,“ forklarer Kristoffer Hansen fra det danske team.

Holdet bestod af Simon Bjerg, Kristoffer Hansen og Anders Jørgensen fra DTU og Nick Simone, Keith Burkhead og Trevor Rapp fra Purdue University. Vejlederne var docent Anna Friesel, DTU Diplom, og associated professor Sergey Dubikovsky, Purdue University.

Brikkerne faldt på plads i USA Selv om det i den indledende fase var lykkedes at definere løsningens form, nemlig en app, var det først, da alle seks studerende mødtes i Purdues laboratorier og hangarer i Indiana, at projektet fandt sin endelige form. „Muligheden for rent fysisk at se og opleve arbejdet med motorerne gav os de sidste brikker, vi manglede for at kunne definere appens indhold,“ forklarer Kristoffer.

Men det var ikke kun i forhold til ­appens indhold, at de studerende blev ­meget klogere i Indiana. I forbindelse med færdiggørelsen af projektet gik det, forklarer Kristoffer, også op for de to team, at de

De studerendes app leverer data, der kan forbedre servicearbejdet og flymotoren.

The students’ app supplies data that can improve the service work and the aircraft engine.

havde en lidt forskellig tilgang til ingeniør­ arbejde i det hele taget: „Amerikanerne havde en lidt mere standardiseret tilgang, mens vores var mere fleksibel og kreativ. Projektet lærte os alle sammen, at et godt ingeniørprojekt indeholder begge dele.“ Kreativitet og struktur Både standardisering og kreativitet kom da også til at præge den endelige løsning.

Standarder sikrede, at alle behov blev mødt, og at kravsspecifikationer var opfyldt til punkt og prikke, mens kreativitet sikrede, at appen også indeholdt løsninger, som ingen havde bedt om – men som der var brug for.

Det, der startede som en digital tjek­ liste til servicering af motorer, endte som en databaseløsning med helt nye muligheder:

„Vi tilføjede en interaktiv database, som samler data fra appen, hver gang nogen bruger den. På den måde leverer appen data til analyser, der ikke bare kan bruges til at forbedre servicearbejdet, men også selve motoren,“ forklarer Kristoffer.

De to team endte desuden med at foreslå, at der blev placeret QR-koder på motorerne, som gennem augmented reality kunne fremhæve dele af motoren inde i appen og instruere mekanikere med grafiske og filmiske fremstillinger.

Det sidste var der dog ikke tid til at udvikle, men så er der, som Kristoffer udtrykker det, måske baggrund for et nyt projekt i samarbejdet mellem DTU og Purdue University. „Så kan nye diplomingeniørstuderende prøve kræfter med at levere hightech-løsninger til industrien i internationalt samarbejde.“

Ingeniørstuderende del af ambitiøs erhvervssatsning PRAKTIK En tilfældighed bragte Oliver i kontakt med udbrydere fra McKinsey og et potentielt businesseventyr.

Da Oliver Theis Berthelsen i sommeren 2017 vendte hjem fra et semester på ­Seoul National University for at fortsætte sit diplom­ingeniørstudie på DTU, havde han et særligt ønske med i bagagen. Når han snart efter skulle i ingeniørpraktik, ville han finde et praktiksted, der var båret af den samme høje arbejdsmoral, vilje og dedikation, som han var blevet betaget af i Sydkorea. Gennem sit netværk hørte han om et nyt firma, Blazar Capital, som netop var etableret af to tidligere partnere i det internationale konsulenthus McKinsey. De ville udvikle nye virksomheder primært inden for onlinesalg af hurtigt

omsættelige forbrugsgoder som ure og briller.

Han fik en aftale i stand via LinkedIn, og efter en spadseretur med den ene stifter stod det hurtigt klart, at motivation og kemi matchede. Praktikpladsen var i hus.

Første firma, der skulle sættes i søen, var et urfirma med navnet Nordgreen. Der var dog endnu ikke noget færdigt produkt, end ikke en prototype og selvsagt ingen leverandørsikkerhed endnu. Til gengæld var der erfarne folk ved roret, iværksætterånd og passion, fortæller han.

Møder tidligt og går sent Et halvt år senere viser 24-årige Oliver scenevant rundt i firmaets lokaler oppe under

Students from DTU and Purdue University develop aerospace app SERVICE Together with three students from

Purdue University, Indiana, USA, three BEng IT Electronics students at DTU have developed an IT solution for servicing engines from the Canadian aeronautical Pratt & Whitney.

Their contribution is part of a new education and innovation partnership between DTU and

Purdue University, where teams of engineering students from the two universities supply expert knowledge within their respective fields, delivering solutions to industry.

en tagryg i det indre København, tre NGO’er, der får et beløb for hvor skrivebordene står tæt, og hvert solgt ur. Derudover har unge ansatte med alskens natiohan været tæt involveret i udnaliteter arbejder på en global vikling af kundesystemer og lancering af de første tre nydesøgemaskineoptimering samt signede armbåndsure. Antalsyslet med webdesign. Under let af ansatte er femdoblet på et praktikken og nu som studenhalvt år, og Oliver er nu som stu- Oliver Theis teransat har han trukket på en denteransat en af de rutinerede. Berthelsen række af de værktøjer, han har „Det er gået meget stærkt. haft med sig fra studiet i Eksport Jeg har knoklet intenst det seneste halve og Teknologi. Især har hans sprogfærdigår, men jeg føler mig superheldig over at heder i ikke mindst tysk samt indsigt i være med i et succesfuldt forløb og stolt produktudvikling og marketing givet boover, at jeg har vist mit værd og min vilje nus. Og når han til efter­året skal skrive sit og fået betroet et stort ansvar,“ siger han. afsluttende projekt, vil det være nærligOliver har arbejdet med socialt an- gende at vælge Nordgreen eller en af de svar i form af at sætte aftaler op med andre startups fra firmaet.

PRIVATFOTO

Af Søren Ravnsborg

Engineering students part of ambitious business venture

INTERNSHIP When Oliver Theis Berthelsen returned home from a semester at Seoul National University in summer 2017 to continue his BEng studies at DTU, he set himself a specific goal. Soon to begin his internship, he wanted to find a host company that embraced the same high work ethic, commit-

ment, and dedication that had so captured his imagination whilst in South Korea.

Through his network he heard about a new company—Blazar Capital—recently founded by two former partners from the international consultancy firm McKinsey.

| UDDANNELSE / EDUCATION | 19

NR. 2·2018

PF reagerer på #ogsåpåDTU KAMPAGNE Efter en anonym plakatkampagne mod sexchikane på mange af DTU’s opslagstavler, har Polyteknisk Forening

startet en ny.

Af Jeppe Mølgaard

Polyteknisk Forenings (PF’s) nye bestyrelse havde ikke engang siddet på posten i et døgn, før formand Lars Holm blev ringet op kl. 01.30 om natten. Beskeden lød, at anonyme aktivister hængte plakater op på DTU med anklager om sexchikane på universitet.

Plakaterne blev hurtigt taget ned igen af DTU’s ledelse, fordi afsenderen var anonym, og plakaterne indeholdt alvorlige anklager mod studerende og ansatte på universitetet.

Nedtagningen skabte megen opmærksomhed, også i landsdækkende medier. „Vi synes, at debattens virkelige budskab druknede i, hvorvidt det var rigtigt at pille de her plakater ned. Derfor har vi

forsøgt at få fokus tilbage på det virkelige problem; nemlig at skabe en dialog om, hvordan vi får et trygt studiemiljø,“ siger Lars Holm, formand for PF. Et af debattens omdrejningspunkter har været, om studerende har et sted at gå hen, hvis de oplever sexchikane. „Der skal ikke være nogen tvivl om, at dette problem tages alvorligt. Derfor inde­holder de nye plakater også kontaktoplysninger på steder, hvor man kan henvende sig, hvis man har oplevet krænkende adfærd,“ siger socialpolitisk koordinator for PF, Adam Sommer.

Flere tiltag sat i værk Den seneste udvikling i debatten om sexchikane på universiteterne er, at 48 kvindelige studerende har sendt et åbent brev

til deres rektorer. Med brevet ønsker de at gøre op med en kultur, hvor kvinder ikke kan snakke åbent om deres oplevelser med seksuelle krænkelser i studielivet. „Der er kommet meget fokus på s​ exisme i samfundet, uden at vi reelt ved, hvor store udfordringer vi står over for de forskellige steder. Jeg synes, at vi på DTU har et fint fokus på at finde det reelle omfang af problemet, inden vi starter for mange tiltag,“ siger Lars Holm.

Og netop problemets omfang vil der snart blive sat mere fokus på. PF har nemlig bidraget til at fremskynde flere tiltag, som skal sørge for, at debatten kan foregå på et bedre grundlag. „Vi har blandt andet fået indført, at der kommer flere spørgsmål i den kommende studiemiljøundersøgelse om det psykiske

studiemiljø, heriblandt to spørgsmål om sexchikane. På den måde får vi nogle konkrete tal på, hvor mange studerende, der oplever problemet,“ siger Adam Sommer.

Det er kun Aarhus Universitet, som hidtil har haft den praksis at involvere oplevelser med seksuelle krænkelser i deres studiemiljøundersøgelser. Sidste år svarede 0,7 procent af de adspurgte 15.000 studerende, at de har oplevet seksuelt krænkende adfærd i forbindelse med studiet – altså godt 100 studerende.

Uanset hvad resultatet af den kommende studiemiljøundersøgelse på DTU viser sig at være, understreger Lars Holm: „Hvis én studerende føler sig krænket, er det én for meget, og det skal der gøres noget ved.“

FOTO MIKAL SCHLOSSER

PF-formand Lars Holm og socialpolitisk koordinator Adam Sommer med de plakater, der oprindelig skulle have været offentliggjort senere på året. De kom op før tid på grund af debattens pludselige aktualitet.

PF President Lars Holm and socio-political coordinator Adam Summer with the posters which originally were to be published later this year. They were erected ahead of time due to the sudden topicality of the debate.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

PF also reacts to #OgsaaPaaDTU CAMPAIGN Polyteknisk Forening (PF student

association’s) chairman Lars Holm was contacted at 1.30 in the morning, barely 24 hours after the new board of directors had been sworn in. The message was that anonymous activists had erected posters at DTU alleging sexual harassment at the University.

The posters were quickly taken down again

by DTU’s management because the sender was anonymous and because the posters contained serious allegations against students and staff at the University.

The removal of the posters attracted a lot of attention—also in the national media.

“We feel that the real message of the debate drowned in whether or not it was right to re-

dtu.dk/1802 move these posters. We have therefore tried to redirect people’s focus to the real problem— namely promoting dialogue as to whether we have a safe student environment at the University,” says PF Chairman, Lars Holm.

One of the focal points of the debate has been whether students have a safe place to turn if they are experiencing sexual harassment.

“We take this problem very seriously indeed. The new posters now provide the contact information of places you can contact if you have experienced offensive behaviour,” says PF socio-political coordinator, Adam Summer.

20 | UDDANNELSE / EDUCATION |

NR. 2·2018

Studenter­organisation sætter fokus på FN’s udviklingsmål SDG’ER En gruppe studerende på DTU vil udbrede kendskabet til FN’s 17 mål for en bæredygtig udvikling i verden.

Af Marianne Vang Ryde

FOTO LINE SIGH

I 2015 formulerede FN de såkaldte Sustainable Development Goals – 17 meget ambitiøse mål, som forpligter alle medlemslande til inden 2030 at afskaffe fattigdom og sult, reducere ulighed, sikre god uddannelse, bedre sundhed og anstændige jobs til alle – og i det hele taget til at arbejde for en bæredygtig vækst.

Mange af målene har en direkte kobling til ingeniørers arbejdsområde. F.eks.

SDG-ambassadørerne var 6. december på besøg i FN Byen for at høre mere om verdensmålene.

On 6 December, the SDG ambassadors visited UN City to hear more about the organization’s sustainable development goals.

hedder det i nummer syv, at alle skal have adgang til billig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi. Derfor giver det rigtig god mening, at forskere og studerende på DTU kender dem og kan relatere deres virke til dem. Men selv om mange ønsker at fremme en bæredygtig udvikling, er det langt fra alle, som kender FN-­målene, og det vil studenterorganisationen SDG Ambassadors gøre noget ved.

Arbejdet startede i oktober sidste år med et kickoff-møde, hvor der blandt andet blev talt om, hvordan man kan arbejde aktivt med SDG-dagsordenen. En iværksætter fortalte f.eks. om nogle midlertidige boliger til flygtninge, som han har udviklet, mens han studerede.

Not without agenda Laura Astier, der er udvekslingsstuderende fra Frankrig, meldte sig som ambassadør, straks hun ankom til DTU i efter­ årssemestret. Hun har et stærkt ønske om både at leve bæredygtigt og arbejde med bæredygtig udvikling, men kendte ikke til SDG-målene. „Det er ellers en rigtig god ramme at arbejde indenfor. Målene er inspirerende, og jeg synes, det er er vigtigt, at så mange som muligt kender dem,“ siger hun. „Det gode er, at de tager fat på en global dagsorden; de hænger sammen og kan have relevans for alle faggrupper, ikke kun ingeniører. Derfor ønsker vi at udbrede kendskabet til dem blandt DTU-studerende fra alle fagretninger.

Og vi har også et par CBS-studerende med i ambassadørkorpset og vil forsøge at få initiativet til at brede sig til KU og måske efterhånden til alle universiteter i Danmark.“ Ambassadørkorpsets motto er ’Not without agenda’, det vil sige ’ikke uden FN’s 2030-agenda’. Og det første konkrete initiativ er en kampagne, som opfordrer alle studerende til skrive under på, at de vil huske FN’s bæredygtighedsmål og have den dagsorden for øje både i deres kurser og studieprojekter og i deres fremtidige arbejde.

Underskriftindsamlingen startede i uge 8. Den er åben for alle studerende i landet, og ambassadørerne håber, ud over at skabe opmærksomhed om SDG-­målene, også at samle så mange underskrifter, at det kan blive et magtfuldt signal til de studerendes kommende arbejdsgivere om, at deres fremtidige medarbejdere ønsker at gå den bæredygtige vej.

Kampagnen har fået en hjemmeside, hvor man kan finde link til underskriftindsamlingen, og SDG-ambassadørerne gjorde også opmærksom på den over for kommende studerende ved Åbent Hus den 1. marts.

Ambassadørkorpset regner med at arrangere et større event hvert semester, og de er selvfølgelig også på Facebook, så initiativet skulle gerne sprede sig som ringe i vandet. I øjeblikket er de 15 ­aktive

i gruppen – alle med vidt forskellige baggrunde og nationaliteter. Men der er altid plads til flere, som vil arbejde for at engagere studerende i de 17 mål for en bæredygtig udvikling i verden.

Skylab støtter DTU Skylab har været med til at etablere SDG-ambassadørkorpset og har faciliteret de første arrangementer. Projektleder i Afdeling for Innovation og Sektorudvikling, Marie Louise Møllebæk Pollmann-Larsen, har med glæde konstateret en overvældende interesse blandt de studerende for at lære SDGmålene at kende og har stor tiltro til, at ambassadørerne finder nye måder at udbrede kendskabet til dem. „SDG-målene relaterer sig til mange ingeniørfaglige områder, og det er interessant at se, at der er en ligelig fordeling af drenge og piger i korpset. Vi glæder os til at følge og støtte op om deres initiativer.“ ■■Få mere at vide Anne Sofie Larsen, SDG ambassador, ansola@dtu.dk Marie Louise Møllebæk Pollmann-Larsen, projekt­leder Afdeling for Innovation og Sektor­ udvikling, mlml@dtu.dk un.dk/da/om-fn/verdensmaalene notwithoutagenda.wordpress.com facebook.com/NotWithoutAgenda/

Nye uddannelser: Bliv kandidat på deltid ERHVERVSKANDIDAT Dekan jubler over ny mulighed for at tage en fireårig kandidat, mens man arbejder ved siden af.

Af Søren Ravnsborg

Fra efteråret 2018 vil DTU tilbyde studerende muligheden for at blive kandidat på fire år i stedet for to. Det sker som led i en forsøgsordning, der netop er blevet lanceret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Forsøget går ud på, at studerende har mulighed for at uddanne sig til kandidat sideløbende med, at de arbejder mindst 25 timer om ugen i en virksomhed eller offentlig organisation. Formålet er dels at give erhvervslivet bedre mulighed for at ansætte kvalificeret arbejdskraft, og dels at de studerende kan koble deres teoretiske viden til konkrete arbejdsopgaver.

I første omgang er der udvalgt to kandidatretninger på DTU: Byggeteknologi og Informationsteknologi. Og de to er ikke tilfældigt plukket ud, forklarer dekan for kandidatuddannelserne Philip John Binning: „Den primære årsag er, at de er to af vores største kandidatretninger, så der er tilstrækkelig volumen af studerende til at sikre, at forsøget kommer godt fra start.

Men det er ingen hemmelighed, at vi på længere sigt meget gerne ser forsøget udrullet på alle vores kandidatretninger, da tilknytningen til erhvervslivet er alfa og omega for DTU.“ At studerende arbejder og indhenter erhvervserfaring ved siden af studierne,

Student organization focuses on UN’s development goals SDGS In 2015, the UN formulated the so-

called Sustainable Development Goals—17 extremely ambitious goals which commit all member countries to ending poverty and hunger, reducing inequalities, providing good education, better health, and decent jobs for everyone by 2030—and generally working to-

wards sustainable growth.

Many of the goals have a direct link to engineering. Goal number seven, for example, states that everyone should have access to affordable, reliable, sustainable, and modern energy.

er for så vidt ikke noget nyt. De senere år har fremdriftsreformen dog levnet færre muligheder for fleksibilitet, når man skal gennemføre på den krævede tid. Nu får de studerende i forsøget muligheden for en meget tæt og relevant tilknytning til erhvervslivet, hvilket DTU hilser mere end velkommen, pointerer Philip John Binning.

Han lægger ikke skjul på, at det vil kræve både engagerede og disciplinerede studerende. For selv om studiet er på halv tid, skal de studerende som nævnt arbejde mindst 25 timer ved siden af. Det vil også i perioder stille krav om en vis fleksibilitet i spidsbelastede perioder fra såvel universitetets som arbejdspladsernes side.

Muligheden gælder også for dem, der har en iværksættervirksomhed. De vil fortsat kunne opretholde deres virksomhed med minimum 25 timers arbejde.

Dekanen forventer tillige, at ordningen kunne vække interesse blandt diplomingeniører med nogle års erhvervserfaring i bagagen. Tanken om at supplere med en kandidat har måske spøgt i nogle år, men man vil også gerne fortsætte med at arbejde, så den sidste og afgørende tilskyndelse har manglet. Den er der nu.

■■Få mere at vide Philip John Binning, dekan, dtu-graduatedean@dtu.dk

New study programmes: Part-time MSc programmes PART-TIME MSC From autumn 2018, DTU

will offer students the chance to complete an MSc degree in four years instead of two as part of a pilot scheme recently launched by the Danish Ministry of Higher Education and Science.

The idea behind the scheme is to give stu-

dents the opportunity to complete an MSc programme while working a minimum of 25 hours per week for a company or public organization. The hope is that this will better equip industry to employ qualified labour while helping the students to combine their theoretical knowledge with specific tasks.

| UDDANNELSE / EDUCATION | 21

NR. 2·2018

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Gør som Laura

Teeba Al-Dulaimi med gymnasiepigerne Helena Faraj og Melina Myhre Nielsen.

Teeba Al-Dulaimi together with upper secondary school girls Helena Faraj and Melina Myhre Nielsen.

Gymnasiepiger fik løftet deres interesse for it

Bliv ingeniørpraktikant hos CG Jensen

MENTORFORLØB En gruppe gymnasiepiger med talent

for naturvidenskab har fået håndholdt hjælp til en større forståelse af mangfoldigheden i anvendelsen af it.

Af Søren Ravnsborg

For et år siden begyndte en snes gymnasiepiger med interesse og flair for matematik og teknologi på et nyt mentorforløb på DTU. Formålet var at stimulere deres interesse for it og programmering og samtidig give dem et indblik i studielivet på universitetet.

Seks kvindelige studerende blev tilknyttet som mentorer, og de har siden mødtes med gymnasiepigerne cirka ti gange. Blandt mentorerne var kandidatstuderende Teeba Al-Dulaimi. Hun meldte sig især, fordi hun kunne genkende sig selv i gymnasieelevernes famlende tilgang til it som studie- og karriere­vej. „Som yngre kunne jeg selv lide at programmere og skabe flotte farver, men jeg forbandt det ikke med et reelt arbejde. Så jeg valgte økonomi og kemi, før jeg blev opmærksom på mulighederne i it og skiftede retning. Siden erfarede jeg både her på DTU og via studiejob, hvor få kvinder, der vælger it, og at vi som samfund går glip af mange talenter,“ siger hun.

Mentorerne sammensatte et varieret forløb, som blandt andet inkluderede flere virksomhedsbesøg, en dag som DTU-studerende og udvikling af en app.

High school girls boost IT interest MENTOR SCHEME A year ago, a score of high

school girls with an interest in and a flair for mathematics and technology embarked on a new mentor scheme at DTU. The aim was to stimulate their interest in IT and programming, while at the same time providing them with an insight into student life at the University.

„Jeg synes, vi har vist dem et realistisk og inspirerende billede af studierne og mulighederne bagefter. De var meget begejstrede for at se alle de praktiske sider af at arbejde med it, design af systemer og nye løsninger i samarbejde med kunder, hvor man skal sætte sig ind i deres behov og have forretningsforståelse,“ siger Teeba.

En af deltagerne var Eva Afzelius, der går i 2G på Nørre Gymnasium i København. Hun hæfter sig ved, at mentor-forløbet har givet hende en både dybere og bredere forståelse af it: „På en måde er it usynligt for en. Man ser ikke, hvad en software-udvikler laver.

Det var sjovt at blive præsenteret for de forskellige sider, høre om jobmuligheder og lære, at det langtfra kun handler om programmering.“ Trods positive tilkendegivelser bliver forløbet ikke gentaget i samme format, oplyser specialkonsulent i Afdelingen for Forskning og Relationer Christina Madvig Christensen. Det viste sig svært at fastholde et højt fremmøde, da piger i den aldersgruppe har mange andre interesser og aktiviteter. Men erfaringerne fra mentorforløbet vil kunne bruges til kortere forløb, f.eks. camps for piger.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

”Hos CG Jensen har jeg fået meget frihed og ansvar i takt med, at jeg har lært om byggeprocessen helt tæt på.

CG Jensen har i høj grad imødekommet mine behov og ønsker, så jeg har prøvet mange ting, jeg ikke lærte på studiet.”

Det er svært at Lave en ByGBar LøsninG – Hvis Du ikke veD, HvorDan Du ByGGer. BLiv inGeniørpraktikant Hos CG Jensen oG vær meD tiL at ByGGe Danmark – på LanD oG tiL vanDs

dtu.dk/1802 Six female students were affiliated as mentors and have since met about ten times with the high school girls. One of the mentors was MSc student Teeba Al-Dulaimi. In particular, she chose to help because she recognized herself in the girls’ fumbling approach to IT as a future study and career path.

CG Jensen.indd 1

CG Jensen bygger broer og bydele – havne og højhuse – p-huse og populære byrum Læs mere på

CG Jensen.dk

17/08/17 08.46

22 | SAMFUND / SOCIETY |

■ Kort nyt Rådgivning og projekter Vindmåling ved nye norske broer Norge står for at skulle bygge flere broer over fjorde, som man hidtil kun har kunnet krydse med færge. Før man bygger en bro, er det vigtigt at kende vindforholdene i området godt, og nordmændene har derfor købt værktøjet DTU Long Range Wind Scanner Software, og DTU skal hjælpe med at programmere softwaren og få gang i målingerne. Vinden tæt på en fjeldside er en kompliceret størrelse, men vindskannerens 3D-målinger kan hjælpe med til at give et godt billede. I første omgang er måleudstyret installeret i Halsafjorden tæt ved Trondheim.

Hvilken bærepose er bedst for miljøet?

Under visse forudsætninger vil en plastikbærepose faktisk være et bedre valg end en bomuldspose. Det dokumenterer DTU i en såkaldt livscyklusvurdering af bæreposer, udarbejdet for Miljø­ styrelsen. Otte typer indkøbsposer blev vurderet i forhold til holdbarhed, ressourceforbrug og miljøbelastning ved produktion og bortskaffelse. En af konklusionerne handler om, hvor mange gange man skal genbruge en pose, før den er miljømæssigt på linje med plastposen, og det viser sig faktisk at være op til 19.962 gange for en økologisk bomuldspose. Vævede plastposer står langt bedre, men det bedste alternativ til plastposer er de tynde polyesterposer.

Nyt boligprisindeks Lektor Ismir Mulalic fra DTU Manage­ ment Engineering har sammen med forskere fra Kraks Fond Byforskning og VU Amsterdam udviklet et nyt prisindeks, der kan gøre det lettere at opdage, om boligmarkedet er på vej mod en prisboble. De officielle tal for prisstigninger og prisfald på boliger følger de gennemsnitlige kvadratmeterpriser, men de bør også tage højde for udviklingen i boligernes kvalitet, viser projektet. Med en statistisk model har forskerne derfor opdelt markedet i kvalitetssegmenter og dermed skabt et nyt indeks, som vil give politikerne et mere retvisende billede af prisudviklingen.

Amerikansk antibiotikaplan med dansk fingeraftryk En ny plan for, hvordan det amerikanske landbrug mindsker forbruget af antibiotika, trækker på danske erfaringer. En kommission bestående af 12 eksperter fra forskellige fagområder har lavet en køreplan med specifikke anbefalinger til, hvordan landbruget kan bekæmpe antibiotikaresistens, og seniorforsker Valeria Bortolaia fra DTU Fødevareinstituttet har bidraget.

■ News in brief Wind measurement of new Norwegian bridges · Which carrier bag is best for the environment? · New house pricing index · American Antimicrobial Resistance Action Plan with Danish contribution

NR. 2·2018

Selvstyrende køretøjer skal tøjles med etik TRAFIK Før førerløse biler slippes løs i trafikken, skal de fodres med værdier og etik, så de

træffer rigtige valg i afgørende situationer, siger etikforsker.

Af Søren Ravnsborg

Inden for en overskuelig årrække vil selvstyrende køretøjer ikke længere være et opsigtsvækkende syn i gadebilledet, og præcis som enhver anden trafikant vil de skulle træffe lynsnare og til tider skæbnesvangre beslutninger. De førerløse køretøjer skal derfor ikke kun programmeres med færdselsregler og viden om adfærd i trafikken, men også med etik. Det s­ iger lektor Martin Mose Bentzen fra DTU Management Engineering.

Etikken er fundamentet for at fortælle det selvstyrende køretøj, hvordan det skal agere, hvis der opstår en situation, hvor det skal vælge mellem to onder. Et eksempel kunne være en situation, hvor køretøjet ikke kan nå at bremse, og en kollision er uundgåelig. Skal køretøjet så f.eks. undvige påkørsel af en cyklist, der bærer hjelm, og i stedet ramme en anden cyklist, der ikke bærer hjelm. Førstnævnte har størst chance for at overleve, til gengæld vil det nok ikke tilskynde cyklister til at bruge cykelhjelm.

Den type dilemmaer og andre etiske aspekter ved selvstyrende køretøjer forsker Martin Mose Bentzen i, og han har de senere år publiceret en række artikler om emnet. Han undersøger, hvilke etiske principper, der kan kodes ind i de selvstyrende køretøjer, og hvilke konsekvenser, det i givet fald kan få.

Kernen i hans arbejde er formalisering af etiske teorier. Det vil sige, at han oversætter de etiske teorier til formel logik.

Dermed får de et nyt sprog, som gør det muligt at programmere et autonomt system som et selvstyrende køretøj eller en

robot til brug på plejehjem. De etiske teorier kan stamme fra ældre filosoffer som Immanuel Kant (1724-1804) eller John Stuart Mill (1806-1873) eller fra nyere tekster om etiske principper. „Oversættelse til logik er en form for fortolkning og præcisering. Typisk er filo­sofisk teori ret vag, så jeg gør det mere stringent. Og når man har gjort det, er det ikke særlig svært at implementere på en computer. Den store udfordring ligger i at dykke ned i eksempelvis Kants tanker om etik og finde et sprog for det i den formelle logik,“ uddyber han.

Skal følge menneskets regler Selvstyrende køretøjer er blevet en realitet som konsekvens af en rivende udvikling i kunstig intelligens og stadig mere avance-

ret hardware som kameraer og sensorer.

Martin Mose Bentzen anvender også den bredere betegnelse ’sociale robotter’, fordi det selvstyrende køretøj interagerer med mennesker i virkelige situationer.

Robotten eller køretøjet skal handle på en måde, der er i overensstemmelse med menneskelige love, regler og værdier. Fordi de færdes i trafikken og blandt andre trafikanter, vil de møde etiske dilemmaer, som de skal programmeres til at håndtere. „Selvstyrende køretøjer er ét eksempel. Men der kan også opstå etiske dilemmaer, når vi taler om robotter i hjemmet, på plejehjem og i daginstitutioner. Et eksempel er en robot, der lyver og siger, at den vil blive destrueret, hvis ikke den ældre mand udfører sine øvelser. Det får

MØNSTERBILISTER? Selvstyrende køretøjer vil aldrig køre spirituskørsel eller overtræde fartgrænsen for at nå hjem til en fodboldkamp i fjernsynet. De vil altid overholde afstanden på motorvejen og aldrig parkere ulovligt (medmindre de skulle være programmeret til det).

Men der en hage ved det perfekte, siger Martin Mose Bentzen. De selvstyrende køretøjer skal nemlig ikke opføre sig på en måde, så andre trafikanter bliver forvirrede.

Hvis man er meget regelret i en trafik, hvor andre opfører sig anderledes, kan man være til fare for andre og sig selv. Den balance skal udviklere og programmører være opmærksomme på.

Også kulturelle forskelle skal kodes ind, da der kan være afgørende forskelle på trafikmønstre og adfærd i byer som eksempelvis Beijing, København og Napoli.

Ethical autonomous vehicles TRAFFIC In the space of a few years, autonomous vehicles will be a familiar sight on our streets, and like any other road user, they will have to make lightning-fast—and sometimes fateful decisions. Driverless vehicles must therefore not only be programmed with traffic regulations and knowledge about behaviour in traffic—but also ethical standards—according

to Martin Mose Bentzen, Associate Professor, DTU Management Engineering.

Ethics are necessary so that autonomous vehicles know how to act if a situation arises where they must choose between two evils. An example could be a situation where the vehicle cannot manage to brake in time and a collision is inevitable. Should the vehicle, for example,

avoid hitting a cyclist wearing helmet—and instead hit another cyclist who is not? While the former has the greatest chance of survival, such a scenario is hardly likely to endear cyclists to wearing helmets.

Martin Mose Bentzen, who conducts research into this type of dilemma and other ethical aspects of autonomous vehicles, has

FOTO BJARKE ØRSTED, SCANPIX

gen og genstand for intensiv forskning og megen omtale. Han hæfter sig ved, at det helt grundlæggende er et positivt fremskridt med store potentielle muligheder i forhold til forbedring af såvel trafiksikkerhed som miljø. Men netop den store interesse rummer en indbygget trussel.

Den massive interesse fra industriens side Jomfrueligt forskningsfelt medfører et indædt kapløb om at komme Martin Mose Bentzen samarbejder en del først blandt de store aktører. med en gruppe fra universitetet i Freiburg. „Der vil helt sikkert være en kæmpe De har endnu ikke lagt sig fast på en be- efterspørgsel, og lige nu presses der så stemt etisk teori. Forskhårdt på, at der er risiko ningsfeltet er stadig nyt og AA Formalisering af det for at sende biler på gaden, åbent, så de undersøger og filosofiske sprog munder som ikke er tilstrækkeligt præsenterer flere forskel- ud i en formel teori, men udviklede.

Lovgiverne lige perspektiver med afkommer under pres, og er ikke selv en formel sæt i de forskellige teorier. de vil måske tillade nogle „Selv om vi har et fæl- videnskab. Det er en forsøg, der er lidt for risiles sprog i logikken, kan proces med elementer af kable. Det bliver næppe vi godt have forskellige håndværk og kreativitet tilfældet i Danmark, men industrien vil formentlig opfattelser af den filosof, Lektor Martin Mose Bentzen som vi sidder og fortolker. søge i retning af de marNogle gange munder det ud i, at vi giver keder, hvor forholdene rent lovgivningsforskellige fortolkningsmuligheder. For- mæssigt er mest lempelige.“ malisering af det filosofiske sprog munder ud i en formel teori, men er ikke selv Folkelig skepsis en potentiel en formel videnskab. Det er en proces snubletråd med elementer af håndværk og kreati- En anden afgørende faktor for de selvstyvitet.“ rende køretøjers fremtid kan blive offent­ Når hans interesse særlig samler sig om ligheden. Der skal ikke særlig mange selvstyrende køretøjer, skyldes det ikke ulykker til, hvor bilen opfører sig andermindst, at de er langt fremme i udviklin- ledes, end et menneske ville gøre, før folk bliver usikre og bange, bemærker Martin Mose Bentzen. Tidligere har man i forbindelse med teknologier som eksempelvis genmodificerede fødevarer måttet sande, at folkelig skepsis vanskeligt lader sig ændre, når den har bidt sig fast. „Det kan man også forestille sig, vil blive tilfældet for nogle af de sociale robotter. Jeg håber, at de selvstyrende køretøjer klarer den nødvendige og vigtige tur gennem den offentlige kværn og bliver accepteret som en del af trafikken. Gevinsten kan blive enorm, men vi er nødt til eksplicit at bestemme, hvad det er for nogle værdier, de skal opføre sig efter,“ siger Martin Mose Bentzen. „Når maskinerne er så avancerede, at de kan lære at drage konklusioner selv, skaber det skræk for, at de kan lære sig nogle løsninger, som er kreative, men ikke etisk forsvarlige. Robotterne skal tøjles. Især når vi taler om systemer, der skal agere direkte med mennesker og kan være farlige. Der er mange dilemmaer, vi skal forholde os til, hvilket jo også gør området etisk interessant. Men de potentielle fordele opvejer risici i mine øjne.“

| SAMFUND / SOCIETY | 23

NR. 2·2018

ham til at udføre sine øvelser, hvilket er både godt og måske også nødvendigt for helbredet. Men robotten har brugt en løgn for at opnå en god handling. Nogle etiske teorier siger, at det må man ikke.

Andre siger, at det må man gerne,“ forklarer han.

FOTO BAX LINDHARDT

■■Få mere at vide Martin Mose Bentzen, lektor, DTU Management Engineering, mmbe@dtu.dk

Gevinsten ved selvstyrende køretøjer kan ifølge Martin Mose Bentzen blive enorm. Men vi skal bestemme, hvilke værdier, de skal opføre sig efter.

According to Martin Mose Bentzen, the benefits of autonomous vehicles can be tremendous. That said, we must determine their behavioural values.

published several articles on the topic in recent years. He is investigating the ethical principles that can be programmed into the autonomous vehicles— and the possible consequences thereof.

The core of his work is the formalization of ethical theories—i.e. translating the ethical theories into formal logic and a new lan-

guage that makes it possible to program an autonomous system such as an autonomous vehicle—or a robot for use in nursing homes.

The ethical theories may originate from old philosophers such as Immanuel Kant (17241804) or John Stuart Mill (1806-1873)—or from newer texts on ethical principles.

Et nyt østersklækkeri skal gøre Dansk Skaldyrcenter endnu mere attraktivt som international samarbejdspartner.

A new oyster hatchery hopes to make the Danish Shellfish Centre an even more attractive international partner.

30 mio. kr. til nyt østersklækkeri på Mors SKALDYR Med en finanslovbevilling på 30 mio. kr. skal Dansk Skaldyrcenter styrke fødevareproduktionen på Mors.

Af Karin Stubgaard

På finansloven for 2018 er der afsat 30 mio. kr. fordelt over fire år til etablering af det første danske storskalaøstersklækkeri. Klækkeriet skal ligge på DTU Aquas Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors, og det skal stimulere udviklingen af bæredygtig udnyttelse af kystområdernes naturlige ressourcer i form af østers og andre skaldyr samt tang. „For at skaldyrerhvervet kan tage næste skridt i udviklingen, er det nødvendigt med forskningsmæssig støtte til at løfte sektoren. I dag opdrættes der kun blåmuslinger, og produktionsformerne er ret simple, men der er et stort potentiale i mere sofistikeret opdrætsteknologi og produktion af flere forskelige arter,“ siger professor og leder af Dansk Skaldyrcenter Jens Kjerulf Petersen.

Pengene til klækkeriet kommer fra en pulje, som skal være med til at sikre udvikling i udkantsområder.

Det er stort set kun blåmuslinger, der kan opdrættes med naturlig yngel. For alle andre arter, f.eks. østers, knivmuslinger og hummer, og tangarter som søl, er det nødvendigt at have et klækkeri, der producerer den yngel og de sporer, der skal bruges i opdrætsanlæggene.

Dansk Skaldyrcenter råder allerede over mindre klækkerifaciliteter, men de er for små og har ikke det teknologiske niveau, der er nødvendigt for at producere tilstrækkeligt med yngel og udvikle opdrætsmetoderne i nødvendigt omfang.

New oyster hatchery on the island of Mors SHELLFISH With an appropriation under

the Danish Finance Act of 4 million euros, DTU Aqua’s Danish Shellfish Centre will strengthen food production on Mors.

In the Danish Finance Act for 2018, DKK 30 million has been allocated over a fouryear period to establish the first large-scale

„Med en topmoderne infrastruktur, som den, der nu bliver mulighed for at etablere, vil vi kunne løfte dansk forskning og udvikling på skaldyrområdet til et helt nyt niveau og gøre os til en endnu mere attraktiv partner på internationalt niveau. Derudover giver det os mulighed for at udvikle og udnytte potentialerne i den blå biomasse til gavn for både beskæftigelse og bæredygtig fødevareproduktion i Danmark,“ siger Jens Kjerulf Petersen.

Opdræt i havet en miljøfordel Opdræt af skaldyr i havet har den fordel, at dyrene ikke skal fodres. Skal­ dyrene lever af de alger, som allerede vokser i rigelige mængder i danske farvande som følge af afstrømningen af næringssalte fra land. I stedet for at gå til spilde kan næringsstofferne fra land udnyttes til produktion af sunde fødevarer af høj værdi.

Den store tilførsel af næringsstoffer fra land gør de kystnære farvande i Danmark meget velegnede til opdræt af skaldyr og tang. Desuden har vores farvande en usædvanlig høj hygiejnisk kvalitet, som også er afgørende for produktion af skaldyr og tang.

Fødevareproduktion på land optager allerede 60 procent af arealet i Danmark, og der er derfor ikke plads til udvidelser, men i havet er der store uudnyttede muligheder for at producere fødevarer.

■■Få mere at vide Jens Kjerulf Petersen, professor, leder af Dansk Skaldyrcenter, jekjp@aqua.dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1802 oyster hatchery in Denmark. The hatchery will be located at the Danish Shellfish Centre in Nykøbing Mors on the island of Mors in north-west Jutland, and it will support developments within the sustainable exploitation of coastal natural resources in the form of oysters and other shellfish as well as seaweed.

24 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

Navne og karriere Nye professorer

SIKKERHED Studiemiljøundersøgelsen viser, at hver tredje studerende er usikker på, hvordan

Lars Buchhave, Observational

man skal handle i en krisesituation. Det har resulteret i en fælles evakuerings­procedure.

Astrophysics, DTU Space

Af Jeppe Mølgaard

Kristian Borch, seniorforsker, DTU

DTU’s studiemiljøundersøgelse fra 2015 viser, at hver tredje studerende ikke ved, hvad man skal gøre i tilfælde af en ulykke.

For at øge sikkerheden og trygheden på campus, har Campus Service lavet en fælles evakueringsprocedure. „DTU er et dynamisk universitet med høj troværdighed, og det er derfor vigtigt, at man altid ved, hvordan man skal agere i tilfælde af en ulykke,“ siger beredskabskoordinator Jon Elmlund fra Campus Service.

Derfor er der hængt nye beredskabstavler op i alle bygninger på Lyngby og Ballerup Campus, og snart begynder arbejdet med at hænge tavler op på resten af DTU’s lokaliteter. Beredskabstavlerne er en del af den fælles evakueringsprocedure, der bliver implementeret i løbet af 2018. „En evakuering af en bygning på DTU skal være ensartet, systematisk og let at

Management Engineering, 25 år 1/2

Bodil Madsen, laborant, DTU

Fødevareinstituttet, 25 år 1/2 Michael Ingemann Pedersen,

specialkonsulent, DTU Aqua, 25 år 7/2

Lene Jacobsen, seniorforsker, DTU

Aqua, 25 år 15/2

Lars Pilgaard Mikkelsen, lektor, DTU

Vindenergi, 25 år 1/3

Torben Krog Mikkelsen, professor,

DTU Vindenergi, 40 år 1/3

Anne Dahl Lassen, seniorforsker, DTU

Fødevareinstituttet, 25 år 7/3

Goddag

PRIVATFOTO

Med en stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden i ryggen er professor Ulrich auf dem Keller i gang med at opbygge et nyt proteinforskningslaboratorium på DTU Bioengineering. Senest har han ansat Louise Bundgaard som postdoc med en tidshorisont på fire år. Louise skal være med til at opbygge to forskningsprojekter, det ene i samarbejde med KU, som betaler en del af hendes løn. Louise er uddannet dyrlæge og ville egentlig være praktiserende, men så fik hun mulighed for at lave en ph.d. Her kom hun i berøring med massespektrometri, en teknologi, der giver muligheder for at forstå sygdomme og blive bedre til at diagnosticere og behandle dem. Louise fik lyst til at blive brobygger mellem det kliniske og det teknologiske, og der passede stillingen på DTU helt perfekt. Nu skal hun undersøge, hvad der sker, når sår hos diabetespatienter ikke vil hele, og når man udvikler slidgigt, hvor der sker en nedbrydning af brusken.

SE VIDEO Scan QE-koden og se video om DTUs evakuerings­procedure.

Veste viser vej De nye beredskabstavler er placeret ved bygningernes hovedindgang og andre centrale steder i bygningerne og indeholder al information om evakuering. Et af elementerne i proceduren er tre såkaldte beredskabsveste. „Alle er ligestillede i evakueringsproceduren og har derfor samme ansvar for at følge den. I tilfælde af en evakuering har alle mulighed for at tage en vest på og dermed få ansvaret for en del af evakueringen,“ siger Jon Elmlund.

En af vestene har navnet evakueringsvesten. Hvis man tager den på, har man ansvaret for at få alle ud af bygningen.

Med samlingspladsvesten får man ansvaret for at lede alle hen til et bestemt mødested uden for bygningen, og med ressourcepersonvesten skal man med sin

De røde beredskabstavler bliver fremover fast inventar i alle DTU’s bygninger.

In future, the red emergency noticeboards will be a permanent feature in all DTU buildings.

lokale viden assistere det eksterne beredskab, det vil sige ambulance, brandvæsen og politi.

DTU har også et fælles sms-varslingssystem, som giver studerende og medarbejdere besked i tilfælde af en beredskabshændelse. Tilmelding til varslingssystemet kan ske ved at sende en sms med teksten: DTU til 1230.

Mennesker på DTU / People at DTU YU XUAN ZHANG, mødt i Glassalen i bygning 101, hvor han øver sig i Chopins musik på DTU’s Bösendorfer-flygel så ofte, det kan flaske sig. Når han ikke spiller Chopin, læser han General Engineering på andet semester.

Af Søren Ravnsborg

„Jeg hedder Yu Xuan Zhang, men mellem venner bruger jeg mit engelske navn Etham Zhang. Jeg er født i det sydlige Kina og flyttede til Danmark for knap fire år siden med min mor, som er kine­ sisk, og min stedfar, som er dansk. Vi bor i Allerød. Jeg er 19 år gammel, og

PRIVATFOTO

FOTO SØREN RAVNSBORG

Farvel

New professors · Anniversaries · Hello · Goodbye

forstå. Målet er at redde flest mulige værdier – både hvad angår liv, miljø og materiel,“ siger Jon Elmlund.

For at øge kendskabet til evakueringsproceduren er der blevet lavet en kort animationsfilm på både dansk og engelsk, som man kan se på DTU Inside eller ved at scanne QR-koden.

FOTO DTU CAMPUS SERVICE

Jubilæer

■ News in brief

NR. 2·2018

Bemærk de nye beredskabstavler og vær forbederedt på krisesituationen

■ Kort nyt

Hvis man læser i medierne om katastrofale uheld med udslip af radioaktivt materiale, støder man uvægerlig på navnet Sven Poul Nielsen. Som seniorforsker på DTU Nutech med mere end 40 års karriere inden for helsefysik og radioøkologi har han været den ekspert, man ringede til, når man ville vide, hvilke konsekvenser ulykkerne havde for miljøet. De var ikke altid så alvorlige, som folk frygtede, og det har han ofte givet udtryk for.

Men det gør ikke rigtig indtryk; myterne hænger godt fast, konstaterer han. Sven overgår nu til en emeritusstilling, hvor han bl.a. vil arbejde med at offentliggøre de lange tidsserier af data fra målinger af radioaktivitet i miljø og fødevarer i Danmark, Færøerne og Grønland.

jeg tog studentereksamen på en international linje på Birkerød Gymnasium. Jeg læser General Engineering. Det er den eneste bachelor, hvor undervisningen er på engelsk. Jeg vil gerne lære dansk, så jeg følger danskundervisning to aftener om ugen her på DTU. Min drøm er at arbejde med space engineering. Jeg tror, vi er nødt til at finde nye energikilder fra andre planeter til at erstatte de fossile, og den grønne og bæredygtige omstilling vil gå for langsomt til at løse problemerne.

Og så er jeg fascineret af rummet. Jeg vil gerne tage min master i udlandet ligesom Andreas Mogensen.“ Hvad optager dig for tiden? „Jeg arbejder hårdt for at følge med på studiet, sværhedsgraden øges hele tiden.

Vi er omkring 100 studerende, og jeg har aldrig været omgivet af så mange kloge og dygtige unge før. Lige nu arbejder vi med at måle udviklingen i gæringsprocesser.

Vi har komponenterne til at designe et spektrofotometer ud fra 3D-print. Folk

Note the new emergency noticeboards and be prepared for emergencies SECURITY DTU’s study environment survey from 2015 shows that

every third student does not know what to do in the case of an accident or an emergency. To increase campus safety and security, Campus Service has prepared a common evacuation procedure.

er konkurrencemennesker, men der er et fint teamwork. Vi har fået testet vores evner, og så sammensætter vores professor grupperne, så vi kan supplere hinanden. Ofte vil jeg gerne løse problemerne selv, men det er svært at finde svar online.

Under­viserne har travlt, man vil nødig tage for meget af deres tid med spørgsmål, og man vil heller ikke udstille sin uvidenhed for sine medstuderende.“ Er du tilfreds med flygelet? „Det er fantastisk, helt på niveau med Steinway. Chopin er min favoritkomponist. Han er svær, men musikken føles så levende, at jeg elsker at spille den. Det var en pige på min skole, som inspirerede mig til at lytte til Chopin, og så lærte jeg mig selv at spille. Lige nu spiller jeg en etude, som har fået tilnavnet’The Ocean’, fordi man så levende kan mærke havets bevægelser i musikken. Jeg skriver også selv fraser, som jeg prøver at sætte sammen til stykker. Jeg gemmer dem på min telefon eller computer.“

People at DTU Scan the QRcode to see the video about DTU’s evacuation procedure.

Yu Xuan Zhang interviewed in the Glass Hall in Building 101 where he is practising Chopin on DTU’s Bösendorfer grand piano whenever time permits. When he is not playing Chopin, he is a second-semester student on the General Engineering programme.

“I was born in southern China and moved to Denmark almost four years ago.

Join the Audio Explorers Championship 2018 Team up with your best buddies from university and show us your engineering skills!

Sign-up and learn more on www.oticon.global/audioexplorers Join us on Facebook to watch the video from the 2017 trip: www.facebook.com/audioexplorers

Sign up from February 22, before the competition opens on March 25 on www.oticon.global/audioexplorers

The winners get to go to

New York -all expenses paid

26 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

NR. 2·2018

Mogens startede Roskilde Festivalen og lavede Danmarks første hjemmeside UDVIKLINGSMOTOR Som gymnasieelev var Mogens Sandfær stærkt involveret i den

allerførste Roskilde Festival, og senere skabte han Danmarks første hjemmeside. Nu er han i færd med at forny forskningsanalysen og lette vejen frem mod åben forskning.

Af Marianne Vang Ryde

Året er 1971, Mogens Sandfær er 17 og som næstformand for Roskilde Katedralskoles elevråd og medlem af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i fuld gang med at reformere gymnasierne i Danmark. Ånden fra 60’erne lever stadig, og han og de andre elevrødder har store tanker om, hvordan undervisningen kan omlægges, så den bliver bedre og mere nyttig.

Men arbejdet kræver penge, og for at skaffe dem arrangerer de en masse koncerter og fester med musik og ølsalg. Det går rigtig godt, så da en af booking-agenterne foreslår, at de skal udvide det til en festival a la Woodstock, er de straks med.

BLÅ BOG Mogens Sandfær er 63 år og bor i Roskilde med sin kone. Har to voksne børn.

• 2017- : Chef for Forskningsanalyser i Afd. for Forskning og Relationer • 2015-2017: Chef for Bibliometri og Data Management i Afd. for Innovation og Sektorudvikling • 2008-2015: Direktør, Danmarks Tekniske Bibliotek • 1999-2008: Vicedirektør, Danmarks Tekniske Bibliotek • 1997-1999: Head of Documentary Information, Europarådet, Strasbourg • 1993-1997: Udviklingsdirektør, Danmarks Tekniske Bibliotek • 1991-1993: Head of Database and Systems Section, CERN Scientific Information Service • 1982-1988: Chefbibliotekar, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser

„Det var faktisk lige det, vi havde gået og ventet på. Vi ville bringe folk sammen i større stil og forestillede os, at de så ville snakke om, hvordan samfundet kunne forbedres,“ siger den nu 63-årige og knap så rebelske chef for Forskningsanalyser i Afdelingen for Forskning og Relationer, der altså kom til at stå fadder til Roskilde Festivalen.

Den trak mange flere mennesker til, end arrangørerne i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, og selv om de store samfundskritiske diskussioner druknede lidt i sommerlejrrusen, så viste festivalen sig altså – til Mogens’ overraskelse – at være yderst levedygtig. Og han kommer der stadig hvert år.

Livets skole Efter gymnasiet meldte Mogens sig til filo­ sofistudiet. Han var egentlig meget interesseret i molekylærbiologi, men med en opvækst på Risø og en far inden for landbrugsgenetik syntes han, der var mere oprør i at se det hele ’fra oven’. „Men jeg løb træt i den formelle filosofi. Jeg var mere interesseret i at ændre verden, og det virkede ikke, som om det ville ske med udgangspunkt i det studium inden for de næste par år,“ smiler han.

Han droppede ud og blev arbejdsmand, samtidig med at han spillede politisk teater i Brecht Gruppen, et ambitiøst omrejsende amatørteater med basis i Lejre. „Det var ikke noget problem at få arbejde, man kunne nærmest vælge og vrage. Og det var også en måde at komme ind i arbejderklassens verden. Jeg har siddet i mange skurvogne og prøvet at snakke om alvorlige ting. På den måde fandt man ud af, hvor mange af ens tanker, der gav resonans, og samtidig lærte man noget om andres virkelighed. Det har været meget gavnligt, og jeg ville ønske, det stadig var en mulighed for unge mennesker.“ Virkeligheden indhentede Mogens i form af 70’ernes arbejdsløshedsbølge, og i stedet for job blev han tilbudt tre måne­der på Krogerup Højskole. Det gav

ham nye indsigter i kunst og debat – og mødet med bibliotekaren på stedet gav ham lyst til at uddanne sig som folkebibliotekar. Karak­tererne rakte dog ’kun’ til forsknings­bibliotekslinjen, og det var i grunden ikke så galt, for her lærte han om edb, som det hed dengang, og det triggede n ­ oget i ham, som han siden har haft svært ved at lægge fra sig.

World Wide Web Sit første job fik han på Danmarks F ­ iskeriog Havundersøgelser (senere DTU Aqua), hvor han opbyggede et database- og bibliotekssystem. Men han så tydeligt, at dér hvor det virkelig sneede, var på DTH, og i 1987 blev han ansat til et større projekt med at forny Danmarks Tekniske Biblioteks it-systemer.

Nogle år senere fik han orlov for at gøre det samme hos CERN, Den Europæiske Organisation for Højenergifysik i Schweiz. Han eksperimenterede med hyperlinks mellem databaserne, og da han præsenterede det for CERN’s ansatte, kom en herre ved navn Tim Berners-Lee hen og sagde, at han havde nogle idéer, der måske kunne interessere. „Over en frokost forklarede han os, at det endte med at blive et fritidsprojekt hyperlinks kunne ekstrapoleres i alle ret- for ham og hans team. ninger ved hjælp af internettet. Det var „Kantinen fungerede 24/7, så man meget grønt på det tidspunkt og kunne kunne bare arbejde så meget, man orikke så meget, men det var let at forestille kede og havde lyst til, og det er jo ganske sig, hvordan Tims tanker kunne løse ufat- meget, når man er ung og har set lyset. telig mange problemer og binde informa- Men vi kunne altså ikke frigive systemet tionsrigdomme sampå CERN. I stedet kom men. Med World Wide DTU’s biblioteksdirekA A Tidligere har jeg været Web, som Tim altså tør forbi og spurgte, sad og udviklede nede meget mere optaget af at om ikke vi ville lave det i CERN’s kælder sam- arbejde end at sove, men nu her.“ men med nogle studen- er jeg blevet bedre til at sove – Og således gik det termedhjælpere, kunne det er slet ikke så tosset. Man til, at DTU fik den føralle bidrage med inforste kloning af Tim Berfår så mange gode idéer. mation og selv skabe de ners-Lees www-miljø, links i det fælles inforMogens og hans team mationsunivers, som de ville; det var i sin fik skabt Danmarks første hjemmeside, essens demokratisk.“ og DTU som det første universitet i verMogens blev så begejstret for tanken, den fik et søgbart bibliotek på webben. at han tilbød CERN’s biblioteksbestyrelse Derefter kom nogle år, hvor han som at opbygge deres systemer efter www-­ chef for Nordisk Net Center drog rundt i metoden. Men de købte ikke idéen, så de nordiske lande med overheads og kas-

Mogens founded Roskilde Festival and created Denmark’s first website DEVELOPMENTAL DRIVING FORCE The

year is 1971 and as vice-chairman of Roskilde Cathedral School’s student council and a member of the Union of Danish Upper Secondary School Students, 17-year-old Mogens Sandfær is fully engaged in the process of reforming upper secondary schools in Denmark. The spirit of the 1960s is still very much

alive, and he and fellow student representatives have big ideas on how teaching can be improved and made more relevant.

However, the work requires money and to raise funds, he organizes lot of concerts and parties with music and beer sales. Things are going really well, so when a booking agent suggests expanding their activities with a fes-

tival à la Woodstock, they jump at the idea.

“It was actually what we’d been waiting for. We wanted to bring people together on a large scale in the hope that they would discuss how society could be improved,” says the now 63-year-old and slightly less rebellious Head of Research Analytics, Office for Research and Relations, who ended up sponsoring Roskilde

Festival.

The festival attracted far more people than the organizers could ever have dreamed of and despite the socio-critical discussions taking a back seat to the holiday camp atmosphere, the festival itself proved incredibly viable—much to Mogens’ surprise. And he still goes there every year.

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 27

NR. 2·2018

FOTO JOACHIM RODE

Skylab-miljøet passer godt til Mogens’ temperament.

Han kan sagtens få mere end én idé om dagen.

Mogens’ temperament is well suited to the Skylab environment. It is not uncommon for him to come up with several ideas in the course of a day.

settebåndoptager og viste, hvordan fremtiden med www så ud. Mogens var i sit rette element som omrejsende ’evangelist’ og udviklingschef på Danmarks Tekniske Bibliotek, hvor han lavede masser af webbaserede systemer og søgemaskiner.

Visionært udviklingsmenneske Det kunne lyde, som om Mogens lever i en totalt digitaliseret verden og har god forstand på matematik og algoritmer.

Men bag de stærke briller gemmer der sig et par øjne, som ikke altid fungerer optimalt med en skærm, så kontoret er stadig fyldt med papir. „Alt i vores hus er heller ikke computerstyret. Nok er jeg nørdet, men ikke i enhver forstand. Jeg har lige så stor glæde af at se på et stykke kunst eller noget andet håndgribeligt som på en smuk algoritme. Jeg lever jo ikke af bits og bytes, men af gulerødder, kartofler og bøffer,“ lyder det fra Mogens.

Programmering og matematik er i øvrigt ikke hans stærkeste side. Men han tænker i billeder og kan let skitsere et sammenhængende system, så it-folkene kan se det for sig. Idéerne kommer til ham i en ubrudt strøm, og med sit store netværk i universitetsbiblioteksverdenen og en veludviklet evne til at skrue projekt­ ansøgninger sammen har han fået rigtig meget til at ske.

I sine 15 år som underdirektør og direktør på DTU Bibliotek har Mogens været en drivende kraft i udviklingen af det digitale bibliotek med fokus på mennesker og miljø frem for reoler og bøger.

Og nu, hvor han har skiftet biblioteket ud med det mindre forskningsanalysekontor, har han taget initiativ til DEFF OPERA, et stort projekt med deltagere fra universiteter i ind- og udland, som skal løfte forskningsanalyserne til et nyt niveau med moderne computermetoder og netværksvisualisering.

Projektet skal også indarbejde nye måle­punkter for open science i forskningsanalyserne, så det bliver mere synligt, hvis man f.eks. gør en indsats for at stille software eller forskningsdata til rådighed for andre. Mogens indgår således i flere europæiske fora, der arbejder med at bane vejen for en mere åben videnskab.

Et langt liv i DTU’s sfære Der er flere kunstnere i Mogens’ familie, men kunstnerisk er ikke et ord, han forbinder med sig selv. „Kunst er jo et stort ord. Jeg er da meget interesseret i kunst og æstetik, og jeg befinder mig vældig godt i kreative miljøer og har nemt ved at kommunikere med den slags gemytter, som man i øvrigt også møder i forskermiljøet. Men jeg er nok mere arkitekten, der kan binde forskellige håndværk sammen til en bygning, som alle kan være godt tilfredse med – hovedsageligt – for det meste – til

tider,“ siger Mogens med en besindighed, som nok stammer fra hans vestjyske aner.

Det er ikke af mangel på fantasi, at Mogens har lagt de fleste af sine 35 arbejds­år på DTU’s bibliotek. Han har bare aldrig fået øje på andre steder, hvor han kunne forfølge sine mange idéer på så god en måde. „Her er højt til loftet, og når man kan få solgt sin idé, er der som regel også kræfter til at bære den igennem,“ siger han.

Han har da heller ingen aktuelle planer om pension, men måske nok om at blive endnu bedre til at prioritere begejstring og idérigdom, så hans og det lille kontors kræfter bruges bedst muligt og til grænsen, men ikke over den. „Tidligere har jeg været meget mere optaget af at arbejde end at sove, men nu er jeg blevet bedre til at sove – det er slet ikke så tosset. Man får så mange gode idéer.“ SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1802 After upper secondary school, Mogens opted for philosophy. He was actually more interested in molecular biology, but with an upbringing from Risø and a father whose career was in agricultural genetics, he felt philosophy was a loftier and more rebellious choice.

“But I grew tired of formal philosophy. I was more interested in changing the world, but it

didn’t look as though this was going to happen anytime soon within the scope of my studies,” he smiles.

He dropped out and became a labourer, taking up political theatre in Brecht Gruppen— an ambitious amateur travelling theatre troupe based in Lejre, Denmark.

“Finding jobs wasn’t a problem—you could

almost pick and choose—and it was also a way of entering the world of the working class. I have sat in many site huts discussing serious topics. This gave me the chance to discover how many of my ideas resonated with people and at the same time taught me something about other people’s reality. It was a very useful experience and one that I wish was still open

to young people.”

The unemployment of the 1970s put an end to Mogens’ travelling days and instead of a job, he was offered a three-month stay at Krogerup Folk High School. Here, he gained new insights into art and debate—and the meeting with the school’s librarian inspired him to train as a public librarian.

28 | BAGSIDEN / THE BACK |

NR. 2·2018

Siden sidst på SoMe / SoMe since the last time

#DTUdk

Mastermind Nedenstående ledetråde leder til hver deres ord.

Antallet af bogstaver i ordet er angivet i parentes.

Hvad har disse ord til fælles?

De bedste fotos på Instagram.

1. Betegnelse for et langt og smalt rum, der giver adgang til andre rum. (4) 2. Cirkelrundt smykke af metal, evt. indgraveret eller besat med ædelstene el.lign.; sættes fast omkring fingeren eller andre steder på kroppen. (4) 3. Det at påføre en anden fysisk smerte eller lidelse (4) 4. Brændbar blanding af luftarter der bruges som brændsel, bl.a. i bestemte typer af komfurer (3) 5. Lille bløddyr med langsomme bevægelser, bestående af en kort, aflang, blød og slimet krop; har ofte en spiralsnoet, hul kalkskal på ryggen. (5)

Carl Nørby Mouridsen @ carlmouridsen theRIBS - Pavilion model til grill arrangementer #barbecue #grill #pavilion #bygningsdesign #dtudk #architecture #lacercut #model

6. Person, der er videnskabeligt uddannet til at undersøge, behandle og forebygge sygdomme hos mennesker (4)

I uge 6 rasede #MeToo-bølgen på DTU, og ikke mindst på Twitter under hashtagget #MeToo og #ogsåpåDTU. Rektor Anders Bjarklev deltog forskellige steder i debatten og bidrog via @ DTUtweet med sin egen kommentar. Læs mere på side 19 her i avisen.

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium

AA 80 minus 80 er meget tæt på 0

7. Et fedtet og vandafvisende stof, som bruges bl.a. til lysfremstilling og imprægnering og som polerog smøremiddel. (4) Hint: Løsningerne kan alle sættes efter et almindeligt ord på 3 bogstaver. Hvilket?

Se løsningen på dtu.dk/1802

Memory Lane / Memory Lane

Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

FOTO EMIL ENGELBREKTSEN

Hvad er der gang i? / What's up?

FOTO JEPPE MØLGAARD

Bag projektet står Christopher Thon, som de næste tre måneder er Skylabs hus-kunstner.

Her skal han holde foredrag og kurser om creative engineering og på samme tid producere et kunstværk, som indfanger essensen af Skylab. Fortalt til Jeppe Mølgaard. „Jeg skal producere et kunstværk, som indkapsler Skylabs ånd. Det kommer til at blive et interaktivt værk, som illustrerer en legende og nærmest barnagtig tilgang til ingeniørfaget.

Værket skal vise et åbent frirum, hvor alle kan bygge deres drømme. Jeg håber også, mine kurser i creative engineering kan inspirere Skylabs brugere.

Det handler om at have en både naturvidenskabelig, teknologisk og kunstnerisk tilgang til ingeniørfaget. Jeg lærer eksempelvis de tilmeldte at opfatte kodning som et værktøj til at udtrykke sig visuelt, fremfor at det blot bliver et redskab, der skal udføre en funktion.

Ligesom en blyant både kan bruges til at skrive en besked og til at tegne med.“

Tegninger gennem tiden Gennem tiden har ingeniøren anvendt en lang række hjælpe­midler i processen fra idé til den fuldstændig specificerede løsning. Men ét hjælpemiddel har haft en fundamental betydning, siden DTU åbnede i 1829, nemlig tegninger. Kom og se udstillingen om fagets udviklingsrejse fra manuel til digital tegning.

Hvornår: Februar Hvor: Foyeren i bygning 306

Thea Bjørk @theabjoerk Just because lasers are cool as fuck Tags: #work #lasers #dtudk #student #­photonics #engineering #physics #green #laser #pretty #awesome #diy

Amalie Petersen @amaliesp1 The mandatory „I just handed in my thesis“ picture #thesis #dtudk

Bestsellerlisten De mest solgte fagbøger hos Polyteknisk Boghandel 1 Filosoffen Niels Bohr. Af David Favrholdt på Information, 2017.

2 Opgaveskrivning for praktikere. Af Mia Søiberg, Mia M. Søiberg m.fl. på

Samfundslitteratur, 2016.

3 Alt er relativt. Af Jørn Madsen og Anders Smith på Gad, 2017.

Sirin Gangstad @siringangstad Kald og flott morgen i dag! #winterbiking #biketouniversity

4 Tænk vildt. Af Rane Willerslev på People’s Press, 2017.

5 Our Mathematical Universe. Af Max Tegmark på Penguin Books, 2015.

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 10. december 2017 til 10. februar 2018.

Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk

Telefon / Phone 45 25 78 78 Mail presse@dtu.dk Næste nummer / Next issue 23. april 2018 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 22. marts 2018

Udgivelse / Publication Syv gange årligt / Seven times a year Ansvarshavende redaktør / Editor in chief Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm. dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), Louise Simonsen (lois@adm. dtu.dk), Vibeke Lykke Stenstrop (vilst@adm.dtu.dk), Jeppe Mølgaard (jemth@dtu.dk) og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk).

Annoncer / Ads DG Media. Telefon/Phone: +45 70 27 11 55. Mail: epost@dgmedia.dk. Web: www.dgmedia.dk

Oversættelse /Translation TextMinded Design og tryk / Design and print Datagraf Communications Oplag / Circulation 8.295 ex.