DTUavisen september 2018

n www.dtu.dk/dtuavisen n redaktion@dtuavisen.dk n (+45) 45 25 78 78 n

FOTO JOACHIM RODE

NO. 5 · SEPTEMBER 2018

AA Fysik er meget mere end det indledende fysik­kursus. Det er også et selvstændigt forsknings­ område, som både har givet anledning til dyb erkendelse og teknologiske løsninger.

7

Af Jane Hvolbæk Nielsen, institutdirektør, DTU Fysik

FOTO MIKAL SCHLOSSER

UDDANNELSE s. 14

De gjorde en god festival endnu bedre ROSKILDE 23 vidt forskellige studenterprojekter fra DTU deltog i Roskilde Festival 2018. De afprøvede løsninger til gavn for festivalgæsterne, miljøet og samfundet.

25 steder er alt hvad vi kan kapere

Hackerlab skal styrke sikkerheden på nettet

UDDANNELSE s. 16

MOBILITET På ethvert givet tidspunkt vil mennesker altid have højst 25 steder, som de regelmæssigt vender tilbage til. Mere kan vores hjerne ikke overskue.

IOT Studerende på DTU Compute får snart mulighed for at lære at hacke smarte apparater på Internet of Things. I cybersikkerhedens navn naturligvis.

SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

FOTO ALL OVER PRESS

FORSKNING s. 8

2 | DET SKER / COMING UP |

NR. 5·2018

■ Dag for dag Månedens begivenheder

Anders Bjarklev, rektor, DTU

Bjarklev skriver / President's letter

Største årgang nogensinde STUDIEPLADSER Øget optag på DTU trods lille nedgang i det samlede antal ansøgere til universiteterne.

Når denne avis udkommer, er vi i fuld gang med at byde 2.340 nye studerende velkommen på DTU; det er 133 flere end sidste år. Trods en lille nedgang i det samlede antal ansøgere til universiteterne har DTU altså igen formået at øge ansøgertallet.

Den opadgående tendens er en virkelig god nyhed, ikke bare for vores universitet, men også for det samfund, vi er en del af. Danske virksomheder mangler ingeniører, og efter­ spørgslen er stadigt stigende. Så det risikerer simpelthen at skade væksten og dermed den danske velfærd, hvis vi ikke får uddannet flere ingeniører.

Der er de seneste år blevet slået hårdt på dette AA Jeg er ikke i tvivl om, budskab, og det har muligvis været medvirkende at man sagtens kan blive til, at så mange unge mennesker har valgt at søge en god ingeniør, selv ind på ingeniøruddannelserne. Men jeg håber om man for eksempel – og tror egentlig også – at det er lysten til at har lave karakterer i trænge ind i naturvidenskabens univers og være oldtidskundskab og idræt. med til at udvikle nye teknologier, der har gjort udslaget. Og så måske de vedholdende rygter om, at „man har det for fedt på DTU“, som en af deltagerne i den seneste studiemiljøundersøgelse udtrykte det.

Når alt det positive er sagt, så er jeg også overbevist om, at vi kunne skaffe endnu flere dygtige ingeniører til samfundet, hvis vi ændrede på optagelseskriterierne. Halvdelen af alle vores civilbacheloruddannelser lukkede i år med en kvotient på over 9. Den nye uddannelse Kunstig Intelligens og data kom endda på grund af en overvældende interesse helt op på 10,9, og det mener vi egentlig, er for højt.

Det lyder måske mærkeligt, at vi ikke bare er begejstrede for den store søgning til mange af vores uddannelser og de deraf følgende høje adgangskvotienter. Men jeg er ikke i tvivl om, at man sagtens kan blive en god ingeniør, selv om man for eksempel har lave karakterer i oldtidskundskab og idræt.

Derfor har jeg i et debatindlæg sammen med rektor ­Hanne Leth Andersen fra RUC og uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mads Eriksen slået til lyd for, at vi får et optagelsessystem, hvor man vægter det fulde karaktergennemsnit mindre og til gengæld også vurderer ansøgernes resultater i de fag, der er mest relevante i forhold til det studium, de søger optagelse på.

De tanker er nu sendt videre til politisk overvejelse. Her og nu glæder jeg mig bare til at møde alle de entusiastiske unge mennesker, der har sat kursen mod en fremtid som ingeniør.

Largest intake ever STUDIEPLADSER When this newspaper is published, we will be busy

welcoming 2,340 new students to DTU—133 more than last year. Despite a slight decline in the total number of applicants to universities, DTU has again managed to increase its intake. This trend is great news, not just for our university, but for society in general. Danish companies are short of engineers, and demand is still increasing. So there is risk of harming growth and thereby the Danish standard of living if we do not train more engineers.

Udstilling Efterårets første udstilling i bib27 aug

lioteket handler om DTU’s sociale og kulturelle ­miljø. Udstillingen kan ses indtil 19. oktober med enkelte dages pause. Se kalenderen.

Mindfulness i frokostpausen 3 HR tilbyder en halv times mindsep fulness under kyndig vejledning ca. en gang om ugen. Det foregår i bygning 101, og man møder bare op kl.

11.59 i sit normale tøj. Se datoer på DTU Inside kortlink.dk/uk3m

Åbent Hus på DTU Vindenergi 8 DTU Vindenergi inviterer indensep

for på DTU Risø Campus. Der vil være rundvisninger i den nye Poul la Cour vindtunnel og guidede ture ned til vindmøllerne. 8. september kl. 1013. Der er gratis adgang og ingen tilmelding. Se kalenderen.

RusJoint ’18 PF inviterer alle DTU-studerende 14 sep

til RusJoint 14. september kl.

19.00-03.00. Kl. 21.00 har KABS’18 en overraskelse til alle, og kl. 22 spiller Marvelous Mosell op til dans. Derefter vil PF’s hus-DJs køre festen videre i Oticon Salen, Pejsestuen og teltet. Se Facebook.

Biketown Showdown Vidensbyen i Lyngby-Taarbæk 16 sep

­siger velkommen til de nye studerende med et arrangement i Lyngby, hvor man kan få sig en billig brugt ­cykel, lære, hvordan man vedligeholder den, og høre om de mange kultur- og sportstilbud i Lyngby. Lyngby Torv kl.

11-14. Se kortlink.dk/uk55

Workshop: Personal Data in Research DTU Bibliotek holder en work25 sep

shop om forskeres ansvar for persondata og de nye regler for it-sikkerhed. Tre forskere fortæller, hvordan de håndterer persondata i deres arbejde, og diskuterer udfordringer og mulige løsninger. Mødecenteret Lyngby Campus møderum 1 kl. 13-16. Tilmelding senest 21. september. Se DTU Inside kortlink.dk/uk4r

DTU Startup Fair I forbindelse med High Tech 10 okt

Summit, som DTU holder 10.-11. oktober, udstiller 50 af DTU’s bedste startups. Mød og match med entreprenørerne 10. oktober kl. 9-17 i DTU Bibliotek. Se kalenderen.

Se flere arrangementer i kalenderen på dtu.dk

■ Day by day Exhibition · Mindfulness in your lunch break · Open House at DTU Wind Energy · RusJoint ‘18 · Biketown Showdown · Workshop: Personal Data in Research · DTU Startup Fair

High Tech Summit 2018 TOPMØDE 10.-11. oktober

holder DTU sit andet teknologitopmøde, i år med særligt fokus på sundhed, fødevarer og biotek.

Af Marianne Vang Ryde

Der vil være et bredt fagligt program med foredrag, debatter og workshops inden for temaerne ‘industri 4.0 og automatisering’, ‘big data og kunstig intelligens’, ‘internet of things’, ‘smart sundhedspleje’, ’smarte fødevarer’, ’forretningen i teknologien’, ’entreprenørskab’ og ’store samfundsudfordringer’.

High Tech Summit skal styrke sam­ arbejdet mellem erhvervsliv, forskning og uddannelse inden for centrale teknologifelter og forretningsområder og henvender sig både til udstillere fra dansk erhvervsliv, forskere, studerende, iværksættere, udviklere, investorer og almindelige besøgende. Se hightechsummit.dk ■■Om arrangementet Sted: Forskellige steder på Lyngby Campus Tid: 10.-11. oktober Adgang: Alle er velkomne

Oi-X om verdensmål SUNDHED Tre dages Open

Innovation-sprint om bæredygtige løsninger.

Af Marie Louise Møllebæk Pollmann-Larsen

Alle bachelor-, diplom-, kandidat- og ph.d.-studerende inviteres til at deltage i DTU Skylabs næste Open Innovationkonkurrence og være med til at udvikle fremtidens løsninger inden for FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Deltagerne vil komme til at arbejde tæt sammen med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Kommunernes it-fællesskab KOMBIT, DI Fødevarer og andre førende organisationer samt studerende fra andre universiteter.

Oi-X foregår 26.-28. oktober med fi ­ nale 6. november.

Læs mere på www.oi-x.dtu.dk ■■Om arrangementet Tid: 26.-28. oktober Sted: DTU Skylab Adgang: Alle studerende.

Tilmelding senest 19. oktober.

High Tech Summit 2018 SUMMIT DTU will host its second technology summit on 10-11 October.

Oi-X on Global Goals SUSTAINABILITY DTU Skylab invites you to a three-day Open Innovation sprint on sustainable solutions. Oi-X is being held on 26-28 October.

Girls’ Day in Science

Mette Wier ny institutdirektør DIREKTØR Den nye leder af DTU Management Engineering kommer fra KU.

piger indenfor 12. september.

Af Christina Madvig Christensen

I anledning af den landsdækkende kampagnedag Girls’ Day in Science byder DTU indenfor til en række arrangementer, hvor piger mellem 14 og 20 år kan blive klogere på forskningsområder som lys, strålebehandling og fremtidens energi.

De fleste arrangementer ligger inden for skoletiden og henvender sig til gymnasie­ piger, men der sker også noget ­efter skoletid: Her kan piger i 8.-9. klasse tage deres veninde, søster, mor eller far under armen og blive klogere på, hvordan man kan arbejde med innovation og bæredygtighed.

Tid: 12. september Sted: Lyngby Campus eller Risø Campus Adgang: Tilmeldingen er åben indtil 30. august.

Læs mere på dtu.dk/girlsdayinscience

Af Henrik Larsen

DTU har med virkning fra 1. september ansat Mette Wier som ny direktør for DTU Management Engineering. Mette Wier kommer fra en stilling som prodekan for forskning og omverdensrelationer ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Mette Wier er 57 år og uddannet økonom fra Københavns Universitet, hvor hun også har taget en ph.d.-grad. „Mette Wier vil med sin brede erfaring inden for forskning, uddannelse og innovation kunne føre DTU Manage­ ment Engineering de næste vigtige skridt fremad. Hendes solide videnbase fra samarbejde og vekselvirkning med offentlige myndigheder og administration vil sammen med hendes erfaringer inden for ledelse på mange niveauer blive til stor gavn for DTU. Vi glæder vi os til at hilse hende velkommen,“ siger Anders Bjarklev.

Selv siger Mette Wier om sine forventninger til det nye job:

„Jeg glæder mig meget til at lede og udvikle et så velfungerende og relevant institut. Instituttet har det allerbedste udgangspunkt for at skabe værdi for DTU og for det omgivende samfund.“ Før Mette Wier i 2014 tiltrådte som prodekan på KU, har hun været professor på både KU og RUC. I perioden 2005-2013 var hun direktør i sektorforskningsinstituttet AKF, Anvendt KommunalForskning.

Ved siden af sin faglige karriere har Mette Wier været medlem af en lang række råd, udvalg og kommissioner. Hun har bl.a. været formand for Forebyggelseskommissionen, medlem af Natur- og Landbrugskommissionen, Klimakommissionen, Danmarks Frie Forskningsfond og Det Miljøøkonomiske Råd.

Aktuelt er hun bestyrelsesmedlem i Danish Society for Education and Business og i Norsk Institut for Studier af Forskning, Innovation og Uddannelse, samt redaktør for tidsskriftet Samfunds­ økonomen.

FOTO JOACHIM RODE

PIGER DTU inviterer 14-20-årige

■■Om arrangementet

| DET SKER / COMING UP | 3

NR. 5·2018

FOTO BAX LINDHARDT

DTU’ERE MED I COPENHAGEN PRIDE Et halvt hundrede DTU-studerende – og tre medlemmer af direktionen – deltog i Copenhagen Pride 2018 for at vise deres opbakning til mangfoldighed og tolerance.

Deltagelsen i paraden var arrangeret af Polyteknisk Forening, og det var første gang, DTU var tilmeldt.

Girls’ Day in Science

Mette Wier new head of department

GIRLS To mark the nationwide Girls’ Day in Science campaign, DTU is inviting girls aged 14-20 to a variety of events where they can learn about research areas such as light, radiation therapy, and future energy.

HEAD OF DEPARTMENT The new head of

DTU Management Engineering comes from the University of Copenhagen.

Effective from 1 September, DTU has appointed Mette Wier as the new Head of Department of DTU Management Engineering.

Mette Wier comes from a position as Associate Dean for Research and External Relations

at the Faculty of Social Sciences at the University of Copenhagen.

Mette Wier is 57 years old and has an MSc in Economics from the University of Copenhagen, where she also got her PhD. “Utilizing her extensive experience in research, education, and innovation, Mette Wier will be able to help DTU Management

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1805 Engineering take the next important steps.

Thanks to her experience in management at many levels and her solid base of knowledge from collaborating and interacting with public authorities and administration, she will be of great benefit to DTU. We very much look forward to welcoming her to DTU,” says A ­ nders Bjarklev.

4 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 5·2018

Hemmeligheden bag brud og revner

■ Kort nyt Forskere og resultater Mange flere ørreder i åen Ny undersøgelse fra DTU Aqua viser, at antallet af ørreder i Villestrup Å i Himmerland er firedoblet, efter at man har fjernet en masse menneskeskabte forhindringer i form af møller, vandkraftværker og dambrug, som skabte udfordringer for fiskenes trivsel. En af forskerne bag studiet, professor Kim Aarestrup fra DTU Aqua, siger, at det er et skoleeksempel på korrekt restaurering, når man fjerner unaturlige forhindringer i stedet for at oprette fiskepassager, fordi det genskaber fiskenes levesteder og forbindelsesveje til og fra havet. Åen opfylder nu målene i EU’s vandrammedirektiv og danner grundlag for et omfattende rekreativt fiskeri.

MATERIALER Nogle gange udvikler brud og revner sig uforudsigeligt. Brian Nyvang Legarth

undersøger i en ny doktorafhandling, hvordan det hænger sammen.

Af Søren Ravnsborg

„Der er revner og brud i næsten alle mate­ rialer, og revnerne kan man finde overalt – sikkert også i den flyvemaskine, du ­senest fløj med. Der var garanteret revner et eller andet sted,“ konstaterer Brian Nyvang Legarth med et smil, før han tilføjer: „Spørgsmålet er blot, om revnerne er farlige.“ Det kan man roligt kalde et godt spørgsmål. Og Brian Nyvang Legarth den helt rette at adressere det til.

Han er lektor på DTU Mekanik, hvorfra han også er kandidat. Nu er han tillige blevet doktor efter at have forsvaret sin doktorafhandling som foreløbig kulmination på en mangeårig fascination af og fordybelse i ’anisotrope materialers ikkelineære opførsel’, som er en del af afhandlingens titel.

I afhandlingen samler han op på sine studier af, hvor og hvornår materialer går i stykker, og ikke mindst hvordan skader, som eksempelvis en revne, udvikler sig.

For jo mere man kan forudsige, jo dygtigere bliver man til at forebygge skader og forberede sig på dem.

Men nogle materialers opførsel er sværere at forudsige end andre, hvilket blandt andet er tilfældet for de anisotrope materialer. Det er særlige materialer med forskellige egenskaber i forskellige retnin-

Tegl erstatter cement i klimaflise DTU Byg og tegnestuen Tredje Natur samarbejder om at genanvende tegl som cementerstatning i beton. De udvikler en såkaldt ’klimaflise’, som skal bruges i fremtidens fortove til at håndtere effek­terne af klimaforandringerne ved at gøre det muligt at styre regnvand i alle retninger. DTU Byg bidrager ved at foretage en screening af de teknologiske og æstetiske aspekter af knust tegl, der skal anvendes som delvis cementerstatning. DTU Miljø udarbejder som en del af projektet en beregning af CO2aftrykket, da det forventes, at den nye beton giver mindre miljøpåvirkning.

ger. Anisotrope materialer kan eksempelvis lettere revne i én retning frem for en anden. Det kan være træ, metaller, plast eller forskellige kompositmaterialer.

Populært udtrykt er anisotrope materialer uforudsigelige og gemmer på flere hemmeligheder modsat isotrope materialer, der opfører sig mere forudsigeligt – og kedsommeligt – hvis man er en forsker med Brian Nyvang Legarths temperament.

anisotropien kan fremskynde, at en skade sker, hvilket sjældent er godt. Men anisotropien kan også udskyde det, og så har man nok været heldig. Eller den kan helt ændre, hvor skaden sker. Og så er man virkelig på spanden, hvis man tror, at nu har jeg regnet det perfekt ud, men jeg har antaget, at det er isotropt. Når jeg så bruger materialet i virkeligheden, så trigger anisotropien, at skaden sker et helt andet sted. Dét er et problem.“

Den vigtige forskel De isotrope materialer er imidlertid i høj grad en del af forudsætningen for hans forskning. „Man opfatter altovervejende metaller som isotrope. Jeg har undersøgt, hvilken betydning det har, hvis man antager, at materialet er isotropt, når det i virkeligheden er anisotropt. Hvor store fejl begår man, når man tror, at materialet opfører sig på en bestemt måde, men det viser sig at opføre sig på en anden? Det gælder standardberegninger på dimensionering af materialer, der bruges alle steder. De kan sidde i en mobiltelefon, en bil, en bro, et hus, en vindmøller eller, ja et fly.“

Hvorfor? „Så risikerer man, at de belastninger og spændinger i materialerne, som vi vil finde og forstå, vokser uhensigtsmæssigt meget et eller andet sted. Man får altså en skade på et sted eller et tidspunkt, hvor man ikke havde forventet det. Og hvis det sker i et fly, hvilket ofte er sket, så kan det selvsagt udvikle sig katastrofalt. Det handler om at lure et belastningsscenarie.

Når nu materialet opfører sig på en bestemt måde, hvor vil skaden så ske henne?

Min forskning handler om at blive så god som muligt til at forudse det.“ For at forfølge den ambition har Brian Nyvang Legarth ved hjælp af computerkoder og simuleringer udviklet nye numeriske beregninger, som i langt højere grad end tidligere kan afsløre, hvilke egenskaber materialer har i de forskellige retninger, hvilke belastninger, materialerne kan tåle, og hvordan skader vil udvikle sig, når skaden er indtruffet, og materialerne deformeres. Men simuleringerne kan ikke stå alene. „Simuleringerne går hånd i hånd med eksperimenter. De numeriske simu­ leringer har den fordel, at de er meget billigere. Man kan lave et enormt stort spænd af forskellige scenarier. At gøre det i et labo­ratorium er meget bekosteligt og tidkrævende. Man kan sige, at mit primære arbejde er at udvikle teoretiske modeller og måder at bygge dem ind i et computerprogram på for så at lave nogle virtuelle test.“

Hvad har de undersøgelser vist dig? „Vi har isotropi som et referencepunkt, og så har vi anisotropi som en mere virkelighedsnær variation af det. Jeg kan se, at

FOTO JOACHIM RODE

Nyt mikroskop finder nye dynamikker Et nyt DTU-udviklet røntgenmikroskop afslører hidtil ukendte dynamikker i materialet bariumtitanat, der bl.a. bruges i telefoner, biler og computere.

Dynamikkerne i metallet er før blevet grundigt beskrevet, men hidtil har man ikke vidst, hvad der sker i materialets indre. Et nyt såkaldt dark field-røntgenmikroskop udviklet af professor Henning Friis Poulsen fra DTU Fysik lader forskere betragte bevægelser i materialet som en 3D-film og giver mulighed for at undersøge, hvordan det reagerer under forskellige belastninger. Det forventes at betyde, at der kan udvikles mere effektive kondensatorer, som kan bruges til at skabe en bedre energiudnyttelse i elbiler og en højere opløsning af billeder fra ultralydsskanninger.

Hvad er det, der holder din gejst vedlige? „Materialerne ser harmløse ud, men når man gør noget ved dem, opfører de sig på en overraskende måde. Der sker noget, jeg ikke kan se, men jeg kan se effekten af det. Det er fascinerende“.

Antarktis hæver sig Ny forskning anført af DTU Space ­viser, at grundfjeldet under det vestlige Antarktis hæver sig hurtigt, fordi Jordens kappe er mere flydende i området end ventet, hvilket resulterer i, at der kan være smeltet op til 10 procent mere is i området end forventet. Opdagelsen har stor betydning for arbejdet med at forstå klimaforandringer i Antarktis.

■ News in brief Many more trout in the river · Bricks replaces cement in climate tile · New microscope finds new dynamics · Rapid land uplift in Antarctica

Brian Nyvang Legarth forsvarede 18. juni sin doktorafhandling ‘Anisotrope materialers ikke-lineære mekanik – brud og harmonisering’.

On 18 June, Brian Nyvang Legarth defended his doctoral dissertation on ‘Anisotropic materials’ nonlinear mechanics—fractures and harmonization.’

Læs hele interviewet på kortlink/umwc.

■■Få mere at vide Brian Nyvang Legarth, lektor, DTU Mekanik, bnle@mek.dtu.dk

Doctoral dissertation: The secret behind fractures and cracks MATERIALS Sometimes fractures and cracks

develop in an unpredictable way. In a new doctoral dissertation, Brian Nyvang Legarth has studied why this is the case.

Sometimes fractures and cracks develop in an unpredictable way. In a new doctoral dissertation, Brian Nyvang Legarth has studied why this is the case.

“There are fractures and cracks in almost all materials, and the fractures can be found everywhere—probably also in the last plane you flew on. I can guarantee you it had cracks somewhere,” says Brian Nyvang Legarth with a smile, before adding: “The question is, however, whether the cracks are dangerous.”

That’s definitely a good question, and Brian Nyvang Legarth is no doubt the right person to ask.

He is associate professor at DTU Mechanical Engineering (www.mek.dtu.dk/english), from where he is also a graduate. He is now also a doctor after having defended his doctoral dissertation.

5

%

Danmarks absolut bedste Studiekonto

rt – ganske ko .000 kr.

Studiekonto de første 20

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9­11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Når du er medlem af IDA, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar. Med 5 % på kontoen kan du faktisk få penge ud af at have penge i banken – og hvis du skal bruge en kassekredit på op til 50.000 kr., er Lån & Spar blandt de billigste.

Der er meget mere. Se alle dine fordele på studiekonto.dk Her kan du også søge online. Ellers send en mail til ida@lsb.dk eller ring på 3378 1950 og book et møde.

For at få Danmarks bedste studiekonto, skal du samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af IDA. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse.

Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkost­ ninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (variabel) 5,09 %, ÅOP 5,1 %. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende 1. januar 2018.

rente på Du får 5 % i % 0 ,1 – derefter 0 til 50.000 kr. kredit på op e ss ka n e lg Væ n 5 % i rente Du betaler ku og MasterCard Visa/Dankort inkode p – med samme r 0,50 % ng – som give ri a sp p O ie d Stu aringen på HELE opsp rt fra alle d Visa/Danko r e m ve æ h n by Du ka mark uden ge n a D i r te a m byr auto n at betale ge e d u ta lu va Du kan veksle efter le i op til 3 år e rd fo e in d ld Beho endt studie obilen. hurtigt via m Søg nemt og n Zapp i App Store eller p’e Download ap søg om en studiekonto g Google Play o

6 | FORSKNING / RESEARCH |

■ Aktuel ph.d.

Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU Redigeret af Tore Vind Jensen · Foto All Over Press

MRSA-smitte i næsten alle svinebesætninger og ca. hver tredje undersøgte minkfarm Den stigende forekomst af den multiresistente bakterie MRSA har i det seneste år fået betydelig opmærksomhed, især på grund af en stigning i antallet af mennesker, der bærer bakterierne.

MRSA er især knyttet til svinebesætninger, men Julie Elvekjær Hansen fra DTU Veterinærinstituttet viser i sin afhandling, at der er opstået nye reservoirer af MRSA, og at disse højst sandsynligt er opstået som følge af overslæb fra svin ad veje, som endnu er relativt ukendte. De omfatter mælkekvægs- og slagtekalvebesætninger, hvor antallet af bærere dog er lavt, mens 33 procent af de screenede minkfarme blev fundet positive for MRSA. Endvidere er et stigende antal mennesker med kontakt til mink fundet MRSA-positive siden 2011. Den udvikling er bekymrende, da fremkomsten af nye reservoirer øger antallet af mennesker, der udsættes for bakterien, og som er i fare for at få infektioner eller ubevidst bidrager til yderligere spredning af bakterien i samfundet.

Afhandlingen understreger vigtigheden af at ­sænke niveauerne af MRSA i svineproduktionen og illu­strerer, at det er af afgørende betydning at identificere potentielle nye MRSA-­reservoirer og fortsat screene MRSA-positive produk­tioner med lave forekomster.

Nye radioaktive kilder mod kræft

NR. 5·2018

Stærkt dansk præg på ESS’ instrumenter NEUTRONKILDE En af Europas største forskningsfaciliteter, European

Spallation Source, ESS, tager form på en mark uden for Lund i Sverige.

Danmark sætter tydelige aftryk på projektet.

Af Anne Kirsten Frederiksen

ESS bliver verdens mest avancerede neutronkilde.

Som et kæmpestort mikro­skop giver den forskere og virksomheder mulig­hed for ikke blot at undersøge mate­rialers overflader, men også at se deres opbygning helt ned på atomart og molekylært niveau.

ESS vil således få stor betydning for forståelsen af

FAKTA OM ESS European Spallation Source, ESS, bliver over 100 gange så kraftigt som lignende anlæg, der er i drift i dag. ESS er den største danske forskningssatsning siden Tycho Brahes tid.

ESS vil virke ved at accelerere protoner i en næsten 500 m lang tunnel, hvorefter de vil ramme et ’target’ af wolfram og skyde neutroner væk fra wolfram-atom­ kernerne. Den proces kaldes spallation. Neutronerne guides frem til instrumenterne, hvor de kan trænge gennem materialer og vise deres skjulte strukturer helt ned til placeringen af de enkelte atomer.

ESS i Lund har et totalt anlægsbudget på 1.843 milliarder euro, hvoraf Danmark lægger cirka 12,5 procent.

mate­rialer inden for så forskellige områder som life science, sundhed, energi og informations­teknologi.

Det fælles værtskab mellem Danmark og Sverige betyder, at mens selve neutronkilden bygges i Lund, placeres det tilhørende databehandlingscenter i Køben­havn. Danmark har dog også mange aktier i det nye bygningskompleks. For eksempel bliver to af de første instrumenter på ESS udviklet og bygget af danske forskere. ’Bifrost’ er navnet på et af de første instrumenter, som forskerne får adgang til, når ESS starter sit forskningsprogram i 2023. I spidsen for det hold, der udvikler Bifrost, finder vi forsker Rasmus Toft-Petersen fra DTU Fysik. „Bifrost vil tillade forskerne at måle krystalgittersvingninger og magnetiske svingninger. Det har man traditionelt gjort ved hjælp af time-of-flight­eller tre-aksespektrometre. Med Bifrost kombinerer vi de bedste elementer fra disse instrumenttyper på en helt ny måde og i stor skala,“ siger han. „De sidste par år har vi designet og udført beregninger på Bifrost, både som samlet instrument og på dets enkelte komponenter. Alt skal være korrekt

FOTO FOTO BAX LINDHART

En udfordring i kræftbehandlingen er, at en stor del af patienterne oplever, at kræften eller metastaser vender tilbage, selv om der var god effekt af behandlingen. Så der er brug for effektive og sikre behandlinger, som forbedrer den terapeutiske effekt og minimerer bivirkninger på det raske væv.

Stråling er en af de mest effektive behandlinger for kræft. Herunder er brachyterapi, hvor den radioaktive kilde sættes ind i tumorens væv, en meget vellykket form. Men selv state-of-the-art-brachy­ terapi er afhængig af solide fysiske kilder og designprincipper, som blev udviklet for mere end 50 år siden.

Gocke Engudar fra DTU Kemi har i samarbejde med DTU Nutech og DTU Nanotech udviklet nye brachyterapi-kilder, som er biokompatible og nedbrydelige og fordeler den terapeutiske dosis ensartet i tumorvævet. De nye radioaktive kilder viser potentiale til at forbedre effekten af brachyterapi.

Genomisk diversitet i svampeslægten Aspergillus Aspergillus er en slægt af skimmelsvampe, som eksisterer overalt, f.eks. som sort mug på løg. Nogle af dem kan gøre os syge, meget syge endda, andre bruges i enzym- og kemikalieproduktion og inden for fødevareindustrien. Disse forskelligheder inden for samme slægt er ekstraordinære, og derfor har identifikation af generne bag diversiteten stor betydning for både den industrielle og akademiske verden.

Den genomiske æra inden for skimmelsvampe begyndte faktisk i 2005 med sekventeringen af tre Aspergillus-arter. Jane Lind Nybo Rasmussen har nu sekventeret og udviklet bioinformatiske værk­tøjer til at sammenligne de 350 Aspergillus-arter.

Derudover har hun i samarbejde med Aspergillus helgenus-sekventeringsprojektet været med til at frigive og analysere mere end 40 genomer.

Inden for få år vil projektet have offentliggjort alle kendte Aspergillusgenomer, hvilket giver forskere og indu­stri en ressource, der muliggør forskning på et niveau, som ikke har været muligt i svampe før.

MRSA infections in almost every pig herd and about every third mink farm tested · New radioactive sources to fight cancer · Genomic diversity in Aspergillus fungi

De tre ansvarlige for Bifrost-projektet fra DTU Fysik samlet på ESS. Fra venstre seniorforsker Niels Bech Christensen, instrument-ingeniør Liam Whitelegg og forsker Rasmus Toft-Petersen.

The three people from DTU Physics responsible for the Bifrost project, gathered for the first time at ESS. From the left: Niels Bech Christensen (Senior Researcher), Liam Whitelegg (Lead Instrument Engineer), and Rasmus Toft-Petersen (researcher ).

Strong Danish influence on ESS’ instruments NEUTRON source ESS will be the world’s most advanced

neutron source. Like a huge microscope, it allows researchers and companies not only to examine the surfaces of materials, but also to see their structure down to the atomic and molecular level. ESS will therefore play a major role in the understanding of materials in diverse areas such as life science, health, energy, and information technology.

The joint hosting between Denmark and Sweden means

that while the actual neutron source will be built in Lund, the associated data processing centre will be located in Copenhagen. However, Denmark is also making many contributions in the new building complex. For example, two of the first instruments at ESS have been developed and built

by Danish researchers.

One of the first instruments researchers will have access to when ESS starts its research programme in 2023 is

DTU er overordnet leder af projektet.

Herudover deltager KU, EPFL Lausanne og Paul Scherrer Instituttet i Schweiz, Laboratoire Leon Brillouin i Frankrig og Institutt for Energiteknikk i Norge.

■■Få mere at vide Rasmus Toft-Petersen, forsker, DTU Fysik, rasp@fysik.dtu.dk Niels Bech Christensen, seniorforsker, DTU Fysik, nbch@fysik.dtu Liam Whitelegg, instrument-ingeniør, liamw@fysik.dtu.dk

dimen­sioneret til at kunne udnytte den store mængde neutroner, der i kraftige pulser bliver sendt fra kernen af ESS til instrumenterne. Det arbejde er vi stort set færdige med, og nu skal vi i gang med at indkøbe de forskellige delkomponenter til at bygge Bifrost.“ Der skal anvendes omkring 8000 forskellige dele til Bifrost. Det færdige instrument får en 160 meter lang neutron-guide – det ’rør’, der leder neutronerne fra selve spallationskilden på ESS til prøve­stationen.

Fra prøven spredes neutronerne og detekteres i en seks ton tung tank, der kan flytte sig 30 grader frem og tilbage.

Grundforskning Bifrost vil særligt blive anvendt til grundforskning inden for magnetisme og kvante­materialer, og eksperimenterne vil være koncentreret om at få større viden om, hvordan magnetiske mate­rialer opfører sig, når de er under påvirkning af tryk eller ydre magnetfelter.

Komplekse magnetiske mate­rialer kan være nøglen til at øge effektiviteten af elektronik, der anvendes i it-sektoren, f.eks. at kunne lagre en større mængde information på mindre plads og med et lavere strømforbrug. Bifrost vil også kunne bidrage med ny viden ­inden for energiområdet, hvor bl.a. grundvidenskabelig forståelse af høj-temperatursuperledere er et vigtigt mål, som ville kunne åbne store teknologiske muligheder. „Bifrost vil kunne give unikke informationer, som ikke kan fås andre steder i verden. Her vil forskerne komme, når de i deres laboratorier har udviklet nye materialer med eksempelvis spændende magnetiske eller superledende egenskaber, som på sigt er af teknologisk interesse,“ forklarer Niels Bech Christensen, seniorforsker på DTU Fysik og overordnet ansvarlig for Bifrost.

ESS, verdens største neutronspredningsfacilitet, forventes færdig til brug i 2023.

ESS, the world’s largest neutron scattering facility, is expected to be ready for use in 2023.

Min mening / My opinion

Fysik er en vigtig del af værktøjskassen GRUNDFAG Der er gode grunde til, at fysik er et

af grundfagene på DTU. Det er nyttigt for alle, og så er det også spændende.

Af Jane Hvolbæk Nielsen, institutdirektør, DTU Fysik

FOTO JOACHIM RODE

DELTAGERE I BIFROSTPROJEKTET

| FORSKNING / RESEARCH | 7

NR. 5·2018

Alle nye studerende på DTU får et indledende kursus i ­fysik.

Det kan måske virke mærkeligt i en tid, hvor mange ingeniører beskæftiger sig med kunstig intelligens, personaliseret medicin eller automatiserede robotter. Men der er mindst tre gode grunde til, at et grundlæggende kendskab til fysik er nødvendigt for morgendagens ingeniører og derfor fortsat er vigtigt for alle vores studerende.

For det første er der ingen af os, der ved, ­hvilke teknologiske løsninger, der bliver nødvendige i fremtiden. Derfor er det vores opgave at give DTU’s studerende de rigtige værktøjer, så de bliver i stand til at levere de efterspurgte løsninger.

I den forbindelse er fysik et vigtigt værktøj. Her lærer man, hvordan kræfter og bevægelse hænAA Fysik er ger sammen, hvordan ting vekselvirker, og om meget mere end generelle fysiske principper som energibevarelse. det indledende Den indsigt er helt nødvendig for at kunne fysikkursus. Det er forstå, hvad der sker omkring os, og hvordan vi også et selvstændigt kan påvirke det – og udvikle teknologier til at afforskningsområde, hjælpe samfundets og menneskets udfordringer. som både har For det andet giver arbejdet med fysik os givet anledning mulig­hed for at lære at udarbejde modeller.

Model­ler, der kan beskrive og forudsige, bruges til dyb erkendelse inden for alle ingeniørgrene. Modeller for fysiog teknologiske ske mekaniske systemer, er et godt sted at starte. løsninger.

Her indføres også begrebet naturlove i form af ­Newtons love. I en tid, hvor alt synes at være til diskussion hvor ’klimabenægtelse’ og ’fake news’ er på agendaen - så er naturlove et afgørende holdepunkt for ingeniøren.

Endelig kan man nemt inden for fysik lære at konstruere eksperimenter, der efterviser sammenhænge og modeller samt genererer data, man skal forholde sig kritisk til, f.eks. usikkerhedsvurderinger.

Hidtil har vi kun i begrænset omfang arbejdet eksperimentelt i de indledende fysikkurser, men fra foråret 2020 får vi mulighed for at udføre eksperimenter i alle de indledende fysikkurser i helt nye læringslaboratorier i bygning 306. Det giver ekstra læring – og det bliver sjovt.

Til sidst kan jeg ikke lade være med at nævne, at fysik er meget mere end det indledende fysikkursus. Det er også et selvstændigt forskningsområde, som både har givet anledning til dyb erkendelse og teknologiske løsninger. F.eks. ­inden for moderne elektronik, kommunikation og ved­ varende energi har fysik bidraget med ny viden om halvledermaterialer, optik og katalysatorer. Og i fremtiden vil vi bl.a. se kvantecomputere, uovertrufne sensorer baseret på kvantemekaniske effekter og enkeltatomtynde 2D-materialer. Fysik er spændende – og nyttigt.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

‘Bifrost’. The team developing Bifrost is headed

by Rasmus Toft-Petersen, a researcher from DTU physics.

“Bifrost will allow researchers to measure crystal lattice and magnetic oscillations.

This has traditionally been done using timeof-flight or three-axes spectrometers. Bifrost combines the best elements from these types of instruments in a completely new way on a large scale,” he says.

“We have spent the last few years designing and doing calculations on Bifrost—both the instrument as a whole and its components.

Everything must be properly dimensioned to leverage the large volume of neutrons that will be emitted to the instruments in powerful pulses from the core of ESS. This work is almost finished, and we are now in the process of purchasing the various components to build Bifrost.”

dtu.dk/1805 Physics is an important part of the engineer’s toolbox CORE SUBJECT All new students at DTU will complete an introductory

course in physics. This might seem strange in an age where many engineers work with artificial intelligence, personalized medicine, or automated robots. But there are at least three good reasons why a basic knowledge of physics is necessary for engineers of tomorrow, and therefore continues to be important for all our students.

8 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 5·2018

Mennesker færdes kun 25 steder hele livet igennem MOBILITET Et nyt videnskabeligt studie viser, at mennesker livet igennem færdes højst 25 steder ad gangen. Resultatet giver ny viden om den menneskelige mobilitet.

Af Christina Tækker

På ethvert givet tidspunkt vil mennesker altid have højst 25 steder, som de regelmæssigt vender tilbage til. Mere kan ­vores hjerne ikke kapere. Det viser et viden­skabeligt studie, der afslører helt nye sider af, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi fungerer.

Studiet er netop offentliggjort i Nature Human Behaviour og bygger på analyser af 40.000 menneskers mobildata og fire datasæt – heriblandt data fra dataindsamlingsprojektet SensibleDTU, hvor DTU-studerende i 2015 fik udleveret en smartphone til at kortlægge deres færden.

Studiet er det første af sin art, hvor man undersøger menneskers mobilitet over tid og studerer, hvordan adfærden ændrer sig. Bag projektet står DTU, City, University of London og Sony Mobile Communications. „Jeg forventede, at der ville være forskel på de DTU-studerendes adfærd og et bredt udsnit af befolkningens. Men det var der ikke. SensibleDTU viste, at de stu-

FORETRUKNE STEDER

derende havde et begrænset antal steder, de besøgte, selv om stederne ændrede sig over tid. Det samme resultat fandt vi, da vi skalerede projektet op til 40.000 mennesker fra hele verden med forskellige ­vaner og køn. Det var overraskende,“ ­siger Laura Alessandretti, der er postdoc på DTU Compute.

Gamle steder forsvinder Et vigtigt delresultat af studiet er, at mennesker konstant er i bevægelse og bliver ved med at finde nye steder. Man kan f.eks. flytte til en ny bolig, skifte favoritrestaurant, finde en ny bar eller dyrke fitness et andet sted, end man plejer.

Men antallet af steder er konstant på 25 i en given periode. Hvis der kommer en ny lokalitet til, forsvinder en af de gamle. Samme mønster går igen, når forskerne deler lokaliteterne ind i kategorier efter, hvor ofte og hvor længe man befinder sig på lokaliteten. „Mennesker er ikke statiske. Vi har typisk vores sommer-, vinter, forårs- og efterårssteder, som vi holder af. Men de

Tid tilbragt på hver lokation Hjemme

Når en ny lokation introduceres, bliver en gammel forladt

ændrer sig på en interessant måde. Der er konstant en fast størrelse af steder, som vi tager hen til – og det skyldes ikke tidnød. Meget tyder på, at det er hjernen, der s­ iger, at den ikke har lyst. Vi kender

Arbejde

Tankstation

Fitness Café

Bar

Indkøb Busstop

ikke mekanismen, der ligger bag. Men studiet fortæller os, at alle mennesker har en begrænsning, som vi ikke er bevidste om,“ siger Sune Lehmann, der er lektor på DTU Compute.

FOTO JOACHIM RODE

Mange venner og lokaliteter Han bemærker, at studiet har en lighed med undersøgelser fra den engelske antropolog Robin Dunbar, der påviste, at mennesker har en begrænsning på, hvor mange bekendte, de har. Studierne fra ­SensibleDTU viser således, at hvis man har tendens til at være mange steder, har man også tendens til at have mange venner.

Sammenhængen mellem det sociale og antallet af lokaliteter har ikke været påvist før. „Vi kan bruge studiet til at blive bedre til at forstå menneskers mobilitet og adfærd. Vi er milliarder af mennesker på kloden, og vi bevæger os hele tiden mellem mange steder, når vi skal på arbejde, købe ind osv. Det skaber både forurening og kaos. Jo bedre vi er til at forstå menneskers færden, jo bedre kan vi designe de systemer, vi bruger til at bevæge os rundt i det offentlige rum,“ siger Sune Lehmann.

Postdoc Laura Alessandretti og lektor Sune Lehmann Jørgensen har påvist, at mennesker bevæger sig mellem et begrænset antal steder livet igennem.

Postdoc Laura Alessandretti and associate professor Sune Lehmann Jørgensen have shown that people move between a limited number of places throughout life.

■■Få mere at vide Sune Lehmann Jørgensen, lektor, DTU Compute, sljo@dtu.dk Laura Alessandretti, postdoc, DTU Compute, lauale@dtu.dk Læs ’Evidence for a Conserved Quantity in Human Mobility’ på kortlink.dk/ueay.

People mainly stay in the same 25 places throughout their lives MOBILITY A new scientific study shows that

people throughout their lives mainly stay in the same 25 places. The result provides new knowledge about the human mobility.

by Christina Tækker At any given time, people will only regularly return to a maximum of 25 places. That is all our brain can grasp. This is the finding of a sci-

entific study that reveals entirely new sides of who we are as humans and how we function.

The study has just been published in Nature Human Behaviour https://www.nature.com/ articles/s41562-018-0364-x and is based on analyses of 40,000 people’s mobile data and four sets of data—including data from the SensibleDTU data collection project, where

DTU students in 2015 were issued with a smartphone to reveal their habits.

The study is the first of its kind to investigate people’s mobility over time and study how the behaviour changes. Behind the project are DTU, City, University of London, and Sony Mobile Communications.

“I expected to see a difference in the behav-

iour of DTU students and a wide section of the population. But that was not the case. SensibleDTU showed that the students returned to a limited number of places, even though the places changed over time. The result was the same when we scaled up the project to 40,000 people of different habits and gender from all over the world. It was not expected in advance.

Giv dit studie en ekstra dimension EF Danmark Tlf: 33 13 16 00 Læs mere www.ef.com/medmening

Udlandsophold med studierelevans At tage et udlandsophold er næsten blevet obligatorisk for studerende, der søger nye oplevelser, større afklaring eller ønsker at gøre deres CV attraktivt. Dette kan du få på et sprogkursus eller studieophold i udlandet med EF.

Fordele ved et udlandsophold med EF

- Få stærke sprogkundskaber og uforglemmelige rejseoplevelser på samme tid - Bliv mere afklaret om dine styrker og passioner - Lær at stå på egne ben i trygge rammer – med plads til at udforske din destination - Skræddersy dit kursus – vælg fx specialiseringer i Business Engelsk eller Samfundsforhold - Styrk dit CV med internationalt anerkendte eksamener – fx TOEFL, IELTCS og Cambridge English - Få et internationalt netværk og udvid din kulturelle horisont

- Rejs fra 2-52 uger med på mere end 50 destinationer - Kursusstart hver mandag, året rundt og mulighed for at kombinere flere destinationer

“Jeg kan virkelig mærke, at mit ordforråd er blevet bedre, og jeg lærer nye, brugbare ord hver eneste dag.”

“Lige meget om det er et langt eller kort ophold, så når du at få en masse uforglemmelige oplevelser og stærke venskaber.”

“EF var super fleksible og efter den første tid i Washington fik jeg nemt arrangeret et skifte til Hawaii og lærte to helt forskellige kulturer at kende, mens jeg virkelig er kommet i dybden med mit engelske.”

Natacia, 21 år Har studeret engelsk med EF i Washington og Hawaii.

EF Education First

International Language Campuses

EF er verdens største private uddannelsesorganisation med mere end 55 års erfaring. EF tilbyder sprogkurser og studieophold af 2-52 ugers varighed.

Vælg mellem 11 sprog på mere end 50 destinationer og fordyb dig i sprog, kultur og oplevelser på samme tid.

10 | INNOVATION / INNOVATION |

Idéer og forretning

NR. 5·2018 I det nye cocreation­miljø på Risø Campus kan forskere og virksomheder mødes og skabe samarbejder på tværs.

Researchers and companies can meet and establish partnerships in the new co-creation environment at Risø Campus.

FOTO BAX LINDHART

■ Kort nyt

Store investeringer til insektobservationer DTU-startuppen FaunaPhotonics har hen over sommeren tiltrukket 6,4 mio. kr. fra private investorer. Investeringen åbner mulighed for at udvide virksomheden med yderligere tekniske og kommercielle ressourcer. FaunaPhotonics arbejder med en patenteret laserteknologi til at digitalisere insektobservationer i marker og andre steder.

Det forventes, at sensoren vil føre til forbedringer af insekt-skadedyrskontrol i landbruget, reduktion i brugen af insekticider og en mere bæredygtig fødevareproduktion.

Strategisk partnerskab med Arla DTU og Arla indgår samarbejdsaftale med mejerigiganten Arla om forskning, uddannelse og innovation. Der er tale om et strategisk partnerskab forankret på topniveau. Arla og DTU har længe haft et tæt samarbejde på områder som uddannelse, erhvervs-ph.d.-projekter og innovationsprojekter med studerende på DTU Skylab. Derudover er Arla en af hovedsponsorerne såvel som sponsor for faglige spor i smart food på DTU High Tech Summit 2018, som i år har fokus på sundhed, fødevarer og biotek.

Her kan små virksomheder få adgang til DTU-forskere ÅBNING Fire DTU-medarbejdere er flyttet ind i DTU’s nye co-creationmiljø på Risø Campus.

Her kan virksomheder få direkte adgang til forskerne – inden for hegnet.

Af Marianne Vang Ryde

Fra gulerodsskræller til gulerodsmel En gruppe DTU-studerende står bag en ny idé, der forvandler gulerodsskræller til mel i stedet for gødning. Idéen opstod i forbindelse med kurset Innovation Pilot, som er obligatorisk på DTU’s diplomingeniøruddannelser. Her udfordrede Greens Engros de studerede til at optimere virksomhedens produktion og finde bæredygtige og udbytterige måder at genanvende gulerodsskræller og -pulp fra produktionen.

68

patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet og frem til 1. august 2018. I samme periode sidste år blev der indberettet 76 patentidéer.

■ News in brief Major investments for insect observations · Strategic partnership with Arla · From carrot peelings to carrot meal

og selvfølgelig udstyret med det hotteste inden for kaffemaskiner.

Væggene er tomme, og møblerne kan flyttes rundt efter behov.

„Vi er åbnet, og vi vil gerne forstyrres.“ Sådan står der på et stort skilt på Labo­ ratoriepladsen ved indgangen til bygning 108 på Risø Campus. Det lyder jo ind- Det gode match bydende, og ordene bliver i den grad be- „Vi er åbne for alle idéer og ønsker, som kræftet, når man træder ind. Væk er den eventuelle brugere måtte have. Folk må lange gang med døre ind til små konto- også godt bare komme ind for at trække en rer. Halvdelen af bygningen er simpelt- kop god kaffe. Så hilser vi på dem og prøver hen forvandlet til et stort, åbent rum med at finde ud af, om vi kan hjælpe dem med højt til loftet og lys ind fra begge sider. noget,“ siger projektleder Jacob Aabroe.

Langs den ene vinduesrække står ste„Forskere skal måske have hjælp til at dets medarbejdere ved deres skriveborde, finde eksterne samarbejdspartnere, og og til den anden side er folk udefra kan vi koble der en række tomme AA Vi er her simpelthen for sammen med de rigtige skriveborde, som bare at lave de gode matches. forskere. Men det kan venter på at blive indta- Jacob Aabroe, projektleder også være forskere fra get af små og mellemstore forskellige institutter, der virksomheder fra Region Sjælland, der ­mødes hos os og etablerer samarbejder på kan se vækstmuligheder i at samarbejde tværs. Vi er her simpelthen for at lave de med DTU-forskere. Og omvendt. gode matches.“ Midt i det store rum er der indrettet Jacob Aabroe er ansat til at lede det små aflukkede rum, hvor man kan være regio­nalfondsprojekt finansieret af midlidt for sig selv, men selv her er der vin- ler fra Region Sjælland og Vækstforum duer, så den åbne fornemmelse ikke bli- Sjælland, som har givet anledning til nyver ødelagt. Rummet afsluttes af en køk- indretningen af bygning 108. I løbet af kenafdeling i lækkert moderne design det treårige projekt er det målet, at der skal etableres kontakt med mindst 42 virksomheder i regionen, som kan udPARTNERE I PROJEKTET nytte forskernes viden til at udvikle d ­ eres forretning.

Co-creationmiljøet på Risø Campus er etab„Vi kan matche med forskere fra hele leret i tæt dialog og samarbejde med RUC, DTU’s portefølje, men vi tager til at starte Væksthus Sjælland, Roskilde Kommune, Erhvervs­akademi Sjælland, Capnova m.fl. med udgangspunkt i de institutter, som

hører hjemme på Risø Campus,“ siger Jacob Aabroe.

Han forestiller sig i øvrigt også, at cocreationmiljøet kan være katalysator for nye samarbejder mellem studerende og virksomheder i regionen.

De første De fysiske rammer er klar, men co-creationmiljøet åbner først officielt til efteråret og mangler fortsat at blive navngivet.

Medarbejderne sidder dog ikke og venter på, at der kommer nogen forbi.

To forretningsudviklere, Thomas Hørdam og Christina Jespersen, arbejder målrettet på at finde virksomheder i regionen, som kan have gavn af at samarbejde med DTU. Og den første aftale er alle­rede på plads. Det er et samarbejde mellem DTU Fotonik og virksomheden Nordic Firefly, der udvikler solcellelamper til udendørs belysning.

Men der er plads til mange flere, og Jacob Aabroe håber, at det nye co-creationmiljø vil blive så populært, at det får brug for at udvide og inddrage hele bygningen om få år.

■■Få mere at vide Jacob Aabroe, projektleder, AIS Rådgivning og Netværk, jabroe@dtu.dk

Small companies can get access to DTU researchers here OPENING ‘We are open, and want to be dis-

turbed’, reads a large sign in the laboratory square near the entrance to building 108 on the Risø Campus.

It sounds inviting, and the words are heartily confirmed when you walk through the door. Gone is the long corridor with doors into small offices. Half of the building has been

transformed into a large open space with high ceilings and light pouring in from both sides.

Along one row of windows, the local staff stand at their desks, and on the other side there is a row of empty desks, just waiting to be occupied by small and medium-sized companies in Region Zealand who see growth opportunities in collaborating with DTU researchers.

The middle of the large room contains small enclosed spaces where people can have some privacy, but even here there are windows, so the feeling of openness is preserved.

The room ends with a kitchen section with a modern design, and equipped with the latest coffee machines. The walls are empty, and the furniture can be moved around.

| INNOVATION / INNOVATION | 11

NR. 5·2018

Bedre instrumenter til jordemødre og kirurger

■ Over grænsen Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Marianne Vang Ryde

Hjælp til bedre OL-præstationer

SUNDHED DTU-startups udvikler nyt miljøvenligt engangs­udstyr til

Undgå menneskelige fejl „Det udstyr, som allerede findes på markedet, er gammelt og svært at rengøre. Vores mål er at udvikle sterilt engangsudstyr, der er fleksibelt, innovativt og let at bruge. Vi har bl.a. arbejdet med, at klemmerne i ClampCut giver den rigtige kliklyd, når man lukker dem i. Det skal reducere risikoen for menneskelige fejl,“ siger Frederik Emil Cederfeldt Larsen.

Han fortæller, at jordemødre normalt bruger op til seks forskellige metalinstrumenter, som skal ­gøres rene bagefter, hvilket er dyrt. Andre metalinstrumenter bliver smidt ud, hvilket ikke er godt for miljøet. Også det nuværende udstyr til at udføre kikkertoperationer giver udfordringer for kirurger. Ud-

Elektroniske sensorer skal sluges

Et konservativt marked ClampCut er testet i samarbejde med jordemødre, og kikkertinstrumentet er også ved at finde sin ende­lige udformning. Det sker efter flere test blandt kirur­ger, og ved at Frederik Emil Cederfeldt Larsen har gennemgået undervisningsvideoer og studeret procedurer for, hvordan man foretager operationer. „Der er et stort potentiale i at udvikle nye instrumenter inden for kikkertoperationer. Men det er også et konservativt marked. De unge kirurger går meget op i, at de instrumenter, der bliver brugt, er miljøvenlige. Det første, de spørger ind til, er, at engangsinstrumenterne skal smides ud. De tænker ikke over, at de gamle metalinstrumenter skal ren­ gøres ved hjælp af desinfektion eller sterilisation. Det gør vores engangsinstrumenter langt mere miljøvenlige,“ siger Frederik Emil Cederfeldt Larsen.

Engangsinstrumenterne er de eneste af deres art på markedet i øjeblikket.

Drik et glas vand med millioner af bittesmå elektroniske sensorer forklædt som bakterier, og få straks besked om, hvordan dine kræftceller udvikler sig. Det er det ambitiøse mål for et forskerteam fra schweiziske EPFL og flere andre europæiske universiteter. De forestiller sig at skabe sensorer på størrelse med blodlegemer, der kan fungere som spioner inde i blodbanen og give information f.eks. om, hvordan en given kemobehandling virker. Sensorerne skal være på størrelse med blodlegemerne og dækkes med en coating, som kan få kroppen til at tro, at det er en bakterie, så den passerer uhindret hen til det syge væv. Læs mere på kortlink.dk/ugmh.

Støjreduktion gennem åbne vinduer

■■Få mere at vide Læs mere på priceinvena.dk

Engangsinstrumentet ClampCut sparer sterilisering af sakse til navlestrenge.

The disposable ClampCut instrument saves time spent sterilizing scissors for the umbilical cord.

Forskere fra Nanyang Technological University i Singapore har udviklet et apparat, der kan reducere støj i bygninger, også selv om vinduerne er åbne. Støjdæmpningen monteres i vinduesrammen og kan fjerne op til 50 procent af støjen fra trafikerede veje, jernbaner eller byggearbejde i nærheden. En lille mikrofon opfanger støjen, før den når vinduet, analyserer lydbilledet og ud­sender så en ’anti­støj’ med præcis de samme karakteristika, så støjen så at sige bliver spejlvendt.

Læs mere, og se video på kortlink.dk/ugpf.

Ny software demokratiserer AI I dag kræver det ekspertviden om både matematik og AI, hvis man skal skabe nye løsninger med kunstig intelligens (AI). Men en alumne og en sidsteårsstuderende fra svenske KTH har udviklet programmet QuantumNet, der gør det muligt at skabe AI-løsninger med en simpel træk- og slipfunktion, som erstatter kodning og programmering. Man behøver faktisk bare en introduktion til AI for at skabe en AI-model, og man kan straks se, hvor godt den virker, fordi alle nye input til programmet vises i realtid. Opfinderne håber meget snart at få programmet ud på markedet. Læs mere på kortlink.dk/ugn4.

3D-tegning med fri hånd og pen

FOTO ALL OVER PRESS

Det er naturligt for mennesker at bruge hænderne, når de skal beskrive en form i grove træk, mens en 2D-tegning kan vise ekstra detaljer. Forskere ved koreanske KAIST har udviklet et computerprogram, der kombinerer de to ting i et nyt 3D-tegneprogram.

Designeren kan skabe en grov 3D-skitse bare ved at bevæge hånden foran computerskærmen og derefter bruge en pen til at tegne detaljerne ind på skitsen. Forskernes algoritme kan identificere håndbevægelserne og omforme dem til en brugbar basis for 3Dtegningen. De mener, deres program har potentiale til at lette den kreative proces for alle designere. Se, hvordan programmet virker på kortlink.dk/ugp9.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

Better instruments for midwives and surgeons

dtu.dk/1805 ■ Cross borders

HEALTH Two new start-ups from DTU are focusing on de-

News from DTU partners

veloping innovative health technologies for a growing market which will help to solve tomorrow’s health challenges.

In May, one of the start-ups—Price Invena—won a Danish Design Award in the ‘Better Work’ category. The award was given for ClampCut, a disposable instrument which makes it easier to clamp and cut the umbilical cord of newborn babies, so that the midwife can focus on mother and

child instead of sterilizing instruments.

The second start-up, FlexLogical, has received a grant of DKK 150,000 from Skylab Funding to develop a handheld device for laparoscopic surgery. The technologies are the brainchild of Frederik Emil Cederfeldt Larsen, who recently completed his MSc in Design & Innovation. He designed both instruments in collaboration with businessman Peter Sølbeck.

Boosting Olympic performance · Electronic sensors have to be swallowed · Noise reduction through open windows · New software democratizes AI · Free-hand 3D drawing using a pen

PRESS OVER

To nye startups fra DTU fokuserer på at udvikle inno­vative sundhedsteknologier til et voksende marked, der skal løse sundhedsmæssige udfordringer i frem­tiden.

I maj vandt den ene startup, Price Invena, Danish Design Award i kategorien ’Better Work’. Prisen blev givet for engangsinstrumentet ClampCut, der gør det enklere at afklemme og overskære navlestrengen hos nyfødte børn, så jordemoderen kan bruge tid på mødre og børn frem for sterilisering af instrumenter.

Den anden startup, FlexLogical, har modtaget et legat på 150.000 kr. fra Skylab Funding til at udvikle håndholdt udstyr til kikkertoperationer. Bag teknologierne står Frederik Emil Cederfeldt Larsen, der netop har afsluttet sin kandidat på ’Design & Innovation’. Han har konstrueret og designet begge instrumenter i samarbejde med forretningsmanden Peter Sølbeck.

styret bliver normalt brugt i forbindelse med blindtarmsbetændelse og kræft i tarme og lever. „Vores research viser, at kirurger savner mere bevægelighed i de nuværende instrumenter til kikkertoperationer. Derfor udvikler vi en model, der aflaster kirurgens håndled. Det skal give færre håndledsskader, som flere kirurger lider af. Samtidig er værktøjshovedet på udstyret designet på en måde, så risikoen for utilsigtet klip i organisk væv er mini­ mal,“ fortæller Frederik Emil Cederfeldt Larsen.

ILLUSTRATION NANYANG TECHNOLOGICAL UNIVERSITY

Af Christina Tækker

ALL FOTO

I 2024 skal Frankrig være vært for sommer-OL, og den franske minister for sport har sat et mål om at franske sportsfolk ved den lejlighed skal vinde dobbelt så mange medaljer som ved den seneste olympiade og have mindst 15 guldmedaljer ved de paralympiske lege. Og det skal forskerne hjælpe dem med. Ècole Polytechnique skal derfor lede et sam­ arbejde mellem 11 forskningsinstitutioner, som kan hjælpe sportsfolk i 60 forskellige discipliner til at identificere, hvordan de kan forbedre deres præstationer.

Læs mere på kortlink.dk/ugm6.

hospitaler. Løsningerne er enkle, innovative og nemme at bruge.

12 | UDDANNELSE / EDUCATION |

Studier og navne Virtual Reality i biblioteket DTU Bibliotek åbner nu et VR-lab som en del af DTU Media Lab. Her kan man udforske virtual reality med forskellige spil og læringsspil. Man kan bl.a. gå på opdagelse i VR-mediet på en velpolstret Alienware-pc gennem henholdsvis et Oculus Rift og et HTC Vive-headset.

Ved at eksperimentere og lege med virtual reality kan man blive klogere på mediet og mulighederne inden for VR og læring.

LÆRDOM Gennem organisationen Teach First har Sophia Bardenfleth bygget en meritlæreruddannelse oven på sin ingeniøruddannelse. Hun får eleverne på Kokkedal Skole til at se det sjove i matematikken.

Af Marianne Vang Ryde

Der er lang vej fra et roligt auditorium på DTU til et klasselokale med 27 krudtugler, som skal overbevises om, at mate­ matik er sjovt og slet ikke umuligt at lære. Sophia Bardenfleth tog springet, da hun havde afsluttet sin kandidatuddannelse i matematisk modellering og computing og ikke vidste præcis, hvad hun ville bruge den til. Og det har hun ikke fortrudt.

Efter to år på Teach Firsts Graduateprogram har hun fået en meritlæreruddannelse; men først og fremmest har hun lært meget om sig selv og fået en kæmpe respekt for lærerfaget. Hun føler, at hun har gjort en forskel for en masse børn og givet dem lyst til matematik – og måske endda til at blive ingeniører.

Det er ikke alle børn, der har mulighed for at udvikle deres potentiale, og det problem forsøger den almennyttige orga­nisation Teach First Danmark at løse ved at engagere universitetsuddannede til at undervise i deres fag på udsatte folkeskoler.

Sophia mødte Teach First på DTU, netop som hun var i gang med at overveje, hvad hun skulle efter sin kandidat­ eksamen. Hun havde altid været optaget

Studerende dyster om nye plastikløsninger Har du som en del af dit ingeniørstudie vist, hvordan man kan bruge plast til at skabe nye løsninger? Så er du måske den kommende vinder af Plastindustriens talentkonkurrence PROJECT PLASTIC 2018. Ingeniørstuderende kan deltage med opgaver og projekter inden for bl.a. produktion, innovation, design, kemi og bæredygtighed. Vinderne bliver udtrukket på Plastic Engineering Day den 25. oktober på DTU i Lyngby.

Læs mere på blivplastingenioer.dk/ project-plastic/

De første fem kandidater fra Nordic Master i Cold Climate Engineering har netop bestået deres eksamen. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med DTU, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) og Aalto University i Finland og er den første sammenhængende kandidatuddannelse målrettet ingeniørarbejde i kolde egne, der udbydes i Europa. Kandidater fra uddannelsen får en kandidatgrad fra begge de universiteter, som de er tilknyttet i løbet af uddannelsen; en såkaldt double degree.

af undervisning og formidling og haft studiejob på Experimentarium og som hjælpelærer, og hun kunne godt se sig selv som folkeskolelærer. Så sammen med 30 andre kandidater fra en masse forskellige fag satte hun sig tilbage på skolebænken for at få nogle undervisningsfaglige kompetencer i pædagogik og didaktik.

Skolebænken blev dog hurtigt suppleret med den virkelig verden. Efter seks ugers pædagogisk sommerakademi stod hun pludselig over for 5. b på Kokkedal Skole, hvor hun var blevet ansat. Det var temmelig overvældende, indrømmer hun: „27 små mennesker med hver d ­ eres udfordringer og behov. Jeg var deres femte matematiklærer på fem år. Jeg indså hurtigt, at det vigtigste var at skabe en relation til dem og få dem til at stole på, at jeg interesserede mig for dem og kunne føre dem et sted hen, der gav mening,“ fortæller Sophia.

Matematik er mere end regning Sophia startede selv med at synes, at mate­matik var svært og kedeligt – hun hadede ligefrem hovedregning. Men så fik hun en lærer, der fik hende til at se, at hun egentlig var meget matematisk anlagt, og han gav hende en kæmpe glæde ved faget.

FOTO: MIKAL SCHLOSSER

Værkstedsklub får nye træmaskiner

Uddannet til at arbejde i kulde

NR. 5·2018

Ingeniør på hemmelig mission i folkeskolen

■ Kort nyt

Værkstedsklubben ’Anvendt Træ og Metal’ (ATM) har over sommeren f­ået installeret to nye træmaskiner. Med 85.000 kr. i støtte fra Otto Bruuns Fond og 1.500 kr. i støtte fra Nordea-fonden, har ATM indkøbt en ny rundsav og afretter-tykkelseshøvl. Maskinerne står i klublokalerne i kælderen under S-­Huset og kan benyttes af ATM’s medlemmer.

Alle på DTU kan blive medlem.

Læs mere på www.atm.nu

„Det er vigtigt at vise børnene, at man interesserer sig for dem og har et ønske om, at de har det godt,“ siger Sophia Bardenfleth.

“It’s important to show the children that you are interested in them and their wellbeing,” says Sophia Bardenfleth.

■ News in brief Virtual Reality in the library · Students compete on new plastic solutions · Workshop club receives new woodworking machines · Trained to work in the cold

„Matematik er jo meget mere end regning. Det er både problemløsning, kreativ tænkning, ræsonnement, modellering og alt muligt andet. Det synes jeg stadig, der mangler en forståelse for i folkeskolen.

Jeg forsøger at gøre det tydeligt for mine elever, at matematik ikke er noget, man enten kan eller ikke kan. Der er selvfølgelig nogle værktøjer, som de skal lære, men jeg viser dem også, at man sagtens kan være god til nogle sider af faget, selv om man er mindre god til andre.“ Sophia forsøger blandt andet at stimulere interessen for matematik og hendes to andre linjefag, fysik/kemi og natur/ teknologi, ved at vise dem, hvad hun selv har arbejdet med på DTU, og i det hele taget hvad fagene kan bruges til i virkeligheden. „Jeg har indset, at der ligger en stor opgave i at give folkeskoleelever en ­dybere forståelse for den teknologi, der omgiver dem i hverdagen. De er superbrugere, men de ved ikke meget om, hvordan teknologien egentlig virker.“ Fra lærer til leder Teach First reklamerer med, at graduateprogrammet ikke bare er en lærer-, men også en lederuddannelse. Sophia mærker da også tydeligt, at hun har udviklet sig enormt på det personlige plan i løbet af sine to år i folkeskolen. Og hun har engageret sig så meget i sine elever, at hun tager i hvert fald et år til, så hun kan følge ’sin’ klasse til syvende og måske længere. „Men på et tidspunkt vil jeg gerne tilbage til ingeniørverdenen. Jeg savner f.eks. at kunne gå i dybden med et projekt og nørde lidt mere – måske udvikle nogle ting. Men jeg kunne også godt tænke mig at kombinere de to fagligheder ved at lave noget undervisningsmateriale e­ ller ­måske engagere mig i forskning om folkeskolen,“ siger hun. „Jeg har fået mange flere muligheder med Teach First, og jeg håber også, jeg har gjort en forskel for nogle af børnene.

Jeg har fortalt dem, at der er min hemmelige mission, at så mange som muligt skal blive ingeniører. Nu må vi se, hvor mange, jeg har fået på krogen.“

■■Få mere at vide Sophia Bardenfleth, sophy_bardenfleth@hotmail.com Læs Sophias blog om skolearbejdet på kortlink.dk/udcp teachfirst.dk

Engineer on a secret mission in primary school LEARNING There is a big difference between

a quiet auditorium at DTU and a class of 27 tearaways, who need to be convinced that maths is fun and something they can learn.

Sophia Bardenfleth took the plunge after she completed her MSc in mathematical modelling and computing and was not sure exactly what to do next with it. She has no regrets.

After two years on Teach First’s graduate programme, she has gained a credit transfer teaching qualification. But most of all, she has learned a lot about herself and developed great respect for the teaching profession. She feels that she has made a difference for a lot of children and given them an interest in maths— and perhaps even in becoming engineers.

Not all children get the opportunity to develop their potential. This is a problem that the Teach First Denmark non-profit organization is trying to address by encouraging graduates to teach in their field at disadvantaged state schools.

Sophia encountered Teach First at DTU as she was considering what to do after her MSc.

| UDDANNELSE / EDUCATION | 13

NR. 5·2018

FOTO SHELL ECO-MARATHON

To priser til økobilen ved Shell Eco-Marathon BILER Meget grundig forberedelse betød, at DTU Roadrunners vandt to kategorier i dette års Shell Eco-marathon.

Af Jeppe Mølgaard

FOTO SHELL ECO-MARATHON

DTU Roadrunners satte i år rekord både i kategorien længst på literen og bedste førerløse bil i konkurrencen Shell Ecomarathon.

Holdets bioethanoldrevne bil, der går under navnet Dynamo, satte bane­rekord i brændstoføkonomisk kørsel med 374 kilometer på en liter benzin i deres ­andet gennemløb og vandt dermed førstepladsen. „Ved første gennemløb kørte vi 326 kilo­meter på literen, mens vores konkurrenter kom op på 337 kilometer. Så tidligt lørdag morgen begyndte vi at smøre leddene og briefe køreren ekstra grundigt, hvilket resulterede i, at vi lørdag satte ny banerekord med 374 kilometer på en liter bioethanol,“ siger Henning Si Høj, som afsluttede sin kandidat i Automation og robotteknologi sidste år og nu fungerer som vejleder for DTU Roadrunners.

Dynamo vandt desuden konkurrencen om bedste førerløse bil. Sejren skyldes til dels grundig forberedelse og en testbane, som de studerende havde til rådighed på DTU Lyngby.

Hver eneste vågne time måneden inden løbet blev brugt til at optimere bilen.

Every waking hour during the month before the race was spent optimizing the car.

„Vi havde heldigvis bygget softwaren til det førerløse system op fra bunden, så vi nemt kunne tilpasse bilen uventede ændringer, som forekom på banen i London. Fordi vi kendte programmet så godt, blev vi de første, som nogensinde har gennemført en hel omgang, uden at chaufføren rørte ved rattet under kørslen,“ siger Henning.

Det var ikke helt mod forventning, at de studerende endte med at komme hjem med to priser. De fokuserede nemlig benhårdt på at gøre deres bil bedst i de to kategorier, men det var ikke uden udfordringer. „Vi brugte hver eneste vågne time måneden inden konkurrencen på at optimere bilens brændstofforbrug og det autonome system. For at spare vægt installerede vi eksempelvis først det autonome system, efter konkurrencen om brændstofforbruget var slut,“ siger Henning.

Dette års DTU Roadrunners var en særlig mangfoldig flok. Ud over danskere var der også deltagere fra Grækenland, Polen, Tyskland og Schweiz på holdet. „Vi har haft en utrolig engageret og dygtig flok studerende på holdet i år, som har brugt hinandens kompetencer på bedste vis. Nu skal vi ud og rekruttere en ny flok studerende, som er ligeså engagerede i projektet,“ siger Henning.

Du kan holde dig opdateret omkring næste ansøgningsrunde til DTU Roadrunners 2019 på www.ecocar.mek.dtu.dk.

■■Få mere at vide Henning Si Høj, robotingeniør, DTU Elektro, hsih@elektro.dtu.dk Jesper Schramm, professor, DTU Mekanik, js@mek.dtu.dk

Klar til start på Shell Eco-marathon Europe 2018.

‘Ready to start at the Shell Eco-marathon Europe 2018.’

Køreplan for biologi som grundfag faldet på plads NYT FAG Fra efteråret 2021 bliver biologi obligatorisk for alle nye studerende.

Af Søren Ravnsborg

DTU’s direktion har godkendt den proces, der skal lede frem til, at biologi bliver et obligatorisk kursus på alle civilbachelorretninger fra 2021. Dermed er der sat et foreløbigt punktum for flere års arbejde med at afklare, hvad indholdet i et biologikursus skal være, og hvordan det kan indpasses på de forskellige retninger.

Indholdet af planen skal nu yderligere finpudses af en ny arbejdsgruppe, så der fra semesterstart i efteråret 2019 kan præ-

senteres et frivilligt pilotkursus, der skal være ’inspirerende, motiverende og relevant’ for også de ’tørre’ retninger.

Derfra skal det gradvis udrulles, så der fra efteråret 2020 vil være pilotkursus på tre til fem retninger og altså fra efteråret 2021 på alle retninger.

Afsættet for det videre arbejde er to fælles læringsmål, som skal udgøre et pensum i alle versioner af biologikurset, der ellers skal udvikles områdespecifikt.

De studerende skal kunne:

Two awards for eco-car at Shell Eco-Marathon CARS Meticulous preparation won DTU

Roadrunners two categories in this year’s Shell Eco-Marathon.

Thorough preparation meant that DTU Roadrunners won two categories in this year’s Shell Eco-Marathon. Last Saturday, DTU students saw their race car claim top spot as the most fuel-efficient at the annual Shell Eco-

Marathon. In fact, their bioethanol-powered car broke the track record for fuel-efficient driving with 374 km on one litre of petrol in their second run, thus winning the category.

“In our first run, we drove 326 km per litre, while our competitors completed 337 km.

So early Saturday morning, we lubricated the joints and briefed our driver extra thoroughly.

1. Forklare betydningen af DNA’s opbygning og funktion for celle­ biologi og evolution 2. Lave kvantitative estimater for biologiske systemer baseret på tilgængelige data og en forståelse af biologiske principper Fagets udformning og indhold hviler på en grundtanke om, at biologi som grundfag først og fremmest skal skabe en bevidsthed hos de studerende om, at biologi bygger bro mellem naturvidenskab

Roadmap for biology as core subject in place NEW SUBJECT DTU’s Executive Board has approved the process that will lead to biology becoming a mandatory course for all BSc study programmes from 2021. This marks the conclusion of several years’ work deciding on the content of a biology course

og ingeniørvidenskab. Især inden for life science-området, der får stadig større betydning på DTU, har de to videnskaber nærmet sig hinanden, hvilket giver ingeniører mange muligheder for nye videnskabelige landvindinger.

Der er afsat 200.000 kr. til det videre udviklingsarbejde.

■■Få mere at vide Martin Vigild, dekan, bachelordekan@adm.dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1805

and how it can be integrated into the various study programmes.

The plan details have to now be refined by a new working group, so that a voluntary pilot course can be presented from the start of the 2019 autumn semester.

14 | UDDANNELSE / EDUCATION |

NR. 5·2018

Festival-løsninger til gavn for samfundet POWERED For niende år i træk deltog et hold DTU-studerende i Roskilde Festival med deres bæredygtige projekter.

Af Jeppe Mølgaard

’Roskilde Festival Powered by DTU students’ har siden 2010 dannet rammen om DTU-studerendes løsninger, som gør Roskilde Festival bedre og mere bæredygtig. Samtidig har initiativet også været baggrund for skabelsen af mange succesfulde startup-virksomheder som eksem­pelvis Volt, PeeFence og DropBucket.

I 2018-udgaven af festivalen havde projekterne særligt fokus på miljø og handikapvenlighed. I løbet af ugen spredte historierne om de studerendes mange opfindelser sig hurtigt til resten af Danmark via tv, avis­artikler og sociale medier.

De omkring 23 studenterprojekter, som deltog, var meget forskellige, men alligevel havde de noget tilfælles. For selvom fortællingen om en dims, der forhindrer ølspild, er forskellig fra histo­rien om en transportabel vindmølle, så handler de begge om en gruppe studerende, som ofrer al deres tid og energi på at lave noget til gavn for gæsterne på Roskilde Festival, miljøet og samfundet.

Her er fem af de bedste eksempler fra i år.

■■Få mere at vide Katrine Jerichau Nissen, studerende, kanis@adm.dtu.dk Daniel Baurichter, studerende, danbau@adm.dtu.dk

Transportabel vindmølle byggede en vindturbine, som kan sættes op på under 15 minutter. Det demonstrerede de på festivalens camping­ områder, hvor gæster kunne oplade deres telefoner med energi fra møllen.

Konstruktionen kan også bruges i flygtningelejre og andre s­ teder med desperat behov for en midlertidig energiforsyning.

Beer Pong Audio træner et neuralt netværk til at genkende, hvor en bordtennis­ bold rammer bordet, ved hjælp af den lyd, nedslaget laver. For hvert nedslag, bordets indbyggede mikrofoner registrerer, bliver netværket bedre til at lokalisere boldens præcise nedslag. Teknologien kan i sidste ende bruges til at bygge billigere smartboards og touchpads.

Glød havde stor succes med en workshop i 2017, hvor gæster kunne bygge deres egen festival­lanterne.

Derfor producerede de i år over 100 lanterner, som blev solgt i Volt-boderne.

Festival­lanternen bruger en power­ bank som strøm­ for­syning og har forskellige lysindstillinger.

DrinkSaver udviklede en rund plastikring, som forhindrer, at man spilder øl. Det fede ved opfindelsen er ifølge de studerende, at produktet er ikke-stigmatiserende, da den både kan bruges af folk, som ryster på hænderne, kørestolsbrugere og koncertgæster med en ustyrlig dansetrang.

Festival solutions that benefit society POWERED ‘Roskilde Festival Powered by DTU students’ has set the framework since 2010 for DTU students’ solutions that make Roskilde Festival better and more sustainable.

The initiative has also provided the basis for the creation of many successful startups such as Volt, PeeFence, and DropBucket.

At the 2018 festival, the projects had a spe-

cial focus on the environment, sustainable materials, and catering for people with disabilities. Over the week, stories about the students’ many inventions quickly spread to the rest of Denmark via television, newspaper articles, and social media.

The 23 participating student projects were very varied, yet all had something in common.

While the story of a gadget that prevents beer spillage is different from the story of a portable wind turbine, they are both about a group of students who dedicate their time and energy to doing something for the Roskilde Festival attendees, the environment, and society.

Here are five of the best examples from this year.

DrinkSaver developed a round plastic ring that prevents beer from spilling. The great thing about the invention, according to the students, is it can be used equally by people with hand tremor, wheelchair users and festival-goers with the urge to dance.

Portable wind turbine built a wind turbine that can be set up in less than 15 minutes. They

| UDDANNELSE / EDUCATION | 15

NR. 5·2018

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Fosfor fra urin bliver til gødning NÆRING Diplomingeniørstuderende har fundet en grøn kilde

til plantegødning: Næringsstoffer fra urin, der opsamles i kugler af plantebaseret gel.

Af Thomas Hjort Jensen

PaperPavilion er en bæredygtig konstruktionen bestående af paprør og tekstil­ paneler i to etager. Strukturen er skabt af studerende og dannede rammen om DTU’s tilstede­­værelse på festivalen. Pavillonen illustrerer det legende, demokratiske fælles­skab, der er mellem DTU og Roskilde Festival, hvor man stiller nye krav til bæredygtighed og udforsker mulighedernes grænser.

Selvom fosfor er et meget udbredt grundstof, vurderes de fosforkilder, vi anvender i dag, at være opbrugt inden for 100 år.

Derfor er jagten på alternative kilder – og meget gerne nogle, der er klimavenlige – i fuld gang.

En gruppe diplomingeniørstuderende er kommet op med en løsning, der er base­ret på en af de oprindelige kilder til fosfor, nemlig urin. Via urinen udskiller et menneske årligt lige så mange næringsstoffer, som der skal til for at dyrke 250 kg korn. Udfordringen består bare i at få næringsstofferne derhen, hvor de skal bruges – og det er her, de studerendes idé, PeeBalls, kommer ind i billedet.

PeeBalls er små kugler af en plante­ baseret biogel, som kan optage 200 gange deres egen vægt i væske. Når kuglerne kommer i kontakt med urin, optager de den, og efterfølgende kan kuglerne dehydreres, så kun næringsstofferne er tilbage.

De koncentrerede næringskugler kan bruges til at gøde markerne med i stedet for konventionel kunstgødning. „I løbet af de tre uger, vi arbejdede på projektet, nåede vi at tænke i rigtig mange forskellige retninger. Biogel-løsningen opstod faktisk et helt andet sted, nemlig som en mulig metode til at fjerne vand efter skybrud med,“ fortæller Liv Skovgaard, der lige har afsluttet 2. semester på diplomingeniøruddannelsen Proces og Innovation.

Det var en tur på Distortion, der ledte gruppen i retning mod den parallelle udfordring med at fjerne store mængder

urin fra festivaler, og herefter blev to og to lagt sammen. „Hvis man skal bruge urin til gødning, skal den indsamles, og det er ofte dét, der er det svære,“ forklarer Liv. „Men på de store festivaler genereres der faktisk 3,7 mio. liter urin, som de rigtig gerne vil have fjernet på en miljømæssigt forsvarlig måde.“ Festivalgæsterne efterlader på den måde godt 2,2 ton fosfor, som PeeBalls kan integrere i landbruget, hvis man imple­menterer løsningen.

Fra et besøg på Agendacenteret i Alberts­lund, hvor der bl.a. forskes i anvendelse af urin til gødning af marker, fik gruppen de sidste brikker til gødningsidéen.

Gruppemedlemmernes forskellige baggrunde spiller en stor rolle og er med til at spænde en meget bred vifte af løsningsidéer ud. „Oplevelsen af, at alt er muligt og at alle døre er åbne, når man studerer på DTU, har været en af de største oplevelser ved projektet og ved at starte på uddannelsen,“ fortæller Liv. „Det handler hele tiden om at kunne se tingene fra nye synsvinkler,“ fortæller Louise Hamre, en anden af PeeBalls holdmedlemmer. „Man lærer af sine fejl og bliver hele tiden bedre. Det er uforudsigeligt, hvad der gemmer sig bag næste hjørne.

Processen er aldrig lineær, især fordi vi får feedback til processen fra folk udefra.“ ■■Få mere at vide Liv Skovgaard, studerende, s175040@student.dtu.dk

FOTO ULRIK ERIKSEN

Peeballs er kugler af plantebaseret biogel, der kan opsamle urin.

Peeballs are spheres of plant-based biogel that can collect urine.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

demonstrated it at the festival camping areas, where attendees were able to charge their phones using energy from the wind turbine.

Glow had great success in 2017 where attendees could build their own festival lanterns. They therefore made over 100 lanterns this year which were sold in the Volt stalls.

PaperPavilion is a sustainable two-storey

structure consisting of cardboard tubes and fabric panels. The pavilion illustrates the playful, democratic partnership between DTU and Roskilde Festival.

Beer Pong Audio trains a neural network to recognize, where a table tennis ball strikes the table based on the sound made by the impact.

dtu.dk/1805 Phosphorus from urine transformed into gel fertilizer pellets FOOD Although phosphorus is a very com-

mon element, it is expected that the phosphorus sources we use today will be exhausted within 100 years. The search for alternative sources—and preferably climate-friendly ones—is therefore in full swing.

A group of BEng students have come up

with a solution based on one of the original sources of phosphorus: urine. Via their urine, humans annually excrete the amount of nutrients needed to grow 250 kg of grain. However, the challenge is to get the nutrients to where they are needed—and this is where the students’ idea, PeeBalls, comes into play.

NR. 5·2018

FOTO ALL OVER PRESS

16 | UDDANNELSE / EDUCATION |

Et stærkt forsvar mod cyberangreb kræver, at man forstår, hvordan en hacker tænker.

A strong defence against cyberattacks requires that you understand how a hacker thinks.

Nyt hackerlab skal styrke sikkerheden på internettet IOT Studerende på DTU Compute får snart mulighed for at lære at hacke smarte apparater på Internet of Things – i cybersikkerhedens navn.

Af Jeppe Mølgaard

DTU-studerende lærer i et nyt hacker­ laboratorium, hvordan man bryder igennem sikkerheden til smarte dørlåse, højtalere og andre apparater på Internet of Things (IoT). For et effektivt forsvar mod cyberangreb kræver, at man lærer at tænke som en hacker. „Hackere tænker ofte skævt og lidt ud af boksen for at finde sikkerhedshuller. Så hvis vi skal blive bedre til at forsvare os mod cyberangreb, skal vi lære de studerende at forstå, hvordan en hacker tænker,“ siger lektor Christian Damgaard Jensen fra DTU Compute, som er ansvarlig for hackerlab.

Det er ikke tilfældigt, at man i DTU Computes hackerlab fokuserer på at under­søge sikkerheden i apparater på Internet of Things. Digitaliseringens hastige udbredelse har nemlig skabt en overflod af intelligente systemer, hvor cybersikkerhed ikke er tænkt ordentligt ind i produktudviklingen. Det kan blive

et stort problem i fremtiden, hvor vi vil blive endnu mere afhængige af IoT. „Der er behov for at undersøge sikkerheden i de fysiske installationer, fordi apparaterne skaber flere indgange for hackere og derfor mere usikkerhed. Itsikkerhedsfolk har brug for et værksted, hvor disse IoT-devices står til rådig­hed, på samme måde som kemi­kere har brug for et laboratorium til at lave eksperimenter,“ siger Christian Damgaard Jensen.

I den hvide hats tjeneste At et universitet underviser studerende i at hacke, lyder måske kontroversielt, men indsatsen handler på mange måder om rekruttering. Unge it-talenter skal nemlig gøres opmærksomme på, at man kan hacke i den gode sags tjeneste – såkaldt ’white hat hacking’. „Jeg tror, at ideologien omkring hacking bliver formet allerede i folkeskolen og gymnasiet, så for os handler det også om at udstille over for omverdenen, at unge it-talenter kan tage deres kompetencer

denne vej. Samtidig giver DTU en sund moralsk ballast oven i undervisningen,“ siger Christian Dam­gaard Jensen.

At lede unge hackere ned ad den rigtige sti er også noget, Forsvarets Efter­retningstjeneste har gode erfaringer med. De har etableret det danske cyber­landshold, som motiverer unge til at bruge ­deres evner til at vinde inter­ nationale hacker­ konkurrencer. Disse konstruktive fælleskaber er vigtige for at lære unge, at de skal holde sig fra at begå cyberkriminalitet eller såkaldt ’black hat hacking’, siger kaptajnen for ’cyberlandsholdet’, Morten Eskildsen: „Når du er ung og naiv, bliver du nemt formet ideologisk af de fora, du besøger.

Selvom du hacker ulovligt, så føler du måske selv, at du hacker for retfærdighed, fordi du er blevet påvirket den vej.

Det føles så nemt og risikofrit, fordi det virker anonymt, men det kan altså ende med store personlige konsekvenser, hvis du bliver opdaget. Så det er vigtigt, at vi også har fælleskaber, der viser, at man kan

hacke for det gode,“ siger han.

Cyberlandsholdet er et fællesskab af unge, som træner deres hackerevner sammen for efterfølgende at løse forskellige cyberudfordringer ved inter­nationale hackerkonkurrencer. Og netop fællesskab omkring hacking er en af de ting, som DTU’s hackerlaboratorium skaber, og som Morten Eskildsen fremhæver som det, der for alvor skaber resultater. „Det kræver endeløse, ensomme t­ imer på nettet at lære at hacke. Men det, der for alvor rykkede mine evner, var, da jeg begyndte at sparre med andre online og på cyberlandsholdet,“ s­iger Morten Eskildsen.

Hackerlab forventes at åbne dørene på DTU Compute inden efterårsferien.

■■Få mere at vide Christian Damgaard Jensen, lektor, DTU Compute, cdje@dtu.dk

New hacker lab aims to improve security on the Internet IOT DTU students are learning how to break

through security for smart door locks, speakers, and other devices on the Internet of Things (IoT) in a new hacker laboratory—because effective defence against cyber-attacks requires that you learn to think like a hacker.

“Hackers often think differently and creatively to find security holes. So if we want to be

better at defending ourselves against cyber-attacks, we need to teach students to understand how a hacker thinks,” says associate professor Christian Damgaard Jensen from DTU Compute, who heads hacker lab.

It is no coincidence that the focus in DTU Compute’s hacker lab is on security for devices on the Internet of Things. The rapid spread of

digitization has created an abundance of intelligent systems for which cyber security has not been properly considered during product development. This could become a major problem in the future, as we become even more dependent on IoT. “The security of the physical systems needs to be examined, because the devices create

more entry points for hackers and therefore weaken security. IT security people need a workshop where these IoT devices are available, just like chemists need a laboratory,” says Christian Damgaard Jensen.

Teaching students hacking might sound controversial, but in many ways the initiative is about recruitment.

| UDDANNELSE / EDUCATION | 17

NR. 5·2018

Madforsker bliver leder af nyt Foodlab KULINARISK Den internationalt anerkendte italiener, Roberto

Af Peter Aagaard Brixen

FOTO BRIAN FINKE

DTU Skylab har ansat Roberto Flore som projektleder på det kommende Foodlab, der åbner i nye lokaler den 24. september 2018. Roberto Flore er kendt for sit kreative og eksperimentelle arbejde med udvikling af nye fødevarer og produk­ tionsmetoder. „Vi er utroligt glade for at ansætte en faglig kapacitet som Roberto Flore til at stå i spidsen for et innovativt miljø, der bygger bro mellem ny teknologi og føde­ vareområdet. DTU har i dag et stærkt fagligt miljø på fødevarefeltet i DTU Føde­ vare­instituttet, og med det nye Foodlab styrker vi studenterinnovation inden for fødevareteknologi og skaber et nyt miljø for samarbejde med forskere og virksomheder på området,“ siger leder af DTU Skylab Mikkel Sørensen. „En betragtelig del af vores forskning vil være målrettet globale udfordringer som f.eks. at skabe bæredygtige fødevarer og reducere madspild ved at finde nye måder at forlænge holdbarhed på.“ Roberto Flore kommer fra en stilling som leder af kulinarisk forskning og udvikling i den selvejende organisation Nordic Food Lab, som oprindeligt blev etableret af Noma-køkkenchef René Redzepi og Claus Meyer, og har været en del af Københavns Universitets Institut for Fødevarevidenskab.

I 2017 placerede magasinet Rolling Stone Roberto Flore på listen over de 25 mest innovative personer.

I In 2017, Rolling Stone magazine cited Roberto Flore as one of the 25 innovators who are changing the world.

Food researcher to head up new Foodlab CULINARY DTU has appointed the interna-

tionally renowned Roberto Flore to head up DTU Skylab’s future Food Lab. DTU Skylab has appointed Roberto Flore as project manager of the future Food Lab, which will open in new premises on 24 September 2018. Roberto Flore is known for his creative

Roberto Flore har opnået international anerkendelse for sin humanistiske tilgang kombineret med en dyb udforskning af kulinariske teknikker fra hele verden.

Derudover er han kendt som medredaktør af en bog om spiselige insekter – ´Edible Insects in Sustainable Food ­Systems´.

I 2017 indplacerede magasinet Rolling Stone Roberto Flore som en af de 25 mest innovative personer, der forandrer verden og magasinet ICON betegner ham som et af de syv største kreative talenter fra Italien.

Roberto Flore ser frem til at skabe et innovativt miljø, hvor ingeniørstuderende får mulighed for at udvikle teknologier og redskaber til fødevareområdet.

DTU Skylab og det nye Foodlab søger derudover at etablere nye samarbejder med forskere og virksomheder. „Det nye Foodlab bliver et tværfagligt og dynamisk miljø, hvor forskere, studerende og alle aktører inden for kreativitet og fødevareinnovation kan deltage.

Vi vil undersøge interaktioner mellem menneskelige fødevarer og teknologier.

En betragtelig del af vores forskning vil være målrettet globale udfordringer som f.eks. at skabe bæredygtige føde­varer og reducere madspild ved at finde nye måder at forlænge holdbarhed på. Ved at bruge og designe nye teknologier sigter vi på at skabe nye idéer og bæredygtige løsninger, der kan anvendes i fødevareindustrien,“ siger Roberto Flore.

Ud over at være en international hub for innovation på fødevareområdet, skal Foodlab fungere som en partner for under­visere på DTU og være et sted for køkkenchefer, som gerne vil have viden og kompetencer til at indføre ny teknologi i deres køkkener. „Foodlab er et sted, hvor vi kan få tingene til at ske, og hvor vi arbejder med at skabe løsninger på de praktiske problemer, som fødevareområdet og gastronomien står med til daglig. Vi arbejder med prototyping på DTU Skylab – og når vi taler om fødevarer, så er fremstilling af mad en konstant prototyping-proces,“ siger Roberto Flore.

Alejandro, engineer from Co´rdoba.

Flore, skal stå i spidsen for det kommende Foodlab på DTU.

“Opening a Danish textbook could be your next big career move”

■■Få mere at vide Roberto Flore, FoodLab Manager, DTU Skylab, roflo@dtu.dk Rasmus Gottrup Barfod, værkstedsleder, DTU Skylab, rasb@dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1805 and experimental work developing new food products and production methods.

“We are extremely pleased to employ a professional capacity such as Roberto Flore to be at the forefront of an innovative environment that bridges new technology and food,” says Mikkel Sørensen, Head of DTU Skylab.

Sign up for intensive Danish courses at DTU sprogcenterhellerup.dk

18 | SAMFUND / SOCIETY |

■ Kort nyt Rådgivning og projekter Flere testpladser i Østerild og Høvsøre Udvidelsen af de to vindmølletestcentre i Jylland er nu blevet godkendt i Folketinget. I dag er der plads til fem vindmøller i Høvsøre og syv i Øster­ild. Nu bliver begge testcentre udvidet med to pladser, og samtidig vil højden på møllerne kunne øges, i Høvsøre fra 165 til 200 meter, og i Østerild fra 250 til 330 meter fra jord til øverste vingetip. Loven trådte i kraft 1. juli 2018, og de fire nye testpladser er nu i udbud.

DTU-eksperter udpeget til fødevare-paneler Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har udvalgt de eksperter, som i den næste treårige periode skal være medlemmer af organisationens ti videnskabelige paneler og den Videnskabelige Komité. DTU Føde­ vare­instituttet er repræsenteret i panelet for kemiske fødevareforureninger og i panelet for mikrobiologiske forureninger. Panelernes arbejde danner grundlag for EFSA’s rådgivning af Europa-Kommissionen.

DTU-medlemmer i to nye vækstteams

Anbefaling om mere pant blev fulgt DTU Miljø har for Miljøstyrelsen analyseret, hvordan drikkevareemballage fra f.eks. juice, saft og kakaomælk, som ikke er omfattet af pantsystemet i dag, påvirker miljøet, og hvordan det bedst kan bortskaffes. På baggrund af analysen anbefalede DTU, at man udvidede det nuværende pant- og retursystem, og det blev derefter besluttet, at der fra 1. januar 2020 også skal være pant på juice- og saftprodukter i emballager af plast, glas og metal.

Beredskab flytter til DTU Aqua Som led i afviklingen af DTU Veterinærinstituttet som selvstændig enhed er en gruppe på ca. 20 forskere og laboranter, som beskæftiger sig med sygdomme hos fisk og skaldyr, flyttet fra DTU Veterinærinstituttet til DTU Aqua.

■ News in brief More test sites in Østerild and Høvsøre · DTU experts appointed to food panels · DTU members in two new growth teams · Higher deposit recommendation followed

NR. 5·2018

”Arbejdet med FN’s verdensmål skal give mening” STRATEGISK I foråret meldte DTU’s rektor ud, at FN’s 17 verdensmål skal danne grundlag for DTU’s uddannelse og forskning. DTU Management Engineering har taget den udfordring op.

Instituttet har blandt andet en stor afdeling, hvor forskerne udvikler kvantitaEn stor del af arbejdet på DTU Manage- tive metoder og værktøjer til at vurdere ment Engineering handler allerede om produkters og systemers miljømæssige omstilling til grøn energi og bæredygtig- konsekvenser i hele deres livscyklus. Og hed. Men rektor Anders Bjarklevs udmel- UNEP DTU Partnership (UDP), som ding i foråret om, at FN’s 17 verdensmål er placeret i FN-byen, arbejder med for en bæredygtig udvikling skal være myndighedsbetjening og bæredygtige det fremtidige grundlag projekter i over 45 udvikfor DTU’s uddannelse og AA Alle skal altså ikke lingslande. UDP har to af forskning, har sat yderligere død og pine finde et verdensmålene skrevet ind i deres egen strategi og ramskub i arbejdet med at tydemeaftale med Danida. liggøre, hvordan instituttets verdensmål at passe forskning, undervisning og deres projekter ind i.

På uddannelsesområdet myndighedsbetjening for- Det skal give mening. udbyder instituttet et stort holder sig til målene. Lige Per Dannemand Andersen, kursus i bæredygtighed, nu står instituttet midt i professor og konstitueret direktør hvor underviserne giver de studerende konkrete værkprocessen, og konstitueret direktør Per Dannemand Andersen læg- tøjer til at arbejde med bæredygtighed ger ikke skjul på, at det er en stor udfor- som ingeniører.

Per Dannemand Andersen er bevidst dring, som han har kastet instituttet ud i. „Der er ikke nogen best practice på om, at nogle måske kan tro, verdens­ det her område, og verdensmålene er jo målene blot er et nyt markedsføringsstunt. ­meget brede; nogle vil måske mene, at „Vi gør det, fordi det g­ iver mening. Når man kan få alt til at passe ind. I løbet af det er sagt, er vi ikke blinde for, at det kan det kommende år skal vi sammen med have en positiv effekt, når vi skal tiltrække vores nye direktør Mette Wier finde ud af, studerende og forskere. Det viser jo, at vi hvordan vi kan integrere verdensmålene i ikke sidder i et elfenbenstårn, men tager vores egne mål,“ siger han. ansvar internationalt. Verdensmålene har Det er ikke helt let. Ambitionen er, at en løbe­tid til 2030, så det er ikke bare en instituttets resultater skal kunne måles, dille.“ og det er især her, udfordringen ligger – at understøtte de abstrakte verdensmål med konkrete mål og handlingsplaner.

Derfor understreger Per også, at instituttet ikke nødvendigvis kommer til at arbejde med samtlige verdensmål, men kun dem, som de kan levere målbare resultater på. „Alle skal altså ikke død og pine finde et verdensmål at passe deres projekter ind i. Det skal give mening. Vi vil orientere os mod målene i vores strategier og valg af projekter, men skulle det ske, at et forskningsprojekt falder udenfor, så forholder vi os til det. Vi vil ikke hindre forskningsfriheden,“ forklarer Per. Af Tine Naja Berg

Involverer hele instituttet Arbejdet med FN-målene blev skudt i gang med en minikonference for hele instituttet i maj. Her kunne alle komme med input til, hvordan verdensmålene kan danne grundlag for instituttets forskning, uddannelse og myndighedsbetjening. „Det er mit indtryk, at folk tog positivt imod det. Og det er jo heller ikke nyt, at vi arbejder med bæredygtighed. En stor del af vores forskning og undervisning handler om omstilling til grøn energi og bæredygtighed. Det nye er, at vi nu itale­sætter det og bruger verdensmålene ­aktivt,“ siger Per.

Næste skridt Der er kommet mange input fra med­ arbejderne på minikonferencen, og Per vil godt løfte sløret for, hvad instituttet arbejder videre med på overordnet plan. „Vi ser på, hvordan vi kan indgå i et samarbejde med FN i Nairobi om at udvikle målepunkter til nogle af verdens­ målenes undermål. FN skal være i stand til at måle på samtlige verdensmål og dertil hørende undermål, og det er vi blevet inviteret til at hjælpe med gennem UDP.“ „Vi vil også formulere nogle konkrete forskningsprojekter, der kan levere forskningsbaserede teknologiske løsninger og metoder, som rykker konkret på udvalgte verdensmål.“ „Endelig vil vi som sagt indarbejde målepunkter i vores egen plan for 20202023, som understøtter verdensmålene, og når vi selv har været processen igennem, kan det være, at vi udbyder kurser på DTU Business i, hvordan virksomheder og organisationer kan arbejde med verdensmålene.“ ■■Få mere at vide Per Dannemand Andersen, professor og konstitueret direktør, DTU Management Engineering, pean@dtu.dk Læs mere på verdensmaalene.dk.

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Steen Donner, adm. direktør for DTU Science Park, er kommet med i regeringens nye vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi, som skal sikre, at erhvervsudvikling og grøn omstilling fortsat kan gå hånd i hånd. Christine Nellemann, institutdirektør for DTU Fødevareinstituttet, er samtidig blevet medlem af Vækstteam for Ingrediensbranchen, som skal komme med anbefalinger til, hvordan den i forvejen succesfulde branche kan blive en endnu større succes.

Konstitueret direktør på DTU Management Engineering Per Dannemand Andersen har været med til at skyde instituttets arbejde med verdensmålene i gang.

Per Dannemand Andersen, Acting Head of Department at DTU Management Engineering, has helped kick-start the department’s work on the sustainable development goals.

“Work on the UN Sustainable Development Goals has to make sense” STRATEGIC Much of the work at DTU Management Engineering already focuses on conversion to green energy and sustainability.

President Anders Bjarklev’s announcement in spring that the 17 UN sustainable development goals must serve as the future foundation for DTU’s education and research has further hastened the work of clarifying how the de-

partment’s research, teaching, and scientific advice are related to the goals. The department is currently in the middle of this process, and Acting Head of Department Per Dannemand Andersen is well aware that he has given the department a major challenge.

“There is no best practice in this area, and the sustainable development goals are very

broad. Some might argue that you can get anything to fit with them. Over the coming year, we must work out how we can integrate the sustainable development goals with our own goals,” he says.

It is not that easy. The aim is for the department’s results to be measurable., and this is particularly where the challenge lies.

Get a head start on your future career

| SAMFUND / SOCIETY | 19

NR. 5·2018

Master’s programmes Water and Environment

Take your Master’s degree at SDC in Beijing and boost your profile with a double degree SDC offers you access to a diverse network of Danish and Chinese research environments and businesses in China, giving you the opportunity to build bridge between your studies and your future professional career.

Chemical and Biochemical Engineering

Nanoscience and Technology

Omics

Neuroscience and Neuroimaging

The Master’s programmes are designed and taught by Danish and Chinese researchers. Studying at SDC you will have the chance to participate in cutting-edge research projects and work with state-of-the-art equipment in your field.

What is SDC?

Contact us

Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) is a university partnership between the eight Danish universities and the University of Chinese Academy of Sciences.

www.sdc.university contact@sdc.university Follow us on facebook.com/sinodanishcenter instagram.com/sinodanishcenter

DTU rangerer historisk højt i stor imagemåling ANSEELSE Blandt ingeniører i Danmark har DTU nu det fjerdebedste image, viser undersøgelse fra Mediehuset Ingeniøren.

Af Søren Ravnsborg

DTU nyder i stigende grad en høj anseelse blandt ingeniører i Danmark, og universitetet indtager i år en yderst flatterende fjerdeplads på den rangliste over ingeniørarbejdspladsernes image, som Mediehuset Ingeniøren hvert år gennemfører i samarbejde med analyse­firmaet Epinion.

Fjerdepladsen er en fremgang på tre pladser og den højeste rangering nogensinde i de 18 år, undersøgelsen har eksisteret. Og selvom DTU lige præcis havnede uden for podiet, er det ingen skam,

når de tre øverste er flagskibe som Novo Nordisk, Lego og Novozymes. I hælene på DTU følger velrenommerede ingeniørtunge virksomheder som Rambøll, Grundfos, Danfoss og Vestas.

Man kan anskue målingen som en pejling af, hvor attraktive de 111 målte arbejdspladser er i de deltagende ingeniørers øjne. Ranglisten bliver til via en række besvarelser, der udsættes for vægtning, så det bliver både validt og vederhæftigt at sammenligne på tværs af sektorer og brancher og volumen.

Deltagerne vurderer deres kendskab til den pågældende arbejdsplads, og de

giver deres vurdering af arbejdspladsens performance i årets løb på 11 forskellige parametre.

Skønt undersøgelsen har justeret ­design og metode undervejs, tegner der sig et indiskutabelt billede over den 18 år lange periode: DTU’s image har løftet sig ganske betydeligt fra lavpunktet med en placering som nummer 73 i 2004 til i dag, hvor DTU har konsolideret sig solidt i top-10 og dermed befinder sig i selskab med dansk industris kronjuveler, når det handler om lige præcis ingeniørernes vurdering af arbejdspladsen.

Historically high ranking for DTU in major image survey RECOGNITION DTU now has the fourth-best

image among engineers in Denmark, shows a survey from Mediehuset Ingeniøren.

DTU now has the fourth-best image among engineers in Denmark, shows a survey from Mediehuset Ingeniøren.

DTU enjoys an increasingly high reputation among engineers in Denmark, and the Uni-

versity has earned an impressive fourth place on the ranking list of the image of engineering workplaces which Mediehuset Ingeniøren conducts every year in collaboration with the analysis company Epinion.

The fourth place is the highest ranking ever in the 18 years of the survey’s existence, and is three places better than last year. And since

the three top places went to flagships such as Novo Nordisk, LEGO, and Novozymes, it is no shame that DTU just missed the podium.

Well-reputed engineering-intensive companies such as Rambøll, Grundfos, Danfoss, and Vestas are placed just after DTU. The survey can be seen as an indication of how attractive the 111 workplaces surveyed

TOP-10 2018 1. Novo Nordisk 2. Lego 3. Novozymes 4. DTU 5. Rambøll 6. Grundfos 7. Danfoss 8. Vestas 9. Oticon 10. Cowi

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1805 are in the eyes of the participating engineers.

The ranking is based on a number of responses, which are weighted to make it both valid and reliable to make a comparison across sectors, industries, and volume.

The participants assess their knowledge of the workplace in question and its performance during the year based on 11 parameters.

20 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

Ligestilling er altid på dagsordenen

■ Kort nyt Navne og karriere Nye professorer Marie Münster, Energy Systems Model-

Nye studieledere Poul Løgstrup Bjerg erstatter Peter

Jubilæer Ian Bridgwood, lektor, DTU Diplom,

25 år 1/8

Karen Margrethe Beck Hansen, maler,

Campus Service, 25 år 1/8 Jakob Schiøtz, professor, DTU Fysik, 25 år 1/9 Fritze Lilian Olsen, studielektor, DTU Adgangskursus, 25 år 15/9

Æresbevisninger

Finmekaniker Magnus Bech Schouw,

DTU Mekanik, har modtaget Haand­ værker­­foreningens sølvmedalje for sin svende­prøve plus et legat på 12.000 kr. fra Kjøbenhavns Smedelaug.

Priser Lektor Peter Christian Kjærgaard Vesborg, DTU Fysik, har modtaget H.C.

Ørsted forskerpris på 50.000 kr. for sin forskning inden for katalyse og kunstig fotosyntese samt sin evne til at formidle og sætte sin forskning ind i et større perspektiv.

Postdoc Yasser Nour, DTU Elektro, har modtaget H.C. Ørsted forskerspirepris på 10.000 kr. som tilskyndelse til at fortsætte sin forskning inden for effektelektronik.

Professor Michael Hauschild, DTU Management Engineering, har modtaget EDANA LCA life time achievement

fornyet. I den anledning har vi talt med rektor Anders Bjarklev.

Professor Jens Wenzel Andreasen,

DTU Energi, har modtaget Ingeborg og Leo Dannins Legat for Videnskabelig Forskning for sit arbejde inden for røntgen­spredning og materiale­forskning.

Legatet på 350.000 kroner er både en personlig hæderspris og støtte til et forsknings­projekt om næste generations solceller.

Af Marianne Vang Ryde

Udnævnelse Seniorforsker Birte Holst Jørgensen,

DTU Management Engineering, er udnævnt til National Point of Contact ved Mission Innovation Champions (se mission-innovation.net).

Goddag Jacob Aabroe er ansat som projektleder ved det nye co-creationmiljø på Risø Campus, som åbner officielt i l­ øbet af efteråret (læs mere om det s. 10). Han kommer med en god portion erfaring med at etablere et innovativt miljø, hvor folk kan få hjælp med produkt- og forretningsudvikling. Som projektansvarlig på Erhvervsakademi Sjælland skabte han nemlig et studentervæksthus i stil med DTU Skylab, hvor de studerendes idéer blev nurset frem, blandt andet til at deltage i Startupprogrammet, som er erhvervsakademiernes svar på Venture Cup. „DTU er selvfølgelig en noget større insti­tution, og jeg skal lige finde ud af at manøvrere i de mange forretningsgange.

Men jeg møder kun positive reaktioner, når jeg er rundt og tale med folk her på stedet, fra folk i Campus Service til forskere og institutdirektører. Så jeg er meget optimistisk,“ siger han.

Farvel Efter 12 år har Sofie Katrine Lorentzen for-

ladt sit job som HRpartner på DTU, ikke fordi hun var træt af at arbejde her, men fordi hun er blevet headhuntet til en stilling som HR business partner i ­Novo Holdings.

Her skal hun blandt andet være med til at opbygge det nyetablerede Bio­innovation Institute, hvor der i løbet af kort tid skal ansættes et hold af medarbejdere til at under­ støtte innovation og entreprenørskab i Danmark. Sådan en spændende udviklingsopgave kunne Sofie ikke sige nej til.

På DTU har hun både været med til at udvikle lederprogrammet og senest forestået arbejdet med ligestilling på DTU.

■ News in brief New professors · New heads of studies · Anniversaries · Honours · Prizes · New appointment · Hello · Goodbye

FOTO NOVO HOLDINGS

Professor Lone Gram, DTU Bioengineering, er udnævnt til ridder af Dannebrog.

Laborant Hanne Petersen, DTU Veterinærinstituttet, er tildelt fortjenstmedaljen i sølv.

POLITIK DTU’s ligestillingspolitik fra 2015 er netop blevet

FOTO BAX LINDHARDT

Kjeldsen ved Vand, Bioressourcer og Miljø­management Anders Folkesson erstatter Gregers Jungersen ved Kvantitativ Biologi og Sygdoms­modellering Esben Larsen erstatter Anders Troi ved Elektrisk Energiteknologi Hanne Løje erstatter Klaus Topholm ved Eksport og Teknologi Klaus Topholm erstatter Jakob Kronbak og Allan Larsen ved Mobilitet, Transport og Logistik

award fra Society for Environmental Toxicology and Chemstry (SETAC) for sit arbejde med livscyklusvurdering (LCA).

I 2015 besluttede DTU, at der skulle sættes fokus på ligestilling og arbejdes målrettet på at sikre, at DTU har en kultur og et arbejdsmiljø, der appellerer til begge køn. I samme omgang blev der også formuleret en egentlig ligestillingspolitik. Den er netop nu blevet fornyet. Vi har spurgt rektor Anders Bjarklev, hvilke tanker, der ligger bag fornyelsen. „Ligestilling er og bliver et fokusområde for os – i går, i dag og i morgen. Og siden ligestillingsstyregruppen startede sit arbejde, har vi fået øje på forskellige ting i vores organisation, som gør, at vi i dag kan lave en anden slags politik, end vi kunne, da den første blev skrevet. I samfundet er der en fortælling om, at ligestillingen blev indført en gang i 70’erne, og så behøver vi ikke arbejde mere med det. Men det gør vi altså; vi må hele tiden se på det og tale om det, ligesom vi også konstant arbejder med ledelse.

De fleste ville nok umiddelbart svare ja til, at vi har ligeberettigelse, lige mulig­ heder. Men når vi f.eks. ser nærmere på, hvordan vi henvender os til potentielle job­ansøgere eller studerende, så tegner der sig et lidt andet billede. For tre år s­ iden ville jeg have sagt kategorisk nej til, at vi formulerede os på en måde, så vi appel­ lerede mere til mænd end til kvinder. Vi sluttede jo altid med den der standardfor-

mulering om, at vi opfordrede alle til at søge, og ingen går vel bevidst efter en mand eller en kvinde. Men nu kan vi se, at der alligevel er ­noget i vores sprogbrug, der ikke er helt neutralt.

Ligeledes peger forskning på, at der hos de fleste ligger ubevidste reaktionsmønstre, som kan betyde, at vi er tilbøjelige til at favorisere det ene e­ ller det andet køn. Gennem arbejdet med lige­stilling har vi fået ny opmærksomhed på vores ubevidste bias, og det er blevet en vigtig del af alle vores ledertræningskurser at italesætte og arbejde med det.“ FOTO STEEN BROGAARD

ling, DTU Management Engineering Esben Thormann, Surface Physical ­Chemistry, DTU Kemi Anders Koed, Diadromous Fishes and their Management, DTU Aqua Kim Aarestrup, Diadromous Fishes and their Management, DTU Aqua Ryan Gill, DTU Biosustain Grethe Winther, Plasticity of Metallic ­Materials, DTU Mekanik Jason Li-Ying, Corporate Entrepreneur­ ship and Innovation, DTU ­Management Engineering

NR. 5·2018

Hvad vil du særlig fremhæve ved den nye politik? „I den nye politik taler vi ikke kun om ligestilling, men også bredere om mangfoldighed og diversitet. Det er vigtigt for mig at slå fast, at på DTU er der plads til alle, der kan og vil. Det er det eneste, vi vurderer folk på. Vi skal respektere hinanden og kunne rumme, at vi er forskellige. Vi må acceptere hinanden, som vi er, og glæde os over, at vi netop på grund af diversiteten kan opnå bedre resultater.“ ■■Få mere at vide Erica Lambert, ligestillings og mangfoldigheds­ konsulent, elamb@dtu.dk Læs mere om ligestilling og mangfoldighed på DTU på kortlink.dk/tfat

Nye boliger til internationale studerende på Lyngby Campus BYGGERI Et nyt boligkompleks med præfabrikerede

studieboliger bliver opført på Lyngby Campus.

Af Jeppe Mølgaard

Et helt nyt boligkompleks bliver opført til internationale studerende på DTU med byggestart efter sommerferien. Det er Boligfonden DTU, der vil stå som udlejer af de nye boliger, der opføres i det nordvestlige hjørne af Lyngby Campus og bliver betalingsvenlige for internationale studerende. „Der har i mange år været et stigende underskud på denne type af boliger, og projektet i sig selv løser ikke underskuddet, men det er et lille skridt i den rigtige retning,“ siger Mikael Hyttel Thomsen, som er direktør i Boligfonden DTU.

Gender equality always on the agenda POLICY In 2015, DTU decided there should

be focus on equality and targeted efforts to ensure that DTU has a culture and a working environment that appeal to both genders.

A gender equality policy was also formulated at this time. It has just been renewed, and we talked with Anders Bjarklev about that.

De nye boliger bliver fremstillet som en modulløsning, fordi denne bygge­ metode er nem at skalere op, samtidig med at den effektive byggetid optimeres.

Den enkelte bolig bliver cirka 18 kvadratmeter og rummer toilet, bad, køkken og opholdsrum.

Samtlige 312 boliger står klar til indflytning i begyndelsen af 2019.

■■Få mere at vide Mikael Hyttel Thomsen, direktør, Boligfonden DTU, miht@dtu.dk

New accommodation for international students BUILDING Work on the construction of a

brand new residential complex for international students at DTU is starting after the summer holidays.

Er dine øjne studieklar?

Få et gratis synstjek

– et sikkert valg fra 298,-

DER ER MANGE GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE THIELE Har du eksempelvis brug for kontaktlinser får du frem til 31. dec. 2018: 3 MÅNEDERS RABAT PÅ ET 12 MÅNEDERS ABONNEMENT – også på de prisbillige 1 dags linser til kr. 149,MULIGHED FOR EN “LINSE ERSTATNINGSBRILLE” TIL KR. 240,25% PÅ MARKEDETS STØRSTE UDVALG AF MÆRKEVARE SOLBRILLER, STEL OG BRILLEGLAS – OG THIELE SERVICE

Tilbuddet gælder alle der ikke har haft linseabonnement hos Thiele inden for de sidste 3 måneder og kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter. Tilbuddene forudsætter gyldigt studiekort.

22 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

NR. 5·2018

’Jeg kan ikke bare følge VÆRKSTEDSKUNST På prototypeværkstedet i Ballerup deler syv

håndværkere opgaver og viden. Tom Hornshøj Bruhn er møbelsnedker, ekspert i 3D-tegning og ’ham, der finder på de tossede ting’.

Af Marianne Vang Ryde

Der er rigtig mange ord i Tom Hornshøj Bruhn. De kommer trillende i et lyst og let tonefald på en bølge af smil og begejstring.

Begejstring for faget, for de mange muligheder, prototypeværkstedet på Ballerup Campus byder på, og ikke mindst for det team af medarbejdere, han er en del af: „Ingen af os har rollen som chef. Her er alle synspunkter lige valide, og der er ingen egoer til stede. Folk er kommet sig over sig selv for længe siden. Vi har hver vores kompetencer og beder gerne hinanden om hjælp. Det er det bedste udgangspunkt for at lave noget godt.“ Og det er netop det vigtigste for Tom – at lave noget godt og hele tiden udvikle sig og blive bedre: „Snedkerfaget er ellers meget traditionelt, man gør stadig, som man gjorde for 200 år siden. Men jeg har altid tænkt, at der må være en bedre måde – noget nyt at lære – også fra andre fag. Jeg er åben over for alt, hvad jeg ser omkring mig. Den indstilling har jeg også mødt hos inge­ niører. De er ikke så traditionsbundne.

Hvis de opdager noget bedre, så skifter de bare spor. Det er lige vand på min mølle.“ Fra sergent til møbelsnedker Der ligger ikke nøje planlægning bag Toms karriere. Tværtimod kan man sige, at han nærmest er snublet ind på flere af trinene. Det begyndte med, at han trak et dårligt nummer til sessionen. Og når det nu skulle være, valgte han kamptropperne og blev oven i købet udkommanderet til sergentuddannelsen. Men det ­viste sig, at han var god til det, så han blev hængende efter værnepligten.

Tre gange var han udsendt til det tidligere Jugoslavien i 90’erne, da det hele kogte dernede.

„Det var en barsk omgang og ikke ­ oget, man bare lige kommer over. Af n og til sover jeg stadig dårligt om natten,“ siger han.

Alligevel var det også lidt af en tilfældighed, at han kom ud af Forsvaret. Han var på afspadsering op til jul og havde forestillet sig fire måneder med afslappende fritidsaktiviteter. Men moren spurgte for sjov hans tante, om ikke Tom kunne gøre lidt nytte på det lille møbelsnedkeri, hvor hun arbejdede. „Min tante forstod ikke ironien, men ringede straks til sin chef. Jeg tog derud for ikke at sætte hende i et dårligt lys, og efter et par minutters samtale sagde han: ’Du kan starte mandag kl. 6’. Og så var jeg møbelsnedker. Jeg anede intet om det på forhånd, men da vi nåede torsdag, fik jeg tilbudt en læreplads.

Det skulle jo kun have været de fire måneder, men jeg blev mere og mere forelsket i snedkerarbejdet og begyndte at overveje, om ikke det var nu, jeg skulle stoppe i Forsvaret, før jeg kom alvorligt til skade. Hæren sætter sine spor, det er enormt hårdt for kroppen, man lider afsavn, og nogle gange tænkte jeg også: Hvad har jeg egentlig lært folk derinde?

Det har altid været svært for mig at skulle lære de unge værnepligtige at slå et an-

det menneske ihjel. Det sled på samvittigheden.“ Arbejde non stop De første år som møbelsnedker blev hårde på en helt anden måde. „Jeg arbejdede 94 timer om ugen. Men det var sjovt. Hver morgen glædede jeg mig til at komme i gang, og om aftenen syntes jeg, det havde været en fed dag.“ Allerede efter to et halvt år havde Tom fået fyldt så meget på håndværkerkontoen, at han kunne begynde at give sin viden videre. Han blev ansat på Københavns Tekniske Skole og sat til at banke deres snedkerafdeling op på egen hånd.

Undervisningserfaring havde han med fra sin tid i Forsvaret, og så havde han noget af det allervigtigste, nemlig entusiasmen og ambitionen om, at eleverne hele tiden skulle overskride grænser.

Selv overskred han alle tidsgrænser: „Jeg havde det princip, at hvis der bare var fem studerende, som lovede at dukke op, holdt jeg værkstedet åbent lørdag-søndag. Jeg var ligeglad med, hvad de lavede – det behøvede ikke være en skoleopgave. De kunne udfolde sig frit, så længe de ikke kom til skade. Og det var helt fantastisk at se, hvordan det gennemsnitlige niveau steg. Flere af dem

BLÅ BOG Tom Hornshøj Bruhn er 42 år. Han er ugift og bor i Valby.

• 2015: Ansat som ingeniørassistent på DTU Ballerup Campus • 2010-2012: Selvstændig virksomhed som møbelsnedker • 2007-2015: Underviste i møbelsnedkeri ved Københavns Tekniske Skole • 2006-2015: Brandmand ved Falck • 1996-2000: Udsendt på fredsbevarende mission i det tidligere Jugoslavien • 1994-1996: Værnepligtig i kamptropperne og sergent • 1994: Student fra Svendborg Gymnasium

“I cannot just go with the flow” WORKSHOP SKILLS Tom Hornshøj Bruhn

has a lot to say. The words come rolling out in a light, warm tone on a wave of smiles and enthusiasm. Enthusiasm for the course, for the many opportunities the prototype workshop at Ballerup Campus offers, and for the team of employees he is part of: “None of us has the role of manager. All

viewpoints are equally valid here and there are no big egos in the room. People have gotten over themselves long ago. We each have our own competences, and happily ask each other for help. This is the best foundation for making something good.”

And this is what is most important to Tom—to make something good and to con-

stantly develop and improve: “Joinery is otherwise a very traditional profession. People are still doing what they did 200 years ago. But I’ve always thought that there must be a better way—something new to learn—including from other fields. I am open to everything I see around me. I have also found the same attitude among engineers.

They are not so tradition-bound. If they discover something better, they change tack, which I heartily approve of.”

There was no careful planning behind Tom’s career choices. Several steps have happened by chance. It started when he drew an unlucky number for military service conscription. And once that was decided, he chose combat troops

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 23

NR. 5·2018

FOTO JOACHIM RODE

med strømmen’ blev så gode, at de vandt medaljer ved danske og nordiske mesterskaber.“ Tom blev udnævnt til årets medarbejder, men der var også kolleger, som syntes, han satte barren for højt, og var bange for, at ledelsen ville forvente det samme af dem. „Sådan tænkte jeg slet ikke.

Jeg havde bare tiden til det og kunne lide at give de unge mennesker den mulighed,“ siger han.

elever kalder mig nørdet, og det er rigtigt nok – der er altid en verden udenom, som jeg også vildt gerne vil udforske. Jeg føler aldrig, jeg er færdig.“ Tom blev ansat i Prototypeværkstedet på DTU Ballerup Campus for tre år ­siden samtidig med kollegaen Bo Hagel­skær Larsen, som er værktøjsmager. Den medarbejder, der skulle sætte dem ind i arbejdet, blev sygemeldt, så Tom og Bo måtte finde ud af alting selv og fik så også chancen for at præge stedet lige fra starten. De fik blandt andet indført 3D-printere, en teknologi, som underviserne ikke var så Aldrig færdig med at lære fortrolige med. Så Tom blev inddraget i Alligevel blev det for meget for kurserne og bedt om at udvikle et komham, og efter fem år gik han ud og pendium i at tegne og realisere idéer i 3D. blev selvstændig snedker. Han kom 3D-tegning i programmet SolidWorks blandt andet til at bygge modeller er efterhånden blevet Toms spidskompeog prototyper for et ingeniørfirma, tence. Men han er langt fra fanatisk med fik opgaver hos netop den teknik. store firmaer som AA Vi gør meget ud af, at de „Vi gør meget ud af, Lego, og tjente så studerende skal kende alle at de studerende skal meget på det, at alle maskinerne maskinerne og vide, hvilke kende han kunne lave og vide, hvilke der er gode til hvad. Noget kan de mere tossede der er gode til hvad. Noget ting ved siden af, kan også gøres hurtigere og også ­gøres hurtigere og bedre i hånden. Vi viser som han siger. bedre i hånden.

Han eksperidem en hel buket af mumenterede blandt andet med at ligheder og prøver at gøre dem nysgerrige bygge guitarer – både elektriske på det nyeste ved at vise dem videoer og og akustiske; til at begynde med prøver på forskellige ting.“ efter helt normale standarder, men hurtigt fik han lyst til at gå nye veje. Ingen tid til familie Blandt andet har han forsøgt sig Tom har altid elsket at undervise. Han med andre materialer end træ og kommunikerer godt med de unge og er med at ændre på formen, så in- glad for, at han og kollegerne får lov at strumenterne efter hans mening deltage så meget i deres uddannelse. bliver lettere at spille på, og lyden „Det er sjovt at opleve, hvor hurtigt bliver mere resonant. de bliver grebet af at stå i værkstedet. Alt Også i denne branche er der det, der er blevet fyldt på dem i teorien, en vis konservatisme, men Tom kommer lige pludselig ud i hænderne, og har fået en del guitarister – også så får de en ny forståelse – det er vel derprofessionelle – overbevist om, for, det hedder at ’begribe’ noget. Nogle at der er noget at hente ved gange står en studerende endda med en at arbejde kreativt med det prototype, som vi råder ham til at søge gamle håndværk. patent på. Og de sidste tre år har nogle „Jeg kan åbenbart af dem vundet priser i Grøn Dyst. Det er ikke bare følge med jo fantastisk.“ strømmen. Mine Værkstedet i Ballerup optager simpelt-

POLITIKENS UNDERVISNINGSPRIS Mens Tom underviste på Københavns Tekniske Skole, var han indstillet til Politikens undervisningspris tre gange. Og i 2014 fik han særprisen i kategorien Erhvervsuddannelse. Her er citater fra et par af de mange indstillinger: „Man glemmer, at man faktisk er i skole og lærer om faget. Det bliver lynhurtigt en livsindstilling. Tom inspirer konstant og giver den følelse af, at intet er for svært. At man kan lave alt, hvad man vil, intet er umuligt, ­intet er for svært.“ Anna Axelsen, studerende „Tom lærte os metoder og teknikker, som det egentlig er meningen, vi først skal lære ­meget senere i vores skoleforløb, derfor lærte vi at lave meget mere avancerede ting end de andre klasser. Hver dag kom han med ’Dagens Tip’. Det blev så populært, at de andre elever også kom ind i vores klasse og lyttede med.“ Anonym studerende Se alle indstillinger på kortlink.dk/ucyy

hen en kæmpestor del af Toms liv. Så stor at han ikke synes, der er plads til kæreste og børn. „De ville altid komme som nummer to. Jeg elsker mit job og de muligheder, det giver mig for at gøre en forskel. Jeg kan ikke lade være med at arbejde videre i tankerne, efter jeg er gået hjem. Ofte tager jeg herud i weekenden for lige at prøve noget af. Det gør kollegerne også.

Så hygger vi os og går ud og spiser frokost sammen. Det er bare fedt.“ Tom og hans kolleger kommer også af og til herud på skæve tidspunkter for at hjælpe en studerende, som har problemer med et produkt, der skal være færdigt til en bestemt begivenhed, f.eks. Roskilde Festivalen. „De bliver vildt taknemmelige. N ­ æsten for taknemmelige. Man bliver helt flov. Vi synes jo bare, det er vores job.“

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1805 and was assigned to Sergeant training. But he found that he was good at it, and stayed on voluntarily.

He was sent to the former Yugoslavia three times during the volatile times in the 1990s.

“It was tough experience, and not something you get over in a hurry. I still sometimes sleep badly at night,” he says.

Yet it was also somewhat by chance that he left the Danish defence forces. He was taking time off in lieu up until Christmas, and had imagined spending four months on relaxing leisure activities. But his mother asked his aunt in jest whether Tom could make himself useful at the small furniture workshop where she worked.

“My aunt took her literally and immediately called her boss. I went out there to avoid making her look bad, and after talking a few minutes her boss said: ‘you can start at 6.00 am on Monday’. And that is how I became a furniture joiner. I knew nothing about it beforehand, but when we got to Thursday, I was offered an apprenticeship.

It was only meant to be for the four months, but I fell more and more in love with joiner work, and started thinking that maybe it was time to leave the defence forces before I got seriously injured. The army leaves its mark on you. It is extremely hard on your body, you suffer privation, and sometimes I also thought: ‘What have I actually taught people there?’

24 | BAGSIDEN / THE BACK |

NR. 5·2018

Siden sidst på SoMe / SoMe since the last time

#DTUdk

Mastermind Nedenstående ledetråde leder til hver deres ord. Antallet af bogstaver i ordet er angivet i parentes efter ledetråden. Hvad har disse ord til fælles?

De bedste fotos på Instagram.

1. Matematisk diagram, eksempelvis en kurve i et koordinatsystem, der viser sammenhængen mellem to eller flere variable. (4) 2. Del af kromosom der bærer arvelige egenskaber. (3) 3. Forsimpling af virkeligheden, der gør det muligt at udarbejde ensartede analyser. (5) 4. Køretøj, som den kloge ikke er tabt bag. (4) 5. Tyndt og bøjeligt materiale, som fremstilles af bl.a. sammenfiltrede plantefibre, primært fra træ, og som bruges til at trykke, skrive eller tegne på eller til at pakke noget ind i. (5) 6. Mekanisk indretning der bruges til at fange og evt. dræbe dyr med. (5) 7. Den mindste selvstændigt fungerende enhed i dyr og planter. (5) 8. Nøjagtig gengivelse af et kunstværk, hvor gengivelsen har til formål at fremstå ligesom originalen. (4)

DTU Vermilion Racing deltog for første gang i Formula Student UK, hvor universitetsstuderende fra hele verden bygger deres egen racerbil, som skal dyste på den berømte Silverstone racerbane i England. Meget få hold vælger at stille op med en elektrisk racerbil, da det er en utrolig kompleks opgave at konstruere sammenlignet med en benzinbil. Ikke desto mindre var det, hvad holdet fra DTU gjorde. Holdet nåede ikke helt i mål med projektet, men glæder sig til at arbejde videre på bilen efter sommerferien.

Eleonora Canale @eleonora_canale09 Chilling out at the university #DenmarkDays #goddag #dtu #lyngby #cph #stressrelief #reading #theculturemap #pages #relax #hyggestyle #nature #green #deepbreath #studyspace #architecture

Se løsningen på dtu.dk/1806

Memory Lane / Memory Lane FOTO DTU

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium

AA Flydende vand er noget forbandet noget.

Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

Jonas Sørensen @steenholdt87 Mine små bakteriebabyer isoleret fra lagringsforsøg med optøet torsk #dna #16ssequencing #identification

Hvad er der gang i? / What's up?

FOTO ANDREAS ØSTERGAARD

Bag projektet står Thea Kristensen, som læser en kandidat i Bioteknologi, og Cecilie Marie Hansen, som læser en kandidat i Materiale og Procesteknologi. Fortalt til Jeppe Mølgaard. „Vi udvikler et alternativ til uld, som er både vegansk og bæredygtigt. Uld er en fiber med fantastiske materialeegenskaber, men desværre er produktionen af uld ikke bæredygtig, da dyrene, som afgiver ulden, producerer store mængder metangas, en drivhusgas, der er 20 gange så slem som CO2. Der findes ikke et plantebaseret materiale, som har egenskaber, der kan måle sig med ulds; men det har vi fundet en løsning på.

Uld er en proteinbaseret fiber, og materialets egenskaber hænger derfor stærkt sammen med disse proteiners aminosyreprofil. Vi har været på jagt efter en bæredygtig, vegansk kilde til lignende proteiner og har fundet frem til rapskage, restproduktet fra rapsolieproduktion.

Rapskagens høje indhold af protein og dens aminosyreprofil er sammenlignelig med ulds. Vi har derfor udviklet en metode til at trække disse proteiner ud og spinde dem til en fiber. På denne måde forvandler vi rapskagen til et højkvalitetsprodukt, der fungerer som et bæredygtigt og vegansk alternativ til uld.“

Landmålere årgang 1910

Naja Nørgaard Nielsen @najann najannBack on the bike exploring the stunning water falls of Krka National Park #KrkaNP #WaterFalls #Biking #ThesisBreak #dtudk #natureisbeautiful

Sommerkursus i landmåling i Dyrehaven med høj cigarføring.

Bestsellerlisten De mest solgte fagbøger hos Polyteknisk Boghandel 1 Pseudoarbejde. Af Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen på Gyldendal, 2018.

2 Projektets styregruppe. Af Bjarne Kousholt, Henrik Timm og Rikke Bang på

Varius Business, 2018.

3 Bygningsreglement 2018 BR18. Af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på Molio,

2018.

4 Tænk vildt. Af Rane Willerslev, Rane Willerslev og Helle Broberg Nielsen på

People’s Press, 2017.

5 Alt er relativt. Af Jørn Madsen og Anders Smith på Gad, 2017.

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 1. juni 2018 til 1. august 2018.

Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk

Telefon / Phone 45 25 78 78 Mail presse@dtu.dk Næste nummer / Next issue 15. oktober 2018 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 18. september 2018

Tala Azrak @tala.azrak Your work doesn’t have to be perfect. Get it out into the world. Then get feedback and iterate. The only way to do that is to take a risk and put yourself out there #staytuned #workmood #codingtime #coolstuff #workingonanewproject #makersgonnamake m.fl.

Udgivelse / Publication Syv gange årligt / Seven times a year Ansvarshavende redaktør / Editor in chief Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm. dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), Louise Simonsen (lois@adm. dtu.dk), Vibeke Lykke Stenstrop (vilst@adm.dtu.dk), Jeppe Mølgaard (jemth@dtu.dk) og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk).

Annoncer / Ads DG Media. Telefon/Phone: +45 70 27 11 55. Mail: epost@dgmedia.dk. Web: www.dgmedia.dk

Oversættelse /Translation TextMinded Design og tryk / Design and print OTW A/S Oplag / Circulation 8.295 ex.