Bivirkninger efter testikelkræft kan forudsiges

Fra forskning til startup

• Teknologien bag BrainCapture stammer fra et forskningsprojekt på DTU Compute med titlen ’The Smartphone Brain Scanner: A Portable Real-Time Neuroimaging

System’. • Forskernes mål var at bygge et system med off-the-shelf-moduler og kode en app, så man kunne se sine hjernebølger på telefonen. • Til en konference fik den amerikanske læge Farrah Mateen fra Harvard øjnene op for udstyret og kunne se, hvordan det kunne bruges til diagnosticering af epilepsi. Hun testede udstyret med gode resultater på epilepsipatienter. • For at videreudvikle udstyret stiftede forskerne virksomheden BrainCapture i 2019.

Det andet formål er at bruge kunstig intelligens til at genkende specifikke mønstre i de hjernebølger, der bliver målt. Derudfra er det muligt at fortælle, om der er indikationer på epilepsi, samt hvilken type det kunne være. ”Vi stiller ikke diagnosen på den her måde, men vi gør det nemmere for lægerne, så de efterfølgende kan stille en hurtig diagnose,” understreger Tue Lehn-Schiøler, der samtidig forklarer, at fordelen ved de mobile tests er, at en neurolog ikke nødvendigvis skal være til stede: ”Med udstyret kan en almindelig sygeplejerske tage ud til en mindre landsby og måle patienters hjernesignaler. Efterfølgende bliver resultaterne analyseret i appen ved brug af vores kunstige intelligens, og en neurolog kan sidde et andet sted og stille diagnosen derfra,” siger han.

En ny generation af det mobile skanningsudstyr er i gang med at blive udviklet med støtte fra Innovationsfonden og Eurostars, så det kan tages i brug fra 2021.

Kunstig intelligens gennem tiden

1989 NASA’s AutoClass-computer opdager af sig selv en række helt nye stjerner.

Kilde: New Scientist

Kunstig intelligens gennem tiden

1994 Verdens første søgemaskiner på internettet lanceres, bl.a. Yahoo.

Kilde: New Scientist Lektor Ramneek Gupta og ph.d.studerende Sara Garcia udnytter AI til at forudsige Bivirkninger senfølger efter testikelkræft. efter testikelkræft kan forudsiges

I et samarbejde mellem Rigshospitalet og DTU har forskere udviklet en metode, som kan forudsige bivirkninger ved behandling for testikelkræft.

Tom Nervil

Jesper Scheel

Testikelkræft er en hyppig forekommende kræftform hos unge mænd, hvor cirka halvdelen på et tidspunkt vil blive behandlet med kemoterapi. Desværre kan behandlingen senere i livet give bivirkninger som nedsat nyrefunktion. I et samarbejde med Rigshospitalet har forskere fra DTU Sundhedsteknologi udviklet en metode, der kan forudsige, hvem der er i risiko for at udvikle nedsat nyrefunktion.

Det krævede i første omgang en del patientdata. ”Ved hjælp af en kohorte af patienter, der er behandlet for testikelkræft, og ved hjælp af maskinlæring har vi i samarbejde med Rigshospitalet kunnet udvikle en forudsigelsesmodel,” siger Sara Garcia, der er ph.d.-studerende ved DTU Sundhedsteknologi. Den høje kvalitet af danske patientjournaler gjorde det muligt at få præcise oplysninger om bivirkninger og behandlingsdata, og via et teknologipartnerskab med DTU Multi-Assay Core (DMAC), som er en analyseplatform, og lifesciencevirksomheden YouDoBio indhentede forskerne patient-DNA med spytsæt, der blev sendt hjem til patienterne med post.

Ved at fodre en computer med de mange data og ved at udnytte maskinlæring udviklede forskerne forudsigelsesmodellen.

Patienterne blev klassificeret i høj, mellem og lav risiko for at udvikle nedsat nyrefunktion. Det har vist sig, at modellen rammer mest præcis i forudsigelserne i forhold til patienter med lav risiko

For højrisikopatienter var modellen i 67 pct. af tilfældene i stand til korrekt at forudsige udvikling af nedsat nyrefunktion, medens modellen for lavrisikogruppen i 92 pct. af tilfældene kom med en korrekt forudsigelse af de patienter, der ikke udviklede nedsat nyrefunktion.

Sara Garcia, ph.d.-studerende, DTU Sundhedsteknologi, sarga@dtu.dk