DTUavisen april 2018

n www.dtu.dk/dtuavisen n redaktion@dtuavisen.dk n (+45) 45 25 78 78 n

FOTO MIRIAM VENTURA

NO. 3 · APRIL 2018

AA Når nye fund af mikro­plastik dukker op, får vi forskere ofte spørgsmålet: Er det skadeligt for os mennesker? Sandheden er, at det ved vi endnu ikke ret meget om.

Af Nanna B. Hartmann, seniorforsker, DTU Miljø

5 FOTO JOACHIM RODE

UDDANNELSE s. 19

SPACE En ny studenter­forening på DTU vil deltage i konkurrencen Spaceport America Cup i 2020/21.

Studerende vil sende en raket ud i rummet FOTO BAX LINDHARDT

FORSKNING s. 8

FORSKNING s. 10

For meget støj LITTERATUR Fire ud af ti af de seneste 10 års videnskabelige artikler er aldrig blevet citeret. Så har vi den bedste måde at vurdere forskere på? spørger Anders Smith, forfatter til bogen ”Alt er relativt“.

40% Andel af forsknings­ artikler fra de seneste ti år, der ikke er blevet citeret.

På høje tid at der bliver lovgivet om nanomaterialer DOKTORFORSVAR Nanomaterialer hører ikke hjemme i almindelige forbrugerprodukter, mener den nybagte doktor Steffen Foss Hansen. Hans afhandling er et forslag til ny lovgivning.

SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

2 | DET SKER / COMING UP |

NR. 3·2018

■ Dag for dag Månedens begivenheder

Per Falholt, bestyrelsesformand for DTU

Per Falholt skriver / Chairman’s letter

Høje ambitioner i ny kontrakt MÅL Med høj studentertilfredshed og

eliteforskning er DTU på rette vej.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind og undertegnede har netop sat vores underskrifter på en strategisk rammekontrakt for DTU for perioden frem til og med 2021.

Kontrakten erstatter de hidtidige udviklingskontrakter, og selvom navneskiftet kan lyde som en kosmetisk ændring, så får vi faktisk et bedre styringsredskab end tidligere.

Rammekontrakten er blevet til i en god og frugtbar dialog med ministeriet, som vi har været meget tilfredse med. Vi er glade for, at de meget specifikke måltal, som vi kendte fra de tidligere kontrakter, er erstattet af en årlig statusredegørelse, hvor vi sammen med ministeriet foretager en overordnet vurdering af, om vi er på rette kurs.

Rammekontrakten er ligesom den tidligere udviklingskontrakt bygget op om otte mål. Hvis det skal siges kort, kan målene sammenfattes således: DTU skal være i den absolutte top i Europa inden for forskning, og vi skal videreudvikle forskningsinfrastruktur i verdensklasse. Vi skal uddanne endnu flere, AA Vores eksistens­ endnu dygtigere ingeniører med viden, der matcher berettigelse er, at vi samfundets og erhvervslivets behov. Vi skal skabe gennem forskning flere levedygtige startups og styrke værdiskabelsen og uddannelse i erhvervslivet. Og vi skal styrke kvaliteten af den leverer fremtidens forskningsmæssige rådgivning.

Vores eksistensberettigelse er, at vi gennem forskteknologiske løsninger til gavn for Danmark. ning og uddannelse leverer fremtidens teknologiske løsninger til gavn for Danmark. For at kunne det, skal vi være blandt de bedste eliteuniversiteter i Europa – en ambition, som også er et vigtigt element i DTU’s strategi.

Derfor skal vi skabe rammer, der kan tiltrække internationalt anerkendte topforskere. For kun som aktiv spiller i den globale udveksling af viden og idéer kan vi skabe forskningsmiljøer, der giver teknologier og løsninger til det danske samfund. Når det gælder uddannelserne, skal vi udvide antallet af både studiepladser og uddannelsesretninger. Især skal vi fokusere på at tiltrække flere kvindelige studerende.

Analyser har vist, at DTU’s studerende er blandt de mest tilfredse i Danmark, så vi har et godt grundlag at arbejde på.

Det er enormt vigtigt for DTU og Danmark, at vores studiemiljø bliver ved med at være det absolut bedste.

Ambitionerne er store, men det er vores muligheder for at nå målene også. DTU’s medarbejdere udviser imponerende vilje og entusiasme, når det handler om at drive DTU fremad. På grund af jer er jeg ikke i tvivl om, at vi når vores mål.

New contract for 2018-2021 AMBITIONS Danish Minister for Higher Education and Science, Søren

Pind, and I have just signed a strategic framework contract for DTU for the period up to and including 2021. The contract replaces previous development contracts, and although the name change may sound cosmetic, the contract actually provides us with a better management tool than before. The ambitions are high, but so too are our prospects of achieving the contract objectives. DTU’s employees show impressive enthusiasm and determination when it comes to driving the University forward.

Forskningens Døgn DTU tilbyder Scienceshow, 23-26 apr

omvisninger i det nye DTU og den historiske samling og livestreamet foredrag om kunstig intelligens.

DTU Årsfest 4 Årets store begivenhed med promaj minente gæster, taler, prisoverrækkelser, middag og dans. Den akademiske del starter kl. 17 i sportshallen.

Foodhack#2 4 I weekenden 4.-6. maj holdes det maj

andet Greater Copenhagen FoodHack i det nye Foodlab på DTU Skylab.

Alle er velkomne til at deltage i begivenheden, som handler om mad, teknologi og strukturer i fødevareindustrien med fokus på prototyper, udvikling og test af eksisterende produkter.

Læs mere, og tilmeld på skylab.dtu.dk/ calendar.

DTU-stafetten 2018 9 DTU’s 3 x 5 km stafet holdes den maj

9. maj med start kl. 16.00. Løbet afvikles på DTU’s fem km løbesti, og det hele foregår ved bygning 101B med start fra indgangen ved sportshallen.

Sidste frist for tilmelding er den 3. maj.

Læs mere på DTU Inside.

Foredrag om lys og lyd og sundhed DTU Alumni/DIP inviterer til to 17 maj

foredrag: Professor Paul Michael Petersen, DTU Fotonik, taler om, hvordan lys påvirker menneskers sundhed (på dansk), og ph.d.-studerende Finnur Kári Pind Jörgensson, DTU Elektro, taler om noise, acoustics and human well-being (på engelsk). kl. 16.30-18.00 i DTU Bibliotek. Se kalenderen.

Spin-Out-Day 2018 DTU-studerende fra mange for23 maj

skellige retninger pitcher deres innovative idéer og viser prototyper frem for potentielle investorer og andre interesserede. Kl. 8-18.30 i DTU Skylab.

Transport Summit DTU 2018 Rethinking Transportation er 31 maj

overskriften på dette års transportkonference, hvor folk fra industri og myndigheder møder forskere, entreprenører og studerende for at høre, se og diskutere den seneste udvikling inden for transport. Kl. 9-16.30 i bygning 303A. Mere info og tilmelding på transportsummitdtu.com.

Bæredygtigheds­ festival i Lyngby GRØN Foreningen Grøn

fremtid holder festival på Lyngby Torv. DTU er med.

Af Marianne Vang Ryde

Foreningen Grøn fremtid holder 2. juni en bæredygtighedsfestival på Lyngby Torv. Her kan man se elbiler og -cykler, bæredygtigt tøj og ting til hus og have.

I pop up-restauranten på toppen af rådhuset kan man få klimavenlig mad, og der vil også være bogbytte og foredrag af blandt andre Signe Wenneberg og Steen Hildebrandt om alt det, vi kan gøre for at fremme en bæredygtig udvikling i verden. Det seneste års tid har fem familier i Lyngby deltaget i et testforløb, som skal udfordre dem til at ændre deres livsstil i en mere bæredygtig retning, og her har en bæredygtighedsberegner udviklet på DTU Nanotech, spillet en central rolle.

Den præsenteres på DTU’s stand sammen med forskellige studenterinnovationsprojekter som skraldespanden DropBucket. Følg projektet på kortlink.dk/tmt4 ■■Om arrangementet Sted: Lyngby Torv Tid: 2. juni kl. 10-16 Adgang: Alle er velkomne

Familiedag på DTU SOCIALT Årets familiedag har temaet fodbold.

Af Annette Juel Baunsgaard

Alle DTU’s medarbejdere og deres nærmeste familie er inviteret til DTU’s familiedag 31. maj. Hvis du ikke har familie, så tag en kollega under armen og deltag i en dejlig eftermiddag/aften med kolleger fra hele DTU. Sidste år samlede familiedagen næsten 900 deltagere af 32 nationaliteter.

Temaet i år er fodbold, fordi Danmark har kvalificeret sig til VM. 6-8 af Lyngby Boldklubs professionelle fodboldspillere kommer og laver workshops med børn og voksne, og man kan smage Lyngby Boldklubs kendte pølser.

Derudover er der forskningsforsøg, musik, buffet, øl fra DTU Bryghus, human football, ponyridning, cheerleading og balloner til børnene m.m.

■■Om arrangementet Sted: Grønnegården på Lyngby Campus Tid: 31. maj kl. 16-20

Se flere arrangementer i kalenderen på dtu.dk

■ Day by day The Danish Science Festival · DTU Commemoration Day Foodhack#2 · DTU Stafetten relay 2018 · Lecture on light, sound, and health · Spin-OutDay 2018 · Transport Summit DTU 2018

Adgang: Alle DTU’s medarbejdere med familie.

Alt er gratis, men tilmelding nødvendig på conferencemanager.dk/Familyday2018

Sustainability festival GREEN The Green Future Association

is o ­ rganizing a sustainability festival at ­Lyngby Torv on 2 June. DTU is participating.

Family Day at DTU SOCIAL All DTU employees and their

closest relatives are invited to the DTU Family Day on 31 May.

Cykelkampagne på DTU

DTU på festival

SUNDHED DTU sætter i foråret 2018 fokus på cyklisme

med tilbud for både ansatte og studerende under overskriften ’Vi cykler til DTU’.

100 DTU-studerendes projekter.

■■Om arrangementet Sted: Lyngby, Ballerup og Risø Campus Tid: DTU Bike Check i Lyngby 23.–26. april, i Ballerup 3. maj og på Risø 8. maj Adgang: Vi cykler til arbejde er for ansatte.

DTU Bike Check er for alle.

ILLUSTRATION STEPHAN PAUL SANDER

DTU betaler for, at ansatte kan deltage i Cyklistforbundets kampagne ’Vi cykler til arbejde’ i maj måned.

Kom i form, hyg med kollegaerne, og vær med i konkurrencen. Tilmeld et hold på 4-16 deltagere senest 1. maj.

Hvis cyklen trænger til at blive strammet, smurt eller lappet, kan man få hjælp på pop-up-cykelværkstedet DTU Bike Check. Hjælpen er gratis, og man kan købe reservedele (kun kontanter).

Læs mere om kampagnen og hvad man kan vinde, på www.vcta.dk/dtu

LØSNINGER Roskilde Festival er endnu en gang baggrund for FOTO MIKAL SCHLOSSER

Af Signe Termansen

| DET SKER / COMING UP | 3

NR. 3·2018

Af Tore Vind Jensen

Det er niende gang, Roskilde Festival samarbejder med DTU-studerende om projekter, der blandt andet skal gøre festivalen mere bæredygtig.

Kathrine Jerichau Nissen er en af de to projektkoordinatorer, der lige nu er ved at udvælge projekter til festivalen. Hun fortæller, at de besøgende nok især vil lægge mærke til det nye TechLab, hvor de studerendes projekter fremvises. I modsætning til det meste andet byggeri på festivalen har DTU’s TechLab ingen vægge. Det består af lange paprør, som er sat sammen, så de danner trekanter og kan bygges i flere etager. Bygningen er skabt af fire studerende på kurset Building component design.

De problemer, som de studerende i år vil komme med løsningsforslag til, er: manglende siddepladser, manglende lys på campingområdet, for mange cigaretskod, tyverier og spildte fadøl.

Man kan møde de studerende i DTU’s TechLab, hvor der vil være åbent onsdag kl. 17-20 og torsdag til lørdag kl. 12-20.

■■Om arrangementet Dato: 30. juni – 7. juli Hvor: Roskilde Festival Adgang: Åbent for alle festivalens gæster

15 selvkørende robotter kæmpede i Robocup 2018 om hurtigst at forcere en trappe og en vippe, få en golfbold i hul, spille kryds og bolle og ikke mindst køre ræs.

Vinderen af Robocup 2018 blev 16-årige August Borg Ljørring med robotten ‘August’.

(Han blev i øvrigt nummer to i 2017). Andenpræmien gik til DTU-studerende Lars Vestergaard Jensen og Daniel Blankenstejner Jakobsen med robotten ’Team JASMIN’.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

Bike campaign at DTU HEALTH DTU will bring focus to biking in the spring of 2018 with offers for both employees and students under the slogan ‘We bike to DTU’.

DTU will sponsor employees willing to participate in this year’s Danish Cyclist’s’ Federation campaign ‘We bike to work’ which takes place in May, by paying their registration fees.

dtu.dk/1803 Get fit, have a good time and participate in competitions. Register a team of 4-16 participants before 1 May. If your bike needs to be roadworthy, you can learn how to do basic repairs on your bike at the pop-up bike workshop DTU Bike Check.

Help is free of charge, and you can buy spare parts (cash only).

Read more about the campaign and prizes at vcta.dk/dtu

DTU at festival SOLUTIONS This will be the ninth time

that Roskilde Festival is collaborating with DTU students on projects which, among other things, will make the festival more sustainable.

FOTO MIKAL SCHLOSSER

16-ÅRIG VINDER AF ROBOCUP 2018

■ Kort nyt Forskere og resultater

NR. 3·2018

FOTO JOACHIM RODE

4 | FORSKNING / RESEARCH |

Havforurening undersøges i Vestafrika Forskere fra DTU Aqua leder et nyt forskningsprojekt, der skal vise forureningens effekt på livet i Guinea Golfen i Afrika. ‘Hotspot’, som projektet hedder, skal hjælpe med at skaffe viden til de ghanesiske myndigheder. Den viden kan de bruge til at lave lovgivningsarbejde med henblik på at mindske forureningen fra især skibsfarten, som udleder farligt spildevand i golfen, samt kemikalier og tungmetaller fra minedrift og olieudvinding. Projektet er finansieret af det danske udenrigsministerium.

EnergyLab modtager miljøpris Energi- og miljøprisen blev i år uddelt til DTU’s EnergyLab Nordhavn, som udvikler fremtidens intelligente, integrerede energisystem. Projektet har f.eks. et bud på, hvordan el-nettet skal håndtere en stadig større mængde grøn energi uden spild, og hvordan boliger, som i stadig større grad producerer deres egen energi via solceller, kan indgå i el-nettet og overføre overskydende strøm til hinanden. EnergyLab Nordhavn er ledet af blandt andre DTU Elektro, DTU Mekanik og DTU Byg.

Projekt skal give hurtigere skanninger Hyperpolarisering ændrer magnetismen i et sukkerstof, som sprøjtes ind i blodet under en MR-skanning. Dette synliggør vævsforskelle i kroppen, så læger kan spore kræft. Magnetismen mister hurtigt sin effekt, og derfor foregår hyperpolarisering i øjeblikket ved siden af MR-skanneren og patienten, som ligger klar til undersøgelse. Men det er omkostningsfuldt og besværligt for hospitalerne, så nu vil forskere på DTU Elektro udvikle en metode, som ved hjælp af UV-lys kan tænde og slukke for magnetismen i sukkerstoffet, så det let kan opbevares og transporteres, med en mere fleksibel behandling til følge.

Lagring af energi som gas Lagring af energi er en af den grønne omstillings store udfordringer. Men nu har DTU Energi og virksomheden Haldor Topsøe A/S testet elektrolysecellers evne til at lagre vindmøllestrøm ved at konvetere den til gas. Elektrolyseceller anvender elektricitet til at splitte f.eks. vandmolekyler (H2O) til hydrogen (H2) og oxygen (O2). Dermed kan overskydende elektricitet omdannes til energi i hydrogenmolekylerne og opbevares som gas til senere brug.

■ News in brief Marine pollution in West Africa · EnergyLab wins environmental award · Project to provide faster scans · Storing energy as gas

Det lineære er enormt kedeligt DOKTORAFHANDLING I jagten på kontrol af laserlyset har Morten Bache fået en dyb

forståelse af de ulineære effekter. Den viden har nu gjort ham til DTU’s seneste dr.techn.

Af Søren Ravnsborg

Den 23. marts forsvarede lektor Morten Bache fra DTU Fotonik sin doktorafhandling. Det var den foreløbige kulmination på ti års passioneret bestræbelse på at opnå optimal kontrol over laserstråler, så de kraftfulde og ekstremt korte impulser fra laserlyset kan bruges til at undersøge og manipulere atomare og molekylære processer. En forskning, der konstant kaster ny og overrumplende viden af sig.

„Laseren blev opfundet nogenlunde parallelt med opdagelsen af kaos og fraktaler, og man fik øjnene op for, at de mate­matiske modeller, der ligger til grund, inde­holdt en universel beskrivelse af, hvordan de ulineære effekter opfører sig. De modeller bruger vi til at studere ulineære effekter, når kraftigt laserlys rejser gennem et materiale. Det er et rigt og komplekst felt, og hver gang vi bruger lase­ren i en ny sammenhæng, kommer der ny viden,“ fortæller han.

Afhandlingen samler op på ti års forskning, der har ligget i forlængelse af Morten Baches ph.d. på DTU og postdoc i Italien. Sigtet har været at komprimere kraftige infrarøde laserimpulser til så kort varighed, at man kan fastfryse atomare og molekylære tidsskalaer, der eksempelvis i en kemisk reaktion går fra et produkt til et andet. En tidsskala, der er så hurtig, at den ikke kan måles med elektroniske virkemidler. I det område, hvor atomer og molekyler lever, kræver det ekstremt

Linearity is totally boring DOCTORAL DISSERTATION In his pursuit

to control laser light, Morten Bache has acquired an in-depth understanding of nonlinear effects. This knowledge has now made him DTU’s latest Dr. Techn.

On 23 March, Associate Professor Morten Bache from DTU Fotonik defended his doctoral dissertation. The doctoral defence was

the climax so far of ten years of passionate work to achieve optimal control of laser beams, so that the powerful and extremely short laser light impulses can be used for examining and manipulating atomic and molecular processes. Research that is constantly generating new and surprising knowledge.

“The laser was invented more or less in par-

allel with the discovery of chaos and fractals, and it was realized that the underlying mathematical models contained a universal description of how nonlinear effects behave. We use these models to study nonlinear effects when strong laser light travels through a material.

It’s a rich and complex field, and each time we use the laser in a new context, we acquire new

Min mening / My opinion

Ved at omfavne den ulineære tanke­ gang kan Morten Bache lave et laserlys, der får elektroner til at hoppe og danse.

By embracing nonlinearity, Morten Bache can create a laser light which really makes electrons jump.

Lys gennem krystaller Generelt er Morten Baches forskning og i særdeleshed hans afhandling bygget på laserlys, der passerer gennem en type krystaller, som dagligt bruges verden over til at lave laserlys med nye farver. Krystallen har vist sig at give adgang til en kontrol over de ulineære effekter, som ingen andre systemer har. Krystallen er korte laserimpulser at kunne se, hvad der den samme, som man brugte helt tilbage sker. i de første lasereksperimenter i 1960’erne, „I det forskningsområde af atomar og i dag ligger der en tilsvarende krystal i og molekylær optisk fysik, som jeg er i, alle grønne laserpointere. Så det er overer vi drevet af at have så meget kontrol raskende, at den vedblivende giver nye og over laser­ lyset, at vi interessante resultater. „Ved at manipulere både kan måle, kon- AA Det er ved at omfavne trollere og manipulere den ulineære tankegang, at med krystallen kan de mindste ting på mojeg få en kontrol og en lekyle- eller atomarni- vi bliver i stand til at lave et adgang til ulineære efveau og hele tiden pro- laserlys, der kan få elektroner fekter, som man ikke ducere nye idéer. Der er til at hoppe og danse. kan opnå andre steder. ingen grænse for, hvor Morten Bache Anvendelsesperspektikorte laserimpulser, vi verne opstår ved at have har brug for. Jo kortere, jo mere kan vi kontrol over og forstå laserlyset og de uliundersøge. Vi har tidsopløsning nok til neære effekter i kraft af de ultrakorte laat studere molekyler, der vibrerer, men serimpulser. Det lineære er dødkedeligt. det er en udfordring at lave korte laser- Det er ved at omfavne den ulineære tanimpulser med den helt rigtige ’farve’ i det kegang, at vi bliver i stand til at lave et melleminfrarøde, hvor molekylevibratio- laserlys, der kan få elektroner til at hoppe nerne har deres naturlige svingningsfre- og danse.“ Titlen på Morten Baches doktorafhandkvenser,“ forklarer han. ling er: „Cascaded Nonlinearites for Ultra­ Må bruge ulineære teknikker fast Optical Science and ­Applications.“ Et eksempel kan være at sætte laserlyset til at studere dynamikken af et vand­ ■■Få mere at vide mole­kyle. Vand er uhyre komplekst og Lektor Morten Bache, DTU Fotonik, et område, der langt fra er undersøgt til moba@fotonik.dtu.dk

knowledge,” he says.

The dissertation gathers 10 years of research building on Morten Bache’s PhD studies at DTU and postdoc studies in Italy. The aim has been to compress powerful infrared laser impulses into such short duration that researchers can freeze atomic and molecular timescales which—for example in a chemical

reaction—pass from one product to another.

A timescale that is so fast that it cannot be measured by electronic means. In the field in which atoms and molecules live, ultrashort laser impulses are required to be able to see what is happening.

Perspektivløs plastdebat MILJØ Enkeltstående fund af mikroplastik

fylder for meget i debatten.

Af Nanna B. Hartmann, seniorforsker, DTU Miljø

FOTO MIRIAM VENTURA

bunds. Og for at studere tidsdynamikken af vandets molekylære vibrationer kræves laserimpulser, der er kraftige og meget korte med længere bølgelængder i det melleminfrarøde. Forskerne vil også gerne helt derned, hvor de kan tidsopløse elektronens bevægelser, hvilket kræver kraftige laserimpulser med meget korte bølgelængder i det ultraviolette område. „Fælles er, at disse laserimpulser ikke kan skabes direkte af de kommercielle infrarøde lasere, så vi må bruge ulineære teknikker for at konvertere laserstrålens bølgelængde til de kortere eller længere bølgelængder. Det vil sige, at vi kontrollerer, hvilke ’farver’ laserlyset består af, og samtidig opnår vi så korte impulser, at vi kan studere de tidsskalaer, der ligger under fysikken,“ siger han og uddyber: „Udgangspunktet er egentlig meget simpelt. Vi tager en kommerciel laser og groft sagt smadrer lyset ind i et stykke materiale. Det kan være glas, vand, en gas, en optisk fiber eller som i mit tilfælde en krystal. Og så studerer vi, hvad der sker. Vi har nok spidseffekt i laserlyset til at sætte ulineære effekter i gang hvor som helst – selv i luft. Kunsten er at forstå og kontrollere de ulineære effekter, som vi ser.“

| FORSKNING / RESEARCH | 5

NR. 3·2018

De senere år har avisoverskrifter som ’Forskere finder mikro­ plastik i flasker med kildevand’ skabt røre i samfundsdebatten. Når vi gang på gang præsenteres for mere eller mindre skræmmende enkeltsager, risikerer vi at fjerne fokus fra det bagvedliggende problem: At vores samlede forbrug af plastikmaterialer skaber problemer for vores miljø og helbred.

Gennem mit arbejde har jeg haft lejlighed til at se nærmere på flere studier af mikroplastik i fødevarer, som har vist sig at være for unuancerede. Da et schweizisk laboratorium f.eks. gentog en analyse af mikroplastikindholdet i honning, fandt de ikke de betydelige mængder, som andre forskere havde påvist i første omgang. Ved brug af avanceret kemisk karakterisering kunne de konstatere, at partikler og fibre i honningen ikke var plastik, men primært stammede fra naturlige materialer som sod, cellulose og kitin.

På DTU Miljø har vi foretaget forsøg, som viser, at en prøve let kan forurenes af mikroplastikfibre, alene fordi man tager en fleecetrøje af og på ved siden af den. Derfor kan AA På DTU Miljø har man med rette spørge: Er den vigtigste viden vi foretaget forsøg, i denne sammenhæng de fem stykker mikrosom viser, at en prøve plastik, som måske eller måske ikke findes i let kan forurenes af et glas drikkevand, eller de 15 partikler, som mikroplastikfibre, drysser ned i glasset fra luften? Det perspektiv alene fordi man tager kommer debatten hurtigt til at mangle. en fleecetrøje af og på Når nye fund af mikroplastik dukker op, får ved siden af den. vi forskere ofte spørgsmålet: Er det skadeligt for os mennesker? Sandheden er, at det ved vi endnu ikke ret meget om. Men vi ved, at der er kemikalier i plastik, for eksempel bisphenol A og ftalater, som kan have hormonforstyrrende effekter. Disse kemikalier er vi både eksponeret for gennem kontakt med større plastmaterialer og gennem mikroplastik.

Vi skal ikke stoppe med at undersøge forekomsten af mikro­plastik i miljøet og i det, vi indtager. Disse undersøgelser giver os vigtig information om den samlede eksponering, som mennesker og miljø udsættes for. Vi skal bare sørge for at gøre det omhyggeligt, så vi undgår misvisende resultater, der er med til at sløre billedet.

Plastik er et vigtigt materiale, som blandt andet hjælper os med at tackle en række udfordringer. Men det kan også være skidt for både mennesker og miljø når det uønsket ender i naturen og i vores føde- og drikkevarer. Så lad os diskutere, hvor, til hvad og i hvilket omfang vi anvender og bortskaffer forskellige typer af plastmaterialer i stedet for at fortabe os i en følelsesladet debat om enkeltstående fund.

Se artikel i Science of the Total Environment på kortlink.dk/tfcb

Irrelevant microplastics debate

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1803

ENVIRONMENT In recent years, newspaper headlines such as ‘Scientists find microplastics in bottles of spring water’ have stirred up social debate.

When we are repeatedly presented with frightening individual cases, we risk shifting the focus from the underlying problem: that our consumption of plastic materials is causing problems for our health and the environment.

6 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 3·2018

■ Aktuel ph.d.

Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU Redigeret af Tore Vind Jensen

Bakterier kan nedbryde pesticider

Prins Joachim klippede den røde snor, da Poul la Cour Tun­ nel på DTU Risø Campus blev indviet 10. april.

HRH Prince Joachim of Denmark cut the red ribbon at the inauguration of the Poul la Cour Tunnel at DTU Risø Campus on 10 April.

FOTO THOMAS SJŸRUP

På vandværker benytter man sig af sandfiltre, som fjerner partikler og uønskede stoffer, f.eks. ammonium, fra vandet. Disse sandfiltre kan måske også fjerne pesticider. Mathilde Jørgensen Hedegaard fra DTU Miljø har undersøgt, hvilke biologiske processer i sandfiltre, der styrer pesticidnedbrydning, og hvordan disse kan udnyttes til at behandle forurenet grundvand. Hun har påvist, at naturligt forekommende metan-oxiderende bakterier kan nedbryde f.eks. ukrudtsmidlet bentazon, som er et af de hyppigst fundne pesticider på danske vandværker.

Bentazon kan altså nedbrydes biologisk, især i filtersand fra vandværker, der behandler grundvand med høje metankoncentrationer.

Den proces foregår sandsynligvis allerede på disse vandværker, men på vandværker uden metan i grundvandet er det måske muligt at stimulere væksten af metan-oxiderende bakterier og øge nedbrydningen af bentazon.

Hvis pesticider kan fjernes i f.eks. biologiske sandfiltre, er det af stor kommerciel interesse, da det muliggør en simpel, bæredygtig vandbehandling.

Lovende design-fremskridt inden for termiske systemer Termiske systemer, såsom varmelegemer og varmevekslere, bruges i forskellige tekniske systemer, fra kraftværker og biler til bærbare computere og smartphones, for at overføre varme. Udformningen af dem er en kompleks opgave, der har været afhængig af ingeniørernes viden og eksperimenter.

Men ved hjælp af topologioptimering, som er en matematisk metode, hvormed man kan udregne det optimale materialeforbrug i en struktur, kan man automatisere og optimere formen på de termiske systemer.

Jan Hendrik Klaas Haertel fra DTU Energy har bl.a. anvendt topo­logioptimering til at designe kølekonstruktioner, der kan afkøle computerprocessorer, og vist, at disse strukturer har en bedre køleevne end selv topmoderne konventionelle køleapparater. Han har bl.a. benyttet sig af metalstøbningved hjælp af 3D-print og viser, at topo­logioptimering er velegnet til at udnytte den designfleksibilitet, som 3D-printteknologier giver.

Prins Joachim indviede vindtunnel med Dylan-citat

Små målinger giver kæmpe vinger Jo længere vingerne på en vindmølle er, jo mere strøm kan de give.

Men længere blade betyder, at materialerne skal tåle højere belastninger. Derfor er det vigtigt at kende de mekaniske egenskaber, som i høj grad afhænger af materialets indre struktur lige ned til mikroog nanoskala.

Gennem røntgen-computertomografi (CT) er det muligt at observere mikrostrukturer i fiberkompositter, og hvordan de ændrer sig under belastning. Monica Jane Emerson fra DTU Compute viser, at hvis røntgen-CT kombineres med de automatiske billedanalyser, hun har udviklet, er det muligt at måle fibergeometrien automatisk og i meget høj opløsning.

F.eks. kunne hun nøjagtigt følge, hvordan hver enkelt fiber bøjer under belastning, og hun fandt ud af, at fibre begynder at bøje allerede ved forholdsvis lave belastninger og i en retning, der er relateret til den endelige skade. Med andre ord er det muligt med denne metode præcist at forudsige de mekanismer, der leder til skade på vindmøllevingen.

VIND Den nye nationale vindtunnel på Risø Campus kan snart tages i brug af

forskere og industrien.

Af Charlotte Boman Hede

FOTO ALL OVER PRESS

■ Current PhD A selection of the most recent PhD theses at DTU Bacteria can break down pesticides · Small measurements give bigger blades · Promising design advances in thermal systems

Det var en smilende og jokende prins Joachim, der 10. april indviede den nye nationale vindtunnel, Poul la Cour Tunnel, på Risø Campus. Han parafraserede bl.a. en Bob Dylan-sang: ”The answer is blowin’ in the wind; nej, the answer is the wind,” sagde prinsen blandt andet i sin tale, inden han klippede den obligatoriske røde snor, der markerede den officielle indvielse af Poul la Cour Tunnel.

Inden prinsen kom på talerstolen, havde Roskildes borgmester Joy Mogensen (S), CTO i Vestas Anders Vedel, vicedirektør i Styrelsen for Forskning og Uddannelse Niels Christian Beier samt DTU’s rektor Anders Bjarklev holdt taler.

Anders Bjarklev sagde i sin tale bl.a., at den nye vindtunnel er helt speciel. Ikke kun fordi den er

blandt de største universitetsejede vindtunneler i verden, og fordi kombinationen af testmuligheder gør den til den eneste af sin slags, men også på grund af sit navn: ”Normalt giver DTU sine bygninger numre og ikke navne. Men Poul la Cour var noget helt særligt.

Han var en pioner. Derfor er navnet Poul la Cour Tunnel også en meget passende måde at hylde Danmarks første vindmøllepioner på.”

Selv om vindtunnelen nu er indviet, så kommer der til at gå endnu nogle måneder med forskellige test, før industrien for alvor kan tage den i brug.

Vindtunnelen, der har været flere år undervejs, har kostet 85 mio. kr. Styrelsen for Forskning og Uddannelse har støttet med 40 mio. og Region Sjælland med 4 mio., mens DTU har betalt 41 mio. kr.

HRH Prince Joachim inaugurates DTU’s wind tunnel with Dylan quote WIND The Poul la Cour Wind Tunnel at Risø Campus can

soon be used by researchers and industry.

It was a smiling and joking Prince Joachim of Denmark who inaugurated the new national wind tunnel at Risø Campus on 10 April 23. Among other things, he paraphrased a Bob Dylan song:

‘The answer is blowin’ in the wind—no, the answer is the wind’, said the prince in his speech before cutting the red ribbon which marked the official inauguration of the Poul La Cour Wind Tunnel at DTU Risø Campus.

Prior to HRH Prince Joachim taking to the rostrum, Roskilde Mayor Joy Mogensen (S) and DTU President Anders Bjarklev among others had made speeches.

| FORSKNING / RESEARCH | 7

NR. 3·2018

FOTO NASA AND SPACE X

10 TING du (måske) ikke

Tillykke fra Løkke Statsminister Lars Løkke Rasmussen ønskede DTU Space tillykke på Twitter, så snart dragon­modulet med ASIM var sendt sikkert på vej mod ISS.

6

vidste om ASIM RUMFORSKNING 2. april 2018 blev DTU’s og Danmarks hidtil største rumprojekt, ASIM, sendt op fra Cape Canaveral til den internationale rumstation ISS 400 km over Jorden. Trods den intense mediedækning er der detaljer, som de færreste har hørt om.

A change of plan Oprindelig skulle ASIM have været en selv­ stændig satellit og en efter­ følger til Ørsted-satellitten.

Mogensen dirigerede

1

Måler med fotoner

Det var den danske astronaut Andreas Mogensen, der dirigerede astronauternes endelige montering af transport­modulet Dragon på ISS fra NASA’s kontrolcenter i Houston.

7

ASIM bruger blandt andet måling af fotoners energi og retning til at klassificere de forskellige typer af kæmpelyn.

2

400 kg papirarbejde Der er omfattende dokumentationskrav til instrumenter, som sendes til ISS. I alt har ASIM-folkene skrevet, hvad der svarer til 100.000 sider A4-papir. Det svarer til 400 kg papir – eller 100 kg mere end ASIM-modulet.

8

Røde feer og blå lyn Den første røde fe blev beskrevet viden­skabeligt og dokumenteret med fotos i 1990. Foruden ’røde feer’ er der også ‘blå lyn’ og ‘giganter’. Samlet kaldes fænomenet ‘Transient Luminous Emissions’ eller TLEs.

3

Internationalt Det viden­skabelige samarbejde omkring ASIM involverer 80 forsker­ grupper fra 30 lande.

9

Superhurtige kameraer ASIM bruges til at styre data­indsamling fra hjælpe­ kameraer på Jorden, der optager 1000 billeder i sekundet og kan optage billeder af kæmpe­lynene i det meget korte øjeblik, de er synlige fra jorden.

4

Også til meteorer Kameraerne på ASIM kan også registrere meteorer, der kommer ind i Jordens atmosfære, og dermed bidrage til, at de kan findes og undersøges af forskere verden over.

5

11 dages ventetid ASIM blev først taget i brug 13. april 2018 – 11 dage efter opsendelsen fra Cape Canaveral.

10

8 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 3·2018

Videnskab er for vigtig til at blive taget helt alvorligt FORMIDLING Naturvidenskab er ikke bare nyttig, men også helt elementært sjov og spændende. Det viser Anders Smith og

Jørn Madsen i bogen ’Alt er relativt - eller er det nu også det?’, der netop er kommet i en ny udgave.

Af Marianne Vang Ryde

Hvorfor skrev I bogen for ti år siden? „Vi syntes, der manglede en fortælling om, hvor sjov naturvidenskab er. Det kan godt være, at vi alle sammen skal læse naturvidenskab for at redde folkepensionen og eksporten, men der er altså også en anden side af sagen, og det er den, vi sætter fokus på.

Vi har begge en baggrund som redak­ tører på Den Store Danske Encyklopædi; det er der, vi har fået interessen for at fortælle om naturvidenskab. Vi har det samme syn på naturvidenskaben og er begge interesserede i formidling, og vi har en fælles svaghed for populærkultur.

Vi citerer også store videnskabsmænd som Indiana Jones! Og så er vi ubeskedne nok til at påstå, at vi giver en rundtur i hele videnskaben.“

Hvad mener du med, at videnskab er for vigtig til at blive taget helt alvorligt? „Man kan sige, at kritik er natur­viden­ skabens motor, og den kritik skal

jo vendes både udad og indad. I bogen kigger vi lidt skævt til nogle aspekter af natur­viden­skaben og siger: Kan det nu passe? Og hvordan hænger det egentlig sammen?

Der er også nogle udviklinger, vi er kritiske over for. Da vi skulle opdatere bogen, var det lidt skræmmende at konstatere, at der var kommet 25 mio. viden­skabelige artikler i løbet af de

ti år. Det er stort set lige så mange som i hele 1900-tallet. Men vi er jo ikke blevet dobbelt så kloge.

Måske er det endda støj, for ingen kan nå at læse og overskue det hele. 40 procent af de 25 mio. artikler er aldrig blevet citeret af nogen. Der er rigtig megen litteratur, som er overflødig; den er ikke engang forkert, bare overflødig. Den har i hvert fald ikke bragt videnskaben videre. Vi sætter FOTO JOACHIM RODE

Naturvidenskaben rundt på 380 sider.

Med glimt i øjet og i et sprog, som er fuldstændig frit for græske bogstaver og integraltegn fortæller fysikeren Anders Smith fra DTU Energi og biologen Jørn Madsen fra Statens Naturhistoriske Museum om, hvordan naturvidenskaben fungerer i praksis: Hvad ved vi om livet, fysikken og galakserne, og hvordan er vi nået frem til den viden?

Vi har talt med Anders Smith i anledning af, at anden udgave af bogen ’Alt er relativt – eller er det nu også det?’ udkom.

kollegiegården med at kigge på svanerne i fiskedammen og deres kølvand.

Man kan ikke planlægge sig til alt; der er også et element af held og tilfældighed.

Men man skal være nysgerrig.“

AA Der er rigtig megen litteratur, som er overflødig; den er ikke engang forkert, bare overflødig. Den har i hvert fald ikke bragt videnskaben videre.

Anders Smith

Men I må alligevel have foretaget nogle valg, hvordan? „Vi valgte ud fra, hvad vi syntes, var vigtigst. Som leksikonredaktør kommer man jo i kontakt med mange forskellige slags emner. Der er selvfølgelig en masse udeladelser, men det her er altså, hvad vi synes er vigtigst.

Vi starter med en overordnet diskussion af, hvad videnskab er, og slutter med at diskutere uløste problemer. Dem er der heldigvis stadig masser af, og det er også dem, der driver videnskaben frem. Vi fokuserer på den fascinerende viden, ikke på, hvad videnskaben kan bruges til. Det er der andre, der gør.

Vi vil også vise, at store opdagelser ofte gøres ved en tilfældighed. Jeg kan f.eks. godt lide historien om opdagelsen af superpositionsprincippet for bølger - hvordan bølger udbreder sig, når de mødes: Thomas Young var ikke en superflittig studerende, og historien er, at han opdagede princippet en dag, han tilbragte i

Science is too important to be taken completely seriously COMMUNICATION Natural sciences are not

just useful, but also basically fun and exciting.

Anders Smith and Jørn Madsen show this in their book ‘Alt er relativt - eller er det nu også det?’ (Everything is relative, or is it?), which has just been published in a new edition.

Around natural sciences in 380 pages. With a twinkle in their eye and in a language com-

pletely free of Greek letters and signs of integration, Anders Smith, physicist from DTU Energy, and Jørn Madsen, biologist from the Natural History Museum of Denmark, describe how natural sciences work in practice: What do we know about life, physics, and the galaxies, and how have we acquired this knowledge? We talked to Anders Smith in

connection with the publication of the second edition of the book ‘Alt er relativt - eller er det nu også det?’.

Why did you write the book ten years ago?

“We felt there was a lack of a narrative about how fun natural sciences are. It may well be that we all need to study natural sciences to save the national pension system and exports,

but there is also another side to the matter, and this is what we focus on.

We both have a background as editors of Den Store Danske Encyklopædi (The Great Danish Encyclopedia), which is where we became interested in writing a book about natural sciences. We share the same view of natural sciences, we are both interested in

| FORSKNING / RESEARCH | 9

NR. 3·2018

FOTO ALL OVER PRESS

spørgsmålstegn ved, om antallet af artikler og citationer virkelig er den bedste måde at vurdere forskere på.“ Hvordan kan I overskue den enorme mængde af stof? „Ja, det er med en vis ydmyghed, at man opdaterer en bog, når man ved, at man bør have læst 25 mio. artikler for at gøre det. Vi bygger på det, vi selv hører og følger med i. Der er jo ingen, som er fagfolk på alle emner. Man kommer hurtigt uden for sin comfort zone, men her er det også sundt at tilbringe en del tid. Det kan være nyttigt at være dumdristig nok til at kaste sig ud i at se på det hele.“ Er det faglig eller populær formidling? „De to er ikke modsætninger, men bare trin på en skala. Videnskab er jo faktisk kommunikation. Hvis man ikke kan fortælle andre om sin forskning, så bedriver man ikke videnskab, for den skal være åben for kritik. Videnskabelige artikler og papers er også kommunikation. Der er en forskel i, hvilken viden, man kan forudsætte, modtageren har, men udfordringen er under alle omstændigheder at forklare sine idéer så simpelt, at andre kan forstå det. Og man bliver også selv klogere, når kvantemekanikkens mysterier skal forklares for læsere helt uden forudsætninger.“ Har I fået kritik? „Ved førsteudgaven var der en kommunikationsmedarbejder fra KU, som mente, at vi ikke leverede argumenter nok for, at man skulle læse natur­viden­ skab. Men hun havde jo misforstået sigtet, syntes vi. Vi ville netop ikke synge den sang om, at natur­viden­skab er vejen til en sikker karriere og kan redde verden. Selvfølgelig kan den det!

Men der er altså også andre grunde til at finde natur­viden­skab fascinerende, og det er dem, vi fokuserer på i bogen.

Når man skriver om så mange forskellige emner, så er der også fejl. Vi har fået henvendelser og har rettet ting til andenudgaven, men grundlæggende er der ikke nogen, som har sat spørgsmålstegn ved bogen. Både første- og andenudgaven er blevet godt anmeldt i dagspressen, og vi hører jævnligt fra både gymnasieelever og andre, som synes godt om den.

Så føler man, at alle de timer, man har brugt på ikke at læse 25 millioner artikler, har været givet godt ud!“

Ny metode kan nedbryde PET-plast med mikrobølger PLAST I et storstilet projekt vil forskere reproducere PET-emballage ved hjælp af bæredygtig mikrobølgeteknologi.

Af Vibeke Lykke Stenstrop

Store mængder PET-emballage, som bl.a. bruges til ikke-transparente sodavandsflasker, går uden om retursystemer og skraldespande og havner ude i naturen. Hidtil har det været en tidkrævende og dyr proces at genanvende den hårde plasttype, fordi den indeholder mange kemikalier. Men det schweiziske firma GR3N har udviklet en ny mikrobølgeteknologi, der hurtigt og billigt kan nedbryde PET-plast. Det kan bane vejen for en cirkulær økonomi inden for plastområdet til gavn for miljøet. Nu skal metoden testes i et projekt med deltagelse af blandt andre DTU. „Problemet med PET-plast er, at det kun kan genbruges et vist antal gange, inden det går i stykker. Og måden, det bliver destrueret på lige nu, belaster miljøet meget, fordi det enten bliver brændt eller smidt ude i naturen,“ siger Ioannis V. Skiadas, der er forsker på DTU Kemiteknik og projektleder for den danske del af det såkaldte DEMETO-projekt, som skal teste den nye teknologi i et testanlæg.

Den eneste måde, man kan reproducere den hårde plast på, er ved at nedbryde de såkaldte polymerer i en depo-

PARTNERE I DEMETOKONSORTIET

■■Få mere at vide Anders Smith, ph.d. i fysik, chefkonsulent, DTU Energi. ansm@dtu.dk. Beskikket som medlem af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed Bogen kan købes i Polyteknisk Boghandel eller på gad.dk/alt-er-relativt-2

communicating knowledge, and we have a common weakness for popular culture.

We also quote great scientists like Indiana Jones! And we’re immodest enough to claim that we are giving a full tour of natural sciences.”

Partnere i DEMETO, der står for DEpolymerization by MicrowavE TechnolOgy, er GR3N, NEOGROUP, DTU Kemiteknik, H&M Hennes & Mauritz AB, Synesis, PETCIA, Processi ­Innovativi (projektkoordinatorer), 3V Tech, ­ACTOR, Fricke and Mallah GmbH, EuPC, SUPSI-DTI, European Outdoor Group.

Læs mere på www.demeto.eu

lymeriseringsproces. Det er den proces, der er omdrejningspunktet i DEMETOprojektet: „Ved at mikse ny mikrobølgeteknologi med en velkendt kemisk reaktion har man skabt en enestående proces, der gør det muligt at genbruge PET økonomisk effektivt og anvende genbrugsmetoden industrielt,“ siger Ioannis V. Skiadas.

I processen bliver plasten ført tilbage til sine oprindelige bestanddele, og dermed kan den relanceres som en helt ny råvare, som f.eks. NEOGROUP, en anden partner i DEMETO-projektet, køber og laver ny PET af.

Kompliceret oprensning DEMETO-projektet, der startede i september og løber over de næste tre år, er finansieret af EU’s Horizon 2020-program.

På DTU Kemiteknik er forskerne stadig i gang med at udføre basistestningen, inden de for alvor går i gang i et testanlæg: „Vi får leveret hydrolyseret PET, som er den tykke masse, der kommer ud af mikrobølgeovnsprocessen. Vores job er så at trække de bestanddele ud af massen, som man bruger til at lave nyt PET af. Det sker ved en kompliceret oprensningsproces.

For at vi kan gøre det, er der meget, der skal testes. Vi skal bl.a. se på, hvordan vi kan optimere trinene mellem de enkelte processer, minimere energiforbruget og finde ud af, hvordan vi kan genbruge kemi­kalierne,“ siger Ioannis V. Skiadas.

Miljøet den store vinder På spørgsmålet om, hvad der er den største gevinst ved DEMETO, svarer Ioannis V. Skiadas: „Den store vinder er helt klart miljøet. Når vi genbruger PET-flaskerne og

New method can break down PET plastic with microwaves PLASTIC In a large-scale project, researchers

will reproduce PET packaging using sustainable microwave technology.

Large volumes of PET packaging—used for, for example, non-transparent soft drinks bottles—bypass the returnables systems and refuse bins, and end up in nature. So far, re-

cycling the hard plastic type has been a timeconsuming and expensive process because the plastic contains many chemicals. However, the Swiss company GR3N has developed a new microwave technology which can break down PET plastic quickly and inexpensively.

This may pave the way for a circular economy

HVAD ER PET? PET er en forkortelse for polyethylentereftalat, som er et termoplastprodukt i polyesterfamilien. Smeltepunktet ligger mellem 235-260°C. Materialet er letgenbrugeligt. PETflasker benyttes til bl.a. sodavand og vand.

CIRKULÆR ØKONOMI En økonomi er cirkulær, når vi med økonomiske gevinster genbruger og genanvender alle vores resurser og dermed fremstiller og forbruger bæredygtigt.

reproducerer de kemikalier, der bruges til PET-fremstilling, vil naturen potentielt blive sparet for millioner ton plastik, fordi den nødvendige økonomiske motivation for at indsamle og genbruge gammelt PET nu er til stede. Vi har industrien med os, fordi genbrugsprocessen kan udføres kost­effektivt. Det er en win-win-situation.“ Det er ikke kun ikke-transparente PET-flasker, der kan genanvendes. Det er al PET-emballage, også polyester i tøj. Derfor er beklædningsmastodonten H&M også blandt partnerne i projektet.

■■Få mere at vide Ioannis V. Skiadas, lektor, DTU Kemiteknik.

Projektleder for DTU’s del af DEMETO. Hariklia Gavala, lektor, DTU Kemiteknik, hnga@kt.dtu.dk Anna Lymperatou, DTU Kemiteknik, postdoc, alym@kt.dtu.dk Lars Kiørboe, kemiingeniør (pensioneret)

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1803 in plastics to the benefit of the environment.

The method is now to be tested in a project in which DTU is among the participants.

10 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 3·2018

Kom nu i gang med at lovgive om nanomaterialer DOKTORAFHANDLING Lektor Steffen Foss Hansens doktorafhandling er et gennemarbejdet forslag til en lovgivning om

brugen af nanomaterialer. For det er på høje tid, mener han.

Af Marianne Vang Ryde

Doktordrømme Steffen Foss Hansen har drømt om at at lave en doktorafhandling, lige siden han afleverede sin ph.d., der også handlede om risikostyring af nanomaterialer. Men det kræver jo, at man har en banebrydende idé, en slags motor, som han siger.

Den første motordel til Steffens di­ sputats blev den offentligt tilgængelige database nanodb.dk over alle de produkter i Europa, som producenterne påstår,

FOTO BAX LINDHARDT

Nanoteknologi er fantastisk. Men nanomaterialer hører ikke hjemme i almindelige forbrugerprodukter, i hvert fald ikke hvis der ikke er grund til det og slet ikke uden at være undersøgt og reguleret nøje af miljømyndighederne.

Det mener lektor Steffen Foss Hansen, og han har virkelig noget at have det i.

Han har nemlig forsket i risiko og regulering af nanomaterialer i ti år og er netop blevet doktor efter at have forsvaret en afhandling med titlen „Registration, Evaluation, Authorisation, Categorisation and Tools to Evaluate Nanomaterials – Opportunities and Weaknesses“. Ordene siger, hvad den handler om, men er også omhyggeligt valgt og sammensat for at kunne danne undertitlen ’REACT NOW’. „Nanoteknologien og brugen af nano­ materialer blomstrer og udvikler sig hele tiden, men rent lovgivningsmæssigt går

det utrolig trægt. Der er faktisk frit slag for producenterne til at bruge nanomaterialer eller bare nævne ordet nano i produktets navn, uden at myndighederne har mulighed for at evaluere materialerne eller dokumentere, at de faktisk er til stede. Min afhandling er både et forslag til, hvordan lovgivningen kan bygges op, og ikke mindst et opråb om at gøre det: ’Kom nu i gang for pokker!’“ siger den nybagte doktor.

indeholder nanomaterialer. Databasen er Han mener dog ikke, at man helt skal opskabt og vedligeholdes af Steffen og hans give at evaluere produkterne i forhold til kolleger i DTU Miljø, og den indeholder sundhed og miljø. Her kommer den anforeløbig flere end 3000 produkter. Da den motordel nemlig ind: Steffen og hans databasen først var på plads, begyndte kolleger har udviklet et visuelt overbeviSteffen af få idéer til, hvordan man kunne sende system, hvor hvert produkt tildeles kategorisere produkterne og farven rød, gul eller grøn (elevaluere dem i forhold til ri- AA Nanoteknologien ler grå, hvis man ikke kender siko for mennesker og miljø. og brugen af nano­ materialet) i fem faste kate„I over halvdelen af tilfæl- materialer blomstrer gorier. De tre første kategodene kan vi ikke engang sige, og udvikler sig hele rier siger noget om graden hvilket nanomateriale, der er af eksponering i forhold til tiden, men rent er tale om. Producenten opprofessionelle, almindelige lyser måske, at der er brugt lovgivningsmæssigt forbrugere og miljø og de nanomaterialer, men ikke går det utrolig trægt. to næste om, hvad vi ved hvilke og til hvilket formål. Steffen Foss Hansen om potentielle effekter på ’Nano’ er simpelthen blevet henholdsvis mennesker og et ord, der sælger. Her på DTU Miljø har miljø. „På den måde kan vi give en vurdevi apparaturet til at lave analyserne, men vi har ikke kunnet skaffe penge til at gøre ring uden at vide præcis, hvilke koncendet på alle produkter i basen. Det burde trationer af nanomaterialer, der er i det jo også være en myndighedsopgave,“ si- enkelte produkt. Og man kan beslutte, at bestemte kombinationer af farvekoder ger Steffen. fører til et krav om autorisation. Med tre røde kategorier bør det overvejes, om der er grund til at sætte visse anvendelsesbegrænsninger for produktet,“ siger Steffen Foss Hansen.

Hans database og kategorisering af produkterne er således et skelet til en kommende lovgivning for nano­materialer. „Jeg er ikke jurist, så jeg kan ikke udforme lovtekster, men min afhandling er den første fortælling om, hvordan sådan en lovgivning kunne være struktureret fra ende til anden.“ Budskab til politikerne Doktorafhandlingen er også en måde at få afleveret budskabet til politikerne: „Jeg kan se, at der er ekstremt stor interesse for afhandlingen, både internationalt og herhjemme. 5000 mennesker har set opslaget om mit forsvar på LinkedIn – en videnskabelig artikel havde nok ikke skabt samme opmærksomhed. Men afhandlingen ender jo ikke nødvendigvis på Borgen eller i Europa-Parlamentet.

En af opponenterne arbejder dog for det europæiske kemikalieagentur. Og det kan jo være, at han kan lægge den på det strategisk rigtige skrivebord. Jeg håber da, at den kan være med til at få bolden til at rulle.“ ■■Få mere at vide Steffen Foss Hansen, sfha@env.dtu.dk nanodb.dk, database over alle de nanoprodukter i Europa, som producenterne påstår, indeholder nanomaterialer.

Start legislating on nanomaterials now!

DOCTORAL DISSERTATION Associate Professor Steffen Foss Hansen’s doctoral dissertation is a thorough proposal for legislation on the use of nanomaterials. For it is high time, he believes.

Nanotechnology is fantastic. However, nano­ materials do not belong in ordinary consumer products—at least not if there is

no reason for it—and not at all without being evaluated and regulated in detail by the environmental authorities.

This is the opinion of Steffen Foss Hansen, Associate Professor, and his view is based on a solid foundation. He has, in fact, conducted research into risk and regulation of nanomaterials for 10 years, and he has recently

earned a doctorate after having defended his dissertation entitled ‘Registration, Evaluation, Authorisation, Categorisation and Tools to Evaluate Nanomaterials – Opportunities and Weaknesses’. The words in the title obviously indicate the subject-matter of the thesis, but they have also been carefully chosen and combined to form the subtitle ‘REACT NOW’.

“Nanotechnology and the use of nanomaterials are flourishing and are constantly developing, but—in terms of legislation—things are moving incredibly slowly. In fact, manufacturers are completely free to use nanomaterials—or simply mention the word nano in the product name—without the authorities being able to evaluate the materials.

5

%

Danmarks absolut bedste Studiekonto

rt – ganske ko .000 kr.

Studiekonto de første 20

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9­11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Når du er medlem af IDA, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar. Med 5 % på kontoen kan du faktisk få penge ud af at have penge i banken – og hvis du skal bruge en kassekredit på op til 50.000 kr., er Lån & Spar blandt de billigste.

Der er meget mere. Se alle dine fordele på studiekonto.dk Her kan du også søge online. Ellers send en mail til ida@lsb.dk eller ring på 3378 1950 og book et møde.

For at få Danmarks bedste studiekonto, skal du samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af IDA. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse.

Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkost­ ninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (variabel) 5,09 %, ÅOP 5,1 %. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende 1. januar 2018.

rente på Du får 5 % i % 0 ,1 – derefter 0 til 50.000 kr. kredit på op e ss ka n e lg Væ n 5 % i rente Du betaler ku og MasterCard Visa/Dankort inkode p – med samme r 0,50 % ng – som give ri a sp p O ie d Stu aringen på HELE opsp rt fra alle d Visa/Danko r e m ve æ h n by Du ka mark uden ge n a D i r te a m byr auto n at betale ge e d u ta lu va Du kan veksle efter le i op til 3 år e rd fo e in d ld Beho endt studie obilen. hurtigt via m Søg nemt og n Zapp i App Store eller p’e Download ap søg om en studiekonto g Google Play o

12 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 3·2018

Nye bygninger til life UDVIDELSE Siden 2010 har DTU accelereret nybyggeri samt udvikling og renovering af den eksisterende

FOTO EHRHORN HUMMERSTON

bygningsmasse på Lyngby Campus for at få plads til nye, topmoderne forskningsfaciliteter. Adskillige projekter opgraderer forskningsinfrastrukturen inden for DTU’s life science-aktiviteter.

SCAN TO READ ARTICLE

dtu.dk/1803

dtof teve j

Søltofts Plads

228

205B 204

Kemikalievej

212 211

DTU’s højeste bygning på fem etager er indrettet til bioteknologisk forskning i celler og udvikling af robuste cellefabrikker, der effektivt kan fremstille værdifulde kemikalier, ingredienser til fødevarer, brændstof og medicin. Bygningen rummer i alt 12.300 m2 med flere højt avancerede forskningslaboratorier.

Kemitorvet

Bioteknologisk højhus

Rævehøjvej

220

Lun

Bygning 220

202

201

Anker Engelun

ds Vej

301 309

Matematiktorvet

Akademivej

345C

Akademivej Ole Nørgaards Have

Produktionstorvet

Allé

Nils Koppels

Asmussens All é

344

354

Lundtoftegårdsvej

Kampsax Kolle giet

rsens plads

Richard Pete

Elektrovej

340

Ørsteds Plads

Med mere end 42.000 nybyggede og renoverede kvadrat­ meter har forskningsmiljøer inden for fødevare- og veterinær­området samt akvatiske ressourcer nu moderne rammer. Byggeriet rummer mere end 250 specialiserede laboratorier og undervisningsfaciliteter. Forskningen spænder bl.a. over bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og økosystemer, fødevarer og sundhed, føde­ varesikkerhed, antibiotikaresistens, immunologi, udvikling af vacciner og livsstilssygdomme.

Elektrovej

Akustikvej

Mere end 250 specialiserede laboratorier

324

Centrifugevej

Bygning 201-205

307

j

1.800 m2 nye, moderne laboratorier til forskning og undervisning i bioteknologi, fødevareteknologi og biomedicin.

Forskernes mission er at skabe større forståelse for vigtige biologiske sammenhænge inden for sygdom og sundhed.

Diplomvej

DTU udvider og forbedrer rammerne for forskningen i produktdesign, procesdesign og produktion på tværs af kemi, bioteknologi, fødevarer, farma og energi med en ny bygning på 5.600 m2, der kommer til at indeholde bl.a. forsøgshaller, laboratorier, under­visningslokaler og værkstedsarealer.

Hempel Kollegiet Fysikvej

Villum Kann Rasmussen Kollegiet

teve

Ny laboratorie­ bygning til bioingeniører dtof

Forsøgshaller til proces- og produktionsforskning

306

Lun

Bygning 225

Villiam Dema nt Kollegiet

Bygning 228A

Lundtoftegårdsvej

225

Kolonnevej

Knuth-Winterf eldts Allé

Henrik Dams

Allé

Nordvej

Andelskolleg

iet

| FORSKNING / RESEARCH | 13

NR. 3·2018

Bygning 211 Optimerede kemilaboratorier Fysisk, organisk og uorganisk kemi er nu under ét tag i bl.a. nyopførte kemilaboratorier på 3.200 m2. Laboratorie­designet er velintegreret og driftsoptimeret med plads til 110 stinkskabe fordelt i fire store undervisningslaboratorier og otte forsknings­laboratorier.

Kommende Bygning Vand- og miljø­ forskning

Bygning 324 Digital biologi og sundheds­ teknologi Forskningen i den nye 4.600 m2 store bygning omfatter bl.a. digital biologi, dvs. analyse og forståelse af biologiske processer samt forskning i digital sundhedsteknologi, hvilket bl.a. er udvikling af medicinsk udstyr, analyse af data om biosignaler, kognitive processer, adfærd og sociale netværk. Der arbej­des også med virtual reality, big data samt hjerne­ forskning og de nyeste hjerneskanningsteknikker.

Bygning 212 Avanceret molekyleforskning Nyt center for NMR er flyttet ind i en bygning på 250 m2. NMR står for Nuclear Magnetic Resonance og kan bruges til analyse inden for kemi og biologi til f.eks. at identi­ ficere skimmelsvampens giftstoffer eller lede efter læge­midler til bekæmpelse af antibiotika­ resistente bakterier.

FOTO NICOLAI PERJESI

En ny bygning skal opføres med laboratorier til forskning i miljø- og ressourceproblemer.

Forskerne udvikler bl.a. teknologier, der understøtter genanvendelse og udnyttelse af restprodukter som affald, husdyrgødning, bygningsaffald og spildevand.

FOTO EHRHORN HUMMERSTON

science på DTU

Bygning 354 Højtspecialiserede faciliteter til høreforskning

Bygning 301, 306, 307, 309 Kvante­teknologi til medicinske formål Bygningerne skal ombygges og moderniseres. Her forskes bl.a. i kvanteteknologi, der kan udnyttes til medicinske formål, hvor kvantemekaniske diamantsensorer måler hjernesignaler eller detekterer kræftceller.

Bygning 344

Bygning 345C

Laboratorie­ bygning optimeres

Mere plads til nanoteknologi

Et stigende antal projekter inden for biomedicin samt to grundforskningscentre – bl.a. inden for drug delivery gennem nano- og mikro­ kapsler – medfører et øget behov for flere moderne laboratorier.

Ny bygning på 1.500 m2 skaber mere plads og forbinder samtidig nanoforskerne med DTU’s renrum på Danchip, som er en højteknologisk produktions­ facilitet inden for mikro- og nano­teknologi. Nanoteknologien på DTU omfatter bl.a. drug delivery, lægemiddeludvikling, immunterapi, nanomedicin, lab-on-a-chip og implantater.

FOTO KONTRAFRAME

Høreforskningen er opgraderet med verdens mest sofistikerede laboratoriefaciliteter. Det omfatter bl.a. et nyt, lyddødt rum, hvor man kan undersøge samspillet mellem rumlig hørelse og audiovisuelle stimuli. I ’physiology lab’ kan forskere undersøge, hvor og hvordan hjernen behandler akustiske og audiovisuelle informationer.

LIFE SCIENCE PÅ DTU • Life science-miljøerne på DTU omfattede i 2017 14 institutter og centre, der enten er specialiserede inden for life science-forskning eller har life science-forskning som et vigtigt hovedområde.

• Alle 14 institutter og centre har et tæt samspil med en række life science-virksomheder.

• Samspillet mellem DTU og omverdenen involverer desuden ofte hospitaler og andre universiteter.

• DTU-institutternes forskning er relevant for hele værdikæden i en life science-virksomhed: fra forskning i helt nye teknologier over produktudvikling til produktion, kvalitetskontrol og dokumentation.

KILDE: ANALYSEN ’DANSK LIFE SCIENCE UNDER MIKROSKOP’ AF IRIS GROUP, 2017.

Bygning 340 Forskning i optik og lys Nye laboratorier med avanceret udstyr til lysforskning er placeret i kælderplan og i det indre af den nye 3.800 m2 store bygning for at sikre mørke og undgå vibrationer fra omgivelserne.

Lysforskernes life science-forskning omfatter biomedicinske anvendelser af optik og laserteknologi samt optisk signalbehandling, ­imaging og telemedicin.

14 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 3·2018

Ny nano-laser blandt de bedste opfindelser i 2017 FYSIK En ny mikroskopisk laser overrasker med uforudsete egenskaber.

Af Lotte Krull

FOTO MIKAL SCHLOSSER

En laser så lille, at den ikke er synlig for det blotte øje, har overrumplet forskerverdenen. Både lokalt på DTU Fotonik, hvor den er udviklet, og internationalt, hvor laseren er blevet udvalgt af The Optical Society of America som en af de mest spændende opfindelser i 2017.

Laseren er ikke større end en mikrometer (1/1000 millimeter) og dermed så lille, at den ikke engang er synlig i et almindeligt mikroskop. Der skal et avanceret elektronmikroskop til, hvis man skal gøre sig håb om at se strukturerne i laseren. Alligevel virker den. Og ikke nok

med det. Den er også selvpulserende. Det er første gang nogensinde, at man kan demonstrere en selvpulserende laser i nanoskala.

En selvpulserende laser udsender sit lys som pulser. Normalt udsender lasere deres lys som en jævn lysstråle, og ønsker man, at den pulserer, skal den tændes og slukkes med korte mellemrum. Nanolaserens selvpulsering var en effekt, som forskergruppen ved DTU Fotonik slet ikke havde forudset. „Vi havde beskrevet den teoretiske fysik bag lase­ren allerede i 2014 og fik det publiceret i Physical Review Letters.

Men det var først da vi havde konstrueret

„Vi er ude i teknologisk grundforskning her,“ ­siger Jesper Mørk.

What we’re dealing with here is technological basic research,” says Jesper Mørk.

selve laseren i 2016 og begyndte at måle på den, at vi opdagede, at den var selvpulserende,“ siger professor Jesper Mørk, gruppeleder for Quantum and Laser Photonics ved DTU Fotonik.

Da forskergruppen satte sig til skrivebordene igen efter at have opdaget selvpulseringen, kunne de ved hjælp af deres teoretiske modeller og udregninger godt forklare, hvorfor selvpulseringen opstår. „Når vi arbejder eksperimentelt helt nede i nanoskala, så opstår der ofte nogle nye og hidtil uopdagede effekter. Det er helt ny fysik, fordi vi undersøger ting i en skala, hvor ingen endnu er helt klar over, hvad der foregår. Vi er ude i teknologisk grundforskning her,“ siger Jesper Mørk om den nyeste udvikling af forskningen, som blev publiceret i Nature Photonics i 2017.

Selvpulsering er spændende, fordi den kan ’oversættes’ til et-taller og nuller: En puls kan repræsentere et-tallet, mens en manglende puls er nullet. I dag bruges lasere allerede i computere, mobiltelefoner og på internettet. Men de er større end DTU Fotoniks nye laser; de kan være ned til 300 mikrometer – altså 300 gange større, end den, Jesper Mørks gruppe har arbejdet med.

Men Jesper Mørks forskergruppe har flere overraskelser i ærmet: Den første er, at den mikroskopiske laser har potentiale til at være 100 gange hurtigere end de lasere, vi har i dag. Rent teoretisk i hvert fald. „Vi har brugt de samme matematiske modeller, som forklarer selvpulseringen, til at beregne hastigheden for vores laser.

Hvis vi har forstået det rigtigt, så mener

vi, at vi har en laser, der kan blive op til 100 gange hurtigere end de lasere, vi har i dag. Men vi har ikke demonstreret det endnu,“ siger Jesper Mørk.

Den sidste overraskelse er, at laseren bryder med alle konventioner om, hvordan lasere skal opbygges. Normalt består lasere af to spejle. Jesper Mørks forskergruppe har dog droppet det ene spejl, og i stedet brugt et fysisk princip – Fano-resonans – som kan gøre det ud for det manglende spejl. Udnyttelsen af Fano-resonans i Mørks nanolaser har også smittet af på navngivningen: Den nye type nanolaser er kendt som Fanolaseren.

Jesper Mørk og kollegerne er de første, der bruger Fano-resonans i en laser. Og det er en god idé, fordi: „Vi kan ændre på laserens intensitet meget hurtigere, end vi i dag kan med de konventionelle lasere. Hvis vi i fremtiden ønsker endnu højere internethastigheder, så er det afgørende, at laseren, der omformer det elektriske signal til lys, kan gøre det langt hurtigere end det, konventionelle lasere er i stand til i dag,” siger Jesper Mørk.

De hurtigste lasere kan i dag sende 40 gigabit per sekund. Jesper Mørk spår, at fremtidens informationssamfund får brug for at kunne sende 1000 gigabit per sekund.

■■Få mere at vide Jesper Mørk, professor, DTU Fotonik, jesm@fotonik.dtu.dk Læs artiklen i Physical Review Letters på kortlink.dk/thnr

Forskere slap gennem nåleøjet til FET Open BEVILLINGER Forskere får støtte fra Europa-Kommissionen til pionerforskning.

Af Søren Ravnsborg

Det hænder ikke så tit, at forskere fra danske universiteter får del i de millioner af euro, der årligt uddeles i programmet Future and Emerging Technologies (FET) under Europa-Kommissionens Horizon 2020-paraplyen. Men i år går anerkendelsen til professorerne Nini Pryds og Vincenzo Esposito fra DTU Energi. De er koordinatorer på projektet ‘BioWings – Bio-compatible electrostrictive smart materials for future generation of medical micro-electro-mechanical systems’, og DTU og projektets seks partnere får knap

tre mio. euro til det internationale forsknings- og samarbejdsprojekt.

Den demografiske udvikling med hastig vækst og aldring i befolkningen sætter den globale sundhedssektor under pres og øger behovet for intelligente, effektive og prisvenlige biomedicinske systemer. Det DTU-ledede projekt BioWings under FET-Open vil fremme udviklingen af biokompatible materialer til mikro-elektro-mekaniske systemer, som er et centralt element, da de gør det muligt at integrere mindre enheder med diagnostiske, pronostiske og terapeutiske funktioner, som også er egnet til implantation.

FET-Open er et af tre FET-programmer under hovedprogrammet Horizon 2020, som yder støtte til forskning i bane­brydende og visionær teknologi.

FET Open er åben for idéer inden for alle teknologiområder, så der er stor søgning fra alle EU-landene. „Det er et meget ambitiøst udbud, så det er en stor ære for os at komme i betragtning. Tildelingen åbner mulighed for at samarbejde med nogle af verdens førende institutter på dette felt. Vi kan nu koncentrere os om at løse et grundlæggende problem ved at introducere nye materialer på sundhedsområdet, som er

miljøvenlige og biobaserede i stedet for blybaserede. Det har længe været et ønske fra EU’s side,“ siger Nini Pryds.

Ud over støtten til DTU Energi-projektet får professor Anders Kristensen fra DTU Nanotech 99.000 euro til koordinerings- og støtteprojektet ‘Digital resonant laser printing for mass costumization of flat optics’.

■■Få mere at vide Nini Pryds, sektionsleder, professor, DTU Energi, nipr@dtu.dk

New nanolaser among top 2017 inventions

Researcher success at FET Open

PHYSICS A new microscopic laser offers sur-

GRANTS It is not often that researchers from

prising, unforeseen properties. The invention has been named one of the most exciting of 2017.

A laser so small that it is invisible to the naked eye has taken the research world by surprise—both at DTU Fotonik where it was developed—and internationally, where the laser

was named one of the most exciting inventions of 2017 by The Optical Society of America.

No bigger than 1 micrometre (1/1000 millimetre), the laser is so small that it is not even visible in an ordinary microscope. In fact, an advanced electron microscope is needed in order to see the structures of the laser. And yet, the laser works.

Danish universities share in the millions of euros awarded annually in the Future and Emerging Technologies (FET) Programme under the European Commission’s Horizon 2020 umbrella. However, this year the programme recognized Professor Nini Pryds and Professor Vincenzo Esposito from DTU

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1803

Energy. They are both coordinators on the project ‘BioWings - Bio-compatible electrostrictive smart materials for future generation of medical micro-electro-mechanical systems’—and DTU and the six project partners will receive approximately EUR 3 million for the International research and cooperation project.

FOTO KONTRAFRAME

| FORSKNING / RESEARCH | 15

NR. 3·2018

Røntgenanlæg skal stå på fire ton granit Af Line Juul Greisen

Samtidig med at bygning 310 skyder op af jorden, er en særlig granitblok nu placeret i bygningen. Granitblokken er rejst fra USA til DTU, vejer fire ton og er fire meter lang.

Den kommer til at spille en central rolle i bygningens nye 3D Imaging Center, hvor den skal fungere som et stabilt bord for et røntgenanlæg.

Væggene omkring rummet er cirka en meter tykke, for at røntgenstrålingen med en energi på op til op til 750 kilo-elek­ tronvolt ikke slipper igennem. Anlægget vil kunne gennemlyse store mængder af materialer. For eksempel bliver det muligt at lave en CT-skanning af en bilmotor eller andre store objekter.

3D Imaging Center skal samle 3D-aktivi­ teterne på DTU, og det forventes at kunne udvikle sig til et europæisk kraftcenter.

Bag centeret står DTU Energi, DTU Fysik, DTU Mekanik og DTU Compute.

X-ray facility on 4-tonne granite block

By Line Juul Greisen

As construction work on Building 310 continues, a special granite block is now being placed in the building. Weighing four tonnes and four feet long, the granite block has travelled all the way from the USA to DTU. It will play a key role in the building’s new 3D Imaging Centre, where it will act as a stable table for an X-ray facility.

The surrounding walls are approxim­ ately a metre thick to ensure that the X-ray radiation generating 750 kilo electron volts does not pass through. The facility will be able to penetrate a large volume of mate­ rials—e.g. it will be possible to make a CT scan of a car engine or other large objects.

The 3D Imaging Centre, which will uni­ te 3D activities at DTU, is expected to de­ velop into a European powerhouse. Behind the centre are DTU Energy, DTU Physics, DTU mechanics, and DTU Compute.

16 | INNOVATION / INNOVATION |

■ Kort nyt Idéer og forretning Ny samarbejdsaftale med Japan

NR. 3·2018

De vil dyrke surfboards af hamp og svampe SPORT Tre studerende bruger hamp og svamperødder til at dyrke verdens første 100 procent bionedbrydelige surfboard i en støbeform.

FOTO JOACHIM RODE

Danmarks og Japans samarbejde omkring fødevaresikkerhed skal styrkes, og derfor er der indgået en aftale mellem DTU Fødevareinstituttet og FSCJ, Japans nationale center for føde­ varesikkerhed. Aftalen skal løfte det videnskabelige samarbejde via udveksling af erfaringer og viden inden for risikovurdering, overvågning af risici, dataindsamling, forskning og risikokommunikation. Som led i aftalen vil begge institutioner tilbyde relevant videre­uddannelse, og medarbejderne vil få mulighed for udvekslingsophold og lære om de to landes forskelle i risikovurderinger.

DTU udvikler en digital tvilling Dansk produktionsindustri mangler digi­tale redskaber til at understøtte den spirende produktion af 3D-print i metal. Der er brug for udvikling af computermodeller, som kan afdække, hvordan et emne i metal, der er printet i 3D, vil opføre sig undervejs i produktionen, og hvordan det belastes, når det tages i brug. DTU Mekanik har modtaget 8 mio. kr. fra Innovationsfonden til at udvikle den digitale tvilling til produktionslinjen, som Teknologisk Institut etablerer. Med de digitale redskaber vil man kunne overvåge og kvalitetssikre produktionen, mens den er i gang.

Parløb sikrer vækst For en privat virksomhed i den teknologiske frontlinje er samarbejde med universiteter af vital betydning. Det gælder også for Sophion Biosciences, der har specialiseret sig i automatiserede måleapparater, som på levende celler kan måle, hvordan nye lægemidler virker. Sammen med DTU Nanotech har virksomheden udviklet en chip til deres mest avancerede apparat. Projektet skabte både vækst og arbejdspladser. Især i den tidlige udviklingsfase er samarbejdet med til at nedsætte risikoen for tab og tillade lidt luft til eksperimenter, fortæller Sandra Wilson, head of Technologi Development i Sophion Biosciences.

28

patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet og frem til den 5. april 2018. I samme periode i fjor blev der indberettet 40 patentidéer.

■ News in brief New collaboration agreement with Japan · DTU develops digital twin · Partnership produces growth · Prestigious award for innovation

Lasse, Kristian og Dan med støbeformen til deres første bionedbrydelige surfboard. De har fået støtte til projektet af DTU Skylab.

Lasse, Kristian, and Dan with the mould for their first biodegradable surfboard. DTU Skylab has supported their project.

Af Jeppe Mølgaard

Surfere går meget op i at passe på havets helbred, men paradoksalt nok er traditionelle surfboards lavet af farlig kemi og ikke-nedbrydelige materialer. Det for­ søger tre Design- og Innovationsstuderende fra DTU at ændre på med deres bachelorprojekt. „Vi forsøger at skabe verdens første 100 procent bionedbrydelige surfboard.

Der er stor efterspørgsel på bæredygtige boards i surfmiljøet, men der er ikke mange, som producerer dem,“ siger en af de studerende, Dan Jensen, som også surfer i sin fritid.

Holdets plan er, at deres surfboard bogstavelig talt skal kunne gro i en stor surfboard-formet støbeform. Det skal fungere sådan, at de tilsætter hampefibre og levende svamperødder i formen, som så lige så stille udfylder rammen og vokser sig sammen. „Det er stadig lidt uklart, hvordan processen med at gro boardet konkret kommer til at fungere, men der er ikke andre måder end at prøve sig frem og se, hvad der virker,“ siger Dan Jensen.

De tre drenges surfboard skal udelukkende bestå af naturmaterialer. Hvis boardet knækker eller bliver smidt væk, bliver det, fordi det er bionedbrydeligt, bogstavelig talt et med naturen igen – enten som gødning til jorden eller som føde til havets fisk. „Vi har haft held med at lave surfboardets kerne af hamp og erstattet det, man normalt bruger som bindemateriale, med rodnettet fra en svampeskov. Så nu mangler vi at finde en hård skal, som kan holde det hele sammen,“ siger Kristian Ullum fra projektholdet.

Traditionelle surfbrædder består af en kerne af flamingo, en skal af glasfibre og en substans, som binder det hele sammen, kaldet epoxyresin. Faktisk minder blandingen meget om den, man laver vindmøllevinger af. Når man blander materialerne på denne måde, kaldes det et kompositmateriale, og med det kommer nogle miljømæssige udfordringer: „Når man smelter de tre ikke-bæredygtige elementer sammen til et kompositmateriale, så er de næsten umulige at skille fra hinanden igen, og de kan heller ikke genbruges,“ siger Kristian Ullum

og tilføjer, at bindematerialet epoxyresin desuden indeholder giftstoffer.

Ikke endnu et marketing-stunt Der er faktisk allerede surboards på markedet, der bliver markedsført som både bæredygtige og økologiske. De har ligesom normale surfboards en kerne af flamingo, men skallen er ofte lavet af hørfibre i stedet for glasfibre, og det kemiske epoxyresin er byttet ud med det såkaldte ‘bioresin’. „Vi synes lidt, at de bæredygtige surfboards, man kan få i dag, er et marketings-stunt, som skal sælge endnu et produkt under øko-paraplyen. Bioresin indeholder stadig tre til fem procent almindelig epoxyresin, og man kan ikke skille materialerne fra hinanden og genbruge dem,“ siger projektets tredje deltager Lasse Sudergaard og fremhæver, at det også tager en masse energi at dyrke, høste og forarbejde hørfibre.

Selvom de bæredygtige surfboards, der produceres i dag, ikke helt lever op til deres navn, så efterlader de alligevel et mindre miljømæssigt fodaftryk end traditionelle boards. Drengenes mål er derfor

Growing hemp and mushroom surfboards SPORT Surfers care deeply about the health

of the oceans—yet paradoxically—traditional surfboards comprise hazardous chemicals and non-biodegradable materials. Three design and innovation students from DTU are using their BSc project to address this problem.

“We’re trying to make the world’s first one hundred per cent biodegradable surfboard.

Sustainable boards are in great demand in the surfing community, but there aren’t many people producing them,” says design and innovation student Dan Jensen, who also surfs in his spare time.

The team’s plan is literally to grow their surfboard in a large surfboard-shaped mould.

The idea is to add hemp fibres and live mush-

room roots to the mould which gradually fill the frame and bind together.

“It’s still a little unclear how the process of growing the board will actually work, but there’s nothing for it but to try—and see what works,” says Dan Jensen.

The three students’ surfboard will solely comprise natural materials.

at gøre deres surfboard endnu mere bære­ dygtigt; men der er stadig et stykke vej. „Vores primære fokus lige nu er at udvikle materialet, så det bliver solidt nok.

Det er en udfordring, når man bruger hamp og svamperødder. Så det er også vigtigt, at vi finder den rigtige skal,“ siger Lasse Sudergaard og fortsætter: „Palmeblade skulle efter sigende være ret solide, så deres holdbarhed undersøger vi næste gang.“ Forskellighed skaber dynamik Det var Dan Jensens personlige interesse for surfing, der fik ham til at foreslå Lasse Sudergaard og Kristian Ullum at arbejde med bæredygtige surfboards som et specialprojekt. Det fangede dem så meget, at de besluttede at arbejde videre med projektet som deres bacheloropgave. „Vi er egentlig en broget flok. Dan surfer, Lasse har altid stået på snow- og skateboard, og jeg er helt ny inden for board-verdenen og kan se på alting med friske øjne. Jeg føler, at vores forskellige kompetenceniveauer og indblik i surfboard-verdenen skaber en god dynamik i gruppen,“ siger Kristian Ullum.

Selvom drengene ikke står med et færdigt surfboard lige nu, så er forhåbningen, at de har en prototype klar til Grøn Dyst 2018. Det er en miljøteknologisk konkurrence på DTU, der i år holdes 22. juni.

| INNOVATION / INNOVATION | 17

NR. 3·2018

HOVEDINGREDIENSERNE I ET SURFBRÆT Der findes flere variationer af surboards på markedet.

Grafikken viser materialet brugt til nogle af de mest udbredte typer af boards.

Skal

Kerne

Traditionelle surfboards

Økologiske surfboards

Skal: Glasfibre

Skal: Hørfibre

Kerne: Flamingo

Kerne: Flamingo

Binder: Epoxyresin

Binder: Bioresin + 3-5% epoxyresin

Det board drengene udvikler Skal: Uafklaret Kerne: Hamp Binder: Svamperødder

Antallet af danske ansøgninger til den europæiske patentmyndighed voksede med ikke mindre end 13,1 procent i 2017. Og DTU indtager med 50 paten­ ter en femteplads på top 10-listen over flest afleverede ansøgninger, oplyser European Patent Office (EPO).

2.114 danske ansøgninger blev der i alt sendt afsted til EPO i 2017, og den høje vækst står i kon-

PATENTERNES DANSKE TOP TI 193 144

3. Vestas

82 81 50

5. DTU 6. Grundfos

45

7. Welltec

37

8. VKR Holding

36

9. Danfoss

35

10. Haldor Topsoe

33

Bil kan aflæse hjernesignaler Mens megen opmærksomhed er rettet mod førerløse køretøjer, styrer forskere fra schweiziske EPFL i Lausanne i en anden retning i samarbejde med Nissan. Teknologien kaldes B2V (brain to vehicle), og det er lykkedes forskerne ved hjælp af et headset udstyret med sensorer at læse hjernesignaler fra føreren, som afslører hvad denne vil gøre. Det kan være at bremse, speede op eller skifte vejbane. Beskeden sendes til bilen, som kan forudse næste handling og hjælpe føreren ved selv at justere med få hundrede millisekunders forspring.

Papiraffald kan bruges i batteri

Af Henrik Larsen

4. Oticon

Redigeret af Søren Ravnsborg · Foto All Over Press

Schweiziske EPFL er Europas førende udbyder af e-lærings kurser.

Universitetet har for nylig rundet to mio. deltagere fra over 200 forskellige lande. Til dato har man lanceret 81 kurser, og der er yderligere 30 under udvikling. Hidtil har flere end 100.000 gennemført et kursus og modtaget et certifikat som bevis. Også internt nyder de åbne kurser fremme. Et stigende antal under­visere bruger dem eksempelvis i forbindelse med undervisningsformen flipped classroom, hvor de studerende får dele af under­visningen hjemme via blandt andet video.

STATISTIK Markant dansk vækst i antallet af patentsansøgninger i 2017.

1. Novozymes

Nyt fra DTU’s partnere

Gratis online-kurser er populære

DTU nummer fem på dansk top 10 over patent­ansøgere

2. Novo Nordisk

■ Over grænsen

KILDE: DEN EUROPÆISKE PATENTMYNDIGHED (EPO)

trast til de foregående år. I 2016 og 2014 oplevede Danmark således et fald i ansøgningsaktiviteten på henholdsvis 2,7 procent og 1,5 procent, mens der i 2015 var en lille stigning på 1,3 procent.

Den danske vækst i antallet af ansøgninger var i 2017 fem gange så stor som gennemsnittet i EU, hvor den kun var på 2,6 procent.

Fra Danmark var de tre områder, der fik sendt flest ansøgninger afsted ‘Elektrisk maskineri, apparater og energi’ (290 ansøgninger, +28 procent), ‘Civil Ingeniørvidenskab’ (231 ansøgninger, +17 procent) og ‘Transport’ (169 ansøgninger, +30 procent).

‘Medicinal teknologi’ var som året før det område, der havde flest ansøgninger efter en vækst på 6,2 procent. ‘Bioteknologi’ var til gengæld det område, der havde den største vækst i antallet af ansøgninger (+14,5 procent).

Måler man den danske indsats i forhold til antallet af indbyggere, kommer Danmark ifølge EPO ind på en tredjeplads på verdensranglisten med 377 ansøgninger per en million indbyggere efter Schweiz på førstepladsen og Holland på andenpladsen. Danmark overhaler dermed Sverige, der nu ligger på en fjerdeplads.

■■Få mere at vide EPOs årsrapport kan læses på www.epo.org/annual-report2017

DTU fifth in Danish top 10 patent applicants STATISTICS In 2017, the number of Danish applications

to the European Patent Office increased by no less than 13.1 percent. With is 50 patents, DTU ranks fifth on the top 10 list of the most submitted applications according to statistics published by the European Patent Office (EPO).

In 2017, EPO received a total of 2,114 Danish applications, and the increased growth is in contrast with previous years. In 2016 and 2014, Denmark saw a decline in the

number of applications of 2.7 and 1.5 per cent respectively—while in 2015 there was a slight increase of 1.3 percent.

Measured in relation to the country’s population, Denmark occupies a third place in the world ranking with 377 applications per million inhabitants. Switzerland tops the list, with the Netherlands in second place—according to the latest figures from the EPO. Thus, Denmark overtakes Sweden, which is now in fourth place.

Der har vist sig et betydeligt potentiale i at anvende spildprodukter fra papirproduktion til at udvikle et genopladeligt lithium-svovl batteri. Det er forskere på Rensselaer Polytechnic Institute, der står bag opdagelsen af billig papirbiomasse som materiale i det genopladelige batteri. Batteriet vil kunne bruges i centre, der opbevarer store mængder data. De senere år har der været stor interesse for genopladelige lithium-svovl batterier, da de vurderes til at være dobbelt så effektive som lithium-ion batterier. Teamet bag har skabt en prototype på størrelse med batteriet i et armbåndsur. Og dette batteri kan oplades omkring 200 gange.

Bedre sårheling med collagen fra fiskeskæl I en række forsøg har forskere fra Nanyang Technological University i Singapore med succes anvendt collagen fra fiskeskæl i modificeret form i forskellige biomedicinske sammenhænge som heling af sår.

Ved forsøg på mus er det dokumenteret, at fiskeskæl har en række fordelagtige egenskaber. Der kan udvindes cirka 200 milligram collagen fra 10 gram fiskeskæl, hvilket svarer til skæl fra en til to fisk.

Finner kortlægger tastevaner Forskere fra finske Aalto har i samarbejde med forskere fra University of Cambridge undersøgt, hvordan almindelige brugere indtaster en tekst. Forskerne udviklede en online-test, som 168.000 personer udførte med i alt 136 mio. anslag. Målet var at observere og analysere måden, som folk taster på, deres hastighed, teknik, antal fejl m.v., hvilket man ikke har studeret siden skrivemaskinens tid. Nogle konklusioner er de samme som dengang. Det er eksempelvis stadig de hurtigste, der laver færrest fejl, men forskerne kunne også iagttage helt nye teknikker, som kendes fra computerspillere. Resultaterne fremlægges i april 2018 på konferencen CHI i Montreal.

■ Cross borders News from DTU partners Free online courses are popular · Car can read brain signals · Paper waste can be used in battery · Better healing with fish scale collagen · Finns map taste habits

18 | UDDANNELSE / EDUCATION |

Studier og navne Snevejr drillede Åbent Hus Med 2300 gæster var der færre besøgende til Åbent Hus-arrangementet 1. marts end i fjor. Det kan ikke mindst tilskrives snestormen samme dag, der medførte aflyste busser fra Vordingborg og Flensborg. Vejrliget påvirkede imidlertid ikke selve arrangementerne på dagen. De mange forhåbentlig kommende studerende, der dukkede op, fik et besøg på DTU, hvor alle aktiviteter blev gennemført som planlagt.

RATING Et onlinekursus fra DTU Fødevareinstituttet er blandt de 20 bedste nye MOOC e-læringskurser i verden.

Af Miriam Meister

Verdens førende søgemaskine for MOOC kurser, Class Central, har offentliggjort listen over de 20 bedste MOOC kurser, som er blevet lanceret i 2017. Top 20-listen er udregnet på baggrund af brugeranmeldelser af kurserne.

Med på listen er et kursus fra DTU Fødevareinstituttet om helgenomsekven­ tering – en metode som hurtigt og relativt billigt kan kortlægge mikroorganismers totale DNA-profil ved hjælp af online redskaber. Teknikker til helgenomsekventering har revolutioneret måden, hvorpå sygdomme bliver påvist og udbrud bliver efterforsket.

Millioner af videbegærlige mennesker verden over benytter sig hvert år af mu-

Sommerskole dykker ned i undergrunden Studerende og unge forskere med interesse for olie og gas har i år for første gang mulighed for at tilmelde sig en sommerskole hos Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre.

DTU er en af fem hjemlige forskningsinstitutioner, der står bag sommerskolen, og en del af aktiviteterne i de to uger vil finde sted på Lyngby Campus.

Sommerskolens fokus er på de modne oliefelter i den danske del af Nordsøen.

Deltagerne skal blandt andet komme med nye og friske bud på løsninger til udfordringerne med at få olie og gas sikkert op af undergrunden på den mest miljøskånsomme vis.

Tusindvis af kursister fra hele verden Siden kurset blev lanceret i slutningen af september 2017, har det tiltrukket flere

end 4.700 kursister fra hele verden. Over 300 kursister har gennemført hele kurset. Nogle vælger derudover kun at tage de moduler, de har speciel interesse i eller har brug for mere viden om – f.eks. i forbindelse med deres studier eller for at udføre deres arbejde.

En af brugerne skriver i sin anmeldelse: „The module was easy to follow and the class exercises made it very easy to understand. I will highly recommend this course to microbiology students especially the ones without prior knowledge of bioinformatics for epidemiological study of bacterial infections.“ ■■Få mere at vide Pimlapas Leekitcharoenphon, postdoc, DTU Fødevareinstituttet, pile@food.dtu.dk

AI ’Kunstig Intelligens og Data’ skal uddanne de ingeniører, der skal designe den digitale fremtid.

Geologisk Institut på Københavns Universitet holder 25. maj det årlige arrangement DANCORE. Dagen er en platform, hvor studerende og unge forskere præsenterer og udveksler viden og idéer inden for kystområder og maritim forskning. Deltagerne kommer fra universiteterne, forskningsinstitutter og den private sektor. Deltagelse er gratis. Sidste frist for tilmelding er 11. maj på office@dancore.dk

Af Jesper Spangsmark

Med udgangspunkt i matematik, fysik, statistik, kognition og computerscience etablerer DTU en ny bacheloruddannelse i kunstig intelligens (AI). De ingeniørstuderende skal arbejde systematisk med data og software, og de kommer til at beherske de mange værktøjer, som danner baggrund for moderne AI. FOTO MIKAL SCHLOSSER

Online-kursus i medvind

Snowfall disrupted Open House · Summer school on underground deposits · A day of maritime research · Popular online course · New AI study programme

ligheden for at deltage i nogle af de tusindvis af MOOC e-læringskurser, som er til rådighed. MOOC er en forkortelse af Massive Open Online Courses, som betyder at der er tale om et gratis, online kursus, som er tilgængeligt for kursister fra hele verden.

De studerende lærer om teorien bag metoderne og bliver trænet i brugen af forskellige gratis online redskaber til at analysere data om helgenomsekventering for at kunne typebestemme bakterier og kortlægge forekomsten af antibiotikaresistens i bakterierne.

Ny uddannelse i kunstig intelligens

En dag med maritim forskning

■ News in brief

NR. 3·2018

Onlinekursus fra DTU blandt verdens bedste

■ Kort nyt

Brugerne udtrykker udbredt tilfredshed med DTU Vindenergis onlinekursus på platformen Coursera, der er verdens største udbyder af åbne, gratis kurser. Kurset trækker på den mangfoldighed af ekspertise, der er opbygget på DTU, og spænder derfor over mange forskellige aspekter af vindenergi-området. Det falder øjensynlig i brugernes smag. En opgørelse fra marts i år viste, at ud af 1005 anmeldelser af kurset havde det en tilfredshedsscore på 4,6 på en skala, der går til 5. I alt erklærede hele 92 procent af kursisterne sig tilfredse.

„Kunstig intelligens bliver en central del af vores allesammens fremtid, og ingeniører med uddannelsen ’Kunstig Intelligens og Data’ kommer til at designe den fremtid. Så ambitiøst kan målene for denne uddannelse sammenfattes,“ siger studieleder og initiativtager til den nye uddannelse, professor Lars Kai Hansen. „De får indblik i principperne bag lærende algoritmer; i hvordan computere lærer af data, tager beslutninger og kommunikerer med brugere, og de bliver i stand til at give computere de evner, som er kernen i vores egen intelligens,“ forklarer han.

Fordi udviklingen af kunstig intelligens spiller tæt sammen med menneskelig adfærd og menneskelige værdier, skal de studerende også have indsigt i kognitiv psykologi og sociale mekanismer som baggrund for at designe og evaluere intelligente systemer – også i forhold til etik og privacy.

Matematikere og legebørn „Vi leder efter dygtige matematikere og mennesker, der kan lide at eksperimentere gennem studiet. Derfor har vi bygget uddannelsen op omkring en solid base af blandt andet matematik på højt niveau og et sæt af algoritmer – vi kan kalde det en AI-værktøjskasse – som de studerende

selv kommer til at udvikle gennem studiet. Efterhånden som de når et højere niveau inden for matematik, kan de udvikle på deres algoritmer, lære dem nye ting og give dem nye evner,“ siger Lars Kai Hansen.

Undervisningen vil veksle mellem ­teori, øvelser og projektarbejde i grupper og kommer til at foregå i tæt samarbejde med danske virksomheder, der anvender kunstig intelligens. Og der har ifølge Lars Kai Hansen ikke været mangel på virksomheder, som ønsker at være i dialog med kommende AI-ingeniører allerede under deres studium. „I dag er efterspørgslen på AI-ingeniører stor inden for mediko- og medicinalindustrien, produktionen, bankverdenen og it- og transportsektoren, og mange nye startups ansætter ingeniører med AI-viden. Men der er god grund til at forvente, at listen af brancher og udviklingsområder, hvor AI-ingeniører bliver centrale, kun kommer til at vokse,“ siger Lars Kai Hansen.

■■Få mere at vide Lars Kai Hansen, professor, sektionsleder, DTU Compute, lkai@dtu.dk

DTU online course among world’s best

New AI study programme

RATING An online course from DTU Food is among the top 20 new

tion, and computer science, DTU is now establishing a new bachelor programme in artificial intelligence (AI). Students will work systematically with data and software, learning to master the many tools that form the basis of modern AI. Professor Lars Kai Hansen, Head of Studies and initiator of the new study programme says: “Artificial intelligence will be a central part of our future—and engineers on the programme will indeed be the digital designers of the future.”

MOOC e-learning courses in the world. The world’s leading search engine for MOOC courses—Class Central—has published a list of the 20 best MOOC courses launched in 2017. The Top 20 list is compiled on the basis of user reviews. One of them is a course from DTU Food on whole genome sequencing—a method that quickly and relatively cheaply maps the total DNA profile of microorganisms.

AI Integrating the subjects mathematics, physics, statistics, cogni-

| UDDANNELSE / EDUCATION | 19

NR. 3·2018

FOTO JOACHIM RODE

Målet for Danish Student ­Association for Rocketry er at deltage i Spaceport America Cup i 2020/21.

The aim of Danish Student Association for Rocketry is to participate in the space Port America Cup in 2020/21.

Studerende vil bygge deres egen rumraket RUM En ny studenterforening på DTU vil deltage i konkurrencen Spaceport America Cup i 2020/21.

Af Katrine Krogh-Jeppesen

Over 20 studerende med store drømme har sat sig for at bygge en raket, der kan flyve ikke mindre end ni km op i luften.

Derfor har de oprettet DanSTAR, ­Danish Student Association for Rocketry, som en forening under studenterorganisationen Polyteknisk Forening. Målet er at bygge raketten helt fra bunden, et ambitiøst projekt, som kommer til at kræve mange timer både på tegnebrættet og i værk­ stedet. „Vi er den første studenterforening i Danmark, der har sat sig for at designe,

RAKETPROJEKTETS SPONSORER Alumeco, Metalcenter Group, Sanistål, Swagelok, Air liquide, DTU Skylab, Polyteknisk Forening, Dansk Selskab for Rumfartsforskning og Copenhagen Suborbitals.

udvikle og teste sin egen raket og raketmotor. Det i sig selv er jo helt vildt. Og det helt overordnede mål er at stille op i konkurrencen Spaceport America Cup i New Mexico, USA, i 2020/21,“ forklarer en begejstret Rasmus Arnt, der er projektleder på DanSTAR. Mens alt arbejdet foregår i de studerendes fritid, er der også medlemmer, som har brugt deres 3-ugers kursusperiode på at arbejde med delelementer i projektet. Fælles for dem er, at de er drevet af drømmen om at bygge en raket. „Det har været en vild start. Først var vi over 100 medlemmer og et væld af under­grupper. Men vi fandt hurtigt frem til, at der skulle fokuseres. Vi har derfor lavet en strammere struktur og sat os nogle konkrete mål. Frem til december 2018 arbejder vi på tre delmål: En demonstrationsmotor, en teststand og en lattergaskøler. Nu er vi nede på godt

20 medlemmer, og der er kommet mere styr på tingene,“ fortæller Rasmus Arnt, og tilføjer, at han allerede har lært utrolig meget om både projektstyring og designprogrammer af at deltage i projektet.

Travlt i værkstedet De studerende kommer fra en bred vifte af uddannelsesretninger fra Produktion og Konstruktion til Geofysik og Rumteknologi. Og så er der to medlemmer fra Maskinmesterskolen, som meget belejligt ligger en spytklat væk fra DTU Skylab. De sidste medlemmer har allerede nu travlt i værkstedet, for designet til demonstra­ tions­motoren skal jo realiseres, og tegninger tilpasses.

Men hvorfor bygger man en demonstrationsmotor først? „Den motor, vi bygger nu, er alt for tung til selve raketten, men man bygger en testmotor, der kan teste teststanden

that will require many hours at the drawing board—and in the workshop.

“We’re the first student association in Denmark that has set out to design, develop, and test its own rocket and rocket engine—which is an incredible achievement in itself. The overall goal is to take part in the Spaceport America Cup competition in New Mexico, USA, in

■■Få mere at vide Rasmus Arnt Pedersen, studerende, rap@danstar.dk Læs mere om DanSTAR på www.danstar.dk, og på facebook.com/DanSTAR.DTU.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

Students to build own rocket SPACE More than 20 students with sky-high dreams are aiming to build a rocket that can fly no less than nine kilometres into the air.

They have therefore set up DanSTAR—Danish Student Association for Rocketry—as an association under Polyteknisk Forening (PF student association). The goal is to build the rocket from scratch—an ambitious project

og systemerne bagved,“ forklarer Jonas Palu­dan fra gruppen. „På den måde får vi mulighed for at indsamle den viden, der er nødvendig for at konstruere en mere avanceret raket­ motor. Hvilket igen gør det muligt for os at bygge vores raket.“ Lige nu har projektet allerede flere sponsorer, der bidrager med alt fra mate­ rialer til udstyr. Klubben søger dog funding, så de f.eks. kan købe en færdig kompressor. For skal alt bygges fra bunden, vil det forlænge projektet betydeligt. „Og vi vil jo gerne nå at se den flyve afsted, inden vi er færdige på studiet,“ griner de tre drenge med stjerner i øjnene.

dtu.dk/1803 2020/21,” explains enthusiastic DanSTAR project manager, Rasmus Arnt. While all the work is carried out in the students’ spare time, there are also team members who have spent their three-week course period working on sub elements of the project. All the team members are driven by a common dream—namely building a rocket. “We got off to an amazing start. To

begin with, we numbered over 100 members with loads of subgroups. But we quickly discovered that we needed to narrow our focus.

We therefore created a tighter structure and established specific objectives. Until December 2018, we will be working on three milestones: a demonstration engine, a test stand, and a nitrous oxide cooler.“

20 | SAMFUND / SOCIETY |

■ Kort nyt Rådgivning og projekter Ny platform skal fremme den cirkulære økonomi DTU har sammen med Miljøstyrelsen, DI og CHORA Connection lanceret benchmarking-platformen MATChE (matche.dk), hvor virksomheder kan screene, hvor parate de er til at omstille sig til cirkulær økonomi. Ved at svare på 30 spørgsmål får de highlightet styrker og forbedringspotentialer, og samtidig får de mulighed for at sammenligne sig med lignende virksomheder. De kan desuden få hjælp til at igangsætte konkrete innovationsprojekter, som kan styrke deres vækst og konkurrenceevne.

Projektet er støttet af Industriens Fond.

Fødevarekemisk rådgivning til EU DTU Fødevareinstituttet blev den 1. marts udnævnt til videnskabeligt referencelaboratorium for Europa-Kommissionen i forhold til procesforureninger i fødevarer samt metaller og nitrogenholdige stoffer i foder og fødevarer.

Instituttet har i forvejen rollen som EU-referencelaboratorium for antibiotikaresistens samt for pesticider i korn og foderstoffer og varetager tilsvarende opgaver for de danske fødevaremyndigheder.

Vindmølle spiller Nephew Vindmøllen følger tidens og vejrets gang. Og bandet Nephews nyeste tre sange under titlen Vinter-i-Ring vil i hele 2018 følge vindmøllens gang. Musikken er nemlig blevet integreret i den 200 meter høje Siemens Wind Powermølle, som testes i Østerild – tæt på Simon Kvamms hjem i Klitmøller – og kører nu i vindmøllens skiftende rytme.

Sangene vil altid lyde forskelligt, trukket ud til ukendelighed eller mere naturtro. „De vil følge vindens, årstidernes og livets skiften, men på en eller anden måde vil de alligevel altid vende hjem,“ skriver bandet på deres hjemmeside. Følg vindmøllens musik live på nephew.dk/overheard.

NR. 3·2018

DTU tager FN’s 17 verdensmål til sig PLATFORM Fremover skal FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling danne grundlag for

DTU’s forskning og uddannelse.

Af Henrik Larsen

I september 2015 vedtog 193 lande – herunder Danmark – FN’s plan ‘Transforming our world – The 2030 agenda for sustainable development’. Med til planen hører 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De fleste af målene har den fællesnævner, at teknologi vil spille en afgørende rolle i løsningen af de problemer, som skal bekæmpes. Derfor har DTU’s ledelse besluttet, at DTU skal tage verdensmålene til sig og bruge dem som platform for det fremtidige arbejde.

Verdensmålene trådte i kraft 1. januar 2016, og de forpligter verdens regeringer til at arbejde for at afskaffe fattigdom og sult, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs, bæredygtig økonomisk vækst osv. Goder, som store dele af klodens befolkning endnu kun kan drømme om at få del i.

COURSERA-KURSUS OM VERDENSMÅLENE På online-platformen Coursera udbydes et kursus om de 17 Verdensmål. Her får man en grundig introduktion til målene, hvordan de er udviklet, og hvordan de kan bruges. Kurset er udviklet og holdes af professor Katherine Richardson fra KU med input fra blandt andre professor Michael Hauschild, DTU Management. Se kortlink.dk/tgzn

„Nogle af de udfordringer, verdensmålene beskriver, er til at overskue i dag, men om 25 år vil de have udviklet sig til enorme problemer. Derfor er det nødvendigt, at vi handler nu, og at vi målretter vores prioriteringer og erkender, at noget er vigtigere end andet,“ siger rektor Anders Bjarklev.

DTU’s uddannelser giver allerede i dag færdigheder i bæredygtighed, innovation og entreprenørskab. Ikke mindst fordi det er essentielt for jobskabelse til den ungdom, der udgør en voksende andel af verdens befolkning. Også DTU’s strategi lægger vægt på bæredygtighedsdagsordenen. „At arbejde med bæredygtighed i stor skala giver nogle meget komplekse problemstillinger, så man kan tænke sig, at vores forskere skal se sig om efter nye samarbejdspartnere, som vi ikke hidtil har tænkt på, og som arbejder i samme retning. Og når vi prioriterer vores forskningsprogrammer, skal vi i endnu højere grad fremme projekter med bæredygtighedsmål. Jeg kan ikke få øje på et eneste institut eller center på DTU, der ikke på den ene eller anden måde kan være med til at løfte denne opgave.“ Universiteterne uddanner hvert år tusindvis af unge mennesker, og nogle af dem vil på et tidspunkt sætte sig på centrale poster i samfundet. Det giver ifølge Anders Bjarklev universiteterne et særligt ansvar:

FN’S 17 VERDENSMÅL 1. Afskaf fattigdom 2. Slut sult 3. Sundhed og trivsel 4. God Uddannelse 5. Ligestilling 6. Rent vand og sanitet 7. Bæredygtig energi 8. Anstændige jobs og økonomisk vækst 9. Industri, innovation og infrastruktur.

10. Mindre ulighed 11. Bæredygtige byer og lokalsamfund 12. Ansvarligt forbrug og produktion 13. Klimaindsats 14. Livet i havet 15. Livet på land 16. Fred retfærdighed og stærke institutioner 17. Partnerskab for handling

„Noget af det vigtigste, der foregår på universiteterne, er, at vi gennem uddannelserne former unge menneskers bevidsthed og følelse af ansvar for kommende generationer. Vi giver dem også en masse viden, som danner basis for alt det, de skal bruge de næste 50 år af deres arbejdsliv på. Der er ikke ret mange steder, hvor det er mere nærliggende at arbejde med de 17 verdensmål, end på universiteterne. DTU er i fuld gang.“ ■■Få mere at vide Anders Bjarklev, rektor, DTU Læs mere om FN’s verdensmål på www.verdensmaalene.dk.

Borgerinddragelse ved store anlægsprojekter DTU Vindenergi har bidraget til forskningsprojektet VVMplus, som har undersøgt, hvordan borgerne i nærheden af nye store vedvarende energianlæg som vindmølleparker kan inddrages i planlægningsfasen, så man tager hånd om deres bekymringer og de eventuelle gener, der måtte være ved at bo tæt på sådan et anlæg. Projektet er forankret på Aalborg Universitet, og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har også bidraget. Projektet er mundet ud i 11 anbefalinger, som henvender sig til kommuner, virksomheder og bygherrer. De er udgivet i en pjece, som findes på vvmplus.dk/dokumenter.

■ News in brief New platform to promote circular economy · Food chemical advice to the EU · Wind turbine plays Nephew · Citizen involvement in major construction projects

DTU embraces UN’s 17 Sustainable Development Goals PLATFORM In September 2015, 193 coun-

tries—including Denmark—adopted the UN’s plan ‘Transforming our world – The 2030 agenda for sustainable development’. The plan includes 17 Sustainable Development Goals to transform the world. A common denominator for most of these goals is that technology will play an essential role in solving the problems

that must be addressed. DTU’s management has therefore decided that DTU is to embrace the Sustainable Development Goals and use them as a platform for its future work.

The Sustainable Development Goals came into force on 1 January 2016, and they commit the governments of the world to work to eliminate poverty and hunger in the world,

reduce inequalities, ensure quality education, and good health for everyone, decent jobs, sustainable economic growth, etc.

“Some of the challenges which the Sustainable Development Goals describe are manageable today, but they’ll have developed into huge problems in twenty-five years,” says President Anders Bjarklev.

| SAMFUND / SOCIETY | 21

NR. 3·2018

FOTO MIKKEL ADSBØL

Nyt center for humane og veterinære diagnoser ANALYSE DTU opretter nyt center for diagnostik, der skal agere knudepunkt i et netværk af forskning, forretning og formidling.

Af Tom Nervil

DTU’s nyeste center, Center for Diagnostik DTU, udspringer af DTU Veterinærinstituttet og vil også i den første tid have en organisatorisk tilknytning til instituttet. Der vil være fokus på den veterinære diagnostik, men også det humane område vil komme til at fylde en del af centerets forskning, forretning og formidling. „Vi vil i første omgang fokusere på udbygning og videreudvikling af den eksisterende forretning, men det er samtidig hensigten at omsætte den nyeste teknologiske forskning til fremtidige diagnostiske løsninger,“ fortæller institutdirek-

tør Kristian Møller, der også er leder af centeret.

Centeret vil blandt andet øge fokus på samarbejdet med landbrugserhvervet, så værdifuld viden og data fortsat kan ligge til grund for det fremtidige veterinære arbejde. Det er desuden planen at fastholde og udvikle de analysemetoder, som anvendes i dag.

Det er hensigten at udbygge samarbejdet med DTU´s øvrige institutter, som beskæftiger sig med forskellige former for diagnostik. „Vi har allerede indgået aftaler med flere forskningsgrupper, som arbejder med diagnostikudvikling,“ fortæller Kri-

stian Møller, som ser et stort potentiale i et udbygget samarbejde her.

Hensigten med Center for Diagnostik DTU er ifølge prorektor Rasmus Larsen da også at sikre, at der bliver udviklet løsninger på tværs af forskellige forskningsområder, institutioner og landegrænser.

Satser på samarbejde „Det nye center er et led i DTU´s satsning på life science og bioengineering.

Det er et vækstområde, og det giver god mening at etablere et kompetencecenter for diagnostik på DTU. Vi ønsker at fastholde den kompetence, der er opbygget på DTU Veterinærinstituttet gennem en

FAKTA OM DTU’S DIAGNOSTIK • DTU’s diagnostik udfører ca. en mio. analyser om året fordelt på 150 forskellige test.

• 91 procent af de diagnostiske kunder er tilfredse med kvaliteten.

KILDER: KUNDETILFREDSHEDSANALYSE, NOV. 2017, DTU

lang årrække. Ved etablering af centeret skaber vi værdi af den seneste tids omprioriteringer med store forventninger til vækst og synergi med forskning, uddannelse og innovation på DTU,“ siger han.

Life science-miljøerne på DTU omfatter 14 institutter og centre, der er specialiserede inden for life science-forskning eller har life science-forskning som et vigtigt hovedområde. Alle 14 institutter og centre har et tæt samspil med virksomheder.

■■Få mere at vide Kristian Møller, institutdirektør, DTU Veterinærinstituttet, krmol@vet.dtu.dk

Mennesker på DTU / People at DTU

Af Marianne Vang Ryde

Birgith er på vej hjem ved halv to-tiden.

Hun er flexjobber og arbejder tre en halv time fire dage om ugen som sekretær på DTU Mekanik. „Jeg har været på DTU i 20 år, først i Informationssekretariatet, som det hed dengang, hvor jeg lavede drejebog for Åbent Hus og stod for det i mange år. Jeg var også med, da DTUavisen blev etableret som erstatning for universitetsavisen Sletten i 2004; styrede økonomi og udsendelse og deltog også lidt i designfasen.

Nu ser jeg ikke avisen så tit, men blader den igennem, når jeg tilfældigvis falder over den.

I 2006 mistede jeg min mand, og så blev jobbet for stressende for mig. Jeg forhørte mig rundt omkring på DTU,

og der var heldigvis mange, der kunne bruge en sekretær som mig. Efter nogle år i Økonomiafdelingen kom jeg til DTU Mekanik.“ Hvad er din største udfordring lige nu? „Min største bekymring er, om vi bliver lockoutet. Det gider jeg ikke. Men ellers har jeg ikke nogen udfordringer. Jeg er meget glad for mit flexjob, som jeg fik, da jeg efter en trafikulykke fik ødelagt min ryg med piskesmæld og diskusprolaps.

Jeg fik tilbud om invalidepension, men jeg ville allerhelst have et arbejde.

Jeg har en speciel stol og skal passe meget på ikke at udfordre min krop. Jeg tager ikke smertestillende piller mere, for så kan jeg ikke mærke, hvornår kroppen siger stop. Nogle gange tænker jeg, at jeg lige kunne blive en halv time mere, men

det går virkelig ikke. Så er der kontant afregning ved kasse et.“ Hvad gør dig mest glad? „Når arbejdet bare kører – jeg er nemlig arbejdsnarkoman og elsker mit arbejde, så det er ærgerligt, at jeg ikke så godt kan tåle det. Det gør mig virkelig glad at komme på arbejde.

Jeg sidder med forskningskontrakter og sørger for at få alle underskrifterne på, journaliserer og hjælper også med regnskab en gang imellem, for jeg er superbruger efter at have arbejdet i Økonomiafdelingen. Jeg er lidt af en blæksprutte.

Om et år når jeg pensionsalderen – så må jeg se, om jeg stadig kan have nogle timer på DTU. Det er dejligt at bruge sin hjerne og holde sig i gang. Den og fingrene fejler heldigvis ikke noget.“

New centre for human and veterinary diagnoses

People at DTU

ANALYSIS DTU’s latest centre—Centre for

We met Birgith Sølvblad on Knuth Winterfeldts Allé on one of the first days of spring.

Birgith is on her way home at 1.30 p.m. She is a flex worker who works three and a half hours, four days a week as a secretary at DTU Mechanical Engineering.

“I’ve been at DTU for 20 years—first at the Information Secretariat—as it was then

Diagnostics DTU, originates from the DTU Vet and will initially have an organizational association with the department. The centre will focus on veterinary diagnostics, but the human area will also form a central part of the centre’s research, business, and communication.

“Initial focus will be on expanding and further developing the existing business, but it’s also our intention to convert the latest technological research into future diagnostic solutions,” says Head of Department of DTU Vet, Kristian Møller, who also heads the centre.

The centre will—among other areas—focus on cooperation with the agricultural sector.

FOTO JEPPE MØLGAARD

BIRGITH SØLVBLAD, mødt på Knuth Winterfeldts Allé en af de første forårsdage.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1803 called—when I came up with the blueprint for the Open house event, which I organized for many years.

I was also around when DTUavisen was created as a replacement for the University newspaper Sletten in 2004; here, I managed finances and publication, and also participated slightly in the design phase.“

22 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

■ Kort nyt Navne og karriere Nye professorer Anne Ladegaard Skov, Chemical and Biochemical Engineering: Polymer Technology, DTU Kemiteknik Brian Elmegaard, Thermal Energy, DTU Mekanik Claus Hélix-Nielsen, Water Technology Innovation, DTU Miljø

Jubilæer Per Oluf H. Kjærbye, ekstern lektor, DTU Byg, 50 år 1/4 Niels Peter Munk, seniorforsker, DTU Aqua, 40 år 1/4 Ole Sigmund, professor, DTU Mekanik, 25 år 1/4 Merete Bothoft Ludwigsen, laborant, DTU Fødevareinstituttet, 40 år 15/4

NR. 3·2018

„Jeg kan bare godt lide NANOSTRUKTUR Cv’et ligner en

lang række af 12-taller med priser, anerkendelser, tillidsposter og bemærkelses­værdige forsknings­ resultater i imponerende mængder.

Men Anja Boisen er ikke en stræber, hun er bare ekstremt struktureret og lidt af et konkurrencemenneske.

Goddag er ansat i en nyoprettet stilling som team­ koordinator for de fastansatte studievejledere i Afd. for Uddannelse og Studerende. Hun kommer fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor hun både har vejledt unge mennesker om uddannelse og holdt skolechefer og andre ajour med lovgivningen på området. Ved siden af har hun påtaget sig opgaven som leder af et projekt om Fremskudt vejledning under Undervisningsministeriet, og det holder hun fast ved, indtil projektet slutter til september. Flere aftener og weekender er hun ude i forskellige udsatte boligområder sammen med de boligsociale medarbejdere for at komme tæt på de unge og hjælpe dem videre med uddannelse, fritidsjob osv.

Heidis første indtryk af DTU er, at det er et super tjekket sted. „Der er styr på tingene, men det er kæmpestort, jeg kan overhovedet ikke finde rundt – mon jeg nogensinde lærer det?“ Heidi Berggren Brøndal Pedersen

PRIVATFOTO

Farvel er ekspert i kemitekniske processer, hvor porøse materialer er involveret. Efter ph.d. og postdoc på DTU Kemiteknik i centeret AT CERE med fokus på modellering af olieindvindingsprocesser har hun været næsten tre år i Center for Olie og Gas – DTU. Her har hun blandt andet arbejdet med at bygge laboratorier, som kan håndtere eksperimenter med forskellige typer af olieindvindingsprocesser, der anvendes til at frigøre olie fra det kridt, det er gemt i nede i undergrunden. Nu fortsætter hun til Novo Nordisk, hvor hun skal arbejde med et andet porøst medie, nemlig filtre, der bruges til at separere de aktive stoffer i nye lægemidler. Sidsel føler sig godt rustet til opgaven, for det er grundlæggende de samme processer.

Sidsel Marie Nielsen

PRIVATFOTO

■ News in brief New professors · Anniversaries · Hello · Goodbye

Af Marianne Vang Ryde

Spørgsmålet er bestemt ikke nedsættende ment, men alligevel svarer Anja Boisen kategorisk nej til, at hun skulle være en 12-talspige. „Det ser jeg som sådan én, der panikker over ikke at have lavet sine ting; men jeg har altid taget det rimeligt afslappet.

Jeg kan bare godt lide at have styr på tingene, og så er jeg glad for den internationale konkurrence i forskningsverdenen.“ Styr på tingene har hun i den grad – helt ned til de enkelte atomer. Hun arbejder nemlig med de mindst tænkelige byggesten; laver f.eks. medicincontainere på størrelse med sukkerkorn, som skal sende medicin ind i kroppen gennem fordøjelsessystemet og gøre injektioner overflødige. Hun har også udviklet billige og banebrydende diagnostiske redskaber, som giver håb om at komme ubehagelige infektionssygdomme til livs.

Inden for ganske få år er der kommet usædvanlig mange store bevillinger Anjas vej; et ERC Advanced Grant, et Villum Kann Rasmussen Centre of Excellence og et Grundforskningscenter har hun landet, selvfølgelig på grund af sine visionære idéer, men nok også fordi hun har flair for at formidle sine idéer, så alle kan forstå dem. „Jeg har altid godt kunnet lide at skrive og har også selv læst mange ansøgninger, så jeg ved, hvor meget det betyder, at man hurtigt kan forstå, hvad der tales om.

Man skal både beskrive sin forskning og sandsynliggøre, at man kan gøre noget, som aldrig har været gjort før. Det er en hårfin balance,“ forklarer hun.

DTU var ikke første prioritet Hvis ikke Anja var kommet hjem fra et års ophold i USA på et skævt tidspunkt i forhold til optagelsesprøven til Journalisthøjskolen, var hun måske endt med at blive journalist som Mette Fugl, hendes store forbillede. For at få ventetiden til at gå, slog hun et smut forbi åbent hus på DTU.

“I just like having things under control” NANOSTRUCTURE With her top marks, awards, accolades, positions of trust, and long list of remarkable research results, her CV looks reads like a ‘who’s who of the scientific world. But Anja Boisen is not an overachiever—she is just an extremely structured person with a slightly competitive streak.

When asked Anja Boisen categorically de-

nies being an overachiever.

“For me, that’s sometimes someone who panics about not having everything done to perfection, whereas I’ve always been fairly relaxed. I just like having things under control, and I welcome the international competition that characterizes in the research world.”

She certainly has things well under con-

trol—all the way down to the atomic level, for Anja Boisen works with the smallest building blocks imaginable—e.g. medication containers the size of a sugar grain that send medicine into the body through the digestive system, thus dispensing with the need for injections. She has also developed inexpensive and groundbreaking diagnostic tools that offer

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 23

NR. 3·2018

at have styr på tingene“ „Men det var et frygteligt arrangement. Der stod to drenge i bunden af et kæmpe auditorium og fortalte, hvor svært det var at lave lineær algebra. Så jeg tænkte, her skal jeg aldrig være. Stemningen tiltalte mig slet ikke. Det var for uvedkommende og rigtig meget drenget.“ I stedet valgte hun RUC’s natur­viden­­ skabe­­lige basis­ud­dan­nelse, hvor man havde et par år til at bestemme sig for en faglig linje. Her fik hun en kvindelig mentor, der blev helt afgørende for, at hun tog fysik som overbygningsfag. Og fysikken viste sig at være så spændende, at drømmen om journalistikken blev opgivet.

Efter eksamen søgte Anja en ph.d. på KU – og fik et af de få afslag i sit liv. I stedet blev hun gymnasielærer og havde det ganske sjovt med det, indtil hun indså, at der var en vis risiko for at brænde ud som lærer. Hun så et opslag til en erhvervs-ph.d. på DTU og Danish Micro Engineering, en lille frontløber­ virksomhed, der arbejdede med nanoteknologi. Og sådan endte hun lidt tilfældigt alligevel på DTU, godt nok i Mikroelektronik Centret, der på det tidspunkt var en meget selvstændig enhed – og et ægte pionermiljø. „Alt var nyt, og det var rimelig nemt at etablere sig og finde sit eget felt – konkurrencen var ikke så hård som nu. Jeg kan godt lide at finde områder, der ikke er tæt besat i forvejen. Det giver ikke altid flest citationer, men det er mere spændende. Man har ikke samme bekym­ring om, hvorvidt man træder andre over tæerne eller skal løbe vildt stærkt. Og det er sjovt at prøve noget, som ingen eller meget få har prøvet før,“ siger hun.

Efter ph.d.en fik hun en postdocstilling og meget frie rammer til at etablere sig på et forskningsfelt. Hendes leder opfordrede hende til at søge Frejaprogrammet, en særlig forskningspulje, som netop var oprettet til at fremme kvinders rolle i forskningen.

Anja fik pengene, og derefter er det gået derudaf med den ene store bevilling efter den anden. I dag står hun med ansvaret for to store centre og 50 medarbejdere, som opdyrker helt nyt land inden for den medicinske verden: Nye måder at få medicin ind i kroppen og nye måder at bruge nanosensorer til at karakterisere medicinen og vise, hvad der sker med den på vejen ned til tarmen.

Overblik fremmer innovation Egentlig er det to centre med hver sin funding, IDUN Drug og IDUN Sensor, men i Anjas verden er de tæt forbundne:

„Hvis man kobler sensorerne til det mentor, eller når f.eks. L’Oreal for Women medicinske område, kommer der masser in Science spørger, om hun vil være domaf anvendelses­mulig­heder. Der er f.eks. mer i en konkurrence. meget lidt viden om, hvordan de tynde „Hvis man føler sig som en minoritet, poly­merlag, som indkapsler medicinen, skal der lidt mere opmuntring til. Man opfører sig, og hvor hurtigt de nedbry- skal kunne se, at nogen har gået vejen før. des i kroppen, og dér kan vores sensorer Når jeg valgte at læse fysik, var det også, bruges, ligesom de kan komme i spil i for- fordi min mentor gjorde det, og fordi der bindelse med diagnosticering,“ siger hun. var en kvindelig lektor på studiet. Som Koblingen er ikke kun en intellektuel studerende var det selvfølgelig ikke aløvelse for professoren; tid så fedt at være en af hun arbejder også med de eneste kvinder, men nogle helt konkrete visu- AA Det er vigtigt, at alle, siden har jeg ikke tænkt over det. Det kan endda elle værktøjer. På gangen fra gæstestuderende til uden for hendes kontor professorer, ved, hvordan være en fordel til en konference, for så bliver man hænger to store white- de passer ind i den store boards tæt beskrevet lettere husket.“ og fulde af post-its. Der helhed. Hamrer man Kun ganske få gange mødes Anja og hendes bare på sin egen mursten, har Anja følt sig diskrimineret. Værst da hun medarbejdere jævnligt eller er man i gang med og taler om, hvad de har at bygge en katedral? for nogle år siden var i Schweiz for at reviewe et gang i.

Anja Boisen institut. „Det er vigtigt, at alle, fra gæstestuderende til „Til middagen sagde professorer, ved, hvordan de passer ind i en af professorerne – helt alvorligt – at den store helhed. Hamrer man bare på sin kvinder ikke kunne tænke logisk. Det egen mursten, eller er man i gang med at mente han, der var masser af gode eksempler på: De kunne ikke spille skak, finde bygge en katedral?“ siger hun.

Anja har i det hele taget stærke menin- vej osv. Jeg prøvede at argumentere med ger om mødeformer. ham, men gav hurtigt op. Dagen efter „Der skal være struktur og et klart undskyldte institutdirektøren, en ameriformål med møderne, og alle skal have kaner, men jeg sagde, herregud, der går mulighed for at komme til orde. Hvis det ikke noget af mig for det. Det er jo mere bare handler om at informere én vej, så uheldigt, hvis han giver udtryk for den kan man lige så godt gøre det på skrift. holdning over for sine studerende.“ Jeg hader sådan nogle møder. Jeg kan næsten ikke sidde stille, har bare lyst til Hyggelæsning og puslespil For at få tiden til at slå til og ikke gå ned at løbe væk.“ med stress har Anja i øjeblikket kun få Kvinde i en mandeverden faste undervisningsforpligtelser: „Det er ligesom, nogen har det med Med flere store programmer og et anseligt antal bestyrelsesposter at passe er det sko; når man tager en ny opgave ind, må simpelthen ekstremt vigtigt for Anja ikke en anden gå ud,“ bemærker hun. at spilde tiden.

Til gengæld bruger hun en del kræfter „Hun spørger altid: Kan vi ikke gøre på at formidle både sin egen forskning og det på en smartere måde? Og det gælder alt det spændende, der sker på nanoombåde hendes forskning, mødeformen og rådet. Om det er et konferencebidrag eller ledelsesmetoderne. Hun ser altid mulig- et populært foredrag, så er det planlagt heder for at kombinere tingene ander- og gennemtænkt til sidste slide. Det er ledes,“ siger Anjas personlige assistent, vigtigt at gøre sig umage med formen, så videnskabelig koordinator Julie Rasmus- man kan fastholde tilhørerne – ellers tyr sen, der er lige så glad for struktur som de hurtigt til mobilen, siger hun. sin chef og synes, det er rigtig spændende Men når arbejdsdagen er omme, hvorat være en del af det dynamiske arbejds- dan slapper en travl kvinde som Anja så af?

Ja, hvor andre måske ville læse en bog miljø i Anjas program. „Men selv om hun har travlt, tager eller se Netflix, så kan hun godt hygge hun sig altid tid til at støtte og følge alle sig med at læse dokumenter fra en af sine medarbejdere, også de studerende, de mange bestyrelser, hun sidder i. Elsom kun er her kort tid. De skal vide, at lers nævner hun fitness og familie. Og i deres bidrag betyder noget for helheden,“ længere ferier på ødegården i Sverige kan tilføjer hun. hun finde på at tage fat på et håndarbejde Travlheden til trods siger Anja også ja, – eller kaste sig over den perfekte struktuhvis andre kvinder vil have hende som relle opgave: At lægge et kæmpe puslespil.

BLÅ BOG Anja Boisen er 51 år. Hun bor i Birkerød med mand og to børn på 14 og 16 år.

• 2018: Modtog Novo Nordisk Fondens Synergy Grant • 2017- : Faculty member i den danske afdeling af Singularity University • 2017: Modtog Alexander Foss’ Guldmedalje fra DTU • 2015: Blev leder af Grundforskningscentret IDUN • 2014: Blev medlem af Det kongelige Videnskabernes Selskab • 2013: Modtog ERC Advanced Grant • 2012: Modtog Sapere Aude-bevilling fra Det Frie Forskningsråd • 2012: Modtog EliteForskpris fra Uddannelses- og Forskningsministeriet • 2009: Blev leder af Villum Kann Rasmussen Centre of Excellence NAMEC • 2008: Modtog Villum Kann Rasmussenprisen, Danmarks største forskningspris på 2,5 mio. kr.

• 2007: Modtog Direktør Ib Henriksens pris for banebrydende sensorteknologisk forskning • 2007- : Medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og deres tænketank • 2005: Professor på DTU Nanotech • 2003: Lektor på Mikroelektronik Centret, DTU • 2000: Modtog AEG Elektronikprisen • 1994-97: Erhvervs-ph.d. på Danish Micro Engineering og MIC, DTU • 1993-94: Gymnasielærer på Vestre Borgerdyd og Sankt Annæ • 1993: Cand. scient. i fysik fra Roskilde Universitetscenter

SCAN TO READ FULL ARTICLES

hope of eradicating nasty infectious diseases.

In the past few years, an impressive number of large grants have come Anja’s way—an ERC Advanced Grant, a Villum Kann Rasmussen Centre of Excellence Award, and a Basic Research Centre Grant for her visionary ideas.

That said, her success is also a testimony to her ability to convey her ideas in such a way that everyone can understand them.

“I’ve always enjoyed writing and have read

many applications myself, so I know the importance of being able to quickly grasp what is being said. You both have to describe your research and demonstrate that you can do something that has never been done before.

It’s a delicate balance,” she explains.

Anja returned home following a year’s stay in the USA and wanted to do the entrance exam for the Danish School of Media and Journalism. And had she not had to wait for the

exam, she may well have become a journalist.

To pass the waiting time, she decided to attend an Open house event at DTU. “But it was a terrible event. Two male students stood at the bottom of a giant auditorium and explained how difficult it was to do linear algebra. So I thought to myself—this definitely isn’t for me. The atmosphere did not appeal to me at all. It was too irrelevant and altogether boyish.”

dtu.dk/1803 Instead, she chose RUC’s basic natural science programme, where students complete a couple of years of basic study before choosing an area of academic specialization. Her female mentor was key in her decision to choose physics as her graduate subject, and indeed physics proved so exciting that she forgot all about journalism.

24 | BAGSIDEN / THE BACK |

NR. 3·2018

Siden sidst på SoMe / SoMe since the last time

#DTUdk

Mastermind Find en kode på fem forskellige cifre (0-9). Nedenfor er nogle gæt på koden, og resultatet er vist til højre for gættet med et antal runde markeringer. Hver sort markering betyder, at et tal indgår i løsningen og er korrekt placeret. Hver hvid markering med et antal prikker betyder, at et tal indgår i løsningen, men ikke er korrekt placeret. Antallet af prikker viser, hvor mange pladser tallet skal flyttes for at komme til at stå korrekt. Sammenhold oplysningerne, og find koden.

Imens spændingen var størst, blev Facebookopslaget, lige inden ASIMprojektet skulle affyres, klart det mest like-høstende opslag siden sidst. Vi er glade for, at det gik efter planen!

Hint: Løsningerne kan alle sættes efter et almindeligt ord på tre bogstaver. Hvilket?

Se løsningen på dtu.dk/1803

Læs mere på side 6.

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium

AA So it can be in no other way, in a way.

Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

3

7

4

9

6

9

1

8

6

3

9

0

5

4

3

9

4

0

2

3 DTU Skylab @dtuskylab Almost there with our new light #installation #artistinresidence #creativeengineering #dtudk FOTO EMIL ENGELBREKTSEN

Projektet UniBikes består af DTU-studerende Sinan Okumus (tv.), KEA-studerende Ihsan Köse og Ercan Okumus (th.), som er faglært håndværker. Fortalt til Jeppe Mølgaard. „Vi vil gerne hjælpe de udvekslingsstuderende til rette med en cykel, så snart de lander i Danmark. Der er stor chance for, at studerende fra andre lande farer vild på markedet for nye og brugte cykler. Derfor tilbyder vi dem den service, at UniBikes kommer ved semesterstart, så de studerende kan få deres egen cykel på stedet.

Det hele vil foregå på en enkel måde til en månedlig pris, som vil inkludere en cykel med lås, lys og fri service. Vi håber på at få et godt samarbejde med DTU, så vi sammen kan tilbyde de udvekslingsstuderende at blive en del af den berømte, danske cykelkultur.“

Stine Lykke Wagner @stinewagnercph Nogle ingeniører er bare lidt sejere end andre #another­ dayattheoffice #dtudk

Memory Lane / Memory Lane

Hvad er der gang i? / What's up?

FOTO IHSAN KÖSED

De bedste fotos på Instagram.

Memory Lane I 1999 var DTU med til at gøre Danmark til en rumfartsnation. Den 23. februar blev Ørstedsatellitten sendt op fra Vandenberg Air Force Base i Californien, USA. Hermed gik den første dansk fremstillede satellit i kredsløb om Jorden.

Formålet med projektet var blandt andet at kortlægge Jordens magnetfelt. To stykker avanceret DTU-teknologi, et stjernekamera til navigation og et magnetometer til at måle magnetfeltet med, spillede hovedroller ombord på Ørstedsatelitten. Begge instrumenter blev kommercielle succeser inden for rumteknologi. Det gjaldt især stjernekameraet, som i 2008 havde mere end 30 internationale missioner bag sig.

Bestsellerlisten De mest solgte fagbøger hos Polyteknisk Boghandel 1 169 kemiske eksperimenter. Af Peter Hald på Aarhus Universitetsforlag, 2018.

2 Business Casen 361 - hele vejen rundt om gevinstrealisering. Af Martin J.

Ernst og Jimmy Kevin Pedersen på Varius Business, 2017.

Søren Kegnæs @kegnaes Transformation of DTU – Yesterday and today! #Transformation #dtuchemistry #dtukemi #kegnaes #kegnaesgroup #dtudk

DTU Aqua @aquascitech And some babies of Thorny Skate species. #fisheries #lab #analysis #stomachs #babies #cute #thornyskate #dtudk #aqua #dtuaqua #species #biology #research

3 Den undersøgende leder. Af Jørn Kjølseth Møller og Steen Hvid på

Samfundslitteratur, 2012.

4 Quantum Story. Af Jim Baggott på Oxford University Press, 2016.

5 Videnskabelse på universitetet. Af Tine Damsholt, Hanne Nexø Jensen og

Camilla Ø. Rump på Samfundslitteratur, 2018.

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 10. februar 2018 til 5.april 2018.

Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk

Telefon / Phone 45 25 78 78 Mail presse@dtu.dk Næste nummer / Next issue 11. junil 2018 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 14. maj 2018

Udgivelse / Publication Syv gange årligt / Seven times a year Ansvarshavende redaktør / Editor in chief Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm. dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), Louise Simonsen (lois@adm. dtu.dk), Vibeke Lykke Stenstrop (vilst@adm.dtu.dk), Jeppe Mølgaard (jemth@dtu.dk) og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk).

Annoncer / Ads DG Media. Telefon/Phone: +45 70 27 11 55. Mail: epost@dgmedia.dk. Web: www.dgmedia.dk

Oversættelse /Translation TextMinded Design og tryk / Design and print Datagraf Communications Oplag / Circulation 8.295 ex.