DTUavisen oktober 2018

n www.dtu.dk/dtuavisen n redaktion@dtuavisen.dk n (+45) 45 25 78 78 n

FOTO JOACHIM RODE

NO. 6 · OKTOBER 2018

AA Forskere følger forskere på Twitter. Det gør Twitter interessant som kanal til at gøre fagfæller opmærksom på ens arbejde.

Af Line Reeh, faglig leder af kommunikation, DTU Byg

9 FOTO JOACHIM RODE

UDDANNELSE s. 12

Ny type lysbehandling kan blive til kur mod alzheimers LYSBEHANDLING En gruppe studerende har udviklet en ny type lysterapi, der måske vil kunne bruges i behandlingen af alzheimers-patienter.

SAMFUND s. 16

Studerende synes de har for travlt STUDIEMILJØ 97 procent af de studerende synes, der er en god atmosfære på DTU. Men 44 procent oplever stress-symptomer i dagligdagen.

97% 44%

Seniorforskerens uge i orkanens øje MEDIEHÅNDTERING Seniorforsker Anders Damgaard fra DTU Miljø var med til at lave den rapport om plastikposer, som i foråret mødte skarp kritik i medierne. Det lærte han meget af.

SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

FOTO MIKAL SCHLOSSER

CAMPUSLIV s. 19

2 | DET SKER / COMING UP |

NR. 6·2018

Anders Bjarklev, rektor, DTU

Bjarklev skriver / President's letter

Kan ph.d.-projektet blive til en startup?

ENTREPRENØRSKAB Nyt DTU-center skal

bringere forskerne tætter på erhvervslivet.

Inden længe åbner DTU et nyt center, DTU Entrepreneur­ ship, som skal styrke vores forskning i entreprenørskab og innovation. Centeret skal bygge på vores akademiske miljøer inden for entreprenørskab og vil kunne klæde ingeniørerne på til at forstå de indre sammenhænge mellem teknologi og fremtidens forretningsmodeller.

Nogle vil sikkert spørge, om vi virkelig har brug for endnu et innovationscenter, når nu DTU Skylab har så stor succes med sine innovationsaktiviteter og snart bliver udvidet til næsten tre gange sin nuværende størrelse.

Svaret er, at det har vi. Med centeret vil vi koble forskning og uddannelse inden for entre­prenørskab og øge aktiviteten på tværs af institutter og fagligheder. Der vil bl.a. blive forsket i at udvikle en særlig didak­tisk model til at understøtte dette arbejde, og det skal undersøges, hvordan man AA Den tidlige dialog kvalificerer undervisningen inden for entrepremellem forskere, nørskab og understøtter startup-processerne. iværksættere, industrifolk Forskningsfelter, der er langt fremme, skal og investorer er alfa og bringes tidligere i spil og kobles med andre diomega for succesfuld scipliner og eksterne spillere. Den tidlige dialog teknologioverførsel fra mellem forskere, iværksættere, industrifolk og universitetet. investorer er alfa og omega for succesfuld tekno­ logioverførsel fra universitetet.

Hvis man som forsker med hjælp fra det nye center kan se på sit projekt med innovationsbrillerne på, kan der måske vise sig nogle kommercielle muligheder, man ikke har overvejet. Vel at mærke uden at vi går på kompromis med projekternes akademiske niveau og forskningsmæssige højde.

Det nye center er også et signal til vores ph.d.-studerende om, at de bør se på deres projekter som en mulighed for at nå længere ud. Vi tror på, at der ligger et kæmpe potentiale i, at de ph.d.-studerende tænker mere i innovationsbaner.

Et større fokus på innovation kan også gøre det mere attraktivt at gennemføre et ph.d.-projekt. Med et indbygget innovationselement bliver der bedre mulighed for at kombinere det teoretiske med den kommercielle virkelighed.

Om 20 år vil halvdelen af Danmarks job findes i virksomheder, der ikke eksisterer i dag, siger fremtidsforskerne.

Mange unge forskere drømmer sikkert om en karriere på universiteterne, men sandsynligheden for at ende som professor er cirka en halv procent. Nogenlunde det samme som for at få virkelig stor succes med en iværksættervirksomhed.

Så hvorfor ikke spørge sig selv, om en karriere som selvstændig kunne være interessant?

Can PhD project become start-up?

ENTREPRENEURSHIP Before long, DTU will open a new centre—DTU

Entrepreneurship—which will strengthen our research in entrepreneurship and innovation. Building on our academic environments within entrepreneurship, the centre will help to equip engineers with an understanding of the interrelationship between technology and future business models.

Some might ask whether we really need yet another innovation centre now that DTU Skylab has proved so successful with its innovation activities and will soon be extended. The answer is: yes, we do.

■ Dag for dag

Sustain 2018

Månedens begivenheder

BÆREDYGTIGHED Forskere og

PF’s motionsløb Ugen inden efterårsferien af11-12 okt

holder PF sine to motionsløb – det seriøse og det useriøse. Det seriøse løb er på 5 km, og der er præmier til de hurtigste løbere. Dagen efter afholdes det useriøse motions­løb med udklædning og barcrawl. Læs mere på PF’s Facebookside.

PF LAN Party Efterårsferien byder igen på LAN 15 okt

party, i år større end nogensinde før med over 300 pladser. Det går løs 15. oktober med tre dages nonstopgaming. Der vil være turnering i CS:GO, Hearthstone og League of Legends. Tilmelding på https://lan. ­ pf.dk/. Det koster 55 kr. at deltage.

Læs et semester i udlandet DTU Study Abroad sætter 22-23 okt

ved en række events fokus på, hvilke muligheder du har for at læse i udlandet. 22. oktober kan du høre mere om Australien, USA og Canada, og 23. oktober kan du høre mere om joint degrees. Læs mere på Study Abroad’s Facebookside.

Dimittendreceptioner Vi fejrer de mange færdige di23 okt

plom- og civil­ingeniører ved tre receptioner på DTU Lyngby Campus kl.

17-19. Tilmelding og mere information findes på www.alumni.dtu.dk

Vind op til 70.000 i Oi-X-konkurrencen Sidste chance for at tilmelde sig 26 okt Open-Innovation X-konkurrencen (Oi-X) arrangeret af DTU Skylab er 26. oktober. I år sættes der fokus på de 17 verdensmål. Du kan læse mere på Facebooksiden: ’Oi-X Global Goals’ ­eller på www.oi-x.dtu.dk . Finalen er 6. november

Bliv klog på Virtual Reality DTU Bibliotek gennemgår ek28 nov

sempler på 360-graders video og Virtual Reality, og du får hands-on-erfaring med selv at optage og redigere 360-graders video – og ser det på bibliotekets monster VR-maskine med Oculus Rift. Læs mere, og tilmeld dig i kalenderen. Workshoppen foregår i DTU Biblioteks kælder.

Se flere arrangementer i kalenderen på dtu.dk

■ Day by day PF fun run · PF LAN Party · Take a semester abroad · Graduate receptions · Win up to DKK 70,000 in Oi-X competition · Learn about Virtual Reality

erhvervsfolk skal dele viden, få inspiration og danne netværk.

Af Kristian Mølhave

Hvordan skaber du bedre bæredygtige løsninger, og hvordan sikrer vi, at teknologisk innovation giver den bedst mulige virkning? Det kan man høre om og diskutere på Sustain 2018. I år er der fem temaer: Bioøkonomi, Energi, produktion og materialer, Byer og bygninger, Forretning og samfund samt Miljømæssige aspekter. Og herunder er der flere sessioner om specifikke emner.

En del af Sustain er en konference, hvor deltagelse er gratis for ’early birds’ og DTU-forskere og –ph.d.-studerende, som afleverer abstracts peer reviewed og indekseret af DTU’s bibliotek.

Gratis ’early bird’-registrering for de første 50, der tilmelder sig inden 16. oktober.

Gratis deltagelse for ’abstract submitters’ inden 25. oktober.

■■Om arrangementet Tid: 29.-30. november kl. 9-17 Sted: Lyngby Campus, bygning 101 og Oticon Salen Adgang: Tilmelding på sustain.dtu.dk/registration Mere info på: sustain.dtu.dk

DTU Byg indvier laboratorier INDVIELSE Nye laboratorier

til teknisk geologi, geoteknik og byggematerialer.

Af Peter Aagaard Brixen

Med de to nye laboratorier i bygning 128 og 129 kan DTU bidrage med nyttig ­viden, bl.a. til nye, store anlægsprojekter som f.eks. Femern Bælt-forbindelsen.

Samtidig spiller laboratorierne en nøgle­ rolle i udvikling af bæredygtige byggematerialer og cirkulært byggeri, som er forskningsområder, DTU Byg udbygger markant i disse år.

Som optakt til indvielsen afholder DTU Byg et symposium om arktisk byggeri. Laboratorierne vil, sammen med udviklingen af DTU Sisimiut Campus i Grønland, spille en væsentlig rolle i DTU’s arktiske forskning og styrke DTU’s engagement i Arktis.

Sustain 2018 SUSTAINABILITY The annual Sustain conference gets underway on 29-30 ­November.

New laboratories INAUGURATION 28 November will see

the opening of two new laboratories at DTU Civil Engineering.

| DET SKER / COMING UP | 3

NR. 6·2018

Karriereuge Guldmedaljevinder på DTU holder Ørsted Lecture KARRIERE Studerende

inviteres til Career Week i uge 44.

FORELÆSNING 2. november holder profesor Jens Nørskov, DTU Fysik, en Ørsted Lecture med titlen ‘Catalysis for sustainable production of fuels and chemicals’.

Af Katrine Krogh-Jeppesen

■■Om arrangementet Tid: 29. oktober – 2. november Sted: Bygning 101, Lyngby Campus

Af Marianne Vang Ryde

Professor Jens Nørskov har som den første dansker siden 1955 Niels Bohr Inter­ national Gold Medal, og nu præsenterer han sin banebrydende forskning ved en Ørsted Lecture på DTU. Udviklingen af energisystemer baseret på bæredygtige energikilder som sol og vind sætter ny fokus på de katalytiske processer, som kan konvertere energien til syntetiske brændstoffer eller elektricitet.

For at få disse processer til at virke bedre og hurtigere er det nødvendigt at få en dybere forståelse af, hvordan katalysatorer virker helt ned på det molekylære

niveau. Forelæsningen giver et overblik over disse katalyseteorier. Og der vil også blive givet eksempler på, hvordan teorien kan bruges til at designe katalysatorer til forskellig brug.

Efter forelæsningen er der reception i foyeren, bygning 303 A. Læs mere side 7.

■■Om arrangementet

FOTO JOACHIM RODE

DTU’s Karrierecenter og International Uddannelse afholder Career Week 44 på Lyngby Campus. Karriereugen tilbyder 12 workshops, 8 virksomhedsevents og i alt 24 timers feedback på CV og ansøgning. De studerende får mulighed for at netværke med 13 virksomheder i løbet af karriereugen. Formålet med Career Week 44 er at bygge bro mellem studieliv og arbejdsliv, og hjælpe DTU’s studerende godt på vej mod ønskejobbet.

Tid: 2. november kl. 15.00-16.00 Sted: Bygning 303 A, auditorium 42, Matematiktorvet Adgang: Alle er velkomne

Adgang: Læs mere, og tilmeld dig på dtu.dk/careerweek

Forskningspolitikken skal have et eftersyn, sagde forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers på DTU’s årlige topmøde. Netcompanys CEO, André Rogaczewski, og DTU-studerende Julian Lo Curlo kritiserede loftet over internationale studerende.

Career Week 44

Gold medal winner gives Ørsted Lecture

CAREER DTU Career Centre and Interna-

LECTURE In October, as the first Dane since

tional Education are hosting Career Week 44 from October 29th to November 2nd at Lyngby Campus, where students are invited to participate in various career workshops, CV feedback sessions and network with more than a dozen engineering companies.

1955, Professor Jens Nørskov was awarded the Niels Bohr International Gold Medal. He will now present his ground-breaking research at an Ørsted Lecture at DTU. The development of energy systems based on sustainable energy sources such as solar and wind power sets renewed focus on the

catalytic processes that can convert energy into synthetic fuels or electricity.

To make these processes work better and faster, it is necessary to gain a deeper understanding of how catalysts function—all the way down to the molecular level.

The lecture will provide an overview of these catalysis theories and examples of how

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1806 the theory can be used to design catalysts for different uses.

After the lecture, a reception will be held in the foyer in Building 303 A.

FOTO MIKAL SCHLOSSER

POPULÆRT TOPMØDE

4 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 6·2018

Sundhedsteknologi er vores nye strategiske satsning

■ Kort nyt Forskere og resultater Tuneventyret fortsætter DTU Aqua fortsætter sidste års samarbejde med frivillige sportsfiskere om mærkning af den blåfinnede tun, som er vendt tilbage til Danmark. På undersøgelsens første dag blev fire tun fanget, mærket og sluppet ud igen. Firskerne fanger tunene nord for Skagen, hvorefter forskerne mærker dem med en elektronisk sender, som efter et års tid løsner sig og transmitterer data om fiskens færden tilbage til forskerne.

Forskerne undersøger, hvordan faktorer som fiskeri, fødetilgængelighed og klima påvirker tunens opholdssteder og vandringsadfærd.

REORGANISERING 300 af de 700, der arbejder med sundhedsteknologisk forskning på

DTU, bliver samlet i et nyt institut. Prorektor Rasmus Larsen ser frem til endnu stærkere forskning og videnoverførsel.

Af Tom Nervil

DTU opretter et nyt institut for sundhedsteknologi og nedlægger samtidig DTU Nanotech og DTU Bioinformatik som selvstændige institutter. Vi har spurgt prorektor Rasmus Larsen om baggrunden og fremtidsplanerne.

Hvorfor opretter DTU et institut for sundhedsteknologi? „20 procent af DTU’s forskere, altså 700 af vores 3.700 forskere, har sundhedssektoren som deres anvendelsesområde i en eller anden udstrækning. Det biologiske område bliver stadig vigtigere for ingeniører. Vi ønsker at styrke både det interne og eksterne samarbejde og skabe nye muligheder og ny innovation på sundhedsområdet i grænselaget mellem vores forskellige fagligheder.

Instituttet kommer til at spænde over en portefølje af sundhedsteknologier fra det mere klassiske apparatorienterede medikoteknik til biomedicinsk signalbehandling, bioinformatik, biomaterialer og biofarma. Man kan sige, at vi kombinerer de tørre teknologier med de våde teknologier og dataanalyse, og i grænselaget mellem de tre områder er jeg helt overbevist om, at der er fantastiske muligheder for DTU´s forskere.“

Neandertaleres lugt skal undersøges Mange teorier forsøger at forklare, hvorfor Homo sapiens udkonkurrerede Neandertalerne for omkring 40.000 år siden. Nu skal et nyt samarbejde mellem DTU Bioengineering, Statens Natur­historiske Museum og Københavns Universitet afgøre, om dårlig kropslugt var en af årsagerne. Forskernes teori er, at lugten af neandertalernes feromoner, som er et af kroppens signalstoffer, der bruges til at tiltrække en seksualpartner, var så utiltrækkende for Homo sapiens-kvinder, at de ikke ville parre sig med dem og derved videre­ føre deres gener. Projektet er støttet med knap 2 mio. kr. fra Villumfonden.

Infektioner skal bekæmpes med afføring

Skal vi konkurrere med andre universiteter, f.eks. KU Sund? „Nej, vi skal samarbejde med alle de sundhedsvidenskabelige og kliniske miljøer FOTO JOACHIM RODE

DTU Fødevareinstituttet skal i et fire­ årigt forskningsprojekt søge at gøre ­flere syge mennesker raske med afføringstransplantationer. Afføringstransplantationer kan kurere visse bakterielle infektioner med større sandsynlighed end antibiotika, eksempelvis den farlige Clostridium difficile-infektion, som hvert år rammer godt 400 danskere.

Læger må dog først gøre brug af afføringstransplantationerne, når antibio­ tika­behandling har fejlet, fordi behandling med afføring stiller store krav til sikkerhed, udvælgelse og screening af donorer og opfølgning. Projektet støttes med 17 mio. kr. af Innovationsfonden.

Industriprocesser skal elektrificeres Et forskningsprojekt med deltagelse fa DTU Mekanik og udvalgte danske virksomheder skal undersøge anvendelsen af eldrevne løsninger i industriens varmebehandling i produktionen. Projektet vil over de kommende to år kortlægge energiforbruget i de deltagende virksomheders nuværende processer og efterfølgende undersøge, om det kan løses ved hjælp af varmepumper, elvarme eller en kombination af disse.

■ News in brief Tuna adventure continuing · Focus on Neanderthal body odour · Fecal transplants to cure infections · Industrial processes to be electrified

Sundhedssektorens brug af avanceret højteknologi vil give mange gode ingeniør­jobs, forventer Rasmus Larsen.

Provost Rasmus Larsen fully expects the health sector’s use of sophisticated high technology to provide many excellent engineer jobs.

omkring os. Vi er jo et teknisk-viden­ skabeligt, monofakultært universitet og har ikke sundhedsvidenskaben inden for dørene. Vores to vigtigste samarbejdspartnere er KU og de kliniske miljøer i regionerne – Region Hovedstaden og Region Sjælland – fordi det er dem, der ligger tættest på.“ Skal det nye institut omfatte alle på DTU, der arbejder med sundhedsteknologi? „Nej, det kommer kun til at omfatte ca.

300 af de 700. Der vil stadig være sundhedsteknologisk forskning uden for DTU Sundhedsteknologi.

Vi flytter medarbejdere fra seks eksisterende institutter ind på det nye institut. I den proces kommer vi også til at nedlægge to af de eksisterende institutter, nemlig DTU Bioinformatik og DTU Nanotech. Nogle forskergrupper herfra kommer til at fusionere med andre institutter, f.eks. DTU Fysik, hvor vi får skabt et virkelig stærkt miljø inden for 2D-mate­rialer.

Alt i alt vil der være flere end 500 kolleger, som får ny organisatorisk tilknytning i den her proces.“ Skal vi så se det helt store flyttecirkus efter nytår? „Nej. Der hvor medarbejderne sidder 31. december, sidder de også 1. januar. Og vi kommer ikke til at bygge en ny stor bygning til DTU Sundhedsteknologi. Til januar vil instituttet bare have en hovedindgang, et hjem, hvor institutledelsen vil sidde, og hvor dele af instituttets centrale administration vil være. Men senere er jeg sikker på, at der kommer til at være flytninger, sådan at mindre grupperinger kommer til at sidde sammen med kolleger i det nye institut.

I øjeblikket er vi godt 6.000 medarbejdere på DTU, og stort set alle universitetets institutter har forventninger om at skulle vokse i de kommende år. Det går godt på DTU, der er efterspørgsel efter vores viden og teknologi, og vi har en forventning om, at vi kan tiltrække eksternt finansierede forskningsmidler til stort set alle universitetets fagområder. Derfor kommer vi også løbende til at bygge nyt.

Med hensyn til forskningsinfrastruktur, mener jeg, det er vigtigere at satse på én facilitet i absolut topklasse end to middelmådige faciliteter, og det betyder i mange tilfælde, at forskere fra forskellige grupper og institutter skal dele forskningsinfrastruktur. Det vil også gælde for det nye DTU Sundhedsteknologi.“ Hvilke midler er der afsat til at oprette det?

„Tanken er, at vi gør det inden for vores almindelige driftsbudget. Vi kommer til at forstyrre en lang række mennesker med organisationsændringen og skal selvfølgelig sørge for, at der er administrative processer til at understøtte det nye institut.

Men det er vigtigt at sige, at det ikke en spareøvelse; vi mener, at det er det strategisk rigtige at gøre. Jeg er helt overbevist om, at det nye institut – og de nye grupperinger af forskere, der ikke går til DTU Sundhedsteknologi – bringer os i en m ­ eget bedre situation til at tiltrække ekstern finansiering. Jeg forventer, at der kommer nye penge til det her område.“ Hvilke muligheder giver det de studerende på DTU? „Der vil være en lang række jobs for inge­ niører i den brede sundhedssektor, dvs. de virksomheder, der leverer produkter til sundhedssektoren, men også, vil jeg tro, direkte på hospitalerne. Sundhedssektoren er bruger af noget af den mest avancerede højteknologi, så der er ingen tvivl om, at der i fremtiden vil være flere ingeniørarbejdspladser i den sektor.

DTU har allerede diplom-, bachelorog masteruddannelser, der retter sig mod sundhedssektoren. De vil fortsat være her 1. januar, når vi har dannet det nye institut, og DTU vil fortsat – ligesom vi gør med alle andre uddannelser – l­ øbende tilpasse og udvikle dem i forhold til arbejds­ markedets behov. Og så vil vi som altid se, hvor mulighederne byder sig for at lave nye uddannelser, som kan være til gavn for samfundet også inden for det her område.

På en række uddannelser samarbejder vi med KU og hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland, og det samarbejde vil vi også vedligeholde og udvikle.“ Hvad er dine forventninger til fremtiden? „Jeg forventer, at vi får en endnu stærkere forskningsmæssig impact gennem de excellente grupper og det stærkere samarbejde, de vil kunne få med hinanden. Jeg forventer, at vi får en endnu stærkere videnoverførsel til eksisterende virksomheder og i forhold til at danne nye virksomheder, og så forventer jeg, at vi får uddannet ingeniører, som i endnu højere grad vil kunne gå ud og berige sundhedssektoren.“ ■■Få mere at vide Rasmus Larsen, prorektor, dtu-provost@dtu.dk

Health technology our new strategic focus REORGANIZATION DTU is establishing a

new department of health technology while closing down DTU Nanotech and DTU Bioinformatics as independent departments. We asked Provost Rasmus Larsen about the background for these changes and future plans.

Why is DTU establishing a department of health technology?

“Twenty per cent of DTU’s researchers—i.e.

700 of our 3,700 researchers—are engaged in the health sector to some extent. The biological area is becoming ever more relevant for engineers. We want to strengthen internal and external cooperation and create new opportunities and new innovation in the health sector in the interface between various disciplines.

The department will build a portfolio of health technologies ranging from the more classic machine-oriented medico-technology to biomedical signal processing, bioinformatics, biomaterials, and biopharma.

You could say that we combine the dry technologies, wet technologies, and data analysis.

| FORSKNING / RESEARCH | 5

NR. 6·2018

Materialeforsker på den internationale scene METAL Med to nye bevillinger vil professor dr. techn. Dorte Juul Jensen udvikle nyt apparatur og øge viden om metaller og

procesteknikker. Og samtidig vil hun styrke forskningssamarbejdet mellem Danmark og Kina.

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Af Tore Vind Jensen

Professor og materialeforsker Dorte Juul Jensen fra DTU Mekanik har gennem det meste af sin over 35 år lange karriere forsket i metallers strukturer og egenskaber. I 1997 blev hun den første kvindelige dr. techn., hun er forfatter på over 450 viden­skabelige artikler, og hun var pioner i udviklingen af ikke-destruktive 3D-teknikker, som kan kigge ind i metaller og beskrive deres indre strukturer. For de banebrydende resultater, hun fik ved brug af disse 3D-teknikker, modtog hun i 2016 den prestigefulde CS Smith Award.

I år modtog hun så et ERC Advanced Grant, en EU-bevilling man kun mod­ tager med virkelig betydningsfulde videnskabelige gennembrud på sit cv. Samtidig blev hun gennem den kinesiske Thousand Talents Plan udvalgt som Thousand Talents-professor (foreign expert), og ­ med base på Chongqing Universitet to måneder om året vil hun arbejde på at fremme forskningssamarbejdet mellem Kina og Danmark i de næste tre år. „Jeg var i Kina første gang i 1997 og er kommet der regelmæssigt lige siden. I den periode er der i Kina sket en enorm udvikling inden for mit forskningsfelt, og hvis den udvikling fortsætter, skal vi i Europa virkelig kridte skoene for at være med,“ siger hun.

Variationer i metal ERC-projektet og det kinesiske sam­ arbejde har forskelligt sigte, men drejer sig begge om forskning i metaller, for selvom metallerne har været meget vigtige i vores hverdag i mere end 2000 år, så er der stadig meget, vi ikke ved, og meget, vi kan gøre bedre: „Der er store variationer i strukturen og egenskaberne af metaller og legeringer. Man kan købe metal med en bestemt styrke, men styrken er ikke den samme overalt i metallet. Der vil være steder, hvor det er stærkere, og steder, hvor det er svagere – hvor brud typisk opstår. Derfor bruger ingeniørerne i dag som regel en ret stor sikkerhedsmargin i deres design. Et vigtigt mål i ERC-projektet er ved hjælp af målinger i 3D og 4D (x,y,z og tid, red.) at få klassificeret disse variationer i metaller.“ Dorte Juul Jensens nye ERC-projekt startede 1. oktober og fortsætter de næste fem år. Til at studere variationerne inde i metallerne i 3D og 4D er det bedste bud i dag internationale røntgen-synkrotroner.

Dorte Juul Jensen ser store perspektiver i 4D-karakterisering af stål og andre materialer.

Dorte Juul Jensen sees huge potential in 4D characterization of steel and other materials.

I Lund ligger en af de nyeste og stærkeste, MAX IV, hvor forskere kan se ind i mate­ rialer med meget høj opløsning.

Men store synkrotroner er få, og det er umuligt at få forsøgstid nok til at foretage de mange eksperimenter, der skal til for at opnå en grundvidenskabelig forståelse og udvikle nye teorier.

En lille revolution Dorte Juul Jensen og hendes samarbejdspartnere i Danmark, USA, Frankrig og Belgien vil bruge de næste fem år på at videreudvikle en supplerende teknologi, således at forskerne i fremtiden kan foretage mange af disse eksperimenter i labo­ ratoriet. „Jeg tror, dette kan gå hen og blive en lille revolution med mulighed for at udbrede 4D-karakterisering til førende labo­

ratorier i hele verden,“ siger hun og fortæller, at forskerne i ERC-projektet vil bruge den nye teknik til at se på variationer i avanceret stål og aluminium­legeringer, i lagdelte kompositmaterialer og metalkomponenter fremstillet ved 3D-printning. „På længere sigt handler det om at spare materialer og energi og lave nye design, som udnytter variationerne og gør anvendelsen mere sikker. Metaller bruges alle vegne – fra de mindste komponenter til de største konstruktioner – så kommer vi bare et lille skridt videre, vil det få meget stor indflydelse. Der er virkelig, virkelig meget at komme efter.“ Styrket samarbejde med Kina Bare tre uger efter, arbejdet i det nye ERCprojekt starter, rejser Dorte Juul Jensen til Kina som led i 1000 Talenter-projektet.

long career, Professor and Materials Scientist Dorte Juul Jensen from DTU Mechanical Engineering has conducted research in metals structures and properties. In 1997, she became the first female Dr. Techn., she is the author of more than 450 scientific articles, and she has pioneered development of non-destructive 3D

techniques that can look inside metals and describe their internal structures. In 2016, she received the prestigious CS Smith Award for the ground-breaking results she achieved using these 3D techniques.

This year she received an ERC Advanced Grant—an EU grant you only qualify for when you have really significant scientific break-

■■Få mere at vide Dorte Juul Jensen, professor, dr. techn., DTU Mekanik, doje@mek.dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

Materials scientist on international arena METAL For most of her more than 35-year-

„Chongqing Universitet råder bl.a. over nogle af verdens mest avancerede mikroskoper, og der er masser af dygtige forskere og studerende. Via samarbejdet får vi et unikt indblik i, hvad der sker forskningsmæssigt i Kina. Samtidig får nogle af de bedste kinesiske studerende og forskere mulighed for at komme til Danmark, mens vi omvendt kan åbne døre i Kina for danske studerende og forskere. Dermed styrkes forskningssam­ arbejdet mellem Kina og Danmark,“ siger Dorte Juul Jensen.

dtu.dk/1806 throughs on your CV. At the same time, she was selected by the Chinese Thousand Talents Plan as a Thousand Talents professor (foreign expert).

Based at Chongqing University, she will spend two months a year over the next three years promoting research between China and Denmark

“I visited China for the first time in 1997 and have regularly returned to the country ever since. During this time, China has made tremendous progress within my field of research, and if this development continues, Europe will really have to get its skates on to keep up,” she says.

6 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 6·2018

FOTO ANNE BÆK, RITZAU SCANPIX

Anja C. Andersen arbejder med forsknings­formidling og ønsker generelt at øge befolkningens forståelse for forskning og teknologi.

Anja C. Andersen’s work area is research communication and she is committed to increasing the public’s understanding of research and technology.

’Man skal have noget på hjerte’ FORMIDLING Anja C. Andersen er professor i ’Offentlighedens Forståelse for

Naturvidenskaben og Teknologi’ ved Niels Bohr Institutet. Hun har en række gode råd til DTU-forskere, der vil fortælle om deres forskning.

Af Christina Tækker

Vi kender måske bedst Anja C. Andersen som hende, der forsker i stjernestøv.

Men det seneste år har hun også været professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskaben og teknologi ved Niels Bohr Institutet. Som den første forsker har hun det i sin jobbeskrivelse at stimulere offent­lighedens interesse og entusiasme for videnskab. Vi finder Anja C. Andersen oppe under taget på Geologisk ­Museum i København og overtaler hende til at give DTU-forskere nogle gode råd om at formidle deres forskning.

Hvorfor skal danskerne have sådan en som dig? „Mit mål er at få en mere veldefineret og kvalificeret debat om, hvad videnskab er og kan. Forskningen bevæger sig hurtigt.

Vi er flere forskere i dag end for 100 år siden. Hvis befolkningen ikke synes, at den bliver taget med på råd, kan de sætte hælene i. Det er måske det, man oplever i USA, hvor nogle synes, at de ikke kan overskue mængden af nyheder.

Udfordringen i mit job er, at der ikke er nogen facitliste. Men det er også det, der gør det sjovt. Jeg lægger stenene, mens jeg går. Og det kan godt gøre det lidt angstprovokende. Her læner jeg mig op ad de gode erfaringer fra University of Cambridge og University of Oxford, hvor man har haft lignende professorer gennem flere år. Men så længe det er et onewomenshow, er der grænser for, hvor langt jeg når ud med mine budskaber.

Min hede drøm er, at der er en som mig på alle universiteter herhjemme.“ Hvad går dit job ud på? „Jeg hjælper forskere med at formidle deres forskning og sørger for, at der bliver diskuteret god formidling i forskningsmiljøerne. Der kan være en tendens til, at vi i vores begejstring kommer til at sælge vores forskning mere, end den kan bære, og i jagten på forskningspenge kommer til at stramme historien lidt. Vi skal holde os på dydens smalle sti. Vi skal holde forskningsintegriteten høj og være vagthunde over for hinanden med peerreview og gode videnskabelige princip-

per. Der, hvor det går galt, er, når nogen lyver. Vi kan godt håndtere, at nogle pynter. Men det skal være 80 procent sandt.

Jeg prøver også at komme med idéer til, hvordan vi øger befolkningens forståelse for forskning og teknologi. Hvis vi ikke har en almen dannelse og forståelse for naturvidenskab og teknologi, kan det være svært at træffe beslutninger om, hvordan vi f.eks. løser vores klimaudfordringer.“ Hvad er god forskningsformidling? „Generelt synes jeg, at man skal møde folk i øjenhøjde og finde ud af, hvor deres vidensniveau er. Det er vigtigt at tænke i målgrupper. Man skal ikke som på en foie gras-gås stoppe noget ned i halsen på folk, som de ikke kan se meningen med.

Det vigtigste er, at man brænder for det.

Man skal have noget på hjerte. Så kan folk tilgive en rigtig meget.“ ■■Få mere at vide Anja C. Andersen, professor, Niels Bohr Institutet, anja@nbi.ku.dk

BRUG DE MANGE MULIGHEDER Udnyt troværdigheden Når forskere stiller op og siger noget, tror folk på det. Det er ikke alle i samfundet, der har den fordel. Spil på den høje troværdighed.

Brug medierne De mange kommunikationsplatforme gør det forvirrende for brugerne at finde ud af, hvor de skal lede efter oplysninger. Til gengæld giver det forskerne fantastiske muligheder for at nørde igennem på nye kanaler som Snapchat, podcast og Instagram.

Stil op Mange forskere er gode til at formidle og gør sig umage. Gør som mange andre, og stil op til Folkemøde, Naturvidenskabs­ festival, Forskningens Døgn eller ­Kulturnat.

PAS PÅ DE OPLAGTE FÆLDER Overvej at sige nej Spørg ind til præmissen, når du deltager i et ti-minutters interview med flere forskere. ­Typisk får man kun to minutters taletid. M ­ åske skal man sige nej. Men så bidrager man ikke til at belyse sagen fra flere vinkler.

Undgå synsninger Pas på ikke at falde i fælden med ’jeg ­synes’ uden at gøre klart, at der er tale om en ’synsning’. Hold dig til dit fagområde, når du udtaler dig som fagekspert.

Holdninger har man selvfølgelig lov til at have som privatperson.

Hold hovedet koldt Som forsker skal man passe på sig selv og hinandens troværdighed. Den eneste, der er interesseret i at passe på forskernes troværdighed, når man f.eks. står i et studie, er forskeren selv.

‘You have to have something to say’ COMMUNICATION Anja C. Andersen is prob-

ably best known to us as ‘the woman who conducts research into stardust’. However, in the past 12 months she has also been a professor in the public’s understanding of science and technology at the Niels Bohr Institute. As the first researcher in Denmark, her job description includes stimulating the public’s interest in and

enthusiasm for science. We spoke to Anja C. Andersen under the roof of the Geological Museum in Copenhagen and persuaded her to give DTU researchers some advice on how to communicate their research.

Why do Danes need someone like you?

“My goal is to promote a more clearly defined and qualified debate about what science

is—and can. Research is a field undergoing rapid development. There are more researchers in the world today than there were 100 years ago. If people don’t feel they are being consulted, they can dig their heels in. Perhaps this is what’s happening in the United States, where some people find that they can’t cope with the volume of news.”

“The challenge in my job is that there are no hard and fast rules. But that’s what also makes it fun. I find my way as I go along, which can sometimes be a little nerve-racking.

I draw on the positive experiences from the Universities of Cambridge and Oxford, where they’ve had similar professorships for several years.“

| FORSKNING / RESEARCH | 7

NR. 6·2018

Førende katalyse-forsker fik Niels Bohr-guldmedalje

■ Aktuel ph.d.

Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU Redigeret af Tore Vind Jensen ILLUSTRATION LIGUANG JIANG

HÆDER Professor Jens Nørskov har modtaget Niels Bohr International Gold

Medal, som ikke er tildelt en dansk forsker, siden Niels Bohr selv fik den i 1955.

Af Anne Kirsten Frederiksen

Niels Bohr-medaljen er gennem tiden blevet tildelt en række prominente forskere, hvoraf hovedparten har været nobelprismodtagere. Den 7. oktober overrakte dronningen medaljen til professor Jens Nørskov fra DTU Fysik.

Jens Nørskov er ansat i et Villum Kann Rasmussenprofessorat som leder af det nye Center for Katalyse­ teori på DTU, der er etableret for at understøtte hans internationalt førende forskning i teori om kata­lyse. „Jeg er meget overvældet og ydmyg over at modtage medaljen. Det er en stor ære og særlig betydningsfuldt for mig, da Niels Bohr i sin tid skabte grundlaget for de kvantemekaniske analyser, jeg hver dag anvender i min forskning,“ siger Jens Nørskov.

De kvantemekaniske analyser indgår som en del af de beregninger, Jens Nørskov udfører for at kunne forstå og forudse, hvordan materialer opfører sig. „Jeg har i de senere år særligt interesseret mig for, hvordan katalytiske materialer kan bidrage til at løse de store energimæssige udfordringer, vi står over for som samfund. Vi er gode til at udnytte vedvarende energikilder som sol og vind, men vi mangler fortsat at løse problemet med at kunne lagre og transpor-

FOTO JOACHIM RODE

Jens Nørskovs vision er at udvikle en helt ny energiteknologi, så velfærdssamfundet kan bevares.

Jens Nørskov’s vision is to develop a completely new energy technology so that the welfare society can be maintained.

tere energien fra de vedvarende energikilder. Hvis jeg med min forskning kan bidrage til at løse bare en lille del af den udfordring, vil det være fantastisk,“ siger han.

Jens Nørskovs vision er at udvikle en helt ny energiteknologi, hvor sol- eller vindenergi, vand og CO2 ved hjælp af de rette katalysatorer kan omdannes til brændsler og kemiske stoffer. Det skal ske i et kredsløb, hvorfra der ikke udledes mere CO2, end der anvendes. „Hvis det lykkes, vil vi i vid udstrækning kunne fastholde det velfærdssamfund og de goder, vi kender i dag. Det handler om at kunne fremstille bære­ dygtigt brændstof til transportsektoren, ligesom vi har brug for at kunne producere kemikalier, der udgør grundlaget for fremstillingen af så forskellige artikler som plastik, gødning, cement og medicin.“ Selv om han erkender, at det er en vanskelig udfordring at skabe en helt ny energiteknologi på basis af sol, vand og CO2, er Jens Nørskov dog fuld af håb: „Vi har allerede taget det første skridt, som er at forstå, hvor vanskelighederne er, og hvad årsagerne til dem er. Med den indsigt er vi nu i stand til at begynde på at udarbejde løsninger.“ Teoretiker med anvendelse for øje Det er kendetegnende for Jens Nørskovs forskning, at han spænder vidt. Som teoretisk fysiker er han anerkendt for at have bidraget med nye grundlæggende indsigter, begreber og modeller om katalyse.

Han står bl.a. bag introduktionen af begrebet ’scaling relations’, der giver indsigt i fundamentale begrænsninger af en katalysator, og som har dannet grundlag for et helt nyt forskningsfelt inden for overfladefysik og -kemi.

Når Jens Nørskov skal fremhæve højdepunkterne fra sin mere end 40 år lange forskerkarriere, er det da også de teoretiske kvantespring, der træder tyde­ ligst frem. „De gange, hvor jeg pludselig har kunnet forstå sammenhængen, ikke blot i enkelte resultater, men i en hel klasse af problemstillinger, og for eksempel har fundet ud af, hvilke egenskaber, der gør et mate­riale til en god katalysator, uanset hvad det skal anvendes til,“ siger han.

Jens Nørskovs begreber og modeller bliver i dag anvendt som et væsentligt grundlag for forståelsen af katalyse både blandt forskere og i erhvervslivet. Hans indsats begrænser sig dog ikke til det teoretiske ­niveau, men omfatter også et tæt samarbejde med virksomheder, som har kunnet gøre brug af hans fund af nye materialer, der er anvendelige som katalysatorer i bl.a. energiproduktionen.

Niels Bohr-medaljen uddeles af Ingeniør­ foreningen i Danmark (IDA) i sam­arbejde med Videnskabernes Selskab, Carlsbergfondet og Københavns Universitet.

■■Få mere at vide Jens Nørskov, professor, DTU Fysik, jkno@dtu.dk

Leading catalysis researcher awarded Niels Bohr Gold Medal HONOURS Since its creation in 1955, the Niels Bohr In-

ternational Gold Medal has been awarded to a number of prominent researchers, the majority of whom have been Nobel laureates. On 7 October, HM Queen Margrethe of Denmark awarded the medal to Professor Jens Nørskov from DTU Physics.

Jens Nørskov is Director of the new Catalysis Theory Center at DTU, which was set up to support his interna-

tionally cutting-edge research in the theory of catalysis.

“I’m extremely honoured and humbled by the award. It is a great honour and one which holds particular significance for me, as Niels Bohr created the basis for the quantum mechanical analyses,“ says Jens Nørskov.

The quantum mechanical analyses are part of the calculations Jens Nørskov performs in order to understand and anticipate how materials behave.

Satellitovervågning af vandreservoirer Overfladevand er en vigtig ressource verden over, men vandstanden i reservoirerne kan ofte være svær at overvåge – f.eks. i fjerntliggende regioner. Her er satellitmålinger et alternativ. På grund af sin bane om jorden er ESA-missionen CryoSat-2 i stand til at overvåge et meget højt antal vandlegemer. Liguang Jiang fra DTU Miljø brugte seks års data fra CryoSat-2 til at undersøge over 1.000 kinesiske søer og reservoirer.

Dynamikken i disse vandlegemer varierer efter region. Søer i det nordlige tibetanske plateau stiger f.eks. kraftigt i befolkede områder; formentlig på grund af menneskelig indgriben. Det er samtidig lykkedes at kortlægge overfladen på seks floder over lange stræk.

Resultaterne for Songhua-floden i det nordøstlige Kina blev sammenlignet med data fra en modellering, og der var god korrelation mellem simulerede og målte flodniveauer.

Det vurderes derfor, at lignende målinger af overfladevand sammen med modelleringer kan bruges til at fremskrive risiko for oversvømmelser; vigtigst for dårligt undersøgte floder.

Bedre modeller til CT-skanning Røntgen-computertomografi, bedre kendt som CT-skanning, er blevet en uundværlig teknologi med mange applikationer, lige fra medicinsk billeddannelse til materialevidenskab. I nogle applikationer er CT-billeder af høj kvalitet afgørende for at undgå forkerte fortolkninger eller konklusioner. F.eks. kan det være svært for en læge at stille en korrekt diagnose på baggrund af et CT-billede, som er forurenet med støj og artefakter (fænomen, der er frembragt af mennesker, red.). Og inden for materialevidenskab kan alvorlige artefakter forveksles med revner i et objekt eller omvendt.

Hari Om Aggrawal fra DTU Compute har undersøgt, hvilke faktorer, der påvirker kvaliteten af CT-billeder, og bl.a. lavet en ny matematisk model, som kan reducere visse typer af støj. Endvidere har han udviklet en model, som i højere grad kan tage højde for bevægelse fra f.eks. et hjerte, der slår, eller en pille, der opløses.

Modellerne kan føre til betydelige forbedringer i billedkvalitet og baner vejen for forbedrede metoder, der kan hjælpe forskere med at studere dynamiske processer ved hjælp af CT-skanning.

Modellering af byers fremtidige energiforbrug I dag foregår størstedelen af verdens energiforbrug i byer, og da byer generelt vokser støt, skal energisystemerne gennemgå en gennemgribende forandring for at blive bæredygtige. Dominik F. Dominkovic fra DTU Energi har gennem bl.a. ni casestudier fokuseret på de roller, der kan indtages af forskellige teknologier i byernes fremtidige energimix og på forskellige teknologier, som kan øge energisystemernes fleksibilitet.

Det blev bl.a. konstateret, at 72 procent af efterspørgslen inden for transportsektoren kunne elektrificeres direkte ved hjælp af kendt teknologi. Derudover kan både fjernvarme og -køling udnytte termisk energilagring, som er meget billigere end lagring i batterier.

Han konkluderer, at luftforureningen steg betydeligt ved brug af biomasse, selvom CO2-udledningen ville blive reduceret. Endelig viste flere case studier, at hvis man bruger integrerende modellering af byers energiforsyning, kan man bedre udnytte varierende energiressourcer som vind og sol i energisystemerne.

Satellite monitoring of water reservoirs · Better CT scan models · Modelling of cities’ future energy consumption

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1806

8 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 6·2018

Digitale tvillinger løfter industrien ind i fremtiden OPTIMERING Test og eksperimenter kan med stadig større præcision give ny viden og mulighed for at forudsige materialers opførsel og holdbarhed. Det sker ved hjælp af digitale kopier af processer og produkter.

Af Søren Ravnsborg

kvenser af ændringer i materialer og procesbetingelser. Ældgammelt princip Grundprincippet i digitale tvillinger, nemlig at kombinere teoretisk viden med empiri og på bedst mulig vis forudsige, hvordan en konstruktion eller proces vil opføre sig, er på alder med ingeniørkunsten selv og kontinuerligt raffineret gennem århundreder. Det til trods har digitalisering og big data afgørende rykket hegnspæle for produktionsvirksomhederne, vurderer Jesper Hattel. „Tidligere har simuleringer mest ­været brugt i designfasen til forudsigelse af, hvordan f.eks. vingens materialer reagerer på de belastninger, den udsættes for. Men

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Som en vital del af Industri 4.0 har såkaldte ’digitale tvillinger’ uvurderlig betydning for den forandring og forbedring, der sker med industriens fremstillingsprocesser og produkter i disse år.

Digitale tvillinger eller digitale kopier er virtuelle prototyper, som nu kan anvendes på hele produktionskæden fra design til slutprodukt. Det sker ved at kombinere enorme mængder data fra sensorer og 3D-skanninger med avancerede matematiske modeller, der beskriver den komplicerede fysik, der foregår i fremstillingsprocesserne.

Teknologien bruges på de store industri­ områder og bredes i stigende grad ud til alle

brancher. DTU er involveret i forskning og samarbejder på flere felter. Senest har DTU Vindenergi sammen med fabrikanter og underleverandører fra vindenergisektoren modtaget 83 mio. kr. til at udvikle og demonstrere teknikker til fremstilling af digitale tvillinger af vindmøllevinger.

En af Danmarks førende eksperter ­inden for digitale tvillinger er Jesper Hattel, professor og sektionsleder ved DTU Mekanik, hvor han i årevis har forsket i numerisk modellering af fremstillingsprocesser.

DTU’s stærke position skal ifølge Jesper Hattel netop tilskrives, at avanceret matematisk modellering er indlejret i universitetets dna og bruges i en lang række discipliner til at simulere konse-

med en digital tvilling af hele fremstillingsprocessen får man viden om hele produktionskæden og dermed bedre forudsigelser, så man kan tilpasse produktionen, gøre den mere effektiv og rentabel. Samtidig vil man kunne producere bedre og mere bæredygtige produkter,“ siger han.

Når hele fremstillingskæden simuleres, forbedres også designberegningerne på et produkt som en vindmølle. Det ­giver viden om materialer, vedligehold og levetid, og den viden kan man høste store fordele af allerede i designfasen fremover, se illustration herover. Den vil blive mere realistisk, man kan reducere fejlraterne betydeligt og producere mindre til brokkassen, pointerer Jesper Hattel.

Husk den virkelige verden „I designfasen er meget baseret på antagelser om materialegenskaberne i det færdige produkt, og der vil være usikkerheder i produktionen, man ikke har kunnet forudse. Derfor har man brug for en sikkerhedsmargen, og man kommer i realiteten ofte til at overdimensionere konstruktionen. Det kan være i fundament og tårn til en vindmølle. En digital tvilling tilfører en viden, så man kan reducere overdimensionering og dermed spild, ligesom man kan nedbringe uønskede effekter,“ siger han.

Men det er ikke blot i produktions­ kæden, at digitale tvillinger vil medføre forbedringer. Også i undervisning, træning og oplæring vil der åbne sig uanede muligheder for at teste og eksperimentere, før ting bliver til virkelighed. Kommende operatører kan prøve deres evner og idéer af uden risiko for kostbare fejltagelser.

Men før man beder simulatoren under­ søge, om træerne kan vokse ind i himlen, maner Jesper Hattel til eftertanke. „Udfordringen med simuleringerne er, at man kan lade sig forføre af, hvor let det ser ud, og hvilken tilsyneladende nøjagtighed, de giver anledning til. Naturligvis skal vi bruge alle nødvendige hjælpemidler, men man skal kende den virkelighed, man designer til, og en computermodel kan aldrig erstatte et avanceret laboratorium.

Det er ofte, når man glemmer de grundlæggende fysiske sammenhænge, at man rent faktisk begår de største fejl.“

■■Få mere at vide

Digitale tvillinger kan ifølge Jesper Hattel gøre produktionen effektiv og rentabel.

According to Jesper Hattel, digital twins make production efficient and profitable.

Jesper Hattel, sektionsleder og professor, DTU Mekanik, jhat@mek.dtu.dk

Digital twins to take industry into the future OPTIMIZATION As a vital part of Industry

4.0, so-called ‘digital twins’ play a crucial role in driving change and improvement in industrial manufacturing processes and products.

Digital twins or digital copies are virtual prototypes that can be used throughout the production chain—from design to end product. This is achieved by combining huge vol-

umes of data from sensors and 3D scans with advanced mathematical models that describe the complex physics that take place in the manufacturing processes.

The technology is used in major industries and is increasingly spreading to all industries. DTU is involved in research and is collaborating on several fronts. Most recently,

a collaboration between DTU Wind Energy, manufacturers, and subcontractors from the wind energy sector has received a grant of DKK 83 million to develop and demonstrate techniques for the production of digital twins of wind turbine blades.

One of the leading experts in the field is Professor Jesper Hattel, Head of Section at

DTU Mechanical Engineering, where for many years he has conducted research on numerical modelling of manufacturing processes. According to Jesper Hattel, DTU’s strong position can be attributed to the fact that advanced mathematical modelling is used in a wide range of disciplines to simulate the consequences of changes in materials and process.

| FORSKNING / RESEARCH | 9

NR. 6·2018

FOTO PETER POULSEN

Min mening / My opinion

Omtale booster citationerne PRESSE Det betaler sig for forskere at blive omtalt i pressen eller på Twitter. Det er videnskabeligt bevist.

Af Line Reeh, faglig leder af kommunikation, DTU Byg

Lovende solcelle­ teknologi høster energien fra to sider ENERGI I et nyt testcenter på Risø Campus skal DTU-forskere

teste en ny type solcelleteknologi, som høster energi fra to sider. Resultaterne kan bringe Danmark i front i solbranchen.

Af Tine Naja Berg

Den danske energivirksomhed European Energy har netop indviet et testcenter på DTU Risø Campus, hvor DTU-forskerne nu skal i gang med at studere, hvordan man skaber optimale rammer for såkaldt bifacielle solceller. De høster i modsætning til traditionelle monofacielle celler solenergi fra to sider. „Bifacielle solceller er en teknologi, som solbranchen opfatter som lovende i forhold til at opnå større effekt for de samme installationsomkostninger, hvilket kan gøre solenergi mere konkurrencedygtig,“ fortæller forsker og projekt­ leder Peter Poulsen fra DTU Fotonik, som har været med lige fra starten, da European Energy foreslog et samarbejde.

Ikke nok med, at solcellerne høster sol fra begge sider, de er også monteret på tracker-systemer, der følger solen fra solopgang til solnedgang. Tracker-systemerne giver mulighed for at høste endnu mere energi, og sørger samtidig for en jævn energiproduktion i løbet af dagen.

I opstillingen på Risø Campus er der også tænkt på at øge genskinnet fra omgivelserne. „Vi designer og tester egnede reflek­ sions­materialer samtidig med, at vi finder de optimale positioner for solcellernes placering. Når solcellerne får energi fra begge sider, gælder det om at sikre optimalt genskin fra jorden og siderne,“ siger Peter og fortsætter:

„Vi studerer og indsamler data i forhold til, hvordan hele systemet skal designes for at øge energihøsten mest muligt – gerne helt op til 30-50 procent sammenlignet med traditionelle solceller.“ Erfaringerne og målingerne fra test­ anlægget skal også bruges til at udvikle et værktøj, som kan beregne den forventede energiproduktion på bifacielle solcelle­ moduler på trackere i hele verden under forskellige vejrforhold og solpositioner.

DTU-forskernes løsninger og nye v­ iden om den bifacielle solcelleteknologi vil kunne få betydning for Danmarks konkurrenceevne inden for solenergi. Selve produktionen af solcellemoduler sker i dag billigt i Fjernøsten, men modulernes andel af de samlede investeringsomkostninger er faldende, og danske virksomheder vil stadig kunne skabe forretningsmuligheder inden for drift og opsætning af solparker. „Der findes ikke lignende bifacielle solcelleparker med tracker-teknologi i Europa. Derfor har parken mulighed for at blive et flagskib for Danmark. Og med den viden, som forskerne bidrager med, vil vi som dansk virksomhed stå stærkere i konkurrencen, når vi skal byde ind på opgaver internationalt,”“ siger Jan Vedde, senior projektingeniør i European Energy.

■■Få mere at vide Peter Poulsen, specialkonsulent, DTU Fotonik, ppou@fotonik.dtu.dk

Promising solar technology harvests energy from two sides ENERGY The Danish energy company Euro-

pean Energy has just opened a test centre at DTU Risø Campus, where DTU researchers are now studying how to create optimal conditions for so-called bifacial solar cells. In contrast to traditional monofacial solar cells, bifacial cells harvest solar energy from two sides.

“The solar industry views bifacial solar cells as a promising technology in its efforts to achieve greater effect without increasing installation costs, wh ich could help make solar energy more competitive,” explains Researcher and Project Manager Peter Poulsen from DTU Fotonik.

FOTO JOACHIM RODE

Solcelleparken på Risø Campus blev indviet 12. oktober.

The solar park at DTU Risø Campus was inaugurated on 12 October 2018.

Du har travlt. Telefonen ringer, og du har en journalist i røret. Hvad gør du? Det kan få indflydelse på din citationsrate. Flere videnskabelige studier viser, at Twitter-aktivitet og presseomtale af forskning booster videnskabelige citationer.

Et af de mest berømte er en undersøgelse af, hvad journalistisk omtale i The New York T ­ imes betød for citationsraten for videnskabelige journal-artikler. Svaret var: Overraskende meget! Forskerne fandt en positiv effekt på mængden af citationer af videnskabelige artikler fra The New England Journal of Medicine i ti år efter avisomtalen – og det første år var citationsraten 72,80 procent højere end for ikkeomtalte studier.

Her vil kvikke hoveder, som der heldigvis er mange af her på DTU, hurtigt indvende, at det ikke er noget bevis. For måske blev de omtalte artikler blot citeret mest, fordi de også var de mest AA Kortlægninger interessante rent videnskabeligt. af forskeres netværk Det, der gør New York Times-studiet så ropå Twitter viser, bust er imidlertid, at man på grund af en 12 ugers at forskere følger strejke i avisens trykkeri havde en kontrolgruppe. forskere. Det Under strejken blev avisen nemlig stadig lavet; gør også Twitter journalisterne udvalgte videnskabelige artikler interessant som og skrev om dem, men avisen udkom ikke. Og for de videnskabelige artikler, der blev ’omtalt’ i kanal til at gøre avisen under strejken, så man ikke en stigning i (internationale) antal af citationer. fagfæller Et andet studie har set på effekten af presseomopmærksomme på tale i engelske og italienske aviser. Det konkludeens arbejde. rede, at omtale i engelske aviser gav størst boost i citationer generelt (63 procent), mens omtale i italienske aviser gav en lavere stigning i citationer (16 procent), men til gengæld en markant stigning i citationer blandt italienske forskere. Hvad man vil anse for mest nyttigt, kommer her, som med al anden kommunikation, an på, hvad man gerne vil opnå, og hvem man vil opdages af.

De seneste år har sociale medier gjort deres entre på medie­scenen, og de første studier begynder nu at komme ud, blandt andet med evidens for, at omtale på Twitter yderligere booster citations-effekten af presseomtale.

Kortlægninger af forskeres netværk på Twitter viser, at forskere følger forskere. Det gør også Twitter interessant som kanal til at gøre (internationale) fagfæller opmærksomme på ens arbejde. Et dugfriskt studie finder da også, at Twitteromtale af en videnskabelig artikel er en bedre indikator til at forudsige citationer end journal impact-factor.

Referencer: Se kortlink.dk/v4vu

Publicity boosts citations

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1806

PRESS You are in a hurry. The phone rings and there is a journalist on

the line. What do you do? Your decision may affect your citation rate.

Several scientific studies show that Twitter activity and media coverage of research boosts scientific citations. One of the most famous is a survey of what journalistic coverage in The New York Times did or the citation rate of scientific journal articles. The answer is: a great deal!

10 | INNOVATION / INNOVATION |

Idéer og forretning NASA og DTU gør stor opdagelse på Jupiter Den dynamo, der danner magnetfeltet omkring Jupiter, er langt kraftigere og fungerer mere ujævnt, end hvad der er observeret på solsystemets andre planeter. Det viser ny forskning fra Junomissionen, offentliggjort i Nature med deltagelse af DTU Space. Opdagelserne er baseret på målinger fra NASA’s ubemandede Juno-fartøj, der siden 2016 har kredset om den store gasplanet med udstyr fra DTU Space ombord for at kortlægge planeten i hidtil uset detal­ jeringsgrad.

OPSTART Et DTU-center for entreprenørskab skal øge entreprenørskabs­kulturen og styrke

økosystemet for startup-virksomheder.

ILLUSTRATION NASA

Af Christina Tækker

DTU Entrepreneurship er et nyt center på DTU, som bygger på universitetets akademiske miljøer inden for entreprenørskab. Det skal øge forskningen og undervisningen på området. Formålet er at klæde ingeniørerne på til at forstå samspillet mellem teknologi og fremtidens nye forretningsmodeller samt at understøtte levedygtige højteknologiske virksomheder, der kan tilpasse sig et hurtigt forandrende marked.

Inspirationen til det nye center kommer bl.a. fra svenske Chalmers tekniska högskola og amerikanske universiteter som Stanford, MIT og UC Berkeley, hvor topforskere arbejder tæt sammen med indu­strien i åbne økosystemer, som bidrager til undervisningen og forskningen.

Håbet er, at en øget forsknings- og uddannelsesindsats inden for entreprenørskab skal sikre endnu flere medarbejder- og studenter-startups i fremtiden. I forvejen har DTU en flot vækst i antallet af opstartsvirksomheder.

Fonde pitcher for iværksættere

Ifølge analysen ’Iværksætteri på DTU gennem to årtier – indsats, resultater og samfundsøkonomiske effekter’, som konsulentfirmaet IRIS Group har gennemført for DTU, har DTU et af de største og mest veludbyggede økosystemer for iværksætteri blandt tekniske universiteter i Europa. Fra 1999 til 2017 har DTU stået bag ca. 2.200 nye virksomheder. „Fremtidsforskere forudsiger, at halvdelen af Danmarks jobs om 20 år findes i nye virksomheder, og vi vil gerne være drivkraft og central spiller bag skabelsen af mange af dem. Hvis vi understøtter vores opstartsvirksomheder med akademisk og faglig viden, er der større sandsynlighed for, at de kan være med til at bidrage til samfundet fremover,“ siger DTU’s rektor Anders Bjarklev. „Højteknologiske job bidrager mere positivt samfundsøkonomisk end alle andre typer job. DTU har derfor en særlig position og et ansvar for at være med til at sikre Danmarks fremtid – og for at stå i spidsen for brobygningen mellem teknologi og mennesker via innovation.“

85

patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet og frem til 20. ­september 2018. I samme ­periode sidste år blev der indberettet 90 patentidéer.

■ News in brief NASA and DTU make big discovery on Jupiter · Foundations pitch for entrepreneurs · Quantum simulator on its way to DTU

Styrker økosystemet Med DTU Entrepreneurship styrker DTU sit innovative økosystem, der de senere år er vokset rigtig meget. Centeret får en vigtig tværgående rolle med at fremme entreprenørskab i tæt samspil med institutter, studerende, innovationshubben DTU Skylab og DTU’s techtransenhed.

Målet med centeret er at bringe forskning og uddannelse inden for entreprenørskab sammen og skabe basis for øgede aktiviteter på tværs af institutter og fagligheder. Der vil bl.a. blive forsket i at udvikle en særlig didaktisk model, der understøtter arbejdet, ligesom man vil undersøge, hvordan man kvalificerer under­visningen inden for entreprenørskab og understøtter startup-processerne.

DTU Entrepreneurship skal ledes af innovationsprofessor Jes Broeng, som kommer fra DTU Fotonik. Han har bl.a. været gæsteforsker på UC Berkeley i Californien, hvor han fulgte arbejdet i deres entreprenørskabscenter ’Sutardja Center for Entrepreneurship & Technology’: Mere fintmasket „Berkeley arbejder i et samspil mellem forskning, undervisning og entreprenørskab på en måde, som matcher min egen erfaring fra DTU Fotonik. Det er blot langt mere udbygget og finmasket i USA.“ „Opholdet gav mig bl.a. en indsigt i, hvor vigtigt det er at gribe forskningsfelter, der er på forkant, og bringe dem tidligt i spil med andre discipliner og eksterne spillere. Den tidlige dialog mellem forskere, iværksættere, industrifolk og investorer er således afgørende for succesfuld teknologioverførsel fra universitetet og betyder, at amerikanerne opdyrker relativt flere opstarts-muligheder og samtidig styrker deres udgangspunkt for at skabe succesfulde virksomheder. Den viden vil vi gøre brug af i det nye center.“

FOTO STAMERS KONTOR

Normalt er det iværksættere, der står med svedige hænder og forbereder sig på at pitche deres idéer på to minutter foran investorer, fonde og rådgivere.

Men under Fundingbasar 2018 i september var det lige omvendt. Her var 18 fonde, investorer og rådgivere mødt op hos DTU Science Park for at p ­ itche deres fundingmuligheder over for fl ­ ere end 250 interesserede iværksættere.

Blandt investorerne var Innovationsfonden, Vækstfonden, Novo Seeds, J­yske Bank og Nordic Eye. Med en ny computer, der kan simulere fremtidens kvantecomputere, vil DTU’s forskere og studerende blive i stand til at eksperimentere med at programmere dem. Det er resultatet af en aftale mellem DTU og den internationale itvirksomhed Atos om at etablere et strategisk partnerskab inden for quantum computing og quantum learning. DTU er det første universitet i Danmark og blandt de første i verden, der modtager computeren.

NR. 6·2018

Nyt center skal fremme forskning i entreprenørskab

■ Kort nyt

Kvantesimulator til DTU

Idéen til det nye center for entreprenørskab kommer fra amerikanske universiteter som Stanford, MIT og UC Berkeley.

The idea for the new centre for entrepreneurship comes from American universities such as Stanford, MIT, and UC Berkeley.

■■Få mere at vide Anders Overgaard Bjarklev, rektor, DTU-rektor@adm.dtu.dk Læs rapporten på kortlink.dk/v56n

New centre to promote research in entrepreneurship START-UP DTU Entrepreneurship is a new

centre at DTU, which builds on the University’s academic environments within entrepreneurship. The centre will increase research and education in the field. The purpose is to help engineers understand the interplay between technology and the new business models and support viable high-tech companies in adapt-

ing to a rapidly changing market.

The inspiration for the new centre comes from, among others, Chalmers University of Technology and US universities like Stanford, MIT, and UC Berkeley, where top researchers are working closely with the industry in open ecosystems that contribute to education and research.

The hope is that increased research and educational efforts within entrepreneurship will ensure even more staff and student start-ups in the future. DTU already shows an impressive growth in its number of start-ups and has one of the largest and most well-developed ecosystems for entrepreneurship among technical universities in Europe.

| INNOVATION / INNOVATION | 11

NR. 6·2018

DTU står bag to nye virksomheder om ugen

■ Over grænsen Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Søren Ravnsborg

Vil måle gas fra oktoberfest

IVÆRKSÆTTERI DTU har skabt et af de mest veludbyggede økosystemer for

Fadøllet vil traditionen tro flyde lifligt fra hanerne under den årlige oktoberfest i München. Men øl gør det ikke alene, og de mange grill­ apparater til fødevarer bidrager til en bemærkelsesværdig stigning i udslippet af metangas i løbet af festivalen. Det opdagede miljøprofessor Jia Chen og hendes team fra tyske TUM i fjor i forbindelse med en overvågning af drivhusgasser i byen. I år vil de derfor specifikt måle stigningen i metangas fra oktoberfesten ved hjælp af optiske sensorer, der kan vise netop den stigning, der skyldes festivalens brug af gas til grillmad samt spildevand fra toiletterne.

innovation blandt tekniske universiteter i Europa, viser ny analyse.

Af Peter Aagaard Brixen

Robotter beskytter vand til vinen At beskytte vandreserver fra fordampning er en vigtig opgave i ­varme og tørre områder i verden. Det gælder også Chile, hvor vandforsyning har afgørende indflydelse på vinproduktionen, der er landets største industri. Forskere ved schweiziske EPFL har udviklet intelligente robotter, der ligner tagsten og er i stand til automatisk at samle sig i fleksible flåder og følge og dække de steder på vandoverfladen, hvor solen skinner, for dermed at mindske fordampningen.

Robotterne drives af solpaneler og er billige at investere i for landmænd og vinbønder.

Kunstig intelligens komponerer i superfart Et computerprogram baseret på machine learning har kreeret ­flere end 100.000 nye melodier med afsæt i den irske og britiske folkemusiktradition. Bob Sturm, lektor i computervidenskab på svenske KTH fortæller, at programmet blev fodret med titusindvis af folke­ sange skrevet ud i et sprog, computeren kan aflæse. Metoden kaldes ’Recurrent Neural Network’.

Siden har komponister og professionelle musikere draget nytte af de mange sange, og der er sågar udgivet et album, hvor godt halvdelen af sangene er baseret på computerens melodier. Albummet har fået en flot modtagelse af kritikere og musikere.

■■Få mere at vide Anders Overgaard Bjarklev, rektor, DTU-rektor@adm.dtu.dk

Ny minibørs noterer mindre iværksætterselskaber

Ny teori om fantomsmerter Når man føler stærke smerter i en legemsdel, man har mistet, kalder man det fantomsmerter. Docent ved svenske Chalmars, Max Ortiz Catalan, har ved hjælp af en forskning, der bygger på både machine learning og augmented reality, opdaget, at der sker en form for ’tilfældig sammenkobling’ af nervebanerne, når en person mister en legemsdel. De nerver, der før styrede denne kropsdel, mister deres funktion og bliver så at sige arbejdsløse eller hjemløse. Derfor søger de sammenkobling med andre nervebaner, og det kan i visse tilfælde være nervebaner, der styrer smerter.

FUNDING Ny svensk minibørs giver vækstselskaber mulighed for at udbyde aktier i Danmark. Interessant for ingeniørstuderende, siger koncerndirektør Marianne Thellersen.

Børsnoteringer har herhjemme traditionelt set været forbeholdt store virksomheder, men nu åbner den svenske minibørs Spotlight Stock Market (det tidligere Aktietorget) mulighed for, at danske selskaber kan noteres og rejse kapital via børsen. „Vi vil give mindre vækstvirksomheder adgang til de fordele, som en notering kan bringe, så de kan vokse og skabe værdi for samfundet,“ siger Katrine Hoff, der er head of Danish Market for Spotlight Stock Market.

Det er gode nyheder for ingeniørstuderende, at der kommer en ny minibørs til Danmark, siger DTU’s koncerndirektør for innovation og entreprenørskab, Marianne Thellersen: „Der kommer rigtig mange startups ud fra økosystemet omkring DTU. En minibørs kan blive et godt supplement til statslige midler, crowdfunding og de andre muligheder, der findes, for at små virksomheder kan rejse kapital.“

DTU behind two new companies a week ENTREPRENEURSHIP Decades of investment in entre-

preneurship at DTU have created significant value in the form of new technology, jobs, and new businesses. According to a report by the consultancy firm IRIS Group conducted on behalf of DTU, over the last two decades DTU students, staff, and MSc graduates have established more than two new businesses a week.

Det er særlig udfordrende for mindre virksomheder at blive børsnoterede i Danmark på grund af behovet for juridisk rådgivning, afrapporteringer og papirarbejde. „Når en virksomhed gerne vil noteres hos os, ­tager vi et møde med dem og deres rådgiver. Hvis vi bedømmer, at virksomheden er moden til en notering, støtter vi dem igennem hele noteringsprocessen,“ siger Katrine Hoff.

Det er ikke kun processen for selve børsnoteringen, som Spotlight forsøger at gøre nemmere. De samarbejder også med medier – herunder Svenska Dagbladets Börs Plus – som inddrager de nye vækstvirksomheder i deres dækning af aktiemarkedet.

Denne dækning skal hjælpe med at skaffe interesse og kendskab blandt investorer.

■■Få mere at vide

Første eldrevne bil på vej til Le Mans

FOTO GERLACH DELISSEN, TUE

Af Jeppe Mølgaard

FOTO KTH

Årtiers investeringer i iværksætteri på DTU har skabt store værdier i form af ny teknologi, arbejdspladser og nye virksomheder. Ifølge en analyse, som konsulentfirmaet IRIS Group har udført for DTU, har DTU-studerende, ansatte og færdiguddannede kandidater de seneste to årtier oprettet mere end to nye virksomheder om ugen. Siden 1999 har DTU stået bag ca. 2.200 nye virksomheder, som har genereret over 7 mia. kr. i omsætning og mere end 2.700 nye job. „Det er fantastisk at se så mange idéer blive ført ud i livet, og at så mange ingeniører fra DTU har kompetencer og mod på at starte nye virksomheder.

Vi er stolte af resultaterne. Og vi sætter særligt pris på, at de er skabt i samarbejde med virksomheder, fonde og erhvervspolitiske aktører, som har troet på DTU’s vision om at skabe et attraktivt, forskningsbaseret miljø for innovation,“ siger rektor på DTU Anders Bjarklev.

Han glæder sig over, at DTU i dag har et af de største og mest veludbyggede økosystemer for iværksætteri blandt tekniske universiteter i Europa, og at DTU er kåret som det mest innovative universitet i Norden.

IRIS Groups analyse ’Iværksætteri på DTU gennem to årtier’ er baseret på data trukket fra en række forskellige registre som blandt andre Iværksætterdatabasen og Arbejdsstyrkestatistikken.

Det fremgår af analysen, at iværksætter-virksomheder fra DTU klarer sig markant bedre end lignende virksomheder stiftet uden for DTU. Knap 75 procent af virksomhederne eksisterer tre år efter stiftelsen, hvilket er bedre end gennemsnittet for alle iværksætter-virksomheder i Danmark, som de seneste år har ligget på 52-54 procent.

Dertil kommer, at virksomhederne har skabt flere arbejdspladser og har større omsætning end tilsvarende danske iværksætter-virksomheder i samme brancher og periode. Iværksætterne har svaret på, hvilke forskellige ­typer DTU-aktiviteter, der har haft størst betydning for dem i etableringsfasen. Her peger tre ud af fire på, at DTU i høj grad har betydning, og de fleste svarer, at det særligt er viden og teknologi udviklet på DTU, der har haft betydning for dem.

Adgang til DTU’s faciliteter, mulighed for at starte op på DTU og økonomisk støtte følger efter.

Et hold studerende fra hollandske TUE har sat sig for at blive de første, der stiller op i en el-dreven racerbil til det legendariske 24-­timers løb i Le Mans i Frankrig. Holdet, der kalder sig In­Motion, forventer, at bilen vil kunne genoplades fuldstændigt på blot to m ­ inutter, mens det i dag tager cirka en time for en elbil at genoplade. Og dermed er den væsentligste hindring for at kunne konkurrere med brændstofbiler fejet af vejen. En repræsentant for InMotion fortæller, at teknologien kan komme inden for to år.

Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entreprenørskab, mthel@dtu.dk

New mini stock exchange lists small entrepreneurial companies FUNDING In Denmark, listing on the stock market

has traditionally been the preserve of large companies, but now the Swedish mini exchange— Spotlight Stock Market (formerly Aktietorget)—has paved the way for Danish companies to be listed and raise capital.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1806 ■ Cross borders

News from DTU partners Will measure methane gas from Oktoberfest · Robots to protect water for wine · AI super-speed composer · New theory about phantom pain · First electric car en route to Le Mans

12 | UDDANNELSE / EDUCATION |

■ Kort nyt Studier og navne DTU indgår ny aftale med kinesisk topuniversitet

FOTO TSINGHUA UNIVERSITY

Dekan for internationalisering Philip Binning har besøgt Tsinghua University i Beijing for at underskrive en ny samarbejdsaftale, som konsoliderer og udvider paletten af samarbejdsaktiviteter mellem DTU og Tsinghua University. Aftalen understøtter både studenterudveksling og forskningssamarbejde, men åbner også for et tættere ph.d.-samarbejde i form af muligheden for co-supervisionsaftaler.

Nu bliver det endnu lettere at få lidt at spise på Lyngby Campus. Studerende og medarbejdere kan købe snack, kaffe eller frokost fra den rullende streetfood-bod. Tuc’en kommer til at gøre holdt ved udvalgte spots på Lyngby Campus. Se, hvor du finder tuc’en på kortlink.dk/v4mf.

Konference om teknik og byggeri

NR. 6·2018

Studerende vil bekæmpe alzheimers med lys LYSBEHANDLING Et nyudviklet lys skal mindske nedbrydningen af hjernen hos patenter med Alzheimers sygdom. Teknologien er godkendt, et firma er stiftet, nu venter de kliniske forsøg.

Af Søren Ravnsborg

Et opsigtsvækkende gennembrud i behandlingen af patienter med Alzheimers sygdom kan være under opsejling på DTU. I halvandet år har en gruppe studerende med tilknytning til DTU Fotonik arbejdet på at udvikle en ny form for lysbehandling, der kan mindske nedbrydningen af hjernen hos mennesker med alzheimers. Det handler om en særlig

ALZHEIMERS Rullende streetfood på Lyngby Campus

Alzheimers sygdom er en uhelbredelig hjernesygdom. Der er tale om en skadelig ophobning af et proteinstof imellem og inde i hjernecellerne, som derfor ikke kan fungere og dør. Sygdommen medfører også mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med indbyrdes. Risikoen for at få alzheimers stiger med alderen. Det anslås, at over 50.000 ældre danskere lider af alzheimers i ren form, og hvert år kommer 10.000 nye tilfælde til. Alzheimers kan i sjældne tilfælde være arveligt betinget.

KILDE: ÆLDRESAGEN

Samarbejde med amerikanske universiteter Vi spoler tilbage til foråret 2017. Jes Broeng, professor på DTU Fotonik og centerleder af DTU Entrepreneurship, opholdt sig på UC Berkeley i Californien sammen med kollegaen professor Paul Michael Petersen. De kom i kontakt med professor Lance Kriegsfeld og Mai Nguyen,

ph.d.-studerende i neuroscience, som henledte opmærksomheden på et forskningsprojekt på Massachusets Insti­tute of Technology (MIT).

Her havde forskere publiceret lovende resultater med lysbehandling mod alzheimers. Forsøg på mus viste, at det er muligt at mindske udviklingen af alzheimers ved at udsætte musene for en times påvirkning dagligt i tre uger med lys ved præcis 40 Hz. Efter de tre uger havde store dele af musenes hjerner regenereret. Behandlingen havde og har dog den bagside, at lyset er et stroboskopisk lys, der blinker heftigt og må antages at medføre stort ubehag for såvel mus som mennesker.

Nogle måneder senere tilbage på DTU blev Broeng opsøgt af kandidatstuderende Marcus Schultz Carstensen fra Fotonik, der var på udkig efter et interessant projekt til sin afsluttende kandidatopgave. Idéen om et forbedret hvidt lys uden synlig blinken til bekæmpelse af alzheimers blev luftet. „Jeg blev straks interesseret. I hele mit studie har jeg beskæftiget mig med teoretisk fysik og optik. Jeg havde lyst til, at kandidatopgaven skulle række ud over teknologien og det teoretiske og indeholde noget, der potentielt kunne gøre FOTO JOACHIM RODE

Er du diplomingeniørstuderende, og interesserer du dig for teknik, byggeri og drift på de danske hospitaler? Så kan du måske få en gratis plads på en konference for professionelle aktører.

Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur (FSTA) udlodder fem gratis pladser til studerende, som får mulighed for at deltage på årskonferencen tirsdag den 23. oktober 2018.

Læs mere på kortlink.dk/v4mk.

sammensætning af lys, og det er gruppens håb og forventning, at dette lys kan anvendes i en simpel terapilampe eller lys­pære og give en hidtil uset gavnlig effekt på patienternes hukommelse og kognitive funktioner.

Teknologien bag produktet er afprøvet på Region Sjælland Universitetshospital i Roskilde. De kommende år vil blive brugt på fortsat at validere teknologien og opnå de nødvendige medicinske godkendelser.

Hvis det lykkes, vil det være et enormt fremskridt og den første ikke-invasive behandling til patienter med alzheimers. De vil ved hjælp af det nye lys kunne se frem til en behandling, der potentielt vil mindske progressionen af plak, et proteinaffald i hjernen, som hindrer neuronerne i at kommunikere og dermed får hjernen til at sygne hen.

Plastic Engineering Day Ingeniørstuderende, der er interesserede i en karriere inden for plastbranchen er velkomne til at møde op til Plastic Engineering Day den 25. oktober i Oticon Salen på DTU i Lyngby. Her vil være faglige indlæg fra virksomheder, mini-karrieremesse, hvor man kan møde branchens virksomheder, og mulighed for at blive klogere på de forskellige plastmaterialer. Derudover kåres vinderne af talentkonkurrencen Project Plastic.

Læs mere på kortlink.dk/v4mm.

■ News in brief DTU in new partnership with top Chinese university · Mobile street food at Lyngby Campus · Conference on technology & construction · Plastic Engineering Day

Mai Nguy og Marcus Schultz Carstensen (nr. to og tre fra venstre) i lyslaboratoriet, hvor de arbejder med deres terapilampe.

Marcus Schultz Carstensen and Mai Nguy (second and third from left) in the light laboratory with their therapy lamp.

Students want to combat Alzheimer’s with light LIGHT THERAPY A dramatic breakthrough in the treatment of patients with Alzheimer’s may be underway at DTU. For 18 months, a group of students affiliated with DTU Fotonik have been working on developing a new form of light therapy to reduce degradation of the brain in people with Alzheimer’s. The therapy consists of a specific

composition of light, and the group hopes and expects that the light can be used in a simple therapy lamp or bulb to provide an unprecedented positive effect on patients’ memory and cognitive functions.

The technology behind the product has been tested at Zealand University Hospital in Roskilde, Denmark. The coming years will be

used to validate the technology and obtain the necessary medical approvals. If successful, the technology will be a huge step forward and the first non-invasive treatment to patients with Alzheimer’s. With the help of the new light therapy, patients could look forward to a treatment which can potentially reduce the progression of plaque—a protein waste in the

Get a head start on your future career

| UDDANNELSE / EDUCATION | 13

NR. 6·2018

Master’s programmes International Food Quality and Health

Water and Environment

Take your Master’s degree at SDC in Beijing and boost your profile with a double degree SDC offers you access to a diverse network of Danish and Chinese research environments and businesses in China, giving you the opportunity to build bridge between your studies and your future professional career.

The Master’s programmes are designed and taught by Danish and Chinese researchers. Studying at SDC you will have the chance to participate in cutting-edge research projects and work with state-of-the-art equipment in your field.

What is SDC?

Contact us

Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) is a university partnership between the eight Danish universities and the University of Chinese Academy of Sciences.

www.sdc.university contact@sdc.university

Chemical and Biochemical Engineering

Life Science Engineering and Informatics

Nanoscience and Technology

Neuroscience and Neuroimaging

Follow us on facebook.com/sinodanishcenter instagram.com/sinodanishcenter

SDC_ann_DTUavisen_228x157_mm_FINAL.indd 1

en forskel for andre og bidrage til at løse et virkeligt problem. Det her projekt opfyldte alle de ønsker,“ fortæller Marcus Schultz Carstensen, da vi besøger ham på det laboratorium på DTU Fotonik, der det seneste års tid har udgjort rammen om størstedelen af hans vågne timer.

Marcus allierede sig med studiekammeraten Henrik Enggaard Hansen. Tre uger senere var det første udkast til en prototype klar. Den dokumenterede, at de havde fat i principperne for at skabe en ny form for hvidt lys, som de kalder maskeret hvidt lys. „Udgangspunktet var på flere områder kendt viden. Vi ved, at øjnene indeholder fotoreceptorer, og at lys på linje med andre stimuli som lyd og berøring kan påvirke hjernen. Og vi vidste fra forskningen på MIT, at lyset skulle være 40 Hz. Vi skulle udnytte den måde, øjnene er bygget på og deres følsomhed over for forskellige former for lys. Vi prøvede os frem til den rigtige sammensætning af lys, så det i en lampe med en almindelig skærm kunne have samme effekt, men uden at

01-10-2018 09:31:22

virke generende på øjnene og hovedet,“ forklarer han.

Diagnose med skanner En betydelig faglig udfordring var vali­ dering af lysteknologien. Det er særlig vanskeligt, fordi der endnu ikke eksisterer en hundrede procent præcis metode til at diagnosticere alzheimers ud over at dissekere hjernen som ved museforsøgene på MIT og observere indikatorstoffer gennem et mikroskop. Løsningen var en fMRI-scanner, som gør det muligt på uskadelig vis at analysere på hjernen under eksponeringen af lys. „Det var kompliceret, eftersom skanneren er magnetisk og forstyrrer alt elektronisk udstyr – herunder vores lampe.

Derfor byggede vi en ’lys-maske’ og tilkoblede et lyslederkabel, der førte ud af skannerrummet og ind i vores lampe. På den måde kunne vi have vores lys inde i skanneren uden noget elektronik i nærheden af den,“ uddyber han.

Arbejdet med at forbedre prototypen fortsatte i efteråret 2017 på et kursus un-

der programmet Open Entrepreneurship med fokus på iværksætteri. Her blev Jakob Hildebrandt og flere erfarne iværksættere involveret. Gruppen af studerende blev udvidet med nye deltagere, der alle kunne bidrage med forskellige kompetencer til den fortsatte udviklingsproces. Foruden Marcus var det Gustavo Feijõo og Nicolai Hagelund. Gruppen modtog en halv million kroner fra DTU’s proof of conceptfond og kunne så finansiere blandt andet materialer til videre prototypeudvikling og ekstern rådgivning i forretningsudvikling.

Projektet involverer samarbejde med Københavns Universitet og Rigshospitalet. Det inddrager viden fra blandt andet elektronik, optik, software, management og klinisk forskning. Men arbejdet hviler primært på to ben: Fotonik og hjerne­ videnskab. Og en afgørende brik i forhold til sidstnævnte har været samarbejdet med UC Berkeley og Mai Nguyen. Hun har fra start været knyttet til udviklingsprocessen på DTU motiveret af projektets potentielle betydning for millioner

af patienter og deres pårørende. På DTU mødte hun studerende og forskere, der deler hendes egen passion og vilje til at investere utallige timer i projektets realisering. „Nu står vi foran næste skridt, som bliver at indlede første fase i det kliniske spor for at få fastlagt, hvilken effekt vores lys kan have på patienter. Det endelige mål er at integrere lyset i almindelige hjem og andre omgivelser. Selv en lille effekt kan have kolossal gavn i forhold til både forebyggelse og behandling for den stadig voksende gruppe mennesker, der rammes af Alzheimers sygdom,“ s­ iger hun.

Her i 2018 har Marcus og Nicolai Hage­lund afsluttet deres kandidatopgave og yderligere testet og raffineret designet.

Sammen med syv andre involverede har de stiftet firmaet OptoCeutics.

■■Få mere at vide Jes Broeng, professor, DTU Fotonik, jesbo@fotonik.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1806 brain, which prevents the neurons in communicating, thereby causing brain degradation.

We turn back the clock to spring 2017.

Professor Jes Broeng—at that time affiliated with DTU Fotonik and currently professor and Centre Director of DTU Entrepreneurship—was at UC Berkeley in California with his colleague Professor Paul Michael Petersen.

They came into contact with Professor Lance Kriegsfeld and Mai Nguyen, PhD student in neuroscience, who drew their attention to a research project at the Massachusets Institute of Technology (MIT).

Here, researchers had published promising results using light therapy to treat Alzheimer’s. Experiments on mice showed that it is

possible to reduce the development of Alzheimer’s disease by exposing the mice to an hour’s daily light therapy at precisely at 40 Hz for three weeks. After the three weeks, large areas of the mice’s brains had regenerated. At this time, however, the drawback of the treatment was—and is—that the light is a rapidly flashing stroboscopic light which one can only

assume is extremely unpleasant for mice and humans alike.

A few months later, and now back at DTU, Broeng was contacted by MSc student Marcus Schultz Carstensen from DTU Fotonik, who was looking for an interesting project for his final MSc project. They discussed the idea of an improved white light.

14 | UDDANNELSE / EDUCATION |

NR. 6·2018

Fremtidens køkken tager form i Foodlab MAD I september åbnede DTU Skylab dørene til Foodlab. Her skal eksperimenteres med fødevarer og deres fremstilling

både i teknologisk og humanistisk/kulturelt perspektiv.

Af Marianne Vang Ryde

FOTO KAARE SMITH

Da DTUavisen besøger Skylabs nye Foodlab i september, er der endnu ikke så meget at se. Et nøgent gangareal f­ ører ind til et stort lokale, hvor fantasien må tages til hjælp for at se det fyldt med køkkenborde og –maskiner, dataopsamlende computere og et summende liv af studerende og andre, som har gode idéer til fremtidens fødevarer og køkkenudstyr.

Rummets foreløbig mest markante indslag er et stort bord, hvorpå der ligger en bog med titlen ’Food’. Og bordet er faktisk en meget vigtig del af Foodlab.

Her forestiller Foodlabs leder, Roberto Flore, sig, at man kan sidde og læse og udveksle tanker og idéer – og at hele Skylab-holdet mødes til ’familiefrokost’: „Måltidet er jo en af de ting, der bringer mennesker sammen. Og forskningen omkring det, vi spiser,

Foodhacks er hidtil blevet afviklet i Skylab. Fremover vil de foregå i det nye Foodlab.

Up until now, the FoodHack events have been held in Skylab. In future, they will take place in the new Foodlab.

og måden maden fremstilles på, kan være med til at bringe en humanistisk vinkel ind i den naturvidenskabelige verden,“ siger han.

Det er Robertos mål, at Skylabs ’nyfødte baby’ skal være præget af den samme varme og indbydende atmosfære, som hersker i resten af huset. Allerede i indgangen skal man mødes af ting, som fortæller om det, der sker i laboratoriet; installationer og posters, spiselige planter dyrket i højden og masser af smagsprøver – en ’wall of ideas’, som straks sætter nye tanker i gang i hovedet på den, der træder ind ad døren.

Hvad er et foodlab?

Der findes endnu ikke mange laboratorier i verden, hvor man arbejder eksperimentelt med fødevarer i et ingeniørmiljø. Konceptet bag foodlab er langt fra fastlåst, og for Roberto Flore er det netop også vigtigt at holde mange muligheder åbne. Han ser det som et interdisciplinært sted, hvor folk fra mange områder kan mødes, fra teknisk-videnskabelige forskere til kokke og sågar arkitekter, kunstnere og andre humanister.

I forbindelse med mad kan man tale om alt fra smag, ernæring, bæredygtighed og tekniske hjælpemidler til historie, kultur og geografi. Omdrejningspunktet er ønsket om at forstå maden på et dybere plan og have en innovativ tilgang til den.

Selv har Roberto arbejdet en del med insekter, og det vil han fortsætte med. „Insekter som fødeemne er fremmed for os i den vestlige verden, men en helt normal del af madkulturen for to mia. mennesker verden over. I Foodlab skal

vi både lære at forstå de kulturelle modsætninger og forsøge at bryde dem. Vi skal kigge i mange retninger og skabe en dialog i stedet for at se os blinde på en enkelt problemstilling som f.eks. bæredygtighed. En innovation kan kun blive en succes, hvis den er tilpasset en social virkelighed.“ Begynder med øl og svampe Mikrobryggeriudstyr og en fermenteringsmaskine er noget af det første, som er plads i Foodlab, så der er allerede nye bryggemetoder, svampedyrkning og g­ æring på programmet.

Ellers er det op til brugerne at komme med deres idéer. Roberto Flore rækker ud til alle på DTU, som vil arbejde med inno­vation i forbindelse med fødevarer, og er også åben for, at f.eks. kokke og ­andre udefra kan booke sig ind i Foodlab. „De fleste projekter vil være studenterdrevne, og vores primære fokus vil være at coache og hjælpe dem. Men jeg vil også selv lave en række eksperimenter og prototyper, som kan inspirere. Interessen for fødevarer er stor lige nu, så det er et godt tidspunkt til at starte et Foodlab, og Skylab er et af de mest relevante steder at gøre det – i Danmark, i Europa og endda i verden.“

■■Få mere at vide Roberto Flore, FoodLab Manager, roflo@dtu.dk

DTU-institut overtager dansk-kinesisk program SDC DTU Bioinformatik har overtaget ansvaret for en uddannelse på Sino-Danish Center.

Af Christel Wagner

SDC DTU Bioinformatik har overtaget koordineringen af kandidatuddannelsen Life Science Engineering og Informatik (LEI) i Beijing. Uddannelsen er en del af Sino-Danish Center, som er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem alle otte danske universiteter og den største forskningsinstitution i Kina, Chinese Academy of Sciences. „Vi glæder os til at overtage uddannelsen. Der er masser af muligheder for samarbejde og forskning i Kina, men også meget arbejde. Til at begynde med vil vi fokusere på at tiltrække flere danske

studerende til uddannelsen og styrke vores relationer til branchen,“ siger lektor Paolo Marcatili, der har overtaget rollen som Head of Educational Programme.

Tidligere blev LEI koordineret af Syddansk Universitet, der fortsat vil spille en rolle på uddannelsen i form af undervisning. Udover Syddansk Universitet bliver der på LEI undervist af professorer fra DTU, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet og naturligvis også fra Chinese Academy of Sciences. „Det er en klar fordel i forhold til under­visningskvalitet, at vi kan trække på ekspertisen fra professorer fra hele lan-

Tomorrow’s kitchen taking shape in Foodlab FOOD DTU Skylab opened Foodlab in September. According to newly appointed manager Roberto Flore, Skylab’s Foodlab will be a place for experimentation with food and food production in a technological, but also a humanistic and cultural perspective.

When DTUavisen visits Skylab’s new Foodlab in September, it is still in a very early

stage. A naked corridor leads to a large room which, for the time being, you must imagine filled with kitchen surfaces and equipment, computers for collecting data, and the buzz of students and others with bright ideas for foods for the future and innovative kitchen equipment. So far, the most prominent feature in the room is a large table.

det. Der findes ingen anden uddannelse i Danmark, der svarer til Life Science Engineering og Informatik, så vi har brug for et bredt udvalg af undervisere,“ siger hjælpelærer Jakob Nybo Nissen.

Danske bachelorstuderende kan ansøge om optagelse på kandidatuddannelsen, og hvis de bliver optaget, vil de sammen med deres danske og kinesiske medstuderende fra Sino-Danish Center tage til Beijing for at tage kandidatuddannelsen.

Når de har bestået alle eksamener, erhverver de to kandidatgrader – én fra DTU og én fra Chinese Academy of Sciences.

På LEI-uddannelsen undervises der i de såkaldte ‘Omics’-discipliner: Geno-

mik, proteomik og transkriptomik. LEIuddannelsen optager op til 15 danske og 15 kinesiske studerende hvert år.

De studerende på årgang 2018 startede i september under koordinering af DTU Bioinformatik og forventes at færdig­gøre deres uddannelse i år 2020.

Ansøgning om optagelse til årgang 2019 lukkes den 1. marts.

■■Få mere at vide Paolo Marcatili, lektor, DTU Bioinformatik, pamar@bioinformatics.dtu.dk Læs mere på kortlink.dk/v7m5.

DTU department takes over Danish-Chinese programme SDC DTU Bioinformatics has taken over co-

ordination of the Life Science Engineering and Informatics (LEI) master’s programme in Beijing. The programme is part of the Sino-­ Danish Center, an education and research collaboration between all eight Danish universities and the largest research institution

in China, the Chinese Academy of Sciences.

“We are excited about taking over the programme. There are plenty of opportunities for collaboration and research in China, but also a lot to be done. To begin with, we will focus on recruiting more Danish students for the programme.

| UDDANNELSE / EDUCATION | 15

NR. 6·2018

DERFOR

Vil bygge bro til maskinerne

RUSUGEN Mød fem studerende fra den nye årgang, der startede efter sommerferien.

„Jeg synes, at overgangen mellem, hvad mennesker og maskiner kan, er interessant. Det er derfor, jeg vil studere Kunstig Intelligens og Data. Det, der er svært for mennesker, som for eksempel matematik og algoritmer, er nemt for maskiner. Det, der er svært for maskiner, som for eksempel sociale færdigheder, er nemt for mennesker. Jeg tror, at det vil være virkelig godt til fremtidige problemstillinger i samfundet at danne bro mellem kunstig og menneskelig intelligens .

Jeg kan godt lide at windsurfe, fordi det er en god blanding af solo- og teamsport. Ude på det åbne hav er du helt alene og fokuseret i øjeblikket.

Mit største idol er Leonardo Da Vinci.Efter at have læst om hans huske­lister opdagede jeg, at de var fulde af påmindelser til ham selv om at tale med bestemte personer for få del i deres viden. Han var simpelthen en dygtig forsker, der gjorde, hvad der skulle til for at nå sit mål. Og det er en genial blanding af videnskab og kunst.“

FOTO MIKAL SCHLOSSER

VALGTE JEG DTU

Anders Thuesen (20)

Af Jeppe Mølgaard

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Vil rejse med jobbet Rebecca Viuff (20)

„Jeg kom til Danmark for to år siden efter at have boet 17 år i Sydafrika med mine danske forældre. Jeg elsker at rejse, og jeg vil gerne have fleksibiliteten til at gøre det, mens jeg arbejder. Det er en af grundene til, at jeg har valgt at studere softwareteknologi, fordi jeg så kan arbejde hvor som helst, bare jeg har en computer.

Jeg dyrker yoga og meditation i min fritid, fordi det er meget vigtigt for mig, at tingene er i balance.

Mit idol ... den er svær. Jeg tror, jeg vil sige Nelson Mandela, fordi jeg nærmest er vokset op med ham, og han gjorde så mange fantastiske ting for Sydafrika og for verden. Og min mor, fordi hun er en meget ambitiøs kvinde.“

Fik idéen i Australien

Hele min familie er ingeniører

Matematik og kreativitet

„Jeg fandt ud af, at jeg ville være en ingeniør for et år siden, da jeg rejste rundt i Australien. Jeg blev forelsket i landets bygninger og arkitektur, og jeg har altid været god til matematik. Så jeg tænkte, at en uddannelse inden for bygningsdesign måtte være lige mig.

Min bedste ekstremsportsoplevelse?

Jeg tror, at det var et dyk ud for Komodo. Jeg så syv hajer og en flok djævlerokker på samme dyk. Men hvis du spørger om min vildeste oplevelse, var det faldskærmsudspring i det nordlige Australien. Jeg brækkede næsten mine ben, da jeg fløj ind i et træ.

Mit idol? Ha-ha, det er nok min far.

Han er bare en rigtig cool fyr, der forstår at leve livet, og det beundrer jeg ham for.“

„Jeg skulle egentlig have været bioanalytiker, men jeg droppede ud før min sidste eksamen. Jeg manglede udfordringer og ansvar, og det tror jeg, at jeg kan få med en bachelor i Bygningsdesign. Alle i min familie er ingeniører og taler godt om det, og jeg vil gerne kunne arbejde over hele verden. Jeg føler, at en karriere som ingeniør kan give mig det, jeg har manglet.

Min hobby er at være makeup-artist. Jeg har forskellige slags job, og jeg lærer folk at lægge makeup. Men kun, fordi det interesserer mig – jeg tager aldrig penge for det.

Mit største idol er Taylor Swift. Hun er bare så passioneret i sine sange, og det kan jeg godt lide. Især nummeret ’Style’, men det er mest, fordi hun synger om Harry Styles. Ham kan jeg nemlig også godt lide.“

„Jeg ved faktisk ikke helt, hvorfor jeg gerne vil være ingeniør ... men jeg elsker matematik og at være kreativ, og jeg kan bruge begge dele til at designe bygninger.

Derfor valgte jeg at læse bygningsdesign.

Jeg kan godt lide at arbejde med ler i min fritid. Det er et skønt materiale at arbejde med, og du skaber rent faktisk noget nyttigt. Jeg vil også gerne rejse.

Jeg er lige kommet hjem fra en rejse i Asien, hvor jeg underviste små børn i engelsk. Jeg tror, det vigtigste, jeg lærte på den rejse var, hvor heldige vi er her i Danmark.

Jeg tror, mit idol er Audrey Hepburn. Jeg er fascineret af den amerikanske ungdomskultur fra 50’erne, og hun havde bare en fantastisk stil.“

Rune Degn (21)

Cecilia Pedersen (24)

SCAN TO READ FULL ARTICLES

Why I chose DTU FRESHERS’ WEEK Meet five students from

the new academic semester.

Got the idea in Australia · Rune Degn (21) ”I found out that I wanted to be an engineer when I was travelling through Australia a year ago. I just fell in love with the buildings and architecture of the country and I have always been good at math.

Yasemin Yilmaz (20)

dtu.dk/1806 Mathematics and creativity · Yasemin Yilmaz (20) “I am actually not completely sure why I want to be an engineer… However, I love math and being.

Travel with job · Rebecca Viuff (20) ”I came to Denmark two years ago after spending 17 years in South Africa with my two Danish parents. I love to travel, and I would

like to have the flexibility to do so while I am working. The job allows me to work anywhere as us woman.”

Machine bridge-builder · Anders Thuesen (20) “I think the crossover between what humans and machines can do is interesting. That is why I am going to study Data Science and Artificial Intelligence. What machines have a

hard time doing like social skills, people can do easily.

A family of engineers · Cecilia Pedersen (24) “I was on my way to becoming a bio analyst, but I dropped out before my last exam. I was missing challenges and responsibility and a bachelor’s in architectural engineering can give me that.“

■ Kort nyt Rådgivning og projekter VL-årsmøde blev holdt på DTU Dansk Selskab for Virksomhedsledelse holdt 4. oktober sit årsmøde og generalforsamling hos DTU Business i Lyngby.

Selskabet bag VL-grupperne, der har mange erhvervsledere som medlemmer, holdt for første gang sit årsmøde på DTU, hvor et af hovedemnerne var „FN’s 17 verdensmål som konkurrenceparameter“. Rektor Anders Bjarklev holdt i den forbindelse en tale om universitetets arbejde med verdensmålene. Årsmødets andet hovedemne var „Disruption-ledelse i fremtidens arbejdsmarked“.

Hjælp til måling af verdensmålene FN’s 17 mål for en bæredygtig udvikling og de tilhørende 169 delmål sætter en ambitiøs dagsorden for hele verden.

For at sikre, at der sker fremskridt og handles på målene, har FN nedsat ekspertgrupper til at udvikle indikatorer, som dels kan vise, hvor langt man er nået, dels være et redskab til landene, når de skal lægge strategier og afsætte ressourcer til at opfylde dem. Seniorforsker Sara Lærke Meltofte Trærup fra UNEP DTU Partnership, DTU Mana­ gement, deltager i en af dem.

Advisory board for Digital Hub Denmark For at styrke det digitale vækstmiljø i Danmark og gøre det førende i Europa har regeringen nedsat det offentligt-private partnerskab Digital Hub Denmark.

Professor og vicedirektør Jan Madsen, DTU Compute, er blevet medlem af partnerskabets advisory board.

Taskforce om udlandsdanskere I august lancerede Copenhagen C ­ apacity sammen med Udenrigsministeriet og Danes Worldwide en særlig taskforce, der skal se på, hvordan Danmark kan styrke båndet til danskere i udlandet og drage nytte af deres internationale netværk til at promovere Danmark, styrke eksporten og tiltrække udenlandske investeringer, turister og specialiseret arbejdskraft. Flemming Besenbacher er formand, og DTU’s rektor Anders Bjarklev er et af de 20 medlemmer.

Naturvidenskabens ABC Professor og institutdirektør på DTU Fysik Jane Hvolbæk Nielsen er blevet medlem af en ekspertgruppe, som undervisningsministeren har nedsat til at udarbejde ’Naturvidenskabens ABC’ til folkeskolen. Gruppen på otte fremtrædende forskere inden for naturvidenskab skal komme med et bud på, hvordan man bedst opbygger naturfagligheden i grundskolen.

■ News in brief Danish Management Society annual meeting held at DTU · Help measuring sustainable development goals · Advisory board for Digital Hub Denmark · Danish expat task force · The Natural Sciences’ ABC

NR. 6·2018

FOTO MIKAL SCHLOSSER

16 | SAMFUND / SOCIETY |

Lit reperae lautatis re nihitatur, se maior sequae quunt occae iundi optatur estias animosant a di to ipsapissum Lit reperae lautatis re nihitatur, se maior sequae quunt occae iundi optatur estias animosant a di to ipsapissum

Mediestorm om plastikposer gav forsker værdifuld lærdom MEDIEHÅNDTERING Da DTU Miljø blev

bedt om at miljøvurdere forskellige typer bæreposer endte seniorforsker Anders Damgaard i en sand mediestorm. Her er hans beretning om nogle hektiske uger.

Af Marianne Vang Ryde

For et års tid siden tikkede en opgave ind til DTU Miljø. Miljøstyrelsen ville en gang for alle have afklaret, hvilken type bærepose, der er det bedste miljøvalg. Men da konklusionerne blev fremlagt i foråret, afstedkom det en voldsom diskussion i medierne, som nok snarere gjorde valget sværere for forbrugerne.

Det var netop formidlingen, der var problemet, fortæller seniorforsker A ­ nders Damgaard, der var en af forskerne bag undersøgelsen. „I den pressemeddelelse, der blev sendt ud fra Miljøstyrelsen, var vores analyser kogt ned til, at plastikbæreposer er det bedste valg ud fra miljøhensyn, og så tænker alle jo på de tynde poser, man kan købe i supermarkedet. Men vi havde faktisk konkluderet, at de lidt tykkere genbrugsplastposer var de bedste.

Vi havde skrevet i vores resumé, at resultaterne var baseret på en vurdering af 13 forskellige miljøpåvirkningskategorier. Bomuldsposerne lå længst nede på skalaen, men faldt ekstra dårligt ud på grund af kategorien ‘ozonnedbryd-

ning’, og i rapporten havde vi derfor også vist resultater, hvor der blev set bort fra denne kategori. I Miljøstyrelsens pressemeddelelse stod der, at bomuldsposerne skulle genbruges ca. 7.000-20.000 gange for at svare til en almindelig plastikpose, men værdierne svarede kun til ca. 50-150 gange for kategorien ’klimaændringer’.

Vi havde på forhånd forestillet os, at debatten ville gå på papirposer i forhold til plastikposer, men det blev altså bomulds­poser over for de tynde plastikposer. Vores konklusion var jo ikke, at man bare skal bruge løs af plastikposerne og ikke bruge de stofposer, man allerede har, men vi ville gøre opmærksom på, at stofposerne skal ses som en langtids­ investering. Og i øvrigt anbefalede vi også at bruge plastikposerne flere gange, og til allersidst fylde dem med affald og sende dem til forbrænding med det.“ Stormvejr Rapporten kom under kraftig beskydning, blandt andet fra Danmarks Naturfredningsforening, som oven i købet betalte en forsker fra Syddansk Universitet for at gennemgå DTU’s analyse.

For at lægge låg på den voldsomme debat indkaldte Miljøstyrelsen til et møde mellem DTU-forskerne og de interesseorganisationer og akademikere, som havde kritiseret rapporten i medierne.

Det blev til en konstruktiv videndeling og diskussion, som endte med bred enighed om, at de overordnede konklusioner var ok, og derefter aftog mediestormen også markant.

Før mødet udførte DTU supplerende analyser, som kunne underbygge konklusionerne på baggrund af den kritik, der havde været. Gennem to en halv måned var Anders Damgaard mere eller mindre lagt ned af pressearbejdet. Og alt i alt vurderer Anders, at han har brugt fire til fem arbejdsuger ekstra på sagen.

Og hvad kan man så lære af det? „I fremtiden vil jeg være meget mere opmærksom på de formuleringer, myndighederne kommer med i deres pressemeddelelser. Og hvis jeg opdager noget, jeg synes er for skarpt vinklet, vil jeg naturligvis gøre opmærksom på det.

Det bliver nemt meget vanskeligt at skulle forklare de mange detaljer, der

Plastic bag media storm taught researchers valuable lesson MEDIA MANAGEMENT A year ago, DTU En-

vironment received a request from the Danish Environmental Protection Agency who wanted to know what kind of carrier bag was best for the environment. However, the conclusions presented in the spring resulted in a media storm which, if anything, made the choice more difficult for consumers.

Communication was the problem, says senior Senior Researcher Anders Damgaard—one of the researchers behind the study.

“In the press release issued by the Danish Environmental Protection Agency, our analyses were boiled down to plastic carrier bags being the best choice from an environmental standpoint—and of course everyone immedi-

ately thought of the thin plastic bags you can buy in the supermarket. In actual fact, we had concluded that the slightly thicker recycled plastic carrier bags were best.

In our summary, we had stated that our findings were based on a study of 13 different environmental impact categories. Cotton bags performed well on the ‘scale’, but scored poorly

offentliggjort på – at det „måske var lige lovlig kækt“. „Ja, det var jo et uddrag af, hvad jeg egentlig sagde. Jeg fik ikke mulighed for at godkende citatet, selv om jeg havde bedt om det. Efter dette forløb vil jeg være meget mere påpasselig, når jeg snakker med visse medier.

I første omgang overvejede jeg i øvrigt at sige nej til at medvirke i Go’ Morgen Danmark, men min chef sagde, at det skulle jeg prioritere, da live-tv er det eneste medie, hvor man ved, at de ikke klipper. Og her lykkedes det også at få flere detaljer frem.“

m

Så I ærgrede jer ikke over selve rapporten? „Nej, vi ærgrede os kun over kommunikationen omkring den. Vi kunne måske have tydeliggjort visse elementer i vores resumé, og vi har lært, at vi skal placere de endelige talværdier inde i rapporten og i stedet gøre vores resumé mere kvalitativt beskrivende. Den seriøse videnskabsjournalist skal nok finde frem til tallene bag mere generelle udmeldinger som ‘lille, medium og stor’.

Sådan nogle projekter er altid fyldt med valg, hvor der kan findes forskellige holdninger eller stilles spørgsmål. Omvendt sætter projekterne en ramme, som opgaven skal løses inden for. Her mente vi at have et tilstrækkelig grundlag til at komme med en anbefaling. Vi kunne sikkert have brugt en måned mere til at samle endnu flere data, men det ville ikke have ændret på vores anbefalinger. Det viste sig også, at de supplerende analyser ikke påvirkede den overordnede konklusion.“

Anders Damgaard

r­ eelt er afgørende for konklusionerne, når ­medier og interessenter er mere optaget af deres egen dagsorden end af at forstå rapporten i sin helhed. Da pressemeddelelsen helt naturligt tager færre detaljer med end vores eget resume, stod jeg pludselig og skulle forklare den kortere presse­meddelelse i stedet for at kunne foku­sere på detaljerne i rapporten. Her har jeg lært, at det ikke er nok bare at henvise til det fulde studie og så forvente, at folk rent faktisk sætter sig ind i rapporten.“ På et tidspunkt fik du sagt, at du ærgrede dig over den måde, rapporten var blevet

in the ‘ozone depletion’ category, which is why we also included findings that ignored this category. The Danish Environmental Protection Agency’s press release stated that cotton carrier bags had to be reused approximately 7,000-20,000 times in order to correspond to an ordinary plastic bag, but the values only corresponded to about 50-150 times for the ‘climate change’ category.

We had imagined that the debate would fo-

Topforsker:

Digitalisér dine sundhedsdata GENETIK Den kinesiske professor, Jun Wang, der taler ved DTU High Tech Summit, opfordrer alle danskere til indsamle og digitalisere oplysninger om deres sundhed.

Af Peter Aagaard Brixen

Digitalisering af sundhedsoplysninger er afgørende for valg af medicin, sundhed og behandling. Det mener den kine­siske topforsker Jun Wang, tidligere direktør for Beijing Genome Institute, der var keynote-speaker på DTU High Tech Summit den 10.–11. oktober. Han opfordrer alle danskere til at begynde at indsamle sundhedsdata om sig selv i digital form og få dem opbevaret i en databank. „Det er helt afgørende, at befolkningen får digitaliseret deres sundhedsdata, fordi det vil give den enkelte en større viden om egen sundhed, og oplysningerne vil give lægerne bedre indsigt i deres patienter. I dag har de færreste mennesker viden om deres egen genetik eller indsigt i digitale sundhedsdata. De kender ikke deres tarmbakterier eller hjertefunktion og registrerer ikke kostvaner systematisk. Men ved at digitalisere data får den enkelte mulighed for at få bedre behandlinger i fremtiden,“ siger Jun Wang.

Den 41-årige Jun Wang har en fortid som drivkraft bag globale storskalaanalyser af menneskers og dyrs arvemasse. Han ejer i dag et privat firma, IcarbonX, der udarbejder genanalyser af enkeltpersoners hele genom for godt en million privatpersoner, der har betalt for at få oprettet en digital dobbeltgænger – en kopi af deres dna og andre personlige, biologiske data.

På DTU High Tech Summit fortalte Jun Wang om arbejdet med at indsamle og digitalisere genom-data samt brugen af machine learning og big data til at beregne konsekvenser af livsstil, sundhedsvalg og behandlinger for hans klienter.

Ud over at indpasse digital teknologi i produktionsprocesser ser Jun Wang et stort behov for, at regeringer på nationalt plan og i Europa fastlægger regler for håndtering af sundhedsdata. Der mangler regler for databeskyttelse, både for den enkelte borger og på nationalt niveau, og der mangler en bevidsthed i befolkningen om værdien af, at de får adgang til deres egne digitale sundhedsdata. „For 20 år siden sagde jeg, at alle skulle begynde at tænke på at sekventere deres eget genom. I dag skal alle digitalisere sig selv, men det kan være på mange niveauer og ud fra forskellige behov. Hvis du f.eks. vil bruge et hudplejeprodukt, så har du brug for data om din hud, og hvis du vil bruge medicin, bør du først have data om dit eget genom for kunne afgøre, hvad der er den rette behandling for dig. Vi har i dag mulighed for at udforske os selv mere og tage kontrol over vores liv ved at bruge digitale data. Den mulighed skal vi gribe og ikke bare basere vores valg på fornemmelser og følelser, men på data og videnskab,“ siger Jun Wang.

FOTO ALL OVER PRESS

AA I fremtiden vil jeg være meget mere opmærksom på de formuleringer, myndighederne kommer med i deres presse­ meddelelser. Og hvis jeg opdager noget, jeg synes er for skarpt vinklet, vil jeg naturligvis gøre opmærksom på det.

Kommunikationen er vigtig DTU Miljø arbejder i øjeblikket sammen med andre institutter på at lave et kodeks for, hvordan man arbejder med forskningsbaseret rådgivning. Og sagen om plastikposerne har resulteret i en passage om, at det kan være en god idé at publicere sin egen nyhed, som man så kan henvise til ved henvendelser. „Vi har altid fokuseret på at lave et ordentligt stykke arbejde og et produkt af god kvalitet, uanset om det er forskning eller myndighedsbetjening. Men vi må erkende, at kommunikationen er en virkelig vigtig del af arbejdet. Man skal arbejde bevidst med resuméet, på forhånd udarbejde en pressestrategi og forberede sin egen nyhed, som kan bruges, hvis det viser sig, at der er brug for en faglig vinkel i debatten.

Vi må være forberedt på, at den slags kan ske, selv om det jo mildest talt langt fra er alle rapporter, som bliver mediebaskere. Vi har lavet flere undersøgelser med meget større betydning for miljøet, som ingen har kommenteret. Men bæreposer er selvfølgelig noget, alle kan forholde sig til.“

| SAMFUND / SOCIETY | 17

NR. 6·2018

■■Få mere at vide Anders Damgaard, seniorforsker, DTU Miljø, adam@env.dtu.dk

cus on paper bags as opposed to plastic ones, but it turned out to be cotton bags versus the thin plastic bags. Our conclusion was not that we simply have to keep on using plastic bags and not use the cotton bag we already have, but we wanted to point out that cloth bags should be seen as a long-term investment— and in general, we recommended using plastic bags several times and to finally fill them with waste and send them for incineration.”

Gemte data vil give bedre behandlinger, mener den kinesiske topforsker Jun Wang.

Stored data will result in better treatments, says Chinese top researcher Jun Wang.

Top researcher: Digitize your health data DIGITIZATION OF HEALTH data is crucial

for the choice of medicine, health, and treatments. This is the opinion of the Chinese elite researcher Jun Wang—former director of the Beijing Genome Institute—who was the keynote speaker at DTU High Tech Summit on 10-11. October. He encourages

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1806

all Danes to start collecting their own health data in digital form and to store them in a data bank.

“It’s essential that the population digitizes their health data because it provides individuals with greater knowledge of their own health.“

18 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

NR. 6·2018

FOTO DTU

■ Kort nyt Navne og karriere Jubilæer Niels Bent Larsen, professor,

DTU Nanotech, 25 år 1/10 Charlotte Stisen Flyger, lektor, DTU Diplom, 25 år 1/10 Marianne Jacobsen, rengøringsassistent, DTU Veterinærinstituttet, 25 år 5/10 Ole Mejlhede Jensen, professor, DTU Byg, 25 år 11/10 Ole Jeding-Jansen, projektøkonom, Afd. for Økonomi og Regnskab, 40 år 12/10 Dan Rosbjerg, docent, DTU Miljø, 50 år 13/10 Susanne Koefoed, laboratoriefuldmægtig, DTU Bioengineering, 40 år 16/10 René Thrane, levnedsmiddeltekniker, DTU Biosustain, 25 år 19/10 Birgitte Koch Herbst, laboratorietekniker, DTU Fødevareinstituttet, 40 år 1/11 Franz Heinemeier, AV projektleder, Afd. for IT Service, 25 år 15/11

Priser

Forskerholdet bag den europæiske Planckhar fået Gruber-prisen i Kosmologi, som uddeles af Yale University i USA. En del af æren tilfalder DTU Space, som har leveret udstyr i form af spejle og været med til at levere banebrydende forskning ud fra de data, fartøjet har hentet i rummet. mission,

PRIVATFOTO

Udnævnelse Lektor Søren Hauberg, DTU Compute, er kommet med i World Economic ­Forums Young Scientists Community og deltog i den egenskab i WEF’s sommer­ møde i Tianjin, Kina. Young Scientist community består af 20 forskere under 40 år fra forskellige fagfelter, og medlemskabet varer to år.

Professor Jan Larsen, DTU Compute.

Dansk signal- og lydforskning har mistet sin utrættelige forkæmper, bare 53 år gammel. Jan Larsen var gennem hele sin karriere ansat ved DTU, senest som professor i data science og kompleksitet. Allerede fra starten af forskerkarrieren var det klart, at her var tale om et usædvanligt talent og en enorm arbejdskapacitet. Fra de tidlige år står hans arbejde med automatisk optimering af neurale netværk skarpt. I 00’rne var han aktiv inden for metoder til adskillelse af lydblandinger – populært kaldet ’cocktail party’-problemet.

Senest har hans arbejde med måling af brugerpræferencer fået stor betydning. De ny metoder, baseret på machine learning, er blevet kaldt en game changer i høreappara-

Der er plads til tre biler mellem bøgehækkene.

There is room for three cars between the beech hedges.

Louise Vang Aahauge er synteselaborant og

elsker at arbejde med kemiske processer, og hun er glad for, at hun nu som laborant på DTU Nutech og i arbejdet med produktion af radioaktive lægemidler kan tage tage sin viden et skridt længere. Det er et krævende arbejde, som indebærer meget tidlige mødetider – når man er på produktionsholdet, hedder det 03.30 – og hvor man samtidig skal være ekstremt vågen. Der er ikke plads til fejl nogen steder, når lægemidlerne skal produceres og sendes af sted til hospitaler samme dag. Men hun får rigtig god oplæring og trives i det hele taget fint i DTU Nutechs mangfoldige miljø. „Der er folk i alle aldre, og den samlede vidensbank er enorm. Her er mange nationaliteter og mange måder at gå til arbejdet på. Det er meget inspirerende.“

UDVIDELSE De to midterste rækker p-pladser på parkerings­ alléen er nu indrettet med tre båse i stedet for to mellem hver af bøgehækkene.

Af Anna-Claudia Erichsen

Det har længe været en udfordring at finde en parkeringsplads, særligt på den centrale del af parkeringsalléen. Campus Service har derfor igennem længere tid undersøgt muligheden for at etablere flere pladser mellem bøgehækkene.

I februar gennemførte Campus Service en test på arealet mellem bygning 101 og 202, som blev godt modtaget. I to uger var arealet markeret som testareal,

Farvel Da Bo Cerup-Simonsen satte satte sig i direktør­stolen for Center for Olie og Gas – DTU, var der mange, som mente, at det ville blive helt umuligt at skaffe 100 forskere i Danmark til at arbejde med olie og gas. Nu, fire år senere, er centeret oppe på i alt 165 årsværk, heraf 120 forskere. Det er Bo selvfølgelig meget tilfreds med, ikke mindst fordi han mener, det er en væsentlig samfundsopgave at skabe grundlag for, at der kan hentes mere olie og gas op af Nordsøen. „Der er stadig store ressourcer i Nordsøen, som bare er sværere at komme til. Hvert ekstra procentpoint repræsenterer en værdi på mange mia. kr., som kan medfinansiere grøn omstilling og være med til at forhindre, at vi skal importere fra stater, som vi ikke nødvendigvis har et værdifællesskab med,“ siger han.

1. oktober forlod Bo DTU for at blive direktør med strategiansvar for nybygning og innovation hos Royal Caribbean Cruises.

■ News in brief Anniversaries · Prizes · New appointment · Death · Hello · Goodbye

Flere parkeringspladser på parkeringsalléen

FOTO MICHAEL SCHLOSSER

FOTO MICHAEL SCHLOSSER

Dødsfald

Goddag

PRIVAT FOTO

Seniorforsker Dirch Hjorth Petersen, DTU Nanotech, har modtaget AEG Elektronprisen på 50.000 kr. Han har udviklet nye måleprincipper og forbedret præcisionen af måleprincipper til elektrisk karakterisering af ultratynde metaller og halvledere.

tindustrien. I de senere år har Jan navnlig fokuseret på at fremme den danske lydsektor og været primus motor for det succesfulde innovationsnetværk ’Danish Sound’.

Jan holdt mange populærvidenskabelige foredrag, og hans arbejde blev kendt i hele Danmark, da hans team stod for koderne i DR3-programmet ’Koden til kærlighed’.

Jan var et enestående menneske, der ikke sparede sig selv. Han delte sin viden åbent og gerne. Jan var en stor inspirator og vil blive savnet af studerende, samarbejdspartnere og kollegaer på DTU Compute. Æret være hans minde.

Lars Kai Hansen, professor, og Per Brockhoff, institutdirektør

En omlægning af parkerings-alléen i Lyngby har givet plads til 250 biler mere.

A restructuring of the car park in Lyngby has made room for 250 extra cars.

og Campus Service og fire studerende var til stede på arealet og anviste bilisterne de nye pladser.

Der blev gennemført en kort spørge­ skemaundersøgelse, som viste, at bilisterne var overvejende positive over for de nye pladser. En del gav udtryk for, at pladserne var små, men mange var glade for at kunne parkere tættere på deres arbejds­plads end normalt.

Over sommeren blev det besluttet at følge op på testen og opdele pladserne mellem bøgehækkene i tre separate pladser. Ændringen er kun gennemført i de to rækker i midten, for at der fortsat er plads til de større biler.

I dag arealet delt op i tre båse med galvaniserede stålbånd, hvilket har givet i alt 250 nye parkeringspladser på parkeringsalléen.

Campus Service har tjekket parkeringsalléen ad flere omgange, og stort set alle biler holder som de skal, dvs. tre ­biler imellem bøgehækkene i stedet for to. Bilerne holder tæt, og det kræver uden tvivl lidt mere omtanke end normalt at parkere. På den anden side er forholdene ikke værre end i store dele af København.

Campus Service er godt tilfreds med den måde, ansatte, studerende og gæster på Lyngby Campus har taget imod de nye pladser.

■■Få mere at vide Anna-Claudia Erichsen, projektleder, Campus Service, ancler@dtu.dk

More parking spaces in the car park EXPANSION Finding a parking space has

long been a challenge—especially in the central area of the car park. For some time now, Campus Service has therefore looked into the possibility of establishing additional parking spaces between the beech hedges. In February, Campus Service conducted a test in the area between Buildings 101 and 202 which was well

received. For two weeks, the area was designated as a test area, and Campus Service and four students were on hand to direct drivers to the new bays.

A questionnaire survey showed that drivers were mostly positive. Some found them too small, but many were happy to be able to park closer to their workplace than normal.

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 19

NR. 6·2018

Trivslen bliver stadig bedre STUDIEMILJØ Rapporten om forårets studiemiljøundersøgelse er udkommet. DTU har et

godt studiemiljø, men 44 procent af de studerende oplever stress i hverdagen.

Af Marianne Vang Ryde

lige studerende er mere plaget af stress end de mandlige. „De seneste år har der været et stort politisk pres på de studerende med fremdriftsreform, uddannelsesloft, nedskæringer osv. Det har gjort, at flere er blevet stressede. Undersøgelsen viser samtidig, at fraværet af stress betyder meget for de studerende, og mange mangler viden om, hvordan man forhindrer det. Så stress bliver et stort indsatsområde i handleplanen,“ siger Adam Sommer.

85 procent af de studerende har overvejende en god kontakt til deres medstuderende, og 81 procent føler sig sjældent ensomme. Men i rapporten bemærkes det, at andelen af positive svar på dette område er faldet støt siden 2012.

Der er også studerende på DTU, som oplever mobning og krænkende a­ dfærd.

Problemets omfang er dog rela­tivt begrænset, men da DTU fører en nultolerance­ politik på området, vil det få særlig opmærksomhed i den kommende handle­ plan.

Vigtig del af handleplanen Som noget nyt er de studerende i år blevet spurgt til deres oplevelse af stress. Kun et lille flertal på 56 procent angiver, at de helt overvejende ikke oplever stresssymptomer, og det ser ud til, at de kvinde­

Studentervelfærd Bachelordekan Martin Vigild er glad for studiemiljøundersøgelsens positive resul­ tater. „Men der er stadig meget at arbejde med, og lige nu er vi i gang med at introducere et helt nyt arbejdsområde, studentervelfærd. Det er en overbygning på de praktiske og lovpligtige områder – studieadministration og studievejledning – og et supplement til Studenterrådgivningen. Det er ikke noget, vi skal, men noget vi vil, fordi vi ved, at glade studerende bliver gode ingeniører,“ siger han. „På mange måder er det skræmmende at være under uddannelse; man skal lære meget nyt og kommer hele tiden ud på tynd is. Derfor skal alt andet være så trygt som muligt.“ „Ja, så man som studerende kan slippe alle problemer med det praktiske og bare fokusere på at komme fremad med læringen,“ supplerer Adam. „Man skal udfordres som studerende, men udfordringen skal ligge det rigtige sted, nemlig på det faglige.“

FOTO MIKAL SCHLOSSER

„Jeg er meget tilfreds, når jeg kigger på tallene i studiemiljøundersøgelsen; DTU har et fantastisk studiemiljø,” siger Adam Sommer, der er studerende og social­ politisk koordinator i PF. Som medlem af DTU’s studiemiljøudvalg har han kigget rapporten grundigt igennem og skal nu være med til at lægge en plan for det videre arbejde.

DTU har de seneste år gjort meget for at forbedre det fysiske studiemiljø, og det sætter sig positive spor i undersøgelsen.

Den generelle tilfredshed med auditoriernes funktionalitet er f.eks. steget med otte procentpoint siden forrige undersøgelse i 2015. Og tilfredsheden med studiepladser til fordybelse er også i fremgang.

Den generelle trivsel på Ballerup Campus er blevet markant bedre, idet tilfredsheden er steget med 6 procentpoint, hvilket bringer den på linje med de studerende på Lyngby Campus. Og deres tilfredshed med eksamensinformationen er steget med hele 22 procentpoint.

Studiemiljøundersøgelsen i 2015 viste, at de studerende var forvirrede over den elektroniske information på CampusNet og Portalen. Men tilfredsheden er steget markant nu, hvor det hele er samlet på DTU Inside.

Til gengæld er der et fald i tilfredsheden med indretningen af S-huset og cafémiljøer, især på Ballerup Campus. „Siden sidste studiemiljøunder­søgelse har vi rykket S-Huset på Ballerup Campus til et nyt sted. Selvom det ryk har mod­ taget god respons, viser undersøgelsen nu, at det ikke har været nok, så vi må kigge på yderligere forbedrings­ muligheder.

Vi har blandt andet tænkt på en glasfacade som en stor mulig forbedring,“ siger Adam Sommer.

95 procent af de studerende mener, at DTU’s lokaler fremstår overvejende ryddelige og velholdte. Dog kommenteres det af flere, at de studerende selv er for dårlige til at rydde op efter sig. 98 procent mener også, at DTU’s udearealer er rydde­lige og velholdte.

Tilfredsheden er på begge punkter lidt lavere for studerende på Ballerup Campus.

Og mange efterspørger i de åbne kommentarer, at flere udearealer indrettes med borde, bænke og overdækkede arbejdsområder med mulighed for strømtilslutning.

■■Få mere at vide Martin Vigild, bachelordekan, bachelordekan@adm.dtu.dk

Mange DTU-studerende efterlyser flere borde, bænke og hængekøjer udendørs.

Many DTU students would like to see more tables, benches, and hammocks outside.

Adam Sommer, socialpolitisk koordinator i PF, sommer@pf.dk

when I look at the figures from the Study Environment Survey—DTU has a fantastic study environment,” says Adam Sommer, student and socio-political coordinator for PF. As a member of DTU’s Study Environment Committee, he has carefully reviewed the report and will now help to prepare a plan for further improvement.

10.535 studerende fik tilsendt spørge­skemaet, heraf gennemførte de 3.837 hele undersøgelsen, mens 276 kun svarede på nogle af spørgsmålene.

97% er overvejende enige i, at der er en god atmosfære på DTU generally agree that the atmosphere at DTU is good

93% føler sig overvejende godt tilpas og trives generally feel comfortable and happy at DTU

93% er generelt tilfredse med de fysiske rammer på DTU are generally satisfied with the physical surroundings at DTU

44% oplever stresssymptomer i forbindelse med deres studie i hverdagen experience daily stress symptoms in connection with their studies

Find rapporten på kortlink.dk/uyvu

SCAN TO READ FULL ARTICLES

Well-being on the up STUDY ENVIRONMENT “I’m very happy

OM UNDERSØGELSEN

dtu.dk/1806 In recent years, DTU has done a lot to improve the physical study environment—a fact that is clearly evidenced by the survey. For example, overall satisfaction with auditorium functionality has increased by eight percentage points since the last survey in 2015. And satisfaction with places for in-depth study has also seen an increase.

The general well-being at Ballerup Campus has improved significantly, as the level of satisfaction has increased by six percentage points, bringing it in line with the students at Lyngby Campus. And student satisfaction with exam information has increased by no less than 22 percentage points.

The Study Environment Survey in 2015

showed that the students were confused by the electronic information on CampusNet and Portalen. However, satisfaction has increased significantly now that everything can be found at DTU Inside.

On the other hand, there is a drop in satisfaction with the layout of S-huset and café environments—especially at Ballerup Campus.

20 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

NR. 6·2018

Lad kvinderne skrive jobopslaget KØN DTU Biosustain ville gerne have flere kvindelige softwareudviklere. Da en kvinde fik lov til at skrive jobopslaget i stedet for hendes mandlige chef, knækkede kurven.

Af Anders Østerby Mønsted

Ny kvinde i afdelingen Efter jobsamtaler med forskellige kandidater til arbejdet som softwareudvikler faldt valget på Alba Lopez Benito, der tidligere har arbejdet som softwareudvikler hos det danske firma Physio R&D IVS, der udvikler og kommercialiserer opfindelser inden for sundhed og fysisk rehabilitering. Hun vidste selvfølgelig ikke, at det var en kvinde, som havde skrevet stillingsopslaget. Den oplysning fik hun først flere måneder efter, at hun var blevet ansat.

KØN En ny guide giver råd og anbefalinger til, hvad man skal være opmærksom på, når man vil tiltrække kvinder til DTU’s uddannelser.

Af Marianne Vang Ryde

Svetlana Kutuzova

Alba Lopez Benito

„Jeg blev tiltrukket af, at jeg skulle at arbejde med at udvikle ny software, der kan gøre en positiv forskel for verden. Samtidig var ansøgningen meget specifik, og generelt fik jeg et indtryk af, at DTU Biosustain og DTU som helhed var et sted, hvor jeg ville passe godt ind både fagligt og socialt,“ siger Alba Lopez Benito.

Næsten 50 procent af arbejdsstyrken på DTU Biosustain er på nuværende tidspunkt kvinder.

■■Få mere at vide Svetlana Kutuzova, ph.d.-studerende, DTU Biosustain, svegal@biosustain.dtu.dk

Rekrutteringsteamet i Afdelingen for Forskning og Relation har lavet en kort og let overskuelig guide, som kan hjælpe alle, der ønsker at tiltrække flere kvinder til DTU’s uddannelser. Guiden indeholder en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som kan være nyttige, når man f.eks. laver en ny uddannelsesfolder, tilrettelægger en SRP-øvelse eller planlægger, hvordan en uddannelse skal præsenteres til Åbent Hus. Anbefalingerne i guiden tager udgangspunkt i ’Kortlægning af kønsbarrierer i DTU’s rekrutterings­mate­rialer’, som Professionshøjskolen Metro­pol lavede for DTU i 2017.

Guiden er i A4-format med tryk på begge sider og lige til at hænge op på opslagstavlen.

■■Få mere at vide Bestil guiden hos teamleder Marie Dinesen, Afdelingen for Forskning og Relationer, mardi@adm.dtu.dk.

FOTO NICOLAI PERJESI

Det er efterhånden et velkendt problem, at det er svært at tiltrække kvinder til job i itog tech-branchen. En tendens, som også har været tydelig, når DTU Biosustain har opslået stillinger, der invol­verer udvikling af nye computerprogrammer og softwareplatforme til optimering og udvikling af cellefabrikker. Derfor besluttede seniorforsker Nikolaus Sonnen­schein sig for at starte et eksperiment: Han lod sin eneste kvindelige medarbejder, Svetlana Kutuzova, skrive stillingsopslaget. „Vi havde læst i flere studier, at kvinder er mere tilbøjelige til at søge job, hvis opslaget er skrevet af en kvinde. Jeg ser det som en styrke, at en forskningsgruppe er repræsenteret af forskellige køn og nationaliteter, fordi folk kommer med forskellige tanker og idéer,“ siger han.

Svetlana Kutuzova begyndte derfor at omskrive det opslag til stillingen som softwareudvikler, der ellers allerede lå klar til at blive sendt af sted. Der var især to ting, hun valgte at fokusere på. „Jeg prøvede bevidst at fremhæve, at vi er et interdisciplinært team, der arbejder sammen om at indfri centerets overord-

nede mission om at skabe et mere bære­ dygtigt samfund. Derudover tilføjede jeg et afsnit, der fremhævede de sociale akti­viteter på centret og de faciliteter, som DTU tilbyder i form af træningscenter, bibliotek og fredagsbarer,“ siger hun.

Det viste sig, at ændringerne gjorde en forskel. Hvor der tidligere havde ­været nul kvindelige ansøgere ud af 26 ansøgere til en lignende stilling, så valgte fire kvinder ud af 28 ansøgere at søge denne gang. En udvikling, der vakte stor glæde hos Svetlana Kutuzova, der i længere tid havde ønsket sig en kvindelig kollega i teamet.

Guide til rekruttering af kvinder

Det er ikke nemt at få kvinder til at søge stillinger som softwareudviklere. Men sproget i opslaget kan gøre en forskel.

Getting women to apply for positions as software developers is no easy task, but the language used in the job advertisement can make a difference.

Let women write the job ad GENDER Attracting women to work in IT and

the tech industry is a well-known problem—a trend which has also been evident when DTU Biosustain has advertised positions involving the development of new computer programs and software platforms for optimization and development of cell factories. Senior Researcher Nikolaus Sonnenschein therefore

decided to try an experiment—he asked his only female employee, Svetlana Kutuzova, to write the job advertisement.

“We had read in several studies that women are more likely to apply for a job if the job ad is written by a woman. I see it as a strength that a research group is represented by different genders and nationalities because people

have different thoughts and ideas,” he says.

Svetlana Kutuzova therefore began to rewrite the job advertisement for a software developer—a job ad that was already finished and ready for posting. There were two things in particular she chose to focus on.

Guide for recruiting women

GENDER A new guide provides advice and

recommendations on what to be aware of when seeking to attract women to DTU’s study programmes. The recruitment team at the Office for Research and Relations has prepared a short guide that can help anyone seeking to attract more women.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl

Få Danmarks absolut bedste studiekonto

Studiekonto – ganske kort Du får 5 % i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,10 % Vælg en kassekredit på op til 50.000 kr. Du betaler kun 5 % i rente Visa/Dankort og MasterCard – med samme pinkode Når du er medlem af IDA, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar. Med 5 % på kontoen kan du faktisk få penge ud af at have penge i banken – og hvis du skal bruge en kassekredit på op til 50.000 kr., er Lån & Spar blandt de billigste.

StudieOpsparing – som giver 0,50 % på HELE opsparingen

Der er meget mere. Se alle dine fordele på studiekonto.dk. Ellers send en mail til ida@lsb.dk eller ring på 3378 1950 og book et møde.

Søg nemt og hurtigt via mobilen.

For at få Danmarks bedste studiekonto, skal du samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af IDA. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (variabel) 5,09 %, ÅOP 5,1 %. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag.

Alle rentesatser er variable og gældende 1. januar 2018.

Gebyrfri hverdag Behold dine fordele i op til 3 år efter endt studie Download app’en Zapp og søg om en studiekonto.

22 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

NR. 6·2018

’Jeg tror på at vi gør PORTRÆT CO2 er ikke nødvendigvis et problem, men en ressource, mener Anne Hauch, der føler

sig forpligtiget til at deltage i den offentlige debat.

Af Christina Tækker

Tiden som gymnasielærer lærte Anne Hauch at formidle sit budskab til mange mennesker. Den erfaring bruger hun som forsker, hvor hun holder foredrag om brændselsceller og elektrolyseceller på Folkeuniversitetet og Dansk Natur­viden­ skabsfestival, ligesom hun har været med i Højlunds Helte i Radio24syv. „Jeg føler en forpligtelse til at deltage i den offentlige debat. Det er vigtigt, at vi som forskere kan forklare hr. og fru Jensen om vores forskningsfelt. De betaler vores løn og skal også være med til at de-

AA Hvis vi kan finde de rette teknologiske løsninger, skal vi ikke nødvendigvis lade os stoppe, fordi det koster det dobbelte.

Anne Hauch

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Da TV 2 ringede til DTU’s pressevagt og spurgte efter en forsker, der kunne sige noget om klimaforandringer i ’Go’ aften Danmark’, foreslog vi, at de ringede til lektor Anne Hauch på DTU Energi.

Inter­viewet blev desværre ikke til noget.

Men Anne havde allerede gjort sig en del overvejelser om, hvordan hun ville præsentere sig selv og sit forskningsområde. „Jeg tænker meget over at formulere mig, så mit budskab har den største ’impact’. Det kan godt være, at jeg sidder og nulrer med små detaljer som at finde urenheder i ppm-koncentrationer og karakterisere mikro- og nanostrukturer.

Men hvis jeg skal have folk med på vognen, skal de kunne se, at det ikke bare er noget, som jeg synes er spændende, men at det har en effekt for os som samfund.“

Til daglig arbejder Anne Hauch med at ’fodre’ elektrolyseceller med CO2 og elektrisk energi fra f.eks. vindmøller for bl.a. at producere grøn benzin. Set fra den vinkel er CO2 en værdifuld kulstofkilde, som kan genbruges og sikre, at selv transportsektoren kan hjælpes over til at køre på vedvarende energi.

Det var lidt af et tilfælde, at Anne Hauch blev forsker. Hun gennemførte pæda­ gogikum og blev lærer på Aalborg Studenterkursus, hvor hun indgik et vædde­mål med en fysiklærer om, hvorvidt der stadig blev forsket i brændselsceller i Danmark.

Anne mente, at det gjorde der. Hun googlede ordet og fandt frem til Forskningscenter Risø, der havde opslået en stilling som ph.d.-studerende. Jobbet gik til Karl, der blev hendes kollega og ’officemate’, da Anne kort tid efter fik en anden ph.d.-stilling i samme gruppe på Risø.

”Det er vigtigt, at vi forskere kan forklare hr. og fru Jensen om vores forskningsfelt. De betaler vores løn,” siger Anne Hauch.

“As researchers, it is important that we can explain our field of research to a ‘lay audience’. They pay our salary,” says Anne Hauch.

battere CO2-udledning og tale om, hvordan vi kan genbruge CO2. Det er ikke kun noget, der sker i forskningslaboratoriet.

Det er også danskernes hverdag,“ siger hun.

Reflekterer over arbejdet De mere populærvidenskabelige foredrag får Anne til at reflektere over sit arbejde.

Ofte kommer der spørgsmål fra publikum, som hun ikke selv har tænkt på. Det kan f.eks. være, hvordan vi kan – og skal – genbruge elektro­lyse­celler, eller hvad vand- og strømforbruget er, når forskerne producerer elektrolyseceller. „Når man som forsker fordyber sig i de mindste detaljer, kan man godt spørge sig selv, om vi i det hele taget gør en forskel? Flytter vi os? Bringer vi teknologierne videre? Jeg tror, at det, vi laver, gør en forskel – og at vores arbejde kommer til at gøre en endnu større forskel i fremtiden. Vi kan i dag køre test på elektrolyseceller, der holder 100 gange længere end for ti år siden, og de performer tre gange bedre, så ja, forskningen står langt fra stille.“ Selv er Anne ikke specielt hellig, når det kommer til klimaet. Hun cykler på arbejde, men bruger sin tørretumbler.

Hun tager flyveren, hvis hun skal ud at rejse og har ikke solceller på taget, fordi hun synes, at de røde teglsten er så flotte.

Hun tror på, at opfindelser og innovation kan redde verden fra klimakriser og energiudfordringer, men hun kan godt blive bekymret for, om vi prioriterer klimaet og vedvarende energi højt nok. Om folk er villige til at betale ti procent ekstra.

Vedvarende energi til alle „Hvis vi kan finde de rette teknologiske løsninger, skal vi ikke nødvendigvis lade os stoppe, fordi det koster det dobbelte. I det tyske firma Sunfire genbruger man CO2 i et elektrolysesystem og bruger strøm fra vindmøller til at lave grøn benzin. Med deres teknologi koster den grønne benzin ca. det dobbelte af den traditionelle benzin fra fossile kilder, men lad det ikke være en stopklods. Da jeg blev født, kostede solceller 200 gange mere, end de gør i dag. Og se, hvordan solcellerne har bredt sig, selvom prisen på teknologien oprindelig var alt for høj.“ Hun mener, at der helt sikkert er vedvarende energi nok til alle. Alene solen sender hvert år en mængde af energi, der

‘I believe we make a difference’ PORTRAIT When TV 2 called DTU’s O ­ ffice

for Research and Relations and asked to speak to a researcher who could discuss climate change on TV2’s programme ‘Go’ aften Danmark’, we suggested they speak to Associate Professor Anne Hauch from DTU Energy.

Unfortunately, the interview never amounted to anything. However, Anne had already given

quite a lot of thought as to how she would present herself and her area of research.

“I think a lot about expressing myself in such a as to achieve ‘maximum impact’. It may well be that my world revolves around fascinating details like finding impurities in ppm concentrations and characterizing micro and nanostructures, but if my work is to be of rel-

evance to others, they have to be able to see the value for society—it can’t just be something that excites me.

Anne Hauch’s daily work involves ‘feeding’ electrolytic cells with CO2 and electric energy from wind turbines, for example, to produce green petrol, among other things. Seen in this light, CO2 is a valuable carbon source which

can be reused to ensure that even the transport sector can transition towards renewable energy.

Anne Hauch’s choice of career was something of a coincidence. She completed her teacher training programme and went on to teach at Aalborg City Gymnasium where she made a bet with a physics teacher about

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 23

NR. 6·2018

en forskel’ svarer til 5000-6000 gange klodens samlede energiforbrug. Men det handler om at finde nye smarte måder at konvertere energien på snarere end kun at spare på energien. Hvis vi bliver rigtig gode til at opsamle CO2 i atmosfæren og genbruge den, er CO2 ikke en katastrofe, men en kulstofressource. „Det er ikke kun os, der har et CO2problem – det er hele verden. Derfor nytter det ikke, at kun Danmark er ’front­ runner’ inden for sol og vind. Resten af verden skal også lære, hvordan man konverterer og lagrer vedvarende energi,“ siger Anne Hauch. „Jeg oplevede selv, hvordan nogle kine­siske forskere troede, at jeg havde sat et nul for meget i min præsentation, da jeg talte om andelen af vedvarende energi i Danmark. Vejen frem er også at vise ­cases som f.eks. Samsø og Bornholm, der er selvforsynende – at det faktisk kan lade sig gøre. De kan skaleres op og inspirere andre.“ Hun mener, at vi allerede er kommet langt med at udvikle teknologiske løsninger til at opsamle, lagre og genbruge CO2 til syntetiske brændstoffer og til at konvertere og lagre vedvarende energi; men vi er ikke i mål endnu. „Jeg plejer at sige, at når jeg går på pension, tanker jeg grøn benzin på den bil, som jeg i øvrigt ikke har. Det er ikke om fem år. Men mine børn kommer til at opleve, at man selvfølgelig tanker grønt brændstof på bilen.“

AA Det er ikke kun os, der har et CO2-problem – det er hele verden. Derfor nytter det ikke, at kun Danmark er ’front­runner’ inden for sol og vind. Resten af verden skal også lære, hvordan man konverterer og lagrer vedvarende energi.

Anne Hauch

BLÅ BOG Anne Hauch er 41 år. Hun bor i Roskilde med sin mand Klaus og deres børn Jacob på 10 år og Caroline på 9 år.

• 2015-: Foredragsholder på Folke­universitetet • 2013: Eksternt forskningsophold på AIST i Tsukuba, Japan • 2012-: Formand for studienævnet på DTU Energi • 2012: Ansættelse som lektor på DTU Energi • 2011: Ansættelse som seniorforsker på Risø DTU • 2009: Ansættelse som forsker på Risø DTU • 2007: Ansættelse som post doc på Risø DTU • 2004-2007: Ph.d.-studerende ved Forskningscenter Risø/DTU Kemi • 2005: Eksternt forskningsophold på EMPA, Dübendorf, Schweiz • 2003-2004: Gymnasielærer; Aalborg Studenterkursus • 2001-2003: MSc, Kemisk Institut; Aarhus Universitet

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1806 whether research was still being conducted into fuel cells in Denmark.

Anne was sure there was. She googled the words ‘fuel cell research’ and discovered that Risø National Laboratory were looking for a PhD student. The job went to Karl, who became her colleague and ‘office mate’ when Anne shortly thereafter landed another PhD

position in the same group at Risø.

Her time as an upper secondary school teacher taught Anne Hauch to communicate effectively to large groups of people. She uses this experience as a researcher when giving lectures on fuel cells and electrolysis cells at the People’s University in Denmark and at the Danish Natural Science Festival—just as she

has also been a guest on the Danish radio programme Højlunds Helte on Radio24syv.

“I feel a duty to take part in the public debate. As researchers, it is important that we can explain our field of research to a ‘lay audience’. They pay our salary and they will also take part in the debate on CO2 emissions and how we can reuse CO2. It’s not just something

that goes on in the lab. It is also relevant to Danes’ everyday lives,” she says.

The more popular science lectures cause Anne to reflect on her work. Often there will be questions from the audience that she has not even thought of—e.g. how can we and must we reuse electrolytic cells, or what water and power consumption look like.

24 | BAGSIDEN / THE BACK |

NR. 6·2018

Siden sidst på SoMe / SoMe since the last time

#DTUdk

Mastermind

De bedste fotos på Instagram.

Find en kode på fire forskellige cifre (1-6). Nedenfor er nogle gæt på koden, og resultatet er vist til højre for gættet med et antal runde markeringer. Hver sort markering betyder, at et tal indgår i løsningen og er korrekt placeret. Hver hvid markering betyder, at et tal indgår i løsningen, men skal flyttes til en anden position for at stå korrekt. Sammenhold oplysningerne, og find koden.

12. september besøgte mere end 200 piger fra 9. klasser og gymnasier DTU. Anledningen var Girls Day in Science, et nationalt initiativ organiseret af Naturvidenskabernes Hus. DTU deltog, fordi vi har en målsætning om at øge andelen af kvindelige studerende på DTU til 45 procent.

I uge 42 afholdes der med samme formål en tredages IT-camp for gymnasiepiger på DTU Compute.

Se løsningen på dtu.dk/1806

1

5

6

3

6

4

1

5

6

1

2

5

@igem_dtubiobuilders igem_dtubiobuildersDoes it get more visually pleasing than this? #igem #igem2018 #dtudk #dtubiobuilders

Memory Lane / Memory Lane Rekvisitter til Lykke-Per

Hvad er der gang i? / What's up?

FOTO JEPPE MØLGAARD

Vi har udviklet en dyne, som giver børn med børne­eksem de bedste forhold for en god nats søvn. Søvn er det bedste middel til at forbedre eksemforhold, men det er især om natten, at børn vender og drejer sig på grund af kløe. ­Vores dyner indeholder kæder, som stimulerer den taktile sans, mens børnene sover. Det blokerer for de signaler, der fortæller hjernen, at det klør – det er samme princip, som hvis du trykker neglen mod et myggestik. Samtidig er dynen lavet af et stof, som absorberer varme og frigiver det på en måde, så barnet holder en konstant temperatur. Det forhindrer sved, hvilket er en anden kilde til kløe.

Vi har haft dynen ude til tyve testfamilier, og vi fik overvældende god respons.

En mor sagde, at hun havde fået en helt ny datter, og det gjorde os meget stolte. Desuden har Teknologisk Institut bedømt projektet til at være modent, så nu forsøger vi at kommercialisere det.

FOTO DTU

Bag projektet står Valdemar Østergaard (billede), Simone Ellebæk og Frederik Brandt, som alle går på 7. semester på diplomuddannelsen Proces og Innovation. Fortalt til Jeppe Mølgaard.

Tegninger, skriveredskaber m.m. fra DTU’s historiske samling og DTU Byg spiller en central rolle i filmen Lykke-Per, som lige nu kører i mange biografer landet over.

@thor_lrsn96 thor_lrsn96Beer + rave + neon paint = one heck of a uni party. Creds go to @martinlaunielsen #neon #party #dtudk #retro #clothes #glowsticks

Tegning af kanalprojekt i Jylland.

Drawing of canal project in Jutland.

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium

@malenerask Måske min PhD ligger for enden af regnbuen?! #dtudk #phdlife #saturdaybliss

AA Hvorfor kan hænder ikke bare være håndstørrelse?

Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

Bestsellerlisten De mest solgte fagbøger hos Polyteknisk Boghandel 1 Projektets styregruppe. Af Bjarne Kousholt, Henrik Timm og Rikke Bang på

Varius Business, 2018.

2 Opgaveskrivning for praktikere. Af Mia Søiberg m.fl. på Samfundslitteratur, 2016.

3 Surely You’re Joking, Mr. Feynman! Af Richard P. Feynman på Penguin Random

House, 2007.

4 Pseudoarbejde. Af Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen på Gyldendal, 2018.

5 Teaching as a Design Science. Af Diana Laurillard på Taylor & Francis Group, 2012.

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 2. august 2018 til 10. september 2018.

Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk

Telefon / Phone 45 25 78 78 Mail presse@dtu.dk Næste nummer / Next issue 3. december 2018 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 6. november 2018

Simone Lene Hansen @sjimoneha sjimonehaIt’s finally official! #masterofscience #nolongerstudent #engineering #dtudk #finally #adultlife #newadventures #engineer #ingeniør #environmentalengineer #miljøingeniør #proud #diploma #betterlatethannever #denmark #jobseeker #goodtimes

Udgivelse / Publication Syv gange årligt / Seven times a year Ansvarshavende redaktør / Editor in chief Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm. dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), Louise Simonsen (lois@adm. dtu.dk), Vibeke Lykke Stenstrop (vilst@adm.dtu.dk), Jeppe Mølgaard (jemth@dtu.dk) og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk).

Annoncer / Ads DG Media. Telefon/Phone: +45 70 27 11 55. Mail: epost@dgmedia.dk. Web: www.dgmedia.dk

Oversættelse /Translation TextMinded Design og tryk / Design and print OTW A/S Oplag / Circulation 8.295 ex.