DTUavisen juni 2018

FOTO JESPER SCHEEL

NO. 4 · JUNI 2018

AA DTU kan noget med at inkludere fleksjobbere, især mennesker med autisme.

Af Ellen Vallentin Christiansen, autist og ansat som grafiker på DTU Nanotech

n www.dtu.dk/dtuavisen n redaktion@dtuavisen.dk n (+45) 45 25 78 78 n

18 FOTO NICOLAI PERJESI

CAMPUSLIV s. 16

FORBEREDELSE Når letbanen i 2024 kommer til Lyngby Campus, følger der rystelser og stråling med. Arbejdet med at sikre DTU’s superfølsomme udstyr er i fuld gang.

Følsomt udstyr skal sikres mod rystelser fra letbanen DTU-startups holder sig godt LEVEDYGTIGHED Virksomheder, der er startet på grundlag af patenter fra DTU, har en langt bedre overlevelses­ rate end danske startups generelt. Helt præcist 94 procent mod 54 procent.

94%

FORSKNING s. 9

PARTNER École Polytechnique i Paris er nyeste medlem af alliancen for europæiske tekniske universiteter.

École Polytechnique går med i EuroTech-alliancen

SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

FOTO ÉCOLE POLYTECHNIQUE - J. BARANDE

INNOVATION s. 10

2 | DET SKER / COMING UP |

NR. 4·2018

■ Dag for dag Månedens begivenheder

Anders Bjarklev, rektor, DTU

Bjarklev skriver / President's letter

Der er for få kvinder på DTU LIGESTILLING Andelen af kvinder på DTU

modsvarer ikke mængden af kvindelige talenter.

Selvom vi har talt om ligestilling mellem kønnene i årtier, må vi erkende, at der stadig er lang vej endnu. Her på DTU er andelen af kvindelige studerende stadig kun omkring 35 procent, og den vokser kun langsomt. Blandt medarbejderne er andelen af kvinder på flere niveauer også utidssvarende lav.

Der er i DTU’s bestyrelse og direktion et meget stort ø­ nske om, at vi trykker på speederen for at få flere kvindelige studerende og medarbejdere. For de studerende er det et foreløbigt mål at nå op 45 procent kvinder, hvilket svarer til fordelingen blandt dem, der kan søge om optagelse.

Indtil for få år siden var jeg selv overbevist om, at vi gav mænd og kvinder lige muligheder på DTU. Og på det formelle plan er det også rigtigt – vi har ingen regler, der hindrer kvinder i at arbejde eller studere på DTU. Men vi mennesker har desværre nogle indbyggede, ubevidste mekanismer, der giver uhensigtsmæssige resultater, når vi stræber efter ligestilling. De færreste af os kan AA Problemet er, at vi sige sig fri for at have forskellige former for bias, der ikke har tid til at vente fører til en ubevidst favorisering efter køn, alder, på, at vi overkommer etnicitet, geografisk oprindelse eller andet. Det er vores forskellige former ikke ond vilje, men en del af menneskets psykologi. for bias. Derfor må Derfor træner vi nu alle ledere i at identificere deres vi finde på praktiske ubevidste fordomme. foranstaltninger, der Problemet er, at vi ikke har tid til at vente på, kan tvinge os til at at vi overkommer vores forskellige former for bias. handle mere rationelt. Derfor må vi finde på praktiske foranstaltninger, der kan tvinge os til at handle mere rationelt. Vi er i fuld gang med at se på det sprog, vi bruger i rekrutteringen af studerende og i vores stillingsopslag.

Blandt vores professorer er andelen af kvinder kun 11 procent. Derfor har vi indført en regel om, at der altid skal være mindst én kvinde i bedømmelseskomitéen ved professoransættelser. Det lægger et ekstra pres på de kvinder, der påtager sig denne opgave, men det kan vi afhjælpe med sekretær­hjælp eller andre former for aflastning.

Jeg synes, vi udviser stor kreativitet i jagten på praktiske løsninger, der kan hjælpe på den skæve kønsfordeling. Men vi må erkende, at det stadig går for langsomt. Derfor kan vi blive nødt til at tage skrappere midler i brug.

Jeg ved godt, at mange slår syv kors for sig, når de hører ordet ’kvoter’. Personligt mener jeg heller ikke, at vi er dér endnu. Men vores tålmodighed bliver stadig kortere, og hvis intet andet virker, så kan det være det nødvendige skridt.

Too few women at DTU EQUALITY Despite decades of debate about gender equality, we still have a

long way to go. Here at DTU, the number of female students is still around 35 per cent with the figure only slowly increasing. The number of female staff at several levels remains unacceptably low, and DTU’s Executive Board and Board of Governors are strongly committed to accelerating the intake of both female students and staff.

Prins Joachim besøger DTU Roadrunners Bilen skal testes, og prins Joachim 18 jun

kommer som sædvanlig og beser bilen. Derudover giver han årets peptalk til alle de studerende, der har lagt sved og hjerteblod i at få bilen parat til årets Shell ECO-Marathon. Kig forbi torvet ved bygning 421 kl. 11-13 for lidt royal stemning.

Ørsted-lecture om konveks optimering MATEMATIK Professor Stephen Boyd fra Stanford University giver en Ørstedforelæsning med titlen ’Convex Optimization’.

Af Marianne Vang Ryde

Grøn Dyst For 8. gang holdes der Grøn Dyst.

22 jun

Konveks optimering har udviklet sig til et nyttigt redskab i forbindelse med mange forskellige former for matematisk modellering, regulering, dataanalyse, netværksdesign, signalbehandling m.m.

Professor Stephen Boyd fra Stanford University ­giver i sin Ørsted-forelæsning et overblik over matematikken og beregningsmetoderne i konveks optimering og kommer herunder ind på temaer som sparsity (dvs. løsninger med mange nuller) og relax­ation (dvs. omformulering til sim­plere modeller), der ofte optræder i forbindelse med brugen af konveks optimering. Se mere i kalenderen.

Studerende på Roskilde Festival 100 studerende har lavet 20 pro4-7 jul

■■Om arrangementet

Hundredevis af studerende pitcher deres grønne projekter til dommere fra både den politiske og industrielle verden. Vinderne får flotte pengepræmier. Kig forbi DTU Bibliotek på Lyngby Campus mellem kl. 10-17, og se alle de spændende projekter.

Der vil være underholdning af Lasse Rimmer og Kirsten Brosbøl, formand for folketingets SDG-netværk, ­åbner konferencen, og Flemming Besen­bacher, formand for Carlsbergfondet overrækker præmierne.

jekter, der skal gøre festivalen sjovere og mere bæredygtig. I år skal syv elbiler f.eks. forsyne madboder med strøm, en transportabel vindmølle skal testes, en alarm skal forhindre tyverier, og et ølspil skal træne et neuralt netværk. DTU’s TechLab har åbent i musik­dagene ved Trade Zone West.

Alle festival­deltagere er velkomne.

Shell ECO-Marathon i London DTU’s seje studerende stiller i år 5-8 jul

op i to kategorier: ’Længst på lite­ren’ og ’Autonome systemer’. Årets løb foregår i London, og 35 DTU-studerende er med. Held og lykke i begge kategorier.

Sommeruniversitet 5 DTU er langt fra lukket hen over aug

sommeren. I juni, juli og august er der 3 uges-sommerkurser, f.eks. feltkurser, hvor deltagerne skal ud og sejle, forskningsfordybelse, hvor man er i labo­ratoriet med en ph.d. eller postdoc, og kurser i innovation og entreprenørskab. Læs mere på kortlink.dk/u5p9

Introdag for nye studerende Fredag 24. august er der introdag 24 aug

for alle de nye DTU-studerende, som både skal møde rektor, dekaner, KABS’er og vektorer.

Tid: 25. juni kl. 15:15 Sted: Glassalen, Lyngby Campus bygning 101 Adgang: Alle er velkomne

Teknologidebat på Folkemødet DEBAT Cybersikkerhed og

bæredygtige fødevarer til diskussion i Techteltet.

Af Christina Tækker

Hvem skal bekæmpe cybertruslen mod Danmark, og er der big business i bære­ dygtige fødevarer? Det er nogle af de problemstillinger, som DTU debatterer i Techteltet på Folkemødet i år. Her er DTU, IDA, Engineer the future, Aalborg Universitet, SDU og Aarhus Universitet samlet.

Techteltet åbner torsdag 14. juni, hvor bl.a. DR-vært Kåre Nielsen fra Storenørd og Techtopia-vært og tidligere DR-journalist Henrik Føhns optræder. Aftenen slutter med en stor teknologifest, hvor den efter­hånden faste telt-DJ og tidligere transportminister Magnus Heunicke skruer på knapperne.

■■Om arrangementet Dato: 14. til 17. juni.

Se flere arrangementer i kalenderen på dtu.dk

■ Day by day HRH Prince Joachim to visit DTU Roadrunners · Green Challenge · Students at Roskilde Festival · Shell ECO marathon in London · Summer university · Intro day for new students

Hvor: Techteltet i C6, Allinge, Bornholm.

Adgang: Åbent for alle.

Læs mere: http://kortlink.dk/u5bm

Ørsted lecture on 25 June MATHEMATICS Professor Stephen Boyd

from Stanford University will give an Ørsted lecture on ‘Convex Optimization’.

Tech-debate at Folkemødet BORNHOLM Cybersecurity and sustain­ able foods will be the subjects of debate in the Technology tent at Folkemødet.

Doktorafhandling om brud og skader

TJEK Få fikset cyklen på

FOTO JOACHIM RODE

Lektor Brian Nyvang Legarth, DTU Mekanik, har gennem mange år arbejdet med den mekaniske opførsel af anisotrope materialer, det vil sige materialer, hvis mekaniske egenskaber varierer i forskellige retninger. Og han har skrevet doktorafhandlingen ‘Anisotrope materialers ikke-lineære mekanik – brud og homogenisering’, som han forsvarer den 18. juni.

Fiberforstærkede materialer tilhører gruppen af anisotrope materialer, men også materialer uden forstærkning udviser anisotrop opførsel. Det gælder især dem, der ændrer form permanent, efter en belastning. Afhandlingen præsenterer en række numeriske modeller til at forudsige udviklingen af brud og skader i anisotrope materialer. Brian Nyvang Legarths forskning viser, at

FOTO CYKELVEN

Gratis cykelservice hele året

FORSVAR Den 18. juni forsvarer lektor Brian Nyvang Legarth, DTU Mekanik, sin doktorafhandling om materialeskader.

Af Marianne Vang Ryde

| DET SKER / COMING UP | 3

NR. 4·2018

anisotropien både kan fremskynde og udskyde skadesudviklingen – eller helt ændre, hvor skaden i materialet optræder.

■■Om arrangementet Sted: DTU Lyngby Campus, bygning 101A, møderum 1 Tid: 18. juni kl. 14-18 Adgang: Alle er velkomne

campus, mens du passer arbejde eller studie.

Af Signe Termansen

I anledning af kampagnen ’Vi cykler til DTU’ tilbyder DTU gratis basal cykel­ service til ansatte og studerende. Det sker i perioden 1. maj 2018 - 30. april 2019.

Den gratis service består af justering, smøring, opstramning, lapning, luft i dækkene og generelt tjek af cyklens tilstand. Man kan derudover efter aftale tilkøbe ekstra reparationer og reservedele.

Ordningen hedder Cykelven, og det fungerer sådan, at en cykelmekaniker kommer forbi Lyngby og Ballerup Campus med sit mobile værksted hhv. hver og hver anden uge. Man booker en tid på forhånd, afleverer sin cykel inden kl. 9.00 på dagen for bookingen og kan hente den igen efter kl. 16.00 samme dag.

■■Om tilbuddet Sted: Lyngby og Ballerup Campus Tid: Hver tirsdag og fredag på Lyngby Campus samt fredage i ulige uger på Ballerup Campus frem til 30. april 2019 Adgang: Cykelven er for ansatte og studerende på DTU Book en tid med din DTU-mail, og læs mere på www.cykelven-portal.dk/dtu

FOTO DTU

CAMPUS RUNDT MED STAFETTEN 233 løbehold fik noteret tider på årets DTU Stafet, der blev afviklet 9. maj på løbestien rundt om Lyngby Campus i solrigt sommervejr. Vinderen af stafetten blev holdet ‘Get rekt motionister part 3’ i tiden 52:54. Hurtigste damehold blev ‘Gut The Fat Americans’ i tiden 1:04:50.

Doctoral dissertation on fractures and damage DEFENCE For many years, Brian Nyvang Le-

garth has worked with the so-called mechanical behaviour of anisotropic materials—i.e. materials whose mechanical properties vary in different ways.

He has written a doctoral dissertation on the subject which he will defend on 18 June. Fibre-reinforced materials belong to

the group of anisotropic materials, but also non-reinforced materials exhibit anisotropic behaviour—in particular those which change shape when subjected to load followed by immediate release.

Free bike maintenance all year round CHECK In connection with the ‘We cycle to DTU’ campaign, DTU is offering basic bicycle maintenance to all staff and students. The service is available from 1 May 2018 to 30 April 2019.

The free service covers adjustment, lubrication, tightening, repair, tyre pumping and

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1804 general bike maintenance. Additional repairs and spare parts can be purchased.

The scheme—which goes by the name of ‘Cykelven’ (bike buddy)—involves a bicycle mechanic visiting Lyngby and Ballerup Campus with his mobile workshop every week and alternate week, respectively.

4 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 4·2018

■ Kort nyt Forskere og resultater Ishockeylandsholdet udsat for blåt lys

FOTO DTU FOTONIK

Forskere fra DTU Fotonik har udviklet en specialdesignet lampe, som blev brugt af det danske landshold under VM i ishockey. Lamperne har tidligere været brugt af svømmedamerne ved OL. Lamperne udsender blåt lys, som øger præstationsevnen, og de var hængt op i omklædningsrummet, så spillerne blev eksponeret for lyset lige inden kampen. Det blå lys sænker hormonet melatonin, som gør os trætte, og øger hormonet serotonin, der påvirker vores humør. Forskning viser, at det blå lys både kan hjælpe på humøret, sætte gang i energien og have indflydelse på kortidshukommelse, indlæring og døgnrytme.

Mineaffald bliver til byggematerialer DTU er partner i et nyt EU-projekt, der skal nyttiggøre mineaffald i byggematerialer. Forskningsgruppen ’ZeroWaste Byg’ fra DTU Byg deltager i projektet, hvor de sammen med de øvrige partnere vil fokusere på udvinding af kritiske råmaterialer fra mineaffald og samtidig arbejde med at ’opgradere’ materialerne til nyttige råstoffer, som kan bruges til produktion af byggematerialer. Udvinding af råmaterialer som eksempelvis litium, der anvendes i batterierne til vores smartphones, er vanskeligt og miljøskadeligt, derfor er der behov for at finde alternative metoder til at fremskaffe dem.

Tangmarken er høstet

FOTO KASPER LENDA ANDERSEN

Det blev i alt til 1,5 kg sukkertang og 289 gram søl per meter reb, da der for nylig blev høstet på Dansk Skaldyrcenters tangmarker i Limfjorden, blandt andet ved Fur. Tanghøsten er resultatet af forsøg med at spire de to tangarter i klækkeriet, før de sættes ud på liner i Limfjorden. Ph.d.-studerende Peter Søndergaard Schmedes fra DTU Aqua siger, at det er et tilfredsstillende høstresultat, især for sukkertangen, da tidligere forsøg har vist gennemsnitsudbytte på ca. 1,1 kg per meter. Målet er at optimere dyrkning af tang, så det bliver attraktivt som fødevareproduktion.

■ News in brief Denmark men’s national ice hockey team exposed to blue light · Seaweed field harvested · Mining waste transformed into building materials

Snart kan alle handle energi med blockchain PROSUMERS Med blockchain-teknologi vil alle solcelleejere i fremtiden kunne

producere og sælge energi på lige fod med store energiproducenter.

Af Jeppe Mølgaard

Salg af energi går traditionelt en vej: Energi­selskaberne producerer, og forbrugerne betaler.

Men systemet er ved at ændre sig, for den stadigt stigende udbredelse af private solceller og varmepumper åbner muligheden for et nyt energisystem. Et decentralt energisystem, hvor alle producerer og sælger energi til hinanden på et blockchain-netværk.

Faktisk er en verden, hvor alle boliger med solceller og varmepumper forvandles til deres egne små kraftvarmeværker, ikke så langt ude i fremtiden.

Fem procent af verdens energitransaktioner foregår allerede på et decentralt netværk, hvor private boliger med sol­ celler sælger strøm til andre husholdninger. Det tal forventes ifølge World Energy

Council at stige til 25 procent inden 2025.

Pierre Pinson fra DTU Elektro forsker i fremtidens energisystemer, og ifølge ham er der to årsager til, at vi ser denne udvikling netop nu: „Vi får hele tiden flere ’prosumers’, som er husholdninger, der både forbruger og producerer energi. Samtidig gør udbredelsen af blockchain-teknologien, at vi nu kan fordele energi på en smart måde imellem dem.“ Danske udfordringer Hvis vi ser på Danmark, så steg antallet af aktive solcelleanlæg fra omkring 5.000 i slutningen af 2011 til cirka 80.000 i begyndelsen af 2013. Siden da er udviklingen gået meget langsomt fremad til ca. 96.000 aktive anlæg i 2017 ifølge tal fra Energistyrelsen. Den træge udvikling herhjemme de seneste år kan ifølge

Pierre Pinson have noget at gøre med, at det ikke er fordel­agtigt nok at være solcelleejer. Det er nemlig ulovligt for private at sælge energi i Danmark. „Vi skal skabe mere incitament til at investere i eksempelvis solceller. Det gør vi, hvis vi lader folk sælge den energi, som de selv producerer,“ siger han og understreger, at en økonomisk gevinst til solcelleejere også vil gavne den grønne omstilling.

Mens der således stadig findes politiske barrierer i Danmark for at skabe et fælles energinetværk, så går udviklingen hurtigt i udlandet.

I andre lande udnytter man nemlig blockchain-teknologi til at skabe en ny måde at holde styr på eksempelvis energitransaktioner på et elmarked, hvor alle er i fri konkurrence med alle. Så i stedet for at forære sine solcellers overskudsstrøm

Soon everyone can trade energy with blockchain PROSUMERS Using blockchain technology,

solar cell owners will in future be able to produce and sell energy on an equal footing with the major utility companies.

Traditionally, the sale of energy moves in one direction only: consumers pay for the energy the utility companies produce.

But the system is changing, as the grow-

ing use of private solar cells and heat pumps is opening up the possibility of a new energy system—one that is decentralized, where everyone can produce and sell energy through a blockchain network.

The prospect of a world where all homes with solar cells and heat pumps are transformed into miniature CHP plants is not that far off.

Five per cent of the world’s energy transactions already take place via a decentralized network where private households with solar cell capability sell electricity to other households.

According to the World Energy Council, this figure is expected to rise to 25 per cent before 2025.

| FORSKNING / RESEARCH | 5

NR. 4·2018

FOTO ALL OVER PRESS. ILLUSTRATION OTW A/S

ASIM-observatoriet har taget fotos af de første kæmpelyn RUMLYN Forskere fra DTU Space har fået optaget og analyseret de første fascinerende billeder af et voldsomt uvejr over Jorden ved hjælp af ASIM-observatoriet på Den Internationale Rumstation.

Af Morten Garly Andersen

Drevet af nye tech-virksomheder Der findes mange nye blockchain-selskaber, som kæmper for at udvikle fælles energinetværk flere steder i verden. Den australske virksomhed Power Ledger er det kendteste eksempel, efter de har etableret demonstrationsprojekter i Thailand, Indien og Australien.

Det fik de råd til med støtte fra offentligheden. De rejste nemlig 26 mio. dollar ved en global fundraiser – en såkaldt ’Initial Coin Offering’, populært forkortet ICO. Ifølge beregninger fra Reuters, vil startup-virksomheder, der beskæftiger sig med energi og blockchain, rejse omkring 200 millioner dollar i år alene fra ICO’er.

Og noget tyder på, at det kan være en god forretning at investere i fremtidens energinetværk, fastslår en ny rapport om digitaliseringen af energimarkedet fra Inter­national Energy Agency: „Digitalisering kan gøre det nemmere at distribuere og opbevare energiressourcer fra eksempelvis solceller og sælge overskydende energi til elnettet. Nye værktøjer som blockchain kan bidrage med at gøre elhandelen lettere inden for lokale energisamfund.“ Også industrien tror på, at vi kommer til at se forandringer. Ifølge en analyse foretaget af World Energy Council tror 14 ud af 15 førende energivirksomheder som eksempelvis Statoil, at blockchainteknologi kommer til at disrupte måden, vi sælger energi på. 13 af de virksomheder tror, det kommer til at ske inden for fem år. „Udviklingen får en selvforstærkende effekt, fordi flere forbrugere i dag går op i bæredygtighed. Vi har mulighed for at være med i denne udvikling i Danmark,

ENERGI OG BLOCKCHAIN Blockchain, som er teknologien bag bitcoin, er en sikker måde at handle med data – f.eks. kWh fra solceller. Data, som udveksles, regi­ streres til evig tid i en offentlig datakæde – en såkaldt ’ledger’.

Alle servere, som er en del af blockchainnetværket, beskytter data-kæden mod at blive manipuleret. Man vil altid kunne gå tilbage i kæden og se tidligere energitrans­ aktioner.

Prisen for at sælge og købe energi på netværket afhænger alene af udbud og efter­spørgsel.

Mærsk har eksempelvis lagt hele deres produktionsvej på en blockchain – det samme kan gøres med et energinetværk.

Lyn-fænomener 80-100 km oppe Elvere er hurtigt ekspanderende ringe i den øvre del af atmosfæren, som dannes 80-100 km over Jorden, når elektroner støder sammen med nitrogenmolekuler under tordenvejr. Disse ringe kan brede sig over flere hundrede kilometer.

De er blandt de kraftigste synlige fæno­mener over tordenskyer, som samlet kaldes Transient Luminous ­Emissions (TLEs).

INITIAL COIN OFFERINGS (ICO) Ny måde, tech-firmaer kan rejse kapital på fra offentligheden. Minder meget om aktie­ handel, det foregår bare på en blockchain.

Når man støtter et projekt, køber man digi­tale coins i form af kryptovaluta. Når en ICO er slut, frigiver selskabet flere coins på en online-kryptovalutabørs, hvor prisen typisk stiger hurtigt, hvis selskabet er suc­ cesfuldt.

FOTO ESA

til staten kan ’prosumeren’ sælge energien på el-nettet til højeste udbudspris.

ASIM-observatoriet, der blev opsendt og monteret uden på Den Internationale Rumstation, ISS, i april, har nu leve­ret de første billeder af lyn og torden. Uvejret er optaget nær kysten ved øen Sumatra i Indonesien. Lynene ­nåede op i den øverste del af atmosfæren, hvor ASIM har registreret dem.

Og det ser ud til at være et af de meget fasci­nerende fænomener, som forskerne gerne vil undersøge, der er registreret. „Selvom skyerne delvis blokerede for lynet, viste vores instrumenter m ­ eget kraftige elektriske udladninger højt oppe i atmosfæren. Vi mener, det kan være et af de fænomener, der kaldes elvere,“ siger chefkonsulent på DTU Space, ­ Torsten Neubert, der er videnskabeligt ansvarlig for ASIM. „Vi har indsamlet 100.000 målinger i sekundet af denne fascinerende kraft i naturen. Det er sket med ASIM’s kraftige fotometre, der tæller fotoner, altså lyspartikler, og dermed registrerer, at en interessant hændelse finder sted.“

„Indtil videre er det kun de optiske instrumenter, der optager synligt lys, som er taget i brug. Der venter endnu mere spændende forskning forude, når de andre instrumenter er parate,” siger Torsten Neubert.

ASIM har flere typer instrumenter: Fotometre, der tæller fotoner, optiske kameraer samt røntgen-detektorer, der optager og måler indkommende stråling fra lyn og relaterede fænomener som elvere. De lyn, der undersøges, slår udad mod rummet og ikke nedad, som lyn der typisk ses fra jorden. Det sker omkring 20 til 100 km over jorden.

Nyt datacenter på DTU Målinger fra ASIM analyseres på et data­center på DTU Space, der er oprettet til formålet. Fra ISS sendes data til Jorden og videre til DTU Space via ESA’s operationscenter i Belgien. På DTU renses og sorteres data for blandt andet at fjerne ‘støj’, så de bliver brugbare for forskerne.

ASIM peger ned mod Jorden fra sin position på Columbus-modulet uden på ISS i 400 km højde. Fra denne posi­ tion kan instrumenterne observere energiudladninger fra lyn og relaterede processer i forbindelse med tordenvejr.

ASIM er forankret hos den europæiske rumorganisation ESA, men er dansk ledet. DTU Space står for den videnskabelige ledelse, og danske Terma har den tekniske ledelse af projektet.

■■Få mere at vide Torsten Neubert, chefkonsulent, DTU Space, neubert@space.dtu.dk

ASIM-observatoriet har sendt de første optagelser hjem til forskerne.

ASIM er den nederste kasse på Columbuslaboratoriet.

ASIM observatory has sent the first images back to the researchers. ASIM is the bottom box on the Columbus laboratory.

hvis vi gør markedet demokratisk og l­ ader folk sælge den strøm, de selv skaber,“ siger Pierre Pinson.

I dag er syv millioner solpaneler koblet til et blockchain-netværk, som man kan følge på nettet på electricchain.org.

■■Få mere at vide Pierre Pinson, professor, DTU Elektro, ppin@elektro.dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

Researcher Pierre Pinson from DTU Electrical Engineering conducts research into the energy systems of the future. In his mind, there are two reasons that we are seeing this development right now: “We are seeing a constant rise in ‘prosumers’—households that both consume and produce energy. At the same time, the spread of

the blockchain technology means that we can share energy between them in a smart way.”

In Denmark, the number of active solar cell systems rose from 5,000 at the end of 2011 to approximately 80,000 at the beginning of 2013.

Since then, there has been a very slow but steady development towards the 2017 figure of approximately 96,000 active systems.

dtu.dk/1804 ASIM observatory captures first images of giant lightning SPACE LIGHTNING The ASIM laboratory,

which was launched and mounted on the outside of the International Space Station (ISS) in April, has now captured the first images of thunder and lightning. The thunderstorm was captured near the Sumatran coast in Indonesia. ASIM seems to have registered

one of the very fascinating phenomena that researchers are keen to investigate.

“Although the clouds partially blocked the lightning, our instruments captured very powerful electrical discharges high up in the atmosphere,” says Torsten Neubert, Chief Consultant at DTU Space.

6 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 4·2018

Team af specialister henter millioner til DTU BEVILLINGER Et team, der hjælper forskere med at skrive ansøgninger, har haft positiv effekt.

Af Søren Ravnsborg

at fremme en bestemt udvikling, eksempelvis inden for sundhed eller miljø.

Forskeren kan også få træning i at præsentere sit projekt ved et interview i Bruxelles, når det gælder EU-midler. Og det kan være særdeles værdifuldt, pointerer Claus Henrik Andersen. „Det er vigtigt, at man ikke møder op med 30 slides, der blot genfortæller, hvad man allerede har skrevet i ansøgningen.

I stedet skal man medbringe ganske få, der præcist beskriver, hvordan denne teknologi har samfundsmæssig nytte, hvorfor den er så vigtig lige nu, og hvornår den eventuelt kan forventes at blive til et produkt til gavn for borgerne. Man skal tydeliggøre et helhedsperspektiv,“ understreger han.

■■Få mere at vide Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan, rdean@dtu.dk Claus Henrik Andersen, Afdelingen for Forskning og Relationer, cha@dtu.dk

FOTO COLOURBOX

Forskning af ypperlig kvalitet koster mange penge, og derfor besluttede DTU’s direktion for to år siden at etablere et team af forskningskonsulenter med særlige kompetencer i at søge midler fra fonde og offentlige myndigheder og ikke mindst med indsigt i arbejdsgange og dagsordener i Bruxelles.

Effekten er ikke udeblevet. Målt på ansøgningernes succesrate har det nye støtteberedskab på blot to år øget hjemtaget fra EU’s vigtige Horizon 2020-rammeprogram fra 180 mio. kr. til 300 mio. kr., fortæller kontorchef Claus Henrik Andersen, Afdelingen for Forskning og Relationer. „Målet er kort sagt, at vi skal være synlige, kendt og anvendt af forskerne på DTU. Det er et langsigtet perspektiv, men konklusionen indtil videre er, at vi både har travlt og viser resultater,“ siger han.

Baggrunden for den nye enhed med navnet Research Support DTU var, at DTU for få år siden måtte konstatere, at andelen af hjembragte midler var dalende og ikke stod mål med forskningens uomtvistelige kvalitet.

Man kunne også konstatere, at den internationale konkurrence om især EU-midler fra Horizon 2020 konstant er blevet skærpet, mens de hjemlige forskningstilskud fra staten vedblivende er faldende uden udsigt til ændring.

terne, men der var et behov for at placere deres gennemtrawling af udbud spotter noget, som det kunne være relevant og specialister i et centralt team. „Vi vidste, at vi havde dygtige for- givtigt for en forsker at investere tid i at skere, og at nogle af dem havde brug for byde ind på, og derefter tilbyder forskeen opfordring og hjælp til at finde de ren deres assistance. rigtige udbud. Vi har nu skabt en fokuForskeren tilbydes hjælp til et sam­ seret indsats, der ikke mindst styrker de arbejde af varierende omfang og intensitet afhængigt af forskerens forskningsmiljøer på DTU, ønsker og ansøgningens hvor man ikke tidligere har AA Det er vigtigt, at haft den store berøring med man ikke møder op karakter og sværhedsgrad.

EU og Horizon 2020. Hvis med 30 slides, der blot Konsulenterne hjælper man ikke har været vant genfortæller, hvad med formuleringer og i nogle tilfælde omskrivnintil det, kan det være overvældende at skulle forholde man allerede har ger af de ikke-faglige dele. sig til samtlige elementer skrevet i ansøgningen De kan også være behjælomkring blandt andet sam- Claus Henrik Andersen, kontorchef pelige med at lokalisere fundsbehov og samfundsefeventuelle partnere til et anfekt, som der stilles krav om,“ siger hun. søgerkonsortium, og de kan hjælpe med Research Support DTU har nu eksiste- ansøgningsportalerne, hvor en række ret et par år, og efter løbende ansættelser aspekter som etik, dataadministration, af specialister med de efterspurgte kom- åbenhed, kommunikation og inddragelse af andre aktører skal adresseres. petencer er der i dag 12 ansatte.

Det er afgørende, at konsulenterne har Komplekse ansøgninger en sikker fornemmelse for de skiftende Samarbejdet opstår enten ved, at en politiske dagsordener i EU og nationalt. forsker henvender sig med et specifikt Et udbud kan indeholde et mere eller ­ønske, eller ved, at konsulenterne under mindre specifikt ønske fra EU’s side om

Specialister påkrævet Forskningsdekan Katrine Krogh Andersen peger på, at forskerne nu har fået adgang til en specialiseret og kvalificeret service, der både hjælper dem med individuelle ansøgninger og med at opbygge relationer og netværk med stærke forskningsmiljøer i andre lande i forbindelse med tværgående samarbejder.

Noget af den nødvendige viden befinder sig ganske vist decentralt på institut-

SÅDAN GØR DU SOM FORSKER DTU-forskere kan få hjælp til alle ikke-faglige aspekter i forbindelse med ansøgninger om eksterne forskningsmidler.

Kontakt en af medarbejderne i Research Support direkte, eller skriv til den fælles postkasse researchsupport@dtu.dk.

Henvend dig så tidligt som muligt; så er der mere tid til sparring og desto bedre hjælp. Jo tættere du er på deadline, jo større risiko er der for, at der står flere i kø.

Avanceret forskning er kostbart, og det er ikke let at nå ind til EU’s pengekasser. Men det kan Research Support DTU hjælpe med.

Advanced reasearch is expensive and accessing the EU’s research funding pools is not easy matter—but Research Support DTU can help.

Team of specialists secure DTU millions FUNDING Top-flight research is a costly busi-

ness. Consequently, in 2016 DTU’s Executive Board decided to set up a team of research consultants specialized in securing funding from foundations and public authorities— and equally important—with an insight into procedures and agendas in Brussels.

The results so far have been impressive. In

just two years, the new unit has succeeded in boosting funding from the EU’s important Horizon 2020 framework programme from DKK 180 million to DKK 300 million, explains Claus Henrik Andersen, Head of Office for Research and Relations.

“Our goal is to be visible, known, and used by researchers at DTU. We’re adopting a long-

term perspective, but currently we’re busy and showing positive results,” he says.

The background for the creation of the unit called Research Support DTU was that a few years ago DTU realized that its share of funding was waning and not in keeping with the undeniable quality of its research.

DTU also noted that international compe-

tition for EU funding from Horizon 2020, in particular, was intensifying, while domestic government research grants were fallling.

Dean of Research, Katrine Krogh Andersen, points to the fact that DTU’s researchers now have access to a specialized service function that can help them prepare individual applications and develop relationships and networks.

| FORSKNING / RESEARCH | 7

NR. 4·2018

FOTO MIKAL SCHLOSSER

■ Aktuel ph.d.

Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU Redigeret af Tore Vind Jensen

Overfladeskanning kan forbedre strålebehandling Patienter med brystkræft behandles ofte med stråleterapi, hvor det er vigtigt, at patienten ligger på samme måde ved hver behandling.

Susanne Nørring Bekke fra DTU Nutech har arbejdet med et system, som optisk kan skanne overfladen på patientens hud og automatisk (og i realtid) foreslå små ændringer i patientens position.

Systemet kan derudover registrere vejrtrækningsbevægelser, hvilket er nødvendigt i nogle behandlinger, hvor patienten skal holde vejret under behandlingen. To forskellige patientstudier viste, at over­flade­skanningssystemet kan forbedre stråleterapi for brystkræftpatienter. Det blev dog også konstateret, at med den anvendte teknologi kan patientopstillingen ikke kun være baseret på over­ fladeskanningssystemet, og dermed vil røntgenbaseret billedtagning fortsat være en essentiel del af det kliniske workflow.

Professor Paul Pop fik hjælp til at udforme den helt rigtige ansøgning.

Professor Paul Pop got help to write the perfect application.

PROJEKT Paul Pop har ikke fortrudt, at han henvendte sig til DTU’s centrale Forskningsstøtte, da han skulle søge midler til et stort forskningsprojekt.

Af Søren Ravnsborg

Ansøgning til topkarakter Udbuddet handlede om Industrial Internet of Things (IIoT). Ansøgningen fik form af et konsortium med de fire andre tekniske universiteter i alliancen Nordic Five Tech – med Paul Pop som koordinator. De slog til lyd for, at en samlet forskningsmæssig og strategisk tilgang ville kunne sikre Norden en betydelig international position inden for IIoT. Ansøgningen faldt i bedømmernes smag og fik højeste udmærkelse. I alt 63 forskningsgrupper havde budt ind. Seks blev belønnet. Paul Pops konsortium modtog 30,6 mio. norske kroner, hvilket blot var fem procent under det ønskede beløb.

Før Research Support DTU blev etableret, deltog Paul Pop flere gange i større fælles informations­ møder om søgning af eksterne forskningsmidler.

Men de var ikke altid brugbare og lå nogle gange tæt på deadline for en ansøgning. Han er ikke i tvivl om, at den mere håndholdte hjælp, som forskningsstøtteenheden kan tilbyde, er til stor gavn for forskerne på DTU. „Det har stor betydning, at alle har kendskab til, at et team som Research Support eksisterer. Og det er lige så vigtigt, at det er transparent, både hvordan vi kan få hjælp, og hvordan det besluttes, hvem der skal have hjælpen, når der skal prioriteres.“

pute faced a major challenge. He had a project that perfectly matched a NordForsk tender under the auspices of the Nordic Council of Ministers—but he needed help with his application.

Firstly, he knew very little about NordForsk. Secondly, as something entirely new, the tender included a ‘hub’ requirement—i.e. a large group of collaborative partners.

Svejsninger i konstruktioner til havs – f.eks. havvindmøller – er udsat for stærke belastninger og korrosion, som kan medføre strukturelle fejl. Derfor er det nødvendigt med jævnlige inspektioner af konstruktionerne og eventuelt reparationer. Men det er en omkostningseffektiv udfordring: Hvis antallet af inspektioner er højt i en vindmølles levetid, så kommer der høje vedligeholdelsesomkostninger. På den anden side kan mangel på inspektioner resultere i risiko for høje omkostninger, hvis konstruktionen fejler.

Gustavo-Adolfo Ruiz-Muñoz fra DTU Vindenergi har derfor udviklet teknikker bl.a. baseret på, hvordan revner forplanter sig i konstruktionen, som kan finde det optimale inspektionsinterval for en svejset komponent. Teknikkerne kan være en hjælp i forhold til at udvikle omkostningseffektive løsninger, når det kommer til vedligeholdelse af offshore-konstruktioner.

■■Få mere at vide Paul Pop, professor, DTU Compute, paupo@dtu.dk

Application secures multi-million funding PROJECT Last year, Professor Paul Pop from DTU Com-

Billigere vedligeholdelse af havvindmøller

FOTO ALL OVER PRESS

I fjor stod professor Paul Pop fra DTU Compute med en betydelig udfordring. Han havde et projekt, der passede fortræffeligt til et udbud fra NordForsk under Nordisk Ministerråd. Men han havde brug for hjælp.

For det første kendte han ikke meget til institutionen NordForsk. For det andet indeholdt udbuddet som noget nyt et krav om en ’hub’, altså en større gruppe af samarbejdspartnere. Og for det tredje skulle han i sin ansøgning redegøre for, hvordan håndteringen af data ville bidrage til ’Open Science’, og hvordan køn ville blive inddraget i organiseringen af gruppen bag ansøgningen. „De dele af ansøgningen havde jeg absolut ingen ekspertise i. Og som forsker kan det være vanskeligt at overskue og dykke ned i alle delelementerne. Men hvis ikke de er skrevet rigtigt, kan det mindske mulighederne for at få succes med ansøgningen, uanset om det faglige element er upåklageligt,“ siger han.

I de følgende par måneder var han i tæt dialog med to af forskerkonsulenterne fra Research Support DTU, som blandt andet tog kontakt til NordForsk for at få en grundig forståelse af udbuddet og det nye ønske om en hub. „Jeg fik detaljeret og præcis feedback undervejs omkring det organisatoriske og det finansielle, og jeg var meget tilfreds med samarbejdet. Det er uhyre vigtigt for os som forskere at have den mulighed.

Konkurrencen er ekstremt hård, og for mit eget vedkommende har jeg, siden jeg kom til DTU i 2006, sendt omkring 65 ansøgninger og haft succes i 25 tilfælde. Man kan næppe undervurdere betydningen

af hjælp fra andre med erfaring i at udforme den helt rigtige ansøgning.“

På verdensplan er kræft den hyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme. De nuværende kræftbehandlinger er ofte baseret på en tilgang, hvor flere terapeutiske midler eller terapier kombineres. Det er svært at målrette behandlingen, så den er aktiv ved tumorerne, og i de fleste tilfælde medfører det desværre samtidig en forgiftning af patienten.

Derfor har Trine Bjørnbo Larsen fra DTU Nanotech udviklet en gelterapi – en gelé, der indeholder læge­ midler, og som kan sprøjtes direkte ind i tumor­vævet og dér frigive de aktive stoffer. Det øger koncentrationen af lægemiddel i tumoren og er langt mindre giftigt for patienten, da færre raske områder påvirkes af medicinen. Både alene og i kombination med strålebehandling viste prækliniske forsøg med gel-terapi, som omfattede både kemo- og immunterapeutiske midler, at den var de nuværende metoder overlegen. Det tyder på, at der er et stort potentiale for, at gel-teknologien kan blive en væsentlig del af fremtidige kræftbehandlinger.

And thirdly, his application had to explain how the handling of data would contribute to ‘Open Science’ and how gender would be integrated into the organization of the application group.

“I had absolutely no expertise in those areas of the application, and as a researcher it can be difficult to maintain an overview and assess all the various subelements,” he says.

FOTO JESPER SCHEEL

Hjælp til ansøgning gav million-bonus

Målrettet og mindre giftig kræftbehandling med gelé-terapi

■ Current PhD

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1804

A selection of the most recent PhD theses at DTU Surface scanning could improve radiation treatment · Gel therapy offers targeted and less toxic cancer treatment · Cheaper maintenance of offshore wind turbines

8 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 4·2018

ILLUSTRATION: OTW A/S EFTER FORLÆG FRA DTU

Sex-dufte skal bruges i kampen mod skadedyr BÆREDYGTIGHED En ny ugiftig teknologi kan hindre skadelige insekter i at formere sig. Det kan formindske brugen af pesticider i landbruget. gro. På den måde kan gærcellerne producere et sexDa idéen til opstartsvirksomferomon, som er fuldstændig heden BioPhero begyndte at identisk med det feromon, tage form for tre-fire år siden, som huninsekterne bruger var det ikke, fordi DTU-forskefor at tiltrække hannerne. ren Irina Borodina tænkte, at De biologiske feromoner det kunne blive en god forretbliver her­efter blandet med ning. Hun ville bare gerne gøre en vokslignende nedbrydesamfundet mere bæredygtigt. Irina Borodina lig masse, der spredes med Tanken bag BioPhero er at almindeligt sprøjteudstyr på udvikle feromon-baserede produkter, markerne. Når massen lander på afgrøder kan bruges som erstatning for kemi- derne, danner den en lille klump, der ske sprøjtemidler til at bekæmpe skade­ hurtigt tørrer på overfladen. Det betyder, insekter i landbruget. Idéen er at forvirre at stoffet er beskyttet mod UV-belysning haninsekterne med duftstoffer, så de ikke og regn, samtidig med at det frigiver ferkan finde huninsekterne og parre sig. omon over flere uger.

Feromoner er signalstoffer, som udUdskillelsen af feromonerne betyder, sendes af organismer til andre individer at haninsekterne bliver forvirrede og af samme art. Den miljøvenlige insekt- ikke kan finde huninsekterne og parre bekæmpelse er baseret på fermentering sig. Dermed bliver der ikke skabt larver af gærceller og skal være med til at skabe nok til at ødelægge planterne. et bæredygtigt landbrug til gavn for milEnder på vores spisebord jøet og vores helbred. „Jeg mener, at alle bør være med til at BioPhero vil bl.a. anvende teknologien gøre vores samfund mere bæredygtigt. til at beskytte rismarker i Asien mod Det bliver man specielt opmærksom på, skadedyr. Insekterne æder de spæde risnår man har børn, der spørger: ’Hvor planter indefra og ødelægger rishøsten. „Set fra et biodiversitets-perspektiv får vi olien fra’, ’hvorfor er der plastik i ­havet’, og ’hvorfor er frugterne over- er det bedre at anvende feromoner end sprøjtet’?“ siger Irina Borodina, der er insekticider. Feromoner virker kun på direktør for BioPhero og kom til DTU insekter af en bestemt art og påvirker som udvekslingsstuderende fra Litauen. ikke andre insekter. Insekticider dræber derimod alle insekter og deres naturlige Første feltundersøgelser fjender. Jo mere man sprøjter, jo sværere Irina Borodina er en af de kvindelige er det at opretholde en balance i naturen. frontløbere i virksomheden BioPhero. Hvis du kun forstyrrer få skadedyr, forSammen med resten af teamet har hun planter de sig ikke særlig meget,“ siger udviklet teknologien på DTU Biosustain Irina Borodina. i samarbejde med forskere fra Lund UniHun mener, at man har udtømt paletversitet. I dag har BioPhero fået investe- ten af kemikalier, der virker på insekter: „Skadeinsekter udvikler sig hurtigt ringer fra Syddansk Innovation og lejer sig ind hos DTU Science Park. Og nu og bliver immune over for insekticider. skal forskerne i gang med at udføre de Det ser man bl.a. med hærlarver, der første feltundersøgelser. har invaderet 28 afrikanske lande på to „Vores teknologi går ud på at produ- år og nu er på vej til Europa. Resultatet cere biologiske feromoner. De feromo- er, at landmænd bliver nødt til at bruge ner, der findes i dag, er kemiske og dyre dobbelte og tredobbelte doser af giftige at producere. Det betyder, at de hoved­ insekticider, som til sidst ender på vores sagelig bliver brugt til at bekæmpe skade­ spisebord.“ dyr i økologisk frugt med høj værdi som vindruer, æbler, blommer og citrusfrugter. Når vores teknologi er fuldt udviklet, håber vi at kunne konkurrere prismæssigt med insekticider,“ siger hun.

■■Få mere at vide I stedet for at bruge kemisk syntese Irina Borodina, direktør, BioPhero, kopierer forskerne huninsekternes bio- irina@biophero.com syntese ind i gærceller og får dem til at Læs mere på biophero.com/ Af Christina Tækker

I det grønne hav gemmer sig fire røde dråber. Det er dem, der er de interessante.

The sea of green conceals four red drops—these are the interesting ones.

Ny maskine skal hjælpe i jagten på nye enzymer MATERIALEJAGT Med en ny maskine udviklet på DTU

Nanotech vil industrien langt hurtigere kunne finde de bedst egnede enzymer til en bred vifte af produkter.

Af Tom Nervil

Industrien bliver mere og mere afhængig af produkter, der stammer fra biologiske materialer, som f.eks. enzymer. Forskere på DTU Nanotech har udviklet en maskine, der langt hurtigere end hidtil kan identificere de bedst egnede enzymer til en bred vifte af produkter.

For at biologiske materialer kan produceres eller anvendes korrekt, skal de ofte modificeres. For eksempel skal enzy­mer i vaskepulver kunne fungere ved en række forskellige temperaturer.

Hvilke ændringer, der er nødvendige at foretage, er dog ikke umiddelbart indlysende. I dag udvikles enzymerne ved at producere dem med mange forskellige ændringer og derefter se, hvilke der virker bedst til formålet.

At foretage ændringerne er hurtigt og nemt, men at opdage hvert enzyms egenskaber er både tidkrævende og dyrt. I et nyt projekt på DTU Nanotech vil forskere udvikle nye metoder til hurtig udvælgelse af de bedste biologiske materialer.

Metoden går ud på, at millioner af små dråber bliver sat på et stykke glas, og dråberne med de rigtige biologiske materialer bliver udvalgt ved hjælp af lys. „Den maskine, vi bygger, vil forankre de røde dråber til overfladen på mindre

end et sekund, og de grønne kan vaskes væk,“ siger professor Martin Dufva.

Den nye teknologi er mere end 1000 gange hurtigere end den nuværende.

Især virksomheder, der arbejder inden for bioteknologi, vil få gavn af det. I fremtiden vil også celler med gavnlige egenskaber (såsom god insulinproduktion) kunne vælges ved hjælp af denne teknologi.

Her og nu vil teknologien først og fremmest blive anvendt til industrielle applikationer, men det forventes, at den også kan finde anvendelse inden for indi­vidualiseret behandling.

Metoden er endnu kun på tegnebrættet, og der skal laves mange forskellige test endnu, inden den kan realiseres. „Den sværeste del er sandsynligvis at få alle faktorer til at spille sammen, så der skabes et protein i dråberne, et signal kan optages, og dråben forankres. Alt dette kræver, at mange forskellige reaktioner arbejder sammen,“ siger Martin Dufva, der har modtaget 2,4 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til projektet.

■■Få mere at vide Martin Dufva, professor, DTU Nanotech, martin.dufva@nanotech.dtu.dk

Pheromones in fight against pests

New machine in hunt for new enzymes

SUSTAINABILITY When the idea for the

HUNT FOR MATERIALS Industry is in-

start-up—BioPhero—began to form in her mind three to four years ago, DTU researcher Irina Borodina never imagined it might become a commercial success. She simply wanted to make society more sustainable.

The notion behind BioPhero namely is to develop pheromone-based products that

can be used as a substitute for chemical pesticides to combat pest insects in agriculture.

The idea is to confuse the male insects with aromas, so they cannot find the female insects and mate.

Pheromones are signal substances secreted by organisms to other individuals of the same species.

creasingly dependent on products sourced from biological materials—e.g. enzymes. Researchers at DTU Nanotech have developed a machine which far more quickly than ever before can identify the best-suited enzymes for a wide range of products.

In order for biological materials to be

produced or used correctly, they must often be modified—e.g. enzymes in washing powder must remain active at a range of different temperatures. However, the modifications that are required are not always obvious. Currently, enzymes are produced with many different modifications to see which work best for the selected task.

| FORSKNING / RESEARCH | 9

NR. 4·2018

Franske École Polytechnique går med i EuroTech-alliancen SAMARBEJDE 7. juni markerede rektorerne for de fire universiteter i EuroTech, at alliancen har fået et nyt medlem:

Den franske polytekniske læreanstalt École Polytechnique.

Af Marianne Vang Ryde

Alliancen EuroTech Universities, som DTU var med til at stifte i 2006, blev 7. juni udvidet med et fransk medlem, nemlig den polytekniske læreanstalt École Poly­ technique. Alliancens øvrige medlemmer er École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL) i Schweiz, Technische Universiteit Eindhoven i Holland, Technische Universität München i Tyskland.

Det har ikke været et mål i sig selv at udvide alliancen, siger prorektor Rasmus Larsen, for partnerne i EuroTech lægger mere vægt på det dybe og tætte samarbejde end på volumen. „Men vi tog kontakt til École Polytechnique, fordi de har den samme pro-

fil som os andre: et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde. Og vi ­mener, at de kan tilføre alliancen nye mulig­heder for strategisk forskningssam­ arbejde, adgang til fremragende infrastruktur, fælles uddannelser og ikke mindst for at få forskningsresultater til at gøre gavn for samfundet,“ siger Rasmus Larsen. „Hvert universitet har jo et helt økosystem af virksomheder, markeder og kapi­ tal omkring sig, som både studerende og forskere kan nyde godt af. Globaliseringen skærper konkurrencen på alle planer, og forudsætningen for, at vi kan være en stærk national ressource, er, at vi også er stærke på internationalt niveau. Det bliver vi bl.a. gennem en alliance som EuroTech.“

Eurotech har i øvrigt gjort sig bemærket på højeste niveau. Da den franske præsident Emmanuel Macron talte på Sorbonne om den fremtidige universitetsstruktur i Europa, hentydede han netop til Eurotech-alliancen som en god model. Macron taler i det hele taget for at styrke den tekniske videnskab som grundlag for vores samfunds fortsatte vækst og velstand.

Model for DTU École Polytechniqe er grundlagt i 1794, og den danske videnskabsmand H.C. Ørsted fik på forskellige måder tilknytning til den franske læreanstalt. Det eksperiment, som førte til Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, blev verificeret af André-Marie

Ampère, som var professor der, og Ørsted besøgte universitetet flere gange.

I Danmark diskuterede man netop i de år, at der skulle gøres noget for, at natur­ videnskaben kunne komme samfundet til gavn. Man havde tanker om at oprette en ingeniørskole, hvor håndværkere kunne opgradere deres uddannelse, men ­Ørsted mente, man skulle stræbe højere og gå ­efter en Polyteknisk Læreanstalt som den franske. „Sådan blev det som bekendt også, så man kan på en måde sige, at École Polytechnique er grundlaget for vores succes,“ siger Rasmus Larsen.

■■Få mere at vide Rasmus Larsen, prorektor, DTU-Provost@dtu.dk

FOTO ÉCOLE POLYTECHNIQUE - J. BARANDE

École Polytechnique blev stiftet som en militærskole under ­Napoleon, og er stadig underlagt det franske forsvars­ ministerium. De studerende er officerer i hæren, og universitets­direktøren er general. École Polytechnique was founded as a military academy under Napoleon and is still run by the French Ministry of Defence. The students are military officers and the university director its general.

École Polytechnique kaldes også l’X (udtales lix, red.) på grund af logoet, der symboliserer to krydsede kanoner. École Polytechnique is also referred to as l’X (pronounced lix, ed.) on account of the logo which symbolizes two crossed cannons.

French École Polytechnique joins EuroTech alliance COOPERATION The EuroTech alliance Uni-

versities, co-founded by DTU in 2006, welcomed a new member on 7 June—namely the French institute École Polytechnique. The alliance’s other members are École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL) in Switzerland, Eindhoven University of Technology in the Netherlands, and the Technical University of

Munich in Germany. Expanding membership was never a goal in itself, explains Provost Rasmus Larsen, as the EuroTech partners place greater emphasis on close cooperation than on volume.

“That said, we contacted École Polytechnique because they have the same profile as the rest of the group—an elite technical university

with international outreach. And we believe that the partnership offers new opportunities for strategic research, access to superb infrastructure, joint study programmes—and not least research results that benefit society,” says Rasmus Larsen.

“Each university has its very own ecosystem of businesses, markets, and capital which

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1804 the students and researchers can draw on.

Globalization means stiffer competition at all levels, and in order to be a strong national resource, we must also maintain a strong international presence.” École Polytechnique was founded in 1794 and the Danish scientist H.C. Ørsted was affiliated with the French institute.

10 | INNOVATION / INNOVATION |

■ Kort nyt Idéer og forretning Nyåbnet iværksætter-inkubator

FOTO CENTER FOR PLAYWARE, DTU

16 modificerede containere på i alt 1600 kvm udgør rammerne om den nye ’Future­box’ hos DTU Science Park.

Her fokuserer man på at udvikle de mest ambitiøse startups og universitets spinouts og matche dem med etablerede industrivirksomheder, investorer, erfarne mentorer og teknologieksperter. Alt sammen for at give startups de aller­bedste udviklings- og vækstbetingelser. Læs mere på dtusciencepark.dk

Robotfliser vinder pris i Singapore De interaktive robotfliser, der er udviklet på DTU, har vundet en pris for årets bedste innovative produkt ved Asia Pacific Eldercare Innovation Awards i Singapore. Robotfliserne fungerer som en lysende hinkerude, hvor man hopper fra farve til farve. Prisen gives for at være et eksempel på, hvordan man kan forbedre livskvaliteten for ældre.

Bag teknologien står professor Henrik Hautop Lund fra DTU Elektro.

LEO Pharma åbner sit maskinrum Med et nyt samarbejde mellem DTU Kemi og LEO Pharma Open Innovation platform kommer studerende helt tæt på udviklingen af lægemidler. En ny samarbejdsaftale med medicinalvirksomheden LEO Pharmas platform for Open Innovation betyder, at studerende på DTU Kemi kan lære mere om, hvordan der arbejdes med forskning og udvikling af lægemidler og få testet nye stoffer, som de selv fremstiller i forbindelse med kurser på universitetet, i et professionelt testmiljø.

patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet og frem til 15. maj 2018. I samme periode sidste år blev der indberettet 54 patentidéer.

■ News in brief Newly opened entrepreneur incubator · Robot tiles win prize in Singapore · LEO Pharma opens its ‘engine room’

NR. 4·2018

Nye virksomheder startet på DTU-patenter klarer sig godt VÆRDI En ny analyse viser, at startup-virksomheder bygget på DTU-patenter har en bedre

overlevelsesrate end tilsvarende virksomheder i Danmark generelt.

Af Peter Aagaard Brixen

Virksomheder baseret på opfindelser fra DTU skaber store samfundsmæssige værdier og klarer sig næsten dobbelt så godt som spinouts og startup-virksomheder generelt. Det viser en opgørelse baseret på tal fra Det Centrale Virksomhedsregister i perioden 2000-2017. Hvor 54 procent af spinouts og startups i samfundet generelt overlever i fem år, er det tilsvarende tal for virksomheder baseret på en aftale om IP-rettigheder fra DTU 94 procent.

Ud af de 70 virksomheder, der er oprettet på baggrund af DTU-patenter mellem 2000 og 2017, har kun fire drejet nøglen om, og samlet set er der blevet skabt 675 nye arbejdspladser. Firmaerne repræsenterer i alt en værdi på 3,46 mia. kr.

Rektor Anders Bjarklev glæder sig over tallene og fremhæver, at en række

af de mest succesfulde virksomheder, ud over at skabe hundredevis af nye arbejdspladser og solide overskud udmærker sig ved at løse store samfundsmæssige problemer og bidrage til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Det gælder blandt andet virksomheder som Amminex, der har udviklet nye kemiske løsninger til at reducere forurening fra dieselbiler, og Aquaporin, der har udviklet biologiske membraner til filtrering af vand.

Civilingeniør Jens Lage Hansen, der har været med til at starte Aquaporin, vurderer, at der er flere grunde til, at startups med IP-rettigheder fra DTU klarer sig bedre end startups i samfundet generelt: „Mange af de tekniske patenter, som bliver udtaget fra DTU, skaber helt nye teknologier og produkter på de markeder, de kommer ud på. Det giver i sig selv en styrkeposition uden konkurrence, hvor

startups med lavt teknologiindhold og produkter uden speciel differentiering på et etableret marked møder konkurrence fra dag ét.“ Aquaporins udvikling har v­ æret en lang rejse fra en idé om at kopi­ere naturens måde at filtrere vand på til et produkt, som kan rense vand i store industrianlæg. Det største marked for membranerne er filtrering af forbrugsvand i private hjem i Kina og rensning af spildevand fra industriel produktion. Et andet er afsaltning af havvand, som kan ske med lavere energiforbrug, og endelig har Aquaporin været en tur i rummet med den europæiske rumfartsorganisation, ESA, som ønskede at teste membranernes evne til at refiltrere vand på rumstationer.

■■Få mere at vide Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab, mthel@adm.dtu.dk

STOR VÆKST I STARTUPS

94%

Antal nystartede virksomheder (akkumuleret).

Number of start-ups (accumulated).

54%

2000

6 13

2005

23

2010

60

2015

66

2017 Overlevelsesrate efter fem år for DTU-virksomheder Survival rate for DTU companies after five years

Overlevelsesrate efter fem år for alle startup-virksomheder i Danmark (2013-2016) Survival rate for all start-ups in Denmark after five years (2013-2016)

3,46 mia. kr.

Samlet værdi af de 66 virksomheder Total value of the 66 companies

675

Antal ansatte i virksomhederne Number of employees in the companies

To DTU-startups vinder nyt legat

JURA De to studenter-startups VenomAid og Amino Wool vinder det nye Legal Desk-legat.

Af Jeppe Mølgaard

37

Det kan være svært at finde rundt i alt det officielle papirarbejde, der følger med, når man laver en startup-virksomhed. Man skal lave registreringer, få styr på ejeraftaler, og er man egentlig momsfritaget? Det bliver nu nemmere for de to DTU studenter-startups Venom­Aid og Amino Wool.

De har netop vundet Legal Desk-legatet, som giver dem for 10.000 kroner adgang til juridiske dokumenter og vejledning.

En af de to vindere, VenomAid, har ­lavet et slangebids-testkit, som igennem en

blodprøve kan spore, hvilken slange, der har bidt et offer. Dermed kan man hurtigt administrere den rigtige modgift til patien­ ten og sikre chancerne for overlevelse. Men før VenomAid kan realiseres og produktionen sættes i gang, skal projektet fra tegnebræt til virksomhed. „Der åbnede sig en mulighed i Legal Desk-legatet, fordi processen med det juridiske papirarbejde blev mere overskuelig,“ siger medlem af gruppen Jonas Jürgensen.

Amino Wool, beskæftiger sig med at udvikle bære­dygtig uld uden at bruge pels

fra dyr. Deres produkt er i stedet base­ret på rapskageprotein. De to grundlæggere, Thea Kristensen og C ­ ecilie Hansen, som studerer på DTU, havde nogle udfordringer med at få et CVR-nummer, men det har de nu fået sat i værk med Legal Desklegatet. „At få et CVR-nummer betyder, at vi kan starte funding og bringe projektet videre. Det gav os et boost,“ siger Cecilie Hansen.

■■Få mere at vide Læs mere på venomaid.com og www.legaldesk.dk

New companies based on DTU patents performing well

Two DTU start-ups secure new grant

VALUE Companies based on inventions from DTU create great value

establishing a start-up—e.g. registration documents, owner’s agreements, VAT exemption—can be a daunting task.

All this paperwork has now become that little bit easier for the two student start-ups—VenomAid and Amino Wool. The two businesses have each won the Legal Desk Award of DKK 10,000 which gives them access to legal documents that make it easier to make sense of all the official red tape.

for society and perform almost twice as well as spin-outs and start-ups in general. This is the finding of a report based on figures from the Danish Central Business Register for the 2000-2017 period. Where 54 per cent of spin-outs and start-ups generally survive for five years, the corresponding figure for companies based on an agreement on IP rights from DTU is 94 per cent.

LEGAL Making sense of all the official paperwork associated with

| INNOVATION / INNOVATION | 11

NR. 4·2018

FOTO ALL OVER PRESS

Med Bære­dygtig­ heds­beregneren kan en familie se, hvad en bæredygtig omstilling koster.

Using the Sustainability Calculator, a family can calculate the cost of sustainable transition.

■ Over grænsen Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Henrik Larsen

Minifabrik virker uden solskin Kemiingeniører ved hollandske TU/e præsenterede i 2016 en ’mini­ fabrik’, der kunne fremstille f.eks. medicin med sollys som energi­kilde.

Nu har de præsenteret en forbedret version, der kan arbejde med uformindsket styrke, uanset om det er solskin eller overskyet og på alle tider af dagen. Effektiviseringen er opnået ved et feedback­system, der automatisk hæver eller sænker hastigheden i produktionen, og som øger effektiviteten med 20 procent. Læs mere på bit.ly/2ky7cEi

Knoglebrud kan klares med tandlægemetoder

CO2 En gruppe DTU-studerende har udviklet en bæredygtighedsberegner, som de nu arbejder på at gøre frit tilgængelig på nettet.

Af Marianne Vang Ryde

■■Få mere at vide Kristian Mølhave, lektor, DTU Nanotech, kristian.molhave@nanotech.dtu.dk På sustain.dtu.dk/pnca findes en online version af beregneren.

Calculator works out the price of sustainable transition CO2 How can I live more sustainably? Most people know

how to reduce their carbon footprint—eat less meat, limit air travel, and provide better insulation of the home. But how many know how to weigh up the different actions against one another for maximum effect?

Associate Professors Kristian Mølhave and Stig Irving Olsen decided to solve this task with the help of a group of students. Their efforts resulted in the Sustainability Cal-

culator, which was tested by several families in connection with Grøn Fremtid’s sustainability festival in Lyngby, Denmark, on 2 June.

The media tends to focus on household carbon emission, but sustainable transition is about a great deal more than CO2. According to researchers, it should also address other parameters—e.g. how much water or other resources are consumed, how biodiversity is affected, etc.

Elastiske fibre kan revolutionere tøjet Forskere ved schweiziske EPFL har fundet en simpel og billig ­metode til at fremstile superelastiske, højtydende tøjfibre, der åbner mulighed for helt nye former for intelligente tekstiler og implantater i mennesker. Fibrene har allerede været brugt som sensorer i robotter og tøj. De små fibre er lavet af elastomerer og kan rumme elektroder og nanokomposit-polymerer. Fibrene kan detektere selv den svageste tryk- eller trækpåv irkning, og kan deformeres op til 500 procent uden at miste deres form. Læs mere på bit.ly/2ISpTgw

12 gange mere effektiv katalysator Forskere ved koreanske KAIST har udviklet en katalysator til brændselsceller, der er 12 gange mere effektiv, dobbelt så holdbar og 30 procent billigere end de hidtidige platin-baserede katalysatorer. For at nå dette mål kombinerede forskerne platin med nikkel og tilføjede derefter forskellige metalliske elementer for at opnå den bedste ydelse. Blandt andet fandt de ud af, at de kunne øge den katalytiske aktivitet ved at tilføje gallium. Læs mere på bit.ly/2JeQpEb

Også blyfri ammunition skader naturen Jagt med blyammunition er stærkt reguleret eller helt forbudt i mange lande på grund af risikoen for at forgifte dyr og natur. Men de alternative former for ammunition er heller ikke uden risici, fremgår det af et studie gennemført af forskere ved tyske TUM. Producenterne af jagt­ ammunition fremstiller mange former for blyfri ammunition bl.a. til jagt på vandfugle med kobber og zink, som imidlertid viser sig at være endnu m ­ ere giftige for miljøet end blyet.

Læs mere på bit.ly/2kuxKWX

FOTO ALL OVER PRESS

Hvordan kan jeg leve mere bæredygtigt? De fleste kender nok til alt det, man kan gøre; spise mindre kød, rejse mindre med fly, isolere huset bedre. Men hvordan kan man veje de forskellige handlinger op mod hinanden og finde ud af, hvad der giver den største effekt?

Det satte lektorerne Kristian Mølhave og Stig ­Irving Olsen sig for at finde ud af sammen med en gruppe studerende. Resultatet blev Bæredygtighedsberegneren, som blev testet af flere familier i forbindelse med foreningen Grøn Fremtids bæredygtighedsfestival i Lyngby 2. juni.

I medierne diskuteres det mest, hvor meget CO2, der udledes fra ens forbrug. Men bæredygtig omstilling handler om mere end CO2 og bør efter forskernes mening også forholde sig til andre parametre, f.eks. hvor meget vand eller andre ressourcer, der forbruges, hvordan biodiversiteten påvirkes osv.

Virksomheder som Novo Nordisk og Arla arbej­ der med et beregningsværktøj kaldet Natural ­Capital Accounting, som omregner miljøeffekten af forskellige handlinger til kroner og øre, for at få et overblik over, hvor og hvordan de skal sætte ind, så de får mest ud af deres grønne investeringer. Et regne­stykke kunne f.eks. gå ud på, hvordan man kan opveje miljø­ påvirkningen af en flyvetur ved at købe CO2-kvoter og få plantet nogle træer, der gør det godt igen.

Metoden er stadig under udvikling og indeholder en del usikkerheder, men den gør det trods alt muligt at afveje mange forskellige faktorer og få et grundlag for at tage en beslutning. Og hvad nu hvis man kunne få en tilsvarende vejledning til, hvordan man som privatperson nemmest ændrer sin livsstil,

så den bliver mest bæredygtig? Det har Kristian, Stig og de studerende forsøgt med deres bæredygtighedsberegner, der kan vise, hvad ens private forbrugsvaner faktisk koster, hvor stort problemet egentlig er, og hvordan man nemmest kan gøre noget ved det.

Bæredygtighedsberegneren er blevet testet af en række familier i Lyngby, som ville omlægge deres vaner for at blive så bæredygtige som muligt. Og alle familierne mente, den gav et godt overblik over, hvor meget deres indsats reelt ændrer. „De beløb, man får frem, er lidt som en forud­ sigelse af aktiekurserne eller en vejrudsigt fjorten dage frem i tiden, men de giver alligevel et overblik over, hvordan man bedst kan sætte ind og undgår at spilde tid og penge på ændringer, der har minimal effekt,“ siger Kristian.

Mange har et billede af, at det med miljøet er et kæmpe og uoverskueligt problem, men en positiv overraskelse ved beregneren var, at en persons miljø­ omkostninger ofte kun svarer til ca. en tiendedel af en årsløn. Det indikerer, at det skulle være muligt at gøre livet langt mere bæredygtigt, både for den enkelte og for samfundet, som kan sætte ind med afgifter de rigtige steder. „Det skal dog bemærkes, at metoderne til beregning af miljøomkostninger stadig mangler at medtage flere miljøeffekter, og prisen derfor sandsynligvis er noget højere,“ siger Kristian.

FOTO ALBAN KAKULYA / 2018 EPFL

Beregner sætter tal på prisen for en bæredygtig omstilling

Akutte knogle brud vil snart kunne behandles med en ny teknik, der er inspireret af de materialer, der bruges af tandlægerne. Forskere ved svenske KTH har udviklet en ny metode, som de siger, viser sig at have en hidtil uset klæbeevne, og som kan blive en løsning under de ekstremt vanskelige forhold i kroppens våde indre, hvor det er meget svært at få klæbemidler til at virke. Forskerne har gennemført succesfulde test af deres klæbemiddel på rotter. Læs mere på bit.ly/2HN0E1I

■ Cross borders News from DTU partners Mini factory works without sunlight · Bone fractures treated using dental procedures · Elastic fibres can revolutionize clothing · 12 times more efficient catalyst · Lead-free ammunition nature

12 | UDDANNELSE / EDUCATION |

■ Kort nyt Studier og navne Tre meter undervisningspris DTU Byg fik formelt overdraget DTU’s undervisningspris af dekan Philip Binning og rektor Anders Bjarklev ved en ceremoni i maj. Den næsten tre meter høje skulptur blev tildelt et undervisningsteam fra instituttet i december 2017. Teamet fik prisen for at udvikle et koncept, hvor studerende arbejder i såkaldte projektfamilier og angriber samme tema fra forskellige vinkler. En metode, der giver bedre studenterprojekter og bedre bidrag til forskningen.

Flere søger mod teknik og naturvidenskab

FOTO KAARE SMITH

Teknik og naturvidenskab er for ­første gang det største hovedområde på de danske universiteter, viser ny publikation fra Danske Universiteter. De tekniske og naturvidenskabelige uddannelser har de seneste ti år øget antallet af bachelorstuderende, og i 2017 blev samfundsvidenskaberne overhalet som det største af de fire hovedområder. Over 10.300 unge begyndte i 2017 på en uddannelse på det tekniske og natur­videnskabelige område – det hidtil højeste antal nye studerende.

NR. 4·2018

Ny uddannelse med fokus på en bæredygtig fremtid FREMTIDSSIKRING Bacheloruddannelsen ’Bæredygtigt Energidesign’ skal uddanne

ingeniører, der kan skabe fremtidens energisystemer.

Af Marianne Vang Ryde

Bæredygtig energi er afgørende for at sikre fremtidens velfærdssamfund. Hele verdens energisystem er under omstilling fra fossil til vedvarende energi, og det er en enorm teknologisk udfordring, som kræver nye teknologiske løsninger. Derfor opretter DTU bacheloruddannelsen ’Bæredygtigt Energidesign’, der skal imødekomme behovet for ingeniører med fokus på fremtidens energisystemer. „At basere fremtidens energi udelukkende på vedvarende energikilder betyder, at der skal findes nye løsninger i hele energisystemet med det elektriske net som det bærende element“, siger studieleder for den nye uddannelse, professor Joachim Holbøll. „Vi sigter på at uddanne ingeniører, der kan udvikle disse løsninger, så de er

både økonomisk, miljø- og samfundsmæssigt hensigtsmæssige.“ De studerende skal lære at designe intelligente apparater og finde innovative løsninger til energisystemer og de mange elementer, som indgår i f.eks. vindmøller, solceller, elbiler og lagring, og de vil desuden komme til at arbejde med effektiv brug af grøn energi fra sol og vind, analyse af big data og styring af energiforbruget.

Uddannelsen har også fokus på forbrugernes nye rolle som aktive medspillere i energisystemet, hvor løsninger, som bryder fundamentalt med dem, vi har vænnet os til gennem mange år, trænger sig på. „Det er vigtigt, at de fremtidige ingeniører, som arbejder med energi, bliver gearet til at tænke på dynamiske systemer med mange enheder, både store og små, som skal spille sammen. De studerende

lærer, hvilke redskaber, der kan bruges til at udvikle løsninger, som sikrer en stabil og bæredygtig energiforsyning. Og i modsætning til tidligere skal mange løsninger nu findes helt ude ved forbrugerne,“ understreger Joachim Holbøll.

Uddannelsen bygger på klassiske natur­ videnskabelige fag som matematik, fysik og programmering, suppleret med fagspecifikke fag inden for energi, hvor det elektriske system er det centrale element, som binder det hele sammen. Den innovative tankegang er en rød tråd igennem uddannelsen, så de studerende er i ’løsningsmode’ fra dag ét.

■■Få mere at vide Joachim Holbøll, professor, vicecenterleder, DTU Elektro, jh@elektro.dtu.dk Læs mere om ’Bæredygtigt Energidesign’ på kortlink.dk/u3tf

Mennesker på DTU / People at DTU ANINE JENSEN, mødt i Grønnegården, hvor hun havde installeret sig ved et bord med sin matematikbog en solskinsdag i maj.

Plaster vinder innovationspris Tre minutter til at pitche idéen og en kort spørgerunde over for et dommerpanel. Sådan var vilkårene for 83 studerende, der stillede op i DTU Skylabs Open innovation X-finale med 200 fremmødte eksterne gæster og studerende. Det vindende hold, ‘Lundtech’, modtog 30.000 kr. for en prototype på et højteknologisk plaster, som med indbyggede sensorer kan måle bevægelsesabnormiteter hos patienter med Parkinsons sygdom.

Kandidat på deltid Fra efteråret 2018 vil DTU tilbyde studerende muligheden for at blive kandidat på fire år i stedet for to. Det sker som led i en forsøgsordning, der er blevet lanceret af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Med forsøget kan studerende uddanne sig til kandidat sideløbende med, at de arbejder mindst 25 timer om ugen i en virksomhed eller offentlig organisation. Læs mere på kortlink.dk/u36c.

■ News in brief Three-metre high teaching award · More students studying technology and natural sciences · Patch wins innovation award · Part-time MSc programmes

Anine skulle forberede sig til eksamen i Basismat 2 som afslutning på fjerde semester af diplomingeniøruddannelsen Bygningsdesign, og hendes største udfordring lige den dag var selvfølgelig den forestående eksamen lørdagen efter – kl. 15-18. „Tidspunktet er lidt stramt, men Basis­ mat er lidt et hyggekursus, så jeg håber også, det bliver en hyggeeksamen. Det er i hvert fald ikke det, der presser mig mest.

Men jeg går og bekymrer mig om praktikperioden, der ligger på femte semester; mest fordi jeg vil så mange forskellige ting, at det er svært at spore sig ind på noget specifikt. Jeg har måske lidt for mange interesser.

Men jeg hælder mest til urban planning. Jeg kunne godt tænke mig at nørde nogle geografiske informationssystemer, og det er der god mulighed for i hele verden. Jeg vil rigtig gerne til udlandet, eventuelt også på studieophold. Men så skal jeg nok snart have det planlagt, hvis det skal være i 2019.

Det kunne f.eks. være Australien, for der er de rigtig dygtige til at forstå vand; finde ud af, hvor man skal bygge, hvad man kan bygge, hvor der vil komme oversvømmelser osv. Det er en af de store ting,

som man bruger geografiske informa­ tionssystemer til.

Jeg kunne også tænke mig at arbejde i udlandet. Der er så mange forskellige lækre kulturer, så man kan ligeså godt komme ud og opleve det hele – det er jo et kort liv.

Min kæreste har det ligesådan, og jeg er selv vokset op som expat-barn og har boet både i Mellemøsten og Singapore med min familie. Så det ville nok ikke undre dem, hvis jeg tog ud og rejste en hel masse.“

FOTO MARIANNE VANG RYDE

Af Marianne Vang Ryde

Hvad gør dig mest glad i dagligdagen på DTU? „Det sociale, men det er nok ikke atypisk.

Der er et helt vildt godt socialt miljø på DTU. Jeg har fundet de sødeste venner herude, og jeg nyder at være her.“ Har du flere eksamener? „Nej, men jeg har en treugersperiode, og så tager jeg et sommerkursus i august.

Jeg vil gerne have kurset Innovation Pilot overstået. Så har man jo fri et andet sted og kan måske undernormere og lave nogle flere ting, der passer en – få et studiejob eller sådan noget.

De obligatoriske kurser kan man lige­så godt få overstået; ikke fordi de ikke også

New study programme focusing on sustainable future FUTURE-PROOFING Sustainable energy is an essential component

in safeguarding the welfare society of the future. The entire world’s energy system is transitioning from fossil to renewable energy, which is a huge technological challenge requiring new technological solutions. DTU has therefore introduced the BSc study programme ‘Sustainable Energy Design’ to meet the need for engineers specializing in the energy systems of tomorrow.

kan være fede, men det er godt virkelig at have tid til at sætte sig ind i de ikkeobligatoriske, som man måske har mere passion for.“

People at DTU Anine Jensen, interviewed in Grønnegården on a sunny day in May when we found her at a table buried in her maths book. Anine was preparing for the Basismat 2 exam at the end of the fourth semester of the BEng programme in Architectural Engineering—and understandably—uppermost in her mind on at that particular day was her forthcoming three-hour exam (from 3.00 p.m to 6.00) on the following Saturday. “That’s not a lot of time, but Basismat is a fairly relaxed subject, so I hope it’ll be a fun exam as well.“

HØJDEPUNKT På en af årets første sommerlige dage holdt

DTU sin Årsfest 2018.

Af Henrik Larsen

Inden årsfesten for alvor gik i gang blev der budt velkommen til gæster, studerende og medarbejdere for enden af den røde løber. Og i år kunne DTU’s rektor, Anders Bjarklev, prorektor Rasmus Larsen og PF’s formand Lars Holm hilse på den netop udnævnte uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers.

Som en del af programmet underholdt percussionisten Marilyn Mazur og sangeren Cæcilie Norby.

Højdepunkter fra den akademiske fest Rektor Anders Bjarklev indledte årsfestens akademiske del og startede med at ønske den nyudpegede uddannelses- og

forskningsminister Tommy Ahlers tillykke med udnævnelsen. „Det glæder os på DTU, at du som en af dine første embedshandlinger deltager i vores årsfest: Vi ser frem til et godt samarbejde.“ Derefter var især innovation og entreprenørskab i fokus. „I sidste uge blev DTU kåret som det mest innovative universitet i Norden og det 9. mest innovative universitet i Europa. Innovation og entreprenørskab er godt for DTU, for vores samarbejdspartnere, men så sandelig også for Danmark, ja for hele verden.“ Men væksten kunne ifølge Anders Bjarklev have været større. „Vi har eksempler på, at vores internationale ansatte på grund af lovgivningen har måttet opgive at starte eget firma – og dermed har vi i Danmark måttet sige farvel til vækst og nye jobs.

Tænk, hvilket vækstpotentiale vi kunne have her i Danmark, hvis vi kunne fjerne barriererne for vores internationale ansatte.“ Afslutningsvis efterlyste Anders Bjark­lev lidt mere medvind på universiteternes vegne. „Men på DTU gør vi noget ved det. Her i april indviede vi Poul la Cour Tunnel på DTU Risø Campus, en helt unik vindtunnel: Her kan vi skabe op til tre gange orkanstyrke – på 90 sekunder! Se det, mine ærede gæster, det er medvind.“

Fem nye doktorer

Årets innovationspris

I løbet af det seneste år har fem forskere forsvaret den tekniske doktorgrad på DTU. Rektor Anders Bjarklev overrakte doktor­ brevsmapperne til Ken Haste Andersen, Kristian Sommer Thygesen, Anke Hagen, Steffen Foss Hansen og Morten Bache.

Centerleder John Heebøll modtog årets inno­ vationspris for at have inspireret mange unge til at turde tage springet og skabe de­ res egen virksomhed. Prisen blev overrakt af koncerndirektør Marianne Thellersen.

FOTO THORKILD CHRISTENSEN

Ny minister budt velkommen til DTU Årsfest

| UDDANNELSE / EDUCATION | 13

NR. 4·2018

DTU’s Guldmedalje DTU’s Guldmedalje tildeltes Knut Conradsen for en helt usædvanlig stor indsats gennem en helt usædvanlig lang periode på næsten 40 år i de øverste ledelseslag på DTU. „Som prorektor var han central i omstillingen af DTU til en uafhængig og selvejende insti­ tution, der er gearet til i meget højere grad at hente konkurrenceudsatte midler,“ sagde Anders Bjarklev.

year, DTU celebrated its Commemoration Day 2018. In addition to the glorious weather, the day saw the welcoming of a brand-new minister, a review of the year, and the presentation of numerous prestigious prizes. The day concluded with a dinner and party until dawn.

Prior to the start of DTU’s Commemoration

Day, guests, students, and employees were welcomed at the end of the red carpet. And this year, DTU President Anders Bjarklev, Executive Vice President, Provost Rasmus Larsen, and Chairman of Polyteknisk Forening (PF student association) Lars Holm were able to meet Tommy Ahlers, newly appointed Minister for Higher Education and Science.

Formand for Poyteknisk Forening Lars Holm indledte sin årsfesttale med et citat af Finn Ejnar Madsen, der ved Københavns Univer­ sitets årsfest i 1968 overtog talerstolen for at kritisere de studerendes manglende ind­ flydelse på universitetet og professorvældet. ”Vi er heldigvis kommet langt siden. Jeg er stolt af at være en del af et undervisnings­ miljø, hvor samspillet mellem de studerende, ansatte og universitetet forbedrer undervis­ ningen, skaber et eliteuniversitet og udvikler løsninger på samfundets problemer.

Desværre begynder de gamle toner igen at se dagens lys. Det er dog ikke længere et professorvælde, der kæmpes imod, men i stedet et ministervælde. Der er ikke længere tid eller plads til at give de studerende og ansatte indflydelse, som ellers er så central for både universitetet og vores demokratiske dannelse.”

G.A. Hagemanns Guldmedalje Tidligere dekan Martin Bendsøe fik overrakt G.A. Hagemanns Guldmedalje. Han er cand. scient. i matematik fra Københavns Univer­ sitet og ph.d. fra DTU i 1983. Han modtog dr.techn.-graden fra DTU i 1995 og er doktor honoris causa fra Université de Liege i 2010.

Årets undervisere

DTU tildelte i år DTU’s mest ærefulde grad, æresdoktoratet, til professor Paulo Martins, University of Lisbon, og gæste­professor på DTU Byg, Charles J. Weschler.

De studerende på DTU udpeger hvert år årets undervisere. Hæderen gik i år til Samel Arslanagic og Sten Schmidl Søbjærg. „I har gjort jeres undervisning exceptionel og hjul­ pet rigtig mange studerende. I har hjulpet dem længere end, hvad de selv havde troet muligt,“ sagde PF-formand Lars Holm i sin begrundelse for de to priser, der ud over hæderen består af en Georg Jensen-karaffel samt 25.000 kr.

Årets studenter-startup

Arbejdsmiljøprisen

Thomas Trebbien og Andreas Leth Bockhoff modtog årets studenter-startup-pris for ­deres virksomhed Trebo. Thomas og Andreas er begge diplomingeniører i maskinteknik og er i gang med en mastergrad i design og inno­vation. De har opfundet en unik maskine, der kan separere forskellige typer plastikaf­ fald. De har allerede en fungerende teknologi og mulige aftagere. Prisen blev overrakt af koncerndirektør Marianne Thellersen.

Årets arbejdsmiljøpris gik til arbejdsmiljøko­ ordinator Finn Paaske Christensen. „Finn har gennem en systematisk tilgang til etablerin­ gen af systemet for arbejdspladsvurdering opnået stor synlighed og fokus på et godt arbejdsmiljø, og han har med succes fået introduceret en arbejdsmiljøbriefing for alle nye studerende på første semester samt alle nye ph.d.-studerende og postdocer,” sagde Anders Bjarklev i sin begrundelse.

To æresdoktorater

New minister welcomed at DTU Commemoration Day PARTY On one of the first sunny days of the

PF-formand: Vi skal tage vare på hinanden

The programme also featured performances by percussionist Marilyn Mazur and singer Cæcilie Norby.

President Anders Bjarklev kicked off the academic part of Commemoration Day, and began his speech by congratulating the newly appointed Minister for Higher Education and Science Tommy Ahlers on his appointment.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1804 “We at DTU are delighted that one of your first actions as minister is to participate in our Commemoration Day: We look forward to working with you. Last week, DTU was named the most innovative university in the Nordic region and the ninth most innovative university in Europe. Innovation and entrepreneurship benefit DTU.“

14 | SAMFUND / SOCIETY |

Rådgivning og projekter DTU med i global bevægelse DTU er blevet medlem af UN Global Compact, et globalt netværk, hvis medlemmer forpligter sig på 10 principper inden for menneskerettigheder, arbejdsvilkår, miljø og anti-korrup­ tion. Baggrunden for medlemskabet er DTU’s arbejde med ligestilling, arbejdsmiljø og ikke mindst bæredygtighed, både i forskning, undervisning, innovation og forskningsbaseret rådgivning og i skabelsen af et bæredygtigt campus. UN Global Compact havde i 2017 over 12.000 medlemmer i 170 lande, og medlemskabet giver også en god mulighed for at skabe relevante netværk og erfaringsudveksle med virksomheder og andre organisationer. Se DTU’s ­letter of commitment på kortlink.dk/ty2c.

Autonome systemer skal vide hvor de er Efterhånden som automatiske systemer vinder indpas, og førerløse køretøjer, skibe og droner bliver en del af det offentlige rum, stiger behovet for præcis, pålidelig og hurtig positionering.

Forskningsprojektet Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer, TAPAS, skal kortlægge, hvordan man bedst muligt anvender nye systemer som Galileo sammen med ny informationsteknologi, så man kan leve op til disse krav. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har ansvaret for at skabe forudsætningerne for, at vi kan få det optimale ud af de mange nye satellitter, DTU Space er forskningsparter i projektet, mens ­Aarhus deltager som testområde. Læs mere på kortlink.dk/tyhc.

Modelregning på politiske energiudspil Forskere på DTU Management Engineering har udviklet en model, som kan give en hjælpende hånd til planlæggere og politikere, der skal skrue frem­ tidens energisystem sammen. Modellen ­TIMES-DK bliver i øjeblikket brugt til at regne på partiernes udspil til en ny energiaftale, og man kan på hjemme­ siden energiaftalen.tokni.com se, hvilke konsekvenser man regner med, at forskellige forudsætninger vil få. DTU invi­terer alle partier og organisationer til at få deres forslag gennemregnet med modellen og arbejder på at gøre den offent­ligt tilgængelig, så folk selv kan lege med forudsætninger og politikker.

■ News in brief DTU in global movement · Autonomous systems must know their whereabouts · Model for calculating political energy proposals

NR. 4·2018

FN og DTU arbejder sammen om en bæredygtig fremtid UDVIKLING Gennem UNEP DTU Partnership arbejder FN sammen med DTU for

renere energi og en klimatilpasset, bæredygtig udvikling i udviklingslandene.

Af Lasse Hemmingsen

Hvis verden, som vi kender den, skal bestå, så skal ny og eksisterende grøn teknologi implementeres hurtigere og bredere end nogensinde før. Et vigtigt led i den globale indsats er centeret UNEP DTU Partnership, hvis over 70 ansatte fra 27 lande holder til i FN Byen i Københavns Nordhavn.

For næsten 30 år siden gik det da­ værende Forskningscenter Risø sammen med FN’s miljøprogram og Udenrigs­ ministeriet om at skabe et center for ekspertise inden for energi og miljø i et udviklingsperspektiv. Resultatet blev UNEP DTU Partnership, der siden starten i 1990 er vokset støt i takt med de store globale klimadagsordener.

Først var CO2-udledning og klima­ forandringer helt centrale, og i dag arbej­der partnerskabet mod et klart mål om, at den globale temperaturstigning skal holdes inden for to grader. Og det mest nærliggende er at sætte fokus på udviklingslandene, for ikke alene er det her, befolkningerne bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, det er også her, potentialet for forandring er størst.

mer syv om udbredelsen af bæredygtig energi, bl.a. som hub for FN’s Sustainable Energy for All-initiativ.

Integreret del af DTU og FN’s Miljøprogram Selvom UDP er relativt ukendt af de fleste på DTU og holder til langt fra campus i Lyngby, så har partnerskabet et stærkt tilhørsforhold til universitetet.

UDP er en del af DTU Management Engineering, og samarbejdet er både administrativt og forskningsmæssigt. DTU Management Engineering har bl.a. ­været med til at analysere, hvordan energi­ effektivitet spiller sammen med adgang til energi og andelen af vedvarende energi.

Og DTU Vindenergi er bl.a. involveret i et projekt med minivindmøller i Kenya.

Placeringen i FN Byen har gjort det muligt at udvide samarbejdet med andre FN-

organisationer. For eksem­pel har UDP for nylig som de første lavet en cost/benefitanalyse på brugen af brændsel i flygtningelejre sammen med UNHCR. Samtidig er partnerskabet et såkaldt Collaborating center for FN’s Miljøprogram og en aktiv del af gennemførelsen af dets Climate Change Strategy and Energy Programme.

Gennemsigtighed er nøglen Med Paris-aftalen har alle verdens lande opsat specifikke mål for deres egen klima­ indsats. Det er derfor meget vigtigt, at man kan stole på og sammenligne deres resultater.

I kraft af UDP’s mandat vil centeret derfor de næste år – ud over de allerede eksisterende programmer – fokusere yderligere på arbejdet med gennemsigtighed og verificering i klimarapportering.

FOTO ALL OVER PRESS

■ Kort nyt

Teknologi i fokus En stor del af arbejdet i kontorerne i FN Byen og rundt omkring i verden har teknologi som et naturligt hovedfokus. UDP, som centeret kaldes i daglig tale, hjælper bl.a. udviklingslande med at analysere deres teknologibehov og muligheder og barrierer for implementering af teknologi til både klimatilpasning og reduktion af CO2-udledning.

Siden 2009 har flere end 60 lande ­været en del af dette arbejde, og i juni går yderligere 23 lande i gang med at se på teknologibehov og -muligheder.

UDP arbejder med et klart mandat fra FN og hen mod både Paris-aftalen og flere af FN’s 17 Verdensmål. Målet i ­Paris-aftalen om at holde klodens temperaturstigning under to grader er den altafgørende målestok, og aftalen nævner da også specifikt overførsel af teknologi som et kernepunkt.

Målet om de to grader blev endnu en gang gentaget i verdensmål nummer 13 om klimaindsatsen. Derudover arbejder UDP også dybdegående med mål num-

UN and DTU collaborate on sustainable future DEVELOPMENT If the world as we know it is

to endure, then new and existing green technology must be implemented faster and more widespread than ever before. An important player in the global effort is the UNEP DTU Partnership centre, whose more than 70 staff from 27 countries are headquartered at UN City in Copenhagen’s Nordhavn district.

It is almost 30 years ago since the then Risø National Laboratory, the UN’s energy programme, and the Ministry of Foreign Affairs of Denmark came together to create a centre of expertise within energy and environment with a developmental bias.

This resulted in the UNEP DTU Partnership, which since the start of 1990 has grown

in line with the major global climate agendas.

While carbon emissions and climate change were initially the main focus, the partnership is currently focused on keeping the global rise in temperature below two degrees.

The most obvious step is to focus on the developing countries—not only are their populations the worst affected in terms of cli-

| SAMFUND / SOCIETY | 15

NR. 4·2018

FOTO ALL OVER PRESS

Intelligente målere sikrer rent vand En tredjedel af det vand, der pumpes ud i Tanzanias byer, når aldrig ud til forbrugerne. Det går tabt på grund af utætte rør, installationer, der går i stykker, og vandtyveri. I Tanzanias største by, Dar es Salaam, går helt op til 50 procent af det rene vand tabt.

Med hjælp fra UNEP DTU Partner­ ship har Tanzania udarbejdet en handlingsplan med intelligente vandmålere som en løsning på problemet. „Det er en kæmpe udfordring at digi­ talisere vandforsyningen i forhold til investeringer, træning af personale og

manage­ment af systemet. Men hvis Tanzanias vandsektor skal kunne imøde­komme klimaforandringer, der truer hele økosystemet, er det altafgørende at integrere bæredygtige løsninger i vand­infra­­ strukturen,“ siger seniorforsker Sara Trærup, der har arbejdet med teknologioverførsler hos UNEP DTU Partnership siden 2010.

På baggrund af handlingsplanen er danske Kamstrup, der fremstiller avanceret måleudstyr, involveret i en projektansøgning sammen med lokale partnere i Tanzania.

Adgang til elektricitet ændrer folks liv Over en mia. mennesker lever uden adgang til elektricitet, og afrikanske lande, ngo’er og donorer har i årevis kæmpet for at udvide adgangen til grøn elektricitet. UNEP DTU Partnership har som en del af denne indsats udviklet metoder til at analysere resultatet af mindre energiprojekter med EU-midler.

Formålet er at identificere og undersøge virkningerne af energiprojekter i forbindelse med forbedring af adgangen til elektricitet og fattigdomsbekæmpelse

og at anvende de oplysninger til at forbedre igangværende og fremtidige projekter. „De fleste energiprojekter slutter, når anlægget er installeret, og kunden får adgang til energi. Men vi var interesserede i at undersøge og dokumentere konsekvenserne af adgang til energi. Det var enormt lærerigt at besøge projekterne og opleve, hvordan energiadgangen havde ændret folks liv,“ siger programleder Gordon Mackenzie.

Grøn energi til flygtninge gavner bredt Som de første i verden har UNEP DTU Partnership lavet en cost/ benefit-analyse af madlavning i forbindelse med humanitært arbejde. Analysen er lavet i Nyarugusu-flygtningelejren i Tanzania og ser på brugen af gasbrændere i stedet for brænde. Lejren er en af Afrikas ældste og største og huser ca. 135.000 mennesker.

Sammen med UNHCR har UNEP DTU Partnership udarbejdet en forretningsmodel for udbredelsen af gas. Senior­ forsker James Haselip var hoved­ansvarlig for indsamling og analyse af data:

„Vores status som FN-samarbejdscenter gav os mulighed for at arbejde med UNHCR, og endnu vigtigere betyder det, at vores resultater og anbefalinger bliver hørt og implementeret.“ LPG (flydende gas) er ti gange mere effektiv end brænde. Beregningerne viser, at hver enkelt gasbrænder vil spare miljøet for 3,7 tons CO2 hvert år, og at der over ti år vil blive fældet 216,7 km2 mindre skov. Det vil også medføre bedre sundhed og sikkerhed for kvinder og børn, der ellers må lave mad i røgfyldte køkkener og gå ud for at finde brænde.

Klimatilpasning over mobilen Klimaforandringer har allerede gjort livet sværere for Ghanas bønder. Tørke og uregelmæssige regnmønstre har betydet, at bønderne ikke længere kan dyrke deres jord, som de har gjort i generationer.

Med støtte fra Danida har UNEP DTU Partnership i samarbejde med det socialøkonomiske mobilselskab Votomobile udviklet en service, der hjælper bønder med klimatilpasning.

Gennem telefonen kan modtagerne på lokale sprog få vejrudsigter, information

mate change, but these countries also offer the greatest potential for change.

Much of the work going on in the offices of UN City and around the world has technology as its main focus.

UDP, as the centre is commonly referred to, helps the developing countries—among others—to analyse their technology needs, poten-

om markedspriser og vejledning i, hvornår man skal så og sprede gødning, og hvordan man skal bekæmpe skadedyr. Indtil videre har over 20.000 bønder tilmeldt sig den mobile service. „Det er utrolig vigtigt, at de klimaløsninger, vi udvikler, kommer helt ud til de mest udsatte bønder. Det gør vi med det her projekt, og håbet er, at modellen kan sprede sig og udvides,“ siger seniorforsker Todd Ngara.

tial, and barriers for implementing technology for climate adaptation and reducing carbon emissions.

Since 2009, more than 60 countries have been involved in this work and in June, a further 23 countries will begin assessing their technology needs and potential.

Med hjælp fra raketvidenskaben kan forskerne tælle fiskene i havet mere præcist.

Using rocket science, researchers can count the fish in the sea more accurately.

Havets fisk skal tælles med raketvidenskab FISKERI Bæredygtigt fiskeri kræver, at de rigtige fisk bliver fanget i de rigtige mængder. Nyt forskningsprojekt skal skabe bedre beregningsmetoder.

Af Helle Falborg

En af DTU Aquas væsentligste opgaver er at vurdere, hvor mange fisk, der er i havet, så instituttet kan rådgive om bæredygtig udnyttelse af de forskellige fiskebestande. Der er bare ét grundlæggende problem: Man kan ikke tælle alle fiskene i havet. „Vi skal vide, hvor mange fisk, der er nu, hvor mange, der har været, og m ­ eget gerne hvor mange, der er fremover, ­givet at der fiskes så og så meget. Men havet er stort og op til flere kilometer dybt; man kan højst se ganske få meter ned under overfladen, og fiskene flytter sig jo. Så vi kan ikke tælle dem, i stedet bruger vi beregningsmodeller og avanceret måleteknologi,“ fortæller seniorforsker Stefan Neuenfeldt, DTU Aqua.

Han er projektleder på et nyt europæisk forskningsprojekt, Pandora, der i samarbejde med forskere, fiskere og industri har som mål at få mere af den biologiske viden koblet med flere data i beregningsmodellerne til brug i både langsigtede vurderinger og den enkelte fiskers egen planlægning af arbejdet.

Mange faktorer spiller ind „Alle siger: ’It ain’t rocket science’, men ved du hvad – det er det faktisk. Vi arbej­ der med state space filters, en avanceret

Fish to be counted using rocket science FISHING Sustainable fishing requires that

the right fish are caught in the right quantities. A new research project will provide better calculation methods.

One of DTU Aqua’s core tasks is to assess fish stock levels, so the department can advise on the sustainable exploitation of the

matematisk tilpasnings­model, som blev udviklet til at beregne raket­trajektorierne – raketternes mulige baner – i de første forsøg på at sende nogen ud i rummet.

Det er den statistiske videre­udvikling, vi benytter til at beregne, hvor mange fisk, der er i havet i dag, og hvordan det vil udvikle sig,“ forklarer Stefan Neuenfeldt.

Pandoraprojektet involverer forskere fra ni europæiske lande i samarbejde med fiskeriindustrien. Arbejdsmetoderne er bl.a. interviews med fiskere, review af eksisterende forskning på området, matematiske og økonomiske beregninger af data, som bl.a. samles ind af de fiskere, der er med i projektet.

Andre forskere i Pandoraprojektet skal foretage genetiske undersøgelser af fisk, der kan afsløre, hvilke arter, der er eller har været for nylig i et givent område, og give ny viden om arternes og bestandenes bevægelsesmønstre.

Pandoraprojektet forventes at ende med en værktøjskasse med forskellige redskaber, som administratorer, politikere og fiskere kan bruge til at planlægge fiskeriet. Det er støttet af EU under Horizon 2020-programmet og løber frem til 2022.

■■Få mere at vide Stefan Neuenfeldt, seniorforsker, DTU Aqua, stn@aqua.dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1804 various fish populations. There’s just one problem: you cannot count all the fish in the sea.

“We need to know previous, current, and future fish stock levels based on given fishing quotas,” says Senior Researcher Stefan Neuenfeldt, DTU Aqua.

16 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

NR. 4·2018

Vibrationer og stråling fra letbanen volder hovedbrud UDFORDRINGER Udstyr af vital betydning for forskningen vil blive påvirket, når letbanen skal køre gennem Lyngby Campus.

Af Søren Ravnsborg

FOTO NICOLAI PERJESI

Når folkene på DTU Danchip skal forklare elektronstråleskriverens præcision, anvender de gerne billedet, at den kan skrive 200 bibler på et riskorn. Man kan kun gisne om mængden af forvrængninger, hvis instrumentet rammes af vibrationerne fra en letbane, der rumler forbi blot 60 meter væk.

Det vil være realiteten fra 2024, når letbanen forventes at være på skinner og vil skære sig vej gennem Lyngby Campus.

Både vibrationer og elektromagnetisk stråling vil påvirke følsomt udstyr på flere institutter. Hvor meget og hvordan har Campus Services bygherre-afdeling kortlagt det seneste halve år på baggrund af besøg og analyser på samtlige institutter.

Resultaterne skal bruges, når DTU i juni skal fremlægge ønsker til Hovedstadens Letbaneselskab med henblik på at minimere påvirkninger af det følsomme udstyr.

Netop elektronstråleskriveren, som er placeret i DTU Danchips renrum, er blandt de ømmeste punkter på DTU i den forbindelse. Renrummet huser adskillige instrumenter, der er sensitive i forhold til elektromagnetisk stråling og vibrationer. Men når de tillige er placeret blot 60 ­meter fra svinget ved Ammundsens Allé og Akademivej, hvor letbanen skal passere, bliver de ekstra udsatte.

Derfor har DTU Danchip og DTU CEN (Center for Electron Nanoscopy) været testpiloter i kortlægningsfasen. Her har man stresset udstyret med spidsbelastninger og med særligt øje for elektronstråleskriveren, der bruges til forskning i optisk kommunikation og nanoimprint.

Og udfordringen er betydelig, fortæller Leif Johansen, der har været driftschef på DTU Danchip i syv år. Tag blot den elektromagnetiske stråling.

„Vores simulationer har dokumenteret, at der kommer en strålingsbelastning på 800 til 900 nanotesla fra let­banen.

Samtidig har eksperimenter vist, at grænseværdien er mindre end 50 nanotesla, så der er tale om et markant spænd,“ pointerer han. Ændringer kan koste dyrt Overordnet findes der to muligheder for DTU i arbejdet med at beskytte udstyret maksimalt. Det kom til udtryk undervejs i kortlægningen af problemernes omfang, fortæller projektleder Laila Halkjær fra CAS Bygherre. „Vi har identificeret de forhold, som vi her på DTU selv kan gøre noget ved lokalt.

Og vi har undersøgt, hvad der er muligt at opnå ved ændringer på let­banens tekniske design. Det

gælder både vibrationsdæmpning og beskyttelse mod elektromagnetisk stråling,“ forklarer hun.

Eventuelle ændringer kan få økonomiske følger for DTU. Særlige hensyn til DTU var ikke en del af udbuddet af letbanen. Derfor skal de meromkostninger, som følger af de afhjælpende forslag, helt eller delvis afholdes af universitetet selv.

I selve anlægsfasen vil der også være gener, selv om der ikke skal graves dybt.

Kortlægningen forholder sig primært til den vedvarende påvirkning, som bliver en realitet, når letbanen tages i drift, men den vil også gavne, når der skal koordineres i anlægsfasen. „Der bliver ofte bygget på DTU, og vi har erfaring med at håndtere midler­tidige gener i forbindelse med byggeri. Noget af udstyret kan ikke anvendes i en kortere periode, og det kan man planlægge sig ud af. Det er en anden

Renrummet huser adskillige instrumenter, der er sensitive i forhold til elektro­magnetisk stråling og vibrationer.

The clean room houses numerous instruments that are sensitive to vibrations and electromagnetic radiation.

Light rail vibrations and radiation are source of concern CHALLENGES When explaining the accuracy

of the electron beam printer, DTU Danchip staff often say that it can write 200 bibles on a grain of rice. One can only speculate about the level of distortion it will create if the instrument is exposed to vibrations from a light rail rumbling past only 60 metres away.

This will be the situation in 2024 when the

light rail is scheduled to go into operation, intersecting Lyngby Campus. Both vibrations and electromagnetic radiation will affect sensitive equipment in several departments.

Over the past six months, Campus Service’s client department has mapped how and to what extent equipment will be affected based on visits and analyses of all the departments.

Their findings will be used in June when DTU submits its list of proposals to the Greater Copenhagen Light Rail with a view to minimizing the rail’s effects on the University’s sensitive equipment.

In this connection, the electron beam printer housed in DTU Danchip’s clean room is among the most susceptible. The clean room

houses numerous instruments that are sensitive to vibrations and electromagnetic radiation.

But when they are situated a mere 60 metres from the corner of Ammundsens Allé and Akademivej along the light rail route, they will be even more exposed.

DTU Danchip and DTU CEN (Center for

341

119

424 230

Produktionstorvet

Henrik Dams Allé

B

426

225

223

Søltofts Plads

239

227

222

A

114

Rævehøjvej

Lund toftev ej

Kemitorvet

212

D

101

Brede

206

450 E

Kantine

Glassal

Sportshal Hal 2 B

A

DTU Mødecenter

201

Anker Engelunds Vej 301

309

m

302

306

Viru

415

303

314

307

K

321

D 329

C

A

B

324

325 326 327

328

Elektrovej

414

Vagn AA. Jeppesens Vej

341

371

375

322

Elektrovej

421

340

342

Diplomvej

373A

355

345A

352

382

345C

346

424 425

by

g Lyn Akademivej

358

Akademivej

345B

349 354

427 B

Ole Nørgaards Have

Børneinstitution

423 447

344

Produktionstorvet

373B 378

Asmussens Allé

348

377

347

381

Villiam Demant Kollegiet

Vandtårne

372

Nils Koppels Allé

343 376

426

451

Maher Abou Hachem, Protein Science, DTU Bioengineering Anders Bjorholm Dahl, 3D Image Analysis, DTU Compute Henrik Bredmose, Offshore Wind Energy, DTU Vindenergi Tommy Johansen, Civil Engineering, DTU Diplom

A

Andelskollegiet

450

384

Gæsteboliger

ej Lyngbygårdsv

rgvej

Klampenbo

by

g Lyn

DTU Kemiteknik, 25 år 15/2 Hanne Østergård, forskningsspecialist, DTU Kemiteknik, 40 år 1/3 Lilian Beenfeldt Holgersen, laboratoriefuldmægtig, DTU Kemiteknik, 25 år 1/4 Faranak Ghorbani Pasikhani, laboratorieingeniør, svej DTU Fødevareinstituttet, 25 år 26/4 Lyngbygård Torben Bender Christensen, værkstedsfunktionær, DTU Mekanik, 25 år 10/5 borgvej Klampen Tina Beck Hansen, seniorforsker, Klampenborg/ DTU Fødevareinstituttet, 25 år 26/5 Strandvejen Hanne Petersen, laborant, DTU Veterinærinstituttet, 40 år 1/6 Jeannette Ekstrøm, specialkonsulent, DTU Bibliotek, 25 år 8/6 Stig Søndergaard Pedersen, cand.scient., København DTU Aqua, 25 år 14/6 Poul Erik Morthorst, professor, DTU Management Engineering, 40 år 19/6 Klampenborg/ Strandvejen Kristian Dahl Hertz, professor, DTU Byg, 40 år 1/7 Keld Salkvist Nielsen, mekaniker, Campus Service, 25 år 15/7 København

Leif Johansen, driftschef, DTU Danchip, lesjo@danchip.dtu.dk

dtu.dk/1804

Axel Morgenstjerne er ansat som specialkonsulent på DTU Elektro, Center for Hyperpolarization in Magnetic Resonance (HYPERMAG), hvor man arbejder med at detektere molekyler, kemiske reaktioner og metaboliske processer til brug for bl.a. cancerforskning og diagnostik.

Axel tog en ph.d. fra DTU i 1997 samtidig med den nuværende leder af HYPERMAG, Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, og han er ansat 15 timer om ugen til at aflaste en tredje ph.d.-kammerat, som er gået ned i tid.

Samtidig passer han et job som ingeniør hos Haldor Topsøe. Axel er specialist i det grafiske programmeringssprog LabVIEW, og det er netop, hvad der er brug for i dette job.

Han har i øvrigt lige siden studietiden på DTU været medlem af Polyteknisk Flyvegruppe, i mange år som kasserer, men nu kun som flyvende medlem.

Farvel I 50 år har Ole Rathmann haft sin gang på Risø, og hans karriere afspejler på mange måde udviklingen i dansk energipolitik. Han startede i 1968 som studentermedhjælper i Reaktorfysikafdelingen, lavede eksamensprojekt i Fysikafdelingen og ph.d. med neutronspredningsforsøg i DR3 og blev derefter ansat i Reaktorfysikafdelingen til at arbejde med kølevandssystemer til atomkraftværker.

Da det blev besluttet, at Danmark ikke skulle satse på atomkraft, kom han i stedet til at arbejde med varmelagring af energi fra solfangere, med olie- og gasstrømning i rørledninger, og dernæst med kul- og biomasseforbrænding. I 1996 flyttede han til vindenergiområdet, hvor han især har været involveret i udviklingen af softwareprogrammet WAsP, som bruges over hele verden til at beregne vindressourcer. „Vindenergidelen af min karriere har været langt den mest spændende og givende. Her har jeg virkelig haft fornemmelsen af, at det, jeg lavede, kunne bruges i den virkelige verden,“ siger Ole, der også fortsætter lidt endnu som emeritus.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

■ News in briefdtu.dk/1804 New professors · Anniversaries · Hello · Goodbye

PRIVATFOTO

■■Få mere at vide

Goddag

PRIVATFOTO

Elektronstråleskriveren og renrummet, den er placeret i, er blandt de ømmeste punkter på DTU i forbindelse med let­banen.

The electron beam printer and the clean room in which it is housed are among the biggest concerns in connection with the light rail.

Danchip for the past seven years. Just take electromagnetic radiation, for example.

“Our simulations have shown a radiation load of between 800 and 900 nanotesla from the light rail. At the same time, experiments have shown that the threshold value is less than 50 nanotesla, so we’re talking about major exposure,” he explains.

Jubilæer

rvejen Helsingørmoto

J

ej Lundtoftegårdsv

Z

P

S

Kampsax Kollegiet

V

F

417

418

E

H

409

413 403

O

G

412

304

305

Energivej

Lund tofte vej

M N

U

B

435

Kollegiebakken

308

404

L

T

Netto

416

311 312

330 R

Villum Kann Rasmussen Kollegiet

410

402

Hempel Kollegiet Fysikvej

Matematiktorvet

A

Tilmann Weber, Natural Products Genome Mining,

DTU Biosustain

Günther H.J. Peters, lektor, DTU Kemi, 25 år 1/2 Zacarias Tecle, laboratoriefuldmægtig,

S-huset

Hal 1

202

411

Nye professorer

Oticon Salen 107

451

205B

204

207

113

DTU Bibliotek

221

210

Kemikalievej

117

Bygningstorvet

220

Ole Nørgaards Have 208

127

116

Knuth-Winterfeldts Allé

347

Akademivej

Brovej

224

228

240

119A

118

425

229

Letbanen passerer renrummet blot 60 meter fra svinget ved Ammundsens Allé og Akademivej.

The light rail passes a A metres from the Jægersborg mere 60 Andelskollegiet Dyrehave corner of Ammundsens Allé and Akademivej.

120

121A

Nordvej

447

234 232

Kolonnevej

torv Helsingørmo

svej Lundtoftegård

Kampsax Kollegiet

Kollegiebakken

Energi 423

C

Miljøvej

A

svej Lundtoftegård

B

233

121B

115

Nils Koppels Allé

345A

Ørsteds Plads

345C

427 B 237

Navne og karriere

Børneinstitution

122

346

Til Kg s. Ly ngby st.

Akustikvej

266

344

353

356

Centrifugevej

Diplomvej

404

Helsingør

343

SCAN TO READ FULL ARTICLES

Electron Nanoscopy) have therefore acted as test pilots in the mapping phase. Here, researchers have subjected equipment to peak loads—in particular the electromagnetic beam printer which is used in optic communication and nanoimprint research.

And the challenges are significant, says Leif Johansen, Head of Operations at DTU

■ Kort nyt

421

FOTO NICOLAI PERJESI

Passiv kompensering og indpakning Hvad vibrationer angår, gælder samme tilgang. Man skal både kigge på letbanen og på, hvad man selv kan gøre for dæmpning på udstyret.

I forvejen er især renrummet og elektronstråleskriveren vibrationsbeskyttet.

Men det vil ikke række. Præcis hvor der skal forstærkes, kan være svært at vide endnu. Vibrationerne forplanter sig gennem jorden, men i hvilken grad afhænger af de geologiske lag. Man skal fastlægge et vibrationsniveau, som ikke må overskrides. Og det kan danne grundlag for en eventuel designændring for vogne og sporkonstruktion eller for tiltag ved udstyret. „På elektronstråleskriveren og andet udstyr kan vi lave passiv kompensering og pakke instrumenterne ind i beskyttende materiale. Det bruges allerede. Det samme gør aktiv kompensering, hvor vi har spoler, der konstant måler belastningen udefra. De kompenserer så for de stråler, der ’angriber’, ved at slå dem tilbage. Det er en slags forsvarsværk, og det kan vi udbygge,“ siger han.

Hvor meget af udstyret, der stadig vil være i brug i sin nuværende udformning efter 2024, skal også overvejes. Danchip og CEN har haft kontakt med leverandørerne af instrumenter, og de beskriver en sikker tendens: Instrumenterne bliver ikke mindre sensitive i fremtiden. Leif Johansen er dog fortrøstningsfuld. „Vi står med nogle problemer. Men vi er ingeniører, så vi finder en løsning.“

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 17

NR. 4·2018

FOTO JEPPE MICHAEL JENSEN

342 sag med en letbane, der dagligt vil køre gennem campus fra morgen til ­aften,“ Vandtårne 376 ­siger hun.

372 348 381 Så langt, så godt. Men når man nu 377 har seks års frist, indtil letbanen åb349 ner, var det så ikke en mulighed 373B at flytte renrummet til en anden 354 378 lokalitet på campus, kunne man 373A Glem det, det ville løst spørge. anslået løbe op i en lille 355 halv 352 milliard kroner, svarer Leif Johansen. „Der findes alternative løs358 ninger, og nogle har vist sig funk­ Akademivej tions­dygtige. Mange steder i Europa baner tilbage i disse år. I 384vender let­ Utrecht og Ulm forbinder man også æsteboliger by og universitet, og de har stået med de samme udfordringer som os,“ tilføjer han.

Segmentering af banens strømfor­syning er en udvej. Den elektromagnetiske påvirkning fra letbanen kan reduceres betragteligt ved ændringer på design, men for nogle institutter vil det ikke være nok. Hvis der skal reduceres yderligere, kan det ske ved sektionering af den to kilo­meter lange ledning mellem de to transformatorstationer. „Hvis vi ’klipper’ ledningen op i mindre bidder ved at føre et kabel i jorden og kun sende strøm op i de luftledningssegmenter, hvor toget kører, vil det give mindre stråling, da færre og meget kortere segmenter afgiver mindre stråling.

Det er både komplekst og dyrt, men det kan lade sig gøre,“ siger Leif Johansen.

340

300

371

375

414

Vagn AA. Jeppesens Vej

Richard Petersens plads

Elektrovej

Ørsteds Plads

327

328

Elektrovej

Lundtofte

326

Asmussens Allé

B

Akustikvej

A

329A

K

322

353

J

325

356

Z

C

345B

V

329

S

324

209

H

321

D

211

U

E

Centrifugevej

T

F

Richard Petersens plads

G

329A

evej

330 R

18 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

Min kollega kalder mig Rainwoman

NR. 4·2018

AA Min udfordring er, at jeg ikke kan skille tingene ad. Opstår der en forhindring, bremser den alt på min vej, indtil udfordringen er løst.

Ellen Vallentin Christiansen

AUTISME Ellen Vallentin Christiansen er autist og

arbejder som grafiker på DTU Nanotech. Da hun fik sin diagnose for ti år siden, valgte hun jobbet på DTU i stedet for førtidspension.

Af Tom Nervil

Ved hjælp af sine kompetencer på det grafiske område og en fokuseret arbejdsindsats opnår Ellen Vallentin Christiansen gode resultater i løbet af sin 15 timers arbejdsuge. Når arbejdsugen ikke er på mere end 15 timer, er det, fordi Ellen er autist og ansat i fleksjob. Selv om hun holder af det sociale samvær med kollegerne, så bruger hun meget energi på at fortolke, hvad der sker omkring hende.

Derfor tapper det hende i perioder for energi at være sammen med de andre i teamet, på instituttet eller i frokoststuen. „Så koncentrerer jeg mig hellere om arbejdet, mens jeg er her,“ fortæller hun.

Ellen blev ansat på DTU Nanotech for 10 år siden ­efter først at have taget en ud-

PRIS FOR FOKUS PÅ DE STUDERENDE FOTO DTU

SPS-medarbejder Christina Busk Marner, der arbejder med socialpædagogisk støtte på DTU, har af rådgivningscenteret Ud i livet fået tildelt en pris for sit arbejde for studerende med autisme.

Ud i livet er et rådgivningscenter for unge med Aspergers syndrom og AD(H)D, der uddeler prisen til fagfolk, som gør et ekstraordinært arbejde på dette område. ”Det er vi utrolig stolte og beærede over. Christina er virkelig enestående og en ildsjæl,” siger Bente Wibom, der er kon­ torchef for Studieinformation i Afdelingen for Uddannelse og Studerende.

Kontakt SPS-teamet på aus-sps@adm.dtu.dk.

dannelse som pædagog og arbejdet som sådan i to år. „Efter to år med fuldtidsjob var jeg fuldstændig udbrændt, hjemmet sejlede, og mange års udfordringer kulminerede i et kaos, der på baggrund af diverse samtaler og test i psykiatrien endte med, at jeg fik stillet en autismediagnose,“ fortæller Ellen. „Jeg fik valget mellem at gå på førtidspension, som min sagsbehandler rådede mig til, eller forsøge mig med et fleksjob på nedsat tid.“ Jobkonsulenterne fandt frem til, at ­Ellen har en særlig interesse for det kreative kombineret med evnen til at se mønstre og lære computerprogrammer, og det førte til en tre måneders praktikperiode, hvor hun skulle arbejde med illustrationer og grafisk layout. Det skulle vise sig at være et godt match.

DTU er et godt match „Efter i mange år at falde ved siden af og føle mig forkert, var jeg meget bevæget over den varme modtagelse, jeg fik på DTU Nanotech. Mens jeg sideløbende arbejdede med min nye selvforståelse og mine udfordringer på hjemmefronten, fik jeg muligheden for – i det tempo jeg kunne tage det ind – at blive sidemandsoplært i grafiske opgaver af min kollega Jesper.“ Mange forbinder autisme med at være ’en menneskelig regnemaskine’, kunne gennemskue komplicerede data, huske placeringer af spillekort eller lignende.

De særlige evner kaldes savant-syndrom, men det er antageligvis under 10 procent af alle autister, der har det. „Jeg er f.eks. ikke særlig god til at tælle tandstikker,” siger Ellen. Mange autistiske mennesker uden savant-syndrom, har dog evner for systematik, genkendelse af mønstre eller fejl i mønstre og en grundlæggende sans for detaljer. „Min kollega Jesper Scheel har en stor del af æren for, at jeg føler mig accepteret som en værdifuld medarbejder på Nanotech. „Vi er alle lige høje“, har han ofte

sagt til mig, og med et glimt i øjet kaldte han mig for ’Rainwoman’. Et kælenavn jeg tog til mig og benytter i forbindelse med mine blogs og foredrag, hvor jeg forsøger at øge kendskabet til, hvad autisme også kan være.“ En pris for sin indsats Ellen har selv en datter og har gjort en stor indsats for at sætte fokus på autistiske forældre; ifølge Landsforeningen Autisme en overset gruppe. Og det førte til, at Ellen 23. april modtog Autisme­ prisen 2018. „Jeg er meget beæret over at have fået prisen og føler, at den ligesom sætter et stempel på, hvor langt jeg er nået i min personlige udvikling i løbet af de 10 år,

der er gået, siden jeg startede på DTU,“ fortæller Ellen. „Særligt mine kolleger Nanna Bild og Jesper Scheel, men også de øvrige med­ arbejdere i administrationen har skabt et af de bedste arbejdsmiljøer, jeg kan forestille mig for et menneske på autismespektret.

DTU kan noget med at inkludere fleksjobbere, især mennesker med autisme. Der er et rummeligt miljø; de administrative medarbejdere skal også kunne rumme mange forskellige kulturer i kraft af de mange udenlandske studerende,“ siger Ellen. „Blandt medarbejderprofilerne – forskerne og de studerende – er der også utroligt mange, der i en mere eller mindre nedtonet skala har lighedstræk med os på spektret. Det, at jeg befinder mig

Nano­tech ten years ago after completing an education as a teacher—working in that capacity for two years.

“After two years in full-time employment I was completely burned out, the house was a mess and the accumulation of many years’ challenges culminated in a state of chaos. Following several interviews and psychiatric tests,

I was diagnosed with autism,” Ellen explains.

“I was given the choice of taking early retirement—which my caseworker recommended—or try a part-time flexi job.”

The recruitment consultants discovered that Ellen has a special interest in creative solutions combined with the ability to discern patterns and learn computer programs. This

My colleague calls me Rainwoman AUTISM By virtue of her graphic compe-

tences and a focused work ethic, Ellen Vallentin Christiansen achieves excellent results in her 15-hour working week. The reason her working week is limited to 15 hours is due to the fact that Ellen is autistic and in a flexi job.

Despite enjoying social interaction with her colleagues, Ellen spends most of her time in-

terpreting what is going on around her. This also explains why spending time with other members of the team, department colleagues, or people in the canteen sometimes leaves her feeling drained.

“So I prefer to focus on my work while I’m here,” she says.

Ellen took up employment with DTU

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 19

NR. 4·2018

FOTO JESPER SCHEEL

blandt mennesker, der har en adfærd og tankegang, som på nogle områder minder om min, får mig til at føle mig mere tryg og forstået.”

Det kræver en indsats Når man er på autismespektret, har man en stærkt øget stress-sårbarhed grundet sanseforstyrrelser i form af f.eks. lys- og lydfølsomhed, manglende evne til at aflæse sociale sammenhænge og vanskeligheder med at håndtere situationer, hvor man skal træffe beslutninger på baggrund af følelser, intuition og personlig erfaring. „Min udfordring er, at jeg ikke kan skille tingene ad. Opstår der en forhindring, bremser den alt på min vej, indtil udfordringen er løst,“ fortæller Ellen.

„Jeg er skrøbelig og har brug for hjælp til at finde løsninger, når hverdagen går skævt. Men samtidig er jeg en utrolig ­loyal og vedholdende medarbejder, hvilket kendetegner os autister. Hvis man behandler os godt og skaber de rigtige rammer, får man tifold igen, især i de gode perioder. Støtten i de udfordrende perioder er afgørende for, at mange autister kan klare sig på arbejdsmarkedet.

Det gælder også for mig,“ påpeger Ellen. „Når man som autist skal integreres succesfuldt på en arbejdsplads, er det altså den helhedsorienterede indsats, der virker.“

BLÅ BOG Ellen Vallentin Christiansen er 40 år. Hun bor på Nørrebro med sin kæreste Ole og deres datter Nova på 4 år.

• 2018: Modtog autisme-prisen fra Landsforeningen Autisme for sin indsats i forhold til autistiske forældre • 2015 -: Foredragsholder om autisme • 2008: Praktik og senere fleksjob som grafisk illustrator på DTU Nanotech • 2008: Fik autismediagnose • 2007: Sygemeldt og jobafklaring • 2005: Ansat som pædagog på et observations- og behandlingshjem for 0-6-årige • 2001-2005: Uddannet pædagog ved Frøbel-seminariet • 2000-2001: Pædagogmedhjælper, Skødstrup - Århus • 1998-2000: Brasilianske studier ved Århus Universitet

Interviewet med Ellen er foregået pr. mail: „Jeg er 1.000 gange bedre til at tænke tanker, når det foregår på skrift,“ siger hun.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1804 led to a three-month internship where she worked with illustrations and graphic layout.

It proved a useful combination.

“After feeling out of sorts and in the wrong pigeonhole for many years, I was suddenly very moved by the warm reception I received at DTU Nanotech. While I worked on my new self-perception and my challenges on the

home front, I received on-the-job graphic design training from my colleague Jesper able at a speed I could manage.”

Many people associate autism with being ‘a human calculator’, the ability to make sense of complex data, remembering the position of playing cards and the like. Such unique abilities are known as savant syndrome, but prob-

ably only about ten per cent of all autists have these abilities, “I’m not very good at counting matchsticks, for example,” says Ellen. Many autistic people without savant syndrome nonetheless possess abilities in methodology, pattern recognition or pattern error, and a fundamental sense for detail.

“My colleague Jesper Scheel bears much of the credit for making me feel like an accepted and valuable member of staff at DTU Nanotech. He has often said—we’re all equals here—and with a twinkle in his eye, he called me ‘Rainwoman’. A nickname I adopted and which I use in my blogs and talks, where I try to increase awareness of autism.”

20 | BAGSIDEN / THE BACK |

NR. 4·2018

Siden sidst på SoMe / SoMe since the last time

#DTUdk

Mastermind Udfyld hvert af de tomme felter med et bogstav, således at der lodret dannes navneord på fem bog­ staver. Hvilke to ord dannes vandret?

De bedste fotos på Instagram.

Se løsningen på dtu.dk/1804

A B S Ø S T A I M A E A Æ L S I

J

I D D K E

I E R E S E T Ø E R N

Memory Lane / Memory Lane FOTO DTU

DTU-studerende på kurset Design af Mekatronik fik til opgave at undersøge, designe og bygge en 3D-printet højtaler i samarbejde med Rasberry Pi Fonden og Bang & Olufsen.

Det gjorde de så godt, at Rasperry Pi tweetede om det ud til deres 379.000 følgere!

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium

AA Jeg kan godt argumentere for, at den er 0, for det siger jeg bare.

Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

Hvad er der gang i? / What's up?

Bag projektet står design- og innovationsstuderende på 4. semester Emilie Winther Schmidt, Anna Fredgaard, Troels Gregersen, Sofia Saxbøl, Tue Thomsen og Jasper Strømgren. Fortalt til Jeppe Mølgaard.

FOTO ANNA FREDGAARD

”Vi har bygget et skab med en ’smart lock’ i DTU Skylab, som alle studerende kan be­ nytte til at opbevare deres ting. Hvis ska­ bet er ledigt, lyser en grøn LED-pære, og så kan man skanne sit studiekort på yder­ siden og låse sine ting inde i 24 timer. Pro­ jektet har været en del af et forløb, hvor vi som design- og innovationsstuderende skulle lære at omsætte teori til praksis. Vi har haft nogle udfordringer med, at vi har brugt elektronik fra Kina til at bygge ska­ bet, hvilket også var skyld i, at skanneren brændte sammen, inden vi skulle fremvise det. Heldigvis fiksede vi det, og det hæn­ ger nu i Skylab til fri afbenyttelse.”

Katrine Feld @frk.feld Når man tyr til skyggen stadig for varmt til eksamenslæsning udenfor #sun #summer­vibes #umbrella #red #dtudk #exams

Velvære på formel Professor Ole Fanger i en specialsyet ’doktordragt’ ved en reception på DTU 14. juni 2001. Dragten stammede fra hans udnævnelse til doctor honoris causa på universitet Coimbra i Portugal.

Fanger blev gennem årene hyldet for sin banebrydende forskning inden for indeklima. Han opstillede i 1970 et matematisk udtryk – komfortligningen – for, at menneskers varmebalance var i orden. Ligningen byggede på seks kli­ maparametre, som Fanger beskrev i 1980: „Menneskets varmebalance og generelle termiske komfort påvirkes af lufttemperaturen, middelstråletem­ peraturen, lufthastigheden og fugtigheden. Endvidere har beklædning og aktivitet betydning.“

Bestsellerlisten De mest solgte fagbøger hos Polyteknisk Boghandel

Jonna Kirstine Hansen @jonze86 Igår skete det her. Efter en veloverstået første eksamen i dette semester, tog vi os tid til at fejre det med vino og snacks i græsset! Helt perfekt i 27 graders varme! Vi håber virkelig at de andre eksamener bliver lige så vellykkede - one down, two to go! #dtudk #ingeniørstuderende #livetsomstuderende #masserafhygge #eksamen #godstart #mereafdet #vino #rosé #godtvejr #sommer #summer #snacks #hygge #byggeri­ oginfrastruktur #enfynboi­ københavn #engineering

Malene Rask Andersen @malenerask The ugly face of procrastination #phdlife #cytochemistry #dtudk #dtuvet #ristilegenrøv #38pladersenere #godnat

1 Brug stemmen bedre. Af Inge Dinesen på Varius Forlag, 2018.

2 Pseudoarbejde. Af Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen på Gyldendal, 2018.

3 Betonkonstruktioner Beregningseksempler efter Eurocode 2. Udgivet af Dansk

Konstruktions- og Betoninstitut, 2011.

4 Matematiske Horisonter. Af Matematisk Institut på DTU, 2009.

5 Hydraulik ståbi. Af Peter Windfeld Rasmussen m.fl. på Praxis, 1996.

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 6. april 2018 til 18.maj 2018.

Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk

Telefon / Phone 45 25 78 78 Mail presse@dtu.dk Næste nummer / Next issue 27. august 2018 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 31. juli 2018

DTU Skylab @dtuskylab Prototyping puzzle #rapidprototyping #3dprinting #engineer #engineerthefuture #dtudk

Udgivelse / Publication Syv gange årligt / Seven times a year Ansvarshavende redaktør / Editor in chief Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm. dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), Louise Simonsen (lois@adm. dtu.dk), Vibeke Lykke Stenstrop (vilst@adm.dtu.dk), Jeppe Mølgaard (jemth@dtu.dk) og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk).

Annoncer / Ads DG Media. Telefon/Phone: +45 70 27 11 55. Mail: epost@dgmedia.dk. Web: www.dgmedia.dk

Oversættelse /Translation TextMinded Design og tryk / Design and print OTW A/S Oplag / Circulation 8.295 ex.