DTUavisen juni 2019

n www.dtu.dk/dtuavisen n redaktion@dtuavisen.dk n (+45) 45 25 78 78 n

FOTO JOACHIM RODE

NO. 4 · JUNI 2019

AA Mænd og kvinder tænker forskelligt og bidrager med forskellige ting, og diversiteten kan være afgørende for succesen.

Sara Shafiee, postdoc på DTU Mekanik

12 22 FOTO PETER AAGAARD BRIXEN

FORSKINING S. 11

Forskere vil bygge et svampe­ batteri STRØM En gruppe forskere er gået på jagt efter skimmelsvampe, der kan udvikle organiske forbindelser, som kan bruges til at lagre bæredygtig energi.

FORSKNING S. 5

DTU er god til open access RANKING Når det gælder brugen af open access, er DTU bedst i Norden og nummer 31 i verden. Syv ud af ti DTU-publikationer er frit tilgængelige.

70%

af DTU’s forskningsrapporter er frit tilgængelige på nettet

H.C. Ørsteds store opdagelse fejres i 2020 JUBILÆUM I 1820 beskrev H.C. Ørsted elektro­ magnetismen, som blev en hjørnesten i det moderne samfund. Det bliver fejret hele næste år.

KILDE: LEIDEN UNIVERSITY

SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

FOTO DANMARKS TEKNISKE MUSEUM

FORSKNING S. 7

2 | DET SKER / COMING UP |

NR. 4·2019

FOTO PIXABAY

■ Dag for dag Månedens begivenheder

Per Falholt, bestyrelsesformand for DTU

Per Falholt skriver / Chairman’s letter

Universitet i topklasse FREMGANG DTU’s mange startups er tegn på

imponerende kreativitet og stort overskud.

World-class university EMNEORD DTU is a world-class university that can compete with the

very best in the world—a fact borne out by the various rankings that are published at regular intervals. Thanks to a huge effort by management, employees, and students in the strategy period 2014-2019, DTU has become an ever-stronger university year for year. We, the Board of Governors, are extremely proud to have been part of this development, for the better we are at ensuring future technological development, the more value we are able to create for Danish society.

Guldæg, som blandt andet Videns­byen står bag. Skylab kl. 16.30.

Se guldæg.dk

DTU Summer Academy 2019

60 års jubilæum DTU Fødevareinstituttet fejrer 60 11 jun

års jubilæum med åbent hus. Der er mulighed for at høre om, se og s­ mage på instituttets forskning. Lyngby Campus, bygning 202 kl. 14-17.

LÆRING DTU Learn for Life holder en række sommer­ kurser à 1-2 dages varighed.

QuantumDTU Industridag QuantumDTU holder en indu13 jun

stridag med præsentationer fra forskere og firmaer, som arbejder med kvanteteknologi. Oticon Salen kl. 9-17.

Se program og tilmelding på quantum.dtu.dk/Industry-Day-2019.

Af Bente Rasmussen

Trænger du eller en af dine bekendte til en opdatering på den nyeste forskning inden for emner som digital transformation, innovation eller ledelse? På DTU Summer Academy deler førende DTUforskere og forretningsfolk fra erhvervslivet deres viden på områderne.

De præsenterer myter, fakta, forretningsmodeller og værktøjer, som giver deltagerne mulighed for selv at komme nærmere på at løse deres problemstillinger.

Det sker gennem en række korte modu­ ler af 1-5 dages varighed fra kl. 8.30-16.30.

Strategiworkshops Rektor holder workshops for 13 jun

medarbejdere og studerende om den kommende strategi. Risø Campus kl. 9.00-11.00 og Ballerup Campus kl.

12.00-14.00. Læs mere, og tilmeld på DTU Inside.

DTU Alumni Fredagsbar DTU og PF inviterer til fredags21 jun

bar, hvor der er basis for et sjovt og hyggeligt møde mellem nuværende og tidligere studerende. Kl. 19-02 i Shuset på Lyngby Campus.

■■Om arrangementet Sted: DTU Learn for Life, Kollegiebakken, bygning 421C

OpticsCamp19 DTU Fotonik får besøg af dyg1-4 jul

Tid: 26.-30. august Adgang: Alle er velkomne. Se program og tilmelding på summeracademy.dk

tige fysikelever på en uges sommerskole, hvor overskriften vil være LED, solceller, laser og medicinske anvendelser af lys.

Brug ferien til at overveje udveksling

Copenhagen Pride Parade Polyteknisk Forening deltager 17 aug

igen i år i Copenhagen Pride ­ arade. Optoget starter kl. 13 fra FreP deriksberg Rådhus og går til Rådhuspladsen via Frederiksberg Allé og Vester­brogade.

UDLAND Start i god tid med FOTO BAX LINDHARDT

DTU er et fremragende universitet, der kan blande sig med de allerbedste i verden. Det viser de rankings, der med jævne mellemrum udsendes. I strategiperioden 2014-2019 har en stor indsats fra ledelse, medarbejdere og studerende år for år gjort DTU til et stadigt stærkere universitet. Det er vi i bestyrelsen stolte af at have været en del af. For jo bedre vi er til at sikre en fremtidig teknologisk udvikling, jo mere værdi skaber vi til det danske samfund.

I januar 2020 vil DTU stå med en ny strategi. Fem arbejdsgrupper har arbejdet med at formulere forslag til strategiske pejlemærker på en række delområder under overskriften ’Teknologi for mennesker’.

Processen har været mere åben end tidligere, og det bliver en stor fordel for DTU, at så mange har lejlighed til at bidrage og dermed få ejerskab til universitetets fremtid. Snart AA De mange er det op til bestyrelsen at formulere DTU’s mål for startups er tegn på de kommende fem år. en imponerende At tage en uddannelse som ingeniør er hårdt arkreativitet og et bejde, for vi stiller store krav på DTU, og derfor skal stort overskud de praktiske og sociale rammer for studielivet være i blandt forskere og orden. Selvom træerne ikke vokser ind i himmelen, så studerende. har de sidste mange års indsats for at skabe et frem­ ragende studiemiljø virkelig båret frugt.

Den studiemiljøundersøgelse, DTU offentliggjorde i juni sidste år, viste, at flere end ni ud af ti DTU-studerende ­føler sig generelt godt tilpas og trives på universitetet. På flere para­metre inden for det psykiske og det fysiske studiemiljø steg tilfredsheden sammenlignet med den tilsvarende under­ søgelse fra 2015.

Jeg vil påstå, at det gode studiemiljø på DTU også er medvirkende til, at vi i 2018 oplevede en stærkt stigende lyst blandt de studerende til at skabe kreative og bæredygtige løsninger, der kan bidrage til at gøre denne verden til et bedre sted. I alt blev der sidste år etableret 87 startups, heraf 52 af studerende. Det er det højeste antal nye virksomheder eta­ bleret på DTU i løbet af et år.

De mange startups er tegn på en imponerende kreativitet og et stort overskud blandt forskere og studerende. Og de er også tegn på, at det er lykkedes at skabe et pulserende økosystem for innovation på DTU, som der næppe findes magen til i Danmark.

Samfundet har hårdt brug for dygtige ingeniører, og bestyrelsen er stolt over de resultater, der er nået i den strategiperiode, der nu lakker mod enden. Derfor vil jeg sige tak til studerende og medarbejdere, som arbejder benhårdt på, at vi skal blive endnu bedre.

Guldæg Finale i iværksætterkonkurrencen 11 jun

Se flere arrangementer i kalenderen på dtu.dk

■ Day by day Golden Egg · 60th anniversary · QuantumDTU Industry Day · Strategy workshops · DTU Alumni Friday Bar · OpticsCamp19 · Copenhagen Pride Parade

at undersøge mulighederne for udveksling.

Af Henrik Larsen

Sidste frist for ansøgninger til udvekslingsophold i udlandet i foråret 2020 er 15. august. Så der er god tid til at overveje mulighederne i sommerferien. Og der er nok at tænke på, for mulighederne for at finde spændende udviklingsophold hos DTU’s samarbejdspartnere er rigtig mange. For hvert universitet skal man vælge tre kurser i sin ansøgning.

Det kan tage tid at finde det rigtige universitet og de rigtige kurser, så begynd i god tid.

Læs mere på www.studyabroad.dtu.dk.

Summer Academy 2019 LEARNING DTU Learn for Life is hosting

a number of summer courses of 1-2-day duration.

Consider exchange during summer break ABROAD Allow plenty of time to explore

the possibilities for exchange.

| DET SKER / COMING UP | 3

NR. 4·2019

Studerende på festival for 10. gang

Grønne studenterprojekter

ROSKILDE Også i år er DTU-studerende på plads på

Den 28. juni dyster cirka 300 diplombache­lor- og kandidatstuderende med nye innovative løsninger på aktuelle samfundsproblemer om en samlet præmiesum på 250.000 kr. Projektpræsentationerne finder sted under overværelse af 25 dommerpaneler bestående af politikere, erhvervsledere, forskere, undervisere og medstuderende. Projekterne har alle direkte relation til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Af Tore Vind Jensen

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Siden 2010 har Roskilde Festival og DTU samarbejdet om at lade studerende løse en række udfordringer for festivalen - primært om bæredygtighed – eller komme med deres egne bud på forbedringer. De studerende får fem ECTS-point for deres arbejde.

Gennem årene har i alt 630 studerende fordelt på 138 projekter deltaget i samarbejdet mellem DTU og Roskilde Festival, som har ført til, at mange løsninger er blevet en integreret del af festi­ valen.

I år er det 10. gang DTU-studerende tager til Roskilde Festival – bl.a. med projekter, der skal gøre elforsyningen mere bæredygtig og øge indsamling og genanvendelse af affald.

Du kan møde årets 100 studerende flere steder på festivalen – bl.a. inde på festivalpladsen fra 3.-6. juli.

Af Anders Brixen Bojesen

FOTO ULRIK M. NIELSEN

Roskilde Festival med egne projekter.

BÆREDYGTIGHED For 8. gang inviterer DTU til Grøn Dyst.

Uddannelses- og forskningsministeren har meldt sin ankomst. Der bliver storslået underholdning, fed musik og ægte grøn stemning.

Læs mere på groendyst.dtu.dk eller Facebook-siden groendyst.

■■Om arrangementet

■■Om arrangementet Sted: Roskilde Festival Tid: 29. juni – 6. juli.

SE VIDEO

Sted: Biblioteket, Lyngby Campus, bygning 101

Se video om Grøn Dyst kortlink.dk/y2mb

Adgang: Alle er velkomne, gratis. Ønsker du som tilskuer at deltage i buffet og aftenfest, kan billetter købes i S-huset for 50 kr.

Adgang: For alle med billet til Roskilde Festival.

Tid: 28. juni kl. 9-17

FOTO CHRISTIAN ENGKEBØLLE

REGNBUELØB 10. maj var en kulørt dag på Lyngby Campus. Omkring 100 studerende deltog i RegnbueRuten, en fem kilometer lang løbe- eller gåtur for alle studerende på DTU, danske såvel som internationale. Ruten havde fire farvebombe-zoner og udstationerede farveskytter, som sørgede for, at ingen kom i mål uden at ligne en regnbue.

Students at festival for 10th time

Green student projects

ROSKILDE Once again, DTU students will be

SUSTAINABILITY For the eighth time, DTU

at Roskilde Festival with their own projects.

Since 2010, Roskilde Festival and DTU have worked together to solve a number of festival challenges primarily relating to sustainability—or DTU students have come up with their own proposals for festival improvements. Students receive five ECTS

credits for their festival work.

Over the years, a total of 630 students and 138 projects have participated in the cooperation, which has seen many solutions becoming an integral part of the festival.

This year marks the 10th time DTU students will be represented at Roskilde Festival.

invites students to participate in Green Challenge.

On 28 June, about 300 BEng, BSc, and MSc degree students with new innovative solutions to current social problems will compete for a total prize sum of DKK 250,000. The project presentations will take place under the watch-

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1904 ful gaze of 25 judge panels comprising politicians, business leaders, researchers, lecturers, and fellow students. The projects are all directly related to the UN’s 17 global goals for sustainable development.

The Danish Minister for Higher Education and Science will be in attendance. For more information, log onto groendyst.dtu.dk.

4 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 4·2019

FOTO PANTHERMEDIA

■ Kort nyt Forskere og resultater 89 mio. kr. til fri forskning Danmarks Frie Forskningsfond har bevilget sammenlagt 89 mio. til 24 projekter fra DTU. Det sker som led i fondens årlige uddeling af bevillinger til excellent ny – og ofte risikofyldt – forskning.

DTU tegner sig for lige under 12 procent af de samlede bevillinger. Forskningsprojekterne skal være med til at igangsætte banebrydende forskning på universiteter, hospitaler og forskningsenheder landet over og inden for alle videnskabelige hovedområder.

Kunstig intelligens til lydprojekt DTU har udviklet kunstig intelligens til projektet ’Lyden af Danmark’, hvilket gør det muligt at analysere og klassificere de mange lyde, som danskerne optager ved hjælp af web-appen i lyden-af.dk. Projektet blev brugt på Forskningens døgn, hvor der også var forpremiere på DTU’s nye undervisningstilbud til gymnasieelever, ’Regn lyden ud’. Her var kamp til stregen, da 1.500 fysik-, matematik- og computerinteresserede gymnasieelever deltog i et læringsforløb om lyd og data og løste et lydmysterium med kunstig intelligens.

Forsker hædret af IDA Jens Nørskov har fået en hædersflise ved Ingeniørforeningens hus i København. Jens Nørskov er professor på DTU og en af verdens førende forskere inden for katalyse. Som en anerkendelse af hans arbejde har Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, indviet en særlig hædersflise ved indgangen til foreningens hovedsæde på Kalvebod Brygge. Jens Nørskovs vision er at udvikle en ny energiteknologi, hvor soleller vindenergi, vand og CO2 ved hjælp af de rette katalysatorer kan omdannes til brændsler og kemiske stoffer.

Øger signalmolekyler kræftrisiko?

Fremmer inflammatoriske tilstande kræftcellers vækst ved at ændre deres stofskifte? Det spørgsmål har postdoc Rune Busk Damgaard fået en bevilling på 10. mio. kr. af Novo Nordisk Fonden til at besvare med en ny forskergruppe på DTU Bioengineering. Forskningen fokuserer på de kemiske signalmolekyler, kroppens immunforsvar producerer, når mennesker bliver ramt af inflammation. Signalmolekylerne har også den egenskab, at de får kræftceller til at vokse, og Rune Busk Damgaard har i forsøg påvist, at de signalmolekyler, der styrer aktiveringen af immunceller og inflammation, også regulerer kræftcellers stofskifte.

■ News in brief DKK 89 million for independent research · Artificial intelligence for audio project · DTU researcher honoured by IDA · Do signalling molecules increase cancer risk?

Den danske specialitet er ret ukendt, både blandt forbrugere, kokke og indkøbere.

The Danish specialty is quite unknown among consumers, chefs, and buyers.

Økologisk og lækkert men ukendt herhjemme FØDEVARER Økologiske blåmuslinger er nemme at dyrke på line i Danmark. Alligevel finder

kun få vej til danskernes tallerkener.

Af Helle Falborg

Moules frites. En eksotisk og lækker ret, nogle drister sig til at bestille på ferien i Belgien eller Frankrig. Det er sådan set bare blåmuslinger med pommes frites, og i en del tilfælde er det ikke blot restaurantgæsten, der er turist – det kan muslingerne også være. Årsagen er, at en meget stor del af de blåmuslinger, der dyrkes på liner i Limfjorden, eksporteres til Europa.

Men herhjemme er kendskabet til produktet begrænset, både hos forbrugere, eksperter som kokke og køkkenchefer samt indkøbere til detailhandlen og storkøkkener.

Det viser rapporten Økologiske Linemuslinger fra rådgivningsfirmaet Orange Elevator, der i samarbejde med DTU Aqua har undersøgt, hvilke barrierer, der er for at sælge økologisk dyrkede blåmuslinger i Danmark – og giver bud på, hvordan man kan bryde dem ned.

Undersøgelsen er en del af et projekt, som hører under Miljø- og Fødevare­

mini­steriets program Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram, og som DTU Aqua har ledet i samarbejde med muslingeerhvervet. „I arbejdet med rapporten talte Orange Elevator med folk med stor viden om føde­varer og konstaterede, at kendskabet til økologiske danske blåmuslinger er ­meget lavt. Men når de så talte om forskellen på den fiskede blåmusling og blåmusling fra line, opdagede de, at folk blev begejstrede,“ fortæller professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua.

Begejstringen handler både om muslingernes kvalitet – f.eks. hvad angår kødkvalitet og den forholdsvis lave pris – og om det faktum, at produktion af økologiske linemuslinger er bæredygtig og bidrager til at rense vandet i fjordene.

Stort dansk potentiale „Den glædelige nyhed er, at potentialet for at øge salget af økologiske linemuslinger på hjemmemarkedet er stort, og at det kan understøtte et spirende, bæredygtigt erhverv,“ siger Jens Kjerulf Petersen.

Der dyrkes flere og flere muslinger på line i Danmark. Andelen af produktionen, der er økologisk, er også stigende.

Det forventes, at produktionen til human konsum i 2019 er på mere end 4.000 tons, og at mere end 95 procent vil være økologisk.

I løbet af projektet øgede forarbejdningsvirksomheden Vilsund Blue andelen af økologiske muslinger solgt i Skandinavien fra 1 procent til mere end 10 procent. Forfatterne bag rapporten ­peger på alternative veje til at få kendskabet til produktet ud: Samarbejder med gourmet-kokke og køkkenfaglige uddannelsesinstitutioner, foodtrucks med økomusliner på festivaler og nye måder at samarbejde med de store supermarkeds­ kæder.

■■Få mere at vide Jens Kjerulf Petersen, professor, DTU Aqua, jekjp@aqua.dtu.dk

Organic and delicious, but unknown in Denmark FOOD Moules frites. Mussels and French

fries—an exotic and delicious dish enjoyed by fearless holidaymakers in Belgium or France— and in some cases, it is not only the restaurant guests that hail from afar, but the mussels as well. The reason for this is that a very large portion of the rope mussels grown in Denmark’s Limfjord are exported to Europe.

However, in Denmark consumers, experts such as cooks and chefs, and retail and catering buyers have extremely limited knowledge of the product.

These are the findings of the Organic Rope Mussel report published by the consulting firm Orange Elevator. Together with DTU Aqua, Orange Elevator has examined the bar-

riers to selling organically grown mussels in Denmark—and offers suggestions on how to break these barriers down. The study, which is part of a project that falls under the Ministry of Environment and Food of Denmark’s Green Development and Demonstration Program Grants, is headed by DTU Aqua in collaboration with the mussel industry.

| FORSKNING / RESEARCH | 5

NR. 4·2019

FOTO DANMARKS TEKNISKE MUSEUM

Elektromagnetismens opdagelse fejres i 2020 JUBILÆUM DTU’s stifter H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820. Det bliver fejret

næste år med en lang række arrangementer.

Af Henrik Larsen

Hans Christian Ørsted var allerede en aner­kendt videnskabsmand, da han i sommeren 1820 påviste en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme.

12. juli samme år udsendte han en kort beretning om sine forsøg på latin, og i internationale forskerkredse var ingen i tvivl om, at Ørsteds opdagelse var yderst betydningsfuld.

Efter sin opdagelse kastede Ørsted sig over nye forskningsområder, så det blev andre forskere, der kom til at nyttiggøre den nye viden. Men 200-årsdagen skal fejres med manér, og derfor har DTU iværksat det landsdækkende formidlingsinitiativ ’H.C. Ørsted 2020 – 200-året for elektromagnetismen’ i samarbejde med Danske Universiteters rektorkollegium. „Opdagelsen af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme er måske en af de vigtigste naturvidenskabelige erkendelser for udviklingen af det mo-

derne samfund. Efterfølgende har den gennem teknisk forskning og industriel foretagsomhed forandret vores samfund,“ ­siger DTU’s prorektor, Rasmus Larsen, og nævner elektromotorer og vindmøller som eksempler på transformationen mellem elektrisk og mekanisk energi. „Og vi er slet ikke færdige med at udforske elektromagnetismens muligheder for nye tekniske innovationer.“ Fejringen i 2020 handler ifølge Rasmus Larsen for det første om, at forskning kan forandre verden – fra naturvidenskabelig erkendelse over teknisk forskning til industriel udnyttelse til gavn for samfundet. Og for det andet om at fejre viden­skabsmanden H.C. Ørsted og hans visioner om transformation. „De førte også til grundlæggelsen af Den Polytekniske Læreanstalt i 1829. Det er selvfølgelig en begivenhed, der ligger vores hjerte meget nær, og derfor har vi også påtaget os at være hjemsted for det sekretariat, der skal koordinere de mange

aktiviteter, som vil blive rullet ud i løbet af året,“ siger prorektor Rasmus Larsen, der står i spidsen for styregruppen bag projektet.

Fejringen har som mål at få flere end en million danskere i alle aldre til at deltage i en H.C. Ørsted-aktivitet og få ny viden om elektromagnetismen og dens betydning for samfundet.

Ud over universiteterne deltager Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Experimentarium, Astra (det natio­nale naturfagscenter i Danmark), en lang række aktører inden for videnskab, formidling og uddannelse samt en række fonde og sponsorer. Det ledes af Danske Universiteters rektorkollegium og en k­ omité bestående af markante beslutningstagere, virksomhedsledere samt universitets- og kulturpersonligheder.

■■Få mere at vide Rasmus Larsen, prorektor, DTU-Provost@dtu.dk

C.W. Eckersbergs portræt af Ørsted fra 1822.

C.W. Eckersberg’s portrait of Ørsted from 1822.

VIDSTE DU OM ØRSTED AT… • han blev født 14. august 1777 i Rud­købing og døde 9. marts 1851 i København.

• en tysk parykmager gav ham og hans bror deres første undervisning i barndomsbyen Rudkøbing.

• sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme allerede blev påvist i 1802 af italieneren Gian Domenico Romagnosi.

Han fik dog ikke fik nogen opmærksomhed i datiden, mens Ørsteds opdagelse straks blev anerkendt.

• andre forskere arbejdede videre med Ørsteds opdagelse, bl.a. Faraday, der opdagede induktionen, og Maxwell, der i 1873 formulerede en endegyldig teori om elektromagnetismen.

• han var ophavsmand til en mængde nye ord, f.eks. ilt, brint, vægtfylde, rumfang, afskygning og affatter.

KILDE: WIKIPEDIA

FOTO DANMARKS TEKNISKE MUSEUM

HCØ-ÅRETS TRE HOVEDOMRÅDER Det nationale formidlingsinitiativ består af et fælles åbningsevent og 12 signaturprojekter inden for tre hovedområder:

Kultur Området ledes af Experimentarium og er rettet mod den brede befolkning. Det vil indbefatte sciencecentre, museer og kulturpartnere.

Undervisning Området ledes af Astra, det nationale naturfagscenter i Danmark.

Det originale kompas, som Ørsted brugte til sit forsøg i 1820.

The original compass Ørsted used for his experiments in 1820.

Videnskab Området ledes af DTU i samarbejde med Danske Universiteter og indbefatter Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Selskabet for Naturlærens Udbredelse.

DELTAG MED DIT EGET PROJEKT Alle interesserede opfordres til selv at skabe og etablere delprojekter, som passer ind i det samlede H.C. Ørsted-tema. Ønsker du at deltage med din egen H.C. Ørsted 2020-aktivitet, kontakt H.C. Ørsted 2020-sekretariatet på hcoersted2020@dtu.dk.

Der afholdes infomøde for alle interesserede 18. juni kl. 8.00. Flere oplysninger kommer på DTU Inside.

En kopi af det såkaldte ‘trugapparat’, som Ørsted brugte til at bevise sin teori.

A copy of the so-called ‘trough apparatus’ used by Ørsted to prove his theory.

‘Forsøg over den elektriske vekselkamps indvirkning på magnetnålen’ er titlen på Ørsteds rapport fra 21. juli 1820.

“Experiments on the Effect of a Current of Electricity on the Magnetic Needle” is the title of Ørsted’s report from 21 July 1820.

Discovery of electromagnetism celebrated in 2020 ANNIVERSARY Hans Christian Ørsted was

already a recognized scientist in the summer of 1820 when he demonstrated a correlation between electricity and magnetism. On 12 July in the same year, he issued a brief report on his experiments in Latin, and in international research circles there was little doubt that Ørsted’s discovery was of the utmost importance.

Following his discovery, Ørsted threw himself into new areas of research. Thus, it fell to other researchers to exploit the new knowledge. But the 200th anniversary is to be celebrated in style, which is why DTU has launched the nationwide communication initiative ‘Hans Christian Ørsted 2020—the 200th anniversary of electromagnetism’ in

collaboration with the Universities Denmark Rectors’ Conference.

“The discovery of the correlation between electricity and magnetism is perhaps one of the most important natural scientific discoveries for the development of modern society.

Through a process of technical research and industrial enterprise, the discovery has gone

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1904 on to transform our society,” says DTU Executive Vice President, Provost Rasmus Larsen who cites electric motors and wind turbines as examples of the transformation between electrical and mechanical energy.

“And we’re far from finished exploring electromagnetism’s potential for new technical innovations.”

6 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 4·2019

FOTO DTU

Digitalisering skal sikre grøn omstilling af elnettet ENERGI Fire universiteter med DTU i spidsen skal over de

næste fire år forske i øget digitalisering af el-nettet og energiforsyningen.

Af Jesper Spangsmark Nielsen

Fire danske universiteter med DTU i spidsen skal over de næste fire år forske i, hvordan øget digitalisering af el-nettet og energiforsyningen kan fremme den grønne omstilling.

Elbilers indtog på det danske marked, opførelsen af nye datacentre, flere varmepumper og mere elektrificering i produktionsvirksomheder. Det er blot nogle få eksempler på, hvordan vi i Danmark hastigt udvider brugen af el, ofte som erstatning for fossile brændstoffer.

Men selvom flere og flere af samfundets mest energikrævende sektorer gradvist omlægges til el, og selvom vi stadig udbygger produktionskapaciteten, når det kommer til grøn energi, så stiger Danmarks samlede CO2-udledning, og særligt vores kulforbrug går den forkerte vej.

Forklaringen skal ifølge professor på DTU Compute og centerleder for Centre for IT-Intelligent Energy Systems in Cities Henrik Madsen findes i problemer med at integrere og bruge den sta-

PROJEKTETS FORMÅL OG BUDGET

■■Få mere at vide Henrik Madsen, professor og sektionsleder, DTU Compute, hmad@dtu.dk Per Sieverts Nielsen, seniorforsker, DTU Management, pernn@dtu.dk

Samarbejde om digitalisering af el-nettet og energiforsyningen skal fremme den grønne omstilling.

Cooperation on the digitization of the electricity grid and energy supply aims to promote the green transformation.

Digitization to ensure green conversion of power grid ENERGY Over the next four years, four Dan-

ish universities—headed by DTU—will conduct research into how increased digitization of the electricity grid and energy supply can promote the green transition.

The entry of electric cars on the Danish market, the construction of new data centres,

Det nordiske AI-netværk blev lanceret på Nordic Five Techs årlige rektormøde.

The Nordic AI network was launched at Nordic Five Tech’s annual Rectors’ Meeting.

Nyt nordisk netværk for kunstig intelligens ALLIANCE De førende nordiske tech-universiteter samler

deres ekspertise inden for kunstig intelligens.

Af Jesper Spangsmark

FOTO PANTHERMEDIA

Flexible Energy Denmark løber over fire år med start i 2019 og skal tilvejebringe dataintelligente smarte løsninger for Center Danmark, den nye nationale digitaliseringshub for smarte energisystemer. Budgettet er på 45 mio. kr., heraf 30 mio. kr. i støtte fra Innovationsfonden.

digt voksende produktion af grøn energi i el-nettet: „Danmark og resten af verden har store udfordringer med at integrere vind- og solenergi i el-nettet, og resultatet er desværre ofte, at grøn strøm går til spilde. Det er deprimerende, at vindmøllerne rela­tivt ofte bliver stoppet på grund af problemer med at afsætte vindenergien. Der er brug for et smartere og mere fleksibelt el- og energisystem. Det vil reducere både CO2-emissionen og energiudgifterne for slutbrugerne markant.“ Og det er lige præcis målet for projektet Flexible Energy Denmark (FED), et nationalt partnerskab mellem de danske tekniske universiteter, operatører af el- og fjernvarmenet, it-firmaer, komponentleverandører og slutbrugere. „FED vil udvikle fremtidens smarte el-system gennem brug af digitalisering, big data, kunstig intelligens, cloud computing og IoT-løsninger. Disse løsninger vil blive udviklet og demonstreret i et eller flere af de otte living labs, som er knyttet til projektet og fordelt over hele Danmark,“ forklarer seniorforsker Per Sievert fra DTU Management.

more heat pumps, and increased electrification in manufacturing companies are just a few examples of how Denmark is rapidly expanding the use of electricity—often as a substitute for fossil fuels. But when it comes to green energy Denmark’s total CO2 emissions are increasing.

De fem nordiske tekniske universiteter i universitetsalliancen Nordic Five Tech vil gøre Norden til et globalt knudepunkt for forskning, uddannelse og innovation inden for kunstig intelligens.

De førende tekniske universiteter i Danmark, Finland, Norge og Sverige har lanceret et nordisk AI-netværk, der skal samle og udnytte den førende ekspertise inden for kunstig intelligens med det mål at gøre regionen til et globalt knude­punkt på området. „AI kommer til at ændre verden, og Norden skal være en del af dette enorme skifte. At bringe ekspertise fra alle de nordiske lande sammen under én para­ ply gennem det nordiske AI-netværk er et afgørende skridt hen imod at gøre Norden til et globalt knudepunkt inden for kunstig intelligens. Så vi er meget glade for, at vi nu kan begynde at opbygge fælles aktiviteter,“ siger Ilkka Niemelä, rektor for Aalto Universitet i Finland.

Nordic Five Tech-alliancen har ifølge DTU’s rektor, Anders Bjarklev, meget stærke AI-forskergrupper. „Vi er stærkt positioneret til at anvende AI til gavn for samfundet, både

NORDIC FIVE TECH Nordic Five Tech består af Danmarks Tekniske Universitet, Aalto Universitet i Finland, Chalmers Teknologiske Universitet i Gøteborg, KTH Royal Institute of Technology i Stockholm og Det Norske Universitet for Videnskab og Teknologi (NTNU). De er hver især hjemsted for forskningsinstitutter og centre dedikeret til AI.

fordi det er en del af vores mission som tekniske universiteter, og på grund af vores fælles kultur for at samarbejde med både erhvervslivet og offentlige institu­ tioner. Sammen er vores alliance stærkere end de enkelte universiteter, og vi kan dele vores best practice, både i forhold til forskning og uddannelse, til gavn for alle i Norden,“ siger Anders Bjarklev.

■■Få mere at vide Philip John Binning, dekan, DTU-GraduateDean@dtu.dk Lars Kai Hansen, professor og sektionsleder, DTU Compute, lkai@dtu.dk

New Nordic network for artificial intelligence ALLIANCE The five Nordic technical universities in Nordic Five Tech aim to make Scandinavia a global hub for research, education, and innovation within the field of artificial intelligence. The leading technical universities in Denmark, Finland, Norway, and Sweden have launched a Nordic AI network to collect and utilize the leading expertise in the

field of artificial intelligence with the aim of transforming the region into a global hub in the area.

“AI will change the world, and Scandinavia must take part in this huge shift. Bringing together expert knowledge from all the Nordic countries,” says Ilkka Niemelä, President of Aalto University in Finland.

| FORSKNING / RESEARCH | 7

NR. 4·2019

Blockchain skal dokumentere fødevarers vej fra jord til bord

■ Aktuel ph.d.

Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU Redigeret af Tore Vind Jensen

Kroppen kan agere strømforsyning Bittesmå strømforsyninger til personligt medicinsk udstyr, som kan danne eller lagre deres egen energi, er en lovende teknologi inden for overvågning og kontrol af patienters tilstand. Strømforsyningerne, som er et voksende forskningsfelt, fungerer ved hjælp af biologiske strømkilder, som kan producere elektrisk energi fra brændstoffer, der findes i biologiske væsker, eller ved hjælp af biologisk nedbrydelige katalysatorer som enzymer eller andre biokomponenter.

Fei Shen fra DTU Kemi har udviklet en ny type biologiske strømkilder, som bruger enzymer til at konvertere kemisk energi direkte til elektrisk energi eller til at opbevare elektrisk ladning. Enzymerne sættes på elektroder (katode og anode) på papir af 2D-materialet grafen, og den løbende forsyning af brændstof fra kroppens egne væsker gør det muligt at skabe elektricitet.

Derudover er det også lykkedes at skabe en kondensator, som gør det muligt at lagre energien.

KOPIVARER Nyt projekt skal udvikle blockchain-teknologier og metoder, der kan forhindre plagiering af fødevarer.

FOTO LEON KIRKHOLT / RITZAU SCANPIX

Højkvalitetsfødevarer fra Danmark bliver ofte kopieret.

High-quality food products from Denmark are often subject to copying.

Henning Høgh Jensen, afdelingschef, DTU Fødevareinstituttet, hehje@food.dtu.dk

RANKING Når det gælder brugen af open access, er DTU bedst i Norden og

nummer 31 i verden, viser ny ranking fra Leiden University.

Blockchain to document food journey from farm to table COUNTERFEIT Danish food producers often experience

that counterfeit goods made with poorer raw materials are sold as ‘Made in Denmark’. A new project seeks to address this problem by developing blockchain solutions that make it possible for small and medium-sized food manufacturers in Denmark to create secure documentation and transparency about origin, security, and distribution.

begrundelse, at open access er et nødvendigt skridt frem mod et åbent miljø i den videnskabelige verden.

DTU’s placering som nummer et i Norden er resultatet af en bevidst indsats for at gøre universitets forskningsresultater let tilgængelige for omgivelserne. Som det første nordiske universitet etablerede DTU et åbent og søgbart web-arkiv, hvor forskerne kunne gøre deres publikationer frit tilgængelige for alle. Og som det første universitet i Danmark vedtog DTU en publiceringspolitik, der foreskriver open access, med mindre tidsskrift eller forlag blokerer det.

Leiden Ranking viser, at der i dag er open access til 70 procent af DTU’s nyere publikationer.

■■Få mere at vide Mette Fjeldhagen, Afd. for Forskning og Relationer, mefj@dtu.dk

Tarmmikrobiotaen, som udgøres af milliarder af mikroorganismer i vores tarm, har stor betydning for vores helbred. En af disse er bakterien Roseburia intestinalis, som producerer butansyre, der er med til at holde tarmene sunde og immunsystemet stærkt. Forekomsten af butansyre‐producerende bakterier er ofte mindre hos folk med systemiske og inflammatoriske sygdomme – f.eks. diabetes og tarmkræft.

Maria Louise Leth fra DTU Bioengineering viser, hvordan Roseburia intestinalis omdanner komplekse kostfibre – xylan og mannan – som findes i korn, frugt og grøntsager, til butansyre. Ved at give Roseburia intestinalis bestemte kulhydratkæder kan bakterien udkonkurrere Bacteriodes ovatus, som ikke danner butansyre.

I et kostforsøg med mus viser afhandlingen derudover, at tilføjelsen af mannan til kosten kan øge antallet af gavnlige mannan‐nedbrydende bakterier, herunder Roseburia intestinalis. Studiet kan medvirke til at udvikle effektive præbiotika, som kan fremstilles af biomasse, målrettet butanproducerende tarmbakterier, der kan forbedre helbredet.

Bedre teknologi til medicinlevering Kompleksiteten i menneskets tarmsystem er ofte årsag til, at læge­ midler ikke optages optimalt, når de indtages gennem munden.

Men da det er meget simpelt, sikkert og nemt for patienten at indtage sine lægemidler via munden, er der gennem årene udviklet mange strategier for at øge optagelsen af lægemidler, så de beskyttes bedst muligt gennem mave-tarmsystemet.

De omfatter blandt andet mikrostrukturer med reservoirer, som sikrer en retningsbestemt frigivelse af lægemidlet.

Men fremstillingen af disse mikrostrukturer er stadig forbundet med komplicerede og omkostningsfulde teknikker.

Lukas Vaut fra DTU Sundhedsteknologi har udviklet en metode til at 3D-printe disse mikrostrukturer, så de bliver simplere og mere omkostningseffektive og giver større designfrihed. Samtidig er frigivelsen af lægemiddel til kroppen forbedret.

Læs mere på leidenranking.com

DTU among the world’s best at using open access

RANKING DTU is the best university in the Nordic

countries when it comes to making its researchers’ scientific articles freely available online via open access. This is borne out by the recently published Leiden Ranking 2019, which for the first time measures university performance in terms of open access. DTU is no. 29 in Europe and no. 31 in the world.

■ Current PhD

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1904

A selection of the most recent PhD theses at DTU Body can act as power supply · New knowledge about intestinal bacteria · Better technology for drug delivery

FOTO PANTHERMEDIA

DTU er det universitet i Norden, der er længst fremme med at gøre forskernes videnskabelige artikler frit tilgængelige på internettet som open access.

Det fremgår af den netop udsendte Leiden Ranking 2019, der for første gang måler universiteternes indsats, når det gælder open access. Ranglisten viser, at DTU er nummer 29 i Europa og nummer 31 i verden inden for brugen af open access.

Leiden Ranking udgives af det hollandske Leiden University og måler knap 1000 universiteter verden over på over 40 indikatorer. I dette års måling er ranglisten udvidet med flere nye indikatorer, heriblandt brugen af open access.

Leiden University er den første af de førende udbydere af universitetsranglister, der tager denne indikator med i sin bedømmelse. Det sker med den

Ny viden om tarmbakterier

■■Få mere at vide

DTU’s open access i top Af Henrik Larsen

ILLUSTRATION FEI SHEN

Fødevarer fra Danmark har ry for at være af høj kvalitet, og derfor er danske fødevareproducenter ofte udsat for, at kopivarer lavet med dårligere råvarer bliver solgt som ’Made in Denmark’. Det skal et nyt projekt ændre på ved at udvikle blockchain-løsninger, der gør det muligt for små og mellemstore fødevareproducenter i Danmark at skabe dokumentation for og gennemsigtighed om deres varers tilblivelse, sikkerhed og distribution.

Ved at benytte blockchain-teknologi vil en udvalgt gruppe af aktører kunne udveksle informationer, som ikke kan kopieres eller manipuleres af ­andre, uden at det opdages. „Med blockchain-teknologi vil det være muligt at etablere en platform til deling af data på tværs af hele jord-til-bord-kæden på en sikker og effektiv måde. Finansbranchen har med succes taget den nye teknologi til sig, og vi mener, tiden er inde til, at også fødevarebranchen gør brug af den,“ siger Henning

Høgh Jensen, der er afdelingschef på DTU Føde­ vareinstituttet og projektleder på det nye projekt.

Projektet kaldes ’Bottom-up Blockchain-værdikæder’ og gennemføres af DTU, det danske innovationscenter i Silicon Valley og Industriens Fond, der har bevilget 3,6 mio. kr. til initiativet. „Bliver sporingen og kvalitetssikringen af føde­ varer bedre af at benytte blockchain-teknologien, slår vi to fluer med et smæk: Vi får bedre dokumentation af en dansk styrkeposition og gode erfaringer med en ny teknologi,“ siger Thomas Hofman-Bang, der er adm. direktør i Industriens Fond.

Forskerne vil udforme løsninger, der erstatter nogle af de nuværende arbejds- og dokumentationsprocesser med en mere sikker teknologi. Løsningen vil også kunne inkorporere de dokumentationskrav, som virksomhederne i dag er underlagt på eksportmarkeder og hos myndigheder.

Projektet vil særligt bistå mindre og mellemstore danske virksomheder, der producerer ’up-marketprodukter’ – altså produkter, der koster væsentligt mere end lignende produkter, og som derfor kan være sårbare over for plagiering.

Særligt tilpassede blockchain-løsninger vil i projektet blive udviklet af DTU Compute, som har stor ekspertise på det felt. I projektet deltager også DTU Skylab, en række selvstændige konsulenter og iteksperter fra USA.

ILLUSTRATION MARIA LOUISE LETH

Af Miriam Meister

8 | FORSKNING / RESEARCH |

NR. 4·2019

STRØM Mobiltelefoner og laptops bliver mindre og mindre. Forskere har udviklet en meget lille effektkonverter, som vil give hardwareproducerne helt nye muligheder.

Af Anne Kirsten Frederiksen

Den lille konverter fylder kun 2,0 x 2,2 mm.

The little converter measures only 2.0 x 2.2 mm.

Men mobilens enkelte elektroniske komponenter drives af mange forskellige spændingsdomæner, og et effektleveringssystem sørger for at konvertere spændingen fra usb eller batteri til de mange spændingsdomæner.

Ofte er der brug for op til 15 forskellige spændingsdomæner, som hver kræver en effektkonverter. Tilsammen optager de mange konvertere meget plads i mobilens trange indre. De fem forskeres konverter måler kun 2,0 x 2,2 mm, mens de nærmeste konkurrenters produkter måler mindst en halv gang mere på hver led. Når konverteren kommer i produktion, venter forskerne, at den også vil være billigere end konkurrenternes produkter.

Derfor er der stor interesse blandt hardwareproducenterne for at skabe min-

FOTO ACTIVECUBE

Fem unge forskere fra DTU har udviklet en ny teknologi, der gør det muligt at producere en lille, terningformet effektkonverter, som kun måler et par millimeter på hver led. Mobiltelefoner og laptops bliver stadig mindre, samtidig med at hastigheden øges, og nye funktioner tilføjes.

Derfor er der stor interesse for teknologien, som blev præsenteret på messen Danish IP Fair den 8. maj.

Mobiltelefoner fungerer ikke bare som telefoner, men er små kommunikationsog underholdningscentre med kamera, gps, internetbrowser, sensorer, gamingcenter og meget mere.

Energien til mobilens mange funktioner kommer enten fra et usb-stik forbundet med elnettet eller fra et batteri.

Hoá Lê Thanh

Yasser Nour

Dennis Øland Larsen

Ahmed Morsi Ammar

PRIVATFOTO

Verdens mindste konverter vil give mere plads inde i mobilen

Pere Llimós Muntal

dre effektkonvertere, og den store udfordring i den forbindelse er temperaturen. De små elektriske kredsløb bliver let meget varme, helt op til 80 grader, hvilket hverken er særlig behageligt, når man skal holde på mobilen, eller sikkerhedsmæssigt forsvarligt, da det øger risikoen for kortslutning og brand. „I vores teknologi anvender vi et nyt materiale som underlag for de elektriske kredsløb i konverteren, nemlig silicium.

Silicium forhindrer, at der dannes såkaldte hotspots med meget høje temperaturer. Den nye konverter bliver højst omkring 45 grader, og det er helt acceptabelt,“ siger postdoc Yasser Nour, DTU Elektro, der er en af forskerne bag den nye konverter. „Silicium har flere andre fordele, fordi det findes naturligt i rigelige mængder og derfor er både bæredygtigt og billigt at anvende,“ tilføjer han.

På underlaget af silicium integrerer forskerne de forskellige aktive og passive komponenter i konverteren. Det sker ved at bygge dem op tredimensionelt, lag på lag, nærmest ligesom med en 3D-printer.

Stor interesse fra virksomheder Der er et stort marked for den nye konverter, ikke blot i mobiltelefoner, men

også i eksempelvis bærbare computere, høreapparater eller wearables, der kontinuerligt måler data fra kroppen eller omgivelserne. „Disse elektroniske apparater har også behov for at kunne bearbejde en stadig større mængder data hurtigt. De kræver derfor mere strøm, samtidig med at de skal være så små som muligt. Det er her, vores nye teknologi virkelig kommer til sin ret,“ siger forsker Ahmed Morsi Ammar, der også har deltaget i udviklingen af konverteren.

Holdet bag projektet består af Yasser Nour, Ahmed Morsi Ammar, Pere Llimós Muntal, Dennis Øland Larsen og Hoá Lê Thanh. De arbejder i øjeblikket på at skabe deres egen virksomhed, og de første potentielle kunder har allerede meldt sig. Inden længe vil de få tilsendt et prøveeksemplar af konverteren, så de har mulighed for selv at teste den.

■■Få mere at vide Yasser Nour, postdoc, DTU Elektro, ynour@elektro.dtu.dk Ahmed Morsi Ammar, ph.d.-studerende, DTU Elektro, ammma@elektro.dtu.dk

Samarbejde med Roche for bedre sundhedsforskning AFTALE DTU og Roche har indgået en aftale om et samarbejde inden for især forskning og innovation.

Af Henrik Larsen

En etårig aftale mellem DTU og Roche i Danmark skal føre til et samarbejde om både medicinske og ikke-medicinske forskningsprojekter, styrkelse af startupmiljøer inden for life science og udvikling af viden om og forståelse af de nyeste idéer og koncepter inden for entrepenørskab.

Roche er et dansk datterselskab i den globale medicinal- og kemikaliekoncern F. Hoffmann-La Roche, der har hoved­sæde i Basel i Schweiz. Aftalen blev under­skrevet af DTU’s prorektor, Rasmus Larsen, og fra

Roche general manager R ­ ichard Wright og general manager Esther de Rooij. „DTU har i år etableret det nye institut DTU Sundhedsteknologi som en markant satsning på forskning, uddannelse og entreprenørskab rettet mod health caresektoren. Samarbejdsaftalen med Roche skal ses i dette lys. Vi har en stor forventning til, at DTU sammen med Roche kan bringe nye produkter og services til markedet til gavn for samfund, virksomhed og patienter,“ siger Rasmus Larsen. „Roche har en lang tradition for at indgå strategisk samarbejde med startups

og biotech-virksomheder, der udvikler inno­vative løsninger. Jeg er derfor særligt glad for, at aftalen lægger op til, at DTU vil assistere Roche med at finde potentielle nye samarbejdspartnere via spinouts,“ ­siger Richard Wright, som til daglig er administrerende direktør i Roche Pharma­ ceuticals danske afdeling og for Roche Inno­vation Center of Copenhagen.

Som led i samarbejdet vil DTU og ­Roche nedsætte et startup-panel, som bl.a. skal give Roche en bedre forståelse af idéudvikling og startups inden for områder af interesse for dem. På forskningsområ-

det vil DTU og Roche arbejde sammen om projekter af interesse for begge parter.

Det kan f.eks. være mikrobiom-projekter, kræftforskning og eventuelt andre sygdomsområder, som Roche forsker i.

Endelig vil der blive arrangeret et event for studerende, hvor forskere fra Roche vil fortælle om deres arbejdsmetoder inden for f.eks. personlig medicin, sundhedsdata og digital innovation.

■■Få mere at vide Rasmus Larsen, prorektor, DTU-provost@dtu.dk

Tiny power converter frees up space inside mobile phones

Roche collaboration for better health research

POWER Five young DTU researchers have de-

tween DTU and Roche Pharma A/S Denmark will see collaboration on both medical and non-medical research projects, strengthening of start-up environments in life science, and development of knowledge and understanding of the latest ideas and concepts in entrepreneurships.

veloped a new technology enabling them to produce a tiny cube-shaped power converter measuring as little as a couple of millimetres on each side. As mobile phones and laptops are becoming ever smaller, we are seeing increasing speeds and the addition of new fea-

tures. There is therefore great interest in the technology presented at the Danish IP Fair on 8 May. The energy source for mobile phones is either a USB cable plugged into a power socket—or a battery. But a mobile phone’s individual electronic components are powered by many different voltage domains.

AGREEMENT A one-year agreement be-

Roche is a Danish subsidiary in the global pharmaceutical and chemical group F. Hoffmann-La Roche headquartered in Basel, Switzerland. The agreement was signed

by DTU’s Executive Vice President, Provost, Rasmus Larsen, General Manager Richard Wright, and General Manager Esther de Rooij from Roche.

| FORSKNING / RESEARCH | 9

NR. 4·2019

Ny armeringsmetode kan forlænge broers levetid OPFINDELSE Et nyt forankringssystem til kulfiberarmering vil

kunne øge betonkonstruktioners levetid og bæreevne.

Af Line Reeh

Lektor Jacob Wittrup-Schmidt, DTU Byg, er forskeren bag et nyt forankringssystem til kulfiberarmering, som kan bruges til at forstærke og levetidsforlænge broer, siloer og andre bygninger. Systemet kan give brudstyrker, som er fem gange højere end stålarmering og skabe mulighed for, at man kan få varsling om brud, inden de indtræffer, hvilket ellers har været kulfiberarmeringens akilleshæl.

Der er netop søgt patent på opfindelsen, og udviklingen fortsættes nu i et samarbejde med firmaet S&P Reinforcement Nordic, som ejes af amerikanske Simpson Strong-Tie. Hos firmaet, som arbejder i 50 lande med levetidsforlængelse af bygninger og broer, ser man store perspektiver i Jacob Wittrup-Schmidts forskning: „På europæisk skala er anvendelsen af kulfiberforstærkning øget betragteligt det sidste årti, og det ser ud til at fortsætte, også uden for Europa. Fly-, bil- og vindmølleindustrien har været de helt store aftagere. Med de snart 25 års erfaring, vi har inden for feltet, ser vi et kæmpe potentiale og har store forventninger til det nye produkt. Vi glæder os meget til at få systemet i produktion og anvendelse,“ ­siger Morten Frost Kamphøvener, ingeniør og nordic sales manager i S&P Reinforcement Nordic.

KULFIBERKOMPOSITTER • Kan anvendes til at forstærke broer, siloer og lignende konstruktioner på land og off shore.

• Vejer kun 20 procent af stål og har en trækstyrke, som er fem gange højere.

• Har en meget høj korrosionsbestandighed.

Kernen i de patenterede opfindelser er innovative forankringsmekanismer til kulfiberarmering. Forankringen ­løser den udfordring, at kulfiber har en høj trækstyrke i fiberens retning, men er ­meget sårbar over for påvirkninger på tværs. Det gør det udfordrende at forankre armeringen uden samtidig at reducere kulfiberens styrke, fortæller lektor Jacob Wittrup-Schmidt: „Med vores nye forankringsmetoder kan vi kontrollere forankringens påvirkning af kulfiberkompositten, så den ikke mister styrke på grund af en uhensigtsmæssig fastholdelse. Samtidig kan vi udforme forankringen, så brudtyperne bliver mere varslede, inden brudlasten nås, hvilket gør mekanismen utrolig interessant, også ud fra et sikkerhedsperspektiv.“ Samtidig har det været et mål, at forankringen skal være nem og hurtig at montere på en konstruktion, så tidsforbrug og afledte gener for trafikken, f.eks. ved arbejde på en bro, minimeres. Forskningen bag de innovative løsninger er baseret på avancerede modelleringer og eksperimenter i de nyligt udvidede forsøgsfaciliteter på DTU Byg. Den nye forstærkningsmetode er designet til betonkonstruktioner, men forventes i nær fremtid også at blive testet som forstærkning af stålkonstruktioner.

Det kommer blandt andet til at foregå ved EMPA i Schweiz, som er en af de ledende testfaciliteter på verdensplan.

■■Få mere at vide Jacob Wittrup Schmidt, lektor, DTU Byg, jws@byg.dtu.dk

FOTO PANTHERMEDIA

En ny forstærkningsmetode til kulfiber kan gøre betonkonstruktioner stærkere.

A new method for carbon fibre reinforcement can make concrete structures five times stronger.

New reinforcement method can extend bridge life span INVENTIONS Associate Professor Jacob

Wittrup-Schmidt—DTU Civil Engineering— is the researcher behind a new anchoring system for carbon fibre reinforcement which can be used to reinforce and extend the life span of bridges, silos, and other structures. The system can provide tensile strengths five times

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1904

higher than steel reinforcement and offers the possibility of early warning of fractures—traditionally the Achilles’ heel of carbon fibre reinforcement.

A patent application has just been submitted for the invention, whose continued development is now secured.

Følg os på LinkedIn og læs mere på cgjensen.dk Send os din ansøgning på info@cgjensen

10 | INNOVATION / INNOVATION |

■ Kort nyt Idéer og forretning DTU-forskere coacher gymnasieelever Gymnasieeleverne, der vandt Stockholm Junior Water Prize-særprisen i konkurrencen Unge Forskere, skal coaches af DTU-forskere, før de skal forsvare de rød-hvide farver i en stor international konkurrence om vandteknologi og bæredygtighed i august.

Her skal de konkurrere mod andre gymnasieelever fra hele verden. De tre gymnasieelever vandt en særpris med et projekt om at identificere mikroplast i vand. DTU-deltagelsen er en del af et nyt projekt mellem DTU Miljø og Naturvidenskabernes Hus.

Eks-studerende vandt RoboCup-finale Det blev to tidligere DTU-studerende – Allan Ascanius og Per Jakobsen – der vandt årets udgave af DTU RoboCup, som sætter fokus på robotters udvikling. Niveauet var højt i konkurrencen, som blev afviklet på en bane, der bød på både kendte og nye udfordringer.

Blandt andet bestod forhindringerne i at køre op ad en trappe, over en vippe, få en golfbold i hul og give den gas på en syv meter lang racerbane.

Menneskers påvirkning af indeklima kortlægges Menneskers påvirkning af indeklimaet kortlægges for første gang i et storstilet forsøg på DTU. Over fem uger undersøger forskere, hvilke stoffer og kemiske emissioner, mennesker påvirker indeklimaet med. Forsøget udføres med avancerede instrumenter, der tidligere har været brugt til at måle det atmosfæriske klima og har registreret klimaændringer i Amazonas. Projektet ‘Indendørs kemiske humane emissioner og reaktivitet’, ICHEAR, udføres i klimakamre på DTU Byg.

NR. 4·2019

Armbind kan varsle livsfarlige nervesygdomme HELSE DTU kårerede Paragit Solutions som årets studenter-startup for deres sensor til tidlig varsling af Parkinsons sygdom, ALS og alzheimer.

Af Peter Aagaard Brixen

Fire nuværende og tidligere DTU-studerende har på eksprestid udviklet et armbind, der kan identificere livsvigtige informationer om sygdomme i bevægeapparatet. Idéen til en digital sensor, der kan varsle om muskelstivhed, langsomme bevægelser og rystelser, blev første gang pitchet i DTU Skylabs Open Innovationkonkurrence Oi-X i 2018. Ti måneder efter konkurrencen og efter en afstikker til Silicon Valley i USA er sensorarmbindet Paragit Sleeve klar til patentering, og inves­torerne står parat. „Det unikke i vores teknologi er, at vi er i stand til at måle muskelstivhed og adskille information om bevægelser fra andre støj-impulser i en sensor, som patien­terne kan have med hjem. Det åbner for helt nye muligheder for tidlig diagnostik af sygdomme i bevægeapparatet som Parkinsons sygdom og ALS, men også sygdomme som alzheimer,“ s­iger Mohammad Filfil, der læser kandidat på Elektroteknologi på DTU og er CEO i startup-virksomheden Paragit Solutions. „Derudover kan sensorarmbindet bruges til at vurdere effekten af medicin eller afprøve nye lægemidler, mens patien­terne er hjemme.“ De fire stiftere bag virksomheden, som er nuværende og tidligere studerende på DTU eller Copenhagen Business Academy, melder klart ud, at det kræver økonomiske ressourcer, hård disciplin og et usædvanligt sammenhold at holde fremdrift i projektet, samtidig med at de gør studierne færdige. Derfor er de alle fire

nærmest flyttet hjem i Mohammads forældres villa i Hvidovre, hvor de arbejder, spiser og børster tænder sammen. „Vi arbejder totalt koordineret og effek­tivt. Vi har en pagt om, at der ikke er nogen af os, der går ind i et forhold, fordi det kræver for meget tid og dedikation.

Og vi vælger at være fuldt dedikerede på det her projekt, så vi kan eksekvere ­vores milepæle i rigtig rækkefølge og meget hurtigt,“ siger Mohammad Filfil.

Test på patienter Idéen til Paragit-armbindet opstod oprindelig, fordi de studerende ville udvikle en sensor, som patienterne ubesværet kunne gå med eller tage med hjem, og som kunne samle data om deres bevægelser. Sensorerne i armbindet har i test på patien­ter været i stand til at adskille al støj fra omgivelserne og kan ifølge Mohammad Filfil opfange data om muskelstivhed, langsomme bevægelser og rystelser med 100 procents præcision.

Mohammad Filfil vurderer, at opfindelsen også kan anvendes til andre formål og f.eks. forbedre Apple Watchs nye feature til at måle hjerterytme ved at holde fingeren på uret. „Apples løsning har mødt en del kritik fra læger, som mener, at den ikke tager højde for signalstøj og derfor kan give misvisende meldinger. Her er der mulighed for, at vores teknologi kan give præcise målinger,“ siger Mohammad Filfil. Årets bedste i Silicon Valley Efter de fire stiftere af Paragit Solutions første gang pitchede deres idé til OiX i

SE VIDEO Se video med Årets studenterstartup 2019 kortlink.dk/y2m5

2018, tog Mohammad Filfil og Arvan Maani til USA for at tage kurser i udvikling af medical devices på San Jose State University. I slutningen af 2018 deltog holdet i Stanford Health Hackathon, og Paragit blev præmieret som årets bedste innovationsprojekt i Silicon Valley Innovation Challenge 2018.

Paragit Solutions har fået tilbud fra amerikanske investorer, som ønskede at investere 5 mio. dollar i selskabet, men de fire stiftere har ikke ønsket at afgive ejerandele, før deres data er valideret, og opfindelsen beskyttet af et patent.

■■Få mere at vide Mohammad Filfil, CEO, Paragit Solutions, filfil@paragit.com

48

patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet og frem til 15. maj 2019. I samme periode sidste år blev der indberettet 38 patentidéer.

■ News in brief DTU researchers to coach high school students · Former students win RoboCup final · Human impact on indoor climate is being mapped

FOTO KAARE SMITH

HOLDET BAG PARAGIT • Mohammad Filfil er bachelor i Elektroteknologi og læser kandidaten Elektroteknologi på DTU. • Arvan Maani er bachelor i Produktion og Konstruktion og læser kandidaten Konstruktion og Mekanik på DTU. • Wahib Joseph Abboud er bachelor i Kemi og Teknologi og kandidat i Materiale- og Procesteknologi fra DTU. • Li Ren Ou er tidligere studerende på Mobilitet, transport og logistik på DTU og bachelor i Logistik og Økonomi fra Copenhagen Business Academy.

Holdet bag det innovative armbind vil ikke have nye partnere ind, før patentet er i hus.

The team behind the innovative sleeve are not seeking new partners until they have secured the patent.

Sleeve can warn of potentially deadly neurodegenerative diseases HEALTH In record time, four current and for-

mer DTU students have developed a sleeve which can distinguish vital information about musculoskeletal diseases. The idea for a digital sensor that can warn of muscular rigidity, slow movements, and tremors was first pitched in DTU Skylab’s Open Innovation competition OiX in 2018. Ten months after the competi-

tion—and a side trip to Silicon Valley in the US—the sensor sleeve, Paragit Sleeve, is ready to be patented, with investors lining up to become involved.

“Our technology is unique in that it enables us to measure muscular rigidity and distinguish information about movements from other noise pulses in a sensor which patients

can take home. It opens up new possibilities for early diagnosis of diseases of the musculoskeletal system such as Parkinson’s disease and ALS, but also diseases such as Alzheimer’s,” says Mohammad Filfil, who is taking an MSc in electrical engineering at DTU and is CEO of the start-up company, Paragit Solutions.

FOTO PETER AAGAARD BRIXEN

| INNOVATION / INNOVATION | 11

NR. 4·2019

Startup vil udfordre de store med kunstige cannabis-stoffer

Bachelor­ studerende Jonathan ­Eggertsen Rørth undersøger, om svampen Penicillium kan bruges til batteri­ produktion.

Undergraduate student Jonathan Eggertsen Rørth will investigate whether the mould fungus Penicillium can be used for batteries.

SMERTELINDRING Med sine skræddersyede cannabis-stoffer er biotek-startuppen Octarine Bio på vej ind på et voksende marked for smertelindrende lægemidler.

Svampebatterier skal lagre alternativ energi STRØM Forskere fra DTU og Aalborg Universitet får

donation fra Novo Nordisk Fonden til udvikling af biologisk nedbrydelige batterier.

Forskere fra DTU Bioengineering og Aalborg Universitet er gået ind i jagten på at finde skimmelsvampe, der er særligt gode til at producere quinoner, en gruppe af organiske forbindelser, der kan bruges til at lagre energi. Forskerne har konstrueret en prototype af et svampebatteri, og med en ny donation på 15 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden sætter forskerne nu tempoet op i deres søgen efter egnede svampe. ”Der er stor interesse for, at vi får udviklet nye batterier, som kan erstatte giftige metaller som lithium, kobber og zink i batterier. Svampe-quinoner er et meget lovende alternativ, og i modsætning til tilsvarende stoffer udvundet fra olie er quinoner fra svampe 100 procent nedbrydelige,” siger Jens Christian Frisvad, professor på DTU Bioengineering og medansøger til forskningsprojektet ’Svampebatterier til lagring af bæredygtig energi’.

Idéen til at bruge svampe i batterier blev udviklet af forskere på Aalborg Universitet, men for at sætte farten op gik forskerne sammen med DTU, hvor de fik mulighed for at finde egnede svampe i DTU Bioengineerings store svampesamling.

Jens Christian Frisvad forklarer, at forskerne foreløbig har identificeret to svampe, der producerer store mængder quinoner, som kan bruges i enten plus- eller minuspolen af et batteri, hvor de kan ophobe eller aflade energi. Qui-

nonerne kommer fra de to skimmelsvampe Penicillium og Alternaria.

Forskerne på DTU Bioengineering skal i projektet screene et stort antal skimmelsvampe og finde de kandidater, som på en række parametre er de mest velegnede. Forskerne ser bl.a. på, om svampene producerer giftstoffer, som det senere kan være svært at komme af med. De genomsekventerer svampene for at afklare, hvilke svampe, der kan bruges i en industriel produktion, og endelig undersøger forskerne, hvordan quinonerne fra svampene kan oprenses. ”Vi har fokus på at fremstille batterierne så grønt som muligt, når det gælder produktion og bortskaffelse efter endt brug. Vi er nødt til at vide, om skimmelsvampenes quinoner er giftige, når de siver ned i jorden. Med den viden, vi har om svampe-metabolitter, så bliver de nedbrudt i jorden af bakterier, men disse miljøeffekter skal også beskrives i projektet,” siger Jens Christian Frisvad.

Svampebatterierne er såkaldte redox flow-batterier, der har særligt gode egenskaber, når det gælder lagring af store mængder energi. Derudover er de billige at producere og nemme at komme af med på en bæredygtig måde.

Derimod vil de være større end almindelige batterier.

■■Få mere at vide Jens Christian Frisvad, professor, DTU Bioengineering, jcf@bio.dtu.dk

Fungal batteries will store alternative energy POWER Researchers from DTU Bioengi-

neering and Aalborg University have joined the quest to find mould fungi that are particularly good at producing pigments—quinones—which can be used to store energy.

The researchers have designed a fungal battery prototype, and with a new donation of EUR 2 million from Novo Nordisk Foun-

dation, the researchers will speed up their search for suitable fungi.

“There is great interest in developing new batteries to replace batteries using toxic metals such as lithium, copper and zinc. And fungal quinones offer a very promising alternative,” says Jens Christian Frisvad, Professor at DTU Bioengineering.

FAKTA OM OCTARINE BIO

En ny startupvirksomhed, Octarine Bio, arbejder på at modificere gær og få det til at producere molekyler, der er bedre end dem, som findes i naturen. Virksomheden er baseret på forskning fra DTU Bio­ sustain og Københavns Universitet, og forskerne kan allerede producere nogle af de aktive stoffer, som findes naturligt i cannabisplanten. Og så har de også identificeret omkring tusind nye stoffer med kommercielt potentiale.

I løbet af de seneste år har flere indholdsstoffer i cannabisplanten, der også kaldes cannabinoider, været omgærdet med stor interesse. Især stofferne THC og CBD har tiltrukket sig opmærksomhed, da det er påvist i flere undersøgelser, at de har en stærk effekt ved behandling af epilepsi, kronisk smerte og muskelspasticitet.

Men selvom de fleste synes enige om, at THC og CBD har stort potentiale i behandlingsøjemed, er der også udfordringer ved disse stoffer. „Stofferne optages ikke særlig godt i kroppen og de er kun tilgængelige i meget små mængder i planten. Hos Octarine Bio stræber vi efter at modificere gærceller og gøre dem i stand til at producere nye varianter af disse stoffer, der optages bedre i kroppen, hvilket resulterer i et bedre lægemiddel,“ siger medstifter af Octarine Bio og postdoc på DTU Biosustain Nicholas Milne.

Stiftet i 2018 af Nicholas Milne og Nethaji Gallage for at kommercialisere udviklingen af en lang række værdifulde produkter, der stammer fra planter.

Nicholas Milne er ekspert i at modificere gær og få det til at producere en række forskellige stoffer og har samtidig stor erfaring med fermenteringsprocesser. Nethaji Gallage er plantebiokemiker og ekspert i at lave såkaldt biosyntetiske veje for bæredygtig produktion af stoffer fra planter.

Går andre veje Store velfinansierede biotek-virksomheder som Amyris og Gingko arbejder allerede på at flytte gener fra cannabisplanten og indsætte dem i gær for at kunne proFOTO ANDERS MØNSTED

Af Peter Aagaard Brixen

Af Anders Østerby Mønsted

Med deres kunstige cannabisstoffer vil Nicholas Milne og Nethaji Gallage søge at komme ind på milliardmarked.

With their artificial cannabis substances, Nicholas Milne and Nethaji Gallage are seeking to enter the billion-dollar pain-relief market.

ducere cannabisplantens indholdsstoffer ad kunstig vej.

Octarine Bio ønsker dog ikke blot at fokusere på de allerede eksisterende indholdsstoffer i cannabisplanten, men vil også producere helt nye cannabinoider, der er for svære at lave ved kemisk syntese. Virksomheden ønsker at kortlægge de såkaldt biosyntetiske veje og derved udnytte gærs evne til at producere stoffer bæredygtigt gennem fermentering (gærings­processer, red.). „Vi har identificeret omkring tusind nye stoffer, som vi kan producere. Øvelsen bliver nu at udvælge de stoffer med størst kommercielt potentiale og fokusere på at lave dem rigtig godt, til gavn for farmaindustrien og patienterne,“ siger Nicholas Milne.

Første skridt på vejen For at ruste virksomheden til at blive en sund forretning på sigt er Octarine Bio blevet en del af BioInnovation Institutes program for forretningsudvikling. „Lige nu har vi en god idé, en lille smule IP (intellektuel ejendomsret, red.) og nogle interessante teknologier, men vi skal have lavet en forretningsmodel og blive klogere på, hvad markedet efterspørger,“ siger Nicholas Milne.

Selvom Octarine Bio stadig er en biotek-baby, så kan det blive en interessant virksomhed at følge, da markedet for cannabinoider i 2030 forventes at være 50 mia. dollar.

■■Få mere at vide Nicholas Milne, postdoc, DTU Biosustain, nicmil@biosustain.dk Nethaji Gallage, postdoc, KU, nethaji@plen.ku.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1904 Start-up to challenge big guns with artificial cannabis substances PAIN RELIEF A new start-up, Octarine Bio,

is working to modify yeast, causing it to produce molecules that are better than those found in nature. The company, which is based on research from DTU Biosustain and University of Copenhagen, is already producing

some of the active substances found naturally in the cannabis plant. Octarine Bio has also identified around a thousand new substances with commercial potential.

12 | INNOVATION / INNOVATION |

NR. 4·2019

Nu bliver iværksætternes legeplads tre gange større SKYLAB Udvidelsen af DTU Skylab er gået i gang. I 2020 vil det samlede areal være 4350 kvm.

Af Peter Aagaard Brixen

Entreprenørerne er gået i gang med udvidelsen af innovationshubben DTU Skylab, der bliver udbygget til næsten tredobbelt størrelse. Visionen for det nye DTU Skylab er at engagere studerende, forskere, iværksættere og erhvervsliv i et åbent tværfagligt økosystem for teknologi og forretning. „Vi glæder os til at se den nye bygning tage form, så vi kan matche efterspørgslen

FAKTA OM DET NYE DTU SKYLAB • Ny tilbygning: ca. 2.800 kvm • Areal efter udbygning: 4.350 kvm • Budget for udbygning: 99 mio. kr.

• Byggeperiode: 2019-2020 • Totalrådgiver: Rørbæk & Møller • Arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører.

blandt studerende, forskere og virksomheder. DTU står bag to nye virksomheder om ugen, og udbygning af DTU Skylab og oprettelsen af det nye Center for Entrepreneurskab er hjørnestenene i DTU’s styrkelse af rammerne for iværksætteri blandt studerende og ansatte,“ siger Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entreprenørskab på DTU. Hovedelementerne består af et developer-floor, hvor der kan arbejdes med projekter og prototyper, og hvorfra der er adgang til laboratorier, 3D-printlab og værksteder. Det store rum bliver en hybrid mellem et auditorium eller event­ område kombineret med forskellige typer af kontor- og arbejdsområder, mødesteder og café.

På indholdssiden vil brugerne af det nye DTU Skylab finde et business lab, hvor virksomheder kan komme på forkant med at håndtere markante foran-

dringer i teknologi og marked. Og i et nyt stort tech lab kan brugerne bygge prototyper i stor skala og udvikle projekter til konkrete løsninger og startups.

Den nye bygning opføres som en komposition af stablede bokse, der danner en naturlig helhed sammen med den eksisterende bygning. Når bygningen er færdig, vil den, sammen med de nuværende faciliteter og DTU Skylabs food lab, opleves som en stor multifunktionel organisme med rum, der kan tilpasses nye aktiviteter og funktioner.

Succes giver vokseværk DTU Skylab har været så stor en succes, at de nuværende rammer ikke kan imøde­ komme det høje aktivitetsniveau fra forskere og studerende. I 2017 blev der bygget over 300 prototyper i i værkstederne, og over 150 startups og pre-startups fra primært studerende fik sparring og hjælp.

Ud over de studerende har virksomheder og forskere med innovation på agendaen vist en stadig stigende interesse for at være en del af økosystemet omkring DTU Skylab.

Udbygningen blev i 2017 mulig efter en donation på 80 mio. kr. fra den A.P Møllerske Støttefond og yderligere 19. mio. kr. fra DTU. DTU underskrev i april hovedentreprisekontrakt med N.H. Hansen & Søn A/S, som er gået i gang med at opføre de nye bygninger.

Bygningen bliver som den første på DTU DGNB Guld-bæredygtighedscertificeret.

■■Få mere at vide Nina Tholstrup, projektleder, Campus Service, nitol@dtu.dk

Entrepreneurs’ playground triples in size SKYLAB Contractors have begun the ex-

pansion of the innovation hub DTU Skylab, which will almost triple in size. The vision for the new DTU Skylab is to actively involve students, researchers, entrepreneurs, and the business sector in an open interdisciplinary ecosystem for technology and business.

“We look forward to seeing the new build-

ing take shape, so we can match the demand among students, researchers, and businesses.

DTU is currently establishing new businesses at a rate of two a week, and expansion of DTU Skylab and the establishment of the new Centre for Entrepreneurship are the cornerstones of DTU’s strengthening of the framework for entrepreneurship among students and em-

ployees,” says Marianne Thellersen,Director for Innovation and Entrepreneurship, Senior Vice President.

The main elements consist of a developer floor where students and lecturers can work on projects and prototypes and access to laboratories, 3D print lab, and workshops. The large room will be a hybrid between a lecture

theatre or event area combined with different types of offices and work areas, meeting places, and a café. On the content side, the new DTU Skylab will house a ‘business lab’, in which enterprises can be at the cutting edge in handling significant technology and market changes— and a new large ‘tech lab’ will enable users to build large-scale prototypes.

ILLUSTRATION RØRBÆK & MØLLER ARKITEKTER

Fra det nye Skylabs developer-floor bliver der adgang til laboratorier, 3D-printlab og værksteder.

The new Skylab’s developer floor will provide access to laboratories, 3D print lab, and workshops.

| INNOVATION / INNOVATION | 13

NR. 4·2019

EnergyLab Nordhavn vandt dansk designpris

■ Over grænsen Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Henrik Larsen

Finsk forskning i internet for hunde

PRISVÆRDIG EnergyLab Nordhavn fik Danish Design Award 2019 i

kategorien ’Visionary Concepts’.

EnergyLab Nordhavn er et visionært koncept, men ikke et fysisk objekt, man umiddelbart ville tænke på som kandidat til en designpris. Alligevel blev projektet vinder af Danish Design Award 2019, kategorien ’Visionary Concepts’. Projektet handler om i et samarbejde mellem forskere og danske energivirksomheder at udvikle og demonstrere løsninger til et fremtidigt fleksibelt og intelligent energisystem. Og det er lykkedes for designerne KIRT X THOMSEN at visualisere mange af de nyskabende løsninger, der ellers bliver gemt væk på lofter og i vægge og kældre.

Juryen begrundede valget således: „EnergyLab Nordhavn har designmæssig relevans, fordi design også handler om samarbejde og om at skabe synergier for at nå et fælles mål. Slutresultatet er ikke direkte synligt, men en designtilgang er afgørende i dette projekt. En radikal, fælles indsats for at samarbejde er nødvendig, hvis vi skal sikre fremtidens energiforsyning“.

Projektleder Christoffer Greisen siger:

„Vi er stolte af at modtage denne pris. Det kan være svært at sparke dæk på vores løsninger, men en af dem er allerede bragt videre til 7000 boliger på Østerbro som en del af HOFOR’s ønske om at reducere brugen af fossile brændsler. En sådan indvirkning ville ikke være mulig uden EUDP’s beslutning om at støtte projektet.“ Konkurrenterne i kategorien var: The Climate Tile, New Zealand Hospital og ECCO. EnergyLab Nordhavn-projektet er ledet af Center for el og energi, DTU Elektro, og støttet af EUDP. Det slutter i efteråret 2019. De endelige resultater og anbefalinger vil blive præsenteret på en konference i København i begyndelsen af oktober.

Blockchain skal sikre eksamensbeviser I et nyt projekt arbejder tyske TUM sammen med bl.a. MIT, Harvard og UC Berkeley og flere europæiske universiteter om at udvikle en global standard for sikker udveksling af beviser for akademiske resultater. „Mens digitale teknologier har haft en enorm indflydelse på forskning, undervisning og læring, er der kun sket små fremskridt for at gøre dokumenter mere sikre og nemmere at kontrollere.

Det vil vi ændre med de nyeste blockchain- og certificeringsteknologier,“ siger dr. Hans Pongratz, senior vice president for IT Systems and Services ved TUM. Læs mere på kortlink.dk/xucx.

■■Få mere at vide Christoffer Greisen, projektleder, DTU Elektro, cgre@elektro.dtu.dk Besøg showroom for EnergyLab Nordhavn-projektet på Sundkaj 7, 2150 Nordhavn. Åbent kl. 11.00-15.00 i weekenden 25.-26. maj 2019 som en del af Bæredygtig Weekend organiseret af By & Havn.

Trænings-app skal måle blod og sved FOTO PER BROMAND NØRGÅRD

Alle 20.000 deltagere i Stockholm Marathon i 2018 kan sikkert stadig huske, hvor varmt det var 2. juni. Mange måtte opgive at fuldføre på grund af det varme vejr. Nu har forsker Gaston Crespo og hans kolleger ved svenske KTH udviklet en måleteknologi, der kan hjælpe sportsudøvere ved at registrere bl.a. nyreinsufficiens og dehydrering. Elektrokemiske sensorer, der fastgøres til huden eller væves ind i tøjet, tager målinger af blodet og sveden, som sendes til en app på mobilen. Teknologien vil også kunne anvendes på hopitaler og klinikker.

Hvordan kan fremtidens byer få rent vand? Hvilke strategier kan forhindre oversvømmelser? Schweiziske EPFL har åbnet et Habitat Research Center, som skal studere naturens rolle i byer. Naturens rolle i byen er af afgørende betydning for Paola Viganò, direktør for centeret og professor i byteori og bydesign: „Det billede, vi har af byer i dag, giver ikke plads til at forbinde dem med floder, skove og søer. Tværfagligt samarbejde er den eneste måde, vi kan komme på innovative idéer på dette område vi vil have vores forskning til at ændre paradigmer.“ Læs mere på kortlink.dk/xucw.

3D-hologrammer på ultratyndt display Forskere ved sydkoreanske KAIST har designet et ultratyndt display, der kan projicere dynamiske, flerfarvede 3D-holografiske billeder.

Systemets vigtigste komponent er en tynd film af titanium fyldt med små huller, som netop svarer til hver pixel i et LCD-panel.

Denne film fungerer som en ‘foton-si’, hvor hvert hul diffrakterer lys, hvilket resulterer i et højopløst 3D-billede. Hele systemet er lavet med et 1,8-tommers LCD-panel med en opløsning på 1024 x 768. Titaniumfilmen, der er fastgjort til bagsiden af panelet, er 300 nanometer tyk.

EnergyLab Nordhavn won Danish Design Award

■ Cross borders

PRIZEWORTHY EnergyLab Nordhavn is a visionary

News from DTU partners

concept—not a physical object you would automatically consider for a design award. Nevertheless, the project won the Danish Design Award 2019 in the category ‘Visionary Concepts’. The project is centred around a collaboration between researchers and Danish energy companies with the aim of developing and demonstrating solutions for a flexible and intelligent energy system of the future. And the

designers KIRT X THOMSEN have managed to visualize many of the innovative solutions that would otherwise be hidden away in attics, on walls, and in basements.

The jury justified its decision as follows: “EnergyLab Nordhavn has design relevance because design is also about cooperation and creating synergies in order to achieve a common goal. The end result is not directly visible, but a design approach is crucial in this project.

Finnish research in internet for dogs · Blockchain to safeguard diplomas · Training app to measure blood and sweat · Nature’s role in cities to be investigated · 3D Holograms on ultra-thin display

FOTO PANTHERMEDIA

Naturens rolle i byer skal undersøges

Christoffer Greisen, Per Bromand Nørgård, Morten Herget Christensen, Rune Kirt og Mads Thomsen modtog Danish Design Award 2019 ved prisuddelingen 13. maj.

Christoffer Greisen, Per Bromand Nørgård, Morten Herget Christensen, Rune Kirt, and Mads Thomsen received the Danish Design Award 2019 at a ceremony on 13 May.

FOTO PANTHERMEDIA

Af Jeanette Irene Nielsen

Hunde, der ikke møder andre hunde, kan være tilbøje­lige til at udvikle negativ og problematisk adfærd. For at hjælpe de ensomme hunde er to forskere fra finske Aalto begyndt at under­søge hund/computer-interfaces for at forsøge at udvikle et ’hundtil-hund-internet’. Den ene af de to forskere, Dr. Hirskyj-Douglas, har allerede undersøgt computerskærme, der kan kontrolleres af hunde, og for tiden udvides denne forskning til hund-til-hundkommunikation. Læs mere på kortlink.dk/xudc.

14 | UDDANNELSE / EDUCATION |

■ Kort nyt Studier og navne Fiskeriuddannelse godkendt Den nye diplomingeniøruddannelse Fiskeri­teknologi nu er godkendt og udbydes med start dette efterår. Uddannelsen er tæt knyttet til Grønland, og de tre første semestre foregår på ARTEK – Campus Sisimiut i Grønland. Men med sit brede fokus på udvikling og sikring af et bæredygtigt fiskerierhverv vil den være lige så relevant i resten af verden.

Og på de sidste tre semestre kan man tage på udveksling overalt, hvor fiskeri spiller en rolle.

NR. 4·2019

Tag en uddannelse i selvkørende robotter AUTO Fra efteråret 2019 udbyder DTU kandidatuddannelsen Autonome Systemer.

Den får fokus på robotter og automatiserede enheder.

Bæredygtige verdensmål bliver del af ph.d.uddannelsen

Design og håndtering Man kan komme fra flere forskellige fagområder til kandidatuddannelsen Auto-

Industri 4.0 Ifølge Ole Ravn vil det ikke blive svært for de nye kandidater at finde beskæftigelse.

FOTO PANTHERMEDIA

Studenterorganisationer kan nu søge midler hos Fonden for Entreprenørskab til at arrangere aktiviteter, der sætter fokus på entreprenørskab. Der kan søges op til 20.000 kr. Deadline for ansøgninger er den 5. september kl. 12.00.

Studerende på DTU har hidtil haft mulighed for at specialisere sig i automation og robotteknologi under uddannelsen Elektroteknologi, men nu får området sin egen kandidatuddannelse under navnet Autonome Systemer. „Vi ser en enorm udvikling inden for robotteknologien og videreudviklingen af robotter til enheder, der selv kan finde ud af at gøre ting, fra droner og undervandsrobotter til selvkørende biler og autonome skibe. Der er et kæmpe behov for kandidater på dette område,“ siger professor Ole Ravn fra DTU Elektro.

På den baggrund har DTU gennem nogle år udviklet den nye uddannelse, og nu har den fået et ekstra skub ved sammenlægning med en tilsvarende uddannelse, der gennem nogle år har været udbudt af Aalborg Universitet Campus Sydhavnen. To lektorer og en adjunkt er flyttet derfra til DTU, og 21 AAU-studerende vil til efteråret fortsætte deres uddannelse på DTU.

nome Systemer. Det vil være relevant både med en elektro-, compute-, it- og mekanik-baggrund, og man kan også komme fra Management.

For nogle kan der måske blive tale om, at de skal supplere deres baggrundsviden lidt, f.eks. med mere viden om at programmere. Men der vil som på alle DTU’s uddannelser blive et stort element af valgfrihed, så man kan tilpasse uddannelsen til individuelle ønsker og interesser.

De studerende skal lære at designe og håndtere de samlede autonome systemer og – nok så vigtigt - hvordan man at sørger for, at de er pålidelige og løbende kan overvåges, så man kan gribe ind, hvis noget går galt. „Man skal altså både være kreativ og fingernem og have lyst til at få kompetencer inden for forskellige grene af inge­niørvidenskaben,“ sammenfatter Ole Ravn og lover gode faciliteter til at afprøve systemerne.

Blandt andet er det planen at opføre en ny testhal, hvor man kan flyve med droner.

Fondsmidler til studenterorganisationer

I ugerne 28, 29 og 30 køres der med nedsat bemanding, og man må derfor forvente en længere sagsbehandlingstid.

Fisheries Technology programme approved · Funding for student organizations · Sustainable development goals to be part of PhD programme · Summer staffing for Office for Continuing Education

■■Få mere at vide Ole Ravn, professor, DTU Elektro, or@elektro.dtu.dk Lazaros Nalpantidis, lektor og studieleder, DTU Elektro, lanalpa@elektro.dtu.dk

Ny uddannelsesretning skal under­ støtte industri 4.0-bølgen, der kræver viden om robotter og autonome systemer.

New study programme to support the industry 4.0 wave, which requires knowledge of robots and autonomous systems.

Sommerbemanding på Efteruddannelseskontoret

■ News in brief

Der er et voksende marked for robotter og selvkørende systemer og dermed for folk, som kan designe og udvikle dem.

I mange brancher arbejder man på at automatisere de hårdeste processer i produktionen, f.eks. på slagterierne. Automatiserede processer kan desuden give mere ensartede produkter, som ­løbende kan kvalitetsvurderes. Også droner til inspektion af alt, fra vindmøller i luften til fiskestimer i vandet, er i stærk vækst.

Hele industri 4.0-bølgen kræver kort sagt kandidater med viden om robotter og autonome systemer.

Uddannelsen er normeret til to år, og der er meget basisstof at sætte sig ind i. „De studerende får travlt, men det er vores erfaring, at når de ser, hvilke spændende ting de kan skabe, og hvordan de kan være med til at løse nogle problemer for rigtige mennesker, så er motivationen stor for at få lært sig den basale teori. Og der er virkelig fremtid i dette fag,“ siger Ole Ravn.

FOTO KAARE SMITH

Ph.d.-studerende ved DTU skal kende FN’s udviklingsmål (SDG) og kunne sætte deres projekt ind i en SDG-kontekst. Det er nu blevet et krav til alle ph.d.-studerende indskrevet 1. april 2019 eller derefter. Som en del af det obligatoriske SDG-kursus skal de studerende formidle deres forskning internt, f.eks. ved et institutseminar eller en konference, eller eksternt på et af de danske gymnasier. Kurset og formidlingsformen udvikles i et pilotprojekt med 50 ph.d.-studerende og 50 gymnasier fra april 2019 til juli 2020.

Af Marianne Vang Ryde

New autonomous robots programme AUTO Students at DTU have so far had the

opportunity to specialize in automation and robot technology on the Electrical Engineering study programme, but now the area is getting its own MSc programme: Autonomous Systems.

“We’re seeing a huge development in robot technology and the further development of ro-

bots into units that can figure out how to do things—from drones and underwater robots to self-driving cars and autonomous ships.

There is a huge demand for graduates in this area,” says Professor Ole Ravn from DTU Electrical Engineering.

DTU has therefore spent several years developing the new study programme, which

has gained further traction as a result of its merger with a similar programme offered for some years by Aalborg University, Sydhavnen Campus.

Two associate professors and an assistant professor have moved from Aalborg University to DTU, and this autumn 21 of their students will continue their education at DTU.

| UDDANNELSE / EDUCATION | 15

NR. 4·2019

FOTO EHRHORN HUMMERSTON

Ny master i cybersikkerhed OPGRADERING Ny efteruddannelse skal bygge bro mellem

it-teknologi og ledelse.

Af Jesper Spangsmark Nielsen

Nye digitaliseringsteknologier, nye ­typer af it-kriminalitet og et generelt stigende niveau af angreb på virksomheders data og it-systemer stiller stadig større krav til dansk erhvervslivs kompetencer inden for cybersikkerhed.

Særligt er der behov for medarbejdere og ledere, som kan træffe strategiske beslutninger og drive virksomhedens udvikling på it-sikkerhedsområdet.

Derfor har DTU i samarbejde med repræsentanter for erhvervslivet udviklet og netop fået akkrediteret efteruddannelsen Master i Cybersikkerhed, der kombinerer ledelsesdiscipliner med indsigt i nye teknologier, risici og mulig­heder. „Med Master i Cybersikkerhed trækker DTU på sit internationalt

Studerende kårer DTU i imageundersøgelse ØNSKEJOB De ingeniørstuderende ser DTU som den mest attraktive arbejdsplads.

Af Henrik Larsen

DTU har erobret førstepladsen blandt studerende i Ingeniørens imageundersøgelse 2019. Det er første gang siden 2013, at tiltroen til DTU som et karrierefremmende og udviklende sted været så stærk blandt de studerende. Årsagen er ifølge Ingeniøren et målrettet fokus på innovation og bæredygtighed.

Dekan for kandidat- og ph.d.-uddannelserne, professor Philip John Binning siger til Ingeniøren, at det ikke er nogen tilfældighed, at DTU er så populær blandt de studerende. „Før 2013 havde vi ikke et medlem af direktionen, der var ansvarlig for innovation. Så i forhold til innovation har vi fået et øget fokus. Vi har altid arbejdet med at skabe virksomheder og arbejdspladser, men vi er blevet meget mere konsekvente gennem eksempelvis Skylab,“ siger han til Ingeniøren.

Koncerndirektør for innovation og entreprenørskab Marianne Thellersen siger til Ingeniøren, at hun er stolt af DTU Skylabs resultater og den måde, hvorpå mødestedet bliver brugt af både studerende og engagerede folk udefra. „Det er først og fremmest et læringsmiljø, hvor det er tilladt at fejle. Men mange bruger idéen og drømmen om en startup som gulerod,“ siger Marianne Thellersen om innovationsværkstedet.

DTU scorer førstepladsen på 11 ud af 12 parametre – kun på „Løn og goder“ bliver det til en 7. plads.

Blandt de uddannede ingeniører kåres Novo Nordisk for 19. år i træk som den mest attraktive arbejdsplads.

■■Få mere at vide Marianne Thellersen, koncerndirektør, mthel@dtu.dk

Students name DTU in image survey DREAM JOB DTU has scored first place

among students in the engineer magazine Ingeniøren’s image survey 2019. This is the first time since 2013 that confidence in DTU as a career-promoting and stimulating workplace has been so strong among students. According to Ingeniøren, the reason for this is DTU’s targeted focus on innovation and sustainability.

Dean of Graduate Studies and PhD Programmes, Professor Philip John Binning, says to Ingeniøren that it is no coincidence that DTU is so popular among students.

“Prior to 2013, we didn’t have a member of the Executive Board responsible for innovation, so as far as that goes, we’ve intensified our efforts.“

aner­kendte forskningsmiljø og sine erfaringer som Danmarks største udbyder af kurser inden for cybersikkerhed for at sammensætte en ambitiøs masteruddannelse på højeste niveau,“ forklarer programleder Christian D. Jensen.

De studerende får et solidt teknisk og organisatorisk grundlag for at træffe strategiske it-sikkerhedsbeslutninger, og uddannelsen henvender sig til medarbejdere fra projektlederniveau til direktion, afhængigt af virksomhedens størrelse og fokus på it-området.

Uddannelsen tager to år med et forventet studieomfang på ca. 20 timer om ugen.

■■Få mere at vide Christian D. Jensen, DTU Compute, cdje@dtu.dk

Lars Christoffersen udnævnt til dekan LEDELSE Direktøren for DTU Diplom er udpeget som ny

dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø.

Af Henrik Larsen

Lars Dyreborg Christoffersen er med virkning fra 29. maj udnævnt til stillingen som dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø på DTU. Han har siden januar 2019 været konstitueret i stillingen. „Lars er en særdeles erfaren leder, og han har gennem de senere år som chef for DTU Diplom opnået en stor viden om DTU og de problemstillinger, der er i en kompleks organisation som vores.

Lars har et klart billede af de kommende års udvikling med en fortsat styrkelse af bacheloruddannelserne og studiemiljøet. Jeg glæder mig til samarbejdet,“ siger DTU’s rektor, Anders Bjarklev.

Lars Christoffersen vil fungere som konstitueret direktør for DTU Diplom, indtil hans afløser er fundet.

Lars Christoffersen kom til DTU i 2013 som chef for den nyoprettede enhed DTU Diplom på DTU Ballerup Campus, der var blevet til efter en fusion mellem DTU og Ingeniørhøjskolen

New Master’s programme in cyber security UPGRADE New digital technologies, new

types of cybercrime and a general increase in threats to data and IT systems are driving corporate demand for cybersecurity talent in Denmark.

i København. Han kom fra en stilling som udviklingschef i rådgivningsvirksomheden Alectia.

Han er uddannet civilingeniør fra DTU i 1991, og efter et år som forskningsassistent på DTU blev han ansat i rådgivningsvirksomheden Birch & Krogboe, der i 2008 skiftede navn til Alectia.

I 2000 blev han udnævnt til fagchef, og fra 2004 til 2012 opbyggede han som afdelingsleder tre nye afdelinger i Alectia. Fra 2008 var Lars Dyreborg Christoffersen som udviklingschef ansvarlig for den faglige og forretningsmæssige udvikling i Alectias byggeridivision.

Lars Christoffersen efterfølger Martin Vigild, der fratrådte stillingen som bachelordekan i januar 2019.

■■Få mere at vide Anders Bjarklev, rektor, dtu-rektor@dtu.dk Lars Dyreborg Christoffersen, bachelordekan, dtu-bdean@dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1904

Lars Christoffersen new Dean

APPOINTMENT Lars Dyreborg Christoffersen has been appointed Dean of Under­ graduate Studies and Student Affairs at DTU with effect from 29 May. He has been acting dean since January 2019.

16 | UDDANNELSE / EDUCATION |

NR. 4·2019

Hvorfor studere olie og gas når vind er det nye sort?

STUDIEVALG Michael og Natalia er snart færdige med kandidatuddannelsen Olie- og Gasteknologi. ”På vejen til et

bæredygtigt samfund er olien nødvendig,” siger de.

Af Marianne Vang Ryde

Bekymringen for klodens fremtid er stor blandt unge mennesker, og de fleste DTU-studerende retter deres fokus mod udvikling af bæredygtig teknologi og CO2-frie energikilder. Men der er også nogle, som drømmer om en fremtid i olie- og gassektoren. To af dem er danske Michael Gram Sieverts og polske Natalia Krygier, der i løbet af sommeren afslutter deres kandidatuddannelse i Olie- og Gasteknologi.

Men hvorfor vælge en uddannelse med fokus på en teknologi, der sandsynligvis er på vej ud? Michael og Natalia svarer begge, at det har været vigtigt for dem at komme til at beskæftige sig med energi. „Næst efter data er energi den vigtigste handelsvare i verden,“ siger Natalia. „Vi ville selvfølgelig alle sammen helst leve i en bæredygtig verden, og det arbejder vi også hen imod. Men vi må se i øjnene, at olie og gas vil være nødvendigt de næste 40 eller 50 år. Hvis man tænker på udviklingslande som Indien eller landene i Afrika, så har de i hvert fald stadig brug for konventionelle energikilder.”

For Michael har interessen for kemi og geologi spillet en rolle i hans valg af uddannelsesretning: „Jeg har altid gerne villet arbejde med noget, der var vigtigt, og olie- og gasteknologiuddannelsen kan desuden forene mine interesser for kemi og geologi. Og så var det da også tiltrækkende, at olie­ ingeniører hører til blandt de bedst betalte,“ tilføjer han med et skævt smil.

De to kandidatstuderende siger samstemmende, at de har en fornemmelse af, at hele verden ligger åben for dem.

Olie- og Gasteknologi er nemlig ikke en meget specialiseret uddannelse, som kun retter sig mod olieindustrien, den dækker i virkeligheden et meget bredt spekter af ingeniørkompetencer. „Vi ved noget om kemi, geologi, modellering, mekanik og flow og har også management på skemaet, så vi står på et meget bredt fundament.“ Bliver i oliebranchen Natalia tog sin bachelor i hjemlandet ­Polen. Hun overvejede at tage kandidaten i enten Norge eller England, der begge har store olieindustrier, men valgte DTU,

fordi hun så, at her tilbød man et fleksibelt og interdisciplinært studium, hvor hun kunne skræddersy sin uddannelse efter sine særlige behov og interesser.

Selv om deres kompetencer rækker ud over, hvad der efterspørges i olieindustrien, er Michael og Natalia indstillet på, at det er dér, de skal hen. Natalia har faktisk allerede fået foden indenfor hos ­Maersk Drilling, hvor hun efter en periode som studentermedhjælper blev ansat i en fuldtidsstilling, som hun nu klarer, samtidig med at hun færdiggør sit speciale.

Også for kvinder Michael valgte også olie og gas-uddannelsen, fordi han vidste, den ville bringe ham ud i verden. „Jeg har rejst meget med rygsæk, men jeg vil rigtig gerne også prøve at bo længere tid udenlands, og det kan man meget let komme til med den uddannelse. Jeg har især kig på Sydamerika og tænker på at søge job hos Ecopetrol i Colombia,“ siger han.

Også Natalia er opmærksom på, at der er brug for olieingeniører i hele verden.

SE VIDEO Se video om Olie- og Gasteknologi kortlink.dk/y2m8

„Og selv om kvinder stadig er i undertal både på uddannelsen og i industrien – eller måske netop derfor – har jeg haft det fantastisk som pige. Man får en masse positiv opmærksomhed, og man er efter­ spurgt på arbejdspladserne.“

■■Få mere at vide Natalia Krygier, studerende, s172401@student.dtu.dk Michael Gram Sieverts, studerende, migsi@dtu.dk

Michael er en af ganske få danske studerende på Olie- og Gasteknologi.

Både han og Natalia fra Polen ønsker en international karriere.

Michael is one of very few Danish students on the MSc programme in Petroleum Engineering. Both he, and Natalia from Poland, want an international career.

Why study petroleum engineering when wind energy is the new gold?

CHOICE OF STUDY Concern for the planet

is high among young people, and most DTU students direct their focus towards the development of sustainable technology and CO2free energy sources. However, there are also some who dream of a future in the oil and gas industry. Two of them are Michael Gram Sieverts from Denmark and Natalia Krygier from

Poland, both of whom will complete their MSc in Petroleum Engineering this summer.

But why choose a programme focusing on a technology that is likely to be phased out?

Michael and Natalia both agree that it was important for them to study energy.

“After data, energy is the most important commodity in the world,” says Natalia. “We

would, of course, all prefer to live in a sustainable world, and we are also working towards this goal. But we must face the fact that oil and gas will be necessary for the next 40 or 50 years. If you think of developing countries such as India or countries in Africa, they will definitely still need conventional energy sources.”

For Michael, his interest in chemistry and geology played a role in his choice of study programme: “I’ve always wanted to work with something that was important, and the petroleum engineering degree programme can combine my interests in both subjects.

| UDDANNELSE / EDUCATION | 17

NR. 4·2019

Andrea, Reem og Sara med deres pris. Til venstre Roberto Flore, leder af DTU Skylab Food Lab. Andrea, Reem, and Sara with their prize. From the left—Roberto Flore, Head of DTU Skylab’s Food Lab.

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Genbrug fra kikærter blev til vegansk dessert ECOTROPHELIA En vegansk mousse baseret på kogevand fra kikærter vandt konkurrence om innovative og bæredygtige fødevarer.

Af Peter Aagaard Brixen

En vegansk dessert baseret på genbrug af kogevand fra kikærter fik førstepladsen i DTU’s fødevareinnovationskonkurrence Ecotrophelia. Veganske desserter er en mangelvare, og den vindende mousse, Vegan Delicious med hindbær- eller chokoladesmag, vil være den første veganske mousse i butikkerne, hvis de studerende markedsfører deres produkt. „Projektet udspringer af et helt enkelt ønske om, at vi godt kunne tænke os, at man kunne købe en vegansk mousse i butikkerne, og det har været en fantastisk proces at skabe et helt nyt produkt. Den vigtigste erfaring, vi har gjort os, er at holde fast i og forfølge vores egne idéer,“ siger Andrea Lauridsen, kandidatstuderende på Fødevareteknologi, som er en af de fire studerende bag Vegan Delicious.

Udviklingen af desserten er sket i DTU’s innovationsforløb Blue Dot, hvor studerende over tre måneder arbejder med et projekt fra idéudvikling til produktion og markedsføring. Fremlæg-

gelsen af projekterne og eksamen har karakter af en produktpræsentation i Ecoptrophelia-konkurrencen. Fem team deltog i årets konkurrence og blev bedømt af dommere fra DTU Skylab Foodlab og DTU Fødevareinstituttet.

Ved konkurrencen på DTU var det tyde­ligt, at den veganske mousse gik rent ind hos de tre dommere i panelet. De spiste sig igennem både hindbær- og chokoladeversionen, selv om de foregående fire projekter havde lagt en solid bund med Carob bar – en snak-bar som alternativ til chokolade, Ryot – en miso-suppe base­ret på fermenteret rugbrød, Tarhana – en pulveriseret grøntsagssuppe – og Rejuice – en muffin-mix baseret på frugtaffald fra juice.

Andrea Lauridsen fremhæver, at den innovative del af projektet har været at finde gode veganske produkter til at erstatte gelatine fra afkogte dyreknogler i konventionelle mousser. Vandet fra kikærterne kan let piskes til skum, men da skummet falder sammen efter kort tid, har udfordringen været at finde andre komponenter til at støtte den. Valget faldt på

det veganske gelemiddel agar, der er udvundet af tang, og det lykkedes at skabe et produkt, som kan holde 10 dage uåbnet i køleskab og fem dage efter åbning.

I den ti minutter lange pitch til Ecotrophelia-konkurrencen præsenterede ­Vegan Delicious-gruppen oplysninger om, at de kunne aftage 1.000 liter kikærtevand, aquafaba, fra Urtekram og dermed producere 50.000 desserter allerede det første år.

En af de tre dommere i Ecotropheliapanelet, leder af DTU Skylab Foodlab Roberto Flore, var godt tilfreds med den veganske mousse, men opfordrede de studerende til at nedbringe mængden af tilsat sukker, fordi det vil være en para­ meter i den europæiske Ecotropheliakonkurrence. Her skal de studerende til oktober repræsentere Danmark og dyste om en førstepræmie på knap 40.000 kr.

■■Få mere at vide Andrea Lauridsen, kandidatstuderende, Fødevareteknologi, s133510@student.dtu.dk Se video om Vegan Delicious kortlink.dk/y3gz

Chickpea cooking water recycled to make vegan dessert ECOTROPHELIA A vegan dessert which re-

uses chickpea cooking water won first place in DTU’s food innovation competition—Ecotrophelia. Vegan desserts are a rarity and the winning chocolate or raspberry flavoured mousse—Vegan Delicious—will be the first of its kind to hit the shelves if the students decide to market their product.

“The project is the result of a simple desire to see a vegan mousse in stores, and creating a brand new product has been a fantastic process. The most important lesson we’ve learned is to stand our ground and pursue our own ideas,” says Andrea Lauridsen, MSc student in Food Technology—and one of the four students behind Vegan Delicious.

The dessert was developed under the auspices of DTU’s innovation process Blue Dot, where students over a three-month period work on a project from concept development through to production and marketing. The project presentations and exam closely resemble the product presentations in the Ecotrophelia competition. Five teams participated

DTU BLUE DOT PROJECTS DTU Blue Dot er et tre måneders forløb, hvor de studerende arbejder som ingeniører. På tværs af semestre, studieplaner og studieretninger arbejder de med en opgave, som er større end den enkelte studieplan og det enkelte semester, og som er til gavn for samfundet.

De studerendes ingeniørkompetencer kommer i spil, når de deltager i et Blue Dot-projekt, hvor de arbejder med alle trin fra idéudvikling til produktion og anvendelse. Projekterne bringer teori i spil, og udvikler de studerendes tekniske og personlige kompetencer.

Blue Dot-projekterne er i høj grad drevet af DTU-studerende, der lægger både tid og engagement i projekterne, der kan handle om udvikling af en øko-bil, syntetisk biologi, føde­varer, ølproduktion eller robotteknologi.

Lidt mindre sukker vil gøre desserten mere konkurrencedygtig i udlandet, mente dommerne.

In the opinion of the judges, a little less sugar will make the dessert more competitive internationally.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1904 in this year’s competition and were judged by a panel from DTU Skylab Foodlab and DTU Food. At the competition at DTU, it was clear that the vegan mousse was well received by the three panel judges. They ate their way through the raspberry and chocolate version on top of a full serving of the previous four projects in the form of a Carob bar.

18 | SAMFUND / SOCIETY |

NR. 4·2019

FOTO MIKKEL ADSBØL

■ Kort nyt Rådgivning og projekter Hjælp til bæredygtigt landbrug DTU Vindenergi og DTU Elektro skal i løbet af det næste år kortlægge, hvordan Vennerslund Gods på Nordfalster kan erstatte diesel med grøn elektricitet som drivkraft i landbrugets mange maskiner. Grundlaget for omstillingen bliver seks vindmøller og 40 hektar solceller, som godsejer Kim BrockenhuusSchack har planer om at opføre på sin ejendom under navnet Vennerslund Energi- og Naturpark. Samarbejdet er kommet i stand via DTU Link, som kobler virksomheder i Region Sjælland med DTU’s forskere. Den viden, som skabes i projektet, vil også mere generelt kunne bruges til at nedbringe CO2-udledningen i landbrugssektoren.

Hvidbog om muligheder for energilagring DTU Energi har udarbejdet hvidbogen ’Energy storage technologies in a Danish and international perspective’.

Rapporten beskriver lagringsteknologier som batterier, varmelagring, mekanisk lagring og kemisk lagring ved hjælp af elektrolyse, identificerer dansk forsknings- og erhvervslivs specifikke styrkepositioner på området og giver forslag til, hvordan reguleringer og politiske rammebetingelser kan justeres for at støtte introduktionen af energilagring i Danmark og i Europa.

Hvidbogen vil indgå som en vigtig brik i DTU’s bestræbelser på at fremme et nationalt Center for Energilagring.

Ny iværksætter­ kommission Centerleder for DTU Entrepreneurship, professor Jes Broeng, er kommet med i en ny iværksætterkommission, som Finansforbundet og Akademikerne har nedsat. Kommissionen består af 19 medlemmer fra forskellige organisationer, virksomheder, forskningsinstitutioner og startups. De skal i løbet af 2019 mødes fem gange og komme med anbefalinger til, hvordan iværksættermiljøet i Danmark styrkes.

Tænketank mod madspild Institutdirektør Christine Nellemann, DTU Fødevareinstituttet, er blevet medlem af en ny tænketank nedsat af miljøog fødevareminister Jakob EllemannJensen. Tænketanken skal sikre fagligt underbyggede indsatser imod madspild og fødevaretab og igangsætte en række nye projekter.

Ny miljøteknologi Institutdirektør Claus Hélix-Nielsen, DTU Miljø, er blevet medlem af bestyrelsen for Miljøteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram, MUDP.

■ News in brief Help for sustainable agriculture · White paper on opportunities for energy storage · New entrepreneurial commission · Think tank against food waste · New member of MUPD

Manifestet fra Gender Diversity Roundtable slår fast, at der stadig er meget at gøre, før vi bare nærmer os ligestilling.

The manifesto from Gender Diversity Roundtable concludes that there is still much to be done before we even approach gender equality.

Rektor medunderskriver på FN-manifest om ligestilling KØN I et manifest fra FN-initiativet Gender Diversity Roundtable slår 16 danske topledere fast, at der skal mere fart på ligestillingen.

Af Henrik Larsen

Et kønsbalanceret uddannelsessystem, udryddelse af kønsstereotyper og lige muligheder for, at begge forældre kan forfølge en karriere. Det skal der fokuseres på ifølge et nyt manifest fra FNinitiativet Gender Diversity Roundtable, som DTU’s rektor, Anders Bjarklev, er medlem af sammen med 15 andre danske topledere. „En bedre kønsbalance i vores samfund er en helt uomgængelig nødvendighed, ikke kun fordi det er rigtigt og retfærdigt, men også fordi en mangfoldig kultur skaber bedre resultater for samfundet,“ siger Anders Bjarklev.

Manifestet fra Gender Diversity Round­table slår fast, at der stadig er meget at gøre, før vi bare nærmer os ligestilling, og den beskrivelse kan Anders Bjarklev godt genkende. „DTU har haft ligestilling på dags­ ordenen i en årrække, og vi har gennemført og også planlagt en række initiativer for at tiltrække flere kvindelige forskere og studerende og skabe større ligestilling og mangfoldighed. Men vi må også erkende, at det er et langt, sejt træk og at resultaterne foreløbig ikke er tilfredsstillende,“ siger han.

Ud af DTU’s små 200 professorer er 13 procent kvinder mod 10 procent i 2016.

Blandt lektorer og adjunkter var andelen af kvinder i 2018 henholdsvis 17 og 30 procent, hvilket er stort set uændret i forhold til 2016. I sommeren 2018 var 33 procent af de optagne på DTU’s civilbacheloruddannelse kvinder. „Ingeniørfaget opfattes af mange som et mandefag, og derfor har vi de seneste par år gennemført en række initiativer, der skal gøre DTU mere attraktiv for kvinder. Et it-mentorforløb for kvindelige gymnasieelever med interesse for naturfagene gav positive tilbagemeldinger fra deltagerne, og efter en kortlægning af vores rekrutteringsmaterialer har vi produceret nye videoer og tilrettet vores studiekatalog, så der fokuseres mere bredt på kvinder og mangfoldighed,“ siger Anders Bjarklev.

I 2018 udarbejdede DTU en guide med anbefalinger og opmærksomhedspunkter i forhold til rekruttering af kvinder til DTU’s uddannelser, og universitetet deltog for første gang i det landsdækkende initiativ Girls’ Day in Science, som tiltrak i alt 240 deltagere. Endelig blev der i sommeren 2018 holdt en it-camp for kvindelige gymnasieelever, som fik gode tilbagemeldinger fra deltagerne.

Når det gælder rekruttering og fastholdelse af kvindelige forskere, arbejder DTU ifølge Anders Bjarklev på at få flere kvinder i bedømmelsesudvalgene. Udfordringen er at undgå at belaste de kvindelige forskere så meget, at det påvirker deres karriere negativt, fordi de får mindre tid til forskning.

I 2019 bliver alle DTU’s forskerlønninger gennemgået for at afdække, om der er eksempler på en kønsbestemt skævvridning af lønnen. Hvis det er tilfældet, vil de pågældende lønninger ifølge Anders Bjarklev blive rettet op.

Endelig kan et langt fravær på grund af barsel forsinke en forskerkarriere, og da kvinder som regel tager mere barsel end mænd, er de længere tid om at nå samme ansættelsesniveau som mænd. „Derfor arbejder vi på en struktur for, hvordan man hjælper både kvinder og mænd tilbage fra en barselsperiode, så de hurtigere kan komme ind i deres forskning igen,“ siger DTU’s rektor.

Læs manifestet på www.genderdiversity.dk.

■■Få mere at vide Anders Bjarklev, rektor, DTU-Rektor@adm.dtu.dk

DTU President co-signs UN manifesto on gender equality GENDER EQUALITY A gender-balanced edu-

cational system, eradication of gender stereotyping, and equal opportunities for both parents to pursue a career. This is where the focus must lie according to a new manifesto from the UN initiative Gender Diversity Roundtable of which DTU President Anders Bjarklev—along with fifteen other Danish top executives—is a member.

“Better societal gender balance is vital, not only because it’s the right thing and fair, but also because a diverse culture creates better results for society,” says Anders Bjarklev.

The manifesto from the Gender Diversity Roundtable concludes that there is still much to be done before we even approach gender equality, and Anders Bjarklev clearly recognizes this.

“DTU has had gender equality on the agenda for a number of years and we’ve implemented and also planned a number of initiatives to attract more female researchers and students and create greater equality and diversity. But we also have to admit that it’s a long, hard slog and that so far the results are unsatisfactory,” he says.

| SAMFUND / SOCIETY | 19

NR. 4·2019

FOTO BAX LINDHARDT

Ingeniører inviterer til debat om en bedre verden BORNHOLM Det digitale, det sunde og det grønne liv er til

debat på årets Folkemøde.

Christina Tækker

Når de besøgende på Folkemødet træder ind i techteltet i dagene 13.-16. juni, får de et indblik i, hvordan teknologi i almindelighed og ingeniører i særdeleshed bidrager til en positiv samfundsudvikling. Der er nemlig linet op til en stribe debatter, som sætter fokus på, hvordan man kan skabe en bedre verden. Både når det handler om det sunde, det digitale og det grønne liv.

I løbet af ugen vil der f.eks. være en diskussion om hverdagens bæredygtighedsdilemmaer: Digitalisering, energibesparelse, bøffer eller insekter? Debatten samler op på et såkaldt techstamente, som er en fysisk og digital væg, hvor man i løbet af Folkemødet kan skrive sine løfter og ønsker for fremtiden.

Man kan også høre om DTU-startuppen Science Brew, der brygger bæredygtig øl på overskudsris. Og man vil kunne møde flere entreprenante og innovative DTU-studerende med passion for bæredygtighed. I projektet ‘Students hack Folkemødet’ udvikler de studerende bæredygtige løsninger, som præsenteres på Folkemødet. Her vil de besøgende kunne

se alt fra tekniske prototyper til nye forretningsmodeller og inddragende kunstværker. „Med udgangspunkt i FN’s bæredygtighedsmål præsenterer ingeniørerne den teknologi, der skal være med til at redde verden. Vi viser løsninger og teknologier og debatterer, hvordan vi alle kan være med til at skabe en positiv forandring for vores klode – både som samfund og som borgere,“ siger rektor Anders Bjarklev.

Ud over debatter om uddannelse, forskning og teknologi bliver der som vanligt budt på øl fra universiteternes egne bryggerier, ligesom man kan lade sig begejstre af en række scienceshows. Åbningsaftenen slutter med en stor teknologifest, hvor den efterhånden f­ aste telt-DJ og tidligere transportminister Magnus Heunicke skruer på knapperne.

Bag techteltet står DTU, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Engineer the Future, IDA og Syddansk Universitet.

Evelien van der Hurk mener, at især buskøreplanerne kan gøres mere fleksible, så ventetiden forkortes.

Assistant Professor Evelien van der Hurk believes that bus timetables in particular can be made more flexible and shorten waiting times.

Forskere forkorter ventetiden

PLANLÆGNING Trafikforskere har udviklet algoritmer, der optimerer køreplaner, så ventetiden i den kollektive trafik mindskes.

Af Lotte Krull

■■Få mere at vide Se program på Folkemødets hjemmeside program. folkemoedet.dk

FOTO MIKAL SCHLOSSER

Fra sidste års Folkemøde, hvor de besøgende fik præsenteret tekniske løsninger.

From last year’s People’s Political Festival where visitors were presented with technical solutions.

Engineers hosting ‘better world’ debate BORNHOLM Through a series of debates fo-

cusing on how to create a better world, visitors entering the Technology Tent at the People’s Political Festival from 13-16 June will gain an insight into how technology in general—and engineers in particular—contribute to positive social development. The debates will cover digital life, healthiness, and sustainable living.

During the week, for example, there will be a discussion about everyday sustainability dilemmas: digitization, energy saving, steaks or insects? The debate will follow up on a so-called ‘technology testament’—a physical and digital wall where visitors can write their promises and desires for the future.

DTU-forskere har udviklet algoritmer, der kan optimere køreplanerne i den kollektive trafik, så ventetiden ved busstoppestederne bliver kortere. Kort ventetid er nemlig en vigtig faktor i oplevelsen af den kollektive transport. „Vi ved, at den tid, passagerer venter, oplever de som tre gange længere end den samme tid i bussen eller toget. Og det er vigtigt, at den kollektive transport opleves som en attraktiv løsning, hvis vi skal have flere til at vælge den. Vi bliver nødt til at rejse flere sammen, hvis vi vil have en bæredygtig fremtid og storbyer, som er behagelige at leve i,“ siger Evelien van der Hurk, adjunkt ved DTU Management.

Især buskøreplaner gemmer på et potentiale, fordi busserne er mere fleksible end tog, metro og letbaner, som jo skal følge skinnerne. Samtidig transporterer busserne lidt færre passagerer ad gangen, så deres ruter kan bedre tilrettelægges ­efter, hvor passagererne har brug for at stige af og på.

Optimeringen sker ved hjælp af såkaldt operationsanalyse, der ud fra store mængder data om passagerantal, rejse-

Researchers shorten waiting time PLANNING DTU researchers have developed

algorithms that can optimize public transport timetables and reduce waiting times at bus stops. Short waiting times are an important factor in the perception of public transport.

“We know that passengers experience waiting time at bus stops as being three times

længder, ruter osv. beregner, hvordan køreplanerne kan lægges, så ventetiden bliver mindst mulig.

De algoritmer, som DTU-forskerne har udviklet, kan finde en god køreplan i løbet af få timer. Normalt er det en proces, der tager uger – i nogle tilfælde endda måneder. Hurtige algoritmer åbner også for at skabe dynamiske køreplaner, så den kollektive transport indretter sig mere smidigt efter både passagerernes behov, særlige begivenheder og variation i årstider og vejrlig.

Movia er en af samarbejdspartnerne i projektet Integrated Public Transport Optimisation and Planning. Og trafikselskabets køreplanschef Poul Bayer ser frem til at implementere forskernes ­arbejde: „De præsentationer, vi hidtil har set af resultaterne, ser interessante ud. Vi glæder os til at anvende resultaterne i en operationel form, så vi kan få gavn af dem i vores planlægning og få omsat vores viden til bedre service for kunderne.“ ■■Få mere at vide Evelien van der Hurk, adjunkt, DTU Management, evdh@dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1904 longer than the same time spent on the bus or train—and it’s important that public transport be perceived as an attractive solution if we want more people to use it. We will have to travel more together if we want to have a sustainable future and cities that are pleasant to live in,” says Evelien van der Hurk.

20 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

NR. 4·2019

Kronprinsparret deltog i DTU’s FEST Til DTU Årsfest blev en

lang række priser overrakt til forskere, undervisere og studerende. Aftenen sluttede med fest for 4.000 gæster.

Af Christina Tækker

Der blæste en frisk vind over DTU, da universitet åbnede dørene til årsfest fredag den 3. maj. Her blev samarbejdspartnere, studerende og medarbejdere modtaget på den røde løber af bestyrelsesformand Per Falholt, rektor Anders Bjarklev, prorektor Rasmus Larsen og formand for studenterorganisationen Polyteknisk Forening (PF) Søren Kuhberg.

Efter den akademiske højtidlighed fulgte en middag med 3.000 spisende gæster. Aftenen sluttede med musik og dans for 4.000 gæster og koncerter med bl.a.

Benal, Jonny Deluxe, Det Ny Big Band feat. Anna David & Niels HP, Stagebreakers og Blå Mandag Jazzband.

Rektor: det går bedre end nogensinde før

Arbejdsmiljøprisen Årets arbejdsmiljøpris gik til arbejdsmiljøkoordinator Sidsel Bjerre Andersen, DTU Energi, der blev belønnet for sit arbejde med forbedring af arbejdsmiljøarbejdet på DTU og på DTU Energi. „Sidsel har sat fokus på, at byggerierne giver mulighed for at indrette de mest optimale og sikre arbejdspladser på instituttet,“ sagde rektor Anders Bjarklev.

Rektor Anders Bjarklev indledte årsfestens akademiske del med at tale om DTU Sundhedsteknologi, hvor DTU har samlet mere end 350 dygtige kolleger for at skabe et endnu stærkere teknologisk fundament for behandling af kræft, diabetes og høretab.

Anders Bjarklev slog også fast, at det på mange måder aldrig er gået bedre for DTU, end det gør nu.

Sidste år nåede DTU hele 1.460 projektaftaler med erhvervslivet.

DTU kommercialiserer også flere og flere DTU-patenter, og antallet af startups fra DTU var i 2018 højere end nogensinde før: Hele 87 nye virksomheder – og 52 af dem skabt af DTU-studerende. „Vi producerer mere viden, uddanner flere ingeniører og laver mere samarbejde med erhvervslivet og offentlige institutioner end nogensinde før. Vores forskning er grundlaget for de ingeniører, som skal lede teknologiudviklingen det næste halve århundrede. DTU laver teknologi til fremtiden.“

Årets undervisere De studerende på DTU udpeger hvert år årets undervisere. Hæderen gik i år til professor Robert Madsen, DTU Kemi, og lektor Cheol-Ho Jeong, DTU Elektro.

PF-formand: Fjern loftet Formanden for studenterorganisationen Polyteknisk Forening, Søren Kuhberg, sagde blandt andet: „Regeringen har sat et loft på antallet af internationale studerende på universiteterne. Argumentet er, at vi skal holde på flere af de internationale studerende efter endt uddannelse. Det ønsker man åbenbart at gøre ved at sige, at de er uønskede. Det mener PF, er den forkerte vej at gå. For at få bedre universiteter og et bedre Danmark vil jeg anbefale, at man fjerner loftet og tager ansvar i stedet. Det er os alle, der skal tage det ansvar; de internationale studerende, de danske medstuderende, DTU og regeringen.“

Årets festforelæser Årets festforelæser var Leif Katsuo Oxenløwe, der er professor på DTU Foto­ nik. Han arbejder med forskning inden for lysets anvendelsesmuligheder. Leif forelæste over emnet ’Internettet: Stor klimasynder eller livline?’.

SE VIDEO Se videoer med Årets Undervisere 2019 kortlink.dk/y2mc og kortlink.dk/y84u

Crown Prince and Princess attend DTU’s Commemoration Day CELEBRATION On 3 May—a blustery spring

day—DTU opened its doors to the annual Commemoration Day celebrations. Here, partners, students, and staff were greeted on the red carpet by Chairman of the Board of Governors Per Falholt, DTU President Anders Bjarklev, Executive Vice President, Provost Rasmus Larsen, and Søren Kuhberg, Presi-

dent of Polyteknisk Forening (PF student association)).

The academic awards ceremony was followed by dinner for 3,000 guests. The evening concluded with music and dancing for 4,000 guests, including performances by Benal, Jonny Deluxe, Det Ny Big Band featuring Anna David & Niels HP, Stagebreakers, and

Blå Mandag Jazzband.

DTU President Anders Bjarklev kicked off the Commemoration Day academic awards ceremony by talking about DTU Health Tech, where DTU has gathered more than 350 talented colleagues to create an even stronger technological foundation for the treatment of cancer, diabetes, and hearing loss:

Anders Bjarklev also made a point of saying that, in many ways, DTU has never been more successful than it is now: Last year, DTU entered into an impressive 1,460 project agreements with the business community. Moreover, DTU commercializes more and more DTU patents, while 2018 saw the highest-ever number of start-ups from DTU: 87 new en-

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 21

NR. 4·2019

årsfest

■ Kort nyt Navne og karriere FOTO ULRIK JANTZEN/BÜRO JANTZEN

Pernille Rosendahl optrådte under årsfestens officielle del.

Pernille Rosendahl appeared during the Commemoration Day official ceremony.

Nye professorer Koen van Leemput, Medical Image Analysis,

DTU Sundhedsteknologi

Kresten Yvind, Nanofabrication, DTU Fotonik Johan Hjelm, Electrochemical Materials and Interfaces,

DTU Energi

Anne Hauch, Electrochemical Materials and Interfaces,

DTU Energi

Nye studieledere Samuel Brüning Larsen (DTU Diplom) for diplomingeniør­

uddannelsen Mobilitet, Transport og Logistik.

Toke Rammer Nielsen for civilbacheloruddannelsen Bygnings-

design.

Jubilæer Jan Horne Hansen, ingeniørassistent, DTU Mekanik, 25 år 1/5 Lisbeth Lindbo Larsen, lektor, DTU Diplom, 25 år 1/5 Helle Rasmussen, fiskeritekniker, DTU Aqua, 25 år 1/5 Sigrun Huld Jonasdottir, seniorforsker, DTU Aqua, 25 år 1/7

Pris Jeppe B. Jørgensen har fået årets Danish Composite Award

på baggrund af sin erhvervs-ph.d. om limsamlinger til vindmølle­vinger.

Goddag Amalia Chambon er ansat som forsker i DTU Nutech, hvor hun

Æresdoktorgraden Årets studenter-startup

Farvel

Julius Thomsens Guldmedalje Doktorgrader

Professor Ib Chorkendorff, DTU Fysik, fik Julius Thomsen Guldmedalje for sit arbejde med heterogen katalyse og elektrokatalyse.

Et forskningsområde, hvor Ib Chorkendorff er en af de absolutte verdensstjerner, og som spiller en helt afgørende rolle i omstillingen til et fossilfrit samfund.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1904 terprises—including 52 established by DTU students.

“We’re producing more knowledge, educating more engineers, and establishing more partnerships with industry and public institutions than ever before. Our research provides the foundation for educating the engineers that will drive technology developments for

the next 50 years: DTU makes technology for the future.”

Charlotte Drusebjerg har været kommunikations- og studie­ koordinator på DTU Fotonik lidt mere end seks år og været meget glad for det. Men nu syntes hun, der skulle ske noget nyt.

Så hun rykker til en stilling som administrator i en nyoprettet afdeling hos Novo Nordisk Fonden, Education and Outreach, der bl.a. skal uddele midler til natur­videnskabelig uddannelse og formidling. „Netop det med at øge interessen for naturvidenskab har også været en stor del af mit fokus her på DTU. Nu skal jeg se, om jeg kan gøre en forskel på den anden side af bordet og måske i sidste ende få flere til at søge uddannelse på DTU,“ siger hun.

Charlottes job på DTU har udviklet sig fra studieadministration til også at handle om at tiltrække flere studerende – ikke mindst kvindelige – til uddannelsen Netværksteknologi og it. Med deltagelse i arrangementer som Girls’ day in science, og itcamps for kvinder samt tilbud om gymnasieforedrag og -øvelser har DTU Fotonik øget indsatsen på rekrutteringsområdet. Men det er et langt sejt træk, som Charlotte nu overlader til friske kræfter.

■ News in brief New professors · New heads of studies · Anniversaries · Prizes and appointments · Hello · Goodbye

PRIIVATFOTO

Tre forskere har i det forløbne år forsvaret deres videnskabelige arbejde for den tekniske doktorgrad. Det er Brian Nyvang Legarth og Ulrik Dam Nielsen fra DTU Mekanik og Yukihiro Kusano fra DTU Vindenergi. De modtog hver deres doktorbrev, som Akademisk Råd havde tildelt dem.

PRIVATFOTO

Årets studenter-startuppris gik til Mohammad Filfil, Arvan Vali Maani, Wahib Joseph Abboud og Li Ren Ou for deres startup Paragit Solu­ tions, der startede med en idé til en sportstrøje og nu er udviklet til en device, der kan forudsige Parkinsons sygdom op til ti år tidligere end det nuværende diagnosesystem. På et år er det lykkedes teamet at skabe en fungerende prototype, få adgang til klinisk test og markere sig internationalt. Prisen blev overrakt af Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entreprenørskab.

Æresdoktorgraden gik til professor Frances Arnold. Hun er Linus Pauling-professor i kemiteknik, bioengineering og biokemi ved California Institute of Technology (Caltech).

Sidste år blev hun tildelt Nobelprisen i kemi for forskning i enzymer. Hun besøgte DTU og gav en Ørsted Lecture den 22. maj 2019.

skal arbejde med reaktorfysik og neutronik, som handler om design, drift og sikkerhed af både fissions- og fusions­reaktorer.

Hun kommer således til at beskæf­tige sig med flere store anlæg, fra det europæiske fusions­projekt ITER til ESS, European Spallation Souce, der er under opførelse i Lund, og med en helt ny reaktorteknologi, Molten Salt Reactor, der er på vej frem.

Amalia kommer fra Frankrig og har en ph.d. fra Commissariat à l’énergie atomique. Derefter gennemførte hun et postdocprojekt i samarbejde med Chalmers tekniska högskola. I Sverige mødte hun en helt anden arbejdskultur end den, hun kendte fra Frankrig, og den findes også i Danmark: „Folk er meget imødekommende, og man kan i højere grad bidrage til arbejdet med sine egne idéer.

I Frankrig er man mere formel, og det er udelukkende professoren, som bestemmer; der er ikke plads til megen diskussion. Så jeg er lykkelig for at være landet her og endda på et så smukt sted som Risø Campus, og jeg håber også, min kæreste kan finde job i Danmark,“ siger Amalia.

NR. 4·2019

FOTO JOACHIM RODE

22 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

AA I Danmark er den fjendtlige sexisme helt forbudt – ingen tolererer den. Men her kan man møde det, jeg kalder en velvillig sexisme, skjult i folks hoveder. Det er f.eks. den fordom, at kvinder ikke er gode til it.

Sara Shafiee

” Kvinder skal tro mere på sig selv” INNOWOMAN Sara Shafiee er postdoc på DTU Mekanik med en succesfuld

erhvervs-ph.d. i bagagen. Nu er hun udnævnt til ambassadør for projektet InnoWomen, der skal få flere kvinder til at søge fondens midler.

Af Marianne Vang Ryde

Ung kvinde med langt sort hår, mørke øjne og et sødmefuldt smil. Sara Shafiee er måske ikke lige prototypen på en itekspert – og det fik hun at føle, da hun stod over for medarbejdere i virksomheden Haldor Topsøe og skulle ’sælge’ sine idéer til et nyt produktkonfigurationssystem. „Man tror, at man er nået langt med ligestillingen i Danmark, men det er nok ikke helt rigtigt. Folk har deres forestillinger om, hvordan en it-ekspert skal se ud, og jeg passede ikke i det billede,“ — siger hun.

“Women need more self-belief” INNOWOMAN A young woman with long

black hair and a winning smile. Sara Shafiee may not fit the standard prototype of an IT expert—something she experienced firsthand when faced with the task of ‘selling’ her ideas for a new product configuration system to employees at the Danish company, Haldor Topsøe.

“We think we’ve come a long way with gender equality in Denmark, but that’s not entirely true. People have a clear IT stereotype in mind and I didn’t fit the bill,” she says.

“The technical side of things was by far the easiest part. Developing a solution in the office was relatively straightforward, but selling it to the organization and getting the compa-

ny’s employees to use it was a different matter altogether.”

Sara has always had a passion for the natural sciences. She has a curious mind and loves everything associated with mathematics and IT. She grew up in one of Iran’s largest cities— the beautiful old cultural city of Isfahan—in a family where almost everyone had a university

education—the women too.

In Iran, education is given high priority, with women often being in the majority at the universities—something the government is trying to remedy by actually reserving places for male students. Often, women also perform best, especially within the technology subjects—a fact Sara largely attributes to

pladser til mænd. Kvinderne klarer sig ofte også bedst, især inden for de teknologiske fag, og det mener Sara, i høj grad skyldes den fjendtlige sexisme, samfundet er præget af: „Man bliver vred, og det motiverer en til at blive en succes. Derfor er kvinder bedst på mange områder, især inden for medicin, fysik og ingeniørvidenskab, og mange af de succesrigeste entreprenører er kvinder. Men efter uddannelsen skal der kæmpes endnu hårdere. Mænd domi­nerer arbejdsmarkedet, og det er svært for kvinder at komme ind. Derfor forlader mange kvinder Iran, når de har afsluttet studierne.“ Sådan gik det altså også for Sara. Hun uddannede sig på Isfahan University of Technology inden for tekstilteknologi med fokus på så forskellige ting som maskiner til tekstilproduktion og nanofabrikerede materialer til bakteriefiltrering i swimmingpools.

Og kvindeaspektet var ikke den eneste forhindring, fortæller hun. På grund af sanktionerne mod Iran kunne man ikke købe den maskine fra Japan, der skulle bruges til nanofabrikationen, så Sara måtte selv bygge den. „Jeg måtte endda tage svejsekurser – det blev ikke kønt, men det virkede. Jeg skulle også lære helt fra grunden at arbejde med bakterier i laboratoriet. Det var alt sammen ret indviklet, men det endte med at blive en stor succes. Teknologien blev også straks taget i brug, jeg nåede bare ikke selv at se det, for lige efter min eksamen forlod jeg landet.“

„Den tekniske side af sagen var langt den letteste. Det var nemt nok at sidde på kontoret og udvikle noget, men at komme ud i organisationen og få medarbejderne med på at bruge det, det var svært.“ Sara har altid været vild med natur­ videnskab. Hun er nysgerrig og elsker alt, hvad der har med matematik og it at gøre. Hun er vokset op i den smukke gamle kulturby Isfahan, en af Irans største byer, i en familie, hvor de fleste fik en universitetsuddannelse, også kvinderne.

I Iran vægter man uddannelse meget højt, og på universiteterne er kvinderne ofte i overtal, hvilket regeringen forsøger at udligne ved ligefrem at reservere

Ledte efter it-projekter Saras mand fik en ph.d.-stilling på DTU Fotonik, og derfor begyndte hun også selv at se efter ph.d.-projekter på DTU. Hun ledte efter noget, der havde direkte betydning for samfundet, og det måtte meget gerne være it-relateret, for selv om hun ikke havde arbejdet specielt med itsystemer, så har hun altid syntes, det var noget af det mest spændende. „Hvis man forstår, hvordan it-teknologien virker, har man værktøjerne til at skabe næsten alt, hvad man kan forestille sig, og det er virkelig sjovt, for det kan få meget stor betydning for andre mennesker,“ siger hun.

Hun kom i kontakt med professor Lars Hvam, der arbejder med konfigurering på DTU Management, det vil sige it-systemer, der kan lette arbejdet med at designe produkter efter kundens ønsker.

Ikke ligefrem noget, der flugtede med Saras oprindelige uddannelse, men hun aftalte med Lars, at han kunne ansætte hende på prøve, så hun fik lidt tid til at sætte sig ind i faget.

Og det klarede hun overraskende hurtigt. Lars besluttede allerede efter en måned at koble hende sammen med firmaet Haldor Topsøe, som havde brug for at komme i gang med produktkonfigurering, og Sara blev ansat i en erhvervsph.d.-stilling finansieret af Innovationsfonden.

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 23

NR. 4·2019

Opgaven var at samle hele produk­ tionskæden i et it-system, så kunden selv inden for visse praktiske grænser kan sammensætte sit produkt. Topsøes produkter er meget ingeniørtunge og indeholder mange komponenter, så det er et kæmpe arbejde at få det ind i et it-skema, hvor alt, hvad kunden beder om, bliver integreret i en funktionel løsning.

Alligevel var det som sagt slet ikke teknikken, som viste sig at være det vanskeligste. „Al forandring er svær – det er en udfordring at indføre nye systemer og arbejdsgange. Så man skal være meget overbevisende for at få folk med på, at der findes bedre løsninger. Og her er det altså ikke det bedste udgangspunkt, at man er en 28-årig kvinde og ikke en ældre mand,“ siger Sara.

SE VIDEO Se video med Sara Shafiee om hendes erhvervsph.d.-projekt: kortlink.dk/y86b

til at få flere kvinder til at uddanne sig og arbejde inden for it. „Det er helt simpelt, men meget virkningsfuldt: ’Hvis hun kan gøre det, så kan du også’,“ siger Sara.

Og hun er i hvert fald ikke i tvivl om, „Velvillig sexisme“ at diversitet er vigtigt; et samfund, der „I Danmark er den fjendtlige sexisme helt hylder diversiteten, vil virkelig kunne forbudt – ingen tolererer den. Men her vokse og blomstre, mener hun. kan man møde det, jeg kalder en velvil„Det er f.eks. vigtigt, at man inddralig sexisme, skjult i folks hoveder. Det er ger kvinders smag og intelligens i de itf.eks. den fordom, at kvinder produkter, man udvikler.

AA Kvinderne skal ikke er gode til it.“ Mænd og kvinder tænker Sara havde også svært melde sig på banen forskelligt og bidrager med ved at finde selvtilliden, da og tro på, at de kan forskellige ting, og diversitehun mødte de forbeholdne bidrage positivt. ten kan være afgørende for medarbejdere. Men hun succesen.“ gav ikke op, og gik i stedet i Det er ikke sjovt at Sara går ind for, at piger lige fra barndommen skal gang med at skaffe sig mere skulle kæmpe sig viden om management og ind på scenen, men opmuntres til at dyrke viforandringsledelse, projekt- hvis man bliver der denskaben og tro på deres ledelse og endda psykologi. og t­ ager kampen, så egne evner. Fra underskolen Hun fik nærmest en helt ny og hele vejen op skal man kan man også ende sige til dem: ’You can, you faglig basis undervejs.

Og så kastede hun sig med at vinde den. should, you will do that!’, mener hun. Og hun vil gøre, ud i det. Spottede de mest Sara Shafiee velvillige og inviterede dem hvad hun kan, for at blive en til møder og workshops, hvor de kunne slags naturvidenskabelig influencer ved at komme med deres idéer og ønsker til sy- fortælle om sin egen vej ind i den teknisk/ stemet, skrev artikler på intranettet og videnskabelige verden. „Kvinderne skal melde sig på banen knoklede i det hele taget med et smittende engagement for sit projekt. og tro på, at de kan bidrage positivt. Det „Sara er meget udadvendt og god til at er ikke sjovt at skulle kæmpe sig ind på tale med mennesker, og hun endte også scenen, men hvis man bliver der og ­tager med at få vendt den skepsis, der var imod kampen, så kan man også ende med at hende, til en fordel,“ som vejlederen Lars vinde den. Jeg var en helt almindelig Hvam formulerer det. ph.d.-studerende, ikke specielt succesProjektet blev ikke bare en succes hos fuld, og hvis jeg kan blive accepteret, så Haldor Topsøe, men resulterede i to pri- kan andre kvinder også. Vi skal bare have ser, Alexander Foss MADE Award og brudt isen.“ Inno­vationsfondens erhvervsforskerpris.

Og Sara har siden fået flere henvendelser fra firmaer, der vil have råd om konfiguration.

InnoWoman Nu har Innovationsfonden udnævnt Sara til en af fondens otte såkaldte Inno­ Women-ambassadører, som skal inspirere flere talent­fulde kvinder til at ansøge om midler til deres projekter.

I først omgang var hun noget skeptisk over for projektet og tænkte: Vil det virkelig hjælpe noget? Men så begyndte hun på sin sædvanlige systematiske måde at researche på emnet og faldt bl.a. over noget statistik, som viste, at rollemodeller er noget af det mest virkningsfulde i forhold

BLÅ BOG Sara Shafiee er 32 år, født i Iran og nu bosiddende i Charlottenlund sammen med sin iranske mand.

• 2017-2020: Postdoc på DTU Mekanik, hvor hun arbejder videre med konfiguration og bl.a. forsøger at introducere kunstig intelligens i systemerne.

• 2014-2017: Erhvervs-ph.d., it-projektleder og senior consultant hos Haldor Topsøe.

• 2013: Kandidat i tekstil-teknologi og ingeniørvidenskab fra Isfahan University of Technology.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1904 the hostile sexism prevalent in Iranian society: “It makes you angry, which spurs you on to become a success. Women therefore perform best in many areas, especially in the fields of medicine, physics, and science engineering— and many of the most successful entrepreneurs are women. But in the post-graduation world, we have to work even harder than the

men. Men dominate the labour market, and it’s difficult for women to get a foot in the door.

That’s why many women leave Iran once they have completed their studies.”

This also proved true for Sara. She graduated from Isfahan University of Technology in textile technology with a focus on subjects ranging from machinery for textile produc-

tion and nanomaterials to bacterial filtration in swimming pools.

And gender inequality was not the only obstacle, she says. Because of the sanctions against Iran, the University could not buy the machine from Japan used for nanomanufacturing, so Sara had to build her own.

“I even had to take welding courses—the

end result wasn’t pretty, but it worked. I also had to learn from scratch how to work with bacteria in the laboratory. It was all quite complicated, but it ended up being a great success.

The technology was also immediately taken into use, but I never got to see it because I left the country right after my exams.”

24 | BAGSIDEN / THE BACK |

NR. 4·2019

Siden sidst på SoMe / SoMe since the last time

Mastermind

#DTUdk

Populær underviser

Disse ledetråde leder til hver deres ord. Antallet af bogstaver i ordet er angivet i parentes efter ledetråden. Hvad har disse ord til fælles?

De bedste fotos på Instagram.

En af modtagerne af titlen som Årets Underviser på DTU, Robert Madsen, blev populær på de sociale medier, da DTU lagde en video om hans undervisning på bl.a. LinkedIn. Postet på LinkedIn fik alene flere end 500 likes, over 30 kommentarer med lykønskninger og tæt på 21.000 videovisninger. Selv fik Robert også mails fra tidligere studerende – bl.a. en eks-studerende fra Iran. Prisen som Årets Underviser uddeles til DTU’s årsfest, og er baseret på stemmer fra de studerende.

1. Sødt bagværk, der især serveres til kaffe eller te eller som dessert. (4) 2. Tyktflydende væske med god smag, brugt som tilbehør til madretter og evt. jævnet med mel. (4) 3. Plantedel, som indgår ved forplantningen, og som består af bl.a. farvede kronblade. (6) 4. Lille blødt, rundet brød der typisk skæres over i to halvdele. (5) 5. Åbning i eller gennem noget, enten helt igennem, så der er passage, eller blot i form af en fordybning. (3) 6. Stof, der kan virke ætsende og indeholder ioner, der kan afgive protoner (H+). (4) 7. Mandsstemme i højt (lyst) sangleje. (5) 8. Person, der stjæler ting, som retmæssigt tilhører en anden person. (3)

Marie Dinesen @dinesenmarie Undersiden af DTU’s campus.

11 km gange. Beton, rør, ledninger. #dtudk #kgslyngby

Hint: Løsningerne kan alle sættes efter et almindeligt ord på fire bogstaver.

Se løsningen på dtu.dk/1904

AA Hvornår er Q=1? Det er den, når Q=1.

Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

Memory Lane / Memory Lane FOTO PANTHERMEDIA

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium

Rasmus Raakjær Vind @just.viking.things Dagens kontor. Hus Dj i hallen er klar! #dtuårsfest #dtudk

Hvad er der gang i? / What’s up?

Bag projektet står bachelorstuderende på Design og Innovation Jia Johannes Chen, Christoffer Søholm Christensen og Anders Rousing. Fortalt til Uffe Frandsen. „Vores mål er at udvikle et 100 procent genanvendeligt snowboard ved at nytænke brugen af materialer, og vi er godt på vej. For eksempel bruger vi genanvendt plastik fra gamle fiskenet, også kendt som ocean plastics, og hørfiber i stedet for glasfiber. Vi arbejder også med et miljøvenligt alternativ til epoxy. På sigt vil vi gerne være med til at lave et pant­ system, hvor man får rabat på sit nye snowboard ved at aflevere det gamle. Vi arbejder med prototyperne af vores snowboard på værkstederne og i laboratoriet i DTU Skylab. I morgen skal vi presse en færdig prototype, og vi er ret spændte på resultatet.“

En driftig københavner

FOTO UFFE FRANDSEN

Nu da badesæsonen i Københavns havn nærmer sig, er det værd at mindes Charles Ambt (1847-1919). For da han trådte til som stadsingeniør, var havnen om sommeren en stor stinkende chokoladebrun pøl, som spildevandet blev ledt direkte ud i. Den driftige ingeniør lavede en plan, samlede alle kloakudløb via nogle kæmpestore rør og pumpesystemer og førte sølet ud i havet øst for Amager. København voksede eksplosivt i disse år, og Ambt sørgede også for anlæggelse af byens nye, brede trafikårer, parker, kirkegårde, Dronning Louises Bro og Frihavnen. Han fandt også tid til at deltage i en konkurrence om byens banegårdsforhold, som han vandt. ­Senere kunne han sætte sig i stolen som generaldirektør for DSB, hvor han sørgede for opførelsen af den nuværende hovedbanegård.

Bestsellerlisten De mest solgte fagbøger hos Polyteknisk Boghandel 1 Teknisk Ståbi, 25. udgave. Af Bjarne Chr. Jensen (Red.) på Praxis Nyt Teknisk Forlag, 2019.

2 AB 18 for praktikere. Af Eric Boesgaard, Henrik Fausing og Mogens Hansen på Molio, 2018.

3 De renfærdige.

Af Hanne Sindbæk på Politikens Forlag, 2019.

4 Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag. Af Morten Münster på Gyldendal, 2017.

5 Fermat’s Last Theorem. Af Simon Singh på HarperCollins Publishers Limited, 2002.

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 23. marts 2019 til 20. maj 2019.

Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk

Telefon / Phone 45 25 78 78 Mail presse@dtu.dk Næste nummer / Next issue 26. august 2019 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 30. juli 2019

Anette Grimm @andtomik The Living DTU #campus #campus­life #university #universitylife #nature #nature­photography #nature_ good #livingwalls #livingwalls #leave #leaves #danishgirls #danish #danishgirl #dtu #dtudk @dtudk #visit­ denmark @govisitdenmark@ govisitdenmark #lyngby #visitlyngby #lovemylife #lovemylife #inlovewithlife

Veronika Geiger @veronika.geiger Today I found some shiny little details in the mortar that I removed from the bricks: seashells! learned that in old days, seasand was blended in the mortar. So this little shell is a (very intact!) part of the story, the bricks are telling. To continue this storyline: we are gonna use some seasand for building the plastic bricks too, because plastiglomerates fist were discovered on beaches.

Udgivelse / Publication Syv gange årligt / Seven times a year Ansvarshavende redaktør / Editor in chief Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm. dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), Louise Simonsen (lois@adm. dtu.dk) og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk).

Annoncer / Ads DG Media. Telefon/Phone: +45 70 27 11 55. Mail: epost@dgmedia.dk. Web: www.dgmedia.dk

Oversættelse /Translation TextMinded Design og tryk / Design and print OTW A/S Oplag / Circulation 8.295 ex.